E-læring i SOSU efteruddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-læring i SOSU efteruddannelserne"

Transkript

1 Socialfondsprojekt E-læring i SOSU efteruddannelserne Ekstern evaluering 1 af 6 Karsten Juul-Olsen CUBION Juni 4 1

2 Deltagerevaluering Social- og Sundhedsskolen (Sosu) i Århus afviklede i foråret 24 det første af en række e- læringsforløb. Kurset, der havde titlen Alkoholproblemer blandt klienter startede i januar og forløb over 2 måneder. 2 kursister gennemførte kurset, der henvendte sig til bl.a. hjemmehjælpere, sygeplejere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, beskæftigelsesvejledere. Formålet med kurset var: At kvalificere deltagerne, så de bliver i stand til at identificere almindelige symptomer på alkoholisme hos klienter, samt give deltagerne viden, der kan styrke deres forebyggende arbejde i forhold til de hyppigste følgevirkninger af alkoholisme. Endvidere er formålet, at deltagerne får udbygget deres viden om, hvordan de håndterer klienter med alkoholisk præget adfærd og udbygget deres viden om relevante samarbejdspartnere. 1 Inden kursusstart blev det fremhævet, at kursisterne via undervisningens tilrettelæggelse og inddragelse af hjemmearbejde via internettet ville få mere tid til at fordybe sig i det faglige, mere tid til at tænke over egne måder at arbejde og lære på (personlige kompetencer) samt træning i at bruge computer, internet, online konferencer osv. Deltagernes adgang til og erfaring med brug af pc inden kursusstart Før de 2 deltagere startede på e-kurset Alkoholrelaterede problemer, besvarede 17 af dem en række spørgsmål vedrørende deres erfaring med brug af IT og deres muligheder for adgang til internettet. Af besvarelserne fremgik det, at langt de fleste kursister havde en pc i hjemmet Ja Nej Ubesvaret Har du adgang til pc hjemme? Hvis du har hjemme-pc, er en tilkoblet internettet? 1 2

3 Hovedparten (76 ) af de kursister, der havde pc i hjemmet havde også adgang til internettet og 71 havde lyd på deres pc. Kun lidt over halvdelen (3 ) af de tilmeldte kursister svarede dog ja til, at de inden kursusstart havde en -adresse Har du en -adresse? 47 1 Ja Nej Ubesvaret Langt de fleste (82 ) af kursisterne med pc i hjemmet svarede, at de havde mulighed for at få hjælp til det tekniske hjemme eller hos bekendte, hvis de skulle få brug for det. Af besvarelserne fremgik det, at 88 af kursisterne havde adgang til pc på jobbet, hvor de fleste (82 ) også havde internetadgang. Kun ca. halvdelen af de deltagere, der havde adgang til en pc på jobbet, havde dog mulighed for også at få hjælp til det tekniske, hvis der skulle opstå problemer. Kun ganske få (6 ) af de deltagere, der ikke havde en pc i hjemmet, svarede, at de til trods herfor havde mulighed for jævnligt at komme på internettet andetsteds. 3

4 Erfaring med brug af pc Selvom de fleste kursister havde adgang til en pc hjemme og/eller på jobbet, var der forskel på, hvor meget erfaring deltagerne havde med brug heraf Har du træning i at arbejde med pc? Meget Noget Slet ikke Da de blev spurgt, hvorvidt de havde træning i at arbejde med pc, svarede 88 af kursisterne, at de havde nogen træning, mens 12 svarede, at de slet ikke var vant til at arbejde med pc. Der var ingen af deltagerne, der selv mente, de havde megen træning i at arbejde med pc. Deltagerne brugte inden kursusstart pc en til mange forskellige ting hovedsageligt dog til at gå på internettet, skrive s og arbejde med tekstbehandling. Generelt havde deltagerne meget lyst til at arbejde mere med anvendelsen af pc Har du lyst til at blive bedre til at arbejde med pc? Meget Noget Slet ikke 4

5 Størstedelen af deltagerne (76 ) ville meget gerne blive bedre til at arbejde med pc. De resterende deltagere vil gerne blive noget bedre. Der var ingen, som slet ikke var interesserede i at blive bedre. Det, deltagerne helst ville blive bedre til at anvende pc en til spændte vidt. Nogle ønskede at blive bedre til de grundlæggende funktioner; nemlig brug af tekstbehandling, informationssøgning på internettet osv., mens andre gerne ville lære ting, der ligger udover begynderniveau. Eksempler på sidstnævnte kunne være at oprette hjemmesider, arbejde i billedprogrammer samt at opnå tilstrækkelig forståelse for det tekniske til selv at kunne løse de problemer, der uundgåeligt opstår engang imellem, når man arbejder med IT. Deltagernes forudsætninger og kursets krav til deltagerne Samlet set viser kursisternes svar, at mange inden kurset havde begrænset adgang til og erfaring med brug af pc er. De fleste havde en pc i hjemmet, men kun ¾ af disse havde adgang til internettet. Blandt den gruppe, der ikke havde adgang til en pc med internet i hjemmet havde de fleste men ikke alle dog adgang til en sådan på deres arbejdsplads. At størstedelen af deltagerne svarede, at de havde nogen men ikke megen erfaring med brug af pc, mens de resterende deltagere slet ingen erfaring havde, kan synes paradoksalt umiddelbart inden starten af et e-learning forløb. Ifølge kursusbeskrivelsen stiller e-learning forløbet Alkoholproblemer blandt klienter således andre krav til kursisterne, end hvad man kan forvente i traditionelle klasseundervisnings-forløb: Man skal kunne arbejde selvstændigt og i grupper over nettet, man skal kunne håndtere online kommunikation, man skal kunne arbejde med netbaserede materialer, man skal kunne søge viden på nettet og man skal først og fremmest kunne fortælle om alle disse ting løbende og i åbne kommunikationsrum. 2 Kravene til kursisternes IT kundskaber kan synes høje, men deltagerne forventes netop ikke at kunne mestre ovenstående læreprocesser inden kursets start, men derimod når de afslutter kurset efter 2 måneders erfaring med brug af e-learning. Der blev således ikke stillet noget krav om, at deltagerne skulle have erfaring med IT, inden de startede på kurset. Meningen var, at de skulle tilegne sig disse kompetencer undervejs Deltagernes motivation til at mestre de ovennævnte it-funktioner syntes at være til stede, da alle inden kursusstart gav udtryk for, at de gerne ville blive bedre til at arbejde med pc. 2

6 Kursets forløb Da det ikke var et krav, at kursusdeltagerne skulle have forhåndskendskab til IT, startede alle med at tilbringe to hele dage i en workshop, hvis formål var, at kursisterne skulle blive fortrolige med bl.a. First Class ; det konferenceprogram, som deltagerne i løbet af kurset skulle kommunikere via. Efterfølgende forløb kurset som en blanding af fremmødedage og netarbejde hjemmefra eller fra arbejdspladsen. Kursisterne blev lovet, at de kunne få support 24 timer i døgnet, hvis de havde brug for det. Da deltagerne i marts 24 afsluttede efteruddannelseskurset Alkoholproblemer blandt klienter, svarede alle 2 på en række spørgsmål i forbindelse med en slutevaluering af kurset. Svarene på disse spørgsmål fremgår af det følgende. Kursusdeltagernes profil De følgende grafer viser kønsfordelingen blandt deltagerne samt disses alder og erfaringsbaggrund Kvinde Deltagernes køn? 1 Mand Af deltagernes besvarelser fremgår det, at langt størstedelen nemlig 9 - af deltagerne på Sosus første e-læringsforløb var kvinder. 6

7 Deltagernes fødselsår Årstal Den yngste deltager på kurset var født i 1977 mens den ældste deltager var født i 19. Lidt over halvdelen af deltagerne hørte hjemme i aldersgruppen 44-4 år, mens 3 af deltagerne var år gamle. Kun 1 af deltagerne var yngre end 33 år Hvor mange år har du været Social- og Sundhedsassistent? år 6-1 år 11-1 år 16-2 år 21-2 år Antal år deltagere understregede i deres besvarelse, at de ikke var social- og sundhedsassistenter men derimod: sygeplejerske (1 deltagere), social- og sundhedshjælpere (4 deltagere), plejehjemsassistenter (2 deltagere), sygehjælpere (3 deltagere), pædagoger (2 deltagere) Støtte-kontaktperson/værkstedsmedarbejder (1 deltager). Af besvarelserne fremgik det, at de 2 deltagere alle havde mellem 3-24 års erfaring indenfor deres jobområde. Lidt over halvdelen af deltagerne havde under 1 års erfaring, mens lidt under halvdelen havde mere end 1 års erfaring. 7

8 Kursusmaterialet De følgende besvarelser afspejler, hvorvidt deltagerne efter kursets afslutning var enige eller uenige i en række udsagn vedrørende kursusmaterialet. Af besvarelserne fremgår det, at langt de fleste kursister var tilfredse med materialets omfang, variation og indhold Der var for megen tekst i kursusmaterialet! 7 2 Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Det viser sig, at langt de fleste kursister har været tilfredse med mængden af tekst i kursusmaterialet. Kun synes, der har været for megen tekst Det var nemt at sætte sig ind i materialet! Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Langt de fleste deltagere har oplevet, at det har været nemt at sætte sig ind i materialet. Kun enkelte giver udtryk for, at de ikke synes, det har været nemt. 8

9 Flere levende billeder (videoklip) ville gøre materialet mere spændende! Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Halvdelen af deltagerne synes, at kursusmaterialet havde været mere spændende, hvis der havde været flere videoklip inkluderet. 3 synes ikke, flere videoklip ville have forbedret materialet, mens de resterende deltagere er i tvivl om, hvorvidt de foretrækker flere levende billeder eller ej Materialet havde et passende mix af forskellige medier! 6 Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke 2 1 Hovedparten af deltagerne vurderer, at materialet indeholdt et passende mix af forskellige medier. Kun svarede, at de var uenige med dette udsagn mens 1 dog var i tvivl om, hvorvidt de var enige eller uenige. 9

10 I hvilken grad vurderer du, at kursusindholdet har haft et passende niveau indholdsmæssigt (sværhedsgrad)? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 4 Af besvarelsen fremgår det, at hovedparten (9 ) af deltagerne mener, at kursusindholdet i nogen grad eller i høj grad har haft et passende niveau indholdsmæssigt Hvorledes vurderer du kvaliteten af undervisningsmaterialet? Er kvaliteten... Ringe Overvejende ringe 3 Overvejende god God Ved ikke Hovedparten hele 9 af deltagerne vurderer, at kvaliteten af undervisningsmaterialet har været god eller overvejende god. Kun enkelte deltagere svarer, at de mener, kvaliteten har været overvejende ringe, mens en tilsvarende lille procentdel svarer, at de ikke helt ved, hvordan de skal bedømme kvaliteten af undervisningen.. Opsamling Deltagerne på e-learning kurset Alkoholproblemer blandt klienter har i store træk været tilfredse med undervisningsmaterialets indhold, sværhedsgrad og omfang. Herudover har de betragtet variationen i inddragelsen af forskellige medier til præsentation af materialet som passende. Halvdelen af deltagerne mener dog, det kunne være en forbedring, hvis der blev inddraget flere videoklip. 1

11 Deltagernes vurderinger af eget faglige udbytte De 2 deltagere blev bedt om at vurdere det faglige udbytte, de har fået ved at følge det nyligt overståede kursus. Af besvarelserne fremgår det, at deltagerne generelt har været tilfredse med kursets faglige indhold: I hvilken grad oplever du, at kurset har givet dig en klar forståelse af alkoholmisbrug Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke redskaber til at arbejde med alkoholmisbrug viden om hvorledes man håndterer alkohol problemer i en hjælper/plejesituation? mulighed for at kunne diskutere problemer omkring håndteringen af klienters alkoholmisbrug med andre? forbedrede muligheder for at tackle alkoholrelaterede problemer hos dine klienter? Samtlige deltagere vurderer, at de via kurset har opnået en høj grad af forståelse eller i hvert fald nogen grad af forståelse af alkoholmisbrug. Hele 9 af deltagerne på kurset mener, de i nogen grad eller i høj grad har fået redskaber med sig fra kurset, de kan bruge i arbejdet med alkoholmisbrug. Ganske få deltagere svarer, at de kun i ringe grad oplever, at de har fået redskaber med sig. Hovedparten af deltagerne oplever, at de i nogen grad eller i høj grad har fået viden om, hvordan man håndterer alkohol i en hjælper/plejesituation. En mindre gruppe (1 ) mener, at deres udbytte af kurset i forhold til dette aspekt har været ringe, mens enkelte er i tvivl om, hvordan de skal svare på spørgsmålet. Stort set alle kursusdeltagerne (9 ) synes, at de i løbet af kurset har haft mulighed for at diskutere problemer omkring håndtering af klienters alkoholmisbrug med andre deltagere. 6 af deltagerne mener, kurset har forbedret deres muligheder for at tackle alkoholrelaterede problemer hos deres klienter. 3 giver udtryk for, at kurset i høj grad har 11

12 forbedret deres muligheder, mens kun oplever at have fået et ringe udbytte af kurset i forhold til denne dimension. Opsamling Samlet set viser deltagernes besvarelser, at langt de fleste oplever, at de fagligt har fået udbytte af kurset. Selvom besvarelserne hovedsageligt fordeler sig indenfor de to positive kategorier i nogen grad og i høj grad er det dog værd at bemærke, at kun et af spørgsmålene har flest svar indenfor kategorien i høj grad. Dette drejer sig om spørgsmålet, der handler om at opnå forståelse for kursets emne. Spørgsmålet omhandlende muligheden for at diskutere kursets emne med andre, der arbejder hermed, har en næsten ligelig fordeling indenfor de to kategorier. De resterende spørgsmål, der alle handler om, i hvilken grad deltagerne føler sig klædt på til at bruge det, de har lært på kurset, når de kommer hjem, viser en anden fordeling. Her synes deltagerne at være mere usikre på deres udbytte af kurset. Teknologi og fysiske rammer De følgende besvarelser viser deltagernes svar på spørgsmål om, hvordan de har oplevet, at de fysiske rammer for kurset samt teknologien har fungeret. 8 Har de teknologiske betingelser for at kunne gennemføre e-learning (lokaler, teknologi og support) været til stede? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Det viser sig, at deltagerne generelt har været meget tilfredse med SoSu skolens lokaler, teknologi og support som betingelser for at kunne gennemføre kurset som et e-learning forløb. Kun giver udtryk for utilfredshed. 12

13 I hvilken grad oplever du, at de fysiske rammer på dit arbejde støtter op om e-learning? 3 3 Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 2 6 af deltagerne giver udtryk for, at de fysiske rammer på arbejdspladsen i nogen grad eller i høj grad har støttet op om e-learning. En tredjedel af deltagerne har dog haft dårlige erfaringer med de fysiske rammer på deres arbejdsplads, idet disse ikke støttede op om e- learning som undervisningsform. Har der været tekniske problemer omkring gennemførelsen af kursusforløbet? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Det viser sig, at halvdelen af deltagerne mener, at der i nogen grad eller i høj grad har været tekniske problemer omkring gennemførelsen af kursusforløbet. De resterende deltagere svarer, at de ikke mener, der har været nogen problemer; eller i hvert fald kun i ringe grad. Opsamling Alt i alt har deltagerne haft blandede oplevelser i forhold til kursets fysiske og teknologiske rammer. Mens deltagerne giver udtryk for tilfredshed med undervisningens fysiske rammer på SoSu skolen, er hver tredje deltager af den opfattelse, at deres arbejdsplads ikke har støttet op 13

14 om kursusformen. Herudover har ca. halvdelen af eleverne oplevet, at der har været tekniske problemer i forhold til gennemførelsen af kurset. Udnyttelse af egne, medkursisters og lærernes ressourcer Svarene på følgende spørgsmål handler om, i hvilket omfang deltagerne har været tilfredse med den måde, hvorpå de ressourcer, lærere, medkursister samt den enkelte selv har, er blevet bragt i spil i undervisningen. Med ressourcer menes i denne sammenhæng viden og erfaring I hvilken grad vurderer du, at der har været tilstrækkelig lejlighed til at mødes fysisk under kurset? 2 4 Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 3 7 af deltagerne har i nogen grad eller i høj grad været tilfredse med antallet af fysiske møder. En fjerdedel af kursisterne vurderer dog, at det ville have været at foretrække, hvis der oftere i løbet af kurset havde været lejlighed til at mødes fysisk. Det fremgår ikke af besvarelserne, om de synes, den ekstra tid skulle tilbringes med gruppen eller med lærerne. Enkelte er i tvivl om, hvorvidt de synes, den afsatte tid til fysiske møder har været tilstrækkelig. 14

15 I hvilken grad vurderer du, at dine med-kursister har bidraget til dit udbytte af kurset? 3 Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 6 9 af deltagerne giver udtryk for, at deres medkursister har bidraget til, at de fik et større udbytte af e-learning kurset I hvilken grad vurderer du, at dialogen fra lærer side har haft et passende omfang? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 4 Af deltagernes besvarelser fremgår det, at der samlet set har været rimelig tilfredshed med lærernes indsats. Lidt over halvdelen af deltagerne giver således udtryk for, at dialogen fra lærernes side har været af passende omfang, mens de resterende deltagere svarer, at den i høj grad har været passende. 1

16 Jeg fik god support af lærerne! 4 Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Stort set alle deltagerne (9 ) synes, de har fået god support af lærerne på kurset I hvilken grad vurderer du, at dine egne praktiske erfaringer på området er blevet inddraget? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 4 Langt de fleste deltagere vurderer, at deres praktiske erfaringer i forhold til emnet er blevet inddraget i undervisningen. Kun giver udtryk for, at de oplever, at deres erfaringer kun i ringe grad er blevet inddraget. 16

17 I hvilken grad vurderer du, at mulighederne for selv at kunne påvirke kursusindholdet har været tilstrækkelige? 3 Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 6 Hele 6 af deltagerne mener, at de har haft tilstrækkelig mulighed for at påvirke kursusindholdet. 3 har i nogen grad været tilfredse med den indflydelse, de har haft mulighed for at få, mens har svaret ved ikke. Opsamling Ovenstående besvarelser viser, at deltagerne i høj grad har været tilfredse med den måde hvorpå lærer-, medkursist- og egne ressourcer er blevet bragt i spil i undervisningen. Kursisterne har tydeligvis været meget glade for lærernes indsats; disse har givet en god support og har ført et passende antal dialoger. Også medkursisterne får megen ros. Dog ville hver fjerde deltager gerne have haft mulighed for at mødes fysisk noget oftere. Stort set alle har oplevet, at deres egne erfaringer er blevet inddraget i undervisningen, og at de har kunnet påvirke undervisningen undervejs i forløbet. E-learning som undervisningsform Deltagerne blev efter kurset bedt om at besvare en række spørgsmål omhandlende deres generelle indtryk af e-learning som undervisningsform samt deres lyst til fortsat at arbejde med e-learning; enten ved at fortsætte en dialog i forlængelse af det nyligt overståede kursus eller ved at deltage i et lignende kursus fremover. 17

18 I hvilken grad oplever du Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad Ved ikke at en anvendelse af e-learning giver gode muligheder for at lære om emnet? at kursets form har forøget dine IT kompetencer? at kursusforløbet har levet op til dine forventninger? at du fremover vil være positivt indstillet overfor e- learning baserede kurser? Hele 6 af deltagerne mener, at e-learning er en undervisningsform, der i høj grad giver gode muligheder, når man gerne vil lære mere om emnet alkohol. 2 af deltagerne mener, at anvendelse af e-learning i nogen grad giver gode muligheder, mens enkelte deltagere svarer, at de ikke synes, e-learning giver tilstrækkelige muligheder for læring i forhold til emnet. Størstedelen af deltagerne (8 ) mener, at kursets form har bidraget til, at de har fået styrket deres IT kompetencer. Kun enkelte mener, at deres kompetencer i ringe grad er blevet forøget. På opfordring til at vurdere kurset i forhold til de forventninger, de havde, inden de startede, svarer 3 af kursisterne, at de i høj grad har fået indfriet deres forventninger. oplever at kurset i nogen grad har levet op til deres forventninger, mens en mindre gruppe på sammenlagt 2 til gengæld mener, at kurset slet ikke eller i ringe grad har levet op til deres forventninger. Størstedelen af kursisterne (8 ) giver udtryk for, at de i nogen grad eller i høj grad vil være positivt indstillede overfor e-learning baserede kurser fremover. Kun 1 svarer, at de slet ikke vil være positive, eller at de ikke ved, om de vil fremover vil have lyst til at deltage i et e-learning baseret kursus. 18

19 Jeg ville hellere have fulgt et traditionelt kursus med samme emne! Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke af deltagerne er tilfredse med, at kurset blev afviklet som et e-learning forløb, mens 3 havde foretrukket at følge et traditionelt kursus om samme emne. De resterende deltagere er i tvivl om, hvorvidt de foretrækker den ene eller den anden kursusform. I hvilken grad oplever du Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad 1 1 Ved ikke at der er behov for opfølgning på kurset? at du vil være interessset i at fortsætte en åben elektronisk dialog om emnet? Flertallet af deltagerne mener, der i nogen grad eller i høj grad er behov for en opfølgning på kurset, mens 2 svarer, at de slet ikke eller kun i ringe grad synes, opfølgning er nødvendigt. Der er stor forskel på deltagernes interesse for at fortsætte en elektronisk dialog om emnet efter kursets afslutning. 6 har i nogen grad eller i høj grad lyst til at fortsætte en dialog om emnet. 3 har slet ikke eller kun i ringe grad lyst, mens 1 er i tvivl. 19

20 Hvorledes vurderer du dine egne kompetencer i forhold til at kunne gennemføre et e-learning baseret kursus? Ringe 3 Overvejende ringe 3 Overvejende gode 3 Gode Ved ikke En tredjedel af kursisterne mener efter at have gennemført kurset, at deres kompetencer i forhold til at kunne gennemføre et nyt e-learning baseret kursus er overvejende ringe. En tredjedel mener, deres kompetencer er overvejende gode, mens 3 føler sig fuldt ud klædt på til at deltage i et sådant kursus. Opsamling Flertallet af deltagerne mener, der er behov for en opfølgning på kurset. Kun lidt over halvdelen har dog lyst til at fortsætte en elektronisk dialog i forlængelse af det nyligt overståede kursus, hvilket kan tolkes sådan, at der ønskes en opfølgning, hvor man mødes fysisk. Langt de fleste deltagere giver udtryk for, at e-learning er en undervisningsform, der giver gode muligheder, når man gerne vil lære mere om emnet alkohol, og at kursusformen ydermere har bidraget til, at de har fået styrket deres IT kompetencer. Hovedparten af deltagerne vurderer således ikke overraskende, at kurset har levet op til deres forventninger. Det er interessant, at selvom ca. hver tredje kursist havde foretrukket at følge et traditionelt kursus om samme emne, giver 8 af kursisterne udtryk for, at de fremover er åbne overfor at deltage i et e-learning forløb. Ikke mindst set i lyset af, at lidt over halvdelen af deltagerne mener, deres kompetencer i forhold til at kunne gennemføre et nyt e-learning baseret kursus overvejende gode eller gode. Dette efterlader en forholdsvis stor gruppe, der ikke føler sig fuldt ud kompetente til at deltage i endnu et forløb, men som alligevel har mod på at tage udfordringen op. Fordele og ulemper ved et e-learning forløb Deltagerne fik efter kurset mulighed for at nævne op til tre fordele og tre ulemper, de oplevede som fremhævende ved et e-learning forløb. Når man ser på mængden af nævnte 2

21 fordele og ulemper, ser tallene meget ens ud; det synes altså umiddelbart at have været lige så let for deltagerne at sige noget positivt som noget negativt om undervisningsformen. Fordele Følgende skema illustrerer de fordele, der ifølge deltagerne er ved e-learning. Svarene er for overblikkets skyld inddelt i overordnede temaer: kommunikation, fleksibilitet, adgang til materiale, kursusudbytte samt nyt i forhold til traditionel undervisning. Det skal understreges, at seks svar i første kategori ikke nødvendigvis afspejler, at seks kursister mener, at der er kommunikative fordele ved at deltage i et e- learning forløb. Samme kursist kan sagtens have flere svar i samme kategori. Kommunikation Fleksibilitet Adgang til materiale Udbytte Nyt i forhold til traditionel undervisning Hurtig kommunikation Kommunikation med hinanden Flere kan snakke sammen Kommunikation sammen med andre kursusdeltager Nemmere at nå hinanden via mails. Nemt at have kontakt til gruppemedlemmer Alle har adgang Geografi er ligegyldigt Arbejde kan ske på lang afstand Kan arbejde, når det passer bedst Arbejder når man har lyst Tid til fordybelse Kan arbejde hvor man vil også på arbejdspladsen Nemt og overskueligt Oceaner af muligheder Masser af materiale At få mere viden om alkohol Finde meget materiale Man kan søge på det man vil vide Hurtig forbindelse til materiale Lære nye ting At det øger indlæringen At man udvider sin viden på to felter Lært at indhente informationer Bedre til IT Bruge søgemaskine Man lærer pc Forbedre mine ITskills Mere individuelt undervisning, Selvstændighed Selv-lærende/aktiv i fht. Kursus Arbejde selvstændigt Anderledes. Selvstudie (afprøve det) Varierende form for kursus frem for at sidde og høre en lærer der snakker Selv rådighed over tid Nemmere at søge viden via internettet Let at indhente viden fra internet. Sjovt At bruge IT (lære det). Større pc viden Bedre IT-kendskab Have kendskab til edb Kan fortsætte efter kurset Kursustilrettelæggernes antagelse er, at når man tilrettelægger et forløb som et e-learning forløb, og undervisningens kommunikation dermed kommer til at foregå over internettet frem for i klasserummet, så opnår man en forskydning af lærerprocesserne fra læreren til den lærende og samtidig: 21

22 en helt ny fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Deltagerne kan kommunikere frit hele tiden og arbejde med deres materialer, der også er netbaserede, uanset hvor de befinder sig 3 At den enkelte opnår fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af eget arbejde, samt at kommunikation er mulig når som helst og hvor som helst, er ønskværdigt, fordi det antages, at den der er aktivt arbejdende, opsøgende og problemsøgende og hele tiden udtrykker sig herom, lærer mest. 4 De fordele ved e-learning, som kursisterne fremhæver, svarer meget godt til de fordele, der traditionelt fremhæves ved e-learning forløb; at inddragelsen af IT bevirker, at man kan kommunikere med andre kursusdeltagere uden fysisk at befinde sig det samme sted, og at man kan arbejde, hvor man vil, og hvornår man vil. Herudover ser flere kursister en fordel i at brugen af internettet giver mange muligheder for at indhente viden og en let adgang til kursusmaterialet. At de herudover samtidig får større erfaring med at bruge IT, og at kursusformen i sig selv er anderledes end det, deltagerne før har været vant til, er noget mange betragter som en fordel. I forhold til traditionel klasseundervisning er der således flere, der fremhæver det som positivt, at man i et e-learning forløb arbejder mere selvstændigt. Ulemper Følgende skema er en oversigt over det, kursisterne betragter som de væsentligste ulemper ved et e-learning forløb. Kursisternes besvarelser er inddelt i temaer, der er fremtrædende i besvarelserne, samt kategorien diverse, som indeholder de besvarelser, der skiller sig ud fra de fem temaer. Tekniske vanskeligheder Manglende kompetencer Pc i hjemmet For tidskrævende Kontakt til medkursister Diverse Når det tekniske ikke duer Når det ikke fungerer Et meget stort problem ved at få programmet ind på computeren på arbejde Strømsvigt Ingen netkontakt Tekniske Mangel på viden om pc Svært når man ikke kender til computer Når det driller Når tingene forsvinder fordi jeg ikke er god nok Manglende IT kundskab Mangel på pc hjemme Ingen computer hjemme At ikke alle have computer At alle ikke kan komme på internettet Adgang til internet Alle kursisterne skal have adgang Over for lang tid, At det kræver meget fritid Bruger megen fritid Tidskrævende hvis man ikke er god til pc Tid Tidskrævende når man ikke har forstand på det. Mangler fysisk kontakt Mangler kontakt til medkursister Ingen fysisk kontakt For lidt fysisk kontakt Geografisk stor afstand mellem gruppemedlemmer, så det var svært at mødes i fritiden For lidt praksis, For lidt direkte faglig relatering og afprøvning Der skal være klart aftaler om hvornår og hvordan grupperne skal arbejde sammen til konferencen

23 problemer Defekte pc på skolen Har ikke så meget rutine Meget indforstået pc sprog Når man ikke har meget forstand på det til en pc Folk har ikke altid computer hjemme Når alle ikke har hjemme-pc Ikke at have hjemme pc Tager meget indlæringstid Tidskrævende for begyndere på skolen Ikke så meget sammen med de andre kursister Når man ingen pc har hjemme Kræver internetadgang hjemme Når man ikke har adgang til computer Når man kaster et hurtigt blik henover de ulemper, kursisterne har valgt at fremhæve ved et e- learning forløb, bliver det klart, at selve brugen af og adgangen til pc er har fyldt meget. Flere kursister nævner, at tekniske problemer har været en gene; ikke mindst fordi de ikke har følt sig kompetente til selv at løse de problemer, der opstod undervejs. Den problematik, der umiddelbart nævnes flest gange er imidlertid, at ikke alle har haft en pc med internet i hjemmet. Deltagerne synes altså at betragte dette som den vigtigste forudsætning for tilfredsstillende deltagelse i et e-learning forløb. Selvom kursisterne som ovenfor nævnt synes, det er en fordel, at det er muligt at kommunikere med de andre kursister når som helst og hvor som helst, så er der også en bagside af medaljen. Kursusbeskrivelsen fremhæver, at deltagerne har kunnet være tæt på hinanden via nettet hele forløbet, men for flere kursister synes det ikke at have været tilstrækkeligt. Flere ser det som en ulempe, at man kun sjældent møder sine medkursister fysisk, og dermed ikke opnår den samme kontakt eller det samme sociale samvær, som man kan blive en del af på andre undervisningsforløb. Alt i alt oplever flere kursister, at e-learning er en undervisningsform, der er mere tidskrævende end normal klasseundervisning. Enkelte nævner endda, at det er et problem, at det lægger så meget beslag på fritiden at følge et e-learning forløb. Det tyder altså på, at nogle oplever, at grænsen mellem arbejdsdag (uddannelse) og fritid bliver udvisket, når man følger et e-learning forløb. 23

& ' ' ( )( ' * + * '( ( (,!! (( *! (' -! (., ( '. (( 1 '! '. )!!* (

& ' ' ( )( ' * + * '( ( (,!! (( *! (' -! (., ( '. (( 1 '! '. )!!* ( "#$ % & * + *, * -., /. *. 1. * 2 - * 2 3 * 4. * 4 5 6 / 37 2 & 8 & 2-6 & 9 : 7 *. #. ; *..3. *,...< *. * 9 6. * -. & *, 2. 8.= *. # * +,. - * *. 6 * 6 * 9 * # 68< 2 & 2 4 9 * 37 & 37 > * - 37 * 3. < #,

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Ældremobiliseringens datastuer

Ældremobiliseringens datastuer Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere Confex 2-DAGS kursus Kommunikation med gennemslagskraft og power Får du sagt, hvad du vil når du vil? Lær kunsten at føre en ligeværdig dialog og få dit budskab klart igennem En af Confex absolut bedste

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

DISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt

DISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt DISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt Sådan du med leder arbe spredt o jdere geografi ver eller tid Skab resultater trods distancen lær teknikker til målstyring, uddelegering

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Kursuskatalog. over kurser i. Personregistrering. 1. halvår 2015. Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K

Kursuskatalog. over kurser i. Personregistrering. 1. halvår 2015. Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K Kursuskatalog over kurser i Personregistrering 1. halvår 2015 Folkekirkens It, Rådhusstræde 2, 1466 København K Velkommen til Kirkeministeriets kursuskatalog over kurser i personregistrering 1. halvår

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere