I Familie- og arbejdsliv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I Familie- og arbejdsliv"

Transkript

1 HK-analyse: I Familie- og arbejdsliv Spørgeskemaundersøgelse om holdninger og ønsker til arbejdstid og fleksibilitet RESUME Et flertal af HK s medlemmer mener, at det er svært at få dagligdagen til at hænge sammen, når man både har børn og fuldtidsarbejde. Der er bred enighed om dette på tværs af alder og familieforhold. Hvert fjerde kvindelige medlem er meget enig i, at det er svært at få dagligdagen til at hænge sammen, når man både har børn og fuldtidsarbejde. Det tyder på, at rigtig mange af HK s kvindelige medlemmer har problemer på dette område. HK erne i undersøgelsen ønsker ikke en generel nedsættelse af arbejdstiden. Flertallet af HK erne mener faktisk, at 37 timer er en passende ugentlig arbejdstid. Familier med hjemmeboende børn er dog mere delte på dette spørgsmål. HK erne ønsker i stedet fleksible arbejdstider. Ni ud af ti mener, at fleksible arbejdstider er en god ide. Om HK erne også er villige til at tage det ansvar, der følger med større fleksibilitet f.eks. intensivt arbejde omkring deadlines og produktionsafslutninger fortæller undersøgelsen ikke noget præcist om. Indirekte synes det dog at være tilfældet i hvert fald svarer et stort flertal, at de er uenige eller meget uenige i, at det er bedst, når andre planlægger deres arbejdstid. Andre resultater i undersøgelsen er: En del HK ere har overarbejde hver uge. Det gælder såvel børnefamilier som familier uden børn. Hver femte HK er med hjemmeboende børn har arbejdstid uden for institutionernes åbningstider. Mange HK ere og det er især børnefamilier mener, at hjemmearbejde bør være en mulighed. Knap 1/3 af medlemmerne i undersøgelsen angiver, at de er interesseret i deltid. Jo ældre de adspurgte HK ere er, jo større er interessen for deltid. Muligheden for variation i arbejdstiden synes således at være en vigtig brik i udvikling af seniorpolitikken. Undersøgelsen viser en tydelig forskel på mænd og kvinders ønsker til deltid. Hos børnefamilierne er meget få mænd interesseret i deltid, hvorimod ganske mange kvinder viser interesse for deltid. Halvdelen af medlemmerne med børn svarer, at det på deres arbejde ikke er muligt at gå ned i tid i en periode, mens deres børn er små. Denne store andel tyder på, at der i hverdagen kan være et godt stykke fra det, som lovgivning og overenskomst på papiret giver mulighed for, og så det, der i praksis er muligt. 1

2 Et stort flertal af medlemmerne ønsker, at HK arbejder for familierelaterede omsorgsdage. Undersøgelsen viser, at HK erne ønsker, at omsorgsdage ikke kun skal målrettes til børnefamilier, men også til "ældre" på arbejdsmarkedet af hensyn til f.eks. at kunne pleje og passe syge forældre og syge børnebørn. Man bør i denne forbindelse være opmærksom på, at omsorgsdage er et "plus-ord", som de fleste sandsynligvis vil sige ja tak til. Herfra og så til at prioritere om omsorgsdage skal gå til HK ere med små børn eller til HK ere i aldersgruppen over 45 år, er straks en vanskeligere sag. Et stort flertal af HK erne i undersøgelsen mener, det er vigtigt, at arbejdspladsen opretter skånejob. Jo ældre medlemmerne er, jo vigtigere synes de, det er, at arbejdspladserne opretter skånejob HK ere har deltaget i undersøgelsen Et repræsentativt udsnit på HK ere deltog i sommeren 2000 med stor hjælp af 98 tillidsrepræsentanter i en spørgeskemaundersøgelse indeholdende godt 70 spørgsmål med det formål at afdække HK ernes holdninger til arbejdsliv, fritidsliv, socialt ansvar m.v. Politisk/økonomisk sekretariat i HK/Danmark gennemførte undersøgelsen og samlede efterfølgende de mange svar i en database. Svarene er herefter blevet bearbejdet statistisk med det formål at undersøge, om holdningerne var identiske eller afveg på tværs af køn, alder, geografi, erhverv m.v. Flere forhold peger på, at HK erne er ganske socialt indstillede og er villige til at samarbejde på arbejdspladsen for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Ikke alle er dog lige socialt indstillede, f.eks. er seks ud af ti medlemmer over 45 år uenige eller kun lidt enige i udsagnet: "Det er i orden, at jeg arbejder noget mere, når mine kollegers børn er syge". På dette punkt er de unge HK ere mere socialt indstillede end de ældre HK ere. Samlet kan man sige, at spørgeskemaundersøgelsen sender nogle signaler til HK om at fortsætte med kollektivt at arbejde for flere individuelle muligheder. Individuelle muligheder, som kan gøre det lettere for medlemmerne at få arbejdsliv og familieliv til at fungere godt sammen. Individualitet behøver ikke at være i modstrid med en social indstilling, hvilket de unges større villighed til at arbejde mere, når kollegers børn er syge, er et tegn på. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en holdningsundersøgelse en slags ønskeliste kan man sige. Hvorvidt medlemmerne faktisk vil benytte sig af nye tiltag på familieområdet, og hvor let eller vanskeligt det i praksis kan blive at indpasse disse forbedringer på den enkelte arbejdsplads, kan undersøgelsen ikke sige noget om. 2

3 I Indledning HK gennemførte i løbet af sommeren 2000 en spørgeskemaundersøgelse af HK ernes holdninger til en række spørgsmål, der er relevante for familiepolitikken, såsom deltid, fleksible arbejdstider, omsorgsdage osv. Der er tale om emner, som enten findes i overenskomsterne i dag eller kan indbygges i fremtidige overenskomster. Undersøgelsen er bygget op omkring mere end 70 spørgsmål, hvoraf 20 spørgsmål er baggrundsspørgsmål om f.eks. alder og uddannelse. De resterende spørgsmål er holdningsspørgsmål omkring arbejdsliv, fritidsliv, socialt arbejdsmiljø, familieforhold m.v. En særlig kategori om sygdom i den nærmeste familie kom med i undersøgelsen efter henvendelser fra tillidsrepræsentanter, som har observeret, at specielt ældre medlemmer med syge forældre, syge familiemedlemmer eller ældre forældre har et stigende behov for mere fritid i perioder, hvor nære familiemedlemmer kræver meget af deres opmærksomhed. I Den vanskelige hverdag På det holdningsrettede spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn: Det er svært at få dagligdagen til at hænge sammen, når man både har børn og fuldtidsarbejde? svarer 51,2%, at det er de enige eller meget enige i. Kun 15,4% mener ikke, det er vanskeligt at få enderne til at nå sammen, når man har børn og fuldtidsarbejde. De privatansatte kvinder er mere enige i dette synspunkt end de offentligt ansatte (hvilket formentlig delvist forklares ved, at offentligt ansatte i højere grad end privatansatte har mulighed for at vælge deltid, hvis de ønsker det). Mænd er lidt mindre enige i synspunktet end kvinder, men generelt er der også hos mænd stor enighed i spørgsmålet. I figur 2 er svarene opdelt på henholdsvis mænd og kvinder. Meget uenig Uenig Lidt enig Enig Meget enig Figur 1 Hvor enig er du i følgende udsagn: Det er svært at få dagligdagen til at hænge sammen, når man både har børn og fuldtidsarbejde?

4 4 Mænd Kvinder fuldtidsbeskæftigede, der indgår i undersøgelsen, og her udtrykker hvert fjerde kvindelige medlem altså en holdning om, at det er problematisk at få fuldtidsarbejde og børn til at hænge sammen. 2 1 Meget uenig Uenig Lidt enig Enig Meget enig Figur 2 Mænd og kvinders svar på: Hvor enig er du i følgende udsagn: Det er svært at få dagligdagen til at hænge sammen, når man både har børn og fuldtidsarbejde? Det er værd at hæfte sig ved procenterne ved kategorien meget enig. Svarer man meget enig, må det være, fordi man virkelig mener, at der er et problem. Det gør 10 procent af mændene og hvert fjerde kvindelige HK-medlem. Det er kun Der er et andet interessant resultat ved besvarelsen af spørgsmålet, nemlig at alder ingen væsentlig betydning har for besvarelsen. Ældre som yngre medlemmer af HK har en ensartet forståelse for, at det er svært at få dagligdagen til at hænge sammen, når man både har børn og fuldtidsarbejde. En stor del af medlemmerne i undersøgelsen mener desuden, at f.eks. sygdom i den nærmeste familie og forældre, der kræver ekstra omsorg, kan være svært at forene med et fuldtidsjob. Fire ud af fem HK ere er enige i, at det er vanskeligt at passe et fuldtidsarbejde, hvis ens forældre kræver ekstra omsorg, og 8 er enige i, at det er vanskeligt at passe et fuldtidsarbejde, hvis der er alvorlig sygdom i den nærmeste familie. Arbejdstid uden for institutionernes åbningstid 21% af de respondenter, der har hjemmeboende børn, har arbejdstid uden for institutionernes åbningstid. Dermed er det ikke givet, at de har et pasningsproblem, idet vi ikke kender børnenes alder, og hvis der er tale om børn, der har brug for pasning, kan det være, at ægtefællen, en bedsteforælder eller barnepige passer barnet/børnene. Fra undersøgelser foretaget af Projekt Børnepasnings Åbningstidsundersøgelse 2000 ved vi, at daginstitutionernes gennemsnitlige ugentlige åbningstid er blevet indskrænket fra 1999 til 2000 med 1 time og 20 minutter. Hvis denne tendens fortsætter, kan man meget nemt forestille sig, at der i fremtiden vil blive endnu flere HK ere, der får arbejdstid uden for institutionernes åbningstid. 4

5 I 37 timer er passende Svaret på de problemer, som kombinationen af arbejdsliv og familieliv giver for medlemmerne, er ikke en generel nedsættelse af arbejdstiden. De fleste HK ere mener således, at 37 timer er en passende ugentlig arbejdstid. I undersøgelsen erklærer 5 af de adspurgte sig meget enige eller enige i følgende udsagn: "En arbejdstid på 37 timer pr. uge er passende". 22% erklærer sig uenige eller meget uenige, og det er ikke umiddelbart muligt at vide, om det er udtryk for, at de ønsker kortere eller længere arbejdstid. Andre svar i undersøgelsen peger som vi skal se nedenfor mest på, at de, der ikke er tilfredse med 37 timers arbejdsuge, ønsker en kortere arbejdsuge. Holdningen til en 37-timers-arbejdsuge er imidlertid meget forskellig, afhængig af om man har hjemmeboende børn eller ej. 6 af medlemmerne uden hjemmeboende børn er enige eller meget enige i, at 37 timer er passende mod kun godt 4 af medlemmerne med hjemmeboende børn. Hos børnefamilierne er en tredjedel af de fuldtidsbeskæftigede uenige eller meget uenige i, at 37 timer er en passende arbejdsuge. Lidt flere fuldtidsansatte i den offentlige sektor end i den private sektor synes, at en 37-timersarbejdsuge er passende. Seks ud af ti offentligt ansatte HK ere er enige eller meget enige i dette mod halvdelen af privatansatte. Dette kan sandsynligvis forklares ved, at mulighederne for deltid i dag er relativt gode i den offentlige sektor. Det er derfor sandsynligt, at de offentligt ansatte HK ere i undersøgelsen meget bevidst har valgt netop den arbejdstid, de har. I undersøgelsen indgår som nævnt kun fuldtidsbeskæftigede. Lidt flere kvinder end mænd erklærer sig uenige i udsagnet "En arbejdstid på 37 timer er passende": 2 af kvinderne mod 17% af mændene er enten meget uenige eller uenige i udsagnet. Trods de uenigheder, der er i besvarelsen af spørgsmålet, kan man ikke tolke det derhen, at der er et udbredt ønske om lavere generel arbejdstid, heller ikke hos børnefamilierne Meget uenig Uenig Lidt enig Enig Meget enig Figur 3 Hvor enig er du i følgende udsagn: En arbejdstid på 37 timer pr. uge er passende? 5

6 I HK erne vil have fleksibilitet HK erne ønsker imidlertid fleksibilitet på flere forskellige måder, og de ønsker selv at kunne tilrettelægge deres arbejdstid. Hele 86% mener, at fleksible arbejdstider er en god ide, og kun 6% mener, det er en dårlig idé. Holdningen til fleksible arbejdstider er uafhængig af, om man har børn eller ej. De mest positive over for fleksible arbejdstider er aldersgrupperne år og år. Stort set alle, der ikke synes, at fleksible arbejdstider er en god idé, er ansat i den private sektor. Der er endvidere en tendens til, at mænd er lidt mindre begejstrede for fleksible arbejdstider end kvinder, idet 12% mænd mod kvinder er uenige i udsagnet "Fleksible arbejdstider er en god idé". 1 Meget uenig Uenig Lidt enig Enig Meget enig Figur 4 Hvor enig er du i følgende udsagn: Fleksible arbejdstider er en god ide? Når fleksibiliteten koster Spørgeskemaundersøgelsen viser et markant ønske om fleksibilitet hos HK erne. Arbejdsgiverog lønmodtagerside af arbejdsmarkedet kan imidlertid have forskellig opfattelse af fleksibilitet. Fleksibilitet kan derfor være vanskelig at gennemføre fra den ene dag til den anden, f.eks. hvis det periodevist kræver nedgang i lønnen. Medlemmernes holdning til deltid uden lønkompensation er f.eks. væsentligt mindre positiv sammenlignet med de procenter, der kommer frem, når man generelt spørger om ønskerne til fleksibilitet. Ønskerne om fleksibilitet er imidlertid så markante hos medlemmerne, så man i stedet for forbedringer her og nu kan se dem som væsentlige områder for de fremtidige aftaler på arbejdsmarkedet. 6

7 I Hjemmearbejde En mulighed for fleksibilitet er hjemmearbejde, som der da også er en pæn interesse for: 47% af respondenterne mener, at hjemmearbejde bør være en udbredt mulighed på arbejdspladsen. 22% mener ikke, at denne mulighed skal være til stede. Interessen for hjemmearbejde hænger sammen med, om man har hjemmeboende børn: 51% af respondenterne med hjemmeboende børn synes, at hjemmearbejde bør være en udbredt mulighed på arbejdspladsen, mod 43% af dem, der ikke har hjemmeboende børn. Meget uenig Uenig Lidt enig Enig Meget enig 2 1 Figur 5 Hvor enig er du i følgende udsagn: Hjemmearbejde skal være en udbredt mulighed på arbejdspladsen? I Vil selv tilrettelægge arbejdstiden Ønsket om at kunne udnytte fleksible muligheder bliver understreget af, at langt de fleste HK ere selv ønsker at kunne tilrettelægge deres arbejdstid og at planlægge deres arbejdsopgaver. Således mener ni ud af ti HK ere i undersøgelsen, at det er bedst, når de selv tilrettelægger deres arbejdstid. Og det samme overvældende flertal ønsker også selv at kunne planlægge deres arbejdsopgaver. Om HK erne også er villige til at tage det ansvar, der følger med større fleksibilitet f.eks. intensivt arbejde omkring deadlines og produktionsafslutninger fortæller undersøgelsen ikke noget præcist om. Indirekte synes det dog at være tilfældet i hvert fald svarer et stort flertal, at de er uenige eller meget uenige i, at det er bedst, når andre planlægger deres arbejdstid. Jo længere uddannelse de kvindelige medlemmer har, jo stærkere er ønsket om selv at kunne planlægge sine arbejdsopgaver og sin arbejdstid. For HK ere er fleksibilitet altså nært forbundet med ønsket om selv at tage ansvar for planlægning af arbejdstid og arbejdsopgaver. 7

8 I Flest kvinder og flest ældre ønsker deltid Totalt set er der ikke så mange, der ønsker at gå på deltid, idet kun godt giver udtryk for, at de vil gå på deltid, hvis de får muligheden. Der er imidlertid en klar sammenhæng mellem alder og ønsket om deltid: Jo ældre HK-medlemmerne er, jo større er deres ønske. Ønskerne til deltid fordelt på alder er vist i figur 6. Deltid bør således være en integreret del af seniorpolitik. For kvinders vedkommende er der en klar sammenhæng mellem det antal børn de har og ønsket om deltid: Jo flere børn, jo større er ønsket om deltid De mandlige respondenter har generelt ikke lyst til at gå på deltid, og for mændenes vedkommende er der ingen sammenhæng mellem antallet af børn og ønsket om deltid. Faktisk ser det ud som om, at jo flere børn der er i familien, jo mindre ønske har de mandlige HK-medlemmer om deltid, i hvert fald til sig selv. 1 under 25 år år år år over 55 år Mænd Kvinder Figur 6 Deltid og alder. Andelen som er enig eller meget enig i følgende udsagn: Hvis jeg får muligheden, vil jeg gå på deltid? 2 1 Ingen børn 1 barn Flere børn Figur 7 Deltid, køn og børn. Andelen af kvinder og mænd opdelt efter antal børn i familien som er enig eller meget enig i følgende udsagn: Hvis jeg får muligheden, vil jeg gå på deltid? 8

9 Forskel på teori og praksis omkring deltid Det er tankevækkende, at så mange medlemmer mener, at HK skal arbejde for bedre muligheder for deltid, idet mulighederne allerede er gode i mange overenskomster særlig på det offentlige område. På mange områder er det derfor måske et spørgsmål om, at tillidsrepræsentanterne lokalt skal gøre en indsats for at lave lokalaftaler og påvirke kulturen, så det også i praksis bliver muligt at være på deltid. Halvdelen af medlemmerne med børn svarer i undersøgelsen, at det på deres arbejde ikke er muligt at gå ned i tid i en periode, mens deres børn er små. Denne store andel tyder på, at der i hverdagen kan være et godt stykke fra det, som lovgivning og overenskomst på papiret giver mulighed for, og så det, der i praksis er muligt. Det er ret klart, at interessen for deltid stiger hos kvinderne i takt med antal børn. Det er imidlertid også lige så klart, at den samme tendens ikke er til stede hos de mandlige medlemmer, der indgår i undersøgelsen. Selvom kun 1/3 og det særligt kvinder angiver, at de kunne være interesseret i deltid, så er et stort flertal enige om, at HK gennem overenskomsterne skal arbejde for, at der bliver bedre muligheder for at være på deltid, mens børnene er små. Godt 7 mener således dette Meget uenig Uenig Lidt enig Enig Meget enig I Mange har overarbejde hver uge Figur 8 Hvor enig er du i følgende udsagn: HK skal gennem overenskomsterne arbejde for bedre mulighed for deltid, mens børnene er små? En mulighed for at få bedre tid er at forsøge at reducere mængden af overarbejde. 47% af medlemmerne i undersøgelsen svarer imidlertid, at de intet overarbejde har. 37% har i gennemsnit 1-5 timers overarbejde pr. uge, 4% har i gennemsnit 5-10 timers overarbejde pr. uge, mens 12% angiver, at de i gennemsnit arbejder mere end 10 timer over pr. uge. 9

10 12% tilkendegiver, at de har for meget overarbejde, idet de er meget enige til enige i udsagnet "Jeg har for meget overarbejde", mens 72% er uenige eller meget uenige i udsagnet. En tilbundsgående analyse af disse tilkendegivelser peger på, at: Der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor mange børn man har og antallet af overarbejdstimer. Familier med børn og familier uden børn har stort set samme omfang af overarbejde. Ansatte i den offentlige sektor har i gennemsnit lidt flere ugentlige overarbejdstimer end ansatte i den private sektor. De, der har 1-10 timers overarbejde, mener, at de har for meget overarbejde, mens de, der i gennemsnit har over 10 timers overarbejde pr. uge, er tilfredse med omfanget af overarbejde. I Nedsat arbejdstid mod lønnedgang 2 1 Hvis man synes, man arbejder for meget, er en mulig løsning også at gå ned i arbejdstid mod en tilsvarende lønnedgang. Det har HK erne imidlertid en blandet holdning til. Halvdelen af medlemmerne erklærer sig uenige eller meget uenige i udsagnet "Jeg er villig til at gå ned i arbejdstid mod Meget uenig Uenig Lidt enig Enig Meget enig en tilsvarende lønnedgang". erklærer sig enige eller meget enige i udsagnet. En tilbundsgående analyse af besvarelserne på dette spørgsmål viser, at: Kvindelige medlemmer uden hjemmeboende børn er langt mindre interesserede i at betale for frihed end kvindelige medlemmer med børn. Kvindelige medlemmer mellem 35 og 49 år er mere villige til at gå ned i arbejdstid mod en tilsvarende lønnedgang end kvindelige medlemmer over 49 år. Samlet kan man på spørgsmålet sige, at hvis man skal betale for deltid gennem nedsættelse af lønnen, så er det ikke et generelt ønske. Men man må også erkende, at HK s medlemmer er forholdsvis delte på dette spørgsmål. Figur 9 Hvor enig er du i udsagnet: Jeg er villig til at gå ned i arbejdstid mod en tilsvarende lønnedgang? 10

11 I Familierelaterede omsorgsdage En tredje mulighed for nedsættelser og variationer i arbejdstiden er særlige omsorgsdage i stedet for deltid. En løsning på presset i hverdagen kan være fleksible muligheder for at tilgodese behov på hjemmefronten, og her giver undersøgelsen nogle markante synspunkter. En del mener også, at der bør være bedre muligheder for, at bedsteforældre kan tage sig af børnebørnene. Således er næsten halvdelen enige eller meget enige i, at der bør være mulighed for, at bedsteforældre kan få omsorgsdage til syge børnebørn. Ni ud af ti medlemmer giver udtryk for, at der skal være mulighed for omsorgsdage til syge børn, og samme store flertal giver udtryk for, at de mener, at HK gennem overenskomsterne skal arbejde for, at der bliver bedre muligheder for deltid i en periode, hvor forældre eller anden nær familie kræver ekstra omsorg. Det er tankevækkende, at der er stor aldersspredning på besvarelsen af dette spørgsmål: Gruppen over 55 år er mest positivt indstillet over for omsorgsdage til bedsteforældre, mens gruppen mellem 35 og 45 år er de mindst positive. Groft taget vil det sige, at bedsteforældrene er interesserede i at "give en hånd med" til syge børnebørn, mens forældrene til børnene er mindre interesserede i at modtage hjælpen. Nej tak til mad med hjem Det har været fremme bl.a. i medierne at mange lønmodtagere ser det som en fordel, hvis de har mulighed for at købe forskellige daglige "huslige" services. Derfor er medlemmerne i undersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til udsagnet "Jeg kan godt tænke mig, at mit firma eller barns institution tilbyder en ordning, hvor jeg kan købe varm mad hjem til familien". Det er der meget få, som er interesserede i. Kun 13 procent er således enige i udsagnet. Omkring omsorgsdage kan man samlet sige, at undersøgelsen giver et signal om, at en del HK ere ønsker, at omsorgsdage ikke kun skal målrettes til børnefamilier, men også til "ældre" på arbejdsmarkedet af hensyn til f.eks. at kunne pleje og passe syge forældre og syge børnebørn. Man bør i denne forbindelse være opmærksom på, at omsorgsdage er et "plus-ord", som de fleste sandsynligvis vil sige ja tak til. Herfra og så til at prioritere om omsorgsdage skal gå til HK ere med små børn eller til HK ere i aldersgruppen over 45 år, er straks en vanskeligere sag. Undersøgelsen peger altså på, at HK erne ønsker gennem bedre tid og større fleksibilitet selv at kunne håndtere de hjemlige forpligtelser. 11

12 I Social indstilling med kun få mislyde Undersøgelsen afspejler, at HK erne ønsker, at arbejdspladserne tager sociale hensyn. Undersøgelsen peger på, at hovedparten af de adspurgte ønsker, at krisesituationer skal håndteres ved nedsat arbejdstid og hjælp fra kolleger frem for at omlægge arbejdet, f.eks. ved at arbejde hjemme eller tage syge børn med på arbejde. Holdningen til dette spørgsmål er imidlertid lidt forskellig på de forskellige aldersgrupper. Seks ud af ti medlemmer over 45 år er således uenige eller kun lidt enige i udsagnet: "Det er i orden, at jeg arbejder noget mere, når mine kollegers børn er syge". På dette punkt er de unge HK ere mere socialt indstillede end de ældre HK ere Meget uenig Uenig Lidt enig Enig Meget enig Figur 10 Vi beder dig svare på vigtigheden af disse udsagn, når arbejdspladsen skal håndtere krisesituationer for medarbejderne: Det er vigtigt, at arbejdspladsen opretter skånejob. 94% mener, at det er vigtigt, at den enkelte medarbejder ved krisesituationer har mulighed for at holde ferie eller afspadsere. Syv ud af ti medlemmer mener, det er vigtigt, at den enkelte medarbejder har mulighed for at arbejde mindre i en periode for at håndtere krisesituationer. Den overvejende sociale indstilling hos HK erne understreges også gennem holdningen til udsagnet "Det er vigtigt, at arbejdspladsen opretter skånejob", idet 64% af de adspurgte er enige i dette udsagn. Der er en stor sammenhæng mellem alder og holdningen til, om arbejdspladsen skal oprette skånejob: Jo ældre medlemmerne er, jo vigtigere synes de, det er, at arbejdspladserne opretter skånejob. Der er ingen forskel på offentligt og privat ansattes holdning til skånejob. Ud fra undersøgelsen er det snublende nært at konkludere, at tankerne om et rummeligt arbejdsmarked er ved at rodfæste sig hos HK s medlemmer. Det er imidlertid værd at være opmærksom på, at spørgsmålets formulering særlig går på håndtering af krisesituationer for medarbejderne. Spørgeskemaet kan ikke fortælle om medlemmernes holdning til skånejob for personer, som ikke er kollegaer i det daglige. Næsten ingen mener, at det er en løsning at tage syge børn med på arbejde. Løsningen ved syge børn er for langt flere af de adspurgte (5), at man arbejder mere, når en kollega har syge børn. 12

13 Transporttid mellem arbejde og hjem Der er umiddelbart ikke meget tid at hente for HK erne i kraft af bedre infrastruktur mellem arbejde og hjem. De fleste HK ere bor således tæt på deres arbejdsplads, jf. tabel 1. Tabel 1:Transporttid til arbejde under 15 mellem 15 og 30 mellem 30 og 45 over 45 minutter minutter minutter minutter 38% 37% 12% 13% Således bruger godt hver tredje HK er i undersøgelsen mindre end 15 minutter på transport til deres arbejdsplads, mens 37% bruger mellem 15 og 30 minutter på at komme på arbejde. 13 pct. bruger mere end 45 minutter til at komme på arbejde. Det er især de privat ansatte HK ere, der bruger lang tid på at komme på arbejde. I Afrunding HK s mange ansigter Spørgeskemaundersøgelsen peger klart på, at HK-medlemmerne i stedet for generelle løsninger ønsker flere individuelle muligheder hen over arbejdslivet. Fleksible arbejdstider står f.eks. højt på den faglige ønskeliste. Det samme gør muligheden for deltid til nybagte forældre og for de ældre på arbejdsmarkedet. Ligeledes er der betydelig interesse for familierelaterede omsorgsdage. Det er ikke kun af hensyn til syge børn, men også af hensyn til at kunne pleje og passe syge forældre og syge børnebørn. Samlet kan man imidlertid sige, at spørgeskemaundersøgelsen sender nogle signaler til HK om kollektivt at arbejde for flere individuelle muligheder. Individuelle muligheder, som kan gøre det lettere for medlemmerne at få arbejdsliv og familieliv til at fungere godt sammen. Der vil givetvis være flere ønsker/krav omkring fleksibilitet og fleksible arbejdstider, som ikke fremgår af denne spørgeskemaundersøgelse, men som det er vigtigt for HK at tage fat på i det videre arbejde. 13

14 Bilag 1: Husstandsindkomst Den gennemsnitlige husstandsindkomst for de HK ere, der indgår i undersøgelsen, er på kr. Tabel 1 viser medlemmernes fordeling på forskellige bruttoindkomstniveauer. Kun 4% af respondenterne har en indkomst, der ikke overstiger kr. 22% af medlemmerne har en indkomst, der overstiger kr. Tabel 1: Familiernes samlede bruttoindkomst Familieindkomst i kr. under over % 26% 24% 24% 22% Anm.: 79 procent af de adspurgte medlemmer har svaret på dette spørgsmål. Procentfordelingen i tabel 1er beregnet på baggrund af disse svar. Opgørelsen i tabel 1 dækker både enlige og par (ægtepar og samlevende). For et par udgør husstandsindkomsten i gennemsnit kr., mens indkomsten for enlige i gennemsnit udgør kr., dvs. ca. halvdelen af den gennemsnitlige husstandsindkomst for et par. Til sammenligning kan det nævnes, at en typisk LO-familie (to årsindkomster samt to børn) har en årsindkomst på kr., mens en enlig LO er (en årsindkomst og uden børn) har en bruttoløn på kr. Tallene er hentet fra Familier og Indkomster udgivet af Økonomiministeriet. For par svinger husstandsindkomsten mellem kr. for familier med tre børn eller flere og kr. for familier med to børn. Husstandsindkomsterne for enlige ligger mellem og kr. Der er ingen klar sammenhæng mellem antallet af børn og indkomst. Både for par og enlige er indkomsten relativt størst i de husstande, hvor der kun bor et barn. 14

15 Bilag 2: Beskrivelse af dataindsamlingen Selve processen med at udarbejde, indsamle og indscanne spørgeskemaerne kan inddeles i seks faser, som er beskrevet herunder. Ud af udsendte spørgeskemaer fik vi retur, det vil sige en besvarelsesprocent på 5. Dog har svarprocenten været lavere for medlemmer tilknyttet handelssektoren og mandlige medlemmer. Fase 1 Før vi udsendte spørgeskemaet, testede vi for sproglige fejl og fortolkningsfejl. Et lille pilotprojekt blev iværksat med deltagelse af 10 personer internt i HK. Efter endt testning var spørgeskemaet klar til at blive udsendt. Fase 2 Anden fase bestod i at få et overblik over, hvordan HK-medlemmerne faktisk fordeler sig på sektor, køn, alder og geografisk placering. Fase 3 Her konstruerede vi en liste med tillidsrepræsentanter, som skulle hjælpe med indsamling af data. Tillidsrepræsentanterne er fundet ud fra følgende tre kriterier: Sektorforhold, geografisk placering og at de skal være tillidsrepræsentant for mere end 20 HK-medlemmer. Fase 4 Vi kontaktede de udvalgte tillidsrepræsentanter telefonisk og spurgte, om de ville deltage i undersøgelsen. Herefter blev mellem 10 og 40 spørgeskemaer sendt ud til de omkring 98 tillidsrepræsentanter, som gerne ville hjælpe med undersøgelsen. Disse spørgeskemaer skulle tillidsrepræsentanterne så forsøge at dele ud til medlemmerne ud fra kriterier om alder og køn. Dog med en lille vægt over mod medlemmer med børn. I alt blev der udsendt spørgeskemaer. Fase 5 I denne fase blev alle spørgeskemaer indscannet i en database medlemmer har indsendt spørgeskemaet i udfyldt tilstand, dvs. en svarprocent på ca. 5. Fase 6 Fase 6 var den sidste fase, inden den statistiske analyse af datamaterialet kunne begynde. Her vurderede vi, om datamaterialet var repræsentativt i forhold til den faktiske fordeling af HK s medlemmer, og vi verificerede data. 15

16 Design, produktion og tryk: Saloprint Gruppen Farverland Glostrup Tel: Tryksag Kvalitetscertificeret: DS/EN ISO 9002 Miljøcertificeret: DS/EN ISO Tilsluttet EMAS-forordningen Lagernummer: ISBN-nr.: Udgivet februar 2001

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13%

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13% Notat Åbningstider i daginstitutioner Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Børneforældre har brug for at få deres børn passet mens de er på arbejde. Imidlertid oplever mange, at indskrænkninger i daginstitutionernes

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Notat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt

Notat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt Notat Hjemmearbejde/distancearbejde Hjemmearbejde/distancearbejde er udbredt blandt virksomhederne i Danmark. Det kan være med til at give medarbejderne en større fleksibilitet ved evt. syge børn eller

Læs mere

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100.

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Bettina Carlsen Maj 2011 FTFs ungdomsundersøgelse 2011 De unge sygeplejerskers forventninger til og oplevelse af arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de 538 beskæftigede sygeplejerskers oplevelse

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Ny teknologi og nye kompetencer

Ny teknologi og nye kompetencer NOTAT 17-0150 - MAER - 27.04.2017 KONTAKT: Mads Eriksen - MAER@FTF.DK - TLF: 33 36 8820 Ny teknologi og nye kompetencer Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling,

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse 7. september 2011 Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA har i perioden 2. september til 5. september 2011 gennemført en undersøgelse om FOA-medlemmernes holdninger til arbejdstid.

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 Generelt Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat på en

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Forsikringsfunktionærernes lønforhold og udviklingsmuligheder i et kønsperspektiv

Forsikringsfunktionærernes lønforhold og udviklingsmuligheder i et kønsperspektiv Forsikringsfunktionærernes lønforhold og udviklingsmuligheder i et kønsperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt DFL s medlemmer foretaget i november 2007 1 Forord I forbindelse med EU s ligestillingsår

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor 15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret

Læs mere

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud marts 2015 0 Indhold 1. Sammenfatning... 2 1.2 Metode og læsevejledning... 2 2. Undersøgelsens resultater... 3 2.1. Betydning

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef?

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Familievenlig chef Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Udarbejdet af: Kilde: Image courtesy of digital art at FreeDigitalPhotos.net Helle Rosdahl Lund Center for Balance

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 sprogcenterområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Unge stresser unødvendigt over lønsamtaler

Unge stresser unødvendigt over lønsamtaler Side 1 af 6 Unge stresser unødvendigt over lønsamtaler LØNFORHANDLING Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse Unge bliver i højere grad stresset af lønforhandling... 3 Metode... 6 Hovedkonklusioner Fire ud af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden FOA, Analysesektionen 11. oktober 2007 FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om arbejdstid, bl.a. hvor mange timer de er ansat til

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Undersøgelse om konkurrenceudsættelse

Undersøgelse om konkurrenceudsættelse Sagsnr. 17-212 Ref. LSH/EDO Den 3.februar 2017 Undersøgelse om konkurrenceudsættelse Undersøgelsen er gennemført af Epinion for LO blandt 2.559 respondenter, der udgør et repræsentativt udsnit af hele

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv

En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv Danske forældre er blandt de mest erhvervsaktive i verden. Vi har indrettet et samfund, der gør det muligt både at være aktive på arbejdsmarkedet og have

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Forhold til ledelsen. 20. november 2017 20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere