Dagsorden LSU-LAU (fællesadministrationen)

Transkript

1 s Dagsorden LSU-LAU (fællesadministrationen) Mødedato: 27. september 2016 Starttidspunkt: Kl. 9:30 Sluttidspunkt: Kl. 11:30 Dokumentnavn: Dagsorden LSU-LAU Sted: Vestre Engvej 51 C (mødelokale 3.210) Deltagere: Prorektor Steffen Svendsen HR- og Kommunikationschef Carsten Vikkelsøe Teknisk chef Christian Jansson Studiechef Ambrosia Fladager Hansen IT Supportmedarbejder Leila Damkjær Pedersen (TR HK) (næstformand) IT Supportmedarbejder Lone Petersen (AR for fællesadm. (- bygningsområdet) i Vejle og Odense) Teknisk servicemedarbejder Jens Peder Wojcik (AR for bygningsområdet i UCL) Teknisk servicemedarbejder Jørgen Markussen (TR 3F) Studieadministrativ medarbejder Dorte Brygger (TR HK) IT Supportmedarbejder Frank Staal Voigt (TR Prosa) Afbud: Studieadministrativ medarbejder Kathrine Bøtker Krogh (AR Studieadministrationen) Tilstede v. pkt. 2-4 Sekretariatsbetjening: Økonomichef Lars V. Lund HR Juridisk-konsulent Lene Synnøve Andersen (ref.) DAGSORDENSPUNKTER Indhold 1. Godkendelse af dagsorden Regnskab pr. 31. august 2016 v. Lars V. Lund v. Lars V. Lund Status på kompetenceudviklingsforløb (Økonomi og Personale) v. Lars V. Lund Evaluering af lønforhandlinger Status på akademiuddannelsesforløb Status Niels Bohrs Allé Status vedr. effektiviseringer og besparelser i administrationen Move Kompetenceprofiler i stabene Nyt fra HSU (skriftlig orientering) Nyt fra HAU (skriftlig orientering) Korte Punkter Eventuelt... 6

2 1. Godkendelse af dagsorden 2. Regnskab pr. 31. august 2016 v. Lars V. Lund Til drøftelse og orientering. Bilag 2.1: Regnskab pr. 31. august v. Lars V. Lund udarbejdelsen for 2017 er igangsat udarbejdes efter budgetprincipper for budget 2017 til 2020, der er godkendt i den strategiske ledelse (bilag 3.1). principperne for udarbejdelse af budget 2017 til 2020 er en videreførelse af budgetprincipperne for budget 2016 til udarbejdelse foretages i henhold til vedlagte tidplan (bilag 3.2). Forslag til Finanslov blev offentliggjort den 30. august De væsentligste konsekvenser for UCL er beskrevet i bilag 3.3. De væsentligste konsekvenser i Forslag til Finanslov for 2017 gennemgås. Indstilling Til orientering. Bilag 3.1 principper Bilag 3.2 Tidsplan for budgetudarbejdelsen Bilag 3.3 Notat om forslag til Finanslov Status på kompetenceudviklingsforløb (Økonomi og Personale) v. Lars V. Lund Mundtlig orientering. Side 2 af 7

3 5. Evaluering af lønforhandlinger UCL s nye lønpolitik satte rammerne for forhandlinger om ny løn for Lønpolitikken suppleret med retningslinjer for lønforhandlinger blev vedtaget af Hovedsamarbejdsudvalget i december Lønpolitik, Retningslinjer for lønforhandlinger En af de nye ting er, at der blev fastlagt nogle fælles overordnede kriterier for lønforhandlingerne: have højkvalitet og stærk faglighed i løsningen af opgaver. være omstillingsparat og proaktiv. levere helhedsorienterede løsninger. medvirke til et godt kollegaskab. En anden nyskabelse var, at den samlede lønpulje der var til forhandling, blev fordelt på UCL s 6 hovedområder. Det var op til den enkelte vicedirektør at beslutte om midler og forhandlingsret skulle delegeres til stabs- og uddannelsescheferne. Processen omkring lønforhandlingerne evalueres. 6. Status på akademiuddannelsesforløb 13 administrative medarbejdere i UCL har i starten af juni 2016 afsluttet eksamen i akademimodulet Sagsbehandling. Modulet gentages i efteråret Herudover igangsættes akademimodulet Kommunikation. Begge moduler indgår i den statsanerkendte akademiuddannelse, men er lukkede hold målrettet teknisk-administrativt personale i UCL. De lukkede moduler indebærer, at der i undervisningen trækkes tråde til hverdagen i UCL i både indlæg og opgaver. Og det er en stor fordel, fremhæver deltagere i forårets modul. Efterårets moduler: Kommunikation Stiller skarpt på kommunikation, digitalisering, opbygning af relationer og tværgående samarbejde med fokus på etablering af nyt fællesskab med nye traditioner. Sagsbehandling Sætter særligt fokus på de lovgivningsmæssige rammer for det administrative arbejde i forhold til bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven samt uskrevne forvaltningsretlige principper. De lukkede moduler er udvalgt med henblik på, at de understøtter UCL s strategi og giver deltagerne kvalifikationer, som UCL har brug for. Til orientering 7. Status Niels Bohrs Allé Mundtlig orientering ved Carsten Vikkelsøe og Christian Jansson. Side 3 af 7

4 Til orientering 8. Status vedr. effektiviseringer og besparelser i administrationen Som opfølgning på sidste møde, hvor effektiviseringer og besparelser i administrationen blev drøftet, kan det oplyses, at de to medarbejdere, der var påkrævet at reducere, er effektueret. Én medarbejder i IT-afdelingen er afskediget, og én medarbejder i Studieadministrationen har efter eget ønske valgt at forlade UCL med henblik på pensionering. Til orientering 9. Move Kompetenceprofiler i stabene Mundtlig orientering ved Ambrosia Fladager Hansen. Til orientering 10. Nyt fra HSU (skriftlig orientering) 1. Optag 2016 Hovedtal fra optag 2016 samt en aktuel status for efteroptaget pr. 5. september 2016 findes bilagt (se bilag og ). Optaget pr. 31. juli 2016, som indebærer en ganske betydelig stigning på 8 % i forhold til 2015, er kort blevet drøftet på mødet i Strategisk Ledelse 23. august 2016, hvor der blev udtrykt tilfredshed med resultatet. Det er læreruddannelsen, i særdeleshed læreruddannelsen i Jelling, der står for den største stigning i optaget. En del af fremgangen kan tilskrives udbuddet af den særlige traineelæreruddannelse samt oprettelsen af en netbaseret variant af læreruddannelsen. Efteroptaget pr. 5. september for læreruddannelsen i Jelling på i alt 113 studerende fordeler sig således; Læreruddannelsen (alm.): 70 optagne. Læreruddannelsen (trainee): 33 optagne (heraf er pt. 15 ansat i trainee-stilling, men matchning pågår fortsat), Læreruddannelsen (netbaseret): 10 optagne. Frem mod behandlingen på bestyrelsesseminaret oktober 2016 vil optagstallene blive yderligere analyseret. Bilag Optag 2016 Bilag Optag Justering af retningslinjer for tjenesterejser Retningeslinjer for tjenesterejser er justeret både redaktionelt og materielt. Kilometergrænsen for kørsel til høj takst er ændret til 3000 kilometer. Herudover er det ikke længere muligt at søge om kørselsbemyndigelse til kørsel til høj takst på baggrund af kørsel af en særlig art eller til et konkret formål. Side 4 af 7

5 Bilag Retningslinjer for tjenesterejser 3. Retningslinjer for markering i forbindelse med medarbejders fratrædelse (ved overgang til pension) Med henblik på at skabe ensartede retningslinjer for fejring af medarbejdere, der fratræder til pension, vedtog Strategisk Ledelse den 22, juni 2016 retningslinjer herfor (se bilag ) Indstilling Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag Fejring ved overgang til pension 4. Opsamling på lokale kvalitetsdrøftelser HSU har på juni-mødet drøftet nedenstående to generelle aspekter til LSU erne, som er ansvarlige for beslutning og initiering af evt. indsatser: 1. Hvordan fremmes medarbejdernes kendskab og ejerskab til UCL s kvalitetsmålingssystemer? Udarbejdelse af kommunikationsplan Styrke synligheden af UCL s kvalitetssystemer gennem. Styrke medarbejdernes oplevelse af involvering 2. Hvordan styrkes medarbejdernes oplevelse af kvalitet ved udførelsen af deres arbejdsopgaver, bl.a. mht. uklar sammenhæng mellem UCL-kvalitetssystemerne og den oplevede virkelighed i afdelingerne og uklare snitflader set ift. samarbejde med andre afdelinger? Der blev nævnt forskellige forslag: Årlig kvalitetskonference Vigtig at opsamle lokale initiativer Blive bedre at relatere til undervisernes virkelighed 11. Nyt fra HAU (skriftlig orientering) Temadrøftelse HAU har afholdt en åben temadrøftelse om hvilke arbejdsmiljømæssige fordele og udfordringer selvledelse og det grænseløse arbejdsliv medfører. Herunder er de vigtigste pointer fra drøftelsen: De positive effekter af selvledelse er bl.a. motivation og commitment, mens risikoen for stress er den negative effekt. Selvledelse og involvering kan let forveksles. For at få den positive effekt af selvledelse, er det vigtigt at have tydelige rammer for hvornår og hvordan man er selvledende. Selvledelse foretrækkes fremfor hierarkisk ledelse, men hvis en medarbejder eller leder viser tegn på de negative effekter af selvledelse, så bør leder, kolleger eller arbejdsmiljørepræsentant gribe ind. Relationen mellem personerne er central i forhold til hvordan og hvornår man kan gribe ind. Hvis man kan lære genkende sine personlige tegn på stress, så kan man selv gribe ind overfor stress (Den negative side af selvledelse). Fra HAU-mødet den 7. september 2016 Der gennemføres en kampagne i hele UCL, med det formål at forebygge ryg og nakkesmerter især ved stillesiddende arbejde. Kampagnen gennemføres, når flytningen til Niels Bohrs Allé er tilendebragt. Side 5 af 7

6 Der gennemføres i forbindelse med indflytningen på NBA en kampagne med overskriften Dit smil gør en forskel. Der følges op på de centrale handleplaner vedrørende trivselsmålingen 2015 og APV'en 2014 på et møde i Strategisk Ledelse i september. Der er udarbejdet handleplaner vedrørende fraværsstatistikken 2016 for de fleste enheder, der havde et korttidsfravær over UCL's gennemsnit. Til orientering. 12. Korte Punkter 1. Evaluering af MUS Flg. enheder har afholdt Mus i 2015 via Surveyxact: Administrationsbacheloruddannelsen Biblioteket Bioanalytikeruddannelsen Center for undervisningsmidler Ergoterapeutuddannelsen Forskning og Innovation Fysioterapeutuddannelsen HR og Kommunikation IT-afdelingen Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler, administrationen Ledelsesakademiet Ledelsessekretariatet Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling Radiografuddannelsen Studieadministrationen Sygeplejerskeuddannelsen, Odense Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg Sygeplejerskeuddannelsen. Vejle Teknik og Bygninger Tværgående uddannelsesudvikling Videreuddannelsen Generelt udtrykker både ledere og medarbejdere tilfredshed med Mus-konceptet i den nuværende form, dog ønskes et mere langsigtet perspektiv på kompetenceudvikling og et stærkere fokus på kerneopgaven. Der er ikke gennemført en ny tilfredshedsundersøgelse vedrørende Mus-konceptet, da det ikke har ændret sig siden sidste tilfredshedsmåling i HSU har nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere værdien af en overordnet kompetencestrategi. Arbejdsgruppens resultat forventes klar til drøftelse på HSU-mødet i september Mus-konceptet tilpasses en eventuelt ny kompetencestrategi, og efterfølgende evalueres Mus-konceptet i foråret Til orientering 2. Indberetninger i Easy Der er ingen nye anmeldte arbejdsskader 13. Eventuelt Side 6 af 7

7 Næste møde er den 8. december, kl , Vestre Engvej, Vejle 2017 Nyt fra HSU Nyt fra HAU Opfølgning på trivselsmålingen Job på særlige vilkår Indberetninger i Easy (medarbejders arbejdsskader) Mødekalender 2017 Side 7 af 7

8 Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: Direktion(1105) Kr. 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: Sekretariat(1110) Kr. Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Side 1 af 6

9 Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: Økonomi og Personale(1120) Kr. 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: Fælles Studieadministration(1130) Kr. 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Side 2 af 6

10 Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: Elever(1155) Kr. Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: Sum bygninger(1299) Kr. 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Side 3 af 6

11 Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: Integrerede Kantiner i alt(1320) Kr. 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: IT(1511) Kr. 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Side 4 af 6

12 Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: HR og Kommunikation(1551) Kr. 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: Fælles puljer(1350) Kr. 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Side 5 af 6

13 Perioderegnskab 2016 ( ) Ansvar: Fælles administration(1150) Kr. 2. Trimester 2016 År til dato ( ) Taxameterindtægter Øvrige indtægter Omsætning i alt Intern salg timer Intern køb timer Personaleomkostninger Driftsomkostninger Andel Fællesomk. VD område Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før renter Renteindtægter Renteudgifter Periodens resultat LSU specifikation kr. Direkte Lønomkostninger Sum lønrefusioner Kursus personale uden moms Kursus personale med moms Side 6 af 6

14 Notat Afdeling/enhed Økonomi og Personale, Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato 18-maj-2016 Udarbejdet af LVLU Journalnummer Dokumentnavn principper Dokumentnummer 1. Præambel UCL s budget udarbejdes for en 4 årig periode. Der udarbejdes et selvstændigt budget for hvert af de 4 år. principper udarbejdes af UCL s direktion og godkendes af UCL s bestyrelse. Grundlæggende budgetprincipper: Samtlige UCL s indtægter tilfalder bestyrelsen og forvaltes af direktionen. Det er direktionen, som beslutter tildeling af midler til hvert hovedområde. Herunder tildeling af midler til Tværgående Uddannelsesudvikling og Fælles ledelse, administration og bygningsdrift. Grunduddannelserne og KomU tildeles en andel af de aktivitetsafhængige ressourcer, som områderne tilvejebringer. Hertil kommer en andel af midler fra bevillingen til Udvikling og evidensbasering af uddannelserne. Forskning & Udvikling tildeles en andel af midlerne til Udvikling og evidensbasering af uddannelserne. Hertil kommer den eksternt finansierede projektvirksomhed, som området varetager. Tildelingen af ressourcer til Grunduddannelserne og KomU følger princippet fra budget Der udarbejdes budgetter for hvert af de 6 hovedområder i UCL. lægningen i de enkelte hovedområder udarbejdes med vidtgående decentralisering og lokale dispositionsmuligheder. Såfremt et hovedområde kan skabe besparelser som følge af omlægninger og effektivisering, eller skabe større indtægter end budgetteret, kan hovedområdet disponere over de ekstra ressourcer. Hvis indtægter bliver mindre end budgetteret, er det hovedområdets ansvar at tilpasset omkostningerne til indkomst niveauet. Bestyrelsen og direktionen kan fastsætte strategiske indsatsområder, som de 6 hovedområder skal opfylde. side 1/6

15 2. principper principperne er i al væsentlighed en videreførelse af budgetforudsætningerne fra budget 2016 og er den overordnede ramme for allokering af UCLs indtægter til institutionens hovedområder. principperne skal sikre en gennemsigtig og strategisk forankret anvendelse af institutionens ressourcer. UCL s indtægter tilvejebringes via aktivitetsbestemte taxameterindtægter, særlige tilskud, deltagerbetaling, andet salg og via eksterne projektindtægter. Alle indtægter tilfalder i princippet UCLs bestyrelse og forvaltes af direktionen, som fastsætter rammer for allokering af midlerne til hovedområder jf. organisationsmodellen. modellen indebærer derfor i overensstemmelse med UCLs organisation budgetlægning i hovedområder med vidtgående decentralisering og lokale dispositionsmuligheder. Hovedområder: Området for Sundhedsuddannelserne Området for Pædagogisk Samfundsfaglige uddannelser Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Forskning & Udvikling Tværgående Uddannelsesudvikling Ledelse, administration og bygningsdrift De seks hovedområder i UCL har forskellige opgaveprofiler I konsekvens heraf er der forskellige betingelser knyttet til hvert hovedområde. 3. Ressourcefordeling Det er direktionen, som beslutter niveauet for tildeling af midler til hvert hovedområde. Grunduddannelserne samt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler tildeles en andel af de aktivitetsafhængige ressourcer til drift af områdernes aktiviteter samt en andel af de øremærkede midler til styrket udvikling og evidensbasering af uddannelserne. Tildeling af ressourcer til Grunduddannelserne og Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler følger princippet fra 2016, I forhold til budget 2016 er der således udelukkende korrigeret for ændringer i størrelsesforholdet mellem de tre områder. F&U tildeles en andel af de øremærkede midler til styrket udvikling og evidensbasering af uddannelserne samt forvalter områdets eksternt finansierede projektmidler. side 2/6

16 Ledelse, administration og bygningsdrift tildeles en fast ramme for hvert år i budgetperioden. Tværgående uddannelsesudvikling tildeles en fast ramme for hvert år i budgetperioden. 4. Dispositionsret Hovedområderne for Grunduddannelser, Kompetanceudvikling og Undervisningsmidler og Tværgående Uddannelsesudvikling er organiseret med en vicedirektør. F&U med en chef og Fælles ledelse, administration og bygningsdrift med stabschefer under direktionen. Vicedirektører/ F & U chef har budgetansvar for eget område og kan inden for nærmere fastlagte rammer disponere over de allokerede ressourcer. Direktionen og strategisk ledelse vil kunne udmønte væsentlige strategiske beslutninger i budgettet ved at fastsætte betingelser for budgettering i hovedområderne. Hvis der inden for et hovedområde kan gennemføres omlægninger, effektiviseringer eller skabes eksterne indtægter, ud over de budgetterede, kan de ekstra ressourcer anvendes inden for hovedområdet. Kan der derimod ikke skabes ressourcer nok i forhold til det budgetterede, har hovedområdet selv ansvaret for gennem økonomisering at tilvejebringe den nødvendige finansiering. 5. Hovedområdernes ressourcer og ressourceanvendelse. Grunduddannelser Ressourcegrundlaget er primært aktivitetsbestemt via STÅ produktionen, salg af ydelser, eventuelle deltagerbetalinger og eksterne projekter. Hertil kommer strategiske tildelte midler til eksempelvis anvendt forskning og eventuelt internt salg af arbejdstimer. Grunduddannelserne er organiseret i uddannelsesafdelinger, ledet af uddannelseschefer. Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Ressourcegrundlaget er primært aktivitetsbestemt via STÅ produktion, tilskud til funktionen som Center for Undervisningsmidler, deltagerbetaling, salg af ydelser og eksterne projekter. Hertil kommer strategisk tildelte midler til eksempelvis anvendt forskning og internt salg af arbejdstimer. Området er organiseret i Videreuddannelsen, Center for undervisningsmidler, Ledelsesakademiet samt Administrationen. Forskning og udvikling Ressourcegrundlaget er primært en andel af de øremærkede midler fra tilskud til udvikling og evidensbasering af uddannelserne samt eksternt finansierede projektmidler. Om- side 3/6

17 rådet er organiseret i to centre, Center for Anvendt Skoleforskning og Center for Anvendt Velfærdsforskning. Tværgående uddannelsesudvikling Ressourcegrundlaget er en ramme fastsat af direktionen efter drøftelse i strategisk ledelse. Området indeholder udviklingsområder, kvalitetsenhed samt bibliotekerne i UCL. Ledelse, administration og bygningsdrift. Ressourcegrundlaget er en ramme fastsat af direktionen. Dispositionsretten uddelegeres efter drøftelser mellem direktionen og stabe til stabscheferne. Området er opdelt i syv stabe ledet af hver sin chef. 6. Strategiske fordelinger De ressourcer som ikke tilgår Grunduddannelser, F&U og Kom U disponeres efter beslutning fra direktionen. Midlerne anvendes til fællesfaciliteter og til strategiske indsatser. Ledelse, administration og bygningsdrift Tværgående uddannelsesudvikling Forskningsreserven Strategiske indsatsområder Ledelse, administration og bygningsdrift varetager fællesfunktioner som direktion, Sekretariat, Økonomi og Personale, HR og Kommunikation, Bygningsdrift, Studieadministration og IT. Tværgående uddannelsesudvikling varetager tværgående uddannelsesudvikling og biblioteksfunktion. Forskningsreserven er en andel af de øremærkede midler fra tilskud til udvikling og evidensbasering af uddannelserne. Strategiske indsatsområder er direktionens besluttede indsatsområder og kan i denne budgetperiode opdeles i følgende indsatsområder. MOVE Direktions- og Omstillingspulje Tilskud til international forretningsudvikling Tilskud til partnerskaber Bilag 1 side 4/6

18 principper Generelle beløbsrammer, satser og indsatsområder. For at sikre en smidig budgetproces er der, forud for den praktiske budgetteringsproces, centralt fastsat beløbsrammer, satser og strategiske indsatsområder. Beslutningspunkt, fastsættelse af beløbsrammer og satser: Alle angivne satser og beløbsrammer er i 2017 niveau: 1. Ledelse, administration og bygningsdrift xxx,x mio. kr. Bygningstaxameter og institutionstilskud disponeres til hovedområdet. Fastsættelsen af rammen er afhængig af udviklingen i bevillinger, tilskudssatser, opgaveglidning og strategiske dispositioner. heraf allokeres x,x mio.kr. til MOVE heraf allokeres x,x mio. kr. til Direktions og Omstillingspulje heraf allokeres x,x mio. kr. til partnerskaber heraf allokeres x.x mio. kr. til international forretningsudvikling 2. Tværgående uddannelsesudvikling xx,x mio.kr. hvoraf x,xmio. kr. er fra Likvidationsprovenu fra Kunst og Håndværkerskolen i Kerteminde. Herudover korrigeres for opgaveflytning af f.eks. ledelsessupport til niveau 2, central studievejledning, som overføres til andre dele af UCL 3. Tilskud til forskning og evidensbaseret uddannelse(fl 2016 = 29,7 mio.kr.): Der indregnes uforbrugte midler fra tidligere år på ca. x,x mio.kr. så den samlede ramme bliver xx,xmio.kr. for I budget indregnes en ramme på 29,7 mio.kr. (eller som i FL 2017): F&U xx,x mio.kr. Ph.d. satsning x,x mio.kr. Allerede indgåede aftaler fastholdes. Resterende ramme tildeles hovedområderne efter Teori-STÅ andelen. Partnerskaber x,x mio. kr. Uddannelsesrettet Forskning og Udvikling x,x mio. kr. Rammen tildeles hoveområderne Grunduddannelser, Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler samt Tværgående Uddannelsesudvikling efter indikatorerne STÅ og Årsværk. Forskningsreserve x,x mio. kr. 4. Pulje til Ny løn. side 5/6

19 I budget 2017 udmønter l vicedirektørerne, F&U-chefen og stabscheferne selv budget til ny løn. Ændringen skal afklares med HSU 5. Lønfremskrivningssats x % 6. Overskudskrav sats x % (bestyrelsesbeslutning) Orienteringspunkter: Internt køb/salg af ressourcer Køb/salg < 25 % af et årsværk afregnes med 375 kr. pr. time Køb/salg > 25 % af et årsværk, der indgås kombinationsaftale som afregnes til kostpris Køb/salg =100 %, af et årsværk, der sker en overflytning af medarbejderen til køber vejledning Der udarbejdes en detaljeret budgetvejledning, som beskriver de praktiske detaljer omkring arbejdet med udarbejdelsen af budget Vejledningen angiver ligeledes fordelinger af centrale puljer og beløbsrammer, som skal være besluttet medio august måned. Strategiske indsatsområder Øget aktivitetsniveau inden for forskning igennem øremærkning af en andel af grunduddannelserne og området for Kompetenceudviklingens driftsmidler. Reduktion i ressourceforbruget til pædagogisk-administrative timer i grunduddannelserne. I budget 2017 udgør kravet arbejdstimer svarende til x,x mio.kr. på Sundhedsuddannelserne og arbejdstimer svarende til x,x mio. kr. på de Pædagogisk-Samfundsfaglige uddannelser. Igennem øget fokus på effektivisering at kunne imødegå de fremtidige reduktioner i taxameterindtægterne. side 6/6

20 Notat Afdeling/enhed Økonomi og Personale, Vejle Oprettelsesdato 05-aug-2016 Udarbejdet af JeMo Journalnummer Dokumentnavn Bilag 4.2 Tidsplan for budgetudarbejdelse Dokumentnummer Tidsfrister i forbindelse med 2017 August august seminar for budget ansvarlige august Udarbejde STÅ prognose 29. august 2. sep. møder med controller omkring STÅ prognose September sept. Lønbudget påbegyndes 26. september Endelig budgetrammer udmeldes Oktober oktober for løn, driftsomkostninger, interne timer mv. udarbejdes oktober møder med controller omkring løn, drift mv 26. oktober bemærkninger indsendes oktober Evt. opfølgningsmøder med controller November november 1. udkast til budget november 2. udkast/endeligt budget December december Endeligt budget sendes til bestyrelsen side 1/1

21 Notat Afdeling/enhed Økonomi og Personale, Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato 8 september 2016 Udarbejdet af LVLU Journalnummer Dokumentnavn Bilag 4.3 Notat om forslag til Finanslov for 2017 Dokumentnummer Forslag til Finanslov for 2017 Forslag til Finanslov for 2017 blev offentliggjort den 31. august I forhold til finanslov 2016 er der 4 væsentlige ændringer i Forslag til Finanslov for Det generelle statslige omprioriteringsbidrag videreføres til 2020, således at bevillingerne er reduceret med 2 % i 2020 i forhold til 2019 Tilskud til praksisnær forsknings- og udviklingsaktiviteter er videreført til 2019 Tilskuddet til undervisningsmiddelfunktionsområdet (CFU) reduceres på grund af omlægning af dækningsområdet fra juli Tilskud til Kvalitetssikring af de sundhedsfaglige diplomuddannelser bortfalder fra Internationaliseringstilskuddene reduceres med 25 % som følge af politiske prioriteringer. Statslige omprioriteringsbidrag. Uddannelsesområdet bliv i Finansloven for 2016 underlagt statens generelle omprioriteringsbidrag som udgør en reduktion i taksterne med 2 % årligt. Dette bidrag er nu videreført til også at gælde i Det betyder, at alle UCL indtægter, med undtagelse af tilskud til praksisnær forskning og udvikling, årligt reduceres med 2 % i Forslag til Finanslov 2017, hvilket medfører at UCL s tilskud reduceres med 2 % i 2017, 4 % i 2018, 6 % i 2019 og 8 % i 2020 i forhold til 2016 prisniveau. UCL s tilskud eksklusiv tilskud til forskning og udviklingsaktiviteter udgør ca. 400 mio. kr. i 2016, hvilket betyder at tilskuddet vil være faldet med ca. 40 mio. kr. i perioden 2016 til 2020 ved et uændret aktivitetsniveau. Heraf vedrører 8 mio. kr. budget Tilskud til praksisnær forskning- og udviklingsaktiviteter. Tilskud til Praksisnær forsknings- og udviklingsaktiviteter udgør 30,0 mio. kr. pr. år for perioden 2017 til Bevillingen er i Forslag til Finanslov 2017 udvidet til også at gælde for side 1/2

22 CFU tilskud reduceres. Omlægning af dækningsområder for CFU, som blev vedtaget i februar 2016 og udmøntet pr. 1. juli 2016, påvirker UCL med en reduktion i CFU-tilskuddet på ca. 4,3 mio.kr. i 2017 i forhold til Det særlige tilskud til bygningstilskud er ikke berørt af omlægningen af dækningsområder og udgør i ,8 mio. kr. Kvalitetssikring af sundhedsfaglige diplomuddannelser bortfalder Tilskud til Kvalitetssikring af de sundhedsfaglige diplomuddannelser bortfalder fra I 2016 er tilskuddet på 0,8 mio.kr. og bliver i UCL henført til området for Videreuddannelse. Internationaliseringstilskud reduceret. Tilskud til internationale udvekslingsstuderende reduceres med 25 % fra 2016 til 2017 Reduktionen betyder at tilskuddet falder fra kr i 2016 til i 2017 pr. udvekslingsstuderende. Samlet vil det betyde en reduktion på ca. 0,1 mio.kr. hvis antallet af udvekslingsstuderende fastholdes. Andre forhold. Ovenstående reguleringer er før pris og lønreguleringer. Der for alle tilskud med undtagelse af bygningstaxameter udgør 1,1 % i For bygningstaxameter udgør pris og lønreguleringen 2,4 %. Sammenfatning Hvis Forslag til Finanslov for 2017 vedtages vil konsekvenserne for UCL være, at de samlede tilskud vil falde med 16 mio. kr. i 2017, 24 mio. kr. i 2018, 32 mio. kr. i 2019 og ca. 40 mio. kr. i 2020 i forhold til 2015 niveauet. Her ud over reduceres CFU tilskuddet med 4,3 mio. kr. fra 2017 side 2/2

23 UNIVERSITY COLLEGE LILLEÆLT Lønpolitik HSU 14. december 2015 HR og Kommunikation University College Lillebælt s værdier: Vi samarbejder Vi bygger på viden Vi er nysgerrige

24 Lønpolitik 1. Lønpolitik for University College Lillebælt Lønpolitikken er en del af den overordnede personale- og ledelsespolitik og bygger på University College Lillebælts(benævnes som UCL herefter)værdier: Vi bygger på viden Vi er nysgerrige Vi samarbejder Lønpolitikken gælder for alle personalegrupper undtagen chefer (niv. 1-3) 2. Formål Formålet med lønpolitikken er at understøtte UCLs strategier og personale- og ledelsespolitik samtden enkelte medarbejders indsats, kompetencer, resultater og løn. Herudover er målet at skabe klarhed over, hvilke overordnede kriterier, der honoreres i UCL. Det betyder, at: løndannelsen skal være gennemskuelig for derved at virke motiverende for den enkelte medarbejder individuelle tillæg eller ydelser gives efter tilstræbt objektive kriterier der skal være fuld åbenhed for alle ansatte om lønpolitikkens principper Lønpolitikken skal danne grundlag for en gennemskuelig og ensartet proces i forbindelse med løndannelsen. Det betyder, at: lønforskelle skal afspejle væsentlige forskelle i medarbejdernes kompetence, ansvar og indsats sammenlignelige kvalifikationer og arbejdsydelser udløser sammenlignelige løntillæg inden for sammenlignelige medarbejdergrupper og arbejdsopgaver 3. Kriterier UCL ønsker at bruge tillæg som et aktivt og fleksibelt redskab til at rekruttere, honorere og fastholde medarbejderne. Kriterierne for tildelingen af tillæg tager udgangspunkt i de overordnede politikker og strategier, der kan bidrage til at nå UCLs vision og mission. Kriterierne skal fungere som et fundament for forhandlingen om tillæg og skal afspejle sig i de skriftlige begrundelser for tillæggene.

25 Lønpolitik Tildeling af tillæg kan ske ud fra et eller flere af nedenstående kriterier: have højkvalitet og stærk faglighed i løsningen af opgaver være omstillingsparat og proaktiv levere helhedsorienterede løsninger medvirke til et godt kollegaskab 3.1 Høj kvalitet og stærk faglighed Høj kvalitet og stærk faglighedbetyder, at medarbejderen anvender og udvikler sin faglighed, så der leveres resultater af høj kvalitet på strategisk vigtige indsatsområder med sikring af balance mellem resultat og den tid, der bruges på en opgave.ucl ønsker at honorere medarbejdere, der anvender både formelt erhvervede kvalifikationer og andre kompetencer af relevans for UCLs kerneområder. 3.2 Omstillingsparat og proaktiv At være omstillingsparat og proaktiv betyder, at medarbejderen er fleksibel og udviser positiv adfærd, er selvstændig og handlekraftig over for nye opgaver som understøtterucls strategier. 3.3 Helhedsorienterede løsninger Helhedsorienterede løsninger betyder, at medarbejderen både udviser ansvarlighed inden for egne arbejdsområder og udviser forpligtigelse i forhold til UCLs målsamt fælles værdier. Medarbejderen kan prioritere sine opgaverog tager ansvar i forbindelse med initiativer, der medvirker til at fremme kvaliteten og den faglige udvikling. 3.4 Godt kollegaskab Godt kollegaskab betyder, at medarbejderen udviser åbenhed og imødekommenhed over for sine kolleger og vilje til at dele viden, indsigt og erfaring. Medarbejderen hjælper kolleger, som har brug for det, og går forrest med en positiv og motiverende indstilling for at bidrage til et godt arbejdsmiljø med interesse, respekt og anerkendelse. 4. Understøttelse af lønpolitikken Lønpolitikken understøttes af retningslinjerfor lønforhandlinger. 5. Ikrafttrædelse Lønpolitikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Såvel medarbejderside som ledelse har været inddraget i processen og politikken er vedtaget i HSU 14. december 2015.

26 Lønpolitik Lønpolitikkentræder i kraft 1. januar Lønpolitikken kan opsigesifølge samarbejdsudvalgscirkulæret, hvor parterne kan opsige med 3 måneders varsel. Ved enighed mellem parterne kan lønpolitikken genforhandles uden opsigelsesvarsel.

27 UCL leverer uddannelser og viden med mening, mennesker og muligheder Vi udbyder uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske. Vi faciliterer videre- og efteruddannelse inden for pædagogik, undervisning, socialt arbejde, sundhed og ledelse og stiller desuden læringsressourcer, viden og kompetencer til rådighed for skoler og lærere. Og som vidensinstitution producerer og formidler vi forsknings- og udviklingsviden til gavn for fremtidens velfærd. UCL har adresse i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling. Blangstedgårdsvej Odense SØ Telefon ucl@ucl.dk. ucl.dk

28 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Retningslinjer for lønforhandlinger HR og Kommunikation University College Lillebælt s værdier: Vi samarbejder Vi bygger på viden Vi er nysgerrige

29 Retningslinjerfor lønforhandlinger Indhold 1. Indledning Hvem forhandler og hvornår Ledelsens forhandlings- og aftaleret Medarbejdernes forhandlings- og aftaleret Tidsplan og opgavefordeling Typer af løn Basisløn Kvalifikationstillæg Funktionstillæg Engangstillæg Forhandling generelt Ved ansættelse Under ansættelse Forhandlingsresultatet Ophør og genforhandling af tillæg Pulje Åbenhed og offentliggørelse Åbenhed om løndannelse Om offentliggørelse gælder Tavshedspligt Hjemmelgrundlag Ikrafttræden og evaluering... 8

30 Retningslinjerfor lønforhandlinger 1. Indledning University College Lillebælts lønpolitikfastlægger de overordnede rammer forlønforhandlinger i UCL. University College Lillebælt (benævnes som UCL herefter), er en del af den offentlige sektor, og aflønning og lønforhandlingsker indenfor offentlige regler, stillingsstruktur og overenskomster. Formålet med UCLsretningslinjer er at sikre fælles rammer for lønforhandling, som af ledere og medarbejdere opfattes som ensartede og sammenhængende og som administreres i åbenhed. Retningslinjerne for lønforhandling i UCL gælder dels den årlige lønforhandling for ansatte på nye lønsystemer, dels lønforhandling i forbindelse med rekruttering, fastholdelse og væsentlige stillingsændringer. Som supplement kan indgås forhåndsaftaler om funktionstillæg til sammenlignelige funktioner mellem UCL og de faglige organisationer. 2. Hvem forhandler og hvornår Løn forhandles som udgangspunkt imellem leder og tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede organisation. Der kan forhandles under ansættelsen, samt ved de årlige lønforhandlinger der finder sted i perioden primo marts til 30. juni hvert år. 2.1 Ledelsens forhandlings- og aftaleret Forhandlere for ledelsen: Vicedirektører med mulighed for uddelegering til niveau-3 chefer. Direktionen med mulighed for uddelegering til stabschefer. Forhandlingsretten og retten til at indgå aftaler om løn kan ikke delegeres til et lavere organisatorisk niveau. 2.2 Medarbejdernes forhandlings- og aftaleret De forhandlingsberettigede organisationer har forhandlings- og aftaleretten på medarbejdernes vegne. Forhandlings- og aftalekompetence er delegeret fra organisationerne til de lokalt valgte tillidsrepræsentanter, som kan overgive forhandlingskompetence til f.eks. en fællestillidsrepræsentant. Se oversigter over tillidsrepræsentanter på mit.ucl.dk. Hvis der ikke er valgt en lokal tillidsrepræsentant, skal ledelsen tage kontakt til den forhandlingsberettigede organisation. HR og Kommunikation bistår med denne opgave. En række akademiker-organisationerhar etableret frit organisationsvalg. Det betyder at nogle kandidater og bachelorer således frit kan søge optagelse og dermed mulighed for at side 3

31 Retningslinjerfor lønforhandlinger lade sine interesser, i relation til ansættelsesforholdet, varetages af en anden organisationend den organisation, der har forhandlings- og aftaleretten ifølge overenskomsten. Følgende organisationer er omfattet: DJØF, DM, Bibliotekarforbundet, IDA og Forbundet Kommunikation og Sprog. Medarbejderen skal selv oplyse sit valg til Økonomi og Personale, se mere på mit.ucl.dk / Viden og Værktøjer. Special- og chefkonsulenter (uden ledelsesansvar) og journalister, er ved overenskomst eller organisationsaftale tillagt kompetence til at forhandle løn selv, men kan delegere forhandlingen til eller lade sig bistå af tillidsrepræsentanten eller den faglige organisation. Forhandlingsresultatet (for chef- og specialkonsulenter og journalister) skal efterfølgende indsendes til den forhandlingsberettigede organisation. Hvis organisationen ikke reagerer overfor UCL indenfor 7 dage fra modtagelsen af forhandlingsresultatet, betragtes resultatet som endeligt godkendt. 2.3 Tidsplan og opgavefordeling Den årlige lønforhandlingsproces gennemføres i perioden:primo marts 30. juniefter følgende tidsplan: Primo marts opdateres siderne på mit.ucl.dk om processen, og pulje fordelt i de 6 hovedområder udsendes fra HR og Kommunikation. Primo marts udsendes lønoversigter, evt. statistik til ledere og tillidsrepræsentanter fra Økonomi og Personale. Primo marts orienterer lederne deres medarbejdere om tidsplanen og processen. Medarbejdere kan ansøge om ny løn i perioden 15. marts 15. april. Ansøgningen sendes til leder og tillidsrepræsentant / den forhandlingsberettiget organisation. Såfremt medarbejderen ikke er dækket af en tillidsrepræsentant, vælges ansøgning ingen tillidsrepræsentant og leder eller HR og Kommunikation skaber kontakten til organisationen, såfremt dette ønskes. Leder indstiller medarbejdere til ny løn i perioden 15. marts 15. april, og sender til tillidsrepræsentant / den faglige organisation. Forhandlinger mellem leder og tillidsrepræsentant / den forhandlingsberettigede organisation aftales og afsluttes inden 1. juli. Lederen og TR udfylder i fællesskab forhandlingsskema (Bistand til udfyldelse kan fås i Økonomi og Personale). Lederen orienterer om forhandlingsresultatet til medarbejderne, således at de medarbejdere, som har søgt og fået lønstigning, er orienteret inden offentliggørelse for alle. Lederen orienterer om forhandlingsresultatet til medarbejdere, der er bragt i forslag, men ikke tildelt lønstigning. Disse har krav på at blive mundtligt orienteretom baggrunden herfor inden offentliggørelse for alle. Forhandlingsresultaterne udmøntes via løn af Økonomi og Personale løbende efterhånden som de modtages. Tidsplan og opgavefordeling godkendes af HSU hvert år i december. side 4

32 Retningslinjerfor lønforhandlinger 3. Typer af løn Lønnen er for langt de fleste medarbejderes sammensat på følgende måde: Basisløn Evt. kvalifikationstillæg Evt. funktionstillæg Evt. centralt aftalte tillæg (eks. adjunkt-, lektor-, docenttillæg). Engangstillæg (kun ved ekstraordinær eller særlig indsats) Tillæg er pensionsgivende, dog ikke engangstillæg. Basisløn og tillæg er - medmindre andet i særlige tilfælde aftales - afhængig af beskæftigelsesgrad og reguleres med de generelle lønstigninger. 3.1 Basisløn Basislønnen fremkommer på baggrund af: af den overenskomst/organisationsaftale som medarbejderen er ansat efter stillingsindhold og ansvar Ved væsentlige stillingsændringer kan der aftalesomklassificering, såfremt der er hjemmel hertil i den pågældendes overenskomst / organisationsaftale. 3.2 Kvalifikationstillæg Hvis en medarbejder har tilegnet sig særlige kvalifikationer og kompetencer indenfor UCLs arbejdsområder og anvender disse til at løse opgaver på et højt niveau, kan den pågældende medarbejder komme i betragtning til et kvalifikationstillæg, evt. i form af en forhøjelse af et tidligere forhandlet kvalifikationstillæg. UCL ønsker med kvalifikationstillæg at honorere medarbejdere, der på baggrund af faglige, sociale og personlige kvalifikationer, er med til at sikre en effektiv opgaveløsning af høj kvalitet. For kvalifikationstillæg gælder, at de som hovedregel ikke kan opsiges, men dog konverteres til en anden type tillæg ved en forhandling. 3.3 Funktionstillæg Hvis en medarbejder varetager en særlig funktion i UCL, vil den pågældende medarbejder i nogle tilfælde kunne komme i betragtning til et funktionstillæg. Der skal i forbindelse med aftalen tages stilling til, om funktionstillægget reduceres forholdsmæssigt ved deltidsansættelse. En medarbejder, der oppebærer et funktionstillæg, modtager dette, så længe medarbejderen varetager funktionen. Et funktionstillæg kan herudover opsiges med den enkelte medarbejders individuelle opsigelsesvarsel, 3.4 Engangstillæg Hvis en medarbejder i løbet af året har leveret en ekstraordinær eller særlig indsats, kan den pågældende medarbejder komme i betragtning til et engangstillæg. UCL ønsker med engangstillæg at honorere medarbejdere, der i særlig grad bidrager til at UCL når sine mål. side 5

33 Retningslinjerfor lønforhandlinger 4. Forhandlinggenerelt Løn / tillæg kan forhandles ved ansættelsen og i løbet af et ansættelsesforhold. 4.1 Ved ansættelse For at afstemme ansøgernes og UCLs forventninger med hensyn til lønniveauet er det en fordel, at overvejelserne om lønniveauet sker allerede i forbindelse med udfærdigelsen af stillingsopslaget. Lønniveauet afhænger af medarbejderens anciennitet, arbejdsopgavernes kompleksitet, ansvar, det krævede kompetence- og kvalifikationsniveau samt eventuelle andre relevante faktorer for den konkrete stilling. UCLsmuligheder og ansøgerens forventninger og lønønske drøftes under en ansættelsessamtale. Lønnen fastsættes dog først efter forhandling med de forhandlingsberettigede tillidsrepræsentanter eller organisationer og kan derfor ikke aftales under ansættelsessamtalen. 4.2 Under ansættelse Hvert år i marts-aprilinformerer den forhandlingsberettigede leder sine medarbejdere om processen.leder og tillidsrepræsentantudveksler ansøgninger og indstillinger og forhandler lokalt. Forhandlingerne skal være afsluttet senest 1. juli det pågældende år. Ved væsentlige stillingsændringer eller stillingsskift kan der optages forhandlinger for den pågældende medarbejder. 4.3 Forhandlingsresultatet Forhandlingsresultatet underskrives af såvel leder som tillidsrepræsentant og sendes samlet til Økonomi og Personale på et forhandlingsskema. Af aftalen skal fremgå: hvilke typer tillæg der anvendes hvilke kriterier tillæggene gives efter hvornår lønforbedringen træder i kraft som udgangspunkt 1. januar. hvis der er tale om et midlertidig tillæg, skal det fremgå, hvornår tillægget ophører (dato eller andet ophørskriterium) 4.4 Ophør og genforhandling af tillæg Generelt for midlertidige tillæg ophører de i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen. Funktionstillæg ydes så længe funktionen varetages og bortfalder når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion i en given periode. Funktionstillæg kan derudover opsiges til ophør med den enkelte medarbejders individuelle opsigelsesvarsel, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter. side 6

34 Retningslinjerfor lønforhandlinger For kvalifikationstillæg gælder, at de som hovedregel ikke kan opsiges, men dog konverteres til en anden type tillæg ved en forhandling. Hvis der centralt eller lokalt forhandles aftaler om funktionstillæg og kvalifikationstillæg, som i forvejen er honoreret i en decentral aftale, sker der modregning i de decentralt aftalte tillæg efter drøftelse mellem aftaleparterne. 5. Pulje Direktionen indstiller hvert år i december et budget for det kommende år til bestyrelsens godkendelse. Her skal det fremgå hvad der erafsat til det kommende års lønforhandlinger. Puljen skal have en størrelse så hensigten i lønpolitikken kan realiseres over tid. På årets sidstemøde i HSU orienteres om budgettet til lønforhandling og tidsplan og opgavefordelinggodkendes. Puljenfordeles i 6 hovedområder: Området for Sundhedsuddannelser Området for Pædagogisk Samfundsvidenskabelige uddannelser Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Forskning og Udvikling Tværgående Uddannelsesudvikling Ledelse, administration og bygningsdrift Puljen beregnes af alle månedslønnede medarbejderes basisløni 12 mdr.beregningen foretages på løndata fra december måned hvert år.ved interne kombinationsaftaler vil beregning og tildeling tage udgangspunkt i hovedansættelsesområdet. Vicedirektørerne kan vælge at uddelegere forhandlingskompetencen til niveau-3 cheferneifølge de nye budgetprincipper. Ligeledes kan direktionen vælge at uddelegere forhandlingskompetencen til stabscheferne. Den lokale løndannelse sker således indenfor rammerne af UCLs økonomi. Det er den øverste ledelses ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed for lokal løndannelse. Begge parter skal medvirke til en forsvarlig afvikling af lønforhandlinger, både ved de årlige forhandlingsrunder og ved enkeltstående forhandlinger. Ledelse og tillidsrepræsentanter skal have adgang til det samme materiale og de samme informationer om løn og lønudvikling på det relevante område, således at begge parter er i stand til at gennemføre lønforhandlingerne. Hertil kommer kendskab til institutionens økonomiske situation, herunder budgetter, som løbende drøftes i samarbejdsudvalgene. side 7

35 Retningslinjerfor lønforhandlinger 6. Åbenhed og offentliggørelse 6.1 Åbenhed om løndannelse Der er enighed om at offentliggøre: pulje til ny løn til rådighed i de 6 hovedområder forhandlingsresultatet med tillægstyper og -størrelse kriterier for tildeling, som skal tage afsæt i kriterierne i lønpolitikken 6.2 Om offentliggørelse gælder Umiddelbart efter afsluttet forhandling orienteres alle ansøgere af nærmeste leder meddelelsen gives først mundtligt og dernæst skriftligt i form af forhandlingsskema, der har status af et tillæg til ansættelsesaftalen. Alle medarbejdere skal have mulighed for at kunne orientere sig om begrundelse for tillæg, derfor offentliggøres alle forhandlingsresultater på mit.ucl.dk 7. Tavshedspligt Tillidsrepræsentanterne har - under de almindelige regler om tavshedspligt - adgang til medarbejdernes løndannelse og lønfastsættelse (inden for eget tillidsmandsområde), således at tillidsrepræsentanten kan være med til at sikre en ensartet og retfærdig behandling på lønområdet. Tillidsrepræsentanterne må samtidig i anonymiseret og ikke genkendelig form blive bekendt med lønoplysninger på tværs af UCL for at sikre, at der ikke etableres åbenbare og/eller urimelige lønforskelle inden for og mellem medarbejdergrupperne. 8. Hjemmelgrundlag Lønforhandlinger har hjemmel i: Rammeaftalen om nye lønsystemer Bilag 8 i overenskomsten for akademikere. Information om ny løn findes desuden i kap. 11 i PAV 9. Ikrafttræden og evaluering Processen omkring lønforhandlingen evalueres en gang om året i det lokale samarbejdsudvalg - normalt på møde i august/september. Retningslinjerne træder i kraft 1. januar side 8

36 UCL leverer uddannelser og viden med mening, mennesker og muligheder Vi udbyder uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske. Vi faciliterer videre- og efteruddannelse inden for pædagogik, undervisning, socialt arbejde, sundhed og ledelse og stiller desuden læringsressourcer, viden og kompetencer til rådighed for skoler og lærere. Og som vidensinstitution producerer og formidler vi forsknings- og udviklingsviden til gavn for fremtidens velfærd. UCL har adresse i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling. Blangstedgårdsvej Odense SØ Telefon ucl@ucl.dk. ucl.dk

37 University College Lillebælt - Optagne pr. 30. juli 2016 Udvikling Antal +/- % +/- Læreruddannelsen i UCL % Læreruddannelsen på Fyn % Læreruddannelsen i Jelling % Pædagoguddannelsen i UCL % Pædagoguddannelsen i Odense % Pædagoguddannelsen i Jelling % Pædagoguddannelsen i Svendborg % Sygeplejerskeuddannelsen i UCL % Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg % Sygeplejerskeuddannelsen i Odense % Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle % Bioanalytikeruddannelsen % Ergoterapeutuddannelsen % Fysioterapeutuddannelsen % Radiografuddannelsen % Socialrådgiveruddannelsen i UCL % Socialrådgiveruddannelsen i Odense % Socialrådgiveruddannelsen, it-baseret % Socialrådgiveruddannelsen i Vejle % Administrationsbacheloruddannelsen % Administrationsbacheloruddannelsen % Administrationsbacheloruddannelsen, it-baseret % I alt % - Optagne pr. 30. juli 2016 fordelt geografisk Antal +/- % +/- Vejle og Jelling % Andel af samlet optag 21% 20% 21% 24% Odense % Andel af samlet optag 73% 73% 72% 70% Svendborg % Andel af samlet optag 6% 7% 7% 7% I alt % Kilde: KOT hovedtal Studieadministrationen 30. juli 2016 Udvikling

38 Optaget optaget på UCL grunduddannelser pr. 30. juli og 5. september 2016 Optag pr. 5. sep. Optag pr. 30. juli Diff. antal Diff. % Læreruddannelserne % Læreruddannelsen Odense % Læreruddannelsen Jelling % Pædagoguddannelserne % Pædagoguddannelsen Svendborg % Pædagoguddannelsen Odense % Pædagoguddannelsen Jelling % Sygeplejerskeuddannelserne % Sygeplejerskeudd. Svendborg % Sygeplejerskeudd. Odense % Sygeplejerskeudd. Vejle % Sundhedsuddannelserne % Bioanalytikeruddannelsen % Ergoterapeutuddannelsen % Fysioterapeutuddannelsen % Radiografuddannelsen % Samfundsfaglige uddannelser % Socialrådgiveruddannelsen Odense % Socialrådgiveruddannelsen Vejle % Socialrådgiveruddannelsen - IT % Administrationsbachelor % Administrationsbachelor- net % I alt % Kilde: SIS 5. sept 2016

39 0UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tjenesterejser Retningslinjer for ansatte Senest opdateret september 2016

40 Tjenesterejser Indhold 1. Tjenesterejseaftalen Personer omfattet af reglerne Hvornår og hvor meget godtgøres Flere tjenestesteder Kørsel med offentlige transportmidler Kørsel i egen bil Satser for Lav takst Høj takst Skriftlig kørselsbemyndigelse Hvem kan udstede skriftlig kørselsbemyndigelse? Kørselsbemyndigelse udstedes ikke med tilbagevirkende kraft Hvornår kan der udstedes kørselsbemyndigelse? Kørsel af større omfang Udgifter til måltider og overnatning Tjenesterejser under 24 timer eller uden overnatning (éndagsrejser) Udgifter til måltider o.l Udgifter til overnatning Tjenesterejser over 24 timer, som er forbundet med overnatning Udgifter til måltider o.l Udgifter til overnatning Afregning af tjenesterejser... 8

41 Tjenesterejser 1. Tjenesterejseaftalen Reglerne om godtgørelse i forbindelse med tjenesterejser findes i Tjenesterejseaftalen af 30. juni Retningslinjerne i dette dokument beskriver mulighederne for skattefri kørsels- og befordringsgodtgørelse samt godtgørelse for udgifter til forplejning og overnatning for ansatte i University College Lillebælt. 2. Personer omfattet af reglerne Medarbejdere og censorer er omfattet af reglerne i Tjenesterejseaftalen. Eksterne aflønnet, i henhold til Cirkulæret om timelønnet undervisning (perst. nr ) er ikke omfattet af tjenesterejseaftalen. Hvis der udbetales et beløb til dækning af kørsel til andre persongrupper (eksterne, konsulenter mv.), skal det opgøres som skattepligtig indkomst. 3. Hvornår og hvor meget godtgøres Forudsætningerne for, at medarbejdere kan få udbetalt godtgørelse i henhold til Tjenesterejseaftalen, er at der er tale om en tjenesterejse. at tjenesterejsen har påført den ansatte en merudgift. Ansatte kan ikke få godtgørelse for det antal kilometer, som de ellers ville have kørt mellem bopæl og det faste tjenestested t/r. Dette antal kilometer skal derfor modregnes i det totale antal kilometer, som den ansatte har kørt på en given tjenesterejse. Hvis ansatte til daglig rejser med offentlig transport til det faste tjenestested og derfor har periodekort (månedskort, årskort etc.), kan den ansatte få godtgørelse for befordring til et midlertidigt tjenestested, da rejsen er en merudgift for den ansatte. 4. Flere tjenestesteder Ansatte med flere tjenestesteder får time- og befordringsgodtgørelse, hvis de af hensyn til arbejdets planlægning og udførelse skal gøre tjeneste på flere tjenestesteder samme arbejdsdag. Godtgørelsen ydes på baggrund af forbrugt mertid og merudgift. 5. Kørsel med offentlige transportmidler Ansatte skal som udgangspunkt benytte offentlige transportmidler ved tjenesterejser. Ansatte skal ved tog- og flyrejser rejse på standardklasse. 1. klasse er forbeholdt særlige rejser, og der skal derfor foreligge en forudgående aftale med nærmeste leder ved benyttelse af denne rejseform. side 3

42 Tjenesterejser 6. Kørsel i egen bil Medarbejderen kan kun benytte egen bil, hvis det er det mest økonomiske for University College Lillebælt, eller hvis det efter institutionens vurdering kun vanskeligt vil være muligt for en medarbejder at bestride arbejdet, hvis medarbejderen ikke kører i privat bil. 6.1 Satser for 2015 Satserne reguleres primo januar hvert år. De nuværende satser findes på nedenstående link Lav takst Lav takst er udgangspunktet ved kørsel i egen bil. 6.3 Høj takst Høj takst kan kun udbetales på baggrund af en kørselsbemyndigelse. Kørselsbemyndigelse til høj takst er betinget af, at medarbejderen forventer at ville køre mere end kilometer i forbindelse med tjenesten inden for et kalenderår. 6.4 Skriftlig kørselsbemyndigelse Hvem kan udstede skriftlig kørselsbemyndigelse? Det er kun ledelsen, der kan udstede kørselsbemyndigelser. Den enkelte leder må dog ikke udstede kørselsbemyndigelse til sig selv. Det er derfor bestyrelsen og rektor, der udsteder bemyndigelser til direktionen og vicedirektører: Kørselsbemyndigelse til rektor udstedes af bestyrelsen, Kørselsbemyndigelse til den øvrige direktion og vicedirektører udstedes af rektor. Det er nærmeste leder, der udsteder kørselsbemyndigelser til medarbejdere i de enkelte afdelinger Kørselsbemyndigelse udstedes ikke med tilbagevirkende kraft Kørselsbemyndigelse kan ikke udstedes med tilbagevirkende kraft. Der kan altså ikke reguleres i allerede udbetalt kørsel, medmindre der er tale om konkrete fejl. side 4

43 Tjenesterejser Hvornår kan der udstedes kørselsbemyndigelse? En kørselsbemyndigelse er personlig og udstedes til medarbejdere der har kørsel af større omfang (jf. nedenfor). Kørselsbemyndigelse for indtil km årligt kan gives for et kalenderår Kørsel af større omfang Den ansatte kan få kørselsbemyndigelse, hvis tjenestekørslen pr. kalenderår forventes at udgøre over kilometer. Hvis kørselsbemyndigelsen gælder for kortere perioder end et år, ved fx nyansættelse eller nye arbejdsopgaver, er kilometerkravet forholdsmæssigt. En måned vil således udgøre 1/12 af km. Bemyndigelserne udstedes for et kalenderår ad gangen. 7. Udgifter til måltider og overnatning 7.1 Tjenesterejser under 24 timer eller uden overnatning (éndagsrejser) Udgifter til måltider o.l. Uanset rejsemålet kan den ansatte i form af refusion få godtgørelse af rimelige merudgifter til måltider o.l. mod dokumentation. Den ansatte kan derfor heller ikke få timepenge for en rejse, der varer under 24 timer, selv om rejsen er forbundet med overnatning. Det er ikke afgørende, om den ansatte har indtaget sine måltider inden for eller uden for normal arbejdstid, når det skal vurderes, om der er tale om en rimelig merudgift Udgifter til overnatning Satser for 2015: Hoteldispositionsbeløb (Danmark) Udokumenteret nattillæg kr./nat 202 kr./nat Den ansatte kan få dokumenterede udgifter til hotelværelse eller anden indkvartering refunderet inden for maskimumbeløb per. overnatning (hoteldispositionsbeløbet). Hoteldispositionsbeløbet skal ikke dække betaling for eventuelt morgenmåltid. Morgenmåltidet dækkes altså, men vil normalt være en del af den samlede hotelregning. Den ansatte kan ikke få natttillæg, der ikke kan dokumenteres, udbetalt for tjenesterejser under 24 timer. Alternativt kan den ansatte kan vælge at få udbetalt udokumenteret nattillæg i stedet for at få refunderet overnatningsudgifter mod dokumentation. Det udokumenterede nattillæg vil side 5

44 Tjenesterejser typisk blive anvendt, hvor den ansatte har mulighed for at overnatte privat, og er beregnet til at skulle sætte den ansatte i stand til at sige "tak for ulejligheden". 7.2 Tjenesterejser over 24 timer, som er forbundet med overnatning Udgifter til måltider o.l. Danmark Satser for 2015: Time- og dagpenge (Danmark) Timepenge 16,83 kr. Dagpenge 404 kr. Udgangspunktet er, at den ansatte får godtgørelse i form af time- og dagpenge. Den ansatte skal ikke fremlægge dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med udbetaling af time- og dagpenge. Udgangspunktet er, at 75 pct. af time- og dagpengene skal dække merudgifter til måltider, hvoraf 15 pct. er afsat til morgenmad, 30 pct. til frokost og 30 pct. til middagsmad. De resterende 25 pct. skal bl.a. skal dække småfornødenheder som fx mellemmåltider, private telefonsamtaler og avis samt transport på bestemmelsesstedet, specielt mellem hotellet og det midlertidige tjenestested. Dagpengebeløbet udbetales for hver fulde 24 timer, en tjenesterejse har varet, når den har været forbundet med overnatning. Derudover udbetales timepenge for hver påbegyndt time, rejsen varer ud over hele døgn. Der kan således aldrig alene udbetales timepenge. Timepenge udgør 1/24 af dagpengebeløbet. UCL kan dog tillade, at den ansatte - i stedet for time- og dagpenge - får godtgørelse af rimelige merudgifter til de tre hovedmåltider mod dokumentation samt får en procentgodtgørelse, hvis den ansatte beder om det. Udlandet og Grønland Udgangspunktet er, at den ansatte får rimelige merudgifter til måltider dækket mod dokumentation. Derudover får den ansatte procentgodtgørelse til dækning af småfornødenheder mv. Hvis den ansatte under flyrejser får serveret måltider inden for det tidsrum, hvor det pågældende måltid normalt indtages, skal time- og dagpenge for måltider reduceret. Det er UCL, der afgør, om der er tale om et måltid eller ej. UCL kan dog tillade, at den ansatte i stedet for godtgørelse af dokumenterede rimelige merudgifter til måltider samt ydelse af procentgodtgørelse får udbetalt time- og dagpenge, hvis den ansatte beder om det. En sådan tilladelse gælder for hele tjenesterejsen, idet der ikke kan skiftes godtgørelsesprincip undervejs Udgifter til overnatning Satser for 2015: side 6

45 Tjenesterejser Hoteldispositionsbeløb (Danmark) Udokumenteret nattillæg kr./nat 202 kr./nat UCL afgør under hensyntagen til den ansattes ønsker, om den ansatte skal overnatte på det midlertidige tjenestested eller rejse dagligt. Den ansatte får dokumenterede udgifter til hotelværelse eller anden indkvartering, der er godkendt af UCL, refunderet inden for de fastsatte maksimumsbeløb pr. overnatning (hoteldispositionsbeløbet). Alternativt kan den ansatte vælge at få udbetalt udokumenteret nattillæg i stedet for at få refunderet overnatningsudgifter mod dokumentation. Det udokumenterede nattillæg vil typisk blive anvendt, hvor den ansatte har mulighed for at overnatte privat, og er beregnet til at skulle sætte den ansatte i stand til at sige "tak for ulejligheden". Oplysning om hotellerne findes på Hvis morgenmad er obligatorisk på aftalehotellet, dvs. inkluderet i værelsesprisen, forudsættes den ansatte at spise den dér, og time- og dagpengene reduceres med 15 pct. af dagpengebeløbet. Hvis den ansatte af praktiske forhold er blevet forhindret i at spise den obligatoriske morgenmad, fx hvis den ansatte må rejse så tidligt, at morgenmaden endnu ikke er serveret, foretages der dog intet fradrag. side 7

46 Tjenesterejser 8. Afregning af tjenesterejser I UCL skal medarbejdere som minimum afregner tjenesterejser kvartalsvis. Afregninger, der er mere end 3 måneder gamle, kan bortfalde. Ved afregning bekræfter den ansatte på tro og love, at det anførte er korrekt. Lederen bekræfter i tilfælde af udbetaling af kørselsgodtgørelse med høj takst med sin godkendelse på tro og love at have udstedt en kørselsbemyndigelse. Økonomi og Personale foretager stikprøvekontrol. side 8

47 UCL leverer uddannelser og viden med mening, mennesker og muligheder Vi udbyder uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske. Vi faciliterer videre- og efteruddannelse inden for pædagogik, undervisning, socialt arbejde, sundhed og ledelse og stiller desuden læringsressourcer, viden og kompetencer til rådighed for skoler og lærere. Og som vidensinstitution producerer og formidler vi forsknings- og udviklingsviden til gavn for fremtidens velfærd. UCL har adresse i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling. Blangstedgårdsvej Odense SØ Telefon ucl@ucl.dk. ucl.dk

48 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Retningslinjer for fejring Ved overgang til pension 17. maj 2016