Webbaserede Spørgeskemaer i Transportundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Webbaserede Spørgeskemaer i Transportundersøgelser"

Transkript

1 Webbaserede Spørgeskemaer Webbaserede Spørgeskemaer i Transportundersøgelser Af Ph.D.-studerende, civilingeniør Jens Christian Overgaard Madsen, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Lektor, civilingeniør Harry Lahrmann, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 1 Resume Igennem de sidste tre år har Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet benyttet sig af webbaserede spørgeskemaer i forbindelse med gennemførelsen af forskningsprojekter og i undervisningen af civilingeniørstuderende indenfor by- og trafikplanlægning. Trafikforskningsgruppen erfaringer viser, at det ved brug af internetmediet er muligt at gennemføre langt mere avancerede spørgeskemaundersøgelser indenfor transportområdet end ved anvendelse af de traditionelle medier telefon og postenquete. Metoden er endvidere både billigere og svarkvaliteten højere, ligesom tidsforbruget i analysefasen er væsentligt mindre. Perspektiverne knyttet til webbaserede spørgeskemaer eksempelvis med henblik på at højne borgerdeltagelsen i planlægningsspørgsmål er så store, at værktøjet og teknologien i fremtiden må forventes at vinde bredt indpas i transportsektoren. I det nedenstående gives indledningsvist en nærmere definition af begrebet webbaserede spørgeskemaer og den bagvedliggende teknologi omtales, ligesom de umiddelbare fordele forbundet med anvendelsen af webbaserede spørgeskemaer oplistes. Efterfølgende redegøres der på grundlag af fire projekter for de nærmere erfaringer, som Trafikforskningsgruppen har gjort sig omkring anvendelsen af webbaserede spørgeskemaer i transportundersøgelser. Slutteligt diskuteres mulige faldgruber og problemstillinger knyttet til brugen af værktøjet. Webbaserede spørgeskemaer I forbindelse med gennemførelsen af opgaver indenfor by- og trafikplanlægningen er det undertiden hensigtsmæssigt for ikke at sige direkte nødvendigt at indhente information eller synspunkter fra borgerne og især de personer, der i første række vil blive berørt af planlægningen. Når det gælder indsamlingen af informationer har det været normal kutyme at indsamle disse gennem telefoninterviews eller postenqueter, ligesom borgerne har haft mulighed for at kommentere planforslag på borgermøder. Eftersom den danske befolkning i fortsat stigende grad får adgang til internettet, er det i dag blevet muligt at gennemføre spørgeskemaundersøgelser over internettet som webbaserede spørgeskemaundersøgelser, ligesom der er åbnet mulighed for, at borgerne på denne måde kan kommentere planforslag over internettet. Et webbaseret spørgeskema kan defineres på følgende måde: 1 Erik Jensen, Aalborg Universitet, har været en central aktør i den tekniske udvikling af de webbaserede spørgeskemaer og værktøjer, der præsenteres i dette paper.

2 Webbaserede spørgeskemaer Et webbaseret spørgeskema er en web-side, der indeholder spørgsmål og formularfelter, hvor det via sidstnævnte er muligt for respondenten at indtaste svar via tastatur og/eller mus og derefter trykke på en knap på siden, der medfører, at besvarelsen elektronisk overføres til en database på en webserver (Madsen, Jensen og Lahrmann, 2002). Spørgeskemaet tager sig ud som et normalt spørgeskema, men i stedet for at være trykt på et stykke papir eller blive læst op af en interviewer, præsenteres spørgeskemaet som en web-side på internettet. Spørgeskemaet er så at sige blot blevet overført fra de traditionelle medier papir og telefon til internettet. På figur 1 er der vist et screen shot af et webbaseret spørgeskema. Som det fremgår heraf kan svarmulighederne være angivet som rene tekstfelter eller som prædefinerede svarmuligheder, hvor respondenterne kan afkrydse eller mærke de for dem relevante svar. Figur 1: Screen shot fra et webbaseret spørgeskema. Websiden eller websiderne, som indeholder spørgsmål og svarkategorier, er typisk programmeret i html.-kode, mens selve afviklingen af spørgeskemaet styres gennem scripts programmeret i ASP.- kode 2. Når respondenten har udfyldt en side i webspørgeskemaet sørger ASP-scriptsene for, at de data, som siden indeholder, sendes til og lagres i en database. Såfremt spørgeskemaet strækker sig over flere sider sørger ASP-scriptsene ligeledes for, at respondenten sendes videre til den næste relevante hjemmeside, der herefter præsenteres hjemme på skærmen hos den enkelte respondent (klienten), se figur 2. Ved brug af ASP-scriptsene er det, jævnfør nedenstående, muligt at tilføre de webbaserede spørgeskemaer et meget interaktivt præg, der gør det muligt at gennemføre endog meget avancerede undersøgelser. 2 "ASP" er en forkortelse for Active Server Pages. ASP er en Microsoft teknologi, som typisk afvikles på Microsoft web-servere. Der findes en række alternativer: det vigtigste er open source teknologien "PHP".

3 Webbaserede Spørgeskemaer Figur 2: Teknologien i et webbaseret spørgeskema. Server http-response start.asp http-request Klient Web-server Database Umiddelbare fordele I sammenligning med telefoninterviews og postenqueter må webbaserede spørgeskemaer karakteriseres som værende en både billig og også i tid meget ressourcebesparende metode. Det forhold, at de data, som indtastes i spørgeskemaet, sendes direkte til og lagres i en database, betyder, at fasen med at indtaste de indkomne besvarelser helt bortfalder på linje med de dertil hørende ventetider og udgifter. Samtidig elimineres tillige risikoen for fejlindtastninger. Set i forhold til postenquete og telefoninterview slipper man ydermere for omkostningerne knyttet til trykning af spørgeskema og porto henholdsvis udgifterne til telefon. Et stykke hen ad vejen er det rent faktisk respondenten, der betaler for gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen, i form af den nettid, det koster at udfylde spørgeskemaet. Dette kan ikke udelukkes at have negativ indflydelse på deltagelsen. Vurderingen er dog, at udfyldelsen af et webbaseret spørgeskema er langt mere bekvem for den enkelte respondent, da denne kan udfylde spørgeskemaet, når tiden er der, og lysten melder sig, hvilket givetvis kan have en gavnlig indflydelse på villigheden til at deltage. I modsætning til alternativet; telefoninterview undgås forstyrrende telefonopkald, ligesom respondenten slipper for turen til postkassen, som ellers er obligatorisk ved deltagelsen i en postenquete. Ved gennemgang af data indsamlet via spørgeskema viser det sig som oftest, at et mindre eller større antal af respondenterne har afgivet selvmodsigende svar, hvilket sår berettiget tvivl omkring svarkva-

4 Webbaserede spørgeskemaer liteten. En væsentlig fordel ved brugen af webbaserede spørgeskemaer er imidlertid, at det er muligt at gøre respondenten opmærksom på, at denne har afgivet et svar, der er i direkte modstrid med et tidligere afgivet svar i spørgeskemaet, hvorefter respondenten har mulighed for at korrigere sit/sine svar. Tilsvarende kan man give respondenten en advarsel eller hindre respondenten i at gå videre i spørgeskemaet, dersom denne har undladt eller glemt at besvare et eller flere spørgsmål. På denne måde kan der opnås sikring mod ukomplette besvarelser. Mulighederne for at inkludere visualiseringer i webbaserede spørgeskemaer må fremhæves som værende optimale og er en af de absolut største fordele knyttet til værktøjet. Spørgsmålene kan således let understøttes af visualiseringer i form af kort, tegninger, billeder og endog filmsekvenser. Ligeledes kan der etableres hyperlinks til andre websider, der indeholder uddybende forklaringer til de enkelte spørgsmål, hvor respondenterne kan klikke sig ind efter behov. Eksempelvis kan disse hyperlinks anvendes til at forklare trafiktekniske begreber såsom venstresvingsfase eller lignende. Brug af disse elementer kan i høj grad forbedre besvarelsernes kvalitet. Et sidste og meget væsentligt aspekt, som skal nævnes her, er de webbaserede spørgeskemaers evne til at håndtere såkaldte betingede forløb, hvor svar afgivet tidligere i spørgeskemaet har indflydelse på, hvilke spørgsmål og svar, der måtte være relevante senere i spørgeskemaet. Et hyppigt indledningsspørgsmål i transportundersøgelser vedrører, hvorvidt respondenten råder over bil i husstanden. Dersom spørgeskemaundersøgelsen gennemføres som en postenquete, er man tvunget til via tekst at guide respondenter uden bilrådighed udenom de efterfølgende spørgsmål, der forudsætter, at vedkommende har bil. I praksis har det vist sig meget vanskeligt for respondenterne at håndtere sådanne betingede forløb i papirspørgeskemaer, hvor der typisk sker det, at de alligevel besvarer spørgsmål relateret til bilrådighed, eller alternativt opgiver de helt at udfylde spørgeskemaet. I begge tilfælde er besvarelsen mere eller mindre uanvendelig. I et webbaseret spørgeskemaet er det imidlertid ved brug af mindre ASP-scripts muligt at variere spørgsmål og svarmuligheder alt efter de svar, der tidligere er afgivet i spørgeskemaet. Under henvisning til nævnte eksempel er det således muligt at bortsortere alle spørgsmål, der forudsætter bilrådighed, dersom respondenten har svaret nej på det indledende spørgsmål vedrørende dette. På denne måde bibringes spørgeskemaet et interaktivt og dynamisk element, der sikrer, at respondenterne alene præsenteres for relevante spørgsmål og svarmuligheder, hvilket igen taler til fordel for svarkvaliteten. Projekterfaringer Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet har anvendt webbaserede spørgeskemaer i tilknytning til en række forskellige projekter. Begrundelsen for at bringe værktøjet i anvendelse har været tosidigt. Dels har anvendelsen haft sit afsæt i de umiddelbare fordele, der knytter sig til anvendelsen af webbaserede spørgeskemaer generelt, jævnfør ovenstående. Dels har hensigten været at evaluere og udvikle værktøjer baseret på teknologien med henblik på anvendelse indenfor trafikplanlægningen. Som følge af de positive erfaringer, som Trafikforskningsgruppen har gjort sig, undervises civilingeniørstuderende indenfor trafikplanlægning på Aalborg Universitet i dag i anvendelsen af internetbaserede spørgeskemaer og analyseværktøjer. Tre af de fire projekter hvorfra erfaringerne omtales i det nedenstående er derfor gennemført som studenterprojekter, og de studerende har spillet en vigtig rolle i udviklingen og især afprøvningen af webbaserede spørgeskemaer i transportundersøgelser. De projekter, hvorfra hovederfaringerne præsenteres, er følgende:

5 Webbaserede Spørgeskemaer INFATI Intelligent Farttilpasning (Lahrmann et. al., 2001) Trafiksikkerhedsplan for Viborg Kommune (Lukassen, Nielsen og Olesen, 2001) Selvrapportering af Cyklistuheld i Aalborg Kommune via Internettet (Bach, 2001) Selvrapportering af Trafikuheld via Internettet (Danmark, Pedersen og Jensen, 2002). Det skal understreges, at præsentationen primært omhandler de metodiske erfaringer snarere end de specifikke projektresultater. INFATI Intelligent Farttilpasning Projektet omkring Intelligent Farttilpasning har til formål at udvikle et system, der kan støtte trafikanterne i deres hastighedsvalg, således at overskridelser af hastighedsgrænserne kan undgås med henblik på en forbedring af trafiksikkerheden. I tilknytning til projektet skulle der gennemføres en undersøgelse af holdningen til projektets kerneområder; transport, hastighed og trafiksikkerhed blandt de personer, der besøgte projektets hjemmeside. Eftersom undersøgelsen skulle gennemføres blandt de, der søgte informationer om projektet, var det naturligt at gennemføre undersøgelsen ved hjælp af et webbaseret spørgeskema. Undersøgelsen blev integreret som en konkurrence på projektets hjemmeside og hjemmesiden blev efterfølgende promoveret gennem medieomtale samt udsendelse af direct mails til en række mailinglister. I projektperioden blev spørgeskemaet besvaret af hen ved af de besøgende. Besvarelserne afspejlede blandt andet, at respondenterne på den ene side var klar over, at hastighedsvalget havde betydning for trafiksikkerheden, men på den anden side, fandt langt hovedparten, at det var vigtigere at følge trafikken end at overholde hastighedsgrænsen. Det nærmeste alternativ til det webbaserede spørgeskema ville i dette tilfælde have været at gennemføre undersøgelsen som en postenquete. Såfremt der skulle være opnået besvarelser i en postenquete ville omkostningerne til porto alene andrage ca kr. ved en antaget svarprocent på 33%, hvortil kommer udgifter til trykning af et 6 siders spørgeskema samt lønudgifter forbundet med indtastning af svar. Til sammenligning ligger prisen på at gennemføre en webbaseret spørgeskemaundersøgelse af samme omfang og med samme kompleksitet som det i INFATI projektet anvendte spørgeskema på i alt ca kr. De økonomiske fordele ved at anvende webbaserede spørgeskemaer er således til at få øje på. Trafiksikkerhedsplan for Viborg Kommune I Danmark er der god tradition for at inddrage borgerne i den kommunale planlægning i form af høringsrunder, borgermøder m.v. særligt i udarbejdelsen af nye kommunale planer og ved gennemførelsen af større projekter. Forenklet set tjener borgerinddragelsen to formål. For det første at informere borgerne og især de, der vil blive direkte berørt af en given planlægning eller et givent projekt, om indholdet af dette og de mulige konsekvenser, positive såvel som negative. For det andet får borgerne mulighed til at fremsætte kommentarer, ideer, forslag m.m., som planlæggerne kan inddrage i den videre proces.

6 Webbaserede spørgeskemaer I de senere år har erfaringen imidlertid vist, at det i visse sammenhænge kan være vanskeligt at få borgerne til at engagere sig i visse planlægningstyper, selvom borgerdeltagelsen fra planlæggernes side har været særdeles ønskelig og derfor har gjort ihærdige forsøg på at engagere borgerne. Som afgangsprojekt havde en gruppe civilingeniørstuderende ved Aalborg Universitet sat sig for at udarbejde et forslag til en trafiksikkerhedsplan for Viborg Kommune, hvor de samtidig ønskede at undersøge, hvorvidt de kunne øge borgerdeltagelsen ved anvendelse af webbaserede spørgeskemaer. Ønsket om en høj borgerdeltagelse har især sin årsag i det forhold, at politiet, jævnfør nedenstående, kun får kendskab til et fåtal af de færdselsuheld, der sker på vejnettet. Derfor kunne det være nyttigt at inddrage borgernes viden og erfaringer ud fra den betragtning, at borgerne dagligt færdes på vej- og stinettet i Viborg Kommune. Indledningsvist foretog projektgruppen en udpegning af uheldsbelastede lokaliteter i kommunen efter tætheds-/frekvensmetoden på basis af uheldene registreret i VIS 3. Efterfølgende blev der gennemført fire på hinanden følgende webbaserede spørgeskemaundersøgelser med følgende indhold: 1. Spørgeskema (538 besvarelser): I dette spørgeskema blev der generelt spurgt til respondenternes holdning til trafiksikkerhed og hvorledes dette emne skulle prioriteres af kommunen set i forhold til andre kommunale opgaver. På dette grundlag blev der formuleret en målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet i Viborg Kommune. 2. Spørgeskema (256 besvarelser): For de uheldsbelastede lokaliteter opstillede projektgruppen på baggrund af en nærmere analyser af uheldsbillederne hypoteser vedrørende årsagerne til, at de enkelte lokaliteter var uheldsbelastede. I spørgeskemaet blev de respondenter, der havde besvaret det første spørgeskema bedt om at vurdere disse hypoteser, hvilket skulle hjælpe projektgruppen i forbindelse med den nærmere identifikation af uheldsfaktorer. 3. Spørgeskema (114 besvarelser): Efter at have gennemført uheldsanalysen ved inddragelse af besvarelserne fra skema 2 udarbejdede de studerende en række løsningsforslag, der skulle forbedre trafiksikkerheden på de uheldsbelastede lokaliteter. Respondenterne blev herefter i dette spørgeskema bedt om at vurdere de opstillede løsningsforslag. 4. Spørgeskema (126 besvarelser): I det sidste spørgeskema blev samtlige, hidtil deltagende respondenter bedt om at vurdere webbaserede spørgeskemaers egnethed, når det gjaldt bestræbelserne på at øge borgerdeltagelsen i planlægningsspørgsmål og opgaver. I besvarelserne af spørgeskema 2 og spørgeskema 3 er det af afgørende vigtighed, at respondenterne vidste præcist hvilke lokaliteter, der var tale om, henholdsvis at de var i stand til at danne sig et billede af de løsninger, som projektgruppen havde bragt i forslag. For at sikre dette blev der i vid udstrækning gjort brug af de optimale muligheder for at inkludere illustrationer og visualiseringer i de webbaserede spørgeskemaer. I spørgeskema 2 var lokaliteterne beskrevet ved deres vejnavn, men hvis respondenterne fortsat var usikre på, hvilken lokalitet, der var tale om, var det muligt at aktivere dels et hyperlink, der gav adgang til et kort, hvorpå lokaliteten var indtegnet, dels et hyperlink til en web-side med et foto af den enkelte lokalitet. For at sikre at respondenterne havde dannet sig det korrekte billede af løsningsforslagene i spørgeskema 3 blev der også her anvendt hyperlinks, hvorved respondenterne kunne få adgang til websider, der i ord, billeder og tegninger illustrerede det pågældende løsningsforslag, eksempelvis røde cykelfelter, se figur 3. 3 VIS: Vejsektorens InformationsSystem.

7 Webbaserede Spørgeskemaer Erfaringen fra dette projekt er, at anvendelsen af hyperlinks med kort, billeder, uddybende forklaringer m.m. i høj grad er med til at hæve svarkvaliteten i den forstand, at det i højere grad kan påregnes, at respondenterne har forstået spørgsmålene korrekt. Deltagerne er endvidere meget positivt indstillet overfor brugen af webbaserede spørgeskemaer med henblik på borgerinddragelse. 93% af respondenterne angiver, at de finder det mere sandsynligt, at de i fremtiden vil deltage i kommunal planlægning, dersom de blev kontaktet over internettet. Dette peger i retning af, at internetmediet er et godt virkemiddel i bestræbelserne på at sikre en øget borgerdeltagelse. I dette tilfælde blev borgerne i Viborg Kommune opfordret til at deltage gennem medieomtale af projektet og ved udsendelse af direct mails til husstande i kommunen. Blandt disse rekrutteringsmetoder tegner sidstnævnte til at være den mest effektive. Figur 3: Screen shot fra 3. spørgeskemaundersøgelse i Viborg. Selvrapportering af cyklistuheld Anvendelsen af webbaserede spørgeskemaer i ovenstående projekt havde blandt andet sit afsæt i det forholdsvis høje mørketal i den officielle uheldsstatistik. Afgangsprojektet Selvrapportering af Cyklistuheld i Aalborg Kommune havde netop til formål at undersøge selve omfanget af mørketalsproblematikken. Mørketalsproblematikken er i Danmark hidtil blevet belyst ved at sammenligne data i det officielle uheldsregister, der hviler på politiets uheldsrapporter, og data indsamlet ved skadestuer i Danmark, først og fremmest Odense Universitetshospital (Danmarks Statistik, 2000; UlykkesAnalyseGruppen, 1999). Disse sammenligninger viser, at trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark i dag baseres på mindre end en fjerdedel af samtlige forekommende trafikuheld med personskade.

8 Webbaserede spørgeskemaer Svagheden ved den anvendte analyseform er, at den alene omfatter personskadeuheld, eftersom de rene materielskadeuheld pr. definition aldrig kommer til skadestuernes kendskab, hvorfor dækningsgraden for samtlige uheld formentlig er endnu lavere end de ca %, der gør sig gældende for personskadeuheldene. Med henblik på at undersøge det samlede mørketal i den officielle uheldsstatistik samt dækningsgraden på skadestueregistreringerne blev der udarbejdet et webbaseret spørgeskema, der indholdsmæssigt er opbygget på baggrund af de blanketter, som politiet anvender ved indberetningen af færdselsuheld til Danmarks Statistik. Det vil sige, at respondenterne skulle indtaste oplysninger vedrørende uheldslokalitet, tidspunkt, føre, modpart, skadesomfang m.v., ligesom de skulle angive uheldssituationen. Til besvarelse af dette spørgsmål blev de forskellige uheldssituationer indkodet i spørgeskemaet. Et spørgeskema, der sigter imod at indsamle de samme uheldsoplysninger, som politiet indsamler i deres uheldsrapporter er ganske omfangsrigt, hvorfor det samlede spørgeskema i trykt form ville strække sig over 12 sider, dersom den enkelte respondent ville indrapportere ét enkelt uheld. Havde vedkommende været involveret i flere uheld, ville sidetallet stige yderligere. Som konsekvens af dette omfang blev der i udarbejdelsen af det webbaserede spørgeskema gjort flittig brug af dette værktøjs evne til at håndtere betingede forløb, således at det blev undgået, at respondenten blev præsenteret for irrelevante spørgsmål og svarmuligheder. Hvis respondenten eksempelvis havde angivet, at der kun havde været ét element involveret i uheldet respondenten selv blev denne på spørgsmålet omkring uheldssituation, kun præsenteret for uheldssituationer hjemmehørende i hovedsituation 0 (eneuheld) som svarmulighed på dette spørgsmål. I de tilfælde, hvor mere end ét element havde været involveret, blev respondenterne efterfølgende adspurgt, hvilken hovedsituation uheldet var hjemmehørende i. Herved kunne det undgås, at respondenterne på spørgsmålet omkring uheldssituation blev sat på den (umulige) opgave at skulle overskue samtlige 66 uheldssituationer på én gang. Det webbaserede spørgeskema fik ved udnyttelsen af disse muligheder en meget dynamisk og interaktiv karakter, der i vid udstrækning har været med til at sænke kompleksiteten og lette opgaven for de deltagende respondenter, hvilket kommer til udtryk ved at der afgivet meget få inkonsistente svar. Baseret på erfaringer fra dette projekt tegner det meget tvivlsom, om det i det hele taget vil være muligt at gennemføre en så kompleks opgave som selvrapportering af færdselsuheld ved brug af telefoninterviews og postenqueter og samtidig opnå så høj en svarkvalitet, som det er tilfældet i dette projekt. I et metodisk perspektiv er konklusionen derfor, at det med webbaserede spørgeskemaer er muligt at gennemføre endog meget komplicerede undersøgelser, der næppe meningsfuldt vil kunne gennemføres ved brug af de traditionelle medier. Gennem medieomtale og udsendelsen af direct mails til ansatte ved større virksomheder blev indbyggerne i Aalborg Kommune bedt om at indrapportere de cyklistuheld 4, de havde været involveret i siden d. 1/1 1995, ved udfyldelse af det designede spørgeskema. I alt blev der indrapporteret 285 uheld, som blev inddraget i analysen af mørketalsproblematikken. Af de indberettede uheld fremgår, at kun i størrelsesordnen 5% af cyklistuheldene indgik i den officielle uheldsstatistik, mens 15-20% af uhelde- 4 At undersøgelsen alene omfatter cyklistuheld skyldes, at dækningsgraden i den officielle uheldsstatistik efter alt at dømme netop er lavest for denne uheldstype.

9 Webbaserede Spørgeskemaer ne var kommet til skadestuernes kendskab. For skadestueregistreringer foreligger der således også et relativt højt mørketal set i forhold til, hvad deltagerne i denne undersøgelse opfatter som et færdselsuheld. Selvrapportering af Trafikuheld Metoden selvrapportering af færdselsuheld via webbaserede spørgeskemaer har i ovennævnte projekt vist sig særdeles velegnet, når det gælder analyser af dækningsgraden på trafikuheld. Såfremt de selvrapporterede uheld skal kunne anvendes som grundlag for vejbestyrelsernes stedbundne trafiksikkerhedsarbejde er det imidlertid en afgørende forudsætning, at der sker en korrekt, præcis og entydig stedfæstelse af uheldene. I analysen af mørketalsproblematikken blev respondenterne bedt om at oplyse på hvilken vej uheldet var sket og ud for hvilket husnummer. Denne fremgangsmåde har imidlertid vist sig utilstrækkelig i forhold til en stedfæstelse af uheldene, eftersom de fleste respondenter var ude af stand til at oplyse husnummer eller lignende. Konsekvensen heraf er, at de selvrapporterede uheld fra dette projekt ikke kan anvendes i et stedbundet trafiksikkerhedsarbejde. På grundlag af disse erfaringer blev der i Trafikforskningsgruppen iværksat et arbejde med henblik på at udvikle en grafisk og geografisk applikation, der gør det muligt for respondenten at markere ulykkesstedet på et kort, se figur 4. Erik Jensen har forestået den tekniske udvikling af kortapplikationen og med denne er det lykkedes at udvikle et værktøj til registrering af færdselsuheld. Figur 4: Kortapplikation til stedfæstelse af færdselsuheld.

10 Webbaserede spørgeskemaer Registreringsværktøjet blev testet og afprøvet i foråret 2002 i et afgangsprojekt udarbejdet af civilingeniørstuderende ved Aalborg Universitet (Danmark, Pedersen og Jensen, 2002). Det webbaserede registreringsværktøj omfatter hovedparten af parametre, der registreres i det officielle uheldsregister, og blev specifikt testet med Støvring by 5 som case. Indbyggerne i Støvring by blev via medieomtale, direct mails, husstandsomdelte informationssedler og opsatte plancher bedt om via projektets hjemmeside at indrapportere de uheld, som de havde været involveret i i Støvring by i perioden 1997 til I den periode, hvor det webbaserede spørgeskema var åbent for besvarelser, blev der indrapporteret 22 uheld, hvilket kun var ca. 1/10 af det forventede. Til sammenligning har politiet, trods mørketal registreret 74 uheld i Støvring by i samme periode. Kun 3 uheld var registreret i såvel projektgruppens undersøgelse som i det officielle uheldsregister. Analysen af de selvrapporterede uheld viser, at der er opnået en meget høj svarkvalitet og samtidig er det ved hjælp af den udviklede kortapplikation muligt at foretage den nødvendige præcise og entydige stedfæstelse af uheldene. Respondenterne er endvidere meget positive i deres vurdering af registreringsværktøjet, der har en passende længde og er forståelig, ligesom de ikke har problemer med at stedfæste deres uheld. Set i dette perspektiv er det vurderingen, at det er lykkedes at udvikle et værktøj til registrering af færdselsuheld, som med fordel vil kunne anvendes af vejbestyrelser og konsulentfirmaer i udformningen af konkrete trafiksikkerhedsprojekter og i udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner. I løsningen af disse opgaver er det et velkendt problem, at der ofte ikke er registreret tilstrækkeligt med uheld til, at der kan foretages en entydig og sikker udpegning af uheldsbelastede lokaliteter, ligesom et spinkelt datagrundlag gør det svært at identificere uheldsfaktorer. I bestræbelserne på at omgå disse problemer er det blevet kutyme i stedet at gennemføre tryghedsanalyser blandt borgerne eller alternativt kan der ske en kortlægning af næstenuheld. I sådanne tilfælde vil det være oplagt i stedet at gennemføre en selvrapportering af trafikuheld blandt indbyggerne som supplement til de politiregistrerede uheld. Herved bliver vejbestyrelsernes stedbundne trafiksikkerhedsarbejde baseret på noget, som trafikanterne rent faktisk opfatter som et uheld, fremfor noget der er utrygt eller næsten var et uheld. Problemet med anvendelsen af værktøjet ligger tilsyneladende primært i at få borgerne til at indrapportere uheldene. Erfaringen fra Støvring er således, at det er meget vigtigt, at der informeres både bredt og grundigt om undersøgelsens eksistens især fordi det er en meget begrænset persongruppe, som undersøgelser af netop denne type henvender sig til, eftersom det (heldigvis) kun er et begrænset antal personer, der i løbet af en 5 års periode involveres i et trafikuheld i deres hjemby. I omtalen af undersøgelsen er det vigtigt at betone undersøgelsens formål og vigtigheden af, at uheldene indberettes. En erfaring fra projektet i Viborg Kommune er i den forbindelse, at svarvilligheden tilsyneladende øges, dersom der foreligger en konkret anledning til undersøgelsens gennemførelse. Eksempelvis at uheldene skal danne grundlag for en forbedring af trafiksikkerheden i lokalområdet eller udarbejdelsen af en trafiksikkerhedsplan. Dette var ikke umiddelbart tilfældet i Støvring. 5 Støvring by har indbyggere og er beliggende i Nordjyllands Amt sydvest for Aalborg.

11 Problemer og faldgruber Webbaserede Spørgeskemaer Ovenstående gennemgang viser, at der er væsentlige fordele knyttet til brugen af webbaserede spørgeskemaer, men brugen af disse er heller ikke uproblematisk. Eftersom der i vid udstrækning er tale om overførelse af spørgeskemaer fra papir og telefon til internetmediet, står man umiddelbart overfor de samme problemstillinger og faldgruber i forbindelse med undersøgelsesdesign og analysefase som kendes fra de traditionelle postenqueter og telefoninterviews. Spørgsmålet om, hvorvidt ens stikprøve kan antages at være repræsentativ for den population, der ønskes undersøgt er dog særlig relevant i tilknytning til de webbaserede spørgeskemaer. Dette kommer sig af, at der er en demografisk skævhed i internetadgangen og brugen i Danmark, hvor især personer over 60 år i mindre grad bruger internettet, mens forskellen i mænd og kvinders internetbrug tilsyneladende er ved at forsvinde (PLS Rambøll, 2001). På dette grundlag foreligger der en risiko for, at denne demografiske skævhed i internetadgangen nedarves til undersøgelsen. Resultaterne fra de her refererede undersøgelser underbygger, at denne risiko foreligger. Ved gennemførelsen af en webbaseret spørgeskemaundersøgelse bør det derfor overvejes, hvorvidt en demografisk skævhed i stikprøven kompromitterer undersøgelsens formål, resultater og konklusioner. For det tilfælde, at det er påkrævet med en demografisk repræsentativ stikprøve, kan det anbefales, at der eksempelvis gennemføres et indledende telefoninterview med henblik på rekruttering af deltagere. Problematikken kan dog imødeses at aftage med tiden, efterhånden som internettet bliver endnu mere udbredt. Konklusioner og perspektiver Trafikforskningsgruppen har i de seneste tre år høstet positive erfaringer med brugen af webbaserede spørgeskemaer i transportundersøgelser. Værktøjet er billigt og tidsbesparende i anvendelse, ligesom svarkvaliteten har været meget høj. Antallet af selvmodsigende og inkonsistente svar har således været fåtalligt selv i store og komplicerede spørgeskemaer. Generelt er det erfaringen, at brugen af internetmediet gør det muligt at gennemføre langt mere komplicerede og komplekse spørgeskemaundersøgelser, end det er muligt ved brug af de sædvanlige medier. Den høje svarkvalitet kan forklares med de optimale muligheder for at inkludere uddybende forklaringer, billeder og kort samt de webbaserede spørgeskemaers evne til at håndtere betingede forløb. De internetbaserede spørgeskemaer er fortrinsvist blevet afprøvet i tilknytning til trafiksikkerhedsprojekter, kulminerende i udviklingen af et internetbaseret værktøj til registrering af færdselsuheld. Teknologien vil dog umiddelbart kunne bringes i anvendelse i andre typer af transportundersøgelser, eksempelvis transportvaneundersøgelser. Hvor fordelene ved de webbaserede spørgeskemaer ligger i de nye muligheder, der åbnes i designfasen, og de besparelser der ligger i tid og penge i gennemførelses- og analysefasen, er der fortsat en væsentlig opgave, som skal løftes i forbindelse med rekrutteringen af respondenter, hvor problemet omkring demografisk repræsentativitet dog vil aftage med tiden. Litteratur: Bach, U., Selvrapportering af Cyklistuheld i Aalborg Kommune via Internettet, Afgangsprojekt, Civilingeniøruddannelsen i Planlægning, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2001

12 Webbaserede spørgeskemaer Danmark, A.; Pedersen, R. H. og Jensen, M., Selvrapportering af Trafikuheld via Internettet, Afgangsprojekt, Civilingeniøruddannelsen i Planlægning, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2002 Danmarks Statistik, Færdselsuheld 1999, Danmarks Statistik, 2000 Lahrmann, H.; Boroch, T.; Jensen, E.; Nielsen, M. K. og Raguse, J., Infati.dk En Hjemmeside og et Spørgeskema, Notat 5, Trafikforskningsgruppen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2001 Lukassen, J. V.; Nielsen, T. B. og Olesen, S., Trafiksikkerhedsplan for Viborg Kommune Med fokus på anvendelse af internettet til borgerinddragelse, Afgangsprojekt, Civilingeniøruddannelsen i Planlægning, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2001 Madsen, J. C. O.; Lahrmann, H. og Jensen, E., Borgerinddragelse og Brugerundersøgelser via Webbaserede Spørgeskemaer, Trafikforskningsgruppen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, 2002 PLS Rambøll, Den Digitale Borger 2001 En undersøgelse af danskernes webprofil og brug af offentlige e-services, PLS Rambøll Management, 2001 UlykkesAnalyseGruppen, Ulykker 1999 Tilskadekomne registreret på skadestuen, Odense Universitetshospital, Odense Universitetshospital, 1999

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskema 1

Bilag 1: Spørgeskema 1 Bilag 1: Spørgeskema 1 1. Generelt om dig: Mand Kvinde 18 Mand Kvinde 19 Mand Kvinde 20 Mand Kvinde 21 Mand Kvinde 22 Mand Kvinde 23 Mand Kvinde 24 Mand Kvinde 25 Mand Kvinde 26 Mand Kvinde 27 Mand Kvinde

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul Er der behov for at få et indgående kendskab til kunden, når de bruger bookingsystemet? Hvad siger brugerne efterfølgende om den service, de har fået? Ved

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

markman customer management i Aalborg har i løbet af november og december måned 2005 gennemført en analyse af AAU s forskningsprojekt Spar på farten.

markman customer management i Aalborg har i løbet af november og december måned 2005 gennemført en analyse af AAU s forskningsprojekt Spar på farten. 1.0 Baggrund for opgaven markman customer management i Aalborg har i løbet af november og december måned 2005 gennemført en analyse af AAU s forskningsprojekt Spar på farten. Spar på farten er et projekt,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 Pr. er vejman.dk 1.9 servicepakke 5 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. INDHOLD Ændringer og nyheder...2 Tilladelser - generelt...2

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

STADS brugerundersøgelse for perioden JAN DEC 2014

STADS brugerundersøgelse for perioden JAN DEC 2014 STADS brugerundersøgelse for perioden JAN DEC 2014 1. Undersøgelsen blev gennemført medio januar 2015 med følgende resultat: 1.1. Status for besvarelser 1.2. Resume/vurdering. 1.2.1. Der foreligger besvarelse

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Kære leder af dagtilbud

Kære leder af dagtilbud Kære leder af dagtilbud Nedenfor findes informationer og bemærkninger til den forestående kortlægning. Kortlægningens gennemførelsesperioder Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede,

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet eller www.landbrugsinfo.dk/regnet

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

4 diaphoni.dk/version 2.2 - opdateret 24.3.2014

4 diaphoni.dk/version 2.2 - opdateret 24.3.2014 Brugervejledning for aftenskoler - oprettelse af stamdata, aftenskolehold og undervisningssteder MANUAL 1 3 2 4 diaphoni.dk/version 2.2 - opdateret 24.3.2014 intro! Hjemmesiden aftenskole.nu giver borgerne

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere