FLISFYRET VARMEVÆRK I GRENAA

Transkript

1 DECEMBER 2014 GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A FLISFYRET VARMEVÆRK I GRENAA PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN

2 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2014 GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A FLISFYRET VARMEVÆRK I GRENAA PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNINGSLOVEN PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION 2.1 UDGIVELSESDATO December 2014 UDARBEJDET AQJE KONTROLLERET TOHE, JSB GODKENDT AQJE

3 NYT FLISFYRET VARMEVÆRK I GRENAA INDHOLD 1 Indledning Projektets baggrund Rapportens formål Projektområdet BASF grunden og tilslutning til eksisterende net Indstilling Tilknyttede projekter Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 6 2 Forhold til lovgivning og planlægning Myndigheds- og planforhold Varmeplanlægning Norddjurs varmeplan Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg 12 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Dimensionering af biomassefyret kedelanlæg Referencesituation Projektet Kraftvarme alternativet Forhandling med berørte parter 22 4 Konsekvensberegninger Beregningsmetode Beregningsforudsætninger Samfundsøkonomi Energi og miljø 26

4 NYT FLISFYRET VARMEVÆRK I GRENAA 4.5 Virksomhedsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold 29 5 Konklusion 31 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Forudsætninger Bilag 2: Samfundsøkonomi, energi og miljø Bilag 3: Virksomhedsøkonomi Bilag 4: Sammenstilling af hovedresultater Bilag 5 Skitse med placering af det nye biomassekedelanlæg Bilag 6 Forslag til arkitektur Bilag 7 Aftale om energisamarbejde med Djurs Bioenergi Bilag 8 Budget for nyt flisfyret varmeværk

5 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 1 1 Indledning Denne rapport omfatter projektforslag efter Varmeforsyningsloven for et nyt fjernvarmeforsyningsanlæg i Grenaa. Derfor ansøges om godkendelse af: Flisfyret fjernvarmeværk med 2 MW absorptionsvarmepumpe til driftsoptimering. Anvendelse af 3 MW overskudsvarme fra Djurs Bioenergi Kedelstørrelsen på det flisfyrede fjernvarmeværk afhænger af udfaldet og/eller sagsforløb af den verserende og påklagede sag om ombygning af affaldskedelanlæg til flisfyring. Projektforslaget for ombygning af det eksisterende affaldsfyrede kedelanlæg til flisfyring er påklaget d. 13. november 2014 og er under behandling i Energiklagenævnet. Det er der derfor nødvendigt at tage hensyn til usikkerheden i denne sag i dette projektforslag. I tilfælde af at omstillingen af det affaldsfyrede kedelanlæg godkendes af Energiklagenævnet inden for en tidsramme på 6 måneder - altså inden medio 2015 således, at det ombyggede affaldsfyrede kedelanlæg kan tages i brug fra år søges der om en kedelstørrelse på 2x15 MW på det planlagte biomassefyrede fjernvarmeanlæg. Dette vil indebære, at affaldsforbrændingsanlægget konverteret til flisfyring idriftsættes i 2016, og det planlagte flisfyrede fjernvarmeanlæg med 2x15 MW idriftsættes i Endvidere vil der fra 2018 også indgå overskudsvarme fra industri. I tilfælde af at ombygning af det affaldsfyrede kedelanlæg ikke godkendes af Energiklagenævnet inden for den givne tidsramme, altså inden medio 2015, frafaldes projektforslaget for ombygning af affaldskedelanlægget, og der søges i stedet om en kedelstørrelse på 2x18 MW på det planlagte biomassefyrede fjernvarmeværk.

6 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 2 Dette vil indebære, at det planlagte flisfyrede fjernvarmeanlæg med en kedelstørrelse på 2x18 MW idriftsættes i Endvidere vil der fra 2018 indgå overskudsvarme fra industri. Kedelstørrelserne og de 2 MW absorptionsvarmepumpe til driftsoptimering har Grenaa Varmeværk valgt med baggrund i skitseprojektets scenarieanalyser. Valget tager hensyn til den overskudsvarme, der allerede er opnået aftale om at aftage fra Djurs Biogas, samt potentielle fremtidige leverancer af overskudsvarme fra DDG. Grenaa Varmeværk og Djurs Bioenergi har indgået aftale om at Grenaa Varmeværk aftager overskudsvarme på 3 MW varme svarende til MWh varme om året. Det er undersøgt hvordan og hvor meget overskudsvarme der kan aftages fra DDG, undersøgelserne viser 5 MW varme og MWh i vinterhalvåret fra DDG. Følsomhed for denne andel er beregnet i forhold projektforslagets kedelstørrelser på hhv. 2x15 MW og 2x18 MW og forhandlinger mellem DDG og GVV pågår. Der forventes ingen væsentlig udvikling i det fremtidige varmebehov i Grenå Varmeværks forsyningsområde. 1.1 Projektets baggrund Grenaa Varmeværk har opsagt varmeleverancekontrakten med Verdo Produktion A/S med virkning fra 31. december 2017 pga. meget høje varmepriser og varsel om yderligere forhøjelse ved bortfald af dispensation for kulafgift. Verdo Produktion A/S leverede i MWh hvor et normalår svarer til en leverance på MWh varme til Grenaa Varmeværk, og ved bortfald af denne leverance skal der etableres en alternativ varmeforsyning. Grenaa Varmeværk ønsker, i tråd med Norddjurs Kommunes strategiske energiplanlægning, at nedbringe CO₂ udledningen ved varmeproduktionen, øge fleksibiliteten af varmeproduktionen og planlægger etablering af et biomassefyret fjernvavarmeværk som afløsning af den hidtidige varmeleverance fra Verdo Produktion A/S. Værket skal understøtte Grenaa Varmeværks målsætning om fleksibilitet, høj forsyningssikkerhed og lave produktionsomkostninger. Arkitektfirmaet Arkikon har udarbejdet et ideoplæg til et nyt biomassefyret fjernvarmeværk, herunder undersøgt placeringsmuligheder, hvoraf BASF grunden efterfølgende er erhvervet. Grenaa Varmeværk har bedt COWI udarbejde et skitseprojekt for et nyt biomassefyret fjernevarmeværk. Formålet med skitseprojektet er gennem analyse og fastlæggelse af forudsætninger at kvalitetssikre både miljømæssigt, driftsøkonomisk, samfundsøkonomisk og virksomhedsøkonomisk grundlaget for et nyt biomassefyret varmeværk i Grenaa. Flere scenarier er gennemregnet og konklusionen af skitseprojektet er godkendt af Grenaa Varmeværks bestyrelse. Til skitseprojektet er udarbejdet en ny arkitektur der kan findes i bilag 6.

7 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 3 Affaldsforbrændingsanlægget, der p.t. leverer MWh varme, stopper med forbrænding af affald i Projektforslaget om konvertering af affaldsforbrændingsanlægget til et flisfyret varmeværk er godkendt af kommunalbestyrelsen i Grenå, men godkendelsen er påklaget Energiklagenævnet af Verdo Produktion A/S d. 13. november 2014 og afklaring afventes. Hveiti planlægger at etablere et bioraffinaderi som også omfatter et energiproduktionsanlæg/køleanlæg. Mulig leverance af fjernvarme til Grenaa Varmeværk i forbindelse hermed er ikke afklaret. Denne afklaring skal ske primo Projektforslaget er udarbejdet i forventning om at Hveiti projektet ikke realiseres rettidigt til at kunne levere fjernvarme inden udgangen af Hveiti er langt med planlægning og finansiering, men realisering af det ambitiøse projekt har mange risikomomenter og der er stor usikkerhed om etablering af anlægget samt tidshorisonten. Hveiti s projekt har været på vej i mere end 6 år. For at Grenaa Varmeværk kan inddrage Hveiti i planlægningen skal der være vished for at projektet kan levere fjernvarme fra år I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter varmeforsyningslovens retningslinjer Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, nr af 14. december Rapportens formål Rapporten har til formål at belyse muligheder og konsekvenser ved hhv. at aftage MWh varme fra Djurs Bioenergi og etableringen af et nyt biomasseværk og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal rapporten orientere de eventuelle parter, der berøres af projektet, og som skal have projektet til høring. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg", Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni Projektområdet BASF grunden og tilslutning til eksisterende net Grenaa Varmeværk har erhvervet den tidligere BASF grund på Bredstrupvej 44, matrikel nummer 1a Bredstrup

8 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 4 Figur 1.1 BASF grunden Bredstrupvej 44, Matrikelnummer 1a, Bredstrup. Figur 2.2 BASF grunden med det nye biomasse værk. I højre side ses det eksisterende m² store solvarmeanlæg.

9 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA Indstilling Det indstilles til Norddjurs Kommune at gennemføre myndighedsbehandling for projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Indstillingen baseres på en god samfundsøkonomi, reduceret CO₂ udledning og god brugerøkonomi i forhold til referencen med fortsat varmeaftag fra Verdo Produktion A/S kul/halm anlæg. Norddjurs kommunalbestyrelse ansøges om at godkende projektforslaget iht. Varmeforsyningslovens bestemmelser. Godkendelsen omfatter: Nyt flisfyret fjernvarmeværk med en 2 MW absorptionsvarmepumpe på BASF grunden Bredstrupvej 44, matrikel nummer 1a Bredstrup. Med kedelstørrelse på 2x15 MW forudsat at ombygget flisfyret affaldskedelanlæg godkendes inden medio Med kedelstørrelse på 2x18 MW forudsat at ombygget flisfyret affaldskedelanlæg ikke godkendes inden medio 2015 og projektforslaget om ombygning af affaldskedel til flisfyring frafaldes. Anvendelse af 3 MW overskudsvarme fra Djurs Bioenergi 1.5 Tilknyttede projekter Der planlægges ingen tilknyttede projekter ud over det beskrevne i denne rapport. 1.6 Organisatoriske forhold Grenaa Varmeværk finansierer, ejer og forestår driften af det nye biomasseværk, forsyningsledninger, distributionsnet, stikledninger og målere. Den ansvarlige for projektet er: Grenaa Varmeværk A.m.b.a Energivej Grenaa Kontakt: Søren Gertsen

10 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 6 Projektforslaget er udarbejdet af: COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Kontakt: Torben Helge Tlf.: direkte Mobil Mail: tohe@cowi.dk 1.7 Projektets gennemførelse Under forudsætning af at de nødvendige myndighedsgodkendelser foreligger medio 2015, kan projektering og udførelsen af anlæggene opstartes ultimo Indtil det nye kedelanlæg er etableret, vil varmeproduktionen ske på de eksisterende produktionsenheder.

11 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 7 2 Forhold til lovgivning og planlægning Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune traf den 13. marts 2012 beslutning om at underskrive EU's Borgmesterpagt og derved forpligte sig til at arbejde for en markant reduktion af udledningen af CO₂ fra kommunen som geografisk areal. Borgmesterpagten er et centralt EU-initiativ, der forener lokale og regionale myndigheder i en fælles forpligtelse til at bidrage til at nå EU's klima- og energimål Ved hjælp af energieffektive tiltag og investering i vedvarende energikilder forpligter underskriverne af borgmesterpagten sig til at nedbringe CO 2- udslippet i deres område med mindst 20 % inden Projektforslaget er i tråd med Handlingsplanen for Bæredygtig Energi, SEAP, Sustainable Energy Action Plan udarbejdet i forbindelse med borgmester pagten: Omstilling af varmeproduktionen i Grenaa til vedvarende energi. Konvertering af affalds og oliebaseret fjernvarmeproduktion 10 % af reduktionspotentialet udgøres primært af en forventet produktion af VE-el fra det planlagte biogasanlæg nord for Grenaa. Udfasning af kul/omstilling fra kul til biomasse på Grenaa KV værk Heraf er følgende status Besluttet og under realisering Affaldskonverteringen til flis baseret varme er godkendt i Grenaa Kommune men godkendelsen er påklaget af Verdo Produktion A/S. Omfattet af dette projektforslag Grenaa Varmeværk har aftalt at overtage overskudsvarme fra det planlagte biogasanlæg og bidraget er inkluderet i projektforslaget. Opførelse af nyt flisfyret fjernvarmeværk med bedre forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi og selskabsøkonomi end ved nuværende varmeleverance fra Verdo Produktion A/S som desuden reducerer olieforbruget og eliminerer kulforbruget i Grenaa.

12 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 8 Omfattet af senere projekter Yderligere anvendelse af overskudsvarme i Grenaa 2.1 Myndigheds- og planforhold Lokalplan. Området er omfattet af Partiel Byplanvedtægt nr. 12, der kun tillader en byggehøjde på 8.5 m. Tidligere bygninger på grunden, og øvrige bygninger i området, er væsentligt højere, og der forventes at kunne fås dispensation til et biomassefyret fjernvarmeværk med en forventet bygningshøjde på ca. 20 m. Skorsten og akkumuleringstank bliver højere men dette forventes ligeledes tilladt da de har begrænset udstrækning VVM og miljøgodkendelse Der skal udføres en VVM screening, men der forventes ikke krav om VVM redegørelse. Et nyt anlæg skal miljøgodkendes af Norddjurs Kommune i forbindelse med den efterfølgende projektering. 2.2 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i "Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning", lovbekendtgørelse nr af 14. december Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i "Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg", Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni Generelt gælder: " 6. Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætninger i dette kapitel i forbindelse med projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med 1 i lov om varmeforsyning og 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10 stk. 2 og 17 stk. 5-7." Biomassefyret kedelanlæg Projektforslaget indebærer etablering af biomassefyret kedelanlæg, som skal dække varmebehovet for Grenaa Varmeværk. I henhold til bekendtgørelse nr. 566, er der taget udgangspunkt i: 3 stk. 1 samt bilag 1 punkt 1.2: 3. Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Det samme gælder vedligeholdelses- og repara-

13 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 9 tionsarbejder, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts og energiøkonomi eller levetid. Stk. 2. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter at projektet er godkendt. Bilag 1 Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. 3, stk. 1, 1. pkt. Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af 2 i lov om varmeforsyning, er godkendelsespligtige. Der er tale om følgende kategorier af projekter: 1. Produktionsanlæg, herunder kraft-varme-anlæg 1.2 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af varmeproduktionsanlæg, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ og halm m.v. og anlæg til udvinding af geotermisk energi og solvarme m.v. 11 kraftvarme og samfundsøkonomi: 11. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis projekterne indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg. Stk. 2. Et projektforslag efter stk. 1 skal normalt dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre andre dækningsgrader er samfundsøkonomisk mere fordelagtige. Samlet set betyder 11 at det er tilladt at godkende biomasseanlægget, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end den nuværende referencesituation og et projekt med biomassekraftvarmeproduktion. 15 og 18 vedr. brændselsanvendelse i områder uden naturgas 15. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul eller produkter, der kan anvendes som fødevarer, herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør og korn og lign., som brændsler til kollektive varmeforsyningsanlæg. 18. Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der ikke forsynes mednaturgasbaseret kraft-varme eller varme, kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, hvis der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf.dog 19: 1) Biomasse. 2) Biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse. 3) Affald. I kapitel 4 er der udført samfundsøkonomiske konsekvensberegninger for: Projektet hhv. 2x15 MW Flisfyret fjernvarmeværk 2x18 MW Flisfyret fjernvarmeværk Referencen, situationen som den er i dag Kraftvarme alternativet, Flisfyret kraftvarmeværk

14 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA Norddjurs varmeplan Kommuneplanen for 2009 udtrykker følgende: Med hensyn til energiforsyning, er det målet at øge andelen af vedvarende energi i Norddjurs Kommune. Det indebærer blandt andet en øget andel af el- og varmeproduktion baseret på for eksempel vindmøller, biogas og biomasse. Der vil blive udarbejdet en varmeplan for kommunen for derigennem at medvirke til en miljøvenlig og energieffektiv varmeforsyningen. Norddjurs og Syddjurs Kommuner samarbejder tæt om udviklingen på energiområdet. I planperioden vil der blive udarbejdet en energihandlingsplan Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014 En Strategisk Energihandlingsplan for området er udarbejdet i tråd med nævnte Handlingsplan for Bæredygtig Energi og Borgmester pagten. Norddjurs Kommune ønsker, som led i kommunens overordnede klimaarbejde, at arbejde med strategisk energiplanlægning for kommunen. I et projektsamarbejde med Region Midt fokuseres primært på Det åbne land, hvor der skal arbejdes med energieffektivisering og ressourceprioritering i de små kollektive (fjernvarme)forsyninger og hos individuelle forbrugere. I dette projekt ønsker kommunen sammen med 7 energiaktører at gennemføre en arbejdsproces med det formål at udvikle en energiforsyningsstrategi for Grenaa by. Tilsammen giver disse to projekter en samlet strategisk energiplan for kommunen. De 7 energiaktører der har deltaget i processen fremgår i følgende figur med deres forskellige interesser beskrevet: Figur Figuren viser partnerne i samarbejdet om Grenaa s Energiforsyningsstrategi Den grå boks beskriver partnernes forskellige interesser i projektet. I processen er der gennemført scenarieberegninger for at finde og prioritere de bedste løsninger iforhold til formålet. Samfundsøkonomien, selskabsøkonomien samt

15 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 11 brugerøkonomien er vurderet af de forskellige interessenter/partnere i projektet. Hertil har Norddjurs Kommune opstillet et billede af hvordan den kommunale økonomi udvikler sig. Samlet giver disse økonomier et grundlag for at prioritere de forskellige energiforsyningsstrategier. Til scenarieanalyserne er varmebehov, energiressourcer og forsyningssituation kortlagt. Samarbejdsprocessen er foregået ved at de 7 partnere har præsenteret deres ideer og visioner, -der er afholdt fællesmøder og der er afholdt møder imellem de energimæssigt tæt knyttede partnere for den fælles forståelse af tilgang og beregninger. Samarbejde imellem partnerne i fremtiden foreslås. Konklusionen på Grenaa - Energiforsyningsstrategi fremgår af følgende figur og citat: Norddjurs Kommune vil sikre gennemførelsen af Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014 gennem følgende aktiviteter: Herunder er dette projektforslag i tråd med Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014 med fleksibel energiforsyning, udnyttelse af overskudsvarme, solvarme og anvendelse af biomasse samt optimerende teknologi og ikke mindst hensyn til forbruger økonomien. 2.4 Styringsmidler Der er ingen relevante styringsmidler for projektet 2.5 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder.

16 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA Arealafståelser og servitutpålæg Projektet omfatter etablering af et flisfyret fjernvarmeværk med 2MW varmepumpe og MWh overskudsvarme fra Djurs Bioenergi der etableres ved BASF grunden Bredstrupvej 44, grunden ejes af Grenaa Varmeværk. Projektet omfatter ikke arealafståelse, da anlægsarbejdet vedrørende etablering af forsyningsledninger fra det nye kedelanlæg foregår på Grenaa Varmeværks egne arealer og offentlig vej.

17 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 13 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Grenaa Varmeværk har i dag et bruttovarmebehov på ca MWh, varmebehovet i området forventes uforandret med de planlagte energibesparelser og ny bebyggelse Eksisterende forsyning Grenaa Varmeværk A.m.b.a. modtager i dag varme fra kraftvarmeværket, ejet af Verdo Produktion A/S og fra affaldsforbrændingen, ejet af Grenaa Varmeværk. Herudover produceres en mindre mængde varme, 3% på nyt solvarmeanlæg og 1% på reserve/spidslast oliekedler. Verdo Produktion A/S kraftvarmeværk dækker ca. 65 % af varmebehovet. Kraftvarmeværket er et kombineret halm/kulfyret værk, der er opført i 1992 som et demonstrationsprojekt for fremme af samforbrænding af kul og biomasse til kraftvarmeproduktion. Anlægget har fået dispensation for energiafgift af kul for varmeproduktionsdelen. Denne dispensation udløber med udgangen af 2017, hvilket vil medføre en kraftig stigning i varmeprisen, og Grenaa Varmeværk har som følge heraf opsagt varmeleveringsaftalen med Verdo Produktion A/S med udgangen af Affaldsforbrændingsanlægget dækker ca. 31 % af varmebehovet. Affaldsforbrændingsanlægget, der er varmeproducerende er opført i Affaldsleverancekontrakten med Reno Djurs udløber medio 2015, og da det er forbundet med betydelige omkostninger at sikre driften fremadrettet, grundet skærpede miljøkrav og anlæggets alder, vurderer Grenaa Varmeværk, at det ikke vil være rentabelt at opretholde driften af affaldsforbrændingsanlægget. Grenaa Varmeværk har undersøgt mulighed for konvertering af anlægget til træflis og fundet, at dette er muligt for en mindre investering. Projektforslaget for dette tiltag er godkendt af Norddjurs Kommune men påklaget af Verdo Produktion A/S til Energiklagenævnet. Med opsigelse af varmeaftalen med Verdo Produktion A/S skal Grenaa Varmeværk finde eller etablere anden varmeproduktion på min MWh, der kan levere varme efter udgangen af 2017.

18 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA Fremtidig forsyning Grenaa Varmeværk har etableret et m² stort solvarmeanlæg. Forventningen er at affaldsforbrændingsanlægget konverteres til træflis og kommer til at levere fuld last indtil det nye flisfyrede varmeværk står klart medio Herefter vil det fungere som reserve, spids og sommerlast og på den måde reducere olie forbruget på de oliefyrede spidslastkedler. Grenaa Varmeværk har indgået aftale om at aftage overskudsvarme fra Djurs biogas og der er i beregningerne forventet omkring MWh. Overskudsvarmen fra Djurs biogas er medtaget i de økonomiske beregninger, og størrelsen af projektets biomassekedler er valgt udfra scenarieanalyser i et skitseprojekt hvor de potentielle fremtidige kilder til overskudsvarme inddrages. Målsætningen for nyt varmeproduktionsanlæg kan i prioriteret rækkefølge opstilles som: Høj forsyningssikkerhed Lav produktionsomkostning Lav CO₂ emission ved produktion Høj forsyningssikkerhed sikres gennem etablering af en ny grundlastcentral, opdelt i flere enheder som sammen med den eksisterende reserve/spidslast central sikrer fleksibilitet og en høj forsyningssikkerhed. En ny grundlastcentral skal baseres på brændsel med stor forsyningssikkerhed og på robust og gennemprøvet teknologi. Lave produktionsomkostninger sikres gennem valg af varmeproduktion, der giver den samlede laveste produktionspris, dvs. gennem optimering af kapitalomkostninger ved investering, brændselsomkostninger, afgifter samt drift- og vedligeholdsomkostninger. Biobrændsler defineres som CO₂ neutrale, hvorfor overskudsvarme, solvarme og biobrændsler prioriteres frem for el og fossile brændsler som olie, gas og kul. Det biomassefyrede fjernvarmeanlæg skal være driftsklar og aftestet inden udgangen af 2017, hvor varmeleveringsaftalen med Verdo Produktion A/S ophører. 3.2 Dimensionering af biomassefyret kedelanlæg Varmebehovet i et normalt år er ca MWh, med spidslast på 55 MW. Varmebehovet forventes omtrent uændret til svagt stigende de kommende år: Øget fjernvarmeforbrug ved konvertering af industri, herunder havnen Øget fjernvarmeforbrug ved forsat udbygning af fjernvarmenettet / nye udstykninger.

19 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 15 Reduceret fjernvarmeforbrug som følge af energisparetiltag, dels ved forbrugere, dels ved reduktion af tab i ledningsnettet. Det mindste varmebehov er 6 MW i sommerhalvåret og spidslastbehovet i et normalt vinterhalvår er 55 MW. Se figur i næste afsnit. Temperaturforhold i fjernvarmesystemet er C fremløb, 40 C retur. 3.3 Referencesituation Forsynings- og anlægsmæssige forhold I referencesituationen varmeforsynes området fortsat med kul og halmfyret kraftvarme, flis i stedet for affald, solvarme og olie. Reference-situationen er simuleret i EnergyPRO og har givet følgende fordeling af produktionen.

20 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 16 Figur Nuværende varmebehov og dækning Det giver følgende fordeling af varmeproduktionen i 2014: Anlæg Varme forsyning MWh Varme forsyning % Solvarme % Affaldskedel ombygget til flis % Verdo Produktion A/S % Oliekedler spidslast % I alt % Tabel Referencesituationens varmefordeling i MWh og %.

21 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA Anlægs, drifts-og vedligeholdelsesomkostninger for reference situation I referencesituationen udgør Grenaa Varmeværks drift og vedligeholdelses omkostninger solvarme, oliekedler og ombygget flisfyret affaldskedel anlæg. Drift og vedligehold er indeholdt i den varmepris som Grenaa Varmeværk aftager varmen fra Verdo Produktion A/S for. I beregning og sammenligning af samfundsøkonomi for reference situationen og projektsituationen er drift og vedligeholdelses omkostningerne nødvendige at inddrage. Forudsætninger tager udgangspunkt i energistyrelsens teknologikatalog. 3.4 Projektet Projektets flisfyrede fjernvarmeværk, solvarmeanlæg, Bio Djurs overskudsvarme, og enten ombygget affaldskedel til flis eller 6 MW større nyt flisfyret fjernvarmeværk udgør tilsammen 99% af den samlede forsyning. 1% er oliebaseret spidslast forsyning Forsyningsmæssige forhold Det nye flisfyrede fjernvarmeværk suppleret med solvarme, overskudsvarme fra BioDjurs, enten ombygget flisfyret affaldskedel eller 6 MW større nyt flisfyret fjernvarmeværk samt oliekedel til spidslast.

22 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 18 Figur Projektets varmebehov og dækning Varmeproduktionen er simuleret i programmet Energy Pro. Simuleringen viser at 75%-81% procent af varmebehovet produceres på biomassekedlerne. Den resterende varmeproduktion leveres fra solvarme, overskudsvarme og ombygget flisfyret affaldskedel og kun i spidslast, oliekedel. Dette medfører følgende produktionsfordeling på Grenaa Varmeværk:

23 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 19 Anlæg Varme forsyning MWh Varme forsyning % Solvarme % Overskudsvarme % Flisfyrede kedler + 2 MW varmepumpe %-81% Affaldskedel ombygget til flis %-0% Oliekedler spidslast % I alt % Tabel Projektets varmefordeling i MWh og % Anlægsomfang Projektet omfatter etablering af et biomassefyret kedelanlæg på 30 MW-36 MW bestående af 2 x 15 MW eller 2x 18 MW kedelanlæg og 2 MW absorptionsvarme pumpe og med fælles træflissilo og hjælpefunktioner (el, trykluft, askehåndtering), dog opdelt så driften af anlæggene er uafhængig af hinanden. Størrelsen på det nye flisfyrede fjernvarmeanlæg afhænger af om ombygning af affaldskedlen godkendes indenfor den givne tidshorisont. Maskinanlæg: Træfliskedler med spreader/stoker fyringsanlæg og røgrørskedel Skrubbere for kondenserende drift/våd røggasrensning Absorptionsvarmepumper for energioptimering Blæsere, pumper, veksler, rør, armatur, kanaler Gallerier og adgangsveje Instrumentering og elinstallation Anlæg forberedes for eftermontering af SNCR-anlæg for NO X reduktion Fællesanlæg: Askeanlæg, spildevandrensning og slamhåndtering Skorsten med 2 kerner Trykluft og hydraulikanlæg Fjernvarme vekslere/pumper Tavlerum og nøddieselanlæg

24 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 20 SRO, emissionsmåleudstyr og UPS anlæg Fjernvarmeanlæg: 4000 m³ akkumuleringstank Transmissionsledning Bygningsanlæg: Kedel/maskinhal med tilknyttede/separate rum for aske/slam, eltavler, nøddiesel, blæsere, fjernvarmepumper, hydraulik. Bygningen udføres med udvidelsesmulighed for senere etablering af varmepumpe/elkedler/andet Træflissilo med 2 kraner og med 4 læssegruber, sektioneret for lagring af forskellige typer brændsler. Servicebygningsafsnit med træflislaboratorie, kontrolrum, velfærdsfacilitet med køkken, møderum Anlæg i terræn: Vejanlæg for tilgang af brændsels og fjernelse af restprodukt og brovægt Serviceveje og adgangsveje, parkeringsområde Beplantning, volde mm Der er udarbejdet forslag til arkitektur der kan ses i bilag Anlægs, drift og vedligeholdelsesomkostninger Investeringen omfatter biomassefyret kedelanlægget med røggaskondensering og 2 MW varmepumpe samt flissilo mv. Der er udarbejdet overslag over anlægsbudget for et 32 MW træflisfyret fjernvarmeanlæg samt et 38 MW træflisfyret fjernvarmeanlæg. Mere detaljeret anlægsoverslag er i bilag 8. Overslaget er udarbejdet på baggrund af COWI's erfaringer med tilsvarende projekter. Energistyrelsens Teknologikatalog ligger til grund for drift og vedligeholdelsesomkostninger på kedelanlæg og drift og vedligehold for solvarmeanlægget er hentet i projektforslaget for solvarmeanlægget. Omkostningen til bygningsanlæg er baseret på et basisanlæg uden særlige arkitekttoniske tiltag. Anlæg Anlægsbudget mio. kr Grenaa ny biomasse anlæg 30 MW + 2 MW 108 Grenaa ny biomasse anlæg 36 MW + 2 MW 123 Tabel Anlægsbudget projektet

25 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 21 Anlæg D&V variable kr/mwh D&V faste mio. kr/år Solvarme 8 0 Overskudsvarme 0 0 Flisfyrede kedler 2x15 MW MW Affaldsvarme ombygget til flis 42 0 Oliekedler spidslast 11 0 Tabel D&V for projektsituationen, prisniveau 2014 uden moms. Den samlede investering i projektsituationen med ombygget affaldskedel til flis udgør ca. 108 mio. DKK for 2x15 MW fliskedler og ca. 123 mio. DKK for 2x18 MW fliskedler. 3.5 Kraftvarme alternativet Grenaa Varmeværk etablerer i stedet et flisfyret kraftvarmeværk med uændret produktionsfordeling ifh. projektet, på samlet 32 MW varme men nu også med ca. 10 MW el. Elproduktionen bliver MWh herudover er forsyningsmæssige forhold og anlægsomfang identisk med projektet Anlægs, drift og vedligeholdelsesomkostninger Investeringen omfatter biomassefyret kedel og turbineanlæg. Overslaget er udarbejdet på baggrund af COWI's erfaringer med tilsvarende projekter. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er hentet fra Energistyrelsens Teknologikatalog. Omkostningen til bygningsanlæg er baseret på et basisanlæg uden særlige arkitekttoniske tiltag. Anlæg Grenaa ny biomasse KV anlæg 32 MW varme + 10 MW el Tabel Anlægsbudget for alternativet Anlægsbudget mio. kr 300 Anlæg Anlægsomkostninger D&V variable kr/mwh Anlægsomkostninger D&V faste mio. kr/år Solvarme 8 0 Overskudsvarme 0 0 Flisfyret kraftvarme anlæg 31 2,30 Affaldsvarme ombygget til flis 42 0 Oliekedler spidslast 11 0 Tabel D&V for alternativ situationen, prisniveau 2014 uden moms.

26 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 22 Den samlede investeringsbudget i projektsituationen udgør ca. 300 mio. DKK. Drift og vedligeholdelsesomkostninger er hentet fra Energistyrelsen Teknologikatalog. 3.6 Forhandling med berørte parter Der har ikke været forhandlinger med eksterne parter, om nærværende anlæg. Der har været drøftelser imellem Grenaa Varmeværk og Verdo Produktion A/S om nuværende og kommende varmepriser.

27 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 23 4 Konsekvensberegninger 4.1 Beregningsmetode Der er udført overslagsmæssige beregninger på konsekvenserne af projektet for virksomhedsøkonomi, samfundsøkonomi, forbrugerøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet mht. det nye kedelanlæg. Der regnes på: Projektet: Fjernvarmeforsyning af nyt flisfyret fjernvarmeværk og 2 MW varmepumpe, overskudsvarme fra Bio Djurs, solvarme samt sommer-og spidslast fra flisfyret ombygget affaldskedel og oliekedler. Projekt 2x15 MW fliskedler Projekt 2x18 MW fliskedler Reference: Fortsat varmeforsyning fra Verdo Produktion A/S, samt solvarme og ombygget flisfyret affaldskedel samt oliekedler til spidsbelastning Kraftvarme Alternativt: Fjernvarmeforsyning fra flisfyret kraftvarme anlæg på 32 MW t og 10 MW e. Hertil kommer overskudsvarme fra Djurs Bioenergi, solvarme samt sommer- og spidslast fra flisfyret ombygget affaldskedler og oliekedler. Resultatet udgøres af forskellen mellem de fire ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning

28 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 24 m.v. ved gennemførelse af Projektet i forhold til Referencen og Kraftvarme Alternativet. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne Projektet med Referencen og Kraftvarme Alternativet. 4.2 Beregningsforudsætninger I Bilag 1 er vedlagt beregningsforudsætningerne, som er anvendt til beregningerne på driftsøkonomi, samfundsøkonomi, samt miljøkonsekvenser. Hertil en række referencer der ligger til grund for beregningsforudsætningerne. I Bilag 2 er vedlagt en udskrift af de samfundsøkonomiske konsekvenser for Referencen, Projektet og Kraftvarme Alternativet. I Bilag 3 er vedlagt en udskrift af beregningen af de virksomhedsøkonomiske konsekvenser for Referencen, Projektet og Kraftvarme Alternativet. I Bilag 4 er vedlagt en sammenstilling af beregningsresultater. I Bilag 5 er vedlagt kortbilag med placering af det nye biomassekedelanlæg. I Bilag 6 er vedlagt forslag til arkitektur. I bilag 7 er vedlagt aftale om energisamarbejde imellem Djurs BioEnergi og GVV I Bilag 8 er vedlagt budgetforslag til flisfyret fjernvarmeværk 4.3 Samfundsøkonomi De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en diskonteringsfaktor på 4 %, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis Projektet, Referencen og alternativet. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning " Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret 2007" samt Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, oktober Nedenfor præsenteres resultatet af de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger for hhv. Projektet, Referencen og Alternativet. Der er kun medtaget omkostninger, der vedrører varmeproduktionen samt marginale omkostninger til etablering og drift anlæggene.

29 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 25 Samfundsøkonomi, nutidsværdi over 20 år Reference (Verdo Produktion A/S fortsætter med varmeforsyning) Projekt (Nyt flisfyret biomassekedelanlæg) 2x15 MW Projekt (Nyt flisfyret biomassekedelanlæg) 2x18 MW mio. kr Kraftvarme Alternativ (Nyt flisfyret kraftvarmeanlæg) -854 Fordel ved projektet i forhold til Referencen 2x15 MW Fordel ved projektet i forhold til Referencen 2x18 MW Fordel ved projektet i forhold til Kraftvarme Alternativet 2x15 MW Fordel ved projektet i forhold til Kraftvarme Alternativet 2x18 MW Tabel Samfundsøkonomisk resultat over 20 år for projekt, reference og alternativ. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis Projektet og Referencen ses, at der opnås en samfundsøkonomisk fordel på mellem 88 og 97 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse - svarende til en reduktion i de samfundsøkonomiske udgifter på procent. Projektet i forhold til kraftvarme alternativet opnår en samfundsøkonomisk fordel på mellem mio. kr. svarende til en reduktion på 24 procent. Det ses altså af ovenstående tabel at Projektet opfylder kravet i BEK nr. 566 om at være samfundsøkonomisk det mest fordelagtige projekt. Bilag 2 indeholder udskrifter af de samfundsøkonomiske beregninger vedrørende Projektet hhv. 2x15 MW og 2x18, Referencen og Kraftvarme alternativet Følsomheder Der er regnet på ændrede forudsætninger, der viser projektforslagets følsomhed over for centrale forudsætninger: Situation 1 Projektets anlægsudgifter øges med 20 %. Situation 2 Projektets brændselspriser stiger med 20% Situation 3 Situation 4 Projektets overskudsvarme øges med MWh/år fra DDG og øgede investeringsomkostninger på 22.4 mio. DDK. Projektet har ingen overskudsvarme I den følgende tabel er resultatet af grundberegningerne og resultatet af følsomhedsberegningerne vist sammenstillet.

30 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 26 Mio. kr Grundberegning Situation 1 Situation 2 Situation 3 Situation 4 Reference Projekt 2x15 MW Projekt 2x18 MW Kraftvarme Alternativ Fordel ved projektet i forhold til Referencen 2x15 MW Fordel ved projektet i forhold til Referencen 2x18 MW Fordel ved projektet i forhold til Alternativet 2x15 MW Fordel ved projektet i forhold til Alternativet 2x18 MW Tabel Samfundsøkonomisk resultat over 20 år for Projektet ift. Referencen og Kraftvarme alternativet. Figur Samfundsøkonomisk resultat over 20 år for Projektet ift. Referencen og Kraftvarme alternativet. Som det fremgår af tabel 4.3.2, opnås også ved de ændrede forudsætninger en samfundsøkonomisk gevinst ved at gennemføre projektet. 4.4 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemissioner for Projektet, Referencen og Alternativet ved de energi- og miljømæssige konsekvenser over 20 år for henholdsvis Projekt og Reference er opstillet i den efterfølgende tabel.

31 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 27 Referencen Projekt 2x15 Projekt 2x18 Kraftvarmealternativet Brændselsforbrug MWh Elproduktion MWh [emissioner ton] CO₂ -fra fortrængt el fra varmeproducerende anlæg CO2 med ækvivalenter SO NOx PM2, Tabel Brændselsforbrug og luftemission over 20 år. CO 2-ækvivalenter omfatter CO 2 samt CH 4 og N 2O omregnet til CO 2-ækvivalenter. Projekt 2x15 ift. Referencen Projekt 2x18 ift. Referencen Projekt 2x15 ift. kraftvarme alternativ Projekt 2x18 ift. kraftvarme alternativ Brændselsforbrug MWh Elproduktion MWh CO₂ -fra fortrængt el fra varmeproducerende anlæg CO2 med ækvivalenter SO NOx PM2, Tabel Sammenstilling af projektets energi og miljømæssige konsekvenser ift. referencen og alternativet. Det ses af tabellen ovenfor, at brændselsforbruget er lavere ved gennemførelse af Projektet i forhold til Referencen og det samme gælder for alternativet. CO 2- emissionen er væsentligt lavere i projektsituationen end i referencesituationen. Bilag 2 indeholder udskrifter af beregningerne på energi og miljø. 4.5 Virksomhedsøkonomi Ved beregning af de virksomhedsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning af projektområdet set fra fjernvarmeselskabets side. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor der kun er medtaget de forhold, der berøres ved at fjernvarmeforsyne projektområdet.

32 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 28 Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Forudsætningerne med referencer er vedlagt i bilag 1. Beregningen er vedlagt i bilag 3. Alle beløb er uden moms Likviditetsvirkning Likviditetsvirkningen er den samlede økonomiske konsekvens for fjernvarmeforsyningen af omkostningerne til varmeproduktion, marginale driftsomkostninger og anlægsinvesteringer i forhold til indtægterne ved varmesalg i projektområdet Følsomheder Der er regnet på ændrede forudsætninger, der viser projektforslagets følsomhed over for centrale forudsætninger: Situation 1 Projektets anlægsudgifter øges med 20 %. Situation 2 Projektets brændselspriser stiger med 20% Situation 3 Situation 4 Projektets overskudsvarme øges med MWh/år fra DDG og øgede investeringsomkostninger på 22.4 mio. DDK. Projektet har ingen overskudsvarme I den følgende figur er resultatet af grundberegningerne og resultatet af følsomhedsberegningerne på projektet vist sammenstillet som produktionsomkostninger kr/mwh det første år for projektet ift. til Referencen og Kraftvarme alternativet.

33 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 29 Figur Projektets følsomheder og dertil følgende produktionsomkostninger kr/mwh det første år. 4.6 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien hænger sammen med virksomhedsøkonomien for Grenaa Varmeværk. Grenaa Varmeværk har opsagt varmeleverancekontrakten med Verdo Produktion A/S med virkning fra 31. december 2017 pga. meget høje varmepriser og varsel om yderligere forhøjelse ved bortfald af dispensation for kulafgift. De beregnede produktionsomkostningerne i Referencen med Verdo Produktion A/S som hovedvarmeleverandør, Projektet med hhv. en 2x15 MW kedel eller en 2x18 MW kedel samt Kraftvarme alternativet er angivet i nedenstående tabel. Produktionsomkostninger kr/mwh Verdo Produktion A/S Reference 402 Projekt 2x15 MW 261 Projekt 2x18 MW 269 Kraftvarme alternativ 330 Tabel Produktionsomkostningerne ifølge virksomhedsøkonomiske beregninger. Beregningerne i tabellen ovenfor angiver produktionsomkostninger ifølge de virksomhedsøkonomiske beregninger. Produktionsomkostningerne kommer til at påvirke forbrugerpriserne ved at projektet har mellem 26% og 33% lavere produktionsomkostninger end referencen og mellem 10% og 19% lavere end kraftvarme alternativet.

34 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 30 Figur Figur viser den årlige besparelse ved projektet, i forhold til referencen og kraftvarmealternativet for et standard hus på 130 m² med et forbrug på 18 MWh/år, nettab på 20%.

35 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 31 5 Konklusion Beregningerne i afsnit 4.3 viser, at der er en betydelig selskabsøkonomisk og en samfundsøkonomisk gevinst ved at gennemføre projektet i forhold til at fortsætte med den eksisterende varmeforsyning eller alternativt opføre et kraftvarme anlæg. Selskabsøkonomien har stor betydning for brugerøkonomien og resultatet af projektet analyser ses af følgende figur. Figur Figur viser den årlige besparelse ved projektet, i forhold til referencen og kraftvarmealternativet for et standard hus på 130 m² med et forbrug på 18 MWh/år, nettab på 20%. Det biomassefyrede fjernvarmeanlæg er som nævnt dimensioneret til at dække varmebehovet i Grenaa til enhver tid og med den nødvendige fleksibilitet, som fremtidens energisystem og omstilling kræver, hvor overskudsvarme indgår i fjern-

36 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA 32 varmesystemet i højere grad end allerede aftalt med Djurs Bioenergi, samt med hensyn til driftsoptimering, energi og miljø. Projektet øger anvendelsen af vedvarende energi og understøtter Handlingsplanen for Bæredygtig Energi, SEAP, Sustainable Energy Action Plan udarbejdet iforbindelse med borgmester pagten, der må forventes at ligge til grund for den strategiske energihandlingsplan der er under udarbejdelse. Projektet øger forsyningssikkerheden for området og på baggrund af ovenstående konklusioner, er kravene i 3, 6, 11, 15 og 18 (bekendtgørelse nr. 566) som nævnt i afsnit 2.1 overholdt.

37 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA Bilag 1: Forudsætninger

38 Projekt dokumenter/projektforslag/økonomiske_beregninger/efter_ / /[pf_grenaa_30mw_ _start2018-ksjsb_aqj.xlsx] Grenaa Varmeværk 13. Oktober 2014 Vurdering på biomassefyret anlæg rev. 1 Forudsætninger til beregningsanalyser Fjernvarmeanlæg Grenaa KV Grenaa ny fjv Grenaa ombyg. affald Verdo KV anlæg Grenaa Flis Flis Flis CFB Gasolie anlæg anlæg anlæg kedler Brændsel Træflis Træflis Kul/halm 45/55 Gasolie Brændvædi MWh/ ton MWh/ ton MWh/ ton MWh/ ton MWh/ m3 2,8 2,8 2,8 5,3 9,9 Effekter Varme El 18,0 18,6 procesvarme 0,0 28 Virkningsgrad, Varme 80,0% 114,0% 100,0% 69% 90% El 19% 16% Total 99,0% 114,0% 100,0% 85% 90% Emission faktor kg/gj indfyret kg/gj indfyret kg/gj indfyret kg/gj indfyret kg/gj indfyret CO ,0 CH4 25 0,003 0,030 0,030 0,001 0,0007 N2O 298 0,001 0,004 0,004 0,001 0,0006 CO2-ækvivalenter 0,316 1,942 1,942 0,304 0,196 SO2 0,002 0,025 0,025 0,031 0,023 NOX 0,081 0,090 0,090 0,082 0,052 PM2,5 0,005 0,010 0,010 0,002 0,005 Emissioner ifølge Energistyrelsen/DMU oktober 2012 Varmekøb Reference: Fjernvarme til Grenaa produceres på flisfyret ombygget affaldsforbrændingskedel, solvarme og køb fra Verdo kul/halm fjernvarme, spidslas Projekt 1: Fjernvarme til Grenaa produceres på egne eksisterende anlæg heri ombygget flisfyret affaldskedel + nyt flisfyret varmeværk og der modtage Projekt 2: Fjernvarme til Grenaa produceres på egne eksisterende anlæg + nyt flisfyret varmeværk og der modtages overskudsvarme fra biogasprodu Brændselspriser Anvendes til øvrige scenarier med egetforbrug af egenproduktion. Med afgifter uden afgifter Verdo varmekøb 469,00 kr./mwh Ombygget affaldsforbrænding 258,00 Kr/MWh 249,47 kr./mwh Træflis til varmeværk 180,38 kr./mwh 171,9 kr./mwh Gasolie kedel 900,00 kr./mwh 654,6 kr./mwh Solvarme anlæg 269,00 kr./mwh Overskudsvarme biogas 225,00 kr/mwh Statsafgifter benyttet i forbindelse med samfundsøkonomiske beregninger Afgifter Verdo varmekøb (kul/halm)energi, CO2, NOx 121,98 kr./mwh Træflis NOx 22,2 kr./ton 8,53 kr./mwh Gasolie Energi, CO2, NOx kr/ m 3 245,35 kr./mwh Bioolie NOx 0,0 kr/ m 3 0,00 kr./mwh jsb COWI A/S 1/2

39 Projekt dokumenter/projektforslag/økonomiske_beregninger/efter_ / /[pf_grenaa_30mw_ _start2018-ksjsb_aqj.xlsx] Grenaa Varmeværk 13. Oktober 2014 Vurdering på biomassefyret anlæg rev. 1 Forudsætninger til beregningsanalyser Drift og vedligeholdelsesomkostninger Faste Variable Verdo kraftvarmeværk 2,57 mio. kr./år 31 kr./mwh varme/el Ombygget affaldskedel 0,00 42 kr./mwh varme Grenaaa træfliskraftvarme 2,30 mio. kr./år 31 kr./mwh varme/el Flisanlæg, varme - planlagt varme 0,00 mio. kr./år 42 kr./mwh varme Oliekedel spidslast varme 0,00 mio. kr./år 11 kr./mwh varme Solvarme 8 kr./mwh varme Omregningsfaktor 2011 til 2014 prisniveau 1,059 Elsalg Tarif Nordpool Gennemsnit kr./mwh VE-tilskud 150 kr./mwh Investeringer 2018 priser 2014 Flisanlæg 30 MW varme incl. varmepumpe 108 mio. kr. 30 MW varme Varme 100 mio. kr. eksl. varmepumper kraftvarme 300 mio. kr. ( ca MW el.) 36 MW varme incl. varmepumpe 133 mio. kr. Verdo levetidsforlængelse 84 mio. kr. Brændselskøb Træflis 171, kr/mwh Træpiller 259, kr/mwh Finansiering Lånetype Obligationslån, annuitet Kurs 100 Lånerente 3,75 % p.a. Løbetid for lån 20 år Inflation, årlig Iht. Energistyrelsens anvisninger. Samfundsøkonomi, energi og miljø Brændselspriser Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, Energistyrelsen oktober 2012 Kalkulationsrente til nuværdiberegning: 4 % p.a. Energistyrelsens anvisning jsb COWI A/S 2/2

40 Reference beregningsforudsætninger Fjernvarmeanlæg Verdo Miljøregnskab 2012 Grenaa Varmeværk COWI erfaring termiske anlæg Energistyrelsens beregningsforudsætninger 2012 Brændselspriser 2014 Verdo Produktion A/S pris på 417 kr/mwh for GVV tillagt kulafgift beregnet leveringspris Verdo Produktion A/S 2017 Grenaa forbrænding GVV Aftale med Djurs Biogas Statsafgifter benyttet i forbindelse med samfundsøkonomiske beregninger Energistyrelsen 'COWI skøn udfra energistyrelsens energi og emissionsafgifter og delt med kraftvarme andelen 1,2, VERDO miljøregnskab og fordeling imellem kul og halm anvendelse Energistyrelsen Drift og vedligeholdelsesomkostninger Energistyrelsens teknologikatalog Elsalg jf. skitseprojekt Investeringer 2014 priser Anlægsbudget vedlagt COWI erfaring Geninvestering Verdo Produktion A/S: Energistyrelsens teknologikatalog: o Nyt biomasse kraftvarmeværk koster 4 mill Euro pr MWe installeret (år 2011). o For 18 MWe = 540 mill kr. o Anlægget er opført i o Ansat geninvesteringsbehov for levetidsforlængelse efter 30 år (år 2021): 15 % af nyværdi = 81 mill kr (år 2011) Brændselskøb Dansk Fjernvarmes Q1 brændselsprisstatistik 2014

41 NYT FLISFYRET FJERNVARMEVÆRK I GRENAA Bilag 2: Samfundsøkonomi, energi og miljø

42 Projekt dokumenter/projektforslag/økonomiske_beregninger/efter_ / /[pf_grenaa_30mw_ _start2018-ksjsb_aqj.xlsx]verdo_as_is Grenaa Varmeværk 13. Oktober 2014 Vurdering på biomassefyret anlæg Rev. 12. nov Samfundsøkonomi samt energi og miljø Projekt: Reference, fortsat forsyning som i dag Verdo fortsætter uforandret efter 2022 Solvarme, flisfyret affaldskedel, Verdo Kul/halm varmekøb ca. 65% af varmebehovet, spidslast oliekedel Beregningsperiode SUM År Produktionsbehov Grenaa forsyningsområde MWh Sum MWh Produktionsanlæg Verdo kraftvarmeværk Varme 69% Virk.grad MWh El 16% Virk.grad MWh Bortkølet, produceret minus solgt MWh Brændsel MWh Kul/halm 5,3 MWh/ton ton Ombygget affaldskedel Varme 100,0% Virk.grad MWh El 0,0% Virk.grad MWh Brændsel MWh Flis 2,8 MWh/ton ton Oliekedel spidslast Varme 90,0% Virk.grad MWh El 0,0% Virk.grad MWh Brændsel MWh Gasolie 9,9 MWh/m³ m³ Solvarme 0,0 MWh Grenaa fjernvarme, i alt Varme MWh El MWh Brændsel Flis MWh Brændsel Kul/halm MWh Brændsel Olie MWh Mængde Flis ton Mængde Kul/halm ton Mængde Olie m³ Bortkølet MWh Varme an net, i alt MWh jsb COWI A/S 1/5