God praksis på garantikursusområdet. Analyse gennemført af Oxford Research for efteruddannelsesudvalgene HAKL, IF og TUR

Transkript

1 Analyse gennemført af Oxford Research for efteruddannelsesudvalgene HAKL, IF og TUR

2 God praksis på garantikursusområdet Endelig rapport November 2017 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Letland og Polen. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk

3 Indhold 1. Indledning Rapportens opbygning 2 2. Hovedkonklusioner Forslag til god praksis på garantikursusområdet 5 3. Skolernes brug af garantikurser 8 4. Virksomhedernes kendskab til og brug af garantikurser Hvad er vigtigt for virksomhedernes valg af AMU-kurser God praksis på garantikursusområdet Undervisningsformer Organisering Samarbejde 32 Bilag A - Forskelle på tværs af HAKL, IF og TURs områder i den gennemførte survey 35 Bilag B - Datagrundlag og metode 39

4 1. Indledning Siden 2010 har aktiviteten på AMU været faldende. Antallet af årselever er faldet fra omkring i 2010 til under i I dag findes der cirka AMU-kurser, og i 2015 var der omkring AMU-kurser uden aktivitet, og otte kurser stod for over 20 pct. af den samlede AMU-aktivitet målt på antallet af årselever. Årsagen til den faldende aktivitet skyldes en række forskellige faktorer, men tidligere analyser peger på, at et af problemerne er, at virksomhederne oplever, at de kurser, som virksomhederne har meldt medarbejdere til, aflyses på grund af for få tilmeldinger. Når en kursusaktivitet bliver aflyst, spilder virksomhederne både ressourcer på at planlægge uddannelsesaktiviteter, tilpasse vagtplaner mv., samtidig med at medarbejderne ikke får de kompetencer, som virksomhederne har behov for. Det er omkostningstungt, og flere af Oxford Researchs tidligere analyser på AMU-området viser, at når først en virksomhed har oplevet at få et AMU-kursus aflyst en gang, så mindskes tilbøjeligheden til at bruge AMU-systemet en anden gang 1. Hvad er et AMU-garantikursus? Et AMU-garantikursus indebærer, at AMUkurser med mindst en tilmeldt kursist afholdes. I særlige tilfælde kan der fastsættes et minimumsdeltagerantal på maksimalt fem deltagere, hvis særlige pædagogiske eller didaktiske forhold taler for det. Skolerne beslutter selv, hvorvidt de vil udbyde et AMU-kursus som et garantikursus. I nogle tilfælde besluttes det i en dialog med andre skoler og/eller efteruddannelsesudvalgene. Garantikurser har været et koncept, som efteruddannelsesudvalgene i samarbejde med de godkendte udbyderskoler har drøftet og aftalt siden Siden slutningen af 2014 har det også været indført som koncept af Undervisningsministeriet En af løsningerne på området har været at indføre garantikurser (se blå boks), hvor et AMU-kursus afvikles, hvis der er minimum en tilmeldt kursist. Denne undersøgelse og tidligere analyser viser dog, at AMU-udbyderne kan opleve en række udfordringer ved afholdelse af garantikurser, da det kan være økonomisk og ressourcemæssigt omkostningsfuldt at gennemføre AMUkurser med få deltagere. Derfor har Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse (HAKL), Industriens Fællesudvalg (IF) og Transporterhvervets Uddannelser (TUR) bedt Oxford Research undersøge, hvordan garantikurser i praksis benyttes ude på skolerne, hvorvidt skolerne oplever en virkning, når de udbyder kurser som garantikurser, og hvilke kriterier virksomhederne lægger vægt på i deres valg af AMU-(garanti)kurser. 1 Se eksempelvis Analyse af partsstyringen og dialogen i VEU-systemet (2017) for VEU-ekspertudvalget og Analyse af udviklingstendenser og efteruddannelsesbehov inden for plastindustrien (2017) for IF. 1

5 På baggrund af ovenstående skal analysen give forslag til gode praksisser, der kan understøtte skolerne i at udbyde økonomisk bæredygtige AMU-garantikurser samtidig med, at de lever op til virksomhedernes ønsker til AMU-kurser. 1.1 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er opbygget, så kapitel 2 præsenterer analysens hovedkonklusioner og Oxford Researchs forslag til god praksis på garantikursusområdet. Kapitel 3 gennemgår skolernes brug af garantikurser, og de oplevede virkninger ved brug af garantikurser. Kapitel 4 præsenterer virksomhedernes kendskab til og brug af garantikurser. Det undersøges, i hvilket omfang virksomhederne oplever, at AMU-kurserne bliver aflyst, og om de har kendskab til garantikursusordningen. Kapitel 5 præsenterer først hvilke kriterier virksomhederne lægger vægt på i deres valg af AMU kurser. Dernæst undersøges det i hvilken grad virksomhederne vurderer, at forskellige tilrettelæggelsesformer kan bruges til opkvalificering af virksomhedens medarbejdere. Undersøgelsens datagrundlag Til at undersøge problemstillingen kombinerer Oxford Research data fra 15 kvalitative interview med AMU-skoler med data fra 12 kvalitative interview med virksomheder, der benytter AMU-kurser og en virksomhedssurvey blandt virksomheder, der bruger eller planlægger at bruge AMU-systemet. Hertil kommer viden fra tidligere udførte analyser på området. For yderligere information om datagrundlaget henvises til Bilag A Datagrundlag og metode. Kapitel 6 præsenterer analysens forslag til god praksis på garantikursusområdet på baggrund af det samlede datamateriale og de analytiske fund i de forrige kapitler. Bilag A gennemgår surveyresultaterne på henholdsvis HAKL, IF og TURs fagområder, mens bilag B beskriver analysens datagrundlag og metode. 2

6 2. Hovedkonklusioner Det følgende kapitel præsenterer analysens hovedkonklusioner samt forslag til god praksis, for hvordan skolerne kan tilrettelægge garantikurser, så de er økonomisk bæredygtige samtidig med, at de lever op til virksomhedernes krav til AMU-kurser. Skolerne benytter sjældent garantikurser til at udbyde de smalle AMU-kurser Skolerne benytter sjældent garantikurser til at udbyde de smalle AMU-mål, der generelt er mere udsat for aflysninger. Det skyldes, at skolerne har svært ved at gøre de smalle AMU-garantikurser økonomisk bæredygtige. Dertil kommer, at nogle af skolerne er skeptiske over for det pædagogiske udbytte på traditionelle AMU-kurser med meget få kursister. Skolerne benytter primært garantikurser til at udbyde de AMU-kurser, hvor de ved, at der med sikkerhed kommer mange kursister. Derudover benytter skolerne garantikursusmærkatet i de tilfælde, hvor de vil booste et kursus, der allerede har fået en del tilmeldinger, men hvor der helst skal nogle flere tilmeldinger på kurset, før at kurset bliver økonomisk bæredygtigt. Garantikurser organiseres både som traditionel tavleundervisning og via alternative afholdelsesformer Typisk organiseres garantikurser som traditionel AMU-undervisning med en kombination af teoretisk tavleundervisning og praksisbaseret værkstedsundervisning. Selvom traditionel AMU-undervisning stadig er den primære afviklingsform på garantikursusområdet, viser undersøgelsen, at flere skoler også bruger alternative afholdelsesformer til garantikurserne både hvad angår organisering, undervisningsformer og samarbejde. Skolerne oplever begrænset virkning når de udbyder garantikurser Skolerne oplever, at det har begrænset effekt på antallet af tilmeldinger, når de udbyder et AMU-mål som garantikursus. På trods af at skolerne oplever, at det har begrænset effekt at udbyde et kursus med garanti, viser undersøgelsen, at garantikursuskonceptet er brugbart for skolerne i marketingsøjemed. Derudover vurderer flere af skolerne, at sikkerhed for afholdelse på længere sigt er med til at skabe den gode historie om AMU. 3

7 Virksomhederne oplever ikke store problemer med aflysninger Virksomhederne oplever i mindre grad aflysninger på AMU-området. Knap en tredjedel af virksomhederne har dog oplevet, at et kursus er blevet aflyst, hvoraf en lille andel af virksomhederne ofte oplever aflysninger, mens en større andel af virksomhederne sjældent oplever aflysninger. Virksomheder, der benytter AMU kurser inden for HAKLs område, oplever flere aflysninger end på TURs og IFs område. Virksomhederne har begrænset kendskab til garantiordningen Kendskabet til AMU-garantikurser er begrænset blandt virksomhederne. Samlet set har tre ud af fem virksomheder ikke kendskab til garantiordningen. De virksomheder, der ofte oplever aflysninger, har dog alle kendskab til garantiordningen, mens halvdelen af de virksomheder, der af og til oplever aflysninger, har kendskab til ordningen. De faglige forhold vægter højest når virksomhederne vælger AMU-kurser Undervisningens kvalitet og at kursets indhold stemmer overens med virksomhedens kompetencebehov er de vigtigste forhold, når skolerne skal vælge AMU-kurser. Sikkerhed for afholdelse er også centralt for mange af virksomheder, men data viser, at faglig kvalitet og relevans i langt de fleste tilfælde vægter højere. Særlig tilpasning og fleksibilitet i udbuddet af kurserne betones af virksomhederne, men ingen af virksomhederne vurderer, at de parametre er de primære selektionskriterier, når de vælger AMU-kurser. Virksomhederne lægger vægt på geografisk nærhed, hvis et kursus udbydes flere steder i landet, og såfremt kvaliteten er ensartet. Hvis virksomhederne kun kan få et givent kursus et særligt sted i landet, ellers hvis kvaliteten af et specifikt kursus er meget høj på en skole, så bliver geografisk nærhed et mindre betydningsfuldt parameter. Virksomhederne er derfor i nogle tilfælde villige til at øge rejsetiden til kursusstedet for at få det helt rigtige kursus. Virksomhederne er i varierende omfang villige til at betale ekstra, for at et kursus afholdes med garanti. Typisk er virksomheder, der har oplevet aflysninger, mere tilbøjelige til at ville betale ekstra for et garantikursus. 4

8 Virksomhederne er positive over for digital læring og åbent værksted til nogle kursustyper Størstedelen af virksomhederne vurderer, at digital læring kan benyttes til at opkvalificere deres medarbejdere primært til AMU-mål, hvor der ikke indgår et praksiselement og hvor diskussion og samarbejde er nødvendigt. Derudover vurderer virksomhederne, at digital læring primært er relevant for de bogligt stærke af deres medarbejdere. Særligt virksomhederne på HAKLs område er positive over for digital læring. Virksomhederne er positive over for åbent værksted til de mere praksisrettede AMU-mål, der dog ikke betoner diskussion og samarbejde, og hvis ikke det går udover kvaliteten af undervisningen. Virksomhederne vurderer ligesom ved digital læring, at åbent værksted primært er relevant for de mest studiestærke af deres medarbejdere. De mest positive virksomheder befinder sig inden for TURs område. 2.1 FORSLAG TIL GOD PRAKSIS PÅ GARANTIKURSUSOMRÅDET Oxford Research har på baggrund af de praksisser, som skolerne anvender på garantikursusområdet og virksomhedernes vurdering af, hvordan AMU-(garanti)kurser bør tilrettelægges, identificeret en række gode praksisser på garantikursusområdet. Flere af de identificerede tilgange kan kombineres. De dækker både helt lavpraktiske løsninger og forhold, der vil kræve lovændringer på AMU-området. Vi har valgt at medtage begge typer af forslag, så der både er forslag til god praksis på den korte bane og anbefalinger til regelændringer mv., som HAKL, IF og TUR kan arbejde mod på den lidt længere bane. De gode praksisser vedrører henholdsvis undervisningsformer, organisering og samarbejde og er kort præsenteret i nedenstående tabel. Trepartsaftalen 2017 I slutningen af oktober 2017 og sideløbende med udarbejdelsen af analysen blev Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse offentliggjort. Trepartsaftalen fokuserer og har muliggjort nogle af de forslag til god praksis, der bliver oplistet som en del af denne analyse. Vi har alligevel valgt at bibeholde forslagene i afrapporteringen, da de fortsat udgør væsentlige analytiske pointer og eksempler på god praksis, der kan hjælpe med at styrke udbuddet af økonomisk bæredygtige AMU-kurser. Undervisningsformer Åbne IT-værksteder, hvor flere AMU-kurser afvikles simultant i et IT-lokale, mens der er en underviser til stede. Modellen er særligt velegnet til HAKLs område og generelt til IT-baserede fag. 5

9 Digital forberedelse, hvor kursisten forbereder sig på dele af undervisningen hjemmefra typisk den teoretiske del. Konfrontationstimerne fokuserer på praksisdelen. Digital forberedelse gør det muligt at afkorte varigheden af AMU-kurserne og dermed også de ressourcer, der er forbundet med afvikling af garantikurset. Modellen kan anvendes på en stor del af AMU-målene, da det er muligt at inddrage et praksiselement i forløbet. Fjernundervisning, hvor hele AMU-målet afvikles digitalt, uden at det kræver tilstedeværelse på skolen. Når først fjernundervisningsforløbet er etableret, er det meget omkostningseffektivt. Fjernundervisning er muligt samtidig med, at det stiller meget store krav til kursisternes studiekompetencer. Modellen er særligt velegnet til IT-baserede fag, til genopfriskningskurser, og til fag hvor social interaktion og diskussion ikke er centralt. Åbent værksted, hvor flere AMU-mål afvikles samtidigt i et lokale. Åbent værksted er typisk bygget op om selvinstruerende (digitalt) materiale til kursisterne. Åbent værksted gør det muligt at afvikle de mere praksisrettede AMU-mål omkostningseffektivt. Det er ikke velegnet til de samarbejdsorienterede AMU-mål. Åbent værksted er særligt relevant på IF og HAKLs område. Organisering Samkøring af AMU og EUD-kurser optimerer skolernes brug af ressourcer Brug af skyggepladser, hvor virksomhederne selv eller en AMU-fond finansierer tompladser mindsker skolernes økonomiske risiko, når de udbyder garantikurser. Indføring af landsdækkende udbudsret for skolernes AMU-kurser øger skolernes kursistopland. Langsigtet planlægning af længerevarende AMU-forløb (seks ugers kurser og lignende) giver mulighed for pulje kursister på AMU-delmål. Differentieret garanti, hvor en kursist giver sikkerhed for et digital tilrettelagt kursus, og eksempelvis fem eller flere tilmeldinger giver garanti for et almindelig tilrettelagt AMU-kursus. Det reducerer den potentielle økonomiske byrde for skolerne, når de udbyder garantikurser. Samarbejde Skoler puljer kursister på tværs af skoler og/eller henviser til hinanden, hvis en eller flere skoler har for få tilmeldinger, til at et givent kursus er økonomisk rentabelt. Koordinering af udbuddet, så det i praksis kun er en enkelt eller få skoler, der udbyder de kurser, hvor der kun forventes at komme få tilmeldinger. Skolerne henviser derefter til den relevante skole, når de får en henvendelse fra en virksomhed. Samarbejdsformen kan også dække over, at de enkelte skoler fordeler de smalle 6

10 AMU-mål imellem sig, så den økonomiske byrde ved at udbyde de smalle AMU-mål fordeles på tværs af skolerne. Deling af udgifter til afvikling af AMU-mål, som skolerne har valgt at afholde sammen, og hvor de derfor også puljer de tilmeldte kursister. I praksis indebærer det, at et AMU-kursus splittes imellem skolerne, så et flerdages kursus afholdes på tværs af skoler via webinarer eller Skype, eller ved at skolerne på den samme kursuslokation hver især bidrager med undervisere til de enkelte kursusdage. Dermed kan to skoler, i stedet for eksempelvis at allokere en underviser til begge undervisningsdage på et todageskursus, nøjes med kun at allokere en underviser hver til kurset. De identificerede praksisser rummer alle styrker og svagheder og er ikke relevante for alle AMU-mål. Hvad angår samarbejde viser den gennemførte analyse, at det er svært at få etableret samarbejde på tværs af skolerne. Det skyldes primært et manglende økonomisk incitament til at samarbejde og uklare strukturer for samarbejde. Analysen viser derfor, at der er behov for klarere og mere standardiserede retningslinjer for samarbejde mellem skolerne. Både hvad angår fordelingen af indtægter og udgifter på de kurser, som skolerne gennemfører i fællesskab, og eventuelt også takster for henvisning af kursister til andre skoler. Det kan overvejes, om de grundlæggende retningslinjer for samarbejde bør udformes centralt på ministerielt niveau, hvis skolerne ikke selv formår at etablere bæredygtige samarbejdsaftaler. 7

11 3. Skolernes brug af garantikurser Det følgende kapitel viser, at skolerne sjældent anvender garantikurser til at udbyde smalle kurser. I stedet benytter skolerne i højere grad garantikursusmærkatet på kurser, hvor de ved, at der kommer mange tilmeldinger. Det skyldes bl.a., at skolerne har svært ved at gøre de smalle AMU-garantikurser økonomisk og pædagogisk bæredygtige. Der er en stigende brug af alternative afholdelsesformer på garantikursusområdet, men ofte afholdes kurserne som traditionel teori-/praksisundervisning. Afslutningsvis belyser kapitlet, at skolerne sædvanligvis oplever en begrænset effekt på antallet af tilmeldinger, når et kursus udbydes som garantikursus. I samme ombæring viser kapitlet dog, at garantikursuskonceptet er et stærkt værktøj i marketingsøjemed og som en del af den gode fortælling om AMU, samtidig med at virksomhederne generelt er positive over for konceptet. Skolerne benytter sjældent garantikurser til at udbyde de smalle AMU-kurser De kvalitative data viser, at skolerne primært benytter garantikurser i to situationer. Den første er i tilfælde, hvor de på baggrund af tidligere erfaringer ved, at et AMU-kursus med sikkerhed får tilstrækkeligt med tilmeldinger. I de tilfælde er der flere af de interviewede skoler, der fortæller at de ligeså godt kan gøre kurset til et garantikursus, da det alligevel bliver afholdt. Det, vi udbyder som garantikurser, er dem som vi ved, vi kommer til at køre. Fx IT, regnskabskurser, lederkurser osv. (Skole på HAKLs område) Den anden typiske anvendelse af garantikurser er i tilfælde, hvor der allerede er en del tilmeldinger på et kursus, men hvor der helst skal være nogle flere tilmeldinger, før at kurset bliver økonomisk rentabelt. Her gør skolerne nogle gange det pågældende kursus til et garantikursus i et forsøg på at øge interessen blandt virksomhederne og booste antallet af tilmeldinger til kurset. Data viser langt færre eksempler på, at skolerne udbyder garantikurser, som de primært var tiltænkt. Det vil sige til at udbyde de smalle AMU-mål, hvor der ofte er få tilmeldinger og aflysninger til følge. Flere af skolerne har forsøgt at udbyde smalle AMU-mål som garantikurser. I langt de fleste tilfælde har konsekvensen dog været, at kurset er blevet gennemført med meget få tilmeldinger. I andre tilfælde er kurset slet ikke blevet afholdt, da der ingen tilmeldinger har været. Da flere af skolerne sjældent har 8

12 oplevet øgede tilmeldinger, har konsekvensen været, at de er stoppet med at udbyde smalle AMU-mål som garantikurser. Det gør vi ikke [udbyder garantikurser på smalle AMU-mål (red.)]. Vi har gjort det for nogle år tilbage, men det havde overhovedet ingen effekt. Derfor stoppede vi det igen, da vi ikke havde råd til det. (Skole på TURs område) Selvom skolerne sjældent benytter garantikurser til at udbyde smalle AMU-kurser, så er der dog enkelte eksempler i data på smalle AMU-mål, der fra tid til anden udbydes som garantikurser. Ofte gøres det på forsøgsbasis for at teste, om garantimærkatet øger antallet af tilmeldinger eller til nye AMU-kurser, der skal have lidt reklame. Svært at få økonomi og undervisning til at hænge sammen på garantikurser på smalle AMUmål Udbyderne af AMU er generelt skeptiske over for brugen af garantikurser til at udbyde de smalle AMU-mål. Ofte bliver denne type garantikurser kun gennemført med få deltagere. Den primære udfordring herved er, at kurserne ikke kan løbe rundt økonomisk og derfor bliver en underskudsforretning. Endvidere påpeger skolerne, at en række af kurserne ikke kan gennemføres med den samme faglige kvalitet som følge af det lave antal deltagere. Det gælder bl.a. kurser, hvor løbende social interaktion og diskussion mellem kursisterne er afgørende for udbyttet af kurset. Eksempelvis kurser der omhandler ledelse, samarbejde og konflikthåndtering. Den pointe understøttes af særligt de kvalitative virksomhedsinterview, hvor flere af virksomhederne fortæller, at de er skeptiske over for kurser med meget få deltagere på grund af den manglende diskussion og sociale interaktion. Dette forhold beskrives nærmere i kapitel 5. 9

13 Garantikurser organiseres både som traditionel taleundervisning og via alternative afholdelsesformer Da det primært er de populære AMU-kurser, der gøres til garantikurser, afvikles garantikurserne ofte som traditionel undervisning, hvor teoretisk tavleundervisning kombineres med praksisbaseret undervisning. Undersøgelsen viser dog også eksempler, hvor skolerne udbyder garantikurser via alternative undervisningsformer. Det gælder særligt på HAKLs område, hvor flere og flere af skolerne udbyder nogle af fagene som digital læring på åbne IT-værksteder, hvor flere AMU-kurser kan afvikles simultant i et IT-lokale. Typisk er der tale om Excel, MS Office og andre IT-baserede fag, men de gennemførte interview viser, at skolerne ikke kun begrænser sig til rene IT-fag. Eksempelvis udbydes også detail- og sprogfag. På IFs område er der også eksempler på skoler, der udbyder garantikurser i åbent værksted (se boks). På TURs område afvikles garantikurser typisk som almindelig undervisning. Det skyldes bl.a., at der er meget få aflysninger på TURs område, og derfor har skolerne ikke haft behov for at anvende alternative afholdelsesformer til at gøre kurserne økonomisk bæredygtige. Hvad er åbent værksted Åbent værksted indebærer, at skolerne kører flere AMU-kurser samtidigt i et lokale. Åbent værksted benytter typisk meget lidt tavleundervisning, og kursisterne benytter primært selvinstruerende materiale. De har derfor i høj grad selv ansvar for læringsprogressionen, og inddrager kun en underviser/vejleder, når der opstår behov. Ofte er åbent værksted åben for tilmelding fra dag til dag, hvilket gør det til en meget fleksibel kursusform. Skolerne oplever begrænset virkning når de udbyder garantikurser Omkring halvdelen af de interviewede skoler vurderer, at det har meget lille eller ingen effekt, når de udbyder et kursus som et garantikursus. En række af skolerne forklarer, at de kun i mindre omfang oplever flere tilmeldinger, blot fordi et kursus udbydes som garantikursus. Det betyder stort set ingenting at udbyde et kursus som garantikursus. Vi kan se på nogle enkelte kurser, hvor det har betydning, men på langt de fleste har det ikke. (Skole på IFs område) Den anden halvdel af skolerne er lidt mere positive, hvad angår effekten ved at udbyde et kursus som et garantikursus, om end meget få af skolerne oplever, at kurserne får mange flere tilmeldinger blot 10

14 ved at blive udbudt som garantikursus. Data viser enkelte eksempler på smalle AMU-mål, der ved at blive til et AMU-garantikursus har fået flere tilmeldinger, men i de fleste tilfælde har det ikke haft den store effekt på antallet af deltagere. Farligt gods det var et smalt kursus, og en virksomhed sagde at de ikke vidste, om de ville tilmelde sig pga. frygt for aflysning. Så der gik vi ind og valgte at sætte garanti på, og der var en virkning. Vi har ikke haft et farligt gods kursus med under 6 deltagere endnu. (Skole på TURs område) Selvom den direkte effekt på deltagerantallet er begrænset, når et kursus udbydes med garanti, så viser de gennemførte interview, at garantikursuskonceptet alligevel er et brugbart værktøj i marketingsøjemed og som en del af en generel god service fra skolens side. Det har ikke nødvendigvis positiv effekt i sig selv det handler mere om, at de har fået en god oplevelse på skolen. (Skole på HAKLs område) Skolerne vurderer i den forbindelse, at virksomhederne generelt set reagerer positivt over for at et kursus afholdes med sikkerhed også selvom det gælder de mere populære AMU-kurser, der alligevel i praksis afholdes. At garantikursuskonceptet kun i delvist omfang har positive indvirkninger på deltagerantallet på de smalle AMU-kurser skal ikke forveksles med, at konceptet ikke kan have en positiv virkning på den generelle AMU-aktivitet på længere sigt. Der er således flere af skolerne, der vurderer, at sikkerhed for afholdelse er med til at skabe den gode historie om AMU. Tidligere undersøgelser på området 2 har vist, at hvis en virksomhed har oplevet en aflysning af et AMU-kursus, så svækkes opbakningen og den fremtidige brug af AMU-systemet blandt virksomheden. Derfor kan udbuddet af garantikurser medvirke til, at opbakningen til AMU-systemet blandt virksomhederne ikke falder på længere sigt, da virksomhederne generelt vil komme til at opleve færre aflysninger i AMU-systemet. 2 Se eksempelvis Analyse af partsstyringen og dialogen i VEU-systemet (2017) 11

15 4. Virksomhedernes kendskab til og brug af garantikurser Det følgende kapitel viser, at virksomhederne i de fleste tilfælde ikke oplever, at AMU-kurser bliver aflyst, om end der kan ses en forskel i forhold til aflysninger afhængig af hvilket AMU-område, virksomheden benytter. Analysen belyser videre, at kendskabet til AMU-garantikurser generelt set er begrænset. Kendskabet er dog størst hos de virksomheder, der oplever flest aflysninger. Endeligt viser kapitlet, at omkring halvdelen af virksomhederne har anvendt garantikursusordningen. Ud af disse virksomheder, har stort set alle gode erfaringer med ordningen. Virksomhederne oplever ikke store problemer med aflysninger Data fra survey viser, at størstedelen af virksomhederne ikke har oplevet, at AMU-kurser er blevet aflyst. Det ses i nedenstående figur, at knap to tredjedele (63 pct.) af virksomhederne samlet set ikke har oplevet aflysninger. En lille andel (4 pct.) af virksomhederne oplever dog ofte aflysninger, mens henholdsvis 9 pct. og 14 pct. oplever aflysninger af og til eller sjældent. Figur 4.1 Har virksomheden oplevet, at AMU-kurser er blevet aflyst, krydset med AMU-områder, virksomheden benytter Samlet 4% 9% 19% 63% 6% Industriens område 4% 9% 23% 59% 5% Handel, administration, kommunikation og ledelsesområdet 10% 20% 10% 49% 10% Transport og logistikområdet 12% 23% 60% 5% Ja, ofte Ja, af og til Ja, men sjældent Nej Ved ikke Kilde: Oxford Research virksomhedssurvey svar. Note: Samlet inkluderer derudover de virksomheder, der har svaret Andet og Ved ikke ift. hvilket AMU-område de benytter. 12

16 Inden for de forskellige områder, hvor virksomhederne benytter AMU-kurser, kan der ses en forskel i forhold til, hvor ofte virksomhederne har oplevet aflysninger. Her ses det, at virksomheder inden for HAKLs område oplever flere aflysninger end de øvrige fagområder. Virksomheder inden for TURs område oplever færrest aflysninger, hvilket i en vis grad skyldes, at mange transportkurser er certifikatkurser og ikke smalle nicheprægede kurser med en lille AMU-målgruppe. Begrænset kendskab til garantikurser Kendskabet til AMU-garantikurser er ikke stort hos de adspurgte virksomheder. I figuren nedenfor ses det, at tre ud af fem af virksomhederne, samlet set, ikke har kendskab til garantikursusordningen. Figur 4.2 Har virksomheden kendskab til AMU-garantikurser, krydset med AMU-områder, virksomheden benytter Samlet 28% 60% 12% Industriens område 33% 55% 12% Handel, administration, kommunikation og ledelsesområdet 43% 53% 4% Transport og logistikområdet 35% 53% 13% Ja Nej Ved ikke Kilde: Oxford Research virksomhedssurvey svar. Note: Samlet inkluderer derudover de virksomheder, der har svaret Andet og Ved ikke ift. hvilket AMU-område de benytter. Derudover kan det ses, at virksomheder, der benytter HAKLs område, har større kendskab til garantikurserne, hvilket er interessant ud fra det perspektiv, at det også er de virksomheder, der oplever flest aflysninger, jf. figur 4.1. Det ses, at 43 pct. af virksomhederne inden for HAKLs område har kendskab til garantiordningen, mens henholdsvis 33 pct. og 35 pct. har kendskab til ordningen på IFs og TURs område. I den forbindelse har vi sammenlignet virksomhedernes kendskab til garantiordningen med om virksomheden har oplevet, at AMU-kurser er blevet aflyst. Som det fremgår af nedenstående figur, er der signifikant sammenhæng mellem om virksomheden har oplevet aflysninger 13

17 og om de har kendskab garantiordningen. De virksomheder, der ofte oplever aflysninger har alle kendskab til garantiordningen, mens halvdelen af de virksomhederne, der af og til oplever aflysninger, har kendskab til ordningen. Figur 4.3 Har virksomheden oplevet, at AMU-kurser er blevet aflyst, krydset med om virksomheden har kendskab til AMU-garantiordningen Ja, ofte 100% Ja, af og til 50% 40% 10% Ja, men sjældent 31% 62% 7% Nej 21% 67% 13% Har kendskab til garantikurser Har ikke kendskab til garantikurser Ved ikke Kilde: Oxford Research virksomhedssurvey svar Virksomhederne har gode erfaringer med garantiordningen Knap halvdelen af virksomhederne har ifølge surveydata anvendt AMU-garantikurser (48 pct.), mens 42 pct. ikke har anvendt ordningen. Ud af de skoler, der har anvendt garantikursusordningen, har stort set alle gode erfaringer med at bruge ordningen. Det ses i figur 4.4 på den følgende side, at 31 pct. af virksomhederne samlet set har meget gode erfaringer, mens 59 pct. har gode erfaringer. Kun 3 pct. har dårlige erfaringer med at anvende garantikursusordningen. Dette resultat skal dog ikke nødvendigvis tolkes således, at virksomhederne er tilfredse med selve garantikursusordningen i dens egentlige forstand, da analysen af skolernes brug af garantikurser viste, at skolerne i udbredt grad sætter garantikursusmærket på almindelige kurser, hvor de ved at der alligevel kommer mange tilmeldinger og i mindre grad på de smalle og nicheprægede kurser. Alligevel fortæller det, at virksomhederne er tilfredse med, at de kurser, der udbydes, også afvikles i praksis. 14

18 Figur 4.4 Hvordan er virksomhedens erfaring med at anvende AMU-garantikurser 59% 31% 3% 0% 6% Meget god God Dårlig Meget dårlig Ved ikke Kilde: Oxford Research virksomhedssurvey svar 15

19 5. Hvad er vigtigt for virksomhedernes valg af AMUkurser Som en del af analysen har Oxford Research undersøgt, hvad virksomhederne lægger vægt på, når de vælger AMU-kurser. Resultaterne heraf præsenteres i det følgende kapitel, og indgår som baggrundsviden i forslagene til god praksis på garantikursus området, da det har stor betydning for hvilke praksisser skolerne meningsfuldt kan anvende på garantikursusområdet. Kvalitet og indhold er vigtigst når virksomhederne vælger AMU-kurser I den gennemførte survey blev virksomhederne bedt om at vurdere en række parametre, der har betydning for deres valg af AMU-kurser på en skala fra til 1 til 5, hvor 1 betyder at det ikke er vigtigt og 5 betyder, at det er meget vigtigt. De samlede resultater, som beskrives i det følgende, er præsenteret i figur 5.1 nedenfor. Figur 5.1 Virksomhedernes gennemsnitlige vurdering af, hvilke kriterier, der er vigtige for deres valg af AMUkurser Undervisningens kvalitet At kursets indhold stemmer overens med virksomhedens kompetencebehov Sikkerhed for at kurset bliver afholdt At kurset er særligt tilpasset vores virksomheds behov Geografisk nærhed til skolen Fleksibel afholdelse Den sociale dimension, når medarbejderne tager på kursus At kurserne afholdes med minimum fem kursister Kendskab til skolen 4,79 4,73 4,09 3,81 3,62 3,4 3,08 3,02 2,86 Kilde: Oxford Research virksomhedssurvey svar. Spørgsmålsformulering: Hvor vigtige er følgende parametre for virksomhedens valg af AMU-kurser? Angiv venligst dit svar på en skala fra 1-5, hvor 1 er ikke vigtigt, og 5 er meget vigtigt. 16

20 Som det fremgår af figur 5.1, så vurderer virksomhederne, at de to vigtigste parametre for deres valg af AMU-kurser er undervisningens kvalitet (4,79), og at kursets indhold stemmer overens med virksomhedens kompetencebehov (4,73). Dette billede understøttes af de kvalitative interview, hvor næsten alle virksomhederne påpeger, at det er de faglige hensyn, der vægter højest. Når vi tager en dag ud af kalenderen, så skal vi lære noget. Det er de faglige hensyn der vægter højest. (Virksomhed på TURs område) Derudover viser resultaterne fra surveyen, at det tredje vigtigste parameter for valg af AMU-kurser er sikkerhed for at kurset afholdes (4,09). Denne pointe underbygges af de kvalitative interview, hvor virksomhederne understreger, at sikkerhed for afholdelse er væsentligt, men at de faglige hensyn altid er de væsentligste. Særlig tilpasning af kursets indhold og fleksibilitet har betydning, men står ikke øverst når virksomhederne vælger kurser Virksomhederne blev også bedt om at vurdere, hvor vigtigt det er, at kurset er særligt tilpasset virksomhedens behov, og at det afholdes fleksibelt. Her vurderer virksomhederne, at det er henholdsvis det fjerde (3,81) og sjette vigtigste parameter (3,4). Dermed har det en vis betydning for en række af virksomhederne, uden at det dog er de vigtigste forhold, når de vælger AMU-kurser. Det harmonerer med de kvalitative interview, hvor flere af virksomhederne nævner de to forhold som kriterier, der vægtes i deres valg af AMU-kurser. Adspurgt om, hvilke ønsker den pågældende virksomhed har til AMU-kurser svarer en interviewperson eksempelvis følgende: Vi ville ønske, at man kunne få fuld fleksibilitet om varigheden af et kursus, og at det ikke SKAL være 7,4 timer og ligge på en dag. Det er for hjernedødt. Og så en større mulighed for at påvirke indholdet af kurset. Der er ikke to virksomheder der gør det ens. (Virksomhed på HAKLs område) 17

21 Andre studier, som Oxford Research har gennemført på området 3, understreger, at særligt fleksibilitet og tilpasning af kursets indhold er noget, som virksomhederne meget gerne så, at AMU-systemet i højere grad kunne imødekomme. På trods af, at fleksibilitet og tilpasning er vigtigt for mange virksomheder, så viser både de kvantitative og de kvalitative data, at der ikke er nogle af virksomhederne, der vurderer, at det er det vigtigste forhold. Geografisk nærhed vægtes ved bredt udbud og ensartet kvalitet I surveyen har virksomhederne vægtet geografisk nærhed som det femte vigtigste kriterie med en gennemsnitlig score på 3,62. De kvalitative interview viser, at geografisk nærhed i nogle tilfælde er et selektionskriterie for nogle af virksomhederne. Det gælder særligt, når der er tale om nogle af de lidt mere standardiserede AMU-kurser, som fx et transport-kursus, som udbydes flere steder i landet og i de tilfælde, hvor virksomhederne vurderer, at kvaliteten er ensartet på tværs af skolerne. De kvalitative interview viser, at hvor virksomhederne kun kan få et givent kursus et særligt sted i landet, ellers hvis kvaliteten af et specifikt kursus er meget høj, så bliver geografisk nærhed et mindre betydningsfuldt parameter. I de tilfælde er virksomhederne derfor villige til at rejse længere rundt i landet for at få det helt rigtige kursus. Som tidligere beskrevet, vurderer virksomhederne også, at de faglige hensyn er det vigtigste i valget af AMU-kurser. En virksomhedsrepræsentant forklarer det således. Jeg kan godt fornemme på medarbejderne og arbejdslederne, at det skal være så tæt på som muligt. Men hvis kurserne ikke udbydes i området, så må man køre langt. Det vigtigste er, at de kommer afsted på det rigtige. (Virksomhed på IFs område) I surveyen har virksomhederne også svaret på, hvor langt de er villige til at rejse efter et givent AMUkursus. Som det fremgår af figur 5.2 nedenfor, så er halvdelen af virksomhederne maksimalt villige til at rejse en time hver vej, hvis de kan få sikkerhed for, at et kursus afholdes. Næsten en tredjedel af virksomhederne vil gerne rejse op til to timer hver vej, hvis et AMU-kursus udbydes med garanti, mens under hver tiende virksomhed er villige til at rejse tre timer eller mere. 3 Analyse af partsstyringen og dialogen i VEU-systemet (2017) for VEU-ekspertudvalget og Analyse af udviklingstendenser og efteruddannelsesbehov inden for plastindustrien (2017) for IF 18

22 Figur 5.2. Virksomhedernes vurdering af hvor langt de er villige til at rejse til en skole, hvis et AMU-kursus udbydes som garantikursus 50% 29% 4% 6% 11% Maksimalt 1 time Maksimalt 2 timer Maksimalt 3 timer Mere end 3 timer Ved ikke Kilde: Egen virksomhedssurvey. 242 svar Hvis surveysvarene sammenholdes med de kvalitative data, tyder det ikke på, at virksomhederne ønsker at rejse meget længere for at tage et AMU-garantikursus end et almindeligt AMU-kursus. Det er fortsat primært de faglige hensyn, der kan få virksomhederne til øge deres potentielle rejsetid til et AMU-kursus. Social interaktion i undervisning og godt kendskab til skolen har lavest betydning De tre parametre, der ifølge surveydata betyder mindst, er henholdsvis den sociale dimension, at kurserne afholdes med minimum fem kursister og kendskab til skolen. De kvalitative interview viser dog, at der ikke er tale om helt uvæsentlige kriterier for nogle virksomheder. Eksempelvis angiver nogle virksomheder, at et godt samarbejde med en given skole eller et kendskab til den pågældende underviser har betydning, for hvorhenne de vælger at sende deres medarbejdere på AMU-kursus. 19

23 Flere af virksomhederne fortæller endvidere, at de er skeptiske over for kurser med meget få deltagere på grund af den manglende diskussion og sociale interaktion. Det gælder primært i forhold til de kurser, der forudsætter diskussion og social interaktion. Hvis der kun er to på kurset, så ved jeg ikke, hvor godt det bliver. Der skal helst være en god håndfuld, før udbyttet bliver optimalt. (Virksomhed på IFs område) Derudover nævner flere af virksomhederne, at det også er vigtigt for dem, at medarbejderne får en god social oplevelse ved at være på kursus, så de ikke sidder alene en hel dag, men får mulighed for at møde kursister fra andre virksomheder. Sidstnævnte er dog ikke afgørende for virksomhederne. Mange af virksomhederne er tilbageholdende over for at betale ekstra for at et kursus afholdes med sikkerhed To ud af tre virksomheder er i et vist omfang villige til at betale ekstra for, at et AMU-kursus ikke bliver aflyst. Det kan eksempelvis være i form af forhøjet deltagertakst eller via betaling for tomme pladser på et AMU-kursus. Størstedelen af virksomhederne er dog kun i mindre grad villige til at betale ekstra for afholdelsessikkerheden. Figur 5.3 Er virksomheden villig til at betale ekstra som en sikkerhed for, at et AMU-kursus ikke bliver aflyst? 43% 20% 27% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 9% Kilde: Oxford Research virksomhedssurvey svar 20

24 De kvalitative data bekræfter ovenstående billede. Virksomhederne er således i forskelligt omfang villige til at betale ekstra, for at et kursus afholdes med sikkerhed. Nogle er skeptiske, mens andre er mere åbne over for at betale ekstra for at et kursus bliver afholdt. Hvorvidt virksomhederne vil betale ekstra afhænger typisk af, hvor vigtigt det pågældende kursus er for virksomhedens medarbejdere, og om det udbydes andre steder i landet. Derudover kan der i kvalitative såvel som kvantitative data ses en tendens til, at virksomheder, der tidligere har oplevet aflysninger i AMU-regi er mere villige til at betale ekstra for at få større sikkerhed i afholdelsen. Figur 5.4. Virksomhedens villighed til at betale ekstra som sikkerhed for afholdelse Har oplevet aflysninger Har sjældent eller aldrig oplevet aflysninger 45% 39% 31% 25% 21% 15% 7% 7% 9% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Oxford Research virksomhedssurvey svar Virksomhederne er positive over for digital læring til nogle kursustyper Otte ud af ti virksomheder vurderer, at digital læring i forskelligt omfang kan benyttes til at opkvalificere virksomhedens medarbejdere. Kun 14% af virksomhederne vurderer, at det slet ikke er aktuelt at bruge digital læring som tilgang til opkvalificering af virksomhedens medarbejdere. 21

25 Figur 5.5 I hvilken grad kan digital læring benyttes som tilgang til opkvalificering af virksomhedens medarbejdere? 35% 34% 12% 14% 5% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Oxford Research virksomhedssurvey svar Den varierende holdning blandt virksomhederne stemmer overens med de gennemførte interview. Her vurderer virksomhederne, at digital læring kan være relevant i nogle sammenhænge. Eksempelvis til nogle særlige typer af fag, hvor der ikke indgår et praksiselement eller som en del af et undervisningsforløb, hvor de teoretiske elementer i undervisningen afvikles via digitalt selvinstruerende materiale. Vi ville bestemt ikke være afvisende over for digital læring, men det kommer an på kurset, dets varighed, indhold og kvaliteten. Man kunne fx godt bruge kurserne til at friske sikkerhedsbestemmelser op, hvor man hvert år skal have en opfriskning. Det kunne være meget på sin plads. Det er nok mere til de praktiske kurser, hvor det bliver svært. Men her kunne dele lægges ud som online learning. (Virksomheds på IFs område) 22

26 Et andet eksempel på undervisning, der hyppigt lægges ud som digital læring er en række af de IT-fag, som eksisterer på HAKLs område. Her er virksomhederne generelt mere positive over for brug af IT-værksteder og lignende. Der er omvendt også en lang række fag, hvor virksomhederne bredt set er skeptiske over for digital læring. Det gælder særligt de fag, hvor praksisdelen er tungtvejende. Dertil kommer, at det langt fra er alle af virksomhedernes medarbejdere, som er bogligt og studiefagligt stærke nok til at anvende digital læring, da det selvinstruerende materiale ofte både kræver stærke læse-, skrive- og IT-færdigheder samt en vis mængde selvdisciplin. Digital læring i flere afskygninger Digital læring kan dække over en lang række undervisningsformer, hvor brug af IT af står i centrum. Endvidere har kursisten selv et stort ansvar for læringsprogressionen. Af eksempler på typer af digital læring, som AMU-institutionerne kan nævnes åbne IT-værksteder, flipped learning, blended learning og e-læring. De forskellige undervisningsformer præsenteres senere i afsnittet om god praksis. Digital læring er ikke interessant for os. De folk, vi har her, er typisk folk, der ikke er skolestærke. Så det tror jeg simpelthen ikke, de vil få noget ud af. De skal have et sted, hvor de kan spørge og få svar. Vi har folk med DAMP og andre diagnoser, der giver dem udfordringer. Og de har ikke selvdisciplinen til det. (Virksomhed på TURs område) På trods af vanskelighederne ved brug af digital læring over for nogle målgrupper, så peger flere af virksomhederne selv på, at digitalt selvinstruerende materiale rummer et stort pædagogisk potentiale over for de bogligt svage elever. Både som følge af muligheden for at differentiere undervisningen og ved at udnytte mulighederne for video, billeder og lignende i den teoretiske del af undervisningen. Åbent værksted kan anvendes til praksisrettede fag hvor samarbejde ikke står i centrum Som figur 5.5 nedenfor viser, så angiver størstedelen af virksomhederne, at åbent værksted i forskelligt omfang kan bruges til opkvalificering af deres medarbejdere. Kun 13% af virksomhederne er direkte skeptiske og vurderer, at det slet ikke er relevant med brug af åbent værksted. 23

27 Figur 5.6 I hvilken grad kan åbent værksted benyttes til opkvalificering af jeres medarbejdere? 32% 35% 7% 13% 13% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Oxford Research virksomhedssurvey svar Ligesom ved digital læring viser data, at virksomhederne er positive over for åbent værksted, de steder det giver mening, og hvis ikke det går udover kvaliteten af undervisningen. Det er derfor langt fra til alle typer undervisning, at virksomhederne vurderer, at åben værkstedsundervisning er aktuelt. Eksempelvis er det ikke relevant på fag, hvor samarbejde og diskussion med andre kursister står i centrum. Det er særligt på HAKLs og IFs område, at virksomhederne ser muligheder for at anvende åbent værksted. Enten i form af åbne IT-værksteder på HAKLs område, eller traditionel åbent værksteds undervisning, hvor kursisterne via selvinstruerende materiale, kan gennemføre nogle af de praksisrettede fag på IFs område. Som det også er tilfældet ved digital læring, så kræver det også selvstudiekompetencer, at kunne deltage i åbent værksted, hvor kursisten selv har et stort ansvar for egen læring. Derfor er åbent værksted heller ikke relevant for alle typer af medarbejdere eller for den sags skyld personer, der henvises fra jobcentre og lignende uden relevant erhvervserfaring. Interviewene viser, at det særligt er blandt virksomheder på TURs område, hvor medarbejderne generelt er i den mindre studiestærke ende, at virksomhederne forholder sig skeptisk til undervisning i åbent værksted. 24

28 6. God praksis på garantikursusområdet På baggrund af de identificerede praksisser, som skolerne har anvendt på garantikursusområdet og virksomhedernes vurdering af, hvordan de ønsker, at AMU-(garanti)kurser bør tilrettelægges, vil det følgende kapitel give forslag til god praksis på garantikursusområdet. God praksis på garantikursusområdet dækker på den ene side over tilrettelæggelsesformer, der lever op til virksomhedernes ønsker. På den anden side omhandler god praksis også afholdelsesformer, som er økonomisk bæredygtige for de udbydende AMU-skoler. Størstedelen af de foreslåede praksisformer er allerede afprøvet succesfuldt på skolerne. Enkelte af forslagene er endnu ikke er afprøvet i praksis, men er blevet nævnt som tiltag, der kan styrke muligheden for at udbyde økonomisk bæredygtige garantikurser af både skoler og virksomheder. De identificerede praksisser fokuserer på henholdsvis undervisningsformer, organisering og samarbejde. Flere af tilgangene supplerer hinanden og kan derfor med fordel kombineres. De foreslåede gode praksisser dækker både helt lavpraktiske løsninger og forhold, der vil kræve regelændringer på AMU-området. 6.1 UNDERVISNINGSFORMER Størstedelen af de udbudte garantikurser tilrettelægges som traditionel AMU-undervisning med en vekselvirkning mellem tavlebaseret teoriundervisning og praksisundervisning i et værksted eller et lignende miljø alt efter kursets sigte. Alligevel viser data, at der er en stigende brug af alternative undervisningsformer til afholdelse af AMU-garantikurser. Det gælder særligt digital læring i forskellige afskygninger og til dels også åbent værksted, der også anvendes i nogle tilfælde. Ofte kombineres de to modeller. Det gælder bl.a. i form af et åbent IT-værksted, hvor en underviser afvikler flere IT-baserede AMU-kurser simultant. Derudover anvendes digitalt selvinstruerende materiale ofte i de traditionelle åbne værksteder. Digital læring og åbent værksted kan sikre økonomisk bæredygtige garantikurser Ved at benytte digital læring og åbent værksted til at afvikle garantikurser, kan AMU-skolerne høste en række fordele, der kan styrke de smalle AMU-måls økonomiske bæredygtighed og fleksibiliteten i AMU-systemet bredt set. 25

29 Undervisningen i digital læring og åbent værksted er i forskelligt omfang bygget op om omkring selvinstruerende materiale, hvor den enkelte kursist har en del af ansvaret for læringsprogressionen. Overordnet muliggør brugen af digital læring og åbent værksted, at skolerne kan afholde AMU-kurser med få kursister, samtidig med at kurserne afvikles økonomisk bæredygtigt. Det skyldes både, at digital læring og åbent værksted alt efter formen gør det muligt for skolerne at afvikle AMU-kurser med få kursister og/eller flere AMU-mål simultant med færre udgifter til undervisere og lokaler. Udover at de to undervisningsformer rummer et ressourcebesparende potentiale, så giver de også begge mulighed for at differentiere undervisningen alt efter kursistens niveau. Det selvinstruerende materiale gør det muligt for kursisterne at styre tempoet i sin egen læringsprogression. Hvis der er nogle emner/forhold kursisten ikke forstår, kan vedkommende eksempelvis se dele af en undervisningsvideo flere gange, hvis kursisten får behov for det. Dertil kommer at digitalt selvinstruerende materiale rummer et potentiale for øget brug af visuel formidling, hvilket kan styrke læringen blandt særligt de bogligt svage kursister. Afslutningsvis kan digital læring og åbent værksted gøre AMU-udbuddet mere fleksibelt for virksomhederne. Både ved at det bliver lettere at udbyde kurserne løbende/hyppigere og ved, at al undervisning ikke nødvendigvis behøver at foregå via tilstedeværelse på skolerne i særligt tilrettelagte tidsrum. Digital læring og åbent værksted er svært at benytte til alle AMU-mål og målgrupper Brug af digital læring og åbent værksted rummer begge en række udfordringer, når de skal bruges til afholdelse af AMU-kurser. Både digital læring og åbent værksted kan være svært at benytte til de AMUmål, hvor samarbejde og faglig diskussion er centralt for kursets læring, da begge undervisningsformer er bygget op om individuel undervisning. Nogle af de interviewede virksomheder ser det som en ulempe, at den sociale dimension og muligheden for at møde fagfæller fra andre virksomheder forsvinder fra de individuelt orienterede kurser. Som surveyen viser, er det ikke det vigtigste selektionskriterie for virksomhederne, men på trods af det nævner nogle af virksomhederne, at den sociale del af AMU-kurserne har betydning for medarbejdernes glæde ved at tage på kursus. Derudover er det vanskeligt at benytte ren digital læring til de kurser, der indeholder et praksiselement. I takt med udviklingen af virtual reality teknologier og lignende simuleringsmiljøer kan dette forhold ændre sig, men på nuværende tidspunkt er praksisdelen svær at tilrettelægge 100% digitalt. Det forholder sig omvendt for åbent værksted, hvor det er muligt at afvikle praksiselementerne i AMU-målene. Både digital læring og åbent værksted stiller endvidere øgede krav til underviseres kompetencer. Det gælder både deres IT-kompetencer, men også deres fagfaglige viden. Hvis eksempelvis en underviser 26

30 kører flere AMU-mål simultant i et IT-værksted eller et åbent værksted, vil underviseren have behov for en bredere faglig viden. Alt efter antallet af AMU-mål, der afvikles simultant, kan skolerne alternativt vælge at allokere flere undervisere til IT-værkstederne eller de åbne værksteder. Udover at kravene til undervisernes IT-kompetencer og faglige viden øges, så kræver de to undervisningsformer ofte, at underviseren i højere grad formår at lægge underviserrollen fra sig og i stedet agere som vejleder, der rådgiver, men ikke nødvendigvis har svar på alle spørgsmål. De gennemførte interview viser, at det langt fra er alle undervisere, der besidder dette sæt af kompetencer, og i det hele taget føler sig trygge ved den nye underviserrolle. Digital læring og åbent værksted stiller også krav til kursisternes boglige kundskaber og deres evne til selvstudier, hvilket flere i AMU-målgruppen ikke nødvendigvis besidder. Derfor er de to undervisningsformer heller ikke velegnet til alle typer af AMU-kursister. Interviewene indikerer, at kursisterne på HAKLs område ofte besidder stærkere studiekompetencer end de eksempelvis gør på TURs område, hvor målgruppen ofte er bogligt svagere. Som tidligere beskrevet er flere af virksomhederne derfor også delvist skeptiske over for brug af digital læring og åbent værksted til alle deres medarbejdere og til alle typer AMU-kurser. Hertil kommer, at der blandt nogle af virksomhederne er en generel skepsis for, om undervisningskvaliteten via digital læring eller åbent værksted kan holdes på samme niveau som ved traditionel undervisning. Hvis skolerne skal lykkes med brug af digital læring og åbent værksted, er det derfor helt centralt, at kursuskvaliteten ikke falder. Ressourcekrævende at etablere selvinstruerende undervisningsmateriale En sidste barriere, der vanskeliggør brug og afvikling af de to undervisningsformer er, at det er ressourcekrævende at etablere de to undervisningsformer. Til mange af AMU-målene skal der udvikles nyt (digitalt) selvinstruerende undervisningsmateriale. Endvidere er det nødvendigt at etablere den fornødne digitale infrastruktur og dertil kommer opkvalificering af undervisernes kompetencer. Data viser, at skolerne på nuværende tidspunkt i høj grad forestår etableringsomkostninger alene og sjældent udvikler undervisningsmateriale mm. i et samarbejde. Det er både omkostningsfyldt og suboptimalt, at skolerne hver især udvikler undervisningsmateriale til de enkelte AMU-mål, og derfor er der behov for øget samarbejde på dette område - eventuel ved øget central koordinering og udvikling af digitalt undervisningsmateriale 4. Et godt eksempel på resultaterne af øget central koordinering ses allerede på HAKLs område, hvor der gennem TUP-projekter og tillægspuljerne om fjernundervisning mm. er udviklet over 150 digitale undervisningsmaterialer og digitale test med deltagelse af 24 kursusudbydere 4 Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse 4 offentliggjort i oktober 2017 har i den forbindelse et fokus på at styrke brugen af digitale undervisningsmetoder, bl.a. med en udviklingspulje med fokus på e- læring og fjernundervisning. 27

31 og deres undervisere til forskellige områder som fx ledelse, it, detailhandel, administration og regnskab. På trods af dette viser data alligevel flere eksempler på manglende samarbejde om udvikling af digitalt undervisningsmateriale mellem skolerne. Som det senere vil blive berørt under afsnittet om samarbejde, er der en række forhold, der skaber barrierer for samarbejde om denne type af tiltag på tværs af skolerne, da skolerne ofte ligger i direkte i konkurrence med hinanden om de samme kursister. Digital læring kan tilpasses de enkelte AMU-mål Digital læring kan antage mange forskellige former. Det gør det muligt at afvikle forskellige typer eller dele af de enkelte AMU-mål via digital læring. I det følgende beskrives kort tre forskellige digitalt baserede undervisningsformer, der kan styrke skolernes mulighed for at udbyde garantikurser økonomisk bæredygtigt. IT-værksteder Flere af skolerne - særligt på HAKLs område har positive erfaringer med at afvikle kurser digitalt i åbne IT-værksteder, hvor flere AMU-kurser afvikles simultant i et IT-lokale, mens der er en underviser til stede. Modellen er særligt velegnet til at afholde IT-fag, men nogle af skolerne har også positive erfaringer med at gennemføre sprogfag og andre AMU-mål, der ikke rummer et praksiselement eller et behov for samarbejde og faglige diskussioner. Hvis IT-værkstederne afvikles som åbne IT-værksteder med løbende tilmelding, er en ulempe, at der er behov for at låse underviserressourcer, uden at der er garanti for, at nogle kursister møder op. Digital forberedelse/flipped learning Digital forberedelse indebærer, som navnet antyder, at kursisten forbereder sig på dele af undervisningen hjemmefra typisk den teoretiske del. I konfrontationstimerne på skolerne er der fokus på praksisdelen og eventuelle spørgsmål til forberedelsesmateriale, såfremt kursisten har nogen. Fordelen ved digital forberedelse er, at det gør det muligt at afkorte varigheden af AMU-kurserne og dermed også de ressourcer, der er forbundet med afvikling af kurset. For virksomheden kan det eksempelvis også betyde, at kursisten kun skal rejse til kursusstedet en i stedet for to dage. 28

32 Fjernundervisning/e-læring Fjernundervisning/e-læring indebærer, at hele AMU-målet afvikles digitalt, uden at det kræver tilstedeværelse på skolen. E-læring indebærer derfor, at hele undervisningsmaterialet og prøvedelen er digitalt tilrettelagt eksempelvis på platformen Moodle. Såfremt kurset kræver kommunikation og samarbejde, foregår det også digitalt på Moodle eller via sociale medier eller chatrum. Dele af undervisningen kan også foregå via webinarer, Skype og lignende, hvor undervisningen livestreames, og hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til underviseren. E-læring kan også afvikles, så det ikke kræver tilstedeværelse fra en underviser. Derfor rummer e-læring et stort potentiale for at afvikle AMU-(garanti)kurser økonomisk effektivt. De gennemførte interview viser, at flere af virksomhederne er skeptiske over for ren e-læring, medmindre der er tale om eksempelvis genopfriskningskurser, hvor kursisterne skal have opdateret deres viden om den nyeste lovgivning på et givent fagområde. Derudover er e-læring heller ikke velegnet til de praksisrettede og samarbejdsorienterede AMU-mål, mens det stiller meget store krav til kursisternes studiefærdigheder og disciplin. Afslutningsvis vanskeliggør den nuværende AMU-lov brug af e-læring, som følge af bl.a. et tilstedeværelsekrav på minimum 25% for kursister og opfyldelse af disse krav for at virksomhederne kan få VEU-godtgørelse. Med trepartsaftalen i 2017 er der dog etableret en fireårig forsøgsordning, hvor der kan opnås VEU-godtgørelse på trods af at undervisningen afholdes som ikke-tilstedeværelsesundervisning. 6.2 ORGANISERING Skolerne i AMU-systemet organiserer på forskellig vis garantikurser, så de i højere grad bliver økonomisk bæredygtige. De organisatoriske praksisser er ikke relevante for alle kursustyper. Hvilke organiseringsformer, skolerne har haft succes med at anvende, præsenteres i det følgende. 29

33 Samkøring af AMU- og EUD-kurser At samkøre AMU- med EUD-kurser sikrer en bedre udnyttelse af skolens ressourcer, da den enkelte underviser alligevel er til stede i undervisningslokalet. Samkøring af AMU- og EUD-kurser kan både udlægges som traditionel undervisning eller i et åbent værksted, hvor AMU-kursisterne parallelt med EUD-undervisningsholdene undervises i lokalerne. Hvis det udlægges som åbent værksted, kan man eksempelvis anvende (digitalt) selvinstruerende materiale til kursisterne, så den tilstedeværende underviser belastes i mindre omfang. Eksempel fra praksis En handelsskole, der både udbyder erhvervsuddannelse og efteruddannelse har gode erfaringer med at samkøre AMU, EUD og enkeltfag på én gang. Dette sker i et åbent værksted, hvor de typisk stiller med 3-4 undervisere samtidig. Det fremhæves, at det på den ene side styrker selve afholdelsen, men på den anden side giver det også udfordringer med at undgå ventetid for den enkelte kursist, da holdene ofte er meget store. Det er ikke altid, at det giver mening at samkøre AMUog EUD-kurser. I første omgang kræver det, at der en vis faglig overensstemmelse mellem EUD-fagene og AMU-kurserne. Niveauet kan i den forbindelse differentieres alt efter eleverne og kursisternes niveau. Derudover stiller samkøring af AMU- og EUD-fag en række krav til både kursister og undervisere. For kursisternes vedkommende stiller det krav til deres evne til at arbejde selvstændigt. Underviserne skal omvendt besidde et godt overblik samt en evne til at differentiere undervisning og veksle mellem unge- og voksendidaktik. Afslutningsvis viser de gennemførte interview, at ikke alle voksne kursister er begejstrede for at have undervisning med en flok yngre EUD-elever. Brug af skyggepladser Brug af skyggepladser indebærer, at skolerne får betaling for det antal tomme pladser på et AMUkursus, som er påkrævet, før at et kursus er økonomisk bæredygtigt. Eksempelvis i en situation, hvor det kræver ti tilmeldinger, før at et kursus bliver økonomisk bæredygtigt, men hvor der kun er fem tilmeldte kursister. Så kan skolen opkræve betaling for de sidste fem tomme pladser mod at gennemføre kurset. Inden for den nuværende AMU-lov skal de tomme pladser betales af virksomhederne selv. Nogle af de interviewede skoler foreslår dog, at en del af de ubrugte AMU-midler kan kanaliseres over i en fond eller lignende, der kan være med til at betale for tompladser, så færre AMU-kurser aflyses. 30

34 Indføring af landsdækkende udbudsret Flere af skolerne efterlyser, at begrænsningen i udbudsretten fjernes, så de får adgang til et større geografisk område og dermed også et større kursistopland 5. En landsdækkende geografisk udbudsret kan sikre, at skolerne kan forbedre mulighederne, for at skolerne får flere tilmeldinger til de smalle AMU-mål. Endvidere kan det øge potentialet, for at udbudsfrekvensen af kurser på de enkelte AMUmål øges, da det potentielle kursistopland for de enkelte kurser øges. Undersøgelsen blandt virksomhederne viser, at geografisk nærhed har betydning. Men hvis ikke der er andre muligheder end at rejse over længere afstande for at få et bestemt AMU-kursus, så er størstedelen af virksomhederne villige til det. Omvendt viser data, at villigheden til at rejse langt efter de bredere AMU-mål, der udbydes flere steder i landet, er lavere blandt virksomhederne. Langsigtet planlægning på hele AMU-forløb giver mulighed for at pulje kursister En af de interviewede skoler på TURs område benytter langsigtet planlægning til at pulje kursister, så der i højere grad er en kritisk masse på de enkelte kurser. Det indebærer i praksis, at når skolen udbyder længerevarende AMU-forløb, så puljer skolen kursisterne på enkelte AMU-delmål på tværs af AMU-forløb og opstartstidspunkt. Dermed kan skolen spare ressourcer og samkøre enkelte delmål, hvis nogle af holdene har få kursister. At pulje kursister på specifikke AMU-delmål via langsigtet planlægning er primært muligt på de længerevarende AMU-forløb fx seks ugers jobrettet uddannelse og lignende. Endvidere er det også kun muligt til de Eksempel fra praksis En AMU-skole har opstart på et 6 ugers garantikursus til lastbilchauffør hver 14. dag. Hvis holdene er små, puljer de deres kursister til de forskellige delmål i det omfang, det kan lade sig gøre. Det betyder, at de kan samle op til tre hold på et kursusdelmål. På nuværende tidspunkt har skolen eksempelvis planlagt alle førstehjælpshold frem til jul, da det giver skolen mulighed for at flytte rundt på kursister, hvis der bliver behov for det. AMU-delmål, hvor det rent pædagogisk er underordnet, hvor i det længerevarende forløb, at AMUdelmålet gennemføres. 5 I Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse 5 offentliggjort i oktober 2017 fjernes de nuværende geografiske dækningsområder, så alle udbudsgodkendelser fremover bliver landsdækkende. 31

35 Differentieret garanti kan skabe større økonomisk sikkerhed for skolerne Differentieret garanti indbefatter, at tilmelding fra eksempelvis en kursist ikke giver sikkerhed for et traditionelt AMU-kursus med tavleundervisning mv. I stedet foreslår nogle af skolerne, at eksempelvis under fem tilmeldinger på et AMU-kursus giver garanti for et digitalt åbent værkstedskursus eller et lignende forløb bygget op om selvinstruerende materiale. Hvis der omvendt er over fem tilmeldinger garanter skolen, at kurset gennemføres som et traditionelt AMU-kursus. Det vil mindske risikoen, for at skolerne får store underskud på enkelte AMU-forløb, mens virksomheden ved tilstrækkeligt tilmeldinger får adgang til et traditionelt AMU-kursus, hvilket de fortsat foretrækker i langt de fleste tilfælde. Da en differentieret garanti kræver at størstedelen af kurset kan gennemføres via (digitalt) selvinstruerende materiale, er det dog langt fra alle kursustyper, hvor der kan tilbydes en differentieret garanti. 6.3 SAMARBEJDE Øget samarbejde mellem skolerne om udbud af garantikurser rummer et stort potentiale til at øge den økonomiske bæredygtighed ved garantikurser særligt i forhold til de smalle AMU-mål med få kursister, hvor virksomhederne er villige til at rejse længere efter et kursus. Samarbejde om garantikurser kan antage flere former De gennemførte interview viser eksempler på flere gode samarbejdspraksisser på garantikursusområdet. En af disse indebærer, at skoler puljer kursister på tværs af skoler og/eller henviser til hinanden, hvis en eller flere skoler har for få tilmeldinger til, at et givent kursus er økonomisk rentabelt. En lignende samarbejdsform er en koordinering af udbuddet, så det i praksis kun er en enkelt eller få skoler, der udbyder de kurser, hvor der kun forventes at komme få tilmeldinger. Igen indebærer det, at den skole, der får henvendelsen fra en given virksomhed, henviser til en af de andre AMU-skoler. Den type samarbejde kan også dække over, at de enkelte skoler i samarbejde fordeler de smalle AMUmål imellem sig, så den potentielle økonomiske byrde ved at udbyde et kursus med få tilmeldinger deles på tværs af skolerne. Sidstnævnte model praktiseres allerede på flere af AMU-fagområderne, hvor skolerne mødes en gang årligt, og deler kurserne i mellem sig. 32

36 En sidste interessant samarbejdsform på AMUgarantikursusområdet indebærer, at skolerne på de kurser, hvor de har puljet kursister, deles om at afholde udgifter til undervisere, lokaler mv, så den økonomiske belastning ved at afholde et kursus med få tilmeldinger mindskes. Eksempelvis ved at splitte et AMU-mål imellem sig, så et flerdages kursus afholdes på tværs af skoler, eller ved at skolerne på den samme kursuslokation, hver især bidrager med undervisere til de enkelte kursusdage. Dermed kan to skoler i stedet for eksempelvis at allokere en underviser til begge undervisningsdage på et todageskursus, nøjes med kun at allokere en underviser hver til kurset. Afslutningsvis kan det diskuteres om samarbejde om et kursus og efterfølgende henvisning Eksempel fra praksis På baggrund af udfordringer med at få et smalt AMUkursus inden for turisme til at løbe rundt, har Niels Brock, Roskilde Handelsskole og Tradium indgået et formelt samarbejde om at udbyde undervisningen og afholde den i fællesskab via en kombination af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning. Samarbejdet betyder, at de enkelte skoler skiftes til at gennemføre undervisningen fysisk, mens kursisterne på de to øvrige skoler følger med gennem et online-seminar (webinar). Samarbejdet er en del HAKLs TUP2015-projekt Afprøvning af forretningsmodeller for fjernundervisning i AMU til et kursus et helt andet sted i landet, reelt set kan betragtes som et garantikursus for virksomheden. Virksomhedsinterviewene indikerer, at det på mange måder afhænger af det enkelte kursus og den enkelte virksomheds villighed til at rejse over længere afstande. Hvis kurset er tilstrækkelig vigtigt og/eller kan betragtes som et nichekursus, så tyder data på, at flere af virksomhederne er villige til at rejse over større afstande for at få adgang til det efterspurgte AMU-mål. 33

37 Behov for klarere retningslinjer for samarbejde På trods af at der på tværs af skoler og andre aktører i AMU-systemet er bred enighed om at samarbejde rummer et uforløst potentiale på AMU-området, så viser de gennemførte interview, at der er langt fra tanke til handling. Det skyldes en række faktorer, hvor det primære er det manglende økonomiske incitament til at samarbejde. Skolerne er selvejende institutioner, der ofte er i konkurrence om de samme kursister. De har derfor meget lille tilskyndelse til at henvise kursister til andre skoler, da det på både kortere og længere sigt kan indebære tabt indtægt for skolen. Som eksemplet fra TURs områder i den blå boks til højre viser, er der dog eksempler på, at det er lykkedes for nogle skoler, at få etableret et tillidsfuldt samarbejde, som alle har glæde af. Eksempel fra praksis 19 skoler har indgået samarbejdet AMU Transport Danmark, der skaber én indgang for virksomheder til uddannelser inden for transport og logistik. Helt konkret mødes lederne fra skolerne og fordeler de smalle kurser, der ikke er økonomisk rentabelt at udbyde for den enkelte skole, imellem sig. Dernæst samarbejder administrationen på de forskellige skoler om tilmeldingerne, sådan at kursister henvises til andre skoler, hvis ikke den pågældende skole selv kan udbyde det kursus, der efterspørges. I samarbejdet ligger en aftale om, at den skole, der henviser kursisten, modtager opstartsgebyret for kursisten. Samarbejdet er udviklet af skolerne selv på skolernes egne præmisser. Analysen peger samlet set på, at hvis samarbejdet mellem AMU-skolerne skal øges, så er der behov for klarere og mere standardiserede retningslinjer for samarbejde mellem skolerne. Både hvad angår fordelingen af indtægter og udgifter på de kurser, som skolerne gennemfører i fællesskab og eventuelt også takster for henvisning af kursister til andre skoler. På nuværende tidspunkt strander samarbejdet ofte, før samarbejdet overhovedet er blevet indledt, da skolerne ikke har en standardiseret samarbejdsaftale at arbejde ud fra. Derfor bliver det af skolerne også betegnet som besværligt og administrativt bøvlet at samarbejde på tværs af skolerne. På den afholdte analyseworkshop blev det diskuteret, hvem der kunne være initiativtager til at udforme en sådan samarbejdsaftale. Konklusionen blev, at det optimalt set er skolerne selv, der på eget initiativ udformer de grundlæggende retningslinjer for samarbejde. Alternativt blev det på analyseworkshoppen såvel som i nogen af de gennemførte interview foreslået, at retningslinjerne for samarbejde blev udformet centralt på ministerielt niveau. 34

38 Bilag A - Forskelle på tværs af HAKL, IF og TURs områder i den gennemførte survey Det følgende metodebilag viser forskelle på tværs af virksomheder, som benytter kurser inden for henholdsvis HAKL, IF og TUR s fagområder. Figurerne afspejler data fra surveyundersøgelsen. Hvor mange medarbejdere har virksomheden haft på AMU-kurser inden for det seneste år? 55% 51% 61% 4% 7% 9% 8% 18% 13% 14% 11% 6% 2% 1% 2% 8% 3% 12% 4% 5% 4% eller derover Ved ikke HAKL IF TUR Kilde: Oxford Research Virksomhedssurvey svar. Note: Ingen signifikant forskel mellem fagområder. 35

39 Har virksomheden oplevet, at AMU-kurser er blevet aflyst? 59% 60% 49% 20% 23% 23% 10% 4% 0% 9% 12% 10% 10% 5% 5% Ja, ofte Ja, af og til Ja, men sjældent Nej Ved ikke HAKL IF TUR Kilde: Oxford Research Virksomhedssurvey svar. Note: Virksomheder, der har benyttet kurser inden for HAKL s kursusområde, har oplevet signifikant flere aflysninger end andre virksomheder. Har virksomheden kendskab til garantikurser? 53% 55% 53% 43% 33% 35% 12% 13% 4% Ja Nej Ved ikke HAKL IF TUR Kilde: Oxford Research Virksomhedssurvey svar. Note: Virksomheder, der har benyttet kurser inden for HAKL s kursusområde, har signifikant større kendskab til AMU-garantikurser end andre virksomheder. 36

40 Er virksomheden villig til at betale ekstra som en sikkerhed for, at et AMU-kursus ikke bliver aflyst? 47% 43% 24% 20% 20% 33% 31% 22% 29% 4% 2% 1% 8% 9% 6% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke HAKL IF TUR Kilde: Oxford Research Virksomhedssurvey svar. Note: Ingen signifikante forskelle mellem fagområder. Hvor mange timers transport er virksomheden villig til at rejse til skolen, hvis et AMU-kursus udbydes som garantikursus, der med sikkerhed afholdes? 53% 52% 48% 28% 27% 18% 8% 5% 4% 4% 7% 16% 11% 8% 8% Maksimalt 1 time Maksimalt 2 timer Maksimalt 3 timer Mere end 3 timer Ved ikke HAKL IF TUR Kilde: Oxford Research Virksomhedssurvey svar. Note: Ingen signifikante forskelle mellem fagområder. 37

41 Figur 6: I hvilken grad vurderer virksomheden, at brug af digital læring kan benyttes som tilgang til opkvalificering af virksomhedens medarbejdere? 41% 38% 36% 36% 33% 29% 22% 13% 15% 13% 7% 4% 5% 7% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke IF HAKL TUR Kilde: Oxford Research Virksomhedssurvey svar. Note: Virksomheder, der har benyttet kurser inden for HAKL s kursusområde, er signifikant mere positive over for digital læring end andre virksomheder. Figur 7: I hvilken grad vurderer virksomheden, at åbent værksted kan benyttes til opkvalificering af jeres medarbejdere? 39% 36% 34% 34% 29% 27% 13% 6% 9% 7% 16% 11% 11% 10% 17% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke IF HAKL TUR Kilde: Oxford Research Virksomhedssurvey svar. Note: Virksomheder, der har benyttet kurser inden for IF s kursusområde, er signifikant mere positive over for åbent værksted end andre virksomheder. 38

42 Bilag B - Datagrundlag og metode Det følgende bilag beskriver de metoder og datakilder, der er anvendt i udarbejdelsen af analysen. Til analysen har vi kombineret to overordnede datakilder samt viden fra indledende desk research. Datagrundlaget består derfor samlet set af: Relevante analyser fremsøgt gennem desk research Kvalitative telefoninterview med 15 skoler og 12 virksomheder Survey gennemført blandt 461 virksomheder De forskellige datakilder supplerer hinanden i analysen sådan, at viden fra hver fase så vidt muligt ikke står alene, men kvalificeres af viden fra de andre faser. Denne tilgang kaldes også metodetriangulering og styrker analysens udsigelseskraft, da genstandsfeltet belyses fra flere sider. Nedenfor beskriver vi datagrundlaget og dets anvendelse. DESK RESEARCH For at sikre, at den allerede eksisterende viden om tilrettelæggelse af garantikurser, og om virksomhedernes ønsker til AMU-kurser blev inddraget, gennemførte vi en indledende foranalyse på området. De fremsøgte rapporter og analyser er listet i boksen til højre. Foranalysen har bidraget til fokusering af undersøgelsen, og har kvalificeret udviklingen af interviewguides til både skoler og virksomheder. Inddragede analyser og rapporter Analyse af partsstyringen og dialogen i VEU-systemet (2017) - Af Oxford Research Analyse af udviklingstendenser og efteruddannelsesbehov inden for plastindustrien (2017) Af Oxford Research Inspirationskatalog - alternative afholdelsesformer (2016) Af Teknologisk Institut Virksomhederne og AMU belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015 (2015) Af Danmarks Evalueringsinstitut Data med oversigt over garantikurser tilsendt fra Uddannelsesnævnet KVALITATIVE INTERVIEW Vi har i analysens anden fase gennemført dybdegående, telefoniske interview med 15 skoler og 12 virksomheder. Alle interview blev gennemført med en semistruktureret interviewguide. Tilgangen sikrede, at interviewene berører ønskede tematikker samtidig med, at informanterne har haft frihed til at komme omkring deres specifikke erfaringer og særlige viden. 39

43 Interview med skoler De 15 interview med udbydende skoler er gennemført med uddannelsesledere/-chefer, direktører eller kvalitetschefer fra skoler inden for HAKL, TUR eller IF s kursusområder. Informanterne er udvalgt med fokus på at få en faglig såvel som en geografisk spredning. Vi har således gennemført interview med fem skoler inden for hhv. HAKL, TUR og IFs kursusområde i hvert af landets fem regioner. Desuden har de udvalgte skoler erfaring med brug af garantikurser i varierende omfang. Interviewene har haft en varighed af ca. 45 min. Deltagerne fremgår af tabellen nedenfor. Skole Geografi Navn og titel HAKL Niels Brock København Jette Elkjær, Kursuschef IBC Kolding Kirsten Jensen, Direktør Aalborg Handelsskole Aalborg Inge Christensen, Studieadministrationsleder BC Syd Sønderborg Helle Guldhammer Kristensen, Vicedirektør UCH Holstebro Aage Ravn, Uddannelseschef TUR DEKRA Hovedstaden København Sammi Jørgensen, Kvalitetschef Juul Gruppen Roskilde, Køge Jesper Juul, Direktør AMU Nordjylland Aalborg Morten Lund Dam, Uddannelseschef Tradium Randers Alex Frederiksen, Uddannelsesleder CELF Nykøbing Falster Michael Stabell, Uddannelseschef IF Next Uddannelse København København Karsten Uldal, Uddannelsesleder EUC Lillebælt Fredericia Henning Aaberg, Uddannelseschef Herningsholm Herning Søren Steffensen, Uddannelseschef EUC Syd Haderslev Leif Elsborg, Uddannelseschef AMU Nordjylland Aalborg Poul Juul, Uddannelsesleder Interview med virksomheder De 12 virksomhedsinterview er gennemført med virksomheder, som benytter AMU i varierende omfang. I små virksomheder er interviewet typisk gennemført på lederniveau, mens det i større virksomheder typisk har været HR-konsulenter eller uddannelseskoordinatorer. 40

44 Informanterne er også her udvalgt med fokus på at få en faglig og geografisk spredning. Endvidere er virksomhedsstørrelse inddraget som paramter. Virksomhed Kursusområde Navn og titel Zebra A/S (Flying Tiger) HAKL Per Tejlmand, HR-manager Reitan Distribution (Rema 1000) HAKL Connie Jespersen, logistikmedarbejder Meldgaard HAKL Bodil Søllingvraa, personalechef Elos Medtech Pinol HAKL/IF Lise Ørum, HR-afdeling Danchell IF Søren Sandersen, operation chief Danfoss Power Electronics IF Arno Knöpfli, uddannelsesafdeling Linak A/S IF Karin Toft Brogaard, uddannelseskoordinator Velux TUR Trine Lund, HR-konsulent Aalborg Portland TUR Katrine Mathiasen, uddannelseskonsulent Jysk Svinetransport TUR Ole Jensen, direktør Danske Fragtmænd TUR Dan Sørensen, driftskoordinator Haugen-gruppen TUR Søren Jakobsen, logistik chef VIRKSOMHEDSSURVEY For at supplere de kvalitative interview med kvantificerbar viden om virksomhedernes brug af garantiordningen og ønsker til tilrettelæggelse af kurserne, har vi gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelsen blandt et bredt udsnit af virksomheder på tværs af brancher, geografi og størrelse. Spørgeskemaets opbygning Spørgerammen til surveyen er udviklet på grundlag af viden fra de kvalitative interview med skoler såvel som virksomheder. Surveyen blev indledt med et filterspørgsmål, som sorterer de virksomheder fra, der ikke har benyttet AMU inden for de seneste 5 år og heller ikke planlægger at benytte AMUkurser i fremtiden. Spørgeskemaet er derefter opbygget som følge af rapportens temaer, herunder virksomhedernes brug og kendskab til AMU og virksomhedernes ønsker til tilrettelæggelsesformer på AMU-området. 41

45 Virksomhedssurveyens datagrundlag Surveyen er foretaget som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse i programmet Enalyzer. Der er foretaget en tilfældig udvalgt stikprøve af en bruttoliste på virksomheder i Danmark. 461 virksomheder har besvaret undersøgelsen, hvilket er relativt højt for denne type undersøgelse. På baggrund af filterspørgsmålet i spørgeskemaet, baserer undersøgelsen sig på 242 besvarelser, da de resterende ikke har benyttet AMU inden for de seneste fem år eller planlægger at bruge det i fremtiden. Det relativt høje antal svar for denne type undersøgelse er medvirkende til, at undersøgelsens resultater har god udsigelseskraft i forhold til den udvalgte stikprøve blandt danske virksomheder. Undersøgelsens repræsentativitet Surveyen er rettet mod virksomheder med minimum 2 ansatte inden for TUR, HAKL og IFs fagområder, hvorfor enkelte brancher er fravalgt. En analyse af repræsentativiteten, viser en mindre overvægt af besvarelser fra fremstillingsvirksomheder. Samtidig er virksomheder inden for engros- og detailhandel samt reparation af motorkøretøjer underrepræsenteret. Analysen af repræsentativiteten viser dog, at der ikke er signifikante holdningsforskelle mellem brancherne, så den mindre overrepræsentativitet af enkelte brancher skævvrider ikke resultaterne i undersøgelsen. Derudover er resultaterne fra surveyen også understøttet og nuanceret af de kvalitative bidrag for at højne undersøgelsens validitet. Branche Antal observationer Forventet antal observationer Råstofindvinding 2 0,9 1,1 Fremstillingsvirksomhed ,9 24,1 Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering mv 6 3,2 2,8 Bygge- og anlægsvirksomhed 70 78,7-8,7 Engrosh. og detailh.; rep. af motorkør. og motorcykler Residual ,4-47,4 Transport og godshåndtering 41 30,4 10,6 Information og kommunikation 30 32,2-2,2 Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 37 33,6 3,4 Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 9 3,7 5,3 Kultur, forlystelser og sport 17 10,1 6,9 Andre serviceydelser 18 13,8 4,2 42

46 Som det fremgår af nedenstående figur, har 43 pct. af de adspurgte virksomheder benyttet AMU inden for IFs kursusområde. Næsten lige så mange virksomheder (42 pct.) har benyttet sig af kurser inden for TURs område, mens lidt færre (22 pct.) har benyttet sig af HAKLs kursusområde. Procentsatserne summerer ikke til 100%, da nogle virksomheder har angivet, at de benytter kurser inden for flere kursusområder. Har virksomheden benyttet AMU-kurser inden for et eller flere af følgende områder? 43% 42% 22% 17% 3% Industriens område Handel, Transport og administration, logistikområdet kommunikation og ledelse Ingen af ovenstående Ved ikke Kilde: Oxford Research virksomhedssurvey svar At der er færre virksomheder inden for HAKLs fagområde kan delvist være en afspejling af den branchemæssige underrepræsentation af virksomheder inden for engros- og detailhandel, men kan i lige så høj grad forklares af, at surveyen er sendt bredt ud uden hensyntagen til branchernes forskellige størrelse. Når vi analyserer repræsentativiteten i forhold til stikprøvens fordeling af virksomhedsstørrelse viser analysen, at der er en mindre overrepræsentativitet af større virksomheder med 250+ virksomheder. Det giver dog ikke anledning til at vægte stikprøven, idet større virksomheder i højere grad gør brug af AMU-kurser og derfor har større interesse i at deltage. 43

47 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES LATVIJA Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Baltijas Konsultācijas, SIA Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR Vīlandes iela Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde LV-1010, Rīga, Latvija Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel.: (+371) Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46) info@balticconsulting.com office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu