Reumatologi og alternativ behandling

Transkript

1 Bachelor-projekt Afleveringsdato: 3/ Reumatologi og alternativ behandling Rheumatology and alternative medicine Udarbejdet af: Linda Vestergaard Lina Bødker Nielsen Pernille Bjerre Munk University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Modul 14, 7. semester Hold S09S Denne opgave - eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af Vejleder: Birgitte Rasmussen Bi-vejleder: Ann Lykkegaard Sørensen

2 Resumé Introduktion: I den vestlige verden ses der en stigning i brugen af komplementær og alternativ behandling (KAB) gennem de seneste år. En patientgruppe, som benytter dette meget er reumatologiske patienter. Formålet med projektet er, at undersøge om danske reumatologiske afdelinger har fokus på viden, holdning og dialog om KAB. Metode: Spørgeskemaundersøgelse udsendt til landets reumatologiske afdelinger. Resultaterne sammenlignes med en rapport af Anita Lunde. Resultater: Halvdelen af afdelingerne mener, at de har behov for mere viden om KAB. Størstedelen af afdelingerne beskriver deres syn som positivt eller neutralt. Ligeledes spørger de fleste ikke ind til patientens brug heraf, og ser det desuden som patientens ansvar for at oplyse om brugen af KAB. Konklusion: Mange reumatologiske patienter bruger KAB til at øge deres livskvalitet, og derfor findes det vigtigt at øge sygeplejerskens fokus i fremtiden. Søgeord: Sygepleje, KAB, Reumatologi, Smerte Abstract Introduction: In the western world the use of complementary and alternative medicine (CAM) has increased during recent years. One group of patients who use CAM a lot is rheumatology patients. The aim of this project is to investigate whether Danish rheumatology wards focus on knowledge, perception and dialogue about CAM. Method: Questionnaires were sent out to wards of rheumatology throughout the country. We also compare our results with a report written by Anita Lunde. Results: Half the wards feel that they need more knowledge about CAM. Most of the wards describe their attitude towards CAM as positive or neutral. As well most of them doesn t ask the patients about the use of CAM and also see the patients as responsible to inform about the use of CAM. Conclusion: Many rheumatology patients use CAM to enhance their quality of life. This is why it s important to increase the nurse s focus on CAM in the future. Keywords: Nursing care, CAM, alternative therapies, pain, rheumatology

3 Fordeling af indhold Linda Vestergaard: 4.2.1: Udarbejdelse af spørgeskema tegn inkl. mellemrum 6.2.2: Sygeplejerskernes opfattelse tegn inkl. mellemrum 6.2.4: Sygeplejerskernes holdning tegn inkl. mellemrum I alt: tegn inkl. mellemrum Lina Bødker Nielsen: 4.3: Beskrivelse af analyseredskaber tegn inkl. mellemrum 4.4.1: Hermeneutik 902 tegn inkl. mellemrum 6.2.3: Sygeplejerskernes viden tegn inkl. mellemrum 6.2.5: Sygeplejerskernes dialog tegn inkl. mellemrum I alt: tegn inkl. mellemrum Pernille Bjerre Munk: 4.2.2: Rekruttering af respondenter tegn inkl. mellemrum 4.4.2: Positivisme tegn inkl. mellemrum 6.2.1: Komplementær og alternativ behandling på afdelingen tegn inkl. mellemrum I alt: tegn inkl. mellemrum Linda Vestergaard Lina Bødker Nielsen Pernille Bjerre Munk

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Samfundsperspektiv Patientperspektiv Sygeplejeperspektivet Problemafgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode Litteratursøgning Begrundelse for valg af empiri Valg af indsamlingsmetode Udarbejdelse af spørgeskema Rekruttering af respondenter Beskrivelse af analyseredskaber Videnskabsteoretisk position Hermeneutik Positivisme Analyse og resultater Frafaldsanalyse Præsentation af resultater Baggrund Komplementær og alternativ behandling på afdelingen Sygeplejerskernes opfattelse Sygeplejerskernes holdning... 20

5 5.2.5 Sygeplejerskernes viden Sygeplejerskernes dialog Diskussion Opsummering af egne resultater Diskussion af resultater Komplementær og alternativ behandling på afdelingen Sygeplejerskernes opfattelse Sygeplejerskernes viden Sygeplejerskernes holdning Sygeplejerskernes dialog Sygeplejerskernes fokus Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Referencer Bilagsliste Anvendt referencesystem: Vancouver Antal tegn inkl. mellemrum:

6 1.0 Indledning Vi oplever, at der i store dele af verden, herunder bl.a. Danmark, er stort fokus på sundhed, livsstil og velvære. Dette ses igennem diverse medier, som livsstilsprogrammer, helseblade, aviser mm., der lægger op til, at vi mennesker tager aktiv del i vores tilværelse. Dette kan evt. begrunde interessen for selv at søge alternative muligheder udenfor det etablerede sundhedssystem (1, 2). Vi tænker, at noget af den øgede interesse for komplementær og alternativ behandling (KAB) også kan skyldes, at nogle patienter ikke stiller sig tilfredse med den tilbudte behandling, som i visse situationer giver et liv med mange bivirkninger. I den forbindelse er vi blevet interesseret i alternative behandlingsformer som supplement til den konventionelle medicin, og dermed som en mulig løsning på at mindske bivirkninger. 2.0 Problembeskrivelse I dette afsnit beskriver vi problematikken vedrørende KAB. Vi forsøger at finde belæg for denne problematik, og præsenterer den ud fra samfundets-, sygeplejens- og patientens perspektiv. Til sidst i afsnittet afgrænser vi til en problemformulering. 2.1 Samfundsperspektiv I den vestlige verden ses en stigning i brugen af KAB, dette konkluderer et litteraturstudie fra Østrig. Litteraturstudiet konkluderer, at brugen af KAB er steget fra år i mange lande, herunder bl.a. i USA, Australien, Italien og Danmark (3, s. 48). Videns- og forskningscenter for alternativ behandling (ViFAB) bekræfter, at der er sket en stor stigning i danskernes brug af KAB i perioden fra år I år 1987 var der 23,6 % af befolkningen, som havde benyttet en eller flere alternative behandlingsformer, mens der i år 2010 var 52,8 %, altså en fordobling på perioden (4). Hvis halvdelen af den danske befolkning benytter KAB, må vi antage, at vi i vores fremtidige virke som sygeplejersker vil møde mange patienter, der gør brug af det. Vi undrer os over ikke at møde disse patienter, når der tilsyneladende er mange, der benytter KAB. Kan grunden hertil være, at det ikke bliver italesat? Side 1

7 Allerede i år 2000 blev der af Sundhedsstyrelsen udsendt et brev til alle landets sygehuse i et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring den stigende interesse og brug af KAB. I dette brev beder Sundhedsstyrelsen den enkelte sundhedsprofessionelle om at acceptere patienternes ønske om at gøre brug af KAB under indlæggelse, samt at medvirke til at dette gøres muligt. Ydermere anbefales, at de enkelte afdelinger udarbejder en retningslinje vedrørende ovenstående (5). Vi undrer os over, at vi ikke har oplevet KAB omtalt på afdelingerne i vores kliniske perioder, når Sundhedsstyrelsen allerede for 12 år siden gjorde opmærksom på brugen af KAB. Generelt har vi ikke indtrykket af, at KAB er samtaleemne på afdelingerne, og det virker måske endda som et tabubelagt emne. Der er flere forskellige definitioner på KAB, idet det er et område, som er svært at afgrænse. WHOs definition lyder: The terms "complementary medicine" or "alternative medicine" are used interchangeably with traditional medicine in some countries. They refer to a broad set of health care practices that are not part of that country's own tradition and are not integrated into the dominant health care system. (6) Definitionen er meget bred, men den tydeliggør, at hvad der anses for at være KAB, afhænger af det enkelte lands kultur og traditioner. Dette gør, at den kan være svær at forholde sig til, og derfor har vi valgt at bruge den mere afgrænsede og danske definition fra ViFAB, som lyder: Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner. Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation. (7) Vi finder denne definition oplagt, da det er en dansk definition, som er lavet ud fra det vi i Danmark anser for at være KAB. Definitionen benyttes også af det faglige selskab under DSR, kaldet FSKAB, som er et selskab for sygeplejersker med særlig interesse for KAB. At DSR har tilsluttet sig denne definition bekræfter, at den er relevant at benytte for os som kommende sygeplejersker. Tanken om KAB integreret i sundhedssystemet er interessant. Ville ovenstå- Side 2

8 ende definition stadig kunne dække begrebet? Og ville alternative behandlingsformer, som f.eks. akupunktur, stadig anses for at være alternativ behandling? Vi oplever KAB som en gråzone, da der ikke er lavet meget forskning på området, og det der eksisterer, ikke entydigt påviser at KAB har effekt. Derimod kan forskningen heller ikke afvise at behandlingerne virker (8, 9, s. 747, 10, s. 73). Der ses især en tendens til at akupunktur har en mulig positiv smertestillende effekt på nogle typer af smerter (11). Den tvivlsomme effekt af KAB kan evt. hænge sammen med placeboeffekten, hvilket ofte diskuteres i materiale herom (12, s. 102). Vi antager, at behandlingen kan have en mere positiv effekt, hvis patienterne tror på det og er engagerede i behandlingen. Ligeledes tænker vi, at nocebo, som er det modsatte af placebo, altså den negative forventning til en behandling, også kan have betydning for behandlingernes effekt. Medvirkende til at KAB er en gråzone er også, at der internationalt ikke foreligger en entydig definition, idet kulturforskelle indvirker på, hvad der anses for alternativt. En barriere i forhold til at forske i virkningen af KAB er, at det er svært at lave randomiserede kontrollede forsøg (RCT), da det ikke er muligt at blinde behandleren, og kan være en stor udfordring at blinde forsøgspersonen (10, s. 82, 12, s ). Vi tænker, at man ved at lave RCT-forsøg fjerner en del af det som gør KAB specielt fra den konventionelle medicin. Vi antager, at behandlingen med KAB ikke nødvendigvis giver den samme virkning, hvis man frasorterer vigtige elementer, som relationen, og derfor kan det være svært at påvise effekt ved RCT (10, s. 75). Når der ses en tendens til at mange mennesker har god effekt af KAB, hvorfor fokuseres der så, så meget på at klarlægge de specifikke årsager til den mulige virkning, i stedet for blot at benytte sig af den erfaringsbaserede virkning? I bogen Komplementær og alternativ behandling er der skrevet et appendiks om KAB i Danmark. Her beskrives, at størstedelen af brugerne er kvinder, med en mellemlang eller lang uddannelse (10, s. 74). Derudover beskrives, at brugerne af KAB er mennesker, som ønsker at tage aktiv del i deres egen sundhed, samt mindske risikoen for bivirkninger ved konventionel medicin, altså mennesker med et vidst overskud (13). Ifølge bogen Alternativ Side 3

9 behandling, benyttes KAB for det meste af mennesker med en kronisk sygdom (12, s. 20). En patientgruppe, der har stor interesse i KAB er, ifølge ViFAB, patienter med reumatologiske sygdomme (13). Reumatologiske sygdomme er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark, omkring danskere i alle aldre lever med en reumatologisk sygdom (14). Når der er så mange danskere, der lever med en reumatologisk sygdom, vil vi formentligt møde denne type patienter i vores fremtidige sygeplejevirke. Ifølge Gigtforeningen bruger samfundet ca. 25 milliarder kroner årligt på reumatologiske sygdomme. Disse sygdomme ligger til grund for 25 % af alle langtidssygemeldinger (14). Ovenstående vækker vores interesse for, om man kunne mindske nogle af disse omkostninger ved et øget fokus på KAB. 2.2 Patientperspektiv Gruppen af patienter med reumatologiske sygdomme oplever i perioder stærke smerter og ubehag i forbindelse med deres sygdom. Reumatologiske sygdomme karakteriseres ved smerter, stivhed, træthed, nedsat bevægelighed og svingninger i sygdomsintensiteten, hvilket er faktorer, som alle påvirker den enkeltes velvære og livskvalitet (15, s ). Størstedelen af reumatologiske patienter oplever i starten af sygdomsforløbet akutte smerter, som senere vil blive kroniske (15, s. 731). For at få en generel forståelse af, hvad reumatologiske sygdomme indebærer, benytter vi os af en definition fra Klinisk reumatologi, som lyder: muskel- og skelet sygdomme som sygdomstilstande, hvor bevægeapparatets knogler, muskler og bindevæv primært er beskadiget. (16, s. 19) Vi vælger at benytte netop denne definition, da vi mener, den giver et godt indblik i, hvor kompleks og bred sygdomsbetegnelsen reumatologiske sygdomme er. Reumatologiske sygdomme kan ikke helbredes, men der tilbydes symptombehandling, som kan lindre og evt. sætte sygdomsaktiviteten i bero i en periode (17). Den medicinske symptombehandling bestående af antiinflammatoriske og antireumatiske midler er en behandling, som kan give mange bivirkninger (18). Et eksempel herpå kan være NSAID, som med sine almindelige bivirkninger kan give bl.a. abdominalsmerter, diarré, kvalme, opkast, hovedpine og obstipation (19). Ifølge undersøgelsen fra Gigtforeningen gør 39,5 % af reumato- Side 4

10 logiske patienter brug af KAB, med den begrundelse at der er færre bivirkninger ved dette, end ved den konventionelle medicin (20, s. 3). Vi tænker, at bivirkningerne ved konventionel medicin kan være med til at forringe reumatologiske patienters livskvalitet yderligere, i en situation som i forvejen kan være svær at mestre. En undersøgelse foretaget af Gigtforeningen i år 2003, med deltagelse af 695 reumatologiske patienter, viste at 76 % af disse havde gjort brug af KAB indenfor det sidste år (20, s. 3). Ligeledes viser en undersøgelse fra år 2011, udført ved deltagere, at 94 % havde gjort brug af naturmedicin eller kosttilskud inden for det seneste år (21). Vi er bevidste om, at disse undersøgelser er relativt små, men at både Gigtforeningen, ViFAB og ovenstående undersøgelser beskæftiger sig med kombinationen af reumatologi og KAB fortæller os, at emnet er relevant for denne gruppe af patienter. Tilmed blev der allerede i år 2000 udgivet en engelsk artikel, som beskriver relevansen for brugen af KAB for reumatologiske patienter (9). 2.3 Sygeplejeperspektivet Igennem vores virke på sygehuset har vi mødt mange mennesker med smerter, herunder patienter med reumatologiske sygdomme. Ifølge sygeplejeteoretikeren Katie Eriksson (Eriksson) kan smerte være en grund til lidelse (22, s. 77). Lidelse herunder smerte er en naturlig del af en livscyklus (22, s. 88). Idet alle mennesker på et tidspunkt i livet oplever smerte, er det vigtigt, at vi som sygeplejersker har fokus på smerte, og på hvordan smerte kan indvirke på dagligdag, arbejdsliv og livskvalitet (23, s ). Eriksson var allerede ved udgivelsen af Omsorgens ide i år 1996 opmærksom på, at mange mennesker benytter KAB. Hun begrunder denne brug med, at mennesket søger noget, der er savnet (24, s. 63). Som tidligere nævnt benytter mange reumatologiske patienter KAB, og dermed antager vi, at disse patienter muligvis savner lindring af deres lidelse. Ifølge rapporten Er danske sygeplejersker klædt på til mødet med patienter, som anvender alternativ behandling udgivet af Anita Lunde (Lunde) i år 2010, angiver sygeplejersker at have en mindre/middel viden omkring KAB, men alligevel efterspørger kun halvdelen mere viden (25, s. 21). Kan den manglende viden være grund til at sygeplejerskerne ikke ved, hvordan de skal forholde sig til KAB? Både DSR og Sygeplejeetisk Råd forsøger at sætte fokus Side 5

11 på brugen af KAB, og har begge i år 2012 udtrykt deres holdning til KAB med råd og anbefalinger til sygeplejersken. I september 2012 udgav DSR en pjece: Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling sygeplejerskers rolle. Der arbejdes på, at budskabet i denne pjece skal nå ud til alle landets afdelinger. Indholdet handler om, hvordan vi som sygeplejersker skal forholde os til patienters brug af KAB, og hvordan vi bedst muligt kan støtte og hjælpe patienterne i deres valg. DSR mener, at patienternes brug af KAB skal tages alvorligt, og at sygeplejersken skal benytte sin mulighed for at gå i dialog med patienter og pårørende om KAB. De mener desuden af sygeplejerskers generelle viden om KAB skal styrkes. DSR s udgivelse af denne pjece fortæller os, at det er vigtigt som sygeplejerske at have fokus på dette område (26, 27). Vi ser det som et banebrydende skridt på vejen til, at der bliver et større fokus på KAB blandt sygeplejersker, at netop DSR er gået ind i problematikken. Derudover har Sygeplejeetisk Råd samme år, taget stilling til området, og skrevet et holdningspapir, som er tilgængelig på internettet (28). Vores erfaringer viser, at budskabet stadig ikke er nået ud, trods de foreliggende råd og tiltag. Dermed foreligger der stadig et stort arbejde i at øge fokus på KAB. 2.4 Problemafgrænsning Ud fra vores redegørelse kan vi argumentere for, at emnet er relevant, da ca. halvdelen af befolkningen på et tidspunkt i livet har gjort brug af KAB. Samtidig er der især mange reumatologiske patienter, som benytter KAB som symptomlindring. Der er en oplagt sammenhæng mellem KAB og reumatologi, derfor vil vi med stor sandsynlighed møde disse patienter i vores fremtidige virke som sygeplejersker. Som tidligere beskrevet er smerter en stor del af symptombilledet hos reumatologiske patienter. Vi finder det meget interessant at arbejde videre med ideen om at benytte KAB til smertelindring, og til at mindske bivirkninger og dermed opnå øget velvære og livskvalitet. Når det virker oplagt at tale om, og bruge KAB i forbindelse med reumatologiske sygdomme, undrer vi os over, at vi ikke har oplevet emnet omtalt. Ud fra vores problembeskrivelse antager vi, at reumatologiske afdelinger ikke har fokus på KAB. Vi antager, at der kan være sammenhæng mellem viden, holdning og manglende dialog, og at dette kan være grunden til, at Side 6

12 der ikke er fokus på emnet. Ud fra disse antagelser har vi fået interessen for at undersøge emnet nærmere. Vi finder det interessant at undersøge: Bruges KAB på reumatologiske afdelinger? Spørges der ind til patienternes brug af KAB? Oplever sygeplejerskerne overhovedet at patienterne benytter det og føler de, at de har den fornødne viden til at gå i dialog med patienterne? Vi har valgt videre at beskæftige os med lindring af lidelse, herunder smerte. Her finder vi begreber fra Erikssons lidelses- og omsorgsteori interessant, da den kan belyse, hvordan sygeplejersker bedst muligt kan yde omsorg til patienter med smerter, i et forsøg på at lindre disse. Vi ønsker at belyse, om sygeplejersken kan mindske reumatologiske patienters lidelse ved at øge fokus på KAB. Ovenstående giver os interesse for at undersøge om reumatologiske afdelinger har fokus på patienternes brug af KAB, og om det er anerkendt at patienterne benytter KAB til lindring af smerter. 3.0 Problemformulering Hvordan er reumatologiske sygeplejerskers viden om og holdning til patienternes brug af KAB som smertelindring, og i hvilken grad er der fokus på samt dialog om KAB på danske reumatologiske afdelinger? I diskussionen vil vi desuden arbejde med Erikssons teori om omsorg og lindring af lidelse, herunder smerte. Dette vil vi gøre for at finde mulige løsninger på, hvordan man som sygeplejerske kan lindre patientens lidelser. Side 7

13 3.1 Begrebsafklaring Vi har valgt at benytte begrebet KAB i vores opgave. Vi er bevidste om at begrebet dækker over mange forskellige typer af behandling. Vi tænker dog, at det ville være en stor fejlkilde at udvælge enkelte former for alternativ behandling, da det er forskelligt hvilke typer af behandling reumatologiske patienter gør brug af. Igennem opgaven bruger vi ordene afdelinger og sygeplejersker som synonymer for respondenterne i vores undersøgelse, idet den sygeplejerske som har besvaret spørgeskemaet, repræsenterer alle sygeplejerskerne på den enkelte afdeling. Ordet empiri benytter vi samlet om vores litteratur og indsamlede data. Vi bruger ordene resultater og data i forhold til de tal vi har fra vores egen samt fra andre undersøgelser. 4.0 Metode I dette afsnit beskriver vi vores litteratursøgninger, vores fremgangsmåde i forhold til spørgeskemaundersøgelsen. Desuden præsenterer vi vores analyseredskaber, og til sidst i afsnittet beskriver vi vores videnskabsteoretiske overvejelser. 4.1 Litteratursøgning Ud fra vores problemformulering, kom vi frem til følgende søgetermer: - Alternativ behandling: CAM, Alternative therapies, Complementary therapies - Smerter: Pain, Chronic pain - Reumatologi: Rheumatology - Sygepleje: Nursing, Nursing care Før påbegyndt søgning, opstillede vi en række inklusions- og eksklusionskriterier: - Empiriren skal være udgivet indenfor de seneste ti år Side 8

14 - Noget af empirien skal være fra Danmark - Empirien skal være sygeplejefaglig relevant - Empirien skal omhandle flere former for alternativ behandling eller alternativ behandling generelt Vi har forsøgt at kombinere vores søgetermer i følgende søgedatabaser: Vi søgte i CINAHL Plus with Full Text, da dette er en sundhedsfaglig database med hovedvægt på sygepleje. Vi søgte ligeledes i PubMed, som er en medicinsk søgedatabase. Denne indeholder tidsskrifter indenfor bl.a. læge- og sygepleje området. Vi søgte også i databasen SveMed, som er en mindre og skandinavisk udgave af PubMed. Derudover søgte vi i PsycINFO, som er en database, der indeholder abstracts og litteraturreferencer, bl.a. indenfor områderne medicin, psykiatri og sygepleje. Hermed et eksempel på en søgning, som er foretaget på CINAHL Plus with Full Text: Vi kombinerede (MH alternative therapies+ OR cam ) som gav resultater. Derefter kombinerede vi ( nursing OR MH nursing care+ ), hvilket gav resultater. Derefter kombinerede vi (MH reumathology AND MH pain+ AND (MH alternative therapies+ OR cam )), som gav 4 resultater. Derefter kombinerede vi dette med ( nursing OR MH nursing care+ ), hvilket gav 0 resultater. Hverken på denne eller andre databaser kommer der nogle brugbare resultater, som kan besvare vores problemformulering (Bilag 1). I et forsøg på at finde litteratur til at besvare vores problemformulering, gik vi ind på hjemmesiden som er Center for tværvidenskabelige evalueringsstudier af komplementær og alternativ behandling. Her fandt vi rapporten Er danske sygeplejersker klædt på til mødet med patienter, som anvender alternativ behandling (25), der opfylder inklusions- og eksklusionskriterierne. Vi fandt denne rapport ved at søge på alternativ behandling i søgefeltet. Denne rapport kan besvare dele af vores problemformulering. Dog kan opgaven ikke alene bygges på rapporten, derfor vælger vi selv at indsamle empiri til fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen. Side 9

15 4.1.1 Begrundelse for valg af empiri Vi har valgt at benytte rapporten Er danske sygeplejersker klædt på til mødet med patienter, som anvender alternativ behandling skrevet af Lunde udgivet i år Lunde ønsker at undersøge danske sygeplejerskers viden og holdning til KAB. Rapporten bygger på en national spørgeskemaundersøgelse, besvaret af 1458, tilfældigt udvalgte, danske sygeplejersker i primær og sekundær sektor. Vi har valgt denne rapport, da det er noget af det nyeste danske materiale, der foreligger på området. Vi ønsker at benytte rapporten i vores analyse, da den beskæftiger sig med KAB og sygeplejersker generelt. Her vil vi undersøge nogle af de samme aspekter, blot indenfor det afgrænsede område, reumatologi. Dermed finder vi undersøgelsen oplagt og inspirerende, til både at sammenligne og diskutere med (25). 4.2 Valg af indsamlingsmetode Vi har diskuteret flere dataindsamlingsmetoder, men har valgt spørgeskema. Med denne metode har mulighed for på forholdsvis kort tid at lave en landsdækkende undersøgelse, og dermed indsamle mest mulig data. Derudover har det givet os mulighed for at stille flere spørgsmål, og opfordre til diskussion af disse inden besvarelse. Metoden giver et generelt overblik, og dermed mulighed for at opstille tabeller og diagrammer, hvilket gør det sammenligneligt med lignende undersøgelser (29, s. 7-14) Udarbejdelse af spørgeskema Allerede i arbejdet med at skrive problembeskrivelsen og problemformuleringen, undrede vi os over forskellige aspekter indenfor emnet, hvilket har været grundlag for vores spørgsmål (Bilag 3). For at få viden om metoden, og hvordan man opstiller spørgsmål har vi læst relevant baggrundslitteratur (30, s , 29, s ). Dette gav os redskaber til at overveje, hvordan spørgsmålene skulle formuleres, og hvilke svarmuligheder der skulle være. Hertil blev vi også inspireret af spørgeskemaet udarbejdet i forbindelse med Lundes rapport. Denne inspiration førte til, at vi i nogle af vores spørgsmål tog udgangspunkt i hendes undersøgelse. Dette gav os både nogle gode og gennemarbejdede spørgsmål at tage udgangspunkt i, samt et godt sammenligningsgrundlag. Side 10

16 I processen med at udarbejde spørgeskemaet har vi haft mange overvejelser vedrørende antal, rækkefølge samt ordlyd af spørgsmål. Derudover har vi brugt meget tid på at diskutere hvilke svarkategorier, der skulle indgå til hvert enkelt spørgsmål, og om der skulle være kommentarfelter. Efter endt udarbejdelse af spørgeskemaet har vi flere gange gennemlæst spørgsmål og svarkategorier kritisk, med henblik på at udrydde stavefejl og forståelses- og formuleringsvanskeligheder for at lette læsningen. Ud over selv at have arbejdet kritisk, har vi fået forskellige personer, der ikke har indsigt i emnet, til at kommenterer på spørgeskemaet. De forskellige gennemlæsninger havde formålet, at få spørgeskemaet til at fremstå gennemarbejdet og professionelt. Forskningslitteratur har gjort os opmærksomme på, at pilotprojekt er en vigtig del i udarbejdelsen af en spørgeskemaundersøgelse (30, s. 295). Vi har diskuteret og overvejet, om det skulle være en del af vores undersøgelse, men dette har vi fravalgt. Vi har bl.a. fravalgt at lave pilotprojekt, fordi vi var bekymrede for, hvor tidskrævende dette ville være. Derudover har vi kun et begrænset antal afdelinger at udsende spørgeskemaet til, og ved at udtage nogle af disse afdelinger som piloter, ville vi have påvirket svaret på det endelig spørgeskema. Dermed kan man diskutere, om man havde været nødsaget til at undlade at udsende det endelige spørgeskema til piloterne, og derved ville vi have færre besvarelser til rådighed. Hvis vi havde lavet pilotprojekt og alligevel havde valgt at udsende til piloterne igen, kan man yderligere diskutere, om vi ville kunne tillade os at forstyrre disse sygeplejersker flere gange i løbet af forholdsvis kort tid. Med begrundelse i ovenstående har vores mini pilotprojekt bestået af tidligere nævnte gennemlæsninger af udenforstående personer. Vi kan dermed sige at dette mini pilotprojekt er vores valideringsproces. For at få vores spørgeskema ud til respondenterne og have mulighed for at få svar hurtigst muligt, har vi valgt at benytte det elektroniske spørgeskemaprogram Enalyzer (31). Dette program har et professionelt design, og har de muligheder, vi skulle bruge i forbindelse med spørgsmål og svarmuligheder. Desuden er det muligt at anonymisere deltagerne, løbende at følge med i hvor mange der har besvaret, samt at lave statistikker og grafer på resultaterne. Side 11

17 4.2.2 Rekruttering af respondenter For at finde frem til alle landets reumatologiske ambulatorier og sengeafsnit har vi forsøgt at finde en liste over disse på internettet. Vi fandt ingen brugbare lister, som både dækker over ambulatorier og sengeafsnit. Med tanken om, at der de sidste år har været mange besparelser og dermed omlægninger af afdelinger, valgte vi systematisk at ringe rundt til landets sygehuse. På fandt vi en liste over landets sygehuse, som vi har arbejdet ud fra (32). Vi udarbejdede en oversigt over alle sygehusene, som gav os mulighed for at gå systematisk frem (Bilag 2). Ved at ringe rundt, kom vi frem til 24 ambulatorier og 13 sengeafsnit. Efter at have fundet frem til disse afdelinger, ringede vi rundt til de enkelte afdelinger og præsenterede vores undersøgelse. I præsentationen brugte vi et talepapir for, hvad der skulle siges, bl.a. at det var afdelingssygeplejersken eller en anden erfaren sygeplejerske indenfor specialet vi søgte. Samtidig gav vi korte informationer om undersøgelsens formål og indhold, og opfordrede dem til at drøfte spørgeskemaet med deres kolleger før endelig besvarelse. Vi tilbød derfor at medsende spørgeskemaet i word-version, som var mulig at printe ud, hvilket alle deltagerne takkede ja til. Vi mødte forskellig åbenhed overfor deltagelse, de fleste viste positiv interesse og nysgerrighed overfor vores projekt. Der var dog enkelte, som var forbeholdne og ønskede at drøfte deltagelsen med ledelsen. Ud af i alt 37 afdelinger frafaldt fire afdelinger, som vi ikke hørte mere fra. Herved endte vi på 33 udsendte spørgeskemaer. I telefonkontakten gav vi udtryk for ønsket om hurtig besvarelse, men at fristen var omkring 3 uger. Efter 12 dage udsendte vi første rykker, efter 17 dage udsendte vi anden rykker og efter 19 dage udsendte vi tredje rykker. Efter udsendelse af disse rykkermails, var der en væsentlig fremgang i besvarelserne. Vi lukkede for besvarelser efter 23 dage, hvor status var, at 29 havde svaret. 4.3 Beskrivelse af analyseredskaber For at kunne udlede relevante resultater fra Lundes rapport, har vi gennemlæst hendes rapport med henblik på at finde resultater indenfor de tre temaer dialog, viden og holdning. Vi har benyttet deskriptiv statistik til at analysere vores empiri, for på denne måde at få et Side 12

18 overblik over vores data (33, s ). Vi har fundet det interessant at lave subanalyser ved at sammenligne nogle af vores resultater, for at se om der er sammenhænge mellem svarene. Vi gik systematisk frem, ved at lave afkrydsningstabeller (Bilag 4). Dermed kunne vi sætte kryds ud fra de svarkategorier i de spørgsmål, som vi fandt interessante at sammenligne, og dermed nå frem til, om der var en sammenhæng. Eksempelvis har vi sammenlignet spørgsmålene om, hvordan afdelingerne vil reagere overfor en patient, som ønsker at gøre brug af KAB, med hvordan afdelingernes syn på KAB er. Disse sammenligninger er i analysen illustreret ved cirkeldiagrammer, mens vores data fra spørgeskemaerne er opstillet i tabeller. Igennem spørgeskemaet har respondenterne, ved nogle af spørgsmålene, haft mulighed for at kommenterer i åbne svarfelter. Vi har sammenskrevet de kommentarer, som vi finder relevante, disse fremgår af bilag Videnskabsteoretisk position Vores undersøgelse tager udgangspunkt i hermeneutikken, idet vi gennem arbejdet med opgaven har sat vores forforståelse på spil. Da vi selv indhenter en del af vores empiri med en kvantitativ metode, benytter vi både hermeneutikken og positivismen som videnskabsteoretiske positioner Hermeneutik Overordnet følger vi en hermeneutisk tankegang idet at denne fungere som ramme for vores projekt. Grunden til vi ser vores udgangspunkt som hermeneutisk, er at vi gennem dele af opgaven har medtænkt vores forforståelse. Ud over at have søgt forsknings- og evidensbaseret viden, har vi brugt vores egne erfaringer og forforståelser til at undre og forholde os til forskelligt empiri (30, s. 161). I og med at vi bruger vores forforståelse i dele af opgaven, vælger vi at tage udgangspunkt i filosoffen Hans-Georg Gadamers (Gadamer) teori om forståelse, forforståelse og horisontsammensmeltning. Ifølge Gadamer er ens forforståelse altid i spil (30, s. 161), en tanke vi tilslutter os. Vores idé med at benytte Gadamers teori er at kunne sætte ord på en proces, Side 13

19 hvor vi ved hjælp af indsamlet empiri ender med en større forståelse og til sidst en horisontsammensmeltning med vores empiri Positivisme Vi har indsamlet ny empiri vha. en spørgeskemaundersøgelse. Hermed har vi en positivistisk tilgang i forhold til vores indsamlede empiri og analysen heraf (30, s. 47). Positivismen karakteriseres af følgende videnskabelighedskriterier: systematik, kontrol, præcision, objektivitet, kvantificerbarhed, repræsentativitet, gentagelse, reliabilitet, validitet og generaliserbarhed (34, s ). Vi har igennem udarbejdelsen af spørgeskemaet og i analysen arbejdet positivistisk, i et forsøg på at gøre sygeplejerskers opfattelse af KAB til noget konkret og målbart. Spørgeskemaundersøgelse som dataindsamlingsmetode i en opgave, hvor vi ellers har en hermeneutisk position, betyder at vi arbejder med de kriterier, som denne metode indebærer, hvor det er relevant. Vi har f.eks. arbejdet systematisk og kvantificerbart, ved at opstille vores tal i tabeller og cirkeldiagrammer. Derudover har vi forholdt os objektivt og forsøgt at være præcise i udarbejdelsen af spørgeskemaet og i analysen af vores data. 5.0 Analyse og resultater I dette afsnit analyserer vi resultaterne fra vores spørgeskemaundersøgelse, hvilke vi vælger at inddele i kategorier, for at skabe overblik og samle spørgsmål omhandlende samme emne. Derudover laver vi sammenligninger mellem nogle af vores spørgsmål, for at finde frem til tendenser. Der hvor der findes et relevant sammenligningsgrundlag med vores egne resultater, inddrages resultaterne fra Lundes rapport. Side 14

20 5.1 Frafaldsanalyse Nedenfor ses et diagram, som viser frafaldsprocessen i vores undersøgelse. Diagram 1: Frafaldsanalyse Jævnfør diagram 1 var der 4 afdelinger, som det ikke lykkedes os at skabe kontakt til. Dermed udsendte vi 33 spørgeskemaer, hvoraf vi fik 29 besvarelser. 5.2 Præsentation af resultater Baggrund Tabel 1: Oversigt over fordeling af afdelinger og svarprocenter Side 15

21 Vores deltagelsesprocent ud fra alle landets reumatologiske afdelinger bliver 78 % (29/37), som fremstillet i tabel 1. Fremover i opgaven vil vi tage udgangspunkt i de 33 afdelinger, som vi udsendte spørgeskemaet til, og heraf er vores svarprocent på 88 % (29/33). De modtagne besvarelser er fordelt over landets 5 regioner. Videre i opgaven refereres der til de 29 besvarelser som 100 %, da dette er det endelige antal af besvarelser. De 29 besvarelser repræsenterer henholdsvis 34 % (10/29) ambulatorier og 66 % (19/29) sengeafsnit. Nogle af spørgsmålene er kun relevante for sengeafsnittene, derfor varierer det fulde antal besvarelser i de pågældende spørgsmål. Sygeplejersker uddannet indenfor KAB er ligeligt fordelt mellem ambulatorier og sengeafsnit, idet 30 % (3/10) af sengeafsnittene og 26 % (5/19) af ambulatorierne svarer, at de har 1-2 sygeplejersker ansat, som er uddannet indenfor KAB. Tabellen nedenfor viser fordelingen af antallet af sygeplejersker på ambulatorier og sengeafsnit, ansat i de forskellige regioner. Tabel 2: Antal sygeplejersker Tabel 2 viser, at der på de 29 afdelinger i alt er 272 sygeplejersker, fordelt med 42 % (114/272) på ambulatorierne og 58 % (158/272) på sengeafsnit. Side 16

22 5.2.2 Komplementær og alternativ behandling på afdelingen Tabel 3 fremstiller en samling af spørgsmål vedrørende KAB på afdelingerne, herunder brug, uddannet personale, kompetencer og retningslinjer. Tabel 3: KAB på afdelingen Det fremgår at 90 % (26/29) ikke benytter KAB som smertelindring. Lige over en fjerdedel 28 % (8/29) svarer, at de har 1-2 sygeplejersker, som er uddannet indenfor KAB. Af disse afde- Side 17

23 linger er der 25 % (2/8) som benytter sig af deres kompetencer, i form af viden, mens ingen af afdelingerne benytter sig af kompetencer i form af konkrete fysiske behandlinger. Der er 90 % (26/29) som ikke har en retningslinje angående KAB Sygeplejerskernes opfattelse Tabellen nedenfor fremstiller sygeplejerskernes indtryk af patienternes brug af KAB. Tabel 4: Sygeplejerskernes opfattelse af patienternes brug af KAB To tredjedele af afdelingerne, 66 % (19/29), har indtryk af at deres patienter benytter KAB som smertelindring. Heraf anslår 42 % (8/19) af afdelingerne, at ca % af deres patienter benytter KAB. Over halvdelen af de afdelinger, 63 % (12/19), som har indtryk af at deres patienter benytter KAB, finder det ikke relevant at udvikle en patientpjece om KAB. Side 18

24 Under halvdelen af sengeafsnittene, 40 % (6/10), har ikke indtryk af, at deres patienter gør brug af KAB, mens kun 11 % (2/19) af ambulatorierne svarer dette. I tabel 5 har afdelingerne listet fra 1-4 hvilken form for KAB, de anslår deres patienter benytter. Hvor 1 er den form de benytter mest. Tabel 5: Fordeling af patienternes brug af KAB Ud fra tabel 5 kan vi se at 80 % (12/15) mener, at naturmedicin og kosttilskud er det der benyttes mest blandt deres patienter. Mens 74 % (11/15) mener, at massage og afspænding bruges næst mest. Listet på tredje pladsen er akupunktur med 54 % (8/15). Mens zoneterapi med 60 % (9/15) er det afdelingerne mener, er mindst benyttet. Side 19

25 5.2.4 Sygeplejerskernes holdning Tabel 6 omhandler afdelingernes syn på KAB og relevansen af en patientpjece. Tabel 6: Sygeplejerskernes holdning til KAB Tabellen viser, at 41 % (12/29) af afdelingerne beskriver deres syn som positivt, hvoraf 10 % (3/29) er meget positive, mens 45 % (13/29) er neutrale. I Lundes rapport kommer hun frem til, at de adspurgte sygeplejerskers syn på alternativ behandling overvejende kan betragtes som positivt, med 23 % meget positive og 46 % lidt positive. Der er 21 %, som beskriver deres syn som neutralt (25, s. 45). Over halvdelen af afdelingerne, 62 % (18/29), vil reagere neutralt, hvis en patient ønsker at gøre brug af KAB. Mens 34 % (10/29) vil reagere positivt. Basissygeplejerskerne i Lundes rapport er også blevet spurgt, hvordan de vil reagere overfor en patient, som ønsker at be- Side 20

26 nytte KAB, heraf angiver 36 % at de vil udtrykke en neutral holdning. Ligeledes vil 55 % reagere positivt overfor patientens ønske (25, s. 37). Tabel 6 viser også, at 69 % (20/29) ikke synes, at en patientpjece om KAB vil være relevant. Der ses en sammenhæng mellem afdelingernes syn på KAB, og på hvordan afdelingerne vil reagere overfor en patient, som ønsker at gøre brug af KAB, idet 80 % (8/10) af de afdelinger som vil reagere positivt eller understøtte patienten, også har et positivt syn på KAB. Der ses ligeledes en tendens til, at sengeafsnittene er mere positive end ambulatorierne, idet 50 % (5/10) af sengeafsnittene svarer, at afdelingens syn er meget positiv/lidt positiv, mens tallet hos ambulatorierne ligger på 37 % (7/19). Side 21

27 Når man ser på spørgsmålet omhandlende en patientpjece, ses en omvendt tendens, da ambulatorierne i større grad ønsker en patientpjece, 21 % (4/19), mens ingen af sengeafsnittene finder dette relevant. Side 22

28 5.2.5 Sygeplejerskernes viden Tabel 7 handler om viden, herunder om fysiske reaktioner på KAB, bivirkninger og om sygeplejerskerne skal have en overordnet viden om KAB. Tabel 7: Sygeplejerskernes viden om KAB Det ses i tabellen, at 55 % (16/29) oplever et behov for mere viden om KAB. Lunde har også spurgt sygeplejerskerne om de oplever et behov for mere viden, her svarer 52 % af sygeplejerskerne, at de føler et behov for mere viden (25, s. 30). Lige under halvdelen 41 % (12/29) af afdelingerne mener, at sygeplejersker bør have en overordnet viden om KAB, og 24 % Side 23

29 (7/29) mener kun delvist, at de bør. Procenterne er fordelt på stort set samme måde blandt sygeplejerskerne i Lundes rapport, med 43 % som svarer ja og 25 % som svarer delvis til, at sygeplejersker bør have en overordnet viden (25, s. 24). Sengeafsnittene er blevet bedt om at tage stilling til, om de føler sig rustet til at observere/reagere på fysiske reaktioner på KAB, her svarer 80 % (8/10), at de ikke føler sig rustet. Når det gælder naturmedicin og kosttilskud er svarene mere blandet. Her svarer 73 % (21/29), at de ikke føler sig rustet, dog svarer 21 % (6/29) deraf, at de ved hvor de skal finde viden. Der ses en tendens til at de afdelinger som mener, at de har behov for mere viden, overvejende har et positivt syn på KAB. Dette ses i og med at 63 % (10/16) af de afdelinger som svarer, at de har et behov for mere viden, også svarer at deres syn er meget positiv/lidt positiv. I diagram 10 ses at halvdelen af de afdelinger, som ikke føler sig rustet til at observere/reagere på fysiske reaktioner føler heller ikke et behov for mere viden. Når det angår spørgsmålet om naturmedicin og kosttilskud, ses i diagram 11 at der er 43 % (9/21), som ikke føler sig rustet og heller ikke føler behov for mere viden. Dermed er der 57 % (12/21), der ikke føler sig rustet, men som angiver et behov for mere viden. Side 24

30 Der ses stor lighed mellem sengeafsnit og ambulatorier når det gælder behovet for mere viden om KAB. I en sammenligning findes, at kun 33 % (4/12) af afdelingerne mener, at sygeplejersker bør have en overordnet viden og samtidig føler et behov for mere viden. Denne sammenligning laver Lunde også, og her viser sig en sammenhæng mellem det at ønske en overordnet viden og det at have behov for mere viden, idet 80 % af de sygeplejer- Side 25

31 sker som mener, at de bør have en overordnet viden, også mener de har brug for mere viden (25, s. 30) Sygeplejerskernes dialog Nedenstående tabel omhandler dialog om KAB og hvor ansvaret for denne dialog ligger. Tabel 8: Sygeplejerskernes dialog med patienterne om KAB Tabellen viser, at 28 % (8/29) af afdelingerne ikke spørger ind til patienternes brug af KAB og 35 % (10/29) kun spørger ind til det, hvis patienten selv viser interesse for området. Dog spørger 38 % (11/29) ofte ind til brugen af KAB. Sygeplejerskerne i Lundes rapport svarer, at der er 10 % af sygeplejerskerne som ofte spørger ind til patienternes brug af KAB, hvor 43 % Side 26

32 svarer, at de aldrig spørger ind til patienternes brug, og 45 % sjældent spørger ind til brugen (25, s. 34). Næsten halvdelen af afdelingerne mener ikke, at sygeplejersken er ansvarlig for at skabe dialog om KAB, 45 % (13/29), mens 38 % (11/29) mener at sygeplejersken er ansvarlig. Derimod mener 73 % (21/29), at ansvaret for denne dialog er hos patienterne, mens kun 7 % (2/29) ikke mener at patienterne er ansvarlige. I Lundes rapport mener 47 % af sygeplejerskerne ligeledes, at de ikke selv bærer ansvaret for dialog om KAB, mens 23 % mener, at de er ansvarlige. I Lundes rapport tillægges patienterne også et stort ansvar, idet 68 % mener, at patienterne er ansvarlige, hvor kun 11 % ikke mener, at patienten selv er ansvarlig (25, s. 38). Der ses en tendens til at de afdelinger, som ikke har en retningslinje heller ikke spørger ind til patienternes brug, idet 62 % (16/26) af de afdelinger, som ikke har en retningslinje heller ikke spørger ind til brugen af KAB. I diagram 16 ses en sammenligning mellem spørgsmålene om hvor ansvarlig sygeplejersken er for dialog, og om der spørges ind til KAB ses, at 73 % (8/11) af de afdelinger som mener at sygeplejersken har ansvaret for dialog, også spørger ind til patienternes brug. Side 27

33 Sammenlignes ambulatorierne med sengeafsnittene viser det, at 30 % (3/10) af sengeafsnittene ofte spørger ind til patienternes brug af KAB, mens 42 % (8/19) af ambulatorierne svarer dette. På sengeafsnittene ses at sygeplejersken enten ser sig selv som meget ansvarlig for dialog med 30 % (3/10) eller ikke ansvarlig med 70 % (7/10), diagram 19. Hvorimod ambulatorierne fordeler sygeplejerskens ansvar ligeligt mellem de fem kategorier, diagram 20. Side 28

34 Både sengeafsnittene og ambulatorierne mener, at patienterne bærer et ansvar for dialog, idet henholdsvis 90 % (9/10) af sengeafsnittene og 63 % (12/19) af ambulatorierne mener, at patienterne er ansvarlige. Side 29

35 6.0 Diskussion I dette afsnit starter vi med at lave en kort gennemgang af vores resultater, disse sammenligner og diskuterer vi med anden litteratur. Til sidst i afsnittet vil vi diskutere vores videnskabsteoretiske positioner, herunder hermeneutikken samt positivismen i forhold til validitet, reliabilitet og bias. 6.1 Opsummering af egne resultater Vi har vha. vores spørgeskema fået en række data, som giver svar på vores problemformulering. Vi kan derudfra se, at sygeplejerskerne generelt ikke føler sig rustet til at observere og reagere på KAB, hverken i form af fysiske behandlinger eller naturmedicin. Næsten halvdelen mener dog alligevel ikke, at de har behov for mere viden. Størstedelen af afdelingerne beskriver deres syn som positivt eller neutral og svarer også, at de vil reagere på samme måde overfor en patient, som ønsker at benytte KAB. Stort set ingen af afdelingerne har en retningslinje på området, og knap to tredjedele spørger ikke ind til patienternes brug af KAB. De fleste ser det som patientens ansvar at skabe dialog om emnet, dog ses en stor tendens til at de afdelinger, som ser sygeplejersken som ansvarlig, også spørger ind til patienternes brug. 6.2 Diskussion af resultater De ovennævnte resultater giver en række mere eller mindre konkrete svar på vores problemformulering. Vi er desuden nået frem til diverse andre procentvis data og sammenligninger, som er interessante at se på i forhold til at give et mere nuanceret indblik i, hvorfor afdelingerne har svaret, som de har Komplementær og alternativ behandling på afdelingen Vi har gennem besvarelserne opnået en række oplysninger om afdelingerne. Hele 90 % (26/29) af afdelingerne benytter ikke KAB som smertelindring. Vi tænker, at dette kan hænge sammen med, at der er sparsom evidens på området, hvilket har stor betydning i det etablerede sundhedsvæsen. Dette underbygges med adskillige kommentarer gennem spør- Side 30

36 geskemaet, der udtrykker, at afdelingerne ikke anerkender KAB grundet manglen på evidens (Bilag 5). Det viser sig, at kun 25 % (2/8) af afdelinger, med ansatte uddannede indenfor KAB, benytter sig af deres kompetencer i form af viden. Vi finder det overraskende, at så få afdelinger benytter sig af disse kompetencer, da vi havde forestillet os, at denne viden i en eller anden grad ville blive benyttet, eventuelt som faglig sparring mellem kolleger. Dette tal kunne have været anderledes, hvis der havde været en retningslinje på området, da KAB så måske havde været mere legalt og italesat. Jævnfør problembeskrivelsen udsendte Sundhedsstyrelsen i år 2000 et brev angående KAB, hvor de bl.a. opfordrer afdelingerne til at lave en retningslinje (5). Derfor finder vi det tankevækkende, at 90 % (26/29) af de reumatologiske afdelinger ikke har en sådan. Dette især fordi Gigtforeningens landsdækkende undersøgelse, omkring reumatologiske patienters brug af KAB, fra 2003 viser, at 76 % af patienterne havde benyttet KAB indenfor det seneste år (20, s. 3). Det ses i vores undersøgelse, at mange afdelinger anslår, 42 % (8/19), at kun mellem % af patienterne benytter KAB som smertelindring, mens hele 21 % (6/29) slet ikke tror, at det er noget patienterne bruger. Den mest logiske forklaring på den store forskel mellem sygeplejerskernes opfattelse af patienternes brug af KAB til smertelindring og Gigtforenings tal baseret på patienternes egne udsagn er, at der ikke er dialog om KAB på afdelingerne. Dette underbygges af vores undersøgelse, idet 28 % (8/29) ikke spørger ind til patienternes brug, og 34 % (10/29) kun spørger ind til det, hvis patienten viser interesse for emnet. Ligeledes viser Lundes undersøgelse samme tendens, idet 43 % aldrig spørger ind til patientens brug og 45 % sjældent gør det. Vi tænker, at den væsentlige forskel på vores og Lundes resultater skyldes, at hun har spurgt basissygeplejersken, og vi har spurgt sygeplejersker, der arbejder indenfor et bestemt speciale. Disse er sandsynligvis i højere grad stødt på problematikker med brugen af KAB. Det ses i denne forbindelse, at 38 % (11/29) af de reumatologiske sygeplejersker ofte spørger ind til brugen af KAB, hvor kun 10 % af basissygeplejerskerne gør dette i Lundes undersøgelse. Selvom det fremgår af vores undersøgelse, at de Side 31

37 reumatologiske sygeplejersker ikke har et realistisk syn på, hvor mange af deres patienter der benytter KAB, har de dog i større grad fokus på det end basissygeplejerskerne i Lundes rapport. Det viser sig i analysen, at sygeplejerskerne har opfattelsen af, at deres patienter mest gør brug af naturmedicin/kosttilskud, derefter massage/afspænding, akupunktur og zoneterapi. Ifølge Gigtforeningens undersøgelse stemmer disse besvarelser godt overens med, hvad patienterne selv oplyser de benytter (20, s. 4). Dette med undtagelse af naturmedicin/kosttilskud, da der ikke er spurgt direkte ind til dette i ovennævnte undersøgelse. Dog viser en anden undersøgelse fra Gigtforeningen, omhandlende naturmedicin og kosttilskud, at 94 % har benyttet dette indenfor det seneste år, i forbindelse med en reumatologisk lidelse (21, s. 3). Vi finder det interessant, at de reumatologiske sygeplejersker har et reelt indtryk af, hvad der bliver benyttet mest blandt deres patienter, når størstedelen af afdelingerne 62 % (18/29) ikke spørger ind til brugen af KAB. De to tal fra Gigtforeningens undersøgelser, henholdsvis 76 % og 94 %, stemmer ikke overens. Dette kan skyldes, at der er ni år mellem de to undersøgelser, og at der i den årrække er sket en væsentlig udvikling i brugen af KAB. Yderligere kan det skyldes, at der i den ene undersøgelse er spurgt ind til KAB generelt, og at det sandsynligvis ikke er alle der medtænker naturmedicin/kosttilskud herunder, hvor der i den anden undersøgelse spørges specifikt ind til disse præparater Sygeplejerskernes opfattelse Som tidligere nævnt mener 21 % (6/29) af afdelingerne slet ikke, at deres patienter benytter KAB. Dog er 66 % (19/29) af afdelingerne bekendt med patienternes brug af KAB, men trods dette synes 63 % (12/19) af disse ikke, at det er relevant at udvikle en patientpjece herom. Vi synes det er interessant, at afdelingerne trods deres bevidsthed om patienternes brug, ikke ønsker at give dem let tilgængelig information om KAB, eller om hvor de kan finde den viden de har brug for. Nogle af forklaringerne herpå kan bygges på kommentarfelterne i undersøgelsen. Her gives der udtryk for, at afdelingerne ikke er enige om deres holdning til KAB faggrupperne imellem, samt at de er bange for, at patienterne ville opfatte materialet som en anbefaling af KAB. Det tyder ligeledes på, at denne afstandstagen fra pjecen skyldes den Side 32

38 manglende evidens, men også at patienterne allerede modtager store mængder skriftligt materiale under indlæggelse og konsultationer. En enkelt afdeling fremhæver dog i kommentarfelterne, at en patientpjece kan være et skridt på vejen til, at patienterne kan få noget håndgribeligt information om emnet (Bilag 5). Vi har sammenlignet sengeafsnit og ambulatorier i forhold til ønsket om en patientpjece. Her ser vi, at ingen af sengeafsnittene har fundet en sådan pjece relevant, mens det hos ambulatorierne ses, at 21 % (4/19) mener, at en pjece ville være relevant. Vi har undret os over denne tendens, men tænker, at det kan skyldes, at man på ambulatorier lettere kan udlevere skriftligt materiale uden at blive konfronteret med spørgsmål til indholdet. På sengeafsnittene opholder patienterne sig typisk i længere tid, og har derfor tid til at læse en eventuel pjece og stille spørgsmål hertil. Dette kunne stille sygeplejersken i en situation, hvor de føler sig nødsaget til at rådgive, uden selv at føle at de har eller bør have den fornødne viden. Disse begrundelser samt manglende evidens, forskellige holdninger og store mængder skriftligt materiale kan være forklaringer på, at afdelingerne ikke finder en pjece om KAB relevant Sygeplejerskernes viden Det viste sig i vores analyse, at 41 % (12/21) af afdelingerne synes, at sygeplejersker bør have en overordnet viden, sådan at de kan rådgive patienten om KAB, mens 24 % (7/29) mener, at de delvis bør kunne. I kommentarerne kan vi se, at en del afdelinger ønsker en overordnet viden, dog vil de ikke rådgive patienterne om KAB. Derudover kommenteres det også, at en overordnet viden om KAB vil være med til at give et helhedsbillede af den enkelte patient (Bilag 5). Samtidig viste det sig, at 55 % (16/29) også gerne ville have mere viden om området. Resultaterne fra Lundes rapport stemmer overens med vores. Det undrer os dog, at der ikke er flere reumatologiske sygeplejersker som mener, at en overordnet viden er vigtigt for dem, når 66 % (19/29) er bevidste om at deres patienter benytter KAB. I analysen fandt vi, at en tredjedel 33 % (4/12) af de sygeplejersker som mener, at de bør have en overordnet viden også føler et behov for mere viden. Denne sammenligning har Lunde også Side 33

39 lavet og finder, at 80 % ønsker dette. Vi undrer os over forskellen mellem vores undersøgelse og Lundes rapport, men vi kan ikke umiddelbart gennemskue, hvorfor der er denne forskel. Vi antager, at en del af forklaringen kan være, at der er 21 % (6/29) af de adspurgte afdelinger, som ikke har indtryk af, at deres patienter benytter KAB. Vi finder det interessant, at 45 % (13/29) af sygeplejerskerne ikke føler et behov for mere viden om KAB, når de generelt ikke føler sig rustet til at observere og reagere på bivirkninger/interaktioner fra naturmedicin/kosttilskud og fysiske behandlinger. Vi tænker, at grunden til at de ikke føler sig rustet i forhold til fysiske behandlinger kan være, at de ikke er blevet konfronteret med reaktioner relateret til dette, og dermed ikke har følt det relevant at have denne viden. Vi undrer os derfor mere i forhold til naturmedicin/kosttilskud, da en stor del af de afdelinger, som har indtryk af at deres patienter benytter KAB, har anslået med 80 % (12/15), at naturmedicin/kosttilskud er det, der benyttes mest. Trods dette, ser det ikke ud til, at afdelingerne har fundet det relevant at sætte sig ind i, hvilke bivirkninger og interaktioner der kan forekomme. Samtidig ses der i en sammenligning, at 43 % (9/21) af de afdelinger, som ikke føler sig rustet til at observere for bivirkninger og interaktioner ved naturmedicin/kosttilskud heller ikke ønsker mere viden om KAB. Kunne en mulig forklaring på disse resultater være, at der ikke er fokus og dialog om emnet, samt at der er blandede holdninger til KAB faggrupperne imellem? Sygeplejerskernes holdning I analysen er vi kommet frem til, at sygeplejerskerne i Lundes rapport generelt er mere positive/neutrale omkring KAB end sygeplejerskerne i vores undersøgelse. I vores undersøgelse placerer flere sygeplejersker sig til gengæld i svarkategorien neutral, med 45 % (13/29) mod 21 % i Lundes undersøgelse. Dette kan måske begrundes med at sygeplejersker, som arbejder indenfor et speciale, hvor patienterne gør stor brug af KAB, som tidligere nævnt, kan have oplevet problematikker i forbindelse med patienternes brug heraf. Derfor er de formentlig ikke lige så positive, som sygeplejerskerne i Lundes rapport. Der ses en mindre tendens til at sengeafsnittene er mere positive omkring KAB end ambulatorierne, med hen- Side 34

40 holdsvis 50 % (5/10) og 37 % (7/19). Det kan dog være svært at forklare denne tendens, men man kunne overveje om denne forskel skyldes tilfældigheder. I en sammenligning mellem afdelingerne ser vi, at 63 % (10/16) af dem som føler et behov for mere viden samtidig udtrykker at have et positivt syn. Dette stemmer overens med vores forventninger, idet behovet for mere viden ofte vil hænge sammen med positiv interesse. Der er 12 % (2/16) som føler et behov for mere viden, og har svaret at de har en lidt negativ holdning til KAB. Vi må antage, at grunden til at de alligevel finder viden på området relevant, er fordi de oplever, at patienterne bruger KAB. Vores resultater viser, at 62 % (18/29) af afdelingerne vil reagere neutralt overfor en patient, som ønsker at benytte KAB, mens 34 % (10/29) vil reagere positivt. Lunde har ligeledes stillet dette spørgsmål, og hendes resultater falder modsat ud. Vi tænker, at denne forskel kan skyldes, at reumatologiske sygeplejersker, som tidligere nævnt, muligvis har oplevet komplikationer i forbindelse med KAB. Dette underbygges af, at nogle af afdelingerne kommenterer, at de er opmærksomme på, at der kan forekomme interaktioner mellem KAB og konventionel behandling (Bilag 5). Der findes en sammenhæng mellem at størstedelen, 80 % (8/10) af afdelingerne, vil reagere positivt overfor patientens ønske, også beskriver deres syn som positivt, hvilket stemmer godt overens, med vores forventninger Sygeplejerskernes dialog I analysen kommer vi frem til, at 38 % (11/29) af afdelingerne for det meste/altid spørger ind til patienternes brug af KAB, dog er der 62 % (18/29) som sjældent/aldrig spørger ind til brugen. Lunde finder frem til, at kun 10 % af sygeplejerskerne ofte spørger ind til patienternes brug, mens 88 % sjældent eller aldrig gør dette. Grunden til denne forskel, kan endnu engang være, at reumatologiske sygeplejersker arbejder med patienter, som gør meget brug af KAB, og dermed trods alt har mere fokus på dette end basissygeplejerskerne i Lundes rapport. Vi tænker, at grunden til at der i vores undersøgelse er så mange afdelinger, som ikke spørger ind til patienternes brug, kan være at der er blandende holdninger faggrupperne i mellem, som det fremgår af kommentarerne (Bilag 5). En anden grund til dette kan være, at de Side 35

41 fleste afdelinger, 90 % (26/29), ikke har en retningslinje på området, og sygeplejerskerne dermed ikke ved, hvordan de skal forholde sig til emnet. Det viser sig i denne forbindelse, at 62 % (16/26) af de afdelinger, som ikke har en retningslinje, heller ikke spørger ind til patienternes brug af KAB. En tredje grund til ovenstående kan, ifølge kommentarfelterne være, at dialogen skal foregå på patienternes initiativ (Bilag 5). Dette stemmer godt overens med, at 73 % (21/29) af afdelingerne placerer ansvaret for dialog hos patienten selv, hvorimod der kun er 38 % (11/29), som ser sygeplejersken som ansvarlig. Disse tal stemmer godt overens med Lundes tal, idet 68 % placerer ansvaret hos patienten. Ud af de 38 % (11/29) i vores undersøgelse, som ser sygeplejersken som ansvarlig, spørger 73 % (8/11) heraf ind til patienternes brug af KAB. Dette betyder, at størstedelen af de afdelinger som ser sygeplejersken som ansvarlig, faktisk også spørger ind til KAB. Størstedelen af sygeplejerskerne på sengeafsnittene ser primært patienterne som ansvarlige for dialog med 90 % (9/10), mens der er 70 % (7/10), der ikke ser sygeplejersken som ansvarlig, ergo mener sengeafsnittene at ansvaret hovedsageligt ligger hos patienterne. Dette ser anderledes ud hos ambulatorierne, da ansvaret her generelt er fordelt ligeligt mellem patient og sygeplejerske, dog med en lille overvægt hos patienterne. Dermed ser ambulatoriesygeplejerskerne sig selv som mere ansvarlige for dialog, end sygeplejerskerne på sengeafsnittene gør. Dette stemmer godt overens med, at sygeplejerskerne på ambulatorierne også i større grad spørger ind til patienternes brug af KAB. Når det angår ansvaret for dialog om KAB, beskriver DSR i deres pjece, jævnfør problembeskrivelsen, at sygeplejersken skal tage initiativ hertil (26, s. 4) Sygeplejerskernes fokus Gennem vores analyse og diskussion kommer vi frem til, at sygeplejerskerne overordnet ikke har nok viden om KAB i forhold til, hvor mange af deres patienter, der reelt benytter det. Endnu et problem er, at der ikke er enighed om holdningen til KAB faggrupper og afdelinger i mellem, hvilket har betydning for dialogen om KAB på afdelingerne. Vi ser af vores resultater, at der på nogle afdelinger, i større grad end forventet, er dialog om emnet. Dog spørger de fleste afdelinger aldrig eller kun ind til KAB, hvis patienten selv åbner dialogen. Vi mener, Side 36

42 at der bør være mere fokus på denne dialog, idet vi tænker, at en samtale på patientens initiativ, kan være svær at håndtere for sygeplejersken, hvis der ikke er en klar holdning på afdelingen, til hvordan personalet skal forholde sig til emnet. I fremtiden bør der derfor være langt større fokus på emnet KAB, på de danske reumatologiske afdelinger, dette understøttes af DSR, med deres pjece. DSR gør desuden klart at sygeplejersken bør indgå i forskning i KAB. Dette begrundes med at det er en del af sygeplejerskens funktionsområde, at lede og udvikle sygepleje (27). Ifølge Gigtforeningens undersøgelse er KAB en vigtigt del af det at mestre hverdagen for en stor del af denne patientgruppe. Patienterne oplyser, at lindring af gigtsymptomer, øget velvære, sundhed og færre bivirkninger er grunde til brug af KAB (20, s. 3). Vi tænker, at når de i deres tilværelse oplever denne lindring af smerter, øget velvære og eventuelt et mindre medicinforbrug, opnås øget sundhed og dermed større livskvalitet. Jævnfør problembeskrivelsen er reumatologiske patienters hverdag præget af smerter, stivhed og ubehag, som alle bidrager til at mindske livskvalitet, og dermed medfører lidelse i hverdagen. Sygeplejeteoretikeren Eriksson vil kalde denne type lidelse for sygdomslidelse, hvor smerte indgår som en almindelig årsag hertil (22, s. 77). Ifølge problembeskrivelsen lider reumatologiske patienter under en række symptomer, som ikke kan helbredes, men kun lindres. Vi bør som sygeplejersker tilstræbe at eliminere al unødvendig lidelse (22, s. 90). Eriksson skriver i Omsorgens ide at den faglige omsorg må tage over, hvor den naturlige omsorg ikke er tilstrækkelig (24, s. 77). I forbindelse med indlæggelse er det derfor sygeplejerskens opgave, med den faglige omsorg, at varetage omsorg for patienten og hjælpe til smertelindring med alle til rådighed stående midler (22, s. 77). Vi ser i Gigtforeningens undersøgelse, at KAB kan afhjælpe nogle af de reumatologiske patienters symptomer, derfor synes vi, at der på de reumatologiske afdelinger i fremtiden bør skabes det nødvendige fokus, som giver rum og plads til at dialogen om KAB kan forekomme. Katie Eriksson nævner nogle simple metoder indenfor plejen til at lindre lidelse, herunder bl.a. det at få lov til at tale om det man tror på (22, s ). Dette kunne blot være dialogen om KAB og en aner- Side 37

43 kendelse af, at det virker for den enkelte patient. Trods det etablerede sundhedssystems ønske om evidens, burde det så i sidste ende ikke være patientens velbefindende, der er vigtigst? 6.3 Diskussion af metode Vi har igennem opgaven arbejdet med hermeneutikken som en ramme for vores undersøgelse. Vi havde en forforståelse på området om, at der er mange reumatologiske patienter, som benytter sig af KAB, men at de reumatologiske afdelinger ikke har fokus på det. I arbejdet med spørgeskemaet og analysen af resultaterne, var vi åbne overfor at få en ny forståelse af emnet. Dermed oplever vi i diskussion at opnå en ny forståelse, og hermed en horisontsammensmeltning med resultaterne. Dette oplever vi, da der er en række andre årsager til det manglende fokus, end vi havde forventet. Vi har i opgaven benyttet spørgeskemaundersøgelse, for at nå frem til data, som kan besvare vores problemformulering. Vi har med denne metode formået at undersøge noget subjektivt, som holdning og opfattelse, på en sådan måde, at vi har fået kvantificerbare data på et område, som ellers er meget svært at sætte tal på. Vi mener, at vores resultater er både fornuftige og brugbare, sammenlignet med Lundes, idet vi har fået svar på det, vi ønskede. For at vurdere om det på bedste vis er lykkedes os, at lave en god kvantitativ undersøgelse, har vi diskuteret nogle af de begreber, som hænger sammen med det, at arbejde med en kvantitativ metode. Gennem arbejdet med vores undersøgelse, var det vigtigt for os, at vores validitet var så god som mulig. Vi anser generelt den interne validitet i vores undersøgelse for at være god. Dette er dog med bevidstheden om, at den kunne have været bedre, hvis vi havde haft mere tid, og hvis vi havde haft mulighed for at bruge flere af afdelingernes ressourcer. I så fald kunne vi have spurgt alle sygeplejerskerne på afdelingerne. Vi valgte kun at spørge en enkelt erfaren sygeplejerske på hver afdeling, som vi bad diskutere spørgsmålene med kollegerne. Vi antager derfor, at dette faktisk blev gjort, idet alle afdelingerne var interesserede i at modtage den printbare version af spørgeskemaet. Dog kan vi i princippet ikke være sikre på at dette blev gjort, og svarene ville i så fald kun bygge på den ene sygeplejerskes holdning, hvorved vores interne validitet ville falde. Vi har valgt, at benytte og lade os inspirere af Lun- Side 38

44 des rapport igennem hele opgaven. Dette kommer til udtryk ved, at nogle af vores spørgsmål er meget inspirerede af hendes, og idet hendes spørgsmål er grundigt valideret, har vi til en vis grad overtaget noget af hendes validitet. Derudover ser vi i analysen af vores resultater, at mange af vores resultater faktisk stemmer overens med Lundes, hvilket vi herved også anser for at give vores undersøgelse en god intern validitet. Vi kan altså konstatere, at sygeplejerskerne i hendes og vores undersøgelser er ret enige i en række af de spørgsmål, som både hun og vi stiller. De spørgsmål hvor denne tendens ikke ses, finder vi, at der er mulige forklaringer, som knytter sig til, at vi har spurgt sygeplejersker, der arbejder indenfor et speciale der i højere grad er blevet konfronteret med emnet. Vores valideringsproces har bestået i, at vi har forsøgt at være objektive og præcise i vores formuleringer af spørgsmålene, og fået udenforstående til at gennemlæse, rette og komme med forslag til rettelser. Alt dette for at øge forståelsen af spørgsmålene. I og med vi når frem til at vores interne validitet på de fleste område er god, finder vi også, at vores eksterne validitet er god, idet vi har forsøgt at forholde os til alle danske reumatologiske afdelinger. Vi får derfor en meget stor mængde data om området fra et speciale, hvor det er yderst relevant at belyse brugen af KAB. Da vi har nået en svarprocent på 88 %, er vores undersøgelse repræsentativ for de danske reumatologiske afdelinger. Igennem arbejdet med undersøgelsen har vi arbejdet systematisk, på en måde der muliggør, at gentage vores undersøgelse. Vi antager, at vores undersøgelse er reliabel, idet vores resultater tyder på at være valide. Hvis vi udsendte vores spørgeskema igen på nuværende tidspunkt, og sygeplejersken vel og mærke har været god til at repræsentere det generelle for afdelingen, ville vi formentligt få de samme resultater. Dog er der en chance for at vores undersøgelse samt DSR s pjece, har sat gang i nogle spekulationer og diskussioner omkring emnet, og dermed sat mere fokus herpå. I dette tilfælde ville resultaterne have været anderledes. Vi har forsøgt at forholde os realistisk til, at der kan forekomme nogle fejlkilder i vores undersøgelse. Der kan f.eks. være et informationsbias, hvis afdelingerne har misforstået et Side 39

45 spørgsmål, og dermed har svaret fejlagtigt. Vi er bevidste om, at denne fejlkilde forekommer i et af vores spørgsmål, hvor vi spørger ind til om sygeplejersker bør have en overordnet viden om KAB, så de er i stand til at rådgive patienter. Vi gjorde ved dette spørgsmål opmærksom på, at der ikke var tale om en dybdegående viden. Vi kan dog se i nogle af kommentarerne, at det tyder på, at der er nogle afdelinger, som har misforstået dette, og lagt vægt på det at kunne rådgive patienten (Bilag 5). Dermed er der måske nogle, som reelt ikke har svaret på det, vi mente, at vi spurgte om. Et andet informationsbias kan være, at nogle afdelinger ubevidst kan have gjort sig bedre end de er, idet det kan være svært at sætte kryds i en svarkategori, hvor ordet negativ indgår. Dette har vi dog ingen mistanke om, da nogle faktisk har benyttet disse kategorier. Der er stor forskel på, hvor mange afdelinger, der er repræsenteret i de forskellige regioner. Dette kan have betydning, for vores resultater, hvis de overrepræsenterede regioner har tendens til at være mere positive eller negative omkring KAB. Et forslag til at undgå dette bias, kunne være at udvælge x antal afdelinger fra hver region. Problemet med dette er dog, at undersøgelsen i dette tilfælde ikke ville være repræsentativ for landet. Det kan, som tidligere nævnt, også være en fejlkilde kun at spørge en enkelt sygeplejerske fra hver afdeling, som skal svare på afdelingens vegne. Generelt er der både styrker og svagheder ved den valgte metode. Styrkerne ved spørgeskemaundersøgelse, som dataindsamlingsmetode er bl.a. at vi kunne få relativt mange data, og dermed har vi kunne lave en landsdækkende undersøgelse på kort tid. Derimod er der også svagheder ved vores valgte metode, herunder bl.a. at det i en spørgeskemaundersøgelse er nemt for deltageren at lade være med at besvare spørgeskemaet. Dette kan have været tilfældet ved fire af de 33 afdelinger, som vi udsendte spørgeskemaet til, da de ikke svarede trods tre rykkere. Desuden skal man være opmærksom på, at der ved spørgeskemaer er svarkategorier, som ikke altid præcist kan ramme alles svar, dette har vi dog forsøgt at afhjælpe, ved at lave åbne kommentarfelter ved en stor del af spørgsmålene. Side 40

46 7.0 Konklusion I dette afsnit gennemgår vi opgavens opbygning, og besvarer vores problemformulering ved at lave en sammenfatning af de væsentligste resultater. Undersøgelser viser, at mange reumatologiske patienter gør brug af KAB som smertelindring. Vi har derfor lavet en opgave, der omhandler reumatologiske sygeplejerskers viden om og holdning til patienternes brug af KAB, og i hvilken grad der er fokus på samt dialog om dette. For at besvare vores problemformulering vurderede vi, at den bedste metode til at indsamle data var spørgeskemaundersøgelse, hvorved vi kunne lave en landsdækkende undersøgelse. Spørgeskemaet er blevet besvaret af 29 ud af 33 reumatologiske afdelinger, altså endte vi med en besvarelsesprocent på 88 %. Gennem arbejdet med denne opgave og vores undersøgelse, er vi nået frem til en lang række resultater. I diskussionen kommer vi frem til, at omkring halvdelen af afdelingerne føler de har den fornødne viden om KAB, men ikke har et realistisk billede af, hvor mange af deres patienter, som gør brug af dette som smertelindring. Vi kan dog se ud fra de samlede besvarelser, at de generelt ikke føler sig rustet til at håndtere patienter, som benytter KAB. Dermed kan vi konkludere, at afdelingerne bør have mere viden, idet størstedelen af deres patienter benytter KAB. Overordnet kan vi sige, at der skal mere fokus på patienternes brug af KAB, idet størstedelen af reumatologiske patienter gør brug af det, som et middel til at lindre lidelse. Trods dette forekommer der ikke dialog, og ansvaret for denne tillægges patienten. Sygeplejerskerne har overvejende en neutral holdning til KAB og patienternes brug heraf, dog tyder det på, at der er blandede holdninger til KAB faggrupperne imellem. Selvom op mod halvdelen af dem føler de har den fornødne viden, føler de fleste sygeplejersker sig alligevel ikke rustet til at håndtere patienter, som benytter KAB. Sygeplejeteoretikeren Katie Eriksson argumenterer for, at sygeplejersken altid skal bruge alle til rådighed stående midler til at lindre smerte. Vi ser hermed KAB som et muligt redskab til dette. Side 41

47 Fokus på KAB er ikke nok udbredt på de danske reumatologiske afdelinger. Fokus bygger på sammenhængen mellem viden, holdning og dialog. For at der kan forekomme dialog om emnet, er faggrupperne nødt til at blive enige om deres holdning. Først når der er dialog, kan sygeplejerskerne få et indblik i, hvor mange patienter der gør brug af KAB, og dermed finde ud af om de har den fornødne viden. 8.0 Perspektivering I dette afsnit giver vi forslag til, hvordan man i fremtiden kan øge fokus på KAB på de danske reumatologiske afdelinger, samt hvad vi videre finder interessant at undersøge. Efter arbejdet med undersøgelsens resultater, er vi kommet frem til, at fokus på KAB bygger på sammenhængen mellem viden, holdning og dialog og at en udvikling på alle tre områder er nødvendig, for at der kan komme mere fokus på KAB. Vi ønsker derfor med den viden vi nu besidder, i så høj grad som muligt, at hjælpe med at rette fokus mod KAB på danske reumatologiske afdelinger. Vi vælger derfor, efter endt projektskrivning, at udsende vores projekt til samtlige at de deltagende afdelinger. Dette gøres på et meget aktuelt tidspunkt, idet DSR, i efteråret 2012, udsendte pjecen omkring nødvendigheden af, at vi som sygeplejersker retter fokus mod KAB (27). Dermed tænker vi, at det ville være interessant at udsende spørgeskemaet igen om et år, for at se om resultaterne ville falde anderledes ud, og om der er kommet mere fokus på KAB. Derudover tænker vi, at det ville kunne give et mere nuanceret indblik i sygeplejerskernes svar, hvis man med udgangspunkt i vores undersøgelse, opfølgende lavede fokusgruppeinterview på en række afdelinger. Hvis der i fremtiden kommer mere fokus på KAB, både her og i udlandet, kunne det være spændende at sammenligne resultater fra lignende undersøgelser. Vi tænker, at der med tiden skal blive mere fokus på KAB. Ikke nok med at der kan være interaktioner med den konventionelle medicin, så kan KAB også være en vigtig del af at se det hele menneske. Det kunne frygtes, at mange patienter ikke føler sig set, eller måske endda føler sig overhørt og misforstået, idet noget betydningsfuldt, der fylder meget i deres sygdomsbillede, og hjælper dem gennem deres hverdag, måske ikke er velset at tale om. Derfor Side 42

48 kunne det være interessant at undersøge patienterne oplevelse af emnet. Hvor meget fylder KAB i deres hverdag? Føler de sig set og hørt af sygeplejersken, og ikke mindst af lægen? Hvis vi kunne få svar på disse og mange flere spørgsmål, ville det virkelig give noget materiale, som ville åbne vores kommende kollegers øjne for, hvor vigtigt det er at sætte fokus på KAB. Ifølge pjecen fra DSR skal sygeplejersken bl.a.: tage patientens brug af KAB alvorligt, tage initiativ til dialog om KAB, have styrket sin generelle viden på området samt deltage i forskning (26). Vi håber, derfor at der i fremtiden vil blive enighed om holdningen, større viden på området og mere dialog, for på den måde at få skabt et langt større fokus på KAB. Et sådan fokus ville anerkende de reumatologiske patienters brug heraf, og dermed give dem mulighed for åbenlyst at benytte dette til at mestre en hverdag med smerter, og dermed øge deres livskvalitet. Side 43

49 9.0 Referencer 1. Ritzau. Sygeplejersker åbner for det alternative. Nordjyske [Internet] [cited 2012 Dec 18]; [about 1 p.]. Available from: 2. Falbe CE. Patienter supplerer i stigende grad med alternativ behandling. Kristeligt Dagblad [Internet] [cited 2012 Dec 18]; [about 1 p.]. Available from: 3. Frass M, Strassl RP, Friehs H, Müllner M, Kundi M, Kaye AD. Use and Acceptance of Complementary and Alternative Medicine Among the General Population and Medical Personnel: A Systematic Review. Ochsner J. 2012;(12): ViFAB. Udviklingen i brug af alternativ behandling i Danmark [Internet]. Aarhus N; Videns- og forskningscenter for alternativ behandling. [updated 2012 Jul 04]; [cited 2012 Dec 18]. Available from: rug+af+alternativ+behandling+i Sundhedsstyrelsen. Til landets sygehuse [Internet]. Sundhedsstyrelsen; 2000 [cited 2012 Dec 18]. Available from: 6. WHO. Traditional Medicine: Definitions [Internet]. WHO; 2000 [cited 2012 Dec 18]. Available from: 7. ViFAB. ViFABs definition af alternativ behandling [Internet]. Aarhus N; Videns- og forskningscenter for alternativ behandling. [updated 2012 Mar 22]; [cited 2012 Dec 18]. Available from: /vifabs+definition 8. ViFAB. Overblik over forskning i effekt [Internet]. Aarhus N; Videns- og forskningscenter for alternativ behandling. [updated 2012 Nov 21]; [cited 2012 Dec 18]. Available from: ng+i+effekt Side 44

50 9. Ernst E. Complementary and alternative medicine in rheumatology. Baillieres Best Pract Res Clin Rheumatol. 2000;14(4): Myskja A. Komplementær og alternative behandling På vej mod en integreret medicin. København: Munksgaard Danmark; ViFAB. Effekt af akupunktur, akupressur, elektroakupunktur og moxibustion [Internet]. Aarhus N; Videns- og forskningscenter for alternativ behandling. [updated 2012 Dec 07]; [cited 2012 Dec 18]. Available from: /akupunktur+mm 12. Johannesen H, Ostenfeld-Rosenthal A. Alternativ behandling Praksis og fakta. København: Munksgaard Danmark; ViFAB. Gigtpatienters brug af alternative behandling [Internet]. Aarhus N; Videns- og forskningscenter for alternativ behandling. [updated 2012 Jun 06]; [cited 2012 Dec 18]. Available from: ug+af+alternativ+behandling+og+naturmedicin 14. Gigtforeningen. Hver 8. har gigt [Internet]. Gentofte; Gigtforeningen. [updated 2012 Jun 16]; [cited 2012 Dec 18]. Available from: Almås H, Stubberud DG, Grønseth R. Klinisk Sykepeleie 2. 4th ed. Oslo: Gyldendal Akademisk; Danneskiold-Samsøe B, Lund H, Avlund K. Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark; Gigtforeningen. Bliv klog på gigt værd at vide om gigt [Internet]. Gentofte; Gigtforeningen. [updated 2012 Nov 28]; [cited 2012 Dec 18]. Available from: Dansk Lægemiddel Information A/S. Antiinflammatoriske og antireumatiske midler [Internet]. København Ø; Dansk Lægemiddel Information A/S. [updated 2012 May 23]; [cited 2012 Dec 18]. Available from: Side 45

51 19. Dansk Lægemiddel Information A/S. Ibumetin [Internet]. København Ø; Dansk Lægemiddel Information A/S. [updated 2012 Oct 22]; [cited 2012 Dec 18]. Available from: Gigtforeningen. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen blandt reumatologiske patienter vedrørende alternativ behandling [Internet]. Gigtforeningen; 2003: [cited 2012 Dec 18]. Available from: _forbrug_af_alternativ_behandling_2003.pdf 21. Gigtforeningen. Brug af kosttilskud og naturlægemidler blandt mennesker med gigt En internetbaseret spørgeskemaundersøgelse [Internet]. Gentofte; Gigtforeningen; 2012 [cited 2012 Dec 18]. Available from: else.pdf 22. Eriksson K. Det lidende menneske. København: Munksgaard Danmark; Nortvedt F, Nesse JO. Smertelindring utfordring og muligheter. 2nd ed. Oslo: Gyldendal Akademisk; Eriksson K. Omsorgens ide. København: Munksgaard Danmark; Lunde A. Er danske sygeplejersker klædt på til mødet med patienter, som anvender alternativ behandling [Internet]. Odense; Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering; 2010 [cited 2012 Dec 18]. Available from: Dansk Sygeplejeråd. Dansk sygeplejeråds anbefalinger til komplementær og alternativ behandling sygeplejerskers rolle [Internet]. København K; Grafisk Enhed; 2012 [cited 2012 Dec 18]. Available from: udg.% pdf 27. Dansk Sygeplejeråd. Dansk sygeplejeråds anbefalinger til komplementær og alternativ behandling sygeplejerskers rolle [Internet]. København K; Grafisk Enhed; 2012 [cited 2012 Dec 18]. Available from: B%20uddybet%20format.pdf Side 46

52 28. Sygeplejeetisk råd. Sygeplejeetik og komplementær/alternativ behandling [Internet]. Sygeplejeetisk råd; [cited 2012 Dec 18]. Available from: ehandling_2012.pdf 29. Boolsen MW. Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. København K: Hans Reitzels Forlag; Vallgårda S, Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4th ed. København: Munksgaard Danmark; Enalyzer. Enalyzer [Internet]. København K. c2010; [cited 2012 Dec 18]. Available from: Sundhed.dk. Kommuner, regioner og sygehuse [Internet]. Sundhed.dk; [cited 2012 Dec 18]. Available from: Lund H, Røgind H. Statistik i ord. København: Munksgaard Danmark; Kruuse E. Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag. 5th ed. Viborg: Dansk psykologisk Forlag; Anden litteratur: Bjerrum M. Fra problem til færdig opgave. København K: Akademisk Forlag; Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave Vejledning og værktøjskasse. 2nd ed. København: Munksgaard Danmark; Side 47

53 Bilagsliste 1.0 Litteratursøgning Danske sygehuse Spørgeskema Eksempel på subanalyse Kommentarer..18 Side 48

54 1.0 Litteratursøgning Side 1