KonjunkturNyt. Uge 24 ( juni 2016)

Transkript

1 KonjunkturNyt Uge (.-7. juni 6)

2 Side af KonjunkturNyt Uge, 6 Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads 8 København K Telefon 9 Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse kan rettes til hco@fm.dk

3 Side af Danmark Firmaernes salg steg i april efter fald i marts Flere i beskæftigelse i. kvartal 6 ifølge arbejdstidsregnskabet Den offentlige beskæftigelse faldt yderligere i. kvartal 6 Flere ledige stillinger, men også flere varslede afskedigelser i maj Dankortomsætningen faldt i maj efter stigning i april Producent- og importpriser falder fortsat Ny prognose fra Nationalbanken Internationalt Euroområdet: Voksende industriproduktion mens prisudviklingen fortsat er negativ USA: Inflation på pct., og stigende detailsalg. Industriproduktionen og forbrugertilliden aftog i maj Storbritannien: Positiv prisudvikling, faldende ledighed og fremgang i detailsalget Sverige: Lille fald i inflationen Kina: Fremgang i detailsalget og industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Finansiel uro medfører faldende aktiekursindeks FED, Bank of Japan og Bank og England fastholder renterne Olieprisen er faldet

4 Side af. Dansk konjunkturnyt Firmaernes salg steg i april efter fald i marts Firmaernes samlede salg (løbende priser) steg med, pct. fra marts til april, når der ses bort fra energi og korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur.. Stigningen er bredt funderet over en række brancher og kommer efter et større fald i marts. Firmaernes salg ligger omtrent på niveau med april, men udviklingen dækker over væsentlige forskelle i mellem de enkelte brancher. Inden for det sidste år er salget steget stærkt i byggeriet, og salget er vokset i industrien og handelsbranchen. Det modsvares af faldende salg inden for blandt andet transport, information og kommunikation samt erhvervsservice. Udviklingen i det samlede salg i april dækker over en stigning i det udenlandske salg på 7,9 pct. og en stigning på, pct. i det indenlandske salg. Over de seneste måneder har det udenlandske salg været aftagende, mens det indenlandske salg har været stabilt, jf. figur.. Firmaernes salg svinger en del fra måned til måned, og bliver ofte revideret, blandt andet som følge af sene indberetninger til SKAT. Figur. Firmaernes salg ekskl. energi Figur. Firmaernes salg ekskl. energi ( mdr. glidende gns.) Mia. kr. Mia. kr. Indeks (=) Indeks (=) I alt Indenlandsk salg Eksport Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af Flere i beskæftigelse i. kvartal 6 ifølge arbejdstidsregnskabet Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR) steg beskæftigelsen med.8 personer i. kvartal 6, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Bagved ligger en stigning på.7 personer i den private sektor, som omfatter private virksomheder og organisationer samt offentlige virksomheder. Beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service faldt derimod med knap. personer. Ifølge ATR vendte den private beskæftigelse i. kvartal og er samlet set steget med 9. personer siden da, jf. figur.. Nationalregnskabet bygger på arbejdstidsregnskabet og viser omtrent samme udvikling. Fremgangen i den private sektor er bredt fordelt på brancher, både i det seneste kvartal og siden vendingen i. kvartal. Især er beskæftigelsen steget i en række serviceerhverv (især handel og transport samt erhvervsservice) samt i byggeriet. Byggeriet stod med en fremgang på, pct. (. personer) for den største fremgang målt i forhold til antallet af beskæftigede i. kvartal 6. Antallet af præsterede timer steg med, pct. i. kvartal 6 som følge af flere præsterede timer i den private sektor. Siden. kvartal er antallet af præsterede timer i den private sektor steget med 7, pct., hvilket er mere end den samlede stigning i den private beskæftigelse, som var,9 pct. i samme periode. Fremgangen i den private beskæftigelse siden efteråret dækker altså over, at flere er kommet i arbejde, og at de beskæftigede arbejder flere timer, jf. figur.. Figur. Privat beskæftigelse Figur. Præsterede timer og gennemsnitlig arbejdstid i privat sektor. personer. personer.. Mio. timer Indeks (8=) Arbejdstidsregnskabet Nationalregnskabet Præsteret tid Gennemsnitlig arbejdstid (h.akse) Anm.: Kilde: De forskellige niveauer i figur. skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen, herunder behandlingen af sort arbejde. To kvartalers glidende gennemsnit af den gennemsnitlige arbejdstid i figur.. Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af Den offentlige beskæftigelse faldt yderligere i. kvartal 6 Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt med. fuldtidspersoner i. kvartal 6, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er i fortsættelse af en generelt faldende offentlig beskæftigelse siden midten af, jf. figur.. Siden. kvartal er den offentlige beskæftigelse faldet med 6.8 fuldtidspersoner. Udviklingen det seneste år dækker hovedsageligt over et fald i beskæftigelsen i kommunerne, som i. kvartal 6 lå 6. fuldtidspersoner lavere end året før. Beskæftigelsen i regionerne er også reduceret med. fuldtidspersoner i løbet af det seneste år, mens der derimod er blevet lidt flere beskæftigede i staten. Beskæftigelsen i kommunerne har generelt været aftagende siden. kvartal, mens beskæftigelsen i regionerne er steget lidt frem mod midten af, og beskæftigelsen i staten har været omtrent uændret, jf. figur.6. Efter formål var der i. kvartal 6 tilbagegang i beskæftigelsen inden for især social beskyttelse samt sundhed og undervisning i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år. Den offentlige beskæftigelsesstatistik viser omtrent den samme udvikling som nationalregnskabet, der også viste at fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal. Nationalregnskabet tæller antal personer i beskæftigelse, uanset hvor mange timer den enkelte arbejder, og kan blandt andet derfor ikke direkte sammenlignes med fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik. Figur. Offentlig fuldtidsbeskæftigelse Figur.6 Fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og kommuner. personer. personer personer. personer Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm.: Antal sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT s eindkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigelse for lønmodtagere. Strejken i foråret 8 og lærerkonflikten i foråret reducerede midlertidigt den offentlige beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik.

7 Side 7 af Flere ledige stillinger, men også flere varslede afskedigelser i maj Der var 8. ledige stillinger i maj, hvilket er omtrent. flere end i april. Antallet af ledige stillinger svinger en del fra måned til måned, men generelt har der været fremgang siden udgangen af, om end tempoet er taget af på det seneste efter en markant stigning i slutningen af, jf. figur.7. I tremåneders perioden marts-maj 6 var der således blot flere ledige stillinger sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år. Det er især inden for elever, byggeri samt rengøring og ejendomsservice, at der er slået flere stillinger op siden sidste år, mens der er blevet færre stillinger inden for blandt andet salg og indkøb, undervisning samt sundhed og omsorg. Der var. varslede afskedigelser i maj, hvilket er flere end i april, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur.8. Antallet af varslede afskedigelser har generelt været lavt siden, om end der foreløbigt har været lidt flere varslinger om måneden i år sammenlignet med gennemsnittet for sidste år. I faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal var der. varslede afskedigelser i maj. Størstedelen af varslingerne var i store (over ansatte) virksomheder inden for industri, information og kommunikation og offentlig administration mv. Figur.7 Antal stillinger slået op på Jobnet Figur.8 Antal varslede afskedigelser. stillinger. stillinger 6 6. personer. personer Varslede afskedigelser Årsgennemsnit Anm.: Egen sæsonkorrektion. I figur.8 er årsgennemsnittet for 6 baseret på de offentliggjorte tal, dvs. tal frem til maj. Kilde: Jobindsats.

8 Side 8 af Dankortomsætningen faldt i maj efter stigning i april Dankortomsætningen fortsætter de seneste måneders siksak-tendens med et fald i maj, efter omsætningen steg i april. Siden sommeren sidste år har dankortomsætningen været stort set konstant, men med betydelige månedlige udsving. I maj faldt dankortomsætningen med,6 pct., når der korrigeres for den stigende udbredelse af pengeoverførsler og normale sæsonudsving, jf. figur.9. Eftersom prisstigningerne var beskedne, var den reale stigning i dankortomsætningen næsten den samme. Set over den seneste tremåneders periode (marts til maj) er der et fald i dankortomsætningen på,8 pct. Siden har der løbende været en stigende tendens i pengeoverførsler via mobilen, som har medført en hastigere vækst i den samlede dankortomsætning. Det lader til, at den stigende trend i mobiloverførsler er ved at flade lidt ud, så der måske fremover vil være lidt mere moderate vækstrater i mobileoverførsler, hvilket påvirker fortolkningen af udviklingen i den samlede dankortomsætning herunder bestemmelse af sæsonmønstret, jf. figur.. Figur.9 Dankortomsætning Figur. Mobiloverførsler med dankort Indeks (8M=) Indeks (8M=) Mio. kr. Mio. kr Dankortomsætning Renset for pengeoverførsler Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen. I figur. er overførslerne i løbende priser og ikke sæsonkorrigeret, da tidsserien er for kort til sæsonkorrektion. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. Pengeoverførsler er overførsler via mobilen, der ofte ikke er knyttet til egentligt privat forbrug, men blot er en afregning af mellemværender mellem private.

9 Side 9 af Producent- og importpriser falder fortsat Priserne på dansk producerede varer faldt med, pct. fra april til maj 6 og er samtidig faldet med,9 pct. i løbet af det seneste år, jf. figur.. Faldet i de samlede producentpriser siden maj afspejler, at priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er faldet med, pct., mens priserne på danskproducerede varer til eksport er, pct. lavere end for et år siden. Priserne på importvarer steg en anelse fra april til maj 6, men er faldet med, pct. i løbet af det seneste år, jf. figur.. Den overordnede styrkelse af den effektive kronekurs har isoleret set bidraget til den tendens til faldende importpriser, der har gjort sig gældende siden midten af. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning, der afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspriser ekskl. afgifter og moms, steg med,6 pct. fra april til maj 6, men er faldet med,9 pct. i løbet af det seneste år, jf. figur.. Figur. Producent- og importprisindeks Figur. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Indeks (=) Indeks (=) Indeks (M=) Pct Samlet dansk produktion Import Årsstigningstakt (h. akse) Prisindeks Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produktion inden for råstofindvinding, industri samt energi- og vandforsyning. Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, industri og energiforsyning.

10 Side af Ny prognose fra Nationalbanken Nationalbanken (NB) har offentliggjort Kvartalsoversigt for. kvartal med en ny konjunkturvurdering. NB skønner en fremgang i BNP på, pct.,,6 pct. og,8 pct. i årene 6-8. I forhold til NB s prognose fra marts er skønnene for BNP-væksten nedjusteret med, pct.-point i 6 og, pct.-point i 7. Det skyldes delvist en lavere forventet eksport for 6 på baggrund af lavere skøn for eksportmarkedsvæksten og en højere effektiv kronekurs og delvist en revision af det kvartalsvise nationalregnskab, som giver et lavere udgangspunkt for 6. Lavere skøn for eksportmarkedsvæksten og højere effektiv kronekurs er også baggrunden for nedjusteringen i 7. Ifølge NB vil det i prognoseårene navnlig være det private forbrug og i 7 og 8 eksporten, der driver væksten. Prognosen indebærer, at dansk økonomi ved udgangen af prognoseperioden vil være tæt på en neutral kapacitetsudnyttelse. Tabel. Vækstskøn for Danmark ifølge Nationalbanken og Økonomisk Redegørelse ØR NB ØR NB NB Realvækst, pct. BNP,,,7,6,8 Privat forbrug,,8,7,8,9 Offentligt forbrug,,,,, Offentlige investeringer -,7 -,9, -, -, Boliginvesteringer,, 6,,, Erhvervsinvesteringer,,,6,7, Lagerinvesteringer, -,,,, Eksport,,,,,9 Import,,7,6,, Pct. af BNP Betalingsbalance 7, 7, 7,6 6, 6, Offentlig saldo -, -, -,8 -,9 -,7. personer Beskæftigelsen Bruttoledighed 7 99 Kilde: Kvartalsoversigt,. kvartal, 6 og Økonomisk Redegørelse, maj 6. NB vurderer, at de nedadrettede risici for prognosen er den svage udvikling i timeproduktivteten det seneste år, der kan skabe usikkerhed om hvorvidt, væksten i produktiviteten genoprettes i det omfang, som det er forudsat i prognosen. Derudover skaber den britiske afstemning den. juni om fortsat medlemskab af EU betydelig usikkerhed. Der er også generel usikkerhed om styrken af den internationale konjunkturfremgang, hvor væksten i mange af vækstøkonomierne er bremset op. I opadgående retning trækker det fortsat meget lave renteniveau og lave niveau for olieprisen, som kan virke mere ekspansivt på den økonomiske

11 vækst end forudset. Dertil kommer, at der er potentiale for en større end ventet fremgang i det private forbrug og de private investeringer, idet investeringskvoter og forbrugskvoter ligger betydeligt under deres historiske gennemsnit. Side af

12 Side af. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Den endelige opgørelse af forbrugerprisindekset for maj viser et fald på, pct. i forhold til året før, jf. figur., hvilket udgør den fjerde måned i træk uden prisstigninger. Udviklingen tilskrives særligt energipriser. Kerneforbrugerprisindekset, som er forbrugerprisindekset ekskl. energipriser og friske fødevarer, steg med,8 pct. i forhold til året før. Industriproduktionen voksede i april med, pct. point i forhold til marts, jf. figur.. Det er den første stigning i måneder, og tilskrives især stigende produktion af varige forbrugsgoder og kapitalgoder. Sammenlignet med året før er industriproduktionen steget med pct. Figur. Inflation, Euroområdet Figur. Industriproduktion, Euroområdet Pct. Pct. Indeks (8=) Indeks (8=) Inflation Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon

13 Side af USA Inflationen, målt ved ændringen i forbrugerpriserne de sidste måneder, var pct. i maj, jf. figur.. Inflationen har generelt ligget omkring dette niveau det sidste halvår. Dog var inflationen målt fra måned til måned, pct. i maj, hvilket er den største stigning i knap to år. Kerneinflationen, som er stigningen i forbrugerpriserne ekskl. energi- og fødevarepriser, var, pct. i maj. Detailsalget steg med, pct. i maj i forhold til forrige måned, jf. figur.. Det er anden måned i træk med voksende detailsalg, hvilket tilskrives et stigende salg af biler. Det stigende detailsalg peger på fremgang i privatforbruget i. kvartal. I løbet af det seneste år er detailsalget steget med, pct. Figur. Inflation, USA Figur. Detailsalg, USA Pct. (å/å) Pct. (å/å) Indeks (8M=) Indeks (8M=) Forbrugerpriser Kerneinflation Total Kernedetailsalg Kilde: Thomson Reuters Eikon

14 Side af Industriproduktionen faldt, pct. i maj med fald indenfor både fremstillingog forsyningssektorerne, jf. figur.. Industriproduktionen har generelt været faldende over det seneste år, og produktionen var således, pct. lavere i maj i forhold til samme måned sidste år. Kapacitetsudnyttelsen faldt, pct.-point i maj til 7,9 pct., og lå, pct.-point lavere end samme måned sidste år. Forbrugertilliden, målt ved The University of Michigan s forbrugertillidsindeks, aftog beskedent til indeks 9, i juni, jf. figur.6. Trods faldet befinder indekset sig stadig på et højt niveau. Figur. Industriproduktion, USA Figur.6 Forbrugertillid, USA Indeks (7M=) Indeks (7M=) Indeks Indeks Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden Historisk gennemsnit Kilde: Thomson Reuters Eikon

15 Side af Storbritannien Forbrugerprisindekset steg med, pct. i maj i forhold til året før, jf. figur.7. Over det seneste år har kerneinflationen været, pct. På månedsbasis er forbrugerpriserne steget med, pct. i forhold til april, hvilket tilskrives en stigning i transportomkostningerne, drevet af højere brændstofpriser. Figur.7 Inflation, Storbritannien Pct. å/å Pct. å/å 6 - Forbrugerprisindeks Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon

16 Side 6 af Ledigheden, ifølge ILO-definitionen, faldt med, pct.-point fra marts til april til pct., jf. figur.8. Ledigheden er således, pct.-point lavere end samme måned sidste år. Beskæftigelsen steg med. personer fra marts til april og er steget, pct. siden samme måned sidste år. Detailsalget steg i maj med,9 pct. efter en stigning på,9 pct. i april, jf. figur.9. Væksten kan særligt tilskrives salget af tøj, tekstiler og fodtøj som udviste største stigning i to år. Sammenlignet med samme måned sidste år steg detailsalget 6 pct. Figur.8 Ledighed, Storbritannien Figur.9 Detailsalg, Storbritannien Pct. af arbejdsstyrken. personer Indeks ( = ) Indeks ( = ) Ændring i beskæftigelsen (højre akse) Ledighed ILO Kilde: Thomson Reuters Eikon

17 Side 7 af Sverige Forbrugerpriserne steg med,6 pct. i maj i forhold til året før, og inflationen er dermed en anelse lavere end de forrige måneder, jf. figur.. Faldet i inflationen tilskrives aftagende fødevarepriser og transportomkostninger. I forhold til måneden før er forbrugerpriserne steget med, pct. Kerneinflationen, målt som forbrugerprisindekset renset for renteomkostninger og energipriser, faldt til, pct. Figur. Inflation, Sverige Pct. a/a - Pct. a/a Forbrugerprisindeks Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon

18 Side 8 af Kina Detailsalget steg med pct. i maj i forhold til året før, jf. figur.. Det er den laveste vækst i detailsalget i mere end et år. Internethandlen er steget med 7,7 pct. i det seneste år. Industriproduktionen steg med 6 pct. i maj i forhold til samme måned sidste år, hvilket er samme niveau som forrige måned, jf. figur.. Fremgangen tilskrives især en stor vækst i fremstillingssektoren (7, pct.), mens minedriften trak i modsat retning (-, pct.). I forhold til forrige måned voksede industriproduktionen med, pct. i maj. Figur. Detailsalg, Kina Figur. Industriproduktion, Kina Pct. (å/å) Pct. (å/å) Pct. (å/å) Pct. (å/å) Kilde: Thomson Reuters Eikon

19 . Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Aktiemarkedet har den seneste uge været præget af uro forbundet med den britiske afstemning om løsrivelse fra EU d.. juni. Det danske OMXC-indeks er siden sidste torsdag faldet med 8, pct., ligesom de internationalt ledende aktiekursindeks er faldet, herunder særligt det britiske FTSE (, pct.), det europæiske Eurostoxx (6, pct.) og det japanske Nikkei indeks (7, pct.). Den amerikanske centralbank besluttede på rentemødet onsdag d.. juni at fastholde renten på, pct., men indikerer fortsat, at der kan komme stigninger senere på året. Torsdag d. 6. juni meddelte Bank of England (BoE) ligeledes at renten på, pct. fastholdes. BoE oplyste desuden at valget om løsrivelse fra EU har stor betydning for den monetære politik og en evt. udtrædelse vil kunne medføre ændringer. Bank of Japan afholdte ligeledes rentemøde d. 6. juni og valgte at fastholde renten på -, pct., ligesom opkøbsprogrammet fortsættes uændret. Den effektive kronekurs er stort uændret over den seneste uge. Dette dækker over en styrkelse overfor blandt andet det britiske pund og omvendt svækkelser over for den amerikanske dollar og den japanske yen. Olieprisen faldt med,7 USD siden sidste torsdag til godt, USD pr. tønde.

20 Side af Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 6/6 sidste torsdag 6/6 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente -, -, pct.-point USA (federal funds rate),, pct.-point Stat. -årig, -, pct.-point Japan (unc. call rate) -,, pct.-point Realkreditrenter : Sverige (repo) -,, pct.-point Kort realkreditlån -,, pct.-point Euroområdet (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån,6, pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA,8 -, pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan -,9 -,7 pct.-point Indskudsbeviser -,6, pct.-point Tyskland -, -,6 pct.-point Udlån,, pct.-point Storbritannien, -, pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (-mdr.) -, -, pct.-point JPY/EUR,8, pct. Langt (-årigt):, -, pct.-point GBP/EUR 6,7 -,99 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/EUR 89,,8 pct. OMXC (/7-89 = ) 98,7-8,7 pct. CNY/EUR,, pct. Valutakurser : USD/CNY 68,99,7 pct. EUR/DKK 7, -, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 66,8,8 pct. USD, S&P.78 -,77 pct. SEK/DKK 79, -, pct. Japan, Nikkei. -7, pct. NOK/DKK 79, -,98 pct. Kina, Shanghai composite.87 -,86 pct. Euroomr., Eurostoxx GBP/DKK 9,8 -, pct. indeks -6, pct. JPY/DKK 6,6, pct. Storbritannien, FTSE.9 -, pct. Effektiv kronekursindeks (98 = ),8 -,6 pct.-point Oliepriser: Brent (USD),6 -,7 USD Brent (DKK), -6, DKK Anm.: ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx. vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

21 Side af Figur. Pengepolitiske renter Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark¹ Euroområdet Pct. Pct.-point,,,,8,,6,,,,,, -, -, -, -, -, -,6 -, -,8 -, -, jun okt feb jun okt feb 6 jun 6 -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Anm.: ) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro Pct.-point Pct.-point apr aug dec apr aug dec apr 6 Euro Dollar jun okt feb jun okt feb 6 jun 6 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Udvalgte aktieindeks Figur.6 Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) jun okt feb jun okt feb 6 jun 6 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C (h.a.) Shanghai composite (h.a.) EUR/USD JPY/USD,,,,98,96,,9,,9,,9,,88,86,,8,,8,,8 jun okt feb jun okt feb 6 jun 6 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

22 fm.dk