Den gode tillidsrepræsentant - en vej til mere medlemstilfredshed

Transkript

1 Den gode tillidsrepræsentant - en vej til mere medlemstilfredshed Sommeren 2014

2 Gode tillidsrepræsentanter kommer ikke af sig selv Yngre Læger arbejder med at øge medlemstilfredsheden, og tillidsrepræsentanterne (TR) er helt centrale i dette arbejde. Deres indsats er en mulighed for at komme tættere på medlemmerne og for at se og løse de problemer, som medlemmerne støder på i hverdagen. Vi har spurgt Yngre Lægers medlemmer og TR om deres oplevelse af TR-arbejdet. Vi har spurgt TR erne, hvad der motiverer dem, og hvad der kan få dem til at fravælge TR-posten. Vi har spurgt til de forhindringer og barrierer, de møder, om kollegernes interesse, og hvor de henter hjælp fx hjemmeside, Yngre Lægers sekretariat, Yngre Lægerådsmøder, kurser, nyhedsbreve mv. Vi har spurgt medlemmerne, om de kender og bruger deres TR og om, hvad de gerne vil bruge deres TR til. Endelig har vi efterspurgt ideer til, hvordan vi kan hjælpe tillidsrepræsentanterne. Spørgsmålene er udsendt til 696 TR er og medlemmer. Udvalgte steder er der desuden sammenlignet med en undersøgelse fra Svarprocenten er 28 for TR og 25 for medlemmerne. I 2006 var den 37 for TR og 45 for medlemmerne. Generelt ligner TR erne medlemmerne, bortset fra at der er væsentligt flere TR er ansat i introduktionsstillinger, nemlig 36 mod 16 af medlemmerne generelt. Hovedkonklusioner Der er både positive og negative sider ved TR-arbejdet. TR erne oplever, at de har reel indflydelse og mulighed for at påvirke arbejdsforholdene. De får indsigt i, hvordan hospitalet og ledelsen opererer, ligesom mange påskønner positiv feedback. Derudover oplever mange, at de udvikler deres kompetencer fx deres ledelsesevner. Der er også en række udfordringer. Her nævnes bl.a. frygt for, at konflikter med ledelsen kan føre til ansættelsesproblemer, og en del savner autoritet til at løse opgaverne. Derudover mangler TR erne tid, overblik og viden. Ligesom nogle oplever negativ feedback og manglende opbakning fra kolleger. Godt halvdelen af TR erne har brugt Yngre Lægers sekretariat det sidste år. Den typiske TR bruger sekretariatet 1-3 gange om året. 93 af TR erne mener, det er nemt at komme i kontakt med sekretariatet, og 97 fik den hjælp, de havde brug for. 4 ud af 5 medlemmer ved, de har en TR. Knap 40 bruger deres TR, når de har problemer, mens ligeså mange bruger deres kolleger. 2

3 1. Hvorfor blev jeg TR? 20 af TR erne er blevet TR er, fordi de ønsker at gøre en forskel. 15 vil hjælpe kollegerne. Andre er blevet personligt opfordret eller vil gerne udvikle sig personligt og fagligt. Figur 1. Top 5 motivationsfaktorer for at blive TR 25,0 2 15,0 1 5,0 Jeg ville gøre en forskel - ikke bare snakke om problemerne. Jeg ville hjælpe mine kolleger. Jeg ville udvikle mig. Jeg blev personligt opfordret til det. Mulighed for at komme på TR-kurser og og andre relevante kurser. Ønsket om at gøre en forskel, løse problemer og ikke bare snakke om problemerne var også den vigtigste motivationsfaktor i I 2006 angav 46 desuden muligheden for at få point som en (af flere) grunde til at blive TR. Eftersom pointsystemet er afskaffet, har vi ikke spurgt om dette, men der ligger formodentlig en del stræben efter at udfylde de syv lægeroller bag ønskerne om at komme på kursus og udvikle sig. 2. Hvad kan få mig til at fravælge TR-posten? De væsentligste demotivations- faktorer er for lidt tid og manglende opbakning. Heldigvis fylder manglende kollegial opbakning ikke meget i de fleste TR ers virkelighed. 3

4 Figur 2. Top 5 faktorer, der kan få TR til at fravælge posten 2 18,0 16,0 14,0 12,0 1 8,0 6,0 4,0 2,0 For lidt tid til TRarbejdet. Mangel på opbakning fra kollegerne. Det tager for meget tid fra min videreuddannelse. Mit privatliv. Arbejdet som læge tager al tiden/ energien. Billedet ligner i store træk billedet fra Dog fylder bekymringen for, at TR-arbejdet skal tage for meget tid fra videreuddannelsen mere og er nu rykket op på tredjepladsen over faktorer, der kan få medlemmerne til at fravælge TR-arbejdet. Muligvis endnu en bivirkning af fireårsreglen. 3. Hvilke problemer oplever TR erne? Der er især to ting, der fylder, når vi ser på, hvilke problemer TR erne oplever i TR-arbejdet tid og udrustning. Godt halvdelen føler sig dårligt rustet, og præcis halvdelen mangler tid. Tid er således både et reelt problem og en vigtig faktor, når den enkelte TR overvejer om, han/hun vil fortsætte som TR. Vi kan ikke skaffe TR erne mere tid, men vi kan hjælpe dem med at bruge tiden mere effektivt gennem redskaber og viden. Oplevelsen af at være utilstrækkeligt rustet er ikke umiddelbart noget, der indgår i overvejelserne omkring at være eller ikke at være TR. Det er bare noget, TR savner jf. figur 4. Det er altså ikke et problem i forhold til rekruttering og fastholdelse, men det kan oplagt være et problem, hvis man - som Yngre Læger gerne vil - vil bruge sine TR er som redskab til at skabe gode arbejdsforhold og større medlemstilfredshed. 4

5 Figur 3. Problemer i forbindelse med TR-arbejdet Er du tilstrækkeligt rustet Tid Du står alene med opgaver Honerering Honorering udgør også stadig et problem for omkring hver femte TR, selv om det lykkedes at indfri et af ønskerne fra TR erne Nemlig ønsket om tillæg til alle TR. 4. Hvad savner TR? I naturlig forlængelse af de problemer, TR erne oplever med ikke at være godt nok klædt på, efterspørger de mere faglig uddannelse, mere introduktion til TR-arbejdet, og for en mindre dels vedkommende efterspørges også støtte fra rutinerede kolleger (figur 4). Det er i høj grad op til os selv at ruste vores TR, og det er oplagt at se på, hvordan vi gør dette bedre, når så relativt mange oplever, at de har et problem her, og vi i forvejen bruger en stor andel af kontingentkronerne på TR-kurser. Yngre Læger brugte 3,5 mio. på TR-kurser i 2013, og beløbet er voksende. Opbakning og støtte fra mere erfarne kolleger kan også være værd at arbejde med at understøtte, idet manglende støtte/opbakning fra kolleger er noget af det, som kan få TR erne til at stoppe som TR. 5

6 Figur 4. Top 5: Hvad mangler du i dit TR arbejde? 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Mere faglig uddannelse. Mere tid. Mere introduktion til arbejdet. Støtte fra rutinerede kolleger. Intet 5. Kontakt til sekretariatet Hvis vi kigger på, hvor TR erne søger hjælp, så er det især i Yngre Lægers sekretariat. 59 af tillidsrepræsentanterne har haft kontakt med Yngre Lægers sekretariat det seneste år, og af dem synes 93, det er nemt at komme i kontakt med sekretariatet. 97 siger, at de fik den hjælp, de havde brug for. Størstedelen af TR erne (57, se figur 5) var i kontakt med sekretariatet 1-3 gange. Det svarer til resultatet i Figur 5. Kontakt til sekretariatet gange 4-6 gange 7-9 gange 10 eller flere gange 6

7 TR ernes tilfredshed med sekretariatets service var høj i 2006, og det ser ud til, at tilfredsheden er vokset, selv om resultaterne ikke er direkte sammenlignelige. I 2006 blev der bl.a. givet udtryk for at det kunne være svært at få fat i den rigtige person. Den problematik bliver ikke nævnt mere. Dog siger en enkelt TR, at man som nybegynder kan have svært ved at gennemskue, hvem man skal snakke med. I 2006 gav 17 af TR erne udtryk for, at de savnede bistand fra sekretariatet. Igen er resultaterne ikke direkte sammenlignelige, men i 2014 er 97 af TR erne tilfredse, når de er i kontakt med sekretariatet. De få negative kommentarer om sekretariatsbetjeningen handler primært om manglende opfølgning, lang (skriftlig) svartid, og mangel på gode løsningsforslag. Figur 6. Grunde til ikke at kontakte sekretariatet Jeg har ikke haft spørgsmål eller problemer i relation til mit arbejde som tillidsrepræsentant. Mine spørgsmål/ problemer blev besvaret/ løst lokalt. Andet. Det ser altså ikke umiddelbart ud til, at der er behov for at opruste sekretariatsbetjeningen, set med TR-øjne. Det udelukker dog ikke, at der kunne være situationer eller sammenhænge, hvor Yngre Læger har noget, vi gerne vil ud med, og/eller hvor en tættere kontakt med Yngre Lægers sekretariat kan højne kvaliteten af problemløsningen. Samtidig har tættere dialog den positive bivirkning, at sekretariatet får et større overblik over, hvor skoen trykker og derfor bedre kan sætte ind forebyggende fx med gå-hjem møder, kompetenceudvikling og information. 6. Hjemmesiden og TR-nyt Udover sekretariatet bruger TR erne en række kanaler for at blive klogere i relation til TR-opgaven bl.a. hjemmesiden og TR-nyt. Dette blev der ikke spurgt ind til i 2006, så her kan vi ikke se en evt. udvikling. 7

8 Godt 90 synes, at Yngre Lægers hjemmeside er brugbar. Omkring halvdelen synes, at den er overskuelig og god, mens den anden halvdel synes, at den er uoverskuelig. Generelt roses hjemmesiden for at give gode generelle oplysninger, og FAQ en bliver fremhævet som et brugbart redskab for TR. Noget af det, der efterspørges på hjemmesiden, er info/håndtering af ikke-danske læger, bedre søgemuligheder, mere individualisering, større brugervenlighed fx lettere adgang til barselsregler, kursusoversigt og overenskomsten. Ligesom der bliver efterlyst overblik/oversigt over TR i almen praksis. 85 læser TR-nyt ifølge undersøgelsen. Brugerstatistikken viser, at ca. halvdelen af TR erne generelt åbner TR-nyt. Der er således et relativt stort potentiale mht. at informere og ruste TR, hvis vi kan få flere til at læse TR-nyt. En start kunne være at definere læsning af TR-nyt som en del af TR-rollen. 7. Kurser TR erne er flittige kursusdeltagere. Det er under 10 af TR erne, der ikke har deltaget i nogen form for kursus (figur 7). Det er i høj grad TR-kurserne, som dominerer. 78 af TR erne har deltaget på et TR-kursus. Figur 7. Kurser Yngre Lægers TR kurser. Selv arrangeret 'gå-hjem' møder sammen med Yngre Lægers sekretariat. Andet. I 2006 angav 83 af TR erne, at de havde deltaget på et TR-kursus. De nye tal er formodentligt ikke udtryk for, at færre vil på TR-kurser, men nok snarere en højere omsætning blandt TR erne. 8

9 Generelt oplever Yngre Læger et stigende pres på TR-kurserne, og antallet af kurser bliver løbende udvidet, så vi nu årligt er oppe på 26 kurser med i alt omkring 500 deltagere. 8. Yngre Lægerådsmøder En anden mulighed for at tilegne sig viden og få hjælp i TR-rollen er Yngre Lægerådsmøder. Her deltager knap halvdelen altid eller næsten altid, mens 19 aldrig deltager (figur 8). Figur 8. Yngre Lægerådsmøder 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Altid Næsten altid Engang imellem Aldrig I 2006 deltog 38 altid i Yngre Lægerådsmøderne, og kun 9 deltog aldrig. En kedelig udvikling, idet de TR er, der kommer til møderne, synes de får god information, inspiration, bliver opdateret og får sparring og fællesskab på møderne. De 19, der aldrig deltager i Yngre Lægerådsmøder, deltager ikke, fordi de ikke har tid til transport (når mødet foregår et andet sted, end hvor de arbejder) eller fordi de har fri. En del er også utilfredse med, at møderne ligger udenfor arbejdstiden og derfor tager tid fra deres privatliv. Endelig er der enkelte, som ikke finder møderne relevante. Det drejer sig primært om TR er i almen praksis og på universiteterne. Generelt er de fleste dog positive og betragter møderne som værende vigtige og en del af deres arbejde som TR. Det kunne måske være værd at overveje at slå et ekstra slag for Yngre Lægerådsmøderne og fordelene ved at deltage i dem, for det er jo faktisk her, man som TR kan finde opbakning, information og relevante kolleger at netværke og sparre med. Desuden kunne man opfordre til, at man lokalt kigger på, om møderne kan placeres mere optimalt, så flere får mulighed for at komme. 9

10 9. Og hvad siger medlemmerne? 4 ud af 5 kender deres TR. I 2006 var det kun 2/3. Noget tyder på, at indsatsen for at gøre TR erne mere synlige (en af konklusionerne fra undersøgelsen i 2006) har haft en effekt. De fleste medlemmer siger, at de har lært deres TR at kende som et led i introduktionen, eller fordi vedkommende kom og sagde hej. Andre har fået informationen via mail, gennem kolleger, ved at være med til at vælge ham/ hende, temadage, møder på afdelingen eller Facebook. Bruger medlemmerne deres tillidsrepræsentanter? 39 af medlemmerne har brugt deres TR, primært i forbindelse med løn (herunder tillæg, pension og timeregnskabsspørgsmål), sygdom, uddannelse, overenskomst, barsel og problemer i forbindelse med De resterende 61 har ikke brugt deres TR, fordi de ikke har haft behov, deres TR er for uerfaren eller for fokuseret på egne/ledelsens interesser. En del har tidligere selv været TR og løst deres egne problemer. Andre livliner 40 af medlemmerne bruger deres kolleger, når de skal have råd/info. Godt 30 bruger Yngre Læger, og 24 bruger Yngre Lægers hjemmeside. Knap 2 bruger deres lokale lægeforening. Andre kilder til hjælp er FTR, diverse hjemmesider, Dynamoen, UKYL eller en række specifikke personer fra Yngre Læger. Figur 9. Andre kilder til hjælp end TR 45,0 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Dine kolleger Yngre Læger Yngre Lægers hjemmeside: yl.dk Andet Den lokale lægeforening 10

11 Hvad skal vi have fokus på fremover? I forhold til undersøgelsen i 2006 ser det ud til, at problematikkerne er rykket delvist væk fra rekruttering og synlighed og over imod at støtte og dygtiggøre tillidsrepræsentanterne. En ambition, der kan angribes på mange forskellige måder fx gennem flere kurser, mere kontinuitet, bedre overlevering, mere rutinerede TR (fx flere afdelingslæger) eller forskellige former for overlap, to-tr-ordninger, mentorer og en tættere tilknytning til (mere aktive) Yngre Lægeråd. Undersøgelsen lægger op til at følgende problematikker kan/skal adresseres: 1. Definere (F)TR-rollen Hvad forventer medlemmerne? Hvad forventer Yngre Læger? P.t. ligger der information om TR s opgaver på yl.dk, og det indgår i introduktionen i varierende grad. Men det er ikke synligt nok/ ved hånden. Forslag: et kittelkort, hvor TR-rollen er pindet ud. Forslag: målrettet information til FTR hvad skal du tage fat på og hvordan? Forslag: mere fokus på TR-rollen på TR-kurserne og/eller i TR-nyt fx Tip en 13 er før og efter TR1. 2. Synlighed Det skal være nemt for nye tillidsrepræsentanter at komme i gang og blive synlige overfor ledelse, medlemmer og lokalt. P.t. tilbyder vi mail/møde, hvor man får at vide, hvad man skal starte med, hvor man kan få hjælp, møder, redskaber og skabeloner, plakater mv. til at gøre det nemt. Introduktionen er lagt ud til regionerne, og der er forskellige procedurer. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad der virker bedst. Forslag: at kigge på velkomstproceduren lokalt, brev/møder, opfylder de formålet og kan YLR/de lokale sekretariater bruges mere/bedre? 3. Bedre overlevering/forberedelse Der er ønske om at komme hurtigere på TR1 (ventetiden er p.t. ca. 2 måneder), at blive oplært og få mere info om, hvad man skal som TR. Der er desuden et ønske om mere opbakning fra mere erfarne kolleger/ylr. Vi tilbyder p.t. TR-kurser, konflikthåndteringskurser, TR-dag og lokale kurser og er i gang med at udvikle et forhandlingsteknisk kursus. Omfanget af disse aktiviteter er voksende. Forslag: at udarbejde et 1-sides overleveringsskema med de vigtigste numre, navne og datoer. Et skema, som den gamle TR udfylder til/sammen med den nye. Forslag: at gøre en indsats for at få flere med til YLR-møderne helst som et samarbejde mellem YL lokalt og centralt. 11

12 4. Viden Ønske om opfriskningskurser, dygtigere TR er og kollegial opbakning. Flere procedurer til at håndtere forskellige situationer fx eksempler på aftaler. TR-kurserne bliver løbende evalueret og opdateret, og der holdes en velbesøgt TR-dag ca. årligt. Forslag: at evaluere TR-kurserne yderligere fx efter 6 måneder kan du bruge det, du har lært/mangler du noget? Forslag: at lave flere standardbreve og skabeloner til aftaler og lignende på yl.dk. Forslag: at synliggøre det store arbejde TR udfører og appellere til øget kollegial opbakning. Forslag: overveje andre kurser/gå-hjem møder for TR er. 5. Støtte til TR lokalt Fx netværk og øget opbakning fra mere rutinerede læger via Yngre Lægerådet. Forslag: mere central tilstedeværelse på lokale TRdage, gå-hjem møder og kurser med TR-relevante emner. Forslag: rundtur i de fem regioner med alt, hvad Yngre Læger kan tilbyde, inkl. konkret problemløsning og networking. Forslag: undersøge om der er basis for en TR chatfunktion, hvor sekretariatet (og andre erfarne/vidende TR er) kan svare på spørgsmål. Noget som evt. med tiden kan udvikle sig til en TR FAQ. 6. TR-nyt Vi skal løbende udvikle og arbejde på at få flere TR er til at åbne/læse. P.t. åbner ca. halvdelen af TR erne TRnyt. Ideer: - synliggøre budskabet: du er ikke alene som TR YL bakker altid op brug os! - Reklamere for de lokale aktiviteter og muligheder - Korte videoer der kan bruges til at præsentere aktuelle emner, dilemmaer og muligheder på morgenmøder mv Afrapportering af undersøgelsen Et særnummer af TR-nyt med de vigtigste pointer inkl. reklame for de nuværende muligheder/løsninger/redskaber. 12

13 Appendix 1 Input til rekruttering/fastholdelse og brug af TR Mange nævner mere/bedre information om TR rollen og mere synlighed. En del siger, at der ikke som sådan er behov for rekruttering, men i højere grad behov for, at de eksisterende TR er bliver bedre. Der er stor udskiftning blandt TR erne, det kunne derfor være en god ide at arbejde på at fastholde tillidsrepræsentanterne i længere tid, så de bliver mere rutinerede, forsøge at opfordre afdelingslægerne til at blive TR, da de oftest er i stillingerne i længere tid. Oplæring af ens TR afløser. At lave standard procedure til håndtering af forskellige situationer, så TR ikke kommer i klemme. Fredning af TR så de tør stikke næsen frem. Få mulighed for at komme hurtigere på TR-kursus. Opfriskningskurser, kurser i forhandlingsteknik. Information om hvad TR er, hvad de kan bruges til (og hvad de har været brugt til). Flere TR på store afdelinger (evt. også en yngre og ældre yngre læge). Hjemmeside for TR med ideudveksling. Højere krav til personer, der bliver TR (evt. en test). Øget opbakning fra mere rutinerede læger fx via Yngre Lægeråd. Mere info om TR i staten og almen praksis (det er især her, hvor de ikke kender deres TR). 13

14 Appendix 2 Tillidsrepræsentanterne sammenlignet med Yngre Lægers medlemsskare. Opgjort pr. 14. april 2014 udgjorde tillidsrepræsentanterne 696 personer eller 6,9 af medlemsskaren. Kønsfordelingen er stort set identisk i de to grupper. Blandt de tillidsrepræsentanter, der har svaret på undersøgelsen, er der 32,8 mænd og 64,1 kvinder. Blandt de medlemmer, der har svaret, er fordelingen 33,2 mænd og 66,8 kvinder. Ca.11 af TR erne er afdelingslæger, og 14,5 af medlemmerne er speciallæger. Her har vi ikke de direkte sammenlignelige tal. En sammenligning mellem TR og medlemmerne generelt viser, at den største forskel er antallet af læger ansat i introduktionsstillinger. Blandt TR er 35,9 ansat i introduktionsstillinger mod kun 15,6 af medlemmerne. Blandt medlemmerne er der så til gengæld flere i uklassificerede stillinger og forskerstillinger. Geografisk ligner TR erne resten af medlemsskaren. 14