Bilag 1 RESSOURCETILDELINGSMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING

Transkript

1 Bilag 1 RESSOURCETILDELINGSMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Baggrund... 3 Overordnet beskrivelse af central model, men en decentralisering af specialrækkerne...3 Socioøkonomi...5 Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer...5 Tager højde for elevernes baggrundsforhold...5 Beregnet for prøvekarakterer i 9. klasse...5 Socioøkonomi Folkeskolerne i Stevns Kommune...5 Bemærkninger til socioøkonomisk faktor...7 Ny struktur for specialundervisning i stevns kommune...8 Proces i forhold til elever, der modtager specialundervisning på andre skoler end deres distriktsskole...8 Økonomiske konsekvenser...10 Forudsætninger for tildeling:...10 Beregninger for vægtningen af socioøkonomiske faktorer i fordelingsnøglen...10 Reguleringen af den samlede pulje til specialundervisningen...12 Øvrige tildelinger og vikar...13 Regulering af priser...13 Beregning af klassestørrelserne...13 Etablering af en central specialfaglig pulje...13 Ekstra støtte egne tilbud...14 Befordring af specialelever...14 Afregning mellem skolerne skæringsdatoer Mål og rammeaftale...15 PPR har en aktiv rolle...15 Frit skolevalg...16 Personalemæssige forhold...16 Tidsplan for implementering...17 Handlinger i relation til tidsplanen...17 Høring og efterfølgende beslutningsproces...18 Opsamling Bilag

3 BAGGRUND Stevns Kommune anser klassefællesskabet som en afgørende forudsætning for den enkelte elevs trivsel og udvikling og har derfor inklusion som en særlig prioritet. Flere elever skal kunne rummes inden for den almene undervisning og opleve, at de er en værdifuld deltager i skolens sociale og faglige fællesskaber. Dette er forankret i Stevns Kommunes skolepolitik og skal også danne afsæt for implementeringen af en eventuel ny ressourcetildelingsmodel for specialundervisningstilbud. På børneudvalgets møde i maj 2017, sag 312, besluttede Børneudvalget overordnede principper for fremtidig økonomisk tildeling for specialundervisningsområdet, som Center for Børn & Læring kunne tage udgangspunkt i en videre dialog med skolerne. I august 2017 blev der afholdt en drøftelse af emnet på de tre folkeskolers lokal-med-møder. Efter input fra lokal-med blev der afholdt et heldagsmøde om emnet den 7. september Her blev der udarbejdet flere mulige modeller for fremtidens struktur. På Børneudvalgets møde den 26. september 2017, indstillede Børn & Læring, at 1. BU træffer afgørelse om, hvilken tildelingsmodel til specialundervisningstilbud, der skal arbejdes videre med. 2. BU træffer afgørelser om specifikke principper, som den valgte model vil skulle tilpasses med inden udsendelse i høring. Børneudvalget besluttede, at Center for Børn & Læring uddyber samt arbejder videre med en implementeringsplan for Central model, men en decentralisering af specialrækkerne Central model, men en decentralisering af specialrækkerne, som dette notat redegør for. En ny ressourcetildelingsmodel skal fortsat sikre, at alle elever modtager velkvalificeret undervisningstilbud, der bygger på et tæt samarbejde mellem folkeskolerne og Center for Børn & Læring. Notatet indeholder først en overordnet beskrivelse af Central model, men en decentralisering af specialrækkerne. Derefter udfoldes en beskrivelse af en række forhold, der gør sig gældende i forhold til implementeringen af central model, men en decentralisering af specialrækkerne. OVERORDNET BESKRIVELSE AF CENTRAL MODEL, MEN EN DECENTRALISERING AF SPECIALRÆKKERNE Implementeringen af Central model, men en decentralisering af specialrækkerne i Stevns Kommune giver den enkelte skoleleder beslutningskompetencen samt det økonomiske ansvar for indsatser i specialklasser på folkeskolerne. Hver distriktsskole vil få anvist midler til specialundervisningstilbud ud fra en fordelingsnøgle, der vægter elevantal og socioøkonomiske faktorer. Samtidig etableres en central specialfaglig pulje, der understøtter større forandringstiltag. 1 Central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil medføre, at den enkelte skoleleder i hver af de 3 skoledistrikter fremover alene vil skulle varetage Kommunalbestyrelsens kompetence i forhold til at henvise en elev til specialpædagogisk bistand 2, herunder også henvisning af eleven til en anden specialklasse i kommunen end distriktsskolens tilbud. Den enkelte skoleleder vil således fremover have 1 Dette uddybes under kapitlet Økonomiske konsekvenser 2 Modellen indebærer ikke ændringer i den hidtidige praksis for henholdsvis dagskolen, ungdomsdagsskolen og Solstrålen. Disse specialtilbud vil stadig få bevilling ud fra en grundnormering, og pladsanvisningen vil finde sted i Visitationsudvalget. 3

4 ansvaret for kommunalbestyrelsens uddelegerede beslutningskompetence Af bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, nr. 693 af 20/06/2014 fremgår følgende: 4. Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer træffes af skolens leder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Henvisnings/visitationskompetencen er således lovgivningsmæssigt delt imellem - Skolelederne, der har beslutningskompetencen i forhold til indsatser på egen skole og - Kommunalbestyrelsen, der har beslutningskompetencen i forhold til tilbud uden for skoledistrikt. Den nuværende tildeling af ressourcer til specialundervisning i Stevns Kommune er karakteriseret ved, at kommunalbestyrelsens beslutningskompetence er delegeret til Visitationsudvalget for Center for Børn & Læring 3. Hvis en decentral tildelingsmodel vælges, vil kommunalbestyrelsens beslutningskompetence fremover blive uddelegeret til skolelederen. Der vil være en indfasningsperiode, hvor der stadig er stort samarbejde mellem de enkelte skoleledere og det hidtidige visitationsudvalg om dette, for at kunne diskutere ny praksis med henblik på vidensdeling og fælles aftaler. En ny fordeling af beslutningskompetence og finansieringsansvar til skolelederne vil kræve en indfasningsperiode, hvor Visitationsudvalget i sin nuværende form vejleder skolelederne i deres nye funktion, bidrager med faglig sparring og sikrer opbygning af et nyt samarbejdsforum på tværs af skoledistrikterne. Det overordnede formål med indfasningen af en ny ressourcetildelingsmodel baseret på central model, men en decentralisering af specialrækkerne er at sikre faglige stærke undervisningsmiljøer for alle børn, der går i det enkelte skoledistrikt inden for de afsatte økonomiske midler. Ved at placere det faglige og økonomiske ansvar hos skolelederen, sigter modellen at give den enkelte folkeskole en større fleksibilitet i henhold til at anvende de tildelte midler. Det vil sige, at specialundervisningstilbuddene skolerne i mellem vil være karakteriseret som generelle tilbud, der kan rumme alle former for pædagogiske udfordringer. Eleverne vil blive optaget på egen distriktsskole og det vil være op til den enkelte skoleleder at vurdere, hvordan specialundervisningstilbuddet til den enkelte elev skal udformes. Dette vil sikre inkluderende læringsmiljøer, hvor dette er muligt. Endvidere vil modellen give folkeskolerne anledning til at trække og styrke egne specialpædagogiske kompetencer og erfaringer. Den nye ressourcetildelingsmodel forventes at træde i kraft med virkning fra skoleåret 2018/19. Det vil sige, at de kommende nye visitationer til skoleåret 2018/19 bliver afviklet efter den nye model med en overgangsperiode. Modsat den nuværende model, vil en decentral ressourcetildeling til specialundervisningstilbud i Stevns Kommune betyde, at den overvejende del af de tildelte ressourcer til specialundervisning vil blive lagt ud på skolerne. Skolerne afregner på tværs af hinanden når pladserne tilknyttet tilbuddene bliver benyttet. Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen samt eksterne kommunale tilbud er ikke omfattet af modellen. 3 Visitationsudvalget består af centerchef for Børn og Læring, leder af PPR, folkeskolekonsulent, jurist, de 3 skoleledere samt ledere af dagskolen og ungdomsdagskolen. Centerchef er formand for Visitationsudvalget. 4

5 Socioøkonomi I forslaget til en decentral tildelingsmodel for specialundervisning vil midlerne blive fordelt efter socioøkonomi, hvor der tages udgangspunkt i socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Begrebet "socioøkonomisk" refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Tager højde for elevernes baggrundsforhold Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Ved at sammenligne den socioøkonomiske reference med skolens faktiske karakterer, kan man få et billede af, om skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Beregnet for prøvekarakterer i 9. klasse De socioøkonomiske referencer er beregnet for samtlige grundskoler, undtaget specialskoler, med 9. kl. prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøve-fag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Beregningerne er nu opdateret for prøvetermin 2015/2016. Desuden er der foretaget en samlet beregning for de tilhørende tre-årige perioder. Socioøkonomi Folkeskolerne i Stevns Kommune Udviklingen i den socioøkonomiske reference for folkeskolerne i Stevns Kommune er følgende (3 års-perioder): 5

6 Udviklingen i Socioøkonomisk reference - 3 års perioder Karakterer 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 St. Heddinge Skole 5,4 Skoleår 2007/2008- Skoleår 2008/2009- Skoleår 2009/2010- Skoleår 2010/2011- Skoleår 2011/2012- Skoleår 2012/2013- Skoleår 2013/ / / / / / / /2016 6,5 6,5 6,3 6,5 6,5 6,7 7,0 6,1 6,1 6,1 6,1 6,0 5,9 6,1 6,4 6,3 6,1 6,0 6,1 6,4 6,2 Den socioøkonomiske reference (3 års perioder) er brugt til de forskellige forslag til tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet, som en socioøkonomisk faktor ( = faktor 1): Udviklingen i socioøkonomisk faktor - 3 års perioder = Faktor 1 Socioøkonomisk faktor 1,160 1,140 1,120 1,100 1,080 1,060 1,040 1,020 1,000 0,980 0,960 0,940 Skoleår 2007/2008- Skoleår 2008/2009- Skoleår 2009/2010- Skoleår 2010/2011- Skoleår 2011/2012- Skoleår 2012/2013- Skoleår 2013/ / / / / / / /2016 St. Heddinge Skole 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,066 1,066 1,033 1,066 1,083 1,136 1,148 1,016 1,032 1,033 1,083 1,066 1,047 1,129 6

7 I beregningerne for central model, men en decentralisering af specialrækkerne er der taget udgangspunkt i det samlede elevtal og ganget med den økonomiske faktor i 1. til 5. potens til fordeling af budgetmidler efter socioøkonomi. I forbindelse med tildelingen af budgetmidler, vil der blive taget udgangspunkt i den seneste socioøkonomiske reference for 3 års perioder. Det vil sige, at for skoleår 2018/2019 vil der blive taget udgangspunkt i den socioøkonomiske reference for skoleår 2013/2014 til skoleår 2015/2016 (3 års perioder). Bemærkninger til socioøkonomisk faktor Fordelen ved at benytte socioøkonomisk faktor er, at der tages højde for forskelle i elevgrundlaget i de forskellige skoledistrikter. Ulempen er, at den socioøkonomiske faktor ikke nødvendigvis viser det præcise behov i distriktet. Derfor er der i modellerne både beregnet en socioøkonomisk faktor i 1. til 5. potens. 7

8 NY STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING I STEVNS KOMMUNE I det følgende præsenteres en række forhold, der vedrører implementeringen af en tildelingsmodel, hvor skolelederens finansieringsansvar og beslutningskompetence følges ad. Proces i forhold til elever, der modtager specialundervisning på andre skoler end deres distriktsskole Stevns Kommune er inddelt geografisk i tre skoledistrikter. Der ligger én folkeskole i hvert skoledistrikt, som pt. har. følgende specialtilbud: Organiseret Målgruppe Regnbuen Elever i 0.kl. 9.kl. som har sociale og faglige vanskeligheder, primært på grund af autisme i middelsvær grad. Foranstaltningen er også til børn med andre vanskeligheder bl.a. udpræget angst. Regnbuen rummer ikke voldsomme udadreagerende børn. Specialklasserækken Store Heddinge skole Elever i 0.kl. 9.kl. (med mulighed for et 10. skoleår med eksamen i 9.kl.), som har generelle indlæringsvanskeligheder eller mere specifikke faglige vanskeligheder af middelsvær grad. Eleverne kan have andre sekundære problemer, men de er ikke voldsomt udadreagerende. H-klassen Elever i 0.kl. 9.kl. (med mulighed for et 10. skoleår og eksamen på 9. klasse niveau), som har generelle indlæringsvanskeligheder eller mere specifikke faglige vanskeligheder af middelsvær grad. For to år siden blev der oprettet en autismespekter/angst klasse svarende til Regnbuens målgruppe (pga. to års ventetid i Regnbuen). Denne børnegruppe går stadig i H. Dagskolen Overvejende normaltbegavede elever i 0.kl. 7.kl. med sociale, adfærdsmæssige og emotionelle problemstillinger. Der kan være tale om elever med ADHD eller omsorgssvigtede børn, tidligt skadede børn. Eleverne har ofte indlæringsvanskeligheder, de trives ikke i almen klasser og er hyppigt voldsomme og udadreagerende. Ungdomsdagskolen Ungdomsskolen Overvejende normaltbegavede børn i kl. med sociale, adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder, som ikke trives eller kan rummes i en almindelig folkeskole. Solstrålen Børn med autismeaspekter og vanskeligheder af svær grad. 8

9 Overblik over egne elever i distriktet og hvor mange elever, der modtager specialundervisning pr. 24. august 2017 Hother Strøby Store Heddinge I alt % alle skoler Elever i distriktet ,0% Almen (distriktskole) ,8% Specialundervisning i alt: ,1% Regnbuen Specialklasserækken Ekstra støtte egne tilbud 1 6 H-klassen Dagskole Ungdomsdagskole Solstrålen Magnoliegården 1 1 Uden for kommunen Privatskole ,6% Efterskole ,5% Anden folkeskole i kommunen ,6% Frit skolevalg over kommunegrænsen ,3% Hjemmeundervisning ,2% plejebørn i kommunen ,9% Elever på skolen i alt ,3% Elever i distriktet Alle elever med adresse i skoledistriktet. incl. elever fra andre kommuner med adresse og undervisning på Magnoliegården og andre opholdssteder/skoler. Almen (distriktsskole) Elever med adresse i distriktet og indmeldt på distriktsskolen Specialundervisning Elever eksklusive plejebørn, som er visiteret til specialundervisningstilbud, med adresse i skoledistriktet. Privatskole Elever med adresse i distriktet og indmeldt på privatskole. Efterskole Elever med adresse i distriktet og indmeldt på efterskole (til og med 9. klasse) Anden folkeskole i kommunen Elever med adresse i distriktet, der har inden for kommunen har valgt anden skole end distriktsskolen. Frit skolevalg over kommunegrænsen Elever med adresse i distriktet, der har valgt folkeskole i anden kommune. Hjemmeundervisning Elever med adresse i distriktet, som bliver hjemmeundervist. 9

10 Plejebørn i kommunen Elever fra andre kommuner, som har adresse på Magnoliegåren og andre opholdssteder/skoler. For at sikre klassefællesskaberne samt elevernes faglighed og trivsel, vil nuværende elever, der modtager et specialundervisningstilbud uden for eget skoledistrikt ikke blive tvangsflyttet. I forhold til de elever, der modtager specialundervisning Regnbuen,, som er Stevns Kommunes mest specialiseret tilbud, igangsætter Center for Børn & Læring en dialog med forældre. I dens nuværende form er Regnbuen både et behandlings- og undervisningstilbud. Idet central model, men en decentralisering af specialrækkerne sigter efter at skabe generelle specialundervisningstilbud på tværs af Stevns Kommune, vil det betyde, at Regnbuen udelukkende bliver et undervisningstilbud i takt med implementeringsprocessen. Det vil således formentlig kræve planlægning vedrørende skoleskift for den enkelte elev. Der påtænkes ikke gennemført skoleskift for nuværende elever i specialklasser, med mindre der er samtykke fra forældre, eller der er stærktvejende pædagogiske og udviklingsmæssige begrundelser for et skoleskift. Dialogen med relevante forældre tænkes gennemført i første halvår af skoleåret 2018/2019 Processerne omkring Regnbuen og Stevns Kommunes andre specialtilbud skal gennemføres således, at både forældre og elever oplever medinddragelse og gennemsigtighed. I en ny struktur for specialundervisningstilbuddene i Stevns Kommune, indgår der potentiale i at knytte specialundervisning og den almene undervisning tættere på hinanden, således at strukturen for specialundervisningen er med til at udvikle lærere og pædagogers kompetencer samt understøtte Stevns Kommunes målsætning om et styrket inklusionsindsats. Økonomiske konsekvenser I central model, men en decentralisering af specialrækkerne fordeles midlerne til folkeskolerne efter socioøkonomi og i forhold til antallet af elever i almen- og specialklasser i det enkelte skoledistrikt. Hvis en elev, der har behov for specialundervisning, bliver henvist til en anden specialklasse end i eget skoledistrikt, sker der betaling mellem folkeskolerne. Forudsætninger for tildeling: Ingen fast normering til specialklasser. Folkeskolerne opretter de klasser, der er behov for inden for de tildelte midler. Ligeledes på almenområdet tildeles alle elever 8 årlige timer pr. elev i budget 2018, idet det kan være sværere at skelne mellem almen- og specialelever ved ressourcetildelingen. Som udgangspunkt er der ikke behandling i specialklasserne. Central specialfagligpulje til f.eks. tilflyttere i løbet af året, ind- og udslusningsaktiviteter og til at understøtte det faglige niveau Følgende midler fordeles efter socioøkonomi i forhold til det samlede elevtal på skolen: o Tildeling til specialklasser (excl. pulje til behandlingskrævende elever) o VIS-timer o Pulje til enkeltintegration o Ind- og udslusningsaktiviteter Øvrige personaleudgifter fordeles forholdsmæssigt i forhold til lønsummen. Administration overføres, så der sker samme tildeling til almen- og specialelever. Drift og aktiviteter overføres, så der sker samme tildeling til almen- og specialelever. 10

11 Beregninger for vægtningen af socioøkonomiske faktorer i fordelingsnøglen Herunder er indsat 3 eksempler, hvorledes socioøkonomi kan vægtes i tildelingsmodel. Vægtningen af socioøkonomi ift. elevtal er stigende fra eksempel til eksempel. Vægtningen øges ved, at den socioøkonomiske faktor sættes hhv. i andet, i tredje og fjerde, når påvirkning af denne på elevtallet udregnes. Hvis den socioøkonomiske faktor for et skoledistrikt eksempelvis er 1,10, så vil faktoren sat i andet være 1.1 * 1,1 = 1,21. Hvis den sætte i tredje potens vil den være 1,1 * 1,1 *1,1 = 1,331. Jo højere potens den socioøkonomiske faktor sættes i, desto højere påvirkning af denne faktor i forhold til elevtallet, når midler til specialundervisning skal fordeles mellem skolerne. Konkret vil det for fordeling mellem de tre skoler i Stevns Kommune betyde, at en høj vægtning af socioøkonomisk faktor i fordelingsnøglen, medfører at Store Heddinge Skole og modtager en højere andel af de samlede midler. I forlængelse heraf vil, der har den laveste socioøkonomiske faktor, modtage en lavere andel af de samlede midler til området, jo højere den sociooøkomiske faktor vægtes. Herunder illustrerer hvilken fordelingsnøglefaktor, der med de kendte tal vil blive gældende med socioøkonomien vægtet i hhv. 2., 3. og 4 potens. Effekt for den økonomiske tildeling til hver enkelt skole ud fra kendte tal er indsat som bilag bagerst i dette dokument. Børneudvalget har på udvalgsmøde 14. november anbefalet at benytte socioøkonomisk faktor i 4. potens, der læner sig op af den nuværende økonomiske tildeling. Denne har følgende effekt. Soc.økonomi i 4. potens Forv. elevtal skoleår 2018/2019 Fordelingsnøgle - Soc.øko. Nøgletal Socioøko. faktor Forv. elevtal skoledistrikt 1, Store Heddinge Skole 1, , I alt Effekt af øvrige fordelingsnøglefaktorer fremgår herunder. Soc.økonomi i 2. potens Forv. elevtal skoleår 2018/2019 Fordelingsnøgle - Soc.øko. Nøgletal Socioøko. faktor Forv. elevtal skoledistrikt 1, Store Heddinge Skole 1, , I alt Soc.økonomi i 3. potens Forv. elevtal skoleår 2018/2019 Fordelingsnøgle - Soc.øko. Nøgletal Socioøko. faktor Forv. elevtal skoledistrikt 1, Store Heddinge Skole 1, , I alt Center for Børn & Læring er ikke bekendt med datamæssigt belæg for, hvad den korrekte vægtning af socioøkonomi skal være, for at denne kan forudsige et stigende behov for specialundervisning set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund. Valg af vægtning af socioøkonomisk faktor er dermed et politisk valg i forhold til fordelingspolitikken mellem de kommunale folkeskoler. 11

12 Se Bilag 1 for beregninger på de økonomiske konsekvenser for de enkelte skoler. Reguleringen af den samlede pulje til specialundervisningen Nedenstående viser ressourcer til egne tilbud og hvad der er medtaget i forslag til ny fordeling i central model, men en decentralisering af specialrækkerne. Ressourcer til specialundervisning - Egne tilbud (undervisning og behandling) I 1000 kr. Budget p/l Medtaget i Central model, men en decentralisering af specialrækkerne Fællespuljer Ind- og udslusningsaktiviteter Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 0 0 Pulje til enkeltintegration Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 1 1 Ekstra støtte egne tilbud Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Solstrålen (Autismetilbud) Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 2 Administration (kontorhold mv.) 2 Drift og aktiviteter 76 Regnbuen Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 8 8 Administration (kontorhold mv.) 7 7 Drift og aktiviteter Støttetimer (VIS) Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 1 1 Ekstern konsulent (psykolog) Lønninger Store Heddinge Skole Specialklasserækken Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 7 7 Administration (kontorhold mv.) 6 6 Drift og aktiviteter Støttetimer (VIS) Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) H-klasserne Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 9 9 Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Støttetimer (VIS) Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.)

13 Stevns Dagskole Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 17 Administration (kontorhold mv.) 24 Drift og aktiviteter 439 Ungdomsdagsskolen Lønninger Lønninger - Opnormering fra 20 til 24 elever 415 Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 2 Administration (kontorhold mv.) 22 Drift og aktiviteter 277 Total Bygningsdrift er ikke medtaget. Øvrige tildelinger og vikar Vikardækningen er medregnet i tildelingen. Regulering af priser Fremskrivningsprocenter godkendt i forbindelse med budgettet. Efter en evaluering 4 tages der stilling til løbende proces for fremskrivning af den samlede økonomi til området. Beregning af klassestørrelserne Modellen kan være sårbar over for løbende skift mellem elever, der går i henholdsvis specialklasser og almenklasser, da beslutningskompetencen for dette nu er uddelegeret til den enkelte skoleleder. Dette, da elever der ved skæringsdato for tildeling til almenklasser er registreret som hjemhørende i almenklasserne, efterfølgende kan rokeres til specialklasser af skoleledelsen. Sådanne rokeringer kan medføre tildeling til flere almenklasser end der er belæg for. Tildeling til almenklasserne for det kommende skoleår vil fortsat finde sted på baggrund af elevtal i marts. Ved tildeling vil Center for Børn og Læring gennemgå elevtallene seks måneder op til tildelingen til almenklasserne. Dette er med henblik på at kortlægge bevægelser i elevmønstre mellem henholdsvis almenklasser og specialklasser, som måtte give anledning til, at de skal uddybes af distriktsskolen. Etablering af en central specialfaglig pulje For at støtte den enkelte folkeskoles økonomi, vil der blive afsat en central specialfagligpulje, der skal fungere som en støtte i forhold til overgangen mellem den nuværende og en kommende struktur for specialundervisningsområdet samt understøtte nødvendige henvisninger til særlig dyre specialundervisningsforanstaltninger. Her vil PPR have en afgørende rolle med hensyn til fordelingen af puljen. 5 Puljen vil både opretholde kvaliteten i specialtilbuddene, dække eventuelle tilflytninger af familier med børn med særlige behov og støtte skoler, der modtager elever fra mere omfattende specialtilbud eller modtager et signifikant antal børn fra børnehaverne med særlige behov. I afsnittet Tidsplan for implementering, viser tabel 1., at implementeringen af modellen understøttes af en 4 Se afsnittet Tidsplan for implementering. 5 Læs mere om PPR s rolle på s

14 central specialfagligpulje, der mindskes gradvis i takt med, at implementeringsprocessen skrider frem. Det anbefales, at det formelle ansvar for udmøntningen af den central specialfaglig pulje tildeles Centerchef for Børn & Læring. PPR vil ligeledes have en aktiv rolle med hensyn til udmøntningen, idet i en kommende model vil PPR sikre et tværfagligt samarbejde mellem de tre folkeskoler og den nødvendige faglige dokumentation i de enkelte sager. Denne løsning giver mulighed for at PPR-faglig vurdering og støtte i de tilfælde, hvor den enkelte elevs behov og udfordringer vurderes ikke at kunne rummes inden for rammerne af den decentrale fordelingsmodel, og de midler denne fordeler til de enkelte skoler til at løse opgaven Regnbuen er både et undervisnings- og behandlingstilbud, men i central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil det fremadrettet kun være et undervisningstilbud. Særligt tilskud til behandlingskrævende elever i specialklasser eller almenklasser, vil fremover blive tildelt af visitationsudvalget. Tildelingen fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af elevens faglige og sociale behov. Endvidere vil tildelingen blive holdt op i mod omkostningen ved at skulle anvise specialiseret skoletilbud med integreret behandlingstilbud uden for regi af de kommunale folkeskoler. Der vil dermed i højere grad blive benyttet en helhedsorienteret tilgang på tværs af kommunens egne driftsenheder og eksterne specialiserede tilbud, når behandlingstilbud er påkrævet. Det er Center for Børn og Lærings forventning, at en sådan praksis på sigt vil medføre besparelser inden for det samlede område, uden at kvaliteten af tilbud sænkes. Ekstra støtte egne tilbud Udover den centrale specialfaglige pulje er der afsat midler til ekstra normering, støtte mv. i egne tilbud, som er medtaget i det samlede budget til specialundervisning, men ikke fordelt til skolerne. Budgettet er til elever som ikke kan rummes inden for de eksisterede tilbud i kommunen. Eleven vil derfor skulle placeres uden for kommunen eller alternativt i egne tilbud med ekstra støtte. Dette er en videreførelse af hidtidig praksis, hvor disse midler fordeles fra centralt hold. Befordring af specialelever Den nye model vil medføre en besparelse på befordring af elever mellem skoledistrikterne. En eventuel besparelse på transport kan tilgå skolerne. Det foreslås, at der tages stilling til dette i forbindelse med budgetbehandlingerne. Afregning mellem skolerne skæringsdatoer. Tildeling af ressourcer til fagpersonale (0.-9. klasser) sker på baggrund af faktisk elevtal og et skøn den 1. marts til de kommende klasser. Tildeling til øvrige elevbaserede områder, sker på grundlag af antal elever pr. 1. marts forud for skoleårets start. Der foretages ikke efterfølgende regulering af tildelingen til elevbaserede områder. På klassetildelingen kan ske ændringer, hvis der sker større afvigelser i elevtallet. Dette sker kun efter forudgående behandling i Børneudvalget. Tildeling af ressourcer til undervisningsmaterialer, øvrige materialer, aktivitetsudgifter mm. sker på baggrund af antal elever i 0. klasse til 9. klasse, pr. 15. august forud for budget- og regnskabsåret. Der foretages ikke efterfølgende regulering af tildelingen. For elever der af kapacitetsmæssige eller faglige årsager er anvist specialundervisningstilbud på anden kommunal skole end distriktsskolen, vil dette skulle afregnes direkte mellem de involverede skoler kvartalmæssigt. I overgangsfasen til ny model, tages der udgangspunkt i den gennemsnitlige elevpris, der er kendt for de enkelte specialundervisningstilbud. 14

15 Endelig model for intern afregning skal fastsættes i forbindelse med evaluering af modellen. Mål og rammeaftale Tildelingen til specialundervisning indgår i skolernes mål- og rammeaftale sammen med almenområdet. Det skal bemærkes, at udgifterne til almen- og specialundervisning (specialklasser mv.) på skolerne ikke adskilles i regnskabet. På baggrund af den nye model, hvor visiteringen til Stevns Dagskole, Ungdomsdagsskolen og Solstrålen fortsat ikke er inden for skolernes kompetence, men finder sted via central Visitationsudvalg, vil der fremadrettet være mål- og rammeaftale inden for følgende områder: Store Heddinge skole Ungdomsskolen Stevns Dagskole Ungdomsdagsskolen Solstrålen - Almen- og specialundervisning - Skolefritidsordning - Almen- og specialundervisning - Skolefritidsundervisning - Almen- og specialundervisning - Skolefritidsordning - Almen Ungdomsskole, SSP mv. - Ung Stevns Fritid - Ledelsen er en del af s ramme - Ledelsen er en del af Ungdomsskolens ramme - Ledelsen er en del af s ramme Overførsel af over-/underskud vises særskilt på skole og skolefritidsordning/klub, men den procentvise overførsel ses samlet i forhold til overførselsadgang, hvor der maksimalt må være et overskud på 5 % og et maksimalt underskud på 2,5 % af budgetrammen. PPR har en aktiv rolle Med modellen Central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil den enkelte skoleleder have det økonomiske og faglige ansvar i forhold til at indstille til socialpædagogisk bistand. Den enkelte skoleleder har også beslutningsansvar ift. til at tildele specialpædagogisk bistand samt visitere til specialklassetilbud inden for folkeskoleregi. Den enkelte skoleleder vil i denne proces fortsat skulle benytte PPR i forhold til at få udarbejdet og kvalitetssikret vurdering, der skal udgøre beslutningsgrundlaget for beslutning og socialpædagogisk bistand og visitering til specialklasse. Visitationsproceduren vil derved være en delt proces mellem PPR og den enkelte skoleleder. Det vil helt konkret betyde, at en psykolog udarbejder en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) med forslag til hvordan elevens undervisningsmæssige behov kan tilgodeses. Dette vil ske i dialog med den enkelte folkeskole. PPR vil have en aktiv og understøttende rolle i en kommende ny ressourcetildelingsmodel. I en visitationsprocedure, der ville kunne karakteriseres som decentral, vil PPR fortsat have et tæt samarbejde med den enkelte folkeskole. Til at understøtte den enkelte skoleleder i den nye rolle som ansvarsbærende 15

16 for både økonomi og faglighed kan det anbefales, at PPR-psykolog, skoleleder og andre ressourcepersoner inden for det specialpædagogiske felt på skolen medvirker til at udvikle og tilrettelægge den inkluderende undervisning samt understøtter med at planlægge og afvikle visitationsforløb. Dette skal ske på hver enkelt folkeskole og vil sikre en stærk videnskapacitet på de tre folkeskoler. Frit skolevalg I Stevns Kommune er alle børn i udgangspunktet tilknyttet en distriktsskole. Jævnfør Folkeskoleloven er alle elever garanteret frit skolevalg. Det betyder i praksis, at forældre frit kan vælge en anden skole i eller uden for kommunen til deres børn, herunder børn der har behov for specialundervisningstilbud: 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Stk.2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk.3, 3, stk.2, 5, stk.7, og 22. En fuldt implementeret ressourcetildelingsmodel på baggrund af central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil medføre, at det er skolelederen, på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering, der foretager den skriftlige indstilling af en elev til specialundervisning. En henvisning til specialundervisning er midlertidig og elevens udvikling og behov for specialpædagogisk bistand følges og vurderes løbende. Mindst én gang om året tages der stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. Skolen kan vurdere om den specialpædagogiske bistand skal bestå af et inkluderende tilbud på skolen eller om bistanden skal bestå af et specialtilbud uden for den almene skole. En elev kan henvises til en anden skole, hvis det ved en pædagogisk-psykologisk vurdering viser sig, at elevens specialundervisningsbehov har ændret sig. Jævnført folkeskolelovens 36, Stk. 3, er det dog en forudsætning, at den valgte skole har et relevant tilbud i forhold til barnets særlige behov, og at der er plads i tilbuddet på skolen: 36, Stk.3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. 40, stk. 2, nr. 4. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først. En ressourcetildelingsmodel med afsæt i central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil betyde, at hvis en specialklasseelev flytter til en anden distriktsskole i Stevns Kommune, forbliver betalingsforpligtelsen for resten af skoleåret på den skole, hvor eleven er indskrevet ved skoleårets start. For elever der flytter i et skoleår, hvor der ikke har været anvist specialundervisning på den fraflyttede skole, men det ønskes tilbudt på den tilflyttede skole, vil anvisningen skulle afgøres i centralt visitationsudvalg. I en række situationer, vil der kunne være økonomisk gevinst for den tilflyttede skole ved at anvise specialundervisning, og sende regning videre til fraflytterskolen. For at undgå mistanke om dette forhold, foreslås disse visitationer foretaget i det centrale visitationsudvalg. 16

17 Personalemæssige forhold En ændring af strukturen for specialundervisningsområdet vil medføre ændringer i forhold til både skoleledere, lærere og pædagoger. Ved fuld indfasning af modellen vil Center for Børn & Læring i samarbejde med de relevante faglige organisationer og de tre skoler igangsætte processer for, hvordan der skal tages hensyn til folkeskolernes behov for specialpædagogiske og faglige kompetencer. Center for Børn & Læring forventer, at en styrket inklusion af elever med særlige behov i den almene undervisning vil betyde, at både lærere og pædagoger fortsat skal klædes godt på med viden og redskaber til at styrke arbejdet med inkluderende fællesskaber. En konkret faglig opkvalificering af folkeskolernes medarbejdere er en nødvendig forudsætning for at kunne kvalitetssikre både almene- og specialundervisningstilbud i Stevns Kommune. Kompetenceudviklingsplanen for Stevnsskolerne vil derfor have fokus på opkvalificeringen af didaktiske og pædagogiske tilgange til håndtering af specialpædagogiske problemstillinger. Tidsplan for implementering For at sikre at både elever, forældre, lærere, pædagoger og skoleledere oplever en gennemsigtig overgang mellem nuværende og kommende ressourcetildelingsmodel, anbefaler Center for Børn & Læring, at implementeringsprocessen igangsættes hurtigst muligt. Handlinger i relation til tidsplanen Nedenstående tabel viser et forslag til tidsplan for implementering, hvor udmøntningen af den økonomiske model foregår over en 3-årig periode med forventet fuld udmøntning i skoleår 2020/21. I skoleår 2018/19 og 2019/20 er der afsat en større central specialfagligpulje, som blandt andet kan udjævne uhensigtsmæssige store ændringer skoleårene i mellem på de enkelte skoler. Nuværende model Datoer År Eksisterende elever Central specialfagligpulje Kommende model Elevantal + socioøkonomiske faktorer Skoleår 2018/19 Skoleår 2019/20 Skoleår 2020/ % 20 % 20 % 2 40 % 20 % 40 % 3 0 %? %?% (men tæt på 100 %) Tabel 1.forslag til udmøntningen af den central specialfaglig pulje Forvaltningen lægger op til en inkluderende implementeringsproces, hvor der sikres tæt dialog mellem Center for Børn og Læring og folkeskolerne. En detaljeret implementeringsplan vil således blive udarbejdet, baseret på 17

18 inputs fra skoleledelserne, såfremt indstillingen godkendes på politisk niveau. Fra Center for Børn og Lærings side vil der blandt andet være fokus på løbende evaluering af fremdriften, f.eks. som et fast punkt på de månedlige skoleledermøder. I implementeringsperioden vil Center for Børn & Læring én gang årligt, ved skoleårets afslutning, udarbejde en opsamlende evaluering af, hvordan modellen lever op til målet om en styrket inklusionsindsats i Stevns Kommune. På baggrund af de årlige evalueringer, vil de konkrete procentsatser for skoleår 2020/21 og de efterfølgende skoleår blive fastsat. Høring og efterfølgende beslutningsproces Børneudvalget behandler forslag til implementeringen af central model, men en decentralisering af specialrækkerne Sendes i høring i skolebestyrelserne Sidste frist for høringssvar Primo februar - Endelig beslutning i Børneudvalget En godkendelse af en tildelingsmodel vil efterfølgende blive indarbejdet i Ressourcestyringsmodellen for undervisning og fritid. OPSAMLING Central model, men en decentralisering af specialrækkerne sigter at styrke inklusionsindsatsen i Stevns Kommune. Med fokus på, at alle elever fortsat skal modtage velkvalificeret undervisning, vil en implementering af central model, men en decentralisering af specialrækkerne betyde, at de enkelte specialundervisningstilbud på distriktsskolerne går fra at være karakteriseret som specifikke tilbud til at være generelle tilbud, der kan rumme alle former for (special)pædagogiske problemstillinger. Det er forventeligt, at generelle specialtilbud vil øge fleksibiliteten i henseende til skoleledelsens anvendelse af de tildelte midler samt medføre få befordringsudgifter. Endvidere er det også forventeligt, at modellen vil øge fleksibiliteten i forhold til det pædagogiske personales kompetencer og elevernes konkrete behov. Med central model, men en decentralisering af specialrækkerne ligger der potentialer i at sammensætte unikke specialundervisningstilbud for den enkelte elev på baggrund af en faglig praksisinvolveret sparring mellem almenområdet og specialundervisningsområdet. Viden om specialundervisning vil udvikles i samspil med almenområdet. Det er dog vigtigt, at det altid er barnets behov, der er udgangspunktet for den særlige indsats, den enkelte distriktsskole tilbyder. Central model, men en decentralisering af specialrækkerne vil medføre, at målgruppespecialiseringen på den enkelte distriktsskole vil blive reduceret, hvilket modsvares af at øge fokus på at sikre, at den enkelte skole har et vidensniveau omkring elever med særlige behov samt et fælles udgangspunkt for det pædagogiske arbejde. Afsluttende er det også forventeligt, at en ny struktur for specialundervisningsområdet vil medføre et behov for at vejlede skolelederne i forhold til det økonomiske ansvar og udformning af specialtilbuddene. Sammen med Center for Børn og Læring vil PPR have en afgørende rolle ved at understøtte med faglig viden og sparring. 18

19 Bilag 1 BILAG 1 Beregninger på de økonomiske konsekvenser - Forudsætninger Der er foretaget beregninger på tildeling af specialundervisningsmidler ved socioøkonomi i 2. til 4. potens, med en implementeringsplan over 3 år (fuld udmøntning i år 3). For at kunne sammenligne tallene er der taget udgangspunkt i samme elevtal i alle årene, herunder ingen hjemtagning af specialklasseelever fra de andre skoler. I beregninger for alle årene er der taget udgangspunkt i følgende: Elevtal i skoledistriktet (Almen- og specialklasser) Store Heddinge Skole I alt 768 elever 573 elever 428 elever elever Elevtal i specialklasser og tilhørende skoledistrikt Elever i specialklasser pr. 26. oktober 2017 St. Heddinge Skole - Regnbuen Store Heddinge Skole - Specialklasserækken H-klasserne I alt I alt Betaling mellem skolerne for elever i specialklasser Betaling for specialtilbud Hele kr. Lønninger Øvrige personaleudgifter 259 Administration 401 Drift og aktiviteter I alt Både elevtallet almenklasser og elever i specialklasser vil ændre sig over årene og hermed give en anden tildeling. Herudover vil den socioøkonomiske faktor også ændre sig, idet der tages udgangspunkt i den sidste 3- årige gennemsnitlige socioøkonomiske reference. I disse beregninger er der udgangspunkt i den gennemsnitlige socioøkonomiske reference for skoleår 2013/2014 til 2015/2016. Tidsplan for implementering I beregningerne er der taget udgangspunkt i en implementeringsperiode over 3 år (fuld udmøntning i år 3). Se implementeringsforudsætninger på side 17.

20 Bilag 1 Beregning på tildeling Socioøkonomi i 2. potens Oprindelig tildeling til specialundervisning: Oprindelig tildeling - Budget 2018 I 1000 kr p/l St. Heddinge Skole Fælles I alt Lønninger Øvrige personaleudgifter Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Tildeling i alt - Specialklasser VIS-timer Pulje til enkeltintegration Fordeling af pulje til enkeltintegration i Ind- og udslusningsaktiviteter Tildeling i alt - Øvrig midler Tildeling - Total Øvrig tildeling pr. elev (8 årlige timer) til alle elever Total til fordeling efter ny model Tildeling ved fuld udmøntning i år 3: Model 2 - Ny tildeling - Fuld udmøntning I 1000 kr p/l Lønninger St. Heddinge Skole Fælles I alt - Central specialfaglig pulje Fordeling efter socioøkonomi Øvrige personaleudgifter - AES og befordring Øvrige udgifter - Administration - elever i skoledistriktet Drift og aktiviteter - elever i skoledistriktet Tildeling i alt inden betaling mellem skolerne Regnbuen St. Heddinge Skole - Specialklasserækkerne H-klasserne Betaling mellem skolerne Tildeling i alt efter betaling mellem skolerne Forskel - Inden betaling mellem skolerne Forskel - Efter betaling mellem skolerne Overblik over tildelingen efter betaling mellem skolerne fra år 1 til 3 (implementeringsperioden): 20

21 Bilag 1 Tildeling - Socioøkonomi i 2. potens I 1000 kr St. Heddinge Skole Oprindelig tildeling - Budget 2018 År 1 - Skoleår 2018/2019 År 2 - Skoleår 2019/2020 År 3 - Skoleår 2020/ Fælles

22 Bilag 1 Beregning på tildeling Socioøkonomi i 3. potens Oprindelig tildeling til specialundervisning: Oprindelig tildeling - Budget 2018 I 1000 kr p/l St. Heddinge Skole Fælles I alt Lønninger Øvrige personaleudgifter Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Tildeling i alt - Specialklasser VIS-timer Pulje til enkeltintegration Fordeling af pulje til enkeltintegration i Ind- og udslusningsaktiviteter Tildeling i alt - Øvrig midler Tildeling - Total Øvrig tildeling pr. elev (8 årlige timer) til alle elever Total til fordeling efter ny model Tildeling ved fuld udmøntning i år 3: Model 2 - Ny tildeling - Fuld udmøntning I 1000 kr p/l Lønninger St. Heddinge Skole Fælles I alt - Central specialfaglig pulje Fordeling efter socioøkonomi Øvrige personaleudgifter - AES og befordring Øvrige udgifter - Administration - elever i skoledistriktet Drift og aktiviteter - elever i skoledistriktet Tildeling i alt inden betaling mellem skolerne Regnbuen St. Heddinge Skole - Specialklasserækkerne H-klasserne Betaling mellem skolerne Tildeling i alt efter betaling mellem skolerne Forskel - Inden betaling mellem skolerne Forskel - Efter betaling mellem skolerne

23 Bilag 1 Overblik over tildelingen efter betaling mellem skolerne fra år 1 til 3 (implementeringsperioden): Tildeling - Socioøkonomi i 3. potens I 1000 kr St. Heddinge Skole Oprindelig tildeling - Budget 2018 År 1 - Skoleår 2018/2019 År 2 - Skoleår 2019/2020 År 3 - Skoleår 2020/ Fælles

24 Bilag 1 Beregning på tildeling Socioøkonomi i 4. potens Oprindelig tildeling til specialundervisning: Oprindelig tildeling - Budget 2018 I 1000 kr p/l St. Heddinge Skole Fælles I alt Lønninger Øvrige personaleudgifter Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Tildeling i alt - Specialklasser VIS-timer Pulje til enkeltintegration Fordeling af pulje til enkeltintegration i Ind- og udslusningsaktiviteter Tildeling i alt - Øvrig midler Tildeling - Total Øvrig tildeling pr. elev (8 årlige timer) til alle elever Total til fordeling efter ny model Tildeling ved fuld udmøntning i år 3: Model 2 - Ny tildeling - Fuld udmøntning I 1000 kr p/l Lønninger St. Heddinge Skole Fælles I alt - Central specialfaglig pulje Fordeling efter socioøkonomi Øvrige personaleudgifter - AES og befordring Øvrige udgifter - Administration - elever i skoledistriktet Drift og aktiviteter - elever i skoledistriktet Tildeling i alt inden betaling mellem skolerne Regnbuen St. Heddinge Skole - Specialklasserækkerne H-klasserne Betaling mellem skolerne Tildeling i alt efter betaling mellem skolerne Forskel - Inden betaling mellem skolerne Forskel - Efter betaling mellem skolerne

25 Bilag 1 Overblik over tildelingen efter betaling mellem skolerne fra år 1 til 3 (implementeringsperioden): Tildeling - Socioøkonomi i 4. potens I 1000 kr St. Heddinge Skole Oprindelig tildeling - Budget 2018 År 1 - Skoleår 2018/2019 År 2 - Skoleår 2019/2020 År 3 - Skoleår 2020/ Fælles