ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG

Transkript

1 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG B A T KARTELLET

2 Indhodsfortegnese 1. Resumé Formå og indedning Metode BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i Casevirksomhederne Resutaterne af BAT s undersøgese En arbejdsuykke kræver en stor omsætning! Konkusion Et historisk tibagebik på undersøgeser af virksomhedens uykkesomkostninger Perspektivering Konsekvenser for den enkete... 18

3 4 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET 1. Resumé BAT har beregnet prisen på arbejdsuykker ved at undersøge seks konkrete arbejdsuykker og de tiknyttede økonomiske omkostninger. Gennemsnittet for prisen på de seks arbejdsuykker er kr. Ved at udeade den største og den mindste udgift fås et gennemsnit af de øvrige 4 uykker på kr. Den ande som udgiften ti øn under sygdom udgør af de samede omkostninger ti en arbejdsuykke varierer fra 27% ti 60%. For at dække omkostninger ved en arbejdsuykke på kr., ska en virksomhed i bygge- og anægsbranchen omsætte for kr. Med anmedte uykker i bygge- og anægsbranchen i 2010 og en gennemsnitig meromsætning pr. uykke på kr. når vi frem ti, at bygge- og anægsbranchen ska omsætte for 9,4 mia. kr. hvert år for at dække udgifterne ti de arbejdsuykker, der anmedes ti Arbejdstisynet. Er antaet af anmedte uykker undervurderet, jvf. side 16, så antaet må forventes at være 9.044, så biver den krævede meromsætning i stedet 18,9 mia. kr., hviket svarer ti ca parcehuse. Det er atså det beøb, som bygge- og anægsvirksomhederne hvert år ska omsætte for ekstra for at kunne dække sine udgifter ti arbejdsuykker. Det kan derfor ikke betae sig at spare på sikkerheden og set ikke i krisetider, hvor pengene er små. Tværtimod kan det betae sig at forebygge, at uykker opstår. Uykker koster og prisen er høj for ae parter. Forebyggese er en udgift på kort sigt, men i reaiteten er det en investering, der i den grad kan betae sig.

4 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 5 2. Formå og indedning Formået med denne anayse af prisen på en arbejdsuykke er at beyse hvad en arbejdsuykke koster for den enkete virksomhed og især, hvor meget den enkete virksomhed ska omsætte for, for at kunne betae de udgifter, der ska afhodes i forængese af en arbejdsuykke. I anaysen definerer vi ordet arbejdsuykke bredt. Vi har beyst ae sags anmedesespigtige uykker, også de typiske eer mindre avorige. BAT har, som i undersøgesen fra 2003, taget udgangspunkt i Handeshøjskoens og PricewaterhouseCoopers mode, SACA-modeen, ti at identificere ae reevante udgifter forbundet med en arbejdsuykke. BAT-karteet har, gennem interviews i en række bygge- og anægsvirksomheder, indsamet detajerede opysninger om de aktiviteter, der føger i køvandet på en arbejdsuykke. Disse interviews danner baggrund for udregningen af en gennemsnitig pris på en arbejdsuykke. Det er ikke et må med anaysen at pacere skyden for en given arbejdsuykke, men udeukkende at afdække omkostningerne i den enkete virksomhed i forbindese med en arbejdsuykke, for dermed at vurdere om forebyggese betaer sig. BAT vurderer, at økonomiske argumenter vi være en hjæp ti at overbevise bygge- og anægsvirksomhederne, deres medarbejdere og branchens organisationer om det fornuftige i at indføre bedre sikkerhed og sundhed på byggepadserne. Arbejdsuykker påægger hvert år arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet en betydeig økonomisk byrde. Noge af disse omkostninger, såsom øn under sygdom, er tydeige i virksomhedernes regnskab og kan uden probemer opgøres i kroner. En stor de af omkostningerne ved en arbejdsuykke er dog ti des skjute eer mere vanskeige at prisfastsætte. Andre omkostninger viser sig først på ang sigt. Administrative aktiviteter, der føger i køvandet på en uykke, kan være svære at kortægge, mens skader på et firmas image er nærmest umuige at prisfastsætte for ikke at tae om prisen på et godt hebred. Der sker for mange arbejdsuykker, og uykker har derfor ænge været et prioriteret område både i EU og i Danmark. EU og Danmark gør brug af måsætninger ti at fokusere indsatsen for at reducere omfanget af arbejdsuykker. Måsætningen i EU for perioden er et fad på 25% i antaet af arbejdsuykker i ae 27 EU-medemsstater. I EU s kommende arbejdsmijøstrategi frem ti 2020 forventes der også at indgå en måsætning om reduktion af forekomsten af uykker. For Danmarks vedkommende er der tradition for at fastsætte nationae reduktionsmå. I strategien frem ti 2010 var mået at opnå en reduktion på 20% af de avorige uykker. I den danske arbejdsmijøstrategi frem ti 2020 er der fastsat en måsæt-

5 6 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET ning om, at antaet af avorige arbejdsuykker set i forhod ti antaet af beskæftigede, ska være reduceret med 25% i 2020 i forhod ti Reduktionsmå er ét bandt mange virkemider ti at begrænse forekomsten af uykker i arbejdet. Lovgivning og Arbejdstisynets kontro er andre virkemider, og vejedninger fra Arbejdstisynet og Branchearbejdsmijørådet for bygge og anæg er yderigere virkemider, som ska stimuere ti, at der tages seriøst hånd om arbejdsmijøet på byggepadserne. Bygherrer og projekterende samt arbejdsgivere og medarbejdere i det enkete firma spier sevsagt en het afgørende roe for, at farige situationer forebygges og uykker undgås. På trods af de gode intentioner sker der fortsat mange uykker i bygge- og anægsbranchen. Statistikkerne viser med a tydeighed, at forekomsten af arbejdsuykker i bygge- og anægsbranchen vedvarende igger på et højt niveau. Der bev i 2010 anmedt arbejdsuykker i Danmark, og det er fere end i 2009 svarende ti en stigning på 4%. Ser vi på forekomsten af uykker i bygge- og anægsbranchen, er der også tae om avorige ta. Risikoen for at bive udsat for en arbejdsuykke i bygge- og anægsbranchen er rundt regnet dobbet så høj som for gennemsnittet af ae brancher. Arbejdstisynet opyser desuden, at der de seneste år i gennemsnit, udover de mange registrerede arbejdsuykker, har været omtrent ige så mange arbejdsuykker, som ikke er bevet registreret. Denne vurdering bygger på undersøgeser af skadestueindberetninger på fem skadestuer. Tabe 1 Anta anmedte arbejdsuykker , fordet på branchegrupperne i bygge- og anægsbranchen Branchegruppe Anægsarbejde Opførese og nedrivning af byggeri Færdiggørese af byggeri I at Kide: Arbejdstisynet, årsopgørese Sammenignes antaet af uykker med beskæftigesen i de pågædende år (det, der kades incidensen) tegnes føgende biede: Tabe 2 Incidensen i , fordet på branchegrupperne i bygge- og anægsbranchen Branchegruppe Anægsarbejde Opførese og nedrivning af byggeri Færdiggørese af byggeri Kide: Arbejdstisynet, årsopgørese , 2. udgave (incidensen for 2010 var ikke opgjort ved deadine for BAT s rapport)

6 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 7 3. Metode I januar 2002 udkom rapporten Virksomhedens uykkesomkostninger En undersøgese af omkostninger i forbindese med arbejdsuykker i udvagte danske virksomheder. Rapporten er udarbejdet af forskere fra Handeshøjskoen i Århus i samarbejde med konsuenter fra Pricewaterhouse- Coopers. I rapporten afprøves en metode, SACAmetoden (Systematic Accident Cost Anaysis), ti identifikation og vurdering af virksomhedens uykkesomkostninger. SACA-metoden går ud på først at identificere de aktiviteter, der udføres, når der sker en arbejdsuykke for derefter at vurdere, hvike omkostninger disse aktiviteter har påført virksomheden. Det betyder, at virksomhedens uykkesomkostninger i SACA-projektet forstås som de omkostninger, der opstår, når der sker en arbejdsuykke i virksom - heden, og som virksomheden ska betae. Definitionen indebærer ikke faste omkostninger ti virksomhedens sikkerhedsarbejde som f.eks. sikkerhedsorganisationens driftsomkostninger. Generet er der tae om omkostninger forbundet med tidsforbrug, anskaffeser, eksterne serviceydeser og andre omkostninger som f.eks. bøder. Med hensyn ti tidsforbrug er der både tae om den tid, der anvendes ti udførese af aktiviteter, der opstår på grund af arbejdsuykken og eventuee tab af arbejdstimer, f.eks. på grund af nedsat effektivitet og produktivitet. BAT s anayse er udarbejdet med udgangspunkt i SACA-metoden.

7 8 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET 4. BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i 2011 BAT har med denne undersøgese ønsket at opdatere resutaterne fra vores anayse af prisen på en arbejdsuykke fra 2003 b.a. i yset af den krise som branchen har befundet sig i siden efteråret 2008, og som stadig i høj grad påvirker virksomhederne i branchen. Forventningerne ti virksomhedernes overskudsgrad er, at den er fadet siden 2003, hviket gør en arbejdsuykke dyrere, når man ser udgiften i sammenhæng med, hvad virksomheden ska omsætte for, for at kunne betae udgifterne ti en arbejdsuykke. 4.1 Casevirksomhederne BAT har interviewet fem virksomheder inden for bygge- og anægsbranchen, hvoraf den ene indgår med to forskeige uykker. Der er i at seks arbejdsuykker med i undersøgesen. Ti forske fra BAT s undersøgese fra 2003, så er virksomhederne denne gang større, og fagene er fordet med fere virksomheder i anægsbranchen end i byggebranchen. Desuden er uykkerne denne gang mindre avorige og med færre sygedage ti føge. Virksomhederne er fordet geografisk over hee andet. 4.2 Resutaterne af BAT s undersøgese Prisen på virksomhedernes arbejdsuykke varierer. Gennemsnittet for de seks uykker er kr. Spredningen på prisen på de seks uykker er stor. Ved at udeade den højeste og den aveste udgift fås et gennemsnit af de øvrige fire uykker på kr. Sammenignet med resutaterne af undersøgesen i 2003, så er gennemsnittet for en arbejdsuykke steget fra kr. i 2003 ti kr. Det er en stigning på 45% i perioden, hviket må siges at igge væsentigt over infationen og ønudvikingen i perioden. Udgiften pr. fraværsdag varierer meem kr. og kr. for de seks uykker. Udgiften pr. fraværsdag fader i takt med, at antaet af fraværsdage stiger. Dette kan forkares med de administrative opgaver, som er tidskrævende, og som ska øses uanset uykkens omfang og fraværsperiodens ængde. Der synes ikke at være en sammenhæng meem virksomhedens størrese eer beiggenhed og udgiften pr. fraværsdag. Af tabe 3 ses det, at den ande, som udgiften ti øn under sygdom udgør af de samede omkostninger, varierer fra 27 ti 60%. Ti sammenigning udgjorde øn under sygdom meem 33 og 95% af de samede omkostninger i Den avere ande i denne undersøgese kan skydes, at de detagende virksomheder er større end i 2003, og at store virksomheder typisk har fere faste udgifter forbundet med en arbejdsuykke end de små virksomheder.

8 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 9 Ligesom i 2003, så spier forsikringsomkostningerne stadig en stor roe i forhod ti virksomhederne og antaet af arbejdsuykker. BAT er bevet bekendt med, at en stor virksomhed med mange arbejdsuykker har fået en så stor præmiestigning af deres forsikringsseskab, så virksomheden betragtede det som en opsigese. Det viste sig at være umådeig svært at finde et nyt forsikringsseskab, der vie forsikre virksomheden og resutatet bev en aftae med et nyt forsikringsseskab, hvori virksomheden forpigtede sig ti at reducere antaet af uykker betragteigt. Præcis hvor mange virksomheder, der har opevet noget ignende, eer som har fået henvendeser fra deres forsikringsseskab, er svært at vide, for det er ikke igefrem en succeshistorie, som biver fortat videre. Det er dog værd at bemærke, at forsikringsseskaberne er meget trængt på økonomien i øjebikket, hvor de udbetaer i gennemsnit 80% af deres indtægter ti kunderne. Så igesom private forsikringstagere opever præmiestigninger, så gør virksomhederne det også. De store virksomheder kan derfor opeve, at presset fra deres forsikringsseskab udgør et incitament ti at forbedre arbejdsmijøet og nedbringe antaet af uykker og dermed også spare penge på forsikringspræmien. Et forsag ti de små og meemstore virksomheder er derfor at forsøge sig med samme fremgangsmåde og tage kontakt ti deres forsikringsseskab med henbik på at tae om muighederne for at nedbringe antaet af arbejdsuykker og dermed spare penge på virksomhedens forsikringer. Enkete forsikringsseskaber har aerede tibud ti virksomheder, hvor de kan få hjæp ti at arbejde med at nedbringe antaet af arbejdsuykker. I Codan fastsætter man ikke præmien for virksomheder individuet, men behander hver branche samet. Opdeingen føger branchekoderne i DB07 Tabe 3 Udgiften ti øn under sygdom i % af de samede omkostninger. Uykke 1 Uykke 2 Uykke 3 Uykke 4 Uykke 5 Uykke 6 Anta ansatte Over 250 Over 250 Over 250 Over Løn under sygdom i % Uykkestype Mindre Avorig Mindre Mindre Avorig Mindre avorig/ avorig avorig avorig/ typisk typisk Anta ,4 7 fraværsdage Skade Forstuvning Brækkede Forstuvning Sag ti Sag ti Fibersprængaf ryg fingre af fod kroppen ryg og sår ning i æg Årsag ti Forkert Fise over Trådte Fad fra Ged og Trådte skaden drejning fingrene forkert trappetårn rutchede forkert/ged i ryg på tag

9 10 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET og præmien fastsættes på baggrund af statistik for Codans kunder i den pågædende branche samt ader og køn for virksomhedens ansatte. En reduktion eer stigning i antaet af arbejdsuykker vi såedes komme hee branchen ti gode, men har ikke direkte konsekvenser for den enkete virksomhed. Hvis en virksomhed har stigende anta arbejdsuykker, så vi virksomheden bive kontaktet af Codan med henbik på en snak om forebyggese, f.eks. reevante sikkerhedskurser. I disse tifæde henviser Codan ti materiae fra Arbejdstisynet og Branchearbejdsmijørådet. Codan har udarbejdet en guide ti forebyggese af skader, som kan downoades fra deres hjemmeside. Heri nævnes generet forebyggese og specifikt føgende: Gode oprydnings- og rengøringsrutiner. Sørg for et godt arbejdsys. Hod orden på guvene undgå, at der fx igger værktøj, øse kaber, materiaer og affad. Sørg for, at transportveje er kart afmærkede. Undgå ujævne eer huede guve og afmærk niveauforskee. Sørg atid for, at produktionsudstyret er afskærmet forsvarigt. Hod øje med, om støjniveauet er så højt, at det hindrer kommunikation og stresser medarbejderne. Codan henviser også ti Arbejdstisynets hjemmeside og fremhæver, at uddannese forebygger arbejdsskader. Jo mere kompetente medarbejdere, des mindre risiko for arbejdsskader. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen: Er opært i brug af maskinen/anægget. Kender de risici, der er i jobbet. Har de rigtige redskaber, hjæpemider og metoder ti at udføre sit job. Har tid og kræfter ti at udføre jobbet forsvarigt. Er motiveret fra edesen ti at udføre jobbet på en sikker måde. Endvidere tibyder Codan et individuet tipasset forøb med fokus på forebyggese, som de kader Skadestop. Det er et tidsbegrænset forøb, der tager udgangspunkt i virksomhedens skadeshistorik, frekvens, gentagese af skader m.m. Iføge Codan viser erfaringen, at et typisk skadestop forøb mindsker skaderne med op ti 30% pr. år. I Tryg fastsættes præmien ud fra en meget konkret vurdering af den enkete virksomhed. Både ud fra branche, anta ansatte og hviket arbejde de ansatte udfører i virksomheden. Præmien justeres efter udvikingen i branchen generet og ikke individuet for hver enket virksomhed. Brancher med for høj risiko for arbejdsuykker kan afvises igesom enkete virksomheder med en historik med mange arbejdsuykker kan afvises. Tryg tibyder et besøg af en konsuent med henbik på at tae om skadeforebyggese, hvis en virksomhed har haft mange arbejdsuykker. Der er endvidere særigt fokus på de store virksomheder og udvikingen i deres skader. I ALKA har man tidigere tegnet arbejdsskadeforsikringer for virksomheder i bygge- og anægsbranchen. Ledesen har dog truffet et strategisk vag om, at man ikke ængere tegner forsikringer for virksomheder i højrisiko erhverv og ALKA har besuttet at koncentrere sig om foreninger, kontor - erhverv og ignende. Der er ikke et tibud om hjæp ti en forebyggende indsats for at nedbringe arbejdsuykker. I Topdanmark fastsættes præmien på en arbejdsskadeforsikring ud fra virksomhedens brancheko-

10 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 11 de, anta ansatte, køn og ader. Der er særige reger for de het store virksomheder, men for de små og meemstore, som jo er angt størstedeen i bygge- og anægsbranchen, er der ingen konsekvenser for den enkete virksomhed ved at anmede fere arbejdsuykker. For de små og meemstore virksomheder kan der ske en genere reguering af branchen ud fra en samet udviking i antaet af arbejdsuykker eer der kan ske en reguering af ae virksomheder under ét. For de største virksomheder, dem med over 75 mio. kr. i omsætning er overskudsgraden avest, nemig 1,5% i De mindste virksomheder, dem med under 15 mio. kr. i omsætning, har den største overskudsgrad, nemig 4,8%, mens de meemstore virksomheder (med omsætning meem 15 og 75 mio. kr.) har en overskudsgrad på 2,8%. Med udgangspunkt i en gennemsnitig overskudsgrad på 1,7%, ska en virksomhed omsætte for kr. for at betae et beøb på kr. Topdanmark tibyder virksomhederne, at de kan spare 10% på præmien, hvis de arbejder aktivt med deres arbejdsmijø. Virksomhederne ska opfyde to kriterier, nemig en øbende gennemgang af risici for virksomheden og en opføgning på, hvordan disse risici undgås. Virksomheden ska atså arbejde aktivt med et arbejdsmijøedesessystem, hvori b.a. APV indgår. Det kan f.eks. være gennem en certificering som OHSAS eer det kan være et arbejdsmijøedesessystem, som virksomheden sev har sammensat, hvori der ska indgå visse eementer. Tekniq har udarbejdet et arbejdsmijøedesessystem, som indehoder eementer, der er godkendt af Topdanmark og som ved brug i virksomheden udøser en rabat på arbejdsskadeforsikringerne på 10%. 4.3 En arbejdsuykke kræver en stor omsætning! En udgift på i gennemsnit kr. pr. arbejdsuykke yder umiddebart ikke af så meget. Den ska dog ses i sammenhæng med den overskudsgrad, som virksomhederne inden for bygge- og anægsbranchen har. Iføge Dansk Byggeris regnskabsanayse for 2010 var virksomhedernes gennemsnitige overskudsgrad i 2009 på 1,7%. Det betyder, at en gennemsnitig virksomhed inden for byggeog anægsbranchen har et overskud på kr., hver gang den omsætter for 1 mio. kr. Hvor meget ska en virksomhed omsætte for, for at kunne betae en arbejdsuykke på kr.? Små virksomheder kr. Meemstore virksomheder kr. Store virksomheder kr. Ti sammenigning var overskudsgraden i 2001 på 5,5%, hviket betød, at virksomhederne i bygge- og anægsbranchen skue omsætte for kr. for at dække udgifterne ti en arbejdsuykke, jf. BAT s anayse fra Den avorige krise i branchen, som har stået på siden efteråret 2008, har atså medført endnu større omkostninger for virksomhederne i tifæde af arbejdsuykker, idet de nu ska omsætte for meget mere end i de gode tider med større overskudsgrad. Det kan derfor ikke betae sig at spare på sikkerheden og set ikke i krisetider, hvor pengene er små. Iføge COWI 1 kan arbejdsmijøforbedringer betae sig. Tibagebetaingstiden på uykkesforebyggende indsatser er i gennemsnit 0,3 år og forhodet meem investering og gevinst for uykkesforebyggende indsatser er i gennemsnit 1:8,6, hviket betyder, at for hver krone man investerer, får man investeringen 8,6 gange igen.

11 12 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET 5. Konkusion BAT har beregnet prisen på arbejdsuykker ved at undersøge 6 konkrete arbejdsuykker og de tiknyttede økonomiske omkostninger. Gennemsnittet for prisen på de seks arbejdsuykker er kr. Ved at udeade den største og den mindste udgift fås et gennemsnit af de øvrige fire uykker på kr. Den ande, som udgiften ti øn under sygdom udgør af de samede omkostninger ti en arbejdsuykke, varierer fra 27% ti 60%. For at dække omkostninger ved en arbejdsuykke på kr., ska en virksomhed i byggeog anægsbranchen omsætte for kr. Med anmedte uykker i bygge- og anægsbranchen i 2010 og en gennemsnitig meromsætning pr. uykke på kr. når vi frem ti, at bygge- og anægsbranchen ska omsætte for 9,4 mia. kr. hvert år for at dække udgifterne ti de arbejdsuykker, der anmedes ti Arbejdstisynet. Er antaet af anmedte uykker, som nævnt ovenfor, undervurderet, så antaet må forventes at være 9.044, så biver den krævede meromsætning i stedet 18,9 mia. kr. Det er atså det beøb, som bygge- og anægsvirksomhederne hvert år ska omsætte for ekstra for at kunne dække sine udgifter ti arbejdsuykker. Det kan derfor ikke betae sig at spare på sikkerheden og set ikke i krisetider, hvor pengene er små. Tværtimod kan det betae sig at forebygge, at uykker opstår. Uykker koster, og prisen er høj for ae parter. Forebyggese er en udgift på kort sigt, men i reaiteten er det en investering, der i den grad kan betae sig på idt ængere sigt. På denne baggrund opfordrer BAT ti, at virksomheder i bygge- og anægsbranchen arbejder med de skjute omkostninger ved en arbejdsuykke og prøver at regne på virksomhedens samede omkostninger. Ti brug for disse udregninger kan det skema som igger ti grund for denne anayse, downoades på hjemmesiden

12 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG Et historisk tibagebik på undersøgeser af virksomhedens uykkesomkostninger I januar 2002 udkom rapporten Virksomhedens uykkesomkostninger En undersøgese af omkostninger i forbindese med arbejdsuykker i udvagte danske virksomheder. Rapporten er udarbejdet af forskere fra Handeshøjskoen i Århus i samarbejde med konsuenter fra Pricewaterhouse- Coopers. Projektet bev finansieret af Arbejdstisynet. Formået med projektet var at undersøge, hvad en arbejdsuykke koster og om denne viden kan være med ti at sænke antaet af arbejdsuykker. Økonomiske beregninger af omkostninger forbundet med en uykke forebygger ikke i sig sev uykker, men sammen kan de være med ti at øge virksomhedens motivation ti at forebygge uykker. Det har været det overordnede udgangspunkt for projektet. Mere konkret var formået med projektet at afprøve SACA-metoden ti identifikation og vurdering af virksomhedens uykkesomkostninger. Handeshøjskoens undersøgese bev udført i ni danske virksomheder, fordet på træ- og møbebranchen, bygge- og anægsbranchen og rengøringsbranchen. Inden for hver branche bev der udvagt en mindre, en meemstor og en stor virksomhed. I hver virksomhed bev tre forskeige uykker anayseret, dvs. at i at 27 uykker bev undersøgt. Uykkerne er vagt som repræsentative for hhv. en avorig, en mindre avorig og en typisk uykke i virksomheden. Undersøgesen kan derfor påpege reationer og sammenhænge i de enkete undersøgte virksomheder, men der kan ikke som sådan generaiseres ti andre virksomheder, brancher eer typer af uykker. Undersøgeserne af de 27 uykker gav føgende resutater. I gennemsnit udgør de synige omkostninger som f.eks. omkostningen ti øn under sygdom, 65% af de samede omkostninger ved en arbejdsuykke. For ae casevirksomhederne var de gennemsnitige omkostninger for en mindre avorig uykke ca kr., for en typisk uykke ca kr. og for en avorig uykke ca kr. Der var dog stor variation i omkostningerne i de undersøgte virksomheder. Iføge COWI 2 svarer de angivne beøb ti, at en typisk arbejdsuykke koster ca kr., at en mindre arbejdsuykke koster ca kr. og at en avorig arbejdsuykke koster ca kr. i 2010, hvis man fremskriver beøbene med udvikingen i ønindekset for ae erhverv i den private sektor. Forskerne på Handeshøjskoen og konsuenterne fra PricewaterhouseCoopers konkuderede desuden, at arbejdsuykker opeves af virksomhedens interessenter som et internt aniggende. Det kan også konkuderes på basis af erfaringerne fra ca-

13 14 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET sevirksomhederne, at sev om de ikke sæger mere på grund af deres sikkerhedsarbejde, så kan de risikere at tabe penge og bive udsat for ekstraomkostninger, hvis ikke sikkerheden er i orden. På baggrund af Handeshøjskoens og PricewaterhouseCoopers rapport, besuttede BAT at gennemføre en tisvarende undersøgese af bygge- og anægsbranchen i BAT indsamede detajerede opysninger om de aktiviteter, der føger i køvandet på en arbejdsuykke, gennem interviews i en række bygge- og anægsvirksomheder. Endvidere opstiede BAT et generet redskab ti beregning af prisen på en arbejdsuykke. I BAT s undersøgese af bygge- og anægsbranchen i 2003 bev føgende konkusioner draget: Prisen på virksomhedernes arbejdsuykker varierer. Gennemsnittet for de 6 virksomheder er kr. Ved at udeade den største og den mindste observation fås et gennemsnit af de øvrige fire observationer på kr. Den ande, som øn under sygdom udgør af de samede omkostninger,varierer fra 33 ti 95%. For at dække omkostningerne ved en arbejdsuykke, ska der omsættes for ca. 18 gange så meget. Dvs. at hvis de samede omkostninger er på kr., så ska virksomheden omsætte for ca kr., før udgiften er dækket. Denne meromsætning på kr. ska tjenes sideøbende med de øvrige opgaver og med en mand mindre. En uykke kan derfor sætte virksomhedens vækst i stå, fordi den skabte meromsætning ska dække et hu og ikke kan opspares i form af overskud. Iføge AMI er der registrerede uykker inden for bygge og anæg, hviket betyder, at virksomhederne samet ska generere en meromsætning hvert år på 2,2 mia. kr. for at betae for omkostningerne ved arbejdsuykker. Her er tae om et yderst forsigtigt skøn. De store koncerner inden for bygge og anæg vurderer, at en gennemsnitig arbejdsuykke koster meem kr. Når fere og fere undersøgeser viser, at dårigt arbejdsmijø og arbejdsuykker fordyrer og forænger byggeprocessen, så kan det undre, at de offentige bygherrer ikke benytter sig mere af de muigheder, der igger i at ade arbejdsmijø og sikkerhed indgå i deres prækvaificering af entreprenører og som udvægeseskriterium. En tibagevendende årsag ti uykker er rod på byggepadsen. En anden uykkesårsag, der går igen i undersøgesen, er fad fra højden, f.eks. stiger. Hodningen ti sikkerhed er spittet meem, at sikkerhed vedrører ae, og ae påpeger forgemmeser eer manger hos hinanden og, at man ikke bander sig i andres sikkerhed, men ader koeger gøre, som de vi.

14 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 15 I november 2010 offentiggjorde LO 3 en rapport, som COWI har udarbejdet og som sætter fokus på økonomien i arbejdsmijøet for den enkete virksomhed. Rapportens hovedbudskaber er: Dårigt arbejdsmijø medfører unødige omkostninger for virksomheder Mange af omkostningerne er skjute i virksomhedens regnskaber De skjute omkostninger er større end de synige Arbejdsmijøforbedringer kan betae sig Specifikt vedr. arbejdsuykker refererer COWI føgende: Når en arbejdsuykke fører ti fravær ud over tiskadekomstdagen, så varer fraværet i gennemsnit dage. Den typiske fraværsængde (median) er 5 dage. Meem hver 18. og hver 20. ønmodtager kommer hvert år ud for mindst én arbejdsuykke. Ca. 10% af det samede fravær skydes arbejdsuykker. Det samede fravær pga. arbejdsuykker er i gennemsnit ca. 1 arbejdsdag pr. ønmodtager pr. år. Sættes timeønnen i 2010 ti 280 kr., og regnes der med en arbejdsdag på 7,5 timer, er arbejdsgiverens omkostninger ti øn under fravær såedes ca kr. for det gennemsnitige fravær og kr. for det typiske fravær pga. en arbejdsuykke. Herti kommer de indirekte/usynige omkostninger. En arbejdsgiver kan i gennemsnit regne med at skue betae kr. ti øn under sygdom pr. medarbejder pr. år pga. arbejdsuykker og herti kommer indirekte/usynige omkostninger. Kide: COWI for LO Arbejdsmijø set med virksomhedsøkonomiske brier. I øvrigt kan det nævnes, at COWI finder, at tibagebetaingstiden på uykkesforebyggende indsatser i gennemsnit er 0,3 år, og at forhodet meem investering og gevinst for uykkesforebyggende indsatser i gennemsnit er 1:8,6, hviket betyder, at for hver krone man investerer, får man investeringen 8,6 gange igen.

15 16 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET 7. Perspektivering Iføge Arbejdstisynets (AT) årsopgørese bev der anmedt uykker i bygge- og anægsbranchen i Bygge- og anægsbranchen dækker her over anægsarbejde, opførese og nedrivning af byggeri samt færdiggørese af byggeri. AT vurderer, at pga. underrapportering er det reee anta arbejdsuykker højere end antaet af anmedeser. En undersøgese, AT har foretaget af fem skadestuers registrering af behandede arbejdsuykker, viser, at der anmedes under havdeen af de anmedesespigtige arbejdsuykker. Af tabe 4 ses det, at andeen af uykker i byggeog anægsbranchen i forhod ti ae anmedte arbejdsuykker i 2009, udgør 11,0%. Ti sammenigning udgør de beskæftigede i bygge- og anægsbranchen 6,4% af ae beskæftigede. Det er dermed tydeigt, at der er en stor overrepræsentation af uykker i branchen, og biedet er det samme i 2007 og Dette gør i sig sev branchen ti et opagt indsatsområde i forhod ti arbejdsmijøtitag i virksomhederne og på byggepadserne. Danmarks Statistik har ikke ta for beskæftigesen i 2010, men fordeingen af uykker er i 2010 iføge AT på uykker i bygge- og anægsbranchen ud af i at uykker, hviket er 10,2%. Med anmedte uykker i bygge- og anægsbranchen og en gennemsnitig meromsætning pr. uykke på kr. fås at bygge- og anægsbranchen ska omsætte for 9,4 mia. kr. hvert år for at dække udgifterne ti arbejdsuykker. Et parcehus på 140 kvm. koster i gennemsnit 1,7 mio., hviket betyder, at man godt og ve kan bygge ae boiger i en mindre by som f.eks. Dragør for de penge virksomhederne bruger på at betae for omkostningerne ti arbejdsuykker. Antaet af anmedte uykker er som nævnt ovenfor stærkt undervurderet. Med en underrapportering på 50%, må det reee anta af anmedesespigtige arbejdsuykker være Det medfører, at den krævede meromsætning i stedet for er 18,9 mia. kr., hviket bygge- og anægsvirksomhederne hvert år ska omsætte for ekstra for at kunne dække sine udgifter ti arbejdsuykker. Er antaet af arbejdsuykker reet 9.044, så svarer virksomhedernes udgifter ti at etabere ae boiger i en meemstor by som Hørshom eer Biund.

16 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 17 Tabe 4 Anta uykker og beskæftigede i bygge- og anægsbranchen og andeen i forhod ti ae 2007 % af ae 2008 % af ae 2009 % af ae Bygge og anæg, , , ,0 anta uykker Ae brancher, anta uykker Bygge og anæg, , , ,4 anta beskæftigede Ae brancher, anta beskæftigede Kide: Arbejdstisynet Anmedte arbejdsuykker , Årsopgørese 2010, Statistikbanken og BAT s beregninger.

17 18 ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG BAT-KARTELLET 8. Konsekvenser for den enkete Udover de økonomiske og andre konsekvenser for virksomhederne og samfundet, så er der også økonomiske konsekvenser for den enkete ved at komme ud for en arbejdsuykke, såve som sociae, fysiske og psykiske konsekvenser. Hvis den pågædende tømrer kommer ud for en arbejdsuykke, der medfører 12 ugers fravær, så koster det ham: (185 kr./tx37x12)-(131,50kr./tx37x8)-(103,51kr./tx 37x4)=82.140kr kr kr.= kr. For en bygge- og anægsarbejder er der typisk et øntab forbundet med en arbejdsuykke. Løntabets størrese afhænger i særdeeshed af timeønnen og fraværets ængde. Jo højere timeøn, jo større øntab er der forbundet med at komme ud for en arbejdsuykke og jo ængere fravær, jo større øntab. Nedenstående to eksemper viser, hvor store beøb det kan dreje sig om for den enkete. Eksempe 1: En tømrer i københavnsområdet har en gennemsnitig timeøn på 185 kr. og en arbejdsuge på 37 timer eksk. frokost. Ved tiskadekomst i form af en arbejdsuykke er der ingen anciennitetskrav ti øn under sygdom og taksten er 131,50 kr. i timen. Denne øn under sygdom oprethodes i 8 uger i tifæde af en arbejdsuykke og herefter er den pågædende berettiget ti sygedagpenge, som udgør 103,51 kr. i timen 4. Hvis den pågædende tømrer kommer ud for en arbejdsuykke, der medfører to ugers fravær, så koster det ham: (185 kr./tx37t.x2)-(131,50kr./tx37t.x2)=13.690kr kr.=3.959kr. Eksempe 2: En murer på Fyn har en gennemsnitig timeøn på 170 kr. og en arbejdsuge på 37 timer eksk. frokost. Ved tiskadekomst i form af en arbejdsuykke er der ingen anciennitetskrav ti øn under sygdom, og taksten er 133,50 kr. i timen. Denne øn under sygdom oprethodes i otte uger i tifæde af en arbejdsuykke og herefter er den pågædende berettiget ti sygedagpenge, som udgør 103,51 kr. i timen. Hvis den pågædende murer kommer ud for en arbejdsuykke, der medfører to ugers fravær, så koster det ham: (170 kr./tx37t.x2)-(133,50kr./tx37t.x2)=12.580kr kr.=2.701kr. Hvis den pågædende murer kommer ud for en arbejdsuykke, der medfører 12 ugers fravær, så koster det ham: (170 kr./tx37x12)-(133,50kr./tx37x8)-(103,51kr./ tx37x4)=75.480kr kr kr.= kr. Hvis den tiskadekomne er medem af en fagforening og væger at kontakte sin afdeing eer sit forbund, så er det i noge tifæde muigt at ægge

18 BAT-KARTELLET ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG 19 sag an mod virksomheden med det formå at få virksomheden dømt ansvarig for uykken, hvorved den ska betae øntabet for skadeidte. Disse afgøreser kan dog være meget ang tid undervejs, og det er ikke ti den store hjæp, hvis det har været nødvendigt at gå fra hus og hjem imens. Udover de økonomiske konsekvenser er der også mange sociae og psykiske konsekvenser forbundet med at komme ud for en arbejdsuykke. Mange definerer sig sev ud fra deres arbejde og har det godt med at bruge dagen på noget meningsfydt og gøre en forske. I de situationer kan ventetiden være ang, når man går hjemme og ikke har den dagige kontakt med koeger og kunder etc. Det sociae netværk, som er opbygget gennem koeger, fader væk, og man biver hurtigt ensom. Referencer: 1 COWI for LO Arbejdsmijø set med virksomhedsøkonomiske brier. 2 COWI for LO Arbejdsmijø set med virksomhedsøkonomiske brier. 3 COWI for LO Arbejdsmijø set med virksomhedsøkonomiske brier. 4 Kide: Borger.dk. Jo ængere tid man er væk, jo sværere biver det at komme tibage på job. Ud over en eventue konkret mén-grad eer fysiske føger af en arbejdsuykke, er der atså fere sociae og psykiske konsekvenser samt konsekvenser for den pågædendes fremtidige arbejdsiv. At dette kan ikke gøres op i kroner og ører, men det kan have mindst ige så store og også større konsekvenser for den enkete end de økonomiske konsekvenser.

19 B A T K A R T E L L E T Udarbejdet af Camia Vakgaard, Økonomisk poitisk konsuent Udgivet august 2011 af BAT-karteet Kampmannsgade 4, 1790 København V, Teefon E-mai: bat@batkarteet.dk