E-læring i SOSU efteruddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-læring i SOSU efteruddannelserne"

Transkript

1 Socialfondsprojekt E-læring i SOSU efteruddannelserne Ekstern evaluering 1 af 6 Karsten Juul-Olsen CUBION Juni 4 1

2 Deltagerevaluering Social- og Sundhedsskolen (Sosu) i Århus afviklede i foråret 24 det første af en række e- læringsforløb. Kurset, der havde titlen Alkoholproblemer blandt klienter startede i januar og forløb over 2 måneder. 2 kursister gennemførte kurset, der henvendte sig til bl.a. hjemmehjælpere, sygeplejere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, beskæftigelsesvejledere. Formålet med kurset var: At kvalificere deltagerne, så de bliver i stand til at identificere almindelige symptomer på alkoholisme hos klienter, samt give deltagerne viden, der kan styrke deres forebyggende arbejde i forhold til de hyppigste følgevirkninger af alkoholisme. Endvidere er formålet, at deltagerne får udbygget deres viden om, hvordan de håndterer klienter med alkoholisk præget adfærd og udbygget deres viden om relevante samarbejdspartnere. 1 Inden kursusstart blev det fremhævet, at kursisterne via undervisningens tilrettelæggelse og inddragelse af hjemmearbejde via internettet ville få mere tid til at fordybe sig i det faglige, mere tid til at tænke over egne måder at arbejde og lære på (personlige kompetencer) samt træning i at bruge computer, internet, online konferencer osv. Deltagernes adgang til og erfaring med brug af pc inden kursusstart Før de 2 deltagere startede på e-kurset Alkoholrelaterede problemer, besvarede 17 af dem en række spørgsmål vedrørende deres erfaring med brug af IT og deres muligheder for adgang til internettet. Af besvarelserne fremgik det, at langt de fleste kursister havde en pc i hjemmet Ja Nej Ubesvaret Har du adgang til pc hjemme? Hvis du har hjemme-pc, er en tilkoblet internettet? 1 2

3 Hovedparten (76 ) af de kursister, der havde pc i hjemmet havde også adgang til internettet og 71 havde lyd på deres pc. Kun lidt over halvdelen (3 ) af de tilmeldte kursister svarede dog ja til, at de inden kursusstart havde en -adresse Har du en -adresse? 47 1 Ja Nej Ubesvaret Langt de fleste (82 ) af kursisterne med pc i hjemmet svarede, at de havde mulighed for at få hjælp til det tekniske hjemme eller hos bekendte, hvis de skulle få brug for det. Af besvarelserne fremgik det, at 88 af kursisterne havde adgang til pc på jobbet, hvor de fleste (82 ) også havde internetadgang. Kun ca. halvdelen af de deltagere, der havde adgang til en pc på jobbet, havde dog mulighed for også at få hjælp til det tekniske, hvis der skulle opstå problemer. Kun ganske få (6 ) af de deltagere, der ikke havde en pc i hjemmet, svarede, at de til trods herfor havde mulighed for jævnligt at komme på internettet andetsteds. 3

4 Erfaring med brug af pc Selvom de fleste kursister havde adgang til en pc hjemme og/eller på jobbet, var der forskel på, hvor meget erfaring deltagerne havde med brug heraf Har du træning i at arbejde med pc? Meget Noget Slet ikke Da de blev spurgt, hvorvidt de havde træning i at arbejde med pc, svarede 88 af kursisterne, at de havde nogen træning, mens 12 svarede, at de slet ikke var vant til at arbejde med pc. Der var ingen af deltagerne, der selv mente, de havde megen træning i at arbejde med pc. Deltagerne brugte inden kursusstart pc en til mange forskellige ting hovedsageligt dog til at gå på internettet, skrive s og arbejde med tekstbehandling. Generelt havde deltagerne meget lyst til at arbejde mere med anvendelsen af pc Har du lyst til at blive bedre til at arbejde med pc? Meget Noget Slet ikke 4

5 Størstedelen af deltagerne (76 ) ville meget gerne blive bedre til at arbejde med pc. De resterende deltagere vil gerne blive noget bedre. Der var ingen, som slet ikke var interesserede i at blive bedre. Det, deltagerne helst ville blive bedre til at anvende pc en til spændte vidt. Nogle ønskede at blive bedre til de grundlæggende funktioner; nemlig brug af tekstbehandling, informationssøgning på internettet osv., mens andre gerne ville lære ting, der ligger udover begynderniveau. Eksempler på sidstnævnte kunne være at oprette hjemmesider, arbejde i billedprogrammer samt at opnå tilstrækkelig forståelse for det tekniske til selv at kunne løse de problemer, der uundgåeligt opstår engang imellem, når man arbejder med IT. Deltagernes forudsætninger og kursets krav til deltagerne Samlet set viser kursisternes svar, at mange inden kurset havde begrænset adgang til og erfaring med brug af pc er. De fleste havde en pc i hjemmet, men kun ¾ af disse havde adgang til internettet. Blandt den gruppe, der ikke havde adgang til en pc med internet i hjemmet havde de fleste men ikke alle dog adgang til en sådan på deres arbejdsplads. At størstedelen af deltagerne svarede, at de havde nogen men ikke megen erfaring med brug af pc, mens de resterende deltagere slet ingen erfaring havde, kan synes paradoksalt umiddelbart inden starten af et e-learning forløb. Ifølge kursusbeskrivelsen stiller e-learning forløbet Alkoholproblemer blandt klienter således andre krav til kursisterne, end hvad man kan forvente i traditionelle klasseundervisnings-forløb: Man skal kunne arbejde selvstændigt og i grupper over nettet, man skal kunne håndtere online kommunikation, man skal kunne arbejde med netbaserede materialer, man skal kunne søge viden på nettet og man skal først og fremmest kunne fortælle om alle disse ting løbende og i åbne kommunikationsrum. 2 Kravene til kursisternes IT kundskaber kan synes høje, men deltagerne forventes netop ikke at kunne mestre ovenstående læreprocesser inden kursets start, men derimod når de afslutter kurset efter 2 måneders erfaring med brug af e-learning. Der blev således ikke stillet noget krav om, at deltagerne skulle have erfaring med IT, inden de startede på kurset. Meningen var, at de skulle tilegne sig disse kompetencer undervejs Deltagernes motivation til at mestre de ovennævnte it-funktioner syntes at være til stede, da alle inden kursusstart gav udtryk for, at de gerne ville blive bedre til at arbejde med pc. 2

6 Kursets forløb Da det ikke var et krav, at kursusdeltagerne skulle have forhåndskendskab til IT, startede alle med at tilbringe to hele dage i en workshop, hvis formål var, at kursisterne skulle blive fortrolige med bl.a. First Class ; det konferenceprogram, som deltagerne i løbet af kurset skulle kommunikere via. Efterfølgende forløb kurset som en blanding af fremmødedage og netarbejde hjemmefra eller fra arbejdspladsen. Kursisterne blev lovet, at de kunne få support 24 timer i døgnet, hvis de havde brug for det. Da deltagerne i marts 24 afsluttede efteruddannelseskurset Alkoholproblemer blandt klienter, svarede alle 2 på en række spørgsmål i forbindelse med en slutevaluering af kurset. Svarene på disse spørgsmål fremgår af det følgende. Kursusdeltagernes profil De følgende grafer viser kønsfordelingen blandt deltagerne samt disses alder og erfaringsbaggrund Kvinde Deltagernes køn? 1 Mand Af deltagernes besvarelser fremgår det, at langt størstedelen nemlig 9 - af deltagerne på Sosus første e-læringsforløb var kvinder. 6

7 Deltagernes fødselsår Årstal Den yngste deltager på kurset var født i 1977 mens den ældste deltager var født i 19. Lidt over halvdelen af deltagerne hørte hjemme i aldersgruppen 44-4 år, mens 3 af deltagerne var år gamle. Kun 1 af deltagerne var yngre end 33 år Hvor mange år har du været Social- og Sundhedsassistent? år 6-1 år 11-1 år 16-2 år 21-2 år Antal år deltagere understregede i deres besvarelse, at de ikke var social- og sundhedsassistenter men derimod: sygeplejerske (1 deltagere), social- og sundhedshjælpere (4 deltagere), plejehjemsassistenter (2 deltagere), sygehjælpere (3 deltagere), pædagoger (2 deltagere) Støtte-kontaktperson/værkstedsmedarbejder (1 deltager). Af besvarelserne fremgik det, at de 2 deltagere alle havde mellem 3-24 års erfaring indenfor deres jobområde. Lidt over halvdelen af deltagerne havde under 1 års erfaring, mens lidt under halvdelen havde mere end 1 års erfaring. 7

8 Kursusmaterialet De følgende besvarelser afspejler, hvorvidt deltagerne efter kursets afslutning var enige eller uenige i en række udsagn vedrørende kursusmaterialet. Af besvarelserne fremgår det, at langt de fleste kursister var tilfredse med materialets omfang, variation og indhold Der var for megen tekst i kursusmaterialet! 7 2 Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Det viser sig, at langt de fleste kursister har været tilfredse med mængden af tekst i kursusmaterialet. Kun synes, der har været for megen tekst Det var nemt at sætte sig ind i materialet! Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Langt de fleste deltagere har oplevet, at det har været nemt at sætte sig ind i materialet. Kun enkelte giver udtryk for, at de ikke synes, det har været nemt. 8

9 Flere levende billeder (videoklip) ville gøre materialet mere spændende! Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Halvdelen af deltagerne synes, at kursusmaterialet havde været mere spændende, hvis der havde været flere videoklip inkluderet. 3 synes ikke, flere videoklip ville have forbedret materialet, mens de resterende deltagere er i tvivl om, hvorvidt de foretrækker flere levende billeder eller ej Materialet havde et passende mix af forskellige medier! 6 Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke 2 1 Hovedparten af deltagerne vurderer, at materialet indeholdt et passende mix af forskellige medier. Kun svarede, at de var uenige med dette udsagn mens 1 dog var i tvivl om, hvorvidt de var enige eller uenige. 9

10 I hvilken grad vurderer du, at kursusindholdet har haft et passende niveau indholdsmæssigt (sværhedsgrad)? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 4 Af besvarelsen fremgår det, at hovedparten (9 ) af deltagerne mener, at kursusindholdet i nogen grad eller i høj grad har haft et passende niveau indholdsmæssigt Hvorledes vurderer du kvaliteten af undervisningsmaterialet? Er kvaliteten... Ringe Overvejende ringe 3 Overvejende god God Ved ikke Hovedparten hele 9 af deltagerne vurderer, at kvaliteten af undervisningsmaterialet har været god eller overvejende god. Kun enkelte deltagere svarer, at de mener, kvaliteten har været overvejende ringe, mens en tilsvarende lille procentdel svarer, at de ikke helt ved, hvordan de skal bedømme kvaliteten af undervisningen.. Opsamling Deltagerne på e-learning kurset Alkoholproblemer blandt klienter har i store træk været tilfredse med undervisningsmaterialets indhold, sværhedsgrad og omfang. Herudover har de betragtet variationen i inddragelsen af forskellige medier til præsentation af materialet som passende. Halvdelen af deltagerne mener dog, det kunne være en forbedring, hvis der blev inddraget flere videoklip. 1

11 Deltagernes vurderinger af eget faglige udbytte De 2 deltagere blev bedt om at vurdere det faglige udbytte, de har fået ved at følge det nyligt overståede kursus. Af besvarelserne fremgår det, at deltagerne generelt har været tilfredse med kursets faglige indhold: I hvilken grad oplever du, at kurset har givet dig en klar forståelse af alkoholmisbrug Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke redskaber til at arbejde med alkoholmisbrug viden om hvorledes man håndterer alkohol problemer i en hjælper/plejesituation? mulighed for at kunne diskutere problemer omkring håndteringen af klienters alkoholmisbrug med andre? forbedrede muligheder for at tackle alkoholrelaterede problemer hos dine klienter? Samtlige deltagere vurderer, at de via kurset har opnået en høj grad af forståelse eller i hvert fald nogen grad af forståelse af alkoholmisbrug. Hele 9 af deltagerne på kurset mener, de i nogen grad eller i høj grad har fået redskaber med sig fra kurset, de kan bruge i arbejdet med alkoholmisbrug. Ganske få deltagere svarer, at de kun i ringe grad oplever, at de har fået redskaber med sig. Hovedparten af deltagerne oplever, at de i nogen grad eller i høj grad har fået viden om, hvordan man håndterer alkohol i en hjælper/plejesituation. En mindre gruppe (1 ) mener, at deres udbytte af kurset i forhold til dette aspekt har været ringe, mens enkelte er i tvivl om, hvordan de skal svare på spørgsmålet. Stort set alle kursusdeltagerne (9 ) synes, at de i løbet af kurset har haft mulighed for at diskutere problemer omkring håndtering af klienters alkoholmisbrug med andre deltagere. 6 af deltagerne mener, kurset har forbedret deres muligheder for at tackle alkoholrelaterede problemer hos deres klienter. 3 giver udtryk for, at kurset i høj grad har 11

12 forbedret deres muligheder, mens kun oplever at have fået et ringe udbytte af kurset i forhold til denne dimension. Opsamling Samlet set viser deltagernes besvarelser, at langt de fleste oplever, at de fagligt har fået udbytte af kurset. Selvom besvarelserne hovedsageligt fordeler sig indenfor de to positive kategorier i nogen grad og i høj grad er det dog værd at bemærke, at kun et af spørgsmålene har flest svar indenfor kategorien i høj grad. Dette drejer sig om spørgsmålet, der handler om at opnå forståelse for kursets emne. Spørgsmålet omhandlende muligheden for at diskutere kursets emne med andre, der arbejder hermed, har en næsten ligelig fordeling indenfor de to kategorier. De resterende spørgsmål, der alle handler om, i hvilken grad deltagerne føler sig klædt på til at bruge det, de har lært på kurset, når de kommer hjem, viser en anden fordeling. Her synes deltagerne at være mere usikre på deres udbytte af kurset. Teknologi og fysiske rammer De følgende besvarelser viser deltagernes svar på spørgsmål om, hvordan de har oplevet, at de fysiske rammer for kurset samt teknologien har fungeret. 8 Har de teknologiske betingelser for at kunne gennemføre e-learning (lokaler, teknologi og support) været til stede? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Det viser sig, at deltagerne generelt har været meget tilfredse med SoSu skolens lokaler, teknologi og support som betingelser for at kunne gennemføre kurset som et e-learning forløb. Kun giver udtryk for utilfredshed. 12

13 I hvilken grad oplever du, at de fysiske rammer på dit arbejde støtter op om e-learning? 3 3 Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 2 6 af deltagerne giver udtryk for, at de fysiske rammer på arbejdspladsen i nogen grad eller i høj grad har støttet op om e-learning. En tredjedel af deltagerne har dog haft dårlige erfaringer med de fysiske rammer på deres arbejdsplads, idet disse ikke støttede op om e- learning som undervisningsform. Har der været tekniske problemer omkring gennemførelsen af kursusforløbet? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Det viser sig, at halvdelen af deltagerne mener, at der i nogen grad eller i høj grad har været tekniske problemer omkring gennemførelsen af kursusforløbet. De resterende deltagere svarer, at de ikke mener, der har været nogen problemer; eller i hvert fald kun i ringe grad. Opsamling Alt i alt har deltagerne haft blandede oplevelser i forhold til kursets fysiske og teknologiske rammer. Mens deltagerne giver udtryk for tilfredshed med undervisningens fysiske rammer på SoSu skolen, er hver tredje deltager af den opfattelse, at deres arbejdsplads ikke har støttet op 13

14 om kursusformen. Herudover har ca. halvdelen af eleverne oplevet, at der har været tekniske problemer i forhold til gennemførelsen af kurset. Udnyttelse af egne, medkursisters og lærernes ressourcer Svarene på følgende spørgsmål handler om, i hvilket omfang deltagerne har været tilfredse med den måde, hvorpå de ressourcer, lærere, medkursister samt den enkelte selv har, er blevet bragt i spil i undervisningen. Med ressourcer menes i denne sammenhæng viden og erfaring I hvilken grad vurderer du, at der har været tilstrækkelig lejlighed til at mødes fysisk under kurset? 2 4 Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 3 7 af deltagerne har i nogen grad eller i høj grad været tilfredse med antallet af fysiske møder. En fjerdedel af kursisterne vurderer dog, at det ville have været at foretrække, hvis der oftere i løbet af kurset havde været lejlighed til at mødes fysisk. Det fremgår ikke af besvarelserne, om de synes, den ekstra tid skulle tilbringes med gruppen eller med lærerne. Enkelte er i tvivl om, hvorvidt de synes, den afsatte tid til fysiske møder har været tilstrækkelig. 14

15 I hvilken grad vurderer du, at dine med-kursister har bidraget til dit udbytte af kurset? 3 Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 6 9 af deltagerne giver udtryk for, at deres medkursister har bidraget til, at de fik et større udbytte af e-learning kurset I hvilken grad vurderer du, at dialogen fra lærer side har haft et passende omfang? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 4 Af deltagernes besvarelser fremgår det, at der samlet set har været rimelig tilfredshed med lærernes indsats. Lidt over halvdelen af deltagerne giver således udtryk for, at dialogen fra lærernes side har været af passende omfang, mens de resterende deltagere svarer, at den i høj grad har været passende. 1

16 Jeg fik god support af lærerne! 4 Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Stort set alle deltagerne (9 ) synes, de har fået god support af lærerne på kurset I hvilken grad vurderer du, at dine egne praktiske erfaringer på området er blevet inddraget? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 4 Langt de fleste deltagere vurderer, at deres praktiske erfaringer i forhold til emnet er blevet inddraget i undervisningen. Kun giver udtryk for, at de oplever, at deres erfaringer kun i ringe grad er blevet inddraget. 16

17 I hvilken grad vurderer du, at mulighederne for selv at kunne påvirke kursusindholdet har været tilstrækkelige? 3 Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 6 Hele 6 af deltagerne mener, at de har haft tilstrækkelig mulighed for at påvirke kursusindholdet. 3 har i nogen grad været tilfredse med den indflydelse, de har haft mulighed for at få, mens har svaret ved ikke. Opsamling Ovenstående besvarelser viser, at deltagerne i høj grad har været tilfredse med den måde hvorpå lærer-, medkursist- og egne ressourcer er blevet bragt i spil i undervisningen. Kursisterne har tydeligvis været meget glade for lærernes indsats; disse har givet en god support og har ført et passende antal dialoger. Også medkursisterne får megen ros. Dog ville hver fjerde deltager gerne have haft mulighed for at mødes fysisk noget oftere. Stort set alle har oplevet, at deres egne erfaringer er blevet inddraget i undervisningen, og at de har kunnet påvirke undervisningen undervejs i forløbet. E-learning som undervisningsform Deltagerne blev efter kurset bedt om at besvare en række spørgsmål omhandlende deres generelle indtryk af e-learning som undervisningsform samt deres lyst til fortsat at arbejde med e-learning; enten ved at fortsætte en dialog i forlængelse af det nyligt overståede kursus eller ved at deltage i et lignende kursus fremover. 17

18 I hvilken grad oplever du Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke at en anvendelse af e-learning giver gode muligheder for at lære om emnet? at kursets form har forøget dine IT kompetencer? at kursusforløbet har levet op til dine forventninger? at du fremover vil være positivt indstillet overfor e- learning baserede kurser? Hele 6 af deltagerne mener, at e-learning er en undervisningsform, der i høj grad giver gode muligheder, når man gerne vil lære mere om emnet alkohol. 2 af deltagerne mener, at anvendelse af e-learning i nogen grad giver gode muligheder, mens enkelte deltagere svarer, at de ikke synes, e-learning giver tilstrækkelige muligheder for læring i forhold til emnet. Størstedelen af deltagerne (8 ) mener, at kursets form har bidraget til, at de har fået styrket deres IT kompetencer. Kun enkelte mener, at deres kompetencer i ringe grad er blevet forøget. På opfordring til at vurdere kurset i forhold til de forventninger, de havde, inden de startede, svarer 3 af kursisterne, at de i høj grad har fået indfriet deres forventninger. oplever at kurset i nogen grad har levet op til deres forventninger, mens en mindre gruppe på sammenlagt 2 til gengæld mener, at kurset slet ikke eller i ringe grad har levet op til deres forventninger. Størstedelen af kursisterne (8 ) giver udtryk for, at de i nogen grad eller i høj grad vil være positivt indstillede overfor e-learning baserede kurser fremover. Kun 1 svarer, at de slet ikke vil være positive, eller at de ikke ved, om de vil fremover vil have lyst til at deltage i et e-learning baseret kursus. 18

19 Jeg ville hellere have fulgt et traditionelt kursus med samme emne! Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke af deltagerne er tilfredse med, at kurset blev afviklet som et e-learning forløb, mens 3 havde foretrukket at følge et traditionelt kursus om samme emne. De resterende deltagere er i tvivl om, hvorvidt de foretrækker den ene eller den anden kursusform. I hvilken grad oplever du Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad 1 1 Ved ikke at der er behov for opfølgning på kurset? at du vil være interessset i at fortsætte en åben elektronisk dialog om emnet? Flertallet af deltagerne mener, der i nogen grad eller i høj grad er behov for en opfølgning på kurset, mens 2 svarer, at de slet ikke eller kun i ringe grad synes, opfølgning er nødvendigt. Der er stor forskel på deltagernes interesse for at fortsætte en elektronisk dialog om emnet efter kursets afslutning. 6 har i nogen grad eller i høj grad lyst til at fortsætte en dialog om emnet. 3 har slet ikke eller kun i ringe grad lyst, mens 1 er i tvivl. 19

20 Hvorledes vurderer du dine egne kompetencer i forhold til at kunne gennemføre et e-learning baseret kursus? Ringe 3 Overvejende ringe 3 Overvejende gode 3 Gode Ved ikke En tredjedel af kursisterne mener efter at have gennemført kurset, at deres kompetencer i forhold til at kunne gennemføre et nyt e-learning baseret kursus er overvejende ringe. En tredjedel mener, deres kompetencer er overvejende gode, mens 3 føler sig fuldt ud klædt på til at deltage i et sådant kursus. Opsamling Flertallet af deltagerne mener, der er behov for en opfølgning på kurset. Kun lidt over halvdelen har dog lyst til at fortsætte en elektronisk dialog i forlængelse af det nyligt overståede kursus, hvilket kan tolkes sådan, at der ønskes en opfølgning, hvor man mødes fysisk. Langt de fleste deltagere giver udtryk for, at e-learning er en undervisningsform, der giver gode muligheder, når man gerne vil lære mere om emnet alkohol, og at kursusformen ydermere har bidraget til, at de har fået styrket deres IT kompetencer. Hovedparten af deltagerne vurderer således ikke overraskende, at kurset har levet op til deres forventninger. Det er interessant, at selvom ca. hver tredje kursist havde foretrukket at følge et traditionelt kursus om samme emne, giver 8 af kursisterne udtryk for, at de fremover er åbne overfor at deltage i et e-learning forløb. Ikke mindst set i lyset af, at lidt over halvdelen af deltagerne mener, deres kompetencer i forhold til at kunne gennemføre et nyt e-learning baseret kursus overvejende gode eller gode. Dette efterlader en forholdsvis stor gruppe, der ikke føler sig fuldt ud kompetente til at deltage i endnu et forløb, men som alligevel har mod på at tage udfordringen op. Fordele og ulemper ved et e-learning forløb Deltagerne fik efter kurset mulighed for at nævne op til tre fordele og tre ulemper, de oplevede som fremhævende ved et e-learning forløb. Når man ser på mængden af nævnte 2

21 fordele og ulemper, ser tallene meget ens ud; det synes altså umiddelbart at have været lige så let for deltagerne at sige noget positivt som noget negativt om undervisningsformen. Fordele Følgende skema illustrerer de fordele, der ifølge deltagerne er ved e-learning. Svarene er for overblikkets skyld inddelt i overordnede temaer: kommunikation, fleksibilitet, adgang til materiale, kursusudbytte samt nyt i forhold til traditionel undervisning. Det skal understreges, at seks svar i første kategori ikke nødvendigvis afspejler, at seks kursister mener, at der er kommunikative fordele ved at deltage i et e- learning forløb. Samme kursist kan sagtens have flere svar i samme kategori. Kommunikation Fleksibilitet Adgang til materiale Udbytte Nyt i forhold til traditionel undervisning Hurtig kommunikation Kommunikation med hinanden Flere kan snakke sammen Kommunikation sammen med andre kursusdeltager Nemmere at nå hinanden via mails. Nemt at have kontakt til gruppemedlemmer Alle har adgang Geografi er ligegyldigt Arbejde kan ske på lang afstand Kan arbejde, når det passer bedst Arbejder når man har lyst Tid til fordybelse Kan arbejde hvor man vil også på arbejdspladsen Nemt og overskueligt Oceaner af muligheder Masser af materiale At få mere viden om alkohol Finde meget materiale Man kan søge på det man vil vide Hurtig forbindelse til materiale Lære nye ting At det øger indlæringen At man udvider sin viden på to felter Lært at indhente informationer Bedre til IT Bruge søgemaskine Man lærer pc Forbedre mine ITskills Mere individuelt undervisning, Selvstændighed Selv-lærende/aktiv i fht. Kursus Arbejde selvstændigt Anderledes. Selvstudie (afprøve det) Varierende form for kursus frem for at sidde og høre en lærer der snakker Selv rådighed over tid Nemmere at søge viden via internettet Let at indhente viden fra internet. Sjovt At bruge IT (lære det). Større pc viden Bedre IT-kendskab Have kendskab til edb Kan fortsætte efter kurset Kursustilrettelæggernes antagelse er, at når man tilrettelægger et forløb som et e-learning forløb, og undervisningens kommunikation dermed kommer til at foregå over internettet frem for i klasserummet, så opnår man en forskydning af lærerprocesserne fra læreren til den lærende og samtidig: 21

22 en helt ny fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Deltagerne kan kommunikere frit hele tiden og arbejde med deres materialer, der også er netbaserede, uanset hvor de befinder sig 3 At den enkelte opnår fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af eget arbejde, samt at kommunikation er mulig når som helst og hvor som helst, er ønskværdigt, fordi det antages, at den der er aktivt arbejdende, opsøgende og problemsøgende og hele tiden udtrykker sig herom, lærer mest. 4 De fordele ved e-learning, som kursisterne fremhæver, svarer meget godt til de fordele, der traditionelt fremhæves ved e-learning forløb; at inddragelsen af IT bevirker, at man kan kommunikere med andre kursusdeltagere uden fysisk at befinde sig det samme sted, og at man kan arbejde, hvor man vil, og hvornår man vil. Herudover ser flere kursister en fordel i at brugen af internettet giver mange muligheder for at indhente viden og en let adgang til kursusmaterialet. At de herudover samtidig får større erfaring med at bruge IT, og at kursusformen i sig selv er anderledes end det, deltagerne før har været vant til, er noget mange betragter som en fordel. I forhold til traditionel klasseundervisning er der således flere, der fremhæver det som positivt, at man i et e-learning forløb arbejder mere selvstændigt. Ulemper Følgende skema er en oversigt over det, kursisterne betragter som de væsentligste ulemper ved et e-learning forløb. Kursisternes besvarelser er inddelt i temaer, der er fremtrædende i besvarelserne, samt kategorien diverse, som indeholder de besvarelser, der skiller sig ud fra de fem temaer. Tekniske vanskeligheder Manglende kompetencer Pc i hjemmet For tidskrævende Kontakt til medkursister Diverse Når det tekniske ikke duer Når det ikke fungerer Et meget stort problem ved at få programmet ind på computeren på arbejde Strømsvigt Ingen netkontakt Tekniske Mangel på viden om pc Svært når man ikke kender til computer Når det driller Når tingene forsvinder fordi jeg ikke er god nok Manglende IT kundskab Mangel på pc hjemme Ingen computer hjemme At ikke alle have computer At alle ikke kan komme på internettet Adgang til internet Alle kursisterne skal have adgang Over for lang tid, At det kræver meget fritid Bruger megen fritid Tidskrævende hvis man ikke er god til pc Tid Tidskrævende når man ikke har forstand på det. Mangler fysisk kontakt Mangler kontakt til medkursister Ingen fysisk kontakt For lidt fysisk kontakt Geografisk stor afstand mellem gruppemedlemmer, så det var svært at mødes i fritiden For lidt praksis, For lidt direkte faglig relatering og afprøvning Der skal være klart aftaler om hvornår og hvordan grupperne skal arbejde sammen til konferencen

23 problemer Defekte pc på skolen Har ikke så meget rutine Meget indforstået pc sprog Når man ikke har meget forstand på det til en pc Folk har ikke altid computer hjemme Når alle ikke har hjemme-pc Ikke at have hjemme pc Tager meget indlæringstid Tidskrævende for begyndere på skolen Ikke så meget sammen med de andre kursister Når man ingen pc har hjemme Kræver internetadgang hjemme Når man ikke har adgang til computer Når man kaster et hurtigt blik henover de ulemper, kursisterne har valgt at fremhæve ved et e- learning forløb, bliver det klart, at selve brugen af og adgangen til pc er har fyldt meget. Flere kursister nævner, at tekniske problemer har været en gene; ikke mindst fordi de ikke har følt sig kompetente til selv at løse de problemer, der opstod undervejs. Den problematik, der umiddelbart nævnes flest gange er imidlertid, at ikke alle har haft en pc med internet i hjemmet. Deltagerne synes altså at betragte dette som den vigtigste forudsætning for tilfredsstillende deltagelse i et e-learning forløb. Selvom kursisterne som ovenfor nævnt synes, det er en fordel, at det er muligt at kommunikere med de andre kursister når som helst og hvor som helst, så er der også en bagside af medaljen. Kursusbeskrivelsen fremhæver, at deltagerne har kunnet være tæt på hinanden via nettet hele forløbet, men for flere kursister synes det ikke at have været tilstrækkeligt. Flere ser det som en ulempe, at man kun sjældent møder sine medkursister fysisk, og dermed ikke opnår den samme kontakt eller det samme sociale samvær, som man kan blive en del af på andre undervisningsforløb. Alt i alt oplever flere kursister, at e-learning er en undervisningsform, der er mere tidskrævende end normal klasseundervisning. Enkelte nævner endda, at det er et problem, at det lægger så meget beslag på fritiden at følge et e-learning forløb. Det tyder altså på, at nogle oplever, at grænsen mellem arbejdsdag (uddannelse) og fritid bliver udvisket, når man følger et e-learning forløb. 23

& ' ' ( )( ' * + * '( ( (,!! (( *! (' -! (., ( '. (( 1 '! '. )!!* (

& ' ' ( )( ' * + * '( ( (,!! (( *! (' -! (., ( '. (( 1 '! '. )!!* ( "#$ % & * + *, * -., /. *. 1. * 2 - * 2 3 * 4. * 4 5 6 / 37 2 & 8 & 2-6 & 9 : 7 *. #. ; *..3. *,...< *. * 9 6. * -. & *, 2. 8.= *. # * +,. - * *. 6 * 6 * 9 * # 68< 2 & 2 4 9 * 37 & 37 > * - 37 * 3. < #,

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever. Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Evalueringen er udsendt med Survey Xact i juni 12. Der er sendt ud til 134 dimittender og modtaget 23 fulde

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kort evaluering af Alkoholproblemer blandt borgere 2

Kort evaluering af Alkoholproblemer blandt borgere 2 Januar 2005 Jan Gejel Kort evaluering af Alkoholproblemer blandt borgere 2 Denne korte evaluering af den anden afvikling af dette forløb under Socialfonden omfatter følgende afsnit: forløbets rammer (JG)

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Årets selvevaluering er foregået via et elektronisk spørgeskema. Skemaet er blevet gjort tilgængeligt for skolens lærere via et link. Undersøgelsen har ikke været

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013 AT innovation Oldtidskundskab og dansk Odder Gymnasium 2a, 2013 Hvordan kan oldtidskundskab og dansk bidrage til at udvikle en App for drenge, der ikke gider læse - så de bliver læseheste? Rammen for alle

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Generelle kommentarer Dette afsnit indeholder ikke kvantitative data, da data alene er baseret på vejledernes kvalitative besvarelser.

Generelle kommentarer Dette afsnit indeholder ikke kvantitative data, da data alene er baseret på vejledernes kvalitative besvarelser. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Evaluering af Sommeruniversitet 2012 (vejledergruppen) Det følgende er en sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV SIV Engelsk kursusanalyse foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV På hvilket

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud

5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud 5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud De studerende besvarer i det følgende spørgsmål vedrørende deres deltagelse under åben uddannelse i foråret 2001. Desuden giver de deres bud på, hvilke fremtidige

Læs mere