Notat. Vejstøj i Ørstedbyen 20. november : Langeland Kommune. : Johnny Lund-Wendt, Acoustica 1 RESUMÉ

Transkript

1 Notat Granskoven Glostrup Danmark T F CVR-nr Vejstøj i Ørstedbyen 20. november 2014 Vores reference: Til Fra : Langeland Kommune : Johnny Lund-Wendt, Acoustica 1 RESUMÉ I forlængelse af dialog mellem beboer i Ørstedbyen og Langeland Kommune er der foretaget en undersøgelse af vejstøjen fra Omfartsvejen og Skrøbelev Kirkevej. Undersøgelsen af vejstøjen er udført for to trafiksituationer. Den ene situation repræsenterer en periode med sommerferietrafik og den anden situation en periode med høsttrafik. Til undersøgelsen er der af firmaet ATKI udført trafiktællinger for de to trafiksituationer og hver med en uges varighed. Undersøgelsen viste, at støjniveauet i Ørstedbyen foranlediget af vejtrafikken på Omfartsvejen og Skrøbelev Kirkevej for en overvejende del af området er lavere end L den 53 db(a). Mod de to veje stiger støjen en smule, men overskrider intetsteds de vejledende grænseværdier for støj fra veje ved boliger; L den 58 db(a). I forhold til Miljøstyrelsens retningslinjer om håndtering af støj fra vejtrafik giver undersøgelsen ikke anledning til yderligere støjreducerende tiltag. D M E johnny.lund-wendt@grontmij.dk

2 Side 2 2 INDLEDNING På anmodning af Langeland Kommune og foranlediget af borgerklage over vejstøjen i byudviklingsområdet Ørestedbyen i den sydøstlige del af Rudkøbing har Grontmij udført en orienterende undersøgelse af vejstøjen. I undersøgelsen belyses støjens udbredelse fra Omfartsvejen og Skrøbelev Kirkevej ind i området. Ørstedbyens område er gengivet på Figur 1 herefter. Figur 1 - Udstrækning af Ørstedbyen og forløb af Omfartsvejen og Skrøbelev Kirkevej. Der er etableret en vold mod Omfartsvejen i hele områdets udstrækning, som begrænser vejstøjens udbredelse ind i området. Mod syd er der direkte udsyn til Omfartsvejen, der har et lettere kurvet forløb langs/omkring Ørstedbyen. 3 HVAD ER STØJ Der er mange kilder til støj; veje, jernbaner, flytrafik, virksomheder, skydebaner, motorsportsbaner osv. fordelt over hele landet, men overordnet er vejtrafikken den mest væsentlige støjkilde i Danmark.

3 Side 3 Støj kan generelt defineres som uønsket lyd og støj måles i enheden decibel; forkortet db. I forbindelse med støj fra vejtrafik anvendes betegnelsen db(a), hvor A betyder, at der er taget hensyn til det menneskelige øres opfattelse af lyd. Der er stor forskel på, hvordan mennesker oplever vejstøj. Graden af gene afhænger især af støjens karakter (intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet etc.), men også sociale og psykologiske faktorer kan spille ind. I Miljøstyrelsens vejledning 4/2007 Støj fra veje gengives en såkaldt dosisrespons-kurve for vejstøj, som beskriver hvor mange procent af en befolkningsgruppe, der oplever et bestemt støjniveau som generende eller stærkt generende; se Figur 2. Figur 2 - Dosis-respons-kurver for vejtrafikstøj ved Lden. Kilde: Miljøstyrelsen Det ses, at ved et støjniveau svarende til den vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger på L den 58 db(a) vil ca. 22% føle sig generede og ca. 9% vil følge sig stærkt generede. For at give en ide om hvad forskellige støjniveauer svarer til, er der på Figur 3 gengivet et støjbarometer, som angiver støjniveauet fra forskellige kilder i forskellig afstand.

4 Side 4 Figur 3 - Støjbarometer. Kilde: DELTA. 3.1 Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. Grænseværdierne finder anvendelse i kommunal- og lokalplanlægningen, når der skal udlægges områder til nye boliger og andre støjfølsomme områder langs det eksisterende vejnet. Dette er med henblik på at forebygge fremtidige støjgener. Samtidigt lægges grænseværdierne også til grund for vurdering af støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. De vejledende grænseværdier for forskellige typer bebyggelse og arealanvendelse er gengivet herefter.

5 Side 5 Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Tabel 1 - Grænseværdi for vejstøj. Grænseværdi L den 53 db(a) L den 58 db(a) L den 63 db(a) 3.2 Beregning af vejstøj I Danmark udføres beregninger af vejstøj i henhold til følgende vejledninger og anvisninger fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet. Miljøstyrelsens vejledning 4/ Støj fra veje Miljøstyrelsens vejledning 4/ Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Håndbog Nord2000 >>> Beregning af vejstøj i Danmark, Rapport Til beregningerne er der etableret en tredimensionel topografisk model i softwareprogrammet SoundPLAN ver I modellen indgår bygninger med oplysninger om bygningshøjder, placering og højde af støjvold, vejstrækninger med oplysninger om trafikmængder, andelen af tung trafik, køretøjernes hastighed, fordelingen af trafikken over døgnet, asfaltbelægning m.m. 4 VEJE OMKRING ØRSTEDBYEN Omfartsvejen, der forløber øst om Rudkøbing, passerer nært forbi Ørstedbyen og er den mest betydelige kilde til vejstøjen i området. Skrøbelev Kirkevej kan som mindre trafikeret sidevej til Omfartsvejen og placering langs Ørstedbyen karakteriseres ved at have en mindre betydning for vejstøjen i området. Støjbidrag fra trafikken på både Omfartsvejen og Skrøbelev Kirkevej indgår i beregningerne. 4.1 Trafik og vejbelægning Til undersøgelsen er der foretaget tællinger af trafikmængderne på både Omfartsvejen og Skrøbelev Kirkevej. Efter ønske om at belyse støjen i afgrænsede perioder med meget trafik (værst tænkelig perioder) blev tællingerne udført uge 29 i juli og uge 33 i august i år for at repræsentere henholdsvis en periode med ferietrafik og en periode med høsttrafik. Trafikmængderne for de to respektive tælleperioder blev herefter anvendt som ækvivalerede årsdøgntrafikmængder og undersøgt for hver tælleperiode. Trafikmængderne kan ses i Tabel 2 herefter:

6 Side 6 Vej \ Tælleperiode Juli 2014 (uge 29) August 2014 (uge 33) Omfartsvejen køretøjer/døgn køretøjer/døgn Skrøbelev Kirkevej køretøjer/døgn køretøjer/døgn Tabel 2 Ækvivalerede trafikmængder for de to tælleperioder. Køretøjsfordelingerne ved trafiktællingerne kan opgøres til følgende: Vej Tælleperiode Personbiler Omfartsvejen Skrøbelev Kirkevej Busser og toakslede lastbiler mm. Store flerakslede lastbiler Juli (uge 29) 95,5 % 3,3 % 1,2 % August (uge 33) 95,4 % 3,8 % 0,8 % Juli (uge 29) 97,6 % 2,0 % 0,4 % August (uge 33) 97,3 % 2,5 % 0,2 % Tabel 3 Ækvivalerede køretøjsfordelinger for de to tælleperioder. Sideløbende med trafiktællingerne på Omfartsvejen og Skrøbelev Kirkevej blev der udført en såkaldt videooptælling i krydset mellem de to veje. Denne tælling var foranlediget af generne ved i særdeleshed kørsel med traktorer på Skrøbelev Kirkevej. Videotællingen blev efter enighed mellem klager og Langeland Kommune udført i løbet af uge 33, som forventedes at være dækkende for høstperioden. Optællingen, der forløb i tidsrummet fra kl. 5:30 21:30 over én dag, viste kun et meget begrænset antal traktorer på Skrøbelev Kirkevej samt, at størstedelen af traktortrafikken forblev på omfartsvejen og således passerede Skrøbelev Kirkevej. Overordnet set begrænsede antallet af traktorer sig til et niveau med beskeden påvirkning af den samlede vejstøj i Ørstedbyen. Vejbelægningen på begge veje (Omfartsvejen og Skrøbelev Kirkevej) udgøres af en overfladebelægning bestående af relativt storkernede sten, som er tjæret fast til underbelægningen. Vejtypen ligger i den mere støjende ende. Dette indgår i beregningsmodellen. 4.2 Eksisterende støjafskærmning Langs omfartsvejen og mod Ørstedbyen er der etableret en støjvold med en højde på 3 m over vejbaneoverflade og et anlæg (hældning) på 1:2 mod Omfartsvejen og 1:2 med knæk til 1:5 mod Ørstedbyen. På Figur 4 ses udstrækningen af volden gengivet ved voldtoppens forløb.

7 Side 7 Figur 4 - Udstrækningen af voldens top i grænsefladen mellem Omfartsvejen og Ørstedbyen. 5 STØJBEREGNINGER Der er foretaget beregninger af støjens udbredelse i Ørstedbyen i to situationer med udgangspunkt i tidligere omtalte trafiktællinger (medio juli 2014 og medio august 2014), hvor trafikmængderne er ækvivalerede til at repræsentere årsdøgntrafikken. Beregningerne er foretaget i henhold til vejledninger og anvisninger fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet for beregning af vejstøj i Danmark. I bilag 1 kan der læses mere om beregningsmetoden. Støjbelastningen er på baggrund af beregningerne visualiseret ved støjkurver for intervallerne mindre end 53 db(a), db(a), db(a), db(a), db(a) og mere end 73 db(a), og viser støjniveauet 1,5 meter over terræn. Støjkort for de to undersøgte situationer er vist på Figur 5 og Figur 6. På kortene er der anvendt et farvevalg, hvor grønne nuancer repræsenterer støjniveauer lavere end den vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger L den 58 db(a) og øvrige farver repræsenterer niveauer over grænseværdien. Som det fremgår af de to støjkort, er forskellen mellem de to undersøgte situationer meget lille. Betragtes grænsen mellem de to grønne nuancer, som repræsenterer L den 53 db(a) (5 db lavere end grænseværdien for vejstøj ved boliger), ses det, at støjbelastningen for juli er lidt højere end for august. Det ses ved, at 53 db(a)-linjen når lidt længere ind i området. Samlet for begge undersøgte situationer er det vigtigt at bemærke, at vejstøjen i hele byudviklingsområdet er lavere end den vejledende grænseværdi.

8 Side 8 Figur 5 - Vejstøj for trafiktællinger foretaget uge 29 medio juli Figur 6 - Vejstøj for trafiktællinger foretaget uge 33 medio august Sammenholdes støjkonturerne med de vejledende grænseværdier for vejstøj, L den 58 db(a), kan der ikke dokumentere et behov for yderligere støjreducerende tiltag end den allerede forekommende støjvold mod Omfartsvejen.

9 Side 9 På støjkortet for juli forekommer der i konturerne en lille lokal forøgelse i støjen nær boligen i Ørstedbyen. Den reflekterende overflade af lokalvejen er årsagen til, at støjen stiger en smule i det afgrænsede område. Og i dette tilfælde er forøgelsen præcis tilstrækkeligt til af nå over L den 53 db(a), hvor farverne skifter (det drejer sig om en forøgelse i størrelsesorden 0,1-0,2 db). Ved støjkonturerne for august forekommer en tilsvarende forøgelse ligeledes pga. den reflekterende overflade, men forøgelsen holder sig inden for det enkelte interval og er derfor ikke synlig. 6 KOMMENTARER Ved nye boligområder udføres en lignende undersøgelse normalt med en fremtidig situation med en planlægningshorisont på 10 år eller mere, hvor trafikmængden fremskrives ud fra nogle forventninger til trafikkens udvikling. I nærværende sammenhæng har ønsket været at anvende aktuelle trafikmængder. Som illustration kan det nævnes, at fremskrives trafikmængderne med en relativ høj fremskrivningsfaktor på 2% over 10 år, vil det bevirke en generel stigning i støjniveauet på knap 1 db. Det vil sige, at konklusionen, hvor støjniveauet i området er væsentligt lavere end den vejledende grænseværdi, vil være uændret. Det afvises ikke, at lydbilledet fra vejtrafikken i området kan opleves som generende for nogen, men opgørelserne af støjniveauer giver ikke anledning til foranstaltninger funderet i de formelle vilkår. Vejledende grænseværdier er som beskrevet i afsnit 3.1 fastsat ud fra såkaldte genekurver, der beskriver hvor stor en andel er generede eller stærkt generede ved et givent støjniveau. Ud fra definitionen betyder det således, at en vis andel vil opleve et vejstøjniveau svarende til grænseværdien som generende (22% generede og 9% stærkt generede). Misforholdet mellem resultaterne i støjundersøgelsen og de oplevede gener kan bunde i, hvordan støjen betragtes. I en formel henseende vurderes støjen over et gennemsnitligt årsdøgn (årsdøgntrafik), hvor variationer hen over et sådan døgn så at siges udjævnes. Dog gives et tillæg i aften og natperioderne, da forekommende støj i disse vurderes mere generende end i dagtimerne. De oplevede gener kan i højere grad tænkes at være knyttet til de enkelte forbikørsler, som kan opleves mod syd, hvor støjvolden ikke dækker, samt forbikørslerne på Skrøbelev Kirkevej 7 KONKLUSION Vejstøjen fra Omfartsvejen og Skrøbelev Kirkevej i Ørstedbyen er blevet undersøgt for to trafiksituationer. Til undersøgelsen er der af firmaet ATKI udført trafiktællinger for de to trafiksituationer og hver med en uges varighed. Den ene situation repræsenterer en periode med sommerferietrafik og den anden situation en periode med høsttrafik.

10 Side 10 Undersøgelsen viste, at støjniveauet foranlediget af vejtrafikken på Omfartsvejen og Skrøbelev Kirkevej for en overvejende del af området er lavere end L den 53 db(a). Mod de to veje stiger støjen en smule, men overskrider intetsteds de vejledende grænseværdier for støj fra veje ved boliger; L den 58 db(a). I forhold til Miljøstyrelsens retningslinjer giver undersøgelsen ikke anledning til yderligere støjreducerende tiltag.

11 Side 11 BILAG 1 Beregning af vejstøj Det er en nærliggende tanke, at vejtrafikstøj måles med en støjmåler. Sådan har det også været tidligere, men i dag benyttes udelukkende avancerede beregningsmodeller, hvor støjen bestemmes for store områder og med stor præcision. Måles vejstøj, er der mange betingelser, som skal være opfyldte, for at målingen bliver rimelig nøjagtig. Der er en lang række usikkerheder ved støjmålinger, som bevirker, at et målt støjniveau kun undtagelsesvist kan anses for mere pålideligt end et beregnet. Samtidigt er det kun muligt måle et eller få punkter af gangen, hvor man i en beregningsmodel på en gang kan beregne støjen for et større område. Ved målinger er det således kun muligt at undersøge støjen i et meget afgrænset område og for eksisterende forhold. Beregning af vejstøj gør det muligt at undersøge et stort område både for eksisterende såvel som fremtidige forhold. Desuden er det en kompliceret og omfattende opgave at fastlægge årsmiddelværdien af støjniveauet ved målinger. I Danmark udføres beregninger af vejstøj i henhold til følgende vejledninger og anvisninger fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet. Miljøstyrelsens vejledning 4/ Støj fra veje Miljøstyrelsens vejledning 4/ Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Håndbog Nord2000 >>> Beregning af vejstøj i Danmark, Rapport Vejledende grænseværdier De vejledende grænseværdier for støj fra veje er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 4/2007. Grænseværdierne for vejstøj er bestemt til planlægningsbrug og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende veje. Følgende vejledende grænseværdier er gældende for forskellige typer fremtidig bebyggelse og arealanvendelse. Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Tabel 4 - Grænseværdi for vejstøj. Grænseværdi L den 53 db(a) L den 58 db(a) L den 63 db(a) Grænseværdierne knytter sig dels til støjniveauet på udendørs opholdsarealer og dels til støjniveauet på samtlige etager af boligfacader.

12 Side 12 Grænseværdierne er et udtryk for en afvejning mellem samfundets omkostninger til reduktion af støjen og hensyn til sundhed og miljø. Eksempelvist er det ressourcekrævende og ofte meget vanskeligt at overholde grænseværdierne for støj langs motorveje gennem større byområder. Bag det gennemsnitlige støjniveau gemmer der sig ofte betydelige variationer i støjen. F.eks. er støjen kraftigere om dagen end om natten og kraftigere på hverdage end i weekenden. Herudover varierer støjen med vejrforholdene. Når vinden er vestlig, er det beboerne øst for vejen, der er mest støjudsat. Derfor har man, som nabo til en trafikeret vej, ofte en langt mere sammensat oplevelse af støjen, end en simpel gennemsnitsværdi umiddelbart giver udtryk for. En lang række undersøgelser dokumenterer, at der er en god sammenhæng mellem beregnede gennemsnitsværdier og de gener, som vejens naboer oplever. Andelen af mennesker, der føler sig generet, stiger således i takt med at støjniveauet stiger. Typisk svarer den vejledende grænseværdi på 58 db(a) til, at omtrent 22 % af befolkningen vil føle sig generet af vejstøjen. Ved et gennemsnitligt støjniveau på 68 db(a) er ca % af befolkningen generede. Støjindikatoren L den På baggrund af et EU-støjdirektiv om støjkortlægning og handlingsplaner (2002/49/EF) anvendes i Danmark en støjindikator til kortlægning og vurdering af støj fra vejtrafik. Støjindikatoren benævnes L den, hvor L står for lydtrykniveau og den står for day, evening and night. L den udregnes ved hjælp af de gennemsnitlige støjniveauer i dag-, aften- og natperioderne. Støjen fra aftenperioden (kl ) tillægges et genetillæg på 5 db, og støjen i natperioden (kl ) et genetillæg på 10 db, inden middelværdien regnes ud. Begrundelsen for at tillægge et genetillæg i aften- og natperioden er for at kompensere for en større genevirkning i aften- og natperioden. Tillægget på 5 db om aftenen svarer til, at hver bil om aftenen tæller lige så meget som ca. 3 biler om dagen, mens tillægget på 10 db svarer til, at hver bil om natten tæller som 10 biler om dagen. De tre døgnperioder er: Døgnperiode Tidsramme Varighed Dag timer Aften timer Nat timer Tabel 5 - Døgnperioder for vurdering af vejstøj. Det ækvivalente støjniveau, L den, beregnes som L den = 10 *log 1 24 æ ç12 *10 ç è Lday Levening * * 10 Lnight ö ø

13 Side 13 De beregnede støjniveauer med støjindikatoren L den er direkte sammenlignelige med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj. L den beregnes som en årsmiddelværdi, dvs. den gennemsnitsværdi af støjniveauet, man vil finde ved at måle støjen i et helt år med gennemsnitligt forekommende vejrog trafikforhold. Beregningsmetode Støjen er kortlagt i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 Støjkortlægning og støj-handlingsplaner samt vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. Disse vejledninger peger i korte træk på en anvendelse af beregningsmetoden Nord2000. Nord2000 er en af de mest avancerede beregningsmetoder, der anvendes til vurdering af støj i forbindelse med vejprojekter. Beregningsmetoden tager højde for alle parametre, der har betydning for støjudsendelsen fra vejen, og for hvordan støjen spredes i omgivelserne. Det drejer sig bl.a. om: Afstanden til vejen Vejr- og vindforhold Jordoverfladens beskaffenhed (f.eks. hård asfalt eller græs) Bygninger eller andet, der skærmer for eller reflekterer støjen Vejbelægningen Antal personbiler og varevogne Antal lastvogne, busser o.l. Køretøjernes hastighed Køretøjernes fordeling på dag, aften og nat Beregningerne af støjudbredelsen er udført ved at etablere en tredimensionel topografisk model i softwareprogrammet SoundPLAN ver I modellen indgår bygninger med oplysninger om bygningshøjder og -anvendelse, placering og højde af støjskærme, vejstrækninger med oplysninger om trafikmængder, andelen af tung trafik, køretøjernes hastighed, fordelingen af trafikken over døgnet, asfaltbelægning m.m. I beregningerne anvendes 4 meteorologiske klasser. Beregning af støjens udbredelse, fladeberegninger Fladeberegninger udføres ved beregning af støjen i et net af beregningspunkter placeret med indbyrdes afstande på 10 meter, i en højde på 1,5 meter over terræn og præsenteres som støjkonturer. Støjkonturerne bestemmes ved interpolering mellem de beregnede støjniveauer i beregningsnettet og præsenterer støjens udbredelse i landskabet og omkring de omfattede veje.