Internettet og folketingsvalget 2011

Transkript

1 Internettet og folketingsvalget 2011 Rapporten er udarbejdet for Danske Medier

2 Indholdsfortegnelse 03 Forord Hvilke sociale medier domi Om valgundersøgelsen 1.1 Introduktion: Erfaringerne fra 32 nerede online? 2.4 De sociale medier og nyhedsmedierne generelt tidligere valgkampe og forventningerne til valgkampen på nettet Danskernes brug af sociale Politisk aktivitet online 1.3 Nettets betydning i valgkampen i forhold til andre medier medier 2.6 Profil eller page 2.7 Sociale mediers betydning i val Kan internettet flytte stemmer? 1.5 Politisk deltagelse online og offline gkampen 2011? 3.1 Folketingsvalgets netværk Netværksanalyse og udviklingen Politisk profil, politisk interesse og politisk aktivitet blandt internetbrugerne generelt 40 af netværk 3.3 Netværk med relation til Folketingsvalget Sociale medier og politisk deltagelse 1.8 Nettet som uddannende og Partiernes netværk 3.5 Folketingsmedlemmernes netværk dagsordensfastsættende - intern og ekstern efficacy Mediernes, organisationernes Brugen af sociale medier online i valgkampen og partiernes netværk 3.7 Googlesøgningens netværk Overblik over politikeres sociale Vælgerens tilgængelige netværk medier ved Folketingsvalget

3 Internettet og folketingsvalget 2011 Forord Internettet spiller en større og større rolle i valgkampe. Med denne rapport er der inspiration af hente for de opstillede. Danske Medier den gang FDIM fik efter Folketingsvalget 2011 en række forskere til at se nærmere på, hvordan danskerne benyttede internettet under valgkampen. Arbejdet er primært baseret på Danske Mediers panelmåling, der generer viden om danskernes brug af nettet. Valgkamp og internet har siden Folketingsvalget 2007 været to uadskillelige størrelser. Politikerne benytter internet og alle andre digitale kanaler i deres valgkamp, og vælgerne søger i stor stil information om de opstillede kandidater, partierne og de aktuelle debatter under valgkampen på nettet. I rapporten kan man blive klogere på, hvordan vælgerne brugte nettet under valgkampen i 2011 og se sammenligninger med valget i 2007, hvor samme forskere udarbejdede en lignende rapport. Det seneste eksempel på en valgkamp, der i høj grad var digital er den amerikanske præsidentvalgkamp. Barack Obama var allerede i sin første valgkamp langt fremme i brugen af digitale kanaler, og hans anden valgkamp var endnu mere digital. Herhjemme var politikerne i 2011 set i forhold til 2007 langt mere internetfokuserede i deres valgkamp, Rapporten perspektiverer dette valg i forhold til tidligere valg, og diskuterer mediebrug i valgkampen, generelt og med særligt henblik på internettet. Den analyserer politisk deltagelse i valgkampen online og offline, og berører holdninger til nettet som medie for valgkampe. Rapporten går tæt på oplevelser af effekter i forhold til demokratisk læring og uddannelse, og effekten på den politiske dagsorden som sådan. Danske Medier vil gerne takke professor Jens Hoff, Københavns Universitet, lektor Jacob Linaa Jensen, Aarhus Universitet, lektor Lisbeth Klastrup og Phd. studerende Sander Schwartz, IT-Universitetet og lektor Niels Brügger, Aarhus Universitet for deres store arbejde med udformning af rapporten. Derudover vil vi gerne takke Microsoft og Gemius, der begge har bidraget til at rapporten er blevet en realitet. God læsning. Morten Helveg Petersen Viceadm. Direktør, Danske Medier 3

4 Om valgundersøgelsen Danske Mediers valgundersøgelse bygger på data indsamlet i perioden 19. september til 4. oktober 2011 af analysevirksomheden Gemius. Data er indsamlet i forbindelse med en løbende måling af danske hjemmesider, suppleret med en spørgeskemaundersøgelse. Nedenfor følger en beskrivelse af undersøgelsesmetodikken. Brugertal og demografi I den løbende Audience-undersøgelse, som valgundersøgelsen bygger på, opgøres antallet af brugere, der har besøgt et givent website, ved måling på sitet og beregninger af hvor mange procent af brugerne fra Danmark, der har besøgt et givent website. Det undersøges desuden, hvor mange personer over 7 år bosiddende i Danmark, der har været på nettet i den undersøgte periode. Denne måling gennemføres i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning af Danmarks Statistik. Ud fra disse to oplysninger kan antallet af danske brugere på de enkelte udgivelser, der er med i målingen, fastsættes som udgivelsens andel af det samlede antal brugere ganget med antallet af brugere i alt. Audience-undersøgelsen undersøger også, hvem brugerne er ud fra køn, alder, bopæl etc. Disse informationer hentes fra et panel bestående af ca danskere, der har fortalt systemet om sig selv, har sagt ja til automatisk at rapportere hvilke udgivelser de besøger til systemet, og efterfølgende har gennemgået en stram valideringsproces. For at sikre panelets repræsentativitet og nøjagtighed, bliver panelets rapportering vejet på plads ud fra køn og alder. For at fastlægge antallet af brugere på sites, der ikke medvirker i Audience-undersøgelsen, herunder Facebook, anvendes en anden metode, der er baseret på panelmåling, hvor ca danske brugere har installeret et program på deres computere, som registrerer brugerens aktivitet på internettet. Valgundersøgelsen inddrager kun udvalgte sider. Oplistningen af de url er, der kvalificerer sig til medtagelse i undersøgelsen er foretaget gennem et større researcharbejde under og efter Folketingsvalget 2011 udført af Lisbeth Klastrup m.fl. Spørgeskema Den ovenfor beskrevne metode er brugt til at fastlægge, hvor mange danskere der har besøgt hvilke sites, hvor lang tid de har brugt samt disses socio-demografiske kendetegn. Metoden kan dog ikke besvare, hvordan brugerne har oplevet deres brug af nettet under valgkampen, hvilken indflydelse deres brug af nettet har haft på deres overvejelser over deres stemmeafgivelse, deres brug af andre medier etc. For at belyse disse aspekter, er der efter valget udført en særlig survey, hvor panelisterne over 18 år er blevet stille en række supplerende spørgsmål. I alt har personer besvaret spørgeskemaet ud af mulige. Repræsentativt For at kunne generalisere ud fra de indsamlede data, er det afgørende, at respondenterne er repræsentative for internetbefolkningen som sådan, eller at der kan kompenseres for systematiske forskelle gennem en vægtningsprocedure, der tager højde for dette. Der er derfor foretaget en sammenligning mellem de sociodemografiske sammensætninger, for at undersøge om dette er tilfældet. Resultaterne af denne sammenligning kan findes i nedenstående tabel. Kønsfordelingen er ret ensartet i de forskellige grupper. Aldersmæssigt er de unge (18-29 år) underrepræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen, de årige passer fint mens den højeste aldersgruppe er overrepræsenteret. Uddannelsesmæssigt er dem med mellem- og videregående uddannelser en smule overrepræsenteret i forhold til dem med kortere uddannelser. Indkomstmæssigt passer den laveste og højeste indkomstgruppe 4

5 fint, når man sammenligner respondenterne med den generelle internetbefolk, mens der er lidt færre i mellemindkomstgruppen. Denne opdeling berøres dog af, at en stor andel især i gemiusaudience har valgt ikke at besvare indkomstspørgsmålet. Disse resultater peger på, at der kan være god grund til at foretage en vejning. I undersøgelsen er der foretaget en vægtning på både køn, alder, indkomst og uddannelse. Alle data er hvor andet ikke er angivet - vægtede data. Internetbefolkningen (gemiusaudience) Panel (FDIM-panel) Survey (del af panel) Køn: Mænd 52% 52% 53% Kvinder 48% 48% 47% Alder: % 23% 8% % 39% 38% % 38% 54% Uddannelse*: 7-9.klasse, realex. 50% 52% 46% Stud.ex, HH, m.fl. 50% 52% 46% Erhvervsskole mv. 50% 52% 46% Mellem- og videregående 47% 45% 52% Indkomst*: < % 25% 20% % 41% 45% > % 26% 28% ej besvaret 14% 9% 7% N= (18+ år)

6 1.1 Introduktion: Erfaringerne fra tidligere valgkampe og forventningerne til valgkampen på nettet 2011 Jakob Linaa Jensen, Institut for Medievidenskab, Aarhus Universitet og Jens Hoff, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Internettet har været anvendt i valgkampe i større eller mindre omfang siden midten af 1990erne. Anvendelse af nettet i danske valgkampe er en historie om brugen af flere og flere forskellige netteknologier og fremvæksten af en stadig mere IT-parat befolkning. Internationalt har Danmark været blandt frontløberne på dette område, om end vi stadig synes at være en anelse bagud i forhold til eksempelvis USA, som traditionelt har været først med anvendelse af nye teknologier som video, blogs og sociale medier. De første erfaringer med internet i danske valgkampe blev gjort i 1997, hvor blandt andre Kommunedata var involveret i et større informationsprojekt i forbindelse med kommunalvalget. Det er beskrevet i bl.a. Hoff, Löfgren og Johansson (1999), hvordan projektet ikke blev den ventede succes, primært fordi såvel borgere som politikere endnu ikke var tilstrækkeligt parate til at anvende de nye teknologier. I folketingsvalgkampen 1998 brugte partierne for første gang for alvor nationale hjemmesider, og anvendelsen af nettet blev flittigt omtalt i andre medier som aviser og tv. Det egentlige gennembrud som valgkampsmedie fik nettet dog først ved det dobbelte valg til både kommuner og folketing 20. november Her var der for første gang et stort antal kandidater med egne hjemmesider, ligesom valgkampen online også blev dækket af og i nogen omfang smeltede sammen med de mere traditionelle mediers. Et eksempel var Nordjyllands Amt, som havde søsat et særligt demokratiprojekt for at skabe øget dialog mellem borgere og politikere (beskrevet i Linaa Jensen, 2003). Her lykkedes det, ved en del politikeres tilstedeværelse, at skabe en dialog mellem borgere, politikere og embedsmænd om relevante spørgsmål i Nordjyllands Amt. Ved de to valg i 2005 så man blogs hitte, ligesom blandt andet Venstre for første gang anvendte nettet til at rekruttere deltagere til fysiske møder og kampagner. Desuden begyndte valgvideoer at slå igennem på nettet, ikke mindst på partiernes egne hjemmesider. Det var dog i stort omfang kun partiets egne vælgere, der så videoerne. Den virale spredning af videoer på tjenester som YouTube slog først igennem ved valget i Ved folketingsvalget 2007 var der et hidtil uset antal internetteknologier til rådighed. Samtidig var sociale netværkstjenester som Facebook og MySpace begyndt at vinde indpas i den danske befolkning. Ikke mindst journalister forventede derfor, at sådanne sociale netværk ville spille en stor rolle i valgkampen, og de blev hypet meget i traditionelle medier som aviser, radio og tv. Statsminister Anders Fogh Rasmussen pralede med, at han havde fået 5000 venner på Facebook, flere end oppositionens leder, Helle Thorning Schmidt, og tv-billeder viste Anders Fogh på løbetur med Facebookvennerne. Vores tilsvarende undersøgelse af folketingsvalget på nettet i 2007 viste imidlertid, at på trods af den store mediemæssige fokus på sociale netværk og sociale medier i det hele taget, slog de ikke for alvor igennem i valgkampen, idet de kun blev anvendt af ca. 5 procent af de adspurgte internetbrugere. YouTube-videoer fik en vis succes, ikke mindst skæve indslag som Enhedslistens video Hvorfor har vi ingen Zlatan? og de Radikales Snemanden smelter. Samtidig fandt vi også, at nettet primært blev brugt til informationssøgning vedrørende kandidater, partier, meningsmålinger og til at læse nyheder om valgkampen; for størstedelens vedkommende på de etablerede mediers netsider. Det mere forpligtende engagement online var stadig et forholdsvist begrænset fænomen, forbeholdt Tordenskjolds soldater, eller dem der i forvejen var politisk aktive også offline (Linaa Jensen, Klastrup & Hoff, 2008) På denne baggrund er det interessant at undersøge 6

7 befolkningens brug af internettet i forbindelse med folketingsvalget Slog sociale netværkstjenester for alvor igennem? Kom internettet til at spille en større rolle i det samlede mediebillede? Kunne internettet for alvor mobilisere nye grupper til politisk deltagelse? Og på hvilken måde (hvis nogen) spillede nettet en rolle for den politiske dagsorden? Dette er nogle af de spørgsmål, vi vil søge at besvare i de følgende afsnit. 1.2 Politisk aktivitet online Med de brugerdrevne internet-teknologier, hvor brugerne selv er aktive og leverer store dele af indholdet (ofte betegnet som Web 2.0 eller de sociale medier) vil det være oplagt, at vælgerne bidrager mere politisk og i det hele taget engager sig mere i valgkampen end tidligere. Dette kan ske både gennem skabelse af indhold, deling af information og igennem øget net-interaktion mellem vælgerne indbyrdes og mellem vælgere og politikere. Følges et sådant perspektiv, var der altså lagt op til, at nettet i denne valgkamp ikke blot ville være et medie for information, men også for egentlig politisk engagement og deltagelse. Ser vi først på paneldeltagernes politiske aktivitet, ser vi (tabel 1.2.1), at denne antagelse ikke holder stik. Der er en pæn vækst i brug af nettet når det drejer sig om brug af partiernes websites, mediernes valgsites og de forskellige valgtests, men når det drejer sig om de sociale medier, er brugen beskeden og på linje med brugen i I 2007 var der således 2,4% af paneldeltagerne, der havde besøgt politiske Facebook-profiler, mens det i 2011 var 2,5% (officielle partisider + temasider). Brugen af satiriske og/eller humoristiske videoer på Youtube er fordoblet, men det er stadig kun 2,2 % af panelet, der har set sådanne i løbet af valgkampen. Samlet set er paneldeltagernes politiske aktivitet på nettet vokset fra 32% i 2007 til 41% i 2011; en pæn, men ikke eksplosiv vækst, der altså først og fremmest er koncentreret omkring den mere traditionelle brug af nettet version 1.0. Tabel Paneldeltagernes politiske internetbrug. Folketingsvalg 2007 og Tal i procent. Type af internetbrug: Partiernes websites 10,0 18,8 Kandidaternes websites 7,7 (4,3)* Mediernes valgsites 16,2 32,1 Valgtests 16,8 23,7 Officielle partisider på Facebook - 1,4 Partier på Twitter - 0,0 Temasider på Facebook** - 1,1 Satire/humor på Youtube 1,1 2,2 Mobile apps*** - 0,2 Politisk aktivitet på nettet i alt 32,0 41,0 N = *For 2011 er der ikke tale om den enkelte kandidats websites, etc., men besøg på partiernes oversigter over kandidaternes sider. Tallene er derfor ikke sammenlignelige. Desværre findes der ikke et samlet tal for kandidaternes tilstedeværelse på nettet for ** Temasider på Facebook er sider som fx Venstres MINIsteriet eller Frivillig for Helle. *** Mobile apps er apps som fx Android Valg 2011 eller Iphone Valg

8 Vi ved fra 2007 undersøgelsen af valg på internettet, at sammensætningen af surveydeltagerne er anderledes end paneldeltagerne. Hvor paneldeltagerne udgør et repræsentativt udsnit af internetbrugere i Danmark, er surveydeltagerne selvudvalgte. Vi konstaterede således, at de i 2007 var ca. 2 ½ gange så politisk aktive på nettet som internetbefolkningen generelt. Samtidigt brugte de de traditionelle informationssøgningsfaciliteter på nettet betydeligt mere end paneldeltagerne, mens de derimod lå lavere end panelet i brugen af de sociale medier. Desuden var den daværende oppositions vælgere (minus Socialdemokrati) overrepræsenteret blandt surveydeltagerne, mens den daværende regering og dens støttepartier var underrepræsenteret (minus Konservative). Det er interessant at se, om disse mønstre er bevarede ved folketingsvalget 2011, eller om de to udvalg er begyndt at nærme sig hinanden. Ligesom i 2007 undersøgelsen kan vi starte med at skelne imellem, i hvilket omfang surveydeltagerne anvender nettet til henholdsvis informationssøgning og egentligt engagement. Det er vigtigt at understrege, der ikke er tale om et enten/eller. Information er en forudsætning for engagement, og man kan også argumentere for, at informationssøgning i sig selv er demokratisk engagement, fordi det bidrager til mere oplyste borgere, som rustes bedre til demokratisk deltagelse. Med disse forbehold kan vi starte med at kigge på tal for forskellige former for informationssøgning, som er præsenteret i tabel Som det fremgår af tabellen har langt hovedparten af surveydeltagerne, ca. 80 procent, anvendt nettet til en eller anden form for informationssøgning i både 2007 og Der er altså her, i modsætning til blandt paneldeltagerne, ikke nogen vækst i den politiske deltagelse målt ved antallet af aktiviteter den enkelte deltager i, men der kan naturligvis være forskel i omfanget af aktivitet; noget der ikke kan ses ud af disse tal. Det er tydeligt, at meningsmålinger og politiske quizzer, hvor man eksempelvis kan teste sin egen holdning og se, hvilke politikere og partier, man er mest enig med, er de mest populære former for informationssøgning. De har tiltrukket godt halvdelen af alle respondenter. Ligeledes er det udbredt at bruge nettet til at søge information om partier og kandidater, om end interessen herfor synes at være faldet fra 2007 til Tallene for videoer og blogs er ret stabile, mens lidt flere end ved sidste valg, 7 procent mod 4 procent, har orienteret sig om, hvor de kunne deltage i fysiske møder og andre valgkampsaktiviteter. Sammenfattende er der altså ikke de store forskydninger i, hvordan og hvor meget surveydeltagerne har søgt information om valget i henholdsvis 2007 og Dette står i ret stor kontrast til paneldeltagernes informationssøgningsmønster under valgkampen, hvor vi har set, at aktiviteter som fx besøg på partiernes og mediernes valgsites er næsten fordoblet. Paneldeltagerne ( befolkningen ) er altså i færd med at indhente de internetpolitisk meget aktive surveydeltagere på dette område. Tabel Surveydeltagernes anvendelse af nettet til forskellige former for informationssøgning i valgkampen. Tal i procent. Type af internetbrug: Jeg har søgt information om partier og deres holdninger Jeg har søgt information om kandidater Jeg har testet mine politiske holdninger i tests eller quizzer (på TV2.dk, JP.dk eller Politiken.dk f.eks.) Jeg har set video med politikere på nettet Jeg har orienteret mig om, hvor jeg kunne deltage i møder og andre valgkampsaktiviteter 4 7 Jeg har fulgt meningsmålingerne på nettet Jeg har læst en eller flere politikeres blog Ingen af disse N =

9 Men i hvor stort omfang gør dette sig også gældende, hvis vi ser på de egentlige deltagelsesformer online? I hvor stort omfang har surveydeltagerne anvendt netteknologier til at involvere sig i valgkampen på den ene eller anden måde? Det er vigtigt at sige, at sondringen mellem informationssøgning og engagement kan være vanskelig. F.eks. har vi regnet deltagelse i quizzer for en informationsaktivitet, selv om den jo strengt taget forudsætter en aktiv handling. Omvendt er deltagelse i afstemninger regnet for en egentlig aktivitet. Snittet er lagt ved, om ens handling aktivt påvirker valgkampen. Mens quizresultater kun tilflyder brugeren selv, bliver deltagelse i afstemninger aggregeret til resultater, der bliver offentligt tilgængelige. Men sådanne sondringer vil altid være hårfine. Tabel giver et overblik over den politiske deltagelse online. Det fremgår af tabellen, at tendensen i 2011 er den samme som i Der er langt flere, som søger information om valget online, end der aktivt tager del i valgkampen. Det ses dog også, at der tilsyneladende er flere, der deltager i 2011, da kun 23 procent mod 51 procent i 2007 angiver, at de ikke har taget del i nogle af de nævnte aktiviteter. Imidlertid ser det, med en enkelt undtagelse ikke ud til, at deltagelsen generelt er stigende. Talmystikken kan enten forklares ved, at deltagerne forstår spørgsmålene forskelligt de to år, eller at mange i 2011 har deltaget under former, der ikke er dækkede af vores spørgsmål. De burde dog så være fanget under andre. Endnu engang er afstemninger på nettet den mest populære deltagelsesform, om end det denne gang kun er 32 procent, der har deltaget i dem, mod 44 procent i Kontakten til politikere er uændret: seks procent har kommenteret eller stillet spørgsmål på politikeres eller partiers blogs eller hjemmesider. Lignende tal findes for dem, der har bestilt nyheder fra partierne via mail, SMS eller lignende. Den vertikale kontakt mellem borgere og politikere er altså på de felter uændret. Tabel Surveydeltagernes anvendelse af nettet til forskellige former for deltagelse i valgkampen. Tal i procent. Type af internetbrug: Jeg har deltaget i afstemninger på nettet Jeg har lagt en kommentar eller stillet et spørgsmål på en politikers blog eller et partis hjemmeside Jeg har deltaget i debatter på nettet med andre vælgere (på hjemmesider, i chats, på blogs eller sociale netværkssites etc.) Jeg har deltaget i valgkampen på MySpace, Facebook eller YouTube (tilsluttet mig et politisk parti eller sag, været i forbindelse med andre vælgere eller lign.) Jeg har bidraget med indhold til valgkampen online ved at uploade f.eks. billeder eller videoer Jeg har bedt om og fået nyheder på SMS eller via RSSfeed fra et politisk parti, en politisk blog eller lign ! 5 15! Andre - 6 Ingen af disse 51 23! N =

10 Forskellene ligger i, at forbruget af sociale medier og sociale netværk er tredoblet, fra fem til 15 procent. Dette er ikke uventet, eftersom langt flere danskere end i 2007 i dag benytter sådanne tjenester. Man kunne måske endog have forventet et endnu højere forbrug. Den øgede anvendelse af fx. Facebook slår også igennem i tallene for netdebatter. Ni procent mod fire i 2007 har deltaget i debatter med andre vælgere. Selv om fx. avisernes netdebatter benyttes i stigende omfang, er det sandsynligt, at det er den tiltagende politiske debat på Facebook og andre sociale netværkstjenester, der viser sig i disse tal. Sådanne og andre relaterede spørgsmål om sociale medier og netværk diskuteres i mere udførligt nedenfor. Ser man på forholdet mellem surveydeltagernes og paneldeltagernes aktive politiske deltagelse på nettet, ser vi at mønstret her er ret ens; nemlig at der ikke er ret meget vækst i deltagelsen i modsætning til hvad man ellers kunne forvente. Kun på et enkelt punkt synes surveydeltagerne for alvor at have rykket; nemlig når det drejer sig om brug af de sociale medier; formodentlig især Facebook i valgkampen. De politisk aktive surveydeltagerne har i høj grad taget dette medie til sig, hvorimod den gennemsnitlige internetbruger (paneldeltageren) har stået stille på dette område. Dette er et skift i forhold til 2007, hvor paneldeltagerne havde en større brug af de sociale medier end surveydeltagerne. Den gang forklarede vi forskellen med, at paneldeltagerne gennemsnitligt set var lidt yngre end surveydeltagerne, og derfor mere fortrolige med brugen af de sociale medier. Denne forhindring eksisterer nu tilsyneladende ikke mere for de gennemsnitligt set lidt ældre surveydeltagere. Tabel De tre dimensioner i politisk netbrug: informationssøgere, netaktivister og de mobile. Faktoranalyse. Spørgsmål: Informationssøgere (faktor 1) Netaktivister (faktor 2) De mobile (faktor 3) Søgt information om partier og deres holdninger 0,719-0,053 0,113 Søgt information om kandidater 0,745 0,031 0,126 Taget valgtests eller quizzer 0,635 0,165-0,261 Set video med politikere på nettet 0,493 0,177 0,272 Orienteret mig om offline valg- aktiviteter 0,175 0,241 0,596 Fulgt meningsmålinger på nettet 0,576 0,141 0,077 Læst politikers blogs 0,333 0,249 0,376 Deltaget i afstemninger på nettet 0,492 0,435-0,102 Lagt kommentar på politikers blog ,576 0,139 Deltaget i debatter på nettet 0,076 0,738 0,104 Deltaget i valgkampen på Facebook, Twitter, Youtube eller lign. 0,190 0,672 0,123 Bidraget med indhold til valgkampen online 0,017 0,592 0,156 Fået nyheder på sms eller RSS-feed fra parti eller politiker 0,006 0,029 0,632 Andre politiske handlinger på nettet -0,017 0,102 0,477 Forklaret varians = 24,3% 10,9% 7,3% Kun faktorer med Eigenvalue >1 er vist. Varimax rotation. 10

11 Undersøger man ved hjælp af en faktoranalyse, om der er nogle mønstre i de 14 forskellige former for politisk internetbrug, som er vist i tabel og tabel , træder to interessante dimensioner frem. I lighed med 2007-undersøgelsen synes man således at kunne sondre mellem på den ene side de informationsorienterede, men relativt passive netbrugere på den ene side, og på den anden side de mere dialogisk og socialt orienterede netaktivistiter. Disse to dimensioner får dog denne gang følgeskab af en tredje dimension, som man kan kalde de mobile ; personer, som synes mest interesserede i valgkampen offline, men som bruger nettet og måske især mobiltelefonen til at holde sig orienteret om møder og valgkampsaktiviteter udenfor cyberspace. Tallene i tabellen viser korrelationen mellem den pågældende politiske aktivitet på nettet og faktoren. Af tallene fremgår det meget tydeligt, at der er en høj korrelation mellem de informationsrelaterede aktiviteter og faktor 1 (markeret med fed). Faktor 2 derimod er stærkt korreleret med de mere dialogiske og aktivitetskrævende netaktiviteter, som fx at skrive en kommentar på en politikers blog eller deltage i debatter på nettet (også markeret med fed). Faktor 3, som er lidt sværere at beskrive præcist, har høj korrelation med at orientere sig om offline valgaktiviteter på nettet og at få nyheder fra parti eller politiker på sms eller via RSS-feed. Vi noterer også, at aktiviteter som at læse politikeres blogs og at deltage i afstemninger på nettet ikke korrelerer entydigt med nogen af faktorerne. Denne karakteristik af forskellige typer af politiske netbrugere, som vi fandt i forbindelse med 2007 valget synes med andre ord stadig at give god mening i forbindelse med 2011 valget. Den nye brugertype, som er dukket op, de mobile, er interessant, og kan antages at vokse fremover, efterhånden som antallet af mobile enheder vokser og deres funktionalitet forbedres. Allerede nu kan vi således se, at der er 21% af surveydeltagere, som mindst en gang om ugen søger information om valget og valgkampen via smartphone, tablet (fx IPad), mobiltelefon med netadgang eller lignende, jvf. tabel Der er dog stadig stor forskel på størrelsen af de forskellige politiske brugertyper, selvom gruppen af netaktivister er vokset fra 17% af de politisk aktive netbrugere i 2007 til 26% i Omvendt er gruppen af informationssøgere faldet fra 83% i 2007 til 74% i Trækkes gruppen af mobile, som udgør ca. 2% fra, er antallet af informationssøgere nu nede på ca. 72%, hvilket dog stadig er ca. ¾ af de politisk aktive netbrugere. Tabel Søgning af information om valget og valgkampen via smartphone, tablet (f.eks. IPad), mobiltelefon med netadgang eller lignende. Tal i procent. N= 1973 Dagligt 6 Flere gange ugentligt 10 Ca. en gang om ugen 5 Mindre end en gang om ugen 9 Aldrig 68 Ved ikke 2 11

12 1.3 Nettets betydning i valgkampen i forhold til andre medier Surveydeltagere er alle internetbrugere, og har næsten alle anvendt internettet i relation til valgkampen. Imidlertid er det også interessant at belyse, i hvilket omfang de har anvendt øvrige medier. Vi har undersøgt dette med henblik på en række traditionelle medier. Da lokale og regionale medier traditionelt spiller en stor rolle i valgkampe, bl.a. i forhold til de lokale kandidater, har vi for tv s, avisers og radio s vedkommende sondret mellem landsdækkende og lokale / regionale medier. Resultaterne er gengivet i tabel og sammenlignet med tilsvarende tal for Som det fremgår af tabellen har surveydeltagerne i valgkampen 2011, i lighed med under valgkampen i 2007, især orienteret sig om valget i de landsdækkende og lokale/regionale tv-kanaler, i de landsdækkende og lokale aviser og i landsdækkende radio. Men vi noterer også, at antallet af de, som orienterer sig i disse traditionelt store medier under valgkampe er på retur. Det eneste medie, som har haft en vækst i publikum fra 2007 til 2011 er interessant nok landsdækkende og lokal/regionalradio. Dette er muligvis en effekt af den nye regionale struktur på DR s radio og det generelt øgede antal radiostationer. Spørger man videre ind til hvilket medie surveydeltagerne har anset som den vigtigste kilde til informationer og opdateringer i valgkampen er tv igen på førstepladsen med 55% efterfulgt af internettet på andenpladsen med 19% og aviser på tredjepladsen med 15%. Denne prioritering svarer til surveydeltagernes prioritering i 2007 og tallene afviger heller ikke væsentligt fra 2007-tallene (se tabel 1.3.2). Ser man videre på, hvilket medie surveydeltagerne anser som det mest troværdige, når det drejer sig om information om valget, er det igen tv, internet og aviser, som indtager de tre øverste placeringer. Dog indtager aviser en andenplads, mens internettet er henvist til tredjepladsen. Radio scorer, som i 2007, overraskende lavt, men vi noterer også, at der næsten er en fjerdedel, der er ikke ved, hvilket medie de skal anse som det mest troværdige (se tabel ). Tallene afviger igen ikke væsentligt fra 2007-tallene. Tabel I hvilke andre medier end nettet har surveydeltagerne orienteret sig om valget? I % Landsdækkende tv-kanaler Lokale eller regionale tv-kanaler Landsdækkende aviser Lokale aviser Landsdækkende radio Lokal- eller regionalradio Valgbrochurer og lignende materiale Andre trykte medier - 7 Ingen af disse

13 Tabel Vigtigste og mest troværdige medier i valgkampen. Tal i procent. (Tal fra 2007 i parantes). N= 1973 Vigtigste medie Mest troværdige medie Internettet 19 (23) 11 (14) TV 55 (56) 38 (39) Radio 6 (4) 7 (5) Aviser 15 (13) 19 (16) Andet 1 (1) 1 (2) Ved ikke 3 (3) 24 (23) I surveyundersøgelserne i både 2007 og 2011 er der stillet en række spørgsmål, som drejer sig om hvordan nettet supplerer de traditionelle medier i en valgkamp (se tabel 1.3.3). Det fremgår af tabellen at der både i 2007 og 2011 var et stort flertal, som er enige eller nærmest enige i, at nettet er mere velegnet til søgning af information and andre medier; at det giver flere politikere og partier mulighed for at blive hørt, at nettet giver en mulighed for at gå i dybden med spørgsmål, som fx tv og aviser ikke tillader, og at nettet gør det nemmere at holde sig opdateret om valget. Den positive indstilling til disse udsagn synes kølnet en smule fra 2007 til 2011, hvilket dog kan skyldes svagt ændrede svarkategorier ( enig i 2007 er blevet til nærmest enig i 2011). Når det drejer sig om udsagnene om, at nettet vil erstatte andre medier og snart være det dominerende medie i valgkampe, og at nettet vil medvirke til information overflow er surveydeltagerne betydelig mere skeptiske, og det er således et mindretal, som er enige i disse udsagn. Dog noterer vi, at antallet af personer, der mener at nettet øger informations-støjen i valgkampen er stigende. Omvendt kan man på den positive side notere, at der er et stigende antal personer som er enige i udsagnet om, at nettet bidrager til at gøre dem mere interesserede i politik. Tabel Hvordan supplerer nettet andre medier i en valgkamp? Procent, der erklærer sig helt enig eller nærmest enig i udsagnet Det er mere velegnet til søgning af information Det giver flere politikere og partier mulighed for at blive hørt Der er mulighed for at gå i dybden på måder, som eksempelvis tv og aviser ikke tillader Det gør det nemmere at holde sig opdateret om valget Det bidrager til at gøre mig mere interesseret i politik Nettet vil erstatte andre medier og snart være det dominerende i en valgkamp Nettet er medvirkende til information overflow i forbindelse med valgkampen Ved ikke kategorien er udeladt i beregningerne for begge år. 13

14 1.4 Kan internettet flytte stemmer? I rapporten om folketingsvalget 2007 på nettet (Linaa Jensen, Klastrup og Hoff op.cit.) gennemførte vi en detaljeret analyse af, om internettet kan flytte stemmer. Vi noterede i den forbindelse indledningsvis, at dette spørgsmål stort set er umuligt at besvare; især fordi det er umuligt at isolere effekten af folks politiske aktivitet på nettet fra andre typer af (medie)påvirkninger. Af denne grund prøvede vi at nærme os spørgsmålet på anden vis. Vi undersøgte således for det første, om forskellige typer af brugere blev påvirket forskelligt af deres internetbrug under valgkampen, og for det andet om brugen af forskellige typer af sites påvirkede brugerne forskelligt. I begge typer af undersøgelser anvendte vi en række spørgsmål fra survey en som afhængige variable, nemlig dels et spørgsmål om, hvorvidt partiernes hjemmesider har hjulpet respondenten med at afklare sit endelige valg mht. stemmeafgivning (se tabel nedenfor), og dels spørgsmål om hvorvidt respondentens politiske aktivitet på nettet har ændret vedkommendes partivalg, ændret vedkommendes holdninger på vigtige områder, påvirket vedkommendes (politiske) holdninger, ændret vedkommendes syn på én eller flere kandidater eller hvorvidt vedkommendes aktivitet på nettet slet ikke har haft nogen effekt på partivalg, mm. (se tabel nedenfor). Resultaterne af analyserne viste, at politisk aktive netbrugere blev påvirket signifikant mere end ikke-politisk aktive netbrugere, at netaktivister (brugere af sociale medier) blev påvirket mere politisk af deres internetbrug end informationssøgere (brugere af informationssøgningsaktiviteter) og endeligt, at personer, der er lidt eller noget interesserede i politik blev påvirket mere at deres internetbrug under valgkampen end personer, der enten var meget interesserede i politik eller slet ikke interesserede. Man kan i den forbindelse bemærke, at dette er helt i overensstemmelse med de resultater, som Zaller (1992, 2006) finder for generel mediebrug under valgkampe (Hoff 2010). Vi vil ikke gentage disse analyser i denne rapport, idet vi er ret overbeviste om, at vi ville finde samme resultater som i I stedet vil vi underkaste spørgsmålet om betydningen af de såkaldte valgtests en nærmere analyse. Dette vil vi gøre dels ved at se på to spørgsmål i survey en, som direkte har spurgt til om respondenten fulgte anbefalingerne i fra valgtesten, og dels ved at se på sammenhængen mellem valgtests og skift i stemmeafgivning fra 2007 til Inden vi gennemfører disse analyser, skal vi dog først se på, hvad folk svarer, når de bliver spurgt direkte om, i hvilket omfang de påvirkes politisk af deres internetbrug. Først er der i lighed med i 2007 spurgt til, om partiernes hjemmesider har haft betydning for respondentens stemmeafgivning (tabel 1.4.1). Tabel Partihjemmesiders betydning for stemmeafgivning ( Har partiernes hjemmesider hjulpet dig med at afklare dit endelige valg mht. stemmeafgivning ). Folketingsvalget 2011 sammenlignet med folketingsvalgene i 2005 og I procent af personer, der har besøgt partihjemmesider. Svar: Ja, i meget høj grad Ja, i nogen grad Ja, i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke N=

15 Tal fra folketingsvalget 2005 stammer fra for Ugebrevet A4. Her taget fra Hansen, Pedersen og Wahl-Brink Tal fra 2007 er fra FDIM-valgundersøgelsen 2007 (Linaa Jensen, Klastrup & Hoff, 2008). Vi ser her, at der ved valget i 2011 var 5%, der svarede at partiernes hjemmesider i meget høj grad havde betydning for deres stemmeafgivning; et tal der er stort set det samme som i 2005 og Ser man på, hvor mange der svarer, at partiernes hjemmesider i nogen grad har haft betydning for deres stemmeafgivning er dette 17 procent i 2011; et fald fra 25 procent i Vi ser også, at de der svarer, at partiernes hjemmesider slet ikke har haft nogen betydning for deres partivalg er steget fra 39 procent i 2007 til 53 procent i Generelt lader det altså til, at partiernes hjemmesider har haft noget mindre betydning for surveydeltagernes partivalg i 2011 end i Men, som vi også bemærkede i 2007, er det generelt et åbent spørgsmål, hvor meget besøg på partihjemmesider kan flytte stemmemæssigt, idet andre undersøgelser viser (ref.), at det især er partistøtterne, der besøger deres eget partis hjemmeside. Partihjemmesiderne har derfor i nogen grad karakter af en funktionalitet, som taler til de allerede omvendte. Ser vi dernæst på spørgsmålene om, hvorvidt respondenternes brug af internettet under valgkampen har haft indflydelse på vedkommendes partivalg, holdning til væsentlige emner under valgkampen, eller syn på kandidater ser vi for det første, jf. tabel , at der er så meget som 15 procent af respondenterne, der erklærer sig helt eller nærmest enig i, at nettet har ændret (5%) eller påvirket deres partivalg. Dette tal er ikke helt sammenligneligt med tallet fra 2007 valget, idet der her kun var stillet ét spørgsmål vedr. partivalg. Spørger man dernæst til, om nettet har ændret eller påvirket respondentens holdninger på vigtige politiske områder, ser vi at der i alt er 17 procent, der erklærer sig helt eller nærmest enige i disse udsagn; et fald fra 27 procent i Også når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt nettet har påvirket synet på én eller flere kandidater er der tale om et fald fra 33 til 19 procent for de, som erklærer sig helt eller nærmest enig i dette udsagn. Det samme gælder når man ser på det negativt formulerede udsagn om, at nettet ikke har haft nogen effekt på partivalg, etc. Her er antallet af de, som erklærer sig helt eller nærmest enig steget fra 50 procent i 2007 til 57 procent i Det generelle mønster i tallene er således, at respondenterne i noget ringere grad end i 2007 føler sig politisk påvirkede af deres internetbrug under valgkampen, bortset fra det væsentlige spørgsmål om partivalg. I den forbindelse kan man notere, at når der er så mange som 15 procent af respondenterne, som erklærer sig enige i, at nettet har ændret eller påvirket deres partivalg, er der faktisk tale om, at nettet er begyndt at have en ganske væsentligt betydning for valgkampens udfald. Tabel Internettets indflydelse på partivalg og politiske holdninger under valgkampen i 2011 sammenlignet med valgkampen Procent, der erklærer sig helt enig eller nærmest enig i udsagnet Nettet har ændret mit partivalg 7 5 Nettet har påvirket mit partivalg - 10 Nettet har ændret mine holdninger på vigtige områder 7 6 Nettet har påvirket mine holdninger Nettet har ændret mit syn på én eller flere kandidater Nettet har ikke haft nogen effekt på partivalg, holdninger eller syn på kandidaterne N= Ved ikke -kategorien er ikke medtaget i beregningerne. 15

16 Tabel Betydningen af valgquizzer for parti- og kandidatvalg. Kun respondenter, der har deltaget. Tal i procent. Fulgt anbefaling om parti Fulgt anbefaling om kandidat Ja Nej Ved ikke 2 2 N= Vi skal nu se nærmere på, hvilken betydning de såkaldte valgtests eller valgquizz er spiller for folks partivalg. Begrundelsen for at se nærmere på dette forhold er, at denne funktionalitet både ved valget i 2007 og ved valget i 2011 var en af de mest anvendte under valgkampen. I første omgang skal vi se på, hvad respondenterne svarer, når de bliver spurgt om, hvorvidt de fulgte anbefalingen(erne) om, hvilket parti eller hvilken kandidat de burde stemme på, ud fra de valgquizzer, de prøvede. Som det fremgår af tabel er det 35% af de, der prøvede én eller flere valgquizzer, som valgte at følge quizzens anbefaling vedr. partivalg. Når det gælder quizzens anbefaling vedr. valg af kandidat var det 14%, der valgte af følge anbefalingen. Specielt tallet vedr. partivalg er overraskende højt; især i lyset af, at det var ca. 24% af befolkningen (paneldeltagerne) og 46% af surveydeltagerne, der tog én eller flere valgtests under valgkampen. Meget tyder altså på, at valgquizzerne har et betydeligt potentiale i forhold til at kunne påvirke vælgernes partivalg under en valgkamp. I hvilket omfang quizzerne er medvirkende til at få vælgere til at skifte parti, eller i højere grad bekræfter dem i det valg af parti, de foretog ved sidste valg, er imidlertid et åbent spørgsmål. Tabel Betydningen af valgquizzer for skift af parti fra 2007-valget til 2011-valget. Sandsynligheder. Exp (B) Taget valgtest 1,140 Netaktivist 0,664** Politisk aktiv netbruger 1,142 Politisk aktiv generelt 0,851* Politisk interesse 0,902 Køn 1,021 Alder (5 kategorier) 0,927* Indkomst (3 kategorier) 0,840** Uddannelse (3 kategorier) 1,311** N= Nagelkerke R2 = 0, *p<0,05 **p<0,01 16

17 Vores data giver os imidlertid mulighed for at forfølge dette spørgsmål, da vi har oplysninger om partivalg både ved 2007 valget og ved 2011 valget. Vi har valgt at undersøge spørgsmålet ved hjælp af en såkaldt binær logistisk regression, hvor partiskift er den afhængige variabel og spørgsmålet om hvorvidt respondenten har taget en valgtest eller ej er den uafhængige variabel. For at kunne teste betydningen af valgquizzer er der i regressionen kontrolleret for en række andre faktorer, som kunne tænkes også at have indflydelse på partiskift, nemlig uddannelse, køn, alder, indkomst, politisk interesse, politisk aktivitet, om respondenten er en politisk aktiv netbruger eller ej, og om respondenten er informationssøger eller netaktivist. Ved binær logistisk regression arbejder man med sandsynligheder og tabellen skal læses på den måde, at har man taget én eller flere valgtests er der 1,14 gange større sandsynlighed for, at man har skiftet parti fra 2007 valget til 2011 valget, end hvis man ikke har taget en valgtest, når der samtidig er kontrolleret for de øvrige faktorer i tabellen. Denne sammenhæng imidlertid ikke statistisk signifikant i dette tilfælde, hvilket betyder, at vi ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan sige, at denne sammenhæng eksisterer. I tabellen er det således kun de med én eller to stjerner markerede faktorer, som har en statistisk sikker korrelation med partiskift. Vi noterer således, at hvis man er netaktivist (som defineret ovenfor) er der 0,664 gange mindre sandsynlighed for at man har skiftet parti fra 2007 til 2011 valget, end hvis man ikke er. Eller omvendt: er man ikke netaktivist (bruger af sociale medier under valgkampen 2011) er der 1,506 (1/0,664) gange større sandsynlighed for, at man har skiftet parti fra 2007 til 2011 valget, end hvis man er netaktivist. Læser man videre i tabellen ser man, at jo mere politisk aktiv man er, jo mindre er sandsynligheden for, at man har skiftet parti fra 2007 valget til 2011 valget. Her forholder det sig sådan, at for hvert trin man stiger op på en 4-trins skala fra slet ikke politisk aktiv til i meget høj grad politisk aktiv falder sandsynligheden for partiskift 0,851 gange. Også når det gælder alder og indkomst falder sandsynligheden for partiskift med hhv. stigende alder og stigende indkomst. Ser man derimod på uddannelse gælder det, at for hvert trin man stiger i uddannelsesniveau på en 3-trins skala, stiger sandsynligheden for partiskift 1,311 gange. Ser man på regressionsmodellen under ét ser man, at denne samlet set kun forklarer knap 4% af partiskiftet. Vi kan dermed konkludere, at der formodentlig er andre faktorer end de her behandlede, som bedre vil kunne forklare hvorfor omkring 40% af surveydeltagerne har skiftet parti fra folketingsvalget i 2007 til folketingsvalget i Med hensyn til valgtests noterede vi, at man ikke med tilstrækkelig statistisk sikkerhed kan sige, at disse har haft en betydning for om vælgerne skiftede parti mellem 2007 og 2011 valget eller ej. Vi har også gennemført ovenstående analyse hvor den afhængige variabel i stedet for partiskift var stemme på hhv. rød eller blå blok. Igen fandt vi, at der ikke var nogen effekt af at have taget en valgtest på stemme på enten rød eller blå blok, men som ovenfor var der en effekt af hhv. køn, uddannelse, indkomst og politisk aktivitet. I denne analyse introducerede vi også beslutningstidspunkt som en uafhængig variabel, og vi fandt i den sammenhæng, at havde man besluttet sig for, hvilket parti man ville stemme på allerede før valgets udskrivelse eller på udskrivelsestidspunktet, var der en større sandsynlighed for, at man stemte på et parti i blå blok, end hvis man først besluttede sig i løbet af valgkampen. Eller sagt på en anden måde; besluttede man sig først i løbet af valgkampen, var der større sandsynlighed for, at man stemte på et parti i rød blok. Med nogen forsigtighed synes man altså at kunne sige, at partierne i rød blok havde større held med at overbevise de usikre vælgere end partierne i blå blok i løbet af valgkampen. Præcist hvor stor en rolle internettet spillede i denne sammenhæng er det imidlertid svært at sige noget om. 17

18 1.5 Politisk deltagelse online og offline Det overordnede billede af de forskydninger der er sket i den politiske aktivitet og deltagelse i og gennem medierne fra valget i 2007 og 2011 er, at der på mange områder er tale om stor stabilitet, mens der på få områder er markante ændringer. En af de mest markante ændringer er, at befolkningens (paneldeltagernes) generelle politiske aktivitet på nettet er vokset med 29% (fra 32% i 2007 til 41% i 2011). Det er således stadig under halvdelen af befolkningen, som anvender internettet politisk under valgkampe, men med den overproportionale anvendelse blandt unge, som vi skal se nedenfor, er det kun et spørgsmål om tid før 50% milepælen passeres. Blandt surveydeltagerne har den politiske aktivitet på nettet derimod stået i stampe på omkring 80%. Det er dog stadig ca. dobbelt så mange som blandt befolkningen som helhed. Og hvor befolkningens søgning af informationer på partiernes og mediernes websites er næsten fordoblet fra 2007 til 2011, er surveydeltagernes informationssøgnings-aktiviteter på nettet stort set uændrede. Kun når det kommer til politisk deltagelse via de sociale medier har surveydeltagernes aktivitet taget et ordentligt hop og er tredoblet fra 2007 til På dette område har befolkningen aktivitet til gengæld, noget overraskende, ikke bevæget sig ret meget. Ser man på brugen af andre medier under valgkampen har udviklingen til gengæld været ret stabil. Der synes således stadig at være over 50%, der orienterer sig om valgkampen på de landsdækkende tv-kanaler og i de landdækkende aviser, men med en svagt faldende tendens undtagen for radioens vedkommende 1 Den voksende politiske deltagelse på nettet gør det interessant at se på, i hvilket omfang nettet er med til at mobilisere nye grupper til politisk deltagelse. Vi skal derfor nedenfor se på forskellige demografiske karakteristika ved den politiske deltagelse online såvel som offline, ligesom vi skal se på om det er de samme personer, der deltager politisk online og offline. For så overskueligt som muligt at besvare disse spørgsmål, er der konstrueret en række indekser, der sammenfatter deltagernes niveau af henholdsvis informationssøgning online, politisk deltagelse online og politisk deltagelse offline. De tre indekser er bygget som additive indekser, dvs. at de summerer, hvor mange former for deltagelse eller informationssøgning, respondenterne angiver, de har taget del i. Indekserne siger altså noget om spredningen af aktivitet men ikke nødvendigvis noget om, hvor meget hver enkelt respondent har engageret sig i den enkelte aktivitet. I tabel angives med gammaværdier forskellige demografiske faktorers betydning for niveauet af informationssøgning og deltagelse online og for deltagelse offline. Tabel Demografiske faktorers betydning for informationssøgning og deltagelse online og for deltagelse offline. Gammaværdier. N=1973 Politisk informationssøgning online Politisk deltagelse online Politisk deltagelse offline Køn Alder -.17** -.12** -.05* Den højeste gennemførte uddannelse ** Personlig indkomst før skat * Man skal dog være opmærksom på, at disse tal er baseret på surveydeltagernes udsagn. Surveydeltagerne er, som bemærket ovenfor, ikke repræsentative for befolkningen som helhed. Blandt andet er der ingen tvivl om, at befolkningens andel af de, der følger valgkampen i landsdækkende aviser, vil være lavere end surveydeltagerne. * Signifikant på 95 procent niveau ** Signifikant på 99 procent niveau 18

19 Som det fremgår af tabellen, er alder den eneste demografiske variabel, der for alvor har betydning for deltagelse online. Ikke uventet gælder det, at jo yngre man er, jo højere grad af informationssøgning og deltagelse online. Denne sammenhæng ses ved, at gammaværdien er negativ. Der er også en lignende, svag sammenhæng mellem alder og deltagelse offline. Dette er i modstrid med ældre undersøgelser, der peger på, at de unges politiske deltagelse ter lavere end de ældres. Til gengæld passer det fint med nyere undersøgelser, bl.a. Valgretskommissionens undersøgelse fra 2011, hvor man finder at den nye generation af unge (18-25 årige) er særdeles politisk aktive; især når det gælder politisk aktivitet på nettet og ad hoc prægede politiske aktiviteter offline (se bl.a. Hoff & Klastrup 2011). Selv om sammenhængene her ikke er imponerende kraftige, tyder tallene alligevel på, at alder spiller positivt ind på online deltagelse. Vi kan dog ikke ud fra disse tal se, om det er online mulighederne generelt, der gør de unge mere politisk aktive. En velkendt tendens, der også ses i disse tal er, at uddannelse har en signifikant betydning for politisk deltagelse (offline). Det har dog ingen betydning for online deltagelse, hvilket kunne indikere, at nettet tenderer mod at eliminere eksisterende forskelle i engagement baseret på uddannelse. Sammenhængene er dog for svage til at drage forhastede konklusioner i den retning, og langt mere tilbundsgående undersøgelser er nødvendige for at påvise sådanne forhold. Endeligt er der en meget svag signifikant sammenhæng mellem indkomst og politisk deltagelse online, således forstået, at grupper med lavere indkomst har en lidt højere online deltagelse end grupper med højere indkomster. Sammenhængen er dog, skal det understreges, meget svag. Endeligt skal vi besvare spørgsmålet om, hvorvidt online deltagelsesformer erstatter eller supplerer offline former. Med andre ord: hvad er relationen mellem online og offline deltagelse? Sammenhængene mellem de tre indekser er angivet i tabel Vi ser, at der er stærke positive og signifikante sammenhænge mellem informationssøgning og deltagelse og mellem politisk deltagelse online og offline. Hvis online deltagelse havde erstattet offline deltagelse, ville værdierne være negative. Online deltagelse er i stedet et supplement til offline deltagelse. Samtidig er det i høj grad dem, der søger information, der også deltager online. Når de politisk interesserede tager nettet til sig, er det altså mest som et supplement til eksisterende deltagelsesformer, selv om vi så ovenfor, at især de unge måske i højere grad anvender online frem for offline deltagelsesformer. Tabel Sammenhængen mellem informationssøgning og deltagelse online og deltagelse offline. Pearsons r-værdier. N=1973 Politisk informationssøgning online Politisk deltagelse online Politisk deltagelse offline Politisk informationssøgning online 1.471**.350** Politisk deltagelse online.471** 1.375** Politisk deltagelse offline.350**.375** 1 ** Signifikant på 99 procent niveau 19