Dagsorden til HSU. Deltagere:

Transkript

1 Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 21. september 2015 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Vestre Engvej 51C, 7100 Vejle Mødelokale (3. sal) Deltagere: Medarbejderrepræsentanter: Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn (næstformand) Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling Hanne Reinhold Dinesen TR for HK Tværgående Uddannelsesudvikling og Center for Undervisningsmidler Poul Danchell TR DS - Administrationsbachelor- og Socialrådgiveruddannelsen Leila Pedersen TR for HK Blangstedgårdsvej Jørgen Markussen TR for 3F Finn Ravnkilde Marlet TR for Danske Fysioterapeuter uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf og Bioanalytiker Henriette Vognsgaard Hjernø TR for AC Pædagoguddannelsen i Odense Helle Guldborg K. Nielsen, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Lene Iversholt TR for AC KomU og F&U Ledelsesrepræsentanter: Erik Knudsen Rektor (Formand) Jørgen Hansen - Vicedirektør Poul Skov Dahl - Vicedirektør Søren Pedersen Vicedirektør Ulla Mulbjerg - Vicedirektør Afbud: Ingen Til stede: Ved pkt : Økonomichef Lars Valentin Lund Ved pkt : Forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen Thorslund Ordstyrer: HR- og Kommunikationschef Carsten Vikkelsøe Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen HR og Kommunikation side 1/11

2 side 2/10

3 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) Dagsorden for mødet skal godkendes, og punkter under "Eventuelt" skal annonceres af de tilstedeværende. Indstilling Det indstilles, at HSU godkender dagsordenen. 2. Opfølgning fra sidste møde (kl ) 1. Lokale kvalitetsdrøftelser UCL har de seneste år haft voksende fokus på kvalitetsmåling, såvel i de uddannelsesmæssige ydelser som i vores støtte- og administrative systemer. Vores opmærksomhed på kvalitet afspejler et voksende uddannelsespolitisk fokus på kvalitet, som bl.a. kommer til udtryk i en række uddannelsesreformer, revision af professionshøjskoleloven, ny akkrediteringslovgivning og regeringens kvalitetsudvalg. Derfor har også HSU i UCL drøftet kvalitet ved flere lejligheder. HSU ønsker med iværksættelse af lokale kvalitetsdrøftelser i alle afdelinger i novemberdecember 2015 at rette fokus mod de kvalitetsvurderinger, der ikke indfanges af de nuværende kvalitetssystemer, nemlig kvalitetskulturen i form af medarbejdernes og afdelingernes opfattelse af kvaliteten i deres kerneopgaver. KomU tilbyder at facilitere de lokale kvalitetsdrøftelser (kontaktperson Kim Koldby). Bilag 2.1.1: Kvalitetsdrøftelser Bilag 2.1.2: Skema A Bilag 2.1.3: Skema B 2. UCLs kvalitetssystem Kvalitetshåndbogen er blevet justeret, og udsendt i uge 34. Formidling på mit.ucl.dk og udarbejdelse af pixi udgave er igangsat. 3. Ophavs- og videreudnyttelsesret Møderække i forhandlingsgruppen er aftalt. Punktet behandles i HSU den 16. november Seniorpolitik Se punkt Ledelsesgrundlag Se punkt Underviserpris Opslag er tilgængelig på mit.ucl.dk, og komite er udpeget. side 3/10

4 6. Stresspolitik Se punkt Orientering om evaluering af APV-proces i HAU Se punkt 16. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orientering om opfølgningerne til orientering. 3. Temadrøftelse: Budgetprincipper (kl ) Direktionen har udarbejdet budgetprincipper for udarbejdelse af budget Principperne er i alt væsentlighed en videreførelse af principperne for budget 2015 Grundprincippet i budgetmodellen for 2016 er at alle indtægter tilfalder UCL s bestyrelse, og forvaltes af direktionen. Budgettet vil blive udarbejdet i seks hovedområder, der svarer til de fire vicedirektørområder, Forskning og Udvikling, samt Fælles ledelse, administration og bygningsdrift. Der er ved udarbejdelse af budgetmodellen lagt vægt på, at det er direktionen, der tildeler ressourcer til hvert af de seks hovedområder. Ansvar for budgetudarbejdelse forbliver hos vicedirektørerne. Der er ligeledes lagt vægt på, at der i budgetmodellen skal kunne indarbejdes strategiske beslutninger og fastsættes krav om gevinstrealisering. Som en konsekvens af Folketingsvalget i juni 2015, er medlemmerne af Finansudvalget blevet enige om at udskyde offentliggørelsen af finansloven til slutningen af september I det omfang det vil være muligt, vil der på mødet blive givet en kort orientering om forventningerne til den kommende finanslov. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen om budgetmodel for 2016 til efterretning. Bilag 3.1 Budgetprincipper Budgetopfølgning 1. halvår 2015 (kl ) Budgetopfølgningen for 1. halvår 2015 udviser et overskud på 4,6 mio. kr. Det er 4,9 mio. kr. mindre end budgetteret. Budgetopfølgningen er foreløbig, da processen med udarbejdelse af budgetopfølgning for 1. halvår er ikke afsluttet. Økonomiafdelingen er i gang med at bearbejde budgetopfølgningen. Kvalificeringen består bl.a. i afholdelse af møde med de budgetansvarlige og finde forklaringer på afvigelser i forholdet mellem budget- og regnskabstal. På mødet vil der blive givet en uddybende redegørelse om budgetopfølgningen for 1. halvår Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen om budgetopfølgning for 1. halvår 2015 til efterretning. side 4/10

5 Bilag 4.1 Halvårsregnskab 1. halvår 2015 Bilag 4.2 Dispositionsbegrænsning 5. Lønpolitik (kl ) Ændring af budgetmodellen betyder, at lønpolitikken også skal ændres. Rent formelt opsiges lønpolitikken derfor hermed - med 3 måneders varsel jf. aftalens punkt 5.6. Den nuværende politik er fra 2007, og den nye politik bør i højere grad være i harmoni med Ledelsesgrundlag, værdier, strategier (ikke mindst kompetencestrategi) og øvrige politikker. I forbindelse med nye budgetprincipper er det planen, at områdernes lønpuljer forhøjes med det beløb, som der tidligere har været beregnet i forhold til lønsum. Det gøres i 2016 og vil fremover være indeholdt i budgettet. Uddelingsprocessen sker derfor i fremtiden lokalt. HR og Kommunikation får til opgave, at udarbejde udkast til ny lønpolitik, som medarbejdersiden inviteres til at kommentere. To repræsentanter fra medarbejdersiden inviteres til møde. Indstilling Det indstilles, at HSU tager proces for tilblivelse af ny lønpolitik til efterretning. Bilag 5.1 Nugældende lønpolitik (godkendt af HSU den 10. april 2007) 6. Status Niels Bohrs Alle (kl ) Mundtlig orientering ved vicedirektør Ulla Mulbjerg. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orientering om status på Niels Bohrs Alle til efterretning. 7. Kommunikationstjekket (kl ) I maj og juni gennemførte HR og Kommunikation et kommunikationstjek på de Pædagogiske og Samfundsfaglige Uddannelser. I efteråret gennemføres et kommunikationstjek af Sundhedsuddannelserne. Omfanget afklares i løbet af september måned. Kommunikationstjekket peger på udfordringer og opmærksomhedspunkter i forhold til bl.a. kommunikationsplatforme og LMS (Fronter), rettidig og relevant information, kommunikation mellem koordinator/vejleder og studerende og synlighed om studerendes ind- side 5/10

6 flydelse på studiet. På mødet gives et oplæg til drøftelsen af HR og Kommunikation. Oplægget vil belyse følgende perspektiver: 1) Præsentation af initiativer og ramme for opfølgning 2) Til drøftelse: Input til det videre arbejde med opfølgning på kommunikationstjekket HSU s rolle i opfølgningsarbejdet Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning og drøfter de to ovenstående punkter. Bilag 7.1 Resume af Kommunikationstjekket PAUSE, KL Udviklingskontrakt -afrapportering- drøftelse af udvalgte områder (kl ) (udsat fra sidste møde) Afrapporteringen på udviklingskontrakten med Uddannelses- og Forskningsministeriet indgår som en integreret del af årsrapporten for 2014, der blev fremlagt på mødet i HSU i marts måned I overensstemmelse med årshjulet for arbejdet i HSU gennemføres der i juni (udsat til september) måned en drøftelse af afrapporteringen på udviklingskontrakten med fokus på særlige områder. Udviklingskontrakten for 2014 indeholder i alt 29 mål, hvoraf 23 mål er opfyldt, 5 mål vurderes delvist opfyldt, og 1 mål vurderes som værende ikke opfyldt. Målopfyldelsen for 2014 betragtes alt i alt som et tilfredsstillende resultat. Det ikke opfyldte mål for 2014 omhandler andelen af studerende, der fuldføreruddannelsen. Det er et krav, at målrapporteringen suppleres med uddybende analyser af ikkeopfyldte mål. Således forefindes i to en analyse af målopfyldelsen for både fuldførelse og frafald på uddannelserne, inklusiv initiativer, der er blevet/vil blive iværksat for at imødegå en opfyldelse af målene fremover. Til trods for dette vigtige udestående ift. fuldførelse vurderes, at målopfyldelsen for hele kontraktperioden som helhed at være tilfredsstillende. I den forbindelse kan især fremhæves de markante forbedringer, der er sket i målperioden i forhold til følgende mål, som alle har haft særligt strategisk fokus: Frafald, især på lærer- og pædagoguddannelsen Registreringer i UC Viden Udgående mobilitet, der har oplevet en stigning på 80% i forhold til 2012-niveauet side 6/10

7 Forsknings- og Udvikling (FoU), idet målet for omsætning ifm. FoU-projekter er mere end indfriet, ligesom omfanget af ekstern finansiering af FoU-aktiviteter er næsten fordoblet i forhold til målsætningen for 2014 Styrket udviklings- og evidensbasering, idet tilvæksten af ph.d. ere og ph.d.- studerende har været større end forventet. Den samlede afrapportering af udviklingskontrakten med Uddannelses- og Forskningsministeriet er vedlagt foruden den førnævnte uddybende analyse vedrørende frafald og fuldførelse. Forsknings- og Udviklingsdirektør Jørgen Thorslund vil på mødet gennemgå afrapportringen. Indstilling Det indstilles, at HSU drøfter afrapporteringen for udviklingskontrakten herunder analyse af mål vedr. frafald og fuldførelse. Bilag 8.1 Afrapportering af udviklingskontrakten Bilag 8.2 Analyse af ikke-opfyldte mål vedr. fuldførelse samt delvist opfyldte mål vedr. frafald 9. Ledelsesgrundlaget (kl ) UCL har siden august 2013 baseret uddannelsesledelsen på Ledelsesgrundlaget for arbejdstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere. Dette grundlag blev besluttet i april 2013 efter systematisk dialog med medarbejderrepræsentanter. Implementeringen af Ledelsesgrundlaget skulle ske forbundet med studieaktivitetsmodellen og et nyt Fagsystem(NAV), der bl.a. skulle indeholde et system for uddannelsesfaglige medarbejderes tidsregistrering. Juni 2015 har projektledelsen (Jørgen Thorslund) for Fagsystemet gjort status og konkluderet, at systemet næsten er færdigudviklet med bl.a. tilhørende driftsorganisering og planlægningsværktøj. Både uddannelsesfaglige medarbejdere og uddannelseschefer oplever imidlertid store udfordringer med at anvende systemet. Projektledelsen vurderer at problemerne skyldes manglende implementering af Ledelsesgrundlaget. Ledelsesgrundlagets fire grundlæggende principper: Styrke attraktivitet, øge fleksibilitet, styrke gennemsigtighed samt effektivisering, er fortsat velegnede og opleves legitime. I praksis sker tilrettelæggelsen af opgaver imidlertid uden den tilsigtede differentiering - der sker fortsat en specifik tildeling af tid på hver enkelt (mindre) arbejdsopgave. Hermed fastholdes den tidligere norm og akkordbaserede tidsstyring. Dette medfører at Fagsystemet suppleres med listeføring og korrektionslister for arbejdsgang mellem leder, medarbejder og studieadministration, som skaber mange arbejdsgange og mange fejlkilder. Dette skaber stor frustration for såvel ledere som uddannelsesfaglige medarbejdere og studieadministration. Ledelsesgrundlaget har i sine bilagseksempler formuleringer, der kan tolkes som anbefaling af at en række opgaver skal udmeldes med specifik tidsramme. Det har ikke været tilsigtet side 7/10

8 og har været medvirkende til forvirring om praksis i forhold til principper, således arbejdstilrettelæggelsen reelt er fastholdt i et norm- og akkordparadigme. Strategisk Ledelse sætter nu fornyet fokus på at gennemføre Ledelsesgrundlagets fire grundlæggende principper i tilrettelæggelsen af opgaverne, hvor tidsrammer for opgaver kun fastlægges på aggregeret niveau. Eneste undtagelser er hvor eksterne el. interne styringskrav kræver en specifik tidsdokumentation. (Fx EU-projekter). Medarbejdernes forpligtelse til at registrere deres faktiske tidsanvendelse fastholdes på et ugentligt niveau. Derved kan de løbende sikre at deres personlige opgavetilrettelæggelse holder sig inden for gennemsnittet på 37 t/uge. Sideløbende sker en forenkling af tidsregistrering, hvor Privat Smart-klik fjernes og medarbejderens tidsregistrering sker direkte i Smart-Klik. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 9.1 Ledelsesgrundlag uddrag 10. Optag (kl ) Hovedtal fra Optag 2015, herunder de overordnede søgetal, findes bilagt. Talmaterialet er kort blevet drøftet på mødet i Strategisk Ledelse 24. august 2015, hvor der generelt blev udtrykt tilfredshed med resultatet. Frem mod behandlingen på bestyrelsesseminaret 22. september 2014 vil tallene blive yderligere nuanceret, ligesom udviklingen på læreruddannelsen, ergoterapeutuddannelsen og de netbaserede uddannelser undersøges nærmere. Indstilling Det indstilles, at HSU tager talmaterialet til efterretning og drøfter optaget for Bilag 10.1 Optag Seniorpolitik (kl ) I forlængelse af drøftelse af seniorpolitikken på HSU-møde den 15. juni 2015, er følgende justeret i seniorpolitikken: Afsnittet omkring frivillige fratrædelser er taget ud. TRs rolle er defineret. Beløbsrammen fastholdes, og indgår bl.a. i den årlige evaluering af politikken. Jf. medarbejdersidens tilbagemelding konkretiseres kriterier for tildeling af seniorordning ikke yderligere. Indstilling side 8/10

9 Det indstilles, at HSU godkender seniorpolitikken. Bilag 11.1 Seniorpolitik Bilag 11.2 Seniorordninger 12. Centralisering af studievejledningen (kl ) Studievejledning samles UCL har siden efteråret 2014 foretaget en analyse af de pædagogisk/administrative opgaver. Formålet med analysen er at identificere effektiviseringsmuligheder i opgaveløsning via standarder, centralisering og/eller overdragelse af opgaveløsning til TAP personale. Studievejledningsfunktionen har været del af analysen og anbefaling er, at Studievejledningen fremadrettet samles i én funktion med fælles kvalitetsstandarder på tværs af uddannelserne. Tidsplan: 1. Beslutning ift. kommende UCL Studievejledning maj Projektplan vedr. studievejledning blev godkendt på vicedirektørmøde den 26. maj Kommunikationsplan ift. Proces juni Beskrivelse af studievejlederfunktion og kompetence-/opgaveprofil sept Dimensionering af medarbejderressourcer sept.-okt Behandling i uddannelsernes LSU er okt Oplæg vedr. organisationsændring i studievejledning behandles i grunduddannelsernes LSU er. 6. Opsigelse af nuværende funktioner januar 2016 Nuværende funktioner opsiges iht. gældende opsigelsesvarsler 7. Rekrutteringsproces februar 2016 Der rekrutteres internt iht. kompetence- og opgaveprofil. 8. Seminar maj Implementering af ny organisering august Hvis de lokale drøftelser i LSU rejser generelle problemstillinger, som kræver en drøftelse i HSU, så vil sagen blive taget op efterfølgende. Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 13. Retningslinjer for ansættelse af studentermedhjælpere (kl ) Som aftalt på HSU-mødet 15. juni 2015, er der udarbejdet retningslinjer for ansættelse af studentermedhjælpere. Indstilling Det indstilles, at HSU drøfter retningslinjer for ansættelse af studentermedhjælpere. side 9/10

10 Bilag 13.1 Retningslinjer for ansættelse af studentermedhjælpere 14. Nyt fra HAU (skriftlig orientering) Nye medlemmer af arbejdsmiljøudvalget Lars Breinholt og Lone Hougaard er trådt ud af Hovedarbejdsmiljøudvalget. I stedet er Marianne Gellert og Annette Falk indtrådt i udvalget. Ny dato for møde i Hovedarbejdsmiljøudvalget Mødet i arbejdsmiljøudvalget den 2. september 2015 er udsat til den 21. september Temadag Der afholdes en temadag for arbejdsmiljøorganisationen den 8. oktober 2015, og temaet er trivsel og arbejdsglæde med fokus på konflikthåndtering i praksis. 15. Nye/reviderede politikker/retningslinjer/hjemmelgrundlag (skriftlig orientering) Stresspolitik for UCL er justeret med de bemærkninger, der fremkom på HSU-mødet den 15. juni Stresspolitikken er tilgængelig på mit.ucl.dk. Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage Finansministeriet og centralorganisationerne har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015 aftalt en ekstra uges øremærket lønret. Faderen/medmoderen har således fremover ret til løn i 7 af de 32 ugers forældreorlov, og tilsvarende gælder den ene adoptant. Ved en ændring af barselsloven lov nr. 652 af 12. juni 2013) fik medmoderen samme ret til fravær og dagpenge i forbindelse med barsel som faderen. Et barns medmor kan være moderens partner, registrerede partner eller ægtefælle af samme køn. 16. Korte punkter (kl ) 1. Orientering om evaluering af APV-proces i HAU (opfølgning fra HSU-møde den 15. juni 2015): De lokale arbejdsmiljøudvalg og sammenlagte udvalg har evalueret APV-metoden, og tilbagemeldingerne var overvejende positive. Hovedarbejdsmiljøudvalget har derfor indstillet til Strategisk Ledelse, at man anvender metoden ved næste APV dog med mindre justeringer i metoden og med fokus på at reducere ressourceforbruget. 2. Rygepolitik mundtlig orientering v./erik Knudsen 3. mødefrekvens og -længde side 10/10

11 HSU-mødernes mødelængde og frekvens overvejes indtil 31. december 2015 for at finde den rette fordeling. Formandskabet vil drøfte sagen primo Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 17. Eventuelt (kl ) Næste møde: Den 16. november 2015 (Blangstedgårdsvej) Foreløbige punkter til næste møde: Godkendelse af dagsorden Opfølgning fra sidste møde Temadrøftelse Budget 2016 Ophavs- og videreudnyttelsesret i UCL Job på særlige vilkår (oversigt) Revision af IT-politik Rygepolitik Vurdering af sammensætning af HSU (jf. HSU-møde, marts 2014) Nyt fra HAU Nye/reviderede politikker/retningslinjer /hjemmelgrundlag Korte punkter: Eventuelt side 11/10

12 Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 17-aug-2015 Udarbejdet af JPNT Journalnummer Dokumentnavn Bilag 2,1.1 Dokumentnummer 1. Lokale kvalitetsdrøftelser Baggrund UC Lillebælt har de seneste år haft voksende fokus på kvalitetsmåling, såvel i de uddannelsesmæssige ydelser som i vores støtte- og administrative systemer. Vores opmærksomhed på kvalitet afspejler et voksende uddannelsespolitisk fokus på kvalitet, som bl.a. kommer til udtryk i en række uddannelsesreformer, revision af professionshøjskoleloven, ny akkrediteringslovgivning og regeringens, aftagekvalitetsudvalg. Derfor har også Hovedsamarbejdsudvalget i UCL drøftet kvalitet ved flere lejligheder. UCL er i slutningen af 2014 og begyndelsen af 2015 blevet udfordret af afslaget på ansøgning om institutionsakkreditering og en efterfølgende mediestorm på Fyn, hvor særligt en artikelserie i Fyens Stiftstidende mente at kunne påvise kvalitetsproblemer, ikke blot i kvalitetssikringssystemet, men i selve uddannelserne. Dette har medført en revision af kvalitetssikringssystemet og et tværgående uddannelsescheck i foråret UCL har en forpligtelse til at levere ydelser og produkter af høj kvalitet og benytter derfor i dag en række formaliserede og fælles målesystemer, fx til at måle brugeres eller aftageres kvalitetsopfattelse af UCL s leverancer og ydelser (bl.a. aftagertilfredshedsmålinger, dimittendundersøgelser, Stud_Puls m.m.), til at monitorere og styre økonomi (bl.a. NAV og SmartKlik) og til at måle medarbejdernes vurdering af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø (bl.a. APV). HSU ønsker med iværksættelse af lokale kvalitetsdrøftelser i alle afdelinger november - december 2015 at rette fokus mod de kvalitetsvurderinger, der ikke indfanges af de nuværende kvalitetssystemer, nemlig kvalitetskulturen i form af medarbejdernes og afdelingernes opfattelse af kvaliteten i deres kerneopgaver. 1.2 Kvalitet er konkret for den enkelte At drøfte hvad god kvalitet er, bliver let en abstrakt størrelse, hvis det ikke kobles til en konkret funktion eller opgave. Hvad der opleves som god kvalitet må holdes sammen med, hvem man konkret spørger, dvs. hvilke kernopgaver de adspurgte arbejder med, og hvem de leverer ydelser til. Derfor vil god kvalitet have forskellig konkret betydning afhængigt af, hvor i UCL man befinder sig som medarbejder, og hvilke kerneopgaver man har og hvem man opfatter som sine kernebrugere / kernekunder. UCL s overordnede kvalitetspejlemærker kan derfor ikke forudsættes at have det samme indhold for en den enkelte TAP-medarbejder eller uddannelsesfaglige medarbejders kvali- side 1/3

13 tetsvurdering, som de gør for fx afdelingsleder eller direktionen. På det lokale afdelingsniveau og for den enkelte medarbejder er tegnene på god kvalitet ofte nogle andre og mere hverdagsprægede. I nogle sammenhænge kan der endog opleves modstrid mellem, hvad der vurderes som tegn på god kvalitet på forskellige niveauer. Ovenstående udfordring er ikke ualmindelig i organisationer af UCL s størrelse, kompleksitet og geografiske spredning, hvor den enkeltes kendskab til arbejdsgange, orienteringer og best practise i andre afdelinger ofte er begrænset. Men det kan være både menneskeligt, strukturelt og økonomisk omkostningsfuldt, hvis man institutionelt og lokalt ikke har blik for de ulemper og styrker de lokale forskelle kan medføre. Den medarbejderoplevede kvalitet i egne ydelser er kun i begrænset udstrækning indeholdt i de nuværende kvalitetsmonitoreringssystemer. Derfor er en afdækning af de lokale kvalitetsopfattelser i UCL gennem lokale drøftelser væsentlig til at komplementere de formaliserede systemer. 1.3 Afdelingsvise drøftelser i november-december 2015 mål og proces Mål og ansvar HSU iværksætter, at der gennemføres lokale drøftelser om tegn på god arbejdskvalitet i august-september Disse drøftelser gennemføres i udgangspunktet på afdelingsniveau med en forventet varighed på ca. 2 timer. Målet er at tydeliggøre de lokale kvalitetsoplevelser, lære af dem og bruge dem på afdelingsniveau, på områdeniveau og på institutionsniveau - således at der kan skabes mulighed for en differentieret kvalitetskultur, der understøtter UCL s opgavevaretagelse. Den lokale leder er ansvarlig for gennemførelsen af drøftelserne i afdelingen. Gennemførelsen understøttes med en fælles procesramme og tilbud om bistand af proceskonsulent fra KomU. (Kontaktperson Kim Koldby.) 1. I LSU foretages i foråret 2016 opsamling på tværs af afdelinger og der afklares hvilke resultater, der efterfølgende skal følges op henholdsvis på lokalt niveau, på områdeniveau og i HSU. LSU opsamling og opfølgning sammenfattes i vedlagte skema A. Indhold og proces Den lokale drøftelse i november december skal fokusere på nedenstående spørgetemaer og sammenfattes i vedlagte skema B., der understøtter tværgående opsamling om resultaterne til efterfølgende behandling i HSU. Kortlægning af afdelingens oplevede brugerlandkort : Hvem er I som medarbejdere og afdeling optaget af i det daglige arbejde? Hvem ser I som jeres vigtigste interessenter? Hvem oplever I som primære, sekundære og tertiære brugere af jeres ydelser? 1. Afdelingen dækker selv omkostninger til KomU. Kontakt til KomU bedes iværksat senest 15/9 af hensyn til planlægning side 2/3

14 Tegn på god kvalitet: Hvad ser I som tegn på god kvalitet i jeres afdeling? (Her skal skelnes mellem på den ene side kvalitet i rammer og vilkår og på den anden side kvalitet i de ydelser afdelingen leverer.) Hvornår oplever I som medarbejdere, at I har leveret et godt arbejde til jeres brugere? Hvad er tegn på dårlig kvalitet? Hvad er dårlig kvalitet for jer i afdelingen, og hvornår oplever I, at I har leveret et stykke arbejde af for ringe kvalitet? Forholdet mellem tegn på god kvalitet og UCL s målesystemer: Hvordan oplever afdelingens medarbejdere at UCL s fælles kvalitetsmålesystemer afdækker for dem væsentlige dele af deres arbejdsmæssige hverdag? Er de tydelige- hvornår? Betydningsfulde - hvornår? Opleves de som understøttende hvornår? Opleves de som konfliktende hvornår? Som introduktion til afdelingsdrøftelsen vises en kort video, hvor HSU s formandskab begrunder den fælles rammesætning af kvalitetsdrøftelsen. HSU Arbejdsgruppen Jesper Zimmer Wrang, Finn Ravnkilde Marlet, Ulla Refstrup Mulbjerg og Jørgen Thorslund Bilag: SKEMA A. LSU opsamling på tværs af lokale kvalitetsdrøftelser SKEMA B. Lokale kvalitetsdrøftelser november december 2015 side 3/3

15 SKEMA A. LSU opsamling på tværs af lokale kvalitetsdrøftelser forår 2016 Mønstre på tværs af afdelingernes oplevede brugerlandkort : Hvem er medarbejdere og afdeling optaget af i det daglige arbejde? Hvem ses som vigtigste interessenter? Hvem opleves som primære, sekundære og tertiære brugere af ydelser? Tegn på god kvalitet: Hvad ses som tegn på god kvalitet i på tværs af afdelinger? (Her skal skelnes mellem på den ene side kvalitet i rammer og vilkår og på den anden side kvalitet i de ydelser afdelingen leverer.) Hvornår oplever medarbejdere, at have leveret et godt arbejde til brugerne? Hvad er tegn på dårlig kvalitet? Hvad er dårlig kvalitet for i afdelingerne? Hvornår opleves, at have leveret et stykke arbejde af for ringe kvalitet?

16 Forholdet mellem tegn på god kvalitet og UCL s målesystemer: Hvordan oplever medarbejdere at UCL s fælles kvalitetsmålesystemer afdækker for dem væsentlige dele af deres arbejdsmæssige hverdag? Er de tydelige- hvornår? Betydningsfulde - hvornår? Opleves de som understøttende hvornår? Opleves de som konfliktende hvornår? Opfølgning: LSU bedes foretage en opsamling af de lokale drøftelser på området, der kan udmøntes i opfølgning el videre drøftelse som sendes til a) Behandling lokalt b) Videre behandling i LSU c) Videre behandling i HSU

17 SKEMA B. Lokale kvalitetsdrøftelser november december 2015 Kortlægning af afdelingens oplevede brugerlandkort : Hvem er I som medarbejdere og afdeling optaget af i det daglige arbejde? Hvem ser I som jeres vigtigste interessenter? Hvem oplever I som primære, sekundære og tertiære brugere af jeres ydelser? Tegn på god kvalitet: Hvad ser I som tegn på god kvalitet i jeres afdeling? (Her skal skelnes mellem på den ene side kvalitet i rammer og vilkår og på den anden side kvalitet i de ydelser afdelingen leverer.) Hvornår oplever I som medarbejdere, at I har leveret et godt arbejde til jeres brugere? Hvad er tegn på dårlig kvalitet? Hvad er dårlig kvalitet for jer i afdelingen? Hvornår oplever I, at I har leveret et stykke arbejde af for ringe kvalitet?

18 Forholdet mellem tegn på god kvalitet og UCL s målesystemer: Hvordan oplever afdelingens medarbejdere at UCL s fælles kvalitetsmålesystemer afdækker for dem væsentlige dele af deres arbejdsmæssige hverdag? Er de tydelige- hvornår? Betydningsfulde - hvornår? Opleves de som understøttende hvornår? Opleves de som konfliktende hvornår?

19 Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato Udarbejdet af Journalnummer Dokumentnavn Budgetprincipper Dokumentnummer 1. Præambel UCL s budget udarbejdes for en 4 årig periode. Der udarbejdes et selvstændigt budget for hvert af de 4 år. Budgetprincipper udarbejdes af UCL s direktion og godkendes af UCL s bestyrelse. Grundlæggende budgetprincipper: Samtlige UCL s indtægter tilfalder bestyrelsen og forvaltes af direktionen. Det er direktionen, som beslutter tildeling af midler til hvert hovedområde. Herunder tildeling af midler til Tværgående Uddannelsesudvikling og Fælles ledelse, administration og bygningsdrift. Grunduddannelserne og KomU tildeles en andel af de aktivitetsafhængige ressourcer, som områderne tilvejebringer. Hertil kommer en andel af midler fra bevillingen til Udvikling og evidensbasering af uddannelserne. Forskning & Udvikling tildeles en andel af midlerne til Udvikling og evidensbasering af uddannelserne. Hertil kommer den eksternt finansierede projektvirksomhed, som området varetager. Tildelingen af ressourcer til Grunduddannelserne og KomU følger princippet fra budget 2015, hvor fastsættelse af bidrag til Fælles ledelse, administration og bygningsdrift fastsættes i forhold til uddannelsernes omsætning. I budget 2016 anvendes omsætningen i budget 2015 som udgangspunkt ved fastsættelse af bidraget. Der udarbejdes budgetter for hvert af de 6 hovedområder i UCL. Budgetlægningen i de enkelte hovedområder udarbejdes med vidtgående decentralisering og lokale dispositionsmuligheder. Såfremt et hovedområde kan skabe besparelser som følge af omlægninger og effektivisering, eller skabe større indtægter end budgetteret, kan hovedområdet disponere over de ekstra ressourcer. Hvis indtægter bliver mindre end budgetteret, er det hovedområdets ansvar at tilpasset omkostningerne til indkomst niveauet. Bestyrelsen og direktionen kan fastsætte strategiske indsatsområder, som de 6 hovedområder skal opfylde. side 1/4

20 2. Budgetprincipper Budgetprincipperne er i al væsentlighed en videreførelse af budgetforudsætningerne fra budget 2015 og er den overordnede ramme for allokering af UCLs indtægter til institutionens hovedområder. Budgetprincipperne skal sikre en gennemsigtig og strategisk forankret anvendelse af institutionens ressourcer. UCL s indtægter tilvejebringes via aktivitetsbestemte taxameterindtægter, særlige tilskud, deltagerbetaling, andet salg og via eksterne projektindtægter. Alle indtægter tilfalder i princippet UCLs bestyrelse og forvaltes af direktionen, som fastsætter rammer for allokering af midlerne til hovedområder jf. organisationsmodellen. Budgetmodellen indebærer derfor i overensstemmelse med UCLs organisation budgetlægning i hovedområder med vidtgående decentralisering og lokale dispositionsmuligheder. Hovedområder: Området for Sundhedsuddannelserne Området for Pædagogisk Samfundsfaglige uddannelser Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Forskning & Udvikling Tværgående Uddannelsesudvikling Ledelse, administration og bygningsdrift De seks hovedområder i UCL har forskellige opgaveprofiler I konsekvens heraf er der forskellige betingelser knyttet til hvert hovedområde. 3. Ressourcefordeling Det er direktionen, som beslutter niveauet for tildeling af midler til hvert hovedområde. Grunduddannelserne samt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler tildeles en andel af de aktivitetsafhængige ressourcer til drift af områdernes aktiviteter samt en andel af de øremærkede midler til styrket udvikling og evidensbasering af uddannelserne. Tildeling af ressourcer til Grunduddannelserne og Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler følger princippet fra 2015, hvor fastsættelse af bidrag til finansiering af Fælles Ledelse, Administration og Bygningsdrift foregik på baggrund af områdernes omsætning. I budget 2016 anvendes omsætningen i budet 2015 som udgangspunkt ved fastsættelse af bidraget. I forhold til budget 2016 er der således udelukkende korrigeret for ændringer i størrelsesforholdet mellem de tre områder. side 2/4

21 I løbet af efteråret gennemføres en drøftelse mellem direktion og de involverede vicedirektører om fremtidige indikatorer, der kan indgå i grundlaget for budget 2017 F&U tildeles en andel af de øremærkede midler til styrket udvikling og evidensbasering af uddannelserne samt forvalter områdets eksternt finansierede projektmidler. Ledelse, administration og bygningsdrift tildeles en fast ramme for hvert år i budgetperioden. Tværgående uddannelsesudvikling tildeles en fast ramme for hvert år i budgetperioden. 4. Dispositionsret Hovedområderne for Grunduddannelser, Kompetanceudvikling og Undervisningsmidler og Tværgående Uddannelsesudvikling er organiseret med en vicedirektør. F&U med en chef og Fælles ledelse, administration og bygningsdrift med stabschefer under direktionen. Vicedirektører/ F & U chef har budgetansvar for eget område og kan inden for nærmere fastlagte rammer disponere over de allokerede ressourcer. Direktionen og strategisk ledelse vil kunne udmønte væsentlige strategiske beslutninger i budgettet ved at fastsætte betingelser for budgettering i hovedområderne. Hvis der inden for et hovedområde kan gennemføres omlægninger, effektiviseringer eller skabes eksterne indtægter, ud over de budgetterede, kan de ekstra ressourcer anvendes inden for hovedområdet. Kan der derimod ikke skabes ressourcer nok i forhold til det budgetterede, har hovedområdet selv ansvaret for gennem økonomisering at tilvejebringe den nødvendige finansiering. 5. Hovedområdernes ressourcer og ressourceanvendelse. Grunduddannelser Ressourcegrundlaget er primært aktivitetsbestemt via STÅ produktionen, salg af ydelser, eventuelle deltagerbetalinger og eksterne projekter. Hertil kommer strategiske tildelte midler til eksempelvis anvendt forskning og eventuelt internt salg af arbejdstimer. Grunduddannelserne er organiseret i uddannelsesafdelinger, ledet af uddannelseschefer. Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Ressourcerundlaget er primært aktivitetsbestemt via STÅ produktion, tilskud til funktionen som Center for Undervisningsmidler, deltagerbetaling, salg af ydelser og eksterne projekter. Hertil kommer strategisk tildelte midler til eksempelvis anvendt forskning og side 3/4

22 internt salg af arbejdstimer. Området er organiseret i Videreuddannelsen, Center for undervisningsmidler, Ledelsesakademiet samt Administrationen. Forskning og udvikling Ressourcegrundlaget er primært en andel af de øremærkede midler fra tilskud til udvikling og evidensbasering af uddannelserne samt eksternt finansierede projektmidler. Området er organiseret i to centre, Center for Anvendt Skoleforskning og Center for Anvendt Velfærdsforskning. Tværgående uddannelsesudvikling Ressourcegrundlaget er en ramme fastsat af direktionen efter drøftelse i strategisk ledelse. Området indeholder udviklingsområder, kvalitetsenhed samt bibliotekerne i UCL. Ledelse, administration og bygningsdrift. Ressourcegrundlaget er en ramme fastsat af direktionen. Dispositionsretten uddelegeres efter drøftelser mellem direktionen og stabe til stabscheferne. Området er opdelt i syv stabe ledet af hver sin chef. 6. Strategiske fordelinger De ressourcer som ikke tilgår Grunduddannelser, F&U og Kom U disponeres efter beslutning fra direktionen. Midlerne anvendes til fællesfaciliteter og til strategiske indsatser. Ledelse, administration og bygningsdrift Tværgående uddannelsesudvikling Forskningsreserven Strategiske indsatsområder Ledelse, administration og bygningsdrift varetager fællesfunktioner som direktion, Sekretariat, Økonomi og Personale, HR og Kommunikation, Bygningsdrift, Studieadministration og IT. Tværgående uddannelsesudvikling varetager tværgående uddannelsesudvikling og biblioteksfunktion. Forskningsreserven er en andel af de øremærkede midler fra tilskud til udvikling og evidensbasering af uddannelserne. Strategiske indsatsområder er direktionens besluttede indsatsområder og kan i denne budgetperiode opdeles i følgende indsatsområder. MOVE Direktions- og Omstillingspulje Tilskud til international forretningsudvikling Tilskud til partnerskaber side 4/4

23 Notat Afdeling/enhed: Økonomiafdelingen Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Lvlu Journalnummer: Dokumentnavn: Notat til halvårsregnskabet pr. 30.juni 2015 Dokumentnummer: 1. Notat til halvårsregnskabet pr. 30. juni Halvårsregnskabet pr. 30. juni I de efterfølgende afsnit er der foretaget en sammenligning af regnskabet og budgettet for perioden 1. januar til 30. juni Alle tal er i mio. kr. Det samlede resultat for perioden viser et overskud på 5,5 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 9,6 mio. kr., hvilket er 4,1 mio. kr. mindre end budget. Ovenstående resultat og budgetteret overskud er før opsparing til campusløsning. Opsparingskrav i mio. kr.: Campusløsning 7,9 = 1/2 delen af budgetteret opsparing for 2015 Den samlede negative budgetafvigelse på 4,1 mio. kr. fordeler sig således på hovedområderne: Resultat Budget Afvigelse Grunduddannelser 4,6 12,6-8,0 Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler -0,8 3,5-4,3 Forskning og Udvikling 2,0-2,2 4,2 Ledelse, Administration og bygningsdrift -0,3-4,3 4,0 Samlet budgetafvigelse 5,5 9,6-4,1 Halvårsregnskabet pr. 30. juni 2015 er vedlagt som bilag 2 I bilag 3 er Halvårsregnskabet pr. 30. juni 2015 specificeret på de enkelte budgetområder. Side 1

24 2. Kommentarer til halvårsregnskabet pr. 30. juni 2015 Halvårsregnskabet udviser et samlet overskud for UCL på 5,5 mio. kr. Omsætningen ligger 19,7 mio. kr. under det budgetterede, hvoraf 11,2 mio. kr. er færre taxameterindtægter, og 8,5 mio.kr. er færre øvrige indtægter. Den mindre omsætning opvejes i væsentlig grad af færre løn- og driftsomkostninger. Der kan være interne fordelinger og omposteringer mellem de enkelte hovedområder og uddannelser, der ikke er registeret i halvårsregnskabet pr. 30. juni I brev fra Uddannelses- og Forskningsministeriet af 20. maj 2015 orienteres om en generel dispositionsbegrænsning på ca. 1 % på samtlige tilskud til UCL. Begrundelsen for begrænsningen er en mindre løn og prisstigning end det, der er indregnet i Finansloven Den økonomiske konsekvens for UCL er en modregning i de ydede tilskud på 4,4 mio. kr. i I halvårsregnskabet pr. 30. juni 2015 er indregnet en reduktion på 2,2 mio. kr. Det forventes at UCL kan hente ca. 2,0 mio. kr. for hele året via lavere lønstigninger i forhold til det budgetterede. I bilag 4 ses hvordan modregningen fordeler sig i UCL. Der er fra Ministeriet udmeldt, at der skal være balance imellem udgående og indgående udvekslingsstuderende. Konsekvensen af en eventuel ubalance er en reduktion i tidligere modtagne taxameterindtægter. Reduktionen i taxametertilskuddene kan ikke på nuværende tidspunkt opgøres med sikkerhed, og er derfor ikke indregnet i halvårsregnskabet. Det estimeres på nuværende tidspunkt, at ubalancen vil have en negativ påvirkning for årsresultatet 2016 på imellem 1,0 og 3,5 mio. kr. Der vil blive taget initiativer som sikre, at der fremadrettet skabes balance på området. 2.1 Grunduddannelser Grunduddannelserne viser et positivt driftsresultat på 4,6 mio. kr. hvilket er 8,0 mio. kr. mindre end budgetteret. Resultat Budget Afvigelse Pædagogisk og Samfundsfaglige Uddannelser 2,6 7,7-5,1 Sundhedsuddannelser 1,5 4,9-3,4 Tværgående Uddannelsesudvikling 0,5 0,0 0,5 Grunduddannelser i alt 4,6 12,6-8,0 2.2 Pædagogisk og samfundsfaglige uddannelser De pædagogiske og samfundsfaglige uddannelsers resultat viser et overskud på 2,6 mio. kr., hvilket er 5,1 mio. kr. mindre end budgetteret. Generelt har området færre STÅ indtægter end budgetterede med 6,3 mio.kr, mindre internt salg af timer end budgetteret med 1,8 mio.kr., heraf er 0,8 mio. kr. et reelt mindre salg til EVU og videnscentrene, mens 1,0 mio.kr. er manglende afregning af Uddannelsesrettet forskning og konkrete projekter, som forventes afregnet i 2.halvår. Derudover er der større personaleomkostninger end budgetteret med 0,6 mio.kr. Ovenstående punkter opvejes til dels af lavere driftsomkostninger samt flere øvrige indtægter end budgetteret med 3,5 mio.kr. 2

25 Læreruddannelsen Læreruddannelsen udviser et underskud på 5,7 mio. kr., hvilket er 2,4 mio. kr. dårligere end budgetteret. Budgetafvigelsen skyldes, at taxameterindtægter er 2,0 mio. kr. mindre end budgetteret, dels på grund af færre STÅ, dels 1 % i dispositionsbegrænsning svarende til 0,3 mio. kr. Internt salg er 1,5 mio.kr. mindre end budgetteret, primært et mindre salg af timer til F&U og EVU, mens personaleomkostninger og driftsomkostninger er 1,1 mio. kr. bedre end budgetteret. Pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen udviser et overskud på 4,7 mio. kr., hvilket er 0,4 mio. kr. dårligere end budgetteret. Budgetafvigelsen skyldes, at taxameterindtægter er 1,7 mio. kr. mindre end budgetteret, dels på grund af færre STÅ, dels 1 % i dispositionsbegrænsning svarende til 0,3 mio.kr. Internt salg er 0,9 mio.kr. bedre end budgetteret, primært et mer salg af timer til F&U og læreruddannelsen. Personaleomkostninger er 0,9 mio.kr. dårligere end budgetteret begrundet i langtidssygdom, mens øvrige indtægter og driftsomkostninger er 1,4 mio. kr. bedre end budgetteret. Socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen har et underskud på 1,7 mio. kr., hvilket er 2,1 mio. kr. dårligere end budgetteret. Budgetafvigelsen skyldes, at taxameterindtægter er 2,0 mio. kr. mindre end budgetteret, dels på grund af et betragteligt antal studerende, der ikke er blevet godkendt ved eksamen, det forventes at en stor del af disse vil blive godkendt ved næste indberetning, dels 1 % i dispositionsbegrænsning svarende til 0,2 mio. kr. Øvrige resultatposter svarer til budgetteret. Uddannelsen i Vejle er blevet tilført et tilskud til opstart af ny uddannelse på 0,5 mio. kr. i 1. halvår, svarende til det budgetterede. Intern timekøb hos Socialrådgiveruddannelen i Vejle er ikke realiseret i regnskabet, hvor for uddannelserne bør ses samlet. PB i Offentlig administration Uddannelsen PB i Offentlig administration har et resultat på 0,2 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mindre end budgetteret. Dette skyldes færre STÅ indtægter på 0,6 mio. kr. mens der er et mindre forbrug på driftsomkostninger på 0,2 mio. kr. 2.3 Sundhedsuddannelser Området for Sundhedsuddannelser har i 1. halvår 2015 et resultat på 1,5 mio. kr. hvilket er 3,4 mio. kr. mindre end budgetteret. Der er færre STÅ indtægter på ca. 3,5 mio. kr., flere øvrige indtægter på ca. 0,8 mio. kr. og flere personaleomkostninger på ca. 1,1 mio. kr. De større personaleomkostninger tilskrives primært afholdte udgifter til feriepenge m.m. til medarbejdere, der er gået på pension/opsagt, samt et større beløb til udbetalt over/merarbejde end der blev hensat i 2014 regnskabet. Der er færre driftsomkostninger på ca. 1,5 mio. kr. Området mangler at få tilført midler fra F&U vedr. Uddannelsesrettet forskning svarende til 1,1 mio. kr. Generelt giver perioderegnskabet anledning til at regnskaberne følges tæt, samt at der praktiseres stram økonomistyring. Dette gælder primært Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Fysioterapeutuddannelsen og Bioanalytikeruddannelsen, som har de største negative afvigelser. 3

26 Sygeplejerskeuddannelsen Samlet har sygeplejerskeuddannelserne et underskud på 1,6 mio.kr., hvilket er 1,8 mio. kr. større end budgetteret. Det skyldes en stor negativ afvigelse ift. budgetteret STÅ indtægter og flere personaleomkostninger i Vejle. Uddannelserne i Odense og Svendborg følger det budgetterede niveau. Det forventes at STÅ indtægter i Vejle delvist indhentes i 2. halvår 2015 ved at de studerende består reeksamen. Alligevel er der igangsat et analysearbejde med henblik på at udrede mulige årsagssammenhænge. De øgede personaleomkostninger i Vejle kan delvist forklares som en periodeforskydning. Bioanalytikeruddannelsen Regnskabet viser et overskud på 0,6 mio.kr. hvilket et 0,5 mio.kr. mindre end budgetteret, som primært skyldes færre STÅ indtægter. Der er iværksat et analysearbejde med henblik på at udrede mulige årsagssammenhænge. Fysioterapeutuddannelsen Resultatet viser et underskud på 0,6 mio. kr. i mod et budgetteretoverskud på 0,3 mio. kr. hvilket er 0,9 mio. kr. dårligere. Afvigelsen skyldes STÅ indtægter der er 1,0 mio. kr. mindre end budgetteret. Resultatet giver anledning til at regnskabet følges tæt, samt at der praktiseres stram økonomistyring. Radiografuddannelsen Halvårsregnskabet viser et underskud på 0,3 mio. kr., hvilket er 0,3 mio. kr. dårligere end budgetteret. Afvigelsen skyldes mindre besparelser på personaleomkostninger end budgetteret svarende til 0,5 mio. kr. Denne afvigelse modsvares delvist af et større salg af konsulentarbejde på 0,2 mio. kr. Ergoterapeutuddannelsen Uddannelsen udviser et resultat, der er 0,1 mio. kr. større end budgetteret. STÅ indtægter er 0,4 mio. kr. dårligere end budgetteret, hvorimod øvrige indtægter er 0,5 mio.kr. bedre end budgetteret. Sundhedsuddannelsernes Fællesområde Området viser et forbrug der er 0,4 mio. kr. større end budgetteret, hvilket skyldes manglende salg af timer til F&U og Tværgående uddannelsesudvikling. 2.4 Tværgående Uddannelsesudvikling Området viser et overskud på 0,5 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. bedre end budgetteret. Der er budgetteret med en indtægt fra Likvidationsprovenu fra Seminarium for Kunst og Håndværk i Kerteminde på. 1,0 mio. kr. fordelt jævnt i Denne indtægt er realiseret med 0,3 mio. kr. i 1. halvår 2015 vedrørende aktiviteter, som falder under retningslinjerne for brug af provenuet. Ovenstående samt indtægter vedrørende Erasmus og EU-projektet STARS giver indtægter lig budgetteret. Området mangler at få tilført midler fra F&U vedr. Uddannelsesrettet forskning svarende til 0,2 mio. kr., idet der ikke er registreret timer i NAV. Ligeledes mangler der både køb og salg af interne timer på forskellige aktiviter, hvilket netto er 0,2 mio. kr. dårligere end budget. Dette opvejes af besparelser på personaleomkostninger med 0,3 mio. kr., således at Tværgående Uddannelsesudvikling samlet er 0,1 mio.kr. dårligere end budget. Derudover viser bibliotekerne et overskud som er 0,6 mio. kr. bedre end budgetteret, hvilket begrundes i besparelser i personaleomkostninger og driftsomkostninger, som dog forventes udlignet i løbet af året. 4

27 2.5 Forskning og udvikling Forskning og Udvikling (F&U) viser et overskud på 2,0 mio. kr., hvilket er 4,3 mio. kr. bedre end budgetteret. Resultatet afspejler at flere Forsknings- og udviklingsaktiviteter endnu ikke er igangsat eller dokumenteret. Midler til Forskning og Udvikling fra ministeriet udgør 29,7 mio. kr. i 2015, hvoraf der hvert kvartal indtægtsføres ¼ af midlerne. Videnscentre De 3 videnscentre, der finansieres dels af Forsknings og evidensmidler og dels af eksternt finansierede projekter udviser en positiv budgetafvigelse på 0,2 mio. kr. På baggrund af omstruktureringen på området er indtægter fra eksternt finansierede projekter væsentlig mindre end budgetteret. Konsekvensen heraf er et mindre køb hos grunduddannelserne og færre personaleomkostninger. Det forventes dog, at der i 2. halvår 2015 vil ske en væsentlig stigning i eksternt finansierede projekter. Strategiske Forsknings og udviklingsmidler Direktionens strategiske forsknings- og udviklingsmidler herunder Ph.d. satsning, partnerskaber med kommuner og regioner, Uddannelsesrettet F&U, samt forskningsreserve, udviser en positiv budgetafvigelse på 4,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes at midler til Uddannelsesrettet F&U og Forskningsreserven ikke er kommet i spil eller blevet registreret i 1. halvår Kompetenceudvikling og undervisningsmidler (KomU) Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler udviser et underskud på 0,8 mio. kr., hvilket er 4,3 mio. kr. dårligere end budgetteret. Undervisningsmidler (CFU) Resultatet for CFU er 2,3 mio. kr. dårligere end budgettet. Resultatet er primært en konsekvens af periodeforskydning af indtægter i budgettet, hvilket forventes indhentet i 2. halvår Kompetenceudvikling (EVU) Samlet viser Kompetenceudvikling et overskud på 1,6 mio. kr. hvilket er 1,9 mio. kr. mindre end budgetteret Ledelsesakademiet har et resultat som er 0,2 mio. kr. dårligere end budgettet. Videreuddannelsens resultat er 1,8 mio. kr. dårligere end budgettet. Det skyldes, at der har været en faldende aktivitet på pædagogisk diplom uddannelse og færre rotationsprojekter i kommunerne. 2.7 Ledelse, administration og bygningsdrift. Hovedområdet Ledelse, Administrationen og bygningsdrift har en positiv budgetafvigelse pr. 30. juni 2015 på 3,9 mio. kr. De væsentligste afvigelser er: Økonomi og Personale Økonomi og Personale udviser et underskud på 8,5 mio. kr., hvilket er 2,1 mio.kr. dårligere end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært en negativ afvigelse på finansielle indtægter på 2,5 mio. kr. Denne afvigelse opstår som følge af en negativ urealiseret kursregulering på 3,1 mio. kr. i 2. kvartal

28 Fælles studieadministration Fælles studieadministration udviser et underskud på 10,5 mio. kr., hvilket er 0,7 mio.kr. bedre end budgetteret. Afvigelses skyldes primært en positiv afvigelse på personaleomkostninger og driftsomkostninger. De primære årsager til afvigelserne er, at der er modtaget flere lønrefusioner end budgetteret samt besparelse på IT, som dog kan skyldes periodeforskydning. Fælles administration Fælles administration udviser et resultat på 60,8 mio. kr., hvilket er 0,6 mio.kr. bedre end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært en positiv afvigelse i taxameterindtægterne på 1,0 mio. kr. Konsekvenserne af reduktion i taxameterindtægter som følge af Indkøbsfase 9 samt Dispositionsbegrænsning, som ikke er budgetteret, er indarbejdet under Fælles administration. Total set betyder det en reduktion i indtægterne på 0,4 mio. kr. Bygningsdrift Den samlede bygningsdrift udviser et underskud på 13,0 mio. kr., hvilket er 2,6 mio. kr. bedre end budgetteret. Den positive afvigelse skyldes primært besparelser på driftsomkostningerne samt en besparelse. Fælles Puljer Fælles puljer udviser et underskud på 3,6 mio. kr., hvilket er 2,2 mio. bedre end budgetteret. Fra Fælles Puljer disponeres interne midler til MOVE og Direktionspuljen. Forbruget fra MOVE-puljen er 1,1 mio.kr. mindre end budgetteret og forbruget fra Direktionspuljen er ligeledes 1,1 mio.kr. mindre end budgetteret i 1. halvår Der henstår i direktionspuljen pr. 30. juni ,8 mio. kr., som ikke er disponeret. IT IT udviser et underskud på 11,5 mio. kr., hvilket er 1,0 mio. kr. dårligere end budgetteret. Der er afskrivninger på 0,4 mio. kr. ud over det budgetterede. Afskrivningerne vedrører primært Campus Vejle. Der er en overskridelse på personaleomkostninger, hvilket skyldes to personer, som er overført til IT fra CFU pr. januar I forbindelse med regnskabet for 3. kvartal 2015 vil IT blive kompenseret for overflytningen. HR og Kommunikation HR og Kommunikation udviser et underskud på 6,4 mio. kr., hvilket er 0,6 mio. bedre end budgetteret. Den positive afvigelse skyldes til dels et tilskud til opkvalificeringsudgifter, men den primære årsag til den positive afvigelse er en besparelse på driftsomkostningerne på 0,8 mio. kr. 6