Mildere syn på løgn og socialt bedrageri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mildere syn på løgn og socialt bedrageri"

Transkript

1 Nyt fra Februar 2011 Mildere syn på løgn og socialt bedrageri Visse former for lov- og normbrud er mere acceptable blandt danskerne i dag, end de var for ti år siden. Det gælder fx i forhold til at lyve til egen fordel eller modtage sociale ydelser, man ikke er berettiget til. Det viser en ny undersøgelse om danskernes lovmoral, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført i samarbejde med Jørgen Goul Andersen, professor ved Aarhus Universitet. I undersøgelsen er et repræsentativt udsnit af befolkningen i alt personer blevet spurgt om, hvad de mener om en lang række overtrædelser af love og normer for almindelig god opførsel. På en skala fra 1 til 10 har de taget stilling til, hvor acceptabel en overtrædelse er, hvor 1 svarer til ingen accept overhovedet, mens 10 betyder, at handlingen er fuldt acceptabel. Helt generelt er billedet, at man i dag er lige så moralske som for ti år siden. Men der er altså områder, hvor fordømmelsen af lovbrud er blevet mindre. Det gælder som nævnt socialt bedrageri. Det er ikke noget, befolkningen går ind for, men fordømmelsen er i dag mindre, end den var for ti år siden. Ifølge Jørgen Goul Andersen er et skred i forhold til netop socialt bedrageri overraskende: Det offentlige har de seneste ti år lagt meget vægt på pligter, moral og kontrol inden for social- og arbejdsmarkedslovgivningen. Umiddelbart ville man forvente, at det havde en afsmittende effekt på befolkningens holdning. Altså, at vi var blevet mere fordømmende. Men det er ikke sket. Tværtimod. Skattesnyd på vej ud På ét væsentligt område er befolkningens holdning dog blevet mere striks: Skattesnyd. Det har man ikke så meget til overs for, som man havde for ti år siden. Engang var skattesnyd en slags folkesport. Men sådan er det ikke mere. Nu er det nærmest en elitesport. De seneste år er Danskernes holdning til lov- og moralbrud, 2000 og ,0 (1) ingen accept (10) høj grad af accept 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 Lyve til egen fordel Modtage sociale ydelser det blevet langt sværere for den enkelte at snyde med selvangivelsen. SKAT ved det hele på forhånd, så der er ikke så meget, den enkelte kan snyde med. Dette kan i høj grad have påvirket holdningen til skattesnyd, siger Jørgen Goul Andersen. Undersøgelsen viser også, at folks alder er afgørende for, hvilken holdning de har til løgn, snyd og bedrag. Spørgsmålene i Figur 1 kan sammenlignes med Forskningsenhedens første undersøgelse i 1997 og Den Danske Værdiundersøgelse 1981 og Målingerne viste dengang som nu, at de unge var hyppige normbrydere. I 1997 kunne tallene tyde på, at der var tale om en generationsforskel, hvor det var tvivlsomt, om de yngre generationer ville tilpasse sig gældende normer, efterhånden som de blev ældre. Med den nye undersøgelse hvor samme generationer nu er blevet mellem 45 og 60 år står det klart, at lovmoralen i høj grad er kommet til at ligne tidligere generationers Snyde i skat Figur 1 Holdningen til en række lov- og normbrud er blevet mere lempelig de seneste ti år. På ét område er holdningen dog blevet hårdere: Skattesnyd er i dag mindre accepteret end tidligere. Indhold> Side 2

2 Indhold Stor accept af love og normer Danskerne slutter i høj grad op om de love og normer, som regulerer samfundet. Moralen i dag er nogenlunde lige så striks som i 1990 erne. Men over de sidste 30 år spores der en svagt faldende lovmoral side 3 Forskelle i moral udjævnes med alderen Unge af i dag har en mindre striks holdning til moral end andre. Men forskellene vil sandsynligvis udjævnes, efterhånden som de bliver ældre. Det var, hvad der skete for deres forældre side 5 Børn af 1970 erne har radikalt ændret holdning til forsikringssvindel Danskerne accepterer i mindre grad end tidligere forsikringssnyd. Holdningsskiftet er sket i alle aldersgrupper, men især blandt unge født i 1970 erne er skiftet markant side 6 Nej, det er ikke ok at snyde i skat Danskernes skattemoral er de senere år blevet markant mere striks, end den har været tidligere. Skattesnyd er ikke ok, synes langt de fleste side 8 Mildere bedømmelse af socialt bedrageri Befolkningens moralske dom over mennesker, der begår socialt bedrageri, er i dag mildere, end den har været på noget andet tidspunkt de seneste 30 år..... side 9 Piratkopiering er bredt accepteret Syv ud af ti danskere mener, at det i en eller anden udstrækning er i orden at kopiere musik og film uden at betale for det. Men kun så længe det er til eget brug side 11 Love opdrager befolkningen Det kan godt være, at befolkningen er skeptisk over for visse love og regler i begyndelsen, men med tiden ændrer holdningen sig. Hvad man i starten tager afstand fra, tilslutter man sig siden side 12 Borgerne og lovene Jørgen Goul Andersen Syddansk Universitetsforlag, 130 sider, 125 kr. ISBN Staten kan påvirke holdninger Det er hverken ulovligt at fråse med energien, spise usundt eller at undlade motion. Alligevel har mange danskere i forhold til disse spørgsmål holdninger, der flugter kampagner, som staten fra tid til anden står bag side 13 Kun en tredjedel tager konsekvent afstand fra forsikringssvindel En tredjedel af befolkningen tager konsekvent afstand fra enhver form for forsikringssvindel. Resten mener, at man i visse situationer måske godt kan bøje reglerne side 14 Kvinder har højere moral end mænd Kvinder er hårdere i bedømmelsen end mænd i forhold til alle mulige forskellige overtrædelser af lov og moral side 15 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar 2011

3 Stor accept af love og normer! Er det ok at modtage sociale ydelser, man ikke har krav på? Er det acceptabelt at glemme at købe billet til offentlig transport? Og må man lyve til egen fordel? Disse og en lang række andre spørgsmål om holdninger til lov og moral er i en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed blevet stillet til et repræsentativt udsnit af befolkningen i starten af Resultatet af undersøgelsen holdes op mod tidligere sammenlignelige undersøgelser, der viste, at befolkningen op gennem 1980 erne og 1990 erne i stigende grad accepterede lov- og moralbrud. Den nye undersøgelse viser, at samlet set er moralen i dag måske nok bedre end i Men set over en længere periode er der tale om en faldende moral. I virkeligheden dækker billedet over to modsatrettede tendenser. Når det drejer sig om holdningen til skatte- og forsikringssnyd, er befolkningen blevet mere moralske i det nye årtusinde. I 2010 er danskerne markant mere fordømmende over for disse typer af snyd, end de var for bare ti år siden. Dette skal imidlertid holdes op mod en langsigtet faldende moral på en række andre områder, som hvorvidt det er ok at lyve til egen fordel, købe hælervarer, beholde fundne penge, lave socialt bedrageri ol. Efter årtusindskiftet udligner disse to tendenser hinanden, og vi får det nævnte samlede billede af en nogenlunde uændret moral de sidste år. I undersøgelsen er de interviewede blandt andet blevet bedt om at tage stilling til otte forskellige moralske spørgsmål, som for eksempel om det er acceptabelt at købe tyvekoster, at stjæle en bil og beholde fundne penge. De har svaret på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at man slet ikke kan acceptere handlingen, mens man med et 10- tal markerer, at man finder handlingen helt ok. I gennemsnit ligger besvarelserne i 2010 på 1,8. At tallet ligger så tæt på 1 og ikke på 10 er et udtryk for, at befolkningen kun i meget lille grad accepterer brud på landets love og etablerede normer. Accepten af otte udvalgte handlinger 2,0 (1) ingen accept (10) høj grad af accept 1,5 1, De samme otte spørgsmål er blevet stillet ved en række undersøgelser over en periode på 30 år. Det er dermed muligt at vurdere, om det er gået frem eller tilbage med danskernes moral i løbet af perioden. Som det fremgår af figur 2, lå gennemsnittet for spørgsmålene på 1,6 i 1981, 1,7 i 1990 og 2,0 i I perioden fra 1981 til 1997 gik udviklingen altså i retning af større accept af lovovertrædelser og normbrud. De nye tal fra 2010 viser, at udviklingen er stabiliseret, som også en måling i 2000 tydede på. Bedre skattemoral Udviklingen er som nævnt ikke entydig. Som det fremgår af tabel 1, er holdningen til brugstyveri af biler blevet lidt mere afslappet. Det samme er sket med holdningen til socialt bedrageri, billetsnyd i bussen, køb af hælervarer, løgn til egen fordel og at beholde penge, man finder på Figur 2 Anm. et udsnit af befolkningen er i en periode over 30 år blevet bedt om tage stilling til otte forskellige moralske spørgsmål (se tabel 1. s. 4) ved at bruge en skala fra 1 til 10. Figuren viser den gennemsnitlige score for de otte spørgsmål. Fra 1981 til 1997 ændrede danskernes holdning sig i retning af større accept af lovovertrædelser. I de seneste ti år er accepten faldet igen. Men stadig viser den samlede udvikling en tendens til faldende moral. Hvis befolkningens holdning til skattesnyd tages ud, bliver den stigende trend endnu tydeligere. Dvs. at på andre områder end holdningen til skattesnyd (og forsikringssvindel) er der en tendens til faldende moral over de sidste 30 år. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar

4 Accept af otte forskellige handlinger gaden, og det at løbe fra en bule ved en parkering. På disse områder er normerne tilsyneladende blevet løsere de sidste 30 år. Dog ikke isoleret set siden Derimod er normerne blevet styrket de sidste 30 år i forhold til navnlig skattesnyd. I de seneste år er moralen også blevet styrket i forhold til forsikringssvindel og spirituskørsel. Men især danskernes skattemoral er årsagen til, at der samlet set er sket en forbedring siden Dengang vurderede befolkningen dette spørgsmål til 2,5. I dag er accepten faldet til 1,8. Her er der ikke blot tale om, at udviklingen er stabiliseret i løbet af de 13 år. Faktisk er skattemoralen bedre i dag, end den har været i de sidste 30 år. Strengere syn på spritkørsel og forsikringssnyd Ovenfor er gennemsnitsbesvarelsen brugt til at vurdere den generelle holdning til et spørgsmål. Alternativt kan man fokusere på, hvor mange der giver et svar på skalaen fra 2 til 10 på et spørgsmål. Hvis man svarer andet end 1, tilkendegiver man, at man i en eller anden udstrækning er parat til at gradbøje sin holdning til spørgsmålet. Man misbilliger nok handlingen, men TAbel 1 i hvilken grad accepterer du følgende handlinger? At tage og køre en bil, der tilhører en anden 1,1 1,1 1,1 1,1 1,2 Købe tyvekoster 1,2 1,3 1,4 1,3 1,3 undlade at oplyse om parkeringsskade 1,4 1,4 1,4 1,3 1,5 Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på 1,3 1,5 1,5 1,3 1,7 undlade at købe billet til offentlig transport 1,6 1,7 1,9 1,7 1,9 snyde i skat, såfremt man har muligheden 2,4 2,4 2,5 2,2 1,8 lyve til egen fordel 2,0 2,1 2,8 2,4 2,7 beholde fundne penge 1,9 2,2 3,1 2,5 2,6 gennemsnit 1,6 1,7 2,0 1,7 1,8 Anm. et udsnit af befolkningen er hen over en periode på 30 år blevet bedt om tage stilling til otte forskellige moralske spørgsmål ved at bruge en skala fra 1 til 10. Tabellen viser den gennemsnitlige score for de otte spørgsmål. Danskernes moral bevæger sig i forskellige retninger. Over de sidste 30 år er moralen blevet svækket for de fleste områder, men ikke med hensyn til om det er acceptabelt at snyde i skat. Der er også tale om en styrket moral på andre områder, som dog ikke er målt så langt tilbage, og derfor ikke er med i tabellen. er åben for visse undtagelser eller ser det ikke som så slemt. Også med denne opgørelse genfinder man udviklingen i retning af en mere restriktiv moral på nogle punkter. Det gælder blandt andet spørgsmålene om forsikringssvindel og spirituskørsel. Begge dele er der spurgt til i undersøgelserne fra 1997, 2000 og I 1997 mente 23 pct. af danskerne, at kørsel i let spirituspåvirket tilstand ikke var helt uacceptabelt. Det tal var i 2010 faldet til 16 pct. Tilsvarende mente 49 pct. tilbage i 1997, at en mild form for forsikringssvindel i en eller anden grad kan accepteres. Det tal var i 2010 faldet til 40 pct. Der er altså i forhold til disse spørgsmål i dag flere, der er konsekvent afvisende, end der var for 13 år siden. Graden af accept det er nogenlunde ok, dog med større eller mindre forbehold det er delvist ok, men heller ikke mere det er ikke ok, men der kan være undtagelser/ ikke helt slemt ingen accept Rockwool Fondens Forskningsenhed har spurgt et udsnit af befolkningen om, i hvilken grad de accepterer forskellige handlinger på en skala fra 1 til 10. På skalaen betyder 1, at man slet ikke accepterer handlingen og 10, at man i høj grad accepterer handlingen. Svar mellem de to yderkategorier repræsenterer forskellige grader af accept. I bunden af skalaen mener man, at handlingen er uacceptabel, men at der kan være undtagelser, eller at det i hvert fald ikke er helt så slemt som de værste overtrædelser. I toppen af skalaen mener man overvejende, at handlingen er acceptabel, men med større eller mindre forbehold, som man nærmer sig midten. På midten (5-6) er der delvis accept, men man ville næppe prale med det over for ukendte, hvis man udførte handlingen. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar 2011

5 Forskelle i moral udjævnes med alderen Unge af i dag har en mindre striks holdning til moral i forhold til de, der er ældre. Det viser undersøgelsen af befolkningens holdning til lov og moral. Billedet er ganske entydigt: De unge ser simpelthen mere stort på love og moralbegreber end andre, og de er mere villige til at acceptere, at samfundets regler gradbøjes. Men før forargelsen over nutidens ungdom får helt frit løb, er der dog et par forhold, man lige skal holde sig for øje. Det første er, at sådan har det altid været. Det gjorde sig fx også gældende, da nutidens forældre for år siden selv var unge. Lige så længe man har målt befolkningens holdning, har billedet været det samme. Som det fremgår af figur 3, har lav alder lige så længe der har været målt være forbundet med (relativ) lav moral, mens høj alder er forbundet med (relativ) høj moral. I den nye undersøgelse måles moralen, ligesom tidligere, på en skala fra 1 til 10. Med en markering af 1 udtrykker man, at en overtrædelse af en lov eller et moralbegreb er aldeles uacceptabel, mens 10 betyder, at man fuldt ud slutter op om en overtrædelse. Eller med andre ord: Jo højere score, jo mindre respekt for love og normer. Det kan være, at man synes, at det er ok at lyve til egen fordel, at man finder det acceptabelt at glemme at stemple klippekortet i toget, at man godt kunne finde på at købe en enkelt tyvekost, eller at man mener, det er ok at løbe fra en parkeringsskade. Figur 3 illustrerer også et tilsyneladende andet forhold: For alle aldersgrupper gælder det, at de senere målinger ligger på et højere mindre støtte til love og normer niveau, end de tidligere målinger. I forhold til den iagttagelse kan det være passende at tale om et vist generelt skred i befolkningens opbakning bag love og normer. Selv om kurven for 1997 ligger højst, så ligger kurven for 2010 stadig klart over kurven for 1981 for alle aldersgrupperne. Ligner hinanden med alderen Sæderne forfalder dog ikke mere, end at de forskellige generationer kommer til at ligne hinanden, efterhånden som de bli- Lovmoral fordelt på aldersintervaller 3,5 (1) ingen accept (10) høj grad af accept 3,0 2,5 2,0 1,5 1, årige årige årige årige årige Figur 3 note: de angivne aldersgrupper er tilnærmede, idet alder er opgjort efter fødselsårgange. i 1997-målingen er aldersintervallerne yderligere tilnærmede: de, der er angivet til at være år, er ved denne måling årige. På tilsvarende vis er de andre aldersintervaller forskudte. Ved alle målinger har der været en tæt sammenhæng mellem alder og holdninger til, at lov og moral skal overholdes. Jo yngre man er, jo mindre striks en holdning har man til lov og moral. Seks generationers lovmoral, ,5 (1) ingen accept (10) høj grad af accept 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Som årige Som årige Figur 4 note: de angivne aldersgrupper er tilnærmede, idet alder er opgjort efter fødselsårgange. i 1997-målingen er aldersintervallerne yderligere tilnærmede: de, der er angivet til at være år, er ved denne måling årige. På tilsvarende vis er de andre aldersintervaller forskudte. Som årige Som årige Som årige Efterhånden som de forskellige generationer bliver ældre, kommer de til at ligne hinanden. Når de runder midten af 40 erne, ligner deres lov- og normmoral hinandens, uanset hvilke holdninger de tidligere har haft Født i Født i Født i Født i Født i Født i Som årige Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar

6 ver ældre. Det har vist sig ved de hidtidige målinger, og der er i forhold til nutidens ungdom ingen grund til at forvente, at billedet vil være et andet, når de som ældre igen bliver målt om 10, 20 eller 30 år. Det fremgår af figur 4, hvordan de forskellige generationer har svaret, da de var i et bestemt aldersinterval. Det viser sig, at de generationer, der i dag er yngst, ser ud til at være dem, som startede ud med den mindst strikse moral. Men samtidig står det klart, at de yngre generationer med tiden kommer til at ligne de ældre. Jo højere (jo større accept af lov- og normbrud) de starter, jo kraftigere falder de sidenhen. De bliver ikke på det høje niveau. Højt startpunkt er forbundet med kraftig hældning på figuren. Kurverne peger alle i den samme retning og ser ud til at ville ende i stort set samme punkt. Eller med andre ord: De hidtidige undersøgelser tyder på, at eventuelle forskelle i moral generationerne imellem udjævnes, når bare generationen bliver gammel nok. Når man runder midten af 40 erne, er den ene generation i forhold til moral næsten ikke til at kende fra den anden. Børn af 1970 erne har radikalt ændret holdning til forsikringssvindel Accept af forsikringssnyd 4,5 (1) ingen accept (10) høj grad af accept 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Figur 5 Anm. befolkningen er blevet spurgt om, på en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad den accepterer forskellige former for forsikringssvindel. 1 = ingen accept. 10 = høj grad af accept. Godt nyt for forsikringsselskaberne: Danskerne accepterer i mindre grad end tidligere forsikringssnyd. Holdningsskiftet er sket i alle aldersgrupper, men især blandt unge født i 1970 erne er skiftet markant. Det viser en måling af befolkningens holdning til, om det er ok at fifle, når man anmelder en skade til sit forsikringsselskab. De adspurgte markerer deres accept af år år Der er sket et stort holdningsskift til forsikringssvindel blandt dem, som var i 20 erne i 1997, og i dag er i 30 erne. en overtrædelse af reglerne på en skala fra 1 til er udtryk for ingen accept og 10 udtryk for høj grad af accept. Tilbage i 1997 svarede de unge i gennemsnit 4, når de blev spurgt, om det var acceptabelt at skrive lidt ekstra på forsikringsanmeldelsen efter et indbrud. Resultatet dengang kunne give anledning til nogen bekymring. For hvis de unge tog denne holdning med sig i bagagen, når de blev ældre, ville der være risiko for et langt større misbrug af forsikringspolicer i fremtiden. Men de nye målinger fra 2010 viser, at denne generationseffekt ikke er slået igennem. De unge, der blev født i løbet af 1970 erne, er i mellemtiden kommet op i trediverne, og de har ændret holdning. I 2010 er gennemsnitsscoren for de årige faldet til 2,2. Denne gruppe rummer stort set den samme generation, som var år i Ændringen i holdning fra 4 til 2,2 er radikal. Den viser, at halvfjerdserårgangen i løbet af de 13 år har fået en markant anderledes moral i forhold til forsikringssvindel. Uanset om de så har været mere tolerante over for brud på love og normer, da de var i tyverne, så er de i dag, hvor de er i trediverne, og er blevet fædre og mødre, meget strikse i deres tilslutning til, at man skal overholde landets love. Har overhalet tressernes børn I sig selv er det ikke overraskende, at børn af 1970 erne er blevet mere lovlydige i 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar 2011

7 takt med, at de bliver ældre. Det fænomen ses hos alle årgange. Men det overraskende er, hvor hurtigt udviklingen er sket. Det store spring betyder, at halvfjerdserårgangen faktisk har overhalet den ti år ældre tresserårgang indenom. Det kan man se, hvis man sammenligner de, der i dag er i 30 erne, med dem, der havde samme alder i Altså mennesker født i henholdsvis 1970 erne og 1960 erne. Hvor 70 erne nu giver forsikringsspørgsmålet en score på 2,2, gav den lidt ældre gruppe fra 60 erne en score på 3,2, da de blev spurgt i Faktisk har den moralske vækkelse, om man så må sige, hos halvfjerdserårgangen været så brat, at de i dag er lige så sømmelige i forsikringsspørgsmålet, som årgangen fra 1960 erne er i dag. Det er de til trods for, at tressernes børn i dag er i 40 erne og altså ti år længere henne i livsforløbet. Det fremgår af figur 6, hvor man kan se, at kurven i 2010 tilsyneladende ligger på samme niveau for de årige og de årige. Generelt fald af accept Af figur 6 kan der også aflæses en anden udvikling, som sikkert vil glæde landets forsikringsselskaber. Der er nemlig sket en udvikling i retning af større forsikringsmoral for alle årgange. Accept af forsikringssnyd 4,5 (1) ingen accept (10) høj grad af accept 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Figur 6 Anm. befolkningen er blevet spurgt om, på en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad de accepterer at skrive lidt ekstra på anmeldelsen til forsikringsselskabet, hvis der har været indbrud. 1 = ingen accept. 10 = høj grad af accept årige årige årige årige Hos alle årgange er accepten af forsikringssnyd lavere i 2010, end den var i Ud over den generelle tendens til at moralen stiger med alderen, fremgår det af figuren, at alle årgange i 2010 er mere moralske, end den tilsvarende aldersgruppe var i Det ses af, at 2010-kurven for alle aldersgrupper ligger lavere end 1997-kurven. Den generelle holdning i befolkningen til forsikringssnyderi er altså mere afvisende i dag, end den var for 13 år siden årige årige Om 2010-undersøgelsen Undersøgelsen omfatter i alt interviews med repræsentativt udvalgte danskere i alderen år. Data er indsamlet i januar/februar 2010 af Danmarks Statistik. Svarpersonerne kunne vælge mellem web- og telefoninterviews; et lille flertal valgte det sidste. Svarpersonerne er tilfældigt udtrukket på CPR-registret. Der blev i alt udtrukket svarpersoner, hvoraf der blev opnået interviews med Det giver en svarprocent på 66,2 pct., hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Hertil kom 14 delvist gennemførte interviews. Data er i lighed med tidligere undersøgelser vejet efter alder. Herunder er aldersgruppen år opvejet til at modsvare hele befolkningen over 65 år, da der stort set ikke er forskelle i lovmoralen mellem de årige og aldersgruppen over 75 år undersøgelsens resultater er publiceret i bøgerne Jørgen Goul Andersen, med bidrag af Hans Jørgen Nielsen og Marie Louise Hultin (1998). Borgerne og lovene. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag/Rockwool Fondens Forskningsenhed, samt Jørgen Goul Andersen, med bidrag af Karen Jespersen, Jørn Henrik Petersen og Jörgen Westerståhl (1998), Lovene og mig. København: Spektrum, undersøgelsen er publiceret i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (Jørgen Goul Andersen) samt i form af en forskningsrapport Borgerne og lovene II (Sanne Lund Clement), Rockwool Fondens Forskningsenhed, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar

8 Nej, det er ikke ok at snyde i skat Accept af skattesnyd 2,5 (1) ingen accept (10) høj grad af accept 2,0 1,5 1,0 Danskernes skattemoral er de senere år blevet markant mere striks, end den har været tidligere. Hvor befolkningen i 1980 erne og 1990 erne havde en relativt lempelig vurdering af skattesnyd, så er holdningen i dag klart strengere. Skattesnyd er ikke ok, synes langt de fleste danskere. Det viser en under søgelse af holdninger til lov og moral blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. Undersøgelsen er gennemført i starten af 2010, og svarene kan holdes op mod tidligere, lignende undersøgelser Holdningen til skattesnyd, målt på en skala fra 1 til 10. Jo højere score, jo større accept af at man snyder i skat. Som det fremgår, er skattemoralen stærkt forbedret over de seneste 30 år. Figur 7 TAbel 2 Accept af, at man snyder i skat, såfremt man har muligheden årige årige årige årige årige årige ,7 2,8 2,4 2,5 2,1 1, ,2 1,9 1,8 1,7 1,6 1,7 Respondenterne er blevet spurgt, i hvilken grad de kan acceptere skattesnyd. En total afvisning af snyd giver scoren 1, mens en fuldstændig accept af samme modsat giver scoren 10. Som det fremgår af figur 7, scorer befolkningen i dag lavere end på noget andet tidspunkt siden Det betyder, at skattemoralen er stærkt forbedret over de seneste 30 år. Fra 1981 til 1997 skete der stort set ingen ændring, men siden årtusindskiftet er moralen klart styrket. De andre må ikke snyde Hvor entydigt dette resultat end er, så hører det dog med til billedet, at ordet skattesnyd i dag nok betyder noget andet, end det har gjort før. I 1980 erne og 1990 erne, hvor man selv skulle udfylde sin selvangivelse, var det muligt at fifle med fradrag og glemme indtægter. Skattesnyd, eller i hvert fald forsøg på det, var en mulighed for den enkelte. Sådan er det ikke i dag. SKAT ved stort set alt på forhånd. Arbejdet med selvangivelsen indskrænker sig i store træk til at sætte en underskrift. Samtidig har en række skattereformer udhulet eller fjernet diverse fradrag hvilket har gjort jagten på fradrag til en mindre indbringende beskæftigelse. Skattesnyd har med andre ord ændret karakter. Almindelige borgere med simple skatteforhold kan ikke rigtig deltage mere. Det er ikke mere noget, jeg kan gøre, men derimod noget de andre kan gøre. Og de andre, det er fx selvstændige erhvervsdrivende og multinationale virksomheder. Derfor skal den stigende skattemoral sandsynligvis tages med et gran salt. Nok er den steget, men et bidrag til forklaringen er, at jeg ikke mere har muligheden for at snyde i modsætning til dem. Denne bevægelse gør en mere striks holdning relativt omkostningsfri. Alder har mindre betydning Moralen i forhold til skat adskiller sig fra andre spørgsmål på et væsentligt punkt: Alder er ikke så afgørende. Det generelle billede er, at jo ældre man bliver, jo mere moralsk bliver man. 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar 2011

9 Det gør sig også gældende i forhold til skattespørgsmålet, men ikke i samme grad som i forhold til andre spørgsmål. Som det fremgår af tabel 2, var der tilbage i 1997 en vis aldersspredning, men den var ikke markant. 13 år senere, i 2010, er aldersforskellene næsten væk. De årige har fortsat en lidt dårligere moral men det må formodes at have lille praktisk betydning, givet deres generelle ringe indkomst. Det fremgår også af tabellen, at mora- len i den enkelte generation er blevet bedre i løbet af de 13 år. Det ses ved at læse tabellen på skrå som angivet med de to blå felter. I 1997 havde de årige en score på 2,7. Det er stort set den samme gruppe, der i 2010 er blevet år, og som nu scorer 1,9. Når tabellen læses på denne måde, viser det sig, at der i gennemsnit sker et fald på 0,8 point. Givet, at skalaens nulpunkt er 1 (når skattesnyd betegnes som helt uacceptabelt gives scoren 1), er der tale om et ganske stort fald. Sort arbejde er stadig næsten i orden Mens danskerne forholder sig kritisk til almindeligt skattesnyd, så er holdningen til en anden form for skattesnyd nemlig sort arbejde langt mere afslappet. Faktisk har 52 pct. købt sort arbejde inden for det seneste år. Desuden er 29 pct. villige til at gøre det. I alt godt 80 pct. af den danske befolkning er altså potentielle kunder til sort arbejde. Det viste en interviewundersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed gennemførte blandt danskere i marts Kun knap 20 pct. ønsker ikke et købe sort. I det lys er det nok ikke overraskende, at sort arbejde anses som langt mere acceptabelt end almindeligt skattesnyd blandt danskerne. Det at få udført sort arbejde i sin husholdning fik en score på 4,2, da forskningsenheden spurgte til holdningen i Det kan sammenlignes med 1,8, som var scoren for almindeligt skattesnyd i Selvom sort arbejde er accepteret, så er der dog også sket en positiv udvikling på dette område. Accepten af sort arbejde er nemlig faldende. I lå den på 4,8. Der er altså sket et fald siden. Mildere bedømmelse af socialt bedrageri Befolkningens moralske dom over mennesker, der begår socialt bedrageri, er i dag mildere, end den har været på noget andet tidspunkt de seneste 30 år. Det viser en undersøgelse af en række spørgsmål om socialt bedrageri. Undersøgelsen er foretaget i 2010 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Helt generelt er dommen over sociale bedragere hård. Det var den også i 1981, hvor der første gang blev spurgt ind til holdningen til spørgsmålet, og det har den været lige siden. Men den hårde afvisning af socialt bedrageri er altså i den seneste undersøgelse blevet noget mildere. Når de interviewede svarer på spørgsmål, indplaceres deres svar på en skala fra 1 til 10, hvor 1 repræsenterer det helt uacceptable, mens 10 betyder helt acceptabelt. Socialt bedrageri har i alle undersøgelser siden 1981 ligget meget tæt på 1, altså helt uacceptabelt. Som det fremgår af figur 8, har svaret i alle tidligere undersøgelser 1981, 1990, 1997 og 2000 i gennemsnit haft en score på mellem 1,3 og 1,5 point. Men i 2010 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar

10 Accept af at man modtager sociale ydelser, man ikke har krav på 1,7 (1) ingen accept (10) høj grad af accept 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1, Figur 8 Generelt er bedømmelsen af socialt bedrageri hård i Danmark. På en skala fra 1 til 10 ligger befolkningens holdning tæt på 1, hvilket er et udtryk for, at man finder adfærden uacceptabel. I 2010 er accepten dog steget i forhold til tidligere målinger. Holdning til socialt misbrug Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på Modtage arbejdsløsheds dagpenge, selv om man reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet at lyve sig dårligere, end man egent ligt er, for at få tildelt førtidspension at man modtager arbejdsløs hedsdagpenge, hvis man har behov for at lade lidt op i en periode at man modtager dagpenge eller bistandshjælp, hvis man har et børnepasningsproblem og derfor ikke ønsker arbejde lige nu at man lader arbejdsgiveren forstå, at man ikke er interesseret i arbejdet, hvis man får anvist et job som ledig, man ikke ønsker andel, der mener, at vurderingen ikke kan gradbøjes (at det er helt uacceptabelt) Tabel3 gns. score , , , , ,3* 26 4,2 note: *den gennemsnitlige score er fra 2000, da spørgsmålet ikke er blevet stillet i 2010 Mens befolkningen generelt er imod socialt misbrug, så er den mere villig til at se gennem fingre med manglende villighed til at arbejde i en række konkrete situationer. er scoren steget til 1,7 point, hvilket er et udtryk for, at socialt bedrageri dømmes knapt så hårdt som tidligere. Politisk stramning Opblødningen af holdningen til socialt bedrageri er overraskende, givet den politiske udvikling de seneste 15 år. Fra midten af 1990 erne og frem har skiftende regeringer understreget en stadig mere striks holdning til, at det sociale system ikke er et tag-selv-bord. I forhold til flere sociale rettigheder er tilhørende pligter blevet stadig mere understreget. Det gælder fx det, at de, der kan, reelt skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne politiske fokus på pligter kunne forventes at smitte af på befolkningens holdning til misbrug af sociale ydelser. Det generelle billede er nemlig, at den politiske meningsdannelse i befolkningen i høj grad lader sig påvirke af regeringen og de politiske partier. Men folkestemningen har altså ikke fulgt den politiske fokus på dette område. Konkret misbrug mere ok Dertil kommer, at befolkningen nu som tidligere er relativt villig til at gøre ganske mange undtagelser, når spørgsmålet omformuleres til noget mere konkret. Som det fremgår af tabel 3, er det holdningen, at man når spørgsmålet er formuleret generelt skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man modtager arbejdsløshedsdagpenge. Langt de fleste, 71 pct., mener, at man skal stå til rådighed. Den gennemsnitlige score er relativt tæt på 1, nemlig 1,6. Men billedet ændrer sig, hvis spørgsmålet bliver mere konkret. Kun 43 pct. finder det helt uacceptabelt, at man modtager arbejdsløshedsdagpenge, hvis man har behov for at lade lidt op i en periode. Den gennemsnitlige score er her betydeligt højere, nemlig 2,9. På samme måde forekommer det også relativt accepteret, at man som ledig forsøger at undgå et arbejde, man har fået anvist. Spørgsmålet er, om det er acceptabelt at lade arbejdsgiveren forstå, at man ikke er interesseret i arbejdet, hvis man som ledig får anvist et job, man ikke ønsker. Det mener kun 26 pct. er helt uacceptabelt, mens hele 74 pct. mener, at handlingen i en eller anden grad kan gradbøjes. 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar 2011

11 Piratkopiering er bredt accepteret Syv ud af ti danskerne mener, at det i en eller anden udstrækning er i orden at kopiere musik og film uden at betale for det. Så længe, vel at mærke, at man holder sig til at kopiere programmer og musik til eget brug, så er det ok. Det viser Rockwool Fondens Forskningsenheds undersøgelse af danskernes moralbegreb i I undersøgelsen er et repræsentativt udsnit af befolkningen blevet bedt om at svare på en skala fra 1 til 10, om det er ok at piratkopiere musik fra internettet til eget brug. De, der mener, at handlingen under ingen omstændigheder kan accepteres, svarer 1. Det synspunkt giver ca. 30 pct. udtryk for. Resten altså 70 pct. accepterer piratkopiering i en vis grad. 50 pct. svarer mellem 2 og 6. De er formentlig skeptiske i forhold til piratkopiering, men de synes ikke, at det er helt uacceptabelt. De sidste pct. svarer syv eller mere. Det er den del af befolkningen, som stort set eller fuldt ud accepterer piratkopiering. Holdningen er dog en anden, hvis vi taler om at tjene penge på at hente ulovligt musik. Det har befolkningen et noget strengere syn på. Faktisk mener tre ud af fire, at det er helt uacceptabelt at hente piratmusik på nettet og sælge det videre til vennerne. Forskellen mellem de to former for lovovertrædelser er også tydelig, når man kigger på gennemsnittet for alle besvarelser. Hvor piratkopiering til eget brug i gennemsnit scorer 3,8 på skalaen, så er scoren for salg til venner helt nede på 1,7. Der er altså en markant forskel i graden af accept. kopierede computerprogrammer. Dengang var det den samme andel altså tre ud af ti som fandt handlingen forkastelig. Det er altså et område, hvor danskernes normer tilsyneladende ikke er påvirket af lovens bogstav i udpræget grad. Måske skyldes det, at lovgivningen er uklar, og at der sjældent sker retsforfølgelse. Gennemsnitsscoren er dog faldet fra 4,4 i 1997 til 3,6 i dag, så gruppen af skeptikere er øget en smule. Surf i arbejdstiden Den samme teknologiske udvikling, som har gjort det muligt at hente musik og software på nettet, har også åbnet muligheden for at bruge arbejdsdagen til andet end at arbejde. Facebook, Twitter og andre sociale netværk sluger en del af danskernes arbejdstid. I det lys er det ikke overraskende, at mange danskere er åbne over for at surfe på nettet i længere tid i arbejdstiden. Adspurgt om denne handling mener 60 pct., at det spørgsmål kan gradbøjes. Tilsvarende gradbøjer 51 pct. deres holdning til, at man bruger arbejdstiden på at handle på nettet. Accept af piratkopiering 100 procent Figur 9 Piratkopiering af computerprogrammer Danskerne har også en anden yndet piratbeskæftigelse: Mange bruger kopierede programmer derhjemme. Også i forhold til denne lovovertrædelse er der generelt en afslappet holdning i befolkningen. Kun tre ud af ti er helt afvisende i Altså den samme andel som ved spørgsmålet om musikkopiering. De normer har tilsyneladende ikke ændret sig markant i løbet af de sidste 13 år. I 1997 blev der også stillet spørgsmål om pirat Piratkopiering til eget brug Anm. i hvilken grad accepterer du piratkopiering af musik fra internettet på en skala fra 1 til 10. Accepterer det slet ikke = 1. skeptiske = 2-6. Accepterer det = Piratkopiering til salg Accepterer Er skeptiske over for det Accepterer slet ikke Det er til en vis grad ok at piratkopiere til eget brug, men uacceptabelt at sælge programmerne videre til naboen. Det er holdningen hos en stor del af danskerne. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar

12 Love opdrager befolkningen Det kan godt være, at befolkningen er skeptisk over for visse love og regler i begyndelsen, men med tiden ændrer holdningen sig. Sådan har udviklingen i hvert fald været i forhold til reglerne om børnearbejde, hvor lavalderen i 1996 blev hævet fra 10 til 13 år som led i harmoniseringen af det europæiske arbejdsmarked. Det kom fuldstændig på tværs af danskernes holdninger, da det på europæisk plan blev besluttet at gøre det ulovligt for børn under 13 år at have lønnet arbejde uden for hjemmet. De nye regler var i strid med normerne hos et bredt udsnit af befolkningen. I 1997 gav hele 64 pct. udtryk for, at det var sandsynligt, at de selv ville bryde loven og lade yngre børn arbejde. Kun 9 pct. angav, at det var meget usandsynligt, at de ville forsøge at bryde loven. Med andre ord: Holdningen var, at loven var dum og ude af trit med virkelighedens verden. Normalt er danskerne et lovlydigt folkefærd, men her var virkelig et område, hvor lovgiverne var ude af takt med normerne i samfundet. Nogle satte nærmest en ære i at overtræde loven. Det var bredt accepteret, at familiens 12-årige børn fortsat skulle have mulighed for at tjene lidt håndører ved at uddele reklamer. Når befolkningen blev spurgt, hvor meget de accepterede, at man brød loven, svarede en ud af tre 10 på en skala fra 1 til 10. Det vil sige, at de fuldt ud accepterede, at loven blev brudt. Gennemsnittet for hele befolkningen var 6,3. Til sammenligning svarede danskerne 3,1 til, om det er acceptabelt at gå over for rødt. Der skulle dog ikke gå mere end tre år, før befolkningen havde et andet syn på børnearbejdet. I 2000 var acceptgraden faldet fra 6,3 til 4,3 i gennemsnit. Holdningen var nu, at loven sådan set var ok. Og i dag er vi endnu mere på linje med loven. Accepten er nu nede på 3,7. På blot 13 år er vi altså gået fra misbilligelse af en lov til, at befolkningen i høj grad har accepteret loven. Ydermere var der i 1997 så godt som ingen sammenhæng mellem syn på børnearbejde og den generelle lovmoral. En sådan sammenhæng bliver tydelig i 2000, og i 2010 er der endda tale om en stærk sammenhæng. Overtrædelse af loven om børnearbejde er stadig i den milde afdeling. Men holdningen til det er i 2010 blevet en del af den generelle lovmoral og er bestemt af denne. Salg af alkohol til unge Og spørgsmålet om børnearbejde er formentlig til politikernes glæde ikke en enlig svale. Der er andre eksempler på, at love har en opdragende effekt. I 1998 blev der indført forbud mod salg af alkohol til unge under 15 år i landets butikker. Det var dog næppe sandsynligt, at loven ville blive overholdt. Unge skulle nok finde ud af at købe spiritus alligevel. Politikerne forventede faktisk heller ikke, at loven ville forhindre salg til unge fra den ene dag til den anden. Målet var at sende et signal til borgerne om, at de unges alkoholforbrug var uheldigt. Det budskab ser ud til at være trængt ind. I 2000 var gennemsnitscoren for, hvorvidt det er acceptabelt at sælge et par øl til børn på 14 år 2,7 på skalaen fra et til ti. I 2010 er den gennemsnitlige score 2,0. Undersøgelsen viser også, at den, der har en restriktiv holdning til salg af alkohol til unge, også generelt har en god lovmoral. I løbet af ti år er der altså også i forhold til denne lov sket en holdningstilpasning i retning af, at det er fint at forbyde salg af øl til 14-årige. 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar 2011

13 Staten kan påvirke holdninger Danskere har i mange år hånet deres broderfolk på den anden side af Øresund. Svenskerne accepterer i høj grad, at staten agerer barnepige, mener mange danskere. Men nu ser det ud til, at danskerne selv er blevet bedre til at følge statens formaninger. Det gælder ikke bare i forhold til love og regler, men også i nogle tilfælde når staten forsøger at bruge frivillighedens vej til at ændre borgernes adfærd. Et repræsentativt udsnit af befolkningen er i 2010 blev spurgt om deres holdning til handlinger, som godt nok er lovlige, men som alligevel strider mod, hvordan gode borgere bør handle. Befolkningen er blevet spurgt om deres holdning til energifrås, usund mad og motion. Især energifrås har en lille accept i befolkningen. Hver tredje kan slet ikke acceptere, at man fråser med energien i sit eget hjem. Gennemsnitsscoren er 3,2 på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er et udtryk for den bedste moral. Energispild er dermed næsten lige så slemt, som at stikke penge, man finder på gaden, i lommen. At spise fed mad og undlade at motionere er ikke så slemt. Men selvom vi taler om handlinger, som hører til blandt individets frie rettigheder, så er der alligevel kun en begrænset accept. På en skala fra 1 til 10 scorer fedende mad 5,5 i gennemsnit hos befolkningen, og manglende motion scorer 5,6. De to usunde handlinger placerer sig dermed midt i mellem de to ekstremer ingen accept og høj grad af accept. Sammenligner man svarpersonernes holdninger til disse spørgsmål og deres generelle holdning til lovspørgsmål, viser der sig desuden en interessant sammenhæng: Jo mere folk tager afstand fra lovbrud, desto mere tager de faktisk også afstand fra usund levevis hos den enkelte borger. Danskernes accept af energifrås, usund levevis og efterløn At fråse med energien i hjemmet At spise fedende mad, selvom det øger risikoen for at blive syg At undlade at motionere, selvom det kan gå ud over helbredet At gå på efterløn, selvom man er rask og frisk, og der er brug for en At gå på efterløn, selvom man er fuldt arbejdsdygtig Holdningen til efterløn har rykket sig I 1997 var der høj accept af, at man gik på efterløn, selvom man var fuldt arbejdsdygtig. Accepten lå i gennemsnit på 8,2. Tæt på fuld accept. Det er naturligt i lyset af, at vi taler om en rettighed for de fleste borgere. Siden har efterløn konstant været debatteret. Det har tilsyneladende haft en afsmittende effekt. Accepten er i 2010 faldet til 7,1 i gennemsnit. Tilbage i 1997 accepterede 56 pct. fuldt ud, at man gik på efterløn, men kun 36 pct. mener det samme i dag. Det er stadig acceptabelt at gå på efterløn, men det er faktisk ikke helt så god moral, som det var engang. Befolkningen er også blevet spurgt om, hvorvidt det er ok at gå på efterløn, selvom man er rask og frisk, og der er brug for en. Gennemsnitscoren er 6,8 i Figur 10 Anm. befolkningen er blevet spurgt om, på en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad de accepterer forskellige former for risikoadfærd, energifrås og adfærd i forhold til efterløn. 1 = ingen accept. 10 = høj grad af accept. Figuren viser den andel af befolkningen, som svarer 2 eller mere til spørgsmålene Energispild er ikke acceptabelt, selvom det foregår i ens eget hjem. Usund levevis er heller ikke helt i orden. Til gengæld accepterer befolkningen i høj grad fortsat, at vedkommende vil gå på efterløn. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar

14 Kun en tredjedel tager konsekvent afstand fra forsikringssvindel Andel som mener, at det ikke er helt uacceptabelt At anmelde en for høj genanskaffelsesværdi At få nogen til at påtage sig forsikringsansvaret, når noget går i stykker At anmelde en mobiltelefon stjålet, hvis den har været i vaskemaskinen At skrive ekstra på forsikringsanmeldelsen efter et indbrud At slå noget i stykker og anmelde det som en forsikringsskade Figur 11 Anm. Befolkningen er blevet spurgt om, på en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad de accepterer forskellige former for forsikringssvindel. 1 = ingen accept. 10 = høj grad af accept. Figuren viser den andel af befolkningen, som svarer 2 eller mere til spørgsmålene. Der er et stort spænd i holdningen til forsikringssvindel blandt danskerne. Rockwool Fondens Forskningsenhed har i 2010 spurgt et repræsentativt udsnit procent Mange danskere er ikke afvisende over for forsikringssvindel. Over halvdelen af befolkningen er for eksempel parate til at gå på kompromis med moralen, når det handler om at anmelde en for høj genanskaffelsesværdi til forsikringsselskabet. af befolkningen om deres holdning til fem former for forsikringssvindel. For eksempel om det er acceptabelt at anmelde en mobiltelefon stjålet, selvom den i virkeligheden er gået i stykker i vaskemaskinen, og om det er i orden at få andre til at påtage sig forsikringsansvaret, når noget går i stykker. Undersøgelsen viser, at 36 pct. mener, at alle fem former for svindel er helt uacceptable. Den øvrige del af befolkningen er parate til at gå på kompromis med moralen i en, flere eller alle fem spørgsmål. De mener altså, at forsikringssvindel er acceptabelt i et eller andet omfang. Det er dog forskel på moralen alt efter, hvilken form for svindel det drejer sig om. Som det fremgår af figur 11, er moralen særligt flosset i forhold til spørgsmålet om at anmelde en for høj genanskaffelsesværdi for en vare, som er faldet i pris, siden man har købt den. 55 pct. mener, at man kan gradbøje svaret på dette spørgsmål. Derimod er der langt færre, der mener, at det er ok at slå en ting (som trænger til at blive udskiftet) i stykker og anmelde det som en skade. Kun 23 pct. synes, at det i en eller anden form kan være ok. Tre ud af fire mener under ingen omstændigheder, at handlingen kan accepteres. 14 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar 2011

15 Kvinder har højere moral end mænd Det er stort set ligegyldigt, hvad man spørger kvinder om, så tænker de mere lovlydigt end mænd: De mener, at tyveri, forsikringssvindel, skattesnyd og spirituskørsel er mere uacceptabelt end deres mandlige medborgere. Og de er også mere fordømmende over for at lyve til egen fordel. Et repræsentativt udsnit af befolkningen er i 2010 blevet stillet en lang række spørgsmål om moral. Det er nærmest umuligt at finde områder, hvor kvinderne har de moralske barrikader længere nede end mændene. Selv når man spørger til områder, hvor man kunne forvente bløde punkter i kvindernes forsvar, så er de mere lovlydige end mændene. På en skala fra 1 til 10 hvor 1 repræsenterer den højeste moral svarer mændene for eksempel 5,5 i gennemsnit til deres holdning til at melde sig syg fra arbejdet for at passe syge børn. Det samme siger kvinderne 5,1 til. Og til et spørgsmål om, hvorvidt det er acceptabelt at melde en mobiltelefon stjålet til forsikringen, selvom den i virkeligheden er gået i stykker i vaskemaskinen, siger mændene 2,6, mens kvinderne siger 1,9. Kvinderne er også mere moralske end mændene, når de bliver spurgt om socialt misbrug. Her kunne man måske forvente større accept blandt kvinderne, da de generelt er mere udsatte på arbejdsmarkedet. Men spørger man kvinderne om deres syn på at modtage dagpenge, selv om man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, er acceptgraden 1,5. Mens den er 1,8 blandt mændene. Stort set enige Mange ting er mænd og kvinder dog mere eller mindre enige om. Som det fremgår af tabel 4, så er det de samme fem ting, som de to køn rangerer værst: Butikstyveri, biltyveri, hæleri, spirituskørsel og det at løbe fra en parkeringsskade. På samme måde er mænd og kvinder mere eller mindre enige om de ting, som de synes er acceptable jf. tabel 5. Blandt andet det at gå på efterløn som 60-årig, selvom der er brug for en, at melde sig syg for at passe syge børn og piratkopiering. Mindst accepterede handlinger 1 2 TAbel 4 Mænd gns. Kvinder gns. At tage lidt varer i et stormagasin uden at betale At tage en bil, der tilhører en anden 1,2 1,3 3 At købe tyvekoster 1,5 4 5 At køre hjem fra fest i lettere spirituspåvirket tilstand At løbe fra en parkeringsskade At tage lidt varer i et stormagasin uden at betale At tage en bil, der tilhører en anden At køre hjem fra fest i lettere spirituspåvirket tilstand 1,1 1,2 1,2 1,6 At købe tyvekoster 1,2 1,7 At løbe fra en parkeringsskade Anm. befolkningen er blevet spurgt om, på en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad de accepterer forskellige handlinger. 1 = ingen accept. 10 = høj grad af accept. Der er fodslag mellem mænd og kvinder, når det handler om de lovovertrædelser, som de synes er mindst acceptable. Mest accepterede handlinger ,3 TAbel 5 Mænd gns. Kvinder gns. gå på efterløn som 60-årig, selvom der er brug for en At melde sig syg fra arbejdet for at passe syge børn At lade sine børn under 13 år udføre lønnet arbejde, selv om er ulovligt At fortælle arbejdsgiveren, at man ikke er interesseret i arbejdet, hvis man får anvist et job som ledig At piratkopiere musik fra internettet til eget brug 6,8 5,5 4,3 4,3 4,1 gå på efterløn som 60-årig, selvom der er brug for en At melde sig syg fra arbejdet for at passe syge børn At fortælle arbejdsgiveren, at man ikke er interesseret i arbejdet, hvis man får anvist et job som ledig At piratkopiere musik fra internettet til eget brug At man bruger piratkopierede programmer derhjemme Anm. befolkningen er blevet spurgt om, på en skala fra 1 til 10, i hvor høj grad de accepterer forskellige handlinger. 1 = ingen accept. 10 = høj grad af accept. Bortset fra børnearbejde er mænd og kvinder enige om de ting, de synes er mest acceptable. 7,4 5,1 4,2 3,5 3,2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Februar

16 Største forskelle i holdninger At man i en kiosk sælger et par øl til en person på 14 år At opføre en mindre bygning, der strengt taget er ulovlig, på naturbeskyttet grund At lade sine børn under 13 år udføre lønnet arbejde, selv om det strengt taget er ulovligt At man snyder i skat, såfremt man har muligheden At melde en mobil stjålet, selvom den er gået i stykker i vaskemaskinen Mænd Kvinder 56 % 21 % 37 % 18 % 72 % 55 % 44 % 28 % 47 % 32 % At sælge øl til 14-årige kan være ok, synes mange mænd. Det er der ikke mange kvinder, som er enige i. TAbel 6 størst forskel Holdningen til at gå på efterløn er i øvrigt det eneste punkt i undersøgelsen, hvor kvinder har en markant større accept end mænd hvilket afspejler, at ordningen bruges langt mere af kvinder end af mænd. På et punkt skiller mændene sig dog ud. De synes i langt højere grad, at det er ok, at lade børn under 13 år arbejde. Det er kvinderne slet ikke med på i samme grad. Et par øl fra kiosken Af tabel 6 fremgår, hvor stor en andel der ikke er totalt afvisende over for forskellige handlinger. I tabellen illustreres de fem spørgsmål, hvor der er størst afstand mellem kønnene. Størst er forskellen på et spørgsmål om indkøb af øl. Det er kun 21 pct. af kvinderne, der gradbøjer deres holdning til at sælge et par øl i en kiosk til en dreng på 14 år. Resten altså 79 pct. mener, at det er helt uacceptabelt. Her har mændene generelt en helt anden holdning: 56 pct. gradbøjer deres holdning til dette spørgsmål, mens kun 44 pct. mener, at det er helt uacceptabelt. Tilsvarende er der store forskelle mellem mænd og kvinder, når det handler om at bygge på en naturbeskyttet grund, at snyde i skat og melde en mobil stjålet, selvom den bare har været i vaskemaskinen. På alle punkter er mændenes moralske skrupler mindre. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forsker Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker Signe Hald Andersen, seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Johannes K. Clausen, forskningsassistent Maria Elgaard, forsker Peter Fallesen, forskningsassistent Kristoffer Glavind, forsker Jane Greve, forskningsassistent Cathrine Søgaard Hansen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forsker Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, forsker Helene Bie Lilleør, forskningsassistent Helle Sophie Houlberg Petersen, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg, forsker Peer Skov, forskningsassistent Jesper Sørensen og forskningsassistent Helene Regitze Lund Wandsøe. Evt. praktiske spørgsmål vedrørende nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sølvgade 10, 2.sal tv., 1307 København K. E-post: Hjemmeside:

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Borgerne og lovene 2010

Borgerne og lovene 2010 Rockwool Fondens Forskningsenhed Borgerne og lovene 2010 Jørgen Goul Andersen Syddansk Universitetsforlag Odense 2011 Borgerne og lovene 2010 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed, i kommission

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år Notat Danskernes e-julehandel En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer, at omkring en femtedel af julegavebudgettet bliver brugt på nettet i år. Bøger, elektronik og

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere