MÅLSÆTNING OG LÆREPLANER 2017

Transkript

1 MÅLSÆTNING OG LÆREPLANER 2017 JEG ER NOGET! LYKKE ER AT GÅ OG VADE -OP TIL KNÆENE I BLADE GÅ PÅ BARE, SORTE FØDDER -OG SÅ NYE GULERØDDER. GLÆDE ER AT SE HVORDAN AT -SOLENS GNISTER RAMMER VANDET. SE! DE HEDE LUFTLAG DIRRER -DER HVOR HAVENS GULDSMED SVIRRER. SNEEN DALER NED I TOTTER - ER DER NOGET DER ER FLOTTER'? ÅHR - MIN TYKKE SNEMAND VÆLTER! -DET ER FORDI HANS MAVE SMELTER JORD DER LUGTER, SOL I GÅRDEN, -FUGLESANG - NU STARTER VÅREN GIV DIT BARN NATUR SOM GAVE, -FØREND DET HAR LÆRT AT STAVE. LYSE, SJOVE BARNDOMSMINDER -ER EN SKAT, DER ALDRIG SVINDER. FIK DU GODE BARNDOMSSTUNDER, -GÅR DU ALDRIG RIGTIG UNDER. BARNET, SOM ER GLAD OG KÅD, -SI'R SOM VOKSEN JEG ER NOGET! FRA: SNYD FANDEN FOR EN TABER AF OLE HYLTOFT

2 Indhld Faktuelle plysninger side 3 Ansatte side 5 Frældreråd side 5 Målsætning side 6 Børn med særlige behv side 7 Læreplaner side 7 Natur g naturfænmener side 8 Persnlig udvikling side 8 Sciale kmpetencer side 9 Sprg side 9 Krp g bevægelse side 10 Kulturelle udtryksfrmer g værdier side 10 Børnemiljø.side 11 Det fysiske børnemiljø side 11 Det psykiske børnemiljø side 13 Det æstetiske børnemiljø side 13 Dkumentatin side 15 Evaluering side 15 2

3 Faktuelle plysninger Naturbørnehaven Hansthlm Helshagevej Hansthlm Tlf: Mail: Hjemmeside: Naturbørnehaven er en børnehave under Hansthlm Friskle med plads til 40 børn. Børn kan starte fra de er 2½ år g være her indtil sklestart. Ligesm Frisklen arbejder vi ud fra de Grundtvig-Kldske tanker, hvr hvert enkelt individ er unikt g hvr fællesskabet er i centrum. Vi arbejder i alderspdelte grupper. Skvser (lillegruppen), Skvtrlde (mellemgruppen) g Naturpatruljen (stregruppen). Naturen er det centrale mdrejningspunkt, således at børnehavens hverdag tager udgangspunkt i naturens g årets gang. Det daglige udeliv giver børnene gde natur- g sansemæssige plevelser af enhver art. Naturbørnehaven har en ideel beliggenhed, der giver gde muligheder fr at kmme i skven, til stranden, i reservatet, på havnen, i vres klnihave m.m. Naturbørnehaven er indrettet, så der gså er mulighed fr frskellige indendørsaktiviteter. Naturbørnehaven har adgang til Frisklens gymnastiksal, sklens lkaler g værksteder, g vi deltager så vidt mulig, når der arrangeres kncert eller teater på Frisklen. Børnehaven har fire elladcykler med børneseler, så vi kan cykle/kmme lidt længere g dybere ind i den dejlige natur. Mellem Naturbørnehaven g Frisklens fritidsrdning Spilppen vil der i et vist mfang være samkøring i ferierne. Desuden har vi fælles aktiviteter/tilbud fr både Naturbørnehavens g Spilppens børn. Vi har desuden fælles aktiviteter med vuggestuen hvilket der i høj grad, gør vergangen fra vuggestue til børnehaven nemmere. Der er ikke krav m at Naturbørnehavens børn skal frtsætte i Frisklen. Børn der skal på flkesklen stater i Mini-SFO 1 april. Børn der skal på Hansthlm Friskle starter ligeledes 1. april, men i stedet i Naturpatruljeskle. Naturpatruljesklen sm er naturbørnehavens egen førskle tilbud, her leger vi mere skle men har bevaret naturen sm mdrejningspunkt g hører nu mest hjemme i et sklelkale på Hansthlm Friskle. I Naturbørnehaven har vi madrdning, hvr der serveres sundt g varieret mad - kld sm varm. Madrdningen dækker bespisning hele dagen, dvs. mrgenmad, frmiddagsmad, frkst g eftermiddagsmad. Til frmiddagsmad serverer vi øklgisk frugt g brød, derfr er der en ekstra frældrebetaling på 70 kr./md. til indkøb af dette. På vres hjemmeside kan I se et eksempel på en ugentlig madplan. Vi bestræber s på at købe øklgisk g danske varer, i det mfang vres øknmi rækker til det. Åbningstid: Mandag-trsdag kl g fredag kl Har man brug fr tidligere eller senere åbningstider, vil vi prøve at rette det ind så vidt muligt. 3

4 Naturbørnehaven har kun heldagspladser. Takster kan ses på vres hjemmeside. Naturbørnehaven er lukket følgende dage/uger: Fredag efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlvsdag 5 juni, uge 29 g 30, 24 december samt mellem jul g nytår. Naturbørnehaven administrerer selv venteliste g ptagelse i børnehaven, det er derfr vigtigt at henvende sig persnligt. Naturbørnehaven er mfattet af de kmmunal gældende regler m søskenderabat g friplads. Der kan ligeledes være rabat mellem Hansthlm Friskles sf Spilppen g Natur vuggestuen -det er altid skledelen man får rabat på. Ved barnets start i børnehaven underskriver frældre tilladelse til ffentliggørelse af ft/videptagelser. F.eks. til ftskærme i garderben, galleriet på hjemmesiden, Naturbørnehavens Facebkside eller avisartikler. Ved ffentliggørelse vurderes det m ft/vide kan være krænkende fr barnet, frældre eller ansatte. Der indhentes ligeledes køretilladelser til transprt i bil, cykel g hestevgn. Det er vigtigt at frældre selv har tegnet fritidsulykkesfrsiking på barnet, da børnehaven ikke har. Ansatte: Inger Kathrine Lynge Elgaard Leder g pædagg Malthe Tegtmejer Pædaggisk assistent g suschef Jane Kanstrup - Pædagg 4

5 Jane Jensen - Pædagg Elisa Sunesen - Pædaggisk assistent Ina Skytte - Pædaggisk assistent Karin Sørensen Pædaggmedhjælper Berit Knge Pædaggmedhjælper i børnehaven g Spilppen Flemming Graversen Pædaggmedhjælper i børnehaven g Spilppen Rma Lemvig - Madmr Sune Thøgersen - Eftermiddagsmedhjælper Julie Wichmann - Eftermiddagsmedhjælper Frældreråd Frældrerådets medlemmer 2016/2017: Maria Bak Birkeb Mr til Thea g Iben Tanja Hlm Mr til Liva Anne Munk Thmsen Mr til Jhannes Emil Fuglsang Møller Far til Vigga Christina Lp Hlm Mr til Stella g Maria Frældrerådet i Naturbørnehaven består af 5 medlemmer valgt af frældrene i børnehaven. Senest 1. nvember er der frældremøde med valg til frældrerådet. Frældrerådets medlemmer vælges fr 2 år af gangen. Frældrerådet har møde ca. hver 3. måned. Frældrerådet har ikke indblik i de enkelte familiers frhld g medlemmerne i rådet er mfattet af tavshedspligt. Frældrerådets pgave mhandler: - give frældrene indflydelse på Naturbørnehavens dagligdag - være med til at Naturbørnehaven frtsat udvikler sig - medvirke til at styrke samarbejdet mellem frældre g ansatte - hjælpe ved frskellige arrangementer 5

6 Målsætning Naturbørnehavens verrdnede mål bygger på de Grundtvig/Kldske tanker g menneskesyn: - Mennesket er unikt - Respekt fr den enkelte g fr fællesskabet - Oplive g plyse Persnalet er engagerede g arbejder ud fra et anerkendende g inkluderende menneskesyn. Det pædaggiske persnale støtter, leder g udfrdrer børns læring, sm børnene er medskabere af. Læring sker gennem spntane plevelser g leg, samt ved, at den vksne skaber eller understøtter situatiner, der giver børnene mulighed fr frnyelse, frdybelse, frandring g erfaring. Den vksne skal sikre at der bliver sat fkus på alle barnets ptentialer g kmpetencer fr, at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. Nysgerrighed g pmærksmhed er vigtige frudsætninger fr læring. Nysgerrige vksne lærer børn pmærksmhed ved at pege, vise, frtælle g frklare m tingene i naturen/verden. Børnene lærer at undersøge, hlde fast i nget bestemt g afhængig af alder danne sig dets egne erfaringer. Persnalet skal have kendskab til naturen g lyst til at arbejde i g med den. Legen skal have høj priritet, den er fundamental g frdrende fr al læring på alle mråder. Hs børn der leger, er hele hjernen aktiv. Det er vigtigt, at børnene udsættes fr mange sansepåvirkninger. J flere sanser der er aktive i frbindelse med en aktivitet/plevelse j flere kblinger sker der i hjernen mellem nervebanerne. Udeliv giver mange sansepåvirkninger. Der skal ved planlægning g spntanitet gives gde rammer fr legen. Med udgangspunkt i læreplaner udarbejdes der hver måned en månedsplan med aktiviteter fr hver dag. Et gammelt indiansk rdsprg siger: Der er t værdier, du kan give dit barn med i tilværelsen. Den ene er rødder, den anden vinger. Rødderne er frankring - Vingerne er frandring, frestillinger g drømme. 6

7 Børn med særlige behv I arbejdet med læreplanerne vil vi være pmærksmme på børn med særlige behv. Alle børn skal have mulighed fr at fremme deres lærings- g udviklingsptantiale I samarbejde med frældre g fagpersner (specialpædagg, psyklg, talepædagg, sundhedsplejerske, læge g evt. andre) udarbejdes der en handleplan med udgangspunkt i barnets resurser. Der tages i frbindelse med planlægning af aktiviteter hensyn til børn med særlige behv. Vi bestræber s på at, give barnet størst mulig udbytte af aktiviteterne eller barnet tilbydes et særligt tilrettelagt tilbud. Børn med særlige behv skal inkluderes g mødes af en anerkendende pædaggik. Husets plitikker g vejledninger Vi har i huset frskellige flder, vejledninger eller plitikker vi kan udlevere til frældre eller anvende i huset eks.: Velkmmmen i Naturbørnehaven Skilsmisse Præmature Overgreb Sprgvurdering Rambøll Dødsfald/ulykke Alkhl Persnale/faglig udvikling Vi sender hvert år 2 persnaler på kurser ved de grønne spirer g ydermere kan der være pædaggiske kurser eller temadage vi deltager i. Vi afhlder pædaggisk dage fr alle persanler 1 gang m året, hvr vi indbyder en prffessinel til, at kmme med pædaggisk indput. Om fråret er medarrangør g deltagende i et strt fælles fredrag, sammen med alle privatinstitutiner i Thy. Vi afsætter tid på alle vres persnalemøder til pædaggisk at arbejde med, eks: Målsætning g læreplaner Syvkanten eller smttmdellen Pædaggiske temaer til debat Kstplitik Vi lægger vægt på at måltidet skal være samlingspunkt fr børn g vksne i den enkelte gruppe. Det skal være hyggeligt at indtage måltidet, g der skal være tid nk til at spise. Maden skal være nærende g se indbydende ud. Vi har til hensigt at indføre øklgiske råvarer, sm mælk, mel/gryn g frugt/grønt i det mfang øknmien tillader det. Desuden vil vi være pmærksmme på, at tage hensyn til miljøet når vi køber råvarer, bl.a ved at vi frtrinsvis spiser de madvarer der er sæsn fr. 7

8 Vi har en hldning til at der er frskel på hverdag g fest, g derfr kan der afviges fra kstrådene i frbindelse med fester, fødselsdage g andre mærkedage. Vi tager hensyn til: Frældre der af religiøse eller kulturelle årsager ønsker, deres barn skal spise eller undgå at spise specielle fødevarer. Dvs. vi ændre det fr det enkelte barn, men ikke hele børnehaven Børn der har lægedkumenteret allergi Børn der har sukkersyge Til mrgenmad kan vi servere: Havregryn, crnflakes, havrefras g havregrød Mælk g vand Til frmiddagsmad kan vi servere: Rugbrød med st, figenpålæg, banan eller lignende med grønt pynt på Frugt g gulerødder (75 gr. pr. barn) Vand dvs børnenes egen drikkedunke Til frkst kan vi servere: Tre dage i ugen serverer vi rugbrød med en afveksling af slagterens pålæg, fiskepålæg, æg, kartfler eller lignende med grønt pynt g ekstra grøntsager i frm af gulerødder, agurker, blmkål, små tmater eller lignende En dag i ugen serverer vi et lunt/varmt måltid eks. lasange, bller i karry, fiske/kød frikadeller eller lignende. Her serveres kartfler, bulgur, grv pasta eller grft brød til En dag i ugen serverer vi suppe eks. karrysuppe, tmatsuppe, kartffelsuppe eller lignende. Der serveres grft brød til Til eftermiddag kan vi servere: Knækbrød, hjemmebagt grftbrød, skrper, rugbrød, sunde pandekager/kage Frugt g grøntsager Vand dvs børnenes egen drikkedunke Hvrdan vi lever p til de fficielle kstråd: 1. Spis varieret, ikke fr meget g vær fysisk aktiv: 8 Vi spiser s mætte i sunde måltider. Vi varierer ksten, så vi på den måde smager lidt af hvert, g krppen får til ført den rette energi mængde, i frhld til hvad vi frbruger i løbet af en hverdag med megen fysisk aktivitet g udeliv. 2. Spis frugt g mange grøntsager: Vi serverer ca. 150 gr. frugt g grøntsager pr. barn m dagen. Det er grøntsager i maden, pynt på maden, frugtfade, gnavegrønt eks. gulerødder, agurk, blmkål, ærter, hvidkål. Derudver spiser vi masser af brmbær, havtrn, hyben, hindbær, srtebær g blåbær på vres vej i naturen. 3. Spis mere fisk: Vi spiser fisk sm fiskepålæg på vres rugbrød, g mindst en gang m måneden spiser vi varmt måltid med fisk.

9 4. Vælg fuldkrn: Vi spiser øklgisk rugbrød hver dag, bagværk er med fuldkrn, g ligeledes serverer vi bulgur g grv pasta. Vi serverer havregryn g havrefras til mrgenmad. 5. Vælg magert kød g kødpålæg: Vi indkøber frisk kød g pålæg ved den lkale slagter 6. Vælg magert kød g kødpålæg: Vi vælger magre mejeriprdukter. 7. Spis mindre mættet fedt: Vi vælger plantelier eks. livenlier, rapslier, flydende margarine ved madlavning. Vi bruger et tyndt lag øklgisk smør på brødet. 8. Spis mad med mindre salt: Vi er bs på ikke at bruge fr meget salt i madlavningen g stiller ikke ekstra salt på brdet. 9. Spis mindre sukker: Vi spiser næsten ikke sukkerhldige madvarer. Ngle af de få er sukker på havregryn, varm kaka g nget sødt til fødselsdage. Kage ved festlige lejligheder. 10. Drik vand: Børnene tager selv deres drikkedunke g drikker fra, når de er tørstige ved g imellem måltiderne. Lærerplaner Naturen g naturfænmener Mål: - at barnet er ude hver dag, fr naturen giver næring til de øvrige temaer. - at barnet lærer at tage vare på naturen - det man kender, passer man på. - at stimulere alle sanser. - at lære m liv g død. - at lære m naturens kræfter. - at give gd plads til vilde lege, stille lege, alene lege, fælles lege. - at styrke barnets nysgerrighed. - at styrke barnets kncentratin. - at barnet får erfaringer med de fire elementer: jrd, vand, ild, luft. - at pleve naturens mangfldighed. Handling hvrdan når vi målet: - I vres månedsplaner tager vi udgangspunkt i årets gang i naturen. 9

10 - Et blad, en rm, et firben, en lrt, et rådyrspr - til alt er der en histrie. Vi frtæller m liv g død, frm g farve, antal, frmering, det farlige, det smukke. -eller vi siger måske, det ved vi ikke, men lad s finde ud af det. - Vi stpper p g siger: kan du huske da vi - Året igennem samler vi: blade, kgler, blmster, underlige trldegrene, sten, svampe, affald sv - Det daglige udeliv giver rum fr det spntane g ufrudsigelige. - Vi ved ikke, hvad dagen byder på. Måske finder vi et dødt marsvin ved stranden, g dagen er pludselig helt anderledes, end vi havde tænkt s. - En smuk blmst vi ikke har set før, kan den spises? Hvad hedder den? Gæt? Balletblmst? Feblmst? Persnlig udvikling Mål: - at barnet finder ud af, hvem er jeg. - at styrke barnets selvværd g føle det har gjrt en frskel. - at barnet kan rumme hele sit følelsesregister. - at barnet står fast på egne meninger g udvikle empati - at barnet kan sige til g fra. - at barnet tør være sig selv. - at barnet kan indgå i et fællesskab g bidrage dertil. - at styrke barnets udhldenhed, vedhldenhed g kncentratin. - at barnet kan sætte grænser fr sig selv. - at barnet tager stilling g kan stå på egne ben. - at barnet kan tåle mdgang g medgang. - at støtte barnets selvtillid g barnets tillid til mverdenen. Handling hvrdan når vi målet: - ved at lytte til barnet g tage udgangspunkt i barnets interesser g ideer. - ved at frtælle barnets histrie, da du begyndte i børnehaven turde du ikke, men nu - ved at give plevelser g udfrdringer. - ved at stille passende krav. - ved at støtte selvhjulpenhed. - ved at den vksne kan rumme barnets følelser. - ved at møde barnet, der hvr det er. - ved at anerkende. Sciale kmpetencer Mål: - at styrke fællesskabet. 10

11 - at barnet lærer at indgå i sciale sammenhænge. - at vente på tur g give plads til hinanden. - at fremme lysten/mdet til selv at stå frem/ptræde. - at give fælles plevelser. - at støtte barnet i at få venskaber. - at lære at respektere andre, sm de er. - at tage vare på hinanden. - at lære, hvrdan man selv er en gd ven. - at udvise empati. - at samarbejde. Handling hvrdan når vi målet: - i naturen er der gd plads til at danne små g stre grupper. - vi arbejder i alderspdelte grupper en del af dagen. - ud ver børnenes egen skabte fællesskaber, skal persnalet støtte inkluderende fælleskaber bla. ved at pfrdre til fælles løsninger af pgaver. - give barnet frirum til at samarbejde med andre g afgøre, hvad der er meningsfuldt g sjvt at beskæftige sig med. - At pfrdre børnene til at hjælpe hinanden. Det kan være i garderben hvr lynlåsen driller eller bukserne ikke vil udver støvlerne. Det kan være i naturen hvr en måske sakker bagud g har brug fr en hjælpende hånd. Sprg Mål: 11 - at styrke barnets sprglige udvikling. - at barnet pnår et alderssvarende sprg. - at barnet bliver frtrligt med at bruge sprget i alle sammenhænge - at mdtage g efterleve en kllektiv besked. - at pleve musik g rytmer. - at barnets rdfrråd udvides, så de frmår at sætte rd på følelser g plevelser de har haft. Handling hvrdan når vi målet: - at persnalet ptræder sm sprglige frbilleder g pfrdrer frældre til det samme. - at tale med barnet g være nærværende. - at billeder fra hverdagen, bøger, frtælling, rim g remser, samt dialgisk læsning er en del af dagligdagen. - at lave sprgstimulerende aktiviteter med udgangspunkt i det enkelte barn. - at den vksne sætter rd på ting g handling. - at vi synger, rimer, remser, frtæller, digter, vrøvler..

12 - Spiller skuespil fr børn g frældre. Krp g bevægelse Mål: - at styrke barnets fin- g grvmtriske udvikling. - at barnet plever glæde ved at udflde sig mtrisk - at barnet pnår accept g frståelse af sin egen krp - at støtte barnets rytmiske sans - at udvikle vedhldenhed g styrker Handling hvrdan når vi målet: - at færdes i kuperet terræn. - at klatre i træer. - at bygge huler. - at fælde små g stre træer. - at tegne, klippe, male, snitte, save, hamre - at danse g lege sanglege. - at give plads til vilde lege. - At hppe/trille/krybe/kravle i naturen Kulturelle udtryksfrmer g værdier Mål: - at barnet får kendskab til det mkringliggende samfunds nrmer, værdier g vaner. - at barnets får kendskab til de danske g andre traditiner. - at barnet får mulighed fr at stifte bekendtskab med frskellige kulturelle udtryksfrmer. Handling hvrdan når vi målet - traditinerne g højtider året igennem giver en bred vifte af den danske kultur. - vi plukker i Frisklens emneuger, teaterstykker, sklekncerter, samlinger m.m. g vælger det, der kan give de frskellige alderstrin i børnehaven et udbytte. - vi færdes i lkalsamfundet g ser/plever f.eks. fiskeriet, museet, fyret, Natinalparken, havnen, bibliteket sv. - Vi eksperimenter med frskellige måder at være krative på, fte med naturens materialer. - Vi deltager i lkale teaterfrestillinger g bigraf frstillinger 12

13 Børnemiljø Børnemiljø handler m, hvrdan børnene trives med hinanden, med de vksne g med de aktuelle rammer inde g ud. Et gdt børnemiljø fremme børnenes trivsel, læring g udvikling. Vi sætter fkus på: Det fysiske børnemiljø: (Se læreplanstemaerne Krp g bevægelse g Natur g naturfænmener ) Sundhed Frisk luft hver dag Gd hygiejne Søvn Bevægelse Kst Påklædning Støj Vilde lege fregår udendørs Filt under alle stle/taburetter Tale i et lavt stemmeleje Dele børnene p i mindre grupper Udfldelsesmuligheder: Mange frskellige slags underlag at løbe/lege på Str legeplads mange rum fr leg Mange natur- g skvstier med mulighed fr at bevæge sig i højt temp Mange klatretræer i frskellige sværhedsgrader Sikkerhed Årligt sikkerhedstjek af legepladsen Opmærksmhed på børnenes påklædning ift. ulykker Indeklima Lufte ud ved behv Gde lysfrhld (naturligt g kunstigt) 13

14 Pladsfrhld Mulighed fr mmøblering så indretningen passer til den aktueller børnegruppe Indretning med pdeling i mindre rum fr ufrstyrret leg Materialer Anvender kun gdkendte mærkninger 14

15 Det psykiske børnemiljø (se lærerplanstemaerne Persnlig udvikling, Sprg g Sciale kmpetencer, samt afsnittet m Børn med særlige behv) Dette enkelte barns trivsel Selvværd Selvtillid Mulighed fr indflydelse Det enkelte barns samvær med andre børn Understøtte venskaber Tale pænt til g m hinanden Være en del af gruppen Hjælpe barnet i gang med leg Respektere egne g andres grænser Det enkelt barns samvær med de vksne Omsrg g tid til nærvær Anderkendelse Gensidig respekt Det æstetiske børnemiljø (se lærerplanstemaerne Kulturelle udtryksfrmer g værdier Atmsfæren g stemningen i huset Inkluderende tilgang til alle børn alle skal føle sig velkmmen De vksne har det gdt med hinanden g med børnene Det er tilladt at vise følelser Udsmykning Naturmaterialer sm en del af udsmykningen Børnenes egne værker sm en del af udsmykningen Plakater/billeder der relaterer til ting fra naturen Billeder af hverdagssituatiner 15

16 Indretning Opdeling af rum både ude g inde Sansemæssige plevelser i naturen Dufte til g smage på ting i naturen Opleve årstidernes skiften Smage, røre g føle 16

17 Dkumentatin Vi dkumenterer vres pædaggiske arbejde ved at: - udarbejde månedsplaner i hver gruppe - lave udstillinger - lave frestillinger - billeddkumentatin på skærme i garderben, på hjemmesiden g på børnehaven facebkside - børnene laver ting til deres persnlige erindringsmappe - frtælle m plevelser g dagligdag igennem medier såsm avis g TV Evaluering Hvert år vil det pædaggiske persnale evaluere læreplanerne, hvrefter frældrerådet gdkender denne. Vi vil desuden benytte frskellige arbejdsredskaber f.eks. Syvkanten eller Smittemdellen, til at evaluere udvalgte aktiviteter/prjekter. Derigennem finder vi ud af, m vi gør det vi trr vi gør. Samtidig danner dette et grundlag fr pædaggiske diskussiner g inspiratin til at arbejde videre med lærerplanerne. 17