KonjunkturNYT uge 11

Transkript

1 KonjunkturNYT uge. 7. marts 7

2 Side af KonjunkturNyt Uge 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade 6 København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse kan rettes til hco@oim.dk

3 Side af Danmark Firmaernes salg stort set uændret i januar Kraftig stigning i tjenesteeksporten i januar, men små fald i vareeksporten Overskud på 8 mia kr. på betalingsbalancen i januar Stigende beskæftigelse i 6 ifølge arbejdstidsregnskabet Den offentlige beskæftigelse faldt i 6 Færre ledige stillinger og varslede afskedigelser i februar Stigende priser på danske og importerede varer i februar Ny prognose fra Nationalbanken peger på fortsat vækst i dansk økonomi Internationalt Euroområdet: Inflationen var, pct. i februar USA: Forbrugerprisindekset steg,7 pct. i februar i forhold til året før Tyskland: Inflationen var, pct. i februar Storbritannien: Ledigheden faldt med, pct.-point til,7 pct. i januar Sverige: Forbrugerprisindekset steg,8 pct. år-til-år Kina: Detailsalget steg med 9, pct. i januar Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den amerikanske centralbank hævede styringsrenten med, pct.-point Euroen blev styrket mod centrale handelspartnere OMXC steg,9 pct. Olieprisen faldt,6 dollar per tønde til,7 dollar per tønde

4 Side af. Dansk konjunkturnyt Firmaernes salg stort set uændret i januar Firmaernes salg var stort set uændret i januar 7 med et lille fald på, pct. sammenlignet med måneden forinden, når der ses bort for energisektoren, jf. figur. I løbet af 6 er salget i midlertidig steget markant. Således er firmaernes salg ekskl. energi steget med 9, pct. sammenlignet med niveauet fra januar 6. Tallene er i løbende priser og sæsonkorrigerede. Det lille fald i det samlede salg i januar kan henføres til en nedgang inden for branchegruppen industri, hvor salget faldt med,9 pct. Sammenlignes januar 7 med januar 6, var der fremgang inden for alle branchegrupper. Branchegruppen bygge og anlæg er steget 8, pct., mens detailhandel oplevede den mindste stigning med, pct. (ikke sæsonkorrigeret). Udviklingen i januar dækker over et fald i eksporten på,6 pct., mens det indenlandske salg steg,7 pct. Generelt har salget imidlertid været stigende, og sammenlignes de tre måneder november 6-januar 7 med de forudgående måneder har der været stigninger i både det indenlandske salg samt eksporten, jf. figur. Det bemærkes, at firmaernes salg ofte bliver revideret løbende, når der kommer nye indberetninger til SKAT. Figur Firmaerne salg ekskl. energi Figur Firmaernes salg ekskl. energi ( mdr. glidende gns.) Mia. kr. Mia. kr Indeks (=) Indeks (=) I alt Indenlandsk salg Eksport Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af Kraftig stigning i tjenesteeksporten i januar, men små fald i vareeksporten Vareeksporten i januar faldt med pct. (værdier, sæsonkorrigeret) i forhold til december, jf. figur.. Gennem de seneste måneder er vareeksporten dog steget betydeligt, og faldet ændrer ikke ved en overordnet opadgående tendens. Således er eksporten i perioden november-januar øget med 6 pct. i forhold til augustoktober. Sammenlignet med samme måned sidste år tegner januar 7 sig for en stigning på knap 8 pct. Det var især forarbejdede varer, maskiner og færdigvarer, som havde en sløj start på året med fald i eksporten i januar. Råstoffer og kemikalier inkl. medicin agerede modvægt, men steg ikke nok til at opveje for faldene. Særligt eksporten til Storbritannien skilte sig ud med et markant fald på godt pct., hvilket dog skal ses i sammenhæng med en usædvanligt høj vareeksport dertil i december. Også afsætningen til flere andre europæiske lande faldt, herunder Tyskland, Sverige og Holland. Til gengæld steg eksporten til USA og Rusland. Overordnet set gik eksporten til lande uden for EU frem med pct. i januar, mens EU-rettet eksport faldt 8 pct. Vareimporten faldt ligeledes med knap pct., men viser fremgang set over en lidt længere periode. For importen var det kun varegrupperne kemikalier og kemiske produkter samt råstoffer, der gik frem, mens alle øvrige varegrupper faldt. Tjenesteeksporten (værdier, sæsonkorrigeret) fortsatte tidligere måneders stigning i januar, jf. figur.. Hermed nåede den igen et niveau sidst set i august. Importen af tjenester fulgte eksporten opad med en stigning på godt pct. i januar. Figur. Udenrigshandlen med varer (ekskl. energi, fly, skibe) Figur. Udenrigshandlen med tjenester Anm.: Alle serier er sæsonkorrigerede. I figur er der anvendt egen sæsonkorrektion. De stiplede linjer angiver tre måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Ekskl. skibe og fly mv. samt energi.

6 Side 6 af Overskud på 8 mia. kr. på betalingsbalancen i januar Ifølge den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster var overskuddet i januar 7 på godt 8 mia. kr., og faldt dermed godt mia. kr. i forhold til december, jf. figur.. Faldet følger imidlertid kraftige stigninger i de to foregående måneder, og overskuddet i januar i år var højere end i tilsvarende måned sidste år, jf. figur.6. Januars overskud blev dæmpet af lidt lavere eksport af varer, som påvirkede varebalancen negativt. I modsætning hertil var overskuddet på tjenestebalancen lidt større end i foregående måneder som følge af øget eksport. Overskuddet af løn- og formueindkomst i januar var på knap mia. kr., hvilket er omtrent uændret i forhold til de foregående fire måneder. Underskuddet på løbende overførsler steg til knap mia. kr., drevet af stigende udgifter og uændrede indtægter. Figur. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur.6 Betalingsbalancens løbende poster Anm.: Begge figurer er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af Stigende beskæftigelse i 6 ifølge arbejdstidsregnskabet Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR) steg den samlede beskæftigelse med.6 personer i. kvartal 6, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Set over 6 som helhed steg beskæftigelsen med omkring 7. personer. Det afspejler en stigning i den private sektor, som omfatter private virksomheder og organisationer samt offentlige virksomheder, på. personer. Derimod faldt beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service med.6 personer i 6. Ifølge ATR vendte den private beskæftigelse i. kvartal og er samlet set steget med 7. personer siden da, jf. figur.7. I samme periode er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldet med. personer. Nationalregnskabet bygger på arbejdstidsregnskabet og viser omtrent samme udvikling. Fremgangen i den private sektor skyldes især øget beskæftigelse i handel og transport og erhvervsservice. Den største procentuelle fremgang er sket inden for erhvervsservice, der er steget med,6 pct., mens beskæftigelsen i bygge og anlæg er steget med, pct. Antallet af præsterede timer steg med,7 pct. i 6. Siden. kvartal er antallet af præsterede timer samlet set steget med,6 pct., hvilket er lidt mindre end stigningen i den samlede beskæftigelse, som er vokset med,8 pct. i samme periode. Beskæftigelsesfremgangen skyldes dermed overvejende, at flere er kommet i arbejde, mens den gennemsnitlige arbejdstid er reduceret lidt siden, jf. figur.8. Figur.7 Privat beskæftigelse Figur.8 Præsterede timer og gennemsnitlig arbejdstid i privat sektor. personer. personer.. Mio. timer Indeks (8=) Arbejdstidsregnskabet Nationalregnskabet Præsteret tid Gennemsnitlig arbejdstid (h.akse) Anm.: De forskellige niveauer i figur.7 skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen, herunder behandling af sort arbejde. To kvartalers glidende gennemsnit af den gennemsnitlige arbejdstid i figur.8. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af Den offentlige beskæftigelse faldt i 6 Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt med knap 9 fuldtidspersoner i. kvartal, og set over 6 samlet faldt den offentlige beskæftigelse med.8 personer. Den offentlige beskæftigelse har været aftagende siden. kvartal, og er i perioden faldet med. fuldtidspersoner, svarende til et fald på, pct., jf. figur.9. De seneste års fald i den offentlige beskæftigelse har været drevet af et stort fald i beskæftigelsen i kommunerne, jf. figur.. I 6 faldt den kommunale beskæftigelse med.9 fuldtidspersoner, hvilket modsvares af mindre stigninger i beskæftigelsen i stat og regioner. Fordelt på formål var den største årlige stigning i boliger og offentlige faciliteter, som steg med fuldtidsbeskæftigede, mens det største fald var inden for undervisning, som faldt med.9. Der var ligeledes et fald på. fuldtidspersoner inden for social beskyttelse, der er det største velfærdsområde. De foreløbige nationalregnskabstal for. kvartal 6 viste en tilbagegang i den offentlige beskæftigelse på personer i. kvartal. På årsniveau viste nationalregnskabet et fald på.8 beskæftigede i 6. Nationalregnskabet kan ikke sammenlignes direkte med fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik, blandt andet fordi nationalregnskabet tæller antal personer i beskæftigelse, uanset hvor mange timer den enkelte arbejder. Figur.9 Offentlig fuldtidsbeskæftigelse Figur. Fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og kommuner. personer. personer personer. personer Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm.: Antal sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT s eindkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigede lønmodtagere. Strejken i foråret 8 og lærerkonflikten i foråret reducerede imidlertidig den offentlige beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik.

9 Side 9 af Færre ledige stillinger og varslede afskedigelser i februar Der er var. ledige stillinger i Jobnet i februar, hvilket er. færre sammenlignet med januar. Særligt inden for kontorarbejde og pædagogisk arbejde var der færre ledige stillinger sammenlignet med måneden før. I forhold til februar 6 var der flere ledige stillinger, hvilket primært skyldes flere ledige stillinger inden for sundhed og akademisk arbejde. Antallet af nyopslåede stillinger var 8. i februar, hvilket er. færre end i januar. Det samlede antal ledige stillinger har dog generelt været stigende siden ultimo, jf. figur. Der blev varslet godt 6 afskedigelser i februar. Sammenlignet med januar, der viste det højeste antal varslede afskedigelser siden finanskrisens afslutning, var der.9 færre varslinger i februar, jf. figur. Inden for erhvervsservice alene var der knap 8 færre varslede afskedigelser, ligesom der var et pænt fald inden for finansiering og forsikring. Sammenlignet med februar 6 var der 7 færre varslede afskedigelser. Figur. Antal stillinger slået op på Jobnet Figur. Antal varslede afskedigelser. personer. personer 6 6. personer. personer Antal stillinger Antal nyopslåede stillinger Varslede afskedigelser Årsgennemsnit Anm.: Egen sæsonkorrektion Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

10 Side af Stigende priser på danske og importerede varer i februar Producentprisindekset for dansk producerede varer steg, pct. fra januar til februar, og er dermed tilbage i den stigende tendens, der, med undtagelse af januar, har været gældende de seneste måneder. Set over -måneders perioden december 6-februar 7 i forhold til september-november 6 er producentpriserne steget, pct., jf. figur.. I februar var indekset, pct. højere end samme måned sidste år, hvilket især skyldes prisstigninger inden for råstofindvinding. Importprisindekset steg ligeledes, pct. fra januar til februar, jf. figur.. Stigningen skyldes højere priser inden for råstofindvinding og industri, mens priserne inden for energiforsyning, der står for en beskeden del af indekset, faldt. På årsbasis er indekset steget,8 pct., hvilket dækker over prisstigninger i alle tre underbrancher. Den højeste prisstigning var inden for råstofindvinding, bl.a. som følge af den stigende oliepris. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning steg, pct. fra januar til februar og for anden måned i træk med,7 pct. på årsbasis, jf. figur.. Figur. Producent- og importprisindeks Figur. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Indeks (=) Indeks (=) Indeks (M=) Pct Samlet dansk produktion Import Årsstigningstakt (h. akse) Prisindeks Anm.: I begge figurer er anvendt et tre-måneders glidende gennemsnit. De stiplede linjer er årsgennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produktion inden for råstofindvinding, industri samt energi- og vandforsyning. Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, industri og energiforsyning. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspriser ekskl. afgifter og moms.

11 Side af Antallet af jobparate integrationsydelsesmodtagere steg kraftigt i december 6 Antallet af udenlandske modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse nåede 6. fuldtidspersoner i december 6, hvilket er en stigning på 8. personer i forhold til året før, jf. tabel.. Stigningen forklares blandt andet ved loven om udvidelse af målgruppen for integrationsydelse, der trådte i kraft den. juli 6. Loven betyder, at borgere skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år for at være berettiget til kontant- eller uddannelseshjælp ellers modtager borgeren integrationsydelse. Andelen af integrationsydelsesmodtagere, der visiteres som jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, steg betydeligt i december og udgjorde ca. pct., jf. figur.. Til sammenligning har andelen af jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af kontant- og uddannelseshjælp været omtrent konstant. Integrationsydelsesmodtagere, der visiteres som jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, er steget gennem hele 6, hvilket skal ses i sammenhæng med, at flygtninge, siden trepartsaftalen fra foråret 6, som udgangspunkt nu mødes som jobparate. Den kraftige stigning har betydning for opgørelsen af bruttoledigheden, som inkluderer jobparate og åbenlyst uddannelsesparate ydelsesmodtagere. Betragtes det samlede antal modtagere af kontanthjælpsydelser, er det aftaget med. personer siden december og udgør nu ca. 6. personer. Det er især antallet af kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere, som er faldet, jf. tabel. Tabel. Modtagere af kontanthjælpsydelser. personer Dec. Dec. 6 Ændring Kontanthjælp Uddannelseshjælp 8 - Udenlandske modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse mv. Arbejdsmarkedsydelse mv Øvrige 8 8 I alt Figur. Andel af jobparate og åbenlyst uddannelsesparate ydelsesmodtagere Pct. Pct. 6 Kontanthjælp og uddannelseshjælp Integrationsydelse mv. Anm.: I tabel. består Øvrige af løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, revalideringsydelse og kontantydelse mv. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

12 Side af Ny prognose fra Nationalbanken peger på fortsat vækst i dansk økonomi Nationalbanken har d.. marts offentliggjort en ny konjunkturvurdering, hvor de skønner en stabil fremgang i BNP på,6 pct. i alle årene 7-9. Nationalbanken vurderer, at dansk økonomi befinder sig i en såkaldt konjunkturneutral situation og er på vej ind i en højkonjunktur. I forhold til Nationalbankens prognose fra december er skønnene for BNP-væksten opjusteret med, pct.- point i både 7 og 8. Nationalbanken vurderer, at kapacitetspresset i dansk økonomi er stigende. Især er der stadig tydeligere tegn på mangel på arbejdskraft, særligt inden for byggeog anlægserhverv. Som følge af allerede gennemførte reformer er der i prognosen plads til en vækst i beskæftigelsen på ca. 6. personer frem mod udgangen af 6, men højere vækst end de relativt moderate,6 pct. kræver yderligere reformer, som øger arbejdsudbuddet og produktiviteten. Sammenlignet med prognosen i Økonomisk Redegørelse, december 6 er der tale om et relativt ens vækstbillede, jf. tabel.. Tabel. Vækstskøn for Danmark ifølge Nationalbanken og Økonomisk Redegørelse ØR NB ØR NB NB Realvækst, pct. BNP,,6,7,6,6 Privat forbrug,8,,,, Offentligt forbrug,7,,8,6,8 Offentlige investeringer,6 -, -, -,7 -, Boliginvesteringer 6,,6 8,,, Erhvervsinvesteringer,8,6,9,6,6 Lagerinvesteringer,,,,, Eksport,,,7,, Import,,,,. Pct. af BNP Betalingsbalance 7, 7, 7, 7, 7, Offentlig saldo -,6 -, -,9 -, -,. personer Beskæftigelsen Bruttoledighed 8 6 Kilde: Nationalbanken, Udsigter for dansk økonomi, marts 7 og Økonomisk Redegørelse, december 6.

13 Side af. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur. Industriproduktionen steg med,9 pct. i januar i forhold til december. Figur. Inflationen, målt ved årsstigningstakten i forbrugerprisindekset, var, pct. i februar, mod,8 i januar. Det højeste niveau siden januar. Indeks (8M=) Indeks (8M=) Inflation Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon USA Figur. Forbrugerprisindekset steg,7 pct. år-til-år i februar. Den højere inflation skyldes primært energipriserne, som er steget med, pct. Kerneinflationen var, pct. i februar, bl.a. drevet af stigende priser på serviceydelser og medicin Forbrugerpriser Kerneinflation Anm.: Kerneinflation angiver forbrugerprisinflationen renset for fødevare- og energiprisudviklingen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

14 Side af Figur. Detailsalget steg,7 pct. i februar i forhold til samme måned året før. Kernedetailsalget steg tilsvarende, pct. Figur. Antallet af byggetilladelser faldt med 6, pct. til et annualiseret niveau på. i februar. Indeks (8M=) Indeks (8M=). boliger. boliger Total Kernedetailsalg Påbegyndte boligbyggerier Byggetilladelser Anm.: Kernedetailsalget angiver detailsalget uden byggematerialer, motorkøretøjer og reservedele samt salg fra tankstationer. Kilde: Thomson Reuters Eikon. Tyskland Figur.6 Inflationen steg, pct. år-til-år i februar, ifølge den endelige opgørelse, hvilket er uændret i forhold til den tidligere opgørelse. Det er den højeste inflationsrate siden august. Inflationen skyldes primært stigende priser på energi og fødevarer. Kerneinflationen var, pct., stort set uændret fra januar HICP HICP kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon.

15 Side af Storbritannien Figur.7 Ledigheden faldt med, pct.-point i januar til,7 pct. af arbejdsstyrken. Ledighedsraten er den laveste siden september. Beskæftigelsen steg med. personer i januar, og er steget, pct. siden januar året før. Pct. af arbejdsstyrken 8 6. personer Ændring i beskæftigelsen (h. akse) Ledighed ILO Kilde: Thomson Reuters Eikon. Sverige Figur.8 Inflationen var,8 pct., målt ved stigningstakten i forbrugerprisindekset, hvilket er den højeste inflation siden februar. Det var primært stigende priser på transport og bolig, der trak inflationen op. Figur. 9 Den sæsonkorrigerede ledighed forblev uændret på 6,8 pct. af arbejdsstyrken i februar. Den samlede beskæftigelse steg med. sammenlignet med samme måned året før, svarende til en stigning på, pct Pct. af arbejdsstyrken. personer Forbrugerprisindeks Underliggende inflation Beskæftigelse m/m (gns. mdr.) (h. akse) Ledighed Anm.: Den underliggende inflation er ikke kerneinflationen, men i stedet forbrugerprisindekset renset for renteændringer og energipriser. Kilde: Thomson Reuters Eikon.

16 Side 6 af Kina Figur. Detailsalget steg med 9, pct. i januar sammenlignet med året før, hvilket er den laveste stigning siden 6. Stigningstakten i salget aftog lidt i alle servicebrancher. Figur. Industriproduktionen steg 6, pct. i februar i forhold til året før. Stigningen skyldes primært øget produktion i energi- og fremstillingssektoren Anm.: Industriproduktionen for januar udregnes som et gennemsnit af december og februar. Kilde: Thomson Reuters Eikon.

17 Side 7 af. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den amerikanske centralbanks rentekomité, FOMC, besluttede onsdag den. marts at hæve styringsrenten med, pct.-point til intervallet,7-, pct. Dette var helt i tråd med de finansielle markeders forventninger. Samme dag besluttede Storbritanniens centralbank, Bank of England, at fastholde den ledende rente på, pct., samt at fortsætte deres opkøbsprogram. Den norske centralbank, Norges Bank, besluttede på deres rentemøde den 6. marts at fastholde den ledende rente på, pct. Bank of Japan besluttede ligeledes at fastholde den ledende rente på -, pct. samt at holde deres opkøbsprogram uændret. Euroen er over den seneste uge blevet styrket,8 pct. mod den amerikanske dollar,,6 pct. mod den kinesiske yuan samt, pct. mod det britiske pund. Samlet er den effektive danske kronekurs styrket, pct.-point, hvilket blandt andet er foranlediget af at den norske krone er svækket,9 pct. mod den danske krone. Modsvarende er den svenske krone styrket,8 pct. mod den danske. Det ledende danske aktieindeks, OMXC, steg,9 pct. i en uge, hvor de ledende aktiemarkeder i USA, Euroområdet, Storbritannien, Japan samt Kina alle steg mellem,7-,6 pct. Olieprisen faldt,6 dollar per tønde til,7 dollar per tønde. Fredag den. marts faldt olieprisen til under dollar per tønde, for første gang i mere end tre måneder. Faldet tilskrives en stigende olieproduktion og stigende olielagre i USA. Olieprisen er over de seneste fire måneder faldet med,8 dollar per tønde svarende til et fald på 6,9 pct.

18 Side 8 af Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 6/ sidste torsdag 6/ Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente -,6, pct.-point Ledende renter, pct. p.a.: USA (federal funds rate),, pct.-point Stat. -årig,6, pct.-point Japan (unc. call rate) -,, pct.-point Realkreditrenter: Sverige (repo) -,, pct.-point Kort realkreditlån -,7 -, pct.-point Euroområdet (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån,9 -, pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA, -,7 pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan,8 -, pct.-point Indskudsbeviser -,6, pct.-point Tyskland,, pct.-point Udlån,, pct.-point Storbritannien,, pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser: Kort (-mdr.) -,, pct.-point JPY/EUR,8 -,6 pct. Langt (-årigt):,9, pct.-point GBP/EUR,8 -,7 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/EUR 9,9 -,76 pct. OMXC (/7-89 = ) 9,66,9 pct. CNY/EUR,7 -,6 pct. Valutakurser: USD/CNY 689, -, pct. EUR/DKK 7,, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 69, -,76 pct. USA, S&P.8,7 pct. SEK/DKK 78,,8 pct. Japan, Nikkei 9.9, pct. NOK/DKK 8, -,89 pct. Kina, Shanghai composite.69,6 pct. GBP/DKK 8,8 -,6 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 67, pct. JPY/DKK 6, -, pct. Storbritannien, FTSE 7.6,8 pct. Effektiv kronekursindeks,79 -,7 pct.-point Oliepriser: (98 = ) Brent (USD),7 -,6 USD Brent (DKK), -9,8 DKK Anm.: ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

19 Side 9 af Figur. Pengepolitiske renter Pct USA Danmark¹ Euroområdet Pct Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct.,,,,,, -, -, -, -, -, -, -,6 -,8 -, -, mar jul nov mar 6 jul 6 nov 6 mar 7 -årig, rentespænd (h.a.) -årig, dansk,,8,6,,, -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk Pct.-point Anm.: ) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro Pct.-point Pct.-point Euro Dollar jan maj sep jan 6 maj 6 sep 6 jan 7 - mar jul nov mar 6 jul 6 nov 6 mar 7 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Udvalgte aktieindeks Figur.6 Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) mar jul nov mar 6 jul 6 nov 6 mar 7 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C (h.a.) Shanghai composite (h.a.) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. EUR/USD JPY/USD,8,,6,,,,9,,8,9,6,,8,,,8 mar jul nov mar 6 jul 6 nov 6 mar 7 EUR/USD JPY/USD (h. akse)

20