Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser"

Transkript

1 Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden for nyuddannede derfor dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed, når der er krise på arbejdsmarkedet. I de værste perioder siden 1980 har op imod hver femte nyuddannet ikke kunnet få arbejde. Især nyuddannede med teknisk baggrund såsom tømrere, elektrikere, datamatikere, ingeniører og økonomer rammes hårdt, når krisen kradser. af privatøkonom Mie Dalskov og stud.polit. Ask Holme 4. maj 20 Analysens hovedkonklusioner En gennemgang af økonomien de sidste 26 år viser, at ledigheden for nyuddannede er mere følsom over for ændringer i konjunkturerne end den generelle ledighed. Derfor er nyuddannede langt meget mere udsatte, når der kommer kriser på arbejdsmarkedet, og ledigheden stiger. Det er typisk de tekniske uddannelser, hvor ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for konjunkturændringer, som f.eks. tømrere, elektrikere, datamatikere, ingeniører og økonomer. Regeringen har siden krisen satte ind iværksat en række særlige forløb og efteruddannelse for nyuddannede. Det er dog tvivlsomt om mere uddannelse er løsningen til at skaffe nyuddannede i beskæftigelse. Den aktive beskæftigelsesindsats for unge er fortsat uændret til trods for, at virksomhedspraktik og løntilskud tidligere har vist sig som et effektivt middel til at skaffe nyuddannede i arbejde. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Nyuddannede har dobbelt så stor chance for at blive arbejdsløse Når der er krise på arbejdsmarkedet, er det typisk de nyuddannede, der står bagerst i jobkøen. Forklaringen er, at det generelt er vanskeligere at finde job, hvis arbejdsmarkedserfaringen er lav. Set i lyset af den tiltagende arbejdsmarkedskrise, der med stigende arbejdsløshed ikke har gjort det lettere for de nyuddannede at finde arbejde, er det relevant at undersøge, hvor meget det betyder for nyuddannedes beskæftigelseschancer at blive færdig i en periode med høj ledighed. I analysen ses derfor på, i hvor høj grad nyuddannedes beskæftigelsesmuligheder påvirkes af konjunkturerne, og det undersøges hvilke uddannelser, der er særlig hårdt ramt. Endelig undersøges det, om ledighed for nyuddannede påvirker den enkeltes lønforhold og beskæftigelseschancer på længere sigt. Boks 1. Undersøgelse af ledighed blandt nyuddannede AE har ud fra Danmarks Statistiks registerdata undersøgt ledigheden for nyuddannede, der afsluttede deres uddannelse i årene Analysen omfatter kun nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser, korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser, mens der ses bort fra universitetsbachelorer og forskere. Analysen er desuden betinget af, at de nyuddannede ikke er i gang med en ny uddannelse i dimittendåret. Til at vurdere merledigheden blandt dimittenderne ses der på den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Dette mål viser så at sige, hvor meget de nyuddannede har været ledige året efter de blev færdige, og målet vil være det samme som andelen af fuldtidsledige blandt nyuddannede. Årsledighedsgraden følger CRAM-ledigheden, hvilket betyder, at dagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere uden for aktivering indgår. Figur 1 viser ledigheden for nyuddannede og ledigheden for alle i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse. Som det ses, ligger ledigheden blandt nyuddannede markant over den generelle ledighed i alle årene siden Størrelsesforholdet vidner endda om, at ledigheden blandt nyuddannede til tider er dobbelt så høj som ledigheden for den del af arbejdsstyrken, der har de samme uddannelser. Figur 1. Gennemsnitlig ledighed for nyuddannede og hele arbejdsstyrken Årgang Nyuddannede Hele arbejdsstyrken Anm.: Figuren viser den gennemsnitlig årsledighedsgrad året efter endt uddannelse for nyuddannede og den gennemsnitlige ledighedsgrad i arbejdsstyrken for alle med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Figuren er fordelt på årgange, således at 1980 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad for nyuddannede og uddannede i arbejdsstyrken i

3 Lige som den generelle ledighed svinger ledigheden for nyuddannede med konjunkturerne. Som det fremgår figur 1, er ledigheden for nyuddannede imidlertid endnu mere følsom over for ændringer i konjunkturerne end den generelle ledighed. Det betyder, at de nyuddannede rammes hårdere, når konjunkturerne vender, hvilket f.eks. ses i perioden , hvor den generelle ledighed steg med omkring 3 procentpoint, mens ledigheden for nyuddannede steg med procentpoint. Det faktum, at ledigheden for nyuddannede i hele perioden ligger over den generelle ledighed, og at ledigheden blandt nyuddannede er mere konjunkturfølsom, gør, at nyuddannede rammes hårdere i krisetider, som det ses i begyndelsen af 1980 erne, 1990 erne og i 2000 erne. Den markante ledighed for dimittender i forhold til den uddannede arbejdsstyrke kan omregnes til en merledighed. Dette er vist i figur 2. Som det ses i figuren, er merledigheden blandt nyuddannede markant højere i lavkonjunkturårene end under højkonjunkturårene. Under lavkonjunkturen i begyndelse af 1980 erne og 1990 erne lå merledigheden blandt nyuddannede på omkring 11 procentpoint, mens merledigheden i midten af 1980 erne og i slutningen af 1990 erne lå på 4 procentpoint. Figur 2. Merledighed blandt nyuddannede Årgang Merledighed (pct.-point) Overledighed (pct.) Anm.: Merledigheden er udregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige årsledighedsgrad for nyuddannede året efter endt uddannelse og den gennemsnitlige årsledighedsgrad for den del af arbejdsstyrken, der har en kompetencegivende uddannelse. Overledigheden angiver samme mål i procent. De nyuddannede er fordelt efter årgange. Hvis man omregner merledigheden til procent, hvilket siger noget om, hvor mange procent ledigheden er større blandt nyuddannede end ledigheden for arbejdsstyrken, så svarer merledigheden i 1992 til, at nyuddannede havde en merledighed på 120 procent, jf. figur 2. Under højkonjunkturen i 1986 var ledigheden for nyuddannede 74 procent højere end ledigheden i arbejdsstyrken. Fordelen ved dette mål er, at det samtidig tager højde for ledighedsniveauet, og ikke kun forskellen mellem nyuddannedes ledighed og den generelle ledighed. I 2001 lå merledigheden på 5 procentpoint. Det ser måske ikke ud af meget, men faktisk var den relative merledighed på 130 procent. I de nyeste registerdata er det ikke muligt at analysere, hvordan det er gået med dimittenderne fra 2008 og 2009, men aktuelle tal fra flere a-kasser og fagforbund viser, at ledigheden blandt nyuddan- 3

4 nede har været stigende og ligger på det højeste niveau i flere år. Tal fra Akademikernes Centralorganisation i marts 20 viser, at hver femte nyuddannet fra i sommers er ledig i øjeblikket, dvs. mere end ½ år efter de afsluttede deres uddannelse. 1 Flere faglige forund melder ligeledes om rekordledighed blandt nyuddannede, som f.eks. blandt elektrikere og murere. Akademikere har højest ledighed, men korte uddannelser hårdest ramt af kriser Generelt har dimittender med lange videregående uddannelser sværere ved at finde arbejde sammenlignet med de øvrige uddannelser. Figur 3 viser merledigheden for de forskellige uddannelser, mens tabel 1 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad fordelt over konjunkturerne. 2 Figur 3. Merledighed blandt nyuddannede 1 år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser Erhvervsuddannelser Lange vidr. Korte vidr. Mellemlange vidr. Anm.: Merledigheden er udregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige årsledighedsgrad for nyuddannede 1 år efter endt uddannelse og den gennemsnitlige ledighed for personer i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse. Merledigheden er fordelt efter årgange. Siden 1980 har merledigheden for akademikere ligget mellem 8 og 20 procentpoint, og i gennemsnit har akademikere haft en merledighed på 13 procentpoint. Når der ses isoleret på ledigheden, er det tydeligt, at de lange videregående uddannelser har oplevet den højeste ledighed blandt nyuddannede i hele perioden, nemlig en ledighedsgrad på 17,5 procent. Det svarer til, at næsten hver femte nyuddannet akademiker er ledig året efter endt uddannelse. Omvendt har dimittender fra erhvervsuddannelserne ikke så høj en merledighed, når man ser på gennemsnittet siden Den gennemsnitlige merledighed for faglærte dimittender har ligget på 5 procentpoint dvs. under det halve af akademikernes, jf. figur 3. Ses der i stedet på udsvingene i merledigheden har både faglærte og korte videregående uddannelser oplevet store udsving gennem tiden i takt med de konjunkturmæssige ændringer. For de to uddannelser er forskellen mellem den højeste og laveste ledighed i perioden på procentpoint, hvilket er større end udsvingene for de øvrige uddannelser. 1 AC s ledighedsstatistik marts Perioderne 81-84,90-95,03-05 er klassificeret som høj-ledighedsår, mens 85-89,96-02 og er lav-ledighedsår. 4

5 Tabel 1. Gennemsnitlig ledighedsgrad for nyuddannede fordelt på uddannelse Høj-ledighedsår Lav-ledighedsår Hele perioden Standard-afv. Udsving -point Erhvervsudd. 15,3 8,7 11,7 4,6 16,2 Korte vidr. 16,4,0 12,9 4,5 17,5 Mellemlange vidr. 12,4 8,0,0 4,0 13,6 Lange vidr. 20,6 14,9 17,5 4,3 15,1 Alle 15,4 9,4 12,2 4,1 14,6 Anm: Tabellen angiver den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Høj-ledighedsår dækker årene 81-84,90-95 og 03-05, mens Lav-ledighedsår dækker årene 85-89, og Standardafvigelsen måler den typiske afvigelse inden for de årlige ledighedsgrader, mens Udsving viser forskellen mellem den højeste årsledighedsgrad og den mindste. Når det gælder de korte videregående uddannelser er merledigheden endnu mere konjunkturfølsom end for nyuddannede akademikere og faguddannede. Niveaumæssigt ligger merledigheden blandt dimittender med korte videregående uddannelser nogenlunde på niveau med erhvervsuddannelserne og de lange videregående uddannelser nemlig på knap 13 procent, jf. tabel 1. Ledigheden blandt nyuddannede for de mellemlange uddannelser er på niveau med erhvervsuddannelserne, når man ser på hele perioden. Det svarer til en gennemsnitlig ledighedsgrad på procent og en merledighed på 7 procent. Målt på variationen i ledigheden blandt nyuddannede, ligger de mellemlange uddannelser klart i bunden, da den gennemsnitlige ledighed for de mellemlange uddannelser ligger mellem 8 og 12 procent. Målt på niveauet er ledigheden for nyuddannede højest på de lange videregående, men når det gælder udsvingene, dvs. hvem der er hårdest ramt af konjunkturændringer, så er det erhvervsuddannelser samt de korte uddannelser, der er mest udsatte. Nyuddannede elektrikere og byggefagene hårdt ramt dårlige konjunkturer Der er stor forskel på ledigheden for nyuddannede på de forskellige uddannelser, både når det gælder niveauet og udsvingene mellem konjunkturerne. Tabel 2 viser den gennemsnitlige ledighed blandt erhvervsfaglige dimittender fordelt på år med høj eller lav ledighed. Yderste kolonne i tabellen viser, hvor meget større ledigheden er i høj-ledighedsår sammenlignet med den gennemsnitlige ledighed for uddannelsen. Der er på den måde tale om et mål for konjunkturfølsomheden i ledigheden for nyuddannede for den enkeltes uddannelse. Det er især elektrikere, tømrere og frisører, der har en høj ledighed blandt nyuddannede i år med høj ledighed. I gennemsnit har elektrikernes ledighed blandt nyuddannede ligget på knap 17 procent i lavkonjunkturårene. Ses der på konjunkturfølsomheden for elektrikere, tømrere og frisører, så angiver denne, at ledigheden i år med høj ledighed har ligget procent over den gennemsnitlige ledighed. Samtidig viser tabellen, at tandklinikassistenter samt SOSU-hjælpere har haft en relativ lav ledighed blandt nyuddannede både generelt og i år med høj ledighed. Desuden er der en række erhvervsuddannelser, der uanset konjunkturerne har høj dimittendledighed. Det gælder fotografer, køkkenassistenter samt murere og malere. 5

6 En ting, der er vigtigt at huske på, er, at erhvervsuddannelserne rammes dobbelt af dårlige konjunkturer. Ikke nok med at de nyuddannede oplever, at det bliver mere vanskeligt at finde arbejde, så bliver det samtidig sværere for de elever, der skal ud og finde praktikplads. Det er netop, hvad der sker i øjeblikket, hvor elever lige nu mangler en praktikplads. Det er det højeste niveau siden Tabel 2. Ledighed blandt nyuddannede for erhvervsuddannelser Gns. i høj-ledighedsår Gns. i lav-ledighedsår Konjunkturfølsomhed Elektrikere 16,7 3,4 68,7 Tømrere, snedkere m.fl. 16,1 7,1 40,0 Frisører m.fl. 13,2 6,4 38,9 Slagtere, bagere 13,6 6,8 36,0 Murere, malere m.fl. 21,8,1 35,4 VVS-montører, tagdækkere m.fl. 17,8 9,2 34,8 Mekanikere m.fl. 15,8 7,9 33,9 Smede m.fl. 16,3 8,7 33,6 Maskinarbejdere m.fl. 16,2 8,8 30,6 Handelsuddannede 16,5 9,4 29,9 Mediegrafikere, fotografer m.fl. 23,6 12,9 29,7 Faglært øvrige, faglært 11,6 7,6 27,5 Landmænd, dyrepassere, gartnere m.fl. 11,8 7,6 26,9 Kokke, tjenere m.fl. 15,0 9,6 24,0 Kontoruddannede 15,1 9,8 21,8 Køkkenassistenter 22,4 15,7 21,1 SOSU-hjælpere 7,9 6,8 8,2 Tandklinikassistenter m.fl. 12,2,9 7,0 I alt 15,3 8,7 30,8 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Høj-ledighedsår dækker årgangene 80-83,89-94 og 02-04, mens Lav-ledighedsår dækker 84-88, og Konjunkturfølsomhed viser, hvor stor ledigheden er under høj-ledighedsårene i forhold den samlede gennemsnitlige ledighed for uddannelsen. Hver femte nyuddannede datamatiker uden arbejde i høj-ledighedsår Datamatikere og akademiøkonomer er de uddannelser, hvis ledighed er mest følsom over for ændringer i konjunkturerne med en konjunkturfølsomhed på 75 procent. Det betyder, at ledigheden i år med høj ledighed er næsten dobbelt så høj som den gennemsnitlige ledighed for uddannelsen siden For akademiøkonomer og laboranter er det også markant sværere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, når der er lavkonjunktur, fordi ledigheden i de såkaldte høj-ledighedsår er procent højere end den gennemsnitlige ledighed. Det ses, at enkelte uddannelser som f.eks. skuespillere og teknikere generelt har en høj ledighed blandt nyuddannede. Den højeste ledighed i kriseårene finder man hos IT- og økonomiuddannelserne. 6

7 Tabel 3. Ledighed blandt nyuddannede for korte videregående uddannelser Gns. i højledighedsår Gns. i lavledighedsår Konjunkturfølsomhed Datamatik, merkonomer m.fl. 20,0 8,1 75,4 Akademiøkonomer, ejendomsmæglere m.fl. 16,5 9,0 37,5 Laboranter 13,3 7,5 30,4 Maskinteknikere, byggeteknikere m.fl. 25,7 15,5 25,4 Multimediedesignere, tolke m.fl. 20,2 13,5 19,5 Farmakonomer, tandplejere m.fl. 16,4 11,4 18,0 Skuespillere, designere m.fl. 37,0 28,5 13,5 Landbrugsteknikere, agrarøkonomer m.fl. 6,7 5,0 11,7 Politibetjente, fængselsfunktionærer m.fl. 1,3 1,1 8,3 Fødevareteknologer, laboratorieteknikere m.fl. 15,9 14,0 6,7 I alt 16,4,0 27,1 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Høj-ledighedsår dækker årgangene 80-83,89-94 og 02-04, mens Lav-ledighedsår dækker 84-88, og Konjunkturfølsomhed viser, hvor stor ledigheden er under høj-ledighedsårene i forhold den samlede gennemsnitlige ledighed for uddannelsen. Diplomingeniører og bygningskonstruktører har dobbelt så høj ledighed under kriser For de mellemlange uddannelser er det ligeledes de tekniske uddannelser, der er hårdest ramt af kriser på arbejdsmarkedet. Blandt diplomingeniører og bygningskonstruktører er ledigheden i højledighedsårene så massiv, at op mod hver fjerde nyuddannet går ledighed året efter de har afsluttet deres uddannelse. Dette er 40 procent højere end den generelle ledighed. Omvendt er en del af de offentligt rettede uddannelser som sygeplejersker og pædagoger ikke nær så udsatte under kriser som mange andre uddannelser. Det skyldes primært, at ansættelsesmønstrene i den offentlige sektor ikke er nær så konjunkturfølsomme som i den private sektor. Journalister og diætister har uanset de økonomiske konjunkturer haft en markant ledighed blandt nyuddannede. Tabel 4. Ledighed blandt nyuddannede for mellemlange videregående uddannelser Gns. i høj-ledighedsår Gns. i lav-ledighedsår Konjunktur-følsomhed Diplomingeniører 22,3,2 39,4 Bygningskonstruktører 26,6 12,7 37,8 HD-uddannede 2,3 1,2 35,3 Sprog/formidling bach., MVU 9,6 5,5 31,5 Folkeskolelærere 14,4 8,2 30,9 Bioanalytikere 17,1 8,7 29,5 Socialrådgivere 15,8,1 24,4 Journalister, bibliotekarer 34,7 22,3 22,6 Pædagoger 13,2 9,4 18,9 Diætister m.fl. 24,6 19,3 15,0 Ergoterapeuter, fysioterapeuter,8 8,7 12,5 Sygeplejersker 1,8 1,4 12,5 Maskinmestre, skibsfører m.fl. 8,8 9,4-4,3 I alt 12,4 8,0 24,0 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Høj-ledighedsår dækker årgangene 80-83,89-94 og 02-04, mens Lav-ledighedsår dækker 84-88, og Konjunkturfølsomhed viser, hvor stor ledigheden er under høj-ledighedsårene i forhold den samlede gennemsnitlige ledighed for uddannelsen. 7

8 Civilingeniører og økonomer hårdest ramt blandt nyuddannede akademikere Inden for de lange videregående uddannelser er det især ingeniører og økonomers ledighed, der bliver påvirket af konjunkturerne, jf. tabel 5. For disse uddannelser svinger ledigheden med procent i forhold til gennemsnittet, det svarer til at op mod hver femte nyuddannede kandidat er uden arbejde. Omvendt er jobsituationen for læger og akademikere med kunstneriske uddannelser næsten uberørt af det økonomiske klima. Ganske vist er der stor forskel på ledighedsniveauet blandt de to uddannelser, idet læger næsten går fri af dimittendledighed, mens de kunstneriske uddannelser har en ledighed blandt nyuddannede på omkring 30 procent. Ingen af uddannelserne er dog ikke særlig påvirket af konjunkturerne. Tabel 5. Ledighed blandt nyuddannede for lange videregående uddannelser Gns. i højledighedsår Gns. i lavledighedsår Konjunkturfølsomhed Civilingeniører 19,2 9,6 37,1 Økonomer 16,4 9,6 30,2 Jurister, statskundskab 17,1 9,9 29,5 Øvrige (eks. officerer, bioteknologi, nanoteknologi) 7,8 5,1 21,9 Arkitekter 44,1 29,1 21,8 Sociologer, psykologer m.fl. 25,1 18,3 17,3 Matematikere, fysikere, kemikere m.fl. 23,3 17,2 17,1 Pædagogik (ex. masteruddannelser på DPU) 6,4 4,6 14,3 Jordbrugsvidenskab, veterinærvidenskab m.fl. 18,5 14,3 13,5 Tandlæger, farmaceuter 20,3 15,7 13,4 Humanister, teologer m.fl. 32,1 25,9 12,2 Læger 3,9 3,6 5,4 Kunstneriske uddannelser (ex. musik, billedkunst) 30,5 29,7 1,3 I alt 20,6 14,9 17,7 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Høj-ledighedsår dækker årgangene 80-83,89-94 og 02-04, mens Lav-ledighedsår dækker 84-88, og Konjunkturfølsomhed viser, hvor stor ledigheden er under høj-ledighedsårene i forhold den samlede gennemsnitlige ledighed for uddannelsen. 8

9 Efterlyses: Ambitiøs indsats imod arbejdsløshed blandt nyuddannede Som analysen af de enkelte uddannelser viser, at det især er nyuddannede fra de tekniske uddannelser, der er hårdt ramt, når der kommer krise på arbejdsmarkedet uanset hvilken uddannelseslængde, der er tale om. For flere af de hårdest ramte uddannelser er mere end hver femte nyuddannet ledig i de år, hvor ledigheden er højest. Konsekvensen er, at de nyuddannede risikerer at blive parkeret i ledighedskøen i stedet for at komme i gang med arbejdslivet. Det er det værste, der kan ske. At give folk en uddannelse er en investering i fremtidig vækst og velstand. Samtidig ved vi, at Danmark på den anden side af krisen kommer til at mangle uddannet arbejdskraft. Regeringen bør derfor prioritere massivt at sikre nyuddannede en god overgang fra uddannelse til beskæftigelse. Regeringen har i finansloven forsøgt sig med en række initiativer for at mindske ledigheden blandt nyuddannede. På finansloven har man afsat 20 mio. kr. til bekæmpelse af ledighed på erhvervsuddannelse samt yderligere 20 mio. kr. til en række særlig kompetenceudviklende forløb på landets videregående uddannelsesinstitutioner, der skal skærpe de nyuddannedes kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet 3. Pengene til erhvervsuddannelse er udmøntet i en pulje, der skal støtte forsøgsprojekter i blandt andet jobcentre, hvor uddannelsesaktiveringen er rettet mod områder med bedre jobmuligheder. På de videregående uddannelser er der tale om en række kompetenceudvidende forløb, der udbydes til de studerende i direkte forlængelse af de nyuddannedes færdiggørelse. Ordningen trådte i kraft 1. februar. En opgørelse fra Århus Universitet viser, at kun 40 nyuddannede indtil videre har deltaget 4. Ordningen bliver dermed ikke brugt, og da de nyuddannede kun må have været færdiguddannede i tre måneder, vil hovedparten af de nyuddannede fra 2009 slet ikke være omfattet. Et andet problem ved de kompetenceudvidende forløb er, at det er meget snævert defineret, hvem der må søge. En lang række af de uddannelser, der i denne analyse er hårdt ramt af kriser på arbejdsmarkedet, er ikke omfattet af de nye tiltag. F.eks. kan økonomer, jurister og en række naturvidenskabelige uddannelser ikke søge. Ud over de 20 mio. kr. til erhvervsuddannelser og universiteterne har videnskabsministeriet afsat mio. kr. til brug for projekter på landets universiteter, der kan skaffe nyuddannede i arbejde. Fælles for disse nye initiativer er, at de sådan set bare betyder mere uddannelse. Problemet for de nyuddannede er ikke, at de mangler uddannelse, men at de mangler erhvervserfaring og en direkte vej ind på arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser har vist, at ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik er den mest effektive aktiveringsform. Regeringen fremrykkede i sommers aktiveringsindsatsen således, at unge under 30 år har ret til at modtage et aktiveringstilbud inden for 13 uger, dvs. opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det viser sig dog, at jobcentrene ikke leverer varen, da kun knap halvdelen af de ledige under 30 år modtager aktiveringstilbuddet til tiden 5. 3 Finansloven s. 41, L77 4 Altinget.dk d. 21. april 20 5 Jobindsats.dk, april 20 9

10 Er den ledige, uanset om man er nyuddannet eller ej, over 30 år, kan der derimod gå op til 6 måneder, før man får et aktiveringstilbud. Der er imidlertid den mulighed, at man som medlem af en a-kasse kan få 6 ugers selvvalgt uddannelse. Spørgsmålet er igen, om det er vejen frem til beskæftigelse for dem, der netop kommer fra en uddannelsesinstitution med et eksamensbevis i bagagen. AE mener, at der er brug for helt andre midler til at sikre, at de nyuddannede kommer i beskæftigelse. I stedet for mere uddannelse eller ventetid på jobcentret skal de nyuddannede ud i virksomhederne i praktisk jobtræning, enten som virksomhedspraktik eller med løntilskudsansættelse. Tidligere har man haft såkaldte isbryderordninger, hvor akademikere kunne ansættes i virksomheder, der ikke tidligere har haft ansatte med samme uddannelsesbaggrund. Lignende tilbud er hvad der er brug for. Ledige nyuddannede har ikke brug for mere uddannelse, men derimod job. Samtidig er det afgørende, at regeringen ikke gennemfører den økonomiske spareplan, der er lagt op til. En økonomisk hestekur risikerer at kvæle det spæde opsving, der så småt er på vej. AE anbefaler, at man får indhentet de offentlige investeringer, der ikke som lovet kom i gang i 20, samt at man i 2011 fører en svagt ekspansiv finanspolitik. En fremrykning af de offentlige investeringer vil sætte mere gang i dansk økonomi via vækst og vil skabe arbejdspladser, der kan komme de nyuddannede til gavn. Uddannelse betaler sig trods ledighed Den høje ledighed for nyuddannede betyder økonomiske tab både for den enkelte, men også for samfundet. Den enkelte går glip af lønindkomst samtidig med at den nye, tillærte viden ikke udnyttes. Med tiden vil chancerne for at komme i beskæftigelse blive mindre, fordi man som nyuddannet ledig ingen erfaring har. Den viden, man fik fra uddannelsen, bliver ikke afprøvet og er måske ude af trit med udviklingen. Alternativt vil den enkelte måske acceptere et job, som vedkommende er overkvalificeret til, hvilket også betyder lavere løn end ellers - og endnu engang mangel på anvendelse af kompetencer. For samfundet betyder ledighed blandt nyuddannede ligeledes økonomiske tab. Den investering, uddannelsen har været, giver ikke det ventede afkast. Samfundet går glip af skatteindtægter, hvis dimittenderne går ledige, og selvom de nyuddannede er i arbejde, er det måske i et job, som de er overkvalificeret til, hvorfor skatteindtægterne vil være mindre end ellers, fordi lønnen er lavere. Samtidig har staten udgifter til overførselsindkomster, hvor man i stedet skulle have haft skatteindtægter, og som et sidste tab er den produktivitet, som uddannelsen skulle have kastet af sig. Selv når man tager højde for ledighed efter endt uddannelse, så er uddannelse imidlertid en god forretning. Naturligvis betyder ledigheden, at såvel bruttoindkomst som disponibel indkomst vil være lavere end ellers i de år, hvor den enkelte er væk fra arbejdsmarkedet, men så snart den nyuddannede kommer i beskæftigelse, går der ikke mange år, før end den akkumulerede livsindkomst er højere for uddannede end for ufaglærte. Ser man på en nyuddannet, som er ledig i 5 år, så har vedkommende en livsindkomst på omkring 7 mio. kr., mens en ufaglært derimod har en livsindkomst på 5 mio. kr. Selv i tilfælde hvor uddannelsen betyder et par år uden arbejde, så er uddannelse en god investering - både for samfundet og den enkelte.

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning 3a 1 Arkitekter Staten Mand Gruppe 1 45 18,23 19,83 3a 1 Arkitekter Staten Kvinde Gruppe

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn

VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn Som en del af regeringens Genopretningspakke med Dansk Folkeparti lægges der fra 1. januar 2011 loft over, hvor meget forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014 Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre Januar 14 1 ARBEJDSMARKEDET FOR NYUDDANNEDE MAGISTRE Januar 14 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere