Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark
|
|
- Silje Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Modtager(e): Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Videnskabsudvalg Studiesociala Komittén Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Politiske målsætninger og initiativer I forhold til gennemførsel af videregående uddannelse i Danmark er det regeringens mål: at 50 % af en ungdomsårgang skal fuldføre en videregående uddannelse i at de fuldførte på længere sigt skal være færdige, når de er omkring 25 år. Den aktuelle status på målsætningerne er, at 47,4 procent af 2006 ungdomsårgangen forventes at fuldføre en videregående uddannelse, samt at de fuldførte i 2006 typisk var ældre end 25 år. Således var medianalderen for de fuldførte i ,6 år på erhvervsakademiuddannelserne (KVU), 27,6 på professionsbacheloruddannelserne (MVU) og 28,3 år på kandidatuddannelserne (LVU). Nedenfor er en kort beskrivelse af de mest centrale politiske initiativer i forhold til ovenstående politiske mål. 1. Optagelsessystemet skal tilgodese unge, der starter tidligere på en videregående uddannelse a. Unge, der søger optagelse på en universitetsuddannelse med en ny adgangsgivende eksamen, belønnes i konkurrencen om studiepladser, der hvor der er flere ansøgere end studiepladser. Det sker ved, at ansøgere med en adgangsgivende eksamen, der er maksimalt 2 år gammel, får ganget gennemsnittet med 1, Indretningen af universitetsuddannelserne skal understøtte de studerendes muligheder for hurtigere studiegennemførelse a. Uddannelserne skal tilrettelægges, så hvert semester er mere overskueligt for de studerende b. Ved begyndelse af ethvert undervisningsforløb tilmeldes den studerende automatisk til eksamen i det pågældende undervisningsforløb. c. For at understøtte at de studerende kan gennemføre studiet på normeret tid, skal der på alle universitetsuddannelser være mulighed for at gå til eksamen hvert halve år i de fag, hvori der løbende afholdes undervisning. De studerende skal endvidere have mulighed for hurtig omprøve. Senest i august efter ordinær eksamen i maj/juli og senest i januar/februar efter ordinær eksamen i december/januar) 1. oktober 2008 Bredgade København K Telefon Telefax E-post ubst@ubst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jens Storm Telefon Telefax E-post jst@ubst.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1
2 d. På mange uddannelser bruger de studerende på universiteterne meget lang tid på specialet. Derfor skal der stilles bindende tidsbegrænsning for de studerende specialeskrivning. Hvis specialet ikke afleveres til tiden, tæller dette som et eksamensforsøg, og en ny opgaveformulering skal aftales. Studienævnene skal godkende opgaveformulering og det fastlagte afleveringstidspunkt. Universiteterne skal sikre, at de reele krav og forventninger til specialet muliggør færdiggørelse på normeret tid (normalt ½ år), samt at der i tilstrækkeligt omgang stilles vejledning til rådighed. 3. Universiteterne skal understøtte mulighederne for de unge for hurtigere studiegennemførelse a. Studievejledningen på universiteterne skal styrkes generelt. Omfanget af studievejledning skal fremgå af universiteternes strategi for, hvordan de vil nedbringe frafald og forsinkelser. b. Universiteterne forpligtiges til at følge op på frafaldstruede studerende, der er mere end ½ år bagud med deres studier. c. En omlægning af universiteternes taxametertilskud skal understøtte, at det er almindeligt, at de studerende fuldfører på normeret tid. Det sker ved at indføre en særlig præmiering for de bachelorstuderende, der fuldfører på normeret tid plus 1 år, samt en særlig præmiering for de kandidatstuderende, der fuldfører på normeret tid. 4. De korte og mellemlange videregående uddannelser samles under én lov a. De to-årige erhvervsakademiuddannelser kan fremover suppleres med en 1½-årig overbygningsuddannelse på professionsbachelorniveau. Samtidig bliver der mulighed for at afslutte en professionsbacheloruddannelse efter 2 år som erhvervsakademiuddannelse. Formålet er at gøre uddannelsessystemet mere gennemskueligt og fleksibelt. b. Der indføres obligatorisk praktik i alle korte og mellemlange videregående uddannelser, så uddannelserne får en klar erhvervsrettet profil. c. Adgangskravene ændres, så der bliver nemmere adgang fra erhvervsuddannelserne til erhvervsakademiuddannelserne. d. Internationalisering: Institutionerne skal tilrettelægge uddannelsen, så den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. e. Der oprettes et nyt råd for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Rådet er sammensat af bl.a. repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og skal rådgive undervisningsministeren om uddannelserne. 5. Nye uddannelser skal akkrediteres a. Alle nye og eksisterende videregående uddannelser skal akkrediteres efter objektive kriterier om relevans og kvalitet. b. Akkrediteringsrådet skal i efteråret 2008 behandle 30 uddannelser indenfor undervisningsministeriet område, og 31 uddannelser indenfor videnskabsministeriet område. Side 2/2
3 Fakta om gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Udviklingen i forhold til 50% målsætningen belyses via Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen beregner en gang årligt, hvilket uddannelsesniveau den aktuelle ungdomsårgang forventes at ende med efter endt uddannelseskarriere. Den seneste beregning er gennemført for 2006 ungdomsårgangen. Tabel 1: Procentandel af ungdomsårgang, der forventes at fuldføre en videregående uddannelse ( ) Pct Videregående uddannelse Heraf KVU Heraf MVU Heraf LVU Kilde: Profilmodellen 2006, UNI-C Statistik og Analyse Tabel 1 viser, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre en videregående uddannelse, har været stigende i perioden fra 1990 til I 2001 var andelen så høj som 48,2 procent. Fra 2001 og frem til 2006 har der ikke været en samlet stigning i det forventede uddannelsesniveau, men det bemærkes, at den andel af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre en universitetsuddannelse er steget fra 2001 til Side 3/3 Yderligere profilberegninger viser: at kvinderne har opfyldt 50 % målsætningen siden 2000 og har det højest forventede uddannelsesniveau i For mændenes vedkommende er der i 2006 endnu 11,8 procentpoint op til 50 % målsætningen at blandt unge indvandrere og efterkommere er der færre end blandt de resterende unge, der tager en videregående uddannelse. I 2006 er forskellen således på 11 procentpoint og det bemærkes, at denne forskel stort set er uændret siden 2000, og ca. dobbelt så stor som forskellen i I den sammenhæng bemærkes det, at indvandrere og efterkommere tilsyneladende er bedst med på hhv. korte og lange videregående uddannelser, mens der er meget markant forskel på andel danskere og andel indvandrere og efterkommere, der fuldfører en mellemlang videregående uddannelse. Vedr. fuldførelse af videregående uddannelse i Danmark er det værd at påpege, at 50% målsætningen kan nås alene via en øget gennemførsel. Således er der, jf. tabel 2 nedenfor, faktisk mere end 50% af 2006 ungdomsårgangen, der påbegynder en videregående uddannelse. Tabel 2: Udviklingen i andel af ungdomsårgang, der påbegynder en videregående uddannelse ( ) Pct Drenge 36,3 44, ,8 47,2 46,8 46,9 46,7 46,9 Piger 43,5 53,2 60,7 63,9 64,5 63,1 63,8 63,1 64,2 I alt 39, ,7 55,7 55,7 54,8 55,2 54,7 55,4 Kilde: Profilmodellen 2006, UNI-C Statistik og Analyse
4 Alder ved fuldført videregående uddannelse i Danmark I Danmark er andelen af unge, der er 25 år eller derunder ved fuldførelse forholdsvis lav, jf. figur 1 nedenfor. Figur 1: Andelen af unge i de europæiske lande som er 25 år eller yngre ved fuldførelse af en videregående uddannelse i pct Cyprus Turkey Belgium Netherlands Spain Greece Slovakia Bulgaria Lithuania UK Portugal Czech Republic Romania Austria EU* Italy Poland Hungary Norway Denmark Finland Switzerland Germany Sweden Slovenia Iceland Side 4/4 Anm: EU er en forkortelse for de europæiske lande og ikke for EU medlemslande. Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2008 Figur 1 viser, at andelen af unge som er 25 år eller yngre i Danmark er lavere end gennemsnittet for de europæiske lande. I Danmark er det kun 38 procent af de unge, som er 25 år eller yngre, når de fuldfører en videregående uddannelse. Gennemsnittet blandt de europæiske lande er 53%. Danmark indtager en 19. plads ud af de 25 lande. I tabel 3 nedenfor vises udviklingen i Danmark. Tabel 3: Medianalder for fuldførelse opdelt på uddannelsesniveau år KVU 26,1 26,0 25,6 25,5 25,7 25,6 25,6 MVU 27,6 27,5 27,6 27,5 27,6 27,4 27,6 LVU 27,9 28,0 28,2 28,3 28,4 28,4 28,3 Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Medianalderen for fuldførelse er faldet for korte videregående uddannelser i perioden fra 2000 til 2006, mens den er steget for lange videregående uddannelser i samme periode Medianalderen for fuldførelse på mellemlange videregående uddannelser har været nogenlunde konstant gennem perioden. En væsentlig del af forklaringen på de gamle danske nyuddannende er, at danskerne også er ret gamle, når de går i gang med at læse. Alder ved påbegyndelse af videregående uddannelse i Danmark De danske unge har en relativt høj alder, når de påbegynder deres uddannelse. Det er kun de israelske og islandske unge, som er ældre end de danske, når de påbegynder deres første videregående uddannelse, jf. figur 2 nedenfor.
5 Figur 2: Medianalder ved tilgangen til den første videregående uddannelse 2006 Alder Japan Korea Grækenland Spanien Irland Belgien Mexico USA Storbritanien Slovenien Holland Estland Tyrkiet Italien Portugal Norge Polen Tjekkiet Slovakiet New Østrig Australien Ungarn Tyskland Finland Schweiz Sverige Danmark Island Israel Side 5/5 Kilde: Education at a Glance Figuren viser, at Danmark indtager en tredjeplads blandt OECD landene for højeste medianalder ved første videregående uddannelse med 22,6 år. Medianalderen for påbegyndelse af en videregående uddannelse blandt danske unge er dog faldet siden 2002 ifølge de seneste danske data, jf. tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Medianalder ved tilgangen til videregående uddannelse i År KVU 23,7 23,7 23,7 23,6 23,6 23,5 23,4 MVU 24,0 24,0 24,1 24,0 24,0 23,9 23,6 LVU 21,6 21,7 21,8 21,8 21,7 21,5 21,4 Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Figuren viser faldende medianalder for tilgang for både KVU, MVU og LVU i perioden fra 2000 til Tidsregnskab for aktivitet frem mod første videregående uddannelse i Danmark I Danmark er det de færreste unge, som går den lige vej igennem uddannelsessystemet fra 9. klasse, hvilket afspejles i den forholdsvis høje fuldførelsesalder. Den lige vej fra 9. klasse bliver som regel forlænget med 4-5 ekstra år for de unge, der tager en videregående uddannelse. Størstedelen af de 4-5 ekstra år bruges typisk uden for uddannelsessystemet, dog er der på de lange videregående uddannelser også en betydelig forsinkelse i løbet af studietiden. Fordelingen af det ekstra tidsforbrug på henholdsvis 10. klasse, dobbelt ungdomsuddannelse, studieskift, forsinkelse og uddannelsespause fremgår af figur 3 nedenfor.
6 Figur 3: Ekstra tidsforbrug på de videregående uddannelser i År 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Uddannelsespause KVU MVU LVU Studieskift Side 6/6 Dobbelt ungdomsuddannelse 10. klasse Forsinkelse Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2008 Figuren viser, at for de videregående uddannelser bruges måneder af det ekstra tidsforbrug uden for uddannelsessystemet. Den gennemsnitlige tid brugt uden for uddannelsessystemet er kortest for de lange videregående uddannelser. Omvendt er det ekstra tidsforbrug, som skyldes forsinkelse under uddannelsen, størst for de lange videregående uddannelser. Her er det 2 år mod 2-4 måneder for de korte- og mellemlange videregående uddannelser. Andelen af det ekstra tidsforbrug, som er brugt på dobbelt ungdomsuddannelse, studieskift og 10. klasse, er stort set ens for de videregående uddannelser. Samlet kan det ses, at det gennemsnitlige ekstra tidsforbrug er ca. et år højere for de lange videregående uddannelser, hvilket skyldes en større andel af forsinkelse i løbet af uddannelsen. Samlet studietid i perioden fra I tabel 5 ses på udviklingen i studietid for dem, der fuldfører en videregående uddannelse i Danmark. Tabel 5: Gennemsnitlig studietid for de fuldførte år KVU 2,0 1,9 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 MVU 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,7 3,6 LVU 6,7 6,6 6,7 6,6 6,6 6,5 6,5 Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af
7 Det fremgår, at den gennemsnitlige studietid ligger ret stabilt og tæt på normeringen for både KVU og MVU. For LVU derimod er der et mindre fald i den gennemsnitlige studietid fra 2000 til Den gennemsnitlige studietid er i 2006 dog stadig mere end 1 år længere end den typiske normerede studietid på 5 år. Faktaboks: Beregningsmetode for den samlede studietid Den gennemsnitlige studietid for KVU og MVU er hentet fra Undervisningsministeriets databaser, der bygger på registreringerne hos Danmarks Statistik. For LVU er opgørelsen af studietid lavet ved på personniveau at sammensætte den studietid, de fuldførte kandidater har haft. Hvis personen har fuldført en delt kandidatuddannelse, og tidligere har fuldført en bacheloruddannelse, summeres studietiden for de to uddannelser. Hvis personen ikke tidligere har fuldført en bacheloruddannelse, beregnes studietiden for den person ikke. Hvis personen har fuldført en udelt kandidatuddannelse, tælles studietiden for den uddannelse. Den beregnede studietid er uden eventuelle venteperioder eller overlap mellem bachelor- og kandidatuddannelse. Gennemførselsprocenter I tabel 6 nedenfor ses på udviklingen i gennemførselsprocenterne på videregående uddannelse i Danmark. Side 7/7 Tabel 6: Fuldførelsesprocenter pct KVU Professionsbachelor (MVU) Bachelor Kandidatuddannelse Kilde: Danmarks Statistik, beregninger udført af Det fremgår af tabel 6, at fuldførelsesprocenterne på KVU er steget fra 2000 til Der har været et mindre fald på professionsbacheloruddannelserne og en pæn stigning på universiteternes bacheloruddannelser. Der er status quo på universiteternes 2-årige kandidatuddannelser. Tabel 6 suppleres nedenfor med en opgørelse, der mere detaljeret viser, hvordan det går på universiteternes uddannelser. Tabel 7: Andel studerende, som gennemfører inden for normeret tid plus 1 år Pct bacheloruddannesler delte kandidatuddannelser (typisk 2 årige) udelte kandidatuddannelser (typisk 5 årig) Kilde: Danske universiteter. Landstotalerne er beregnes af Tabel 7 viser, at andel studerende, som gennemfører indenfor normeret tid plus 1 år, har været stigende fra 2005 til Stigningen har været størst på de delte kandidatuddannelser.
8 Studerendes erhvervsarbejde Erhvervsarbejde ved siden af studiet er meget udbredt blandt danske studerende, ca. 70 pct. har erhvervsarbejde, og de arbejder i gennemsnit timer pr. uge. Undersøgelser har vist, at den gruppe af studerende, som har moderat erhvervsarbejde, dvs. under 20 timer ugentlig, har større sandsynlighed for at følge normeringen, sammenlignet med gruppen af studerende uden erhvervsarbejde. Den gruppe af studerende, som arbejder over 20 timer ugentligt, adskiller sig ved at have en væsentlig lavere sandsynlighed for at følge normeringen. Gruppen klarer sig dårligere end både de studerende, som arbejder op til 20 timer, og de som ikke har erhvervsarbejde. Dette fremgår af tabel 8 nedenfor. Tabel 8: Sammenhængen mellem erhvervsarbejde og studievariable Sandsynligheden for ikke at bestå nogle ECTS-point i løbet af et år at holde normeringen (bestå 60 ECTSpoint) Gns. antal beståede ECTS-point pr. år Intet erhvervsarbejde 24 % 27 % 38 Op til 10 timer 17 % 30 % timer 22 % 28 % 38 Over 20 timer 62 % 13 % 14 Alle 26 % 27 % 37 Kilde: ph.d.-afhandlingen er Determinants and Consequences of Human Capital Investments Anm: Afhandlingen regner af hensyn til amerikanske tidsskrifter i cource credits i stedet for ECTS-point. 1 cource credit = 10 ECTS-point. Side 8/8 Det fremgår af tabel 8, at de studerende uden erhvervsarbejde har 27 procents sandsynlighed for at holde normeringen, dvs. bestå 60 ECTS-point pr. år. Hvis den studerende har op til 10 timers erhvervsarbejde, er sandsynligheden 30 procent, eller tre procentpoint højere. Studerende, der har 10 til 20 timers erhvervsarbejde, har 28 procents sandsynlighed for at holde normeringen, hvilket er et procentpoint højere end hos studerende uden erhvervsarbejde. Studerende med mere end 20 timers erhvervsarbejde skiller sig markant ud. Her er sandsynligheden for at holde normeringen 13 procent, eller kun det halve af sandsynligheden for at holde normeringen for studerende uden erhvervsarbejde. Et moderat omfang af erhvervsarbejde har ikke nødvendigvis en negativ effekt på studietiden, men det kan ikke konkluderes, at moderat erhvervsarbejde er direkte positivt for studietiden. Det skyldes, at der kan være en underliggende selektionseffekt, som der ikke kontrolleres tilstrækkeligt for i analyserne. Således virker det rimeligt at tro, at det ofte er de dygtigste og flittigste studerende, der kan overkomme og bliver tilbudt det mest relevante erhvervsarbejde og samtidigt generelt klarer sig bedst på studierne.
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereBilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereReduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere
09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereEFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE
EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereN O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Læs mereFigur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :
AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs meresu, der skaber vækst og beskæftigelse
su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereUdenlandske vandringer. External migration
Udenlandske vandringer External migration 144 - Udenlandske vandringer Tabel 75. Indvandrede husstande fordelt efter flytte- og husstandstype 2001 Households immigrated, by type of movement and type of
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereOptag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13
Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereL G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereLivskvalitet og krisen i Europa
14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereDe engelsksprogede studerende
De engelsksprogede studerende Registeranalyse August 2018 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mere9. Internationale sammenligninger
181 9. Internationale sammenligninger I dette kapitel er beskatningen i Danmark sammenlignet med forholdene i en række andre lande. De udvalgte lande i sammenligningstabellerne er de OECD-medlemslande,
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereBilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereIndhold. Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund
2 Indhold Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund 3 4 9 19 22 26 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K www.dkuni.dk
Læs mereHvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer
14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereNOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse
NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mere1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK
1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs merewww.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien
www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mere