Webbaserede Spørgeskemaer i Transportundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Webbaserede Spørgeskemaer i Transportundersøgelser"

Transkript

1 Webbaserede Spørgeskemaer Webbaserede Spørgeskemaer i Transportundersøgelser Af Ph.D.-studerende, civilingeniør Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Lektor, civilingeniør Harry Lahrmann, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 1 Resume Igennem de sidste tre år har Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet benyttet sig af webbaserede spørgeskemaer i forbindelse med gennemførelsen af forskningsprojekter og i undervisningen af civilingeniørstuderende indenfor by- og trafikplanlægning. Trafikforskningsgruppen erfaringer viser, at det ved brug af internetmediet er muligt at gennemføre langt mere avancerede spørgeskemaundersøgelser indenfor transportområdet end ved anvendelse af de traditionelle medier telefon og postenquete. Metoden er endvidere både billigere og svarkvaliteten højere, ligesom tidsforbruget i analysefasen er væsentligt mindre. Perspektiverne knyttet til webbaserede spørgeskemaer eksempelvis med henblik på at højne borgerdeltagelsen i planlægningsspørgsmål er så store, at værktøjet og teknologien i fremtiden må forventes at vinde bredt indpas i transportsektoren. I det nedenstående gives indledningsvist en nærmere definition af begrebet webbaserede spørgeskemaer og den bagvedliggende teknologi omtales, ligesom de umiddelbare fordele forbundet med anvendelsen af webbaserede spørgeskemaer oplistes. Efterfølgende redegøres der på grundlag af fire projekter for de nærmere erfaringer, som Trafikforskningsgruppen har gjort sig omkring anvendelsen af webbaserede spørgeskemaer i transportundersøgelser. Slutteligt diskuteres mulige faldgruber og problemstillinger knyttet til brugen af værktøjet. Webbaserede spørgeskemaer I forbindelse med gennemførelsen af opgaver indenfor by- og trafikplanlægningen er det undertiden hensigtsmæssigt for ikke at sige direkte nødvendigt at indhente information eller synspunkter fra borgerne og især de personer, der i første række vil blive berørt af planlægningen. Når det gælder indsamlingen af informationer har det været normal kutyme at indsamle disse gennem telefoninterviews eller postenqueter, ligesom borgerne har haft mulighed for at kommentere planforslag på borgermøder. Eftersom den danske befolkning i fortsat stigende grad får adgang til internettet, er det i dag blevet muligt at gennemføre spørgeskemaundersøgelser over internettet som webbaserede spørgeskemaundersøgelser, ligesom der er åbnet mulighed for, at borgerne på denne måde kan kommentere planforslag over internettet. Et webbaseret spørgeskema kan defineres på følgende måde: 1 Erik Jensen, Aalborg Universitet, har været en central aktør i den tekniske udvikling af de webbaserede spørgeskemaer og værktøjer, der præsenteres i dette paper.

2 Webbaserede spørgeskemaer Et webbaseret spørgeskema er en web-side, der indeholder spørgsmål og formularfelter, hvor det via sidstnævnte er muligt for respondenten at indtaste svar via tastatur og/eller mus og derefter trykke på en knap på siden, der medfører, at besvarelsen elektronisk overføres til en database på en webserver (Madsen, Jensen og Lahrmann, 2002). Spørgeskemaet tager sig ud som et normalt spørgeskema, men i stedet for at være trykt på et stykke papir eller blive læst op af en interviewer, præsenteres spørgeskemaet som en web-side på internettet. Spørgeskemaet er så at sige blot blevet overført fra de traditionelle medier papir og telefon til internettet. På figur 1 er der vist et screen shot af et webbaseret spørgeskema. Som det fremgår heraf kan svarmulighederne være angivet som rene tekstfelter eller som prædefinerede svarmuligheder, hvor respondenterne kan afkrydse eller mærke de for dem relevante svar. Figur 1: Screen shot fra et webbaseret spørgeskema. Websiden eller websiderne, som indeholder spørgsmål og svarkategorier, er typisk programmeret i html.-kode, mens selve afviklingen af spørgeskemaet styres gennem scripts programmeret i ASP.- kode 2. Når respondenten har udfyldt en side i webspørgeskemaet sørger ASP-scriptsene for, at de data, som siden indeholder, sendes til og lagres i en database. Såfremt spørgeskemaet strækker sig over flere sider sørger ASP-scriptsene ligeledes for, at respondenten sendes videre til den næste relevante hjemmeside, der herefter præsenteres hjemme på skærmen hos den enkelte respondent (klienten), se figur 2. Ved brug af ASP-scriptsene er det, jævnfør nedenstående, muligt at tilføre de webbaserede spørgeskemaer et meget interaktivt præg, der gør det muligt at gennemføre endog meget avancerede undersøgelser. 2 "ASP" er en forkortelse for Active Server Pages. ASP er en Microsoft teknologi, som typisk afvikles på Microsoft web-servere. Der findes en række alternativer: det vigtigste er open source teknologien "PHP".

3 Webbaserede Spørgeskemaer Figur 2: Teknologien i et webbaseret spørgeskema. Server http-response start.asp http-request Klient Web-server Database Umiddelbare fordele I sammenligning med telefoninterviews og postenqueter må webbaserede spørgeskemaer karakteriseres som værende en både billig og også i tid meget ressourcebesparende metode. Det forhold, at de data, som indtastes i spørgeskemaet, sendes direkte til og lagres i en database, betyder, at fasen med at indtaste de indkomne besvarelser helt bortfalder på linje med de dertil hørende ventetider og udgifter. Samtidig elimineres tillige risikoen for fejlindtastninger. Set i forhold til postenquete og telefoninterview slipper man ydermere for omkostningerne knyttet til trykning af spørgeskema og porto henholdsvis udgifterne til telefon. Et stykke hen ad vejen er det rent faktisk respondenten, der betaler for gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen, i form af den nettid, det koster at udfylde spørgeskemaet. Dette kan ikke udelukkes at have negativ indflydelse på deltagelsen. Vurderingen er dog, at udfyldelsen af et webbaseret spørgeskema er langt mere bekvem for den enkelte respondent, da denne kan udfylde spørgeskemaet, når tiden er der, og lysten melder sig, hvilket givetvis kan have en gavnlig indflydelse på villigheden til at deltage. I modsætning til alternativet; telefoninterview undgås forstyrrende telefonopkald, ligesom respondenten slipper for turen til postkassen, som ellers er obligatorisk ved deltagelsen i en postenquete. Ved gennemgang af data indsamlet via spørgeskema viser det sig som oftest, at et mindre eller større antal af respondenterne har afgivet selvmodsigende svar, hvilket sår berettiget tvivl omkring svarkva-

4 Webbaserede spørgeskemaer liteten. En væsentlig fordel ved brugen af webbaserede spørgeskemaer er imidlertid, at det er muligt at gøre respondenten opmærksom på, at denne har afgivet et svar, der er i direkte modstrid med et tidligere afgivet svar i spørgeskemaet, hvorefter respondenten har mulighed for at korrigere sit/sine svar. Tilsvarende kan man give respondenten en advarsel eller hindre respondenten i at gå videre i spørgeskemaet, dersom denne har undladt eller glemt at besvare et eller flere spørgsmål. På denne måde kan der opnås sikring mod ukomplette besvarelser. Mulighederne for at inkludere visualiseringer i webbaserede spørgeskemaer må fremhæves som værende optimale og er en af de absolut største fordele knyttet til værktøjet. Spørgsmålene kan således let understøttes af visualiseringer i form af kort, tegninger, billeder og endog filmsekvenser. Ligeledes kan der etableres hyperlinks til andre websider, der indeholder uddybende forklaringer til de enkelte spørgsmål, hvor respondenterne kan klikke sig ind efter behov. Eksempelvis kan disse hyperlinks anvendes til at forklare trafiktekniske begreber såsom venstresvingsfase eller lignende. Brug af disse elementer kan i høj grad forbedre besvarelsernes kvalitet. Et sidste og meget væsentligt aspekt, som skal nævnes her, er de webbaserede spørgeskemaers evne til at håndtere såkaldte betingede forløb, hvor svar afgivet tidligere i spørgeskemaet har indflydelse på, hvilke spørgsmål og svar, der måtte være relevante senere i spørgeskemaet. Et hyppigt indledningsspørgsmål i transportundersøgelser vedrører, hvorvidt respondenten råder over bil i husstanden. Dersom spørgeskemaundersøgelsen gennemføres som en postenquete, er man tvunget til via tekst at guide respondenter uden bilrådighed udenom de efterfølgende spørgsmål, der forudsætter, at vedkommende har bil. I praksis har det vist sig meget vanskeligt for respondenterne at håndtere sådanne betingede forløb i papirspørgeskemaer, hvor der typisk sker det, at de alligevel besvarer spørgsmål relateret til bilrådighed, eller alternativt opgiver de helt at udfylde spørgeskemaet. I begge tilfælde er besvarelsen mere eller mindre uanvendelig. I et webbaseret spørgeskemaet er det imidlertid ved brug af mindre ASP-scripts muligt at variere spørgsmål og svarmuligheder alt efter de svar, der tidligere er afgivet i spørgeskemaet. Under henvisning til nævnte eksempel er det således muligt at bortsortere alle spørgsmål, der forudsætter bilrådighed, dersom respondenten har svaret nej på det indledende spørgsmål vedrørende dette. På denne måde bibringes spørgeskemaet et interaktivt og dynamisk element, der sikrer, at respondenterne alene præsenteres for relevante spørgsmål og svarmuligheder, hvilket igen taler til fordel for svarkvaliteten. Projekterfaringer Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet har anvendt webbaserede spørgeskemaer i tilknytning til en række forskellige projekter. Begrundelsen for at bringe værktøjet i anvendelse har været tosidigt. Dels har anvendelsen haft sit afsæt i de umiddelbare fordele, der knytter sig til anvendelsen af webbaserede spørgeskemaer generelt, jævnfør ovenstående. Dels har hensigten været at evaluere og udvikle værktøjer baseret på teknologien med henblik på anvendelse indenfor trafikplanlægningen. Som følge af de positive erfaringer, som Trafikforskningsgruppen har gjort sig, undervises civilingeniørstuderende indenfor trafikplanlægning på Aalborg Universitet i dag i anvendelsen af internetbaserede spørgeskemaer og analyseværktøjer. Tre af de fire projekter hvorfra erfaringerne omtales i det nedenstående er derfor gennemført som studenterprojekter, og de studerende har spillet en vigtig rolle i udviklingen og især afprøvningen af webbaserede spørgeskemaer i transportundersøgelser. De projekter, hvorfra hovederfaringerne præsenteres, er følgende:

5 Webbaserede Spørgeskemaer INFATI Intelligent Farttilpasning (Lahrmann et. al., 2001) Trafiksikkerhedsplan for Viborg Kommune (Lukassen, Nielsen og Olesen, 2001) Selvrapportering af Cyklistuheld i Aalborg Kommune via Internettet (Bach, 2001) Selvrapportering af Trafikuheld via Internettet (Danmark, Pedersen og Jensen, 2002). Det skal understreges, at præsentationen primært omhandler de metodiske erfaringer snarere end de specifikke projektresultater. INFATI Intelligent Farttilpasning Projektet omkring Intelligent Farttilpasning har til formål at udvikle et system, der kan støtte trafikanterne i deres hastighedsvalg, således at overskridelser af hastighedsgrænserne kan undgås med henblik på en forbedring af trafiksikkerheden. I tilknytning til projektet skulle der gennemføres en undersøgelse af holdningen til projektets kerneområder; transport, hastighed og trafiksikkerhed blandt de personer, der besøgte projektets hjemmeside. Eftersom undersøgelsen skulle gennemføres blandt de, der søgte informationer om projektet, var det naturligt at gennemføre undersøgelsen ved hjælp af et webbaseret spørgeskema. Undersøgelsen blev integreret som en konkurrence på projektets hjemmeside og hjemmesiden blev efterfølgende promoveret gennem medieomtale samt udsendelse af direct mails til en række mailinglister. I projektperioden blev spørgeskemaet besvaret af hen ved af de besøgende. Besvarelserne afspejlede blandt andet, at respondenterne på den ene side var klar over, at hastighedsvalget havde betydning for trafiksikkerheden, men på den anden side, fandt langt hovedparten, at det var vigtigere at følge trafikken end at overholde hastighedsgrænsen. Det nærmeste alternativ til det webbaserede spørgeskema ville i dette tilfælde have været at gennemføre undersøgelsen som en postenquete. Såfremt der skulle være opnået besvarelser i en postenquete ville omkostningerne til porto alene andrage ca kr. ved en antaget svarprocent på 33%, hvortil kommer udgifter til trykning af et 6 siders spørgeskema samt lønudgifter forbundet med indtastning af svar. Til sammenligning ligger prisen på at gennemføre en webbaseret spørgeskemaundersøgelse af samme omfang og med samme kompleksitet som det i INFATI projektet anvendte spørgeskema på i alt ca kr. De økonomiske fordele ved at anvende webbaserede spørgeskemaer er således til at få øje på. Trafiksikkerhedsplan for Viborg Kommune I Danmark er der god tradition for at inddrage borgerne i den kommunale planlægning i form af høringsrunder, borgermøder m.v. særligt i udarbejdelsen af nye kommunale planer og ved gennemførelsen af større projekter. Forenklet set tjener borgerinddragelsen to formål. For det første at informere borgerne og især de, der vil blive direkte berørt af en given planlægning eller et givent projekt, om indholdet af dette og de mulige konsekvenser, positive såvel som negative. For det andet får borgerne mulighed til at fremsætte kommentarer, ideer, forslag m.m., som planlæggerne kan inddrage i den videre proces.

6 Webbaserede spørgeskemaer I de senere år har erfaringen imidlertid vist, at det i visse sammenhænge kan være vanskeligt at få borgerne til at engagere sig i visse planlægningstyper, selvom borgerdeltagelsen fra planlæggernes side har været særdeles ønskelig og derfor har gjort ihærdige forsøg på at engagere borgerne. Som afgangsprojekt havde en gruppe civilingeniørstuderende ved Aalborg Universitet sat sig for at udarbejde et forslag til en trafiksikkerhedsplan for Viborg Kommune, hvor de samtidig ønskede at undersøge, hvorvidt de kunne øge borgerdeltagelsen ved anvendelse af webbaserede spørgeskemaer. Ønsket om en høj borgerdeltagelse har især sin årsag i det forhold, at politiet, jævnfør nedenstående, kun får kendskab til et fåtal af de færdselsuheld, der sker på vejnettet. Derfor kunne det være nyttigt at inddrage borgernes viden og erfaringer ud fra den betragtning, at borgerne dagligt færdes på vej- og stinettet i Viborg Kommune. Indledningsvist foretog projektgruppen en udpegning af uheldsbelastede lokaliteter i kommunen efter tætheds-/frekvensmetoden på basis af uheldene registreret i VIS 3. Efterfølgende blev der gennemført fire på hinanden følgende webbaserede spørgeskemaundersøgelser med følgende indhold: 1. Spørgeskema (538 besvarelser): I dette spørgeskema blev der generelt spurgt til respondenternes holdning til trafiksikkerhed og hvorledes dette emne skulle prioriteres af kommunen set i forhold til andre kommunale opgaver. På dette grundlag blev der formuleret en målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet i Viborg Kommune. 2. Spørgeskema (256 besvarelser): For de uheldsbelastede lokaliteter opstillede projektgruppen på baggrund af en nærmere analyser af uheldsbillederne hypoteser vedrørende årsagerne til, at de enkelte lokaliteter var uheldsbelastede. I spørgeskemaet blev de respondenter, der havde besvaret det første spørgeskema bedt om at vurdere disse hypoteser, hvilket skulle hjælpe projektgruppen i forbindelse med den nærmere identifikation af uheldsfaktorer. 3. Spørgeskema (114 besvarelser): Efter at have gennemført uheldsanalysen ved inddragelse af besvarelserne fra skema 2 udarbejdede de studerende en række løsningsforslag, der skulle forbedre trafiksikkerheden på de uheldsbelastede lokaliteter. Respondenterne blev herefter i dette spørgeskema bedt om at vurdere de opstillede løsningsforslag. 4. Spørgeskema (126 besvarelser): I det sidste spørgeskema blev samtlige, hidtil deltagende respondenter bedt om at vurdere webbaserede spørgeskemaers egnethed, når det gjaldt bestræbelserne på at øge borgerdeltagelsen i planlægningsspørgsmål og opgaver. I besvarelserne af spørgeskema 2 og spørgeskema 3 er det af afgørende vigtighed, at respondenterne vidste præcist hvilke lokaliteter, der var tale om, henholdsvis at de var i stand til at danne sig et billede af de løsninger, som projektgruppen havde bragt i forslag. For at sikre dette blev der i vid udstrækning gjort brug af de optimale muligheder for at inkludere illustrationer og visualiseringer i de webbaserede spørgeskemaer. I spørgeskema 2 var lokaliteterne beskrevet ved deres vejnavn, men hvis respondenterne fortsat var usikre på, hvilken lokalitet, der var tale om, var det muligt at aktivere dels et hyperlink, der gav adgang til et kort, hvorpå lokaliteten var indtegnet, dels et hyperlink til en web-side med et foto af den enkelte lokalitet. For at sikre at respondenterne havde dannet sig det korrekte billede af løsningsforslagene i spørgeskema 3 blev der også her anvendt hyperlinks, hvorved respondenterne kunne få adgang til websider, der i ord, billeder og tegninger illustrerede det pågældende løsningsforslag, eksempelvis røde cykelfelter, se figur 3. 3 VIS: Vejsektorens InformationsSystem.

7 Webbaserede Spørgeskemaer Erfaringen fra dette projekt er, at anvendelsen af hyperlinks med kort, billeder, uddybende forklaringer m.m. i høj grad er med til at hæve svarkvaliteten i den forstand, at det i højere grad kan påregnes, at respondenterne har forstået spørgsmålene korrekt. Deltagerne er endvidere meget positivt indstillet overfor brugen af webbaserede spørgeskemaer med henblik på borgerinddragelse. 93% af respondenterne angiver, at de finder det mere sandsynligt, at de i fremtiden vil deltage i kommunal planlægning, dersom de blev kontaktet over internettet. Dette peger i retning af, at internetmediet er et godt virkemiddel i bestræbelserne på at sikre en øget borgerdeltagelse. I dette tilfælde blev borgerne i Viborg Kommune opfordret til at deltage gennem medieomtale af projektet og ved udsendelse af direct mails til husstande i kommunen. Blandt disse rekrutteringsmetoder tegner sidstnævnte til at være den mest effektive. Figur 3: Screen shot fra 3. spørgeskemaundersøgelse i Viborg. Selvrapportering af cyklistuheld Anvendelsen af webbaserede spørgeskemaer i ovenstående projekt havde blandt andet sit afsæt i det forholdsvis høje mørketal i den officielle uheldsstatistik. Afgangsprojektet Selvrapportering af Cyklistuheld i Aalborg Kommune havde netop til formål at undersøge selve omfanget af mørketalsproblematikken. Mørketalsproblematikken er i Danmark hidtil blevet belyst ved at sammenligne data i det officielle uheldsregister, der hviler på politiets uheldsrapporter, og data indsamlet ved skadestuer i Danmark, først og fremmest Odense Universitetshospital (Danmarks Statistik, 2000; UlykkesAnalyseGruppen, 1999). Disse sammenligninger viser, at trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark i dag baseres på mindre end en fjerdedel af samtlige forekommende trafikuheld med personskade.

8 Webbaserede spørgeskemaer Svagheden ved den anvendte analyseform er, at den alene omfatter personskadeuheld, eftersom de rene materielskadeuheld pr. definition aldrig kommer til skadestuernes kendskab, hvorfor dækningsgraden for samtlige uheld formentlig er endnu lavere end de ca %, der gør sig gældende for personskadeuheldene. Med henblik på at undersøge det samlede mørketal i den officielle uheldsstatistik samt dækningsgraden på skadestueregistreringerne blev der udarbejdet et webbaseret spørgeskema, der indholdsmæssigt er opbygget på baggrund af de blanketter, som politiet anvender ved indberetningen af færdselsuheld til Danmarks Statistik. Det vil sige, at respondenterne skulle indtaste oplysninger vedrørende uheldslokalitet, tidspunkt, føre, modpart, skadesomfang m.v., ligesom de skulle angive uheldssituationen. Til besvarelse af dette spørgsmål blev de forskellige uheldssituationer indkodet i spørgeskemaet. Et spørgeskema, der sigter imod at indsamle de samme uheldsoplysninger, som politiet indsamler i deres uheldsrapporter er ganske omfangsrigt, hvorfor det samlede spørgeskema i trykt form ville strække sig over 12 sider, dersom den enkelte respondent ville indrapportere ét enkelt uheld. Havde vedkommende været involveret i flere uheld, ville sidetallet stige yderligere. Som konsekvens af dette omfang blev der i udarbejdelsen af det webbaserede spørgeskema gjort flittig brug af dette værktøjs evne til at håndtere betingede forløb, således at det blev undgået, at respondenten blev præsenteret for irrelevante spørgsmål og svarmuligheder. Hvis respondenten eksempelvis havde angivet, at der kun havde været ét element involveret i uheldet respondenten selv blev denne på spørgsmålet omkring uheldssituation, kun præsenteret for uheldssituationer hjemmehørende i hovedsituation 0 (eneuheld) som svarmulighed på dette spørgsmål. I de tilfælde, hvor mere end ét element havde været involveret, blev respondenterne efterfølgende adspurgt, hvilken hovedsituation uheldet var hjemmehørende i. Herved kunne det undgås, at respondenterne på spørgsmålet omkring uheldssituation blev sat på den (umulige) opgave at skulle overskue samtlige 66 uheldssituationer på én gang. Det webbaserede spørgeskema fik ved udnyttelsen af disse muligheder en meget dynamisk og interaktiv karakter, der i vid udstrækning har været med til at sænke kompleksiteten og lette opgaven for de deltagende respondenter, hvilket kommer til udtryk ved at der afgivet meget få inkonsistente svar. Baseret på erfaringer fra dette projekt tegner det meget tvivlsom, om det i det hele taget vil være muligt at gennemføre en så kompleks opgave som selvrapportering af færdselsuheld ved brug af telefoninterviews og postenqueter og samtidig opnå så høj en svarkvalitet, som det er tilfældet i dette projekt. I et metodisk perspektiv er konklusionen derfor, at det med webbaserede spørgeskemaer er muligt at gennemføre endog meget komplicerede undersøgelser, der næppe meningsfuldt vil kunne gennemføres ved brug af de traditionelle medier. Gennem medieomtale og udsendelsen af direct mails til ansatte ved større virksomheder blev indbyggerne i Aalborg Kommune bedt om at indrapportere de cyklistuheld 4, de havde været involveret i siden d. 1/1 1995, ved udfyldelse af det designede spørgeskema. I alt blev der indrapporteret 285 uheld, som blev inddraget i analysen af mørketalsproblematikken. Af de indberettede uheld fremgår, at kun i størrelsesordnen 5% af cyklistuheldene indgik i den officielle uheldsstatistik, mens 15-20% af uhelde- 4 At undersøgelsen alene omfatter cyklistuheld skyldes, at dækningsgraden i den officielle uheldsstatistik efter alt at dømme netop er lavest for denne uheldstype.

9 Webbaserede Spørgeskemaer ne var kommet til skadestuernes kendskab. For skadestueregistreringer foreligger der således også et relativt højt mørketal set i forhold til, hvad deltagerne i denne undersøgelse opfatter som et færdselsuheld. Selvrapportering af Trafikuheld Metoden selvrapportering af færdselsuheld via webbaserede spørgeskemaer har i ovennævnte projekt vist sig særdeles velegnet, når det gælder analyser af dækningsgraden på trafikuheld. Såfremt de selvrapporterede uheld skal kunne anvendes som grundlag for vejbestyrelsernes stedbundne trafiksikkerhedsarbejde er det imidlertid en afgørende forudsætning, at der sker en korrekt, præcis og entydig stedfæstelse af uheldene. I analysen af mørketalsproblematikken blev respondenterne bedt om at oplyse på hvilken vej uheldet var sket og ud for hvilket husnummer. Denne fremgangsmåde har imidlertid vist sig utilstrækkelig i forhold til en stedfæstelse af uheldene, eftersom de fleste respondenter var ude af stand til at oplyse husnummer eller lignende. Konsekvensen heraf er, at de selvrapporterede uheld fra dette projekt ikke kan anvendes i et stedbundet trafiksikkerhedsarbejde. På grundlag af disse erfaringer blev der i Trafikforskningsgruppen iværksat et arbejde med henblik på at udvikle en grafisk og geografisk applikation, der gør det muligt for respondenten at markere ulykkesstedet på et kort, se figur 4. Erik Jensen har forestået den tekniske udvikling af kortapplikationen og med denne er det lykkedes at udvikle et værktøj til registrering af færdselsuheld. Figur 4: Kortapplikation til stedfæstelse af færdselsuheld.

10 Webbaserede spørgeskemaer Registreringsværktøjet blev testet og afprøvet i foråret 2002 i et afgangsprojekt udarbejdet af civilingeniørstuderende ved Aalborg Universitet (Danmark, Pedersen og Jensen, 2002). Det webbaserede registreringsværktøj omfatter hovedparten af parametre, der registreres i det officielle uheldsregister, og blev specifikt testet med Støvring by 5 som case. Indbyggerne i Støvring by blev via medieomtale, direct mails, husstandsomdelte informationssedler og opsatte plancher bedt om via projektets hjemmeside at indrapportere de uheld, som de havde været involveret i i Støvring by i perioden 1997 til I den periode, hvor det webbaserede spørgeskema var åbent for besvarelser, blev der indrapporteret 22 uheld, hvilket kun var ca. 1/10 af det forventede. Til sammenligning har politiet, trods mørketal registreret 74 uheld i Støvring by i samme periode. Kun 3 uheld var registreret i såvel projektgruppens undersøgelse som i det officielle uheldsregister. Analysen af de selvrapporterede uheld viser, at der er opnået en meget høj svarkvalitet og samtidig er det ved hjælp af den udviklede kortapplikation muligt at foretage den nødvendige præcise og entydige stedfæstelse af uheldene. Respondenterne er endvidere meget positive i deres vurdering af registreringsværktøjet, der har en passende længde og er forståelig, ligesom de ikke har problemer med at stedfæste deres uheld. Set i dette perspektiv er det vurderingen, at det er lykkedes at udvikle et værktøj til registrering af færdselsuheld, som med fordel vil kunne anvendes af vejbestyrelser og konsulentfirmaer i udformningen af konkrete trafiksikkerhedsprojekter og i udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner. I løsningen af disse opgaver er det et velkendt problem, at der ofte ikke er registreret tilstrækkeligt med uheld til, at der kan foretages en entydig og sikker udpegning af uheldsbelastede lokaliteter, ligesom et spinkelt datagrundlag gør det svært at identificere uheldsfaktorer. I bestræbelserne på at omgå disse problemer er det blevet kutyme i stedet at gennemføre tryghedsanalyser blandt borgerne eller alternativt kan der ske en kortlægning af næstenuheld. I sådanne tilfælde vil det være oplagt i stedet at gennemføre en selvrapportering af trafikuheld blandt indbyggerne som supplement til de politiregistrerede uheld. Herved bliver vejbestyrelsernes stedbundne trafiksikkerhedsarbejde baseret på noget, som trafikanterne rent faktisk opfatter som et uheld, fremfor noget der er utrygt eller næsten var et uheld. Problemet med anvendelsen af værktøjet ligger tilsyneladende primært i at få borgerne til at indrapportere uheldene. Erfaringen fra Støvring er således, at det er meget vigtigt, at der informeres både bredt og grundigt om undersøgelsens eksistens især fordi det er en meget begrænset persongruppe, som undersøgelser af netop denne type henvender sig til, eftersom det (heldigvis) kun er et begrænset antal personer, der i løbet af en 5 års periode involveres i et trafikuheld i deres hjemby. I omtalen af undersøgelsen er det vigtigt at betone undersøgelsens formål og vigtigheden af, at uheldene indberettes. En erfaring fra projektet i Viborg Kommune er i den forbindelse, at svarvilligheden tilsyneladende øges, dersom der foreligger en konkret anledning til undersøgelsens gennemførelse. Eksempelvis at uheldene skal danne grundlag for en forbedring af trafiksikkerheden i lokalområdet eller udarbejdelsen af en trafiksikkerhedsplan. Dette var ikke umiddelbart tilfældet i Støvring. 5 Støvring by har indbyggere og er beliggende i Nordjyllands Amt sydvest for Aalborg.

11 Problemer og faldgruber Webbaserede Spørgeskemaer Ovenstående gennemgang viser, at der er væsentlige fordele knyttet til brugen af webbaserede spørgeskemaer, men brugen af disse er heller ikke uproblematisk. Eftersom der i vid udstrækning er tale om overførelse af spørgeskemaer fra papir og telefon til internetmediet, står man umiddelbart overfor de samme problemstillinger og faldgruber i forbindelse med undersøgelsesdesign og analysefase som kendes fra de traditionelle postenqueter og telefoninterviews. Spørgsmålet om, hvorvidt ens stikprøve kan antages at være repræsentativ for den population, der ønskes undersøgt er dog særlig relevant i tilknytning til de webbaserede spørgeskemaer. Dette kommer sig af, at der er en demografisk skævhed i internetadgangen og brugen i Danmark, hvor især personer over 60 år i mindre grad bruger internettet, mens forskellen i mænd og kvinders internetbrug tilsyneladende er ved at forsvinde (PLS Rambøll, 2001). På dette grundlag foreligger der en risiko for, at denne demografiske skævhed i internetadgangen nedarves til undersøgelsen. Resultaterne fra de her refererede undersøgelser underbygger, at denne risiko foreligger. Ved gennemførelsen af en webbaseret spørgeskemaundersøgelse bør det derfor overvejes, hvorvidt en demografisk skævhed i stikprøven kompromitterer undersøgelsens formål, resultater og konklusioner. For det tilfælde, at det er påkrævet med en demografisk repræsentativ stikprøve, kan det anbefales, at der eksempelvis gennemføres et indledende telefoninterview med henblik på rekruttering af deltagere. Problematikken kan dog imødeses at aftage med tiden, efterhånden som internettet bliver endnu mere udbredt. Konklusioner og perspektiver Trafikforskningsgruppen har i de seneste tre år høstet positive erfaringer med brugen af webbaserede spørgeskemaer i transportundersøgelser. Værktøjet er billigt og tidsbesparende i anvendelse, ligesom svarkvaliteten har været meget høj. Antallet af selvmodsigende og inkonsistente svar har således været fåtalligt selv i store og komplicerede spørgeskemaer. Generelt er det erfaringen, at brugen af internetmediet gør det muligt at gennemføre langt mere komplicerede og komplekse spørgeskemaundersøgelser, end det er muligt ved brug af de sædvanlige medier. Den høje svarkvalitet kan forklares med de optimale muligheder for at inkludere uddybende forklaringer, billeder og kort samt de webbaserede spørgeskemaers evne til at håndtere betingede forløb. De internetbaserede spørgeskemaer er fortrinsvist blevet afprøvet i tilknytning til trafiksikkerhedsprojekter, kulminerende i udviklingen af et internetbaseret værktøj til registrering af færdselsuheld. Teknologien vil dog umiddelbart kunne bringes i anvendelse i andre typer af transportundersøgelser, eksempelvis transportvaneundersøgelser. Hvor fordelene ved de webbaserede spørgeskemaer ligger i de nye muligheder, der åbnes i designfasen, og de besparelser der ligger i tid og penge i gennemførelses- og analysefasen, er der fortsat en væsentlig opgave, som skal løftes i forbindelse med rekrutteringen af respondenter, hvor problemet omkring demografisk repræsentativitet dog vil aftage med tiden. Litteratur: Bach, U., Selvrapportering af Cyklistuheld i Aalborg Kommune via Internettet, Afgangsprojekt, Civilingeniøruddannelsen i Planlægning, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2001

12 Webbaserede spørgeskemaer Danmark, A.; Pedersen, R. H. og Jensen, M., Selvrapportering af Trafikuheld via Internettet, Afgangsprojekt, Civilingeniøruddannelsen i Planlægning, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2002 Danmarks Statistik, Færdselsuheld 1999, Danmarks Statistik, 2000 Lahrmann, H.; Boroch, T.; Jensen, E.; Nielsen, M. K. og Raguse, J., Infati.dk En Hjemmeside og et Spørgeskema, Notat 5, Trafikforskningsgruppen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2001 Lukassen, J. V.; Nielsen, T. B. og Olesen, S., Trafiksikkerhedsplan for Viborg Kommune Med fokus på anvendelse af internettet til borgerinddragelse, Afgangsprojekt, Civilingeniøruddannelsen i Planlægning, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2001 Madsen, J. C. O.; Lahrmann, H. og Jensen, E., Borgerinddragelse og Brugerundersøgelser via Webbaserede Spørgeskemaer, Trafikforskningsgruppen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2002 PLS Rambøll, Den Digitale Borger 2001 En undersøgelse af danskernes webprofil og brug af offentlige e-services, PLS Rambøll Management, 2001 UlykkesAnalyseGruppen, Ulykker 1999 Tilskadekomne registreret på skadestuen, Odense Universitetshospital, Odense Universitetshospital, 1999

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort)

Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort) Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort) Afdelingslæge JM.Lauritsen, Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed, Fyns Amt. Baggrund: Ved forsøgsvirksomhed

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Trafikdage på Aalborg Universitet Mandag den 28. august 2006

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Byrådsservice Odder Kommune 2008 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med brugerundersøgelsen... 2 2. Design

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul Er der behov for at få et indgående kendskab til kunden, når de bruger bookingsystemet? Hvad siger brugerne efterfølgende om den service, de har fået? Ved

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere