Flyttemønstre,, indkomster og formuer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flyttemønstre,, indkomster og formuer"

Transkript

1 Flyttemønstre,, indkomster og formuer blandt ældre personer og husholdninger MORTEN SKAK GINTAUTAS BLOZE BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

2 Flyttemønstre, indkomster og formuer blandt ældre personer og husholdninger Morten Skak* Gintautas Bloze** September 2014 Syddansk Universitet * Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi. Campusvej 55, 5230 Odense M ** Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi. Sdr. Stationsvej 28, 4200 Slagelse 1

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé Indledning Rapportens disponering Analysens data og metode Overordnede udviklingstræk for ældre medborgere Andelen af ældre De ældres sundhed Andelen på arbejdsmarkedet Samlivs- og boligforhold De ældres flyttemønstre Hvornår, hvorfra og hvortil Familiemønstre og opbrud blandt ældre husholdninger Flytteønsker og flytninger Forhold, der får folk til at flytte De ældres indkomst- og formueforhold Disponible indkomster på husholdningsniveau Disponible indkomster på personniveau Formuer på husholdningsniveau Formuer på personniveau Formueudviklingen over tid for forskellige aldersgrupper Belåning, friværdi og insolvens Efterladt formue og forbrugstilbøjelighed De efterladte formuer Efterladt formue og familieopbrud Forbrugstilbøjelighed og familieopbrud Afsluttende bemærkninger Referencer Appendiks A.1 Begreber og afgrænsninger A.2 Analysetabeller og figurer

4 Forord Denne rapport beskriver de ældre medborgeres flyttemønstre, indkomster og formuer. Vi definerer ældre medborgere som personer, med alderen 65 år og derover (i kort form: 65+ erne). Rapporten baserer sig hovedsagelig på data udtrukket fra forskellige administrative registre, som ligger hos Danmarks Statistik. Derudover har vi trukket tal fra Statistikbanken, SHARE og Boligøkonomisk Videncenters (2011) spørgeskemaundersøgelse af de ældres boligforhold. Det efterfølgende resumé indeholder en beskrivelse af resultaterne af de gennemførte analyser. Forfatterne takker for samarbejdet og den service, der er ydet af Danmarks Statistik. Boligøkonomisk Videncenter i Realdania står for formidlingen af rapporten. Forfatterne takker for økonomisk støtte fra Realdania og samarbejdet med Boligøkonomisk Videncenter. Vi takker også for råd og kommentarer fra kolleger. Eventuelle fejl i rapporten er alene vores ansvar. Morten Skak og Gintautas Bloze 3

5 Resumé Rapporten belyser udviklingen i de ældre medborgeres flyttemønstre, indkomster og formuer over perioden 1986 til Vi definerer ældre medborgere som personer i alderen 65 år og derover (i kort form: 65+ erne). Årene efter, at alderen 65 er opnået, betegnes som pensionsårene for alle personer, uanset om de er på arbejdsmarkedet eller er gået på pension. Rapporten baserer sig hovedsagelig på data udtrukket fra forskellige administrative registre, som ligger hos Danmarks Statistik. Derudover har vi trukket tal fra Statistikbanken, SHARE og Boligøkonomisk Videncenters (2011) spørgeskemaundersøgelse af de ældres boligforhold. I det indledende afsnit 3 ses der på overordnede udviklingstræk for den ældre befolkning. Andelen af ældre i befolkningen vokser stærkt i disse år. I 2013 var andelen knap 18 procent, og den forudses at toppe med lidt over 25 procent i begyndelsen af 2040 erne. Andelen på 25 procent ældre overskrides i dag af de fleste ø- kommuner. De ældres restlevetid stiger stadig, og det er især i de første ti år af pensionsårene, at færre falder fra. Således er restlevetiden for 65- årige mænd steget fra 14 til lidt under 17 år (+2½ år) over de seneste ca. 20 år, mens den for 85-årige kvinder er steget fra knap 6 år til noget over 6 år (+½ år). Udviklingen i forskellige sundhedsindikatorer er ikke entydig, men der er en klar forbedring af almentilstanden og et fald i andelen med diabetes og for højt blodtryk blandt de yngre pensionister. Frekvensen for ambulante behandlinger og indlæggelser på sygehuse er dog samtidig stigende for alle pensionister, og det samme gælder besøg hos tandlæger, kiropraktorer, fysio- og fodterapeuter. Efter et fald frem til sidste halvdel af 1990 erne er erhvervsfrekvensen blandt de ældre igen stigende. I 2011 var knap 10 procent af de 4

6 ældre på arbejdsmarkedet. Stigningen har især fundet sted blandt de yngre. Med længere levetid reduceres andelen af enligt boende ældre i de yngre pensionsaldre, procentvis lever færre i enkestand og flere i ægteskab; men flere lever også som fraskilte. Andelen af ældre i ældreboliger har været kraftigt faldende siden Der er en stigende andel ældre, der bor i ejerbolig og en faldende andel i lejebolig. Også her er udviklingstendenserne tydeligst for de yngre årgange blandt de ældre. De ældres flyttemønster er forholdsvis stabilt. Omkring 5 procent af de ældre flytter over et år mod ca. 15 procent for hele befolkningen. Blandt de ældre gælder det, at flyttefrekvensen stiger med alderen og topper over 10 procent, når alderen kommer over 80 år. Den økonomiske krise efter 2007 har reduceret de ældres mobilitet. Der synes ikke at være noget entydigt geografisk mønster i de ældres flytninger. Vi bruger betegnelsen bortgang for personer, der forsvinder fra befolkningsregistret, og beregner tilgangen af ældre i en kommune ved at lægge fødsler til og trække bortgåede fra flytningerne. Tilgangen af ældre er procentvis mindst i landdistriktskommunerne. Langt de fleste går bort som enlige; andelen af enlige, som går bort, har været stigende, men måske er et nyligt toppunkt tæt på 70 procent nået. Den omvendte tendens har gjort sig gældende for bortgang ud fra et samlivsforhold. Når det gælder flytninger, flytter enlige klart hyppigst og udgør knap 70 procent af de flyttende husholdninger. Dernæst kommer par, som flytter til samme adresse, med en andel på omkring 20 procent, mens flytninger, hvor den ene eller begge flytter ud af et parforhold, dækker godt 10 procent af flytningerne. Mellem 55 og 60 procent af de ældre flytter til en mindre bolig, og de fleste flytter til en lejebolig. I 2011 flyttede 67 procent af de flyttende enlige, der boede i ejerbolig, til en lejebolig, mens 39 procent af de flyttende par havde dette flyttemønster. Med hensyn til bygningstypen, flytter de fleste mod etageboligen og dernæst rækkehuset. En 5

7 undtagelse er par, der flytter fra et stuehus (på landet), idet de fleste af dem flytter i et parcelhus eller, hvis de er enlige, i et rækkehus. Vi har koblet Boligøkonomisk Videncenters (2011) spørgeskemaundersøgelse af boligønsker og flytteplaner sammen med registerdata. 1½ år efter spørgeskemaundersøgelsens gennemførelse er 13 procent af de personer, der sagde, at de havde flytteplaner, flyttet, mens det gælder for godt 7 procent af personerne, der ikke havde flytteplaner. Stærkt flytteudløsende forhold er ændringer af civilstanden (ændringer mellem kategorierne gift, enke/enkemand, skilt, ugift mv.), høj alder og flere hospitalsindlæggelser. I tillæg til disse resultater viser en varighedsanalyse, at personer med højere uddannelse og formue ved indgangen til pensionsårene bliver længere i deres bolig. Varighedsanalysen viser også, at mobiliteten er højest blandt de ældre, som er boligejere. En del boligejere flytter fra den større ejerbolig til en mindre lejlighed eller rækkehus, mens personer, der bor til leje, i længere tid bliver i den bolig, som de havde ved indgangen til pensionsårene. For hele befolkningen gælder det, at boligejere er mindre mobile end lejere. De ældres indkomst og formueforhold beskrives efterfølgende. Købekraften af de ældres disponible indkomster har udvist en stabil stigning gennem den betragtede periode. Samtidig er uligheden i indkomstfordelingen steget. De høje indkomster er steget forholdsvis mere end de lave. Vores opgørelse af formuerne er uden pensionsformuer, som vi ikke har data for. Formuerne er stærkt påvirkede af udviklingen i ejendomsværdierne og har således udvist fald siden boligprisernes top i 2007, men ligger dog stadig over niveauet ved indgangen til nullerne. Skævheden i formuefordelingen, der er betydelig mere udtalt end for indkomsterne, er ligeledes steget. Generelt vokser de ældres formuer med alderen. Formueopgørelserne viser således ikke, at de ældre reducerer deres formue over pensionsårene for at kunne opretholde et uændret forbrug, når arbejdsindkomsten falder bort. I tilknytning til personernes planlagte formueudvikling er formuerne 6

8 imidlertid underlagt konjunkturmæssige bevægelser, som den enkelte ikke har indflydelse på. Belåning, friværdi og insolvens blandt de ældre boligejere er også konjunkturpåvirket. Friværdien toppede således i 2007 og er derefter faldet. Ved indgangen til 2011 havde de ældre boligejere en medianfriværdi 1 på godt 1,2 millioner 2013-kroner. Andelen af overbelånte og insolvente ejendomme hos de ældre boligejere er steget stærkt i de senere år. Ved indgangen til 2011 var 2¼ procent af de ældre boligejere insolvente, mens 5½ procent var overbelånte. Det er imidlertid små procenter i sammenligning med situationen for yngre aldersklasser. Over 56 procent af de ældre boligejere sad i gældfri bolig. Med reference til medianværdierne har alle ældre generationer (kohorter) med fødselsår før 1927 gjort sig gældfrie i den betragtede periode, og også generationen født i 1928 til 32 synes at holde fast i traditionen med at nedbringe gælden i pensionsårene. Den gældsreducerende adfærd brydes imidlertid med de generationer, som er født efter De yngre pensionister har således forøget deres gæld såvel nominelt som realt i perioden. Det betegner et brud i adfærden. Blandt de nye generationer af ældre er det udbredt at spise mursten. Tendensen til at optage ny gæld tager fart efter 2003, hvor de afdragsfrie lån blev indført. De efterladte formuer er ligeledes under påvirkning af konjunkturerne. Filtreres de konjunkturmæssige bevægelser fra, viser tallene, at de efterladte reale formuer har været stigende i den betragtede periode. Også for de efterladte formuer er der sket en forøgelse af uligheden. Vi har set nærmere på de efterladte formuer for de bortgåede personer i perioden 2008 til Blandt disse har en meget stor andel af kvinderne i realiteten ingen formue haft ved indgangen til pensionsårene, mens mændenes medianformue er ca. 450 tusind kroner. Med hensyn til efterladt formue er kvinderne relativt bedre 1 Medianværdien er den højeste friværdi hos den halvdel af boligejerne, der har de laveste friværdier. 7

9 stillede, idet de typisk overtager (en del af) mandens formue, når denne går bort. Boligejere efterlader en medianformue på 1½ million 2013-kroner mod 62 tusind for ikke-boligejere. Den efterladte formue kan i nogle tilfælde blive forøget med pensions- eller forsikringsudbetalinger, som vi ikke har data for. Ældre medborgere gifter sig i stigende grad, og flere har børn med andre personer end deres samlever. Denne udvikling kan påvirke planerne om at efterlade en formue, da familiebåndene bliver mere udviskede. Vi kan imidlertid ikke finde en signifikant sammenhæng mellem størrelsen af den efterladte formue og antallet af partnere, som personen har børn sammen med. Hvis vi i stedet ser på personernes tilbøjelighed til at forbruge af den løbende indkomst gennem pensionsårene, er det derimod således, at personer, der har børn med flere partnere, har højere forbrugstilbøjelighed. Børn med flere partnere medfører således - alt andet lige - en mindre efterladt formue. For alle ældre personer ligger den gennemsnitlige forbrugstilbøjelighed på 1,25, og det indebærer, at mere end den løbende indkomst forbruges i løbet af pensionsårene. Flere børn forøger forbrugstilbøjeligheden, og det samme gør en stor formue ved indgangen til pensionsårene. Boligejere har en højere forbrugstilbøjelighed end andre, mens skilte og ugifte personer forbruger mindre i forhold til den løbende indkomst. Når de ældres formuer kan vokse på trods af de høje forbrugstilbøjeligheder, skyldes det, at de har kapitalgevinster på værdipapirer og fast ejendom, og for nogles vedkommende, at de modtager arv og gaver. Afsluttende konkluderes det, at der er nye tendenser på vej hos de kommende generationer af ældre. De har et bedre helbred, lever længere og spiser mursten. Flere danner nye par og har mere diffuse familierelationer; og der er tegn på, at det får dem til at bruge mere i forhold til deres løbende indkomst. Om det fremtidigt vil føre til, at der også efterlades en mindre formue til de kommende yngre 8

10 generationer, kan kun fremtiden vise. Under alle omstændigheder kommer næste generation til at vente længere på at få arven. 9

11 1. Indledning Projektet Ældre husholdningers flyttemønstre og formueanvendelse har som titlen siger haft til formål at generere ny viden om: - Hvorledes ældre husholdninger/personer passer ind i en livscyklusmodel, hvor den tidligere opsparede formue nedtrappes, når arbejdsmarkedet forlades. - Exit strategien for den opsparede formue hos danske husholdninger fra 60 år og opefter. I hvilket omfang forbruges friværdien i boligerne ved fornyet lånoptagelse eller ved at flytte til en mindre eller en lejet bolig? - Hvorledes nye kohorter af ældre husholdninger/personer adskiller sig fra tidligere med hensyn til brugen af den opsparede formue og efterladelse af arv til næste generation. Vi ved, at de ældre er blevet fysisk aktive i længere tid efter, at de er holdt op med at arbejde, og det må påvirke deres boligforhold og formueanvendelse. Familiebåndene er desuden under forandring, idet flere ældre indgår i parforhold med ingen eller få fælles børn. Det er værdifuldt at få viden om, hvorledes disse ændringer og andre forhold påvirker tilbøjeligheden til at forbruge af formuen og til at forblive i eller fraflytte boligerne. Det er ligeledes interessant at erfare, om en ændret adfærd vil have konsekvenser for den arv, der videregives til de næste generationer. 1.1 Rapportens disponering Rapporten er disponeret således, at der lægges ud med en kort redegørelse for de anvendte data og analysemetoden. Derefter gives i afsnit tre en oversigt over nogle generelle udviklingstræk for den ældre befolkning. Det gælder andelen af ældre medborgere i befolkningen, de ældres sundhed, deres deltagelse på arbejdsmarkedet og deres samlivs- og boligforhold. 10

12 Afsnit fire ser på de ældres flyttemønstre og besvarer spørgsmål som hvor mange, hvornår, hvorfra og hvortil. Familiemønstre og opbrud blandt ældre husholdninger belyses efterfølgende. En kombination af resultaterne fra Boligøkonomisk Videncenters (2011) spørgeskemaundersøgelse af de ældres boligforhold og registerdata giver et indblik i de ældres ønsker og planer om at flytte, og om de flytter efterfølgende. Endelig foretages en varighedsanalyse af de ældres mobilitet og forhold, som har sammenhæng med sandsynligheden for, at de ældre flytter. Det næste afsnit belyser de ældres indkomst og formueforhold, dels på personniveau og dels på husholdningsniveau. Afsnit seks ser specielt på ældre boligejeres belåning, friværdi og insolvens, mens afsnit syv behandler spørgsmål vedrørende den efterladte formue og sætter denne og forbrugskvoten i pensionsårene i relation til familieopbrud. Afsnit otte indeholder afsluttende bemærkninger og de væsentligste konklusioner fra analyserne. Herefter følger referencer og appendiks. 11

13 2. Analysens data og metode Analyserne baserer sig hovedsagelig på data udtrukket fra forskellige administrative registre hos Danmarks Statistik, men i en række figurer har vi trukket tallene direkte fra Danmarks Statistiks statistikbank. En enkelt gang har vi brugt data fra SHARE (The Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe), der bl.a. er finansieret af EU kommissionen, og som indeholder en meget fyldig database fra spørgeskemaundersøgelser af den europæiske befolkning over 50 år. Vi bruger også data fra Boligøkonomisk Videncenters (2011) spørgeskemaundersøgelse af de ældres boligforhold og kører resultaterne herfra sammen med registerdata. Vores undersøgelser er naturligvis baseret på de data, som vi har haft adgang til. En væsentlig begrænsning har været manglen på data om de ældres pensionsformuer. Der er planer om, at disse skal med i Danmarks Statistiks registre, men det ligger ud i fremtiden. Vi har heller ikke information om sammensætningen af ældres lån på mere detaljeret niveau, f. eks. om lånene er med eller uden afdrag, og på hvilken måde renten på lånene fastsættes. Vi har tidligere på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse undersøgt dette i Skak og Bloze (2013a). Mere detaljerede undersøgelser findes i Nationalbankens kvartalsrapporter og i publikationer fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Men ingen af disse fokuserer på situationen for de ældre medborgere. Vi har haft registerdata fra 1986 til 2012 til vores rådighed. I figurerne baseret på registerdata benytter vi indkomståret som referenceår. Det betyder, at indkomsten optjenes i referenceåret, mens formuen er per 31. december. Personoplysningerne opgøres derimod per 1. januar. Vi henter derfor personoplysningerne fra det efterfølgende år, for at disse oplysninger og formueoplysningerne skal være samtidige. Ud fra de foreliggende data beskriver vi tilstande og udviklinger i den betragtede periode. Vi gennemfører endvidere en række analyser af sammenhænge med brug af økonometriske metoder. Disse analyser 12

14 viser forskellige sammenhænge mellem personernes tilstande, og kan således understøtte eller forkaste antagelser om personernes adfærd. F.eks. antages det almindeligvis, at lejere er mere mobile end boligejere. Det får vi også bekræftet for de ældre medborgere i én analyse, men en anden analyse giver det modsatte resultat. Vi mener, at den sidste analyse er den bedste, og konkluderer derfor at ældre lejere er mindre mobile end boligejere. Generelt kan statistiske undersøgelser bruges til at understøtte (eller afvise) teorier om kausalitet, men de beviser ikke, at en tilstand forårsager en anden. Efterfølgende og bedre undersøgelser viser af og til, at sammenhængene løber ad andre veje end først antaget. I appendiks sidst i rapporten er de datatekniske forhold beskrevet yderligere, og her vises resultaterne af de økonometriske analyser med udskrevne koefficienter mv. 13

15 3. Overordnede udviklingstræk for ældre medborgere Dette afsnit giver et introducerende overblik over nogle væsentlige nyere udviklingstræk for Danmarks ældre befolkning. 3.1 Andelen af ældre Siden 1980 er andelen af ældre medborgere, som vi definerer som personer med alderen 65 og derover, steget fra godt 14 til knap 18 procent. Andelen forventes fortsat at stige over de næste tredive år. Figur 1: Antal personer i befolkningen og andelen af ældre Pct. ældre 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 Antal personer , Andel 65+ Andel 65+ Personer i alt Ældre personer Personer i alt Ældre personer Note: Ældre personer er defineret som personer i alderen 65 og derover. Den røde kurve viser andelen af ældre i befolkningen på venstre akse. Den blå og den grønne kurve viser antal personer på den højre akse. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 14

16 Figur 1 viser dels udviklingen i andelen af ældre op til i dag og den sandsynlige fremtidige udvikling i overensstemmelse med Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra Fremskrivningen vises som den stiplede fortsættelse af kurverne. Ifølge prognosen vil andelen af ældre medborgere toppe på et niveau omkring 25 procent i første halvdel af 2040 erne, hvorefter en faldende tendens sætter ind. Figur 2: Andelen af ældre medborgere i kommunerne. Pct. Note: Tal for primo 4. kvartal Ældre personer er defineret som personer i alderen 65 og derover. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 15

17 Andelen af ældre er meget forskellig fra kommune til kommune. Lavest er andelen i og omkring de større uddannelsesbyer, og højest er den på de mindre øer. Således er der 28 procent ældre i de rene ø- kommuner 2. På øerne Læsø, Samsø, Langeland og Ærø er ældreandelen over 30 procent. Den maksimale ældreandel for hele landet på 25 procent, som efter prognosen nås i midten af 2040 erne, svarer til situationen i dag på Bornholm. Figur 3: Antal personer i aldrene 0 til 99 år Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bevægelserne i andelen af ældre medborgere skyldes forskellige elementer, der påvirker befolkningens aldersmæssige sammensætning 3. I nogle år ligger fødselstallet højt og i andre lavt, og hertil kommer en generel tendens til længere levealder. Figur 3 illustrerer udviklingen. Store årgange optræder som toppe på kurverne. Toppene forskyder sig over tid. Aktuelt er det i aldrene 35 til 70 dvs. 2 Kommuner der afgrænses af vand på alle sider. 3 Generelt påvirkes befolkningsudviklingen af antallet af fødsler og indvandring, mens dødsfald og udvandring skal trækkes fra for at give nettoændringen. 16

18 fortrinsvis i de erhvervsaktive aldre at der er relativt mange personer, mens der var langt færre i 1980 erne. I 2050 er det blandt aldrene over 70, at der er mange personer i forhold til situationen i dag. Figur 3 viser også, at forskellen med hensyn til antallet af personer i de forskellige aldre mellem 2013 og 2050 topper ved alderen 83 år. Derefter falder forskellen mellem de to år, så den målt i antal personer er beskeden 4, når alderen kommer over De ældres sundhed Det stigende antal ældre skyldes som anført ovenfor en kombination af store fødselsårgange i efterkrigsårene og en længere levetid. Den længere levetid er formentlig den bedste indikator for sundhedstilstanden blandt de forhold, som vi har mulighed for at registrere. Figur 4: Restlevetid for 65- og 85-årige 1986 til år år Mænd 65 år Mænd 85 år Kvinder 65 år Kvinder 85 år Note: De lodrette akser viser gennemsnitlig restlevetid i antal år. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 4 Procentvis vokser forskellen imidlertid med alderen, da der er færre personer med højere alder i udgangsåret

19 Figur 4 viser restlevetiden for henholdsvis 65- og 85-årige i perioden fra 1986 til Femårs tidsrummene, der er vist på aksen, angiver den femårsperiode, som ligger til grund for den beregnede restlevetid. Restlevetiderne for er således beregnede ud fra de gennemsnitlige dødeligheder, som personer havde i de efterfølgende aldre (efter henholdsvis 65 og 85 år) i denne periode. Figuren viser en jævnt stigende restlevetid over perioden, der kan tolkes som en generel forbedring af sundheden hos de ældre. For eksempel er restlevetiden for 65-årige mænd steget fra 14 til lidt under 17 år (+2½ år) i den betragtede periode, mens den for 85-årige kvinder samtidig er steget godt et halvt år fra knap 6 år til noget over 6 år (+½ år). En anden måde at pejle sig ind på de ældres sundhedstilstand på er at spørge dem om forskellige sundhedsrelaterede forhold. På europæisk niveau er der siden 2004 gennemført et antal interviewundersøgelser af personer i alderen 50 år og derover. Projektet, der betegnes SHARE (The Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe), er bl.a. finansieret af EU-Kommissionen. Der er indtil videre gennemført fire undersøgelser og en femte er undervejs. Resultaterne fra tre af de i Danmark gennemførte interviewundersøgelser i årene 2004, og 2011 ligger til grund for graferne i figur 5. De interviewede er blevet spurgt, om deres læge har givet dem diagnosen diabetes eller for højt blodtryk. For alle ældre over 64 år er der en tendens til stigning i andelen med denne diagnose. Det kan imidlertid hænge sammen med en ændret aldersmæssig sammensætning af de ældre over den betragtede periode. For gruppen med alderen 65 til 69 år er tendensen faldende, så denne gruppe synes af have fået en bedre sundhedstilstand målt med denne indikator, mens det ikke er tilfældet for gruppen 80 til 84 år. Personerne i undersøgelserne er også blevet spurgt, om de føler sig begrænsede i deres udfoldelser. F. eks. om de har vanskeligheder ved at klæde sig på, bade, lave mad, skære maden i stykker, gøre indkøb, tage medicin, tage telefonen, bestyre økonomien osv. I alt er der fjorten spørgsmål om emnet. Nogle af begrænsningerne er mere af kognitiv end af fysisk art. Den nederste graf i figur 5 viser antallet 18

20 af begrænsninger per person. Her er der en bedring for alle ældre og for gruppen 65 til 69 år, men den positive tendens findes ikke entydigt for gruppen 80 til 84 år. Figur 5: Sundhedsindikatorer fra SHARE programmet Antal per 100 personer 18 Diabetes og højt blodtryk år år Antal per person Begrænsninger 2,1 1,9 1,7 1,5 1,3 1,1 0, år år Note: Antallet af respondenter i gruppen 80 til 84 år er mindst, fra knap 100 til godt 150. Begrænsninger er nærmere beskrevet i teksten. Kilde: The Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE) Muligvis er der således kommet en bedre sundhedstilstand for de yngre grupper af ældre, som efterhånden kan slå igennem i de høje- 19

21 re aldersgrupper, men udviklingen baseret på figur 5 s indikatorer peger alt i alt på en forringet sundhed hos de 80- til 84-årige. Figur 6: Indlæggelser og ambulante behandlinger på sygehuse Indlæggelser år Indlæggelser per 100 personer Ambulante behandlinger per person Ambulante behandlinger 2,800 2,700 2,600 2,500 2,400 2,300 2,200 2,100 2,00 Indlæggelser år Ambulante behandlinger 2,400 2,300 2,200 2,100 2,00 1, Indlæggelser per 100 personer Ambulante behandlinger per person 1,800 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Den bedre sundhedstilstand hos de yngre ældre kan skyldes en sundere levevis, men for alle aldersgrupperne vil der også være en ef- 20

22 fekt af bedre og måske hyppigere sundhedsfremmende behandlinger. Figur 6 viser udviklingen i antal indlæggelser og ambulante behandlinger på sygehuse per person i perioden 2006 til For alle ældre stiger antallet af indlæggelser per år fra godt 50 per hundrede personer i 2006 til 55 i 2012, og antallet af ambulante behandlinger stiger ligeledes. I procent stiger antallet af indlæggelser per person med 9 procent over perioden, og antallet af ambulante behandlinger per person stiger med 21 procent. For aldersgruppen 65 til 69 år er der også tale om en stigning, om end på et lavere niveau og med lavere stigningstakter end for alle ældre. Alligevel må det konstateres, at den bedre sundhedstilstand hos de yngre grupper af ældre i de senere år er indtruffet samtidig med, at denne aldersgruppe har haft flere indlæggelser og ambulante behandlinger per person. Figur 7: Besøg hos læge og andre sundhedsudbydere år Lægebesøg per person Sundhedsbesøg per person Note: Lægebesøg er besøg hos praktiserende læge og speciallæge. Sundhedsbesøg omfatter herudover besøg hos tandlæge, kiropraktor, fysio- og fodterapeut. Besøgene er med offentlige tilskud. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 21

23 En del af den sundhedsfremmende behandling foregår uden for sygehusene hos alment praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer osv. Figur 7 viser udviklingen i disse behandlinger. Antallet af lægebesøg per ældre person viser ingen signifikant positiv trend, men der er en stigning på 6 procent i det samlede antal sundhedsbesøg. Isoleret set er stigningen i besøg hos andre sundhedsudbydere end lægerne steget med 30 procent over perioden. Hos de yngre grupper af ældre fra 65 til 69 år er stigningen i disse ydelser per person på 6 procent over perioden. 3.3 Andelen på arbejdsmarkedet Fra midten af 1986 til år 2000 faldt andelen af ældre i arbejdsstyrken 5 fra godt 10 procent til noget under 8 procent. Den lavere erhvervsfrekvens mellem de to år trak i sig selv godt 18 tusind personer ud af arbejdsstyrken, men da antallet af ældre medborgere blev forøget i perioden, blev frafaldet reduceret til knap 17 tusind personer. Figur 8: Erhvervsfrekvensen for de ældre 1986 til 2011 Pct Kilde: Egne beregninger ud fra Danmarks Statistiks registerdata. 5 Andelen kaldes også erhvervsfrekvensen. 22

24 Fra år 2000 og til 2011 stiger de ældres erhvervsfrekvens på ny. Tilsammen giver den højere erhvervsfrekvens og flere ældre personer over denne periode en opgang i arbejdsstyrken på knap 28 tusind personer. Figur 9: Erhvervsfrekvenser på aldre 1986, 2000 og Pct Kilde: Egne beregninger ud fra Danmarks Statistiks registerdata. Mens nedgangen i erhvervsfrekvenserne mellem 1986 og 2000 var forholdsvist jævnt fordelt på alle aldre, er opgangen efter år 2000 især sket i aldersgruppen 65 til 69 år, jfr. figur 9. Det kan således forventes, at de store fødselsårgange efter krigen holder sig længere på arbejdsmarkedet end deres umiddelbare forgængere i 65+ aldrene. 3.4 Samlivs- og boligforhold Den generelle tendens til flere enligt boende i samfundet slår ikke entydigt igennem blandt de ældre. En årsag til, at mange ældre bliver enligt boende, er at ens samlever dør. Men denne årsag får aftagende effekt efterhånden, som levealderen bliver længere. Fra

25 til 2012 falder andelen af ældre husholdninger 6 med enligt boende fra godt 67 til knap 64 procent. Figur 10 viser billedet for årene 1987, 2000 og Figur 10: Andelen af enligt boende 1987, 2000 og 2012 i aldersgrupper Pct Kilde: Egne beregninger ud fra Danmarks Statistiks registerdata. Det fremgår, at det er blandt aldrene fra 65 og til begyndelsen af 80 erne, at der siden indgangen til nullerne er sket et fald i antallet af enligt boende. Blandt ældre i sidste halvdel af 80 erne og opefter er der indtruffet en stigning i andelen i forhold til året De færre enlige i de yngre aldersgrupper vil i sig selv give en tendens til endnu færre enlige ældre i de kommende år, men på grund af et stigende antal ældre vil antallet af ældre enligt boende fortsat stige. Hertil kommer et stigende antal samboende ældre. Samlivsformerne ændrer sig også med hensyn til civilstand. Kurverne i figur 11 viser andelene for civilstanden for husholdningernes breadwinner, dvs. den person i husholdningen, som har den højeste indkomst. Såvel andelen af fraskilte som andelen af gifte er stigende, mens antallet af enker og enkemænd er faldet over de seneste godt 6 Husholdninger er i undersøgelsen i defineret ud fra den registrerede adresse, så alle personer med samme adresse tilknyttes husholdningen. 24

26 ti år. Det er naturligvis den længere levetid, der slår igennem, men der er også en faldende del af de ældre, der ikke har prøvet ægteskabet på et eller andet tidspunkt. De nyere civilstande som registreret partnerskab, ophævet registreret partnerskab og længstlevende af to partnere er i stigning, men udgør tilsammen under en procent af husholdningernes breadwinners i Figur 11: De ældres civilstand fra 1987 til 2012 Pct Enkestand Fraskilt Gift Ugift Note: Graferne viser andele for civilstanden for husholdningernes breadwinner, dvs. den person i husholdningen, som har den højeste indkomst. Kilde: Egne beregninger ud fra Danmarks Statistiks registerdata. Med et bedre helbred bliver behovet for plejeboliger mindre. Der findes en række forskellige boligtyper herunder med betegnelserne plejehjemsboliger, beskyttede boliger, ældreboliger, plejeboliger, almene ældreboliger og friplejeboliger. Vi er desværre ikke i stand til at skelne lejemål i disse boligtyper fra almindelige lejemål i registrene, og figur 12 er derfor baseret på tal fra Danmarks Statistiks statistikbank. Figuren viser en nedgang i andelen af ældre personer, der er indskrevet i en af disse boformer. Især efter 2005 bliver nedgangen tydelig. Den gælder for alle aldrene fra 65 og opefter. Mellem årene 1999 of 2013 er der i aldersgruppen 85 til 89 år en nedgang fra 29 25

27 til 22 procent, mens der for personer fra 90 og opefter er en nedgang fra 50 til 40 procent. Figur 12: Procentvis andel af ældre personer, der er indskrevet i ældreboliger mv til 2013 Pct Note: Figuren viser den procentvise andel af personer over 66 år til 2003, og over 64 år fra 2004, som er indskrevne i plejehjemsboliger, beskyttede boliger, ældreboliger, plejeboliger, almene ældreboliger og friplejeboliger. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Længere levetid bevirker, at de ældre boligejerne forbliver længere i ejerboligen, og det medfører, at andelen af boligejere blandt de ældre stiger, mens andelen, der bor i lejebolig, falder, jfr. figur 13. Siden 1987 er andelen i ejerbolig steget fra 41 til 48 procent, mens andelen i lejebolig 7 er faldet fra 58 til 49 procent. Bevægelsen i andelene har udløst en stigende efterspørgsel 8 efter ejerboliger, der mellem årene 1987 og 2012 kan opgøres til godt 40 tusind boliger. Det samtidige fald i lejeboliger som følge af ændrede andele er på 7 Andelsboliger henregnes til lejeboliger. 8 Udtrykket efterspørgsel kan forekomme misvisende i de tilfælde, hvor ejerboligerne er sat til salg, og hvor ejerne ønsker at rykke ud af boligen. I teksten antages det implicit, at husholdningerne efterspørger den bolig, som de befinder sig i. 26

28 godt 52 tusind boliger. Da der samtidig har været en stigning i antallet af ældre husholdninger, er efterspørgslen efter lejeboliger til ældre imidlertid steget. Figur 13: De ældres boligform fra 1987 til 2012 Pct Ejerbolig Lejebolig Kilde: Egne beregninger ud fra Danmarks Statistiks registerdata. Figur 14: Andelen af ældre, der bor i ejerbolig i 1987, 2000 og 2012 Pct Kilde: Egne beregninger ud fra Danmarks Statistiks registerdata. 27

29 Som det fremgår af figur 14, er stigningen i andelen, der bor i ejerbolig, størst blandt de yngre husholdninger. I aldrene fra 80 og opefter er andelen mindre, end den var i

30 4. De ældres flyttemønstre I dette afsnit ser vi på flyttemønstre for ældre medborgere og på flytninger og adskillelse af ældre husholdninger. Vi benytter desuden en undersøgelse foretaget af Boligøkonomisk Videncenter (2011) til at se på flytteønsker og på forhold, der forøger sandsynligheden for, at de ældre flytter. I første omgang behandles emnet på personniveau, mens vi efterfølgende tager udgangspunkt i husholdninger. 4.1 Hvornår, hvorfra og hvortil Flytninger opgøres som adresseskift mellem 1. januar i et år og 1. januar i det efterfølgende år. Befolkningen opgøres per 1. januar i et år. Sættes antallet af personer, der har skiftet adresse i forhold til hele befolkningen eller alternativt befolkningen i den kategori, som studeres, fås en flyttefrekvens. Flyttefrekvenserne afhænger således af de indberetninger, der sker til registrene; og de faktiske flytninger kan afvige herfra, dels ved at folk tilmelder sig (nye) adresser, hvor de ikke bor, og dels ved at folk foretager flere flytningerne inden for et år, som ikke bliver talt med. Ca. 15 procent af befolkningen flytter over et år, mens det kun gælder for knap 5 procent af de 65+ årige. Figur 15 viser antallet af personer, der flytter i året 2013 i forhold til befolkningen i de forskellige aldre ved årets indgang. Flyttefrekvensen er højest for unge mennesker og falder derefter op til 70 års alderen, hvorefter der igen sker en stigning. For hele befolkningen var 65 procent af flytningerne i 2013 fra én adresse til en anden inden for den samme kommune. For de 65+ årige lå denne andel på 80 procent. Hansen et al. (2013) har til brug for deres fremskrivning af den danske boligefterspørgsel (afsnit 3.4) estimeret flyttesandsynligheder ikke blot på personernes aldre, men også på flytningernes geografiske retning, boligtype, art, -størrelse og alder samt bystørrelse. 29

31 Figur 15: Personer, der er flyttet, i procent af befolkningen, 2013 Pct Alder alle inden for kommunen Note: Procenten beregnes ud fra det antal personer, som har den angivne alder. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Figur 16: Ældre personer, som er flyttet, i procent af befolkningen Pct Alder Note: Procenten beregnes ud fra det antal ældre, som har den angivne alder. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 30

32 Figur 16 viser sammenhængen mellem flyttefrekvens og alder for de 65+ årige for fire udvalgte år. Billedet er forholdsvis stabilt, men flytteraten for de 90+ årige er steget noget i forhold til situationen tilbage i Desuden ligger flytteraterne generelt lavere i året 2013 end i de foregående år. Figur 17: Ældre personer, som er flyttet, i procent af den ældre befolkning 1980 til 2013 Pct. 7,00 6,500 6,00 5,500 5,00 4,500 4, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Den nylige nedgang i flyttefrekvenserne er tydeligere i figur 17. Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske recession ses her at have medført en markant nedgang i de ældres mobilitet, der fortsat ligger på et forholdsvis lavt niveau. Fra toppunktet, der blev nået i 2004, til bunden i 2012 flytter knap 8½ tusind færre personer om året. I gennemsnit over den betragtede periode flyttede ca. 45 tusind ældre personer hvert år. 31

33 Figur 18: Nettotilflytning af ældre per 1. januar 2011 Note: Tilflyttede er personer med en anden adresse 1.januar 2010 og fraflyttede er personer med en anden adresse 1. januar Kun indenlandske flytninger er medtaget. Kilde: Egne beregninger ud fra Danmarks Statistiks registerdata. Som nævnt bliver 80 procent af de ældre, der flytter, inden for deres kommune. Ser man på flytninger mellem kommuner blandt de ældre, får man det i figur 18 viste kort. Kortet i figur 18 giver ikke nogen entydig tendens i de ældres flyttemønstre mellem kommunerne. Selve antallet af flytninger er lavt, da få ældre flytter, og de fleste flytter inden for kommunen. Desuden var flyttefrekvensen lav i 2011, jfr. figur 17 ovenfor. Man kan dog notere sig, at de større byer Århus, Odense og en del af Hovedstadsområdets kernekommuner havde en nettofraflytning af ældre i

34 Figur 19: Den procentvise tilgang af ældre i 2011 Flyttemønstre, indkomster og formuer blandt ældre Note: Tilgang dækker over tilflytning minus fraflytning plus det antal personer, der ikke flytter, men bliver 65 år, minus de ældre, der går bort i året. Kilde: Egne beregninger ud fra Danmarks Statistiks registerdata. Antallet af ældre i en kommune ændrer sig efter vores definition som følge af tilflytning minus fraflytning plus antallet af borgere, som bliver 65, minus de bortgåede ældre 9. På den måde er tilgangen i figur 19 vist som en procent af antallet af ældre per 1. januar Igen er billedet ikke særligt entydigt, men man kan notere sig, at en lang række såkaldte udkantskommuner som Lolland, Guldborgsund, Langeland, Ærø, Tønder Thisted, Morsø og Hjørring har en procentvis lav tilgang af ældre. Den procentvise høje andel af ældre i nogle af 9 Bortgåede omfatter de døde og de til udlandet flyttede. 33

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Bilag 2. Forudsætninger

Bilag 2. Forudsætninger Bilag 2 Forudsætninger 64 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model. Resultatet af

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere