PRIORITERINGSKATALOG BUDGET

Transkript

1 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) A = afventer stillingtagen U = undlader at stemme Center A C V Børne- og Ungeudvalgets indstilling Antal medlemmer Skoler Dagtilbud & Skoler Åbningstid i SFO A A A Dagtilbud & Skoler Øget direkte undervisningstid undervisningstimer* A A A Dagtilbud & Skoler Øget direkte undervisningstid undervisningstimer* A A A Dagtilbud & Skoler Svømmeundervisning, indførelse af alternativ model som i Gentofte A A A Dagtilbud & Skoler Besparelse på Center for Dagtilbud og Skoler, særligt i forhold til skolekonsulenter* A A A Dagtilbud & Skoler Besparelse på Center for Dagtilbud og Skoler, særligt i forhold til skolekonsulenter* Dagtilbud & Skoler Reduktion af åbningstid i SFO** A A A 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Dagtilbud & Skoler Overgang fra børnehave til SFO pr. 1. marts A A A Dagtilbud & Skoler Reduktion af åbningstid i dagtilbud** A A A Dagtilbud & Skoler Tidligere overgang fra vuggestue til børnehave A A A 3.03 Anbringelse og forebyggelse Børn & Familier Besparelse på PPR* A A A Børn & Familier Besparelse på PPR* Børn & Familier Forløb for overvægtige børn A A A Notat: Sprogstimulering af to-sprogede børn - hvad er lovkrav og kan der opnås en Dagtilbud & Skoler besparelse Dagtilbud & Skoler Notat: Er der mulighed for kapacitetstilpasning på dagplejeområdet i Tune, hvis der er ledige pladser? Dagtilbud & Skoler Kan der ske besparelser på midler afsat til profilskoler? Dagtilbud & Skoler Notat: Fælles skoleledelse for flere skoler Budgetbemærkning: Ledelsesmæssig effektivisering af specialklasserækkerne 1

2 Center A C V * Forslagene kan ikke vælges sammen **Forslaget omfatter 2 områder Resultat af udvalgets behandling Mål for prioriteringsrum Samlet for Børne- og Ungeudvalget (mest vidtgående) I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt 2

3 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Center: Center for Dagtilbud og Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Åbningstid i SFO I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,9 Budget ,9 Budget ,9 Budget ,9 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund I dag er det skolebestyrelserne, som bestemmer åbningstiden i de kommunale SFO er. Det betyder, det er forskelligt om SFO en åbner kl. 12 eller 13, da ikke alle elever i indskolingen undervises til kl. 13. Nogle dag er de måske i skole til kl. 12 andre dage til kl. 14. Det giver en uens inddækning af de pædagogiske ressourcer, hvorved der er et rationale, hvis alle SFO er åbner kl. 13. Det er relativt mere udgiftskrævende at have forskellige åbningstider, da der kræver personale i flere åbne tider. Det skal understreges, at det forringer det kommunale serviceniveau, da det betyder færre pædagoger som følge af reduktionen. Det er reelt se rådighedstiden, der er i spil. Målgruppe Børn i SFO erne. Fordele og ulemper Det stiller krav til skemalægningen i skolen om, at indskolingen undervises dagligt fra kl. 8 til min. kl. 13. Omvendt vil det også afhælpe klubberne, som jo også modtager børn i tidsrummet fra kl. 12 til 14. Da undervisningstiden blev udvidet fra kl. 12 til 13 blev der kun indhentet ressourcer svarende til ca. 3 dage af ugens 5 dage det er de resterende midler til råderum, der forslå at tilgå besparelser. Tallene i skemaet er nettotal dvs. fratrukket fripladser og søskende moderation. Afledte konsekvenser Det vil få betydning for de pædagogiske ressourcer.

4 Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres fra 1. januar 2013.

5 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Center: Center for Dagtilbud og Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Øget direkte undervisningstid 687 timer utid hvad bruges af tid på opgaver udover undervisning f.eks. møder? I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,34 Budget ,81 Budget ,81 Budget ,81 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Bruttoarbejdstiden er for en fuldtidsansat 1924 timer på et år. Ferie/søgne-helligdage udgør 244 timer, 6. ferieuge udgør 37 timer i alt 281 timer. Nettoarbejdstiden udgør efter fratræk 1643 timer. Lærernes arbejdstid kan opdeles i følgende elementer opstillet i forhold til det krav, der i skoleåret 2012/13 er stillet til det gennemsnitlige undervisningstimetal; 680 timer: Nettoarbejdstid 1643 timer Undervisning 680 timer Pauser i forb. m uvn. 204 timer (lokalaftale) Individuel tid 375 timer (arbejdstidsaftale, forberedelse og efterbehandling inkl.) Udviklingstid 155 timer (arbejdstidsaftale, tid til udvikling kan ikke anvendes til uv.) Øvrige opgaver 229 timer Ved et gennemsnitligt undervisningstimetal på 680 timer pr. lærer, er der således 229 timer i gennemsnit pr. lærer til øvrige opgaver. Denne tid dækker over alle opgaver, der ikke er afregnet for i ovenstående regnestykke og går til følgende typer af opgaver: o Klasselærerakkord (75 timer pr. klasselærer. Timetallet er overenskomstmæssigt bestemt) o Centrale akkorder (eks. tillidsrepræsentanter, diverse faglige netværk etc.) o Skole/hjem samarbejde o MED-udvalg o Skolebestyrelsesarbejde o Team samarbejde o Pædagogiske Råds møder o Lejrskoler

6 o Bibliotek o Efter- og videreuddannelse o Diverse lokale akkorder (eks. tilsyn med faglokaler, fagudvalg, pædagogiske dage etc.) Fordelingen af tiden til øvrige opgaver er en ledelsesopgave. Af mødetyper kan nævnes: Pædagogiske råds møder, teamsamarbejde, udviklingsgruppemøder, pædagogiske dag(e), møder med andre faggrupper (f.eks. PPR), MED-udvalg, koordinationsmøder. Eksemplerne gælder sikkert for de fleste skoler, men er ikke nødvendigvis dækkende. Øges undervisningstiden, mindsker man tiden til øvrige opgaver. Øges undervisningstiden med 7 timer i gennemsnit pr. lærer fås et gennemsnitligt undervisningstimetal på 687 timer. Det betyder en formindskelse af tiden til øvrige opgaver på 9,1 timer (undervisning + pauser). Det giver en gennemsnitlig tid til øvrige opgaver på 220 timer. I indeværende skoleår har Greve ca. 430 årsværk lærere ansat på folkeskoler og specialskoler. Hvis disse sættes 7 timer op i undervisning giver det et provenu på 100 ugentlige lektioner til en pris à (2012-priser). Et årligt provenu på ca kr. Målgruppe Lærere ansat i Greve Kommune Fordele og ulemper Fordele: Det er muligt at spare på kommunens samlede udgifter til lærerlønsressourcer Ulemper: o Forslaget vil betyde afskedigelse af ca. 4 lærere o Skolerne vil have formindsket tid til at løse en lang række af opgaver, som er knyttet til kerneydelsen. Det være sig efteruddannelse, skole-hjem samarbejde, team-samarbejde, lejrskoler etc. Afledte konsekvenser o Afskedigelse af ca. 4 lærere o Mindre fleksibilitet i skolernes planlægning o Mindre tid til en række områder knyttet til skolens kerneydelse (se beskrivelsen af øvrige opgaver). Opgaver, der er forbundet med kerneydelsen, skal prioriteres på den enkelte skole. Således vil det med forslaget ikke være muligt at holde det samme serviceniveau som for nuværende. Dette både i forhold til den undervisning, der varetages i øvrig tid (eks. lejrskoler og bibliotek), og i forhold til andre aktiviteter, der direkte eller indirekte påvirker elever og forældre (eks. skole/hjem samarbejde, efter- og videreuddannelse). Økonomi og tidsplan Forslaget kan udmøntes fra skoleåret 2013/2014.

7 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Center: Center for Dagtilbud og Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Øget direkte undervisningstid 700 timer utid hvad bruges af tid på opgaver udover undervisning f.eks. møder? I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,97 Budget ,08 Budget ,08 Budget ,08 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Lærernes arbejdstid kan opdeles i følgende elementer opstillet i forhold til det krav, der i skoleåret 2012/13 er stillet til det gennemsnitlige undervisningstimetal; 680 timer: Nettoarbejdstid 1643 timer Undervisning 680 timer Pauser i forb. m uvn. 204 timer (lokalaftale) Individuel tid 375 timer (arbejdstidsaftale, forberedelse og efterbehandling inkl.) Udviklingstid 155 timer (arbejdstidsaftale, tid til udvikling kan ikke anvendes til uv.) Øvrige opgaver 229 timer Ved et gennemsnitligt undervisningstimetal på 680 timer pr. lærer, er der således 229 timer i gennemsnit pr. lærer til øvrige opgaver. Denne tid dækker over alle opgaver, der ikke er afregnet for i ovenstående regnestykke og går til følgende typer af opgaver: o Klasselærerakkord (75 timer pr. klasselærer. Timetallet er overenskomstmæssigt bestemt) o Centrale akkorder (eks. tillidsrepræsentanter, diverse faglige netværk etc.) o Skole/hjem samarbejde o MED-udvalg o Skolebestyrelsesarbejde o Team samarbejde o Pædagogiske Råds møder o Lejrskoler o Bibliotek o Efter- og videreuddannelse

8 o Diverse lokale akkorder (eks. tilsyn med faglokaler, fagudvalg, pædagogiske dage etc.) Fordelingen af tiden til øvrige opgaver er en ledelsesopgave. Af mødetyper kan nævnes: Pædagogiske råds møder, teamsamarbejde, udviklingsgruppemøder, pædagogiske dag(e), møder med andre faggrupper (f.eks. PPR), MED-udvalg, koordinationsmøder. Eksemplerne gælder sikkert for de fleste skoler, men er ikke nødvendigvis dækkende. Øges undervisningstiden, mindsker man tiden til øvrige opgaver. Øges undervisningstiden med 20 timer i gennemsnit pr. lærer fås et gennemsnitligt undervisningstimetal på 700 timer. Det betyder en formindskelse af tiden til øvrige opgaver på 26 timer (undervisning + pauser). Det giver en gennemsnitlig tid til øvrige opgaver på 203 timer. I indeværende skoleår har Greve ca. 430 årsværk lærere ansat på folkeskoler og specialskoler. Hvis disse sættes 20 timer op i undervisning giver det et provenu på 286 ugentlige lektioner til en pris à (2012-priser). Et årligt provenu på ca. 5 mio. kr. Målgruppe Lærere ansat i Greve Kommune Fordele og ulemper Fordele: Det er muligt at spare på kommunens samlede udgifter til lærerlønsressourcer. Ulemper: o Forslaget vil betyde afskedigelse af ca. 11 lærere o Skolerne vil have formindsket tid til at løse rækken af opgaver, som er knyttet til kerneydelsen. Det være sig efteruddannelse, skole-hjem samarbejde, team-samarbejde, lejrskoler etc. Afledte konsekvenser o Afskedigelse af ca. 11 lærere o Mindre fleksibilitet i skolernes planlægning o Mindre tid til en række områder knyttet til skolens kerneydelse (se beskrivelsen af øvrige opgaver). Opgaver, der er forbundet med kerneydelsen, skal prioriteres på den enkelte skole. Således vil det med forslaget ikke være muligt at holde det samme serviceniveau som for nuværende. Dette både i forhold til den undervisning, der varetages i øvrig tid (eks. lejrskoler og bibliotek), og i forhold til andre aktiviteter, der direkte eller indirekte påvirker elever og forældre (eks. skole/hjem samarbejde, efter- og videreuddannelse). Økonomi og tidsplan Forslaget kan implementeres fra skoleåret 2013/2014.

9 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Center: Center for Dagtilbud og Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Indførelse af alternativ model til svømmeundervisning a la Gentofte I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommunes nuværende svømmeundervisning afholdes i 2 ugentlige lektioner for 3. og 4. klasse. Det er uddannede svømmelærere (læreruddannede med svømmelærereksamen), der varetager undervisningen. Et par af lærerne har faste timer i svømmehallen, og skolerne sender selv mindst én uddannet svømmelærer med til to klasser. Denne struktur foreslås erstattet af en ordning a la Gentofte Kommunes. Her er der indgået partnerskab med Gentofte Svømmeklub, som i indeværende skoleår står for svømmeundervisningen med sine svømmeinstruktører. Svømmeundervisningen er henlagt til 2. klassetrin og gennemføres i SFO regi. SFO medarbejdere deltager som undervisningsassistenter. Det har ikke været mulig at undersøge, om elite svømmeklubben i Greve har interesse i en sådan konstruktion. Der vil skulle bruges tid til information, forhandling og evt. kontakt til og besøg i Gentofte for at undersøge om modellen passer til Greve forhold (klub, faciliteter, interesser). Målgruppe Målgruppen er skole/sfo, elitesvømmeforeningen i Greve og elever på 3. klassetrin. I dette forslag afskaffes svømning på 4. klassetrin. Begrundelsen er, at Gentofte i sin model kun udbyder svømning til ét klassetrin (2. klasse). Det foreslås, at svømning tages ud af fagrækken i folkeskolen. Den overgår til et tilbud i SFO erne. Svømmeundervisningen dækkes af instruktører fra svømmeklubben. Medfølgende SFO personale fungerer som assistenter til instruktørerne i svømmeundervisningen, hvor de med deres kendskab til elever og pædagogiske viden er med til at optimere tilbuddet. Ligeledes har de opsynet med eleverne under kørsel, omklædning og badning. Tidspunktet for svømningen vil være som nu, fra godt 8 til ca. 14 altså i det tidsrum, man som regel benytter til skoletid. I skemaet lægges svømning ind som SFO-tid med SFO-personale. Der tildeles én lektion pr. klasse til pædagogtid, mens én lektion tages af samarbejdstiden for skoler og SFO (råderumstiden).

10 Da alle klassetrin skal have faget idræt, får 3. klassetrin tildelt, som nu, én idrætstime om ugen. Som alternativ kan overvejes at henlægge svømmeundervisningen til 2. klassetrin, som man gør i Gentofte. Omstændighederne ved at henlægge svømmeundervisningen på 2. eller 3. klassetrin er næsten ens. Der formodes at være en højere dækningsgrad på 2. klassetrin (høj % tilmeldt SFO), og det formodes at være en fordel at lære svømning tidligt i livet. Et tredje alternativ kunne være, at man henlægger svømmeundervisningen til tidlig SFO-start. Dvs., at børnene lærer svømning i en periode fra februar til juni i et komprimeret forløb med f.eks. to gange svømning pr. uge. Fordele og ulemper Umiddelbart virker det som en fordel, at oprette tilbud om svømmeundervisning i samarbejde mellem SFO og svømmeklub. Det skønnes sandsynligt, at eleverne med svømmeklubinstruktører vil opleve samme fortrolighed med og en glæde ved at bevæge sig i vand, lære at svømme og klare sig selv i vandet, på en måde, som vil være fuldt på højde med det nuværende tilbud. Desuden kan det for nogle blive indgangen til svømmesporten som idræt eller en god motionsform. Forslaget betyder et formelt samarbejde mellem et kommunalt pasningstilbud og en sportsforening. Derfor vil det være ansvarspådragende for svømmeklubben i en grad, som det for nærværende er ukendt, om den vil være interesseret i at påtage sig. Idrætsforeninger er i høj grad baseret på frivillig arbejdskraft. Forslaget betyder færre timer til samarbejdet mellem SFO og skole, idet noget af tiden til svømning foreslås taget af råderumstiden. Øvrige udfordringer kunne være: Der vil være ikke ubetydelige administrative opgaver i forbindelse med planlægningen af skoleåret for svømmeklubben. Der skal dannes hold og ansættes instruktører i koordination med Greve Svømmehal; i driften skal der skaffes vikar ved sygdom. På skolerne vil der være skematekniske udfordringer, fordi svømningen lægges som nu i skoletiden, hvorfor visse skemapositioner tildeles SFO en. Det vil medføre fokus på planlægning af pædagoger og læreres arbejdstid, som helst skal være sammenhængende. Afledte konsekvenser Idet svømningen som fag udgår af folkeskolen, vil det have stillingsmæssige konsekvenser i form af nedgang i antal lærere; ca. 1,8 i årsvirkning. Der skal tages højde for de børn, der ikke er tilmeldt SFO, hvis svømmetilbuddet skal være for alle børn. Derfor foreslås, at SFO en tildeles midler til én lektion pr. klasse, som ved svømmetilbuddet får en højere dækningsgrad, idet også de elever, som ikke er tilmeldt SFO skal have tilbud om svømning. Der vil være mindre tid til rådighed til samarbejdet mellem skole og SFO (råderumstid). Sikkerhed i svømmehallen er vigtigt og det antages at jo yngre børnene er, jo mere opmærksomhed er nødvendig. Derfor er SFO-bemandingens omfang vigtig. I dette forslag er der foreslået to pædagoger pr. klasse (22-27 elever). Økonomi og tidsplan Et løseligt estimat for konstruktionen vil være: kr. i årsvirkning. Der er usikkerhed om timelønnen til svømmeinstruktørerne denne er sat til 150 kr./time. Der regnes med samme udgifter som nu til transport. Den nuværende udgift til skolekørsel inkl. kørsel til svømning er kr. Igangsætning august 2013.

11 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Center: Center for Dagtilbud og Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Besparelse på 1 million kroner på skoleområdet i Center for Dagtilbud og Skoler I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Ændring i % Indhold og baggrund Center for Dagtilbud & Skoler er en sammenlægning af to tidligere selvstændige fagcentre (Center for Dagtilbud og Center for Skoler). Centrene blev sammenlagt til én enhed pr I forbindelse med sammenlægningen blev der gennemført en politisk vedtaget besparelse, som betød en reduktion af medarbejderstaben på to medarbejdere. Ved reduktionen blev der bl.a. afskediget en skolekonsulent. Ved Børne- og Ungeudvalgets første behandling af prioriteringskataloget d. 2. maj 2012 blev administrationen bedt om at komme med forslag til, hvordan der kan spares 1 million kroner på skoleområdet i Center for Dagtilbud & Skoler. På skoleområdet arbejder i alt syv konsulenter med en bred vifte af opgaver. Betegnende for alle er, at opgaverne ikke isolerer sig til et enkelt område, men spreder sig over flere. Ved en besparelse vil det derfor være nødvendigt, at udmøntningen foretages på baggrund af en vurdering at den samlede opgaveportefølje i centeret, og at besparelsen udmøntes administrativt ved centerchefen i samarbejde med direktøren for området. En besparelse på to konsulentstillinger vil medføre en reduktion på 28 % i medarbejderstaben. En reduktion i den størrelsesorden vil betyde, at der fremadrettet skal ske en sortering og prioritering af opgaverne, som sikrer lovbundne skal-opgaver. Reduktionen vil betyde et tab af værdifulde erfaringer og kompetencer på givne fagområder, og dette vil få betydning for det tempo, og den kvalitet, som nogle af opgaverne kan løses med. 1

12 Generelt vil reduktionen få den betydning, at nogle af skolevæsenets store indsatser, eksempelvis implementeringen af den nye skolepolitik, vil få ændrede betingelser for understøtning ude på skolerne. Generelt må der ligeledes forventes et ændret serviceniveau, både i forhold til understøtning af skolerne, det være sig pædagogisk som administrativt, den generelle afrapportering på skoleområdet, samt i serviceringen af det politiske niveau. I udmøntningen af besparelsen vil mulighederne for bl.a. naturlig afgang og en anderledes fordeling af opgaver og ansvar internt i centeret blive undersøgt. Målgruppe Konsulenter på skoleområdet i Center for Dagtilbud & Skoler Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kasse 1 mio.kr.. Ulemper: Forslaget vil betyde en nedjustering på løsningen af udvalgte opgaver og arbejdsområder. Forslaget vil medføre en svækkelse i det samlede kompetenceniveau. Forslaget vil betyde færre muligheder for understøtning af indsatser generelt på skoleområdet. Forslaget vil betyde en svækkelse i den politisk rettede opgaveløsning på Rådhuset. Afledte konsekvenser Afskedigelse af to medarbejdere Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres med halv virkning i Eventuelle opsigelser kan effektueres efter Byrådets vedtagelse af tet i oktober Efterfølgende vil medarbejderne skulle aflønnes i opsigelsesperioden, samt have udbetalt feriepenge ved afgang. Forslaget vil have fuld virkning i overslagsårene. 2

13 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Center: Center for Dagtilbud og Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Besparelse på 2 millioner kroner på skoleområdet i Center for Dagtilbud og Skoler I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Ændring i % Indhold og baggrund Center for Dagtilbud & Skoler er en sammenlægning af to tidligere selvstændige fagcentre (Center for Dagtilbud og Center for Skoler). Centrene blev sammenlagt til én enhed pr I forbindelse med sammenlægningen blev der gennemført en politisk vedtaget besparelse, som betød en reduktion af medarbejderstaben på to medarbejdere. Ved reduktionen blev der bl.a. afskediget en skolekonsulent. Ved Børne- og Ungeudvalgets første behandling af prioriteringskataloget d. 2. maj 2012 blev administrationen bedt om at komme med forslag til, hvordan der kan spares 1 million kroner på skoleområdet i Center for Dagtilbud & Skoler. Ved Børne- og Ungeudvalgets anden behandling d. 6. juni blev administrationen bedt om at belyse konsekvenserne ved en eventuel besparelse på 2 millioner kroner. På skoleområdet arbejder i alt syv konsulenter med en bred vifte af opgaver. Betegnende for alle er, at opgaverne ikke isolerer sig til et enkelt område, men spreder sig over flere. Ved en besparelse vil det derfor være nødvendigt, at udmøntningen foretages på baggrund af en vurdering at den samlede opgaveportefølje i centeret, og at besparelsen udmøntes administrativt ved centerchefen i samarbejde med direktøren for området. En besparelse på to millioner kroner vil medføre afskedigelse af fire konsulenter. Det vil være ensbetydende med en reduktion på 57 % i medarbejderstaben. En reduktion på 57 % vil blandt andet betyde: o At der fremadrettet vil være arbejds- og fagområder, som der ikke længere vil blive arbejdet med på centralt niveau. På andre fagområder vil reduktionen betyde et tab af værdifulde 1

14 erfaringer og kompetencer, og dette vil få betydning for det tempo, og den kvalitet, som opgaverne kan løses med. o o o Fremadrettet skal der ske en sortering og prioritering af opgaverne, som sikrer lovbundne skal-opgaver. Udviklingsopgaver, herunder udfoldelse og implementering af projekter, vil ikke, eller kun i begrænset omfang, kunne udføres. Generelt vil reduktionen få den betydning, at skolevæsenets store indsatser, eksempelvis implementeringen af den nye skolepolitik, vil få ændrede betingelser for understøtning ude på skolerne. Generelt må der ligeledes forventes et markant ændret serviceniveau, både i forhold til understøtning af skolerne, det være sig pædagogisk som administrativt, den generelle afrapportering på skoleområdet, samt i serviceringen af det politiske niveau. I udmøntningen af besparelsen vil mulighederne for bl.a. naturlig afgang, og en anderledes fordeling af opgaver og ansvar internt i centeret, blive undersøgt. Målgruppe Konsulenter på skoleområdet i Center for Dagtilbud & Skoler Fordele og ulemper Fordele: Der tilføres kassen 1 mio. kr. i 2013 og 2 mio.kr. ud i årene. Ulemper: Forslaget vil betyde en afvikling af givne arbejds- og fagområder. Forslaget vil betyde en nedjustering på løsningen af udvalgte opgaver. Forslaget vil medføre en markant svækkelse i det samlede kompetenceniveau. Forslaget vil betyde ringe muligheder for understøtning af indsatser generelt på skoleområdet. Forslaget vil betyde en markant svækkelse i den politisk rettede opgaveløsning på Rådhuset. Afledte konsekvenser Afskedigelse af fire medarbejdere Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres med halv virkning i Eventuelle opsigelser kan effektueres efter Byrådets vedtagelse af tet i oktober Efterfølgende vil medarbejderne skulle aflønnes i opsigelsesperioden, samt have udbetalt feriepenge ved afgang. Forslaget vil have fuld virkning i overslagsårene. 2

15 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 og 3.02 Center: Center for Dagtilbud og Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Reduktion i åbningstiden 15 min. pr. dag i SFO Reduktion i åbningstiden 15 min. pr. dag i dagtilbud I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,6 Budget ,1 Budget ,1 Budget ,1 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Forslaget har til hensigt at reducere åbningstiden med 15 minutter dagligt i Greve Kommunes pasningstilbud, dvs. i vuggestuer, børnehaver, samt SFO. Det vil være op til de enkelte institutioner at vælge, hvordan denne reduktion skal udmøntes. Ved en reduktion af åbningstiden vil der kunne opnås en besparelse i 2013 på 1,4 mio. kr. på SFO og 1,8 mio. kr. på dagtilbudene, i alt 3,2. mio. kr. og med helårsvirkning fra ,9 mio kr. på SFO. Og 2,3 mio kr. på dagtilbudene, i alt 4,1 mio. kr. Der er i beregningerne taget højde for ændringer i forældrebetaling samt ændringer i udgifterne til økonomiske fripladstilskud og søskendetilskud. Bemærk, at der i beregningen er brugt gennemsnitlige enhedspriser til løn til pædagogisk personale, som er baseret på institutionernes lønsummer for Endvidere er de anvendte børnetal og procentsatser på hhv. økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud fra Demografi Det betyder, at den beregnede nettoudgift ved reduktion i åbningstiden er det bedste skøn ud fra de forudsætninger, som kendes i dag. Det er derfor nødvendigt at genberegne forslaget når der foreligger en ny demografiberegning for Budget Målgruppe Målgruppen er alle børn i pasningstilbud i Greve Kommune. Fordele Ulemper Fordele: Der er ingen umiddelbare fordele for børnene forslaget forringer serviceniveauet, da det medfører kortere åbningstid. 1

16 Ulemper: Børnenes pasningstilbud reduceres med 1,25 time ugentligt. Økonomi- og tidsplan Forslaget vil kunne implementeres med delvis virkning fra 2013 grundet personalemæssige varsler. 2

17 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler og 3.02 Dagtilbud Center: Center for Dagtilbud og Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Overflytning fra børnehave til SFO pr.1. marts: - flere udgifter til SFO færre udgifter til 0-6 år I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,7 Budget ,9 Budget ,8 Budget ,9 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Administrationen har beregnet de økonomiske konsekvenser af en tidligere overflytning fra børnehave til SFO fra nuværende 1. maj til 1. marts., svarende til forsøgsordningen for Arenaskolen i foråret Der vil kunne opnås en delvis besparelse i 2013 på 1,5 mio. kr. og fra 2014 på 2 mio kr. ved indførelse af overflytning fra børnehave til SFO pr. 1. marts. I strategien for håndtering af effektiviseringskravet for 2012 peges på et effektiviseringspotentiale på dagtilbudsområdet på 2 mio. kr. fra 2013 og ud i årene. Til opnåelse af dette nævnes bl.a. fremrykket overgang fra børnehave til SFO pr. 1. februar, som er mere vidtgående end dette forslag. Målgruppe Børn der skal begynde i SFO forud for skolestart, samt personale i børnehaver og SFO. Fordele og ulemper Ulemper: Vurderingen af skoleparathed i dagtilbudene foregår i oktober/november måned. Denne praksis vurderes ikke nødvendigvis at skulle ændres grundet tidligere overflytning til SFO, men ikke alle børn er modne til overflytning fra børnehave til SFO tidligere på foråret. Den tidligere overflytning til SFO vil derfor måske kunne påvirke vurderingen af skoleparathed og betyde at antallet af børn med udskudt skolegang øges. 1

18 Såfremt antallet af børn med udskudt skolegang øges vil den beregnede besparelse ved tidligere overflytning fra børnehave til SFO blive mindre. Fordele: Overflytningen fra børnehave til skole kan for nogle børn være en stor omvæltning. Ved en overflytning i god tid inden skolestart får børnene mulighed for at vænne sig til omgivelserne, deres kommende skolekammerater og en del af de voksne, de fremover vil møde i hverdagen. SFO erne modtager på nuværende tidspunkt ekstra økonomiske midler til førskolebørnene, hvilket forudsættes videreført og der er dermed grundlag for at kunne skabe et godt forløb der kan understøtte en god skolestart. Afledte konsekvenser Forslaget vil medføre en omfordeling af de pædagogiske ressourcer, da der skal tilføres ressourcer til SFO erne, og fragå ressourcer fra børnehaverne. Der kan være behov for mindre anlægsinvesteringer til små lokale omforandringer eks. til flere garderober. Tidligere overflytning fra SFO til klub kan blive nødvendigt af kapacitetsmæssige hensyn i SFO`erne. Økonomi og tidsplan Nettobesparelsen i 2013 ved at ændre overflytning fra børnehave til SFO fra 1. maj til 1. marts udgør ca. 1,5 mio. kr., idet forslagets økonomiske virkning først vil have helårsvirkning fra 2014 grundet personalemæssige varsler. I 2014 vil besparelsen udgøre 2 mio. kr. Beregningen er foretaget under den forudsætning at alle børnehaveklasseelever begynder i SFO pr. 1. marts 2013 og ikke som nu 1. maj. Hidtil er overflytning fra børnehave til Strandskolens SFO sket pr. 1. august. I beregningerne er det forudsat at dette ændres svarende til overflytningstidspunkt for kommunens øvrige SFO er. Arenaskolen har i indeværende skoleår haft 1. marts børn som et pilotprojekt der afventes evaluering. Elevtallene for SFO-børnene er fra Skolebørnsprognosen pr. februar 2012, der ligger til grund for Demografi Den tidligere overflytning kan indføres fra 1. marts

19 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.02 Center: Center for Dagtilbud og Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Tidligere overgang fra vuggestue til børnehave I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget ,7 Budget ,3 Budget ,3 Budget ,3 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Børnerådet foreslog på sit møde den 21. maj 2012, at vuggestuebørn kunne overflyttes til børnehave, når de er 2 år og 9 måneder gamle i modsætning til de nuværende 3 år. Den anslåede nettobesparelse ved tidligere overgang fra vuggestue til børnehave anslås at udgøre 2,3 mio. kr. i 2013 og med fuld virkning fra mio.. kr.. Forskellen mellem tildelingen af løn- og driftsrammemidler til et vuggestue- og børnehavebarn udgør netto kr. pr. måned pr. barn. Der er i beregningen brugt gennemsnitlige enhedspriser til løn til pædagogisk personale, som er baseret på institutionernes lønsummer for Endvidere er taksterne og procentsatser på hhv. økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud fra Demografi Det betyder, at den beregnede nettobesparelse ved tidligere overflytning til børnehave er at betragte som det bedste skøn ud fra de forudsætninger, som kendes i dag. Det er derfor nødvendigt at genberegne forslaget, når der foreligger en ny demografiberegning for Budget Målgruppe Børn i indmeldt i Greve Kommunes daginstitutioner og deres forældre. Pædagogisk personale i institutionerne. Fordele og ulemper Fordele: Der er et økonomiske rationale.

20 Ulemper: Det er ikke alle børn, der er modne til en tidligere overflytning. Det kan også medføre et større pres på børnehaverne ift. Kapacitet. Afledte konsekvenser Derudover skal det sikre, at børnehaverne har de fornødne puslefaciliteter til nye mindre børn. Der må derfor påregnes en mindre udgift til etablering. Økonomi og tidsplan Forslaget kan gennemføres med delvis virkning fra 2013 grundet personalemæssige varsler.

21 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Besparelse på PPR på 1 mio. kr I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Ændring i % Indhold og baggrund Nedenfor beskrives hvorledes der vil kunne spares 1 mio kr. på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) enten som reduktion af personalesiden eller udmøntet på specialundervisningsområdet. Besparelse på 1 mio. kr. udmøntet på personalesiden kan ske ved: En nedsættelse af PPR s ressourcer af de fast tilknyttede PPR-medarbejdere til almen dagtilbud og skoler. Dette vil for almenskolerne betyde, at de fast tilknyttede psykologer i gennemsnit vil være på skolen svarende til ca. 2,5 ud af 5 arbejdsdage ugentligt mod aktuelt 3 dage. Ligeledes en reduktion af PPR s betjening af dagtilbud. En nedlæggelse af særlig specialistfunktion vedr. omfattende og komplekse læsevanskeligheder/ordblindhed, samt talblindhed. En reduktion i betjening af Greve Gymnasium, så betjeningen reduceres fra gennemsnitligt 4 timer ugentligt til 2 timer ugentligt. Besparelse på 1 mio. kr. udmøntet på specialundervisning: Der kan udmøntes en besparelse på specialundervisning i dette og de kommende år. Dette kan ske i forlængelse af, at der kun i særdeles begrænset omfang visiteres til udenbys specialtilbud. Besparelsen forventes at skulle ske gradvist fra 2013 og frem og vil være ud over de indsatser der er vedtaget i forbindelse med opfyldelse af sparemål ved omlægningen af inklusionsøkonomien. CVI har i de seneste år haft et særligt fokus på at undlade at visitere til udenbys specialtilbud. Samtidig er der arbejdet for at synliggøre kvaliteten og nærheden ved Greve Kommunes egne 1

22 specialtilbud for forældre til børn, der allerede var visiteret i udenbys specialtilbud og, hvor Greve Kommune har et lignende specialtilbud. I år og de kommende år vil flere børn i udenbys specialtilbud afslutte deres skolegang. Endvidere ændres lovgivningen vedr. Frit Skolevalg. Der forventes således, at færre forældre gør brug af Frit skolevalg. Samtidig ventes denne ny lovgivning at få indflydelse på mulighederne for at hjemtage børn i udenbys specialtilbud. Greve Kommune kan ikke tilbyde specialtilbud til samtlige målgrupper. Målgruppe PPR s personale, familier med børn og unge med særlige behov, personale og ledere i dagtilbud og skoler Fordele og ulemper Hvis besparelse på 1 mio. udmøntes på personalesiden: Forældre, pædagoger, lærere og ledere i almene skoler og dagtilbud vil få mindre grad af tilstedeværelse og tilgængelighed af faglig specialistviden fra fast tilknyttede PPR medarbejdere. Dette vil ske samtidig med, at Dagtilbud og skoler forventes at skulle inkludere flere børn og den direkte støttes tilstedeværelse efterlyses fra både ledere og medarbejdere i almenområdet. Der vil værre færre muligheder for at understøtte lærere, pædagoger og ledelse i tilrettelæggelse af inkluderende læringsmiljøer med risiko for at nogle forløb ikke bliver så optimale, som de kunne. Almenskolernes ressourcecentre og lærere vil ikke have mulighed for at modtage rådgivning og sparring vedr. særlig omfattende og komplekse læse- og matematikvanskeligheder - ordblindhed og talblindhed med risiko for at medarbejdere i almenpraksis ikke oplever, at de bliver klædt på til inklusionsopgaven. Færre unge på Greve Gymnasium med behov for samtaler, vil have mulighed for samtaleforløb. Hvis besparelse på 1 mio. kr. udmøntes på specialundervisning: Børn, der aktuelt modtager et udenbys specialtilbud, men som hjemtages til Greve Kommunes egne specialtilbud, vil opleve et skoleskift som bringer dem tættere på børn i deres egen kommune, men som også kan være belastende. Forældre til disse børn vil muligvis anvende den mere afgrænsede mulighed for Frit skolevalg, hvilket vil påvirke hurtigheden i udmøntningen af besparelsen. Der vil muligvis kunne spares udgifter til kørsel. Dog skal gøres opmærksom på at der allerede er indarbejdet kørselsbesparelser i tet som skal udmøntes. Besparelsen på 1 mio. kr. forventes først fuldt udmøntet i Afledte konsekvenser Hvis besparelse udmøntes på Personalesiden: Børn, forældre, lærere, pædagoger og ledere i almene dagtilbud vil opleve længere ventetid og mindre tilgængelighed til indsatser fra psykolog, talehørerlærer og andre specialister til børn med særlige behov. Børn med omfattende ordblindhed/talblindhed vil ikke modtage specialistudredning af behov. Indsatser til disse børn vil således ikke målrettes deres komplekse vanskeligheder. Indsatsen styrker de lokale indsatser i almenskolen således, at flere børn kan modtage tilbud her 2

23 Greve Gymnasium vil have færre muligheder for at tilbyde samtaleforløb til unge, der ses sårbare i deres ungdomsuddannelse. Hvis besparelse udmøntes på specialundervisning: Flere børn end hidtil forudsat i inklusionsprocessen, som før blev tilbudt skoletilbud udenfor Greve Kommune, tilbydes et lokalt skoletilbud i specialtilbud, der tilgodeser børnenes behov. Dette forventes at give en mindreudgift. Økonomi og tidsplan Besparelse udmøntet på Personalesiden: 2,5 PPR-medarbejdere = 1 mio. med helårsvirkning fra Med beslutning ved vedtagelsen kan der iværksættes en opsigelsesproces af medarbejdere. Besparelsen kan derfor realiseres med ½ virkning i Besparelse udmøntet på specialundervisning inkl. udgifter til kørsel: 2013: 0,500 kr. 2014: 1,000 kr. Supplerende information til forslag om besparelse på PPR Der er i Greve Kommune sat en fælles kurs for inklusion på Børne- og Ungeområdet. Det samlede område arbejder derfor målrettet med styrket inklusion således, at målsætningen om et fald i antallet af børn i specialtilbud fra 5,3 % i 2011 til 3 % i 2014 nås. Det er i 2011 lykkedes at vende udviklingen. De voksne omkring børnene er afgørende for at skabe inkluderende læringsmiljøer. PPR har derfor omlagt sine indsatser således, at styrkelsen af de voksnes kompetencer er i centrum. Indsatserne retter sig derfor især mod pædagoger, lærere og forældre. PPR har styrket opgaveløsningen og ressourcerne i de almene skoler og dagtilbud i takt med øget inklusion. Dette betyder, at PPR aktuelt betjener almenområdet og specialområdet i forholdet ca. 80 % til almenområdet og 20 % til specialområdet. Eksempelvis er de fast tilknyttede psykologer på almenskolerne i gennemsnit svarende til ca. 3 ud af 5 arbejdsdage ugentligt på skolen - gradueret efter skolens størrelse. Prioritering af PPR s opgaver og indsatser sker i et tæt samarbejde med den lokale dagtilbudseller skoleleder. Der aftales lokalt en generel prioritering af supervision, observation, rådgivning, undersøgelser mv. Ligesom der lokalt aftales, hvilke enkeltbørn, grupper eller klasser, der skal være en særlig indsats omkring. PPR s psykologer og talehørelærere er fast tilknyttede de enkelte dagtilbud og skoler, og er således en tæt, kendt og kontinuerlig samarbejdsrelation og sparringspartner for leder, pædagoger og lærere. PPR-medarbejderne indgår i tæt dialog vedr. overvejelser om visitation, etablering af inkluderende læringsmiljøer, inklusionsforløb fra specialtilbud mv. Samtidig har PPR siden 2010 udviklet indsatser, der giver Dagtilbud og skoler nem tilgængelighed til indsatser, der inddrager andre specialister fra PPR end de fast tilknyttede fagpersoner. Det således primært det personalemæssige og faglige ansvar samt udvikling, der er samlet centralt i PPR. Eksempler på PPR s omlagte indsatser: 3

24 Inddragelse og dialog med forældre om at medvirke til at skabe inkluderende fællesskaber blandt børnene er essentielt. PPR s omlagte indsatser har derfor fokus på forældre. Eksempelvis tilbydes forældre til børn præget af ADHD/autisme el.lign. kompetenceforløb med viden og konkrete redskaber, samt rådgivning, der styrker forældrene i at understøtte deres barns udvikling hjemme og i at indgå i lærende fællesskaber i dagtilbud eller skole. Alle Dagtilbud tilbydes etablering af egen sprogstimulerende gruppe. Talehørerlærer bidrager med forberedelse og tilrettelæggelse sammen med pædagoger i det enkelte dagtilbud, og arbejder sammen med pædagogerne om børnegruppen med sprogstimulerende lege, øvelser, materialer og struktur. Pædagogerne arbejder således med konkrete opgaver, og får viden og redskaber til selv at videreføre den sprogstimulerende gruppe, samt styrkes i tilrettelæggelsen af det almene pædagogiske læringsmiljø. Pædagoger kan bestille dette direkte hos PPR efter aftale med leder, og der kræves ingen indstilling af børn for at modtage denne indsats. Sproglig udvikling ses som afgørende for børns mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og skaber forudsætning for at indgå i læringsmiljøer. For alle skoler/sfo og dagtilbud, der ønsker viden og pædagogiske redskaber i forhold til konkrete børn med ADHD/autisme eller lign. kan pædagoger og lærere bestille Temapakke med viden om børns forudsætninger, samt konkrete handlemuligheder, der skaber trivsel og udvikling i gruppen eller klassen. Der gives endvidere rådgivning og supervision. Fokus er at udvikling af læringsmiljøet og børnenes lærende fællesskaber. Lærere og pædagoger kan bestille dette direkte hos PPR efter aftale med leder, og der kræves ingen indstilling af børn for at modtage denne indsats. PPR s omlagte indsatser styrker således de voksne omkring børnene til at skabe inkluderende læringsmiljøer. En konkret og praksisnær indsats, der både understøtter her og nu, men også styrker lærere og pædagogers generelle inkluderende praksis i hverdagen. I fagbladet Folkeskolen i marts 2012 citeres lærer fra landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om inklusion: "Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med eleverne. Jeg forstår ikke deres måde at handle på". Netop dette har været et centralt omdrejningspunkt i omlægningen af PPR s indsatser, og PPR er på forkant med de aktuelle anbefalinger fra bl.a. Undervisningsministeriet. PPR anvender samtidig en mindre del af ressourcerne i specialområdet, og har endvidere et styrket fokus på, at ressourcerne i specialtilbuddene også anvendes til at understøtte inklusion af børn, der udsluses fra specialtilbud til almentilbud. Ved et inklusionsforløb bidrager PPR aktivt med at forberede fx lærere i almenskolen med viden, redskaber og tilrettelæggelse af det inkluderende forløb. PPR sikrer fortsat med specialistviden til Greve kommunes specialtilbud. PPR er i gang med at udmønte Byrådets vedtagne tilpasninger af lønsum i form af fremtidens PPR, fusionsbesparelse, reduktion af sygefravær og lønsumsbesparelse afledt af kommunebenchmark af kommunens generelle lønniveauer. Disse tiltag reducerer aktiviteten med 1,6 mio. kr. i 2013 og 1,7 fra årene herefter. Det vil ikke være forsvarligt at nedsætte PPR s indsats i specialtilbud yderligere, idet der samtidig med den nuværende nedsættelse af PPR s ressourcer til specialtilbud mærkes, at der kun i særdeles begrænset omfang visiteres børn til udenbys specialtilbud, og at børnene i specialtilbud er præget af større grad af forskellighed og stigende vanskeligheder. En nedsættelse af PPR s ressourcer til specialtilbud vil kunne betyde, at kvaliteten og opgaverne i specialtilbuddene berøres og, at nedgangen i visitation til udenbys specialtilbud ikke kan fastholdes og at antallet af forældreklager vil stige. 4

25 Ændringsforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Center: Center for Børn & Familier Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Besparelse på PPR på 2 mio. kr. (helårsvirkning) I alt Alle beløb er i kr. (2013-priser) Forslagets konsekvenser: PPR sekretariat i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Specialundervisning i kr. (2013-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Budget Ændring i % Budget Budget Budget Budget OBS: Kørsel har været i udbud. Der skal hentes besparelser i forbindelse med den udbudte kørsel. Disse skal forlods hentes ud af blandt andet specialundervisningstet der styres af PPR. Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Sammenligning af ECO nøgletal for regnskab 2011 viser, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Greve kommune anvender færre udgifter til PPR (1.547 kr. pr årig) end gennemsnittet i region Sjælland (1.724 kr.), region Hovedstaden (2.106 kr.) og landsgennemsnittet (1.617 kr.). ECO Nøgletal for regnskab 2011 ved specialundervisning (kommunale specialskoler) viser, at Greve kommune anvender færre udgifter til specialundervisning (7.528 kr. pr årig) end gennemsnittet i region Sjælland (8.941 kr.), region Hovedstaden (8.561 kr.) og lige over landsgennemsnittet (6.977 kr.). Nedenfor beskrives hvorledes der vil kunne spares 2 mio. kr. på PPR s ter (helårsvirkning): 1 mio. kr. på personalesiden og 1 mio. på specialundervisning. Besparelse på 1 mio. kr. udmøntet på personalesiden kan ske ved: 1

26 En nedsættelse af PPR s ressourcer af de fast tilknyttede PPR-medarbejdere til almene dagtilbud og skoler. Dette vil for almenskolerne betyde, at de fast tilknyttede psykologer gennemsnitligt vil være på skolen svarende til ca. 2,5 ud af 5 arbejdsdage ugentligt mod aktuelt 3 dage; gradueret efter skolens størrelse. Ligeledes en reduktion af PPR s betjening af dagtilbud. En nedlæggelse af særlig specialistfunktion vedr. omfattende og komplekse læsevanskeligheder/ordblindhed, samt talblindhed. En reduktion i betjening af Greve Gymnasium, så betjeningen reduceres fra gennemsnitligt 4 timer ugentligt til 2 timer ugentligt. Besparelse på 1 mio. kr. udmøntet på specialundervisning: Der kan udmøntes en besparelse på specialundervisning i dette og de kommende år. Dette kan ske i forlængelse af, at der kun i særdeles begrænset omfang visiteres til udenbys specialtilbud. Besparelsen forventes at skulle ske gradvist fra 2013 og frem og vil være ud over de indsatser der er vedtaget i forbindelse med opfyldelse af sparemål ved omlægningen af inklusionsøkonomien. CVI har i de seneste år haft et særligt fokus på at undlade at visitere til udenbys specialtilbud. Samtidig er der arbejdet for at synliggøre kvaliteten og nærheden ved Greve Kommunes egne specialtilbud for forældre til børn, der allerede var visiteret i udenbys specialtilbud og, hvor Greve Kommune nu har et lignende specialtilbud. I år og de kommende år vil flere børn i udenbys specialtilbud afslutte deres skolegang. Greve Kommune kan ikke tilbyde specialtilbud til samtlige målgrupper. Målgruppe PPR s personale, familier med børn og unge med særlige behov, personale og ledere i dagtilbud og skoler Fordele og ulemper Besparelse på 1 mio. udmøntes på personalesiden: Forældre, pædagoger, lærere og ledere i almene skoler og dagtilbud vil få mindre grad af tilstedeværelse og tilgængelighed af faglig specialistviden fra fast tilknyttede PPR medarbejdere. Dette vil ske samtidig med, at dagtilbud og skoler forventes at skulle inkludere flere børn og den tætte tilstedeværelse til fx observation, konkrete redskaber og sparring, efterlyses fra både ledere og medarbejdere i almenområdet. Der vil værre færre muligheder for at understøtte lærere, pædagoger og ledelse i tilrettelæggelse af inkluderende læringsmiljøer med risiko for at nogle forløb ikke bliver så optimale, som de kunne. Almenskolernes ressourcecentre og lærere vil ikke have mulighed for at modtage rådgivning og sparring vedr. særlig omfattende og komplekse læse- og matematikvanskeligheder - ordblindhed og talblindhed, med risiko for at medarbejdere i almenpraksis ikke oplever, at de bliver klædt på til inklusionsopgaven. Færre unge på Greve Gymnasium med behov for samtaler, vil have mulighed for samtaleforløb. Besparelse på 1 mio. kr. udmøntes på specialundervisning: 2