Akkrediteringsrådet har 11. september indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kulturog sprogmødestudier. Bacheloruddannelsen i kultur- og sprogmødestudier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 1, 3 og 4. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 28. august behandlet Roskilde Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 25. september 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenm ark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 11. september indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,

2 jf. brev af 15. september 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 1 fastlægges uddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger inden for det humanistiske hovedområde: Dansk: Bachelor (BA) i kultur- og sprogmødestudier og [andet kombinationsfag] Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Cultural Encounters and [andet kombinationsfag] Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde: Dansk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og kultur- og sprogmødestudier Engelsk: Bachelor of Science (BSc) [andet kombinationsfag] and Cultural Encounters ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde: Dansk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og kultur- og sprogmødestudier Engelsk: Bachelor of Science (BSc) [andet kombinationsfag] and Cultural Encounters Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 4 fastlægges uddannelsens titel, hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde: Dansk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og kultur- og sprogmødestudier Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag] and Cultural Encounters Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Dansk A - Engelsk B - Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B og - Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B)

3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for Minoritets- og Sprogmødestudier Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Akkrediteringen er gældende til og med 1. oktober 2015, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

4 Akkrediteringsrapport Eksisterende bacheloruddannelse i kultur- og sprogmødestudier Roskilde Universitet Sommer 2009

5 Eksisterende bacheloruddannelse i kultur- og sprogmødestudier Sommer 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling...6 Resumé af vurderingen...7 Juridiske opmærksomhedspunkter...7 Grundoplysninger...8 Uddannelsens kompetenceprofil...9 Uddannelsens struktur...10 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...11 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...12 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...13 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...13 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø...15 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...17 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig: Professor Birgitta Svensson, Institutionen för etnologi, religionshistoria och genusstudier, Stockholms Universitet Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 25. marts 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. maj 2009 Høringssvar modtaget 29. maj 2009 Sagsbehandling afsluttet 13. august 2009 Aftager: Deputy Assistant Director-General Mogens Schmidt, UNESCO Studerende: Stud.mag. Beate Sløk-Andersen, Europæisk etnologi, Københavns Universitet Bemærkninger 8. april 2009 indhentet supplerende dokumentation angående antallet af studerende på uddannelsen, der har taget Humanistisk Internationalt Basisstudium 27. april 2009 indhentet supplerende dokumentation angående beregning af undervisningsårsværk. 30. juni 2009 indsendte universitetet oplysninger om adgang til kandidatuddannelser. Oplysningerne er indført i rapporten under Adgang og Juridiske opmærksomhedspunkter. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i kultur- og sprogmødestudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3) - at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det ikke vurderes sandsynliggjort, at dialogen med aftagerpanelet vil være løbende eller at den vil blive anvendt i forbindelse med sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5), fordi forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke har tilstrækkeligt høj dokumenteret kvalitet, og fordi forskningsmiljøet er dokumenteret aktivt i internationalt samarbejde i tilstrækkeligt omfang. - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, A. At institutionens kvalitetssikringssystem er på planlægningsniveau, B. at koordineringen og kommunikationen om kvalitetssikring mellem det centrale og decentrale niveau er uklar og ikke fuldt ud organiseret, og C. at den kvalitetssikring der foregår på den konkrete uddannelse ikke er forankret i systemer og dermed er afhængig af personlig indsats. 6

10 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for bacheloruddannelsen i kultur- og sprogmødestudier Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter ACE Denmark bemærker: - Skrivemåden for titler overholder ikke gængs praksis i UBST 7

11 Grundoplysninger Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke relevant 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun udfra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Når Kultur- og Sprogmødestudier indgår i en humanistisk bacheloruddannelse (BA), opnås der gennem studier på Det Humanistiske Basisstudium kompetencer til at kunne: Identificere og behandle problemstillinger på baggrund af en grundlæggende indsigt i humanistiske videnskabers teorier, metoder og begreber Anvende elementer af samfundsvidenskabelige metoder, teorier og begreber i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med humanistiske problemstillinger Identificere og behandle historiske, kulturelle, sociale og materielle betingelser som former mennesker og menneskelivet, men også hvordan sådanne betingelser formes af mennesker og af menneskelivet Identificere og behandle spørgsmål om, hvordan mennesker erfarer, fortolker, handler og lærer i samspil med deres specifikke kontekster Identificere og behandle brugen af tekster, tegn og tegnsystemer i menneskelige relationer Identificere og behandle spørgsmål af filosofisk karakter Reflektere videnskabsteoretisk over humanistiske problemstillinger og discipliner og anvende refleksionen i videnskabeligt arbejde Identificere og behandle kulturelle-samfundsmæssige problemstillinger i det danske såvel som i andre samfund Anvende humanistisk faglitteratur også på engelsk, tysk og/eller fransk Bachelorer med den internationale variant af basisstudiet opnår en vægtning af kompetencer til at kunne: Kommunikere og arbejde i tværkulturelle teams Beskæftige sig med faglige problemstillinger på engelsk, tysk eller fransk Gennem sine valg af projekter og fagligt specialiserede kurser på Det Humanistiske Basisstudium, opnår den enkelte studerende derudover specifikke kompetencer til at kunne færdiggøre sin bacheloruddannelse på de valgte overbygningsfag. Det er muligt at supplere Det Humanistiske Basisstudium med studieelementer fra RUC s øvrige basisstudier, og derigennem opnå kompetencer til at færdiggøre en tofags-bacheloruddannelse med det ene fag uden for det humanistiske hovedområde. Alle bachelorer med Kultur- og Sprogmødestudier opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygning specifikke kompetencer til at kunne: Analysere og forstå det flerkulturelle og flersprogede samfund ud fra forskellige videnskabelige tilgange Forstå, reflektere over og anvende begreber og teoretiske tilgange vedrørende kulturel og sproglig praksis Analysere og forstå den samfundsmæssige og politiske betydning af sociale kategoriseringer og identitetskonstruktioner i et magtperspektiv Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier eller andre beslægtede kandidatuddannelser Derudover opnår en bachelor med Kultur- og Sprogmødestudier også en række specifikke kompetencer i kraft af sit andet overbygningsfag. 9

13 Uddannelsens struktur Generelt gælder for alle moduler, at de består af 30 ECTS, hvoraf de 15 ECTS består af kursus og de øvrige 15 ECTS består af projektarbejde. Humanistisk Basis, 1. og 2. semester: - 1 grundkursus i Subjektivitet og Læring, 7,5 ECTS - 1 grundkursus i Historie og Kultur, 7,5 ECTS - 1 grundkursus i Tekst og Tegn, 7,5 ECTS - 1 grundkursus i Videnskab og Filosofi, 7,5 ECTS - Projektarbejde: 2 projekter af 15 ECTS Humanistisk Basis, 3. og 4. semester: - 4 specialkurser af 7,5 ECTS hvoraf de 2 skal være inden for de valgte kombinationsfag - Projektarbejde: 2 projekter af 15 ECTS Generelt om projektarbejdet i løbet af humanistisk basis De fire projekter der gennemføres i løbet af basis skal tilsammen de dække de fire dimensioner, som svarer til de fire grundkurser på første år. Bachelorfagmodulet (Modul B1): Kulturel og sproglig praksis. Formålet med dette modul er, at den studerende opnår kendskab til forskellige kultur- og sprogopfattelser og til forskellige metoder til analyse af kulturel og sproglig praksis, herunder diskursanalytiske og etnografiske metoder. Stk. 2. Modulets projektarbejde skal inddrage kulturteori og evt. sprogteori samt analysemetoder og deres anvendelse i tolkningen af projektets empiri. Projektemnet er frit, men skal omfatte mindst én af de i 9, stk. 1, nr. 1-5, nævnte faglige vinkler. Målet er: - at den studerende skal beherske arbejdet med problemstillinger inden for Kultur- og Sprogmødestudiers fem faglige vinkler på kvalificeret vis og kunne behandle dem teoretisk, metodisk og analytisk; - at den studerende er i stand til selvstændigt at tilrettelægge, strukturere og gennemføre projektet i overensstemmelse med ovenstående beskrivelse; - at den studerende er i stand til at formidle resultatet skriftligt og mundtligt. Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS. Stk. 3. Modulet omfatter følgende studieaktiviteter: Bachelorgrundkursus 6 ECTS. Bachelortemakursus 3 ECTS. Bachelormetodekursus 3 ECTS. Læsekreds med frit sprogvalg 3 ECTS. 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Der er oprettet et aftagerpanel på institutniveau (Institut for Kultur og Identitet), som kombinationsfaget hører til. Aftagerpanelet tæller 4 medlemmer og har indtil videre holdt et møde i første halvdel af Mødet havde karakter af en gensidig præsentation (Dokumentationsrapporten s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelet ikke reelt er kommet i gang. RUC har desuden et centralt aftagerpanel, som har til opgave at rådgive bestyrelse og direktion. Det er ikke oplyst, hvor ofte det institutbaserede aftagerpanel skal mødes fremover. Det fremgår ikke af dokumentationsmaterialet, at input fra aftagerpanelet er omsat i handlingsinitiativer eller at der er en strategi herfor. Besøget på institutionen bekræftede dette. Dialogen med dimittender fra RUC s humanistiske bacheloruddannelser foregår internt, idet 93,5 % læser videre på en kandidatuddannelse (Ibid. s.5) Langt de fleste læser kandidatuddannelsen på RUC inden for samme kombinationsfag som deres bachelor. Dimittender fra kandidatuddannelser spørges med fem års mellemrum i en dimittendundersøgelse. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er dialog med dimittender, og at dialogen anvendes i løbende udvikling af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har dokumenteret, at et aftagerpanel er etableret. Det vurderes ikke sandsynliggjort at dialogen vil være løbende eller at den vil blive anvendt i forbindelse med sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er delvist opfyldt, fordi det ikke vurderes sandsynliggjort, at dialogen med aftagerpanelet vil være løbende eller at den vil blive anvendt i forbindelse med sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Dokumentation: Dokumentationsrapporten for bacheloruddannelsen s

15 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet konstaterer, at over 90 % af dimittenderne fra humanistiske bacheloruddannelser fortsætter på kandidatuddannelse, samt at kun 1,75 % er enten arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet. Dermed vurderer akkrediteringspanelet at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten for bacheloruddannelsen s. 5 12

16 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har dokumenteret, at fagområderne på henholdsvis Humanistisk Basis og kombinationsfaget Kultur- og Sprogmødestudier er dækket af forskningsområder med tilknytning til uddannelsen. Forskningen og forskerne på RUC er organiseret i forskningsgrupper, som er mere eller mindre tværfaglige i deres sammensætning. Fagområderne på kombinationsfaget Kultur- og Sprogmødestudier dækkes undervisningsmæssigt af forskere, der deltager i forskningsgruppen Interkulturelle Studier. Forskningsmiljøet har særligt fokus på... (intersektioner af) etnicitet, nationalitet, sprog, religion, race, køn og socialklasse med fokus på kulturel repræsentation, subjektivering, identitetskonstruktion og identitetspolitik (Dokumentationsrapporten s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens fagområder ligger inden for og dækkes af forskningsmiljøets fagområder således som det er beskrevet i strategien for forskningsgruppen. Den egentlige forskningsaktivitet vurderes dog i kriterium 5. Fagområderne på Basis er bredt dækkende. De er delt op i 4 forskellige områder (kaldet dimensioner) som tilsammen dækker det humanistiske fagområde generelt: - Subjektivitet og læring - Historie og kultur - Tekst og tegn - Videnskab og filosofi Akkrediteringspanelet vurderer, at den brede profil gør sammenhængen mellem fagområde og forskning mindre entydig idet Humanistisk Basis ikke har et eget forskningsmiljø. Alle forskningsgrupper er tilknyttet et eller flere kombinationsfag. Underviserne på Humanistisk Basis allokeres fra de relevante kombinationsfags forskningsmiljøer og dermed relevante forskningsgrupper. Det er kombinationsfaget selv, der afgør, hvem der skal varetage undervisningen på et givent fagområde. På den måde sikres det, at fagområderne på Basis dækkes af relevante forskningsområder. Hvad angår Basis består læringsmålene for de enkelte fagelementer dels af særskilte læringsmål for projekterne på de enkelte semestre, dels af fælles læringsmål for basisstudiet og generelle læringsmål for dets grundkurser og specialkurser. Akkrediteringspanelet bemærker, at studieordningen for Basis ikke indeholder specifikke og særskilte faglige læringsmål for hvert af de fire grundkurser, men dog udfyldende indholdsbeskrivelser. For kombinationsfagets vedkommende indeholder studieordningen læringsmål for projektet og de enkelte kurser. Den samlede kompetenceprofil for uddannelsen er delt op i tre dele: - Kompetencer der er fælles for alle bachelorer fra RUC - Kompetencer der er fælles for alle bachelorer fra RUC med Humanistisk Basis - Kompetencer for bachelorer med filosofi og videnskabsteori Hertil kommer de tværfaglige kompetencer, som opnås i sammenhæng mellem Kultur- og Sprogmødestudier og det andet kombinationsfag. Der er i bilag 24 dokumenteret tværfaglige kompetencer for de 5 hyppigst valgte kombinationsfag: - Kommunikation - Internationale Udviklingsstudier - Psykologi 13

17 - Socialvidenskab - Journalistik Akkrediteringspanelet vurderer, at de enkelte elementer i uddannelsen understøtter kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har dokumenteret, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder samt færdigheder i at anvende dem. Uddannelsens kurser medvirker til at give et overblik over fagområdets teorier og metoder. Forskningsmiljøet inden for Kultur og Sprogmødestudier er ansvarligt for halvdelen af en af de fire dimensioner på Basis, hvilketbidrager positivt til uddannelsens niveau i forhold til dette kombinationsfag. Det vurderes, at det eksemplariske projektarbejde, der udgør halvdelen af uddannelsens ECTS, i høj grad bidrager til at de studerende opnår færdigheder i relevante teoriers og metoders konkrete og praktiske anvendelse. Der er etableret en struktur omkring projektarbejdet med obligatoriske seminarer og mål for faglig progression for projekterne for de første to år på uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker dog, på baggrund af dels den meget korte redegørelse for, hvordan studerende lærer metode i løbet af hum-bas, dels de udsagn de studerende og underviserne kom med om forløbet af hum-bas, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan det sikres, at de studerende lærer relevant metode som en del af det humanistiske basisstudium. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt Dokumentation: Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen s. 7-11, Bilag 24: Tværfaglige kompetencebeskrivelser Dokumentationsrapport for hum-bas s. 2-7 Bilag 1: Studieordning med udfyldende regler. Besøget gjorde sammenhængene mellem elementer i dokumentationen tydeligere. 14

18 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der er centralt placeret i de relevante forskningsmiljøer. Forskningsmiljøerne på de relevante kombinationsfag allokerer undervisere til Basisstudiet, og det er disse, der under koordination af studielederen på Basis tilrettelægger uddannelsen. Kursusundervisningen varetages udelukkende af VIP på Basis (dokumentationsrapporten s. 8). Uddannelsen sikrer under ét betragtet de studerende en tæt kontakt til aktive forskningsmiljøer, som de studerende møder i undervisningen, er tilfredsstillende, hvilket også blev understøttet af de studerendes udsagn ved besøget. Konkret er antallet, der underviser på Hum-Bas, 34 VIP og 7 DVIP opgjort i undervisningsårsværk, hvilket giver en ratio på 4,86. På Kultur- og Sprogmøde er antallet, der underviser ikke opgjort i undervisningsårsværk, og der er angivet tal for hele kombinationsfaget. Der er i alt opgjort 8 vip er. Dertil er der et antal DVIP er (12 for seneste undersøgelsesår), som leverede undervisningstimer. DVIP ernes timer svarer til 3,7 undervisningsårsværk med den omregningsfaktor der benyttes på Hum-Bas (950 timer). Det er lidt usikkert hvor mange undervisningsårsværk VIP erne har leveret på faget, da de også har skullet allokere undervisningstid til basis og tre af stillingerne er delt med andre kombinationsfag (jf. kriterium 5), men ratioen må med dette in mente estimeres til i hvert fald under 2. Bachelormodulet på det enkelte kombinationsfag fylder kun en sjettedel af uddannelsen eller en femtedel af den del, som akkrediteringsrapporten beskæftiger sig med. Derfor er det vægtede VIP/DVIP-ratio gennemsnit over 3,9 og dermed over landsgennemsnittet på 2,4-2,6 for humaniora, hvilket vurderes som tilfredsstillende af akkrediteringspanelet. På Hum-Bas er ratioen mellem studerende og VIP ikke mulig at gøre op, da VIP kun optræder optalt i undervisningsårsværk og antallet af personer er formentlig højere. Men tallet er 1085 studerende til 34 årsværk eller 32 studerende per VIP-årsværk. På kombinationsfaget er ratioen mellem studerende på bachelor og VIP heller ikke mulig at gøre op, da det som ovenfor nævnt ikke fremgår, hvor mange VIP der har været aktive på lige netop bachelordelen, men der er regnet med antallet af studerende indskrevet på kombinationsfaget, hvilket giver 290 studerende og 8 (6,5) VIP eller en ratio på 36 (45). Her skal dog erindres to forhold: - at ikke alle indskrevne studerende er normaltidsaktive på et givet kombinationsfag, da de også er indskrevet på et andet kombinationsfag - at ikke alle VIP er til rådighed for kombinationsfaget, da deres undervisningstid kan være allokeret til Basis. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet om ratioerne mellem studerende og VIP, at uddannelsen som helhed har en tilfredsstillende ratio, men at ratioen på kombinationsfagsdelen kan være bekymrende høj, men ikke nødvendigvis er det. Det fremgår af dokumentationen (s. 13), at faget er i gang med at rekruttere, dels en adjunkt i 2009 og yderligere en i 2010, hvilket vil bedre ratioen. Akkrediteringspanelet vurderer, at den undervisning, der varetages af DVIP er, udgør en relativt lille del af den samlede uddannelse, idet der primært er tale om elementer på kombinationsfagsdelen henholdsvis en del af projektvejledningen på Basis. I dokumentationen for kombinationsfaget er der redegjort for, at DVIP erne på forskellig vis søges inddraget i forskningsmiljøet, som dog ikke omfatter aflønning og dermed for forpligtelse til deltagelse. Men alle undervisere betegnes som aktive forskere (Dokumentationsrapporten s. 14). 15

19 For Hum-Bas er der redegjort for, at en del af DVIP erne er knyttet til forskningsmiljøerne på kombinationsfagene, men ellers ikke redegjort for sikring af forskningsbaseringen af deres undervisning (som altid består i projektvejledning). På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan det sikres at DVIP ernes undervisning er forskningsbaseret, idet det samtidig understreges, at omfanget DVIPundervisning er begrænset. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt Dokumentation: Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen s , Dokumentationsrapport for hum-bas s

20 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskerne på RUC er inddelt i mere eller mindre tværfaglige forskningsgrupper. Basis har ikke egne forskningsgrupper, de er alle tilknyttet kombinationsfagene. Akkrediteringspanelet konstaterer, at 62 % af underviserne og vejlederne på Basis allokeres fra det institut, hvorunder Kultur- og Sprogmødestudier hører (dokumentationsrapporten for Basis, s. 9). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag kombinationsfagsdelen af uddannelsen består af en relativt lille gruppe forskere, der underviser og vejleder meget, og at der mangler samlende projekter for miljøet. Af dokumentationen fremgår det, at alle VIP er er medlemmer af forskningsgruppen Interkulturelle Studier. Der står dog også, at alle VIP er tilknyttet faget er aktive i en eller flere af forskningsgrupper, der danner ramme om, og forpligter forskerne på, deres respektive forskningsområder. (Dokumentationsrapporten s. 13). Ved opgørelsen af forskningsaktivitet ved relevante indikatorer er der dog alene anvendt tallene for forskningsgruppen Interkulturelle Studier. Det fremgår af RUC s hjemmeside (1) at gruppen har 14 VIP-medlemmer, heraf en på orlov, som vender tilbage efteråret 2009 og 1 DVIP-medlem. Af de 13 aktive VIP er er der - 3 som er ph.d.-studerende ved faget - 5 som er adjunkt/lektor eller professor ved faget - 3 som er delt lektor/docent ved faget og et andet fag (engelsk eller tysk) - 2 som ikke er ansat ved faget (1 fra et andet institut, 1 ej klart placeret) I alt er der altså 9,5 VIP i gruppen, som er ansat ved faget, heraf 3 ph.d.-studerende. Derudover er der 3,5 VIP som ikke er ansat ved faget. Af bilag 4 fremgår en del flere personer, 34, som medlemmer af gruppen for perioden januar 2007 til maj 2008: - 17 VIP er, heraf 1 på orlov fra efteråret 2007 og 7 ph.d.-studerende, hvoraf en forsvarede sin afhandling i gæsteforskere, heraf 1 ph.d.-studerende og 2 post.doc./visiting scholar - 12 eksterne lektorer - 1 sekretær - 1 uden titel Gruppen er formelt startet i 2007, men opgørelsen af publicering medtager 2006: (...) i 2006, i alt for Kultur- og Sprogmødestudier, opgjort 24 forskningspublikationer, hvoraf 8 er artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter. I 2007 er der opgjort i alt 17 [18] forskningspublikationer for samme forskningsgruppe hvoraf 3 [4] er artikler i peerreviewed videnskabelige tidsskrifter og i 2008 i alt 19 [22] publikationer, hvoraf 4 [7] er artikler i peerreviewed videnskabelige tidsskrifter. (Ibid. s. 16, tallene i kantede parenteser er opdateret jf. hjemmesiden (2) primo maj 2009) Det bemærkes, at en given publikation kan være samtidigt registreret i flere forskningsgrupper i de tilfælde, hvor en forsker er medlem af flere grupper. Gennemsnitligt har gruppen altså i perioden produceret 21,3 forskningspublikationer heraf 6,3 artikler i peer reviewtidsskrifter om året, svarende til 1,6 forskningspublikation heraf 0,5 artikel i peer review-tidsskrift per VIP per år med udgangspunkt i det nuværende medlemstal, idet medlemstallet jævnfør bilag 4 har været højere, jævnfør listen i bilag 4. Af universitets høringssvar af 29. maj 2009 fremgår: Panelet foretager vurderingen af antallet af forskningspublikationer med afsæt i forskergruppen Interkulturelle 17

21 studier. Dette giver imidlertid ikke et retvisende billede af situationen. Interkulturelle studier omfatter fastansatte tilknyttet Kultur- og sprogmødestudier og i et vist omfang også forskere knyttet til andre institutter og fag. Dette anføres ganske vist også af panelet, som når frem til at 9,5 af forskergruppens medlemmer er tilknyttet faget. I dette tal er vistnok medregnet ph.d-studerende. Eftersom de ph.d-studerende er i et forskeruddannelsesforløb, finder vi ikke dette hensigtsmæssigt. De publikationer, som er registreret under Interkulturelle studier, afspejler således ikke publikationsvirksomheden blandt de ansatte tilknyttet KOS, ligesom antallet af deltagere i gruppen heller ikke gør det. I det følgende redegøres kortfattet for VIP knyttet til BA-uddannelsen i Kultur- og sprogmødestudier samt publikationsvirksomheden i denne VIP-gruppe. Den vedlagte dokumentation følger registreringsprincipperne i RUCforsk. Fastansatte VIP knyttet til KOS udgøres i akkrediteringsperioden af: Karen Risager (professor) Lars Jensen (lektor fra maj 2006, studieleder fra august 2006) Kirsten Holst Pedersen (lektor, allokeret halv tid til KOS)* Klaus Schulte (lektor, allokeret halv tid til KOS)* Birgitta Frello (lektor fra april 2007) Kirsten Hvenegård-Lassen (adjunkt fra , lektor fra ) Lise Paulsen Galal (adjunkt fra ) Heidi Bojsen (adjunkt, orlov 2007 og 2008, allokeret halv tid til KOS, er ikke medregnet i akkrediteringsrapporten og heller ikke i de tal som følger nedenfor) *) For de to halve VIP'er medregnes alle publikationer, ligesom de tæller som en hel VIP i forbindelse med udregningen af den gennemsnitlige produktion. Antallet af forskningspublikationer (1 10 i RUC-forsk) for ovennævnte gruppe af 7 VIP udgør i perioden i alt 38, heraf er 10 artikler i peer-reviewede tidsskrifter og 3 er bøger (se dokumentation i vedlagte publikationsliste). Medregner man andre videnskabelige publikationer (RUC-forsk ) bliver den samlede produktion 44 publikationer. Foretages herefter en gennemsnitsudregning fordelt på 7 VIP er resultatet 5,4 forskningspublikationer og heraf 1,25 i peer-reviewede tidsskrifter. Medregner man de øvrige videnskabelige publikationer bliver gennemsnittet 6,3 per VIP. Som akkrediteringspanelet også anfører, så er gruppen af fastansatte VIP, som er knyttet til BA-uddannelsen i Kultur- og Sprogmødestudier (KOS) forholdsvis lille, og dækningen af uddannelsens bredde opnås ved hjælp af DVIP, hvis forskning imidlertid ikke er registreret i RUCs forskningsdatabase. Det skal også påpeges, at Kultur- og Sprogmødestudier er et fagområde under opbygning og at hovedparten af de nuværende ansatte har været enten nyansatte adjunkter eller nyligt lektorbedømte i den periode akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af. (Høringssvar s.2) Om publiceringsgraden skrives i dokumentationsrapporten: Interkulturelle Studier kan på baggrund af tallene ovenfor siges at have produceret forskningspublikationer i de sidste tre år, som opfylder de mål, der er specificeret i instituttets strategiplan, som fordrer, at grupperne producerer mellem 6-10 artikler i peer-reviewede tidsskrifter indenfor planperioderne. (Dokumentationsrapporten s. 16) Som også beskrevet under kriterium 3 beskæftiger forskningen sig med: (...) forskning i (intersektioner af) etnicitet, nationalitet, sprog, religion, race, køn og socialklasse, med fokus på kulturel repræsentation, subjektivering, identitetskonstruktion og identitetspolitik. Der lægges vægt på at indfange magtdimensionen i de samfundsmæssige og kulturelle forskelssætninger, hvorfor forskning i minoritet og majoritet, eksklusion og inklusion, hierarkisering og andetgørelse, etnicisme og racisme står centralt. (Bilag 4) Af bilag 6 fremgår cv med publikationslister for 5 centrale VIP er på faget. I høringssvaret af 29. maj 2009 er vedlagt en liste med publikationer for de syv VIP er, der er tilknyttet faget i perioden. Akkrediteringspanelet har på baggrund af disse publikationslister og øvrige, angivne forskningsaktiviteter vurderet sammenhængen mellem på den ene side de overordnede mål for forskningsgruppen samt uddannelsens kompetenceprofil og på den anden side resultaterne af forskningsindsatsen for gruppen af medlemmer, der er centrale for uddannelsen. 18

22 Akkrediteringspanelet vurderer på ovenstående baggrund, at forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke har dokumenteret tilstrækkeligt høj kvalitet. Denne vurdering bygger på en helhedsbetragtning af forskningsmiljøet, sådan som det er beskrevet ved de dokumenterede indikatorer og redegørelser. Vurderingen er foretaget i lyset af den bredde, der fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, og som går igen i forskningsgruppens forskningsprofil. Høringssvaret har ikke ændret noget ved denne vurdering. Akkrediteringspanelet bemærker, at RUC yderligere i høringssvaret skriver: Mens det således nok kan påpeges at forskningsmiljøet bag uddannelsen bør styrkes i bredden, så finder vi det urimeligt at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af den forskning, der foregik blandt de VIPer, som er knyttet til faget.. (Høringssvar s. 3) Akkrediteringspanelet er enig i dette, da det netop er i forhold til bredden af uddannelsen, at der vurderes at være problemer med forskningsdækningen. Af dokumentationsrapporten (s. 17) fremgår det, at: I alt har der fra 2005 været foretaget 2 længere forskningsophold fordelt på 4 VIP ere (Bilag 22). At flere blandt afdelingens forskere er på kortere eller længere forskningsophold i udlandet bidrager til den udveksling af viden, der er nødvendig for et levende forskningsmiljø. Samtidig deltager VIP erne fra Kultur- og Sprogmødestudier i internationale forskningsprojekter. Inden for de seneste 3 år har der været engagement i 3 internationale forskningsprojekter fordelt på 4 VIP er fra afdelingen (Bilag 22). (...)I alt er der blandt de ansatte på afdelingen for Kultur- og Sprogmødestudier 5 medlemskaber af editorial boards (Bilag 22), 4 af de faste VIP ere har et sådant medlemskab. (se bilag 6 og 22 for CV & publikationslister og lister over internationale forskningsaktiviter). Det bemærkes at Bilag 22 kun omtaler 3 VIP er ved faget. Der omtales dér for to af forskerne hver et forskningsophold, det ene af to måneders varighed det andet uden opgiven varighed. Af internationale forskningsprojekter/- netværk nævnes 3 som er fordelt på to personer. Der fremgår et medlemsskab af et editorial board, ved et dansksproget tidsskrift, af bilag 22. Af Bilag 6 fremgår ikke yderligere medlemsskaber af editorial boards. Af bilagene 6 og 22 fremgår ud over det nævnte et ikke nærmere optalt antal deltagelser i og medarrangørskaber af internationale konferencer. Jævnfør ovenfor, fremgår det af bilag 4, at tre forskere har været på gæsteophold ved forskningsmiljøet. I høringssvaret af 29. maj 2009 fremgår, at Der er [...] vedlagt en oversigt over, hvilke internationale fælles satsninger og samarbejde i øvrigt KOS indgår i. (Høringssvaret s. 3) Den vedlagte oversigt (Høringssvaret s. 8ff) redegør for 3 internationale satsninger i henholdsvis Kina, USA og Australien, samt yderligere 10 internationale forskningssamarbejder, som de til faget knyttede VIP er er involveret i. Akkrediteringspanelet vurderer på ovenstående baggrund, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har dokumenteret tilstrækkeligt højt internationalt aktivitetsniveau. Denne vurdering bygger på dokumentationen i den oprindelige rapport og i høringssvaret til akkrediteringsrapporten. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt delvist tilfredsstillende, fordi forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke har tilstrækkeligt høj dokumenteret kvalitet, og fordi forskningsmiljøet er dokumenteret aktivt i internationalt samarbejde i tilstrækkeligt omfang. Dokumentation: Dokumentationsrapporten s Bilag 4: Forskningsplan for Interkulturelle studier Bilag 6: Centrale poster på KOS, Publikationslister og CV Bilag 22: Internationale aktiviteter (1) (2) Dokumentationsrapporten for Hum-Bas s. 9 19

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur og kompetenceprofilen. Uddannelsen er bygget op af: - 4 grundmoduler (4 dimensioner), som giver en bred indføring i den humanistiske videnskab - 4 specialkurser, hvoraf de to skal falde inden for de to kombinationsfag, som den studerende vælger - 4 projekter, der tilsammen skal dække de 4 humanistiske dimensioner i grundmodulerne og specialkurserne - 2 bachelormoduler, som indeholder kurser for de to valgte kombinationsfag og 1 projekt for hvert kombinationsfag Kompetenceprofilen er inddelt i tre: - Kompetencer der er fælles for alle bachelorer fra RUC - Kompetencer der er fælles for alle med Humanistisk Basis - Kompetencer der tilhører det enkelte kombinationsfag Det vurderes, at strukturen sikrer en bred humanistisk kompetence og en specialisering inden for de valgte kombinationsfag. På den måde matcher bredden i uddannelsen bredden i kompetenceprofilen, som for de to første deles vedkommende er på et lavere konkretiseringsniveau end den sidste del, der tilhører et konkret fag. Som følge af at projektarbejdet (med selvvalgte problemstillinger der godkendes af en vejleder) optager halvdelen af uddannelsen, kan de studerendes konkrete kompetenceprofil variere. Det vurderes, at variationerne kan indeholdes i den eksisterende kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er sammenhængende. Grundkurserne indfører de studerende i det humanistiske fagområde bredt set, mens specialkurserne dels giver mulighed for en toning, dels sender de studerende i retning af deres specialisering på de to kombinationsfag, de skal vælge. Der er fastlagt en progressionsramme for projektarbejdet, der sikrer at projekterne bliver på et stadig højere akademisk niveau i løbet af uddannelsen. Progressionsrammen tilskriver projekterne for skellige fokuseringer, med det formål at sikre, at der er progression i projektarbejdet fra 1. til 4. semester i og med det foregående projekts fokusering hele tiden formodes at være blevet en opnået kompetence. I det første projekt er der et stort fokus på at lære projektarbejdets teknik, i det andet ligger fokus på metode, i det tredje på videnskabsteoretisk status og i det fjerde er der fuld vægt på både faglighed, forskning og indhold. Det bemærkes, at skabelsen af sammenhæng mellem f.eks. grundkursus, specialkursus og bachelorfagmodul ikke understøttes af formelle strukturer og procedurer, men synes at være de enkelte underviseres og studerendes ansvar. Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldsprocenten og frafaldet på uddannelsens første år er lavere end på hovedområdet på landsplan. Studiestatistikken er opgjort adskilt for Humanistisk Basis og Kultur- og Sprogmødestudier, blandt andet fordi tal for frafald efter første år ikke kan opgøres for specifikke fagområder, da de studerende endnu ikke har valgt kombinationsfag på det tidspunkt. Frafaldsprocenten for humanistiske bachelorer var 25 % i 2006 og 23 % i 2007, hvilket er lavere end for humaniora på landsplan. Det bemærkes, at RUC har et mål om at bringe frafaldsprocenten ned på 20 %. Frafaldet på uddannelsens første år var 12,7 % i 2007 og 4,2 % i 2008, hvilket er væsentligt lavere end for humaniora på 20

24 landsplan. Hvad angår Kultur- og Sprogmødestudier (der altså dækker halvdelen af tredjeåret på en bacheloruddannelse, som ikke nødvendigvis er humanistisk) var frafaldet i årene på mellem 2 og 8 % (svarende til 3-4 studerende). Studieprogressionen på Humanistisk Basis ligger på niveau med eller over gennemsnittet på humaniora på landsplan i perioden med 0,78 i gennemsnit mod 0,66 på landsplan. På bachelormodulet i kultur- og sprogmødestudier er progressionen overordentlig stor idet den varierer mellem 0,47 og 0,51 (dækkende 0,5 år) eksklusive merit-stå (studieaktivitet erlagt ved et andet uddannelsesprogram). Det bemærkes at på grund af studiestrukturen kan statistiske tilfældigheder ved måleperioden give skæve tal. Akkrediteringspanelet vurderer at studieprogressionen i alt er meget tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at det faglige niveau på uddannelsens første år er afpasset adgangskravene. Adgang forudsætter en grundlæggende historisk og sproglig forståelse, hvilket det vurderes at grundkurserne tager udgangspunkt i. Akkrediteringspanelet vurderer, at praksis inddrages i undervisningen, f.eks. ved valg af projekter og problemstillinger. RUC har desuden en videnskabsbutik, som kan formidle kontakt mellem virksomheder og studerende. Derudover er det muligt for de studerende at integrere et projektorienteret forløb i deres uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen formelt giver studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, men at relativt få benytter sig af muligheden for at rejse ud, hvilket også er svært at indpasse med den eksisterende studiestruktur. På kombinationsfaget i kultur- og sprogmødestudier er der til gengæld mulighed for at møde undervisere og studerende fra udlandet, da alle kurser også udbydes på engelsk og derfor også er tilgængelige for gæstestuderende. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten for Basis, s Dokumentationsrapporten for kultur- og sprogmødestudier s Bilag 1: Studieordningen for Kultur- og Sprogmødestudier 21

25 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelse kompetenceprofil og de pædagogiske og didaktiske metoder, der anvendes. Grundkurserne anvender en forelæsningsform, mens specialkurserne afhængigt af antallet af deltagerne anvender forelæsning eller holdundervisning. Hertil kommer projektarbejdet med vejledning i en mindre gruppe og et antal projektseminarer. Den studerende møder på denne måde flere forskellige metoder og undervisningsformer, hvilket harmonerer med kompetenceprofilens fokus på såvel fagligt overblik som øvelse i at arbejde med konkrete problemstillinger. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er mulighed for anvendelse af et varieret antal prøveformer i løbet af uddannelsen, og at prøveformerne understøtter udprøvningen af de centrale kompetencer. Projektformen udgør halvdelen af prøverne og er den samme gennem hele uddannelsen. I kraft af progressionsrammen for projekterne på Basis, formodes det, at eksaminationerne tager hensyn til, at der skal ske en progression i det faglige niveau for projekterne. Hvad angår kurser på Basis, er der et foruddefineret et katalog af prøveformer for hvert kursus. Det bemærkes, at det er den enkelte underviser, der vælger blandt de mulige prøveformer ved udprøvning af kurser. Der foregår ikke en koordination af valget af kursusprøveform til sikring af spredning og variation. Det betyder reelt, at en studerende kan risikere kun at møde to forskellige prøveformer i løbet af de to første år af sin bacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har dokumenteret en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. RUC vedtog i december 2008 en handlingsplan for pædagogisk efteruddannelse af VIP, og der er blandt andet afsat 28 timer per VIP til kompetenceudvikling (timerne er til både faglig og pædagogisk udvikling). Det fremgår af handlingsplanen, at alle VIP har pligt til kompetenceudvikling, og der gives forslag til aktiviteter og temaer. Institutionens adjunkter gennemgår et obligatorisk adjunktpædagogikum, der på det seneste også er kommet til at omfatte vejledning. Det bemærkes, at den pædagogiske kompetenceudvikling i høj grad er baseret på frivillighed, eget initiativ og uformelle strukturer (for alt anden aktivitet end det obligatoriske adjunktpædagogikum), trods det at handlingsplanen fastslår en pligt til kompetenceudvikling. Praksis er således ikke systematisk men afhænger af den enkelte VIP og DVIPs initiativ. Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne har tilstrækkelige engelskkompetencer til at foretage undervisning og vejledning på engelsk. Det fremgår, at RUC tilbyder kurser i akademisk engelsk og i at undervise på engelsk (dokumentationsrapporten for Basis s. 19). Kompetencer i at undervise og vejlede på engelsk er særligt relevant på Humanistisk Basis som kan tages i to varianter; - Humanistisk Alment Basisstudium (HAB), hvor arbejdssproget er dansk - Humanistisk Internationalt Basisstudium (HIB), hvor arbejdssproget er engelsk, tysk eller fransk. Der er ingen indholdsmæssige forskelle på de to Basisstudier. Besøget på institutionen gav oplysninger om, at HIB for øjeblikket kun foregår på engelsk og ikke tysk eller fransk. Senere indsendte supplerende oplysninger om hvor stor en andel humanistiske bachelorer på Kultur- og Sprogmødestudier, der har læst HIB viser, at det drejer sig om ca. 23 % i , ca. 42 % i og 25 % i Det vurderes, at de fysiske rammer omkring uddannelsen er tilfredsstillende set i forhold til dimensioneringen og uddannelsens arbejdsmetoder. De studerende er på Basis organiseret i huse, hvor der blandt andet forefindes grupperum. På filosofi og videnskabsteori forefindes ligeledes grupperum til projektarbejde, lige som der er undervisningslokaler, biblioteks- og internetadgang samt kantine. Den seneste Undervisningsmiljøvurdering er fra 2008 og dækker lokaler, der er fælles for universitetets fag. Underviserne oplyste, at der både på basis og på kombinations- 22