BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01"

Transkript

1 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD ForbrugerForholdsIndekset (FFI) BRUGERNES OPLEVELSE AF FRITVALGS- OMRÅDERNE I FORBRUGERFORHOLDENE PÅ DE SEKS FRITVALGSOMRÅDER Gymnasiale uddannelser Praktiserende læger Skoler Sygehuse Børnepasning/dagtilbud Ældrepleje 43 KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

3 1.0 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt, hvordan brugere vurderer en række væsentlige forhold for henholdsvis gymnasiale uddannelser, skoler, sygehuse, praktiserende læger, børnepasning/dagtilbud og ældrepleje. Alle disse områder er kendetegnet ved, at der er frit valg mellem udbyderne. brugerne modtager ydelser, der stilles til rådighed af det offentlige, eller hvor det offentlige helt eller delvist betaler private leverandører for at ud- dører. Fritvalgsområderne er således karakteriseret ved, at udbyderne primært konkurrerer på kvaliteten, og ikke som på et normalt marked konkurrerer på både pris og kvalitet. På visse om råder er der brugerbetaling. Typisk er det dog ikke muligt at vælge mellem forskellige kombinationer af pris og kvalitet, som det er tilfældet på de traditionelle forbrugsmarke der. Derfor betragtes og betegnes borgerne som brugere frem for forbrugere. Rapporten bygger på en rundspørge blandt knap 4000 brugere og pårørende. Kriteriet for at deltage i undersøgelsen er, at brugerne skal have foretaget et valg eller været med til at foretage valget på det pågældende fritvalgsområde i løbet af det seneste år enten som direkte bruger eller som pårørende. Brugerne giver deres vurdering af ni forskellige spørgsmål på en skala fra nul til ti. Vurderingerne sammenregnes for hvert fritvalgsområde, og det endelige resultat udmønter sig i en placering på ForbrugerForholdsIndekset (FFI). ForbrugerForholdsIndekset (FFI) FFI er en måde at sammenligne nogle forhold, som er væsentlige for forbrugerne på forskellige markeder nemlig tillid, gennemsigtighed og klageforhold. De ni spørgsmål, der er spurgt ind til, refererer til disse tre forhold, som hver især sammenfattes i en underindikator. Tillidsindikatoren måler brugernes tillid til, at det, de får på fritvalgsområdet, lever op til deres forventninger, tilliden til områdets generelle informationsmateriale og tilliden til, at udbyderne på området overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne. Gennemsigtighedsindikatoren måler, hvor svært eller let brugerne oplever, det er at få overblik over de udbydere, der er på området, muligheden for at sammenligne kvaliteten på området, og hvorvidt det frie valg mellem forskellige udbydere sikrer brugerne en tilfredsstillende ydelse. KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

4 Klageforholdsindikatoren måler hvor ofte eller sjældent forbrugerne oplever grund til at klage, hvor lille eller stor tillid der er til, at de får en ordentlig klagebehandling, og hvor dårlige eller gode mulighederne er for at klage til tredjepart. Resultater gymnasiale uddannelser i top. Ældrepleje skiller sig ud med en samlet FFI-værdi lige under 5. På området for ældrepleje antages en stor del af brugerne at være pårørende. Det kan medvirke til at trække den samlede vurdering ned. Brugernes vurdering af de forhold, der knytter sig til tilllidsindikatoren på de seks fritvalgsområder, er generelt højere end vurderingen af klageforholdene og gennemsigtigheden. De har især tillid til, at udbyderne overholder de regler, der skal beskytte dem. Deltagerne i undersøgelsen giver de forhold, der afspejles i gennemsigtighedsindikatoren, den laveste vurdering på alle seks fritvalgsområder. Her er det især mulighederne for at sammenligne kvaliteten inden for fritvalgsområderne, der trækker ned. Da leverandørerne på fritvalgsområderne primært konkurrerer på kvalitet, er det problematisk, at brugerne har svært ved at gennemskue kvaliteten af de udbudte ydelser. Det svækker konkurrencen mellem de forskellige leverandører, og kan i sidste ende betyde, at brugerne får tilbudt ringere ydelser, end de ellers kunne få. Analysen er delt op i tre afsnit, som omhandler: Hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udviklet FFI. Hvilke tre indikatorer indekset består af og de underliggende spørgsmål. De overordnede resultater fra undersøgelsen med fokus på brugernes vurdering af de tre indikatorer for tillid, gennemsigtighed og klageforhold på tværs af de seks fritvalgsmarkeder. De væsentligste resultater fra de seks fritvalgsmarkeder hver for sig. KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

5 HOVEDKONKLUSIONER Forbrugerne oplever generelt, at det er svært at sammenligne kvaliteten af de ydelser, der udbydes inden for de seks forskellige fritvalgsområder. Det svækker konkurrencen, da den primære konkurrenceparameter på fritvalgsområderne netop er kvalitet. De gymnasiale uddannelser klarer sig samlet set bedre end de øvrige fritvalgsområder. Ældrepleje får den laveste FFI-værdi. Vurderingen kan dog være påvirket af, at det hovedsaligt er pårørende, der har besvaret spørgsmålene, frem for direkte brugere. Alderssammensætningen af brugerne viser, at ældre respondenter giver højere vurderinger end yngre på fritvalgsområderne for ældrepleje, praktiserende læger og sygehuse. Ud fra alderssammensætningen af brugerne kan det udledes, at pårørende generelt giver lavere vurderinger end de direkte brugere. Det er særligt markant på området for ældrepleje. Selvom brugerne generelt har svært ved at gennemskue hvad andre udbydere kan tilbyde, har de overordnet set tillid til, at udbyderne overholder de regler, der gælder på området. KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

6 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD Forbrugerstyrelsen udviklede i 2003 ForbrugerForholdsIndekset (FFI), og indekset er siden 2004 anvendt til at måle forbrugerforholdene i Danmark. FFI giver mulighed for at følge ud vik ling en i forbrugernes oplevelse af forholdene på en række traditionelle forbrugsmarkeder samt på seks frit valgs om rå der. Sidstnævnte behandles i denne undersøgelse. Boks 2.1 HVAD ER ET FRITVALGSOMRÅDE? brugerne modtager ydelser, der stilles til rådighed af det offentlige, eller hvor det offentlige helt eller delvis betaler private leverandører for at udføre ydelsen. De fritvalgsområder, som indgår i denne undersøgelse, er: Gymnasiale uddannelser (STX HTX, HHX og HF), praktiserende læger, skoler (folke-, privat- og efterskoler), sygehuse, børnepasning/dagtilbud og ældrepleje. For fritvalgsområderne gælder det typisk, at man som bruger ikke betaler direkte, når man modtager ydelsen. I en række tilfælde er ydelsen således brugerbetaling, men det er typisk ikke muligt at vælge mellem forskellige tilfældet på de traditionelle forbrugsmarkeder.* Derfor betragtes og betegnes borgerne som brugere frem for forbrugere på fritvalgsområderne. * Note: Det er på skoleområdet muligt at benytte en privat- eller efterskole, hvilket indebærer brugerbetaling udover det offentlige tilskud. På dette område kan der således være tale om at vælge mellem forskellige kombinationer af pris og kvalitet. FFI afdækker brugernes oplevelse af forbrugerforholdene på tre indikatorer: Tillid, gen nem sig tig hed og klageforhold. FFI anvendes inden for ram- godt og som andre områder kan lære af dels områder, hvor brugerne på den ene eller anden måde oplever udfordringer. I 2010 er målingen af de seks fritvalgsområder baseret på ca brugervurderinger. 1 Fra 2005 til 2009 har målingerne været sammenlignelige, 2 men i forbindelse med 2010-målingen har in dekset gennemgået væsentlige tilpasninger med henblik på at optimere målemetoden. Blandt andet er indeks kon struk tionen justeret, stikprø ve størrelsen udvidet og data indsamlingsmetoden æn dret. Æn drin gerne er fo re ta get med henblik på at 1 Forbrugerundersøgelser 2010, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i det følgende kilde med mindre andet er angivet. 2 Der er løbende foretaget mindre metodiske justeringer. For beskrivelse heraf se blandt andet Forbrugerredegørelse 2006 og Forbrugerredegørelse KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

7 skabe et mere solidt og tidssvarende grundlag for må ling en. De metodiske ændringer betyder, at det ikke er muligt at sam men ligne målingen i 2010 med må linger ne foretaget de foregående år. Derfor berøres udviklingen fra 2005 til 2009 kun i be græn set om fang i denne rapport, jf. afsnit Forbrugerforholdsindekset (FFI) I et teoretisk perspektiv kan en række faktorer have betydning for, hvorvidt et område har gode for bru ger for hold. Erfaringsmæssigt har særligt tre faktorer betydning for, om et område opleves som havende gode forbru ger for hold: Det gælder brugernes tillid til området og dets ak tø rer, gen nemsigtigheden på området samt klageforholdene. FFI udgøres derfor af de tre normative indi ka torer; tillid, gennemsigtighed og klageforhold, der beskrives yderligere herunder. De tre indikatorer er hver især sammensat af tre underliggende spørgsmål, der opgøres på en skala fra 0 til 10 med en vurdering på 10 som den bedst mulige. Vurderingen foretages via websurvey blandt brugere, på nogle om rå der ikke alene er de direkte brugere, der har givet udtryk for deres oplevelser, men også familie med lemmer og bekendte (herefter; pårørende). FFI måler altså de oplevede forbrugerforhold der kan være forskellige fra de faktiske for bru ger for hold. Det skyldes, at brugerne ikke formodes vanskeligt ved at bedømme den faglige kva litet af de leverede ydelser på et givet fritvalgsområde. Det er på baggrund af denne undersøgelse derfor ikke muligt at vurdere om der er forskel på de oplevede og faktiske forbrugerforhold. Resultaterne skal således an ven des med det forbehold, at de udtrykker brugeroplevelser, og i den forstand bygger på en ak ku mu lering af subjektive erfaringer. Det skal dog understreges, at bru ger er fa ringer kan være særdeles nyttige input til videreudvikling af ydelser, som i meget høj grad inddrager bru gere. Det gør sig netop gældende på de velfærdsom rå der, som denne undersøgelse omfatter. Denne frit valgsundersøgelse er således heller ikke den eneste af sin slags, idet der på de enkelte frit valgs om råder gennemføres selvstændige bruger- og tilfredsheds un dersøgelser. Hvor disse undersøgelser ty pisk har fokus på at evaluere brugerens oplevelse af den kon krete ydelse, har FFI-målingen fokus på brugernes oplevelse af de mere overordnede, struk tu rel le forhold på fritvalgsområderne. FFI-må ling en og de øvrige tilfredshedsmålinger kan således be trag tes som supplerende. KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

8 Figur 2.1 FORBRUGERFORHOLDSINDEKSET FOR FRITVALGSOMRÅDERNE 1. FORVENTNINGSINDFRIELSE Hvor dårligt eller godt synes du, at det, du får på dette område, lever op til dine forventninger? 2. INFORMATION PÅ OMRÅDET Hvor lille eller stor er din tillid til områdets generelle informationsmaterialer? Tillidsindikator 3. TILLID TIL REGELOVERHOLDELSE Hvor lille eller stor er din tillid til, at [ ] overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne? 4. OVERBLIK OVER UDBYDERE Hvor svært eller let vurderer du, det er at få overblik over, hvilke [ ] du kan vælge imellem? 5. SAMMENLIGNING AF KVALITET Hvor svært eller let er det at sammenligne kvaliteten på området for [ ]? 6. VALGMULIGHEDER PÅ OMRÅDET Hvor dårligt eller godt synes du, at dine muligheder for at vælge imellem forskellige [ ] sikrer dig en tilfredsstillende ydelse? Gennemsigtighedsindikator FFI 7. KLAGEBEHOV Hvor ofte eller sjældent oplever du, at der er grund til at klage til [ ], fordi du oplever et problem med den ydelse, du får? 8. KLAGEBEHANDLING Hvor lille eller stor er din tillid til, at [ ] giver dig en ordentlig behandling, hvis der opstår et problem? 9. KLAGE TIL TREDJEPART Hvor dårlige eller gode vurderer du, dine muligheder er for at klage til en tredjepart? Klageforholdsindikator KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

9 Tillidsindikator Gode forbrugerforhold indebærer, at brugerne har tillid til rammevilkårene på området og får deres forventninger indfriet i mødet med området. Brugerne har i for bindelse med må ling en vurde ret, om den ydelse, de får på om rå det, lever op til det forventede (forventningsindfrielse), om de har til lid til områdets infor ma tions materiale (infor ma ti on på området), samt om udbyderne overholder de regler, der skal beskytte bru geren (tillid til regeloverholdelse). Gennemsigtighedsindikator Gennemsigtighed er et vigtigt vilkår for, at et område kan fungere effektivt. Gode forbrugerforhold indebærer derfor, at brugerne enkelt og uden større omkostninger kan orientere sig på området og væl ge den ydelse, der passer bedst til deres behov. Gennemsigtighed er således også vigtigt for, at brugerne kan udnytte deres frie valg. Brugerne har i forbindelse med målingen vur deret, hvor svært eller let det er at få overblik over, hvilke tilbud der er på om rådet (overblik over udbydere), at sammenligne kvaliteten på området (sammenligning af kva li tet), samt hvor godt eller dårligt muligheden for at vælge imellem forskellige udbydere sikrer en til fredsstil lende ydelse (valgmuligheder på området). Klageforholdsindikator Det er vigtigt, at brugerne sjældent oplever problemer og at bru ger ne har tillid til, at området og dets aktører håndterer de problemer, der måtte opstå. Bru ger nes oplevelse af klageforholdene på fritvalgsområderne har ikke tidligere været undersøgt. Fra og med 2010-målingen er FFI-fritvalg imidlertid tilføjet en klageindikator. Brugerne har i forbindelse med målingen vurderet, hvor ofte eller sjæl dent de oplever grund til at klage over den ydelse, de får på området (klagebehov), hvor lil le el ler stor deres tillid er til, at de får en ordentlig behandling, hvis der opstår et problem (klage be hand ling), og endelig hvor dårlige eller gode deres muligheder er for at klage til tredjepart (klage til tred je part). KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

10 3.0 B RUGERNES OPLEVELSE AF FRITVALGS- OM RÅDERNE I 2010 Nedenstående tabel over brugernes vurderinger af de tre FFI-indikatorer på de seks frit valgs om rå der viser, at tillidsindikatoren gennemgående opnår den højeste vurdering, mens gennemsigtigheds indi ka toren gennemgående opnår den laveste vurdering. Sam ti dig opnår området for gymnasiale ud dan nel ser den højeste samlede FFI-vur de ring, mens området for ældrepleje opnår den laveste. Tabel 3.1 BRUGERNES OPLEVELSE AF FORBRUGERFORHOLDENE PÅ DE ENKELTE FRITVALGSOMRÅDER I 2010 Tillidsindikator* Tabel 3.1 viser endvidere, at brugerne gennemgående vurderer tilliden til det enkelte område højere end hen holds vis klageforholdene og gennemsigtigheden. På alle seks områder opnår tillids in di ka to ren den højeste bru- Gennemsigtighedsindikator* Klageforholdsindikator* Gymnasiale uddannelser 7,2 5,7 6,6 6,5 Praktiserende læger 7,1 5,1 6,8 6,3 Skoler 6,9 5,6 6,2 6,2 Sygehuse 6,8 5,0 6,4 6,1 Børnepasning/dagtilbud 6,7 5,1 6,4 6,1 Ældrepleje 5,5 4,1 5,3 4,9 FFI-værdi** * De tre indikatorer for hvert område udregnes ved gennemsnittet af de tre spørgsmål inden for den enkelte indikator. ** FFI-værdien for hvert område udregnes ved gennemsnittet af de i alt ni spørgsmål inden for de tre indikatorer. Blandt de seks fritvalgsområder opnår gymnasiale uddannelser den højeste brugervurdering på både til lids in dika to ren og gen nem sig tighedsindikatoren, mens praktiserende læger opnår den højeste vurdering på klage for holds indikatoren. Ældrepleje opnår de laveste vurderinger på alle tre indikatorer. Det er dog væsentligt at understrege, at den lavere vurdering af området for ældrepleje kan skyldes, at det formentlig i højere grad er pårørende end egentlige brugere, som på dette område har deltaget i undersøgelsen (se boks 4.19 side 45), og at denne skævhed kan trække den samlede vurdering ned. I perioden fra 2005 til 2009 har gymnasiale uddannelser hvert år opnået ud af de fem år har opnået den la ves te samlede bru ger vurdering. 3 Det er også tilfældet i Målingerne i perioden fra 2005 til 2009 er ikke sammen lig ne lige med må ling en i 2010, men de historiske data vidner om en vis konsistens i bruger vur de ring erne over tid. 3 Se: Forbrugerredegørelse 2005 Forbrugerredegørelse KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

11 gervurdering. Gennemsigtighedsindikatoren opnår omvendt den laves te vur de ring på alle seks områder. Det vidner om, at bru ger ne vurderer det; at få overblik over de enkelte fritvalgsområder, at sam men lig ne ydelsernes kvalitet på tværs af udbyderne på om rå der ne og endelig, at mulighederne for at vælge imellem forskellige udbydere på områderne sikrer dem en tilfredsstillende ydelse lave re end de øvrige parametre i undersøgelsen. I perioden fra 2005 til 2009 har gennemsigtighedsindikatoren hvert år opnået en lavere vurdering end tillidsindikatoren 4 - hvilket altså også er tilfældet i Målingerne er som nævnt ovenfor ikke sam menlignelige, men også her bestyrkes det, at der er en vis konsistens i brugervurderingerne over tid. Figur 3.1 SPÆNDET MELLEM BRUGERNES VURDERINGER AF GENNEMSIGTIGHEDS-, KLAGEFORHOLDS- OG TILLIDSINDIKATOR I I perioden fra 2005 til 2009 er fritvalgsområderne ikke målt på klageforholdsindikatoren. Klageforholdsindikator Gennemsigtighedsindikator Tillidsindikator ,1 5,3 5,5 5,7 6,6 7,2 Spænd 1,6 Spænd 1,3 Spænd 1,7 Anm.: Spændet udtrykker den numeriske forskel på højeste og laveste score inden for hver indikator. Der er størst spænd i brugernes oplevelse af tillid og gennemsigtighed, mens der er et mindre spænd i brugernes oplevelse af klageforholdene. Spændenes størrelse giver et indblik i for skel lene i brugernes vurderinger af de tre indikatorer på tværs af områderne. Det er på baggrund af undersøgelsen ikke muligt at afgøre, i hvilken grad spændet i vurderingerne skyldes faktiske forhold på de enkelte områder Figur 3.2 viser, at gennemsigtighedsindikatoren generelt opnår de laveste vurderinger, mens tillids in di katoren generelt opnår de højeste vurderinger. Spørgsmålet, om hvor svært eller let det er at sammenligne kvaliteten på området, får de laveste vurderinger, mens spørgsmålet, om hvor lille KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

12 eller stor tilliden er til, at de regler, der skal beskytte forbrugerne, overholdes, opnår de højeste vurderinger sam men med spørgsmålet om, hvor ofte eller sjældent brugerne oplever, at der er grund til at klage, fordi de oplever et problem med ydelsen. Figur 3.2 DE SEKS FRITVALGSOMRÅDERS SCORE PÅ DE NI FFI-SPØRGSMÅL I 2010 Gymnasiale uddannelser Skoler Sygehuse Børnepasning/dagtilbud Praktiserende læger Ældrepleje Forventningsindfrielse Information på området Tillid til regeloverholdelse Overblik over udbydere Sammenlignelighed af kvalitet Valmuligheder på området Klagebehov Klagebehandling Klage til tredjepart Tillidsindikator Gennemsigtighedsindikator Klageforholdsindikator Der er størst spredning i vurderingerne af spørgsmålet om, hvorvidt antallet af udbydere på det enkelte fritvalgsområde sikrer en tilfredsstillende ydelse (valgmuligheder på området). Spredningen indikerer, at der ifølge brugerne er forskel på, hvor godt muligheden for fritvalg sikrer dem en tilfreds stil len de ydelse på de enkelte fritvalgsområder. De enkelte brugervurderinger inden for hver af de tre indi ka torer bliver gennemgået mere udførligt herunder. Inden for de tre spørgsmål, der udgør tillidsindikatoren, opnår ældreple- KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

13 jen de laveste vurderinger på samtlige spørgsmål, jf. dog forbehold i boks 4.19 (side 45) vedrørende sammensætning af svargruppen. Gymnasiale uddannelser og praktiserende læger opnår den højeste vurdering på spørgsmålene vedrørende for vent ningsindfrielse og tillid til regeloverholdelse. På spørgsmålet vedrørende information på området giver brugerne de højeste vurderinger til gymnasiale uddannelser. Ses der bort fra ældreplejen, er der ikke stor forskel i vurderingerne af de enkelte spørgsmål på tværs af områderne. Figur 3.3 VURDERING AF SPØRGSMÅLENE INDEN FOR TILLIDSINDIKATOREN I 2010 Gymnasiale uddannelser Skoler Sygehuse Børnepasning/dagtilbud Praktiserende læger Ældrepleje ,1 6,8 6,8 6,7 7,1 5,5 7,1 6,7 6,8 6,3 6,8 5,3 7,4 7,0 6,7 7,0 7,4 5, Forventningsindfrielse: Hvor dårligt eller godt synes du, at det, du får på dette område, lever op til dine forventninger? Information på området: Hvor lille eller stor er din tillid til områdets generelle informationsmaterialer? Tillid til regeloverholdelse: Hvor lille eller stor er din tillid til, at ( ) overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne? Inden for de tre spørgsmål, der udgør gennemsigtighedsindikatoren, opnår gymnasiale uddannelser den højeste vurdering på spørgsmålene vedrørende sammenligning af kvalitet og valgmuligheder på området. På spørgsmålet om overblik over udbydere opnår praktiserende læger den højeste vurde ring. Ældreplejen opnår den laveste vurdering på spørgsmålene om overblik over udbydere og tillid til regeloverholdelse, mens praktiserende læger opnår den laveste vurdering på spørgsmålet om sammenligning af kvalitet. Inden for gennemsigtighedsindikatoren er der generelt en større spredning i vurderingerne af det enkelte spørgsmål på tværs af områderne end inden for de to andre indikatorer. KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

14 Figur 3.4 VURDERING AF SPØRGSMÅLENE INDEN FOR GENNEMSIGTIGHEDSINDIKATOREN I 2010 Gymnasiale uddannelser Skoler Sygehuse Børnepasning/dagtilbud Praktiserende læger Ældrepleje ,4 6,5 5,7 6,5 6,6 4,6 4,7 4,5 3,8 3,9 3,5 3,5 6,1 5,8 5,5 4,8 5,2 4, Overblik over udbydere: Hvor svært eller let vurderer du, det er at få overblik over, hvilke ( ) du kan vælge imellem? Sammenligning af kvalitet: Hvor svært eller let er det at sammenligne kvaliteten på området for ( )? Valgmuligheder på området: Hvor dårligt eller godt synes du, at dine muligheder for at vælge imellem forskellige ( ) sikrer dig en tilfredstillende ydelse? Selv om forskellen er meget lille, er det i forhold til gennemsigtighedsindikatoren værd at bemærke, at brugerne vurderer, at de har gode muligheder for at få et overblik over området for praktiserende læger på dette spørgs mål opnår området den højeste vurdering. Dette står i kontrast til, at brugerne har vanskeligere ved at sammenligne kva liteten blandt praktiserende læger på dette spørgsmål opnår området den laveste vurdering sammen med området for ældrepleje. Inden for de tre spørgsmål, der udgør klageforholdsindikatoren, opnår praktiserende læger den høj es te vurdering på alle tre spørgsmål, mens ældreplejen opnår de laveste vurderinger på alle tre spørgsmål. Foruden ældreplejen er der ikke stor forskel i vurderingerne på tværs af områderne. KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

15 Figur 3.5 VURDERING AF SPØRGSMÅLENE INDEN FOR KLAGEFORHOLDSINDIKATOREN I 2010 Gymnasiale uddannelser Skoler Sygehuse Børnepasning/dagtilbud Praktiserende læger Ældrepleje ,2 6,7 7,0 5,7 6,9 7,5 5,5 7,0 6,7 6,6 6,7 7,1 5,5 5,5 5,2 5,6 5,5 5,7 4, Klagebehov: Hvor ofte eller sjældent oplever du, at der er grund til at klage til ( ), fordi du oplever et problem med den ydelse, du får? Klagebehandling: Hvor lille eller stor er din tillid til, at ( ) giver dig en ordentlig behandling, hvis der opstår et problem? Klage til tredjepart: Hvor dårlige eller gode vurderer du, dine muligheder er for at klage til en tredjepart? Vurderingerne af spørgsmålet om klage til tredjepart ligger på et lavere niveau end vurderingerne af de andre spørgs mål inden for klageforholdsindikatoren. Dette kan skyldes, at brugerne har vanskeligt ved at vurdere mulig he derne for at klage til tredjepart. KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

16 4. FORBRUGERFORHOLDENE PÅ DE SEKS FRITVALGS OMRÅDER Fælles for områderne i undersøgelsen er, at de alle er omfattet af muligheden for frit valg. Der ud over er områderne dog forskellige på en række parametre blandt andet hvad angår brugernes beta lings pligt, jf. boks 4.1. Visse om rå der betales udelukkende over skatten, mens andre områder har direkte brugerbetaling, eller bru ger ne kan vælge et brugerbetalt alternativ. Boks 4.1 BRUGERBETALING PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE Områder uden brugerbetaling Gymnasiale uddannelser Praktiserende læger Ældrepleje Områder med delvis brugerbetaling Skoler (brugerbetaling på privat- og efterskoler) Sygehuse (brugerne kan vælge behandling på et privat sygehus, udenom det offentlige sygehusvæsen, hvilket i visse tilfælde kan være omfattet af brugerbetaling) Områder med brugerbetaling Børnepasning/dagtilbud ring af de enkelte områder. 5 Un der sø gel ser har vist, at brugerbetaling kan påvirke brugernes tilfredshed med et fritvalgsom rå de. 6 FFI-fritvalg er ikke en tilfredshedsmåling, men samme tendens kan gøre sig gældende for bru ger nes op le vel se af forbrugerforholdene, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne vurderingerne af fritvalgs om rå derne direkte. Screening Brugerne, der har deltaget i undersøgelsen, har indledningsvis modtaget et scre enings spørgs mål, der sikrer, at de har erfaring med det pågældende fritvalgsområde. Alle brugere har svaret positiv på følgende screeningsspørgsmål: Har du inden for det sidste år valgt eller været med til at vælge? 5 I forhold til denne undersøgelse er det på skole- og sygehusområdet, hvor der brugere, der har betalt for ydelsen fra dem, der ikke har betalt for ydelsen. 6 Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd vores valg, Finansministeriet KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

17 Det betyder, at brugerne på visse fritvalgsområder kan have forskellig tilknytning til området, og at det ikke kun er direkte brugere af ydelserne på disse områder, der har svaret på spør ge ske maet. Pårørende til brugerne har, jf. screeningsspørgsmålet, haft mulig hed for at be sva re spørge skemaet. Det kan i praksis betyde, at vurderingerne, som er indsamlet til brug for denne undersøgelse, kan være anderledes, end hvis de alene var afgivet af direkte brugere af ydelsen. Inden for hvert fritvalgsområde analyseres det, hvorvidt det er de direkte brugere af ydelsen, der er blevet spurgt, eller pårørende til de direkte brugere. Derudover beskrives det, hvordan dette kan påvirke vurderingerne på området. Nedenfor gennemgås de seks fritvalgsområder hver for sig efter følgende struktur; indledningsvis præsenteres hovedresultaterne af undersøgelsen af det konkrete område samt fakta om området. Herefter sættes der fokus på brugernes vurdering af de ni spørgsmål på området. I forlængelse heraf analyseres brugernes tilknytning til området, herunder om denne tilknyt- følger en oversigt over brugernes svar for de linger på de ni spørgsmål. 4.1 Gymnasiale uddannelser Boks 4.2 VÆSENTLIGE UNDERSØGELSESRESULTATER PÅ OMRÅDET FOR GYMNASIALE UDDANNELSER I 2010 Området opnår den højeste FFI-værdi af de seks områder på 6,5. Området opnår på tre ud af de ni spørgsmål højere vurderinger end de andre områder og på to spørgsmål vurderinger, der sammen med vurderingerne af området for praktiserende læger er højere end de andre områder. 59 pct. af brugerne giver en vurdering på 8-10 på en skala fra 0-10 til spørgsmålet; Hvor lille eller stor er din tillid, at området overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne. Brugere under 18 år giver højere vurderinger end de ældre alders grupper. Området for gymnasiale uddannelser opnår en samlet FFI-værdi på 6,5 (jf. tabel 3.1). Gymnasiale ud dannelser opnår dermed den højeste FFI-værdi af de seks fritvalgsområder i undersøgelsen. Samtidig op når området for gymnasiale uddannelser højere vurderinger end de andre fritvalgs om råder på tre ud af de ni spørgsmål. Derudover opnår området sammen med området for prakti serende læger på to spørgsmål højere vurderin- KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

18 Boks 4.3 FAKTA OM OMRÅDET FOR GYMNASIALE UDDANNELSER I 2009 gik der ca elever på de forskellige gymnasiale uddannelser på STX (Studentereksamen) fordelt på 138 uddannelsessteder, på HF fordelt på 100 uddannelsessteder, på HHX fordelt på 60 uddannelsessteder og på HTX fordelt på 48 uddannelsessteder. Derudover gik 700 personer på studenterkurser på otte uddannelsessteder. Siden kommunalreformen i 2007 har landets unge frit kunnet vælge, hvor de ville tage en gymnasial uddannelse, hvis der er plads. Dette bestemmes af den enkelte rektor i stedet for som før 2007 et udvalg i amterne.* *Kilde: På et mere detaljeret niveau fremgår det, at tillidsindikatoren opnår højere vurderinger end de to øv ri ge indikatorer på området for gymnasiale uddannelser. Denne tendens gør sig også gældende på de fem andre fritvalgsområder. Fem spørgsmål på området for gymnasiale uddannelser ringer, der er lavere end denne FFI-værdi. Spørgsmålet, om tilliden til at udbyderne over holder de regler, der skal beskytte brugerne, opnår den højeste vurdering af de ni spørgsmål på området for gymnasiale uddannelser (7,4). Efterfulgt af spørgs målene om hvor ofte eller sjældent brugerne oplever grund til at klage, i hvilket omfang brugernes forventninger indfries på området, hvor lille eller stor brugernes tillid er til områdets generelle infor mationsmateriale samt hvor lille eller stor brugernes tillid er til, at de modtager en ordentlig klagebehandling. Disse spørgsmål opnår vur de ring er på samme niveau (7,0-7,2). De tre spørgsmål vedrørende gennemsigtighed opnår lavere vurderinger end de andre spørgsmål. Disse spørgsmål opnår vurderinger på samme niveau (6,1-6,4) bort set fra spørgsmålet om, hvor svært eller let det er at sam men ligne kvaliteten på området. Dette spørgs mål opnår en lavere vurdering (4,7) end de øvrige. Spørgsmålet, om hvor dårlige eller gode muligheder der er for at klage til en tredjepart, opnår også en vurdering (5,5) under FFI-værdien. KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

19 Figur 4.1 VURDERING AF FORBRUGERFORHOLDENE PÅ OMRÅDET FOR GYMNASIALE UDDANNELSER I 2010 Gymnasiale uddannelser FFI-værdi gymnasiale uddannelser Forventningsindfrielse Information på området Tillid til regeloverholdelse Overblik over udbydere Sammenligning af kvalitet Valgmuligheder på området Klagebehov Klagebehandling Klage til tredjepart ,5 Tillid Gennemsigtighed Klageforhold 7,1 7,1 7,4 6,4 4,7 6,1 7,2 7,0 5, Spørgsmålsformuleringer: 1. Forventningsindfrielse: Hvor dårligt eller godt synes du, at det, du får på dette område, lever op til dine forventninger? 2. Information på området: Hvor lille eller stor er din tillid til områdets generelle informationsma terialer? 3. Tillid til regeloverholdelse: Hvor lille eller stor er din tillid til, at [ ] overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne? 4. Overblik over udbydere: Hvor svært eller let vurderer du, det er at få overblik over, hvilke [ ] du kan vælge imellem? 5. Sammenligning af kvalitet: Hvor svært eller let er det at sammenligne kvaliteten på området for [ ]? 6. Valgmuligheder på området: Hvor dårligt eller godt synes du, at dine muligheder for at vælge imellem forskellige [ ] sikrer dig en tilfredsstillende ydelse? 7. Klagebehov: Hvor ofte eller sjældent oplever du, at der er grund til at klage til [ ], fordi du oplever et problem med den ydelse, du får? 8. Klagebehandling: Hvor lille eller stor er din tillid til, at [ ] giver dig en ordentlig behandling, hvis der opstår et problem? 9. Klage til tredjepart: Hvor dårlige eller gode vurderer du, dine muligheder er for at klage til en tredjepart? Vurderingen af alle tre tillidsspørgsmål bidrager til at trække FFI-værdien op og spørgsmålene opnår alle en vurdering over syv på en skala fra Det indikerer, at bru gerne på området for gymnasiale uddannelser oplever, at de har tillid til, at udbyderne på om rå det overholder de regler, der skal beskytte brugerne, at de oplever, at det de får på dette om rå de, le ver op til deres forventninger, samt at de har tillid til det informationsmateriale, der er på om rå det. Samtidig opnår to af klageforholdsspørgsmålene vurderinger over FFI-værdien og over syv på en skala fra 0-10, hvilket indikerer, at brugerne relativt sjældent oplever grund til at klage og har tillid til, at de modtager en ordentlig behandling, når de klager. De tre spørgsmål inden for gennemsigtighedsindikatoren trækker FFIværdien ned. Særligt spørgsmålet, om hvor svært eller let det er at sammenligne kvalitet på området, opnår en lavere vurdering end de andre spørgsmål. Det kan indikere, at brugerme på området har svært ved at KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

20 sammenligne ydelsernes kvalitet på tværs af ud by der ne på om rå der ne. Brugernes oplevelse af muligheden for at klage til tredjepart er også under FFI-værdien på området for gymnasiale ud dan nelser. Vur deringerne af de ni spørgsmål viser, at brugerne giver lavere vurdering på de spørgsmål, der ud gør gen nem sig tig he dsindikatoren på området for gymnasiale uddannelser end på de spørgsmål, der ud gør tillids- og klageforholdsindikatoren. Denne tendens gør sig også gældende på de fem andre fritvalgs områder. Gennemsigtighed på fritvalgsområderne er som på de tradi tio nelle forbrugs om råder vigtigt for, at brugerne har mulighed for at vælge den for dem bedste ydel se. Det er desuden vigtigt, at udbyderne på området konkurrerer om, at brugerne skal vælge dem som udbyder ved at tilbyde en bedre kvalitet/udvalg af de tildelte ydelser end deres kon kur renter. Boks 4.4 BRUGERE OG PÅRØRENDE PÅ OMRÅDET FOR GYMNASIALE UDDANNELSER 2010 Karakteristika ved brugere med erfaring fra gymnasiale uddannelser I alt har 797 brugere i denne undersøgelse inden for det sidste år valgt eller været med til at vælge en gymnasial uddannelse. 4 % af brugerne af gymnasiale uddannelser i denne undersøgelse er under 18 år og antages derfor at være direkte brugere.* 51 % af brugerne er mellem 40 og 49 år, mens 26 % er mellem 50 og 59 år. 15 % er mellem 18 og 39 år, mens 5 % er gymnasiet, som har svaret i undersøgelsen. På områderne for børnepasning/dagtilbud og skoler er det ikke muligt at spørge børn og unge på grund af deres alder. Det er derfor naturligt at spørge deres forældre om forholdene på disse områder. De unge, der er direkte brugere af de gymnasiale uddannelser, er selv i stand til at vurdere forholdene på området. Det er derfor ikke på samme måde indlysende, hvilken aldersgruppe det er mest retvisende at spørge om forholdene på området for gymnasiale uddannelser. Det kan ikke udelukkes, at FFI-værdien vil være forskellig, alt efter om de direkte brugere (eleverne) eller deres pårørende blev spurgt. I denne undersøgelse er det altså i overvejende grad de pårørende, der har svaret. Forskelle i brugernes vurderinger Brugere under 18 år giver i undersøgelsen en højere FFI-værdi end de andre aldersgrupper. Dermed er der en tendens til, at de direkte brugere giver højere vurderinger end de brugere, der har erfaring med området som pårørende. Samme tendens er også gældende på området for ældrepleje. Brugerne af de gymnasiale uddannelser under 18 år giver en FFI-værdi på 7,1, mens aldersgrupperne år og år giver en FFI-værdi på henholdsvis. 6,6 og 6,4. *Der er på området for gymnasiale uddannelser rekrutteret unge på år til at svare på undersøgelsen for at få deres oplevede vurderinger af forholdene på området. På de fem andre fritvalgsmarkeder er der ingen brugere under 18 år. KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01

BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 BRUGERFORHOLD PÅ FRITVALGSOMRÅDERNE KONKURRENCE- OG FORBRUGERANALYSE 01 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 RESUMÈ OG FORBRUGERFORHOLD 3 2.0 MÅLINGER AF FORBRUGERFORHOLD 6 2.1 ForbrugerForholdsIndekset (FFI)

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 250 Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE 2010 FORBRUGSMARKEDER

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 250 Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE 2010 FORBRUGSMARKEDER Erhvervsudvalget - ERU alm. del Bilag Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE FORBRUGSMARKEDER FORORD ForbrugerForholdsIndekset (FFI) bygger på. menneskers vurdering af henholdsvis tillid, gen nem sig tig he d

Læs mere

ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks

ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks 15. december 2010 /jmfc-fs ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks (FFI), der beskriver forbrugerforholdene

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Danske forbrugerforhold 2011 Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Forord Gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder for forbrugerne. Når der er gode forbrugerforhold, er

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Aktivering af ældre

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47 AFSTED: Star ten er gået for Anne-Met te Bre dahl ved de Pa ra lym pis ke Lege (PL) i Vancou ver. Hun er psy ko log og skiskytte, og har deltaget seks gan ge i PL si den 1992. 428 tidsskrift f o r n o

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

NOTAT. Svar på de 12 konkrete spørgsmål

NOTAT. Svar på de 12 konkrete spørgsmål NOTAT $ T1 T Svar på de 12 konkrete spørgsmål September 2015 J.nr.2015-4148 Her finder I svar på jeres 12 spørgsmål. Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at: Det er kommunerne, der vurderer den enkelte

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Læs mere

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015

Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015 Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

ASE ANALYSE Marts 2013

ASE ANALYSE Marts 2013 I en ASE analyse fra 2012 blev det slået fast, at mange konkursramte ikke har mulighed for at starte ny virksomhed, selvom ønsket er til stede. Undersøgelsen viste, at kreditorerne i høj grad blev oplevet

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Byrådsservice Odder Kommune 2008 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med brugerundersøgelsen... 2 2. Design

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år I lø bet af for året hav de In ger og jeg ar bej det på et inter vi ew, der skul le brin ges i det te num mer af bla det. Vi brin ger som plan

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere