Afrapportering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Lions Børnehus

Transkript

1 Afrapprtering af arbejdet med de pædaggiske læreplaner Lins Børnehus Status på det verrdnede arbejde med læreplaner 2. Dagtilbuddets værdier 3. Dagtilbuddets pædaggiske principper sat i relatin til de pædaggiske læreplaner 4. Dagtilbuddets læringsfrståelse 5. Børnemiljøet 6. De pædaggiske læringsmål 7. De pædaggiske metder g aktiviteter 8. Børn med særlig behv 9. Dkumentatin g evaluering. Lins Børnehus december 2014

2 Status på det verrdnede arbejde med Pædaggisk læreplaner Alle 6 kmpetencer fra læreplanerne, udvikles g øves i hverdagen i alle aktiviteter, g er en str del af vres teretiske - g pædaggiske praksis, men fr at sikre at alle børnene styrkes g udvikles i samtlige 6 kmpetencer fra læreplanerne, har vi valgt at have ekstra fkus på 2 kmpetencer ad gangen i en peride på 3 mdr. Naturen g naturfænmener + Kulturelle udtryksfrmer g værdier: Persnlig udvikling + Sciale kmpetencer: Sprg + Krp g bevægelse: September, ktber g nvember December, januar g februar Marts, april g maj Vi sikrer herigennem, at alle læreplans kmpetencer har lige meget fkus, g at børnenes trivsel, læring g udvikling styrkes. Fælles ansvar på stuemøderne, hele persnalegruppen deltager aktivt i udfrmningen af mål, fr den valgte aktivitet der hører under læreplans kmpetencen, der pt. er ekstra fkus på. Aktiviteten tilrettelægges så den tilgdeser alle aldersgrupper. Samtidig er der et fælles ansvar fr løbende synlig dkumentatin i frm af tekst, billeder, vide m.m., så både børn g frældre kan se det, g derigennem få en dialg med hinanden. Værdier i Lins Børnehus I det pædaggiske arbejde lægger vi vægt på følgende værdier: Tryghed Se det enkelte barn Nærværende g tydelige vksne Faste rammer / rutiner Overskuelighed i dagligdagen Lille verskuelig institutin Nærvær Være aktiv sammen med børnene Være anerkendende Have tid til det enkelte barn Se barnet Lydhør verfr barnets initiativer Øjenkntakt være i fysisk øjenhøjde med barnet Omsrg Opfylde barnets basale behv Barnet får kærlighed, knus, tryghed, msrg Trøste barnet Anerkende barnet g dets følelser Barnet plever glæde Udvise empati Vise barnet at det er værdifuldt Se g høre barnet Selvværd, selvtillid g selvstændighed Barnet har medbestemmelse Anerkende barnet Styrke barnets selvhjulpenhed Styrke barnets sciale kmpetencer Rse barnet Se g høre barnet Styrke barnets md Støtte p m persnlig udvikling Lade barnet hjælpe med praktiske pgaver 1

3 Respekt, tlerance g ansvarlighed Lære barnet at udvise respekt g tlerance fr andre mennesker g kulturer. Lære barnet at vise respekt g tlerance ver fr hinanden Lære barnet at have respekt fr ting Lære barnet at respektere grænser sat af børn / vksne. Principper i det pædaggiske arbejde. Grundlaget fr vres pædaggiske arbejde i Lins Børnehus er vres fælles barnesyn. Vres pædaggiske hldning bygger på et humanistisk menneskesyn. Barnesynet er grundlæggende fr den måde, hvrpå vi ser barnet, dets behv g udvikling. Vi mener at barnet er et scialt væsen, sm er født med ressurcer g evnen til at udfrske sig selv g mverdenen. Vi ser hvert barn sm et lille unikt menneske med egen persnlighed, g med en naturlig mtivatin til at indgå i nære relatiner med andre mennesker. Børn er frskellige, g har frskellige frudsætninger fr at deltage i det sciale fællesskab i gruppen. Alle børn har krav på at blive inkluderet i dette fællesskab, g det er den vksnes pgave at guide g støtte barnet, så det bliver ptaget i dette. Barnet fødes med frskellige udviklingsptentialer g bør derfr mødes med anerkendelse g empati, af nærværende vksne på en ligeværdig ressurcerienteret måde, hvrved den ptimale mulighed fr udvikling vil være til stede. Ud fra disse betragtninger skal vi sm vksne skabe de rammer g betingelser, sm støtter barnets udvikling, både persnligt g scialt. Vi yder msrg g nærvær g har en anerkendende tilgang til det enkelte barn. Vi lægger str vægt på at vi vksne er tydelige i vres kmmunikatin g i samværet med børnene, g at vi er trværdige vksne der giver klart udtryk fr, hvilke muligheder g begrænsninger der er i vres fællesskab. Dette skaber tryghed g frudsigelighed, hvilket er vigtigt fr det lille barns videre udvikling. Barnet er i fkus, derfr tager vi udgangspunkt i iagttagelse af barnet, g hvad det er ptaget af lige nu, når vi tilrettelægger aktiviteter. Vi skaber trygge g kærlige rammer der tilgdeser det enkelte barns behv, i den udstrækning vi har ressurcerne dertil. Igennem vres pædaggiske hldninger g arbejdsmetde (ICDP), vil vi skabe rum til, at børnene udvikler sig til sciale, harmniske, tlerante g sunde børn. Det pædaggiske arbejde skal give mulighed fr læring i frskellige sammenhænge, derfr består dagligdagen af både planlagte g spntane aktiviteter samt fri leg. De planlagte aktiviteter giver mulighed fr medbestemmelse, medansvar g udvikling, g planlægges altid i mindre grupper fr at tilgdese børnenes alsidige udvikling, trivsel, læring, interesser, relatiner g kmpetencer. 2

4 Ugeplan Lins Børnehus - Børnehaven Mandag Tirsdag Onsdag Trsdag Fredag 8:45 9:00 Frugt Fkusbarn aftales Frugt Frugt Fkusbarn aftales Frugt Frugt Fkusbarn aftales 9:00 12:00 Turgrupper ud af huset Gymnastik med en gruppe Grøn gruppe på tur. Læreplaner Gul gruppe på tur. Læreplaner Rød gruppe på tur. Læreplaner Arbejde med læreplanstema 9:00 10:30 Børn der er hjemme Der arbejdes med dialgisk læsning i mindre grupper på 3-4 børn. Der arbejdes med dialgisk læsning i mindre grupper på 3-4 børn. Der arbejdes med dialgisk læsning i mindre grupper på 3-4 børn. Der arbejdes med dialgisk læsning i mindre grupper på 3-4 børn. 10:30 11:00 Samling: Ugens leg præsenteres, rim g remser, sang g sanglege, krp g bevægelse, fri fr mbberi, arbejde med inklusin, tal g bgstaver, frtællinger. Arbejde med læreplanstema 11:00 12:00 Madpakker Madpakker Madpakker Madpakker Madpakker 12:00 13:30 På legepladsen Fast vksen laver ugens leg På legepladsen. Fast vksen laver ugens leg På legepladsen Fast vksen laver ugens leg På legepladsen Fast vksen laver ugens leg På legepladsen Fast vksen laver ugens leg 13:30 14:30 Madpakker Madpakker Madpakker Madpakker Madpakker 14:30 17:00 Børnene inddeles i legegrupper. Mulighed fr frdybelse i frhld til musik, sang, dans, læsning, tegne, bygge, male, klippe, spil, legepladsaktiviteter, bevægelsesfremmende leg, m.m. Gennem vres valg af aktiviteter g metder, stifter børnene bekendtskab med en bred vifte af de musiske g kreative mråder g muligheder. Under denne verskrift er vres principper at: Børnene er til bevægelse i Statssklens gymnastiksal, en gang m ugen, hvr der er tilrettelagt et udviklende g lærende frløb Der synges med børnene hver dag børnesange, ppsange, etniske sange m.m. Der høres musik hver dag børnesange, ppmusik, etniske musik, klassisk musik m.m. Børn g vksne danser til musik Der er afslapningstime, med dæmpet sansemusik Der er musik, sang g bevægelse en gang pr. uge, hvr der indgår sang, rytmer, musik, bevægelse Børnene bruger vres kreative værksted, sm er indrettet inspirerende g med indbydende materialer børnene har her mulighed fr at udfrske materialerne g udtrykke sig selv i det kreative univers Børnene er ude på legepladsen eller på ture, mindst en gang pr. dag Børn g vksne er i fysisk bevægelse mange gange m dagen Børnenes fantasi skal inspireres ved at de plever teater, frtællinger g derved selv indgår i rllelege/spil Alle pædagger er ICDP uddannet, g pædaggmedhjælperne har deltaget i kurser g bliver undervist i det daglige af ICDP vejledere. Børnehave afdelingen har i deltaget i VIDA frskningsprjektet. I den frbindelse har suschefen g pædagger gennemgået et uddannelsesfrløb med fkus på børn g vksnes handlekmpetencer, i frhld til udsatte børn. VIDA har blandt andet været med til at vi i højere grad inddrager frældrene i planlagte aktiviteter g prjekter i institutinen. I har pædagger g pædaggmedhjælpere deltaget i Inklusins kurser. Herigennem har vi fået læring g frståelse fr vigtigheden af, at alle børn føler sig sm en aktiv del af fællesskabet. Læringsfrståelse Læring handler m at tilegne sig færdigheder, viden g hldninger samt at sætte rammer g retningslinjer fr samspillet med andre. I Lins Børnehus bruger vi begrebet læring, når barnet tilegner sig nye færdigheder, adfærdsmåder, nrmer, erfaringer g kmpetencer, gennem alle frmer fr aktiviteter i løbet af dagen. Den vksne hjælper barnet til, på barnets egne præmisser, at tage det næste trin i sin udvikling. Barnet er sm udgangspunkt interesseret g aktivt, men fr at skabe læring g udvikle børnenes kmpetencer, skal de vksne fange børnenes pmærksmhed fr at få aktive medspillere. Barnet udvikler sig, lærer frskellige færdigheder g kmpetencer, gennem leg g i samspil med andre børn g vksne. Samspillets kvalitet har afgørende betydning fr barnets udvikling, derfr har vi fkus på den vksnes væremåde g relatin til barnet, sm skal være nærværende g anerkendende. Den vksne skal yde msrg, sm består i at skabe fysisk g følelsesmæssig tryghed fr barnet Den vksne skal understøtte g styrke barnets ressurcer Den vksne skal justere g tilpasse sig barnet Den vksne skal kmmunikere med barnet på en måde, der fremmer barnets udvikling 3

5 Den vksne skal bruge sin indlevelsesevne til at frstå barnets hldninger g handlinger Der kan ske læring når barnet: føler sig set g er trygt plever anerkendelse, nærvær g ligeværdighed er friskt g udhvilet får tid bliver udfrdret i frhld til mange frskellige kmpetencer gør erfaringer ved egen aktive indsats får mulighed fr at eksperimentere g udfrske får mulighed fr at udflde sig på mangfldige måder får mulighed fr at skabe sammenhænge g får indsigt møder andre børn i samme g i frskellige aldre får mulighed fr at lære sig selv at kende, blive bevidst m egne styrker g grænser får mulighed fr at kunne udvikle sin egen identitet får mulighed fr at frfølge g afprøve en ide Børnemiljø Fr at børnene kan udvikle sig, er det vigtigt at de plever et gdt børnemiljø, derfr er der en væsentlig sammenhæng mellem børne g læringsmiljø. Psykisk børnemiljø Alle børn skal føle sig sm en aktiv del af fællesskabet - Inklusin er fr alle g med alle. Der tages udgangspunkt i børnenes interesser medbestemmelse Vi anvender ICDP sm en pædaggisk arbejdsmetde De vksne sørger fr r g nærvær, så der sikres de bedst mulige rammer fr læring/kncentratin Der er genkendelige rutiner, der skaber tryghed g verskuelighed De vksne er bevidste m sprgbrug g rdvalg Børnehave afd. arbejder med Maryfndets prjekt Fri fr mbberi Børnene kmmer ud i frisk luft mindst en gang m dagen, enten på plevelsesture eller på legepladsen. Uderummet ligger p til fysisk aktivitet, alt efter barnets behv Fysisk børnemiljø: Stuens børn bliver pdelt i mindre grupper - alle stuens børn, samles fra mrgenstunden, g pdeles herefter i mindre læringsgrupper, hvr de er sammen m aktiviteten g spisningen, med deres primære vksne. Der er høje brde g stle, (vuggestueafd.) så børn g vksne er i samme arbejdshøjde, uanset alder. De frskellige materialer, sm børnene bruger, er i børnehøjde bla. barnets bg, legetøj, papir, blyanter, spil m.m. Babytegn er synligt phængt ved indgangen til vuggestuen g på stuerne Der er trappestiger så børnene selv kan kravle p på puslebrd g p i krybben Tal g bgstaver er phængt i stre størrelser på stuerne, g der er skrevet navn på alt. De fem stuer er indrettet med musikanlæg g med fysisk plads til både afslapning, dans g bevægelse. Der er indrettet et strt fællesværksted, hvr der gså frefindes Remida - g natur materialer. De 3 legepladser en til vuggestue afd. + en til børnehaveafd. + en fælles i vres park - er bl.a. indrettet med sansehave, labyrint, espalier, pilehytter, bakker, høje træer, væltet træstamme, gynger, sandkasse, legebrg, legebus, græsplæne, legehus, flisebelægning, fdbldbane, bålplads, huler, gemmesteder. Æstetisk børnemiljø Rummet skal virke indbydende g tilgængeligt fr børnene, g være indrettet til de pædaggiske tiltag g aktiviteter. 4

6 På hver stue er der en lille hyggekrg med sfa g læsebelysning, til læsehjørne Børnenes mad er indbydende anrettet på service af prcelæn. Børnenes kreatiner er phængt i rummet Der er pyntet med phæng sm er af børnenes interesse Der er grønne planter i rummet De pædaggiske læringsmål Målet er at inklusinsindsatsen i Lins Børnehus, implementeres sammen med læringsmiljøet, børnemiljøet, aftalemål g de pædaggiske læreplaner. Vres arbejdsmetde tager udgangspunkt i ressurcerienteret, anerkendende relatins pædaggik ( ICDP), hvr vi i vres daglige praksis har fkus på: Læreplaner Barnets bg Børn med særlige behv Inklusin ICDP - fkusbarn Præmatur børn Børn med anden etnisk baggrund, end dansk Babytegn Fri fr mbberi Overgange - Mentrrdning Sprgpakken Sprglig pmærksmhed g matematik Sunde børn, kst g bevægelse Natur plevelser Kreativitet g kultur Pædaggisk metde g aktiviteter Ved 1/2 årsplanlægningen (stuevis) 2 gange m året, anvender vi redskaber sm scigrammer, til brug fr relatiner mellem børnene g gruppepdeling til mindre grupper, 4 10 børn pr. gruppe, ud fra det enkelte barns udvikling g alder. De vksne anvender relatins scigrammer, så vi sikrer at alle børn har en gd relatin til mindst en vksen. Pædaggisk praksis Det pædaggiske arbejde bliver planlagt ud fra hvad det enkelte barn / gruppe har behv g interesse fr, indenfr deres udviklingstrin, med udgangspunkt i læreplanerne. I praksis tager vi udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, både stuevis g på tværs af stuerne g planlægger aktiviteter der styrker g udvikler børnenes kmpetencer. Via læreplaner styrker vi børnenes udvikling, læring g trivsel g synliggør barnets tillærte kmpetencer, via pædaggisk dkumentatin i Barnets Bg. Fkusbarn Fkusbarn er en arbejdsmetde til bservatin, sm Lins Børnehus har udviklet, g sm har sit udgangspunkt i ICDP g den ressurcerienterede pædaggik. Metden går ud på, at persnalet tager de psitive briller på i deres iagttagelser af barnet, sådan at det er barnets stærke sider, barnets ressurcer, sm er i fkus. Metden giver et helhedsrienteret syn af barnet g sikrer at persnalet g frældre bevarer en psitiv tilgang til barnet. Alle børn er på skift fkusbarn fr en dag, hvr hele stuens persnale er frpligtet til at bservere g ntere deres psitive bservatiner af barnets ressurcer, barnets styrker g tillærte kmpetencer. Observatinerne drøftes på stuemøderne, g anvendes både i planlægningsarbejdet fr de kmmende målsætninger fr det enkelte barns udvikling, ved planlægning af de fælles pædaggiske prcesser g sm et arbejdsredskab til frældre samtaler. Mentrrdning. Mentrrdningen er en praksis, Lins Børnehus har udviklet fr at gøre vergangen fra vuggestue til børnehave så tryg g hensynstagende sm muligt fr både barn g frældre. 5

7 En mentr er et barn med et særligt ansvar fr et andet barn. Mentr har kendskab til børnehaven, vejleder g deler ud af sin erfaring g sine kmpetencer fr at støtte det mindre erfarne barn. Ca. en måned før barnet skal starte i børnehave, vælges et børnehave barn fra stuen, hvr barnet skal gå, til at være mentr fr det nye barn. Mentr g vuggestuebarnet præsenteres derefter hurtigt fr hinanden. Samtidig mdtager vuggestuebarnet g frældrene et brev med lidt praktisk infrmatin, bl.a. hvem der er mentr samt en invitatin til at besøge børnehaven. Den kmmende måned besøger vuggestuen sammen med barnet flere gange børnehaven. Mentr er hele tiden med mkring det nye barn fr at inddrage det i leg, finde legetøj m.m. Omvendt besøger børnehaven g mentr gså vuggestuen. Mentr følger frtsat barnet et par måneder efter børnehavestarten g hjælper barnet ved håndvask, til samling, at finde madpakke m.m. Før pstart mødes persnalet fra vuggestuen g børnehaven, hvr infrmatiner mkring barnet bliver verleveret til børnehaven. Fri fr Mbberi. I børnehaven arbejdes der med Fri fr Mbberi. Fri fr Mbberi er udviklet af Red Barnet g Mary Fnden. Ideen med Fri fr Mbberi er at kmme mbning til livs. I børnehaven har vi valgt at arbejde med Fri fr Mbberi sm en metde til at lære børnene hvrdan man bør mgås hinanden i dagligdagen. Fri fr Mbberi bygger på 4 værdier: TOLERANCE - at se g acceptere frskelligheder i børnegruppen g behandle hinanden sm ligeværdige. Se frskelligheder sm en styrke fr både det enkelte barn g gruppen., RESPEKT - at acceptere g tage hensyn til alle børn i gruppen. At være en gd kammerat ver fr alle. At rumme frskelligheder g respektere andres frskellighed g væremåde., OMSORG - at udvise interesse, medfølelse, bekymring g hjælpsmhed ver fr alle børn både de små, stre g ver fr jævnaldrende. MOD - at sige fra g markere egne grænser g sige til, når man ser børn, der verskrider andres grænse. At være en gd kammerat, der reagerer på uretfærdighed. Med Fri fr Mbberi arbejder vi en gang m ugen med vres Fri fr Mbberi kuffert. Her har vi materiale der kan bruges til at snakke m frskellige følelser. Børnene lærer hvrdan man kan hjælpe en der er ked af det. Vi får snakket m hvrdan det er ikke at have ngle at lege med g vi synger sange m at være gde venner. Børnene lærer at hjælpe dem der har det svært g får gde sciale redskaber. Alle børn har fået en Bamseven sm de skal passe på i børnehaven. Den kan man finde frem hvis man er lidt ked af det g det bliver hermed synligt fr børn g vksne hvis der er en der har brug fr trøst. Ugens Leg Hver anden uge skiftes de vksne i børnehaven til at lave ugens leg. Den vksne skal præsentere g være ansvarlig fr en leg der skal kunne bruges inde g ude. De næste 14 dage er den vksne ansvarlig fr at resten af persnalet får legen beskrevet g at den præsenteres fr børnene. Efter 14 dage vælges en anden fra persnalet der skal være ansvarlig fr den næste mgang Ugens Leg. Alle lege beskrives skriftligt g samles på begge stuer i en inspiratinsmappe. Alle legene er frit tilgængelige på stuen fr børn, persnale g frældre. Der er ngle krav til legene, de skal kunne leges inde g ude g der skal være mulighed fr at alle kan deltage, inkluderende. Ideen er at give børnene ngle lege de har mulighed fr at bruge på legepladsen eller på stuen. Babytegn Babytegn er en enkel g fysisk metde til kmmunikatin med de yngste børn. Den daglige brug fremmer det enkelte barns frståelse g sprglige udvikling ( barnet plever tidligere at blive frstået det mindsker frustratinen hs barnet) Babytegn er udvalgte tegn der dækker basale behv samt tegn der udvikler mverdensbevidsthed. De vksne viser, med deres hænder, de frskellige tegn til barnet samtidig med at rdet bliver udtalt tegn g rd gentages mange gange. 6

8 Babytegn anvendes med frdel hs tsprgede børn der ligeledes hurtigere er i stand til at give udtryk fr egne behv. Læreplans temaer: Fr at synliggøre hvad der arbejdes med netp nu, g fr at inddrage frældrene, phænges ved kvartalets start, de 2 emner der er i fkus det kmmende kvartal, med pædaggiske læringsmål, metde g aktivitet. Under hele periden, phænges billeder, det skriftlige frløb, resultat. Læreplan /handleplan Emne: Emne: Værdi: Værdi: Princip: Princip: Mål: Mål: Mål fr sprgudvikling: Mål fr sprgudvikling: Aktivitet: Aktivitet: Metde: Metde: BørneMiljø: BørneMiljø: Læreplaner - vuggestuen sept./nv Læreplans Tema: natur g naturfænmener Emne: natur g smådyr Værdier: nærvær, respekt, ansvar, selvværd Princip: Børnene skal have viden m samt lære respekt fr dyr g natur Mål: børnene skal have kendskab til, se g røre ved smådyr g insekter i naturen Mål fr sprgudvikling: lære dyrenes navne lære at udtale dem. Dialgisk læsning mkring dyr g natur. Se film på vres tablets m smådyr g insekter. Aktivitet: gåture i skv g park hvr vi vil finde smådyr g insekter. Metde: børnene inddeles i mindre grupper g sammen med vksne ledes der efter smådyr på vres ture i mrådet, skv, parker g legepladser. Børnemiljø: alle børn kmmer afsted på tur g indgår i fællesskabet mkring at finde smådyr g insekter. Vi vil gøre brug af vres egen lettilgængelige naturlegeplads. Læreplaner børnehaven januar, februar, marts 2014 Emne: Sciale Kmpetencer Værdier: Omsrg, Respekt, Tryghed g Ansvarlighed Principper: Alle børn skal være en del af børnefællesskabet i institutinen Mål: At alle børn bliver en del af en mentrrdning, hvr børnene gensidig hjælper hinanden med dagens praktiske gøremål, håndvask, påklædning, gåture, brddækning, m.m. Aktivitet: Mentrrdning Metde: Mentrrdning, de stre hjælper de mindre i dagligdagen, alle har en fast makker. Vi arbejder med begreber g metder fra Fri Fr Mbberi. Nye børn får ved mdtagelse tilknyttet mentrer. Inklusin: Alle børn er med til at hjælpe hinanden i dagligdagen. Alle kan hjælpe g alle har nget at byde ind med. Børn med særlige behv Lins Børnehus er nrmeret til 35 vuggestuebørn g 42 børnehavebørn, hvraf vi mdtager præmatur børn, tsprgede børn, børn sm har brug fr ekstra pmærksmhed g børn med særlige behv. Målene i Lins Børnehus er: - At sikre at alle børn bliver inkluderet i det sciale fællesskab - At styrke barnet til at indgå i tætte relatiner, så det kan udvikle sciale færdigheder. - At medvirke til at barnet pnår succes plevelser - At se barnets ressurcer g styrke en psitiv udvikling Vi er meget iagttagende g pmærksmme på nye børn der starter i Lins Børnehus. Hvis vi kan se at et barns almene udvikling påvirkes i negativ retning eller har svært ved at begå sig scialt, sprgligt, mtrisk eller følelsesmæssigt, udviser vi særlig pmærksmhed g støtte til disse børn. 7

9 I vres daglige arbejde giver vi det enkelte barn nærvær, tid samt trygge rammer med tydelige vksne, sm står ved hvad de siger g gør. Hvis vi kan se at behvet er til stede, udarbejdes der enten et verblik ver bekymringsbørn via ICDP arbejdsmetden eller en udviklingsbeskrivelse. Denne metde er et pædaggisk redskab til mere nøjagtig beskrivelse af det enkelte barn, samt tydeliggørelse af dets styrker g vanskeligheder. Alt fregår i samarbejde med frældrene, så barnet støttes både i hjemmet g i institutinen. Vi kan hjælpe præmaturbørn til en frhåbentlig bedre pvækst, ved at være meget iagttagende g følge deres udvikling tæt, g være pmærksmme på deres eventuelle følgeskader. Inklusin i Lins Børnehus Vi arbejder inkluderende i Lins børnehus. Vi mener børn er inkluderet, når de plever sig sm værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvr de trives, har psitive sciale relatiner til jævnaldrende børn g til vksne, samt udvikler sig ptimalt i frhld til egne ptentialer på det persnlige, sciale g færdighedsmæssige mråde. Dette gør vi med udgangspunkt i anerkendelse g respekt fr frskelligheder. Ligeledes har vi fkus på barnets ressurcer, med det frmål at fremme trivsel g psitive relatiner. Det er af str vigtighed at persnalet er kmpetent til at arbejde inkluderende, da det har str betydning fr barnets udvikling. Vi tager derfr udgangspunkt i ressurcerienteret g anerkendende pædaggik (ICDP), g de principper g tanker VIDA bygger på. I vres daglige pædaggiske praksis arbejder vi aktivt på at skabe inkluderende lærings miljøer. Dette gør vi knkret ved at: -lave aktiviteter i mindre grupper på stuerne. Grupperne er sammensat med udgangspunkt i relatins scigrammer, g det pædaggiske persnale tildeles ansvar fr grupperne efter deres relatiner til børnene. Gruppesammensætningen revurderes hvert ½ år. - have fkus på hvert enkelt barn i hverdagens frskellige aktiviteter g gøremål. Desuden arbejder vi aktivt på at alle bliver en del af fællesskabet, ved at fkusere på barnets ressurcer g dermed give barnet mulighed fr at kmme i centrum, g herigennem få mulighed fr at udtrykke sig. - arbejder med 6 læreplans temaer, tilrettelagt så alle børn, både i vuggestuen g børnehaven, får arbejdet med de frskellige temaer flere gange. Det har str inkluderende effekt at barnet kan udtrykke sig inden fr de frskellige temaer, g derigennem vise deres frskellige ressurcer. Det er vigtigt at alle børn behandles ligeværdigt g føler sig anerkendt i fællesskabet. Derfr tager vres daglige pædaggik udgangspunkt i tesen: fr at behandle alle ens, er man nød til at behandle dem frskelligt Frældre samarbejde Frældrene er en vigtig ressurce i inklusinsarbejdet. Der skal lægges vægt på et gensidigt, respektfuldt g frpligtende frældresamarbejde. Vi inddrager frældrene g viser frståelse fr vigtigheden af samarbejdet g inklusinspgaver, således at de i sciale fællesskaber kan håndteres g hjælpe børn der er i vanskeligheder. Der arbejdes med g er fkus på at skabe gde relatiner til børn/frældre (egne g andres), frældre / persnale g frældre/frældre. Bestyrelsen har udarbejdet en inklusins flder til frældrene, hvr de pfrdrer frældrene til at deltage aktivt i inklusinsarbejdet, g arrangerer legedage i institutinen, hvr frældrene skal deltage. Organisering af arbejdet Det er relevant fr s at alle børn inkluderes, gså børn med særlige behv. Derfr er der ansat en inklusins pædagg i børnehaven. I vuggestuen er det mere varieret m der skal være ekstra fkus på det enkelte barn, på pgaven eller på stuen. Her har en pædagg fået tildelt timer til inklusinsarbejdet. Der arbejdes med at tilrettelægge særlige understøttende g stimulerende indsatser fr de børn, sm har særlige behv samt støtte sprgudviklingen fr t-sprgede børn. 8

10 I børnehave afdelingen bliver der udarbejdet timeplan, arbejdsplan g handleplan (SMTTE) fr hvert enkelt barn. Inklusinspædaggen laver iagttagelser af børnene, afhlder vejledningstimer g deltager i aktuelle stuemøder, på begge stuer. Det er stuernes persnale der i fællesskab med frældre g inklusins pædaggen indstiller et barn til ressurcetimer. Inden indstillingen udfyldes, har persnalet drøftet deres bekymringer ud fra mdellen: ICDP arbejdsmetde til bekymringsbørn på det pågældende barn, herefter udfyldes indstillingsskemaet g afleveres til ressurcegruppen. Ressurcegruppen består af 2 inklusins pædagger g lederen. 1 inklusinspædagg på 30 timer i børnehave afdelingen g 1 inklusinspædagg på ca. 15 timer i vuggestuen. Ressurcegruppen afhlder møde hver anden måned, g beslutter hvilke børn der skal tildeles ekstra pmærksmhed, efter indstilling fra persnalet. Skema til indstilling, er udarbejdet af ressurcegruppen. På Ressurcemødet deltager institutinens leder samt inklusins pædagg fra henhldsvis vuggestue g børnehave. På mødet drøftes de igangværende ressurcebørn, deres udvikling samt eventuelle sager vedrørende dem. Ligeledes vurderes eventuelle ny-indstillede børn. Inklusin i Lins børnehus, er gså et punkt på dagsrdenen. Vres daglige arbejde med børn med særlige behv bygger på: - Den handleplan inklusins pædaggen har udarbejdet på barnet, g præsenteret fr frældrene. Handleplanen revurderes hver 3-4 måned. - Tæt samarbejde med frældrene, g en jævnlig dialg m barnets trivsel, det være sig både i institutinen g hjemme. - At persnalet på stuen er bekendt med handleplanen g bliver vejledt ved behv. Dette så vi har fælles fdslag i frhld til barnet. - At barnets behv ses! at vi har frståelse fr, når der tales inklusin i frhld til børn med særlige behv, at fr ngle børn er det inklusin, at være i en gruppe med bare fire andre børn. Ligeledes plever vi i vres dagligdag børn, der ind imellem har behv fr én til én kntakt med en vksen, fr senere at kunne inkluderes i den større gruppe. - At persnalet benytter sig af det tværfaglige samarbejde, g hele tiden tilegner sig viden der er relevant fr barnet. Det være sig f.eks. i frhld til diagnser g nyere frskning. - Vi arbejder ressurce rienteret g har en anerkendende tilgang til barnet (IDCP), samt tankerne fra VIDA. - Vi guider g støtter det enkelte barn i dets kmpetencer, så det får md g selvværd til at være en del af fællesskabet. - At barnet er en aktiv del af stuen g deres aktiviteter, i det mfang det er hensigtsmæssigt fr barnet. Tværfaglig gruppemøde Møder afhldes hver anden måned med deltagelse af psyklg, rådgiver, talepædagg, sundhedsplejerske g institutinens persnale. Disse møder bliver brugt til at drøfte persnalets bekymring vedr. et barn, g muligheden fr, at iværksætte en tidlig indsats. Inden møderne har persnalet drøftet, m deres bekymring skal bringes i dette frum g hvis det er aktuelt, er det yderligere drøftet med frældrene, sm har givet deres accept eller sagt ja til selv at deltage på mødet. Dkumentatin g evaluering Dkumentatin Vi kan gennem vres dkumentatin illustrere g beskrive hvilke plevelser, udvikling, læring g trivsel barnet har tilegnet sig. Dkumentatinen vises via: Barnets bg Planchephæng af emner / læreplanstemaer/barnets tegninger Ft phæng fra ture, med udviklingsbeskrivelser Udstilling af børnenes kreative prdukter Vide ptagelser af temaer m.m. bla. ved brug af Tablets 9

11 Dkumentatin hjælper børnene med at huske de ting de har plevet g lavet. Dkumentatin giver mulighed fr at genfrtælle plevelser, hvilket stimulerer barnets sprglige udvikling. Dkumentatin synliggør vres pædaggiske arbejde, børns læring g de tilegnede kmpetencer. Det er her igennem vi viser hvad vi arbejder med, g hvilke emner børnene har været ptaget af, g m vi arbejder efter de pstillede mål. Evaluering Ved afslutning af en peride, evalueres de 2 læreplans emner, ved at persnalet reflekterer ver egen praksis, så vi herigennem kan frbedre g udvikle s, g sikre børnene en alsidig udvikling af kmpetencer. Evaluerings skabeln Hvrdan ser vi, hvad børnene g de vksne har lært? Har vi nået de pstillede mål? Hvilke kmpetencer har barnet pnået? Hvrdan er børneperspektivet inddraget? De vksnes refleksin! Evaluering af de 2 læreplansemner, fr det frløbende kvartal Hvad har børn g vksne lært gennem frløbet i frhld til de pstillede: Hvilke dkumentatins metde er valgt er den fyldestgørende? Værdier Mål Inklusin Emnet Aktiviteten Principper Metde Sprg Børnemiljø Frældreinddragelse Når kvartalet er slut, udfyldes evalueringsskemaet på stuemødet. På de kmmende stuemøder, persnalemøder videndeles erfaringerne i persnalegruppen. Hver stue pbevarer egne evalueringer g sender en kpi til kntret. Evaluering vuggestue sept./nv Børnene kan nu selvstændigt vise de vksne, når de har pdaget et mindre dyr. De kan sige navne sm: myre, græshp, mariehøne, edderkp g slsrt. Børnene er blevet gde til at vise hinanden hvilke smådyr de har fundet. Samtidig er de blevet pmærksmme på de små bellis vi kan finde i græsplænen. Børnene er blevet mere pmærksm på vres mgivelser. De vksne på stuen frtæller m eftermiddagen til frældrene, hvad barnet har fundet af dyr g insekter under træstykker, sten, jrd g i hækken så frældrene har mulighed fr at samtale med barnet. De vksne har lært at det er en gd ide at have børnene i små grupper da det derved er lettere at se g høre alle samt fasthlde pmærksmheden hs det enkelte barn. Vi har taget billeder af børn g de fundne smådyr. Billederne er printet ud, hængt synligt p i vres gangareal verfr stuen g derudver sat i Barnets bg. Med vres tablets har vi lavet små videklip sm vi har set med børnene m eftermiddagen. Evaluering Børnehave jan./marts 2014 Mål: Alle nystartede børn har fået 1 af de større børn sm mentr ved start i børnehaven. Værdier: -Både stre g små har lært at drage mere msrg fr hinanden. -De nye børn har en tryghed i dagligdagen, idet de ved at der er ngle af de stre der gerne vil hjælpe dem. -De stre børn er mere ansvarsbevidste ver fr de nye g mindre børn. -Alle børn trives ved at have ngle rller de skal pfylde. -Der skabes gensidig respekt i børnegruppen, på tværs af alder. Inklusin: Vi plever at børnene er blevet bedre til at hjælpe hinanden i dagligdagen. De nye børn der starter føler sig hurtig sm en del af fællesskabet på stuen ved at pleve de større børn der gerne vil hjælpe g snakke med dem. Emnet: Det har været en gd ting fr stuerne at indføre mentrrdningen. Der er kmmet mere respekt g msrg i børnegruppen. Aktiviteten: De stre børn er meget glade fr det ansvar der følger med rllen g de nye børn falder hurtigere til 10

12 i dagligdagen. Principper: Børnefællesskabet trives. Metde: Vi plever at arbejdet med Fri fr Mbberi har gjrt børnene mere bevidste ver fr hvrdan deres kammerater trives i dagligdagen. Fysiske Rammer: De nye børn lærer hurtigt at finde rundt i institutinen g kmmer hurtigt ind i dagligdagens rutiner. Sprg: Børnene har fået redskaber til at kmmunikere med hinanden. Er blevet gd til at spørge de andre m hjælp. Frældreinddragelse: Alle frældre er blevet infrmeret m Fri fr Mbberi gennem frældremøde g sedler der er kmmet med hjem. Desuden er der stre pslag i institutinen m principperne i Fri fr Mbberi. Dkumentatinsmetde: Vi ser at børnene bruger deres Bamseven. 11