Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir"

Transkript

1 N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte Journalnr. 115/75 Dok. nr v1 Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger til Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Initiativer og pejlemærker i forhold til ejendomsmarkedet. Ubalancer på boligmarkedet er skadelige både for finanssektoren og for samfundet som helhed. Finansrådet og Realkreditforeningen lægger derfor vægt på, at risikoen for ubalancer håndteres på en hensigtsmæssig og effektiv måde, uden at skade økonomien. Vi hilser derfor diskussionsoplægget og ikke mindst konferencen om samme emne meget velkomment. Selvom vi ikke ser tegn på, at boligmarkedet er på vej mod en prisboble, er vi enige i, at det er vigtigt at få afklaret, hvilke instrumenter, som effektivt kan modvirke opbygning af systemiske risici på boligmarkedet. Det er vanskeligt at afgøre, hvornår der skal sættes ind med nye foranstaltninger, hvor kraftige de skal være, og hvornår de eventuelt kan afskaffes igen. Der er risiko for, at man handler for hurtigt og kommer til at gøre noget for tidligt, så man stopper et sundt opsving, eller for sent, så man kommer til at forstærke en nedtur, der allerede er sat ind. Det tilsiger tilbageholdenhed og forsigtighed. I det omfang, det er muligt, bør man derfor foretrække tiltag, der virker strukturelt og ikke skal tændes og slukkes. Der bør generelt være fleksibilitet i udmøntningen af stramninger, så institutterne har mulighed for at fravige kravene i de tilfælde, hvor særlige forhold tilsiger det. Erfaringen med anvendelse af makroprudentielle instrumenter er fortsat meget sparsom og det er vigtigt, at vi lærer af vores nabolande i så vid udstrækning som muligt. Behov for nye tiltag skal ses i lyset af den fulde effekt af allerede indførte tiltag og kommende regulering. Det er vigtigt, at instrumenterne er målrettet de risici, som adresseres. Fx vil øgede kapitalkrav direkte påvirke kreditinstitutternes kapitalisering, hvorimod den afledte effekt på boligmarkedet er mere uklar. Selv om det næppe er hensigtsmæssigt at lade indførelsen af makroprudentielle tiltag ske automatisk på grundlag af indikatorer for boligmarkedet, er det alligevel relevant, at Det Systemiske Risikoråd offentliggør et bredt sæt af relevante indikatorer. Det vil øge transparens om risici på boligmarkedet og kan i sig selv bidrage til at begrænse opbygning af risici gennem påvirkning af adfærden hos låntagere og kreditinstitutter.

2 Høje priser drevet af lave renter Boligpriserne har været stigende i et stykke tid, især i København, og især på lejligheder. Det skyldes den meget lave rente i kombination med tilflytning til hovedstaden, hvor indkomstudviklingen er gunstigere end i resten af landet. Side 2 Journalnr. 115/75 Dok. nr v1 De høje priser er således i tråd med de økonomiske forhold. Den såkaldte boligbyrde, som viser hvor stor en del af indkomsten en husholdning skal bruge på køb af en typisk ejerbolig, ligger således tæt på gennemsnittet siden 1993, både for lejligheder og parcelhuse. Dette står i kontrast til udviklingen forud for den finansielle krise i Boligbyrde efter kategori i København A. Parcelhuse B. Ejerlejligheder Anm.: Beregningerne afspejler boligbyrden ved køb af hhv. et hus på 140 kvm. og en ejerlejlighed på 78 kvm. Boligen finansieres med 95 pct. belåning. De stiplede linjer angiver gennemsnittet af boligbyrden over perioden fra 1. kvt kvt Kilder: Boligmarkedsstatistikken, SKAT, Danmarks Statistik, Nationalbanken, Realkredit Danmark og egne beregninger Penge- og realkreditinstitutterne har heller ikke gennem øget udlån medvirket til at presse priserne i vejret. Kreditpolitikken er forsigtig, både fordi det kræves af myndighederne, og fordi institutterne selv anser det for nødvendigt. Det afspejler sig i udlånsudviklingen, som har været meget afdæmpet i de senere år. Også det står i skarp kontrast til udviklingen forud for krisen. Den nuværende udvikling er altså udover at være langt mere afdæmpet end under seneste boligboble markant anderledes, fordi prisstigningerne hverken er ledsaget af stor udlånsvækst eller store stigninger i boligbyrden. Disse pointer er uddybet i Finansrådets analysepapir, som er vedlagt.

3 Selv om der altså ikke er aktuelle tegn på prisbobler i Danmark, må en fremtidig stigning i renterne ventes at føre til et fald i boligpriserne. Et sådant fald kan blive særlig udtalt i København, hvor boligbyrderne er højst. Generelle prisfald i samme omfang som i vurderes dog i den nuværende situation at være usandsynlige. Side 3 Journalnr. 115/75 Dok. nr v1 Samlet udlånsvækst til boligformål fra bank og realkredit Anm.: Tallet for 2016 dækker over udlånsstigningen fra august 2015 til august Nationalbanken og egne beregninger. Boligbeskatning. Det Systemiske Risikoråds mandat omfatter ikke skattepolitiske tiltag. Det er dog vigtigt at inddrage boligskatterne i en samlet diskussion. Den nuværende boligbeskatning er en væsentlig kilde til opbygning af ubalancer på boligmarkedet, hvilket kan påvirke den finansielle stabilitet. Der er behov for at adressere dette gennem mere retvisende vurderinger og større forudsigelighed i beskatningen på en måde, som øger de automatiske stabilisatorer på boligmarkedet og i samfundsøkonomien. Gennemførte tiltag, der kan bygges videre på Der er i de senere år gennemført en række tiltag, som bidrager til at reducere opbygningen af systemiske risici i boligmarkedet, herunder især følgende: Tilsynsdiamanten for realkredit adresserer en række stabilitetsrelaterede spørgsmål i realkreditsektoren på en måde, hvor målsætningen (pejlemærkerne) udstikkes af myndighederne, mens institutterne selv har mulighed for at vælge den mest hensigtsmæssige måde at nå målene på. Diamanten indfases frem mod Finanstilsynets vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder fra februar 2016 er formuleret på et sådan måde, at den spiller sammen med institutternes egen kreditvurdering og er desuden målrettet bestemte områder, hvor prisstigningerne har været store.

4 Fra november 2015 gælder et generelt krav om 5 pct. egenfinansiering/udbetaling. En belåning på 100 pct. er uhensigtsmæssig, da selv et lille prisfald medfører insolvens. Side 4 Tiltagene er relativt nye, og det er derfor for tidligt at afgøre, om de er tilstrækkelige. Selv med meget lave renter er der ikke opstået nogen boligboble, hvilket tyder på, at tiltagene sammen med den økonomiske politik i bred forstand har været tilstrækkelige. Journalnr. 115/75 Dok. nr v1 Erfaringer med tilsynsdiamanten viser, at det er muligt at stille generelle krav til institutterne med mulighed for afvigelse. Det giver plads til, at kreditinstitutterne kan yde lån på baggrund af en egentlig kreditvurdering, som foretages på baggrund af et grundigt kendskab til kunden, og som er en kernekompetence for en finansiel virksomhed. Denne tilgang har den fordel, at den er fleksibel og i høj grad overlader det til institutterne selv at finde de mest egnede måder til at nå de ønskede mål. Et tiltag, som kunne være relevant er rettet mod bekymringen for, at gælden i nogle situationer bliver for høj for låntagerne. Lægges en dæmper på gældsniveauerne, kan man både tage toppen af prisstigningerne, når der er optræk til en boblepræget udvikling, og samtidig sikre, at de berørte boligejere bliver mindre sårbare over for en efterfølgende lavkonjunktur med boligprisfald. Spørgsmålet om risikoen ved stor gæld er allerede adresseret indirekte i de gældende regler, hvor der stilles krav om beregning af et rådighedsbeløb under en forudsætning om belåning med fast rente. Hvis dette krav viser sig utilstrækkeligt til at forhindre en boblelignende udvikling, måske i geografisk afgrænsede områder, kunne et muligt tiltag være at skærpe kravene til kreditvurderingen yderligere eller alternativt direkte adressere forholdet mellem indkomst og gæld, en såkaldt DTI debt-to income-ratio også kaldet gældsfaktoren. Den bør i givet fald ikke indføres som et generelt krav for hver enkelt kunde, men som et pejlemærke i stil med tilsynsdiamanten, således at kun en vis andel af nye låntagere må have en gældsfaktor over et vist niveau, hvis forholdene tilsiger det. Dermed vil institutterne generelt blive mere tilbageholdende med at godkende høje gældsfaktorer, men vil stadig have fleksibilitet til kunne tilbyde den belåning, der er relevant til alle kunder inden for rammerne af en generelt forsigtig kreditvurdering. Denne tilgang har været anvendt i andre lande, fx UK og Norge. Undgå tiltag, der ikke er målrettede De anvendte tiltag bør være målrettet mod de vanskeligheder, der kan konstateres. Som instrument er kapitalkravene ikke målrettet mod at påvirke kreditgivningen, men tager snarere sigte på at sikre, at der er troværdighed omkring instituttets solvens, også i tilfælde af tab. Diskussionsoplæggets forslag om, at kapitalvægtene skal afspejle tabshistorikken, er fornuftigt, men er allerede indarbejdet i IRB-modellerne. Tendensen i de kommende Basel-regler synes desværre at være, at tabshistorikken skal tillægges mindre vægt. I den nuværende situation skal forslag om skærpelser af kapitalkravene også tage fremtidig regulering med i betragtning, hvor de reviderede Baselstandarder tegner til at medføre betydelige skærpelser af kravene til kreditinstitutternes kapitalisering.

5 Generelle reduktioner i belåningsgrænser og indskrænkninger af brugen af afdragsfrihed er ligeledes problematiske. Afdragsfrihed kan i nogle situationer være den mest hensigtsmæssige belåning, og man bør derfor ikke påtvinge alle en anden, og altså i nogle situationer uhensigtsmæssig belåning. Afdragsfrihed er i øvrigt et pejlemærke i tilsynsdiamanten for realkredit. Det har ført til en markant reduktion i mængden af afdragsfrie lån. Side 5 Journalnr. 115/75 Dok. nr v1 Alt i alt bør der bør udvises tilbageholdenhed med generelle begrænsninger i adgangen til finansiering. Der er risiko for, at de kommer til at virke uhensigtsmæssigt, især hvis der ses isoleret på realkreditbelåning frem for at betragte den samlede belåning af ejendommen. Muligheden for at målrette tiltagene tilstrækkelig præcist mod de relevante områder og ejendomstyper, kan også betvivles. Opsummering Der er intet, der peger på, at der er nogen boligboble i dag, men det betyder ikke, at det er irrelevant at drøfte stabiliserende tiltag. Den nuværende boligbeskatning medvirker ikke til at stabilisere prisudviklingen og bør ændres. Der er allerede vedtaget makroprudentielle tiltag inden for det seneste år. Det er vigtigt at skabe klarhed over effekten af dem, før der indføres nye. Hvis der vurderes, at være behov for nye makroprudentielle tiltag, bør kravene indføres med fleksibel udmøntning med inspiration fra tilsynsdiamanten. Skærpelse af kapitalkrav er ikke tilstrækkeligt målrettet til effektivt at kunne adressere opbygning af systemiske risici på boligmarkedet.

6 ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet De lave renter har løftet boligpriserne, men der er ikke tegn på en dansk boligboble. En stigning i renterne må dog ventes at medføre et fald i priserne, ikke mindst i København. Trods de lave renter ligger udlånet til boliger stabilt, og den finansielle stabilitet er ikke under pres. Priserne på boligmarkedet er steget betydeligt gennem de seneste fire år. Det følger efter en periode med store prisfald, efter at boblen på boligmarkedet brast og den finansielle krise brød ud i anden halvdel af 00 erne. Det er især på ejerlejlighedsmarkedet i København, at prisudviklingen har været markant. Den kraftige vækst i boligpriserne i København rejser spørgsmålet, om en ny prisboble er under opbygning, eller om fremgangen i priserne afspejler den generelle udvikling i renterne samt de danske husholdningers økonomi og flyttemønstre. Der findes ikke noget entydigt svar på det spørgsmål, og dette notat ser derfor nærmere på forskellige statistiske mål, som sætter prisen på ejerboliger i relation til de økonomiske forhold, der påvirker såvel husholdningernes efterspørgsel efter ejerboliger som nybyggeriet og dermed udbuddet af boliger. Den overordnede konklusion er, at boligpriserne synes at udvikle sig i tråd med den generelle økonomiske udvikling. De seneste års stigning i boligpriserne skal ses i sammenhæng med det ekstraordinært lave renteniveau, husholdningernes stigende indkomster. Når de løbende udgifter til køb af en ny bolig sættes i forhold til familiernes indkomst, afviger denne såkaldte boligbyrde således ikke væsentligt fra gennemsnittet for de seneste årtier. Det gælder også, når man zoomer ind på ejerlejlighedsmarkedet i København. Samtidig synes udviklingen i boligpriserne ikke at være ude af trit med omkostningerne ved at bygge en ny bolig, når man tager højde for den underliggende tendens til stigende jordpriser, som særligt slår igennem i og omkring de større byer. De stigende boligpriser lægger heller ikke pres på den finansielle stabilitet. Udlånet til boligformål har således ligget stabilt i de seneste år. I den forbindelse skal det understreges, at ejerboligmarkedet i København by kun udgør 4,6 pct. af det samlede boligmarked. Det har dermed ikke tyngde til i sig selv at true den samlede finansielle stabilitet, hvis der skulle opstå større ubalancer på boligmarkedet i København by. Den afdæmpede udlånsvækst herhjemme står i stærk kontrast til udviklingen i Norge og Sverige, hvor udlånet er vokset støt gennem de senere år, mens boligpriserne er vokset næsten uafbrudt siden Boligpriserne er steget i de seneste år, især i København Over de fire år siden 2. kvartal 2012 er prisen på parcel- og rækkehuse steget med godt 14 pct., mens stigningen for ejerlejligheder er 38 pct. Størst er prisstigningerne i København, hvor niveauet for parcelhuse og ejerlejligheder i 2. kvartal 2016 ligger hhv. 36 pct. og 53 pct. over niveauet fra 2012, jf. figur 1.

7 Prisstigningerne kommer i forlængelse af en periode med store udsving på boligmarkedet, ikke mindst i og omkring hovedstaden. Fra 2003 til 2006 steg priserne voldsomt, hvorefter de faldt brat i Stigningerne i de seneste år har medført, at prisniveauet for ejerlejligheder nu er omtrent tilbage på niveauet fra midten af 00 erne, mens det for huse endnu er 8 pct. lavere end toppunktet i 2007, når landet ses under ét. I København har prisudviklingen været stærkere, og prisen på huse i Københavns omegn er nu kun 3 pct. lavere end toppunktet i 2. kvartal 2006, mens prisen på ejerlejligheder i København er 8 pct. højere. Boligmarkedsstatistikken og Finansrådets egne beregninger. Figur 1. Udviklingen i boligpriserne efter kategori Indeks 1. kvt. 2001= K1 2003K3 2006K1 2008K3 2011K1 2013K3 2016K1 Ejerlejlighed - Hele landet Ejerlejlighed - København by Parcelhuse - Hele landet Parcelhuse - Københavns omegn Korrigerer man for den almindelige prisudvikling, ligger prisen på såvel huse som ejerlejligheder imidlertid fortsat noget under niveauet umiddelbart før krisen, jf. figur 2. Sammenlignet med toppunktet i 2. kvartal 2006 er de reale priser på ejerlejligheder således 14 pct. lavere på landsplan og 8 pct. lavere i København. Tilsvarende er det reale prisniveau for parcel- og rækkehuse 20 pct. lavere på landsplan og 18 pct. lavere i Københavns omegn, end da det toppede i 00 erne. Anm.: Den reale boligprisudvikling angiver de nominelle boligpriser deflateret med forbrugerprisindekset. Boligmarkedsstatistikken, Danmarks Statistik og Finansrådets egne beregninger. Figur 2. Udviklingen i de reale boligpriser efter kategori Indeks 1. kvt. 2001= K1 2003K3 2006K1 2008K3 2011K1 2013K3 2016K1 Ejerlejlighed - Hele landet Ejerlejlighed - København Parcelhuse - Hele landet Parcelhuse - Københavns omegn

8 Samtidig er renterne under og efter den finansielle krise faldet til det aktuelle, ekstraordinært lave niveau, mens fremgangen på arbejdsmarkedet i de seneste år har bidraget til stigende disponible indkomster i de danske husholdninger. Det bidrager til at øge efterspørgslen efter boliger, hvilket i første omgang vil slå ud i højere boligpriser, da en udbudsreaktion i form af øget nybyggeri tager tid. De seneste års stigning i boligpriserne har således fundet sted i en situation, hvor en række grundlæggende forhold naturligt trækker efterspørgslen og priserne op. Når prisstigningerne er højest i København, afspejler det blandt andet en stærkere indkomstfremgang, men også, at befolkningen vokser hurtigere i hovedstaden end i resten af landet. Fra 2009 til 2016 er befolkningen i København by vokset med 12,8 pct., mens væksten i resten af landet var 2,3 pct. Samtidig har de senere års omfattende nybyggeri i København bidraget til at øge den gennemsnitlige kvalitet af boligmassen, hvilket også trækker boligpriserne i hovedstaden op. Det er umiddelbart svært at afgøre, om den aktuelle prisudvikling alene afspejler de omtalte forhold, eller om prisstigningerne også drives af overoptimistiske forventninger om fortsat fremgang og ønsket om at komme med på vognen altså en prisboble løsrevet fra de underliggende økonomiske forhold. I det følgende ses derfor på to summariske mål, som kan anskueliggøre, om boligpriserne er ude af trit med de økonomiske forhold, der påvirker såvel efterspørgslen som udbuddet af boliger. Efterspørgslen belyses gennem den såkaldte boligbyrde, mens udbudssiden kort belyses gennem forholdet mellem prisen på eksisterende boliger til salg og omkostningerne ved at bygge nyt. Lave renter holder boligbyrderne nede Den såkaldte boligbyrde er et ofte anvendt mål til vurdering af, om boligpriserne står i et rimeligt forhold til husholdningernes økonomiske formåen. Boligbyrden betegner de samlede omkostninger ved et lånefinansieret køb af en repræsentativ bolig sat i forhold til husholdningens disponible indkomst. Anm.: Beregningerne afspejler boligbyrden ved køb af hhv. et hus på 140 kvm. og en ejerlejlighed på 78 kvm. Boligen finansieres med 95 pct. belåning. Se boks 1 for en beskrivelse af beregninger af boligbyrden. Boligmarkedsstatistikken, SKAT, Danmarks Statistik, Nationalbanken, Realkredit Danmark og Finansrådets egne beregninger. Figur 3. Boligbyrde efter kategori i hele landet 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ejerlejlighed Parcelhus Gns. ejerlejlighed Gns. parcelhus

9 For landet set under ét steg boligbyrden markant i midten af 00 erne i takt med de voldsomme prisstigninger på såvel lejligheder som huse, jf. figur 3. Da boblen brast i , trak dykket i boligpriserne boligbyrden med ned. I de følgende år fortsatte boligbyrden for huse en vigende tendens frem til omkring 2012, hvorefter den i seneste tre-fire år er fladet ud. En tilsvarende udvikling ses for lejligheder, hvor boligbyrden dog har været svagt stigende de seneste to år. Boligbyrden har altså trods de markante prisstigninger bevæget sig stabilt omkring et niveau nær gennemsnittet for de seneste årtier. Det skyldes især de gentagne fald i renterne i takt med, at den økonomiske krise bed sig fast i Europa. Samtidig har fremgangen på arbejdsmarkedet i de seneste år bidraget til at løfte husholdningernes indkomster. Denne kombination har medført, at boligpriserne har kunnet stige, uden at det set under ét har ført til en strammere økonomi i de husholdninger, der har købt nyt hus eller lejlighed. Prisstigningerne har som nævnt været særligt udtalte i hovedstadsområdet. Boligbyrden for huse og lejligheder i og omkring København har imidlertid fulgt omtrent samme udvikling som den, der gør sig gældende i hele landet, jf. figur 4. Som det gælder for hele landet, har boligbyrderne i København også udviklet sig stabilt i de seneste år, trods de store prisstigninger. Der er dog en vis stigning i boligbyrden for huse og ejerlejligheder i København by især siden 2014, men det aktuelle niveau svarer til, hvad der gjorde sig gældende i begyndelsen af 00 erne, før de store prisstigninger i sidste årti satte ind. Anm.: Beregningerne afspejler boligbyrden ved køb af hhv. et hus på 140 kvm. og en ejerlejlighed på 78 kvm. Boligen finansieres med 95 pct. belåning. Se boks 1 for en beskrivelse af beregninger af boligbyrden. De stiplede linjer angiver gennemsnittet af boligbyrden over perioden fra 1. kvt kvt Boligmarkedsstatistikken, SKAT, Danmarks Statistik, Nationalbanken, Realkredit Danmark og Finansrådets egne beregninger Figur 4. Boligbyrde efter kategori i København A. Parcelhuse B. Ejerlejligheder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% København By Københavns omegn 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% København By Københavns omegn En sammenligning af figur 3 og 4 viser samtidig, at boligbyrderne generelt ligger på et højere niveau i hovedstaden end i resten af landet. Det afspejler bl.a., at der i København er mange familier med relativt lave indkomster, som bor i lejelejligheder og andelslejligheder. De trækker dermed den gennemsnitlige indkomst i København ned og giver således et indtryk af lavere indkomster end, hvad der i praksis er gældende for de familier, som ejer eller overvejer at købe en ejerbolig i København. En anden årsag er, at

10 familier i København prioriterer at betale ekstra for en attraktiv beliggenhed, som fx reducerer tid og udgifter til transport. Familiernes udgifter til ejerboliger og dermed boligbyrderne er også påvirket af boligbeskatningen. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten i 2001 har isoleret set medført en lempeligere boligbeskatning, som har trukket ned i boligbyrderne. Samtidig er grundskylden steget markant for huse i de områder, hvor efterspørgslen er høj, men grundskatteloftet har ført til en udestående regning af betydeligt omfang på huse især i København by. Under et har det givet en skævhed i boligbeskatningen på tværs af landet såvel som mellem huse og ejerlejligheder, der trækker i den forkerte retning i forhold til at skabe gode rammer for en robust udvikling på boligmarkedet. Tidligere erfaringer har vist, at uhensigtsmæssige eller dårligt timede ændringer i de politisk bestemte rammevilkår på boligmarkedet kan føre til betydelige ubalancer med svære konsekvenser for hele samfundsøkonomien. Det understreger behovet for, at der fra politisk hold findes en robust model for fremtidens boligbeskatning, som bidrager til en stabil udvikling på boligmarkedet både på det korte og det lange sigt. Boligpriser og omkostninger ved at bygge nyt Forholdet mellem priserne på eksisterende boliger og omkostningerne ved at bygge nyt kan indikere, om boligpriserne set i et længere perspektiv er over- eller undervurderede. Det skyldes, at udviklingen i dette forhold påvirker incitamenterne til at bygge nyt hvis byggeomkostningerne er lave i forhold til priserne på eksisterende boliger, stimuleres boligbyggeriet, og i takt med at antallet af boliger dermed stiger, vil boligpriserne dæmpes igen. På langt sigt vil boligpriserne således være forankret i omkostningerne ved nybyggeri, og store udsving i forholdet mellem dem vil derfor indikere, at boligpriserne er ude af trit med et langsigtet prisniveau. Forholdet mellem huspriser og byggeomkostninger har udvist store udsving over de seneste årtier. Det toppede i 2006, hvor det lå 50 pct. over gennemsnittet for perioden siden 1968, jf. figur 5. Siden faldt forholdet markant frem til 2012, hvorefter det i de seneste år har været moderat stigende til et niveau i 2015, som er godt 15 pct. over det historiske gennemsnit. Byggeomkostningerne afspejler imidlertid kun omkostningerne ved at bygge nyt, mens den samlede pris på et hus også omfatter prisen på grunden, huset står på. Den generelle indkomstfremgang fører til, at prisen på jord over tid stiger hurtigere end den almindelige prisudvikling, da udbuddet af jord er fast. Det medfører, at når huspriser (som omfatter prisen på jord) sættes i forhold til de rå byggeomkostninger uden en grund, vil dette forhold tendere at stige over tid. Tendensen vil være særlig udtalt i de store byområder som følge af, at stadig flere vælger at bosætte sig her, hvor jorden er en særlig knap faktor. Den underliggende tendens til stigende huspriser på tværs af landet er indikeret ved trenden i figur 5. (Se næste side). Det aktuelle forhold mellem huspriserne og omkostningerne ved at bygge nyt peger således ikke på nogen væsentlige ubalancer, når man tager højde for den underliggende tendens til stigende jordpriser.

11 Anm.: Huspriserne er opgjort ved Danmarks Statistiks prisindeks for enfamiliehuse, mens byggeomkostninger er byggeomkostningsindekset for enfamiliehuse. Trenden er eksponentiel og estimeret for hele perioden Danmarks Statistik og Finansrådets egne beregninger Figur 5. Forhold mellem huspriser og byggeomkostninger Indeks = Huspriser deflateret med byggeomkostninger Trend Udlån til boligkøb er stabilt Tidligere erfaringer med kriser i den finansielle sektor viser, at opløbet til større kriser af systemisk karakter som hovedregel er karakteriseret ved høj udlånsvækst, der ofte er knyttet til stærk aktivitet på boligmarkedet med markante stigninger i boligpriserne. Udlånene i forbindelse med boligkøb har imidlertid været ganske stabile i de seneste år, jf. figur 6. Der er således ikke tegn på, at øget udlån er med til at presse priserne op, sådan som det skete i første halvdel af sidste årti. Anm.: Tallet for 2016 dækker over udlånsstigningen fra august 2015 til august Nationalbanken og Finansrådets egne beregninger. Figur 6. Samlet udlånsvækst til boligformål fra bank og realkredit 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% Som omtalt ovenfor har de store prisstigninger i høj grad været koncentreret på ejerlejligheder og huse i København. I den forbindelse skal det understreges, at ejerboligerne i København by kun udgør 4,6 pct. af det samlede antal boliger på landsplan. Selv om der i fremtiden skulle opstå ubalancer på det københavnske boligmarked, har det dermed ikke tyngde til i sig selv at true den samlede finansielle stabilitet.

12 Vedvarende udlånsvækst i Sverige og Norge Udviklingen på det danske boligmarked og i boligudlånene har i de seneste år afveget væsentligt fra den i Norge og Sverige. Huspriserne i Sverige og Norge bremsede kun kortvarigt op i forbindelse med den finansielle krise i , hvorefter de markante stigningstakter satte ind igen, jf. figur 7. I Sverige har stigningerne været særligt udtalte siden 2013, og de gennemsnitlige huspriser var i 2015 mere end 130 pct. over niveauet i 2000, når der korrigeres for den almindelige prisudvikling. Udviklingen i huspriserne i Norge har været mere jævn med støt stigende priser siden 2004, når vi ser bort fra krisen i , og i 2015 lå de reale boligpriser knap 90 pct. over niveauet i Anm.: Figur A: Boligpriserne er deflateret med forbrugerprisindekset. Figur B: Til beregning af udlånsvæksten i Sverige og Danmark er anvendt det samlede udlån fra bank- og realkreditinstitutter til boligformål til husholdninger, mens der i beregningen for Norge er anvendt det totale udlån til husholdninger. 1 BIS statistics, Nationalbanken, Statistics Sweden, Statistics Norway og Finansrådets egne beregninger. Figur 7. Udlånsvækst samt reale boligpriser i de skandinaviske lande A. Reale huspriser B. Udlånsvækst Indeks 2000= Danmark Sverige Norge Indeks 2009= Danmark Sverige Norge Den vedvarende stærke fremgang på boligmarkederne i Norge og Sverige har ført til, at begge lande har oplevet en høj udlånsvækst gennem de senere år, mens den altså i Danmark har været langt mere afdæmpet, jf. figur 7. Når Norge sidste år indførte krav om 15 pct. udbetaling og afdrag på lån ved belåningsgrader over 70 pct., og Sverige i år indførte krav om afdrag ved belåningsgrader over 50 pct., skal det altså ses i sammenhæng med den vedvarende stigning i de to landes boligpriser og udlån. Det samme gælder den vejledende grænse for belåningsgrader på 85 pct., som indførtes i Sverige i Ingen tegn på dansk boligboble, men priser kan falde igen Boligbyrder og forholdet mellem boligpriser og byggeomkostninger er begge relativt summariske mål, som fanger nogle essentielle sammenhænge for såvel efterspørgslen som udbuddet på boligmarkedet uden en formaliseret brug af økonomisk teori. Note 1: Referenceperioden går fra januar til december i Sverige og Danmark. I Norge er perioden forskudt og går fra maj til april. Skøn for 2016 for Danmark og Sverige er baseret på væksten i januar-september i forhold til samme periode 2015.

13 Alternativt kan man forsøge at opstille økonometriske relationer, der på et teoretisk funderet grundlag beskriver både efterspørgslen og udbuddet på boligmarkedet ud fra statistiske oplysninger om renter, boligskatter, husholdningernes indkomster og andre relevante forhold. Sådanne relationer indgår bl.a. i de økonomiske modeller ADAM og MONA for dansk økonomi, som anvendes i regeringen og Nationalbanken. I nylige analyser af dansk økonomi og boligmarkedet konkluderer både Finansministeriet (Økonomisk Redegørelse, maj 2016) og Nationalbanken (Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2016), at de nuværende boligpriser flugter med forudsigelserne fra modellernes ligninger for boligmarkedet. Uanset om man tager udgangspunkt i de økonomiske modellers estimerede sammenhænge for boligmarkedet eller i de statistiske mål, som er gennemgået ovenfor, fortæller de altså samme historie: De seneste års stigning i boligpriserne afspejler en naturlig reaktion på den økonomiske udvikling, hvor ikke mindst det aktuelle, ekstraordinært lave renteniveau har været en væsentlig drivkraft. Selv om der altså ikke er aktuelle tegn på prisbobler i Danmark, må en fremtidig stigning i renterne ventes at føre til et fald i boligpriserne. Et sådant fald kan blive særlig udtalt i København, hvor prisstigningerne i de seneste år har været størst, og boligbyrderne er højest. Prisfald i samme omfang som i vurderes dog i den nuværende situation at være usandsynlige. Muligheden for, at renten stiger igen fra det nuværende, meget lave niveau, indebærer også, at familier, der har finansieret boligkøb med variabelt forrentede lån, kan opleve mærkbart højere renteudgifter i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at man forholder sig aktivt til denne risiko, hvis man vælger variabelt forrentede lån. Den skærpede kreditvurdering i Finanstilsynets vejledning fra februar om boligbelåning i vækstområder tager netop hånd om denne udfordring i København og Aarhus, hvor boligpriserne er højest og steget mest. Det sker i form af kravet om, at variabelt forrentede lån i disse områder som hovedregel kun må gives, når låntager har økonomi til at sidde i et fastforrentet lån med afdrag til en rente, der er 1 procentpoint højere end gældende niveau, dog mindst 4 pct. Sammen med kravet om 5 pct. udbetaling fra november 2015 bidrager det til at sikre en robust udvikling i boligpriserne og udlånet til boligkøb. Det er vigtigt, at vi nu høster erfaringer med de skærpede regler for boligudlån, samtidig med at udfordringen med en fremtidssikret boligbeskatning skal løses. Boligmarkedet bør have mulighed for at tilpasse sig disse ændringer i rammevilkårerne, inden eventuelle nye tiltag bringes i spil. Forfattere: Niels Arne Dam, Cheføkonom, underdirektør Solveig Råberg Tingey, Seniorkonsulent

14 Boks 1. Beregning af boligbyrde Boligbyrden angiver en families samlede udgift ved køb af en bolig som andel af deres gennemsnitlige disponible indkomst. Alle beregninger af boligbyrder er foretaget for perioden fra 1. kvartal 1993 til 2. kvartal Boligudgift Udgiften ved køb af en bolig består af ejendomsværdiskat, grundskyld og finansieringsydelse. Der tages udgangspunkt i et parcelhus på 140 kvm. og en ejerlejlighed på 78 kvm., og boligens løbende markedsværdi opgøres på baggrund af Boligmarkedsstatistikken. Ejendomsværdiskatten beregnes som en 1 pct. af ejendomsværdien i alle år op til skattestoppet i 2001, hvorefter niveauet holdes konstant. Ejendomsværdien beregnes ved at korrigere markedsværdien af et gennemsnitligt parcelhus for forholdet mellem ejendommens købesum og ejendomsværdien som opgjort af Danmarks Statistik. Grundskylden beregnes ud fra Danmarks Statistiks oversigt over grundskyldspromiller og grundværdier beregnet på baggrund af Skats vurderingsstatistik fordelt på ejendomskategori. I beregningerne for København By og Københavns omegn beregnes et vægtet gennemsnit af promillerne i de kommuner, som indgår i landsdelen. Finansieringsydelsen tager udgangspunkt i en 95 pct. belåning og beregnes som 80 pct. fast forrentet realkreditlån med afdrag over 30 år og 15 pct. banklån med afdrag over 20 år. Boligens pris opgøres på baggrund af tal fra Boligmarkedsstatistikken, mens den 30-årige realkreditrente og bankrenter følger Nationalbankens opgørelser. Bidragssatser er baseret på tal fra Realkredit Danmark. Disponibel indkomst Der anvendes en korrigeret værdi af familiernes samlede disponible indkomst. Indkomstniveauerne følger Danmarks Statistiks indkomstregister for familietypen par i alt, men fratrækkes imputeret lejeværdi af egen bolig samt aktieindkomst og tillægges renteudgifter og en beregnet gennemsnitlig ejendomsværdiskat. I 2015 og 2016 er der antaget en stigning i den disponible indkomst på hhv. 3,4 pct. og 2,3 pct., som følger seneste skøn i Økonomisk Redegørelse. Årsindkomstniveauerne interpoleres lineært til kvartalstal.

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger

Læs mere

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet De lave renter har løftet boligpriserne, men der er ikke tegn på en dansk boligboble. En stigning i renterne må dog ventes at medføre

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct.

Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 165 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 9. april 2017 Samråd i ERU den 7. april 2017 Spørgsmål A og B stillet

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -5-8 -8-5 2 2 2 2 3 3 3 5 5 5 6 4 3 3 3 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4 5 5 4 4

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

Fald i boligbyrden støtter boligefterspørgslen

Fald i boligbyrden støtter boligefterspørgslen NR. 8 / 27. JANUAR 2003 Fald i boligbyrden støtter boligefterspørgslen Blandt hovedkonklusionerne er: Boligbyrden for en gennemsnitshuskøber er faldet 2,2 procentpoint siden "toppen" i 1. kvartal 2001

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder

Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder H Ø R I N G Finanstilsynet Att.: Helle Seidelin Århusgade 110 2100 København Ø Sendt via e-mail til hel@ftnet.dk Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Boligbyggeriet er i fremgang

Boligbyggeriet er i fremgang Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit. APRIL 2017 Boligbyggeriet er i fremgang Stigende huspriser har betydet stor fremgang i boligbyggeriet

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 28. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. del) af 23. marts

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Danmark Ingen boligboble i København

Danmark Ingen boligboble i København 9. august 2013 Danmark Ingen boligboble i København Ejerlejlighedspriserne i København steg med 10% fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 Det skyldes blandt andet et økonomisk opsving, lavt udbud og

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Handlingsplan for landbruget

Handlingsplan for landbruget NR. 2 FEBRUAR 2010 Handlingsplan for landbruget Dansk landbrug er begravet i sne for tiden, og desværre også i gæld. Dertil kommer, at landbruget også oplever en indtjeningskrise. Gælden har landbruget

Læs mere

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal

Læs mere

Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering

Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering 7. april 2015 Sommerhusmarked på kurs mod skrøbelig prisstabilisering Sommerhusmarkedet har uden tvivl været gennem nogle hårde år, og det er det segment på boligmarkedet, der har oplevet de kraftigste

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Stigende interesse for køb af sommerhus men det afspejles endnu ikke i sommerhuspriserne

Stigende interesse for køb af sommerhus men det afspejles endnu ikke i sommerhuspriserne 31. marts 216 Stigende interesse for køb af sommerhus men det afspejles endnu ikke i sommerhuspriserne Sommerhuspriserne var i fremgang i første halvår af 215 ført an af lave renter og en fremgang i dansk

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk 16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,

Læs mere

Danmark Husprisfaldet er slut

Danmark Husprisfaldet er slut 30. januar 2013 Danmark Husprisfaldet er slut Boligmarkedet stabiliserede sig i 2012 Huspriserne er i ligevægt for første gang siden 1998 I 2013-2014 forventes fortsat stabil husprisudvikling med beskedne

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Låneudviklingen i landdistrikterne

Låneudviklingen i landdistrikterne Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 339 Offentligt N O T A T Låneudviklingen i landdistrikterne 15. juni 2016 På mødet den 23. maj 2016 mellem erhvervs- og vækstministeren og

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 200 Offentligt EVALUERING AF DET SYSTEMISKE RISIKORÅD

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 200 Offentligt EVALUERING AF DET SYSTEMISKE RISIKORÅD Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 200 Offentligt EVALUERING AF DET SYSTEMISKE RISIKORÅD MAJ 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 2. Sammenfatning og vurdering... 5 2.1

Læs mere

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt?

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? 21. marts 2013 Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? Et af de mest omdiskuterede emner i boligdebatten gennem efterhånden en længere årrække har været om boligmarkedet er billigt,

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Året der gik og året der kommer på boligmarkedet

Året der gik og året der kommer på boligmarkedet 20. december 2016 Året der gik og året der kommer på boligmarkedet År 2016 går på hæld, og det har samlet set været et ganske fornuftigt år for både boligmarkedet og boligejerne. Året har således budt

Læs mere

Status på boligmarkedet: Boligmarkedet i bedring men langt fra topformen

Status på boligmarkedet: Boligmarkedet i bedring men langt fra topformen 28. august 2012 Status på boligmarkedet: Boligmarkedet i bedring men langt fra topformen Boligmarkedet har igennem 2012 lagt de store prisfald fra andet halvår 2011 bag sig, og der spores nu forsigtige

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006

KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006 23. oktober 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006 KRAFTIG AFKØLING AF BOLIGMARKEDET Vi forventer en kraftig afkøling af boligmarkedet med stagnerende boligpriser

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Ny standard for boligøkonomiske analyser

Ny standard for boligøkonomiske analyser N R. 1 / 25. JANUAR 2002 Ny standard for boligøkonomiske analyser Nykredit præsenterer i dag et nyt boligindeks til alle med interesse for den aktuelle situation på det danske ejerboligmarked. Nykredit

Læs mere

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger

Læs mere