RESSOURCETILDELING - SPECIALUNDERVISNING

Transkript

1 RESSOURCETILDELING - SPECIALUNDERVISNING

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Formål... 4 Beskrivelse af nuværende model...5 Nuværende organisering...5 Nuværende visiteringsprocedure...6 Nuværende tildelingsmodel...7 Overblik over egne elever pr. skoledistrikt...7 Udviklingen i udgifterne på specialundervisningsområdet...8 Ressourcer til specialundervisning Egne tilbud...11 Socioøkonomi...13 Model 1 Central model...16 Overordnet beskrivelse af modellen...16 Ansvarlig for visitation...16 Tildelingskriterier for ressourcer...16 Generelle eller specifikke tilbud...16 Økonomiske konsekvenser...16 Bemærkninger...17 Model 2 Central model, men hvor specialrækkerne decentraliseres...18 Overordnet beskrivelse af modellen...18 Ansvarlig for visitation...18 Tildelingskriterier for ressourcer...18 Omfanget af en central bufferpulje og udmøntning af denne...18 Generelle eller specifikke tilbud...18 Økonomiske konsekvenser...18 Bemærkninger...19 Model 3 Decentralisering af specialklasserne, Dagskolen og Ungdomsdagskolen...20 Overordnet beskrivelse af modellen...20 Ansvarlig for visitation...20 Tildelingskriterier for ressourcer...20 Generelle eller specifikke tilbud...20 Økonomiske konsekvenser...20 Bemærkninger...21 Model 4 Decentralisering af specialklasserne, Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen og øvrige eksterne tilbud Overordnet beskrivelse af modellen...22 Ansvarlig for visitation...22 Tildelingskriterier for ressourcer...22 S. 2/31

3 Økonomiske konsekvenser...22 Bemærkninger...23 Opsamling S. 3/31

4 BAGGRUND Et af delprojekterne i projekt Matrikulære og indholdsmæssige ændringer på skole- og dagtilbudsområdet 1 er organisering af specialklassetilbuddene. Afledt af dette projekt, blev der besluttet, at der et behov for at udvikle en ny ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsmidlerne, som i højere grad end i dag sikrer at færre børn ekskluderes og at flere børn inkluderes i den almene undervisning. I maj 2016 besluttede Regeringen og KL, at folkeskolernes arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet inklusionsmålsætning på 96 procent. Udviklingen af en ny ressourcetildelingsmodel søger derved at styrke folkeskolernes almene fællesskaber og (special)undervisning til gavn for alle børn. Stevns Kommunes skoledistrikter er forskellige og der er forskel på hvor mange børn, der har behov for specialundervisning i de tre skoledistrikter. Den eksisterende tildelingsmodel opererer med en central tildeling af de normerede pladser, og tager derfor indirekte højde for disse behovsforskelle. Det er ønsket at analysere en organisering af specialundervisningstilbuddene, hvor alle tre folkeskoler skal kunne levere de samme specialtilbud. En sådan struktur vil på sigt betyde, at hovedparten af alle børn med behov for specialundervisning vil blive tilbudt specialundervisning i eget skoledistrikt. Eventuelle besparelser på udgifterne til transport, vil kunne tilføres folkeskoleområdet til pædagogiske tiltag i stedet for. Er pt. ikke medtaget i forudsætningerne i de fire forslag til tildelingsmodeller, men kan indarbejdes efterfølgende. På børneudvalgets møde i maj 2017, sag 312, besluttede børneudvalget overordnede principper for fremtidig økonomisk tildeling for specialundervisningsområdet, som Børn & Læring kunne tage udgangspunkt i en videre dialog med skolerne. I august 2017 blev der afholdt en drøftelse af emnet på de tre skolers lokal-med-møder. Efter input fra lokal- MED blev der afholdt et heldagsmøde om emnet den 7. september Her blev der udarbejdet flere mulige modeller for fremtidens struktur, som dette notat redegør for. FORMÅL Formålet med en ændret tildelingsmodel på specialundervisningsområdet er: at skabe en kultur, hvor en højere andel af børnene inkluderes i normalområdet; at skabe en struktur, som tager højde for forskellene i de tre skoledistrikter; at skabe fleksibilitet i forhold til specialundervisningstilbuddet til det enkelte barn; 1 Se Strategioplæg Matrikulære og tilbudsmæssige ændringer på skole- og dagtilbudsområdet, S. 4/31

5 BESKRIVELSE AF NUVÆRENDE MODEL Nuværende organisering Specialtilbuddene på de tre folkeskoler er i dag specifikke og henvender sig til forskellige målgrupper. Det betyder, at hver distriktsskole modtager elever fra hele kommunen (børnene transporteres) samt et fast budget. Den model vi har i dag kan derfor kaldes en central model, hvor alle pladser tildeles af visitationsudvalget med Centerchef som formand og hvor økonomien følger den enkelte institution. Stevns Kommune har p.t. følgende specialtilbud: Organiseret Målgruppe Regnbuen Strøbyskolen Elever i 0.kl. 9.kl. som har sociale og faglige vanskeligheder, primært på grund af autisme i middelsvær grad. Foranstaltningen er også til børn med andre vanskeligheder bl.a. udpræget angst. Regnbuen rummer ikke voldsomme udadreagerende børn. Specialklasserækken Store Heddinge skole Elever i 0.kl. 9.kl. (med mulighed for et 10. skoleår med eksamen i 9.kl.), som har generelle indlæringsvanskeligheder eller mere specifikke faglige vanskeligheder af middelsvær grad. Eleverne kan have andre sekundære problemer, men de er ikke voldsomt udadreagerende. H-klassen Hotherskolen Elever i 0.kl. 9.kl. (med mulighed for et 10. skoleår og eksamen på 9. klasse niveau), som har generelle indlæringsvanskeligheder eller mere specifikke faglige vanskeligheder af middelsvær grad. Dagskolen Hotherskolen Overvejende normaltbegavede elever i 0.kl. 7.kl. med sociale, adfærdsmæssige og emotionelle problemstillinger. Der kan være tale om elever med ADHD eller omsorgssvigtede børn, tidligt skadede børn. Eleverne har ofte indlæringsvanskeligheder, de trives ikke i almen klasser og er hyppigt voldsomme og udadreagerende. Ungdomsdagskolen Ungdomsskolen Overvejende normaltbegavede børn i kl. med sociale, adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder, som ikke trives eller kan rummes i en almindelig folkeskole. Solstrålen Strøbyskolen Børn med autismeaspekter og vanskeligheder af svær grad. Nuværende visiteringsprocedure Nedenstående visiteringsprocedure er blevet implementeret i foråret 2016 og revideret under hensyn til ny lovgivning nov S. 5/31

6 Første skridt: Indstillingen til PPR vedrørende behov for specialundervisning (over 12 lektioner/9 timer ugl.) Antagelsen om behovet for specialundervisning kan komme fra forskellige instanser, men er ofte opstået hos klasselærer/klasseteam, fordi det antages at eleven har behov for specialpædagogisk bistand, der ikke kan opfyldes indenfor rammerne af den almindelige undervisning med særlig støtte heller ikke med supplerende undervisning (under 12 lektioner/9 timer ugl.) i almenklassen. Der skal i givet fald udfyldes et indstillingsskema til PPR med skolelederens påtegning og familiens billigelse. Af indstillingsskemaet vil det fremgå, at skolen ønsker en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering) vedrørende elevens undervisningsbehov. Det kan også være barnets forældre, der anmoder om en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning/Vurdering af barnets undervisningsbehov. Hvis forældrene kun har henvendt sig til PPR herom, vil PPR også kontakte skolen. Andet skridt: PPR udarbejder en PPV PPR undersøger og udarbejder forslag til hvordan eleven skal undervises herunder omfang, form og indhold af en evt. støtte. Denne vurdering sker i samarbejde med skolen (testlærere m.m.) det er denne vurdering der kaldes en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) og som ligger til grund for at en elev tildeles specialundervisning. Hvis det i PPV en konkluderes, at der ikke bør iværksættes specialpædagogisk bistand, skal der til skolelederen fremsættes forslag til rammer og ændringer i undervisningen, som tilgodeser elevens undervisningsmæssige behov, herunder eventuelt forslag om supplerende undervisning, to-lærer ordning og andet. Iværksættelse af specialundervisning Såfremt konklusionen på PPV en er, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand er det skolelederen, der træffer beslutning om iværksættelse af den specialpædagogiske bistand på egen skole, det vil sige over 12 lektioners støtte i almenklasse. Det sker som vanligt i overensstemmelse med forældre og eleven (hvis vedkommende er moden til dette). Det er også skolelederen (evt. i samarbejde med PPR), som oplyser forældrene om skoleforanstaltningen på skolen, herunder om klagemulighederne. Hvis skolelederen på baggrund af PPV en og sit kendskab til skolens muligheder vurderer, at eleven bør undervises i specialklasse, skal der udarbejdes en visitationsindstilling til Det centrale visitationsudvalg. Dette sker i samarbejde med PPR. Herefter er det op til det centrale visitationsudvalg at beslutte hvor og hvordan elevens særlige undervisningsmæssige behov skal tilgodeses. Det er også Det centrale visitationsudvalg, der informerer forældrene om foranstaltningen og meddeler klagevejledning. Det Centrale visitationsudvalg består af leder af PPR, jurist og Centerchefen for Børn & Læring, hvor sidstnævnte fungerer som formand. De tre skoleledere, leder af ungdomsskolen (ungdomsdagskolen) er faste deltagere på det månedlige møde i visitationsudvalget. Nuværende tildelingsmodel I den nuværende tildelingsmodel gives der en fast bevilling til Specialklasserne, Autismetilbud, Dagskole og Ungdomsdagskolen. Dette betyder, at pengene følger institutionen, ikke eleven. Tilbuddene har en fast S. 6/31

7 elevnormering og pladserne i tilbuddene tildeles af visitationsudvalget. Specialklasserne har tidligere haft hver deres profil og har modtaget elever fra de uden for distriktsskolen. Efterhånden har specialklasserne kun i begrænset omfang en særlig profil. OVERBLIK OVER EGNE ELEVER PR. SKOLEDISTRIKT Hother Strøby Store Heddinge I alt % alle skoler Elever i distriktet ,0% Almen (distriktskole) ,8% Specialundervisning i alt: ,1% Regnbuen Specialklasserækken Ekstra støtte egne tilbud 1 6 H-klassen Dagskole Ungdomsdagskole Solstrålen Magnoliegården 1 1 Uden for kommunen Privatskole ,6% Efterskole ,5% Anden folkeskole i kommunen ,6% Frit skolevalg over kommunegrænsen ,3% Hjemmeundervisning ,2% plejebørn i kommunen ,9% Elever på skolen i alt ,3% Oversigten viser følgende (elevtal pr. 24. august 2017): Elever i distriktet Alle elever med adresse i skoledistriktet. incl. elever fra andre kommuner med adresse og undervisning på Magnoliegården og andre opholdssteder/skoler. Almen (distriktsskole) Elever med adresse i distriktet og indmeldt på distriktsskolen Specialundervisning Elever eksklusive plejebørn, som er visiteret til specialundervisningstilbud, med adresse i skoledistriktet. Privatskole Elever med adresse i distriktet og indmeldt på privatskole. Efterskole Elever med adresse i distriktet og indmeldt på efterskole (til og med 9. klasse) Anden folkeskole i kommunen Elever med adresse i distriktet, der har inden for kommunen har valgt anden skole end distriktsskolen. Frit skolevalg over kommunegrænsen Elever med adresse i distriktet, der har valgt folkeskole i anden kommune. S. 7/31

8 Hjemmeundervisning Elever med adresse i distriktet, som bliver hjemmeundervist. Plejebørn i kommunen Elever fra andre kommuner, som har adresse på Magnoliegåren og andre opholdssteder/skoler. UDVIKLINGEN I UDGIFTERNE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET Specialundervisning excl. egne tilbud I 1000 kr. - I årets prisniveau Opr. budg. Opr. budg. Regnskab Regnskab Opr. budg. Forv. regnskab BOP 2 Budg.- forsl. v2 Helårspers. Gns. udg. Centrale puljer Ind- og udslusningsaktiviteter Pulje til enkeltintegration af elever mv Pulje til specialundervisning Ekstra støtte egne tilbud Specialundervisning uden for kommunen mv Specialundervisn. i andre kommuner - Julemærkehjem Specialundervisn. i andre kommuner - Køb af pladser 70 0,6 116, Objektiv finansiering Køb af plads i regionale tilbud ,6 261, Køb af plads i regionale tilbud - Nedlukningsudgifter Kommunens egne specialskoler ,0 315, Specialundervisning anden kommune ,6 309, Undervisning i interne skoler på opholdssteder ,2 265, Tilskud til efterskoler / Tilskud til forældreandel I alt - Centrale puljer og tilbud uden for kommunen Specialundervisning - Befordring, PPR mv. I 1000 kr. - I årets prisniveau Opr. budg. Opr. budg. Regnskab Regnskab Opr. budg. Forv. regnskab BOP 2 Budg.- forsl. v2 Befordring af specialelever Befordring af elever i regionale specialundervisningstilb Befordring af elever i kommunale specialskoler Befordring af specialklassebørn i kommunen Familiehuset PPR Specialpæd. bistand til børn i førskoleald. - Obj. finans Specialpæd. bistand til børn i førskoleald I alt Befordring, PPR mv, Ovenstående viser centralt placeret budgetter på specialundervisningsområdet. Ind- og udslusningsaktiviteter og pulje til enkeltintegration af elever mv. bliver overført til skolerne, så her viser regnskabet overførslen og ikke det faktiske forbrug på skolerne. Centrale puljer Ind- og udslusningsaktiviteter er en pulje til f.eks. ekstra tildeling til skolerne ved overførsel af elever fra specialtilbud til normaltilbud. S. 8/31

9 Pulje til enkeltintegration af elever er en pulje, som tildeles skolerne (efter specielle behov) og fordeles af skolerne til egne elever med særlige behov.. Pulje på specialundervisning er indarbejdet, idet de seneste års regnskaber har vist et merforbrug i forhold til kendte elever ved budgetlægningen. Puljen er primært til elever i specialtilbud uden for kommunen, idet der er personbudgettering på området. Ekstra støtte egne tilbud fordeles til ekstra normering, støtte mv. i stedet for et tilbud i en anden kommune. Budgetforslaget er fremkommet i forhold til kendte elever ved budgetlægningen. Specialundervisning uden for kommunen mv. På øvrige områder er budgettet primært fremkommet i forhold til kendte elever ved budgetlægningen (personbudgettering). Herudover er der også budget til objektiv finansiering. Befordring af specialelever Budgettet er til befordring af elever uden for kommunen og befordring af elever mellem egne specialtilbud (Specialtilbuddene i folkeskolerne, Stevns Dagskole og Ungdomsdagskolen). I budgettet er der herudover mindre udgifter til f.eks. Velkomstklassen, som ikke kan adskilles fra den øvrige befordring af specialelever. Budgettet er fremkommet i forhold til befordring af kendte elever ved budgetlægningen. Familiehuset Del af Familiehusets budget til PPR og specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen. Budgettet til specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen er i 2017 overført til Familiehuset i forbindelse med lukning af Taleinstituttet Specialundervisning i egne tilbud I 1000 kr. - I årets prisniveau Opr. budg. Korr. budg. Opr. budg. Korr. budg. Opr. budg. Korr. budg. Budg.- forsl. v2 Strøbyskolen - Regnbuen, Solstrålen og VIS-timer Lønninger Eksterne konsulenter Øvrige personaleudgifter Administration Drift og aktiviteter Store Heddinge Skole - Specialkl.rækken og VIS-timer Lønninger Øvrige personaleudgifter Administration Drift og aktiviteter Hotherskolen - H-klasserne og VIS-timer Lønninger Øvrige personaleudgifter Administration Drift og aktiviteter Stevns Dagskole Lønninger Øvrige personaleudgifter Administration Drift og aktiviteter Ungdomsdagskolen Lønninger Lønninger - Opnormering fra 20 til 24 elever Øvrige personaleudgifter S. 9/31

10 Administration Drift og aktiviteter I alt - Inden overførsel af udg. til behandlingsdelen mv Stevns Dagskole - behandling Strøbyskolen - behandling - Regnbuegruppen 3.01 Strøbyskolen - behandling - Autismegruppen (Solstrålen) Ungdomsdagskolen - behandling Omlægning af specialtilbud - 1 stilling I alt - Behandlingsdel mv Total - Egne tilbud Idet der er mål- og rammeaftale på skoleområdet og tildelingen til normal- og specialundervisning er inden for samme ramme, så er det ikke muligt at vise regnskabet kun på specialundervisningsområdet. I stedet er vist det oprindelige og korrigerede budget, altså tildelingen primo og ultimo året. Bygningsdrift er ikke medtaget. Normeringen til specialtilbuddene er en fast tildeling, som fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen, i forhold til forventet behov for pladser. En del af tilbuddene indeholder en behandlingsdel, hvor udgiften overføres til tilbud til børn og unge med særlige behov. Herudover er der tildelinger til specialtilbud i skolefritidsordninger. Skolefritidsordningerne er pt. ikke medtaget i forslag til tildelingsmodeller, men dette skal eventuelt indtænkes, alt efter hvilken model der skal arbejdes videre med. S. 10/31

11 RESSOURCER TIL SPECIALUNDERVISNING EGNE TILBUD Nedenstående viser ressourcer til egne tilbud og hvad der er medtaget i forslag til ny fordeling i modellerne. Ressourcer til specialundervisning - Egne tilbud (undervisning og behandling) I 1000 kr. Budgetforslag 2018, v2 Medtaget i Model 1 Medtaget i Model 2 Medtaget i Model 3 Fællespuljer Ind- og udslusningsaktiviteter Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Pulje til enkeltintegration Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Ekstra støtte egne tilbud Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Strøbyskolen Solstrålen (Autismetilbud) Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 2 Administration (kontorhold mv.) 2 Drift og aktiviteter 76 Regnbuen Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Støttetimer (VIS) Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Ekstern konsulent (psykolog) Lønninger Store Heddinge Skole Specialklasserækken Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Støttetimer (VIS) Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Hotherskolen H-klasserne Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Støttetimer (VIS) Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Stevns Dagskole Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Ungdomsdagsskolen Lønninger Lønninger - Opnormering fra 20 til 24 elever Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) 2 2 Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Total Bygningsdrift er ikke medtaget. S. 11/31

12 Ved den nuværende model er der cirka 30 elever der anvist tilbud i specialklasse på anden skole end egen distriktsskole. Dette udgør i forhold til befordring en årlig udgift på cirka kr. pr. elev/år Såfremt der vælges en model, hvor specialklasserne ikke har faglig profil men har fokus på inklusion på elevens egen distriktsskole, vil omfanget af elever med befordring forventeligt kunne reduceres væsentligt. Hvis det antages at antallet af elever i specialklasserne, der kræver befordring reduceres til 10 elever, vil dette dermed medføre en besparelse på befordring op til ca kr. årligt (afhængig af øvrige elevers befordringsudgifter). Disse midler vil kunne kanaliseres videre til skolerne til bedre kvalitet i specialklasserne hvis ønsket. Udgifter pr. tilbud Lønudgifter pr. elev Egne nuværende tilbud: Budgetforslag 2018, v2 Lønudgift pr. elev Norm. antal elever Elever Norm. antal elever 90% belægning Budgetforslag 2018, v2 I 1000 kr. i 2017 p/l Udgift pr. norm. elev Udgift pr. norm. elev v. 90% belægn. Belægningsgrad 90,0% Strøbyskolen Regnbuen 19 17, ,8 146,5 Store Heddinge Skole - Specialklasserækken 20 18, ,3 77,0 Hotherskolen - H-klasserne 35 31, ,7 95,3 Specialklasser i alt 74 66, ,1 103,5 Stevns Dagskole 35 31, ,0 144,4 Ungdomsdagskolen 24 21, ,6 159,6 Heldagstilbud i alt (excl. SFO-del) 59 53, ,5 150,6 Solstrålen Autismetilbud 6 5, ,7 190,7 Variable udgifter i alt Egne nuværende tilbud: Budgetforslag 2018, v2 Variable udgifter i alt pr. elev Norm. antal elever Elever Norm. antal elever 90% belægning Budgetforslag 2018, v2 I 1000 kr. i 2017 p/l Udgift pr. norm. elev Udgift pr. norm. elev v. 90% belægn. Belægningsgrad 90,0% Strøbyskolen Regnbuen 19 17, ,2 150,2 Store Heddinge Skole - Specialklasserækken 20 18, ,0 80,0 Hotherskolen - H-klasserne 35 31, ,7 98,5 Specialklasser i alt 74 66, ,1 106,8 Stevns Dagskole 35 31, ,7 159,7 Ungdomsdagskolen 24 21, ,2 173,5 Heldagstilbud i alt (excl. SFO-del) 59 53, ,8 165,3 Solstrålen Autismetilbud 6 5, ,0 205,6 Variable udgifter i alt indeholder følgende: Lønninger Øvrige personaleudgifter (AES og befordring) Administration Drift og aktiviteter S. 12/31

13 SOCIOØKONOMI I forslag til tildelingsmodeller på specialundervisning er nogle af midlerne fordeling efter socioøkonomi, hvor der er taget udgangspunkt i socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference for grundskolekarakterer er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. "Socioøkonomisk" refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Tager højde for elevernes baggrundsforhold Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Ved at sammenligne den socioøkonomiske reference med skolens faktiske karakterer, kan man få et billede af, om skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold Beregnet for prøvekarakterer i 9. klasse De socioøkonomiske referencer er beregnet for samtlige grundskoler, undtaget specialskoler, med 9. kl. prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøve-fag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Beregningerne er nu opdateret for prøvetermin 2015/2016. Desuden er der foretaget en samlet beregning for de tilhørende tre-årige perioder. Socioøkonomi Folkeskolerne i Stevns Kommune Udviklingen i den socioøkonomiske reference for folkeskolerne i Stevns Kommune er følgende (3 års-perioder): S. 13/31

14 Udviklingen i Socioøkonomisk reference - 3 års perioder Karakterer 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 St. Heddinge Skole Strøbyskolen Hotherskolen 5,4 Skoleår 2007/2008- Skoleår 2008/2009- Skoleår 2009/2010- Skoleår 2010/2011- Skoleår 2011/2012- Skoleår 2012/2013- Skoleår 2013/ / / / / / / /2016 6,5 6,5 6,3 6,5 6,5 6,7 7,0 6,1 6,1 6,1 6,1 6,0 5,9 6,1 6,4 6,3 6,1 6,0 6,1 6,4 6,2 Den socioøkonomiske reference (3 års perioder) er brugt til de forskellige forslag til tildelingsmodeller på specialundervisningsområdet, som en socioøkonomisk faktor (Strøbyskolen = faktor 1): Udviklingen i socioøkonomisk faktor - 3 års perioder Strøbyskolen = Faktor 1 Socioøkonomisk faktor 1,160 1,140 1,120 1,100 1,080 1,060 1,040 1,020 1,000 0,980 0,960 0,940 Skoleår 2007/2008- Skoleår 2008/2009- Skoleår 2009/2010- Skoleår 2010/2011- Skoleår 2011/2012- Skoleår 2012/2013- Skoleår 2013/ / / / / / / /2016 St. Heddinge Skole Strøbyskolen Hotherskolen 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 1,066 1,066 1,033 1,066 1,083 1,136 1,148 1,016 1,032 1,033 1,083 1,066 1,047 1,129 S. 14/31

15 I tildelingsmodellerne er der taget udgangspunkt i det samlede elevtal og ganget med den økonomiske faktor 1 eller faktor 2 til fordeling af budgetmidler efter socioøkonomi. I forbindelse med tildelingen af budgetmidler, vil der blive taget udgangspunkt i den seneste socioøkonomiske reference for 3 års perioder. Det vil sige, at for skoleår 2018/2019 vil der blive taget udgangspunkt i den socioøkonomiske reference for skoleår 2013/2014 til skoleår 2015/2016 (3 års perioder). Bemærkninger til socioøkonomisk faktor Fordelen ved at benytte socioøkonomisk faktor er, at der tages højde for forskelle i elevgrundlaget i de forskellige skoledistrikter. Ulempen er, at den socioøkonomiske faktor ikke nødvendigvis viser det præcise behov i distriktet. Derfor er der i modellerne både beregnet en socioøkonomisk faktor 1 og faktor 2. S. 15/31

16 MODEL 1 CENTRAL MODEL Overordnet beskrivelse af modellen Denne model lægger sig op ad den tidligere model, men har dog fokus på en opstramning i visiteringsproceduren med henblik på fremme inklusionen af børn med særlige behov i almenklasser. Dertil kan arbejdes for en opdeling i de tre specialklasser i behovsniveau, således at elever i målgruppen i højere grad end tidligere visiteres til det mest relevante tilbud. I denne model er der taget udgangspunkt i, at der er behandling i Regnbuen og specialklasserækkerne. Ansvarlig for visitation Der forudsættes, at Visitationsudvalget og Centerchef skal være ansvarlige for visiteringen af specialklasserne. De enkelte skoler skal samtidig have mulighed for at invitere en ressourceperson med til visitationsmøderne. Set fra skoleledernes side vil det være givende, at visitationen foregår centralt, da det er her hvor overblikket er størst og PPR har en afgørende rolle. Ligeledes anbefales samme arbejdsgang for eksterne specialundervisningsforanstaltninger, herunder Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen, såvel som eksterne kommunale skoletilbud. Dette er altså identisk med nuværende praksis. Tildelingskriterier for ressourcer a) Specialklasserne: Der forudsættes en mere underbygget tildeling samt at undersøge normeringen nærmere. Forskelle i tildeling pr. elev til specialklasserne, skal være på baggrund af klar identifikation af en mere behandlingskrævende målgruppe end øvrige tilbud. Visitationsudvalget skal samtidig sikre en grundig pædagogisk argumentation, hvis ikke det menes, at der kan visiteres til distriktsskolen, men samtidig sikre, at eleverne visiteres til det specialklassetilbud, der i forhold til normerings og omkostningsstruktur modsvarer deres behov. b) Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen: Der forudsættes nuværende princip, hvor visitationsudvalget visiterer til Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen og der er en fast normering. c) Øvrige eksterne tilbud: Der forudsættes nuværende princip, hvor der budgetteres efter kendte elever og pulje til nye elever. Endvidere ser skoleledelsen muligheder i en central pulje, der kan fungere som en buffer, hvilket tillader at købe intern kapacitet. Generelle eller specifikke tilbud Folkeskolerne skal levere behovsmålrettede tilbud, og fungerer dermed på vegne af alle tre skoledistrikter for deres målgruppe. Der skal samtidig være fokus på forløb, der i videst muligt omfang peger mod inklusion på elevens distriktsskole i almenundervisningen. Hvis en elev skal tilbydes undervisning på tværs af/uden for kommunen skal det pædagogiske grundlag være styrende. Økonomiske konsekvenser I model 1 er der taget udgangspunkt i den nuværende model med en lidt anden fordeling af budgetmidlerne. Forudsætninger for tildeling til specialklasser: Tildeling til 3 specialklasser pr. skole med følgende normering: o Regnbuen 19 pladser S. 16/31

17 o Specialklassrækkerne 24 pladser o H-klasserne 35 pladser Tildeling til 1 lærer pr. klasse i 6 timer pr. dag Tildeling til 1 pædagog pr. klasse i 3 timer pr. dag Tildeling i 6 timer til behandling i Regnbuegruppen på Strøbyskolen Tildeling i 2 timer til behandling i specialklasserækkerne på Store Heddinge Skole. Restbudgettet (lønninger) fordeles til skolerne efter socioøkonomi i forhold til det samlede elevtal på skolen. Øvrige personaleudgifter fordeles forholdsmæssigt i forhold til lønsummen. Administration er fordelt forholdsmæssigt efter normerede pladser Drift og aktiviteter er fordelt forholdsmæssigt efter normerede plads til drift og aktiviteter Forudsætninger for tildeling af øvrige midler: Følgende midler tildeles efter socioøkonomi i forhold til det samlede elevtal på skolen: o VIS-timer o Pulje til enkeltintegration Ind- og udslusningaktiviteter i central pulje, som fordeles efter behov. Ekstra støtte egne tilbud forsætter uændret, hvor der afsættes en pulje i forhold til kendte elever, hvis det vurderes mere optimalt at anbringe eleven i eget tilbud i stedet for uden for kommunen. Der er 2 alternative forslag i forhold til fordeling efter socioøkonomi: Socioøkonomisk faktor 1 Socioøkonomisk faktor 2 Se beregninger i bilag 1 Bemærkninger Denne model beholder en central økonomi og tildeling, hvilket sikrer stabile økonomiske rammer for almenskolen og koordinere udnyttelse af kommunens samlede kapacitet. Modellen vil sikre, at det enkelte specialklassetilbud i videst muligt omfang er målrettet den enkelte elevs behov. Som ulemper vil modellen medfører at mange unge modtager specialtilbud på en anden skole end egen distriktsskole, hvilket kan besværliggøre den langsigtede inklusion i almentilbud på egen distriktsskole. Samtidig medfører denne model mange udgifter til befordring af specialklasseelever. Ovenstående model kan også modificeres til at sigte på, at så mange elever som muligt tilbydes specialklassetilbud på egen distriktsskole. Hvis dette ønskes, så skal normering på de enkelte skoler være styret af behov, formentlig ud fra socioøkonomisk tildelingskriterium. For gennemgang af dette henvises til indledning og model 2. Såfremt en sådant fokus på fastholdelse på egen distriktsskole kombineres med fortsat central økonomi og visitering, vil det på plus-siden medføre sikre driftsbudgetter for skolernes almendel, og mulighed for inklusion på egen distriktsskole. Som ulemper vil en sådan model medføre at en række elever tilbydes specialklassetilbud, der enten er mere eller mindre indgribende end nødvendigt, da der ikke vil være mulighed for specialisering af specialklassetilbuddet på tværs af skolerne. S. 17/31

18 MODEL 2 CENTRAL MODEL, MEN HVOR SPECIALRÆKKERNE DECENTRALISERES. Overordnet beskrivelse af modellen Denne model indeholder ingen grundnormering men en tildeling ud fra elevantal og socioøkonomi samt en fællespulje, der skal fungere som buffer, primært i forbindelse med tilflytning af familier med børn med særlige behov. Der afregnes på tværs af skolerne når pladserne tilknyttet tilbuddene benyttes. Tilbuddene vil ikke indeholde behandling eller særlige målgruppefokusering. Ansvarlig for visitation Den enkelte skoleleder vil være ansvarlig for visiteringen til specialklasserne. Ansvaret vil ligge hos visitationsudvalget i nuværende form vedrørende visiteringen til eksterne specialundervisningsforanstaltninger, herunder Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen, såvel som eksterne kommunale skoletilbud. Tildelingskriterier for ressourcer a. Specialklasserne: Her anbefales en tildeling ud fra socioøkonomiske faktorer, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte skoles samlede elevtal. Skoleledelsen anbefaler en bufferpulje som sikkerhed for at tilbuddene kan opretholdes og til nye elever i løbet af skoleåret. b. Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen: Der fastholdes fast normering i Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen. c. Øvrige eksterne tilbud: d. Der forudsættes nuværende princip, hvor der budgetteres efter kendte elever og pulje til nye elever. Omfanget af en central bufferpulje og udmøntning af denne En central bufferpulje vil være nødvendig for at sikre, at specialtilbuddene kan opretholdes, herunder eventuel behandling. Ligeledes, påpeger skoleledelsen en usikkerhed i forhold til lærere og pædagogers ansættelse. Generelle eller specifikke tilbud I denne model vil specialundervisningstilbuddene være karakteriseret som generelle tilbud, som kan rumme alle former for pædagogiske udfordringer. Eleverne vil også blive optaget på egen distriktsskole. Det vil være op til den enkelte skoleleder, at vurdere hvordan specialundervisningstilbuddet til den enkelte elev skal udformes. Modellen vil samtidig give mulighed og råderum til at iværksætte nye pædagogiske tiltag. Modellen kan medføre, at enkelte elever der pt. er i specialklassetilbud skal visiteres til mere vidtgående tilbud, da den nødvendige specialisering i specialklassemiljøet, ikke længere vil være muligt. Økonomiske konsekvenser I model 2 fordeles midlerne til skolerne efter socioøkonomi og i forhold til eleverne i normal- og specialklasser i skoledistriktet. Går specialeleverne på en anden specialklasse end i skoledistriktet, sker der betaling mellem skolerne. Forudsætninger for tildeling: Ingen fast normering til specialklasser. Skolerne opretter de klasser der er behov for inden for de tildelte midler. Ligesom på normalområdet tildeles alle elever 6,7 årlige timer pr. elev, idet det kan være sværere at skelne mellem normal- og specialelever ved ressourcetildelingen. Som udgangspunkt er der ikke behandling i specialklasserne, men der afsættes en pulje til behandlingskrævende elever. Central pulje til f.eks. tilflyttere i løbet af året, ind- og udslusningsaktiviteter eller ekstra støtte i egne tilbud i stedet for et tilbud uden for kommunen. Følgende midler fordeles efter socioøkonomi i forhold til det samlede elevtal på på skolen: o Tildeling til specialklasser (excl. pulje til behandlingskrævende elever) S. 18/31

19 o VIS-timer o Pulje til enkeltintegration o Ind- og udslusningsaktiviteter o Ekstra støtte i egne tilbud Øvrige personaleudgifter fordeles forholdsmæssigt i forhold til lønsummen. Administration overføres, så der sker samme tildeling til normal- og specialelever. Drift og aktiviteter overføres, så der sker samme tildeling til normal- og specialelever. Der er 2 alternative forslag i forhold til fordeling efter socioøkonomi: Socioøkonomisk faktor 1 Socioøkonomisk faktor 2 Se beregninger i bilag 2 Bemærkninger Skoleledelsen gør opmærksom på, at en decentral placering af ansvaret vil skabe utryghed i forhold til at styre økonomien og om den enkelte skole organiserer sig korrekt. Skolerne skal samtidig være klædt på til inklusion både fagligt og administrativt. På den anden side er der enighed om, at den enkelte skole vil kunne anvende ressourcerne mere fleksibelt. Ovenstående model vil søge den bedst mulige inklusion, da en stor andel af eleverne i specialklassetilbud forventeligt vil modtage specialklasseundersvisning på egen distriktsskole. Som ulempe vil dette medføre, at specialiseringen inden for kommunens specialklasser kun i begrænset omfang kan opretholdes, og at nogle elever derved vil modtage et fagligt mindre relevant tilbud end det nuværende. Ovenstående vil øge behovet for ledelsestid og ledelsesfokus på området hos skolernes ledelse. Modellen vil, i forhold til det nuværende, reducere omkostninger til elevbefordring, hvilket kan vælges tilført tildelingen til skolerne i stedet med henblik på at styrke inklusionsindsatsen. S. 19/31

20 MODEL 3 DECENTRALISERING AF SPECIALKLASSERNE, DAGSKOLEN OG UNGDOMSDAGSKOLEN Overordnet beskrivelse af modellen Denne model indeholder ingen grundnormering i specialklasserne, men tildeling ud fra elevantal og socioøkonomi, samt en fællespulje, der skal fungere som buffer, primært i forbindelse med tilflytning af familier med børn med særlige behov. Modellen indeholder en grundnormering i Stevns Dagskole og Ungdomsdagskolen. Skolerne køber pladser/tilbud fra hinanden samt øvrige egne kommunale tilbud, hvor udgangspunktet er, at udgiften for skolerne er den samme, uanset om de er i specialklasserne eller i Stevns Dagskole/Ungdomsdagskolen. Specialklasserne vil ikke indeholde behandling eller særlige målgruppefokusering. Ansvarlig for visitation Skoleledelsen vil være ansvarlig for visiteringen til specialklasserne. I forhold til Dagskolen og Ungdomsdagskolen vil visitationen foregå centralt, hvor det vil være vigtigt med god dialog skolerne imellem, for at sikre at alle pladser bliver brugt. Tildelingskriterier for ressourcer a. Specialklasserne: Her forudsættes en kombination af en tildeling ud fra socioøkonomiske faktorer, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte skoles samlede elevtal. Samtidig skal der være en bufferpulje. b. Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen: I Dagskolen og Ungdomsdagsskolen vil der være en grundbevilling samt en brugerbetaling fra distriktsskolen. Der fastholdes fast normering i Solstrålen. c. Øvrige eksterne tilbud: Centralt. Generelle eller specifikke tilbud De tre folkeskoler vil tilbyde de samme tilbud. Her anbefaler skoleledelsen en bufferpulje, der kan sikre en opretholdelse af tilbuddene. Økonomiske konsekvenser I model 3 fordeles midlerne til skolerne efter socioøkonomi og i forhold til eleverne i normal- og specialklasser, samt Stevns Dagskole og Ungdomsdagskolen i skoledistriktet. Går specialeleverne i en anden specialklasse end i skoledistriktet eller på Stevns Dagskole og Ungdomsdagskolen, sker der betaling mellem skolerne. Forudsætninger for tildeling: Grundbevilling og brugerbetaling (fra skolerne) i Stevns Dagskole og Ungdomsdagskolen. Ingen fast normering til specialklasser. Skolerne opretter de klasser der er behov for inden for de tildelte midler. Som udgangspunkt er der ikke behandling i specialklasserne, men der afsættes en pulje til behandlingskrævende elever. Central pulje til f.eks. tilflyttere i løbet af året, ind- og udslusningsaktiviteter eller ekstra støtte i egne tilbud i stedet for et tilbud uden for kommunen. Følgende midler fordeles efter socioøkonomi i forhold til det samlede elevtal på på skolen: o Tildeling til specialklasser (excl. pulje til behandlingskrævende elever) o Tildeling til Stevns Dagskole o Tildeling til Ungdomsdagskolen o VIS-timer o Pulje til enkeltintegration o Ind- og udslusningsaktiviteter S. 20/31

21 o Ekstra støtte i egne tilbud Øvrige personaleudgifter fordeles forholdsmæssigt i forhold til lønsummen. Administration overføres, så der sker samme tildeling til normal- og specialelever. Drift og aktiviteter overføres, så der sker samme tildeling til normal- og specialelever. Der er 2 alternative forslag i forhold til fordeling efter socioøkonomi: Socioøkonomisk faktor 1 Socioøkonomisk faktor 2 Se beregninger i bilag 3 Bemærkninger Fordele ved denne model er, at der er mulighed for at iværksætte inklusionstiltag. Bufferpuljerne vil også være en fordel, dog kommer de fra den samlede tildeling. Skoleledelsen påpeger, at modellen vil give en usikkerhed i forhold til normering samt skabe utryghed hos deres personale. Modellen vil kræve en faglig opmærksomhed på kvaliteten af tilbuddene til børnene. Der kan være en risiko for at nogle børn overses, fordi der vil være for stort fokus på de tilbud skolerne allerede har. Skolerne skal være klædt på fagligt og administrativt. Modellen vil som størst risiko have, at de mere vidtgående tilbud som Dagskolen og Ungdomsdagskolen ikke har en fast bevilling/normering. Dette vil kunne medføre udsving fra år til år i økonomien, hvilket vil kunne svække de faglige miljøer, såfremt dette medfører udsving fra år til år, hvor specialiserede ansatte henholdsvis ansættes og afskediges, efterhånden som elevantal måtte variere. Som potentiel fordel ved modellen vil være, at der ikke længere er en økonomisk tilskyndelse for distriktsskolerne til at søge elever visiteret til mere vidtrækkende tilbud. Fra skolelederne angives, at de elever der søges visiteret til hhv. Dagskolen og Ungdomsdagskolen er så behandlingskrævende, at de ikke kan rummes i specialklasserne. S. 21/31

22 MODEL 4 DECENTRALISERING AF SPECIALKLASSERNE, SOLSTRÅLEN, DAGSKOLEN OG UNGDOMSDAGSKOLEN OG ØVRIGE EKSTERNE TILBUD Overordnet beskrivelse af modellen Denne model indeholder en tildeling ud fra elevantal og socioøkonomi. Skolerne køber pladser/tilbud fra hinanden, fra øvrige kommunale tilbud samt tilbud uden for kommunen. Ansvarlig for visitation Skoleledelsen vil være ansvarlig for visiteringen til specialklasserne. I forhold Solstrålen, Dagskolen, Ungdomsdagskolen og tilbud uden for kommunen vil visitationen foregår centralt, hvor det vil være vigtigt med god dialog skolerne imellem, for at sikre at alle pladser bliver brugt. Tildelingskriterier for ressourcer a. Specialklasserne: Her forudsættes en tildeling ud fra socioøkonomiske faktorer, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte skoles samlede elevtal. Skolerne må selv afsætte midler til eventuelt bufferpulje. b. Solstrålen, Dagskolen og Ungdomsdagskolen: Her vil der være en grundbevilling samt en brugerbetaling fra distriktsskolen. c. Øvrige eksterne tilbud: Centralt. Skolerne får tildelt midler, som skal finansiere elever i eksterne tilbud (uden for kommunen mv.) Økonomiske konsekvenser I model 4 fordeles alle midlerne til specialundervisning efter socioøkonomi og i forhold til alle elever i skoledistriktet (excl. privatskoler mv). Skolerne betaler alle udgifter til specialundervisning, både i specialklasser på en anden skole, Stevns Dagskole, Ungdomsdagskolen, Solstrålen (autismetilbud) og tilbud udenfor kommunen. Forudsætninger for tildeling: Grundnormering i Stevns Dagskole og Ungdomsdagskolen. Ingen fast normering til specialklasser. Skolerne opretter de klasser der er behov for inden for de tildelte midler. Er der behov for behandling, skal skolerne finansiere dette inden for de tildelte midler. Befordring af elever skal skolerne finansiere inden for de tildelte midler. Følgende midler fordeles efter socioøkonomi i forhold til det samlede elevtal på på skolen: o Tildeling til specialklasser o Tildeling til Stevns Dagskole o Tildeling til Ungdomsdagskolen o VIS-timer o Pulje til enkeltintegration o Ind- og udslusningsaktiviteter o Ekstra støtte i egne tilbud o Specialundervisning uden for kommunen mv. (excl. objektiv finansiering) o Befordring af elever Øvrige personaleudgifter fordeles forholdsmæssigt i forhold til lønsummen. Administration overføres, så der sker samme tildeling til normal- og specialelever. Drift og aktiviteter overføres, så der sker samme tildeling til normal- og specialelever. Der er ikke foretaget beregninger på denne model, da den er meget administrativ tung for skolerne. Herudover har der ikke været udtrykt politisk ønske omkring dette. S. 22/31

23 Bemærkninger I denne model, vil skolen i udgangspunktet få tildelt alle midler relateret til specielle skoletilbud. Skolerne vil kun i meget begrænset omfang kunne styre tilbud til elever med meget specialiserede undervisningsbehov der kun kan imødekommes uden for kommunen. Der vil derfor i denne model skulle være en meget stor bufferpulje i skolerne. Fra forvaltningens side, kan en sådan udstrakt grad af decentralisering ikke anbefales. S. 23/31

24 OPSAMLING. Alle fire modeller vil skulle implementeres over en flerårig periode. Model 1 er en optimering af den nuværende praksis med sigte på bedre inklusion. Der vil i denne skulle træffes et principielt valg om, hvorvidt visitering skal have primært sigte på at fastholde elever i tilbud på egen distriktsskole ELLER om visitering skal søge at sikre bedst mulige match mellem behov og tilbud, uden i væsentligt omfang at lægge vægt på at eleven skal forblive på distriktsskolen Model 2 giver større handlerum til skoleledelserne og søger at understøtte inklusion. Muligheden for målgruppespecialisering reduceres dog ved denne model. Modellen vil kræve en ændret praksis og kapacitet i de enkelte skoleledelser. Model 3 giver en vidtstrakt decentralisering og ansvarliggørelse, også økonomisk, hos skoleledelserne. Model 3 er behæftet med størst usikkerhed i forhold til at forudsige, hvorledes denne ændring vil påvirke adfærd, økonomi og faglige miljøer for specialtilbud såvel som almenklasserne. Model 4 er administrativ meget tung og medfører stor usikkerhed omkring økonomien på skolerne. Denne model kan ikke anbefales. Jo højere grad af decentralisering, desto mindre mulighed er der for at udnytte den samlede kapacitet på området bedst muligt. Dette modsvares af, at en højere grad af decentralisering giver bedst mulighed for at tilsikre, at den oprettede kapacitet bedst muligt modsvarer behovet (inden for de tildelte økonomiske rammer). S. 24/31

25 Bilag 1 Strøbyskolen Regnbuen St. H. Skole Sp.kl.rækkerne Hotherskolen H-klasserne Fælles I alt Tildeling - Budgetforslag 2018, v2 I 1000 kr p/l Budget Budget Budget Budget Budget Lønninger Lærere Pædagoger Psykolog (evt. som ekstern konsulent) Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Tildeling i alt - Specialklasser VIS-timer Pulje til enkeltintegration Fordeling af pulje til enkeltintegration i Ind- og udslusningsaktiviteter Tildeling i alt - Øvrige midler Tildeling - Total Strøbyskolen Regnbuen St. H. Skole Sp.kl.rækkerne Hotherskolen H-klasserne Fælles I alt Model 1 A I 1000 kr p/l Budget Budget Budget Budget Budget Lønninger Lærere Pædagoger Pædagoger - behandling Lønsun - tildeling pr. elev (norm. = lærer fagopdelt uv.) Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Tildeling i alt - Specialklasser VIS-timer i forhold til socioøkonomi (samlet elevtal) Enkeltintegration i forhold til socioøko. (samlet elevtal) Ind- og udslusningsaktiviteter Tildeling i alt - Øvrige midler Tildeling - Total Forskel - Specialklasser Forskel - Total

26 Bilag 1 Strøbyskolen Regnbuen St. H. Skole Sp.kl.rækkerne Hotherskolen H-klasserne Fælles I alt Model 1 B I 1000 kr p/l Budget Budget Budget Budget Budget Normerede pladser Lønninger Lærere Pædagoger Pædagoger - behandling Lønsun - tildeling pr. elev (norm. = lærer fagopdelt uv.) Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Tildeling i alt - Specialklasser VIS-timer i forhold til socioøkonomi (samlet elevtal) Enkeltintegration i forhold til socioøko. (samlet elevtal) Ind- og udslusningsaktiviteter Tildeling i alt - Øvrige midler Tildeling - Total Forskel - Specialklasser Forskel - Total S. 26/31

27 Bilag 2 Strøbyskolen Regnbuen St. H. Skole Sp.kl.rækkerne Hotherskolen H-klasserne Fælles I alt Tildeling - Budgetforslag 2018, v2 I 1000 kr p/l Budget Budget Budget Budget Budget Normerede pladser Lønninger Lærere Pædagoger Psykolog (evt. som ekstern konsulent) Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Tildeling i alt - Specialklasser VIS-timer Pulje til enkeltintegration Fordeling af pulje til enkeltintegration i Ind- og udslusningsaktiviteter Ekstra støtte egne tilbud Tildeling i alt - Øvrige midler Tildeling - Total Model 2 A Strøbyskolen Regnbuen St. H. Skole Sp.kl.rækkerne Hotherskolen H-klasserne Fælles I alt I 1000 kr p/l Budget Budget Budget Budget Budget Normerede pladser ,7 årlige timer pr. specialelev Fællespulje incl. behandling Gundnormering i specialtilbud Restbudget lønninger - Socioøkonomi Øvrige personaleudgifter (AES, befordring mv.) Administration (kontorhold mv.) Drift og aktiviteter Tildeling i alt inden betaling mellem skolerne Elever mellem skoledistrikter - Regnbuen 0 - Lønninger Øvrige personaleudgifter Elever mellem skoledistrikter - Specialklasserækkerne 0 - Lønninger Øvrige personaleudgifter Elever mellem skoledistrikter - H-klasserne 0 - Lønninger Øvrige personaleudgifter Betaling mellem skolerne Tildeling - Efter betaling mellem skolerne Forskel - Efter betaling mellem skolerne Forskel - Inden betaling mellem skolerne