Konference om spredning af skolebørn i Århus Kommune 18. september 2010 i Sct. Annagades Skoles kantine

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konference om spredning af skolebørn i Århus Kommune 18. september 2010 i Sct. Annagades Skoles kantine"

Transkript

1 Konference om spredning af skolebørn i Århus Kommune 18. september 2010 i Sct. Annagades Skoles kantine John Graversgaard bød velkommen og oplyste, at konferencen var arrangeret af Enhedslistens Antiracistiske Gruppe og Komiteen for Udlændinges Retssikkerhed. Han fortalte, at Antiracistisk Gruppe, som han selv er medlem af, gennem længere tid har arbejdet med sprogscreening og spredning af skolebørn og sidste år sendte en klage om diskrimination i sprogsceeningen til Ligebehandlingsnævnet, som netop 18. september behandlede sagen, knap halvandet år efter at det havde modtaget den. Han fortalte også, at Antiracistisk Gruppe/Enhedslisten havde bedt Århus Kommune om at lade Anne Holmen, professor i dansk som andetsprog og tosprogethed, gennemgå sprogtesten for på denne måde at få en uvildig og professionel vurdering af testen, men kommunen har afvist forespørgslen. Han gav derefter ordet til den første oplægsholder. Tosprogede børns sproglige og faglige udvikling i assimilationspolitiske tider Cand. mag. Susanne Pérez præsenterede sig selv. Hun arbejder for tiden i Unge2-projektet, et uddannelsesprojekt for unge indvandrere og flygtninge, der er kommet sent til Danmark, og som gennem projektet skal tage 9. klasse på to år. Hun har tidligere arbejdet med tosprogede i Sydamerika, og hun er selv to-sproget, idet hun kommer fra det danske mindretal i Sønderjylland. Susanne Perez indledte med at vise, hvor slemt det står til med tosprogedes uddannelse her i landet: Mens 70 pct. af danskerne har fuldført en uddannelse 3-17 år efter folkeskolen, gælder det kun for 55 pct. af indvandrernes efterkommere. Desuden mangler 52 pct. af eleverne af førstegenerationsindvandrere og 48 pct. af eleverne af andengenerationsindvandrere naturfagskompetencer, mens det kun gælder 18 pct. af danske elever. En del af forklaringen på uligheden viste hun i et barns gang gennem systemet: Allerede inden barnet fylder 3 år, tjekkes det for sin sproglige udvikling. Hvis det skønnes at have behov for sprogstimulering, skal det enten have særlig støtte i dagtilbuddet, eller have 15 timers sprogstimulering med særlig henblik på tilegnelse af dansk, hvis det ikke går i dagtilbud. Ved indgangen til folkeskolen skal det tosprogede barn gennem sprogscreening. Dumper det, skal det: Enten have supplerende undervisning i dansk ved siden af klasseundervisningen. Omfang og varighed efter behov. Eller decideret basisundervisning i dansk modtagelsesklasser i max. to år, hvilket kan give meget isolerede forløb måske med tre elever i en klasse, og hvor de ikke får den faglige undervisning, de almindelige klasser får. Endelig Århus-modellen med undervisning i dansk som andetsprog på en anden skole end distriktsskolen, når barnet har ikke-uvæsentligt behov. Varighed igen efter behov. Ang. spørgsmålet om distriktsskole eller anden skole: Om der vælges det ene eller det andet er afhængigt af barnets sprogstøttebehov. Er det nogle timer om ugen, vælges distriktsskolen. Forventes et længere forløb, kan en anden skole vælges. Der er kort fra sprogstøttebehov på egen skole til forløbet på en anden skole. En af begrundelserne for anden skole er forventningen om, at der vil være flere naturlige sprogindlæringssituationer. Men, understreger Susanne Perez, man tager helt fejl, hvis man tror, at det bare gælder om at hælde dansk på det tosprogede barn, så skal det nok lære dansk. Hun konstaterer, at allerede i 1995 kom faghæftet dansk som andetsprog, som tog udgangspunkt i, at læring i andetsprog er en vedvarende proces, og at sproglæring skal ses som en helhed gennem hele uddannelsesforløbet, ikke kun isoleret til andetsproglærerens timer. Susanne Perez sprang til at vise, hvordan den danske folkeskole griber sagen an, når eleverne skal lære et fremmedsprog som engelsk, tysk eller fransk. Her er undervisningssproget i de første år elevernes modersmål, altså dansk, mens det fremmede sprog er studieobjekt. Susanne Perez sluttede med at vise modeller for to-sproget undervisning Den stærke model: Undervisningssproget er minoritetsmodersmålet frem til 6. klasse, mens majoritetssproget inddrages som studieobjekt de sidste par år, og til sidst bliver undervisningssproget (bruges i Tyskland til tyrkiske elever). Svage modeller 1. Der undervises i modersmål i tre-fire år, og majoritetssproget introduceres som studieobjekt, men bliver allerede efter et par år brugt som undervisningssprog. 2. Sprogbadningsmodellen, hvor minoritetselever er i klasser med majoritetselever, lærerne er tosprogede, og undervisningen foregår ved hjælp af andetsprogspædagogik. Ikke-modeller Sprogdrukning, hvor minoritetselever er blandt majoritetselever, hvor læreren er etsproget og ikke bruger andetsprogspædagogik. Rikke Slot, Videnscenter for Integration, Børn og Unge, Århus Kommune, indskød: Vi har 105 forskellige sprog på de århusianske skoler, og vi kan end ikke finde modersmåls-lærere til de tre-fire største sprog. 1

2 Susanne Perez svar: At andetsprogslærere også kan gøre en forskel. Hun påpegede som afrunding, at en tosproget elev typisk har et meget bredt sprogbrugsmønster taler modersmål med moren, dansk med storebroren, dansk og modersmål med vennerne, etc., altså skifter hyppigt mellem sprog. Susanne Perez vurderer den danske tosprogsmodel som meget svag og mener, at det skyldes, at de tosprogede børn skal assimileres, fordanskes. Kommentarer: Søren Aakjær, formand for Århus Lærerforening: Hvilken retning skal vi gå for en finde en god model/en alternativ løsning. Susanne Perez: Få lærerne til at erkende, at de også er sproglærere, når de underviser i andre fag end dansk. Helge Ratzer, Komiteen for Udlændinges Retssikkerhed, bemærkede, at dansk som andetsprog er blevet et undervisningstilbud til lærere i Århus. Rikke Slot: Der foregår en massiv efteruddannelse af lærere i Århus Kommune i dansk som andetsprog. Mustafa: Nedskæringen af undervisningen i modersmål i Århus er et både socialt og psykologisk problem. Elsebeth: Det er vigtigt at højne børnenes selvværd, så de får sikkerhed nok til at spørge, når der er ord, de ikke forstår. Susanne Perez afsluttende bemærkninger: Vi er alle med til at undervise i dansk som andetsprog. Når jeg i undervisningen benytter ordet bunsenbrænder, skal alle, også danske elever, have ordet forklaret, men når biologilæreren nævner en hjort i sin undervisning, skal hun også forklare, hvad det er for et dyr. Spredning af skolebørn Næste oplægsholder var Gro Hellesdatter Jacobsen, der er ph.d-studerende ved Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme ved Københavns Universitet. Gro H. Jacobsen studerer i sit endnu ikke afsluttede ph.d-projekt ikke, om heldagsskole og spredning af tosprogede skolebørn virker eller ej, men hvad der foregår, og om det er rimeligt og retfærdigt at gennemføre disse tiltag. Hun konstaterer, at heldagsskoler og spredning af børn blev indført samtidigt. Først i 2003 begyndte der at blive talt om spredning, dels fremført af Venstres Karen Jespersen, dels af Lars Olsen i hans bog Det delte Danmark. Indtil da havde det ikke været anset for acceptabelt at sprede børn. Kort efter - i kom lov 594 som tillæg til Folkeskoleloven om spredning af tosprogede børn med sprogvanskeligheder som legitimerende faktor. Samtidig kom loven om udvidet frit skolevalg altså en udvidelse af rettighederne for forældre generelt, en indskrænkning for forældre til tosprogede børn med sprogvanskeligheder specifikt. Begrundelsen for spredning skulle være, at barnet havde et ikke-uvæsentligt behov for dansk som andetsprog. Men i bemærkningerne til loven viser det sig, at det ikke kun drejer sig om sprog, men også om integration. Tidligere nævnte professor Anne Holmen kritiserede loven, netop fordi den sammenblandede sproglæring og integration. Gro H. Jacobsen satte spørgsmålstegn ved, om der er tale om positiv særbehandling, eller om det er diskrimination. Århus Kommune valgte i 2006 at bruge spredning af tosprogede. Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling tog Århus Kommunes udmøntning af loven op til behandling og konkluderede, at det ikke var diskriminerende. At der var proportionalitet mellem problemet og kommunens løsning af det. Hun påpegede, at i 2009 viste det sig, at efter to års placering på anden skole havde 87 pct. af de udeplacerede elever ikke opnået at få frit valg. Hun nævnte, at Københavns Kommune prøvede med en frivillig ordning, men fandt ud af, at det ikke var de rette, der flyttede deres børn. Hun finder spredningspolitikken moralsk problematisk, selv om den ikke bliver dømt direkte diskriminerende. Og hun betegnede spredningspolitikken som kompleks, fordi den dækker over en eksklusions-inklusionsproblematik. Gro H. Jacobsen forklarede, at sprog bliver brugt som argument og legitimering for forskelbehandlingen. Sprogargumentet bruges som neutralt argument, som skal selvfølgeliggøre spredningen til brug for særbehandlingen. Men hvilke andre konsekvenser har det for børnene? Hvordan trives de i øvrigt? Hvad med busturen, kammeratskab, det sociale, det at forældrene ikke selv har valgt barnets skole? Hvor er det gode børneliv? Klassekammerat-effekten for de tvangsflyttede børn kan måske blive, at de er dømt ude, fordi de ikke har klaret sig i testen. Hun vurderede, at der er en risiko for at udvikle en modstandseffekt hos de børn, der skoleplaceres. Og hun nævnte tidsperspektivet, at sprogscreeningen foregår jævnligt, men gør trivselsundersøgelser det også? 2

3 Hun mente, at ansvar og rettigheder bliver diskuteret for lidt. Det er uklart, hvor ansvaret for et skoleklart barn ligger. Der er en tendens til at placere ansvaret hos den enkelte elev og familien, når barnet i januar inden skolestart skal til test. Men allerede som tre-årig blev det testet, og er det så ikke også samfundets ansvar, hvis det ikke kan klare testen i januar som seks-årig? Hun sagde, at spredningen af tosprogede børn rummer spørgsmål om både tvang, rettigheder og ansvar, og spurgte: Hvordan gør man det bedre? Gro H. Jacobsen oplyste, at der for et par måneder siden kom en rapport om københavner-modellen, men de københavnske politikere var allerede inden da i gang med at diskutere, hvad der skulle gøres i stedet for københavner-modellen. Alt går utroligt hurtigt. Det vedtages undtagelseslovgivning, så politikerne kan vise handlekraft. Bjarne Overmark, formand for Børn og skole-udvalget i Randers Kommune: I Randers Kommune har vi forladt spredningen af børn. Vi havde den i fem år og forlod den for et par år siden. Når man taler tvangsspredning, glemmer man de sociale og økonomiske forholds indflydelse på børnenes udvikling. Danske børn med samme baggrund som børnene fra minoriteterne klarer sig faktisk dårligere end minoritetsbørnene. Jeg savner en diskussion af uddannelsessystemet i sammenhæng med børnenes sociale baggrund. Når forældre får deres børn placeret på fire forskellige skoler, bliver det sociale problem usynligt. Lone Hersted, Familieværkstedet Inter, taler af erfaring: Bussen fremmer ikke integrationen, og afstanden mellem skole og hjem heller ikke. Forældrene bliver usynlige, og børnene har svært ved at få legeaftaler. Bo Lyby, også Familieværkstedet: Mange forældre har lyst til at have kontakt med skolen, men har ikke muligheden, fordi den ligger for langt væk. Dertil kommer, at nogle forældre er traumatiserede, og det viser sig i børnenes adfærd i bussen. Søren Aakjær, Århus Lærerforening: Jeg har været til forældremøder på Nordgårdskolen og Tovshøjskolen. Forældrene deltog heller kke dengang, selv om skolen lå lige i nærheden. Afstanden er ikke forklaringen. Gro H. Jacobsen: Det er ikke sort/hvidt, men mere nuanceret. Der er også det aspekt, at forventningen hos de andre forældre på den nye skole bliver skuffet, og at de reagerer negativt, hvis de skoleplaceredes børns forældre ikke kommer til forældremøder og arrangementer. Rikke Slot, Århus Kommune: Det er ikke nødvendigvis bussen, der er problemet. Tilflytterskolerne er opmærksomme på hentningen og transporten. Vi kan i øvrigt henvise til distriktsskolen, hvis forældre er traumatiserede. Helge Ratzer, Komiteen for Udlændinges Retssikkerhed: I sin tid vedtog man i Århus at lave magnetskoler, bl.a. Søndervangsskolen og Tovshøjskolen. Der har været forskellige forsøg på forskellige skoler. Hvad har fungeret? Mustafa: Politikerne ser børnene som et problem i stedet for at hjælpe dem. Torben Haugaard, praktiker på en skole i Vestårhus: Skolen er et dannelsessted, men i dag har den sproglige dimension fået for megen vægt. Det er for dårligt, at børn skal busses rundt og få dårlige forhold. Vores skole ligger nummer 40 på ranking efter karakter-resultat, men i forhold til elevernes sociale baggrund, er vi den bedste skole til at løfte børn op. Vi må bare ikke! Målet med folkeskolen er i mine øjne, at børnene bliver gode medborgere. Bjarne Overmark, igen: Man skal medtænke den sociale dimension, når man taler forældresamarbejde. Det sociale problem fylder meget. Der er andre metoder til at få forældresamarbejdet til at virke. Så tal dog dansk Stud. Mag. Annemarie Martensen, Moderne Kultur, Københavns Universitet. Hun indledte sit oplæg med historiske indspark, bl.a. om de hollandske familier, som Christian II tilkaldte i tallet og bosatte på Amager. De fastholdt deres sprog, traditioner og beklædning til op i 1900-tallet. På statistik-siden oplyste hun, at indvandringen til Danmark var under 3 pct. frem til 1980 erne. I dag er der 9 pct. indvandrere og deres efterkommere, i Århus er den procentdel 13. Debatten om indvandrere er vokset i takt med, at vi har fået en fasttømret idé om hvad det vil sige at være dansk, og her fylder det danske sprog en del. Hun konstaterer, at hver tiende elev i den danske folkeskole er tosproget. PISA-undersøgelsen fra 2006 viste, at 18 pct. af eleverne forlader den danske fokeskole uden funktionelle færdigheder i dansk. Men det er 55 pct. af første generationsindvandrere, 47 pct. af andengenerationsindvandrere. Altså beslutter man at indføre heldagsskoler og spredningsstrategien. Tanken er, at det giver eleverne bedre danskkundskaber. Som konsekvens heraf følger bedre faglighed, hvilket igen som konsekvens fører til større integration. Hun konstaterede, at der ingen beviser er for, at kausalrelationen holder, det er alene en forventning. Anne Holmen, professor, har påpeget, at der ikke findes positive evalueringer af tvangsspredning på internationalt plan. Alligevel gør Århus det, fordi politikerne tror på det! 3

4 Det vi ved virker, er, at der er fokus på sproget generelt. Selvom der ikke er politisk velvilje til at genindføre modersmålsundervisning i bredt omfang, så betyder det ikke, at man ikke stadig kan få gode resultater gennem et øget sprogfokus. Det vigtigste er, at man målrettet arbejder med noget, der beviseligt øger fagligheden også, og ikke bare danskkundskaberne. I Odense har man tre heldagsskoler, og de er blevet fulgt af et hold forskere, som har konstateret, at indsatsen ikke har givet nævneværdige resultater. Annemarie Martensen mente, at der er mange ting, der spiller ind. Der er en uheldig tendens til at nedprioritere andre forhold så som det sociale. Hun oplyste, at 4 pct. af befolkningen i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, blandt ikke-vestlige indvandrere er det 20 pct. Så er der problemet med holdningen i Danmark. Annemarie Martensen henviste til pygmalion-effekten det at forventninger afspejler sig i resultaterne: Jo større forventninger, jo bedre resultater. Den navnkundige Rinkebyskole i Stockholm med 98 pct. tosprogede elever har flotte resultater, og den har som mantra, at man altid skal have høje forventninger til børnene. Mange danske lærere har lavere forventninger til tosprogede børn på grund af danskproblemerne. I Århus-evalueringen bemærkes det, at det pædagogiske personale refererer til tilflytterbørnene som busbørnene, og at børnene selv er begyndt af kalde sig busbørn. Hun refererede til en OECD-rapport, der konstaterer, at man i Danmark ikke ser tosprogethed som en fordel og mulig ressource, men som et problem. Og at man her til lands ser sprogfærdighed som en forudsætning, og ikke som en proces. I 1975 indførte vi i Danmark modersmålsundervisning, men i 2002 gjorde regeringen det frit for kommunerne, om de ville opretholde modersmålsundervisningen, og den blev nedlagt. I Sverige skal eleverne have modersmålsundervisning og svensk som andetsprog. I den evaluerings-rapport om Århus-modellen med tvangsspredning, som kom i maj 2010, står, at de henviste elever har udvist faglig fremgang, men Annemarie Martensen påpegede, at den faglighed kun omfatter danskkundskaber. Desuden omtales i rapporten håndgemæng under bustransporten. Det er jo kriminelt, sagde Annemarie Martensen og tilføjede, at den århusianske spredningsstrategi fortsat bygger på tro snarere end viden. Hun opfordrede til, at man lærer af de positive svenske erfaringer og lytter til Dansk Industri, der efterlyser mere fremmedsprog og anbefaler, at man fremmer de naturligt tosprogede. Susanne Perez gjorde opmærksom på en ny bog: Tvetunget Uddannelsespolitik om, hvordan dansk uddannelsespolitik er udviklet med skjulte dagsordner og uudtalte planer. Bjarne Overmark: Når skoleledere går ud og problematiserer deres elever, kan det godt være for at skabe en ressourceudløsende effekt, akkurat som med specialundervisning. Man beskriver eleverne som svære og vanskelige og får ekstra penge på bekostning af andre. Elsebeth Pii Svane henviste til pygmalion-effekten, da hun refererede fra et forældremøde med en ungdomsuddannelsesvejleder. Her deltog specialklasseelever og deres forældre, og UU-vejlederen sluttede mødet med: Vi mødes på Jægergården, når I er fyldt 18 år og skal tale førtidspension. I integrationens tjeneste tvangsspredning af tosprogede børn i Århus, set i børnehøjde Marie Trillingsgaard, Interkulturel/international socialrådgiver. Marie Trillingsgaard præsenterer et lille udsnit af sit bachelorprojekt fra 2009, hvor hun har undersøgt kommunens spredningspolitik. Hun har undersøgt politikernes tale om at bruge tvangsspredning som pædagogisk redskab, men også som integrationspolitisk mål om at få minoriteterne til at forsvinde! Hun har i projektet talt med 10 børn, der busses til oplandsskoler, og to forældre til bussede børn, alle fra Århus Vest, og fortalte, at der er stor bredde i fortællingerne fra børnene fra at det er ok på den nye skole til had. Hun havde i projektet grupperet dem i fire børnefortællinger, hvoraf hun læste op ad de tre og fortalte lidt om dem. Jasmin og Ines, der er glade for at gå på den nye skole og får opbakning hjemmefra. Men de har en negativ selvforståelse af at være arabere. Ahmed, der helst vil gå på distriktsskolen. Moren oplever, at drengen ikke er glad for at gå på den nye skole. Han er i en venteposition, håber at komme tilbage til distriktsskolen, hvis han gætter rigtigt til testen næste gang! Wissam hader den nye skole og siger, at hjemme er bedst: Perker for livet. Den fjerde historie handler om pigen, der er glad for sin nye skole, og hvis forældre har valgt at flytte til skolens område. Marie Trillingsgaard tilføjede, at forældrene har svært ved at følge med i skolernes liv og oplever børnenes tvangsplacering som diskrimination. Det bliver til modsætningen DEM/OS. 4

5 Hun mente, at der lægges for stort ansvar på børnene. De føler, det er deres skyld, at de placeres på en anden skole og skaber problemer for forældrene. Anny fra Videncenter for Integration, Århus Kommune: Vi arbejder hårdt på at forbedre forholdene i bussen. De tosprogede børn lærer meget. Det rykker virkelig, at de kommer ud af deres lokalområde. 77 pct. af børnene har fået en markant sproglig fremgang. Klage over diskriminerende sprogtest Solveig Munk, Antiracistisk Gruppe, Enhedslisten, indledte med at præsentere sig selv og dermed sin egen erfaring med tvangsspredningens konsekvenser for de berørte forældre. Hun er socialrådgiver og ansat af beboere i Århus Nord som vejleder, betalt af beboerne. Hun vejleder mange forældre til tosprogede børn og fortalte, at det ikke kun er børnene, der kommer til eksamen, når de skal testes. Det gør hele familien, og de oplever følelsen af diskrimination, når de i modsætning til andre familier ikke har ret til at bestemme over deres børn og deres skolegang. I forhold til den klage, som Enhedslisten indsendte til Ligebehandlingsnævnet i maj 2009, forklarede Solveig, at Enhedslisten var bevidst om, at en forældre til et barn tidligere havde klaget til Klagekomiteen for etnisk ligebehandling over forskelsbehandling på grund af sprogtesten. Klagekomiteen afviste i juni 2007 klagen med begrundelsen, at det alene var manglende sprogfærdighed, der fik Århus Kommune til at annulere forældres ret til frit skolevalg og at henvise barnet til en anden skole end distriktsskolen. I den klage, Enhedslisten indsendte i maj 2009, var fokus på, at der var stadig flere børn fra etniske mindretal, der dumpede til testen, og klagen lød, at den anvendte sprogtest er diskriminerende i forhold til etnisk baggrund og race, da den generelt har som konsekvens, at tosprogede børn udelukkes fra deres nærmeste distriktsskole og fra frit skolevalg. Hun konstaterede, at sagsbehandlingen i Ligebehandlingsnævnet har varet knap halvandet år, og først i dag vil nævnet behandle sagen. Solveig funderede over, om risikoen for, at nævnet vil dømme testen diskriminatorisk, er årsagen til, at Venstre har talt om, at alle børn skal sprogscreenes. I øvrigt mente hun, at de 13 mio. kr., som kommunen bruger til busning, ville være bedre brugt til at give børnene sprogstøtte på distriktsskolen. Århus Kommunes spredning af tosprogede børn Rikke Slot fra Videncenter for Integration under Børn og Unge magistraten, Århus Kommune, præsenterede sig selv som embedsmand og ønskede at levere fakta om kommunens henvisning af elever med dansk som andetsprog, der har et ikke-uvæsentligt sprogstøttebehov, efter Folkeskolelovens 5, stk. 8, hvilket svarer til den lov 594, som Gro H. Jacobsen omtalte. Hun henviste til Videncenter for Integrations hjemmeside hvor man kan finde en række fakta om bl.a. sprogscreeninger og den eksterne evalueringsrapport. Målet med indsatserne er, at de unge efter folkeskolen bliver klædt på til at kunne tage en ungdomsuddannelse, samt at de har et velfungerende dansk sprog. Og målet er, at alle har frit skolevalg. Rikke Slot understregede, at der gøres rigtig meget for, at alle kan få frit skolevalg. Der er obligatorisk sprogstimulering af tre-seks årige og sprogvejledere i dagtilbud. Seks sprogkonsulenter fra Videnscenter for Integration er ude som vejledere. Man har netop indledt et nyt projekt: Investering i børns fremtid: Projekt dialogisk læsning. Specielt rettet mod tosprogede vedtog et flertal i Århus Byråd i december 2005 at udnytte Folkeskolelovens 5, stk. 8/lov 594. Det betyder, at alle nye skolebegyndere og tilflyttere med dansk som andetsprog skal sprogscreenes. Selve sprogscreeningen udgøres af tre sæt materialer, som har været anvendt i fem år. Samme kriterier har også været anvendt alle fem år. Rikke Slot oplyste, at forskere, bl.a. fra Syddansk Universitet, er ved at udvikle nye redskaber til sprogscreening og sprogvurdering. Hun oplyste også, at kommunen har afvist at udlevere sprogtesten til tredje person pga. risikoen for, at forældre og børn kan få adgang til det og forberede sig. Men kommunen har tilbudt Enhedslistens byrådsmedlem, at man kan læse materialerne igennem på kommunen under iagttagelse af tavshedspligt. Talepædagoger gennemfører sprogscreeningen, der varer 45 minutter pr. barn. Forældrene kan overvære screeningen, og mange benytter sig af det. Forældrene får først resultatet af screeningen i sidste halvdel af april, fordi klassedannelsen af 0. klasserne skal være på plads, inden man kan afgøre hvor mange elever med sprogstøttebehov den enkelte skole kan optage. Selve testen foregår i januar. Ved skoleplacering tages der så vidt muligt hensyn til, hvor søskende går, om børn fra samme dagtilbud kan følges videre til skole, og afstand til skole. Forældrene kan spørge og kan gøre indsigelse. 5

6 Det kan under særlige omstændigheder komme på tale med en krydsscreening en ny test for at tjekke, om den første gav korrekt information. Ved skoleplacering skal der tages hensyn til, at kun 20 pct. af eleverne på et klassetrin må have et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov tidligere var det 20 pct. af alle elever på skolen. Ved screeningen i 2010 fik 25 pct. (143 børn) frit skolevalg, 71 pct. (411 børn) havde et ikke-uvæsentligt sprogstøttebehov, og 4 pct. (26 børn) havde modtagelsesklassebehov. Af de 411 børn blev 137 børn henvist til andre skoler end distriktsskolen, kaldet modtagerskoler. 43 af de 137 kom på skoler, deres forældre havde ønsket pga. søskende. Rikke Slot gjorde opmærksom på, at de skoleplacerede børn ikke går til en årlig sprogscreening. Der er udviklet observationsmateriale, som lærerne bruger til løbende at vurdere, om børnene fortsat har behov. Hun oplyste, at kommunen bruger 37 mio. kr. til børn med sprogstøttebehov, svarende til kr. ekstra pr. henvist barn. På forespørgsel erkendte hun, at de ekstra midler udfases over fire år. Vedrørende Brøndum & Fliess: Ekstern evaluering maj Rikke Slot understregede, at den eksterne evaluering af de otte første modtagerskoler bl.a. bygger på interviews med 95 henviste børn og 31 forældre/familier. Blandt de positive resultater fremhævede hun, at 79 pct. af de henviste børn er indmeldt i skolefritidsordning (SFO), ikke så stor en procentdel, som af skolens oprindelige elever, men alligevel flot. Hun nævnte, at de henviste elever har haft dansksproglig fremgang, og at de har etableret relationer til skolens øvrige elever. Og hun sagde, at de henviste børns forældre generelt udtrykker tilfredshed med skolen og med deres børns trivsel og sproglige fremgang. Rikke Slot oplyste, at 75 pct. af de elever, der fik frit skolevalg i 2009, valgte at blive på modtagerskolen. Der er 21 modtagerskoler i Århus-Kommune, heraf var de otte i rapporten med fra starten i Kommentarer: Annemarie Martensen: Når evalueringsrapporten beskriver den faglige udvikling, nævner den kun fremgang i dansksprog, intet om andre fag. Rikke Slot: Ja, men både lærere og forældre giver i interviewene udtryk for, at de ser en faglig fremgang. Et andet problem er, at de skoleplacerede børn ikke kan være aktive i foreningslivet, fordi de hentes tidligt om morgen og kommer hjem sent om eftermiddagen. De er dermed afskåret fra fritids- og foreningliv. Paneldebat Afsluttende paneldebat mellem Elsebeth Pii Svane, Foreningen af Skolebestyrelser i Århus, Søren Aakjær, formand for Århus Lærerforening, og Jette Jensen, Enhedslistens repræsentant i Århus Byråd Hver kom med et kort indlæg: Elsebeth Pii Svane tog fat i undersøgelsen af fattigdom i Danmark, foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hun konstaterede, at Vejlby Sogn er det femte fattigste sogn i Århus-området efter undersøgelsen. Og fortalte så, at siden sprogsceeningen blev indført, er Vejlby Skole gået fra at være tosporet til at være etsporet. Danske familier fravælger skolen fra 3. klassetrin. Ikke fordi de er utilfredse med undervisningen og skolen, men for en sikkerheds skyld. 87 pct. af de tosprogede børn er dumpet ved sprogscreeningen. Skolen er skrumpet, og i stedet for klasser med 18 elever på to spor, er der nu klasser med 28 elever på et spor. Skolen har for at modvirke nedgangen valgt en ny læringsstil, nemlig idræt, og oplever nu tilgang af elever til skolen, men det er især tosprogede, der søger skolen. Hun konstaterer, at der er et skisma mellem at give børnene et godt liv og så sige til danskerne, at der skal screenes for at gøre arbejdet. Søren Aakjær: Vores holdning er, at den lokale skole skal være den bedste skole. Da man nedlagde Nordgårdskolen, var vi imod, for ved at lukke den spreder man problemet, og vi fik ret. Der er kæmpestore sociale udfordringer. Spørgsmålet er, om vi kan finde et bedre alternativ, som kan omsættes til virkeligheden. Da man gjorde modersmålsundervisningen frivillig, fik det en ødelæggende virkning. Men vi slås med lægmands forståelse af læring at bare man får ekstra timer, bliver man bedre. Nej, siger forskerne, men det hører lægmand og politiker ikke. Spørgsmålet er, hvad der kan lade sig gøre politisk. Han beklagede, at den eksterne evalueringsrapport ikke er entydig, altså enten er spredning en succes, eller også er det en fiasko, for så havde det været meget lettere. Søren Aakjær fremlagde en idé: Århus Kommune har 49 skoledistrikter, men er faktisk også delt op i 13 områder med hver deres chef. Hvad nu hvis man lavede skoledistrikterne større, så de dækkede fire skoler. På den måde kunne man blande børnene i Risskov og Vejlby. Er det politisk gangbart? spurgte han retorisk. 6

7 Han konstaterede, at man har valgt at sprede børnene fra de svageste familier, fordi det ikke giver politiske problemer. Det havde man ikke turdet med Risskov-børnene. Jette Jensen fremlagde to perspektiver, dels børnenes og deres forældres perspektiv. Her er problemet, at børnene ikke går på deres primære folkeskole. De har ikke adgang til klassefællesskabet ud over skoletiden, og som lærer lægger man netop vægt på, at klassefællesskabet skal fortsætte i fritiden. Og bustransporten er en katastrofe rent pædagogisk, hvor den stærkestes ret gælder, hvor nogle får lov at tryne andre. For forældrene betyder afstanden, at de ikke kan følge deres barn til skolen som forældrene til distriktsskolen, og at de kun mødes med lærerne ved de indkaldte møder, ikke i hverdagen, så de opnår ikke den nære kontakt til lærer og skole, som andre forældre får. Samfundsperspektivet er, at det er vanvittigt at støtte et privat busselskab i stedet for at bruge de 13 mio. kr. på skolerne. Hun påpegede, at der engang var noget, der hed Nordgårds-millionerne, som var en særlig indsats til et område med sociale problemer, men da også andre områder fik problemer, gik millionerne til andre sociale problemer. Det er tåbeligt, at man ikke investerer i skolerne i nærområdet, men der er ikke politisk vlje til at løfte opgaven. Selv om alle er enige om, at målet er, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Kommentarer: Søren Aakjær fortalte, at Søndervangsskolen, en heldagsskole, måske er ved at få vendt tendensen til, at danske familier vælger den fra. Men skolen får også dobbelt så mange midler pr. elev i forhold til andre. Han sagde også, at det ikke løser problemet at flytte de 13 mio. kr. til skolerne. Det handler ikke kun om ekstra ressourcer. Endelig tror han ikke på, at det hjælper at centralisere problemet. Elsebeth Pii Svane fortalte, at der i område 5 s RULL-proces havde været snak om samarbejde, fordi det forekom idiotisk, at der er skoler, der busser børn ind, og skoler, der busser børn ud. Sloganet startede som 'Vi krydser Vejen' fra vandsiden til de andre. Det var åbenbart for udfordrende, så det blev til at 'krydse veje', der giver mulighed for mindre konkrete tolkninger. Hun mener, det drejer sig om at turde det reelle møde mellem traditioner og kulturer. Der arbejdes pt. på en specialundervisnings-strategi, hvori indgår, at skoler hjælper hinanden. Jette Jensen giver Søren ret i, at ressourcer ikke gør det hele, men at netop magnetskole-forsøget blev kvalt, fordi der ikke fulgte penge med. Hun påpegede, at hvis der er ghetto i vestbyen, er der det også i østbyen. Hun fandt ideen om større skoledistrikter og at skoler hjælper hinanden god. Solveig Munk sagde, at hun ikke fattede, hvorfor man ikke før har tænkt på at lægge Jellebakkeskolens, Vejlby Skoles og Risskov Skoles distrikter sammen. Bjarne Overmark advarede om, at de sociale problemer bliver større, og det har intet med sprog at gøre. Man blander tingene sammen. Folkeskolen skal være lokal. Hvorfor ikke lære af Rinkebyskolen i Stockholm. Gro H. Jacobsen erindrede om de protester, der kom fra forældre for et par år siden, da man foreslog at lægge Sødalskolens og Engdalskolens distrikter sammen. Elsebeth Pii Svane erklærede, at vi bliver nødt til at få solgt den holdning, at vi alle har ansvar for børnene. Søren Aakjær fortalte, at lærerforeningen havde forsøgt at lancere forslaget om distriktssammenlægning i det små, men det er svært at gå op mod frit skolevalg. Han undrer sig over, at Århus ikke udnytter, at kommunen har en områdemodel med 13 områder. Kommunen er så stor, at hvert område sagtens kan være et skoledistrikt. Det forudsætter udfordringsretten (at kommunen bliver fritaget for gældende statslige og lokale regler til et forsøg), men det politiske mod er fraværende. Jette Jensen bekræftede, at skolen ikke kan løse alle problemer, og understregede, at vi er forpligtet til at forhindre, at det er en bestemt gruppe, som bliver tabt. Hun var med på, at udfordringsretten skal ændres, så Århus kan få større distrikter. Søren Aakjærs afsluttende forslag var, at han vil opfordre Børn og Unge-rådmand Jacob Bundsgaard Johansen til at holde en tilsvarende konference med eksperter og hele paletten af byrådspolitikere. Den skulle rådmanden have holdt, da han satte de første 100 dage af til at invitere folk til at komme med forslag. Jette Jensen støttede forslaget. Referent Jo 7

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Borgmesterens Afdeling Byrådsservice. Aarhus Kommune. Den 25. april Svar på Enhedslistens spørgsmål om henviste børn

Borgmesterens Afdeling Byrådsservice. Aarhus Kommune. Den 25. april Svar på Enhedslistens spørgsmål om henviste børn Borgmesterens Afdeling Byrådsservice Den 25. april 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Svar på Enhedslistens spørgsmål om henviste børn Enhedslisten har den 8. april 2014 fremsendt en række spørgsmål omkring

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010 Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Statistikrapport 11. maj 2010 Indholdsfortegnelse 1 Figur- og tabelliste... 2 2 Indledning... 3 3 Henvisning af elever i Århus

Læs mere

Skoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger

Skoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger Skoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger Holstebro Kommune Skoleafdelingen Side 1 of 8 Kære forældre Et nyt skoleår venter forude og som forældre til kommende skolebørn skal I indskrive

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Side: 1. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på dette båndreferat.

Side: 1. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på dette båndreferat. Side: 1 Århus Byråds møde onsdag den 13. april 2011 Forslag fra Enhedslisten De Rød-Grønnes byrådsgruppe til byrådsbeslutning om at sikre sprogscreenede børn fortrinsret til optagelse på modtagerskole

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Social- og integrationsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål AP Vil ministeren

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Velkommen i skole 2011

Velkommen i skole 2011 Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN Århus Kommune Børn og Unge LINKS Denne pjece er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Oversættelserne findes på følgende

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE HVOR GODT LYKKES DET I DAG AT SIKRE UDDANNELSE TIL ALLE? generelt ud til at have stadigt bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Farvel til floskler og fordomme?

Farvel til floskler og fordomme? Farvel til floskler og fordomme? MIKS-konference den 8. oktober 2008 Workshop Erfaringer og fortællinger fra minoritetsboardet Helle Stenum MixConsult Minoritetsboard: succeskriterier Bidrager til at generere

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Notat Modtager(e): Børne- og udvalget Dato: 4. december 2014 Sags nr.: Sagsbehandler: ASC BSU - indskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres

Læs mere

VELKOMMEN I SKOLE 2014

VELKOMMEN I SKOLE 2014 VELKOMMEN I SKOLE 2014 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM SKOLEBESTYRELSE,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. Pkt.nr. 2 Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar 16.30 om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. 555438 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen

Læs mere

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I

Læs mere

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

velkommen i skole 2013

velkommen i skole 2013 velkommen i skole 2013 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem Skolebestyrelse,

Læs mere

indhold 2 Velkommen i skole Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem

indhold 2 Velkommen i skole Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem velkommen i skole 2017 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014 Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014 1. Valg af dirigent. Advokat Lars Stuckert blev valgt som dirigent og bød efterfølgende velkommen. 2. Forslag til vedtægtsændring.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

velkommen i skole 2015

velkommen i skole 2015 velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Velkommen til et nyt skoleår!

Velkommen til et nyt skoleår! Velkommen til et nyt skoleår! August betyder skolestart, og med dette nyhedsbrev vil Skoleafdelingen byde velkommen til alle elever og forældre. Vi er glade for, at I har valgt, at jeres børn skal gå i

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne.

Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den. Ungdomsudvalget (BUU) og repræsentanter fra skolebestyrelserne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningenn Pædagogisk Faglighed NOTAT Opsamling fra dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Skolebestyrelserne den 27. oktober 2015. Tirsdag den 27. oktober

Læs mere

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Indskrivning 2016/17. Aarhus Kommune. Til Skolerne. Børn og Unge. November 2015

Indskrivning 2016/17. Aarhus Kommune. Til Skolerne. Børn og Unge. November 2015 Til Skolerne November 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge Indskrivning 2016/17 Hermed oplysninger om den kommende indskrivning til børnehaveklasse i 2016/2017 Indhold: 1. Tidspunkt for indskrivning side 2

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG"

ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG" Det diskuteres i disse år, om man skal begrænse forældrenes såkaldte "frie skolevalg" for dermed at kunne styre fordelingen af tosprogede

Læs mere

Forventninger. Skåde Skole

Forventninger. Skåde Skole Forventninger Skåde Skole Indledning Hvorfor denne folder Vi tror på: At en god skole er en skole, hvor børnene trives og har lyst til at være. At en god skole er en skole, hvor alle børn indgår i et forpligtende

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse

Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Bilag 2 Initiativbeskrivelser på Børneudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Initiativ Sprog tilegnelse hos

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG

HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns

Læs mere

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil.

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Huong er 5 år, af vietnamesisk herkomst og taler vietnamesisk som sin moders mål. Han går i børnehave, og der lærer han en del dansk, for ingen andre

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7 En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis

Læs mere

Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler

Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler Skolebestyrelsen på Marielyst Skole ønsker, at skolen fortsætter som en selvstændig skole. Det er en veldrevet skole,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Integrationspolitik 2015-2019

Integrationspolitik 2015-2019 Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere