OKTOBER 2012 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE TRAFIKPLAN

Transkript

1 OKTOBER 2012 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE TRAFIKPLAN

2

3 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2012 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE TRAFIKPLAN PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 3 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 24. oktober 2012 UDARBEJDET FST/RKNN KONTROLLERET KRBR GODKENDT FST

4

5 TRAFIKPLAN 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Mål og politikker 8 3 Trafik og udvikling 10 4 Trafikal struktur 12 5 Større vejanlæg 14 6 Trafiksikkerhed 16 7 Hastighed 18 8 Lette trafikanter 20 9 Økonomi 22

6

7 TRAFIKPLAN 7 1 Indledning Trafikplanen sammenfatter den vej- og trafikplanlægning, som Faaborg-Midtfyn Kommune har gennemført i Planlægningen har omfattet kortlægning, analyse og forslag til projekter for: vejplan trafiksikkerhedsplan hastighedsplan stiplan. Trafikplanen beskriver de kommende års trafikale udfordringer og forslag til en række løsninger som bidrag til de politiske beslutninger om udviklingen af vejinfrastrukturen i kommunen. Faaborg-Midtfyn Kommune har besluttet, at planer for kollektiv trafik og parkering ikke indgår i trafikplanen. Arbejdet med trafikplanen er gennemført i et forløb med forelæggelse for en følgegruppe, der er nedsat af kommunen. Rapporten er udarbejdet af COWI i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune.

8 8 TRAFIKPLAN 2 Mål og politikker Formuleringen af Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og politikker på vejområdet indgår i kommuneplanlægningen og udgør et sæt af overordnede strategier og pejlemærker for kommunens konkrete vej- og trafikplaner. Mål for vejene og vejplanlægningen Faaborg-Midtfyn Kommunes overordnede mål på vej- og trafikområdet er: At trafikafviklingen på vejene er velfungerende, så en god mobilitet opretholdes, og således at unødig forsinkelse og miljøbelastning undgås At vejene og trafikken i kommunen understøtter mulighederne for udvikling og vækst At der sikres arealreservationer, herunder støjkonsekvenszoner, til nødvendige overordnede infrastrukturelle anlæg, også ud over kommuneplanperioden At gældende arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg, der ikke længere vurderes nødvendige, aflyses At Trafiksikkerhedsplanens målsætning opnås. Denne omfatter en halvering af antallet af dræbte og tilskadekomne i 2020 i forhold til gennemsnitstallet , svarende til højst 15 dræbte og tilskadekomne i At vedligeholdelse af vejene er driftsøkonomisk optimal, således at vejkapitalen sikres, og vejene i øvrigt er i en forsvarlig stand At trafikken påvirkes i en mere bæredygtig retning ved at støjgener begrænses, og trafikken tager hensyn til bymiljø og naturværdier At servicen over for brugerne af vejene bidrager til rejseoplevelsen og til kommunens position som et attraktivt område for bosætning, erhverv og turisme At der samarbejdes med nabokommuner for at bevare og øge statens interesser i at investere i den trafikale infrastruktur i området. I forhold til de statslige interesser har kommunen følgende mål, herunder til de statslige vejplaner og -anlæg i kommunen: At den fysiske planlægning bliver helhedsorienteret, og at der gennem den mellemkommunale koordinering sikres en sammenhængende transportstruktur At arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg sikres, herunder nødvendige støjkonsekvenszoner At der tages hensyn til naturen - herunder økologiske forbindelseslinjer - og til de landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer

9 TRAFIKPLAN 9 At der undgås barrierevirkning for dyr, planter og mennesker, når der placeres trafikanlæg i det åbne land. Krav til vejnettets udformning Kommunen ønsker at vejene gennem deres udformning og tilstand bidrager til opfyldelsen af målene for især trafikafvikling og -sikkerhed. Derfor opstiller Vejplanen krav til, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker vejene indrettet i forhold til deres trafikale betydning. Da vejene i byerne behandles i Trafiksikkerhedsplanen og Hastighedsplanen, er der i Vejplanen fokus på kommunevejene i åbent land. En vejs vejklasse er en grundlæggende forudsætning for de mål og krav, som kommunen opstiller for vejens fremtidige udformning. Anlægsmæssige udvidelser og forbedringer af vejnettet er kostbare, og kommunen prioriterer derfor særligt de veje, der har størst trafikal betydning. Det vil sige de to øverste vejklasser, trafikvejene, som betegnes gennemfartsveje (vejklasse 1) og fordelingsveje (vejklasse 2). Ud fra vejnettets nuværende udformning, vejklassen og vejreglerne opstiller Vejplanen en række krav til vejens fremtidige udformning. Kravene har baggrund i målene om trafikafvikling og -sikkerhed og gælder især: køresporsbredde - bredden af asfalt kørebanen tracé - vejens kurveforhold også mht. bakker afmærkning - skilte og striber på kørebanen cyklistfaciliteter - cykelstier og brede kantbaner yderarealer - rabatbredden Kravene er opstillet for strækninger og kryds, og de gælder både som ønsket standard på nye veje og som et udviklingsmål for ombygning af eksisterende veje. Eksempler på vejplanens krav til veje i åbent land er vist i tabellen. Vejklasse Kørebanebredde 2 sporet vej (m) Horisontal radius (m) Forhold for cyklister på stiplan strækninger Yderrabat på ikke stiplan strækninger (m) 1. Trafikvej - gennemfartsvej 2. Trafikvej - fordelings- 3. Lokalvej - primær 7,0 Absolut min: 400 Anbefalet min: 600 Cykelstier adskilt med rabat/sti i eget tracé 6,0 400 Cykelbaner 1,5 5, ,0 2,0 Vejplanens krav til kryds er mere komplicerede, da der er flere forskellige hensyn, der bestemmer udformningen. Det gælder blandt andet fordelingen af trafikken i krydset, herunder den primære trafikretning, og hvilke trafikkanttyper der benytter krydset - f.eks. om der er cyklister eller ej.

10 10 TRAFIKPLAN 3 Trafik og udvikling Biltrafikkens omfang og udvikling har stor betydning for de opgaver på vejnettet, som Faaborg-Midtfyn Kommune skal varetage som vejbestyrelse. Den tunge trafik slider på vejbelægningerne, store trafikstrømme kræver vejforbedringer for at sikre en god fremkommelighed, og for alle trafikanter er det et krav, at trafikken skal afvikles på en sikker måde. Hidtidig udvikling i vejtrafikken Transportministeriets seneste opgørelse for hele landet viser, at udviklingen i biltrafikken de seneste år er blevet bremset af den økonomiske krise. Fra anden halvdel af 2008 og til udgangen af 2010 er der endog sket et fald i trafikken på vejene. Godstransporten på vejnettet har også været ramt af den økonomiske situation, og både den nationale og internationale transport har oplevet et fald fra 2008 til Fra 2010 til 2011 steg trafikken igen med i gennemsnit 1,6 % i hele landet, og herunder har også den nationale godstransport har haft en svag stigning. Den internationale godstransport på vejene er dog fortsat stagnerende. Trafikken i Faaborg-Midtfyn Kommune har fulgt en lignende udvikling. I figuren nedenfor er trafikvæksten for perioden baseret på tællinger på statsveje, hvor det vurderes, at trafikniveauet ikke er påvirket af Svendborgmotorvejen. Prognoser for trafikudviklingen Udviklingen i samfundsøkonomien og vejtrafikken hænger nøje sammen, så i takt med at økonomien forbedres, kan det også forventes, at biltrafikken vil stige igen. På landsplan ventes det for de kommende år, at trafikarbejdet på vejnettet vil stige med ca. 1-2 % pr. år. Den begrænsede stigning skyldes primært forventningerne om en langsom forbedring af økonomien kombineret med den generelle tendens til øget pendling over længere afstande samt den fortsat øgede globalisering af handel og dermed godstransport også på vejnettet.

11 TRAFIKPLAN 11 For Faaborg-Midtfyn Kommune kan der også fremover forventes en trafikvækst på vejene af samme størrelse som landsgennemsnittet. I Vejdirektoratets trafikmodel for Jylland-Fyn er der forudsat en stigning i trafikmængden i Faaborg-Midtfyn kommune på ca. 1,7 % pr. år frem til Generelt forventes den største udvikling i trafikken at ske i de områder, der har den største vækst i by- og erhvervsudviklingen. På Fyn er udviklingen primært koncentreret omkring Ringe og øvrige byer tæt ved Odense og langs Svendborgmotorvejen. Som følge af denne udvikling forventes pendlingen til og fra disse områder at stige, samtidig med, at godstransporten til og fra erhvervsområderne vil stige. I landområder og byer, hvor der ikke er påregnet særlig udvikling i by eller erhverv, forventes der kun en begrænset trafikvækst, der primært vil være knyttet til forhold som øget bilejerskab og øget andel ældre, der fortsat kører bil, samt eventuel reduceret udbud af kollektiv trafik. Andre forhold har også indflydelse på trafikvæksten på vejene i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvis planerne om en fast forbindelse mellem Fyn og Als gennemføres på sigt, vil forbindelsen skabe en trafikvækst i den sydlige og vestlige del af kommunen, primært på og omkring statsvejene. En fast forbindelse til Als vil betyde en fuldstændig ændring af det regionale og internationale trafikmønster i det sydlige Danmark og dermed skabe behov for vejudbygning af dele af vejnettet, herunder både opgraderinger af de eksisterende veje og nye forbindelser til det overordnede vejnet. Den forventede udvikling af trafikken i særligt den nordlige og østlige del af kommunen samt en eventuel Fyn-Als forbindelse vil således især stille en række krav til vejinfrastrukturen. Kommunens vejplanlægning skal derfor bidrage til at sikre, at vejnettet er i stand til at håndtere den forventede udvikling.

12 12 TRAFIKPLAN 4 Trafikal struktur Faaborg-Midtfyn Kommune vil først og fremmest forbedre de veje, der bærer de største trafikstrømme. Formålet er at investere midlerne dér, hvor samfundet får størst effekt pr. krone. Overordnede vejtrafik forbindelser Statsvejene i kommunen bærer generelt de største trafikmængder, men også en række af kommunevejene har stor trafik og er dermed vigtige forbindelser i den trafikale struktur. Figuren nedenfor viser med de røde cirkler den relative størrelse af byerne i bymønsteret i Faaborg-Midtfyn Kommune og med de grå pile de vigtigste trafikstrømme mellem byerne indbyrdes og omverdenen. Kommunen vil prioritere vejene, hvor de største trafikstrømme forventes og ønskes at være. Dette vil især være den regionale trafik til og fra kommunen, primært mod Odense, men også mod Nyborg og Svendborg. Derudover er der den gennemkørende regionale trafik mellem Odense og Svendborg, som primært vil blive afviklet på motorvejsnettet. Vigtige trafikstrømme er også den nationale trafik til E20 motorvejen mod hhv. Jylland og Sjælland samt til Als via færgehavnen i Bøjden. Med Vejplanen ønsker kommunen at bidrage til en god fremkommelighed og sikkerhed for de vigtige trafikstrømme både på statsvejene og på kommunens egne veje, kommunevejene.

13 TRAFIKPLAN 13 Vejklasseplan Vejnettet i kommunen består af 101 km statsveje, som bestyres af Vejdirektoratet, og km kommuneveje, som Faaborg-Midtfyn Kommune er vejbestyrelse for. Endvidere findes en del private fællesveje, typisk med begrænset trafikal betydning. Kommunevejene er fordelt på: ca. 725 km veje i åbent land ca. 310 km veje i byområde. Vejplanen har fokus på vejene i åbent land og herunder især de øverste vejklasser: 137 km vejklasse 1 trafikveje, gennemfartsveje 92 km vejklasse 2 trafikveje, fordelingsveje 367 km vejklasse 3 lokalveje, primære. De tre øverste vejklasser i åbent land er sammen med statsvejene vist på kortet.

14 14 TRAFIKPLAN 5 Større vejanlæg Med stigende trafik på vejene skal der til stadighed overvejes behov for vejforbedringer i forhold til de mål og politikker, som Faaborg-Midtfyn Kommune har opstillet. I det følgende er sammenfattet de aktuelt foreliggende planer for større udvidelser af eksisterende veje og for egentlige nyanlæg, herunder på statsvejene. Helt nye veje har typisk et langt planlægningsforløb og fastlægges derfor indledningsvis som vejreservationer i kommuneplanen. Vejreservationer For statsvejene i Faaborg-Midtfyn Kommune er der følgende reservationer for fremtidige vejanlæg: 1 Rute 43 omfartsvej ved Heden 2 Omfartsvej nordvest om Kværndrup mellem Svendborgmotorvejen og Rute 8 3 Forlægning af Rute 8 ved Gislev 4 Rute 44 forlægning ved Vester Åby. For kommunevejene er der med baggrund i Fyns Amts regionplan 2005 udpeget en række vejreservationer, som i Vejplanen foreslås aflyst: 5 Rute 301 omfartsvej vest om Rolfsted og Ferritslev 6 Rute 323 omfartsvej nord om Ryslinge 7 Rute 323 omfartsvej nord om Fjellerup 8 Rute 329 forlægning ved Millinge og Faldsled 9 Forlægning af Ibjergvej/Rolighedsvej nord for Aarslev. Vejreservationerne for omfartsveje vest (10) og nord (11) om Ringe opretholdes foreløbigt, indtil der er gennemført en nærmere analyse af trafikforholdene ved Ringe.

15 TRAFIKPLAN 15 I en screeningsanalyse har Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune i 2011 vurderet en fast forbindelse mellem Fyn og Als. Ved analysen er der set på to alternativer, henholdsvis en motorvejsløsning og en opgradering af den eksisterende statsvej rute 43. Vejprojekter I Vejplanen er der ud fra kommunens krav til især de vigtigste kommuneveje i vejklasse 1 og 2 opstillet et projektkatalog for de 11 højest prioriterede vejprojekter. Disse projekter er listet i tabellen i uprioriteret rækkefølge, og er udpeget på baggrund af biltrafikkens størrelse og vejenes placering i forhold til den overordnede trafikale struktur i kommunen. Lokalitet Projektforslag ÅDT Anlægsskøn (mio. kr.) Vejklasse 1 - Trafikvej, gennemfartsvej Rute Ringe** Omfartsvej nordvestlig ,8 Rute Ringe** Omfartsvej nordøstlig ,9 Ny vej i Faaborg Ny vej ved østligt byudviklingsområde 2.000* 7,0 Ny vej i Årslev Ny vej ved sydligt byudviklingsområde ,0*** Bøgebjergvej / Faaborgvej Bøgebjergvej / Faaborgvej Assensvej fra Hillerslev til Espe - Alternativ A Assensvej fra Hillerslev til Espe - udvidet løsning Alternativ B Udvidelse ,7 Udretning ,0 Udretning og udvidelse ,5 Udretning og udvidelse ,0 Karlsbjergvej Udretning ,7 Vejklasse 2 - Trafikvej, fordelingsvej Snarupvejen Udretning ,8 Gestelevvej Udretning ,3 * ÅDT er skønnet ** Omfartsvejene i Ringe bør afvente en nærmere analyse af den fremtidige trafik i og omkring Ringe *** Ekskl. forbindelse til Ibjergvej, som foreslås udtaget af projektet. Vurderet til 5 mio. kr.

16 16 TRAFIKPLAN 6 Trafiksikkerhed Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes Trafiksikkerhedsplan er at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken og at forbedre trygheden for især de lette trafikanter. Planen har kortlagt blandt andet ulykkesbilledet og bilhastighederne og har analyseret, hvor der er størst potentiale for at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Mål og vision Kommunens overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet er, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken på kommunens vejnet. Visionen indebærer, at vejene skal være selvforklarende, - vejene leder trafikanterne via udformningen tilgivende, - konsekvenserne minimeres, hvis der alligevel sker ulykker. En anden vision er, at kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt som lette trafikanter på kommunens veje og stier. En tredje vision er, at kommunen gennem arbejdet med trafiksikkerhed påvirker den trafikale adfærd i retning af større ansvarlighed samt bedre trafikvaner og trafikkultur. Kommunens konkrete mål for uheldsreduktion er, at antallet af dræbte og tilskadekomne skal halveres i 2020 med udgangspunkt i gennemsnitstallet for Personskader Tilskadekomne Målsætning Strategier og indsatser På baggrund af ulykkesanalyse og kortlægning af trafikal utryghed fokuseres trafiksikkerhedsarbejdet i Faaborg-Midtfyn Kommune på følgende:

17 TRAFIKPLAN 17 Projektforslag I Trafiksikkerhedsplanen er der efter kortlægning, analyse og besigtigelse udvalgt 15 lokaliteter på kommunevejene, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune vil prioritere midler til forbedring af trafiksikkerheden og trygheden. Prioritet Lokalitet Løsning Udgiftsskøn (kr.) 1 Kurve på Karlsbjergvej øst for Brobyværk Forvarsling og afmærkning Odensevej mellem Carl Albretsensvej og Rolighedsvej i Ringe Hastighedsdæmpning, forbedre oversigt Kryds Assensvej/ Rudmevej- Nordskovvej vest for Ringe Klumpheller, afmærkning, hastighedsbegrænsning Assensvej nord for Espe mellem Langgade og Sallingevej Forvarsling, hastighedsbegrænsning, autoværn og ra Mellemgade i Faaborg ved Rådhuset Ombygning af fortov, krydsningshelle Odensevej i Ringe ved nordligt byskilt Overvejen i Årslev mellem Svendborgvej og Bøgehøjvej Ørbækvej-Blåkærvej mellem Ringe og Ryslinge Bump, hastighedsbegrænsning Hastighedsbegrænsning, bump Hastighedsbegrænsning Svendborgvej i Kværndrup ved sydlig byzonetavle Afmærkning, hastighedsbegrænsning, byport Torpegårdsvej-Hudevad Byvej 2-1 vej, byporte med bump Vesterågade-Østerågade i Nørre Broby Hastighedsdæmpning Rundkørsel Johan Rantzaus Vej/Assens vej i Faaborg Hævede flader på benene i rundkørslen Rolighedsvej i Ringe mellem Holmehøjvej og Søvej Krydsningshelle, bump, hastighedsbegrænsning Ørbækvej gennem Rolfsted Strækningssanering Karlsbjergvej/Marsk Billes Vej i Brobyværk Hævede flader, hastighedsbegrænsning I alt

18 18 TRAFIKPLAN 7 Hastighed Bilernes hastighed er en afgørende faktor både for at trafikulykker sker og for deres alvorlighed. Faaborg-Midtfyn Kommunen har derfor i sammenhæng med Trafiksikkerhedsplanen udarbejdet en hastighedsplan, der angiver principper for vej- og hastighedsklassifikation, et katalog over hastighedsdæmpende foranstaltninger og konkrete planer for hastighedszoner mv. i otte byområder i kommunen. Hastighed og trafikulykker Trafikulykker sker ofte, fordi trafikanterne ikke tilpasser deres hastighed efter forholdene. Ved for høj hastighed er der øget risiko for ulykker, fordi føreren har sværere ved at vurdere trafikken, vejens forløb og dens omgivelser. Desuden er der også større risiko for, at de øvrige trafikanter fejlvurderer den hurtigkørendes hastighed. Dertil kommer, at bremselængden øges med stigende hastighed. Standslængde Km/t Meter Reaktionslængde [m] Bremselængde [m] Højere hastighed vil som regel også medføre en øget skadesgrad. Dette skyldes, at den højere hastighed øger mængden af mekanisk energi, der skal frigives ved kollisionen. Hastighedsplanen har derfor særligt fokus på byområder, hvor risikoen for kollision mellem biler og lette trafikanter er størst. Hastighedsplanen foreslår følgende strategier som del af kommunens arbejde med trafiksikkerheden: samarbejde kontrol kampagner og information vejudformning og færdselsregulering fysisk planlægning data og analyse. Realisering af Hastighedsplanens forslag vil ske som led i det videre arbejde med Trafiksikkerhedsplanen projektkatalog.

19 TRAFIKPLAN 19 Hastighedsplan for byer Som en del af Trafiksikkerhedsplanen er der udarbejdet en hastighedsplan for otte byområder. Forslagene er opstillet på grundlag af en gennemgang af byområderne og et princip for systematisk tilpasning af den skiltede hastighed i forhold til vejens udformning, funktion, omgivelser og de trafikanter, som færdes der. Som del af hastighedsplanlægningen for byerne er det vurderet, hvor det kan være hensigtsmæssigt at etablere 30 eller 40 km/t hastighedszoner. Hastighedszoner En hastighedszone er et område med en hastighedsgrænse på typisk 30 eller 40 km/t. Hastighedsgrænsen er gældende inden for hele det område, som zonen dækker. Der foretages ikke yderligere skiltning inde i området. Idet der kun skiltes ved indkørsel til zonen, er det et krav, at vejnettet er indrettet sådan, at trafikanterne ikke uforvarende forledes til at køre væsentligt hurtigere end den fastsatte hastighedsgrænse i zonen. Det sikres enten via vejens linjeføring eller ved hastighedsdæmpning. Kommunen vil generelt arbejde på at markere overgange fra land til by for at tydeliggøre, hvor byzonen og dermed hastighedsbegrænsningen på 50 km/t. Det kan f.eks. ske ved etablering af byporte eller opsætning af permanente fartdisplays. Kortet viser som eksempel et udsnit af hastighedsplan for Årslev.

20 20 TRAFIKPLAN 8 Lette trafikanter Faaborg-Midtfyn Kommune har stort fokus på bæredygtighed og friluftsliv, herunder mulighederne på at kunne færdes sikkert, trygt og miljøvenligt på cykel i hverdag og fritid. I budgettet har kommunen derfor afsat midler til nye stianlæg, som prioriteres på baggrund af trafiksikkerhedsarbejdet, borgerhenvendelser og kortlægning af skolevejene. Skolevejene Kommunerne har efter lovgivningen en særlig forpligtelse til at sørge for, at skolebørnene har en sikker transport på skolevejen. For at vurdere behovene for forbedringer på skolevejene har Faaborg-Midtfyn Kommune i efteråret 2011 gennemført en spørgeundersøgelse på alle kommunens folkeskoler og friskoler. Knapt hver fjerde af kommunens ca skolelever svarede og oplyste blandt andet om, hvordan de kommer til og fra skole, og hvor de føler sig utrygge på vejnettet. Kortlægningen indgår i grundlaget for kommunens prioritering af nye stier og andre indsatser for de lette trafikanter på kommunevejene i de kommende år. Figuren viser de strækninger og steder på kommunevejene og statsvejene, som skoleleverne har udpeget som utrygge at færdes på. Farvesignaturen angiver antal elever bag udpegningen.

21 TRAFIKPLAN 21 Stiprioritering Som del af Trafikplanen har Faaborg-Midtfyn Kommune i 2012 undersøgt en bruttoliste over 57 strækninger på kommunevejene, hvor der er vurderet behov eller registreret et ønske om stianlæg. Ved undersøgelsen er vejstrækningerne blevet vurderet systematisk ud fra en række vægtede forhold: Registrerede ulykker, oplevet utryghed, antal nuværende og potentielt fremtidige cyklister, sammenhæng i stinet, alternative forbindelser og et stianlægs betydning regionalt og funktionelt. Strækningerne med de største vurderede behov for stianlæg er udpeget til en nettoliste over stiprojekter, som er prioriteret i forhold til anlægsøkonomien. Stiprojekter De udpegede stiprojekter, som Faaborg-Midtfyn Kommune i de kommende år vil lade indgå i beslutningsgrundlaget for nye stianlæg, fremgår af tabellen, hvor projekterne er prioriteret efter vægtet point i forhold til anlægsoverslag. Prioritet Vejnavn Fra Til Længde (km) Vægtet Point Anlægsoverslag (kr.) 1 Holmevej - Lamdrupvej Søndervangen Mosevej Knud Bankesgyden Rønnebærvej Knud Bankesgyden nr Nygade - Østergade Allested Møllebakken Freltoftevej Omfartsvejen Freltofte Dømmestrupvej Dømmestrup Nr. Lyndelse Kløvermosevej - Fjellerupvej Faaborgvej Skæretvej Skæretvej Kløvermosevej Aaskovvej Faaborgvej - Bøgebjergvej Assensvej Eksist. cykelbaner i Broby Assensvej Stenbækvej Kirkegyden

22 22 TRAFIKPLAN 9 Økonomi Med baggrund i planerne for trafiksikkerhed, stianlæg og vejanlæg vil Faaborg- Midtfyn Kommune dels indarbejde de relevante reservationer for større fremtidige vejanlæg i Kommuneplanen, dels ved den årlige budgetlægning prioritere projekterne for trafiksikkerhed, stier og vejanlæg. Specielt en række af Vejplanens projekter for nye veje og vejudvidelser er meget omkostningstunge, og derfor vil kun nogle af de foreslåede projekter kunne gennemføres inden for en kommende fire års periode. I tabellen er angivet et budgetniveau for konto Vejanlæg svarende til det nuværende for Budget 2012 med overslagsårene Projekter Årlig ramme Budgetoverslag (mio. kr.) 4 års ramme i alt Trafikplanens projekter i alt (mio. kr.) Veje og større anlæg 17,0 68,0 245 Trafiksikkerheds- og hastighedsplan 3,1 12,4 4 Stianlæg 2,8 11,2 36 I alt 22,9 91,6 285 Tabellen viser, at realiseringsperioden for de foreslåede projekter ved det nuværende budgetniveau vil være af størrelsen: Veje og større anlæg år Trafiksikkerheds- og hastighedsplan år Stianlæg - 13 år Antal år for realisering af projekterne kan påvirkes af, at f.eks. større projekter inden for Trafiksikkerheds- og hastighedsplan og Stianlæg gennemføres inden for rammen for veje og større anlæg. Den angivne realiseringsperiode for f.eks. stianlæg kan dermed afkortes, mod at perioden for gennemførelsen af nye vejanlæg til gengæld bliver længere.

23 TRAFIKPLAN 23 Projekter på kortere sigt Prioriteringen af projektrammer på kortere sigt - f.eks. den kommende 4 års periode - er delvis fastlagt allerede ved det nugældende Budget 2012 og disponeringen for overslagsårene Forslag til den konkrete prioritering af enkeltprojekter er i budgettet fastlagt for flere nye stianlæg, og for de mindre projekter inden for Trafiksikkerhedsplanen og Hastighedsplanen er der fastlagt en årlig budgetramme. For prioritering af konkrete projekter ud over de allerede budgetlagte er der i delplanerne Trafiksikkerhedsplan og Stiprioritering angivet forslag til rækkefølge baseret på vurderinger af projekternes effekt i forhold til anlægsøkonomien. Da Trafiksikkerhedsplanens projekter kan gennemføres allerede inden for de første to år, vil der her være behov for på kortere sigt igen at vurdere mulige lokaliteter med behov for forbedring af trafiksikkerhed og tryghed. Projektrammer på længere sigt Ved det nuværende budgetniveau på mio. kr. årligt til anlæg af veje, stier og trafiksikkerhedsarbejder vil specielt Vejplanens projekter have en lang tidshorisont. Som udgangspunkt er der i Vejplanen opstillet en bruttoliste over disse større vejprojekter, der her alene er rangordnet efter vejklasse og trafikstørrelse. Efter en første politisk prioritering foreslås det, at der gennemføres en videre tekniskøkonomisk projektmodning, herunder en overordnet samfundsøkonomisk vurdering af disse projekters effekter og rentabilitet.