TRANSPORTEN OG HVERDAGSLIVET
|
|
- Mia Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRANSPORTEN OG HVERDAGSLIVET Mette Jensen forsker, mag.scient.soc. Afdelingen for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser Det er en oplevelse af ekstatisk fryd. Alle billeder overklare og i technicolour: Der mangler kun Mantovanis strygere. Sidder i bilen og kører mellem høje husrækker i en kompakt strøm af andre biler. Har samtidig også det hele i fugleperspektiv: Alle tilstødende gader er lige så kompakt fyldt med biler. Det er imidlertid det stik modsatte af trafikprop og forstoppelse. Tværtimod pulserer det hele ubesværet: Et stort system af uforkalkede blodårer. Og jeg er i byens gyldne hjerte, selv jublende let om hjertet. Det glider for mig, for andre omkring mig, for os alle. I dette hjørne af tilværelsen fungerer verden pludselig. Endeløst åben og erotisk modtagelig. Helt af sig selv. Som i en drøm. 1 Citatet er fra Hans-Jørgen Nielsens indledning til essayet Trafikafvikling er en erotisk akt eller Oceanisk bilkørsel (1980) og er et eksempel på en oplevelse af bilkørsel som meget andet end blot transport. I interviewene i forskningspr o- jektet Altrans 2 sættes der bl.a. fokus på denne problemstilling Hvis man vil undersøge, hvilken betydning transporten har for hverdagslivet, kan man gøre det på flere niveauer. Dels kan man undersøge, hvordan transportsystemet indgår i og strukturerer samfundet, hvordan det lægger beslag på et stadig større areal rent geografisk, hvordan det påvirker udbygningen af byerne, både hvad angår boligerområder, placering af industrier, indkøbs- og andre servicecentre, hvordan det påvirker landdistrikternes udvikling, hvilken transportpolitik der lægges op til og rent faktisk gennemføres, hvordan interesseorganisationer gør deres indflydelse gældende etc. etc. Denne indflydelse som transporten har på samfundets strukturering vil være interessant at få belyst og diskuteret, hvis man vil forstå den ramme transporten udgør omkring folks hverdagsliv, og er selvfølgelig også vigtig at medtage, hvis man for alvor skal gøre sig forestillinger om at ændre udviklingen. På mikroniveauet kan være interessant at undersøge, hvor den enkelte husstand eller det enkelte menneske indgår i et givent transportssystem. Man kunne her stille sig spørgsmålet om og i hvor høj grad transporten har indflydelse på eller strukturerer hverdagslivet for den enkelte (husstand). Og hvis det gøres med udgangspunkt i undersøgelsens kvalitative interviews, vil man måske overraskes over, i hvor høj grad det faktisk synes at være 1 Hans-Jørgen Nielsen: Verden i stykker - Rejseessays, s Altrans (Mobilitets- og miljøkrav til ALternativeTRANSportsystemer) er et forskningsprojekt, som har til huse ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen for Systemanalyse. Det består af 2 dele: en adfærdsanalyse (som artiklen her tager udgangspunkt i) og en scenariedel. Projektet finansieres af Transportrådet, kører over 2½ år og forventes afsluttet med udgangen af 1. kvartal 1997.
2 tilfældet. Transporten må siges at have særdelses stor betydning for struktureringen af hverdagslivet for de interviewede. Struktureringen kan være meget forskellig og bliver opfattet meget forskelligt af de interviewede, hvilket jeg vil se nærmere på i den endelige rapport, som forventes at ligge færdig i foråret Men at den har en betydelig indflydelse på og er med til at definere hverdagen, er noget der går igen i mange af interviewene. Undersøgelsen skelner mellem det jeg har kaldt transportens rationelle indflydelse på hverdagslivet og den irrationelle eller følelsesmæssige betydning, som transporten har for mennesker i vores samfund, som Hans-Jørgen Nielsen citatet i indledningen til denne artikel også var et udtryk for. Den rationelle betydning er den betydning transporten har på menneskers mulighed for at få bundet hverdagens forskellige aktiviteter sammen ved helt konkret at flytte sig fra et sted, hvor man har noget at gøre til et andet sted, hvor man har noget (andet) at gøre. Den følelsesmæssige betydning vil blive belyst med udgangspunkt i det, man kunne kalde bilen som kulturfænomen, det er der hvor f.eks. interessen i at eje og køre i en bestemt bil får betydning både for personen og transporten, som bliver andet og mere end at komme fra et sted til et andet. Der er ikke noget nyt eller overraskende i at tid, økonomi, komfort og sikkerhed har betydning for folks transportvalg. Det viser denne undersøgelse også. Det er væsentligt hvor lang tid man f.eks. skal bruge på at komme fra boligen til arbejdspladsen, hvad det koster at transportere sig, hvad enten man gør det i kollektive transportmidler, i bil, på cykel eller måske til fods. Det har også betydning hvor konfortabelt man har det undervejs og hvor sikkert det er at komme frem i trafikken. Det er ikke særligt overraskende, men det kan have en meget forskellig betydning for den enkelte, og forklaringerne på hvorfor det har betydning kan bidrage til at forstå hele det billede som transporten udgør i det moderne samfund. Disse vil således sammen med andre måske mere uudforskede elementer indgå i analysen af undersøgelsens interview. Et bidrag til diskussionen af livsstil Projektets analyse af transportadfærd kunne tage udgangspunkt i en livsstilsanalyse. Dette ville naturligt fordre en diskussion og definition af begrebet livsstil, som de senere år har været i fokus og været anvendt i en række samfundsvidenskabelige analyser, hvor man har skulle forklare en befolknings eller befolkningsgruppes adfærd generelt eller på et bestemt område. Livsstil ses ofte defineret som de værdier, holdninger og adfærd, der findes i bestemte grupper i samfundet 3. At livsstil som begreb er blevet det, der er fokus på i dagens analyser af adfærd, holdninger og værdier, kan forekomme tilfældigt. Det kunne måske ligeså godt have været livsmåde, livsførelse, livsform, levevilkår el.lign. At det netop er blevet livsstil, kan hænge sammen med at de fleste moderne mennesker kan identificere sig med en eller anden livsstil. En livsstil kan være grøn, det kan være en livsstil at rennovere gamle biler, at sejle i optimistjoller, at gå til konferencer, det at være moderne kan være en livsstil i sig selv etc. Livsstil bruges til at beskrive en række måder at indrette sig på, at age- 3 I TØI-rapporten: Livsstil som barriere defineres livsstil som et sett av handlinger og verdi- og adferdsorienteringer.
3 re på i et moderne samfund og siger noget om de individer eller grupper, som beskrives. En livsstil er desuden noget man vælger ud fra forskellige muligheder. Man kan så at sige zappe sig ind på en livsstil, og hvis man bliver træt af den, kan man zappe videre til en anden. Alt dette ligger indbygget i moderne menneskers moderne opfattelser af livsstil og er derfor også et oplagt og lethåndterligt begreb i markedsanalysernes forsøg på at indfange nye trends og dermed kortlægge hvilke produkter, der kan sælges til hvilke grupper i befolkningen. Og netop dette at mange markedsanalysefirmaer anvender livsstile i deres undersøgelser kan have været en anden medvirkende årsag til at begrebet har vundet den udbredelse det har. Forskningen har været presset til at gå ind i konkurrencen om de hurtige svar, som kan forudsige udviklingen - uden at den dog kan garantere at forudsigelserne holder, men det er en anden sag. Jeg er imidlertid af den opfattelse, at livsstil som begreb bør være andet og mere, hvis det skal bruges i den samfundsvidenskabelige forskning og skal kunne bruges til at begribe hvad, hvorfor og hvordan forskellige befolkningsgrupper agerer som de gør, og hvilke forudsætninger der skulle være til stede for at en forandring kunne tænkes at ske. Hertil er der brug for både at studere gruppernes forskellige værdier, holdninger og adfærd, men også gruppernes sociale og kulturelle forankring samt deres forskellige sociale og kulturelle placering ikke kun som ligestillede grupper, men også som grupper i et samfundsmæssigt hierarki. Og dermed stilles naturligvis samtidigt spørgsmålet om hvorvidt man kan tale om et frit valg af livsstil. Disse sidste elementer mangler i mange af de livsstilsanalyser, der er dukket op de seneste år, og selvom disse analyser kan have en væsentlig forklaringsværdi, i forhold til det specifikke emne de tager op, mangler de en forståelse af de sociale uligheders betydning for bl.a. gruppernes muligheder for at agere 4. Tidligere tiders klasseanalyser kunne kritiseres og blev ofte kritiseret for at være tendentiøse, have bestemte politiske dagsordner og formål, være ude af trit med virkeligheden etc. Og næppe nogen vil idag forsøge eller forslå at vende tilbage til disse analyser i den form de havde tidligere. Men jeg savner klasseanalysens forståelse af sammenhængen mellem individet, gruppen og samfundet i mange livsstilsanalyser. Og jeg savner også forandringspotentialerne og udviklingen i disse analyser. Til gengæld har livsstilsanalyserne som nævnt sat fokus på værdier og holdninger og inddraget disse i analysen og har derved opnået en forståelse af de muligheder for ageren, som også må være en del af analysen af individers eller gruppers liv i et moderne samfund. På den anden side kunne man også stille spørgsmålet, om det overhovedet er relevant at inddrage ulighed i en analyse af fænomener som tager udgangspunkt i den enkelte(husstand), og som ikke umiddelbart eller direkte kan knyttes til social ulighed. Ikke mange vil anfægte, at en undersøgelse af uddannelsesmuligheder for den enkelte vil være tæt forbundet med social status og at denne bør inddrages i en opbygning af viden på dette område. Men hvis emnet f.eks. er transportadfærd og miljø og mulighederne for at ændre på givne adfærdsmønstre, er det så også relevant at inddrage social ulighed? Hvilken betydning kan det have 4 Et eksempel på dette findes i TØI-rapporten: Livsstil som barriere, hvor forfatterne udtrykkeligt afgrænser sig fra at inddrage klassetilhørsforhold i deres livsstilsanalyse af transport og rejsevaner. De skriver s. 11: Når det gjelder faktorer som påvirker livsstil avviker vi fra Bourdieus analyse og hans vektleggning av klassetilhørighet.
4 at inddrage en diskussion af social ulighed i analysen og hvilken betydning/hvilke konsekvenser har det ikke at gøre det? Jeg vil ikke her forsøge at besvare disse spørgsmål, men blot pege på det vigtige i, at livsstilsanalyserne giver et bidrag til en forståelse af kompleksiteten i menneskers livsvilkår og den sammenhæng de indgår i med det omgivende samfund. For at kunne leve op til disse krav, er det min opfattelse, at livsstilsbegrebet/erne bør underkastes en kritisk gennemgang og omfatte andet og mere, end de gør idag. En sådan gennemgang og udvikling af et nyt livsstilsbegreb vil det ikke være muligt foretage indenfor rammerne af Altrans, men kunne være relevant og spændende at tage op i et fremtidigt projekt. Konklusionen på denne diskussion bliver således, at undersøgelsen her ikke vil blive udformet som en livsstilsanalyse, men vil tage udgangspunkt i de interviewedes konkrete transportadfærd, og jeg har således valgt i stedet for at placere interviewpersonerne i livsstile, at inddele dem i forskellige typer af trafikanter, som jeg vil gennemgå nedenfor. Men forinden skal kort redegøres for nogle af de metodeovervejelser, som har dannet baggrund for interviewene. Metodeovervejelser Jeg har i projektet valgt at arbejde med både en kvalitativ og en kvantitativ interviewmetode. De kvalitative interview er taget som delvist strukturerede interview, hvor der i forvejen er udformet en spørgeramme 5 med åbne svarmuligheder. Rammen har været fulgt mere eller mindre stramt, afhængigt af om noget særligt (interessant) dukkede op undervejs. Der har været 20 interview med ialt 30 personer. Hvert interview har haft en varighed på mellem 1½ - 2 timer med en eller flere medlemmer af en husstand i udvalgte byer i forskellige dele af landet. Den kvantitative undersøgelse har været foretaget som 1000 telefoninterview á ca 30 min ud fra et i forvejen fastlagt spørgeskema 6 med fastlagte svarmuligheder. Hensigten med de 2 interviewmetoder er både at få dybde og bredde i undersøgelsen. Kort og noget forenklet sagt skal de kvalitative interview skal give forklaringerne på, hvorfor og ud fra hvilken baggrund de interviewede gør og mener det de gør, og de kvantitative interview skal fortælle noget om, hvor mange der mener det ene eller det andet. De kvalitative interview Målet med de kvalitative interviews har været at begribe befolkningens transportadfærd i al dens kompleksitet og mangfoldighed. Det er naturligvis et stort mål at stille sig og jeg kan ikke garantere at projektet i alle detaljer kan leve op til dem. Men det kan være en ideel målsætning, som bør stilles forud for en undersøgelse af denne art. En forudsætning for med en kvalitativ metode at begribe virkeligheden eller dele af den, i dette tilfælde folks transportadfærd er, at man som forsker kommer med en åbenhed og uden (alt for mange) 5 Spørgerammen består 6 hovedspørgsmål, som har overskrifterne: Baggrund, Transport, Bil/kollektiv transport, Hvad nu hvis..., Transportsystemet i fremtiden og Grønne vaner. 6 Spørgeskemaet består af 57 hovedspørgsmål, mange med en del underspørgsmål. Der er dels baggrundsspørgsmål, der drejer sig om alder, køn, indkomst m.fl. dels adfærds- og holdningsspørgsmål, som drejer sig om de interviewedes konkrete transportadfærd og deres holdninger til transport, herunder til bilisme, kollektiv transport, transport og miljø m.fl.
5 forudfattede meninger og fordomme. Naturligvis har man forud for en hvilken som helst undersøglese en viden om det område man skal belyse og en baggrund for at gøre det 7. Men hvis man skal gå nye veje og kaste nyt lys over en given problemstilling må man uden for mange i forvejen fastlagte hypoteser og teorier se på den del af virkeligheden, som ens projekt sætter fokus på. Nobelpristageren og biologen Barbara McClintock 8 arbejdede med plantegenetik i 1920erne og benyttede sig af en forskningsmetode, hvor hun levede sig helt ind i sit forskningsobjekt(er) og samtidig gik i en dialog med det(dem). Hun undersøgte generne i majsplanter og opdagede, at hver majskerne var forskellig fra hinanden og at hvert gen var forskelligt fra de andre gener: Jeg opdagede at jo mere jeg arbejdede med dem, jø større blev de, og da jeg virkelig arbejdede med dem, var jeg ikke udenfor. Jeg var dernede. Jeg var en del af systemet. Jeg var helt dernede med dem og alting blev stort. Jeg var endda i stand til at se kromosomernes indre del. Faktisk var alt der. Det forbavsede mig, fordi jeg faktisk følte det som om jeg var helt dernede og disse var mine venner... Når man ser på disse ting, bliver de en del af dig. Og du glemmer dig selv. Inspireret af Barbara McClintocks forskningsmetode, har jeg forsøgt at gå ind i mine interviewpersoner og blive en del af dem under interviewet. Dette har været udgangspunktet i projektets kvalitative det og har bevirket, at jeg har nedtonet mine egne overvejelser om de emner vi har været inde på i løbet af interviewene til et meget lavt blus. Det var ikke min opgave at fortælle interviewpersonerne, hvad de skulle mene om dette og hint, men at lytte til og forstå, hvad de mente. For at få uddybet deres tanker er jeg samtidig gået i dialog med dem om de emner vi kom ind på undervejs, i et forsøg på at opfange bagvedliggende opfattelser og begrundelser for f.eks. en given adfærd. Desuden har jeg ladet interviewpersonerne tale om meget andet end lige transport. Naturligvis kan man ikke direkte overføre en naturvidenskabelig metode fra århundredes begyndelse til en nutidig samfundsvidenskabelig undersøgelse af transportadfærd. Men den indlevelse i forskningsobjektet, som McClintock beskriver, kan udmærket være en inspiration til et samfundsvidenskabeligt forskningsprojekt i dagens samfund. Det at leve sig ind i andres tænkemåde og næsten blive en del af dem kræver blot at man er i stand til at glemme sig selv og lytte til andre i åbenhed. Efter interviewet vender forskeren naturligvis tilbage til sig selv og i analysefasen må hun bruge sin forskningsmæssige erfaring til at få struktureret materialet og sin faglige og teoretiske viden til at systematisere det. En sådan forskningsproces kræver både intuitiv og systematisk og rationel forståelse og tænkning. Med denne kvalitative interviewmetode opnår man en meget tæt kontakt med sine interviewpersoner og får en stor og broget mængde informationer om sit emne. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der stadig er tale om et interview med en forsker som interviewer og en interviewperson. Dette at forskeren som professionel skal have sit 7 Se også Jeppe Læssøe: Den engagerede forsker og videnskabeligheden 8 Barbara McClintock s arbejder omtales i Vibeke Grønbæk Hansens bog: EDB - erkendelse - bevidsthed, og citatet er hentet herfra.
6 interview og sine informationer i hus og at den interviewede velvilligt stiller sig og sin tid til rådighed gør at parterne i udgangspunktet står i en ulige position overfor hinanden. Så selvom intervieweren har en god indlevelsesevne er det ikke sikkert, at hun får hele sandheden om sin interviewpersons holdninger, erfaringer, opfattelser m.v. af det givne emne 9. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det man opnår med en kvalitativ metode af denne art, altid vil være et øjebliksbillede af en adfærd, nogle holdninger m.v. Det er ikke nogen dynamisk metode i den forstand at den kan sige noget om faktiske forandringer over tid. Det er et problem man bør tage op til diskussion og forsøge at finde løsninger på. De kvantitative interview Ud fra de kvalitative interview blev spørgeskemaet til de kvantitative interview udformet. Efter at have udskrevet ca. halvdelen af de intensive interview, foretog jeg en vurdering af hvilke væsentlige emner vi havde været inde på undervejs og sikrede at de kom med i spørgeskemaet. I en kvantitativ metode må spørgsmålene nødvendigvis udgøre et færdigt hele, fordi besvarelsen ikke kan uddybes. Spørgsmålene må være klare og utvetydige og resultaterne skal efterfølgende kunne bearbejdes statistisk. Den kvantitative undersøgelse er en repræsentativ undersøgelse af befolkningens transportadfærd og holdninger til transport og blev gennemført i januar og maj Der er opnået en svarprocent på 79, hvilket må betragtes som tilfredsstillende. Analyse af interviewene Det er hensigten at analysere de kvalitative og de kvantitative interview hver for sig, men diskutere begreber samlet ud fra de 2 undersøgelser. De begreber der foreløbigt (juli 1996) tegner til at være relevante at tage op til en nærmere diskussion ud fra interviewene, er modsætninger og afhængighed/uafhængighed. Modsætninger fordi det er slående hvor ofte og hvor grundlæggende de interviewede både helt konkret modsiger sig selv og giver udtryk for modsatrettede holdninger til deres egen transport i forhold til samfundets transport. Det er min vurdering at disse modsigelser og modsætninger snarere end at være et udtryk for forvirring eller inkonsekvens hos de interviewede, er en afspejling af nogle modsætningsforhold, der findes i samfundet på transportområdet. Afhængighed/uafhængighed er interessante begreber at diskutere i forbindelse med undersøgelsen, fordi det gang på gang understreges af de interviewede, at bilen skaber en uafhængighed og at denne uafhængighed er vigtig for deres valg af transportmiddel (bil). Samtidig er der for mange af de interviewede sket en udvikling, som har gjort dem afhængige af bil, sådan at det ikke (længere) er et frit valg for dem, om de vil have bil eller ej. Så selvom de måske under givne omstændigheder måtte ønske ikke at have bil, ville det ikke kunne lade sig gøre indenfor rammerne af deres nuværende tilværelse. Dette paradoks, 9 Andre problemer som kan være forbundet med en kvalitativ forskningsmetode kan læses i Jeppe Læssøe: Den engagerede forsker og videnskabeligheden.
7 som kan ses som et resultat af bilismen som den har udviklet sig samfundsmæssigt, men med konsekvenser for den enkelte, vil ligeledes blive behandlet i undersøgelsen. Typer af trafikanter Som nævnt tidligere vil undersøgelsen ikke resultere i en livsstilsanalyse af transportadfærden i befolkningen i Danmark. I stedet inddeles de interviewede i typer af trafikanter ud fra deres transportadfærd og deres holdninger til og opfattelser af transport. Typerne er blevet til ud fra en analyse af de kvalitative interview og vil blive kvantificeret i spørgeskemaundersøgelsen. Det er således udelukkende de kvalitative interview, der ligger til grund for udviklingen af trafikanttyperne, selvom de kvantitative data godt kan bidrage til en faktuel beskrivelse af dem - f.eks. i form af oplysninger om fordeling på køn, alder, indkomst. Typerne er idealtyper i Webersk 10 forstand. Dvs. de er ikke et udtryk for en fordeling af den enkelte interviewede (i de kvalitative interview) i en bestemt type, men alene for hvordan de ideelle eller rene typer kunne se ud på baggrund af det samlede materiale, som interviewene udgør. Dette vil i praksis sige, at den enkelte interviewperson vil kunne bidrage til flere af typerne på en gang, ud fra en flertydighed i adfærd og holdninger m.v., som han eller hun har givet udtryk for i interviewet. Således har flere interviewpersoner f.eks. udtrykt stor tilfredshed med og glæde over at køre i bil, at det ville være umuligt at undvære bilen i det daglige, og at det var for dyrt at anskaffe og køre i bil, samtidig med at de kunne gå ind for, at der skulle værre færre biler på vejene og at afgifterne på bilkørsel burde sættes op og måske også, når talen faldt på det, ville køre mindre i bil og tage toget og cykle noget mere. Styrken ved idealtyperne er, at man får afgrænset typerne og får et billede af mangfoldigheden i adfærd, holdninger m.v. overfor transport, som den findes i befolkningen. Typerne er kommet til at bestå af 2 hovedtyper: Bilister og kollektivbrugere/cyklister. Hver af disse typer er opdelt i 3 undertyper, således at der bliver ialt 6 typer af trafikanter. Bilisterne er inddelt i 1. Lidenskabelige bilister, 2. Hverdagsbilister og 3. Fritidsbilister. Kollektivbrugerne/cyklisterne er inddelt i 4. Cyklister/kollektivbrugere af hjertet, 5. Kollektivbrugere/cyklister af behov og 6. Kollektivbrugere/cyklister af nød. 1. Lidenskabelige bilister En lidenskabelig bilist holder af sin bil og elsker at køre i den. Han - det er som oftest en mand, men kan også godt være en kvinde - eller hun tager aldrig og kunne ikke drømme om sætte sine ben i de kollektive transportmidler, og hvis vedkommende cykler sker det kun for at motionere, ikke for at transportere sig. Al transport foregår i bil (eller måske med fly) og at skulle undvære bilen ville være som at få savet benene af. Han eller hun er i det hele taget en inkarneret bilist, som har kørt bil altid og har tænkt sig at blive ved med at gøre det. Han eller hun hører som oftest musik eller radio under bilkørslen, som opfattes som afstressende også selvom der køres i myldretidstrafik. Tiden i bilen opfattes ikke som spildtid, men kan bruges konstruktivt til f.eks. at planlægge arbejdsopgaver og få gode ideer til løsning af problemer. En lidenskabelig bilist ser bilen som et symbol på frihed og mener at bilmærket 10 Max Weber: Economy and society
8 siger noget om personligheden og at bestemte (dyre og high-techede) bilmærker afspejler succes. Den kollektive transport skal i princippet kunne bære sig selv, men der kan være tilfælde, hvor man af hensyn til bestemte befolkningsgrupper, f.eks. ældre eller handicappede, må opretholde en linie, som giver underskud. Lidenskabelige bilister mener ikke at bilismen giver anledning til store miljøproblemer, men fremhæver gerne at den kollektive trafik jo også forurener. I det hele taget finder de, at privatbiler er den bedste løsning på befolkningens transportbehov. De mener at afgifterne på biler, særligt registreringsafgiften, er for høj og bør nedsættes til et europæisk niveau. De vil ofte have en høj eller mellemhøj indkomst, men kan også godt have en middelindkomst 11. En særlig gruppe indenfor de lidenskabelige bilister består af mænd, som holder af at reparere og fikse biler og de vil ofte være at finde på benzinstationernes puslepladser. De indgår i et fællesskab med andre mænd omkring biler, de tager f.eks. til biludstillinger eller går til motorløb sammen, læser bilblade m.v. Bilen bliver en hobby, som man i fællesskab kan dyrke og have glæde af Hverdagsbilister Hverdagsbilisten bruger bil til bolig-arbejdssted rejser, fordi det er det letteste, det hurtigste og ofte det billigste når man alligevel har den stående. Det kan også være fordi det er det eneste alternativ. Han eller hun er vant til at køre bil og mener at bilen giver en uafhængighed i hverdagen, som det ville være kedeligt og svært at undvære. Selvom hverdagsbilisten ikke er en inkarneret bilist som den lidenskabelige bilist, er han eller hun vanebilist, som ofte har kørt bil i mange år. Hvis det kollektive transportsystem var mere effektivt og fleksibelt ville han eller hun ikke udelukke at det kunne være et alternativ til den daglige bilkørsel mellem hjem og arbejde. Det ville dog aldrig kunne erstatte den frihed det giver at have bil og hverdagsbilisten ville nødig undvære bilen til fritidsbrug. Han eller hun kan godt lide at køre i bil, selvom det kan være stressende at køre i myldretidstrafikken. Ligesom den lidenskabelige bilist hører hverdagsbilisten musik eller radio under kørslen og kan også tænke på løsninger af arbejdsopgaver eller få ideer undervejs. Tiden i bilen er nødvendig for at nå målet, men kan af og til betragtes som spildtid. Bilen ses som et statussymbol af mange hverdagsbilister, ligesom de mener også at bilmærket sender signaler om ejerens personlighed der er forskel på om man kører i en BMW eller en Skoda eller en 2CV. Hverdagsbilister er lydhøre overfor de miljøproblemer, som bilismen skaber, men ønsker ikke at sætte problemerne i relation til deres egen bilkørsel. En del hverdagsbilister er rede til at betale omkostningerne ved en udbygning af det kollektive transportsystem over skatten og tænker over miljøproblemerne generelt. De synes at samfundet bør gøre noget for at løse problemerne, men giver kun nødigt afkald på det gode bilen er for dem. De er heller ikke specielt interesseret i personligt at give et større økonomisk bidrag til løsning af problemerne, f.eks. i form af væsentlig højere benzinafgifter eller lignende. En forhøjelse af 11 Disse indkomstbegreber vil blive defineret nærmere i den endelige rapport. 12 Se Helge Espe: Å reise som socialt og kulturelt fenomen, s. 97f, hvor han er inde på, hvordan bilen opfylder nogle dybtgående menneskelige behov, bl.a. når man beskæftiger sig med den sammen med andre. Artiklen handler overordnet om biltransport som udtryk for meget andet end et rationelt valg.
9 andre, mere perifere afgifter som p-afgifter og bompenge ville dog være ok for mange hverdagsbilister. Indkomstmæssigt hører hverdagsbilisterne ikke til i nogen bestemt gruppe, bortset fra at de sjældent vil være at finde i de laveste indkomstgrupper. 3. Fritidsbilister Fritidsbilisten bruger som navnet siger bilen i fritiden. Særligt i forbindelse med større indkøb er bilen svær at erstatte. Transport af børn til og fra institution eller fritidsaktiviteter eller en week-end i sommerhus, besøg hos familie og venner m.v. er altsammen meget lettere, mere bekvemt og hurtigere i bil end i kollektive transportmidler eller på cykel. Fritidsbilisten har normalt en ægtefælle, som bruger bilen til og fra arbejde og vil ofte være en kvinde, selvom det er ikke givet. Bilen for fritidsbilisten er et behageligt transportmiddel, men er dyrt og sluger en stor del af husstandens økonomi, som godt kunne bruges til andre ting. Fritidsbilisten betragter transporttiden som en nødvendighed, men ikke som noget i sig selv, og selve det at køre en bil kan være ubehageligt og stressende, særligt i byer med stærk trafik. Bilen er et transportmiddel og ikke andet. Det kan godt være at bilmærker siger noget om folks personlighed, men det er ikke noget fritidsbilisten lægger stor vægt på. Bilen som statussymbol har heller ikke nogen større betydning, men den må godt se ordentlig ud, dvs være ren, pæn og velpasset. Fritidsbilisten ser bilen som en behagelighed, som han eller hun nødig ville undvære, men hvis det skulle være, kunne det godt lade sig gøre. Mange fritidsbilister er endda af den opfattelse, at hvis de kollektive transportmidler var bedre og kunne tilgodese deres transportbehov, så kunne de godt tænke sig at afskaffe bilen og bruge pengene til noget andet. De kan godt se miljøproblemerne i forbindelse med bilismen og ved godt at det koster noget at gøre noget ved dem. De er også villige til at give deres bidrag, hvis de er sikre på at pengene går til formålet og ikke bare går ind i statens store kasse. 4. Cyklister/kollektivbrugere af hjertet Cyklisten/kollektivbrugeren af hjertet har valgt at køre på cykel og bruge kollektive transportmidler ud fra et frit valg, som i lige dele drejer sig om at cykle og køre kollektivt som om ikke at eje og køre bil. Han eller hun holder af at cykle og finder de positive sider ved at køre kollektivt frem. Selvom det tager tid, kan man bruge tiden til at læse eller lade op når man skal på arbejde, man kan på længere ture nyde udsigten eller selskabet med sine medpassagerer og som noget væsentligt, man har ikke ansvaret for transporten, noget der giver mulighed for at slappe af undervejs. Hvis man kører med tog er der god plads til benene, og man kan gå rundt og strække benene under kørslen. Når man cykler får man frisk luft og motion og kan evt lægge turen ad grønne stier, som er skilt fra biltrafikken. Det er ikke fordi cyklisten/kollektivbrugeren af hjertet ikke har råd til en bil, men det er rart at have de penge en bil ville koste i anskaffelse og drift til andre formål, og man kan køre meget i taxa for det det koster at have bil. Cyklisten/kollektivbrugeren af hjertet mener både at den kollektive transport er blevet forringet, og at den er blevet dyrere gennem de senere år, og synes det er en samfundsopgave at sikre et godt og velfungerende transportsystem. Cyklisterne/kollektivbrugerne af hjertet er bekymrede for miljøet og klar over trafikkens bidrag til problemerne. De bekymrer sig for de kommende generationers muligheder for at leve på jorden og mener, at hver generation bør rydde op efter sig selv. De er klar over at det koster noget (økonomisk) at sikre miljøet og er villige til at betale det det koster - både
10 personligt og over skatten. Aldersfordelingen blandt cyklisterne/kollektivbrugere af hjertet er jævn, bortset fra at de helt unge mangler. 5. Kollektivbrugere/cyklister af behov Kollektivbrugere/cyklister af behov er byboere, ofte i de større byer, de er ofte unge eller forholdsvis unge, men kan også findes i andre aldersgrupper. De er kollektivbrugere og cyklister, fordi disse transportmidler tilgodeser deres transportbehov. De bor og arbejder eller er under uddannelse, som regel i byen, og har ikke behov for en bil, som vil være besværlig at komme rundt med og af med p.gr.a. stærk trafik og parkeringsproblemer. Til daglig transporterer de sig normalt ikke længere end de kan nå med cykel eller måske endda til fods. Nogle pendler dog fra byen til uddannelsessteder i udkanten af eller udenfor byen, men her vil de kollektive transportmidler køre med korte intervaller, og undervejs kan de udnytte tiden til at læse eller slappe af. De cykler hellere end de tager de kollektive transportmidler, som de har et noget blandet forhold til. En del finder det besværligt og ubekvemt med mange forsinkelser og aflysninger og du står sammen med en masse grimme mennesker. En anden del finder, at både tog- og bussystemet fungerer fint i forhold til deres behov, men alle mener at det er for dyrt og at taksterne er steget meget mere end udgifterne til at køre i bil. De tænker ikke på at anskaffe sig bil i deres nuværende situation, men vil gøre det, hvis de efter endt uddannelse flytter udenfor byen eller får arbejde langt fra boligen. Kollektivbrugerne/cyklisterne af behov vil ofte have en viden om miljøproblemerne og være bekymrede over udviklingen. De unge blandt dem sætter sjældent deres egen adfærd i forbindelse med problemerne og gør ikke selv noget aktivt for at forbedre forholdene. Direkte adspurgt vil de ofte svare, at de gerne vil gøre noget for miljøet - engang. Som deres tilværelse er nu, er det ikke muligt eller i hvert fald for besværligt, og der er meget andet der er vigtigere for dem. De mener dog nok, at den enkeltes insats generelt set har en betydning, men synes på den anden side at det kan være svært at overskue, hvad der kan gøres konkret. 6. Kollektivbrugere/cyklister af nød Kollektivbrugere/cyklister af nød er først og fremmest folk, der ikke har råd til bil. Det kan også være folk der af en eller anden grund ikke er i stand til at køre bil, f.eks. handicappede eller ældre, der ikke mere har kørekort. Når/hvis de får råd til det, vil de der kan anskaffe sig en bil. Disse trafikanter består af forskellige grupper. Der er en del forholdsvis nyligt etablerede unge familier, som tænker på at anskaffe sig bil så snart de får lidt mere luft i økonomien eller i hvert fald hvis vi får et barn. En anden del består af enlige med børn i den lavere del af indkomstskalaen og en tredie del af personer udenfor arbejdsmarkedet - arbejdsløse, pensionister eller bistandsmodtagere. Fælles for dem er ønsket om en bil og en vurdering af, at der er større fordele end ulemper ved at have en bil - bortset fra det økonomiske. De kan ofte godt lide at køre på cykel og har ligesom kollektivbrugerne/cyklisterne behov en meget forskellig opfattelse af det kollektive transportsystem. Deres interesse for og viden om miljøproblemerne, herunder trafikkens miljøproblemer, spænder over et bredt felt, ligefra en stor interesse og en grøn adfærd og grønne holdninger til en manglende interesse for og afvisning af miljøproblemer overhovedet. Selv
11 de meget grønne af disse trafikanter har dog ønsket og intentionen om at købe bil, når eller hvis de får råd I den endelige rapport vil typerne blive beskrevet mere udførligt og en række yderligere kendetegn vil blive tilføjet. Analysen af interviewene vil desuden beskæftige sig grundigt med bilen som kulturfænomen og transportens strukturering af folks hverdag vil ligeledes blive taget op og diskuteret nærmere - både ud fra de kvalitative og de kvantitative interview. Referencer Christensen, Linda, Jensen, Mette, Jensen, Søren, Winther, Morten, 1995, ALTRANS - Mobilitets- og miljøkrav til ALternative TRANSportsustemer, SYS notat, DMU, Roskilde Berge, Guro et al, 1994, Livsstil som barriere - Holdninger til bil og kollektivtransport blandt bilbrukere i Oslo og Akershus, Transportøkonomisk Institutt, Oslo Hansen, Vibeke Grønbæk, 1987, EDB - erkendelse - bevidsthed, Gyldendals psykologiserie Jensen, Mette, 1995, Spørgeramme for Altrans interview, SYS, DMU, Roskilde Jensen, Mette, 1995, Transportvaner - Spørgeskema, Us 5262, Socialforskningsinstituttet Læssøe, Jeppe, 1994, Den engagerede forsker og videnskabeligheden - aktiv følgeforskning til Grøn kommune i Ballerup, Danmarks Tekniske Universitet Nielsen, Hans-Jørgen, 1980, Verden i stykker - Rejseessays, Trafikafvikling er en erotisk akt eller Oceanisk bilkørsel, Tiderne Skifter Weber, Max, 1968, Economy and society - An outline of interpretive sociology, Bedminster Press, New York
BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse
BILEN SOM KULTURFÆNOMEN Mette Jensen seniorforsker, mag.scient.soc., Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 1 Indledning Dette paper bygger på den ene del af forskningsprojektet ALTRANS
Læs merePolitiske forbrugere og transportens miljøproblemer
Politiske forbrugere og transportens miljøproblemer Udgangspunktet for en forbrugerpolitik til løsning af transportsektorens miljøbelastning må være en forståelse for hvorledes transporten fungerer for
Læs mereRejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg
Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet
Læs mere0HWRGHUWLOVWXGLHUDIWUDQVSRUWDGI UG
3DSHUWLO7UDILNGDJHSn$DOERUJ8QLYHUVLWHW v. seniorforsker, sociolog Mette Jensen Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 0HWRGHUWLOVWXGLHUDIWUDQVSRUWDGI UG,QGKROG 1. Indledning 2. Kvalitative
Læs mereFordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?
Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereBeboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008
Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens
Læs mereParforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13
Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par
Læs mereKøbenhavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereHvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport
Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvorfor interessere sig for de unge? Bærere af fremtiden Etablering af individuelle transportvaner/præferencer
Læs mereFRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011
FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereRegion Sjælland. Lægevagten 2009
Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mere243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereOvervejelser om at stoppe med at køre bil
Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereBILAG 2. TEORI OG METODE
BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens
Læs mereBORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereHvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018
Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018 Vi ved det godt men hvorfor? Den kollektive transports image i vores område ligger blandt de laveste i Skandinavien (BEST-analysen),
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereVi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet
14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereForældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)
Hvad er dit køn? Mand (32%) Kvinde (68%) Kvinde Mand Hvor gammel er du? Over 65 år 56-65 år (19%) Under 18 år 18-25 år (3%) 26-35 år (16%) 36-45 år (23%) 46-55 år (39%) Under 18 år 18-25 år 26-35 år 36-45
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereHvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereBedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereCykellommer. Spørgeundersøgelse om tryghed, tilfredshed, mv. Søren Underlien Jensen. Juli 2009
Cykellommer Spørgeundersøgelse om tryghed, hed, mv. Søren Underlien Jensen Juli 9 Scion-DTU Diplomvej 7 8 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning.... Indledning.... Metode.... Spørgeramme.... Praktisk
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereEr adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Er adgang til den
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereBORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereDialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner
Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole
Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereRegionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik
Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereTransportvaneundersøgelser
Transportvaneundersøgelser Transportvaneundersøgelser gennemført i Beder-Malling 2014-2016 UDARBEJDET AF SMART MOBILITET, AARHUS KOMMUNE 15. marts 2018 Skrevet af: Liv Maria Stender Transportvaneundersøgelser
Læs mereDe pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bognæs
De pårørende har ordet 2012 for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereDelebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav. Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen?
Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen? Respondenter Respondent Køn Alder Personer i husstanden Indkomst ca. efter skat pr. måned (ikke for husstanden
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereIndhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø
... unge på sabbatår 15 Indhold Indledning... 2 Metode... 3 Key findings... 7 Temaer Intentioner for sabbatår og fremtid... 8 Indflydelse på og holdning til sabbatår... 11 Information om job- og uddannelsesmuligheder...
Læs mereInfrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse
Infrastrukturudvalgsmøde 2. september 2008 Gennemgang af busanalyse Brugere og ikke-brugere 1502 borgere i Syddanmark har svaret 50 (3 %) er daglige brugere 55 (3 %) bruger bus mindst én gang om ugen 111
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mere