Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser"

Transkript

1 Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden for nyuddannede derfor dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed, når der er krise på arbejdsmarkedet. I de værste perioder siden 1980 har op imod hver femte nyuddannet ikke kunnet få arbejde. Især nyuddannede med teknisk baggrund såsom tømrere, elektrikere, datamatikere, ingeniører og økonomer rammes hårdt, når krisen kradser. af privatøkonom Mie Dalskov og stud.polit. Ask Holme 4. maj 20 Analysens hovedkonklusioner En gennemgang af økonomien de sidste 26 år viser, at ledigheden for nyuddannede er mere følsom over for ændringer i konjunkturerne end den generelle ledighed. Derfor er nyuddannede langt meget mere udsatte, når der kommer kriser på arbejdsmarkedet, og ledigheden stiger. Det er typisk de tekniske uddannelser, hvor ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for konjunkturændringer, som f.eks. tømrere, elektrikere, datamatikere, ingeniører og økonomer. Regeringen har siden krisen satte ind iværksat en række særlige forløb og efteruddannelse for nyuddannede. Det er dog tvivlsomt om mere uddannelse er løsningen til at skaffe nyuddannede i beskæftigelse. Den aktive beskæftigelsesindsats for unge er fortsat uændret til trods for, at virksomhedspraktik og løntilskud tidligere har vist sig som et effektivt middel til at skaffe nyuddannede i arbejde. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Nyuddannede har dobbelt så stor chance for at blive arbejdsløse Når der er krise på arbejdsmarkedet, er det typisk de nyuddannede, der står bagerst i jobkøen. Forklaringen er, at det generelt er vanskeligere at finde job, hvis arbejdsmarkedserfaringen er lav. Set i lyset af den tiltagende arbejdsmarkedskrise, der med stigende arbejdsløshed ikke har gjort det lettere for de nyuddannede at finde arbejde, er det relevant at undersøge, hvor meget det betyder for nyuddannedes beskæftigelseschancer at blive færdig i en periode med høj ledighed. I analysen ses derfor på, i hvor høj grad nyuddannedes beskæftigelsesmuligheder påvirkes af konjunkturerne, og det undersøges hvilke uddannelser, der er særlig hårdt ramt. Endelig undersøges det, om ledighed for nyuddannede påvirker den enkeltes lønforhold og beskæftigelseschancer på længere sigt. Boks 1. Undersøgelse af ledighed blandt nyuddannede AE har ud fra Danmarks Statistiks registerdata undersøgt ledigheden for nyuddannede, der afsluttede deres uddannelse i årene Analysen omfatter kun nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser, korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser, mens der ses bort fra universitetsbachelorer og forskere. Analysen er desuden betinget af, at de nyuddannede ikke er i gang med en ny uddannelse i dimittendåret. Til at vurdere merledigheden blandt dimittenderne ses der på den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Dette mål viser så at sige, hvor meget de nyuddannede har været ledige året efter de blev færdige, og målet vil være det samme som andelen af fuldtidsledige blandt nyuddannede. Årsledighedsgraden følger CRAM-ledigheden, hvilket betyder, at dagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere uden for aktivering indgår. Figur 1 viser ledigheden for nyuddannede og ledigheden for alle i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse. Som det ses, ligger ledigheden blandt nyuddannede markant over den generelle ledighed i alle årene siden Størrelsesforholdet vidner endda om, at ledigheden blandt nyuddannede til tider er dobbelt så høj som ledigheden for den del af arbejdsstyrken, der har de samme uddannelser. Figur 1. Gennemsnitlig ledighed for nyuddannede og hele arbejdsstyrken Årgang Nyuddannede Hele arbejdsstyrken Anm.: Figuren viser den gennemsnitlig årsledighedsgrad året efter endt uddannelse for nyuddannede og den gennemsnitlige ledighedsgrad i arbejdsstyrken for alle med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Figuren er fordelt på årgange, således at 1980 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad for nyuddannede og uddannede i arbejdsstyrken i

3 Lige som den generelle ledighed svinger ledigheden for nyuddannede med konjunkturerne. Som det fremgår figur 1, er ledigheden for nyuddannede imidlertid endnu mere følsom over for ændringer i konjunkturerne end den generelle ledighed. Det betyder, at de nyuddannede rammes hårdere, når konjunkturerne vender, hvilket f.eks. ses i perioden , hvor den generelle ledighed steg med omkring 3 procentpoint, mens ledigheden for nyuddannede steg med procentpoint. Det faktum, at ledigheden for nyuddannede i hele perioden ligger over den generelle ledighed, og at ledigheden blandt nyuddannede er mere konjunkturfølsom, gør, at nyuddannede rammes hårdere i krisetider, som det ses i begyndelsen af 1980 erne, 1990 erne og i 2000 erne. Den markante ledighed for dimittender i forhold til den uddannede arbejdsstyrke kan omregnes til en merledighed. Dette er vist i figur 2. Som det ses i figuren, er merledigheden blandt nyuddannede markant højere i lavkonjunkturårene end under højkonjunkturårene. Under lavkonjunkturen i begyndelse af 1980 erne og 1990 erne lå merledigheden blandt nyuddannede på omkring 11 procentpoint, mens merledigheden i midten af 1980 erne og i slutningen af 1990 erne lå på 4 procentpoint. Figur 2. Merledighed blandt nyuddannede Årgang Merledighed (pct.-point) Overledighed (pct.) Anm.: Merledigheden er udregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige årsledighedsgrad for nyuddannede året efter endt uddannelse og den gennemsnitlige årsledighedsgrad for den del af arbejdsstyrken, der har en kompetencegivende uddannelse. Overledigheden angiver samme mål i procent. De nyuddannede er fordelt efter årgange. Hvis man omregner merledigheden til procent, hvilket siger noget om, hvor mange procent ledigheden er større blandt nyuddannede end ledigheden for arbejdsstyrken, så svarer merledigheden i 1992 til, at nyuddannede havde en merledighed på 120 procent, jf. figur 2. Under højkonjunkturen i 1986 var ledigheden for nyuddannede 74 procent højere end ledigheden i arbejdsstyrken. Fordelen ved dette mål er, at det samtidig tager højde for ledighedsniveauet, og ikke kun forskellen mellem nyuddannedes ledighed og den generelle ledighed. I 2001 lå merledigheden på 5 procentpoint. Det ser måske ikke ud af meget, men faktisk var den relative merledighed på 130 procent. I de nyeste registerdata er det ikke muligt at analysere, hvordan det er gået med dimittenderne fra 2008 og 2009, men aktuelle tal fra flere a-kasser og fagforbund viser, at ledigheden blandt nyuddan- 3

4 nede har været stigende og ligger på det højeste niveau i flere år. Tal fra Akademikernes Centralorganisation i marts 20 viser, at hver femte nyuddannet fra i sommers er ledig i øjeblikket, dvs. mere end ½ år efter de afsluttede deres uddannelse. 1 Flere faglige forund melder ligeledes om rekordledighed blandt nyuddannede, som f.eks. blandt elektrikere og murere. Akademikere har højest ledighed, men korte uddannelser hårdest ramt af kriser Generelt har dimittender med lange videregående uddannelser sværere ved at finde arbejde sammenlignet med de øvrige uddannelser. Figur 3 viser merledigheden for de forskellige uddannelser, mens tabel 1 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad fordelt over konjunkturerne. 2 Figur 3. Merledighed blandt nyuddannede 1 år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser Erhvervsuddannelser Lange vidr. Korte vidr. Mellemlange vidr. Anm.: Merledigheden er udregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige årsledighedsgrad for nyuddannede 1 år efter endt uddannelse og den gennemsnitlige ledighed for personer i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse. Merledigheden er fordelt efter årgange. Siden 1980 har merledigheden for akademikere ligget mellem 8 og 20 procentpoint, og i gennemsnit har akademikere haft en merledighed på 13 procentpoint. Når der ses isoleret på ledigheden, er det tydeligt, at de lange videregående uddannelser har oplevet den højeste ledighed blandt nyuddannede i hele perioden, nemlig en ledighedsgrad på 17,5 procent. Det svarer til, at næsten hver femte nyuddannet akademiker er ledig året efter endt uddannelse. Omvendt har dimittender fra erhvervsuddannelserne ikke så høj en merledighed, når man ser på gennemsnittet siden Den gennemsnitlige merledighed for faglærte dimittender har ligget på 5 procentpoint dvs. under det halve af akademikernes, jf. figur 3. Ses der i stedet på udsvingene i merledigheden har både faglærte og korte videregående uddannelser oplevet store udsving gennem tiden i takt med de konjunkturmæssige ændringer. For de to uddannelser er forskellen mellem den højeste og laveste ledighed i perioden på procentpoint, hvilket er større end udsvingene for de øvrige uddannelser. 1 AC s ledighedsstatistik marts Perioderne 81-84,90-95,03-05 er klassificeret som høj-ledighedsår, mens 85-89,96-02 og er lav-ledighedsår. 4

5 Tabel 1. Gennemsnitlig ledighedsgrad for nyuddannede fordelt på uddannelse Høj-ledighedsår Lav-ledighedsår Hele perioden Standard-afv. Udsving -point Erhvervsudd. 15,3 8,7 11,7 4,6 16,2 Korte vidr. 16,4,0 12,9 4,5 17,5 Mellemlange vidr. 12,4 8,0,0 4,0 13,6 Lange vidr. 20,6 14,9 17,5 4,3 15,1 Alle 15,4 9,4 12,2 4,1 14,6 Anm: Tabellen angiver den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Høj-ledighedsår dækker årene 81-84,90-95 og 03-05, mens Lav-ledighedsår dækker årene 85-89, og Standardafvigelsen måler den typiske afvigelse inden for de årlige ledighedsgrader, mens Udsving viser forskellen mellem den højeste årsledighedsgrad og den mindste. Når det gælder de korte videregående uddannelser er merledigheden endnu mere konjunkturfølsom end for nyuddannede akademikere og faguddannede. Niveaumæssigt ligger merledigheden blandt dimittender med korte videregående uddannelser nogenlunde på niveau med erhvervsuddannelserne og de lange videregående uddannelser nemlig på knap 13 procent, jf. tabel 1. Ledigheden blandt nyuddannede for de mellemlange uddannelser er på niveau med erhvervsuddannelserne, når man ser på hele perioden. Det svarer til en gennemsnitlig ledighedsgrad på procent og en merledighed på 7 procent. Målt på variationen i ledigheden blandt nyuddannede, ligger de mellemlange uddannelser klart i bunden, da den gennemsnitlige ledighed for de mellemlange uddannelser ligger mellem 8 og 12 procent. Målt på niveauet er ledigheden for nyuddannede højest på de lange videregående, men når det gælder udsvingene, dvs. hvem der er hårdest ramt af konjunkturændringer, så er det erhvervsuddannelser samt de korte uddannelser, der er mest udsatte. Nyuddannede elektrikere og byggefagene hårdt ramt dårlige konjunkturer Der er stor forskel på ledigheden for nyuddannede på de forskellige uddannelser, både når det gælder niveauet og udsvingene mellem konjunkturerne. Tabel 2 viser den gennemsnitlige ledighed blandt erhvervsfaglige dimittender fordelt på år med høj eller lav ledighed. Yderste kolonne i tabellen viser, hvor meget større ledigheden er i høj-ledighedsår sammenlignet med den gennemsnitlige ledighed for uddannelsen. Der er på den måde tale om et mål for konjunkturfølsomheden i ledigheden for nyuddannede for den enkeltes uddannelse. Det er især elektrikere, tømrere og frisører, der har en høj ledighed blandt nyuddannede i år med høj ledighed. I gennemsnit har elektrikernes ledighed blandt nyuddannede ligget på knap 17 procent i lavkonjunkturårene. Ses der på konjunkturfølsomheden for elektrikere, tømrere og frisører, så angiver denne, at ledigheden i år med høj ledighed har ligget procent over den gennemsnitlige ledighed. Samtidig viser tabellen, at tandklinikassistenter samt SOSU-hjælpere har haft en relativ lav ledighed blandt nyuddannede både generelt og i år med høj ledighed. Desuden er der en række erhvervsuddannelser, der uanset konjunkturerne har høj dimittendledighed. Det gælder fotografer, køkkenassistenter samt murere og malere. 5

6 En ting, der er vigtigt at huske på, er, at erhvervsuddannelserne rammes dobbelt af dårlige konjunkturer. Ikke nok med at de nyuddannede oplever, at det bliver mere vanskeligt at finde arbejde, så bliver det samtidig sværere for de elever, der skal ud og finde praktikplads. Det er netop, hvad der sker i øjeblikket, hvor elever lige nu mangler en praktikplads. Det er det højeste niveau siden Tabel 2. Ledighed blandt nyuddannede for erhvervsuddannelser Gns. i høj-ledighedsår Gns. i lav-ledighedsår Konjunkturfølsomhed Elektrikere 16,7 3,4 68,7 Tømrere, snedkere m.fl. 16,1 7,1 40,0 Frisører m.fl. 13,2 6,4 38,9 Slagtere, bagere 13,6 6,8 36,0 Murere, malere m.fl. 21,8,1 35,4 VVS-montører, tagdækkere m.fl. 17,8 9,2 34,8 Mekanikere m.fl. 15,8 7,9 33,9 Smede m.fl. 16,3 8,7 33,6 Maskinarbejdere m.fl. 16,2 8,8 30,6 Handelsuddannede 16,5 9,4 29,9 Mediegrafikere, fotografer m.fl. 23,6 12,9 29,7 Faglært øvrige, faglært 11,6 7,6 27,5 Landmænd, dyrepassere, gartnere m.fl. 11,8 7,6 26,9 Kokke, tjenere m.fl. 15,0 9,6 24,0 Kontoruddannede 15,1 9,8 21,8 Køkkenassistenter 22,4 15,7 21,1 SOSU-hjælpere 7,9 6,8 8,2 Tandklinikassistenter m.fl. 12,2,9 7,0 I alt 15,3 8,7 30,8 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Høj-ledighedsår dækker årgangene 80-83,89-94 og 02-04, mens Lav-ledighedsår dækker 84-88, og Konjunkturfølsomhed viser, hvor stor ledigheden er under høj-ledighedsårene i forhold den samlede gennemsnitlige ledighed for uddannelsen. Hver femte nyuddannede datamatiker uden arbejde i høj-ledighedsår Datamatikere og akademiøkonomer er de uddannelser, hvis ledighed er mest følsom over for ændringer i konjunkturerne med en konjunkturfølsomhed på 75 procent. Det betyder, at ledigheden i år med høj ledighed er næsten dobbelt så høj som den gennemsnitlige ledighed for uddannelsen siden For akademiøkonomer og laboranter er det også markant sværere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, når der er lavkonjunktur, fordi ledigheden i de såkaldte høj-ledighedsår er procent højere end den gennemsnitlige ledighed. Det ses, at enkelte uddannelser som f.eks. skuespillere og teknikere generelt har en høj ledighed blandt nyuddannede. Den højeste ledighed i kriseårene finder man hos IT- og økonomiuddannelserne. 6

7 Tabel 3. Ledighed blandt nyuddannede for korte videregående uddannelser Gns. i højledighedsår Gns. i lavledighedsår Konjunkturfølsomhed Datamatik, merkonomer m.fl. 20,0 8,1 75,4 Akademiøkonomer, ejendomsmæglere m.fl. 16,5 9,0 37,5 Laboranter 13,3 7,5 30,4 Maskinteknikere, byggeteknikere m.fl. 25,7 15,5 25,4 Multimediedesignere, tolke m.fl. 20,2 13,5 19,5 Farmakonomer, tandplejere m.fl. 16,4 11,4 18,0 Skuespillere, designere m.fl. 37,0 28,5 13,5 Landbrugsteknikere, agrarøkonomer m.fl. 6,7 5,0 11,7 Politibetjente, fængselsfunktionærer m.fl. 1,3 1,1 8,3 Fødevareteknologer, laboratorieteknikere m.fl. 15,9 14,0 6,7 I alt 16,4,0 27,1 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Høj-ledighedsår dækker årgangene 80-83,89-94 og 02-04, mens Lav-ledighedsår dækker 84-88, og Konjunkturfølsomhed viser, hvor stor ledigheden er under høj-ledighedsårene i forhold den samlede gennemsnitlige ledighed for uddannelsen. Diplomingeniører og bygningskonstruktører har dobbelt så høj ledighed under kriser For de mellemlange uddannelser er det ligeledes de tekniske uddannelser, der er hårdest ramt af kriser på arbejdsmarkedet. Blandt diplomingeniører og bygningskonstruktører er ledigheden i højledighedsårene så massiv, at op mod hver fjerde nyuddannet går ledighed året efter de har afsluttet deres uddannelse. Dette er 40 procent højere end den generelle ledighed. Omvendt er en del af de offentligt rettede uddannelser som sygeplejersker og pædagoger ikke nær så udsatte under kriser som mange andre uddannelser. Det skyldes primært, at ansættelsesmønstrene i den offentlige sektor ikke er nær så konjunkturfølsomme som i den private sektor. Journalister og diætister har uanset de økonomiske konjunkturer haft en markant ledighed blandt nyuddannede. Tabel 4. Ledighed blandt nyuddannede for mellemlange videregående uddannelser Gns. i høj-ledighedsår Gns. i lav-ledighedsår Konjunktur-følsomhed Diplomingeniører 22,3,2 39,4 Bygningskonstruktører 26,6 12,7 37,8 HD-uddannede 2,3 1,2 35,3 Sprog/formidling bach., MVU 9,6 5,5 31,5 Folkeskolelærere 14,4 8,2 30,9 Bioanalytikere 17,1 8,7 29,5 Socialrådgivere 15,8,1 24,4 Journalister, bibliotekarer 34,7 22,3 22,6 Pædagoger 13,2 9,4 18,9 Diætister m.fl. 24,6 19,3 15,0 Ergoterapeuter, fysioterapeuter,8 8,7 12,5 Sygeplejersker 1,8 1,4 12,5 Maskinmestre, skibsfører m.fl. 8,8 9,4-4,3 I alt 12,4 8,0 24,0 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Høj-ledighedsår dækker årgangene 80-83,89-94 og 02-04, mens Lav-ledighedsår dækker 84-88, og Konjunkturfølsomhed viser, hvor stor ledigheden er under høj-ledighedsårene i forhold den samlede gennemsnitlige ledighed for uddannelsen. 7

8 Civilingeniører og økonomer hårdest ramt blandt nyuddannede akademikere Inden for de lange videregående uddannelser er det især ingeniører og økonomers ledighed, der bliver påvirket af konjunkturerne, jf. tabel 5. For disse uddannelser svinger ledigheden med procent i forhold til gennemsnittet, det svarer til at op mod hver femte nyuddannede kandidat er uden arbejde. Omvendt er jobsituationen for læger og akademikere med kunstneriske uddannelser næsten uberørt af det økonomiske klima. Ganske vist er der stor forskel på ledighedsniveauet blandt de to uddannelser, idet læger næsten går fri af dimittendledighed, mens de kunstneriske uddannelser har en ledighed blandt nyuddannede på omkring 30 procent. Ingen af uddannelserne er dog ikke særlig påvirket af konjunkturerne. Tabel 5. Ledighed blandt nyuddannede for lange videregående uddannelser Gns. i højledighedsår Gns. i lavledighedsår Konjunkturfølsomhed Civilingeniører 19,2 9,6 37,1 Økonomer 16,4 9,6 30,2 Jurister, statskundskab 17,1 9,9 29,5 Øvrige (eks. officerer, bioteknologi, nanoteknologi) 7,8 5,1 21,9 Arkitekter 44,1 29,1 21,8 Sociologer, psykologer m.fl. 25,1 18,3 17,3 Matematikere, fysikere, kemikere m.fl. 23,3 17,2 17,1 Pædagogik (ex. masteruddannelser på DPU) 6,4 4,6 14,3 Jordbrugsvidenskab, veterinærvidenskab m.fl. 18,5 14,3 13,5 Tandlæger, farmaceuter 20,3 15,7 13,4 Humanister, teologer m.fl. 32,1 25,9 12,2 Læger 3,9 3,6 5,4 Kunstneriske uddannelser (ex. musik, billedkunst) 30,5 29,7 1,3 I alt 20,6 14,9 17,7 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige årsledighedsgrad året efter endt uddannelse. Høj-ledighedsår dækker årgangene 80-83,89-94 og 02-04, mens Lav-ledighedsår dækker 84-88, og Konjunkturfølsomhed viser, hvor stor ledigheden er under høj-ledighedsårene i forhold den samlede gennemsnitlige ledighed for uddannelsen. 8

9 Efterlyses: Ambitiøs indsats imod arbejdsløshed blandt nyuddannede Som analysen af de enkelte uddannelser viser, at det især er nyuddannede fra de tekniske uddannelser, der er hårdt ramt, når der kommer krise på arbejdsmarkedet uanset hvilken uddannelseslængde, der er tale om. For flere af de hårdest ramte uddannelser er mere end hver femte nyuddannet ledig i de år, hvor ledigheden er højest. Konsekvensen er, at de nyuddannede risikerer at blive parkeret i ledighedskøen i stedet for at komme i gang med arbejdslivet. Det er det værste, der kan ske. At give folk en uddannelse er en investering i fremtidig vækst og velstand. Samtidig ved vi, at Danmark på den anden side af krisen kommer til at mangle uddannet arbejdskraft. Regeringen bør derfor prioritere massivt at sikre nyuddannede en god overgang fra uddannelse til beskæftigelse. Regeringen har i finansloven forsøgt sig med en række initiativer for at mindske ledigheden blandt nyuddannede. På finansloven har man afsat 20 mio. kr. til bekæmpelse af ledighed på erhvervsuddannelse samt yderligere 20 mio. kr. til en række særlig kompetenceudviklende forløb på landets videregående uddannelsesinstitutioner, der skal skærpe de nyuddannedes kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet 3. Pengene til erhvervsuddannelse er udmøntet i en pulje, der skal støtte forsøgsprojekter i blandt andet jobcentre, hvor uddannelsesaktiveringen er rettet mod områder med bedre jobmuligheder. På de videregående uddannelser er der tale om en række kompetenceudvidende forløb, der udbydes til de studerende i direkte forlængelse af de nyuddannedes færdiggørelse. Ordningen trådte i kraft 1. februar. En opgørelse fra Århus Universitet viser, at kun 40 nyuddannede indtil videre har deltaget 4. Ordningen bliver dermed ikke brugt, og da de nyuddannede kun må have været færdiguddannede i tre måneder, vil hovedparten af de nyuddannede fra 2009 slet ikke være omfattet. Et andet problem ved de kompetenceudvidende forløb er, at det er meget snævert defineret, hvem der må søge. En lang række af de uddannelser, der i denne analyse er hårdt ramt af kriser på arbejdsmarkedet, er ikke omfattet af de nye tiltag. F.eks. kan økonomer, jurister og en række naturvidenskabelige uddannelser ikke søge. Ud over de 20 mio. kr. til erhvervsuddannelser og universiteterne har videnskabsministeriet afsat mio. kr. til brug for projekter på landets universiteter, der kan skaffe nyuddannede i arbejde. Fælles for disse nye initiativer er, at de sådan set bare betyder mere uddannelse. Problemet for de nyuddannede er ikke, at de mangler uddannelse, men at de mangler erhvervserfaring og en direkte vej ind på arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser har vist, at ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik er den mest effektive aktiveringsform. Regeringen fremrykkede i sommers aktiveringsindsatsen således, at unge under 30 år har ret til at modtage et aktiveringstilbud inden for 13 uger, dvs. opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Det viser sig dog, at jobcentrene ikke leverer varen, da kun knap halvdelen af de ledige under 30 år modtager aktiveringstilbuddet til tiden 5. 3 Finansloven s. 41, L77 4 Altinget.dk d. 21. april 20 5 Jobindsats.dk, april 20 9

10 Er den ledige, uanset om man er nyuddannet eller ej, over 30 år, kan der derimod gå op til 6 måneder, før man får et aktiveringstilbud. Der er imidlertid den mulighed, at man som medlem af en a-kasse kan få 6 ugers selvvalgt uddannelse. Spørgsmålet er igen, om det er vejen frem til beskæftigelse for dem, der netop kommer fra en uddannelsesinstitution med et eksamensbevis i bagagen. AE mener, at der er brug for helt andre midler til at sikre, at de nyuddannede kommer i beskæftigelse. I stedet for mere uddannelse eller ventetid på jobcentret skal de nyuddannede ud i virksomhederne i praktisk jobtræning, enten som virksomhedspraktik eller med løntilskudsansættelse. Tidligere har man haft såkaldte isbryderordninger, hvor akademikere kunne ansættes i virksomheder, der ikke tidligere har haft ansatte med samme uddannelsesbaggrund. Lignende tilbud er hvad der er brug for. Ledige nyuddannede har ikke brug for mere uddannelse, men derimod job. Samtidig er det afgørende, at regeringen ikke gennemfører den økonomiske spareplan, der er lagt op til. En økonomisk hestekur risikerer at kvæle det spæde opsving, der så småt er på vej. AE anbefaler, at man får indhentet de offentlige investeringer, der ikke som lovet kom i gang i 20, samt at man i 2011 fører en svagt ekspansiv finanspolitik. En fremrykning af de offentlige investeringer vil sætte mere gang i dansk økonomi via vækst og vil skabe arbejdspladser, der kan komme de nyuddannede til gavn. Uddannelse betaler sig trods ledighed Den høje ledighed for nyuddannede betyder økonomiske tab både for den enkelte, men også for samfundet. Den enkelte går glip af lønindkomst samtidig med at den nye, tillærte viden ikke udnyttes. Med tiden vil chancerne for at komme i beskæftigelse blive mindre, fordi man som nyuddannet ledig ingen erfaring har. Den viden, man fik fra uddannelsen, bliver ikke afprøvet og er måske ude af trit med udviklingen. Alternativt vil den enkelte måske acceptere et job, som vedkommende er overkvalificeret til, hvilket også betyder lavere løn end ellers - og endnu engang mangel på anvendelse af kompetencer. For samfundet betyder ledighed blandt nyuddannede ligeledes økonomiske tab. Den investering, uddannelsen har været, giver ikke det ventede afkast. Samfundet går glip af skatteindtægter, hvis dimittenderne går ledige, og selvom de nyuddannede er i arbejde, er det måske i et job, som de er overkvalificeret til, hvorfor skatteindtægterne vil være mindre end ellers, fordi lønnen er lavere. Samtidig har staten udgifter til overførselsindkomster, hvor man i stedet skulle have haft skatteindtægter, og som et sidste tab er den produktivitet, som uddannelsen skulle have kastet af sig. Selv når man tager højde for ledighed efter endt uddannelse, så er uddannelse imidlertid en god forretning. Naturligvis betyder ledigheden, at såvel bruttoindkomst som disponibel indkomst vil være lavere end ellers i de år, hvor den enkelte er væk fra arbejdsmarkedet, men så snart den nyuddannede kommer i beskæftigelse, går der ikke mange år, før end den akkumulerede livsindkomst er højere for uddannede end for ufaglærte. Ser man på en nyuddannet, som er ledig i 5 år, så har vedkommende en livsindkomst på omkring 7 mio. kr., mens en ufaglært derimod har en livsindkomst på 5 mio. kr. Selv i tilfælde hvor uddannelsen betyder et par år uden arbejde, så er uddannelse en god investering - både for samfundet og den enkelte.

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre

Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Knap 9.900 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter, hvilket svarer til knap 15 procent

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere