Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. En rapport udarbejdet af Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening

Transkript

1 Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark En rapport udarbejdet af Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OPSUMMERING Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark Produktion i Det Blå Danmark METODE OG AFGRÆNSNING AF DET BLÅ DANMARK DEN DIREKTE BESKÆFTIGELSE I DET BLÅ DANMARK Udvikling i beskæftigelsen i Det Blå Danmark Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark Specifikke uddannelser i Det Blå Danmark Kønsfordeling Herkomst Socioøkonomisk gruppe Bopæl for Det Blå Danmark Aldersfordeling i Det Blå Danmark Indkomst og skat Metal industriens beskæftigelse PRODUKTION OG EKSPORT I DET BLÅ DANMARK Produktion i Det Blå Danmark Eksport Produktivitet Omsætning AFSLUTNING... 40

3 7. EXECUTIVE SUMMARY Employment in the Blue Denmark Production in the Blue Denmark BILAG A: BETEGNELSESOVERSIGT FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT:

4 1. Indledning Det Blå Danmark består af mange meget forskellige virksomheder rederier, der sejler mellem kontinenterne; danske havne, der betjener et regionalt opland; reparations- og nybygningsværfter; industrivirksomheder, som leverer udstyr og komponenter til værfter i Fjernøsten mv. Fællestrækket er, at virksomhederne har hovedkontor og/eller aktiviteter i Danmark, og deres aktivitet er relateret til transport eller anden virksomhed til søs. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Copenhagen Business School har gennemført undersøgelser, der dokumenterer, at Det Blå Danmark er blandt den mest globaliserede del af dansk erhvervsliv, og at denne maritime klynge leverer et vigtigt økonomisk bidrag til Danmark 1. Disse undersøgelser har afdækket Det Blå Danmarks størrelse fordelt på de forskellige dele af den maritime klynge. Denne rapport er foranlediget af drøftelser i en projektgruppe bestående af direktør Jenny Braat, Danske Maritime; sekretariatschef Michael Bay Hansen, Dansk Metal; vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, samt rapportens forfattere. I gruppen var der enighed om, at det ville være nyttigt at kende sammensætningen af medarbejdere i de enkelte brancher bedre, ligesom det i mange sammenhænge er nyttigt at kende tallene for aflønning, produktivitet mv. Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening ønsker derfor med denne rapport at afdække beskæftigelsen og den økonomiske effekt af Det Blå Danmark for centrale nøgletal i dansk økonomi nærmere. De økonomiske data, der benyttes i rapporten er leveret af AE-Rådet. Denne del af arbejdet er finansieret af Den Danske Maritime Fond. I rapporten analyseres, på baggrund af tal leveret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Blå Danmarks produktion, eksport, produktivitet og sammensætningen af den direkte beskæftigelse. Rapporten har som sådan til hensigt at kortlægge statistiske sammenhænge og udviklinger. Det er ikke hensigten med denne rapport at fastslå, hvorfor de forskellige nøgletal har udviklet sig på den ene eller anden måde. Det overlades til fremtidige mere kvalitative analyser. 3 For at kunne analysere de enkelte dele nærmere og for sammenlignelighedens skyld benytter vi den underopdeling i enkeltbrancher, som Søfartsstyrelsen tidligere har benyttet i analyser af den maritime klynge. Det Blå Danmark er defineret ud fra Danmarks Statistiks nationalregnskabsbrancheopdeling, hvilket inkluderer Udvinding af olie og naturgas, Maritimt 1 Se for undersøgelser af Det Blå Danmarks størrelse.

5 udstyr, Bygning af skibe og både, Skibsfart, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. Rapportens nyeste tal er fra 2009, men det er forfatternes vurdering, at de konstaterede tendenser og størrelsesforhold ikke er ændret markant i de efterfølgende år. Rapporten indledes med en opsummering af hovedresultater vedrørende beskæftigelse og produktion, hvorefter disse to emner analyseres nærmere i det følgende. I nedenstående figur ses rapportens hovedresultater, hvad angår produktivitet og beskæftigelse i Det Blå Danmark. Ca ansatte Gennemsnitsløn på kr. hvilket er 25 % mere end en dansk gennemsnitsløn. Yderliger e er gennemsnitlige skattebetalinger over niveauet for alle beskæftigede. 4 Produktionsværdien udgør 10% af den samlede produktion i Danmark Beskæftigelsen og produktionen i Det Blå Danmark Produktiviteten (BVT/beskæftigelsen) ligger med 7% markant højere end totalen for dansk økonomi Det Blå Danmarks bruttoværditilvækst (BVT) svarer til 7,5% af den samlede BVT i Danmark Eksportandelen udgør 70% svarende til 24% af Danmarks totale eksport Dansk Metal Danske Maritime Danmarks Rederiforening

6 2. Opsummering 2.1 Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark Samlet er der knap personer direkte beskæftiget i Det Blå Danmark, svarende til 2,8 pct. af alle beskæftigede i Danmark. Beskæftigelsen har været voksende siden 2004, hvor den var under Hovedresultater af undersøgelsen: Den gennemsnitlige lønindkomst er på kr., hvilket er ca kr. mere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark. Efter skat er den gennemsnitlige lønindkomst på kr., hvilket er knap kr. mere end gennemsnittet. Den højeste indkomst findes blandt ansatte i Udvinding af olie og naturgas, mens den næsthøjeste gennemsnitsindkomst findes blandt de beskæftigede inden for Skibsfarten. Beskæftigede inden for Skibsfarten har haft størst vækst i indkomsten siden Skattebetalingen pr. medarbejder er 15 pct. højere i Det Blå Danmark end gennemsnittet for alle danske beskæftigede, og alle enkeltsektorer i Det Blå Danmark ligger over det nationale gennemsnit. Brancherne med det største andel beskæftigede i Det Blå Danmark er Maritimt udstyr og Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, der hver udgør over ¼ af den samlede beskæftigelse i Det Blå Danmark. 40 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark har en erhvervsfaglig håndværksmæssig uddannelse, hvilket er den største uddannelsesgruppe. Herefter kommer de ufaglærte med 27 pct., og 4,8 pct. er personer med en lang videregående uddannelse. Smede udgør 10,5 pct. og elektrikere knap 9 pct. i Udvinding af olie og naturgas - begge er erhvervsfaglige uddannelser. Inden for brancherne maritimt udstyr og Bygning af skibe og både er maskinarbejdere, mekanikere og smede de tre største uddannelser, og smede udgør hele 25 pct. af branchen Bygning af skibe og både. Derudover er diplomingeniører i top fem over mest typiske uddannelser i begge brancher. Lønmodtagere på grundniveau målt på indkomst udgør omkring 2 / 3 af Det Blå Danmark, og lønmodtagere på mellemniveau udgør over 20 pct. Beskæftigelsen i Det Blå Danmark er jævnt fordelt over det meste af landet. Godt 20 pct. af Det Blå Danmarks beskæftigelse findes i Sydjylland, som er den beskæftigelsesmæssigt største region. En tilsvarende del bor i København og omegn. 5

7 2.2 Produktion i Det Blå Danmark Produktionen i Det blå Danmark havde i alt en værdi på godt 287 mia. kr. i Det svarer til omkring 10 pct. af den samlede produktion i Danmark. Den største produktion sker inden for Skibsfart, som står for omkring halvdelen af produktionen i Det Blå Danmark, mens den næststørste produktion er inden for Udvinding af olie og naturgas. Hovedresultater af undersøgelsen: I løbet af perioden er Det Blå Danmarks andel af den samlede produktion i Danmark vokset fra under 6 pct. til 10 pct. i Skibsfart er steget fra 2,5 pct. af den samlede produktion til godt 5 pct. Udvinding af olie og naturgas er steget fra ½ pct. i 1995 til 2,2 pct. i Bruttoværditilvæksten i Det Blå Danmark er i perioden steget fra ca. 4,5 pct. til 7,5 pct. af den samlede bruttoværditilvækst. En meget stor andel af produktionen i Det Blå Danmark går til eksport. Eksporten udgør 70 pct. af den samlede produktion. Det skal sammenlignes med, at omtrent 30 pct. af den samlede danske produktion eksporteres til udlandet. Samlet set står Det Blå Danmark for omtrent 24 pct. af den totale danske eksport. Den højeste eksportandel er inden for Skibsfart, hvor knap 95 pct. af produktionen er eksporteret, og alene denne branche står for 16 pct. af den totale danske eksport. Bortset fra Hjælpevirksomhed har alle dele af Det Blå Danmark fokuseret på eksport. Eksempelvis eksporteres også 70 pct. af den maritime udstyrsproduktion.. Produktiviteten målt som bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget - ligger på et markant højere niveau i Det Blå Danmark end for økonomien som helhed. Det er særligt kapitalintensive brancher som Udvinding af olie og naturgas samt Skibsfart, der trækker gennemsnittet op. Ses der på udviklingen i produktiviteten, er det de samme to brancher, der er med til at sikre, at Det Blå Danmark med en gennemsnitlig vækst i produktiviteten på 4,5 pct. siden 1995 ligger pænt over den samlede vækst i produktiviteten for økonomien som helhed. Målt på omsætning udgør Det Blå Danmark 12 pct. af den samlede omsætning i danske virksomheder, hvoraf Skibsfart alene udgør 5,7 pct. 6

8 3. Metode og afgrænsning af Det Blå Danmark Beskæftigelsesanalysen baserer sig på oplysninger fra Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS), som er en opgørelse over arbejdsstyrkens status pr. november i året. Opgørelsen for 2009 er antallet af personer registreret i Det Blå Danmark pr. november 2008, hvilket svarer til Danmarks statistiks benævnelse af årene i RAS. De relevante brancher i Det Blå Danmark er opgjort ud fra nationalregnskabsbrancher. De brancher, der er benyttet af Søfartsstyrelsen i tidligere rapporter, og som også benyttes i denne, er: Tabel A1. Definition af Det Blå Danmark, nationalregnskabsbrancher Kode Beskrivelse Udvinding af olie og naturgas Maritimt udstyr Bygning af skibe og både Skibsfart Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport Anden transportformidling Data for perioden er sammenlignelige og bygger på samme definitioner og kilder. I 2009 er der imidlertid et databrud, da både kilden til data og branchekoderne ændres i Danmarks Statistiks registre. Skiftet i kilden giver i sig selv et databrud, men også skiftet i branchekoder (fra DB03 til DB07) giver et databrud, da man ikke entydigt kan koble de to branchekoder. For Det Blå Danmark vurderes det dog samlet, at skiftet i branchekoderne ikke giver årsag til et markant brud. Når man opdeler på de 6 underbrancher, er der dog ikke en entydig kobling fra DB03 til DB07, hvilket medfører et mindre databrud mellem de seks brancher. Man skal derfor tolke udviklingen fra 2008 til 2009 varsomt, når der er underopdelt på de seks brancher. Det Blå Danmark opdeles i disse seks brancher: Udvinding af olie og naturgas virksomhederne, der er beskæftiget med udvinding af olie og naturgas i Nordsøen eller globalt, eksempelvis virksomheder som Mærsk Oil & Gas A/S. Maritimt udstyr underleverandører til bygning og udrustning af skibe, eksempelvis MAN Diesel. Bygning af skibe og både nybygnings- og reparationsværfter, eksempelvis Karstensen Skibsværft A/S. 7

9 Skibsfart rederier, som er baseret i Danmark, og som udfører transport af varer eller passagerer til søs. Det kan være til og fra Danmark eller typisk mellem kontinenterne, eksempelvis Norden A/S, DFDS, A.P. Møller - Mærsk mv. Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport omfatter havne, stevedorer mv. eksempelvis Aarhus Havn. Anden transportformidling skibsmæglere, som eksempelvis Frederikshavn Shipping A/S. Ydermere skal der gøres opmærksom på, at denne undersøgelse kun omfatter danske beskæftigede. For nærmere specifikation af betegnelser brugt i denne rapport se bilag A. Vi er bevidste om, at når man benytter nationalregnskabets brancheopdeling, er disse betegnelser så generiske, at der kan være undtagelser for enkelte virksomheder, som ikke eller kun i meget lille omfang kan siges, at være del af Det Blå Danmark. Omvendt kan der være relevante virksomheder, der står under andre branchekoder. Der er igangsat et arbejde forankret i Søfartsstyrelsen og Danmarks Statistik for at undersøge, om Det Blå Danmark kan afgrænses mere præcist, men på nuværende tidspunkt er denne opdeling den bedst tilgængelige. Under alle omstændigheder vil det formentlig vare år, inden man kan lave analyser over flere år med en eventuel ny afgrænsning. 8

10 4. Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark I denne del beskrives de beskæftigede personer i Det Blå Danmark ud fra uddannelse, socioøkonomisk status, indkomst, skattebetaling, køn, alder, herkomst og bopæl. På baggrund af detaljerede registerdata fra Danmarks Statistik analyseres den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark. Samlet er der knap personer beskæftiget i Det Blå Danmark, svarende til 2,8 pct. af alle beskæftigede i Danmark. De største brancher i Det Blå Danmark er Maritimt udstyr og Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, der hver udgør over ¼ af den samlede beskæftigelse i Det Blå Danmark. Fordelingen af beskæftigelsen er vist i tabel 1. Det bemærkes, at der kun er medregnet danske beskæftigede 2. Tabel 1. Direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede Personer Pct. Pct. Udvinding af olie og naturgas ,8 0,1 Maritimt udstyr ,4 0,9 Bygning af skibe og både ,0 0,2 Skibsfart ,5 0,4 Hjælpevirksomhed ,3 0,7 Anden transportformidling ,9 0,5 I alt ,0 2,8 Anm: Definition af Det Blå Danmark er angivet i afsnittet Metode og afgrænsning Udvikling i beskæftigelsen i Det Blå Danmark Antallet af beskæftigede i Det Blå Danmark er faldet fra midten af 1990 erne, hvor der var over beskæftigede, og frem til 2004, hvor under personer var beskæftigede i Det Blå Danmark. Herefter er beskæftigelsen steget igen frem mod 2009, hvor den kommer op omkring de personer. Dette er vist i figur 1, hvor også udviklingen i den samlede beskæftigelse er vist. Som det fremgår af figuren, har udviklingen i Det Blå Danmark fulgt den generelle beskæftigelse op fra Ifølge Danmarks Statistiks nationalregnskab er den samlede beskæftigelse i dansk skibsfart på knap

11 Anm: Definition af Det Blå Danmark er angivet i boks 1. Bemærk der er et mindre databrud i 2009, jf. boks 1. I figur 2 er Det Blå Danmarks andel af den samlede beskæftigelse vist. Som det fremgår af figuren, udgjorde beskæftigelsen i Det Blå Danmark 3,1 pct. i midt-90 erne, hvorefter andelen faldt til knap 2,6 pct. i Herefter er andelen igen steget til godt 2,8 pct. i Anm: Som figur 1. I figur 3 er udviklingen i beskæftigelsen underopdelt på de seks brancher. Som det fremgår af figuren, er beskæftigelsen steget inden for brancherne Udvinding af olie og naturgas, Hjælpevirksomhed inden for transport, og sidst er det branchen Anden transportformidling, (for yderligere oplysninger om brancherne se Bilag A). Omvendt er beskæftigelsen faldet inden for

12 brancherne Bygning af skibe og både samt Skibsfart. Endelig har beskæftigelsesomfanget inden for Maritimt udstyr ligget nogenlunde konstant over perioden. Anm: Som figur Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark I tabel 2 er uddannelsesniveauet for Det Blå Danmark vist. Af tabellen fremgår det, at godt 40 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark har en erhvervsfaglig uddannelse (EUD), såsom elektriker, kontoruddannelse, havne- og terminaluddannelse osv. Dette er den største uddannelsesgruppe. Herefter kommer de ufaglærte, som udgør 27 pct. af Det Blå Danmark. Den mindste gruppe er personer med en lang videregående uddannelse (LVU), fx kandidatuddannelse, som udgør 4,8 pct. af Det Blå Danmark. I tabellen er andelen af alle beskæftigede inden for uddannelsesgruppen også vist. Ud fra denne andel kan man se, om den enkelte uddannelsesgruppe er over- eller underrepræsenteret i Det Blå Danmark. Det ses, at ud af alle beskæftigede personer med en erhvervsfaglig uddannelse er de 3,4 pct. ansat i Det Blå Danmark. Det vil sige de erhvervsfaglige er relativt overrepræsenteret i Det Blå Danmark, da andelen er over de 2,8 pct., som Det Blå Danmark samlet udgør af beskæftigelsen. Omvendt er personer med en lang videregående uddannelse underrepræsenteret i Det Blå Danmark, hvor blot 1,7 pct. af alle beskæftigede med en lang videregående uddannelse er ansat. Tilsvarende er personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) - dette kunne være en

13 diplomingeniør - underrepræsenteret, mens personer med en gymnasial uddannelse og kort videregående uddannelse (KVU) er overrepræsenteret; sidstnævnte omfatter 2 års uddannelse efter en gymnasial afgang såsom shippinguddannede. Endelig svarer andelen af ufaglærte til niveauet for alle beskæftigede. Tabel 2. Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede inden for uddannelsesgruppen Personer Pct. Pct. Grundskole ,7 2,7 Gymnasiel uddannelse ,8 3,1 Erhvervsfaglig uddannelse ,8 3,4 Kort videregående uddannelse ,3 3,1 Mellemlang videregående uddannelse ,7 2,1 Lang videregående uddannelse ,8 1,7 I alt ,0 2,8 Anm: Som figur 1. I perioden har uddannelsesniveauet i Det Blå Danmark været stigende. Således er andelen af ufaglærte aftaget fra at udgøre knap 35 pct. af Det Blå Danmark til at udgøre 27 pct. I samme periode er andelen af personer med en lang videregående uddannelse mere end tredoblet fra at udgøre 1,5 pct. i 1994 til 4,8 pct. i Også andelen af personer med en gymnasial uddannelse eller kort videregående uddannelse er steget. Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse har ligget nogenlunde konstant i perioden. Dette er vist i figur Anm: Som figur 1.

14 Blandt alle beskæftigede har der generelt også været en stigning i uddannelsesniveauet i perioden Det er derfor også relevant at se på udviklingen i andelen af alle beskæftigede inden for hver uddannelsesgruppe, der er ansat i Det Blå Danmark. Det er illustreret i figur 5. Af figuren fremgår det, at en lidt større andel af personer med en kort eller lang videregående uddannelse er ansat i Det Blå Danmark i 2009 end i Omvendt er andelen med en mellemlang videregående uddannelse i Det Blå Danmark faldet i perioden. 13 Anm: Som figur 1. Opdeler man på de 6 brancher inden for Det Blå Danmark, ses det, at der er forskelle i uddannelsesniveauet mellem hver branche. Det er vist i figur 6. Ud fra figuren er der flere ting, der kan bemærkes, bl.a.: At de ufaglærte udgør omkring pct. af brancherne Maritimt udstyr, Bygning af skibe og både, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. I brancherne Udvinding af olie og naturgas samt Skibsfart udgør ufaglærte omkring 20 pct. af de beskæftigede. At personer med en gymnasial uddannelse, som højest fuldførte, hovedsagelig er i brancherne Skibsfart, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. At erhvervsuddannede, såsom smede og elektriker, udgør en meget stor andel på over 56 pct. af de ansatte inden for Bygning af skibe og både, mens de kun udgør 26 pct. af de ansatte inden for Skibsfart.

15 At personer med en mellemlang videregående uddannelse først og fremmest er inden for Skibsfart og Udvinding af olie og naturgas. At Udvinding af olie og naturgas har den største andel af personer med en lang videregående uddannelse, mens Bygning af skibe og både har den mindste andel. 14 Anm: Som figur Specifikke uddannelser i Det Blå Danmark Ovenstående uddannelsesfordeling er vist på hovedgrupper. Dykker man lidt mere ned i data, kan man mere detaljeret se de typiske uddannelser i Det Blå Danmark. I tabellerne 3, 3A og 3B er der vist de ti uddannelsestyper, som fylder mest i hver branche i Det Blå Danmark. Tabel 3 viser top 10-uddannelser inden for Udvinding af olie og naturgas og Maritimt udstyr. I branchen Udvinding af olie og naturgas udgør smede 10,5 pct. af de beskæftigede og elektrikere knap 9 pct., begge er erhvervsfaglige uddannelser (EUD). Det ses også, at diplomingeniører og civilingeniører (mellemlange videregående uddannelse, MVU) er på top 10-listen. Inden for branchen Maritimt udstyr er maskinarbejdere, mekanikere og smede de tre største uddannelser, og ligeledes er diplomingeniører i toppen over mest typiske uddannelser i branchen Maritimt udstyr.

16 Tabel 3. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Udvinding af olie og naturgas Pct. Maritimt udstyr Pct. Smed, EUD 10,5 Maskinarbejder, EUD 12,2 Elektriker, EUD 8,9 Mekaniker, EUD 8,3 Transport, MVU 7,1 Smed, EUD 6,2 Mekaniker, EUD 6,1 Diplomingeniør, MVU 5,7 Diplomingeniør, MVU 5,8 Kontor, EUD 4,6 Tekniker, KVU 4,6 Handel, EUD 4,4 Civil ingenør, LVU 3,5 Tekniker, KVU 4,4 Maskinarbejder, EUD 3,1 Grafisk/teknisk, EUD 2,6 Kontor, EUD 2,9 Transport, MVU 2,0 Naturvidenskabelig, LVU 2,7 Civil ingeniør, LVU 2,0 Anm: Kun uddannelser ud over grundskolen er vist i tabellen. Uddannelserne er grupperet på Danmarks Statistiks 5-cifrede uddannelseskode, som i alt svarer til ca. 70 forskellige uddannelser. Tabel 3A viser oversigt over Skibsfart og Bygning af skibe og både. Her ses det, at over 20 pct. af de ansatte i Skibsfart har en mellemlang videregående transportuddannelse. Ligeledes ligger de gymnasiale uddannelser højt på top 10-listen i branchen Skibsfart. Tabel 3A. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Bygning af skibe Pct. Skibsfart Pct Smed, EUD 25,1 Transport, MVU 21,6 Maskinarbejder, EUD 6,8 Kontor. EUD 6,6 Mekaniker, EUD 5,8 STX, ufaglært 5,9 Tømrer/snedker, EUD 3,9 HHX, ufaglært 3,8 Diplomingeniør, MVU 3,4 EUD øvrige 3,2 Handel, EUD 3,3 Kok, EUD 2,8 Kontor, EUD 2,6 KVU øvrige 2,6 Byggefag i øvr., EUD 2,1 Jordbrug/fiskeri, KVU 2,5 Tekniker, KVU 2,1 Handel, EUD 2,5 Grafisk/teknisk, EUD 1,8 Mekaniker, EUD 2,5 Anm: Som tabel 3 15 Inden for branchen Bygning af skibe og både er maskinarbejdere, mekanikere og smede i top 3, hvor smede udgør hele 25 pct. af denne branche. Derudover er diplomingeniører, ligesom i branchen Maritimt udstyr, i top fem over mest typiske uddannelse.

17 Tabel 3B. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport Pct. Anden transportformidling Pct. Kontor, EUD 11,8 Kontor, EUD 28,8 STX, ufaglært 7,7 HHX, ufaglært 8,0 Handel, EUD 6,6 Handel, EUD 4,5 HHX, ufaglært 4,5 STX, ufaglært 4,2 Mekaniker, EUD 3,9 Mekaniker, EUD 2,3 HF, ufaglært 2,3 Mægler/økonomi, KVU 1,5 Smed, EUD 1,9 EUD øvrige 1,4 Mægler/økonomi, KVU 1,9 Humaniora/teologi, LVU 1,3 Transport, MVU 1,7 Økonomi, LVU 1,2 EUD øvrige 1,4 HF, ufaglært 1,2 Anm.: Som tabel 3. Sidst viser tabel 3B, at i brancherne Hjælpevirksomhed inden for transport og Anden transportformidling er uddannelser inden for kontor og handel de mest hyppige (erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser). De gymnasiale uddannelser ligger ligeledes højt på top 10-listen i de to brancher Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. Dette er også illustreret i figur 6 ovenfor. 4.4 Kønsfordeling Hovedparten af de ansatte i Det Blå Danmark er mænd. Andelen af mænd i Det Blå Danmark er dog faldet en smule fra omkring 75 pct. i 1994 til godt 70 pct. i Dette ligger væsentlig over andelen af mænd blandt alle beskæftigede, hvor knap 53 pct. er mænd. Udviklingen i andelen af mænd i hhv. Det Blå Danmark og alle beskæftigede er vist i figur Anm: Som figur 1.

18 I figur 8 er kønsfordelingen underopdelt på de 6 brancher. Af figuren ses det, at andelen af mænd er størst i Bygning af skibe og både, hvor 90 pct. af de beskæftigede er mænd. Omvendt er andelen af kvinder højest i Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, hvor kvinderne udgør knap 40 pct. af de beskæftigede. 17 Anm: Som figur Herkomst Knap 92 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark er danskere, mens de resterende fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem indvandrere og efterkommere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande. Efterkommere er i denne rapport defineret ud fra Danmarks Statistiks betegnelser, som værende personer født i Danmark, hvoraf ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Yderligere forstås indvandrere som værende personer født i udlandet, hvoraf ingen af forældrene er danske statsborgere ej heller født i Danmark (se Bilag A). Andelen af danskere i Det Blå Danmark svarer til andelen for alle beskæftigede. Derimod er andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande overrepræsenterede i Det Blå Danmark, mens indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er underrepræsenterede. Det er vist i tabel 4.

19 Tabel 4. Herkomstfordeling for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. Danskere ,9 2,8 Indvandrere og efterkommere vestlige lande ,9 3,5 Indvandrere og efterkommere ikke-vestlige lande ,2 2,4 I alt ,0 2,8 Anm: Som tabel 1. I figur 9 er udviklingen i herkomstfordelingen vist. Figuren viser hvor stor en andel af den enkelte herkomstgruppe, der er ansat i Det Blå Danmark. Fra denne illustration er det tydeligt at se et generelt fald fra situationen i 1994 til Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har vist en opadgående tendens siden 2004, hvorimod indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har svag fremgang fra 2004 til I 2008 sker der dog et større opsving for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Det samme kan dog ikke siges om personer med dansk oprindelse, som siden 2004 stagnerer. 18 Anm: Som figur 1. I figur 10 er herkomstfordelingen vist på de seks underbrancher. Af figuren ses det for det første, at alle brancher har over 90 pct. danskere blandt de beskæftigede. For det andet ses det, at Udvinding af olie og naturgas har den største andel af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande blandt de beskæftigede, hvor andelen udgør 7,3 pct. For det tredje ses det, at Bygning af skibe og både

20 samt Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport har de største andele af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen er på næsten 5 pct. Anm: Som figur Socioøkonomisk gruppe I tabel 5 er den socioøkonomiske gruppe for beskæftigede i Det Blå Danmark vist. Af tabellen ses det, at lønmodtagere på grundniveau målt på indkomst udgør omkring 2 / 3 af Det Blå Danmark, og lønmodtagere på mellemniveau udgør over 20 pct. Sammenlignet med alle beskæftigede er disse to grupper overrepræsenteret i Det Blå Danmark. For yderligere specifikation af klassifikationerne se Bilag A. Tabel 5. Socioøkonomisk gruppe for Det Blå Danmark, 2009 Anm: Som tabel 1. Antal Andel af Det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. Lønmodtager på grundniveau ,8 3,2 Lønmodtager på mellem niveau ,1 3,3 Lønmodtager på højeste niveau ,9 1,7 Selvstændig eller medhjælper ,2 0,9 Topleder ,0 2,7 Total ,0 2,8

21 Udviklingen i den socioøkonomiske gruppe er ikke vist, da der er en række databrud i 1996, 2003 og 2009, som gør det svært at tolke udviklingen. I figur 11 er den socioøkonomiske fordeling opdelt på de seks underbrancher. Af figuren ses det bl.a., at: Anden transportformidling har den laveste andel af lønmodtagere på grundniveau, hvor gruppen udgør halvdelen af de beskæftigede. I branchen Bygning af skibe og både findes den højeste andel af lønmodtagere på grundniveau, hvor de udgør næsten 80 pct. Lønmodtagere på mellemniveau udgør næsten 40 pct. af branchen Anden transportformidling og 30 pct. af branchen Skibsfart. Lønmodtagere på højeste niveau udgør næsten ¼ af de beskæftigede i branchen Udvinding af olie og naturgas. Selvstændige er en relativ lille gruppe i alle brancher i Det Blå Danmark, men er dog med 3,6 pct. størst inden for Bygning af skibe og både, som omfatter bygning såvel som reparation af færger, fragtskibe, fiskerbåde etc. samt bygning af boreplatforme, landingsbroer, flydekraner osv. Topledere udgør 2,5-4 pct. af de beskæftigede i brancherne i Det Blå Danmark. 20 Anm: Som figur 1.

22 4.7 Bopæl for Det Blå Danmark I tabel 6 er bopælen for Det Blå Danmark vist på landsdele. Af tabellen ses det bl.a., at den største andel af Det Blå Danmark er bosat i Sydjylland, hvor godt 20 pct. af Det Blå Danmark bor. Samtidig er Sydjylland også det område, hvor Det Blå Danmark er mest overrepræsenteret med 4,5 pct. af de beskæftigede i Sydjylland arbejdende i Det Blå Danmark. Sydjylland omfatter bl.a. Esbjerg. Samtidig viser tabellen, at ansatte i Det Blå Danmark er mest underrepræsenteret i Nordsjælland og Vest- og Sydsjælland, hvor under 2 pct. af de beskæftigede i disse områder arbejder i Det Blå Danmark. Tabel 6. Bopælslandsdel for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. København by ,2 3,2 Københavns omegn ,2 2,2 Nordsjælland ,9 1,7 Østsjælland ,1 2,0 Vest- og Sydsjælland ,8 1,9 Bornhom 794 1,0 4,1 Fyn ,8 3,6 Sydjylland ,8 4,5 Østjylland ,9 2,6 Vestjylland ,5 2,7 Nordjylland ,9 2,7 I alt ,0 2,8 Anm: Som tabel I tabel 7 er bopælene for de beskæftigede i Det Blå Danmark vist i 1994 og Af tabellen ses det, at der bor relativt flere fra Det Blå Danmark i København og omegn, Østsjælland og Vestjylland i 2009 end i I Syd- og Østjylland er andelen stort set uændret, mens andelen af Det Blå Danmark er faldet i de resterende landsdele i perioden.

23 Tabel 7. Udvikling i bopæl for Det Blå Danmark, Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede inden for gruppen Pct. Pct. København by 11,4 14,2 3,1 3,2 Københavns omegn 6,1 7,2 1,9 2,2 Nordsjælland 5,5 4,9 1,9 1,7 Østsjælland 2,7 3,1 1,7 2,0 Vest- og Sydsjælland 7,4 6,8 2,1 1,9 Bornholm 1,4 1,0 5,3 4,1 Fyn 12,9 10,8 4,4 3,6 Sydjylland 21,0 20,8 4,7 4,5 Østjylland 13,4 13,9 2,8 2,6 Vestjylland 6,9 7,5 2,5 2,7 Nordjylland 11,4 9,9 3,2 2,7 I alt 100,0 100,0 3,0 2,8 Anm: Som figur 1. Der er stor forskel på, hvor i landet de forskellige underbrancher i Det Blå Danmark er overrepræsenteret. For eksempel er de fleste inden for Bygning af skibe og både bosat på Fyn, og mange inden for Udvinding af olie og naturgas er bosat i Sydjylland. Det er illustreret i figur 12, hvor bopælslandsdelene for de enkelte underbrancher i Det Blå Danmark er vist. Af figuren ses det bl.a., at: Over halvdelen af de beskæftigede inden for Udvinding af olie og naturgas er bosat i Sydjylland. Omkring ¾ af de beskæftigede inden for Maritimt udstyr er bosat i Jylland. Knap 55 pct. af de beskæftigede inden for Bygning af skibe og både er bosat på Fyn. Omkring 20 pct. af de beskæftigede inden for Skibsfart er bosat i København, og i alt er godt halvdelen bosat på Sjælland. Næsten 30 pct. af de ansatte inden for Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport er bosat i København. 22

24 Anm: Som figur Aldersfordeling i Det Blå Danmark Næsten 30 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark er i aldersgruppen år. Samtidig er denne aldersgruppe den mest overrepræsenterede aldersgruppe i Det Blå Danmark, hvor 3,3 pct. af alle beskæftigede årige arbejder i Det Blå Danmark. Den næststørste gruppe er de årige, som udgør ¼ af Det Blå Danmark. Dette er vist i tabel 8. Tabel 8. Aldersfordeling i Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede inden for gruppen Personer Pct. Pct. Under 29 år ,5 2, år ,1 3, år ,5 3, år ,3 2,8 over 60 år ,7 2,4 I alt ,0 2,8 Anm: Som tabel 1. I figur 13 er udviklingen i aldersfordelingen vist. Af figuren ses det, at andelen af beskæftigede personer over 60 år, som er ansat inden for Det Blå Danmark, er steget i perioden Det

25 samme er tilfældet for de årige, mens der har været et relativt fald blandt de unge under 30 år beskæftiget i Det Blå Danmark. Anm: Som figur 1. I figur 14 er aldersfordelingen vist på underbrancherne. Af figuren ses det bl.a., at: Den største andel af unge under 30 år er i Anden transportformidling, hvor de unge udgør ¼ af de beskæftigede. Denne branche er efterfulgt at Skibsfarten, hvor ca. 20 pct. af medarbejderne er unge under 30 år. Den mindste andel unge er i Udvinding af olie og naturgas, hvor de udgør 1 / 10. Andelen af årige udgør omkring ¼ af alle underbrancherne, med over 25 pct. i Skibsfart. Den største andel af årige er i Udvinding af olie og naturgas, hvor de udgør over 35 pct årige udgør mellem pct. af alle brancherne, bortset fra Anden transportformidling, hvor de blot udgør 16 pct. Andelen af beskæftigede over 60 år er størst i Bygning af skibe og både, hvor de udgør 9 pct.; dog følger Skibsfart lige efter med 8,6 pct. beskæftigelse. Den mindste andel er i Udvinding af olie og naturgas, hvor personer over 60 år udgør under 5 pct. af de beskæftigede. 24

26 Anm: Som figur Indkomst og skat I tabel 9 er tre forskellige indkomstbegreber samt skattebetalingen vist for hver af de seks underbrancher. De tre indkomstbegreber er: Lønindkomst: som er lønindkomst for de beskæftigede i branchen. Samlet bruttoindkomst: indeholder udover lønindkomsten også evt. overførsler, kapitalindkomst samt virksomhedsindkomst. Disponibel indkomst: er indkomsten efter skat. 25 Af tabellen ses det, at den gennemsnitlige lønindkomst er på kr. for beskæftigede i Det Blå Danmark, hvilket er ca kr. mere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark. Efter skat er den gennemsnitlige indkomst for Det Blå Danmark på kr. Af tabellen ses det også, at indkomsten er højest for ansatte i Udvinding af olie og naturgas og lavest i brancherne Bygning af skibe og både og Anden transportformidling dog fortsat over gennemsnittet for dansk økonomi. Yderligere fremgår det af tabellen, at beskæftigede inden for Skibsfart har den næsthøjeste lønindkomst, men den laveste skattebetaling i Det Blå Danmark. Det skyldes, at søfolk på den særlige DIS-ordning, modtager nettoløn og ikke betaler indkomstskat af denne.

27 Tabel 9. Indkomst og skattebetaling, 2007, 2010-niveau Lønindkomst Samlet bruttoindkomst Skat Disponibel indkomst kr. Udvinding af olie og naturgas 584,3 605,2 246,2 348,5 Maritimt udstyr 372,2 393,9 144,9 243,0 Bygning af skibe og både 355,7 385,1 139,6 239,7 Skibsfart 417,9 460,4 131,3 321,3 Hjælpevirksomhed 352,0 390,2 141,3 241,7 Anden transportformidling 375,3 415,9 157,2 252,6 Det Blå Danmark 381,5 415,1 147,3 260,9 Alle beskæftigede 303,8 359,8 128,4 223,0 Anm: Seneste data er fra 2007 fremskrevet til 2010 med lønudviklingen. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. I figur 15 er udviklingen i bruttoindkomsten i Det Blå Danmark sammenlignet med udviklingen for alle beskæftigede. Her ses det, at Det Blå Danmark har haft en kontinuerlig positiv vækst i bruttoindkomst siden midt 90 erne. Under dansk økonomisk opsving i 00 erne ses det, at Det Blå Danmark har større indkomststigninger end samtlige beskæftigede i Danmark. 26 Anm: Indkomsterne er inflationskorrigeret og er vist i 2010-lønniveau. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. I figur 16 er udviklingen i bruttoindkomsten opdelt på de seks underbrancher. Af figuren ses det bl.a., at de beskæftigede i Udvinding af olie og naturgas har haft en højere indkomst end de resterende beskæftigede i Det Blå Danmark i hele perioden Samtidig ses det, at de beskæftigede inden for Skibsfart har haft den største vækst i indkomsten siden I 2006 ses den mest markante stigning i bruttoindkomsten for ansatte i Skibsfarten.

28 Anm: Indkomsterne er inflationskorrigeret og er vist i 2010-lønniveau. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag Metalindustriens beskæftigelse Medlemmer af Dansk Metal opgjort på baggrund af a-kasse medlemskab kan ses i tabel 10. Dansk Metal er en fagforening for personer beskæftiget inden for et mekanisk, teknisk, elektronisk og informationsteknologisk erhverv. Derfor er antallet af Dansk Metal-medlemmer i Det Blå Danmark også størst i de mere tekniske brancher, Udvinding af olie og naturgas, Maritimt udstyr, og med næsten halvdelen af alle beskæftigede i branchen Bygning af skibe og både har medlemmer af Dansk Metal stor betydning for Det Blå Danmark. 27 Tabel 10. Beskæftigelse i Det Blå Danmark, 2009 Alle beskæftigede Heraf medlemmer af Metal Metal medlemmer Personer Personer Pct. Udvinding af olie og naturgas ,8 Maritimt udstyr ,1 Bygning af skibe og både ,2 Skibsfart ,2 Hjælpevirksomhed ,8 Anden transportformidling ,7 I alt ,8

29 5. Produktion og eksport i Det Blå Danmark Dette afsnit vil på baggrund af data fra Danmarks Statistik analysere produktion, eksport og produktivitet i Det Blå Danmark. Der vil fortsat blive benyttet de definitioner af Det Blå Danmark, som er forklaret i afsnittet Metode og afgrænsning. 5.1 Produktion i Det Blå Danmark Produktionen i Det Blå Danmark har i alt en værdi på godt 287 mia. kr. i Det svarer til omkring 10 pct. af den samlede produktion i Danmark. Den største produktion sker inden for Skibsfart, som står for omkring halvdelen af produktionen i Det Blå Danmark, mens den næststørste produktion er inden for Udvinding af olie og naturgas. Ser man i stedet på bruttoværditilvæksten (BVT) 3, tilføjer Det Blå Danmark 105 mia. kr. til dansk økonomi, hvilket kan sammenlignes med landbrugets 18 mia. kr. og industrien, som ligger på 195 mia. kr. Med en andel på 1,2 pct. af den samlede BVT i Danmark udgør Skibsfart en mindre andel, da branchen har et højt råstofforbrug, bl.a. fordi en del af produktionen foregår på chartrede skibe, og fordi skibsfart har høje udgifter til bunkering. Tabel 11. Produktion i Det Blå Danmark, årets priser, 2006 Produktion Råstofforbrug BVT Mio. kr. Udvinding af olie og naturgas Maritimt udstyr Bygning af skibe og både Skibsfart Hjælpevirksomhed Anden transportformidling Det Blå Danmark i alt Total Anm: Definitionen af Det Blå Danmark er angivet i Metode og afgrænsning. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. 28 Tabel 11 og 11A viser, at Det Blå Danmark samlet udgør 7,6 pct. af BVT i 2006, hvoraf godt halvdelen sker inden for Udvinding af olie og naturgas. 3 BVT er virksomhedens omsætning fratrukket råstofforbrug

30 Tabel 11A. Produktion i Det Blå Danmark, årets priser, andele, 2006 Produktion Råstofforbrug BVT Pct. Udvinding af olie og naturgas 2,2 0,4 4,0 Maritimt udstyr 0,9 1,1 0,7 Bygning af skibe og både 0,3 0,5 0,1 Skibsfart 5,1 8,6 1,2 Hjælpevirksomhed 0,9 0,9 0,9 Anden transportformidling 0,6 0,6 0,6 Det Blå Danmark i alt 10,0 12,2 7,6 Total 100,0 100,0 100,0 Anm: Definitionen af Det Blå Danmark er angivet i Metode og afgrænsning. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. I tabel 12 og 12A er BVT opdelt på aflønning af ansatte og bruttooverskud, som er de to bestanddele af værditilvæksten. Af tabellerne ses det, at aflønningen af ansatte blot udgør 1,5 pct. af BVT i Udvinding af olie og naturgas. Samlet udgør aflønning til ansatte omkring ¼ af BVT i Det Blå Danmark, mens det for hele økonomien udgør næsten 2 / 3. Det viser, at Det Blå Danmark overvejende består af kapitalintensive aktiviteter, hvilket især gælder olie- og gasproduktion og skibsfart, hvor enkeltinvesteringer i skibe og rigge kan løbe op i mange hundrede millioner kr.- eller milliarder. Eksempelvis har danske rederier i de seneste ti år modtaget nye skibe til en samlet værdi af knap 75 mia. kr. 29 Tabel 12. Opdeling af BVT, 2006, årets priser Aflønning af ansatte Bruttooverskud* BVT Mio. kr. Udvinding af olie og naturgas Maritimt udstyr Bygning af skibe og både Skibsfart Hjælpevirksomhed Anden transportformidling Det Blå Danmark i alt Total Anm: * Bruttooverskud indeholder bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst minus andre produktionsskatter plus eventuelle subsidier. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. 4 Omkostninger og indtægter falder ikke nødvendigvis i samme år ved bygning af skibe.

31 Tabel 12A. Opdeling af BVT, andele, 2006, årets priser Aflønning af ansatte Bruttooverskud* BVT Pct. Udvinding af olie og naturgas 1,5 98,5 100,0 Maritimt udstyr 74,6 25,4 100,0 Bygning af skibe og både 101,7-1,7 100,0 Skibsfart 32,1 67,9 100,0 Hjælpevirksomhed 58,8 41,2 100,0 Anden transportformidling 60,3 39,7 100,0 Det Blå Danmark i alt 26,2 73,8 100,0 Total 63,2 36,8 100,0 Anm: * Bruttooverskud indeholder bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst minus andre produktionsskatter plus subsidier. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. I løbet af perioden er Det Blå Danmarks andel af den samlede produktion i Danmark vokset fra under 6 pct. til 10 pct. i Samtidig er andelen af BVT vokset fra 4,6 pct. til 7,6 pct. Det er vist i figur Anm: Som tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. Stigningen i Det Blå Danmarks andel af den samlede produktion kan forklares med fremgangen i to brancher, nemlig Skibsfart og Udvinding af olie og naturgas. Skibsfart er således steget fra at udgøre 2,5 pct. af den samlede produktion til, at udgøre godt 5 pct. Samtidig er Udvinding af olie og naturgas steget fra en andel på ½ pct. i 1995 til 2,2 pct. i Omvendt er produktionsandelen i Bygning af skibe og både faldet lidt. De resterende tre brancher har udgjort en nogenlunde konstant andel af den samlede produktion i Danmark i perioden. Det er vist i figur 18.

32 Anm: Som tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. I figur 19 er de enkelte branchers andel af BVT vist. Som det ses, forklarer stigningen i Udvinding af olie og naturgas hele fremgangen for Det Blå Danmarks andel af den samlede BVT. BVT for Skibsfart steg også frem til 2005, men er faldet i 2006, som følge af nedgang i enkelte markeder. 31 Anm: Som tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.

33 I figur 20 er udviklingen i aflønningen af ansatte som andel af BVT vist. Af figuren ses det, at andelen er faldet i Det Blå Danmark fra over 50 pct. i 1995 til de 26 pct. i I samme periode har andelen ligget nogenlunde konstant omkring pct. for hele økonomien. Faldet i andelen for Det Blå Danmark kan bl.a. forklares med, at Udvinding af olie og naturgas udgør en stadig større del af Det Blå Danmark i perioden, og med en meget lav andel af aflønning til ansatte trækkes det samlede gennemsnit ned. 32 Anm: Som tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. I figur 21 er aflønningen af ansatte som del af BVT vist for de seks underbrancher. Som det ses af figuren, så falder andelen til aflønning af ansatte i løbet af perioden i brancherne Udvinding af olie og naturgas og Skibsfart. Dette skyldes ikke fald i aflønningen, men stigning i værditilvæksten som følge af større omsætning og bedre indtjening i de to brancher.

34 Anm: Som tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. 5.2 Eksport En meget stor andel af den samlede produktion i Det Blå Danmark går til eksport. Samlet bliver der eksporteret for over 200 mia. kr. fra Det Blå Danmark til udlandet. Det svarer til 24 pct. af den samlede danske eksport. Ser man på eksporten som andel af produktionen, så eksporteres over 70 pct. af produktionen i Det Blå Danmark til udlandet. Til sammenligning eksporteres knap 30 pct. af den samlede danske produktion til udlandet. 33 Den højeste eksportandel er inden for Skibsfart, hvor knap 95 pct. af produktionen er eksporteret, og alene denne branche står for 16 pct. af den samlede danske eksport. Samtlige brancher i Det Blå Danmark har en høj eksportandel, bortset fra Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, hvor godt 9 pct. af produktionen eksporteres. Det er vist i tabel 13.

35 Tabel 13. Direkte eksport, årets priser, 2006 Direkte eksport Andel af samlet eksport Eksportandel af produktion Mio.kr Pct. Pct. Udvinding af olie og naturgas ,9 53,2 Maritimt udstyr ,2 69,4 Bygning af skibe og både ,6 56,3 Skibsfart ,2 94,6 Hjælpevirksomhed ,3 9,4 Anden transportformidling ,1 50,7 Det Blå Danmark i alt ,2 71,6 Total ,0 29,5 Anm: Som tabel 11. Totalen for hele økonomien svarer til Nationalregnskabets definition af eksport, hvor reeksport er medregnet. Hvis man opgør eksporten fra Det Blå Danmark i forhold til hele økonomien uden reeksport, udgør Det Blå Danmark en lidt større andel af eksporten. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Input-Output tabels og Nationalregnskabet. Ovenstående tabel viser den del af produktionen, der direkte eksporteres. Ud over denne direkte eksport, er der dog også en del som indirekte eksporteres. Fx går en stor del af produktionen inden for Udvinding af olie og naturgas til at producere danske varer, som derefter eksporteres. På den måde bliver en del af Udvinding af olie og naturgas til eksport i næste led. Ved at medregne dette bidrag fra den indirekte eksport, bliver eksportandelen endnu højere, og næsten 85 pct. af den samlede produktion i Det Blå Danmark går til direkte og indirekte eksport. 34 I tabel 14 er den indirekte og direkte eksport vist for alle brancherne i Det Blå Danmark. Af tabellen ses det fx, at eksportandelen for Udvinding af olie og naturgas vokser til 83 pct., når den indirekte eksport medregnes. Tabel 14. Indirekte og direkte eksport, 2006 Direkte og indirekte Andel af samlet eksport Direkte og indirekte eksport eksportandel af produktion Mio.kr. Pct. Pct. Udvinding af olie og naturgas ,8 83,3 Maritimt udstyr ,0 81,3 Bygning af skibe og både ,5 67,9 Skibsfart ,1 96,9 Hjælpevirksomhed ,9 37,5 Anden transportformidling ,3 76,1 Det Blå Danmark i alt ,6 84,9 Total ,0 37,5 Anm: Som tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Input-Output tabels og Nationalregnskabet. Til ovenstående tabeller skal det dog bemærkes, at Det Blå Danmark samlet har et meget højt importindhold i produktionen. Samlet er importindholdet i Det Blå Danmark således over 50 pct., hvor det for den samlede produktion i Danmark er på 13 pct. Specielt importindholdet i Skibsfart er

36 meget højt på næsten 85 pct. af produktionen, hvilket hovedsageligt dækker over udgifter for danske skibe i udlandet og danske rederiers indchartering af udenlandske skibe. I tabel 15 er importindholdet i Det Blå Danmark vist. Tabel 15. Importindhold, årets priser, 2006 Importindhold Andel af produktion Mio.kr. Pct. Udvinding af olie og naturgas ,8 Maritimt udstyr ,2 Bygning af skibe og både ,5 Skibsfart ,4 Hjælpevirksomhed ,6 Anden transportformidling ,7 Det Blå Danmark i alt ,1 Total ,0 Anm: Som tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Input-Output tabels og Nationalregnskabet. Eksportandelen i Det Blå Danmark er vokset i løbet af perioden I 1995 udgjorde den direkte eksport således under 60 pct. af produktionen i Det Blå Danmark, hvilket er vokset støt til over 70 pct. i Samtidig er den direkte eksportandel for hele Danmark vokset fra under 23 pct. til 30 pct. i Ser man på den direkte plus indirekte eksport, har der også været en stigning. Andelen er for Det Blå Danmark steget fra godt 70 pct. til knap 85 pct. i løbet af perioden. Det er vist i figur Anm: Som tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Input-Output tabels og Nationalregnskabet.

37 I figur 23 er udviklingen i de direkte eksportandele for hver branche i Det Blå Danmark vist. Af figuren ses det, at eksportandelen er steget meget for brancherne Udvinding af olie og naturgas, Skibsfart og Anden transportformidling. Omvendt er eksportandelen faldet for Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, mens den har ligget nogenlunde konstant for Skibsudstyr og Bygning af skibe og både. Det ses af figuren, at eksportandelen i Bygning af skibe og både svinger op og ned fra år til år. Dette skyldes, at enkelte store ordrer påvirker denne branche voldsomt. 36 Anm: Som tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Input-Output tabels og Nationalregnskabet. I figur 24 er eksportandelene vist, når man også medregner den indirekte eksport. Som det ses af figuren, har der været en stigning i eksportandelene i alle brancher i Det Blå Danmark, når man medregner den indirekte eksport.

38 Anm: Som tabel 11. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Input-Output tabels og Nationalregnskabet. 5.3 Produktivitet I tabel 16 er produktiviteten i Det Blå Danmark vist, målt ud fra Bruttoværditilvæksten (BVT) pr. beskæftiget. Af tabellen ses det, at niveauet for BVT pr. beskæftiget ligger langt over de andre brancher for Udvinding af olie og naturgas, hvilket skyldes, at Udvinding af olie og naturgas er en meget kapitalintensiv branche og har en stor overskudsgrad. Tilsvarende ligger niveauet for Skibsfart også et godt stykke over resten af økonomien. Disse to brancher trækker gennemsnittet for Det Blå Danmark op, således at Det Blå Danmark set under ét har et markant højere niveau for BVT pr. beskæftiget end resten af økonomien. Omvendt ligger Bygning af skibe og både et godt stykke under gennemsnittet med faldende produktivitet. 37 Ser man nærmere på udviklingen i produktiviteten, så skiller brancherne Udvinding af olie og naturgas samt Skibsfart sig igen markant ud fra de andre brancher. For skibsfartens vedkommende hænger det blandt andet sammen med en stor vækst i aktiviteten via bygning af nye skibe og øget brug af indchartret tonnage. Således har de begge haft en positiv produktivitetsudvikling siden 1995, mens de resterende fire brancher i Det Blå Danmark enten ingen produktivitetsvækst har haft eller ligefrem en negativ produktivitetsvækst. Udvinding af olie og naturgas samt Skibsfart har dog haft så positive vækstrater, at de trækker gennemsnittet for Det Blå Danmark op til en positiv værdi på 4,5 pct., hvilket er over produktivitetsvæksten for hele økonomien. Det er vist i tabel 17.

39 Tabel 16. Produktivitet, BVT pr. beskæftiget 2006 Gns. Årlig vækstrate (årets priser) (faste 2000-priser) 1000 kr./besk. Pct. Udvinging af olie og naturgas ,1 Maritimt udstyr 491-0,2 Bygning af skibe og både 369-7,3 Skibsfart ,3 Hjælpevirksomhede 611 0,2 Anden transportformidling 640-1,8 Det Blå Danmark i alt ,5 Total 496 1,2 Anm: Produktivitet er opgjort som BVT målt i faste 2000-priser (kædede værdier) pr. beskæftiget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. I figur 25 er udviklingen i produktiviteten vist for de seks brancher i Det Blå Danmark. I figuren er tallene indekserede, således at 1995 er indeks 100 for alle brancher. Man kan således ikke sammenligne niveauer, men udelukkende udviklingen. Figuren illustrerer tydeligt, at Skibsfart har haft en stor stigning i produktiviteten, mens også Udvinding af olie og naturgas har oplevet en pæn produktivitetsudvikling. Omvendt har Bygning af skibe og både haft et stort fald i produktiviteten, mens de resterende brancher svinger omkring indeks 100 og altså har haft en nogenlunde flad 38 produktivitetsudvikling. Anm: Produktivitet er opgjort som BVT målt i faste 2000-priser (kædede værdier) pr. beskæftiget. Figuren viser indeks, således at 1995 er indeks 100. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.

40 5.4 Omsætning Størrelsen af Det Blå Danmark kan også måles ud fra den regnskabsmæssige omsætning i brancherne. Målt på omsætning udgør Det Blå Danmark 12 pct. af den samlede omsætning i danske virksomheder, hvoraf Skibsfart alene udgør 5,7 pct. I regnskabsstatistikken er der dog en lidt anden branchekodning, hvilket gør, at Anden transport formidling ikke optræder som en selvstændig branche, men indgår i Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. Derudover er Udvinding af olie og naturgas en del af Råstofudvinding. I tabel 17 er omsætningen i underbrancherne vist. Tabel 17. Omsætning 2007, årets priser Omsætning Andel Mio.kr. Pct. Udvinding af olie og naturgas ,1 Maritimt udstyr ,1 Bygning af skibe og både ,3 Skibsfart ,7 Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport ,7 Det Blå Danmark ,0 I alt ,0 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. I figur 26 er udviklingen i omsætningen vist som andel af den samlede omsætning i danske virksomheder. Af figuren ses det, at Skibsfart også målt ud fra omsætning er vokset kraftigt, ligesom Råstofudvinding er. 39 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet.

41 6. Afslutning Denne rapport tegner et billede af et meget internationalt Det Blå Danmark, der i den undersøgte periode har opnået en stigende betydning for dansk økonomi. Høj produktivitet, stor eksport og i det hele taget en stor og stigende andel af dansk økonomi karakteriserer Det Blå Danmark. Samtidig viser gennemgangen, at Det Blå Danmark trækker på meget forskellige kompetencer i den danske arbejdsstyrke. Der er en stor andel faglærte, men også en stigende andel med mellemlang- eller lang uddannelse. Et fællestræk er en aflønning og produktivitet over gennemsnittet i Danmark. Der er naturligvis ganske store forskelle imellem de forskellige dele af Det Blå Danmark, hvor olieog gasproduktion og skibsfart, som er de mest globaliserede brancher, fylder mere og mere. Det er ikke i denne rapport blevet analyseret nærmere, hvorfor denne udvikling og i det hele taget udviklingen i de undersøgte nøgletal har fundet sted, men tallene tyder på, at de brancher, som drager størst fordel af globaliseringen, som skibsfarten og habile leverandører, er blandt de vigtigste danske styrkepositioner. 40

42 7. Executive Summary The Blue Denmark consists of many different organizations shipping companies, harbours, industrial companies and so on. Their common denominator is that their headquarters and activities are placed in Denmark and that their activities are related to sea carriage. This report is made by The Danish Metalworkers Union, Danish Maritime and The Danish Shipowners Association. The purpose of the report is to show how the Blue Denmark benefits the Danish employment rates and economy. The report analyses, from numbers delivered by The Economic Council of the Labour Movement, the Blue Denmark s production, export, productivity, and the composition of the direct employment. The intensions of this report are to map out the statistical composition and a development of the Blue Denmark - the purpose is not to determine why the different key figures have developed in one direction or another. Those questions are left for more qualitative analyses in the future. The production value makes up 10% of the total production in Denmark. Ca. 80,000 employees The average income is DKK381,500 which amounts to 25% more than the average Danish income. Likewise, the average taxation is bigger than the Danish average. 41 The Blue Denmark's gross value added corresponds to 7.5% of the total GVA for Denmark. Employment and production in the Blue Denmark Productivity (GVA/employment) is markedly above, (7%), the total for the Danish economy The export share makes up 70% similar to 24% of Denmark's total export

43 7.1 Employment in the Blue Denmark There are nearly 80,000 people employed in the Blue Denmark which is equal to 2.8 pct. of the total employment in Denmark. The employment has grown since 2004 where it was under 70,000. Some of the main results from the research: The average income is DKK381,500, which is approximately DKK80,000 more than the average for the aggregated employment in Denmark. After taxes the average income is DKK260,900, which is nearly DKK40,000 more than the overall average. The highest income is found amongst employees in Extraction of oil and gas, while the runner-up is amongst the employed in Shipping. Employees in Shipping have had the greatest growth in income since Taxation per. employee is 15 percent higher in the Blue Denmark than the average for all employed Danes. Also, all individual sectors within the Blue Denmark lie above the national average. The sectors with the largest employment in the Blue Denmark are Maritime Equipment and Supporting-businesses in connection with transportation, with each accounting for ¼ of the total employment in the Blue Denmark. 40 percent of the employed in the Blue Denmark have a vocational education, which is also the biggest educational group. Following, is the unskilled worker with 27 percent, and finally 4.8 percent are people with a higher education. Blacksmiths constitutes 10.5 percent and electricians nearly 9 percent in the sector Extraction of oil and gas; both are vocational educations. Within the sector Maritime Equipment and Building of ships we see machine operators, mechanics and blacksmiths representing the three biggest educational groups. Blacksmiths constitutes 25 percent of the sector Building of ships. Furthermore, bachelors of engineering are in the top five of most typical educations in both sectors. Wage earners on basic level account for approximately 2 / 3 of the Blue Denmark and wage earners on the intermediate level account for 20 percent. Occupation in the Blue Denmark is evenly spread throughout most of the country. The biggest occupational region with nearly 20 percent of the Blue Denmark s employees is found in the South of Jutland. An equivalent percentile lives in Copenhagen and its surrounding area. 42

44 7.2 Production in the Blue Denmark The accumulated production in the Blue Denmark has a total value of just over DKK287 billion in This amounts to approximately 10 percent of the total production in Denmark. The biggest production sector is Shipping with about half of the production in the Blue Denmark, while the second largest is Extraction of oil and gas. Some of the main results from the research: In the period the Blue Denmark s share of the total production in Denmark grew from under 6 percent to 10 percent in Shipping grew from 2.5 percent of the total production to a little over 5 percent Extraction of oil and gas has grown from ½ percent in 1995 to 2.2 percent in The Blue Denmark s gross value added in the period grew from approximately 4.5 percent to 7.5 percent of the total gross value added in Denmark. A very big share of the production in the Blue Denmark goes to export. Export amounts to 70 percent of the total production. In comparison, about 30 percent of the total Danish production is being exported. Overall the Blue Denmark is accountable for roughly 24 percent of the total Danish export. The highest export-share is in the Shipping sector where nearly 95 percent of production is exported and this sector alone makes out 16 percent of the aggregated Danish export. The productivity measured as gross value added per employed is at a much higher level in the Blue Denmark than for the economy as a whole. It is especially the sector Extraction of oil and gas and Shipping which pulls the average up. The two sectors have since 1995 with a productivity of 4.5 percent secured the average growth in productivity in the Blue Denmark; making it well above the aggregated growth in productivity for the economy as a whole. Measured on turnover the Blue Denmark accounts for 12 percent. of the total turnover of Danish corporations, of which the Shipping sector alone accounts for 5.7 percent. 43

45 8. Bilag A: Betegnelsesoversigt Udvinding af råolie og naturgas: Denne hovedgruppe omfatter drift og/eller udvikling af olie- og gasfelter. Sådanne aktiviteter kan omfatte klargøring af og udstyr til boringer, drift af separationsanlæg, emulsionsbrydningsanlæg, udstyr til fjernelse af småpartikler og råolierørledninger mellem felterne og alle andre aktiviteter i forbindelse med behandling af olie og gas med henblik på transport fra produktionsstedet. Hovedgruppen omfatter produktion af råolie, udvinding af olie af olieholdige skifer og sand samt produktion af naturgas og genvinding af flyende kulbrinter. Servicevirksomheder, som udføres på honorar- eller kontraktbasis i forbindelse med boring og drift af olie- og gasbrønde, er klassificeret i Dog omfatter den ikke raffinering af olieprodukter, geofysiske undersøgelser og kortlægninger Fremstilling af motorer og motordele, undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer og knallerter: Denne rapport har for overskuelighedens skyld valgt at kalde denne gruppering for Maritimt udstyr. Dette skyldes, at hovedgrupperingen indeholder mange forskellige undergrupperinger. Dog skal det siges, at der er brugt relevante tal kun omhandlende elementer for Det Blå Danmark Skibsmotorfabrikker: omfatter fremstilling af skibsmotorer til fremdrift og dele hertil, herunder fremstilling af påhængsmotorer. Ligeledes omfatter denne gruppering også fremstilling af indsugnings- og udstødningsventiler til skibsmotorer. Denne gruppe omfatter ikke fremstilling af elektriske motorer, fremstilling af elektrisk udstyr og elektriske komponenter til forbrændingsmotorer, samt ej heller reparation af skibsmotorer Reparation af skibsmotorer Fremstilling af pumper og kompressorer: o Fremstilling af luftpumper og kompressorer som omfatter fremstilling af luftpumper og vakuumpumper, luftkompressorer og andre gaskompressorer. Dog omfatter den ikke fremstilling af kompressorer til køleanlæg. o Fremstilling af væskepumper. Denne omfatter fremstilling af pumper med måleanordninger ligeledes alle de elementer nævnt under o Fremstilling af hydrauliske og pneumatiske maskiner, omfatter fremstilling af maskiner eller dele til maskiner, der arbejder vha. stort tryk i væsker eller gasser, fx til gravemaskiner, kraner til montering på hydrauliske løfteanordninger eller lad. Dog omfatter den ikke fremstilling af hydrauliske transmissionsudstyr. 44

46 o Fremstilling af haner og ventiler, omfatter fremstilling af haner og ventiler til industrielt brug, herunder reguleringsventiler og indstrømningsventiler, fremstilling af sanitetshaner og ventiler, samt fremstilling af haner og ventiler til varmeanlæg inkl. termostatventiler. Dog omfatter den ikke fremstilling af indsugning- og udstødningsventiler til forbrændingsmotorer, ej heller fremstilling af ventiler af uhærdet, vulkaniseret gummi, af glas eller af keramiske materialer. o ( Fremstilling af aksler, lejer og udvekslinger) Bygning og reparation af skibe og både, herunder installationsarbejde: For overskuelighedens skyld kaldes denne gruppering Bygning af skibe og både. Denne hovedgruppering omfatter: o Bygning og reparation af skibe, som omfatter bygning og reparation af passagerskibe, færger, fragtskibe, tankskibe og krigsskibe; ligeledes omfatter den bygning og reparation af fiskerbåde, aptering af skibe, installationsarbejde, fremstilling af skibssektioner, bygning af luftpudefartøjer, bygning af boreplatforme, flyende eller til nedsænkning, fremstilling af flyende materiel, fx flydedokke, pontoner, sænkekasser, landingsbroer, bøjer, flydetanker, pramme, lægtere, flydekraner, ombygning af skibe, ophugning af skibe, og sidst maling af skibe. Dog omfatter den ikke fremstilling af skibsskruer, af skibsmotorer, af navigationsinstrumenter, bygning og reparation af skibe og både til lystsejlads og sport, samt fremstilling af amfibiekøretøjer Skibsfart: Denne hovedgruppering omfatter transport af passagerer eller gods til vands på faste eller ikke-faste ruter, drift af færger og udlejning af skibe og både med besætning. Den omfatter ikke bortforpagtede restauranter og barer om bord på skibe, godsbehandling, oplagring af gods, drift af havne og anden hjælpevirksomhed, fx dokning, lodsning, lægtertransport, bjærgning. o Sø- og kysttransport: omfatter transport af passagerer eller gods til havs eller i kystfarvande Rederivirksomhed, fragtfart: omfatter transport af gods, bugsering af pramme, boreplatforme mv Rederivirksomhed, færge- og passagerfart: omfatter (ud over ovennævnte ) restaurationsvirksomhed, kioskhandel og salg af toldfri varer (ikke bortforpagtet) i forbindelse med passager- og færgefart, også selvom transportvirksomheden er mindst. 45

47 o Transport ad indre vandveje: omfatter transport af passagerer (fx udflugtsture) og gods på åer, kanaler, søer og andre indre vandveje, herunder havneområder, drift af udflugts- og turistbåde, samt udlejning af lystbåde med besætning Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, rejsebureauvirksomhed og transportformidling: or overskuelighedens skyld kaldes denne gruppering for Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. Denne gruppering omfatter følgende: o Godsbehandling: omfatter lastning og losning af gods eller passagerbagage uanset transportmåde, samt stevedorevirksomhed. Den omfatter ikke godsterminaler. o Anden hjælpevirksomhed i forbindelse med skibsfart: omfatter aktiviteter i forbindelse med transport til vands af passagerer og gods, dog omfatter den ikke lystbådehavne Erhvervshavne (trafik- og fiskerihavne): omfatter havneterminaler og ovennævnte ( ) Fyrvæsen og lodserier Bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen: omfatter dykkervirksomhed og frømandsvirksomheder og ligeledes de ovennævnte elementer. Dog omfatter den ikke redningskorps Anden transportformidling: Denne hovedgruppering omfatter formidling af transportopgaver til lands, til vands eller i luften, modtagelse af samlegods og individuelt gods (herunder afhentning og samling af gods), udfærdigelse og fremskaffelse af transportdokumenter og fragtbreve, sø-, luft- og vejfragtspeditørers virksomhed, godsbehandling, fx pakning, ompakning, prøveudtagning og vejning af gods. Dog omfatter den ikke kurertjeneste, og agenturvirksomhed i forbindelse med godsforsikring. o Skibsmæglervirksomhed: omfatter varetagelse af ind- og klarering af skibe som mellemled mellem redere og afskibere eller modtagere af varer. o Speditørvirksomhed: omfatter (ud over ovennævnte ) shippingvirksomhed og speditørvirksomhed sammen med transportvirksomhed, selvom transportvirksomheden er størst. Den omfatter ikke privat kurertjeneste. o Vejere og målere. o Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport. 46

48 Betegnelser brugt til bestemmelse af sammenhængen mellem færdiggjort uddannelse og beskæftigelse i Det Blå Danmark er defineret ud fra 5-cifrede DUN-koder udgivet af Danmarks Statistik i samarbejde med Undervisningsministeriet (Dansk Uddannelses-Nomenklatur). Grundskole: omfatter fuldførelse af uddannelsesår (Grundskole 1) el (Grundskole 2) Gymnasial uddannelse: omfatter fuldførelse af uddannelsesår. Erhvervsfaglig uddannelse (EUD): kan påbegyndes efter klasse eller efter en gymnasial uddannelse. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik med en varighed på 2 til 5 år. Kort videregående uddannelse (KVU): omfatter fuldførelse af uddannelsesår, fx ejendomsmægler, datamatiker og politibetjent. Mellemlang videregående uddannelse (MVU): omfatter fuldførelse af uddannelsesår, varighed 2-4 år, fx sygeplejerske, folkeskolelærer og diplomingeniør. Lang videregående uddannelse (LVU): omfatter fuldførelse af uddannelsesår, hvilket svarer til mere end 4 års teoretisk uddannelse, hvis ikke der er en forudgående bacheloruddannelse, fx civilingeniør og teolog. Normalen er en kandidatoverbygning af 2 år efter bacheloruddannelsen, fx cand. pol. 47 Personer med dansk oprindelse: omfatter personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark. Indvandrere: omfatter indvandrere født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer. Efterkommere: omfatter personen er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Lønmodtagere på grundniveau: omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, håndværk og landbrugsarbejde). Lønmodtagere på mellem niveau: omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, fotograf og sygeplejerske (DISCO-08)).

49 Lønmodtagere på højeste niveau: omfatter personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx aktuar, læge, advokat, bibliotekar, musiker og præst). Topledere: omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative plan. Andre lønmodtagere: omfatter personer med arbejde, der ikke er indeholdt i de foregående kategorier (fx rengøringsarbejde, budtjeneste og vagtarbejde) 48

50 Analysen i denne rapport viser, at Det Blå Danmark er en vigtig og produktiv del af dansk økonomi. Produktionen i Det Blå Danmark svarer til 10 pct. af Danmarks samlede produktion, og produktiviteten ligger klart over gennemsnittet. Aktiviteten er global, og Det Blå Danmark står for 24 pct. af dansk eksport. Samtidig er der mange og gode arbejdspladser i Det Blå Danmark, i alt ca Den gennemsnitlige aflønning og skattebetaling ligger pct. højere end landsgennemsnittet. Den største medarbejdergruppe er de erhvervsfagligt uddannede, og der er i den undersøgte periode en tendens til et stigende uddannelsesniveau blandt de ansatte. Beskæftigelsen er jævnt fordelt i Danmark, med en vis koncentration i Hovedstadsområdet og Sydjylland. For yderligere oplysninger kontakt: Jacob K. Clasen Kontorchef Erhvervspolitisk afdeling Danmarks Rederiforening jc@shipowners.dk Mikael Bay Hansen Chefanalytiker Formandssekretariatet Dansk Metal 49