ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG"

Transkript

1 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG B A T KARTELLET

2 Indhodsfortegnese 1. Resumé Formå og indedning Metode BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i Casevirksomhederne Resutaterne af BAT s undersøgese En arbejdsuykke kræver en stor omsætning! Konkusion Et historisk tibagebik på undersøgeser af virksomhedens uykkesomkostninger Perspektivering Konsekvenser for den enkete... 18

3 4 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET 1. Resumé BAT har beregnet prisen på arbejdsuykker ved at undersøge seks konkrete arbejdsuykker og de tiknyttede økonomiske omkostninger. Gennemsnittet for prisen på de seks arbejdsuykker er kr. Ved at udeade den største og den mindste udgift fås et gennemsnit af de øvrige 4 uykker på kr. Den ande som udgiften ti øn under sygdom udgør af de samede omkostninger ti en arbejdsuykke varierer fra 27% ti 60%. For at dække omkostninger ved en arbejdsuykke på kr., ska en virksomhed i bygge- og anægsbranchen omsætte for kr. Med anmedte uykker i bygge- og anægsbranchen i 2010 og en gennemsnitig meromsætning pr. uykke på kr. når vi frem ti, at bygge- og anægsbranchen ska omsætte for 9,4 mia. kr. hvert år for at dække udgifterne ti de arbejdsuykker, der anmedes ti Arbejdstisynet. Er antaet af anmedte uykker undervurderet, jvf. side 16, så antaet må forventes at være 9.044, så biver den krævede meromsætning i stedet 18,9 mia. kr., hviket svarer ti ca parcehuse. Det er atså det beøb, som bygge- og anægsvirksomhederne hvert år ska omsætte for ekstra for at kunne dække sine udgifter ti arbejdsuykker. Det kan derfor ikke betae sig at spare på sikkerheden og set ikke i krisetider, hvor pengene er små. Tværtimod kan det betae sig at forebygge, at uykker opstår. Uykker koster og prisen er høj for ae parter. Forebyggese er en udgift på kort sigt, men i reaiteten er det en investering, der i den grad kan betae sig.

4 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 5 2. Formå og indedning Formået med denne anayse af prisen på en arbejdsuykke er at beyse hvad en arbejdsuykke koster for den enkete virksomhed og især, hvor meget den enkete virksomhed ska omsætte for, for at kunne betae de udgifter, der ska afhodes i forængese af en arbejdsuykke. I anaysen definerer vi ordet arbejdsuykke bredt. Vi har beyst ae sags anmedesespigtige uykker, også de typiske eer mindre avorige. BAT har, som i undersøgesen fra 2003, taget udgangspunkt i Handeshøjskoens og PricewaterhouseCoopers mode, SACA-modeen, ti at identificere ae reevante udgifter forbundet med en arbejdsuykke. BAT-karteet har, gennem interviews i en række bygge- og anægsvirksomheder, indsamet detajerede opysninger om de aktiviteter, der føger i køvandet på en arbejdsuykke. Disse interviews danner baggrund for udregningen af en gennemsnitig pris på en arbejdsuykke. Det er ikke et må med anaysen at pacere skyden for en given arbejdsuykke, men udeukkende at afdække omkostningerne i den enkete virksomhed i forbindese med en arbejdsuykke, for dermed at vurdere om forebyggese betaer sig. BAT vurderer, at økonomiske argumenter vi være en hjæp ti at overbevise bygge- og anægsvirksomhederne, deres medarbejdere og branchens organisationer om det fornuftige i at indføre bedre sikkerhed og sundhed på byggepadserne. Arbejdsuykker påægger hvert år arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet en betydeig økonomisk byrde. Noge af disse omkostninger, såsom øn under sygdom, er tydeige i virksomhedernes regnskab og kan uden probemer opgøres i kroner. En stor de af omkostningerne ved en arbejdsuykke er dog ti des skjute eer mere vanskeige at prisfastsætte. Andre omkostninger viser sig først på ang sigt. Administrative aktiviteter, der føger i køvandet på en uykke, kan være svære at kortægge, mens skader på et firmas image er nærmest umuige at prisfastsætte for ikke at tae om prisen på et godt hebred. Der sker for mange arbejdsuykker, og uykker har derfor ænge været et prioriteret område både i EU og i Danmark. EU og Danmark gør brug af måsætninger ti at fokusere indsatsen for at reducere omfanget af arbejdsuykker. Måsætningen i EU for perioden er et fad på 25% i antaet af arbejdsuykker i ae 27 EU-medemsstater. I EU s kommende arbejdsmijøstrategi frem ti 2020 forventes der også at indgå en måsætning om reduktion af forekomsten af uykker. For Danmarks vedkommende er der tradition for at fastsætte nationae reduktionsmå. I strategien frem ti 2010 var mået at opnå en reduktion på 20% af de avorige uykker. I den danske arbejdsmijøstrategi frem ti 2020 er der fastsat en måsæt-

5 6 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET ning om, at antaet af avorige arbejdsuykker set i forhod ti antaet af beskæftigede, ska være reduceret med 25% i 2020 i forhod ti Reduktionsmå er ét bandt mange virkemider ti at begrænse forekomsten af uykker i arbejdet. Lovgivning og Arbejdstisynets kontro er andre virkemider, og vejedninger fra Arbejdstisynet og Branchearbejdsmijørådet for bygge og anæg er yderigere virkemider, som ska stimuere ti, at der tages seriøst hånd om arbejdsmijøet på byggepadserne. Bygherrer og projekterende samt arbejdsgivere og medarbejdere i det enkete firma spier sevsagt en het afgørende roe for, at farige situationer forebygges og uykker undgås. På trods af de gode intentioner sker der fortsat mange uykker i bygge- og anægsbranchen. Statistikkerne viser med a tydeighed, at forekomsten af arbejdsuykker i bygge- og anægsbranchen vedvarende igger på et højt niveau. Der bev i 2010 anmedt arbejdsuykker i Danmark, og det er fere end i 2009 svarende ti en stigning på 4%. Ser vi på forekomsten af uykker i bygge- og anægsbranchen, er der også tae om avorige ta. Risikoen for at bive udsat for en arbejdsuykke i bygge- og anægsbranchen er rundt regnet dobbet så høj som for gennemsnittet af ae brancher. Arbejdstisynet opyser desuden, at der de seneste år i gennemsnit, udover de mange registrerede arbejdsuykker, har været omtrent ige så mange arbejdsuykker, som ikke er bevet registreret. Denne vurdering bygger på undersøgeser af skadestueindberetninger på fem skadestuer. Tabe 1 Anta anmedte arbejdsuykker , fordet på branchegrupperne i bygge- og anægsbranchen Branchegruppe Anægsarbejde Opførese og nedrivning af byggeri Færdiggørese af byggeri I at Kide: Arbejdstisynet, årsopgørese Sammenignes antaet af uykker med beskæftigesen i de pågædende år (det, der kades incidensen) tegnes føgende biede: Tabe 2 Incidensen i , fordet på branchegrupperne i bygge- og anægsbranchen Branchegruppe Anægsarbejde Opførese og nedrivning af byggeri Færdiggørese af byggeri Kide: Arbejdstisynet, årsopgørese , 2. udgave (incidensen for 2010 var ikke opgjort ved deadine for BAT s rapport)

6 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 7 3. Metode I januar 2002 udkom rapporten Virksomhedens uykkesomkostninger En undersøgese af omkostninger i forbindese med arbejdsuykker i udvagte danske virksomheder. Rapporten er udarbejdet af forskere fra Handeshøjskoen i Århus i samarbejde med konsuenter fra Pricewaterhouse- Coopers. I rapporten afprøves en metode, SACAmetoden (Systematic Accident Cost Anaysis), ti identifikation og vurdering af virksomhedens uykkesomkostninger. SACA-metoden går ud på først at identificere de aktiviteter, der udføres, når der sker en arbejdsuykke for derefter at vurdere, hvike omkostninger disse aktiviteter har påført virksomheden. Det betyder, at virksomhedens uykkesomkostninger i SACA-projektet forstås som de omkostninger, der opstår, når der sker en arbejdsuykke i virksom - heden, og som virksomheden ska betae. Definitionen indebærer ikke faste omkostninger ti virksomhedens sikkerhedsarbejde som f.eks. sikkerhedsorganisationens driftsomkostninger. Generet er der tae om omkostninger forbundet med tidsforbrug, anskaffeser, eksterne serviceydeser og andre omkostninger som f.eks. bøder. Med hensyn ti tidsforbrug er der både tae om den tid, der anvendes ti udførese af aktiviteter, der opstår på grund af arbejdsuykken og eventuee tab af arbejdstimer, f.eks. på grund af nedsat effektivitet og produktivitet. BAT s anayse er udarbejdet med udgangspunkt i SACA-metoden.

7 8 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET 4. BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i 2011 BAT har med denne undersøgese ønsket at opdatere resutaterne fra vores anayse af prisen på en arbejdsuykke fra 2003 b.a. i yset af den krise som branchen har befundet sig i siden efteråret 2008, og som stadig i høj grad påvirker virksomhederne i branchen. Forventningerne ti virksomhedernes overskudsgrad er, at den er fadet siden 2003, hviket gør en arbejdsuykke dyrere, når man ser udgiften i sammenhæng med, hvad virksomheden ska omsætte for, for at kunne betae udgifterne ti en arbejdsuykke. 4.1 Casevirksomhederne BAT har interviewet fem virksomheder inden for bygge- og anægsbranchen, hvoraf den ene indgår med to forskeige uykker. Der er i at seks arbejdsuykker med i undersøgesen. Ti forske fra BAT s undersøgese fra 2003, så er virksomhederne denne gang større, og fagene er fordet med fere virksomheder i anægsbranchen end i byggebranchen. Desuden er uykkerne denne gang mindre avorige og med færre sygedage ti føge. Virksomhederne er fordet geografisk over hee andet. 4.2 Resutaterne af BAT s undersøgese Prisen på virksomhedernes arbejdsuykke varierer. Gennemsnittet for de seks uykker er kr. Spredningen på prisen på de seks uykker er stor. Ved at udeade den højeste og den aveste udgift fås et gennemsnit af de øvrige fire uykker på kr. Sammenignet med resutaterne af undersøgesen i 2003, så er gennemsnittet for en arbejdsuykke steget fra kr. i 2003 ti kr. Det er en stigning på 45% i perioden, hviket må siges at igge væsentigt over infationen og ønudvikingen i perioden. Udgiften pr. fraværsdag varierer meem kr. og kr. for de seks uykker. Udgiften pr. fraværsdag fader i takt med, at antaet af fraværsdage stiger. Dette kan forkares med de administrative opgaver, som er tidskrævende, og som ska øses uanset uykkens omfang og fraværsperiodens ængde. Der synes ikke at være en sammenhæng meem virksomhedens størrese eer beiggenhed og udgiften pr. fraværsdag. Af tabe 3 ses det, at den ande, som udgiften ti øn under sygdom udgør af de samede omkostninger, varierer fra 27 ti 60%. Ti sammenigning udgjorde øn under sygdom meem 33 og 95% af de samede omkostninger i Den avere ande i denne undersøgese kan skydes, at de detagende virksomheder er større end i 2003, og at store virksomheder typisk har fere faste udgifter forbundet med en arbejdsuykke end de små virksomheder.

8 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 9 Ligesom i 2003, så spier forsikringsomkostningerne stadig en stor roe i forhod ti virksomhederne og antaet af arbejdsuykker. BAT er bevet bekendt med, at en stor virksomhed med mange arbejdsuykker har fået en så stor præmiestigning af deres forsikringsseskab, så virksomheden betragtede det som en opsigese. Det viste sig at være umådeig svært at finde et nyt forsikringsseskab, der vie forsikre virksomheden og resutatet bev en aftae med et nyt forsikringsseskab, hvori virksomheden forpigtede sig ti at reducere antaet af uykker betragteigt. Præcis hvor mange virksomheder, der har opevet noget ignende, eer som har fået henvendeser fra deres forsikringsseskab, er svært at vide, for det er ikke igefrem en succeshistorie, som biver fortat videre. Det er dog værd at bemærke, at forsikringsseskaberne er meget trængt på økonomien i øjebikket, hvor de udbetaer i gennemsnit 80% af deres indtægter ti kunderne. Så igesom private forsikringstagere opever præmiestigninger, så gør virksomhederne det også. De store virksomheder kan derfor opeve, at presset fra deres forsikringsseskab udgør et incitament ti at forbedre arbejdsmijøet og nedbringe antaet af uykker og dermed også spare penge på forsikringspræmien. Et forsag ti de små og meemstore virksomheder er derfor at forsøge sig med samme fremgangsmåde og tage kontakt ti deres forsikringsseskab med henbik på at tae om muighederne for at nedbringe antaet af arbejdsuykker og dermed spare penge på virksomhedens forsikringer. Enkete forsikringsseskaber har aerede tibud ti virksomheder, hvor de kan få hjæp ti at arbejde med at nedbringe antaet af arbejdsuykker. I Codan fastsætter man ikke præmien for virksomheder individuet, men behander hver branche samet. Opdeingen føger branchekoderne i DB07 Tabe 3 Udgiften ti øn under sygdom i % af de samede omkostninger. Uykke 1 Uykke 2 Uykke 3 Uykke 4 Uykke 5 Uykke 6 Anta ansatte Over 250 Over 250 Over 250 Over Løn under sygdom i % Uykkestype Mindre Avorig Mindre Mindre Avorig Mindre avorig/ avorig avorig avorig/ typisk typisk Anta ,4 7 fraværsdage Skade Forstuvning Brækkede Forstuvning Sag ti Sag ti Fibersprængaf ryg fingre af fod kroppen ryg og sår ning i æg Årsag ti Forkert Fise over Trådte Fad fra Ged og Trådte skaden drejning fingrene forkert trappetårn rutchede forkert/ged i ryg på tag

9 10 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET og præmien fastsættes på baggrund af statistik for Codans kunder i den pågædende branche samt ader og køn for virksomhedens ansatte. En reduktion eer stigning i antaet af arbejdsuykker vi såedes komme hee branchen ti gode, men har ikke direkte konsekvenser for den enkete virksomhed. Hvis en virksomhed har stigende anta arbejdsuykker, så vi virksomheden bive kontaktet af Codan med henbik på en snak om forebyggese, f.eks. reevante sikkerhedskurser. I disse tifæde henviser Codan ti materiae fra Arbejdstisynet og Branchearbejdsmijørådet. Codan har udarbejdet en guide ti forebyggese af skader, som kan downoades fra deres hjemmeside. Heri nævnes generet forebyggese og specifikt føgende: Gode oprydnings- og rengøringsrutiner. Sørg for et godt arbejdsys. Hod orden på guvene undgå, at der fx igger værktøj, øse kaber, materiaer og affad. Sørg for, at transportveje er kart afmærkede. Undgå ujævne eer huede guve og afmærk niveauforskee. Sørg atid for, at produktionsudstyret er afskærmet forsvarigt. Hod øje med, om støjniveauet er så højt, at det hindrer kommunikation og stresser medarbejderne. Codan henviser også ti Arbejdstisynets hjemmeside og fremhæver, at uddannese forebygger arbejdsskader. Jo mere kompetente medarbejdere, des mindre risiko for arbejdsskader. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen: Er opært i brug af maskinen/anægget. Kender de risici, der er i jobbet. Har de rigtige redskaber, hjæpemider og metoder ti at udføre sit job. Har tid og kræfter ti at udføre jobbet forsvarigt. Er motiveret fra edesen ti at udføre jobbet på en sikker måde. Endvidere tibyder Codan et individuet tipasset forøb med fokus på forebyggese, som de kader Skadestop. Det er et tidsbegrænset forøb, der tager udgangspunkt i virksomhedens skadeshistorik, frekvens, gentagese af skader m.m. Iføge Codan viser erfaringen, at et typisk skadestop forøb mindsker skaderne med op ti 30% pr. år. I Tryg fastsættes præmien ud fra en meget konkret vurdering af den enkete virksomhed. Både ud fra branche, anta ansatte og hviket arbejde de ansatte udfører i virksomheden. Præmien justeres efter udvikingen i branchen generet og ikke individuet for hver enket virksomhed. Brancher med for høj risiko for arbejdsuykker kan afvises igesom enkete virksomheder med en historik med mange arbejdsuykker kan afvises. Tryg tibyder et besøg af en konsuent med henbik på at tae om skadeforebyggese, hvis en virksomhed har haft mange arbejdsuykker. Der er endvidere særigt fokus på de store virksomheder og udvikingen i deres skader. I ALKA har man tidigere tegnet arbejdsskadeforsikringer for virksomheder i bygge- og anægsbranchen. Ledesen har dog truffet et strategisk vag om, at man ikke ængere tegner forsikringer for virksomheder i højrisiko erhverv og ALKA har besuttet at koncentrere sig om foreninger, kontor - erhverv og ignende. Der er ikke et tibud om hjæp ti en forebyggende indsats for at nedbringe arbejdsuykker. I Topdanmark fastsættes præmien på en arbejdsskadeforsikring ud fra virksomhedens brancheko-

10 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 11 de, anta ansatte, køn og ader. Der er særige reger for de het store virksomheder, men for de små og meemstore, som jo er angt størstedeen i bygge- og anægsbranchen, er der ingen konsekvenser for den enkete virksomhed ved at anmede fere arbejdsuykker. For de små og meemstore virksomheder kan der ske en genere reguering af branchen ud fra en samet udviking i antaet af arbejdsuykker eer der kan ske en reguering af ae virksomheder under ét. For de største virksomheder, dem med over 75 mio. kr. i omsætning er overskudsgraden avest, nemig 1,5% i De mindste virksomheder, dem med under 15 mio. kr. i omsætning, har den største overskudsgrad, nemig 4,8%, mens de meemstore virksomheder (med omsætning meem 15 og 75 mio. kr.) har en overskudsgrad på 2,8%. Med udgangspunkt i en gennemsnitig overskudsgrad på 1,7%, ska en virksomhed omsætte for kr. for at betae et beøb på kr. Topdanmark tibyder virksomhederne, at de kan spare 10% på præmien, hvis de arbejder aktivt med deres arbejdsmijø. Virksomhederne ska opfyde to kriterier, nemig en øbende gennemgang af risici for virksomheden og en opføgning på, hvordan disse risici undgås. Virksomheden ska atså arbejde aktivt med et arbejdsmijøedesessystem, hvori b.a. APV indgår. Det kan f.eks. være gennem en certificering som OHSAS eer det kan være et arbejdsmijøedesessystem, som virksomheden sev har sammensat, hvori der ska indgå visse eementer. Tekniq har udarbejdet et arbejdsmijøedesessystem, som indehoder eementer, der er godkendt af Topdanmark og som ved brug i virksomheden udøser en rabat på arbejdsskadeforsikringerne på 10%. 4.3 En arbejdsuykke kræver en stor omsætning! En udgift på i gennemsnit kr. pr. arbejdsuykke yder umiddebart ikke af så meget. Den ska dog ses i sammenhæng med den overskudsgrad, som virksomhederne inden for bygge- og anægsbranchen har. Iføge Dansk Byggeris regnskabsanayse for 2010 var virksomhedernes gennemsnitige overskudsgrad i 2009 på 1,7%. Det betyder, at en gennemsnitig virksomhed inden for byggeog anægsbranchen har et overskud på kr., hver gang den omsætter for 1 mio. kr. Hvor meget ska en virksomhed omsætte for, for at kunne betae en arbejdsuykke på kr.? Små virksomheder kr. Meemstore virksomheder kr. Store virksomheder kr. Ti sammenigning var overskudsgraden i 2001 på 5,5%, hviket betød, at virksomhederne i bygge- og anægsbranchen skue omsætte for kr. for at dække udgifterne ti en arbejdsuykke, jf. BAT s anayse fra Den avorige krise i branchen, som har stået på siden efteråret 2008, har atså medført endnu større omkostninger for virksomhederne i tifæde af arbejdsuykker, idet de nu ska omsætte for meget mere end i de gode tider med større overskudsgrad. Det kan derfor ikke betae sig at spare på sikkerheden og set ikke i krisetider, hvor pengene er små. Iføge COWI 1 kan arbejdsmijøforbedringer betae sig. Tibagebetaingstiden på uykkesforebyggende indsatser er i gennemsnit 0,3 år og forhodet meem investering og gevinst for uykkesforebyggende indsatser er i gennemsnit 1:8,6, hviket betyder, at for hver krone man investerer, får man investeringen 8,6 gange igen.

11 12 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET 5. Konkusion BAT har beregnet prisen på arbejdsuykker ved at undersøge 6 konkrete arbejdsuykker og de tiknyttede økonomiske omkostninger. Gennemsnittet for prisen på de seks arbejdsuykker er kr. Ved at udeade den største og den mindste udgift fås et gennemsnit af de øvrige fire uykker på kr. Den ande, som udgiften ti øn under sygdom udgør af de samede omkostninger ti en arbejdsuykke, varierer fra 27% ti 60%. For at dække omkostninger ved en arbejdsuykke på kr., ska en virksomhed i byggeog anægsbranchen omsætte for kr. Med anmedte uykker i bygge- og anægsbranchen i 2010 og en gennemsnitig meromsætning pr. uykke på kr. når vi frem ti, at bygge- og anægsbranchen ska omsætte for 9,4 mia. kr. hvert år for at dække udgifterne ti de arbejdsuykker, der anmedes ti Arbejdstisynet. Er antaet af anmedte uykker, som nævnt ovenfor, undervurderet, så antaet må forventes at være 9.044, så biver den krævede meromsætning i stedet 18,9 mia. kr. Det er atså det beøb, som bygge- og anægsvirksomhederne hvert år ska omsætte for ekstra for at kunne dække sine udgifter ti arbejdsuykker. Det kan derfor ikke betae sig at spare på sikkerheden og set ikke i krisetider, hvor pengene er små. Tværtimod kan det betae sig at forebygge, at uykker opstår. Uykker koster, og prisen er høj for ae parter. Forebyggese er en udgift på kort sigt, men i reaiteten er det en investering, der i den grad kan betae sig på idt ængere sigt. På denne baggrund opfordrer BAT ti, at virksomheder i bygge- og anægsbranchen arbejder med de skjute omkostninger ved en arbejdsuykke og prøver at regne på virksomhedens samede omkostninger. Ti brug for disse udregninger kan det skema som igger ti grund for denne anayse, downoades på hjemmesiden

12 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG Et historisk tibagebik på undersøgeser af virksomhedens uykkesomkostninger I januar 2002 udkom rapporten Virksomhedens uykkesomkostninger En undersøgese af omkostninger i forbindese med arbejdsuykker i udvagte danske virksomheder. Rapporten er udarbejdet af forskere fra Handeshøjskoen i Århus i samarbejde med konsuenter fra Pricewaterhouse- Coopers. Projektet bev finansieret af Arbejdstisynet. Formået med projektet var at undersøge, hvad en arbejdsuykke koster og om denne viden kan være med ti at sænke antaet af arbejdsuykker. Økonomiske beregninger af omkostninger forbundet med en uykke forebygger ikke i sig sev uykker, men sammen kan de være med ti at øge virksomhedens motivation ti at forebygge uykker. Det har været det overordnede udgangspunkt for projektet. Mere konkret var formået med projektet at afprøve SACA-metoden ti identifikation og vurdering af virksomhedens uykkesomkostninger. Handeshøjskoens undersøgese bev udført i ni danske virksomheder, fordet på træ- og møbebranchen, bygge- og anægsbranchen og rengøringsbranchen. Inden for hver branche bev der udvagt en mindre, en meemstor og en stor virksomhed. I hver virksomhed bev tre forskeige uykker anayseret, dvs. at i at 27 uykker bev undersøgt. Uykkerne er vagt som repræsentative for hhv. en avorig, en mindre avorig og en typisk uykke i virksomheden. Undersøgesen kan derfor påpege reationer og sammenhænge i de enkete undersøgte virksomheder, men der kan ikke som sådan generaiseres ti andre virksomheder, brancher eer typer af uykker. Undersøgeserne af de 27 uykker gav føgende resutater. I gennemsnit udgør de synige omkostninger som f.eks. omkostningen ti øn under sygdom, 65% af de samede omkostninger ved en arbejdsuykke. For ae casevirksomhederne var de gennemsnitige omkostninger for en mindre avorig uykke ca kr., for en typisk uykke ca kr. og for en avorig uykke ca kr. Der var dog stor variation i omkostningerne i de undersøgte virksomheder. Iføge COWI 2 svarer de angivne beøb ti, at en typisk arbejdsuykke koster ca kr., at en mindre arbejdsuykke koster ca kr. og at en avorig arbejdsuykke koster ca kr. i 2010, hvis man fremskriver beøbene med udvikingen i ønindekset for ae erhverv i den private sektor. Forskerne på Handeshøjskoen og konsuenterne fra PricewaterhouseCoopers konkuderede desuden, at arbejdsuykker opeves af virksomhedens interessenter som et internt aniggende. Det kan også konkuderes på basis af erfaringerne fra ca-

13 14 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET sevirksomhederne, at sev om de ikke sæger mere på grund af deres sikkerhedsarbejde, så kan de risikere at tabe penge og bive udsat for ekstraomkostninger, hvis ikke sikkerheden er i orden. På baggrund af Handeshøjskoens og PricewaterhouseCoopers rapport, besuttede BAT at gennemføre en tisvarende undersøgese af bygge- og anægsbranchen i BAT indsamede detajerede opysninger om de aktiviteter, der føger i køvandet på en arbejdsuykke, gennem interviews i en række bygge- og anægsvirksomheder. Endvidere opstiede BAT et generet redskab ti beregning af prisen på en arbejdsuykke. I BAT s undersøgese af bygge- og anægsbranchen i 2003 bev føgende konkusioner draget: Prisen på virksomhedernes arbejdsuykker varierer. Gennemsnittet for de 6 virksomheder er kr. Ved at udeade den største og den mindste observation fås et gennemsnit af de øvrige fire observationer på kr. Den ande, som øn under sygdom udgør af de samede omkostninger,varierer fra 33 ti 95%. For at dække omkostningerne ved en arbejdsuykke, ska der omsættes for ca. 18 gange så meget. Dvs. at hvis de samede omkostninger er på kr., så ska virksomheden omsætte for ca kr., før udgiften er dækket. Denne meromsætning på kr. ska tjenes sideøbende med de øvrige opgaver og med en mand mindre. En uykke kan derfor sætte virksomhedens vækst i stå, fordi den skabte meromsætning ska dække et hu og ikke kan opspares i form af overskud. Iføge AMI er der registrerede uykker inden for bygge og anæg, hviket betyder, at virksomhederne samet ska generere en meromsætning hvert år på 2,2 mia. kr. for at betae for omkostningerne ved arbejdsuykker. Her er tae om et yderst forsigtigt skøn. De store koncerner inden for bygge og anæg vurderer, at en gennemsnitig arbejdsuykke koster meem kr. Når fere og fere undersøgeser viser, at dårigt arbejdsmijø og arbejdsuykker fordyrer og forænger byggeprocessen, så kan det undre, at de offentige bygherrer ikke benytter sig mere af de muigheder, der igger i at ade arbejdsmijø og sikkerhed indgå i deres prækvaificering af entreprenører og som udvægeseskriterium. En tibagevendende årsag ti uykker er rod på byggepadsen. En anden uykkesårsag, der går igen i undersøgesen, er fad fra højden, f.eks. stiger. Hodningen ti sikkerhed er spittet meem, at sikkerhed vedrører ae, og ae påpeger forgemmeser eer manger hos hinanden og, at man ikke bander sig i andres sikkerhed, men ader koeger gøre, som de vi.

14 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 15 I november 2010 offentiggjorde LO 3 en rapport, som COWI har udarbejdet og som sætter fokus på økonomien i arbejdsmijøet for den enkete virksomhed. Rapportens hovedbudskaber er: Dårigt arbejdsmijø medfører unødige omkostninger for virksomheder Mange af omkostningerne er skjute i virksomhedens regnskaber De skjute omkostninger er større end de synige Arbejdsmijøforbedringer kan betae sig Specifikt vedr. arbejdsuykker refererer COWI føgende: Når en arbejdsuykke fører ti fravær ud over tiskadekomstdagen, så varer fraværet i gennemsnit dage. Den typiske fraværsængde (median) er 5 dage. Meem hver 18. og hver 20. ønmodtager kommer hvert år ud for mindst én arbejdsuykke. Ca. 10% af det samede fravær skydes arbejdsuykker. Det samede fravær pga. arbejdsuykker er i gennemsnit ca. 1 arbejdsdag pr. ønmodtager pr. år. Sættes timeønnen i 2010 ti 280 kr., og regnes der med en arbejdsdag på 7,5 timer, er arbejdsgiverens omkostninger ti øn under fravær såedes ca kr. for det gennemsnitige fravær og kr. for det typiske fravær pga. en arbejdsuykke. Herti kommer de indirekte/usynige omkostninger. En arbejdsgiver kan i gennemsnit regne med at skue betae kr. ti øn under sygdom pr. medarbejder pr. år pga. arbejdsuykker og herti kommer indirekte/usynige omkostninger. Kide: COWI for LO Arbejdsmijø set med virksomhedsøkonomiske brier. I øvrigt kan det nævnes, at COWI finder, at tibagebetaingstiden på uykkesforebyggende indsatser i gennemsnit er 0,3 år, og at forhodet meem investering og gevinst for uykkesforebyggende indsatser i gennemsnit er 1:8,6, hviket betyder, at for hver krone man investerer, får man investeringen 8,6 gange igen.

15 16 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET 7. Perspektivering Iføge Arbejdstisynets (AT) årsopgørese bev der anmedt uykker i bygge- og anægsbranchen i Bygge- og anægsbranchen dækker her over anægsarbejde, opførese og nedrivning af byggeri samt færdiggørese af byggeri. AT vurderer, at pga. underrapportering er det reee anta arbejdsuykker højere end antaet af anmedeser. En undersøgese, AT har foretaget af fem skadestuers registrering af behandede arbejdsuykker, viser, at der anmedes under havdeen af de anmedesespigtige arbejdsuykker. Af tabe 4 ses det, at andeen af uykker i byggeog anægsbranchen i forhod ti ae anmedte arbejdsuykker i 2009, udgør 11,0%. Ti sammenigning udgør de beskæftigede i bygge- og anægsbranchen 6,4% af ae beskæftigede. Det er dermed tydeigt, at der er en stor overrepræsentation af uykker i branchen, og biedet er det samme i 2007 og Dette gør i sig sev branchen ti et opagt indsatsområde i forhod ti arbejdsmijøtitag i virksomhederne og på byggepadserne. Danmarks Statistik har ikke ta for beskæftigesen i 2010, men fordeingen af uykker er i 2010 iføge AT på uykker i bygge- og anægsbranchen ud af i at uykker, hviket er 10,2%. Med anmedte uykker i bygge- og anægsbranchen og en gennemsnitig meromsætning pr. uykke på kr. fås at bygge- og anægsbranchen ska omsætte for 9,4 mia. kr. hvert år for at dække udgifterne ti arbejdsuykker. Et parcehus på 140 kvm. koster i gennemsnit 1,7 mio., hviket betyder, at man godt og ve kan bygge ae boiger i en mindre by som f.eks. Dragør for de penge virksomhederne bruger på at betae for omkostningerne ti arbejdsuykker. Antaet af anmedte uykker er som nævnt ovenfor stærkt undervurderet. Med en underrapportering på 50%, må det reee anta af anmedesespigtige arbejdsuykker være Det medfører, at den krævede meromsætning i stedet for er 18,9 mia. kr., hviket bygge- og anægsvirksomhederne hvert år ska omsætte for ekstra for at kunne dække sine udgifter ti arbejdsuykker. Er antaet af arbejdsuykker reet 9.044, så svarer virksomhedernes udgifter ti at etabere ae boiger i en meemstor by som Hørshom eer Biund.

16 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 17 Tabe 4 Anta uykker og beskæftigede i bygge- og anægsbranchen og andeen i forhod ti ae 2007 % af ae 2008 % af ae 2009 % af ae Bygge og anæg, , , ,0 anta uykker Ae brancher, anta uykker Bygge og anæg, , , ,4 anta beskæftigede Ae brancher, anta beskæftigede Kide: Arbejdstisynet Anmedte arbejdsuykker , Årsopgørese 2010, Statistikbanken og BAT s beregninger.

17 18 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET 8. Konsekvenser for den enkete Udover de økonomiske og andre konsekvenser for virksomhederne og samfundet, så er der også økonomiske konsekvenser for den enkete ved at komme ud for en arbejdsuykke, såve som sociae, fysiske og psykiske konsekvenser. Hvis den pågædende tømrer kommer ud for en arbejdsuykke, der medfører 12 ugers fravær, så koster det ham: (185 kr./tx37x12)-(131,50kr./tx37x8)-(103,51kr./tx 37x4)=82.140kr kr kr.= kr. For en bygge- og anægsarbejder er der typisk et øntab forbundet med en arbejdsuykke. Løntabets størrese afhænger i særdeeshed af timeønnen og fraværets ængde. Jo højere timeøn, jo større øntab er der forbundet med at komme ud for en arbejdsuykke og jo ængere fravær, jo større øntab. Nedenstående to eksemper viser, hvor store beøb det kan dreje sig om for den enkete. Eksempe 1: En tømrer i københavnsområdet har en gennemsnitig timeøn på 185 kr. og en arbejdsuge på 37 timer eksk. frokost. Ved tiskadekomst i form af en arbejdsuykke er der ingen anciennitetskrav ti øn under sygdom og taksten er 131,50 kr. i timen. Denne øn under sygdom oprethodes i 8 uger i tifæde af en arbejdsuykke og herefter er den pågædende berettiget ti sygedagpenge, som udgør 103,51 kr. i timen 4. Hvis den pågædende tømrer kommer ud for en arbejdsuykke, der medfører to ugers fravær, så koster det ham: (185 kr./tx37t.x2)-(131,50kr./tx37t.x2)=13.690kr kr.=3.959kr. Eksempe 2: En murer på Fyn har en gennemsnitig timeøn på 170 kr. og en arbejdsuge på 37 timer eksk. frokost. Ved tiskadekomst i form af en arbejdsuykke er der ingen anciennitetskrav ti øn under sygdom, og taksten er 133,50 kr. i timen. Denne øn under sygdom oprethodes i otte uger i tifæde af en arbejdsuykke og herefter er den pågædende berettiget ti sygedagpenge, som udgør 103,51 kr. i timen. Hvis den pågædende murer kommer ud for en arbejdsuykke, der medfører to ugers fravær, så koster det ham: (170 kr./tx37t.x2)-(133,50kr./tx37t.x2)=12.580kr kr.=2.701kr. Hvis den pågædende murer kommer ud for en arbejdsuykke, der medfører 12 ugers fravær, så koster det ham: (170 kr./tx37x12)-(133,50kr./tx37x8)-(103,51kr./ tx37x4)=75.480kr kr kr.= kr. Hvis den tiskadekomne er medem af en fagforening og væger at kontakte sin afdeing eer sit forbund, så er det i noge tifæde muigt at ægge

18 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 19 sag an mod virksomheden med det formå at få virksomheden dømt ansvarig for uykken, hvorved den ska betae øntabet for skadeidte. Disse afgøreser kan dog være meget ang tid undervejs, og det er ikke ti den store hjæp, hvis det har været nødvendigt at gå fra hus og hjem imens. Udover de økonomiske konsekvenser er der også mange sociae og psykiske konsekvenser forbundet med at komme ud for en arbejdsuykke. Mange definerer sig sev ud fra deres arbejde og har det godt med at bruge dagen på noget meningsfydt og gøre en forske. I de situationer kan ventetiden være ang, når man går hjemme og ikke har den dagige kontakt med koeger og kunder etc. Det sociae netværk, som er opbygget gennem koeger, fader væk, og man biver hurtigt ensom. Referencer: 1 COWI for LO Arbejdsmijø set med virksomhedsøkonomiske brier. 2 COWI for LO Arbejdsmijø set med virksomhedsøkonomiske brier. 3 COWI for LO Arbejdsmijø set med virksomhedsøkonomiske brier. 4 Kide: Borger.dk. Jo ængere tid man er væk, jo sværere biver det at komme tibage på job. Ud over en eventue konkret mén-grad eer fysiske føger af en arbejdsuykke, er der atså fere sociae og psykiske konsekvenser samt konsekvenser for den pågædendes fremtidige arbejdsiv. At dette kan ikke gøres op i kroner og ører, men det kan have mindst ige så store og også større konsekvenser for den enkete end de økonomiske konsekvenser.

19 B A T K A R T E L L E T Udarbejdet af Camia Vakgaard, Økonomisk poitisk konsuent Udgivet august 2011 af BAT-karteet Kampmannsgade 4, 1790 København V, Teefon E-mai:

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

Beregning af middellevetid

Beregning af middellevetid Beregning af middeevetid Hvad er middeevetid? Ta for middeevetiden for -årige drenge og piger anvendes hyppigt ti beysning af befokningens sundhedsmæssige tistand. Taet angiver det gennemsnitige anta år,

Læs mere

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese /98 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Institutionskode Retningskode Uddannesesretning 0 0 0 5

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E Ti eder-/meemedere inden for ædrepejen: F O A F A G O G A R B E J D E Pas på dig sev Udfordringer i dit psykiske arbejdsmijø og hvordan du tacker dem D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ti socia- og sundhedsederne

Læs mere

OPQ Manager Plus-rapport

OPQ Manager Plus-rapport OPQ Profi OPQ Manager Pus-rapport Navn Sampe Candidate Dato 25. september 2013 www.ceb.sh.com INTRODUKTION Denne rapport henvender sig ti injeedere og HR-konsuenter. Den indehoder opysninger, som kan være

Læs mere

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner DANSK GOLF UNION Sikkerhedsvejedning sikkerhedszoner topografi og ayout Afstande MULIGE LØSNINGER Indhod 3 Hensynet ti sikkerheden Ingen 100 procents garanti 4 Gofbanens afgrænsning Sikkerhedszoner Hvor

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

Styrkelse af ungdomssanktionen

Styrkelse af ungdomssanktionen Styrkese af ungdomssanktionen Hvad er en ungdomssanktion? Unge på 15 17 år, der begår grovere personfarig kriminaitet eer anden avorig kriminaitet, har siden 2001 kunnet idømmes en ungdomssanktion som

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye www.kidsntweens.dk 3 aboratorier Projektet Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye er bygget op omkring tre aboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel Ledesesudfordringer ved udicitering af pejehjem 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hote Vekomst Irene Hesseberg Lederforeningen, Dansk Sygepejeråd (DSR) Program 10.00 Vekomst Formand Irene Hesseberg,

Læs mere

Efteruddannelse sosu og psykiatri

Efteruddannelse sosu og psykiatri Efteruddannese sosu og psykiatri Kursusprogram efterår 2010 Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster Vekommen ti Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster og ti et nyt og større kursuskataog! r Kursusafdeingerne

Læs mere

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curricuum Ledese baseret på Purpose before profit betaer sig. Forsti dig en hverdag, hvor dine medarbejdere går på arbejde, fordi det er dybt meningsfudt. Fordi du

Læs mere

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv 2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign.

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign. 2008 OVERENS- KOMSTER for mejeribestyrere, driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o.ign. meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer Indhod Overenskomst

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

Mindre nedbrud Vejledning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen

Mindre nedbrud Vejledning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Mindre nedbrud Vejedning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri

Læs mere

Julehandel på nettet hitter hos danskerne

Julehandel på nettet hitter hos danskerne Pressemeddeese København den 12. December 2012 Juehande på nettet hitter hos danskerne For danskerne er juen synonym med hygge og kvitetstid. Vi gider ikke stresse rundt i de sidste hektiske timer før

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

For vognmænd og kørselsledere

For vognmænd og kørselsledere Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Sociaudvaget 2011-12 SOU am. de Biag 285 Offentigt Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,

Læs mere

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev? EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning

Læs mere

Avl med kort og langpelsede hunde

Avl med kort og langpelsede hunde Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =

Læs mere

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790

Læs mere

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 2011 jui Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui 2011 Udgiver:

Læs mere

Vision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts

Vision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts Vision 2015 Præsenteret ved generaforsamingen søndag den 8. marts VI ØNSKER AT MENNESKER SKAL MØDE FÆLLESSKAB VI VIL VÆRE ET INDBYDENDE, DELTAGENDE OG VARMT FÆLLESSKAB GUD ER FUNDAMENTET VI ØNSKER AT MENNESKER

Læs mere

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016 KURSUSTILBUD 2. havår 2016 Om os Rådgivningsafdeingen Rådgivningsafdeingen er en afdeing under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefagig rådgivning, supervision, vejedning og undervisning både internt

Læs mere

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg Birgitta Stafund-Wiberg - http://www.meadowark.nu/ 27.4.2014 Brahetroeborg Refereret af Eisabeth Johansen og Annette Vestmar Birgitta startede med noge synspunkter om trænerens roe og understregede, at

Læs mere

Barefoots sadelsystem

Barefoots sadelsystem Sadesystemer og udstyr med hestens trivse i fokus Barefoots sadesystem Sabine Umann Hestefysioterapeut Cheyenne Cheyenne DryTex TM Cherokee Cherokee Cassic Hvad gør Barefoots sadesystem så speciet? London

Læs mere

Unghundens træning Planlægning af træningen

Unghundens træning Planlægning af træningen Keith Mathews 28.-29. august 2014 Refereret af Eisabeth Johansen - Redigeret af Annette Vestmar Foredrag 28. august Med reference ti DVD sættet "Retriever training - Guru stye - The Bueprint to Success"

Læs mere

Fra indsat til værdsat

Fra indsat til værdsat Beretning 2013 Fra indsat ti værdsat Historien om Exit går tibage ti 2006, hvor Fangekoret fra Vridsøseie Statsfængse begyndte at øve i Apostekirken på Vesterbro i København med de medemmer, der ikke ængere

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder deta Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt vedr. Reginahaven. Panafdeing Peder Skov

Læs mere

SOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J ".""._... ~

SOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J .._... ~ . SOM R USOM Å Æ -..:::.-- J ".""._..... ~.. ~~ -./A't>:. -~. ~ ~ - :.:-- ' /. ::::... -~ / 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Områdets beiggenhed og størrese........ side 2 Tigrænsende areaer og disses bebyggese..

Læs mere

MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009

MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009 MILJØSTATUSRAPPORT DEN DANSKE NORDSØ 2009 1. INTRODUKTION Indhodsfortegnese 1. Introduktion Virksomhedsprofi Forord - Jakob Thomasen - Franz Wium Sørensen 2. Danske aktiviteter 3. Mijøpåvirkninger 4. CO

Læs mere

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015 Dirigerings træning v. Annette Vestmar og Eisabeth Johansen 2015 Dirigeringstræningen har føgende eementer: Ligeudsending Bagud, højre og venstre dirigering Søgesigna Stop Disse trænes og udbygges ved

Læs mere

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE MASKINE TIL AUTOMATISK FREMSTILLING AF GRANULEREDE ISFLAGER Ed. 01-2000 Date 12-2000 1 2 7 8 5 3 4 17 Mod. N. V. 16 1 2 11a 6 3 7 4 ~ 100 mm

Læs mere

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø

Laboratorier og procesindustri Vejledning om gode løsninger om ergonomi, belysning, ulykker og psykisk arbejdsmiljø Laboratorier og procesindustri Vejedning om gode øsninger om ergonomi, beysning, uykker og psykisk arbejdsmijø Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvatning Skanska Øresunds AS Havnehomen 25 1561 København V Att. Jacob Hovmøer Dato 26.11.201 2 Deres ref. Vores ref. Sag.2868907 Dok.2900919 Direkte nr. 32471522 sothoa Tiadese

Læs mere

FOA Silkeborg-Skanderborg. Tlf FOA Silkeborg-Skanderborg. Dalgasgade 24, 8600 Silkeborg. Tlf

FOA Silkeborg-Skanderborg. Tlf FOA Silkeborg-Skanderborg. Dalgasgade 24, 8600 Silkeborg. Tlf 2016 FOA Sikeborg-Skanderborg Tf. 4697 2020 FOA Sikeborg-Skanderborg Dagasgade 24, 8600 Sikeborg Tf. 4697 2020 www.foa.dk/sikeborg-skanderborg FOA Sikeborg- Skanderborg er en moderne fagforening, der tibyder

Læs mere

H v e m e r v i? 2 Bo42: Vision og målsætning 2011

H v e m e r v i? 2 Bo42: Vision og målsætning 2011 Vision & måsætning 2011 Hvem er vi? 4 Vi er Bornhoms største amene boigorganisation. 4 Vi er et evende beboerdemokrati 4 Vi er en professione serviceorganisation. 4 Vi er okat forankret på Bornhom. 4 Vi

Læs mere

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18.

Brøndby Fjernvarme. Information om fjernvarme til Vesterled. Borgermøde den 17. august 2015 kl. 19.00 i Tjørnehøjhallen (dørene åbnes kl. 18. Bi ig me Brøndby Fjernvarme ere var Information om fjernvarme ti Vestered Borgermøde den 17. august 2015 k. 19.00 i Tjørnehøjhaen (dørene åbnes k. 18.30) Fordee ved fjernvarme Forsyningssikkerhed (nu og

Læs mere

KB Børnefodbold anno 2014

KB Børnefodbold anno 2014 KB Børnefodbod anno 2014 Fem søjer i KB Børnefodbod Et kubmijø, der fasthoder spiere og trænere på ae niveauer. En anerkendende pædagogik, der ser forskeighed som en styrke. Et træningsmijø, der udviker

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2013-2016

Beskæftigelsespolitik 2013-2016 Beskæftigesespoitik 03-06 Indsatspan 03 Indedning Beskæftigesespoitik 03-06 beskriver den overordnede poitik og strategi på baggrund af de væsentigste udfordringer på beskæftigesesområdet i Ringsted kommune

Læs mere

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse Nr. 1 feb. 2011 TEMA: Tid og penge Derfor skue vi spare Efter 22 november Hvordan bruger vi tiden bedst Tæt på ønaftae Studerende vi øge indfydese Hvordan ser en metropoit ud? Fire programmer styrker fokus

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter

Læs mere

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen Brugervejedning ti rektanguær trampoin Størrese: 3,05 m x 4,57 m x 80 fjedre 3,05 m x 4,88 m x 86 fjedre 3,05 m x 5,18 m x 92 fjedre 3,05 m x 5,49 m x 98 fjedre Vejedning ti saming, instaation, peje, vedigehodese

Læs mere

STÆVNING. 2. Finn Ben~n

STÆVNING. 2. Finn Ben~n _ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn

Læs mere

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps Øvesesprogram efter operation for diskusproaps Jægersborg Aé 14, 2920 Charottenund, tf: 3964 1949, e-mai: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk ' ~ t cervica { ' L Thoracic } ~ Lu m bar ~ -1=-Sacra ~ ;...

Læs mere

Svanemærkning af Primærbatterier

Svanemærkning af Primærbatterier Svanemærkning af Primærbatterier Version 4.2 22. juni 2011 30. juni 2016 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et Svanemærket Primærbatteri? 3 Hvorfor væge Svanemærkning? 3 Hvad kan Svanemærkes? 3 Hvordan

Læs mere

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7

2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7 avisen 3 F K A S T R U P 2/15 juni Ryanair-kampagne styrker sammenhod i ufthavnen Side 3 Muighed for kommunaisering af skradehåndtering i København? Side 4-5 Sevvagt uddannese: Dejig at hvie kroppen og

Læs mere

Et godt arbejdsmiljø er en god investering

Et godt arbejdsmiljø er en god investering Et godt arbejdsmiljø er en god investering B A T K A R T E L L E T Januar 2003 1 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...3 2. Indledning...4 3. Formål...5 4. Handelshøjskolens og PricewaterhouseCoopers undersøgelse

Læs mere

Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler

Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut 1 Tite: Forfattere: Oversættese: Layout:

Læs mere

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985 Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne

Læs mere

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Referat Nærdemokratiudvaget's møde Torsdag den 08-12-2011 K. 16:30 Udvagsværese 1 Deta: Arne Ebsen, Pia Dam, Mogens Stampe, Jens Munk Afbud: Mette Kristensen Indhodsfortegnese Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendese

Læs mere

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling Hesingør kommune Teknik og mijø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Att. Hanne Wagnkide Åsgårde, den 13-01-2013 Overbragt Landzonemyndigheden og mijø myndigheden i Hesingør Kommune Hermed fremsendes vores indsigese

Læs mere

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET grobund07 2010 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 Nye stade trods krise 4-7 grobund 2 GROBUND Grobund nr. 07 2010 INDHOLD Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

Læs mere

fundament for udvikling og værdiskabelse

fundament for udvikling og værdiskabelse AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den

Læs mere

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven Samrådet for Ophavsret Syv vigtige grunde ti IKKE at indføre en arbejdsgiverrege i ophavsretsoven Samrådet for Ophavsret er en parapy for organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere AC (Udvaget

Læs mere

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling.

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling. NYT om GAMMELT Årgang - nr. Sagterbutikken anno 1920 Biv medem Dette første nummer af "NYT OM GAMMELT" har ti forma at skabe interesse for Sagterimuseet i Roskide. Et spedamuseum kan kun fungere, hvis

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder Opsaming på Nærdemokratiudvagets diaogmøder Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt

Læs mere

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt. VEJLEDNING VERIFONE.DK ATOS Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet

Læs mere

avis Venire 15. udgave December 2013

avis Venire 15. udgave December 2013 avis Venire 15. udgave December 2013 Virkekraft er en rettighedserkæring Det eksempariske Organisatorisk og menneskeig virkekraft VIRKE KRAFT Leder Af Frederikke Larsen Denne avis er fydt med tre forskeige

Læs mere

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I Sydkysten Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen Det kan siges meget kort Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen og sådan tænker og hander angt de feste

Læs mere

/98. Videregående uddannelse - udland. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte. 2 Personnummer _

/98. Videregående uddannelse - udland. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte. 2 Personnummer _ Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese udand /98 1 Navn c/o navn Udfydes af SUstyresen Institutionskode Retningskode Postadresse Postnr. By/postdistrikt Modtaget

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.3 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning CFU - også for undervisere ved ungdomsuddanneserne og VUC - for dig og din undervisning Kender du VIA CFU? Engang var vi bedst kendt som Amtscentraen, men siden 2008 har vi heddet VIA Center for Undervisningsmider

Læs mere

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25 X-CARE - mere end du forventer Introduktionstibud 50% på akupunkturnåe Vi har fået avet vores egne X-Care nåe. Igennem et års tid har vi, i samarbejde med fysioterapeuter, som giver akupunktur, testet

Læs mere

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4.

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. okt. - dec. 2015 Facebook gruppe Obs Nørreå gruppe har fået en åben facebokkgruppe. Vi vi b.a. bruge den ti at gøre opmærksom på, at vi har pads ti fere spejdere.

Læs mere

Naturgasbaseret industriel kraftvarme. Teknisk note nr. 5/1995 Juli 1995

Naturgasbaseret industriel kraftvarme. Teknisk note nr. 5/1995 Juli 1995 Naturgasbaseret industrie kraftvarme Teknisk note nr. 5/1995 Jui 1995 Naturgasbas:eret Industrie Kraftvarme.Statas o:g: fremtid Tekni sk øte ur,.5 Dansk. Gasteknisk Centør as Hørshom 19

Læs mere

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq Avatangiisinut Pinngortitamuu Pisortaarfik Direktoratet for Mijø og Natur Indedende kumuativ undersøgese for området vest for Tasersia Oktober / 2007 Indedende kumuativ undersøgese for området vest for

Læs mere

6 1 Navri og hjemsted

6 1 Navri og hjemsted PHIIP & PARTNERE Ad~wXö rfirriir J.nr. 7936-001 Dok. af 21 juni 2007 FUNDATS FOR SAM ZINGERSENS FOND Ternevej 5 2000 Frederiksberg CVR-nr. 14 53 65 74 Bestyresen i Sam Zingersens Fond, der er stiftet af

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.8 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

Herefter kommer der nogle praktiske oplysninger som I skal bruge i jeres daglige virke.

Herefter kommer der nogle praktiske oplysninger som I skal bruge i jeres daglige virke. Vekommen som træner i HSF-Fodbodafdeing Kubben er etaberet i 1945, og har siden starten stie og roigt udvidet sit medemsta. Der er nu ca. 430 aktive spiere i HSF-fodbodafdeing. Kubben er en bredde kub,

Læs mere

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro Bryggen år 2000? Det hander om fere famiieboiger og dermed fere børn på Bryggen - om mindre trafik og mere grønt - og om at fasthode de særige træk der atid har være Bryggens styrke Det siger okarådsformand

Læs mere

Erik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE

Erik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Du kender det godt. Når du keder dig, tegner du måske idt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Soceer 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formået med at registrere soceer er at beregne hvor stor en ande af eforbruget ti bygningsdrift, apparater og beysning der dækkes af soceerne.

Læs mere

C() O> T""" Q,) Uden va 1ntet liv: bevar 'l ns. vådområder Skov en i Tjekkoslovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang

C() O> T Q,) Uden va 1ntet liv: bevar 'l ns. vådområder Skov en i Tjekkoslovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang -~--~--- LO C() O> T""" o. Q,) en Uden va 1ntet iv: bevar ' ns. vådområder Skov en i Tjekkosovakiet Fi reddetregnskoven? Projekt Odder i fremgang WWF VERDENSNATURFONDEN MENER: Vådområder er ikke overfødige

Læs mere

LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.204 JORD OG BELÆGNING SYDVEST

LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.204 JORD OG BELÆGNING SYDVEST DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Marts 2014 JN jn@vd.dk 7244 2372 LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.204 JORD OG BELÆGNING SYDVEST 66 HERNING ÅRHUS 6620 MOTORVEJ FUNDER - HÅRUP MARTS 2014 Denne edningsprotoko

Læs mere

LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST

LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2013 JN jn@vd.dk 7244 2372 LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST 66 HERNING ÅRHUS 6620 MOTORVEJ FUNDER - HÅRUP MAJ 2013 Denne edningsprotoko

Læs mere

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn Månedspan Februar UGE 6 Smykker i Magien 3-2 s-cafè i 67` m. Mette 4-2 Dyrehandes-tur m. Mette 5-2 Fæes ski-møde for ALLE ski-børn 6-2 7-2 UGE 7 Impusen Kanin-møde i Naturhuset m. Mia - Magien ukket Smykker

Læs mere

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013.

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013. Kommunepan 2013 Forord ved Borgmester Henrik Homer Dette er forsag ti Kommunepan 2013 - Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunabestyresenharvedtagetensametogoverordnetpanforudvikingenoganvendesenafareaerogservicetibud.Detkanduæseomheri

Læs mere

SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56. FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ l GL.HOL TE

SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56. FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ l GL.HOL TE SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56 FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ GL.HOL TE \ C7 D Lokapanen er udarbejdet af SØerØd kommunes tekniske forvatning, panægningsafdeingen.

Læs mere

EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK I KØBENHAVN

EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK I KØBENHAVN STUDER FRA AARHUS UNVERSTETS ØKONOMSKE NSTTUT, Nr. 5 EFTERSPØRGSELEN EFTER FLÆSK KØBENHAVN AF TRYGVE HAAVELMO EJNAR MUNKSGAARD 1 939 NDHOLDSFORTEGNELSE Side ndedning... 9. FæskeefterspØrgseens Struktur.

Læs mere

Varde Ovne et logisk valg 2009/10

Varde Ovne et logisk valg 2009/10 Varde Ovne et ogisk vag 2009/10 2009/10 teknik Hvorfor Varde Ovne har i en ang årrække været en markant spier på brændeovnsmarkedet. Udvikingen er gået fra at være en ie håndværksvirksomhed i begyndesen,

Læs mere

Jord på legepladser undersøges

Jord på legepladser undersøges 22. maj 1997 5. årgang nr. 1 O BRYGGEBLADET Jord på egepadser undersøges Efter fund af foruren et jord i koonih aver er turen nu kommet ti hømenes ~phodsareaer I sidste måned bev koonihaveejerne i haveforeningerne

Læs mere

Vejledning Banksys terminaler

Vejledning Banksys terminaler Vejedning Banksys terminaer POINT TRANSACTION SYSTEMS A/S www.point.dk Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Point. Din termina er designet med henbik på nem betjening og stabi drift. I denne

Læs mere

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter

Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædlede papirprodukter Svanemærkning af Trykkerier, tryksager, kuverter og andre forædede papirprodukter Version 5.0 15. december 2011 31. december 2014 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er et svanemærket trykkeri/tryksag? 3

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 12. årgang Nr. 2 apr. - jun. 2013 Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe Fra Grupperådet I dette nummer kan I æse referatet fra den vebesøgte spejderfest/generaforsaming,

Læs mere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere

Svanemærkning af Tekstilvaskemidler og pletfjernere Svanemærkning af Tekstivaskemider og petfjernere Version 7.7 15. december 2011 31. december 2017 Nordisk Mijømærkning Indhod Hvad er Svanemærket tekstivaskemidde eer petfjerner? 3 Hvorfor væge Svanemærket?

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Lokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by

Lokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by Lokapan 91-01 Område ti hote- og restaurationsformå ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by LOKALPLAN NR. 91-01 Samt kommunepantiæg nr. 21 FOR ET OMRÅDE TL HOTEL - OG RESTAURATONSFORMÅL VED TØNDERVEJ

Læs mere

Matematikken bag perspektivet I

Matematikken bag perspektivet I Supperende mterie ti erspektiv med GeoMeter Mtemtikken bg perspektivet I Som udgngspunkt for t diskutere de vigtigste mtemtiske sætninger bg perspektivtegninger vi vi benytte noge eementære egenskber for

Læs mere

Vakuum rørsolfanger. aurotherm exclusiv VTK 570

Vakuum rørsolfanger. aurotherm exclusiv VTK 570 Vakuum rørsofanger aurotherm excusiv VTK 570 Hvorfor nøjes med at når du kan have gæde af Vaiant det naturige vag Vaiant har i mere end 130 år været med ti at skabe og forme en moderne varme og opvarmningsteknoogi,

Læs mere