Længerevarende ledighed blandt nyuddannede koster dyrt
|
|
- Pia Carlsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 212 LÆNGEREVARENDE LEDIGHED KOSTER DYRT 5 Længerevarende ledighed blandt nyuddannede koster dyrt Det er ikke kun ærgerligt, det er også dyrt, når nyuddannede går direkte ud i længerevarende ledighed. Både for den enkelte, men også for samfundet, der går glip af både skattekroner og velstand. MIE DALSKOV Cand.polit., privatøkonom AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Det koster mange penge for samfundet, når nyuddannede går direkte ud i længerevarende dimittendledighed. Den aktuelt høje ledighed vi ser netop nu blandt nyuddannede kommer til at betyde lavere strukturel beskæftigelse, og samfundsøkonomiske tab. Tab der både kommer af at nyuddannede går ledige, men også fordi nogle nyuddannede må tage et job, som de er overuddannede til. Alt sammen er eksempler på, hvordan dårlige konjunkturer kan ødelægge strukturerne på arbejdsmarkedet. Andelen af nyuddannede, der går direkte ud i ledighed efter endt uddannelse, er mere end fordoblet siden 28. Af de knap 62. nyuddannede, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse i 21, har hver tredje oplevet mindst en måneds ledighed, og hver syvende har været ledig i mindst et halvt år. Således var mere end 8. af de nyuddannede fra 21-årgangen ledige i mindst 6 måneder, hvilket svarer til 13,5 procent af årgangen, jf. tabel 1. TABEL 1 Antal nyuddannede berørt af ledighed fordelt på årgange Antal pers. Antal nyuddannede i alt heraf med mindst 1 måneds ledighed heraf med mindst 6 måneders ledighed Ledighedsprocent efter ledighedens varighed - mindst 1 måneds ledighed 17, 27,6 33,2 - mindst 6 måneders ledighed 4,9 11,7 13,5 Anm: Tabellen viser antallet af nyuddannede pr. årgang i rullende år fra 4. kvt. året før til 3. kvt. i året efter samt antallet nyuddannede, der har oplevet ledighed (kun dagpenge er talt med). Tallene omfatter alle nyuddannede på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211 version). NOTE 1 Denne analyse er en opfølgning på rapporten»samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser«, der er udgivet i efteråret 211 i samarbejde med DJØF. I forhold til sidst er effekterne estimeret efter 1 år og der er inkluderet flere kontrolvariable.
2 6 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 212 LÆNGEREVARENDE LEDIGHED KOSTER DYRT I denne artikel undersøges effekterne af længerevarende ledighed blandt nyuddannede både i forhold til den enkeltes og samfundets økonomi. 1 Nærmere bestemt er det effekterne af mindst 6 måneders sammenhængende ledighed direkte efter endt uddannelse, der undersøges. Konsekvenserne af ledigheden er undersøgt både på erhvervsindkomsten, timelønnen og beskæftigelsen. En ting er, at ledighed efter endt uddannelse betyder et umiddelbart tab af indkomst og erhvervserfaring, men det helt store spørgsmål i denne artikel er, om det er et vedvarende tab af at gå direkte ud i ledighed. I artiklen undersøges effekterne af dimittendledighed for forskellige uddannelser og på både kortere (3 år) og længere sigt (1 år). I analysen er brugt propensity score matching til at estimere effekterne for at forsøge at tage højde for selektionen ind i ledighed. De baggrundsfaktorer, der forventes at påvirke responsvariablene (som fx løn og beskæftigelse), vil sandsynligvis også påvirke sandsynligheden for ledighed. Derfor er en lang række variable medtaget for at tage højde for selektionen fx karakterer fra gymnasiet, om man har haft studiejob under uddannelsen og forældrenes uddannelsesniveau. Analysen omfatter en halv million nyuddannede, der har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i perioden Analysens metode er nærmere beskrevet i boks 1. BOKS 1 Sådan beregnes effekterne af længerevarende ledighed blandt nyuddannede De individuelle effekter af dimittendledighed estimeres via propensity score matching, der går ud på, at man for alle dimittender estimerer sandsynligheden for at blive ledig. Dernæst sammenligner man den fremtidige løn og beskæftigelse for dem, der rent faktisk var ledige, med dem, som ikke var ledige, men som havde samme sandsynlighed for ledighed. På den måde forsøger man at eliminere alle andre forskelle mellem de to grupper end netop ledigheden. For at estimere sandsynligheden for ledighed (propensity scoren) er en lang række baggrundsvariable anvendt. Variablene er medtaget for at fange de faktorer, der har betydning for sandsynligheden for at blive ledig, når man er nyuddannet. Nogle faktorer har direkte betydning, fx køn og alder, mens andre faktorer er medtaget ud fra en hypotese om en indirekte effekt. Nogle personlige egenskaber som fx evner og motivation er vanskelige at måle, og en del variable er medtaget for at forsøge at fange denne variation. Overordnet set kan variablene inddeles i følgende grupper. Information v. uddannelsens afslutning (alder, antal børn, etnicitet, køn, forældrenes uddannelsesniveau) Information fra barndommen (husstandstype, boligtype, bopælskommune) Information fra før uddannelse (sabbatår, beskæftigelse i sabbatår, indkomst i sabbatår, karaktergennemsnit fra gymnasiet eller HF) Information fra uddannelsen (forsinkelse på uddannelsen, studiejob, boligtype under uddannelsen, studieskift, uafsluttet uddannelse tidligere, uddannelsesretning) I alt er der foretaget 33 modelestimationer for de tre hoveduddannelsesgrupper og 11 årgange. De gennemsnitlige effekter for alle årgange er anvendt som resultater, for på den måde at få resultater, der er robuste over for konjunkturudsving. For en teknisk uddybning af metodegrundlaget, se: pdf, appendiks 1. Oplysninger fra før og under uddannelse bruges til matching år Før uddannelse Under uddannelse År År 3 År 5 År 7 År 1 Fuldfører en uddannelse og går direkte ud i ledighed (min 6 mdr.)
3 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 212 LÆNGEREVARENDE LEDIGHED KOSTER DYRT 7 TABEL 2 Andel af en årgang ( ), der i gennemsnit oplever dimittendledighed Ledig i mindst 1 måned Ledig i mindst 6 mdr. Ledig i mindst 12 mdr. Ledig i mindst 18 mdr. Typisk antal ledige måneder (kun ledige), andel af årgang Mdr. Erhvervsfaglige uddannelser 19,2 6,8 3,1 1,9 3, Korte og mellemlange vid. uddannelser 38, 13, 5,8 3,4 3, Lange vid. uddannelser 44,4 22,4 11,7 6,5 5, Anm: Tabellen viser gennemsnitlig andel, der er ledig i den anviste periode. Årgange er regnet på rullende år, hvor året dækker 3. kvartal i året og bagud til 4. kvartal året før. Fx dækker kvartal 21, 2. kvartal 21, 1. kvartal 21 samt 4. kvartal 29. For årgang 21 er det kun muligt at opgøre ledighed i op til 6 måneder. Yderste kolonne viser medianledigheden for årgang Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-version). TABEL 3 Estimerede individuelle effekter af dimittendledighed på erhvervsindkomst Relativ effekt, pct. 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt Erhvervsfaglige uddannelser -27, -21,9-2,4-17,4 Korte og mellemlange vid. uddannelser -19,2-15,7-14,4-13,1 Lange vid. uddannelser -21,9-17,9-16,3-17,2 Nominel effekt, kr. (212-niv.) kr. kr. kr. kr. Erhvervsfaglige uddannelser Korte- og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-års-effekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Effekterne i kroner er estimeret på baggrund af medianindkomst for personer med de givne uddannelser under 4 år (212-priser). Dimittendledighed mere udbredt på lange uddannelser Der er stor forskel på, hvor udbredt dimittendledighed er på de forskellige uddannelser. Af tabel 2 fremgår andelen af en årgang nyuddannede, der i gennemsnittet oplever dimittendledighed. Det ses, at langt flere med lange videregående uddannelser hænger fast i ledighed end kortuddannede, og det er mindre sandsynligt, at erhvervsuddannede er ledige i længere tid. Nyuddannede taber mange tusinde kroner årligt, hvis de går direkte ud i længerevarende ledighed Nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse, som f.eks. tømrere, kontorassistenter og mekanikere, oplever i gennemsnit et tab på 27 procent af erhvervsindkomsten 3 år efter dimission, hvis de har været ledige i mindst 6 måneder efter endt uddannelse. Effekten falder med tiden, men selv efter ti år er der et signifikant tab på 17 procent af den årlige erhvervsindkomst, jf. tabel 3. Nyuddannede med korte og mellemlange uddannelser, som f.eks. pædagoger og laboranter, oplever i gennemsnit et mindre 3-årigt tab på erhvervsindkomsten på 19 procent, og efter 1 år er tabet 13 procent. Dimittender fra lange videregående uddannelser, som f.eks. læger og ingeniører, taber 22 procent på erhvervsindkomsten. Ti år efter endt uddannelse er tabet for akademikere 17 procent og nogenlunde på niveau med faglærtes effekter. Af tabel 3 fremgår det ligeledes, hvad det koster den enkelte at gå direkte ud i længerevarende dimittendledighed målt i kroner. På kort sigt taber en nyuddannet faglært, der går direkte ud i ledighed, i gennemsnit 8. kr. årligt, mens tabet for personer med lange videregående uddannelser er på 91. kr. Så selvom den relative 3-års-effekt er størst for erhvervsuddannelserne, så taber akademikerne mest på at være ledige. På 1 års sigt taber nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse 51. kr. årligt, hvis de begyndte karrieren med
4 8 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 212 LÆNGEREVARENDE LEDIGHED KOSTER DYRT TABEL 4 Estimerede individuelle effekter af dimittendledighed på beskæftigelsesfrekvensen 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt -point -point -point -point Erhvervsfaglige uddannelser -16,7-12,3-11, -8,1 Korte og mellemlange vid. uddannelser -1,2-7,2-5,7-4,8 Lange vid. uddannelser -9,1-5,7-3,9-3,3 Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-års-effekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. ledighed af mindst 6 måneders varighed, mens nyuddannede med korte eller mellemlange uddannelser taber 42. kr. og nyuddannede akademikere taber 72. kr. Effekterne på erhvervsindkomsten er sammensat af en løn- og beskæftigelseseffekt. Dét at være ledig efter endt uddannelse kan både betyde lavere beskæftigelse, og selvom man får job, en lavere timeløn. Den lavere timeløn kan både skyldes en senere start på arbejdslivet, og dermed lavere anciennitet, men også at dem, der har været ledige efter endt uddannelse, har accepteret et job, som de i virkeligheden er overkvalificerede til, så de typisk får en lavere timeløn. FIGUR 1 Beskæftigelsesfrekvens afhængig af dimittendledighed EUD MVU LVU EUD MVU LVU 3 års effekt 1 års effekt Nyuddannedes ledighed betyder mindre beskæftigelse i årene fremover Tabel 4 og figur 1 viser effekterne på beskæftigelsesfrekvensen ved mindst 6 måneders dimittendledighed. Da der ses på ændringer i den årlige beskæftigelsesfrekvens, skal effekterne tolkes som ændring i procentpoint. Beskæftigelsesfrekvensen vil 3 år efter de nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse gik ud i ledighed være 17 procentpoint lavere. Igen aftager effekten med tiden, og på 1 års sigt er tabet i beskæftigelseschancerne på 8 procentpoint. For de korte og mellemlange videregående uddannelser koster dimittendledigheden et fald i beskæftigelseschancerne på 1 procentpoint efter tre år til knap 5 procentpoint efter ti år altså noget mindre end effekterne for erhvervsuddannelserne. For de lange videregående uddannelser er tabet på de fremtidige beskæftigelseschancer mindre end for de andre grupper. Akademikere, der går direkte ud i ledighed, oplever i gennemsnit et fald i beskæftigelsesfrekvensen på 9 procentpoint tre år efter endt uddannelse. Fem år efter de nyuddannede gik ud i ledighed er tabet 6 procentpoint, mens tabet er 3 procentpoint efter ti år. I gennemsnit er beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede procent, men for dem, der går direkte ud i længere ledighed er beskæftigelsesfrekvensen procent på kort sigt, og procent efter 1 år, jf. figur 1. Gns. beskæftigelsesgrad, ikke-ledige Anm: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for dimittender, der ikke var ledige. 1 svarer til fuldtidsbeskæftiget. Beregnet ud fra ATP. Selvstændige har automatisk fuld beskæftigelse.. Beskæftigelsesfrekvensen i figuren er noget lavere end den man kan genfinde i RAS-opgørelsen hos Danmarks Statistik. Det skyldes, at mange nyuddannede er uden for arbejdsmarkedet på fx ulønnet barsel. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Dimittendledighed har betydning for alle uddannelsesgrupper, men markant størst betydning for faglærte end for de øvrige grupper. Det er en interessant konklusion, idet man ellers ofte taler om at dimittendledighed er stigmatiserende for højtuddannede. Der kan dog være flere forklaringer på resultaterne. En mulig forklaring kan være, at den ledighed, der måles (mindst 6 måneders sammenhængende ledighed) er et mere sjældent fænomen for faglærte, og derfor er konsekvenserne også større. En anden forklaring er, at højtuddannede har flere muligheder. Selvom de har taget en ingeniøruddannelse, kan de finde arbejde på et langt bredere arbejdsmarked end den ledige bygningsarbejder, hvorved højtuddannede lettere kan slippe ud af ledighedens skygge. Akademikere oplever størst tab på timelønnen Modsat beskæftigelseseffekterne, så er tabet på timelønnen størst for nyuddannede ledige med lange videregående uddannelser. Akademikere, der går direkte ud i ledighed af mindst 6 måneders varighed, taber i gennemsnit næsten 13 procent på timelønnen tre år efter dimission, mens erhvervsuddannede
5 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 212 LÆNGEREVARENDE LEDIGHED KOSTER DYRT 9 TABEL 5 Estimerede individuelle effekter af dimittendledighed på timelønnen 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt -point -point -point -point Erhvervsfaglige uddannelser -1,3-9,6-9,4-9,3 Korte og mellemlange vid. uddannelser -8,9-8,4-8,7-8,4 Lange vid. uddannelser -12,8-12,3-12,4-13,9 Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. taber 1 procent. Nyuddannede med korte og mellemlange uddannelser taber 9 procent, jf. tabel 5. Effekterne på erhvervsindkomsten og beskæftigelsen viste en skarp aftagende profil, men det gælder ikke for timelønseffekterne. 5-, 7- og 1-års-effekterne er stort set lige store for faglærte og korte/mellemlange uddannelser, mens der for de højest uddannede er tale om, at effekterne på 1 års sigt er større end effekterne på kortere sigt. Jo længere man hænger fast i ledighed, des mere koster det De individuelle effekter er estimeret ved forskellige varigheder af ledighedsperioden. Ikke overraskende er tabet på den årlige erhvervsindkomst større, jo længere de nyuddannede hænger fast i ledigheden. Nyuddannede, der har været ledige i sammenhængende mindst 18 måneder taber i gennemsnit 4 procent målt på den årlige erhvervsindkomst, når der ses på indkomsten tre år efter endt uddannelse. Ti år efter endt uddannelse er tabet på procent i tabt erhvervsindkomst ved mindst 18 måneders ledighed, jf. figur 2. På beskæftigelsesfrekvensen koster det ligeledes ekstra meget, hvis de nyuddannede hænger længe fast i ledighed. Uanset om effekten måles tre eller ti år efter endt uddannelse, eller om der måles på mindst 6 eller 18 måneders ledighed, så er effekterne størst for de erhvervsuddannede. Det fremgår af figur 3. FIGUR 2 Effekter på erhvervsindkomsten ved forskellige ledighedslængde mdr. 12 mdr. 18 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. 3-års-effekt 3-års-effekt 3-års-effekt 1-års-effekt 1-års-effekt 1-års-effekt Erhvervsudd. Korte- og mell. vid. Lange vid Anm: Gennemsnitlige indiv. effekter for dimittender i perioden ved mindst forskellige måneders ledighed efter dimission. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau.
6 1 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 212 LÆNGEREVARENDE LEDIGHED KOSTER DYRT FIGUR 3 Estimerede effekter på beskæftigelsesfrekvensen fordelt efter ledighedslængde - point mdr. 12 mdr. 18 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. - point års-effekt 3-års-effekt 3-års-effekt 1-års-effekt 1-års-effekt 1-års-effekt Erhvervsudd. Korte- og mell. vid. Lange vid. Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-års-effekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Samfundet taber millioner på den høje dimittendledighed Ud fra de estimerede individuelle effekter kan der regnes på de samfundsøkonomiske omkostninger af den aktuelle krise, og den dimittendledighed den har ført med sig. Beregningerne bygger på den aktuelle merledighed, når man måler i forhold til 28-niveauet. Fra 29 til 211 er antallet af længerevarende ledige nyuddannede forøget med knap Ud fra de estimerede effekter for de forskellige uddannelsesgrupper kan man beregne, hvor meget den strukturelle beskæftigelse falder i fremtiden, når den aktuelle krise betyder 15. flere nyuddannede ledige. På kort sigt vil beskæftigelsen falde med knap 1.9 fuldtidspersoner, mens der på 1-års sigt er tale om et fald på 86 personer. Som det fremgår af tabel 7 er det især faglærte, der fylder i det samlede strukturelle beskæftigelsesfald. På samme vis kan velstandstabet gøres op ud fra effekterne på den årlige erhvervsindkomstm der blev vist i tabel 3. Tabel 8 viser, hvad samfundet går glip af målt på velstanden, dvs. kombination af lavere beskæftigelse og lavere løn. På kort sigt går samfundet glip af 1,1 mia. kr. som følge af de næsten 15. nyuuddannede, der er længerevarende ledige fra 29 til 211, når de går ud i ledighed efter endt uddannelse. På TABEL 7 Ændringer i beskæftigelsen som følge af øget dimittendledighed siden 28 Effekter v. dimittendledighed i mindst 6 mdr. Merledighed, krisegenerationerne 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt Antal pers. 1-årseffekt Erhvervsfaglige uddannelser Korte og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Alle nyuddannede Anm.:»Krisegenerationerne«er gruppen af ledige dimittender, der vil være i perioden , fordi ledigheden ikke blev fastholdt på 28- niveau. Der ses kun på længerevarende ledighed, dvs. mindst 6 måneders ledighed. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. NOTE 2 Denne analyse er lavet i slutningen af 211, hvorfor det endelige 211-ledighedsniveau ikke var kendt. Derfor blev ledigheden i 211 sat til 21-niveau, hvilket i dag kan betragtes som et meget forsigtigt skøn (2,4 pct. af de nyuddannede LVU ere var ledige i mindst 6 måneder, 13,1 pct. for KVU og MVU samt 1,6 pct. for EUD).
7 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 212 LÆNGEREVARENDE LEDIGHED KOSTER DYRT 11 TABEL 8 Tabt velstand som følge af øget dimittendledighed i perioden Effekter v. dimittendledighed i mindst 6 mdr. Median-indkomst 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt Kr. Mio.kr. Erhvervsfaglige uddannelser Korte og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Alle nyuddannede Anm.: Tabellen viser det samlede velstandstab ud fra den individuelle effekt, antallet af dimittender med mindst 6 mdr.s ledighed og den typiske årlige erhvervsindkomst.»krisegenerationerne«er gruppen af ekstra ledige dimittender, der vil være i perioden , fordi ledigheden ikke er fastholdt på 28-niveau. Der ses kun på længerevarende ledighed, dvs. mindst 6 måneder. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave) samt Danmarks Statistiks registerdata. TABEL 9 Samlet effekt på offentlig saldo af øget dimittendledighed Effekter v. dimittendledighed i mindst 6 mdr. Medianindkomst Kr. Effekt på offentlig saldo 3-års effekt 5-års effekt 7-års effekt 1-års effekt Mio.kr. Erhvervsfaglige uddannelser Korte og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Alle nyuddannede Anm.: Tabellen viser den direkte effekt på den offentlige saldo af lavere beskæftigelse og lavere løn som følge af ledige nyuddannede. Effekten af lavere beskæftigelse er den umiddelbare effekt af, at en person i uddannelsesgruppen går fra beskæftigelse (til den angivne løn) til dagpenge. Kun direkte effekter er medtaget. Effekten på lønnen er regnet ud fra antagelse om gennemsnitlig marginalskatteprocent på 45 og den isolere timelønseffekt angivet ovenfor.»krisegenerationerne«er gruppen af ekstra ledige dimittender, der vil være i perioden , fordi ledigheden ikke er fastholdt på 28-niveau. Der ses kun på længerevarende ledighed, dvs. mindst 6 måneder. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli 211-udgave), Danmarks Statistiks registerdata og Finansministeriets Familietypemodel (august 211-version). mellemlangt sigt (5-7 år) mister samfundet omkring 9 mio. kr., mens effekten på længere sigt er et velstandstab på næsten 8 mio. kr Målt i procent svarer det samfundsmæssige tab til,5 procent af BNP. Forklaringen på, at samfundet taber mest på ledigheden for nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse er, at der antalsmæssigt er langt flere, der tager en erhvervsfaglig uddannelse, hvorfor det samlet set bliver dyrere. Samtidig er de individuelle effekter større for faglærte end for de andre grupper. Så selvom erhvervsuddannede dimittender i mindre grad er længerevarendeledige, og erhvervsuddannede typisk har en lavere erhvervsindkomst, så er de samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed størst for erhvervsuddannelserne. Nyuddannede ledige belaster de offentlige kasser med,5 mia. kr. Konsekvenserne af dimittendledigheden kan også ses på den offentlige saldo. Ledigheden betyder nemlig, at mange nyuddannede modtager dagpenge i stedet for at betale skat og samtidig betyder den lavere timeløn til dem, der finder arbejde, at der betales mindre i skatter end ellers. Samlet set koster den merledigheden siden krisen satte ind 728 mio. kr. på den offentlige saldo på kort sigt, mens tabet på 1 års sigt er godt en halv mia. kr. Dimittendledigheden skal tages alvorligt Resultaterne i artiklen viser, at ledigheden blandt nyuddannede skal tages alvorligt. Nyuddannede, der efter endt uddannelse går direkte ud i mindst 6 måneders sammenhængende ledighed, mister i gennemsnit mindst 2 procent af den årlige indkomst tre år efter de var ledige, og på ti års sigt er tabet procent. Chancerne for at være i beskæftigelse er signifikant mindre op til 1 år efter nyuddannede gik direkte ud i ledighed. Arrene på karrieren kan med andre ord ses ret tydeligt i mange år frem. Tabene ved dimittendledighed er størst for faglærte, når det gælder den samlede erhvervsindkomst og på beskæftigelsen, mens tabet på timelønnen er størst for akademikerne. Den aktuelle merledighed blandt nyuddannede vil i årene, der kommer, sætte spor på den strukturelle beskæftigelse, sådan at der rundt regnet vil være 1. færre fuldtidsbeskæftigede i de
8 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 212 LÆNGEREVARENDE LEDIGHED KOSTER DYRT næste ti år. Det betyder et tab af velstand på knap 8 mio. kr., og,5 mia. kr. i forværring på den offentlige saldo. Det er her interessant, at de faglærtes ledighed koster forholdsmæssigt meget. Det kan dels forklares ved, at der hvert år uddannes mange med en erhvervsfaglig uddannelse, og at de individuelle estimerede effekter er større for faglærte end de øvrige grupper, gør at faglærtes dimittendledighed er dyrere for samfundet end akademikernes. Det skal dog her bemærkes, at resultaterne selvfølgelig er påvirket af, at der ses på effekterne af mindst 6 måneders sammenhængende ledighed. Et andet mål havde måske givet en helt anden konklusion, og samtidig bygger denne undersøgelse på ledighedsoplysningerne for nyuddannede for 21 som nyeste årgang. En analyse på baggrund af 211-tal havde naturglivis givet andre resultater. Grundlæggende viser resultaterne i artiklen, at dårlige konjunkturer sætter sig spor i strukturerne på arbejdsmarkedet. Mange af de nyuddannede ledige, der i disse år er kommet ud fra uddannelsesinstitutionerne, vil have svært ved at komme ud af ledighedens skygge, og både for de nyuddannede, der går direkte ud i ledighed, men også for samfundet, vil den aktuelle dimittendledighed have økonomiske konsekvenser i årene fremover. Selvom artiklen dokumenterer signifikante tab for både den enkelte og samfundet af længerevarende dimittendledighed, så er tabene alligevel ikke så store, at de gør uddannelse til en dårlig forretning. AE har så sent som i foråret dokumenteret, at der er millionstore gevinster uddannelse. Gevinsterne er så store, at der selv med en ledighedsperiode og med de estimerede effekter, stadig vil være tale om en gevinst for den enkelte og samfundet, hver gang man giver en uddannelse. Artiklen i dette nummer af Mette Kildegaard og Asbjørn Knudsen undersøger om de nyuddannede, der dimitterer under en lavkonjunktur, forfølges af lavere løn og beskæftigelse, i årene efter. Her er konklusionen, at der ikke er vedvarende negative effekter af at dimittere under en lavkonjunktur, hvilket måske umiddelbart strider imod konklusionerne i denne artikel. Her skal man huske på at der er stor forskel i rammerne for de to undersøgelser, mens denne artikel ser på konsekvenserne af at være ledig (i længere tid lige efter dimissionen), så ser artiklen af Mette og Asbjørn på konsekvenserne af blot at dimittere i en dårlig tid. Når man ser på alle dimittender under et fra fx årgang 29, er ikke utænkeligt, at de i gennemsnit klarer sig lige så godt som tidligere. De dygtige studerende finder gode jobs mens de dårlige studerende går direkte ud i ledighed. Denne artikel undersøger kun de den sidste gruppe, og endda kun dem, der hænger godt fast i ledigheden. LITTERATUR: Marie Gartell, Arbejdsrapport/Institut for fremtidsstudier 29, Unemployment and subsequent earnings for Swedish college graduates - A study of scarring effects. AMS- Analyse af akademikernes arbejdsmarked (oktober 23). Barbara Sianesi Implementing Propensity Score Matching Estimators with STATA (21). Marco Caliendo / Sabine Kopeinig Some practical guidiance for the implementation of propensity score matching (25) Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser 29. Oskar Nordstrøm: Scarring effects of the first labour market experience (A sibling based analysis), 24. CEBR Produktivitet og videregående uddannelse (21): tabel 4.1, tabel 4.5, tabel 4.6 samt tabel 5.5. Udført for Tænketanken DEA. CEBR Notat om produktivitet og videregående uddannelser Udført for DJØF (21).
Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem
Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser
Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereUdvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede
Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker
Læs mereKrisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden
Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereFærre nyuddannede hænger fast i længere ledighed
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereKrisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede
Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereVoksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse
Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereUfaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse
Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereEn uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet
En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereUnges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Unges uddannelsesvalg Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Unges uddannelsesvalg Uddannelsesniveau. Social arv. Geografi. Dimittendledighed
Læs mereHistorisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag
Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereOpbremsning i ledigheden blandt nyuddannede
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er
Læs mereHver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis
Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud
Læs mereSamtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereBørn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mere16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske
ØKONOMISK ANALYSE 16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske gevinster Der er store positive effekter af videreuddannelse af faglærte. Effekterne for den enkelte er højere beskæftigelsesfrekvens
Læs merenordjyder har mistet jobbet under krisen
33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereEnorme gevinster af uddannelse i Danmark
36 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 2 MAJ 2012 ENORME GEVINSTER AF UDDANNELSE I DANMARK Enorme gevinster af uddannelse i Danmark Uddannelse er en guldrandet investering både for samfundet og den enkelte. Uddannelse
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereGevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede
Gevinster af uddannelsesløft til jern- & metal-uddannede AE har undersøgt effekterne af videregående uddannelsesløft til faglærte, både når det gælder faglærte inden for jern- og metalområdet, og alle
Læs mereMålretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Læs mereHver tredje nyuddannede går direkte ud i arbejdsløshed
Hver tredje nyuddannede går direkte ud i arbejdsløshed Nye tal fra AE viser, at mindst hver tredje nyuddannet går direkte ud i arbejdsløshed efter endt uddannelse. Dermed er der tale om en fordobling siden
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. januar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereHver 10. ufaglærte er arbejdsløs
Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereLedighed for nyuddannede
Ledighed for nyuddannede Af chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Den 23. august 2017 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Ledigheden for nyuddannede, også kaldet dimittendledigheden, er vedvarende til debat. Hidtil
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mere3F s ledighed i december 2011
Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereAnalyse 8. marts 2015
8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede
Læs mere