Internettet og folketingsvalget 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internettet og folketingsvalget 2011"

Transkript

1 Internettet og folketingsvalget 2011 Rapporten er udarbejdet for Danske Medier

2 Indholdsfortegnelse 03 Forord Hvilke sociale medier domi Om valgundersøgelsen 1.1 Introduktion: Erfaringerne fra 32 nerede online? 2.4 De sociale medier og nyhedsmedierne generelt tidligere valgkampe og forventningerne til valgkampen på nettet Danskernes brug af sociale Politisk aktivitet online 1.3 Nettets betydning i valgkampen i forhold til andre medier medier 2.6 Profil eller page 2.7 Sociale mediers betydning i val Kan internettet flytte stemmer? 1.5 Politisk deltagelse online og offline gkampen 2011? 3.1 Folketingsvalgets netværk Netværksanalyse og udviklingen Politisk profil, politisk interesse og politisk aktivitet blandt internetbrugerne generelt 40 af netværk 3.3 Netværk med relation til Folketingsvalget Sociale medier og politisk deltagelse 1.8 Nettet som uddannende og Partiernes netværk 3.5 Folketingsmedlemmernes netværk dagsordensfastsættende - intern og ekstern efficacy Mediernes, organisationernes Brugen af sociale medier online i valgkampen og partiernes netværk 3.7 Googlesøgningens netværk Overblik over politikeres sociale Vælgerens tilgængelige netværk medier ved Folketingsvalget

3 Internettet og folketingsvalget 2011 Forord Internettet spiller en større og større rolle i valgkampe. Med denne rapport er der inspiration af hente for de opstillede. Danske Medier den gang FDIM fik efter Folketingsvalget 2011 en række forskere til at se nærmere på, hvordan danskerne benyttede internettet under valgkampen. Arbejdet er primært baseret på Danske Mediers panelmåling, der generer viden om danskernes brug af nettet. Valgkamp og internet har siden Folketingsvalget 2007 været to uadskillelige størrelser. Politikerne benytter internet og alle andre digitale kanaler i deres valgkamp, og vælgerne søger i stor stil information om de opstillede kandidater, partierne og de aktuelle debatter under valgkampen på nettet. I rapporten kan man blive klogere på, hvordan vælgerne brugte nettet under valgkampen i 2011 og se sammenligninger med valget i 2007, hvor samme forskere udarbejdede en lignende rapport. Det seneste eksempel på en valgkamp, der i høj grad var digital er den amerikanske præsidentvalgkamp. Barack Obama var allerede i sin første valgkamp langt fremme i brugen af digitale kanaler, og hans anden valgkamp var endnu mere digital. Herhjemme var politikerne i 2011 set i forhold til 2007 langt mere internetfokuserede i deres valgkamp, Rapporten perspektiverer dette valg i forhold til tidligere valg, og diskuterer mediebrug i valgkampen, generelt og med særligt henblik på internettet. Den analyserer politisk deltagelse i valgkampen online og offline, og berører holdninger til nettet som medie for valgkampe. Rapporten går tæt på oplevelser af effekter i forhold til demokratisk læring og uddannelse, og effekten på den politiske dagsorden som sådan. Danske Medier vil gerne takke professor Jens Hoff, Københavns Universitet, lektor Jacob Linaa Jensen, Aarhus Universitet, lektor Lisbeth Klastrup og Phd. studerende Sander Schwartz, IT-Universitetet og lektor Niels Brügger, Aarhus Universitet for deres store arbejde med udformning af rapporten. Derudover vil vi gerne takke Microsoft og Gemius, der begge har bidraget til at rapporten er blevet en realitet. God læsning. Morten Helveg Petersen Viceadm. Direktør, Danske Medier 3

4 Om valgundersøgelsen Danske Mediers valgundersøgelse bygger på data indsamlet i perioden 19. september til 4. oktober 2011 af analysevirksomheden Gemius. Data er indsamlet i forbindelse med en løbende måling af danske hjemmesider, suppleret med en spørgeskemaundersøgelse. Nedenfor følger en beskrivelse af undersøgelsesmetodikken. Brugertal og demografi I den løbende Audience-undersøgelse, som valgundersøgelsen bygger på, opgøres antallet af brugere, der har besøgt et givent website, ved måling på sitet og beregninger af hvor mange procent af brugerne fra Danmark, der har besøgt et givent website. Det undersøges desuden, hvor mange personer over 7 år bosiddende i Danmark, der har været på nettet i den undersøgte periode. Denne måling gennemføres i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning af Danmarks Statistik. Ud fra disse to oplysninger kan antallet af danske brugere på de enkelte udgivelser, der er med i målingen, fastsættes som udgivelsens andel af det samlede antal brugere ganget med antallet af brugere i alt. Audience-undersøgelsen undersøger også, hvem brugerne er ud fra køn, alder, bopæl etc. Disse informationer hentes fra et panel bestående af ca danskere, der har fortalt systemet om sig selv, har sagt ja til automatisk at rapportere hvilke udgivelser de besøger til systemet, og efterfølgende har gennemgået en stram valideringsproces. For at sikre panelets repræsentativitet og nøjagtighed, bliver panelets rapportering vejet på plads ud fra køn og alder. For at fastlægge antallet af brugere på sites, der ikke medvirker i Audience-undersøgelsen, herunder Facebook, anvendes en anden metode, der er baseret på panelmåling, hvor ca danske brugere har installeret et program på deres computere, som registrerer brugerens aktivitet på internettet. Valgundersøgelsen inddrager kun udvalgte sider. Oplistningen af de url er, der kvalificerer sig til medtagelse i undersøgelsen er foretaget gennem et større researcharbejde under og efter Folketingsvalget 2011 udført af Lisbeth Klastrup m.fl. Spørgeskema Den ovenfor beskrevne metode er brugt til at fastlægge, hvor mange danskere der har besøgt hvilke sites, hvor lang tid de har brugt samt disses socio-demografiske kendetegn. Metoden kan dog ikke besvare, hvordan brugerne har oplevet deres brug af nettet under valgkampen, hvilken indflydelse deres brug af nettet har haft på deres overvejelser over deres stemmeafgivelse, deres brug af andre medier etc. For at belyse disse aspekter, er der efter valget udført en særlig survey, hvor panelisterne over 18 år er blevet stille en række supplerende spørgsmål. I alt har personer besvaret spørgeskemaet ud af mulige. Repræsentativt For at kunne generalisere ud fra de indsamlede data, er det afgørende, at respondenterne er repræsentative for internetbefolkningen som sådan, eller at der kan kompenseres for systematiske forskelle gennem en vægtningsprocedure, der tager højde for dette. Der er derfor foretaget en sammenligning mellem de sociodemografiske sammensætninger, for at undersøge om dette er tilfældet. Resultaterne af denne sammenligning kan findes i nedenstående tabel. Kønsfordelingen er ret ensartet i de forskellige grupper. Aldersmæssigt er de unge (18-29 år) underrepræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen, de årige passer fint mens den højeste aldersgruppe er overrepræsenteret. Uddannelsesmæssigt er dem med mellem- og videregående uddannelser en smule overrepræsenteret i forhold til dem med kortere uddannelser. Indkomstmæssigt passer den laveste og højeste indkomstgruppe 4

5 fint, når man sammenligner respondenterne med den generelle internetbefolk, mens der er lidt færre i mellemindkomstgruppen. Denne opdeling berøres dog af, at en stor andel især i gemiusaudience har valgt ikke at besvare indkomstspørgsmålet. Disse resultater peger på, at der kan være god grund til at foretage en vejning. I undersøgelsen er der foretaget en vægtning på både køn, alder, indkomst og uddannelse. Alle data er hvor andet ikke er angivet - vægtede data. Internetbefolkningen (gemiusaudience) Panel (FDIM-panel) Survey (del af panel) Køn: Mænd 52% 52% 53% Kvinder 48% 48% 47% Alder: % 23% 8% % 39% 38% % 38% 54% Uddannelse*: 7-9.klasse, realex. 50% 52% 46% Stud.ex, HH, m.fl. 50% 52% 46% Erhvervsskole mv. 50% 52% 46% Mellem- og videregående 47% 45% 52% Indkomst*: < % 25% 20% % 41% 45% > % 26% 28% ej besvaret 14% 9% 7% N= (18+ år)

6 1.1 Introduktion: Erfaringerne fra tidligere valgkampe og forventningerne til valgkampen på nettet 2011 Jakob Linaa Jensen, Institut for Medievidenskab, Aarhus Universitet og Jens Hoff, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Internettet har været anvendt i valgkampe i større eller mindre omfang siden midten af 1990erne. Anvendelse af nettet i danske valgkampe er en historie om brugen af flere og flere forskellige netteknologier og fremvæksten af en stadig mere IT-parat befolkning. Internationalt har Danmark været blandt frontløberne på dette område, om end vi stadig synes at være en anelse bagud i forhold til eksempelvis USA, som traditionelt har været først med anvendelse af nye teknologier som video, blogs og sociale medier. De første erfaringer med internet i danske valgkampe blev gjort i 1997, hvor blandt andre Kommunedata var involveret i et større informationsprojekt i forbindelse med kommunalvalget. Det er beskrevet i bl.a. Hoff, Löfgren og Johansson (1999), hvordan projektet ikke blev den ventede succes, primært fordi såvel borgere som politikere endnu ikke var tilstrækkeligt parate til at anvende de nye teknologier. I folketingsvalgkampen 1998 brugte partierne for første gang for alvor nationale hjemmesider, og anvendelsen af nettet blev flittigt omtalt i andre medier som aviser og tv. Det egentlige gennembrud som valgkampsmedie fik nettet dog først ved det dobbelte valg til både kommuner og folketing 20. november Her var der for første gang et stort antal kandidater med egne hjemmesider, ligesom valgkampen online også blev dækket af og i nogen omfang smeltede sammen med de mere traditionelle mediers. Et eksempel var Nordjyllands Amt, som havde søsat et særligt demokratiprojekt for at skabe øget dialog mellem borgere og politikere (beskrevet i Linaa Jensen, 2003). Her lykkedes det, ved en del politikeres tilstedeværelse, at skabe en dialog mellem borgere, politikere og embedsmænd om relevante spørgsmål i Nordjyllands Amt. Ved de to valg i 2005 så man blogs hitte, ligesom blandt andet Venstre for første gang anvendte nettet til at rekruttere deltagere til fysiske møder og kampagner. Desuden begyndte valgvideoer at slå igennem på nettet, ikke mindst på partiernes egne hjemmesider. Det var dog i stort omfang kun partiets egne vælgere, der så videoerne. Den virale spredning af videoer på tjenester som YouTube slog først igennem ved valget i Ved folketingsvalget 2007 var der et hidtil uset antal internetteknologier til rådighed. Samtidig var sociale netværkstjenester som Facebook og MySpace begyndt at vinde indpas i den danske befolkning. Ikke mindst journalister forventede derfor, at sådanne sociale netværk ville spille en stor rolle i valgkampen, og de blev hypet meget i traditionelle medier som aviser, radio og tv. Statsminister Anders Fogh Rasmussen pralede med, at han havde fået 5000 venner på Facebook, flere end oppositionens leder, Helle Thorning Schmidt, og tv-billeder viste Anders Fogh på løbetur med Facebookvennerne. Vores tilsvarende undersøgelse af folketingsvalget på nettet i 2007 viste imidlertid, at på trods af den store mediemæssige fokus på sociale netværk og sociale medier i det hele taget, slog de ikke for alvor igennem i valgkampen, idet de kun blev anvendt af ca. 5 procent af de adspurgte internetbrugere. YouTube-videoer fik en vis succes, ikke mindst skæve indslag som Enhedslistens video Hvorfor har vi ingen Zlatan? og de Radikales Snemanden smelter. Samtidig fandt vi også, at nettet primært blev brugt til informationssøgning vedrørende kandidater, partier, meningsmålinger og til at læse nyheder om valgkampen; for størstedelens vedkommende på de etablerede mediers netsider. Det mere forpligtende engagement online var stadig et forholdsvist begrænset fænomen, forbeholdt Tordenskjolds soldater, eller dem der i forvejen var politisk aktive også offline (Linaa Jensen, Klastrup & Hoff, 2008) På denne baggrund er det interessant at undersøge 6

7 befolkningens brug af internettet i forbindelse med folketingsvalget Slog sociale netværkstjenester for alvor igennem? Kom internettet til at spille en større rolle i det samlede mediebillede? Kunne internettet for alvor mobilisere nye grupper til politisk deltagelse? Og på hvilken måde (hvis nogen) spillede nettet en rolle for den politiske dagsorden? Dette er nogle af de spørgsmål, vi vil søge at besvare i de følgende afsnit. 1.2 Politisk aktivitet online Med de brugerdrevne internet-teknologier, hvor brugerne selv er aktive og leverer store dele af indholdet (ofte betegnet som Web 2.0 eller de sociale medier) vil det være oplagt, at vælgerne bidrager mere politisk og i det hele taget engager sig mere i valgkampen end tidligere. Dette kan ske både gennem skabelse af indhold, deling af information og igennem øget net-interaktion mellem vælgerne indbyrdes og mellem vælgere og politikere. Følges et sådant perspektiv, var der altså lagt op til, at nettet i denne valgkamp ikke blot ville være et medie for information, men også for egentlig politisk engagement og deltagelse. Ser vi først på paneldeltagernes politiske aktivitet, ser vi (tabel 1.2.1), at denne antagelse ikke holder stik. Der er en pæn vækst i brug af nettet når det drejer sig om brug af partiernes websites, mediernes valgsites og de forskellige valgtests, men når det drejer sig om de sociale medier, er brugen beskeden og på linje med brugen i I 2007 var der således 2,4% af paneldeltagerne, der havde besøgt politiske Facebook-profiler, mens det i 2011 var 2,5% (officielle partisider + temasider). Brugen af satiriske og/eller humoristiske videoer på Youtube er fordoblet, men det er stadig kun 2,2 % af panelet, der har set sådanne i løbet af valgkampen. Samlet set er paneldeltagernes politiske aktivitet på nettet vokset fra 32% i 2007 til 41% i 2011; en pæn, men ikke eksplosiv vækst, der altså først og fremmest er koncentreret omkring den mere traditionelle brug af nettet version 1.0. Tabel Paneldeltagernes politiske internetbrug. Folketingsvalg 2007 og Tal i procent. Type af internetbrug: Partiernes websites 10,0 18,8 Kandidaternes websites 7,7 (4,3)* Mediernes valgsites 16,2 32,1 Valgtests 16,8 23,7 Officielle partisider på Facebook - 1,4 Partier på Twitter - 0,0 Temasider på Facebook** - 1,1 Satire/humor på Youtube 1,1 2,2 Mobile apps*** - 0,2 Politisk aktivitet på nettet i alt 32,0 41,0 N = *For 2011 er der ikke tale om den enkelte kandidats websites, etc., men besøg på partiernes oversigter over kandidaternes sider. Tallene er derfor ikke sammenlignelige. Desværre findes der ikke et samlet tal for kandidaternes tilstedeværelse på nettet for ** Temasider på Facebook er sider som fx Venstres MINIsteriet eller Frivillig for Helle. *** Mobile apps er apps som fx Android Valg 2011 eller Iphone Valg

8 Vi ved fra 2007 undersøgelsen af valg på internettet, at sammensætningen af surveydeltagerne er anderledes end paneldeltagerne. Hvor paneldeltagerne udgør et repræsentativt udsnit af internetbrugere i Danmark, er surveydeltagerne selvudvalgte. Vi konstaterede således, at de i 2007 var ca. 2 ½ gange så politisk aktive på nettet som internetbefolkningen generelt. Samtidigt brugte de de traditionelle informationssøgningsfaciliteter på nettet betydeligt mere end paneldeltagerne, mens de derimod lå lavere end panelet i brugen af de sociale medier. Desuden var den daværende oppositions vælgere (minus Socialdemokrati) overrepræsenteret blandt surveydeltagerne, mens den daværende regering og dens støttepartier var underrepræsenteret (minus Konservative). Det er interessant at se, om disse mønstre er bevarede ved folketingsvalget 2011, eller om de to udvalg er begyndt at nærme sig hinanden. Ligesom i 2007 undersøgelsen kan vi starte med at skelne imellem, i hvilket omfang surveydeltagerne anvender nettet til henholdsvis informationssøgning og egentligt engagement. Det er vigtigt at understrege, der ikke er tale om et enten/eller. Information er en forudsætning for engagement, og man kan også argumentere for, at informationssøgning i sig selv er demokratisk engagement, fordi det bidrager til mere oplyste borgere, som rustes bedre til demokratisk deltagelse. Med disse forbehold kan vi starte med at kigge på tal for forskellige former for informationssøgning, som er præsenteret i tabel Som det fremgår af tabellen har langt hovedparten af surveydeltagerne, ca. 80 procent, anvendt nettet til en eller anden form for informationssøgning i både 2007 og Der er altså her, i modsætning til blandt paneldeltagerne, ikke nogen vækst i den politiske deltagelse målt ved antallet af aktiviteter den enkelte deltager i, men der kan naturligvis være forskel i omfanget af aktivitet; noget der ikke kan ses ud af disse tal. Det er tydeligt, at meningsmålinger og politiske quizzer, hvor man eksempelvis kan teste sin egen holdning og se, hvilke politikere og partier, man er mest enig med, er de mest populære former for informationssøgning. De har tiltrukket godt halvdelen af alle respondenter. Ligeledes er det udbredt at bruge nettet til at søge information om partier og kandidater, om end interessen herfor synes at være faldet fra 2007 til Tallene for videoer og blogs er ret stabile, mens lidt flere end ved sidste valg, 7 procent mod 4 procent, har orienteret sig om, hvor de kunne deltage i fysiske møder og andre valgkampsaktiviteter. Sammenfattende er der altså ikke de store forskydninger i, hvordan og hvor meget surveydeltagerne har søgt information om valget i henholdsvis 2007 og Dette står i ret stor kontrast til paneldeltagernes informationssøgningsmønster under valgkampen, hvor vi har set, at aktiviteter som fx besøg på partiernes og mediernes valgsites er næsten fordoblet. Paneldeltagerne ( befolkningen ) er altså i færd med at indhente de internetpolitisk meget aktive surveydeltagere på dette område. Tabel Surveydeltagernes anvendelse af nettet til forskellige former for informationssøgning i valgkampen. Tal i procent. Type af internetbrug: Jeg har søgt information om partier og deres holdninger Jeg har søgt information om kandidater Jeg har testet mine politiske holdninger i tests eller quizzer (på TV2.dk, JP.dk eller Politiken.dk f.eks.) Jeg har set video med politikere på nettet Jeg har orienteret mig om, hvor jeg kunne deltage i møder og andre valgkampsaktiviteter 4 7 Jeg har fulgt meningsmålingerne på nettet Jeg har læst en eller flere politikeres blog Ingen af disse N =

9 Men i hvor stort omfang gør dette sig også gældende, hvis vi ser på de egentlige deltagelsesformer online? I hvor stort omfang har surveydeltagerne anvendt netteknologier til at involvere sig i valgkampen på den ene eller anden måde? Det er vigtigt at sige, at sondringen mellem informationssøgning og engagement kan være vanskelig. F.eks. har vi regnet deltagelse i quizzer for en informationsaktivitet, selv om den jo strengt taget forudsætter en aktiv handling. Omvendt er deltagelse i afstemninger regnet for en egentlig aktivitet. Snittet er lagt ved, om ens handling aktivt påvirker valgkampen. Mens quizresultater kun tilflyder brugeren selv, bliver deltagelse i afstemninger aggregeret til resultater, der bliver offentligt tilgængelige. Men sådanne sondringer vil altid være hårfine. Tabel giver et overblik over den politiske deltagelse online. Det fremgår af tabellen, at tendensen i 2011 er den samme som i Der er langt flere, som søger information om valget online, end der aktivt tager del i valgkampen. Det ses dog også, at der tilsyneladende er flere, der deltager i 2011, da kun 23 procent mod 51 procent i 2007 angiver, at de ikke har taget del i nogle af de nævnte aktiviteter. Imidlertid ser det, med en enkelt undtagelse ikke ud til, at deltagelsen generelt er stigende. Talmystikken kan enten forklares ved, at deltagerne forstår spørgsmålene forskelligt de to år, eller at mange i 2011 har deltaget under former, der ikke er dækkede af vores spørgsmål. De burde dog så være fanget under andre. Endnu engang er afstemninger på nettet den mest populære deltagelsesform, om end det denne gang kun er 32 procent, der har deltaget i dem, mod 44 procent i Kontakten til politikere er uændret: seks procent har kommenteret eller stillet spørgsmål på politikeres eller partiers blogs eller hjemmesider. Lignende tal findes for dem, der har bestilt nyheder fra partierne via mail, SMS eller lignende. Den vertikale kontakt mellem borgere og politikere er altså på de felter uændret. Tabel Surveydeltagernes anvendelse af nettet til forskellige former for deltagelse i valgkampen. Tal i procent. Type af internetbrug: Jeg har deltaget i afstemninger på nettet Jeg har lagt en kommentar eller stillet et spørgsmål på en politikers blog eller et partis hjemmeside Jeg har deltaget i debatter på nettet med andre vælgere (på hjemmesider, i chats, på blogs eller sociale netværkssites etc.) Jeg har deltaget i valgkampen på MySpace, Facebook eller YouTube (tilsluttet mig et politisk parti eller sag, været i forbindelse med andre vælgere eller lign.) Jeg har bidraget med indhold til valgkampen online ved at uploade f.eks. billeder eller videoer Jeg har bedt om og fået nyheder på SMS eller via RSSfeed fra et politisk parti, en politisk blog eller lign ! 5 15! Andre - 6 Ingen af disse 51 23! N =

10 Forskellene ligger i, at forbruget af sociale medier og sociale netværk er tredoblet, fra fem til 15 procent. Dette er ikke uventet, eftersom langt flere danskere end i 2007 i dag benytter sådanne tjenester. Man kunne måske endog have forventet et endnu højere forbrug. Den øgede anvendelse af fx. Facebook slår også igennem i tallene for netdebatter. Ni procent mod fire i 2007 har deltaget i debatter med andre vælgere. Selv om fx. avisernes netdebatter benyttes i stigende omfang, er det sandsynligt, at det er den tiltagende politiske debat på Facebook og andre sociale netværkstjenester, der viser sig i disse tal. Sådanne og andre relaterede spørgsmål om sociale medier og netværk diskuteres i mere udførligt nedenfor. Ser man på forholdet mellem surveydeltagernes og paneldeltagernes aktive politiske deltagelse på nettet, ser vi at mønstret her er ret ens; nemlig at der ikke er ret meget vækst i deltagelsen i modsætning til hvad man ellers kunne forvente. Kun på et enkelt punkt synes surveydeltagerne for alvor at have rykket; nemlig når det drejer sig om brug af de sociale medier; formodentlig især Facebook i valgkampen. De politisk aktive surveydeltagerne har i høj grad taget dette medie til sig, hvorimod den gennemsnitlige internetbruger (paneldeltageren) har stået stille på dette område. Dette er et skift i forhold til 2007, hvor paneldeltagerne havde en større brug af de sociale medier end surveydeltagerne. Den gang forklarede vi forskellen med, at paneldeltagerne gennemsnitligt set var lidt yngre end surveydeltagerne, og derfor mere fortrolige med brugen af de sociale medier. Denne forhindring eksisterer nu tilsyneladende ikke mere for de gennemsnitligt set lidt ældre surveydeltagere. Tabel De tre dimensioner i politisk netbrug: informationssøgere, netaktivister og de mobile. Faktoranalyse. Spørgsmål: Informationssøgere (faktor 1) Netaktivister (faktor 2) De mobile (faktor 3) Søgt information om partier og deres holdninger 0,719-0,053 0,113 Søgt information om kandidater 0,745 0,031 0,126 Taget valgtests eller quizzer 0,635 0,165-0,261 Set video med politikere på nettet 0,493 0,177 0,272 Orienteret mig om offline valg- aktiviteter 0,175 0,241 0,596 Fulgt meningsmålinger på nettet 0,576 0,141 0,077 Læst politikers blogs 0,333 0,249 0,376 Deltaget i afstemninger på nettet 0,492 0,435-0,102 Lagt kommentar på politikers blog ,576 0,139 Deltaget i debatter på nettet 0,076 0,738 0,104 Deltaget i valgkampen på Facebook, Twitter, Youtube eller lign. 0,190 0,672 0,123 Bidraget med indhold til valgkampen online 0,017 0,592 0,156 Fået nyheder på sms eller RSS-feed fra parti eller politiker 0,006 0,029 0,632 Andre politiske handlinger på nettet -0,017 0,102 0,477 Forklaret varians = 24,3% 10,9% 7,3% Kun faktorer med Eigenvalue >1 er vist. Varimax rotation. 10

11 Undersøger man ved hjælp af en faktoranalyse, om der er nogle mønstre i de 14 forskellige former for politisk internetbrug, som er vist i tabel og tabel , træder to interessante dimensioner frem. I lighed med 2007-undersøgelsen synes man således at kunne sondre mellem på den ene side de informationsorienterede, men relativt passive netbrugere på den ene side, og på den anden side de mere dialogisk og socialt orienterede netaktivistiter. Disse to dimensioner får dog denne gang følgeskab af en tredje dimension, som man kan kalde de mobile ; personer, som synes mest interesserede i valgkampen offline, men som bruger nettet og måske især mobiltelefonen til at holde sig orienteret om møder og valgkampsaktiviteter udenfor cyberspace. Tallene i tabellen viser korrelationen mellem den pågældende politiske aktivitet på nettet og faktoren. Af tallene fremgår det meget tydeligt, at der er en høj korrelation mellem de informationsrelaterede aktiviteter og faktor 1 (markeret med fed). Faktor 2 derimod er stærkt korreleret med de mere dialogiske og aktivitetskrævende netaktiviteter, som fx at skrive en kommentar på en politikers blog eller deltage i debatter på nettet (også markeret med fed). Faktor 3, som er lidt sværere at beskrive præcist, har høj korrelation med at orientere sig om offline valgaktiviteter på nettet og at få nyheder fra parti eller politiker på sms eller via RSS-feed. Vi noterer også, at aktiviteter som at læse politikeres blogs og at deltage i afstemninger på nettet ikke korrelerer entydigt med nogen af faktorerne. Denne karakteristik af forskellige typer af politiske netbrugere, som vi fandt i forbindelse med 2007 valget synes med andre ord stadig at give god mening i forbindelse med 2011 valget. Den nye brugertype, som er dukket op, de mobile, er interessant, og kan antages at vokse fremover, efterhånden som antallet af mobile enheder vokser og deres funktionalitet forbedres. Allerede nu kan vi således se, at der er 21% af surveydeltagere, som mindst en gang om ugen søger information om valget og valgkampen via smartphone, tablet (fx IPad), mobiltelefon med netadgang eller lignende, jvf. tabel Der er dog stadig stor forskel på størrelsen af de forskellige politiske brugertyper, selvom gruppen af netaktivister er vokset fra 17% af de politisk aktive netbrugere i 2007 til 26% i Omvendt er gruppen af informationssøgere faldet fra 83% i 2007 til 74% i Trækkes gruppen af mobile, som udgør ca. 2% fra, er antallet af informationssøgere nu nede på ca. 72%, hvilket dog stadig er ca. ¾ af de politisk aktive netbrugere. Tabel Søgning af information om valget og valgkampen via smartphone, tablet (f.eks. IPad), mobiltelefon med netadgang eller lignende. Tal i procent. N= 1973 Dagligt 6 Flere gange ugentligt 10 Ca. en gang om ugen 5 Mindre end en gang om ugen 9 Aldrig 68 Ved ikke 2 11

12 1.3 Nettets betydning i valgkampen i forhold til andre medier Surveydeltagere er alle internetbrugere, og har næsten alle anvendt internettet i relation til valgkampen. Imidlertid er det også interessant at belyse, i hvilket omfang de har anvendt øvrige medier. Vi har undersøgt dette med henblik på en række traditionelle medier. Da lokale og regionale medier traditionelt spiller en stor rolle i valgkampe, bl.a. i forhold til de lokale kandidater, har vi for tv s, avisers og radio s vedkommende sondret mellem landsdækkende og lokale / regionale medier. Resultaterne er gengivet i tabel og sammenlignet med tilsvarende tal for Som det fremgår af tabellen har surveydeltagerne i valgkampen 2011, i lighed med under valgkampen i 2007, især orienteret sig om valget i de landsdækkende og lokale/regionale tv-kanaler, i de landsdækkende og lokale aviser og i landsdækkende radio. Men vi noterer også, at antallet af de, som orienterer sig i disse traditionelt store medier under valgkampe er på retur. Det eneste medie, som har haft en vækst i publikum fra 2007 til 2011 er interessant nok landsdækkende og lokal/regionalradio. Dette er muligvis en effekt af den nye regionale struktur på DR s radio og det generelt øgede antal radiostationer. Spørger man videre ind til hvilket medie surveydeltagerne har anset som den vigtigste kilde til informationer og opdateringer i valgkampen er tv igen på førstepladsen med 55% efterfulgt af internettet på andenpladsen med 19% og aviser på tredjepladsen med 15%. Denne prioritering svarer til surveydeltagernes prioritering i 2007 og tallene afviger heller ikke væsentligt fra 2007-tallene (se tabel 1.3.2). Ser man videre på, hvilket medie surveydeltagerne anser som det mest troværdige, når det drejer sig om information om valget, er det igen tv, internet og aviser, som indtager de tre øverste placeringer. Dog indtager aviser en andenplads, mens internettet er henvist til tredjepladsen. Radio scorer, som i 2007, overraskende lavt, men vi noterer også, at der næsten er en fjerdedel, der er ikke ved, hvilket medie de skal anse som det mest troværdige (se tabel ). Tallene afviger igen ikke væsentligt fra 2007-tallene. Tabel I hvilke andre medier end nettet har surveydeltagerne orienteret sig om valget? I % Landsdækkende tv-kanaler Lokale eller regionale tv-kanaler Landsdækkende aviser Lokale aviser Landsdækkende radio Lokal- eller regionalradio Valgbrochurer og lignende materiale Andre trykte medier - 7 Ingen af disse

13 Tabel Vigtigste og mest troværdige medier i valgkampen. Tal i procent. (Tal fra 2007 i parantes). N= 1973 Vigtigste medie Mest troværdige medie Internettet 19 (23) 11 (14) TV 55 (56) 38 (39) Radio 6 (4) 7 (5) Aviser 15 (13) 19 (16) Andet 1 (1) 1 (2) Ved ikke 3 (3) 24 (23) I surveyundersøgelserne i både 2007 og 2011 er der stillet en række spørgsmål, som drejer sig om hvordan nettet supplerer de traditionelle medier i en valgkamp (se tabel 1.3.3). Det fremgår af tabellen at der både i 2007 og 2011 var et stort flertal, som er enige eller nærmest enige i, at nettet er mere velegnet til søgning af information and andre medier; at det giver flere politikere og partier mulighed for at blive hørt, at nettet giver en mulighed for at gå i dybden med spørgsmål, som fx tv og aviser ikke tillader, og at nettet gør det nemmere at holde sig opdateret om valget. Den positive indstilling til disse udsagn synes kølnet en smule fra 2007 til 2011, hvilket dog kan skyldes svagt ændrede svarkategorier ( enig i 2007 er blevet til nærmest enig i 2011). Når det drejer sig om udsagnene om, at nettet vil erstatte andre medier og snart være det dominerende medie i valgkampe, og at nettet vil medvirke til information overflow er surveydeltagerne betydelig mere skeptiske, og det er således et mindretal, som er enige i disse udsagn. Dog noterer vi, at antallet af personer, der mener at nettet øger informations-støjen i valgkampen er stigende. Omvendt kan man på den positive side notere, at der er et stigende antal personer som er enige i udsagnet om, at nettet bidrager til at gøre dem mere interesserede i politik. Tabel Hvordan supplerer nettet andre medier i en valgkamp? Procent, der erklærer sig helt enig eller nærmest enig i udsagnet Det er mere velegnet til søgning af information Det giver flere politikere og partier mulighed for at blive hørt Der er mulighed for at gå i dybden på måder, som eksempelvis tv og aviser ikke tillader Det gør det nemmere at holde sig opdateret om valget Det bidrager til at gøre mig mere interesseret i politik Nettet vil erstatte andre medier og snart være det dominerende i en valgkamp Nettet er medvirkende til information overflow i forbindelse med valgkampen Ved ikke kategorien er udeladt i beregningerne for begge år. 13

14 1.4 Kan internettet flytte stemmer? I rapporten om folketingsvalget 2007 på nettet (Linaa Jensen, Klastrup og Hoff op.cit.) gennemførte vi en detaljeret analyse af, om internettet kan flytte stemmer. Vi noterede i den forbindelse indledningsvis, at dette spørgsmål stort set er umuligt at besvare; især fordi det er umuligt at isolere effekten af folks politiske aktivitet på nettet fra andre typer af (medie)påvirkninger. Af denne grund prøvede vi at nærme os spørgsmålet på anden vis. Vi undersøgte således for det første, om forskellige typer af brugere blev påvirket forskelligt af deres internetbrug under valgkampen, og for det andet om brugen af forskellige typer af sites påvirkede brugerne forskelligt. I begge typer af undersøgelser anvendte vi en række spørgsmål fra survey en som afhængige variable, nemlig dels et spørgsmål om, hvorvidt partiernes hjemmesider har hjulpet respondenten med at afklare sit endelige valg mht. stemmeafgivning (se tabel nedenfor), og dels spørgsmål om hvorvidt respondentens politiske aktivitet på nettet har ændret vedkommendes partivalg, ændret vedkommendes holdninger på vigtige områder, påvirket vedkommendes (politiske) holdninger, ændret vedkommendes syn på én eller flere kandidater eller hvorvidt vedkommendes aktivitet på nettet slet ikke har haft nogen effekt på partivalg, mm. (se tabel nedenfor). Resultaterne af analyserne viste, at politisk aktive netbrugere blev påvirket signifikant mere end ikke-politisk aktive netbrugere, at netaktivister (brugere af sociale medier) blev påvirket mere politisk af deres internetbrug end informationssøgere (brugere af informationssøgningsaktiviteter) og endeligt, at personer, der er lidt eller noget interesserede i politik blev påvirket mere at deres internetbrug under valgkampen end personer, der enten var meget interesserede i politik eller slet ikke interesserede. Man kan i den forbindelse bemærke, at dette er helt i overensstemmelse med de resultater, som Zaller (1992, 2006) finder for generel mediebrug under valgkampe (Hoff 2010). Vi vil ikke gentage disse analyser i denne rapport, idet vi er ret overbeviste om, at vi ville finde samme resultater som i I stedet vil vi underkaste spørgsmålet om betydningen af de såkaldte valgtests en nærmere analyse. Dette vil vi gøre dels ved at se på to spørgsmål i survey en, som direkte har spurgt til om respondenten fulgte anbefalingerne i fra valgtesten, og dels ved at se på sammenhængen mellem valgtests og skift i stemmeafgivning fra 2007 til Inden vi gennemfører disse analyser, skal vi dog først se på, hvad folk svarer, når de bliver spurgt direkte om, i hvilket omfang de påvirkes politisk af deres internetbrug. Først er der i lighed med i 2007 spurgt til, om partiernes hjemmesider har haft betydning for respondentens stemmeafgivning (tabel 1.4.1). Tabel Partihjemmesiders betydning for stemmeafgivning ( Har partiernes hjemmesider hjulpet dig med at afklare dit endelige valg mht. stemmeafgivning ). Folketingsvalget 2011 sammenlignet med folketingsvalgene i 2005 og I procent af personer, der har besøgt partihjemmesider. Svar: Ja, i meget høj grad Ja, i nogen grad Ja, i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke N=

15 Tal fra folketingsvalget 2005 stammer fra for Ugebrevet A4. Her taget fra Hansen, Pedersen og Wahl-Brink Tal fra 2007 er fra FDIM-valgundersøgelsen 2007 (Linaa Jensen, Klastrup & Hoff, 2008). Vi ser her, at der ved valget i 2011 var 5%, der svarede at partiernes hjemmesider i meget høj grad havde betydning for deres stemmeafgivning; et tal der er stort set det samme som i 2005 og Ser man på, hvor mange der svarer, at partiernes hjemmesider i nogen grad har haft betydning for deres stemmeafgivning er dette 17 procent i 2011; et fald fra 25 procent i Vi ser også, at de der svarer, at partiernes hjemmesider slet ikke har haft nogen betydning for deres partivalg er steget fra 39 procent i 2007 til 53 procent i Generelt lader det altså til, at partiernes hjemmesider har haft noget mindre betydning for surveydeltagernes partivalg i 2011 end i Men, som vi også bemærkede i 2007, er det generelt et åbent spørgsmål, hvor meget besøg på partihjemmesider kan flytte stemmemæssigt, idet andre undersøgelser viser (ref.), at det især er partistøtterne, der besøger deres eget partis hjemmeside. Partihjemmesiderne har derfor i nogen grad karakter af en funktionalitet, som taler til de allerede omvendte. Ser vi dernæst på spørgsmålene om, hvorvidt respondenternes brug af internettet under valgkampen har haft indflydelse på vedkommendes partivalg, holdning til væsentlige emner under valgkampen, eller syn på kandidater ser vi for det første, jf. tabel , at der er så meget som 15 procent af respondenterne, der erklærer sig helt eller nærmest enig i, at nettet har ændret (5%) eller påvirket deres partivalg. Dette tal er ikke helt sammenligneligt med tallet fra 2007 valget, idet der her kun var stillet ét spørgsmål vedr. partivalg. Spørger man dernæst til, om nettet har ændret eller påvirket respondentens holdninger på vigtige politiske områder, ser vi at der i alt er 17 procent, der erklærer sig helt eller nærmest enige i disse udsagn; et fald fra 27 procent i Også når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt nettet har påvirket synet på én eller flere kandidater er der tale om et fald fra 33 til 19 procent for de, som erklærer sig helt eller nærmest enig i dette udsagn. Det samme gælder når man ser på det negativt formulerede udsagn om, at nettet ikke har haft nogen effekt på partivalg, etc. Her er antallet af de, som erklærer sig helt eller nærmest enig steget fra 50 procent i 2007 til 57 procent i Det generelle mønster i tallene er således, at respondenterne i noget ringere grad end i 2007 føler sig politisk påvirkede af deres internetbrug under valgkampen, bortset fra det væsentlige spørgsmål om partivalg. I den forbindelse kan man notere, at når der er så mange som 15 procent af respondenterne, som erklærer sig enige i, at nettet har ændret eller påvirket deres partivalg, er der faktisk tale om, at nettet er begyndt at have en ganske væsentligt betydning for valgkampens udfald. Tabel Internettets indflydelse på partivalg og politiske holdninger under valgkampen i 2011 sammenlignet med valgkampen Procent, der erklærer sig helt enig eller nærmest enig i udsagnet Nettet har ændret mit partivalg 7 5 Nettet har påvirket mit partivalg - 10 Nettet har ændret mine holdninger på vigtige områder 7 6 Nettet har påvirket mine holdninger Nettet har ændret mit syn på én eller flere kandidater Nettet har ikke haft nogen effekt på partivalg, holdninger eller syn på kandidaterne N= Ved ikke -kategorien er ikke medtaget i beregningerne. 15

16 Tabel Betydningen af valgquizzer for parti- og kandidatvalg. Kun respondenter, der har deltaget. Tal i procent. Fulgt anbefaling om parti Fulgt anbefaling om kandidat Ja Nej Ved ikke 2 2 N= Vi skal nu se nærmere på, hvilken betydning de såkaldte valgtests eller valgquizz er spiller for folks partivalg. Begrundelsen for at se nærmere på dette forhold er, at denne funktionalitet både ved valget i 2007 og ved valget i 2011 var en af de mest anvendte under valgkampen. I første omgang skal vi se på, hvad respondenterne svarer, når de bliver spurgt om, hvorvidt de fulgte anbefalingen(erne) om, hvilket parti eller hvilken kandidat de burde stemme på, ud fra de valgquizzer, de prøvede. Som det fremgår af tabel er det 35% af de, der prøvede én eller flere valgquizzer, som valgte at følge quizzens anbefaling vedr. partivalg. Når det gælder quizzens anbefaling vedr. valg af kandidat var det 14%, der valgte af følge anbefalingen. Specielt tallet vedr. partivalg er overraskende højt; især i lyset af, at det var ca. 24% af befolkningen (paneldeltagerne) og 46% af surveydeltagerne, der tog én eller flere valgtests under valgkampen. Meget tyder altså på, at valgquizzerne har et betydeligt potentiale i forhold til at kunne påvirke vælgernes partivalg under en valgkamp. I hvilket omfang quizzerne er medvirkende til at få vælgere til at skifte parti, eller i højere grad bekræfter dem i det valg af parti, de foretog ved sidste valg, er imidlertid et åbent spørgsmål. Tabel Betydningen af valgquizzer for skift af parti fra 2007-valget til 2011-valget. Sandsynligheder. Exp (B) Taget valgtest 1,140 Netaktivist 0,664** Politisk aktiv netbruger 1,142 Politisk aktiv generelt 0,851* Politisk interesse 0,902 Køn 1,021 Alder (5 kategorier) 0,927* Indkomst (3 kategorier) 0,840** Uddannelse (3 kategorier) 1,311** N= Nagelkerke R2 = 0, *p<0,05 **p<0,01 16

17 Vores data giver os imidlertid mulighed for at forfølge dette spørgsmål, da vi har oplysninger om partivalg både ved 2007 valget og ved 2011 valget. Vi har valgt at undersøge spørgsmålet ved hjælp af en såkaldt binær logistisk regression, hvor partiskift er den afhængige variabel og spørgsmålet om hvorvidt respondenten har taget en valgtest eller ej er den uafhængige variabel. For at kunne teste betydningen af valgquizzer er der i regressionen kontrolleret for en række andre faktorer, som kunne tænkes også at have indflydelse på partiskift, nemlig uddannelse, køn, alder, indkomst, politisk interesse, politisk aktivitet, om respondenten er en politisk aktiv netbruger eller ej, og om respondenten er informationssøger eller netaktivist. Ved binær logistisk regression arbejder man med sandsynligheder og tabellen skal læses på den måde, at har man taget én eller flere valgtests er der 1,14 gange større sandsynlighed for, at man har skiftet parti fra 2007 valget til 2011 valget, end hvis man ikke har taget en valgtest, når der samtidig er kontrolleret for de øvrige faktorer i tabellen. Denne sammenhæng imidlertid ikke statistisk signifikant i dette tilfælde, hvilket betyder, at vi ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan sige, at denne sammenhæng eksisterer. I tabellen er det således kun de med én eller to stjerner markerede faktorer, som har en statistisk sikker korrelation med partiskift. Vi noterer således, at hvis man er netaktivist (som defineret ovenfor) er der 0,664 gange mindre sandsynlighed for at man har skiftet parti fra 2007 til 2011 valget, end hvis man ikke er. Eller omvendt: er man ikke netaktivist (bruger af sociale medier under valgkampen 2011) er der 1,506 (1/0,664) gange større sandsynlighed for, at man har skiftet parti fra 2007 til 2011 valget, end hvis man er netaktivist. Læser man videre i tabellen ser man, at jo mere politisk aktiv man er, jo mindre er sandsynligheden for, at man har skiftet parti fra 2007 valget til 2011 valget. Her forholder det sig sådan, at for hvert trin man stiger op på en 4-trins skala fra slet ikke politisk aktiv til i meget høj grad politisk aktiv falder sandsynligheden for partiskift 0,851 gange. Også når det gælder alder og indkomst falder sandsynligheden for partiskift med hhv. stigende alder og stigende indkomst. Ser man derimod på uddannelse gælder det, at for hvert trin man stiger i uddannelsesniveau på en 3-trins skala, stiger sandsynligheden for partiskift 1,311 gange. Ser man på regressionsmodellen under ét ser man, at denne samlet set kun forklarer knap 4% af partiskiftet. Vi kan dermed konkludere, at der formodentlig er andre faktorer end de her behandlede, som bedre vil kunne forklare hvorfor omkring 40% af surveydeltagerne har skiftet parti fra folketingsvalget i 2007 til folketingsvalget i Med hensyn til valgtests noterede vi, at man ikke med tilstrækkelig statistisk sikkerhed kan sige, at disse har haft en betydning for om vælgerne skiftede parti mellem 2007 og 2011 valget eller ej. Vi har også gennemført ovenstående analyse hvor den afhængige variabel i stedet for partiskift var stemme på hhv. rød eller blå blok. Igen fandt vi, at der ikke var nogen effekt af at have taget en valgtest på stemme på enten rød eller blå blok, men som ovenfor var der en effekt af hhv. køn, uddannelse, indkomst og politisk aktivitet. I denne analyse introducerede vi også beslutningstidspunkt som en uafhængig variabel, og vi fandt i den sammenhæng, at havde man besluttet sig for, hvilket parti man ville stemme på allerede før valgets udskrivelse eller på udskrivelsestidspunktet, var der en større sandsynlighed for, at man stemte på et parti i blå blok, end hvis man først besluttede sig i løbet af valgkampen. Eller sagt på en anden måde; besluttede man sig først i løbet af valgkampen, var der større sandsynlighed for, at man stemte på et parti i rød blok. Med nogen forsigtighed synes man altså at kunne sige, at partierne i rød blok havde større held med at overbevise de usikre vælgere end partierne i blå blok i løbet af valgkampen. Præcist hvor stor en rolle internettet spillede i denne sammenhæng er det imidlertid svært at sige noget om. 17

18 1.5 Politisk deltagelse online og offline Det overordnede billede af de forskydninger der er sket i den politiske aktivitet og deltagelse i og gennem medierne fra valget i 2007 og 2011 er, at der på mange områder er tale om stor stabilitet, mens der på få områder er markante ændringer. En af de mest markante ændringer er, at befolkningens (paneldeltagernes) generelle politiske aktivitet på nettet er vokset med 29% (fra 32% i 2007 til 41% i 2011). Det er således stadig under halvdelen af befolkningen, som anvender internettet politisk under valgkampe, men med den overproportionale anvendelse blandt unge, som vi skal se nedenfor, er det kun et spørgsmål om tid før 50% milepælen passeres. Blandt surveydeltagerne har den politiske aktivitet på nettet derimod stået i stampe på omkring 80%. Det er dog stadig ca. dobbelt så mange som blandt befolkningen som helhed. Og hvor befolkningens søgning af informationer på partiernes og mediernes websites er næsten fordoblet fra 2007 til 2011, er surveydeltagernes informationssøgnings-aktiviteter på nettet stort set uændrede. Kun når det kommer til politisk deltagelse via de sociale medier har surveydeltagernes aktivitet taget et ordentligt hop og er tredoblet fra 2007 til På dette område har befolkningen aktivitet til gengæld, noget overraskende, ikke bevæget sig ret meget. Ser man på brugen af andre medier under valgkampen har udviklingen til gengæld været ret stabil. Der synes således stadig at være over 50%, der orienterer sig om valgkampen på de landsdækkende tv-kanaler og i de landdækkende aviser, men med en svagt faldende tendens undtagen for radioens vedkommende 1 Den voksende politiske deltagelse på nettet gør det interessant at se på, i hvilket omfang nettet er med til at mobilisere nye grupper til politisk deltagelse. Vi skal derfor nedenfor se på forskellige demografiske karakteristika ved den politiske deltagelse online såvel som offline, ligesom vi skal se på om det er de samme personer, der deltager politisk online og offline. For så overskueligt som muligt at besvare disse spørgsmål, er der konstrueret en række indekser, der sammenfatter deltagernes niveau af henholdsvis informationssøgning online, politisk deltagelse online og politisk deltagelse offline. De tre indekser er bygget som additive indekser, dvs. at de summerer, hvor mange former for deltagelse eller informationssøgning, respondenterne angiver, de har taget del i. Indekserne siger altså noget om spredningen af aktivitet men ikke nødvendigvis noget om, hvor meget hver enkelt respondent har engageret sig i den enkelte aktivitet. I tabel angives med gammaværdier forskellige demografiske faktorers betydning for niveauet af informationssøgning og deltagelse online og for deltagelse offline. Tabel Demografiske faktorers betydning for informationssøgning og deltagelse online og for deltagelse offline. Gammaværdier. N=1973 Politisk informationssøgning online Politisk deltagelse online Politisk deltagelse offline Køn Alder -.17** -.12** -.05* Den højeste gennemførte uddannelse ** Personlig indkomst før skat * Man skal dog være opmærksom på, at disse tal er baseret på surveydeltagernes udsagn. Surveydeltagerne er, som bemærket ovenfor, ikke repræsentative for befolkningen som helhed. Blandt andet er der ingen tvivl om, at befolkningens andel af de, der følger valgkampen i landsdækkende aviser, vil være lavere end surveydeltagerne. * Signifikant på 95 procent niveau ** Signifikant på 99 procent niveau 18

19 Som det fremgår af tabellen, er alder den eneste demografiske variabel, der for alvor har betydning for deltagelse online. Ikke uventet gælder det, at jo yngre man er, jo højere grad af informationssøgning og deltagelse online. Denne sammenhæng ses ved, at gammaværdien er negativ. Der er også en lignende, svag sammenhæng mellem alder og deltagelse offline. Dette er i modstrid med ældre undersøgelser, der peger på, at de unges politiske deltagelse ter lavere end de ældres. Til gengæld passer det fint med nyere undersøgelser, bl.a. Valgretskommissionens undersøgelse fra 2011, hvor man finder at den nye generation af unge (18-25 årige) er særdeles politisk aktive; især når det gælder politisk aktivitet på nettet og ad hoc prægede politiske aktiviteter offline (se bl.a. Hoff & Klastrup 2011). Selv om sammenhængene her ikke er imponerende kraftige, tyder tallene alligevel på, at alder spiller positivt ind på online deltagelse. Vi kan dog ikke ud fra disse tal se, om det er online mulighederne generelt, der gør de unge mere politisk aktive. En velkendt tendens, der også ses i disse tal er, at uddannelse har en signifikant betydning for politisk deltagelse (offline). Det har dog ingen betydning for online deltagelse, hvilket kunne indikere, at nettet tenderer mod at eliminere eksisterende forskelle i engagement baseret på uddannelse. Sammenhængene er dog for svage til at drage forhastede konklusioner i den retning, og langt mere tilbundsgående undersøgelser er nødvendige for at påvise sådanne forhold. Endeligt er der en meget svag signifikant sammenhæng mellem indkomst og politisk deltagelse online, således forstået, at grupper med lavere indkomst har en lidt højere online deltagelse end grupper med højere indkomster. Sammenhængen er dog, skal det understreges, meget svag. Endeligt skal vi besvare spørgsmålet om, hvorvidt online deltagelsesformer erstatter eller supplerer offline former. Med andre ord: hvad er relationen mellem online og offline deltagelse? Sammenhængene mellem de tre indekser er angivet i tabel Vi ser, at der er stærke positive og signifikante sammenhænge mellem informationssøgning og deltagelse og mellem politisk deltagelse online og offline. Hvis online deltagelse havde erstattet offline deltagelse, ville værdierne være negative. Online deltagelse er i stedet et supplement til offline deltagelse. Samtidig er det i høj grad dem, der søger information, der også deltager online. Når de politisk interesserede tager nettet til sig, er det altså mest som et supplement til eksisterende deltagelsesformer, selv om vi så ovenfor, at især de unge måske i højere grad anvender online frem for offline deltagelsesformer. Tabel Sammenhængen mellem informationssøgning og deltagelse online og deltagelse offline. Pearsons r-værdier. N=1973 Politisk informationssøgning online Politisk deltagelse online Politisk deltagelse offline Politisk informationssøgning online 1.471**.350** Politisk deltagelse online.471** 1.375** Politisk deltagelse offline.350**.375** 1 ** Signifikant på 99 procent niveau 19

Rapporten er udarbejdet for FDIM af Jakob Linaa Jensen, Lisbeth Klastrup og Jens Hoff.

Rapporten er udarbejdet for FDIM af Jakob Linaa Jensen, Lisbeth Klastrup og Jens Hoff. Internettets rolle under Folketingsvalget 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 FORORD 4 OM FDIMS VALGUNDERSØGELSE 7 FOLKETINGSVALGET 2007 PÅ NETTET - EN INTRODUKTION 16 KAN INTERNETTET FLYTTE STEMMER? 28 VALGKAMPEN

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

SUNDHEDSAGENDA 2015 - kort version Download den fulde version på: www.yougov.dk/sundhedsagenda2015. DKF 21. oktober 2015

SUNDHEDSAGENDA 2015 - kort version Download den fulde version på: www.yougov.dk/sundhedsagenda2015. DKF 21. oktober 2015 SUNDHEDSAGENDA 2015 - kort version Download den fulde version på: www.yougov.dk/sundhedsagenda2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013 Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger August 2013 ISBN 978-87-92689-81-8 August 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015 SUNDHEDSAGENDA 2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den 31.10. 09? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50

1. Har du hørt at det analoge tv-signal skal slukkes i efteråret 2009, helt præcis den 31.10. 09? Ja % Folkeskole 7 år eller kortere 64 50 kommunik ationsst yrke 113 Illustration 9.1 Kampagneeffekt og informationskløfter Kampagnen Det Nye Tv-Signal (case C) fokuserede fra oktober til december 2008 på at skabe kendskab til, at det analoge

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013

Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Undersøgelsen viser at der er sket en kraftig stigning i brugen af webtracking værktøjer på danske websites over de seneste fire år. Således

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere