Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i historie

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Henning Salling-Olesen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i historie Kandidatuddannelsen i historie godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 28. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 22. juni 2009 behandlet Roskilde Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 13. juli 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 9. juli 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. juli 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 25, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation og historie Master of Arts (MA) in Communication Studies and History Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation med fokus på journalistik, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 26, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og historie Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and History ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det humanistiske hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28, stk. 3: Side 2/4 Dansk: Engelsk: Cand.mag. i historie og [andet kombinationsfag] Master of Arts (MA) in History and [andet kombinationsfag] Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 42, stk. 4: Dansk: Engelsk: Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og historie Master of Social Sciences in [andet kombinationsfag] and History Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 50, stk. 3: Dansk: Engelsk: Cand.scient. i [andet kombinationsfag] og historie Master of Science (MSc) in [andet kombinationsfag] and History Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for historie.

3 Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes uddannelsen jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2015, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav En bacheloruddannelse med historie fra Roskilde Universitet. Bachelorer, der har gennemført en anden bacheloruddannelse med historie, kan optages efter en individuel vurdering. Akkrediteringsrådet bemærker, at koordineringen og kommunikationen om kvalitetssikring mellem det centrale og decentrale niveau er uklar og ikke fuldt ud organiseret. På samme måde bemærkes det, at kvalitetssikringen risikerer at blive for personafhængig. Således synes kvalitetssikringen at hvile på en indsats fra fagmiljøerne, som hverken er klart ledelsesforankret eller nedlagt i formelle systemer. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Det bemærkes endvidere, at vejledningen af de studerende i forbindelse med projekterne, der udgør halvdelen af uddannelsens ECTS, ikke gennemgår en systematisk evaluering og heller ikke har en egentlig formel karakter. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:

4 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport (internt dokument nummer: ) Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 Akkrediteringsrapport Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i historie Roskilde Universitet Juni 2009

6 Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i historie Forår 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling for bacheloruddannelsen i historie...6 Indstilling for kandidatuddannelsen i historie...7 Resumé af vurderingen...8 Juridiske opmærksomhedspunkter...8 Grundoplysninger...9 Bacheloruddannelsen...9 Kandidatuddannelsen...9 Uddannelsens kompetenceprofil...10 Bacheloruddannelsen i historie...10 Kandidatuddannelsen i historie...11 Uddannelsens struktur...12 Bacheloruddannelsen i historie...12 Kandidatuddannelsen i historie...13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...14 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...16 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...17 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...17 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø...21 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen...31 Legalitetskontrol...31 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?...31 Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Professor Jens E. Olesen, Ernst Moritz Arndt Universität, Greifswald Kontorchef Ole Winther, Kulturarvsstyrelsen Stud.mag. Rune Møller Stahl, Idéhistorie, Aarhus Universitet Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 25. og 27. marts 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. maj 2009 Høringssvar modtaget 29. maj 2009 Sagsbehandling afsluttet 8. juni juni 2009 indsendte universitetet oplysninger om adgang til kandidatuddannelser. Oplysningerne er indført i rapporten under Adgang og Juridiske opmærksomhedspunkter. Bemærkninger 27. marts blev udleveret et to-siders dokument med overblik over sammenhængen mellem histories kompetenceprofil og målbeskrivelser for fagene på uddannelserne. 8. april 2009 indhentet supplerende dokumentation angående antallet af studerende på uddannelsen, der har taget Humanistisk Internationalt Basisstudium 27. april 2009 indhentet supplerende dokumentation angående beregning af undervisningsårsværk. 5

10 Indstilling for bacheloruddannelsen i historie ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i historie til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3) - at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det ikke vurderes sandsynliggjort, at dialogen med aftagerpanelet vil være løbende eller at den vil blive anvendt i forbindelse med sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, A. At institutionens kvalitetssikringssystem er på planlægningsniveau, B. at koordineringen og kommunikationen om kvalitetssikring mellem det centrale og decentrale niveau er uklar og ikke fuldt ud organiseret, og C. at den kvalitetssikring der foregår på den konkrete uddannelse ikke er forankret i systemer og dermed er afhængig af personlig indsats. 6

11 Indstilling for kandidatuddannelsen i historie ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i historie til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3) - at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det ikke vurderes sandsynliggjort, at dialogen med aftagerpanelet vil være løbende eller at den vil blive anvendt i forbindelse med sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, A. At institutionens kvalitetssikringssystem er på planlægningsniveau, B. at koordineringen og kommunikationen om kvalitetssikring mellem det centrale og decentrale niveau er uklar og ikke fuldt ud organiseret, og C. at den kvalitetssikring der foregår på den konkrete uddannelse ikke er forankret i systemer og dermed er afhængig af personlig indsats. 7

12 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for bacheloruddannelsen i historie Tilfredsstillende Delvist Ikke Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i historie Tilfredsstillende Delvist Ikke Juridiske opmærksomhedspunkter Akkrediteringskonsulenten bemærker: Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen - Skrivemåden for titler overholder ikke gængs praksis i UBST Gælder kun for bacheloruddannelsen - Dokumentationen indeholder angivelse af flere kandidatuddannelser, som uddannelsen giver direkte adgang til, men der er reelt tale om én uddannelse. Der skal angives minimum to. 30. juni 2009 indsendte universitetet supplerende oplysninger om adgang til kandidatuddannelser. Oplysningerne er indført i rapporten under Adgang. Med de supplerende oplysninger opfylder universitet kravene om angivelse af minimum to kandidatuddannelser, som bacheloruddannelsen giver adgang til. Akkrediteringskonsulentens vurdering under Adgang er derfor ændret til Ingen bemærkninger, og ovenstående juridiske opmærksomhedspunkt bortfalder. Gælder kun for kandidatuddannelsen - Redegørelsen for titler er ikke fyldestgørende 8

13 Grundoplysninger Bacheloruddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke relevant Kandidatuddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke relevant 9

14 Uddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i historie Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: - Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode - Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer - Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun udfra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag - Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt - Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt - Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Når Historie indgår i en humanistisk bacheloruddannelse (BA), opnås der gennem studier på Det Humanistiske Basisstudium kompetencer til at kunne: - Identificere og behandle problemstillinger på baggrund af en grundlæggende indsigt i humanistiske videnskabers teorier, metoder og begreber - Anvende elementer af samfundsvidenskabelige metoder, teorier og begreber i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med humanistiske problemstillinger - Identificere og behandle historiske, kulturelle, sociale og materielle betingelser som former mennesker og menneskelivet, men også hvordan sådanne betingelser formes af mennesker og af menneskelivet - Identificere og behandle spørgsmål om, hvordan mennesker erfarer, fortolker, handler og lærer i samspil med deres specifikke kontekster - Identificere og behandle brugen af tekster, tegn og tegnsystemer i menneskelige relationer - Identificere og behandle spørgsmål af filosofisk karakter - Reflektere videnskabsteoretisk over humanistiske problemstillinger og discipliner og anvende refleksionen i videnskabeligt arbejde - Identificere og behandle kulturelle-samfundsmæssige problemstillinger i det danske såvel som i andre samfund - Anvende humanistisk faglitteratur også på engelsk, tysk og/eller fransk Bachelorer med den internationale variant af basisstudiet opnår en vægtning af kompetencer til at kunne: - Kommunikere og arbejde i tværkulturelle teams - Beskæftige sig med faglige problemstillinger på engelsk, tysk eller fransk Alle bachelorer med Historie opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygning følgende specifikke kompetencer: - viden om lange udviklingslinier, afgørende begivenheder og centrale problemstillinger i en given periodes og et geografiskt områdes politiske, sociale og kulturelle udvikling. - evnen at finde og analysere forskellige former for kilder på en metodisk og kritisk måde. - overblik over fagets historiografiske debatter og brudflader indenfor forskellige perioder og områder. - evnen at på grundlag af indhentet og bearbejdet materiale formulere og analysere en historisk problemstilling med brug af fagets teorier og metoder. - evnen at på en sprogligt korrekt og levende måde formidle et historisk stof, indeholdet i en historiografisk debatt og opnåede forskningsresultat. Derudover opnår en bachelor med Historie også en række specifikke kompetencer i kraft af sit andet overbygningsfag. 10

15 Kandidatuddannelsen i historie Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelser med faget Udarbejdes efteråret 2007 (Bilag 4) Studieordningens formålsbeskrivelse (som der henvises til i besvarelsen af kriterium 9) lyder: Faget Historie har til formål, at sætte den studerende i stand til - at analysere og forstå centrale begivenheder og udviklingslinier inden for dansk, nordisk, europæisk og/eller global historie, - at anvende historisk teori og metode til at analysere problemstillinger og kilder af historisk relevans, - selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne formulere, analysere og formidle historiske problemstillinger, - formidle historiske analyser og fremstillinger på en kritisk, kyndig og begribelig måde 11

16 Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i historie Generelt gælder for alle moduler, at de består af 30 ECTS, hvoraf de 15 ECTS består af kursus og de øvrige 15 ECTS består af projektarbejde. Humanistisk Basis, 1. og 2. semester: - 1 grundkursus i Subjektivitet og Læring, 7,5 ECTS - 1 grundkursus i Historie og Kultur, 7,5 ECTS - 1 grundkursus i Tekst og Tegn, 7,5 ECTS - 1 grundkursus i Videnskab og Filosofi, 7,5 ECTS - Projektarbejde: 2 projekter af 15 ECTS Humanistisk Basis, 3. og 4. semester: - 4 specialkurser af 7,5 ECTS hvoraf de 2 skal være inden for de valgte kombinationsfag - Projektarbejde: 2 projekter af 15 ECTS Generelt om projektarbejdet i løbet af humanistisk basis De fire projekter der gennemføres i løbet af basis skal tilsammen de dække de fire dimensioner, som svarer til de fire grundkurser på første år. Bachelorfagmodulet (Modul B1). Historie før eller efter år Modulet skal give den studerende en bred viden om den valgte periodes centrale begivenheder og udviklingslinjer, en uddybende indsigt i et valgt emne inden for perioden, en evne til at indplacere emnet i et formidlingsperspektiv, samt indsigt i fagets teori og metode generelt og i informations- og litteratursøgning. Modulet skal dække historie før eller efter 1750, enten inden for området Europa/Verden eller området Danmark/Norden. Dette krav dækker såvel projektet som breddekurset. Modulet omfatter følgende kurser: Kurset i historisk metode og kildekritik 5,0 ECTS. Kursus i informationssøgning 2,5 ECTS Den studerende vælger ét af følgende breddekurser: Breddekursus i historie før ,5 ECTS. Breddekursus i historie efter ,5 ECTS. 12

17 Kandidatuddannelsen i historie Kombinationskandidatuddannelsen med Historie består af modul K1 og et af modulerne K2, K2-S eller K2-IS fra Historie og 2 kandidatmoduler fra et andet af universitetets kombinationsuddannelsesfag. 1. kandidatmodul (modul K1): Historie før eller efter år Modulet skal give den studerende en bred viden om periodens centrale begivenheder og udviklingslinjer, en uddybende indsigt i et valgt emne inden for perioden, en evne til at indplacere emnet i et formidlingsperspektiv, samt en udvikling. Modulet skal dække historie før eller efter 1750, enten inden for området Europa/Verden eller Danmark/Norden. Såfremt den studerende har valgt området Europa/Verden i sit bachelorfagmodul, skal den studerende vælge området Danmark/Norden i 1. Kandidatmodul. Såfremt den studerende har valgt området Danmark/Norden i sit bachelorfagmodul, skal den studerende vælge området Europa/Verden i 1. Kandidatmodul. Den studerende kan ikke vælge samme periode (før eller efter 1750) som den valgte i bachelorfagmodulet. Ovenstående krav gælder såvel projektet som breddekurset. Modulet omfatter 15 ECTS projekt og følgende kurser: Kursus i historisk teori og historiografi 7,5 ECTS Den studerende vælger ét af følgende breddekurser: Breddekursus i historie før ,5 ECTS. Breddekursus i historie efter ,5 ECTS. 2. kandidatmodul (K2): Selvvalgt periode/område. Modulet skal give den studerende en bred viden om den selvvalgte periodes/områdes centrale udviklingslinjer, en uddybende indsigt i et valgt emne indenfor perioden/området og en evne til at indplacere emnet i et formidlingsperspektiv. Modulet skal endvidere såvel uddybe den studerendes indsigt i et særligt historievidenskabeligt tema samt øge den studerendes indsigt i et af historiestudiets områder. Modulet omfatter 15 ECTS projekt og følgende kurser: Temakursus 7,5 ECTS. Supplerende breddekursus 7,5 ECTS. 2. kandidatmodul (Modul K2-S): Specialemodul: Selvvalgt periode/område. Specialestudiet skal vise, at den studerende på en selvstændig, kritisk og kvalificeret måde kan anvende videnskabelige teorier og metoder på et større historisk materiale. 2. kandidatmodul (Modul K2-IS): Integreret specialemodul: Selvvalgt periode/område. Modulet indeholder 15 ECTS speciale og de samme kurser som Modul K2. 13

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at der er etableret et aftagerpanel på institutniveau, samt at aftagerpanelet endnu er så nyt at det ikke rigtigt er kommet i gang. Af dokumentationsrapporten s. 3 fremgår det, at der er holdt et enkelt møde i panelet for knap et år siden, samt at mødet havde karakter af gensidig præsentation (Dokumentationsrapporten s. 3) Ud over aftagerpanelet på instituttet, har RUC et centralt placeret aftagerpanel, som skal rådgive bestyrelsen og direktionen om uddannelsesspørgsmål af overordnet og strategisk karakter (...) (Ibid. s.3). Akkrediteringspanelet bemærker, at der er en god bredde i det centrale aftagerpanel Gælder kun for bacheloruddannelsen Dialogen med dimittender fra RUC s humanistiske bacheloruddannelser foregår internt, idet 93,5 % fortsætter på en kandidatuddannelse (Ibid. s.5) Langt de fleste læser kandidatuddannelsen på RUC inden for samme kombinationsfag som deres bachelor. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med dimittender, og at dialogen anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Dialogen med dimittender foregår gennem RUC s beskæftigelsesundersøgelser, der gennemføres med fem års intervaller. Akkrediteringspanelet bemærker, at der er foretaget et særudtræk af seneste undersøgelse til dokumentationsrapporten, da undersøgelsen, hvis dataindsamling blev gennemført i 2007 (kandidatårgangene ), endnu ikke foreligger. Et item i undersøgelsen omhandler, hvilke kompetencer de færdige kandidater oplever som særligt efterspurgt på arbejdsmarkedet, hvilket illustrerer anvendeligheden af undersøgelsen i forhold til udvikling af uddannelsen (jævnfør også kriterium 10). Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er delvist opfyldt, fordi det ikke vurderes sandsynliggjort, at dialogen med aftagerpanelet vil være løbende eller at den vil blive anvendt i forbindelse med sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er delvist opfyldt, fordi det ikke vurderes sandsynliggjort, at dialogen med aftagerpanelet vil være løbende eller at den vil blive anvendt i forbindelse med sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Dokumentation: Dokumentationsrapporten for historie s

19 Bilag 1: Besvarelser fra historiekandidater fra Erhvervsvejledningens beskæftigelsesundersøgelse 15

20 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Af dokumentationsrapporten fremgår det, at 93,5 % (gennemsnit ) af de humanistiske bachelorer fra RUC går videre på kandidatuddannelse. 1,75 % er enten arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken, mens resten er i job eller udlandet. Akkrediteringspanelet vurderer at beskæftigelsen er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten (s. 6f), at det ikke er muligt at anvende beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik (DST) for RUC-kandidater, da de kun registreres med deres ene fag (sidst indberettede eksamen). DSTtallene, som er baseret på i gennemsnit 22 personer, udviser en beskæftigelse på 74,5 % 4-19 måneder efter dimission sammenlignet med 74 % på landsplan (gennemsnit for korrigeret beregning). Som supplement til DST-tallene kan benyttes beskæftigelsesundersøgelsen fra RUC (jf. kriterium 1), der omfatter svar fra 159 kandidater med historie som et af deres kombinationsfag. Opgørelsen viser blandt andet at - 4,4 % på undersøgelsestidspunktet (0-5 år efter dimission) ikke har været i job. - 1,9 % var over to år om at få første job - 8,8 % var 1-2 år om at få første job. - I alt var 93,7 % under to år om at få første job og - 84,9 % var under et år om det. Selv om tallene ikke kan sammenlignes med DST-tallene, vurderer akkrediteringspanelet, at kandidaterne fra uddannelsen opnår beskæftigelse i omfang og hastighed. Akkrediteringspanelet vurderer at kandidaterne opnår overvejende relevant beskæftigelse. Dokumentationsgrundlaget er en redegørelse via samme beskæftigelsesundersøgelse (rapporten s. 7ff og bilag 1) for relevansen af dimittendernes beskæftigelse via lønninger, jobtitler, jobfunktioner og dimittendernes subjektive bedømmelser af arbejdets relevans. Eksempler på jobtitler er: journalist, adjunkt (gymnasium), kommunikationsmedarbejder, projektleder, fuldmægtig. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten s Bilag 1: Besvarelser fra historiekandidater fra Erhvervsvejledningens beskæftigelsesundersøgelse Bilag 3: UBST s statistik for nyuddannedes aktivitet 4-19 mdr. efter endt uddannelse: Tal for kandidater i Historie og tal for Hovedområdet Humaniora 16

21 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har dokumenteret, at fagområderne på henholdsvis Humanistisk Basis og kombinationsfagethistorie er dækket af forskningsområder med tilknytning til uddannelsen. Forskningen og forskerne på RUC er organiseret i forskningsgrupper, som er mere eller mindre tværfaglige i deres sammensætning. Fagområderne på kombinationsfaget Historie dækkes undervisningsmæssigt af forskere, der deltager i forskningsgrupperne: - Kultur og idéhistorie - Social orden og identitet I en anden strukturering, der ikke fremgår af instituttets strategiplan, men derimod af en ældre udviklingsplan for faget, ligger deres forskning især inden for tre hovedområder: - Brug af historien - Forestillingsverdener - Social orden Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens historiefaglige fagområder ligger inden for og dækkes af forskningsmiljøets fagområder. Fagområderne på Basis er bredt dækkende. De er delt op i 4 forskellige områder (kaldet dimensioner) som tilsammen dækker det humanistiske fagområde generelt: - Subjektivitet og læring - Historie og kultur - Tekst og tegn - Videnskab og filosofi Akkrediteringspanelet vurderer, at den brede profil gør sammenhængen mellem fagområde og forskning mindre entydig idet Humanistisk Basis ikke har et eget forskningsmiljø. Alle forskningsgrupper er tilknyttet et eller flere kombinationsfag. Underviserne på Humanistisk Basis allokeres fra de relevante kombinationsfags forskningsmiljøer og dermed relevante forskningsgrupper. Det er kombinationsfaget, der afgør, hvem der skal varetage undervisningen på et givent fagområde. På denne måde sikres det, at fagområderne på Basis dækkes af relevante forskningsområder. Gælder kun for bacheloruddannelsen Hvad angår Basis består læringsmålene for de enkelte fagelementer dels af særskilte læringsmål for projekterne fordelt på de enkelte semestre, dels af fælles læringsmål for basisstudiet og generelle læringsmål for dets grundkurser og specialkurser. Akkrediteringspanelet bemærker, at studieordningen for Basis ikke indeholder 17

22 specifikke og særskilte faglige læringsmål for hvert af de fire grundkurser, men dog udfyldende indholdsbeskrivelser. For kombinationsfagets vedkommende indeholder studieordningen læringsmål for projektet og de enkelte kurser. Den samlede kompetenceprofil for uddannelsen er delt op i tre dele: - Kompetencer der er fælles for alle bachelorer fra RUC - Kompetencer der er fælles for alle bachelorer fra RUC med Humanistisk Basis - Kompetencer for bachelorer med filosofi og videnskabsteori Hertil kommer de tværfaglige kompetencer, som opnås i sammenhæng mellem Historie og det andet kombinationsfag. Der er i bilag 13 dokumenteret tværfaglige kompetencer for de 5 hyppigst valgte kombinationsfag: - Journalistik - Kommunikation - Socialvidenskab - Filosofi - Dansk Akkrediteringspanelet vurderer, at de enkelte elementer i uddannelsen understøtter kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har dokumenteret, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder samt færdigheder i at anvende dem. Uddannelsens kurser medvirker til at give et overblik over fagområdets teorier og metoder. Forskningsmiljøet inden for Historie er i samarbejde med Kultur- og Sprogmødestudier ansvarligt for en af de fire dimensioner på Basis, hvilket er med til at sikre uddannelsens niveau i forhold til dette kombinationsfag. Det vurderes, at det eksemplariske projektarbejde, der udgør halvdelen af uddannelsens ECTS, i høj grad bidrager til at de studerende opnår færdigheder i relevante teoriers og metoders konkrete og praktiske anvendelse. Der er etableret en struktur omkring projektarbejdet med obligatoriske seminarer og mål for faglig progression for projekterne for de første to år på uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker dog, på baggrund af dels den meget korte redegørelse for, hvordan studerende tilegner sig metode i løbet af hum-bas, dels de udsagn de studerende og underviserne kom med om forløbet af hum-bas, at det ikke tydeligt fremgår, hvordan det sikres, at de studerende lærer relevant metode som en del af det humanistiske basisstudium. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhængen mellem den historiespecifikke del af kompetenceprofilen og fagelementerne i løbet af hele uddannelsen blev yderligere beskrevet i et dokument som blev udleveret under besøget. På denne baggrund vurderer panelet at der er sammenhæng mellem faglige mål og kompetenceprofil for så vidt angår de historiespecifikke dele. Angående de faglige mindstekrav til gymnasiefag, vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen gør det muligt for studerende at leve op til disse. I dokumentationsrapporten konstateres det uden nærmere begrundelse, at kravene stemmer overens med Histories målsætninger for dimittenders faglige kvalifikationer jf. beskrivelser af fagligt indhold og kompetence, projektarbejde og målformuleringer, studieordningen kapitel III - kapitel IV (s. 53), at uddannelsen lever op til kravene. Efter gennemgang af forskerprofilerne (bilag 5) konstaterer akkrediteringspanelet, at oldtiden ikke er dækket af forskningen på instituttet. Det gav under besøget anledning til spørgsmål herom, eftersom det fremgår af mindstekravenem, at kandidaten skal: - have solid kronologisk forankret viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer fra oldtiden til i dag. (VEJ nr 5 af 18/01/2006). Repræsentanter fra uddannelsen forklarede, at det var korrekt, at der ikke var nogen på stedet, som forsker i oldtiden, men at de studerende får overbliksorientering, der omfatter oldtiden, i indledningen til introducerende kurser. En læsning af vejledningen om faglige mindstekrav, der lægger vægten på, at udviklingslinjer skal være på overbliksplan, og at der ikke er eksplicitte krav til hvilke perioder, der skal omfattes af solid (...) viden ud over et krav om en vis kronologisk og geografisk spredning fører frem til en vurdering af, at uddannelsen gør det muligt for kandidaterne at leve op til mindstekravene. Akkrediteringspanelet vurderer at uddannelsen giver de studerende viden om historiefaglige videnskabelige teorier og metoder, samt færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Baggrunden for denne vurdering er redegørelsen i dokumentationsrapporten for historieuddannelsen s. 16f. Ligesom for bacheloruddannelsen konstateres det, at det eksemplariske projektarbejde, der udgør halvdelen af uddannelsens ECTS (eksklusive 18

23 specialet), i høj grad bidrager til at de studerende opnår færdigheder i relevante teoriers og metoders konkrete og praktiske anvendelse. Kurserne og de bindinger der er i studieordningen på indhold af både dem og projektarbejdet, sikrer den brede teoretiske forankring af de studerendes viden. Med specialet fuldføres de forskningsmetodiske kompetencer. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten for historie s og s Bilag 5 : Forskningsprofiler og publikationslister for VIP'er på Historie Bilag 13: Faglige profiler for kombinationer mellem Historie og de studerendes 5 hyppigst valgte kombinationsfag Supplerende dokument om sammenhæng mellem historiefaglig kompetenceprofil og fagelementer, udleveret på besøget d. 27. marts 2009 Dokumentationsrapporten for Hum-bas s. 2-7 Bilag 1: Studieordning med udfyldende regler 19

24 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der er centralt placeret i de relevante forskningsmiljøer jævnfør kriterium 3. Uddannelserne sikrer de studerende en tæt kontakt til aktive forskningsmiljøer, idet forholdet mellem vip og studerende såvel som mellem de vip og dvip, som de studerende møder i undervisningen, er, hvilket også blev understøttet af de studerendes udsagn ved besøget. Akkrediteringspanelet bemærker, at på det humanistiske basisstudium er antallet af VIP er i forhold til studerende svært at vurdere idet forholdet er opgjort som forholdet mellem antallet af studerende og antallet af vipundervisningsårsværk (s. 8): Tallet er da 26,5 studerende per vip-undervisningsårsværk. På kombinationsfagsdelen skal man tage højde for at indskrevne studerende i gennemsnit kun er aktive halvdelen af tiden, mens de bruger resten af tiden på deres andet fag. Med det udgangspunkt er ratioen 31 studerende per VIP på kombinationsfaget (bachelor og kandidat samlet), idet der er taget højde for, hvilke af VIP erne, der faktisk underviste på faget, og hvilke der var allokeret til basisstudiet. Forholdet mellem VIP og DVIP på hum-bas er opgjort i undervisningsårsværk med en ratio på 4,8, hvilket er meget højere end den tilsvarende ratio på landsplan (2,57). På kombinationsfagsdelen (bachelor og kandidat opgjort samlet) er VIP/DVIP-ratioen i årsværk på kombinationsfagsdelen på hhv. 18 og 182 før og efter 1. februar 2009 (tallene er beregnet med fulde undervisningsårsværk til VIP og DVIP-timer omregnet til undervisningsårsværk). I personer er ratioen hhv. 3,6 og 20. I disse tal er der ikke taget højde for allokeringen til hum-bas. I forlængelse af disse opgørelser, vurderer akkrediteringspanelet, at den undervisning, der varetages af DVIP er, udgør en relativt lille del af den samlede uddannelse for begge uddannelser. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten s Dokumentationsrapport for hum-bas s

25 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Forskerne på RUC er inddelt i forskningsgrupper. Basis har ikke egne forskningsgrupper, de er alle tilknyttet kombinationsfagene. Akkrediteringspanelet konstaterer, at 62 % af underviserne og vejlederne på Basis allokeres fra det institut, hvorunder Kultur- og Sprogmødestudier hører (dokumentationsrapporten for Basis, s. 9). I dokumentationen er redegjort for at forskerne, der hører til kombinationsfaget, er tilknyttet to nyere forskningsgrupper, jf. kriterium 3. Alle VIP er er tilknyttet den ene af de to grupper: - Kultur og idéhistorie - Social orden og identitet Dernæst er redegjort for publiceringen de seneste tre år på to måder: En samlet statistik for alle ansatte svarende til Danske Universiteters nøgletal. Publikationerne omfatter 97 forskningspublikationer, heraf 12 peer review-artikler, 18 bøger. Den anden redegørelse sker i form af publikationslister for de enkelte forskere. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er tale om et solidt og godt historiefagligt forskningsmiljø. Der er antalsmæssigt redegjort for forskernes deltagelse i internationale editorial boards (7), deres deltagelse i arrangering af internationale konferencer (16), deres udlandsophold (11) samt andre internationale forskningsnetværksaktiviteter, herunder Cliores, et projekt med i alt 180 forskere, finansieret af EU s 6. rammeprogram. Supplerende fremgår de internationale aktiviteter af de enkelte forskeres cv er. Akkrediteringspanelet vurderer at der er tale om aktivt internationalt samarbejde. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten s Bilag 5: Forskningsprofiler og publikationslister for VIP'er på Historie Bilag 8: Histories faglige udviklingsplan Bilag 10: Strategiplan for Institut for Kultur og Identitet Bilag 11: Oversigt over Histories forskergrupper og forskningsprojekt ledet af Anette Warring Dokumentationsrapporten for Hum-Bas s. 9 21

26 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur og kompetenceprofilen. Uddannelsen er bygget op af: - 4 grundmoduler (4 dimensioner), som giver en bred indføring i den humanistiske videnskab - 4 specialkurser, hvoraf de to skal falde inden for de to kombinationsfag, som den studerende vælger - 4 projekter, der tilsammen skal dække de 4 humanistiske dimensioner i grundmodulerne og specialkurserne - 2 bachelormoduler, som indeholder kurser for de to valgte kombinationsfag og 1 projekt for hvert kombinationsfag Kompetenceprofilen er inddelt i tre: - Kompetencer der er fælles for alle bachelorer fra RUC - Kompetencer der er fælles for alle med Humanistisk Basis - Kompetencer der tilhører det enkelte kombinationsfag Det vurderes, at strukturen sikrer en bred humanistisk kompetence og en specialisering inden for de valgte kombinationsfag. På den måde matcher bredden i uddannelsen bredden i kompetenceprofilen, som for de to første deles vedkommende er på et lavere konkretiseringsniveau end den sidste del, der tilhører et konkret fag. Som følge af at projektarbejdet (med selvvalgte problemstillinger der godkendes af en vejleder) optager halvdelen af uddannelsen, kan de studerendes konkrete kompetenceprofil variere. Det vurderes, at variationerne kan indeholdes i den eksisterende kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen er sammenhængende. Grundkurserne indfører de studerende i det humanistiske fagområde bredt set, mens specialkurserne dels giver mulighed for en toning, dels sender de studerende i retning af deres specialisering på de to kombinationsfag, de skal vælge. Der er fastlagt en progressionsramme for projektarbejdet, der sikrer at projekterne bliver på et stadig højere akademisk niveau i løbet af uddannelsen. Progressionsrammen tilskriver projekterne for skellige fokuseringer, med det formål at sikre, at der er progression i projektarbejdet fra 1. til 4. semester i og med det foregående projekts fokusering hele tiden formodes at være blevet en opnået kompetence. I det første projekt er der et stort fokus på at lære projektarbejdets teknik, i det andet ligger fokus på metode, i det tredje på videnskabsteoretisk status og i det fjerde er der fuld vægt på både faglighed, forskning og indhold. Det bemærkes, at skabelsen af sammenhæng mellem f.eks. grundkursus, specialkursus og bachelorfagmodul ikke understøttes af formelle strukturer og procedurer, men synes at være de enkelte underviseres og studerendes ansvar. 22

27 Akkrediteringspanelet konstaterer at frafaldstallene for humanistiske bachelorer på RUC med 25 % i 2006 og 23 % i 2007 ligger lavere end landsgennemsnittet. Det bemærkes, at RUC har et mål om at bringe frafaldsprocenten ned på 20 %. Frafaldet på uddannelsens første år var 12,7 % i 2007 og 4,2 % i 2008, hvilket er væsentligt lavere end for humaniora på landsplan. På Historie (der altså dækker halvdelen af tredjeåret på en bacheloruddannelse, som ikke nødvendigvis er humanistisk) var frafaldet i årene i gennemsnit 6,5 %. Gælder kun for kandidatuddannelsen I forlængelse af vurderingen af sammenhæng mellem uddannelsens indhold og kompetenceprofil under kriterium 3, herunder det supplerende dokument, der blev udleveret på mødet d. 27. marts 2009, samt vurderingen af bacheloruddannelsen ovenfor, vurderer akkrediteringspanelet tilsvarende at kandidatuddannelsens struktur understøtter den samlede kompetenceprofil. Herunder at uddannelsen er sammenhængende idet den historiefaglige del i alt udgør 60 ECTS. Frafaldstallet for Historie var i på i gennemsnit 9,4 %, hvilket er under de 15 % som er gennemsnittet på landsplan. Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Studieprogressionen på Humanistisk Basis ligger på niveau med eller over gennemsnittet på humaniora på landsplan i perioden med 0,78 i gennemsnit mod 0,66 på landsplan. På kombinationsfaget historie (bachelor og kandidat samlet) var studieprogressionen i gennemsnit 0,57 i samme periode. Da det imidlertid skal holdes in mente, at historie i gennemsnit kun udgør halvdelen af studieaktiviteten, idet den studerende skal læse yderligere et kombinationsfag, må det konkluderes, at enten er de studerende særdeles hurtige til at gennemføre deres historiefag, eller også er der tale om statistiske tilfældigheder for opgørelsesperioden. Opsamlende vurderer akkrediteringspanelet, at studieprogressionen er. Akkrediteringspanelet vurderer, at det faglige niveau på uddannelsernes første år er afpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelet vurderer, at praksis inddrages i undervisningen på en måder der understøtter kompetenceprofilen, f.eks. ved valg af projekter og problemstillinger. RUC har desuden en videnskabsbutik, som kan formidle kontakt mellem virksomheder og studerende. Derudover er det muligt for de studerende at integrere et projektorienteret forløb i deres uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen formelt giver studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, men at relativt få benytter sig af muligheden for at rejse ud. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt Dokumentation: Dokumentationsrapporten s Dokumentationsrapporten for Hum-Bas, s

28 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt delvist Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt delvist Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelse kompetenceprofil og de pædagogiske og didaktiske metoder, der anvendes. Grundkurserne anvender en forelæsningsform, mens specialkurserne afhængigt af antallet af deltagerne anvender forelæsning eller holdundervisning. Hertil kommer projektarbejdet med vejledning i en mindre gruppe og et antal projektseminarer. Den studerende møder på denne måde flere forskellige metoder og undervisningsformer, hvilket harmonerer med kompetenceprofilens fokus på såvel fagligt overblik som øvelse i at arbejde med konkrete problemstillinger. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er mulighed for anvendelse af et varieret antal prøveformer i løbet af uddannelsen, og at prøveformerne understøtter udprøvningen af de centrale kompetencer. Projektformen udgør halvdelen af prøverne og er den samme gennem hele uddannelsen. I kraft af progressionsrammen for projekterne på Basis, formodes det, at eksaminationerne tager hensyn til, at der skal ske en progression i det faglige niveau for projekterne. Hvad angår kurser på Basis, er der et foruddefineret et katalog af prøveformer for hvert kursus. Det bemærkes, at det er den enkelte underviser, der vælger blandt de mulige prøveformer ved udprøvning af kurser. Der foregår ikke en koordination af valget af kursusprøveform til sikring af spredning og variation. Det betyder reelt, at en studerende kan risikere kun at møde to forskellige prøveformer i løbet af de to første år af sin bacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet udtrykker i øvrigt bekymring for, at alle kurser systematisk vurderes som interne prøver, og at der kun er ekstern censur på udprøvningen af projektarbejdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har dokumenteret en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. RUC vedtog i december 2008 en handlingsplan for pædagogisk efteruddannelse af VIP, og der er blandt andet afsat 28 timer per VIP til kompetenceudvikling (timerne er til både faglig og pædagogisk udvikling). Det fremgår af handlingsplanen, at alle VIP har pligt til kompetenceudvikling, og der gives forslag til aktiviteter og temaer. Institutionens adjunkter gennemgår et obligatorisk adjunktpædagogikum, der på det seneste også er kommet til at omfatte vejledning. Det bemærkes, at den pædagogiske kompetenceudvikling i høj grad er baseret på frivillighed, eget initiativ og uformelle strukturer (for alt anden aktivitet end det obligatoriske adjunktpædagogikum), trods det at handlingsplanen fastslår en pligt til kompetenceudvikling. Praksis er således ikke systematisk men afhænger af den enkelte VIP og DVIPs initiativ. Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne har tilstrækkelige engelskkompetencer til at foretage undervisning og vejledning på engelsk. Det fremgår, at RUC tilbyder kurser i akademisk engelsk og i at undervise på engelsk (dokumentationsrapporten for Basis s. 19). Kompetencer i at undervise og vejlede på engelsk er særligt relevant på Humanistisk Basis som kan tages i to varianter; - Humanistisk Alment Basisstudium (HAB), hvor arbejdssproget er dansk - Humanistisk Internationalt Basisstudium (HIB), hvor arbejdssproget er engelsk, tysk eller fransk. Der er ingen indholdsmæssige forskelle på de to Basisstudier. Besøget på institutionen gav oplysninger om, at HIB 24