Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Transkript

1 ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring kan klare denne type opgaver. Det kunne være betaling for transport af nogle varer, lønudbetaling til portneren, afregning af MOMS med Told & Skat, indkøb af rengøringsmidler, o.s.v. o.s.v. Monumentalt kedsommeligt. Der findes imidlertid også en række økonomiske dispositioner, som kræver meget mere end en cykelsmed for at føre til fornuftige resultater. Disse dispositioner er investeringer. Et eksempel: Virksomheden har en 120m 2 lagerhal, der rummer både råvarer og færdigvarer. Der er ikke installeret nogen form for brandbekæmpelse, men hallen og dens indhold er forsikret for 14 Mill., og den årlige forsikringspræmie er kr Vi har nu fået et tilbud om at få installeret et sprinkleranlæg og brandmeldere, der går direkte til brandvæsnet. Det vil koste 2.4 Mill. at installere sprinkler og brandalarm. På forespørgsel oplyser forsikringsselskabet at præmien på forsikringen vil falde til kr årligt hvis hallen brandsikres som foreslået. Det kræves dog at selskabet kan godkende anlægget, og at denne procedure kan vare op til 3 måneder. Tilbudet på anlægget angiver at dets installation og afprøvning må påregnes at vare 4 måneder. Ifølge tilbudet er driftsomkostningerne meget små. Der anføres mindre end kr pr. måned. Virksomheden er velkonsolideret og kan uden videre trække de nødvendige 2.4 Mill. på sin kassekredit, der forrentes med 6,5 % p.a. Er det økonomisk lønsomt at foretage denne investering?? Dette spørgsmål vil en almindelig cykelsmed normalt ikke kunne besvare, men det kan en IT-ET Teknolog, en EL- eller VVS- Installatør der har hørt efter i økonomitimerne. Den grundlæggende idé ved en investering er at blive rigere. Ved at anvende et beløb til investeringens formål nu, afskæres vi fra at udbetale det samme beløb i udbytte til ejerne, men hvis investeringen er økonomisk lønsom (og lykkes den som det er planlagt!!!!), så vil det beløb vi kan udbetale til ejerne på et senere tidspunkt blive endnu større end det ellers ville være. Generelt er en investering kendetegnet ved, at der udbetales et større beløb nu og til gengæld opnås en række ekstra indtjeninger (eller besparelser) i fremtiden. Denne række af ud- og indbetalinger kaldes investeringens betalingsstrøm. Betalingsstrømmen tegnes ofte som en tidslinie, hvor de enkelte beløb placeres på linien ved det tidspunkt hvor det forekommer (altså tidspunktet hvor ind- eller udbetaling skar), og med en længde der angiver beløbets størrelse (i det omfang det er muligt). Et eksempel ses næste side.

2 Figuren viser en investering som starter med en udbetaling på 1000 til tidspunktet 0 (nul). Et år senere fås den første indbetaling på 300 som kommer fra investeringen. Den efterfølges af en indbetaling/besparelse på 300 hvert af de følgende fem år. I den virkelige verden kommer indbetalingerne fra en investering naturligvis ikke på den sidste dag efter et år. Hvis gevinsten ved investeringen er besparelser vil de måske komme i små bidrag hver dag, men for at kunne håndtere dem beregningsmæssigt samles besparelserne sammen for en periode (her et år) så de bliver til at håndtere i praksis. Dette indebærer en tilnærmelse man eventuelt må overveje. Lægges alle besparelserne sammen fås 1800 (6 X 300) og investeringen var på 1000, så umiddelbart lyder det jo godt, men den sammenligning er for simpel. Vi kan ikke umiddelbart sammenligne 1000 udbetalt i dag med f. eks. 300 der kommer tilbage et år senere. Det skyldes begrebet renter. Hvis et beløb på f. eks. kr sættes i banken til f. eks. 5% p.a. vil det i løbet af et år være vokset til kr Tilvæksten på kr. 5.- er renter. Renter kan opfattes som sparerens belønning for ikke at bruge sine penge med det samme, men i stedet at opspare dem, og dermed i virkeligheden at stille dem til rådighed som lånekapital for andre. Tabellen herunder viser hvorledes et oprindeligt indskud på kr vokser år efter år medens det står i banken. Under beløbet står den tilhørende formel. Udvikling i beløb anbragt på renter (Rente 5 %) År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År ,25 115,76 121,55 127,63 134,01 140,71 B B (1+r) 1 B (1+r) 2 B (1+r) 3 B (1+r) 4 B (1+r) 5 B (1+r) 6 B (1+r) 7 Som tabellen viser vokser beløbet som tiden går. F eks. vil kr i dag få en værdi på kr. 121,55 efter fire år. Omvendt må vi konkludere, at hvis vi om fire år får udbetalt kr. 121,55 så kan vi ikke tillægge dem større værdi end netop kr i dag. Resten (21,55) er er belønningen for i fire år ikke at bruge pengene. I nedenstående tabel er samme regnestykke udført, men denne gang er det beregnet hvilken værdi kr modtaget på et senere tidspunkt kan tillægges i dag. Det ses, at jo senere beløbet modtages, des mindre er dets værdi i dag. Denne værdi kaldes nutidsværdien.

3 Nutidsværdien af kr. 100 udbetalt i fremtiden (Rente 5 %) År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År ,24 90,70 86,38 82,27 78,35 74,62 71,07 B B (1+r) -1 B (1+r) -2 B (1+r) -3 B (1+r) -4 B (1+r) -5 B (1+r) -6 B(1+r) -7 Både i den første og i den anden tabel kan man se, at eksponenten i formlen er netop det antal år (terminer) som det pågældende beløb skal flyttes i tid. Nedenstående tabel viser hvorledes de fremtidige tilbagebetalinger fra investeringen i starten udvikler sig. Tilbagediskontering af investering (Rente 5 %) År År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 Udbetaling Indbetaling Værdi 285,71 285,71 Værdi 272,11 272,11 Værdi 259,15 259,15 Værdi 246,81 246,81 Værdi 235,06 235,06 Værdi 223,86 223,86 Sum 1522,70 Formel B (1+r) -1 B (1+r) -2 B (1+r) -3 B (1+r) -4 B (1+r) -5 B(1+r) -6 Den samlede, tilbagediskonterede værdi af de fremtidige indbetalinger, under iagttagelse af rentefaktoren ses her at være 1522,70. Det beløb er STØRRE end de 1000 der skulle investeres fra starten. Nettoværdien (1522, ,00) er på 522,70. Dette kaldes investeringens Netto Nutidsværdi (på engelsk Net Present Value, NPV). Så længe denne værdi er positiv betyder det, at man vil blive rigere af at investere de 1000 end af at lade være. At have pengene eller låne dem Mange har intuitivt den opfattelse, at bedømmelsen af en investering bliver påvirket af, om virksomheden i forvejen har de nødvendig midler (så er det jo gratis at bruge dem) eller om de skal lånes (så koster det jo renter). Det er forkert. Det er aldeles ligegyldigt hvor pengene kommer fra. Hvis virksomheden har pengene selv vil den miste den renteindtægt den ville kunne få ved selv at låne beløbet ud. Har den ikke pengene må den låne dem og får dermed en renteudgift. Altså er rentekravet uafhængigt af financieringskilden. Virksom-

4 heden afdrager ikke på et lån. Den får stillet en kassekredit til rådighed af banken og betaler kun renter af den del af lånetilsagnet den faktisk udnytter. Rentens betydning. Ovenstående beregninger er alle som én gennemført med renten 5 %. Dette er et tilfældigt valg. Hvis renten stiger, vil (nutids-)værdien af fremtidige indbetalinger blive mindre. Det betyder at en investering vil få stadigt vanskeligere ved at være økonomisk fordelagtig når renten stiger. Omvendt hvis renten falder. Så stiger (nutids-)værdien af de fremtidige betalinger og selv middelmådige investeringer vil være økonomisk fordelagtige. Derfor har rentesatsen en betydelig indflydelse på den økonomiske aktivitet, der kan trives i samfundet. En rentenedsættelse vil tendere til at øge den økonomiske aktivitet. Betydningen af usikkerhed De beregnede resultater af en investering viser jo bare beregnerens forventninger til fremtiden, men det betyder jo også at uforudsete hændelser i fremtiden kan få investeringsplanerne til at ændres, så den endelige økonomi i investeringen bliver meget dårligere (eller bedre) i virkeligheden. For at belyse disse forhold gennemregnes eksemplet fra starten med betragtninger om usikkerhed. Investeringens (økonomiske) levetid Hvor længe holder et sprinkleranlæg og et brandalarmeringsanlæg?. Tjah, et sprinkleranlæg består af en stor vandbeholder og en masse vandrør. Der er god mulighed for at det kan holde længe, sandsynligvis 20 til 30 år. En investering der kan fungere så længe, har stor chance for at være økonomisk fordelagtig, men hvem ved hvad der sker om 20 til 30 år. Det kan være vore fremtidige produkter fylder mindre og at vi kan få råvarer leveret så præcist, at vores lagerbehov til færdigvarer bliver meget mindre. Om 10 år skal vi måske slet ikke bruge en lagerhal?? Det skønnes derfor at være uforsigtigt at regne med en levetid på mere end 10 år for sprinklerdelen. Brandalarmen er formodentlig noget elektronik, der sandsynligvis forældes hurtigere end sprinkleren. Det betyder at der antagelig må investeres i fornyelse af alarmeringsdelen i hvert fald én gang i løbet af de 10 år. Da imidlertid alarmanlæggets anskaffelses- og installationspris er næsten forsvindende i forhold til sprinkleren indregnes beløbet til fornyelse i anlæggets driftsomkostninger. Anlæggets scrapværdi Når en investering drejer sig om en ny maskine, en ny lastbil eller lignende indgår der normalt i beregningerne en scrapværdi for investeringen. Denne angiver den værdi maskine eller bil forventes at kunne sælges for, når den økonomiske levetid er udløbet og den skal erstattes af en ny. For et sprinkleranlæg, der forventes at fungere mere end 10 år, er det urealistisk at regne med en scrapværdi og denne sættes derfor til 0 (nul). Driftsudgifter Fra anlæggets leverandør er der angivet driftsudgifter på under kr pr. måned eller kr pr år. Det svarer til at driftsudgifterne er under 0,5 % af anlægsudgiften. Meget ofte underdriver leverandører den type omkostninger (som de jo ikke har noget ansvar for) for at få anskaffelsen til at se mere spiselig ud. Der er desuden ikke forudset omkostninger til falske alarmer, som alle automatiske alarmeringsanlæg plages af. En falsk alarm beta-

5 les for tiden med knap kr pr. tilfælde. Det er tænkeligt at vi må leve med to falske alarmer pr år. Endelig bør driftsomkostningerne være store nok til at finansiere en hel eller delvis udskiftning i hvert fald én gang indenfor tiårs perioden. Ud fra alle disse betragtninger regnes der med driftsomkostninger på kr pr år. Renterne Vor kassekreditrente er for tiden 6,5 %. Men den lave rente er en konsekvens af at samfundets rente for tiden er atypisk lav. Vi har ingen garanti for at dette fortsætter og er derfor nødt til at vurdere investeringen ved en noget højere rente f. eks 8 %. Starttidspunkt. Den besparelse i forsikringspræmie der skal finansiere hele investeringen kommer formodentlig først når anlægget er godkendt. Til gengæld skal anlægget formodentlig først betales når det er endelig opført. Konsekvensen er, at besparelsen i det første år kun vil være 75 % at besparelserne i et normalt år. Alle beløb er i hele kr Nuværende forsikringspræmie 790 Fremtidig forsikringspræmie 310 Omkostning til drift 30 Resulterende besparelser 450 Beregning af Netto Nutidsværdi, realistiske forudsætninger: Rente 0,08 Investering 2400 Betalinger Netto nutid 516 Beregning af Netto Nutidsværdi, optimistisk renteforudsætning: Rente 0,065 Investering 2400 Betalinger Netto nutid 730 Beregningerne er udført i EXCEL. JAU feb N:\UndervisMateriale\Virksomh\Okonomi\INVEST2.DOC