De tosprogede elever. Multikulturel folkeskole anno 2009??? TEMA artikler om tosprogethed

Transkript

1 Månedsmagasinet Skolen ISSN: De tosprogede elever September 2009 Redaktør Tine Østergaard Næste udgivelse November Fra redaktøren: Multikulturel folkeskole anno 2009??? Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard Forsidebillede Colourbox Illustrationer Pia Olsen / Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Postvej Faxe Ladeplads Tlf grafik@skolemagasin.dk Abonnementssalg post@skolemagasin.dk Tlf: Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone web Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller . Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit... TEMA artikler om tosprogethed 5 MÅNEDENS artikel: Etnisk minoritets unges overskridende læring i folkeskolen af Line Lerche Mørck og Laila Colding Lagermann 8 Dansk som andetsprog et fag i skolen af Mette Ginman 10 MÅNEDENS profil: Livet på Strandgårdskolen med dansk som andetsprog af Birgitte Andersen 13 Mødet med forældre af anden etnisk baggrund i folkeskolen af Kirsten Grube 15 MÅNEDENS interview: Tosprogs-Taskforcen af Tine Østergaard i samarbejde med Anja Ougaard 18 Samarbejdet med forældrene er afgørende af Camilla Sebelin 20 Skoleudvikling med fokus på den tosprogede elevgruppe af Tore Bernt Sørensen DEBAT artikler 22 At leve i dag af Elisabeth Bodin 25 Sidste mand lukker og slukker af Erland Andersen og Poul Kristensen 28 Heldagsskolen et farvel til børns fritid af John Aasted Halse 30 Musikalske kulturmøder som tværfaglig vision af Agneta Mei Hytten og Jørgen Lekfeldt 34 DEN INDVENDIGE BAGSIDE: Spots, nyheder og info Den indvendige bagside 34 September NUMMER 6 ÅRGANG 15 3

2 Multikulturel folkeskole anno 2009??? Tine Østergaard Redaktør vores moderne samfund hvor alting går så stærkt, I kan vi så prale af, at vi her i år 2009 kan kalde vores folkeskole for multikulturel? Forstået på den måde at de tosprogede elever er blevet velintegreret i det danske undervisningssystem? Der er facts at denne gruppe udgør 10% af eleverne på de danske folkeskoler, men har skolerne også fulgt med udviklingen på det faglige niveau? Denne Måneds Tema handler om: De tosprogede elever i folkeskolen. Definition af tosprogede børn: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning lærer dansk. Folkeskolelovens 4, stk.2. Vi åbner temaet med MÅNEDENS artikel som handler om: Etnisk minoritets unges overskridende læring i folkeskolen. Artiklen indeholder facts og tankevækkende citater og historier fra folkeskolen. Vi har også sat fokus på dansk som andetsprog, skoleudvikling og ikke mindst vigtigheden af, at få et godt forældresamarbejde og hvordan man møder forældre med anden etnisk baggrund. MÅNEDENS interview er med Anja Ougaard, der er leder af Tosprogs-Taskforcen. I denne artikel får man mange nyttige oplysninger om hvad Tosprogs-Taskforcen er og hvad man kan bruge dem til. Fire meget forskellige debat artikler er det blevet til i denne omgang: At leve i dag er en artikel fra Louisiana, om kunst og arkitektur og hvordan det kan bruges i undervisningen. Sidste mand lukker og slukker er en opfølgende artikel på vores sidste september tema nummer om naturfagene. Heldagsskolen - et farvel til børns fritid er en kritisk skrevet artikel om ulemperne ved indføring af heldagsskolen. Musikalske kulturmøder som tværfaglig vision er den sidste artikel i vores september udgave og handler om hvordan man kan bruge det musiske som formidling. På DEN INDVENDIGE BAGSIDE finder du nyhedsinfo. samt spots. Næste udgave af Månedsmagasinet Skolen udkommer i november med temaet: De mange intelligenser. Send redaktionen en mail hvis du har lyst at bidrage med en artikel til vores Månedsmagasin. God læselyst til alle. Livet på Strandgårdskolen er MÅNEDENS profil. Artiklen handler om hvordan man arbejder på Strandgårdskolen, hvor størstedelen af eleverne er tosprogede. 4 September NUMMER 6 ÅRGANG 15

3 Etnisk minoritets unges overskridende læring i folkeskolen OECDs rapporter om grundskolen i Danmark peger på en række problemer vedrørende udbyttet af skolegangen for tosprogede elever. Danmark har tilsyneladende sværere ved at integrere tosprogede elever end andre lande i OECD, fx Sverige. Denne pointe understreges af professor Niels Egelund, der med sin bog Tosprogede og dansksprogede forskelle mellem faglige og sociale færdigheder for de årige unge fra 2003, tager udgangspunkt i data fra 32 lande (PISA 2000). En væsentlig forskel er i følge Egelund, at svensk tradition viser større accept af forskellighed og at integrationen er led i et almindeligt medborgerbegreb. Dertil kommer afgørende forskelle mellem svenske og danske pædagog- og læreruddannelser; i den svenske læreruddannelse er svensk som andetsprog fx obligatorisk som del af læreruddannelsen. Af Line Lerche Mørck og Laila Colding Lagermann DPU V i mener der er brug for en åben, dybdegående forskning, der kan udforske processer over tid, og undersøge overskridende læring på tværs af de unges deltagelse i skolen og andre sammenhænge i deres liv. Overskridende læring handler om meningsfuld læring for de unge, læreprocesser som samtidig baner skridt på vejen for, at de kan overskride en marginal position. I den svenske læreruddannelse er svensk som andetsprog fx obligatorisk som del af læreruddannelsen Netop nu udvælges, som del af projektet Overskridende læring (se boks), en dansk og en svensk udskolingsklasse på skoler med et godt ry blandt etniske minoriteter. Målet er en analyse af samfundsmæssige, lokale forskelle som har betydning for læring blandt unge med anden etnisk minoritetsbaggrund end dansk/ svensk. Overskridende læring kan have forskelligt indhold og udtryk, men et fællestræk er, at aktiviteten giver mening for den unge, og at skolens rammer og forventninger er bevægelige, sådan at den unge, gives plads til at trække hverdagserfaringer og interesser ind i skolelæringen, og dermed lave et produkt, som han eller hun er stolt September NUMMER 6 ÅRGANG 15 5

4 MÅNEDENS artikel af og også føler er sit eget. Disse pointer illustreres en dansklærers støtte af Ibrahims måde at gribe en projektarbejds-opgave om vold an på: I dansk vælger Ibrahim at arbejde alene med at skrive et digt, der skal handle om hans storebrors død. Ibrahim sidder bagerst i klassen, alene ved et dobbeltbord med et ternet A4 papir foran sig. Det er småkrøllet og foldet sammen til A5 størrelse. Han har skrevet et par ord på siden med en lille nedslidt blyant. Han vipper på stolen og kan ikke rigtigt komme i gang - han følger med i, hvad resten af klassen gør, og siger og kommenterer flittigt de andre elever. Der går lang tid, hvor han ikke laver noget (..). Hver gang han skriver lidt, visker han det ud igen, og papiret bliver mere og mere krøllet. Efter første lektion står der da to linjer. Overskridende læring handler om meningsfuld læring for de unge På et tidspunkt går læreren forbi ham og ser, at han har skrevet lidt. Læreren kommenterer det ved at sige, det ser godt ud. Mens læreren er ude på gangen kommer en anden to-sproget dreng hen til Ibrahim, og de rapper højlydt sammen. Læreren kommer ind i klassen og gør lidt store øjne over larmen, men griber deres initiativ og siger straks, at de meget gerne må fremlægge deres digte som rap. Begge drenge bliver synligt glade og slår hænder. De går hver til sit og arbejder stille videre. Tiden er ved at være knap for Ibrahim, og han trækker sig tilbage ved at tage øreplugs på. Han sidder således isoleret med sin musik med begge fødder oppe på bordet og vipper på stolen, mens hans fødder slår takt men han har sin koncentration på skriveriet. Læreren ser ned på Ibrahim og konstaterer, at han laver noget. Til fremlæggelsen fremsiger Ibrahim et meget personlig og stilrent Rap. (Fink-Jensen m.fl. 2004, s ). Griber deres initiativ og siger straks, at de meget gerne må fremlægge deres digte som rap Men overskridende læring kan også handle om historiske temaer, der omhandler en kultur og tid som på mange måder umiddelbart synes forskelligt fra den unges aktuelle hverdag, men som alligevel berører emner af relevans for dem. Et eksempel fra samme undersøgelse Skolepraksis, der fremmer og hæmmer læring er Reshma, der går i 9.klasse på en skole, der er del af et område, som hyppigt udråbes som Indvandrer-ghetto af de danske medier. Reshma valgte at lave 9.klasses projekt om, hvordan Martin Luther King gjorde en forskel i verden. Lærerne havde tilrettelagt projektarbejdet grundigt, med dobbelt-lærerdækning, og beskrivelse af arbejdets faser. For at alle kunne deltage, var der lagt op til at de unge skulle bruge skolebiblioteket. Men Reshma tog ind på hovedbiblioteket og lånte originale lydoptagelser af bl.a. Martin Luther Kings berømte tale I have a dream, og hun lavede en blændende og rørende projektfremlæggelse, der kombinerede historisk mundtligt fremstilling, film-klip fra Missisippi Burning og velvalgte klip fra Martin Luthers tale. Reshma blev gennem en årrække mobbet af klassekammerater, der delte hendes palæstinensiske baggrund. I 9. klasse var hun en aktiv forsvarer af en stille, usikker pige, der da hun ikke svarede på en lærers spørgsmål blev mødt med kommentaren sidder dit tørklæde for stramt om din hjerne, så du ikke kan tænke ordentligt? (Fink-Jensen m.fl., 2004, s. 126). For Reshma udgør Martin Luther King et vigtigt forbillede for, hvordan diskrimination og konflikter skal håndteres på en ikke-voldelig, men insisterende måde. Eksemplerne understeger vigtigheden af bevægelige undervisningsformer, der gør det muligt at komme til 6 September NUMMER 6 ÅRGANG 15

5 MÅNEDENS artikel forståelse med de unges liv, deres interesser og det der giver dem mening. Vi mener der er brug for udfordring af de politiske tendenser til at fremhæve en på forhånd fastdefineret tavleundervisning og elevers løsning af ovenfra fast definerede opgaver. Historierne stiller spørgsmålstegn ved en myte om at projektarbejde primært er for middelklasse-børn. Vi ser frem til gennem vores kollektive projekt at blive klogere på, hvilke muligheder og barrierer der er for etniske minoritetsunges overskridende læring. sidder dit tørklæde for stramt om din hjerne, så du ikke kan tænke ordentligt? Forfatterne er begge ansat ved Institut for Læring, DPU, Århus Universitet. Line Lerche Mørck er lektor og leder af et kollektivt forskningsprojekt Overskridende læring, med fokus på børn, unge og familier, som skolesystemet beskriver som særlige, anderledes eller vanskelige at samarbejde med. Laila Colding Lagermann laver Ph.D. som del af Overskridende Læring, med særligt fokus på etnisk minoritets unge overskridende læring, i hhv. dansk og svensk udskoling. Referencer: Fink-Jensen, K., Højmark-Jensen, U., Kragh-Müller, G., Mørck, L. L. (2004). Skolepraksis forhold der fremmer og hæmmer læring. En undersøgelse af De gode eksempler på klasseniveau. November, 2004, AKF s Forlag. September NUMMER 6 ÅRGANG 15 7

6 Dansk som andetsprog et fag i skolen Denne artikel handler om faget dansk som andetsprog i skolen, som linjefag på læreruddannelsen og som efter- og videreuddannelsesfag. Jeg har undervist i faget i 8 år i forskellige sammenhænge som alle drejer sig om at uddanne lærere til at varetage den særlige opgave det er at undervise elever som har et andet modersmål end dansk i skolen. Af Mette Ginman, lektor i dansk som andetsprog på Professionshøjskolen UCC C a. 10% af skoleeleverne i Danmark har et andet modersmål end dansk. Dvs. de læser og lærer fag på et sprog som de i en eller anden grad er ved at tilegne sig. Det er en udfordring som vi ved kun lykkes hvis andetsprogspædagogikken indtænkes i pædagogikken. International forskning peger på at den mest effektive undervisning for tosprogede elever er at de lærer fag på det sprog de er stærkest i. Det sker sjældent i Danmark, idet vi, selvom vi ved det giver gode resultater, har valgt ikke at tilbyde fagundervisning på flere sprog. Faget dansk som andetsprog kan tilbyde at støtte eleverne i deres dansktilegnelse, således at de bedre kan klare skolens udfordringer. 10% af skoleeleverne i Danmark har et andet modersmål end dansk Dansk som andetsprog er et fag i skolen, men det er svært at få øje på, fordi det sjældent er synligt på skoleskemaet. Det organiseres nemlig mest som pull out - undervisning hvor man tager eleverne ud af undervisningen, eller som en dimension i de eksisterende fag. Dansk som andetsprog er et fag der har haft eget faghæfte siden 1995, og ifølge dette er det både et selvstændigt fag og en dimension i resten af skolens fag. Fagets indholdsområder (som et stykke hen ad vejen ligner fremmedsprogene) og fagets trinmål følges naturligvis af de lærere der underviser i dansk som andetsprog som selvstændigt fag, enten i sprogscenter eller i modtagelsesklasser. Men trinmål og indholdsområder skal også trækkes ind i de andre fag i skolen, for de gælder for de tosprogede elever der sidder i klasserne. Men det er ikke let at gå i skole på et sprog der ikke er ens førstesprog En dansk som andetsprog-lærer ved hvad det vil sige at være tosproget, fx at det er et vilkår for størstedelen af verdens befolkning, det er noget der er en berigelse for det enkelte menneske og for samfundet. Men det er ikke let at gå i skole på et sprog der ikke er ens førstesprog, hvis ikke undervisningen tager højde for dette. Så viden om hvordan man tilrettelægger en undervisning, der giver eleverne mulighed for at lære sprog mens de lærer fag er meget centralt i faget dansk som andetsprog. Det handler om at medtænke den sproglige dimension, at give eleverne mulighed for at bruge sproget aktivt hele vejen gennem læringsprocessen, fx i fysiktimen: fra det første forsøg over diskussion af forsøget og mundtlig rapportering til den skriftlige fysikrapport. Det er ikke 8 September NUMMER 6 ÅRGANG 15

7 TEMA om tosprogede elever kun et spørgsmål om at man som lærer skal forklare fagbegreberne for eleverne, men også et spørgsmål om at se sin opgave mere overordnet som at skulle hjælpe eleverne fra det hverdagssprog de kommer ind i klassen med (uanset hvordan det ser ud) til et langt mere abstrakt skolesprog, som er helt nødvendigt, hvis man vil videre i uddannelsessystemet. Eleverne skal altså klædes på til at bruge fagsproget, både mundtlig og skriftligt. I klasser der arbejder med en solid andetsprogspædagogik ser vi en masse sproglig aktivitet, både mundtligt og skriftligt. Eleverne får lov at bruge det sprog de kan i arbejdet med stoffet og samtidig presses de til hele tiden at udvikle det mod et mere avanceret og abstrakt sprog. Det er helt uacceptabelt at man stort set er dømt til fiasko i den danske skole, bare fordi man har et andet modersmål end dansk! I læringsprocessen gælder det om at aktivere elevens baggrund, både kulturelt og sprogligt, og det betyder fx at læreren skal give eleven mulighed for at bruge flere sprog som redskab til at lære. Fagligheden i dansk som andetsprog handler frem for alt om at vende mangelsynet på den tosprogede elev: han kan ikke dansk, han forstår ikke osv. til en resurse: han er tosproget, han taler (mindst) et andet sprog og er i gang med at lære Resursesynet medfører at vi spørger os selv, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen så vi møder eleven der hvor hun/han er. Dette er langt mere konstruktivt og inkluderende end mangelsynet, hvor vi er optagede af hvad eleven ikke kan, og hvordan vi så reparerer ham/hende så han/hun kan passe ind i den undervisning vi laver i forvejen. Er man en tosproget elev og er man så heldig at have en lærer der har viden om dansk som andetsprog, kan det gøre en stor forskel både for oplevelsen og udbyttet af ens skolegang. Det kan betyde at man tilbydes en undervisning som inkluderer én kulturelt og sprogligt, og som støtter én i den sproglige dimension, så man får en chance for at tilegne sig faget selvom det foregår på et sprog, man ikke har erfaringer med hjemmefra. forhold). Det er helt uacceptabelt at man stort set er dømt til fiasko i den danske skole, bare fordi man har et andet modersmål end dansk! Vi skal blive langt bedre til at møde eleverne og tænke andetsprogsdimensionen ind i undervisningen. Desværre foregår efteruddannelsesindsatsen noget tilfældigt Der er stor interesse for denne faglighed både blandt lærerstuderende og uddannede lærere. Mange føler at de har brug for mere viden og bedre kompetencer i forhold til elevgruppen. Efteruddannelsesindsatsen er påkrævet, bl.a. fordi de færreste lærere har denne viden med fra sin læreruddannelse. Desværre foregår efteruddannelsesindsatsen noget tilfældigt rundt omkring i kommunerne og på skolerne. En kommune eller skole kan fx vælge dansk som andetsprog som et indsatsområde og bruge deres begrænsede resurser på efteruddannelse af lærerne, men det skal konkurrere med andre indsatsområder. Er det rimeligt når vi taler om at tilgodese hele 10% (og ofte meget mere på den enkelte skole) af skolens elever? Læs mere om dansk som andetsprog: Lars Holm og Helle Pia Laursen (2004): Andetsprogsdidaktik. Dansklærerforeningen Fælles Mål II for Dansk som andetsprog: Vi kan se på PISA og andre undersøgelser at tosprogede elever i den danske skole underpræsterer. De får systematisk dårligere resultater end deres etsprogede kammerater (også når man udligner for socioøkonomiske September NUMMER 6 ÅRGANG 15 9

8 Livet på Strandgårdskolen med dansk som andetsprog Dansk som andetsprog og Strandgårdskolen er ord der hænger uløseligt sammen. Udviklingen af elevernes sproglige kompetencer står højt på dagsordenen hver eneste dag. Livet på Strandgårdskolen har gennem de sidste 5 år ændret sig meget og det er lykkedes at vende et negativt image til et positivt hvor skolen er blevet et samlingspunkt i lokalområdet. Skolen er et oplagt fællesskab, hvor sprog og samtale er en naturlig del af fællesskabet mellem børn og kompetente lærere og pædagoger. Af Birgitte Andersen, Vejleder i dansk som andetsprog på Strandgårdskolen Kompetenceudvikling har været et must Startskuddet kom i 2004, hvor målsætning for Strandgårdskolen som spydspidsskole i Ishøj kommune blev søsat. Evalueringer havde vist at meget få lærere I Ishøj kommune, havde en efteruddannelse i dansk som andetsprog. Dette var også gældende for Strandgårdskolen selvom skolens tosprogede elever udgjorde 76 % af skolens samlede elevtal. Derfor var det en nødvendighed at sætte massivt ind og lægge vægt på at udvikle skolens kompetenceniveau inden for dansk som andetsprog. Alle lærere på Strandgårdskolen har gennem en løbende efteruddannelse fået indsigt og kompetencer, der i dag, gør det at tænke dansk som andetsprog og undervisning af tosprogede elever, til en naturlig del af vores hverdag. Dansk som andetsprog og Strandgårdskolen er ord der hænger uløseligt sammen Fotograf: Mikal Schlosser Vores hverdag med dansk som andetsprog og tosprogede elever, bygger dels på fokus og dels på ansvar. Ved at en lærer fra hvert årgangsteam enten har linjefag i dansk som andetsprog eller den grundlæggende ef- 10 September NUMMER 6 ÅRGANG 15

9 MÅNEDENS profil teruddannelse i dansk som andetsprog på 240 timer, og alle andre faglærere har, via kurset sprog og fag, kompetencer til at medtænke dansk som andetsprog i deres undervisning, bliver der sat fokus på den pædagogiske praksis og på det at sprog skabes i fællesskab med andre. Med dette følger der også et ansvar. Hvert årgangsteam har en lærer som er ansvarlig for selve faget dansk som andetsprog samt ansvaret for at dansk som andetsprog medtænkes i alle fag. Men dette betyder ikke at alle lærere ikke tager ansvar og del i opgaven tværtimod. Dansk som andetsprog er en del af klassens fælles årsplan og skal være med, både som et selvstændigt fag og som en dimension i fagene. Hver årgang tildeles 120 timer årligt til dansk som andetsprog. Disse timer skal benyttes til at varetage dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. At arbejdet med tosprogede børn er en fælles opgave og ved at løfte i flok, skaber vi en bedre helhedsforståelse hos vores elever. Det at vi snakker om og planlægger undervisning, og satser på vores tosprogede elever, har medført at mange med linjefag i dansk som andetsprog søger til Strandgårdskolen. Sprog skabes i fællesskab med andre Vi taler sammen og deler vores viden med hinanden At være fælles om opgaven er vigtigt og det at dele vores viden og erfaringer med hinanden, er af afgørende betydning for at løfte opgaven. Gennem hele skoleåret er der afsat tid til, at en fra hvert af vores årgangsteam Fotograf: Mikal Schlosser mødes i skolens fagteam for dansk som andetsprog. Fagteamet er medansvarlig for udviklingen af dansk som andetsprog på skolen. At mødes på denne måde giver mulighed for drøftelser af dansk som andetsprog på tværs af årgangene, samtidig med at vi kan mødes med skolens andre fagteams. Fagteamet for dansk som andetsprog har f.eks. arbejdet med at sætte fokus på sproget i matematikken. Gennem et samarbejde med matematikfagteamet, har vi fået åbnet op for nogle af de problemstillinger der f.eks. kan være i at forstå og arbejde med tekster i en matematikbog. Få forbinder matematik og faglig læsning. Vi satser på at styrke dette felt, tilskyndet af toneangivende eksperter. Strandgårdskolen er i dag en helhedsskole med undervisning på nye og anderledes måder September NUMMER 6 ÅRGANG 15 11

10 MÅNEDENS profil Fotograf: Mikal Schlosser Som en del skolens kompetencecenter, er der på Strandgårdskolen en vejleder i dansk som andetsprog. Det er vejlederens opgave at støtte udviklingen af dansk som andetsprog i samarbejde med skolens læsevejledere og matematikvejledere. Dansk som andetsprogsvejlederen deltager, efter behov, i læsekonferencer og matematikkonferencer hvor årgangens lærere sammen med vejledere drøfter tilgange til undervisningen på baggrund af testresultater. Dansk som andetsprogsvejlederen er også en sparringspartner, som støtter op omkring undervisningen ude på årgangene og hjælper med indgangsvinkler og planlægning af undervisningen. Nye måder at undervise på Strandgårdskolen er i dag en helhedsskole med undervisning på nye og anderledes måder for vores elever. Da få af vores tosprogede børn gik i SFO og der var heller ikke mange tilmeldte i kommunes foreningstilbud, tog man beslutningen om at gøre Strandgårdskolen til en helhedsskole i På Strandgårdskolen tænkes skole, læring, fritid og leg ind i en sammenhængende dag for eleverne målet er en skoledag med helhed og sammenhæng, hvor der er både obligatoriske elementer, der sikrer kontinuitet og elementer, hvor den enkelte elev udfordres ud fra egne forudsætninger og potentialer. Der er tilført ekstra lærer- og pædagogressourcer til årgangene, som gør det muligt at opdele vores elever i mindre grupper og derved tilgodese vores tosprogede elever. Der er tid til oplevelser uden for skolen, som kan bygge bro mellem skolesprog og hverdagssprog samt give vores elever en større viden om den verden der omgiver dem. I et tæt samarbejde med naturcentret og i samarbejde med mange af kommunes foreninger som f.eks. volleyball klub, karateklub, Arken, musikskolen, får vores elever lærerige oplevelser og deltager i udeskoleaktiviteter, hvor læring bliver knyttet til konkrete oplevelser og udvidelsen af elevernes begrebsdannelse styrkes. Kort og godt kan man sige, at der er blevet sat sprog på elevernes hverdag. Vores børn og forældre skal ville os for vi vil dem. Vores ambitioner er høje og ønsket om at alle vores elever bliver i stand til at gennemfører en ungdomsuddannelse er stort. For os handler det om at styrke fagligheden og give alle en uddannelse der kan bygges videre på og vi mener, at vi at vi er godt på vej. Vi vil gøre en forskel og opnå synlige resultater. Vores børn og forældre skal ville os for vi vil dem. Fotograf: Mikal Schlosser 12 September NUMMER 6 ÅRGANG 15

11 Mødet med forældre af anden etnisk baggrund i folkeskolen Hvad gør man som lærer, hvis Fatima ikke må komme med på lejr af sine forældre? Hvordan skaber man i det hele taget et godt forhold til forældre med anden etnisk baggrund? Det er spørgsmål, vi vil se nærmere på i denne artikel. Af Kirsten Grube, projektleder, Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik F orældrekontakt står naturligvis højt på dagsordenen i folkeskolen. De årlige forældremøder, skole-hjemsamtaler og den almindelige kontakt fylder meget af arbejdstiden. Den gode forældrekontakt er afgørende for, at man møder barnets behov og sikrer en optimal læring. Som lærer er det altid en udfordring at møde forældre med forskellig baggrund, forskellige tilgange og forskellige forventninger til deres børns skolegang. Det gælder naturligvis også i forhold til mødet med forældre af anden etnisk baggrund. Artiklen vil se nærmere på, hvordan læreren kan møde eventuelle udfordringer i mødet med denne forældregruppe. Som lærer er det altid en udfordring at møde forældre med forskellig baggrund Bevar nysgerrigheden Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR), der forsker i ungdomskultur, har i forbindelse med en række undersøgelser, beskæftiget sig med mødet med forældre af anden etnisk baggrund. En gennemgående central pointe i undersøgelsen handler om, at det er vigtigt at være opmærksom på, at hverken de etniske minoritetsforældre - eller deres børn! er noget specielt, som man særligt skal tage hensyn til eller integrere. Snarere er det relevant at bevare en naturlig grundlæggende nysgerrighed og åbenhed over for de etniske minoritetsforældre og være interesserede i at høre deres historie. Spørg ind til forældrenes forventninger Konkret kan det være en fordel at bløde op på eventuelle fordomme og kategoriseringer og afstemme hinandens September NUMMER 6 ÅRGANG 15 13

12 TEMA om tosprogede elever forventninger inden skoleårets begyndelse. Det kan være nyttigt ganske simpelt til det første forældremøde at spørge ind til forældrenes forventninger til lærerens arbejde: Hvad forventer de af deres børns skolegang, hvad forstår de ved en god lærer, og hvad kunne de selv tænke sig at bidrage med? En sådan samtale kan dels udrydde en masse misforståelser, dels skabe et godt fundament for et videre samarbejde mellem lærer og forældre. F.eks. kan der være nogle forældre, der vil være bekymrede for at sende deres barn af sted på lejr Vær tydelig i kommunikationen I praksis kan der naturligvis godt opstå nogle praktiske udfordringer, særligt i kommunikationen med etniske minoritetsforældre. Erfaringen er dog, at udfordringerne sjældent er så store, at de ikke kan overkommes ved at tage nogle ret enkle forholdsregler. F.eks. kan der være nogle forældre, der vil være bekymrede for at sende deres barn af sted på lejr måske fordi de kan være nervøse for, om pigerne og drengene skal sove i samme rum på lejren. Det kan derfor være nyttigt at bruge lidt ekstra tid på at forklare skolens politik på området. Overvej ligeledes, om der i øvrigt ret enkelt kan tages hensyn til madvaner m.v. uden i øvrigt at gøre det til et issue. Mere upersonlig kontakt i form af breve osv. duer ikke Vis, hvad I vil med børnene Med en anden kulturel baggrund i bagagen kan det nogle gange være vanskeligt at forholde sig til den danske skoletradition og bestemte pædagogiske tilgange. Hvilke værdier præger egentlig skolen, og hvad er det præcist, mit barn lærer? Inviter forældre med anden etnisk baggrund og de øvrige forældre! til et arrangement, hvor de vises, hvad der foregår, så de på egen krop kan erfare, hvad deres børn oplever og lærer i det daglige. Mere upersonlig kontakt i form af breve osv. duer ikke. Brug lidt tid i løbet af arrangementet på at forklare, hvilke værdier og tilgange, man arbejder med i klassen overvej derfor, hvordan I som lærere bedst muligt viser, hvilke værdier, I står for, og hvordan de skal komme til udtryk. Fortæl gennem billeder og ord de gode historier om arbejdet med børnene. Udfordringer i mødet med etniske minoritetsforældre bør ikke negligeres Styrk kontakten til de engagerede forældre Nogle forældre vil - udover at interessere sig for deres barns skolegang - også engagere sig i klassens trivsel, samarbejdet med læreren og vilkårene på skolen. Undersøgelser viser, at det kan betale sig at bruge tid på at pleje de ildsjæle blandt forældrene, der særligt brænder for at udvikle klassemiljøet. I den forbindelse kan det være relevant at lægge en ret tydelig strategi for, hvordan kontakten til denne gruppe opretholdes eller udvikles. Er der noget, de særligt brænder for? Er der nogen ting, de i samarbejde med forældre med dansk baggrund - særligt kunne hjælpe med at sætte fokus på eller idéer, der ville give god mening at udbrede til den øvrige forældregruppe? Se muligheder, ikke begrænsninger Udfordringer i mødet med etniske minoritetsforældre bør ikke negligeres. Omvendt kan det være konstruktivt og kan i det hele taget lette arbejdet hvis man som lærer eller pædagogisk team vælger at fokusere på mulighederne og ikke de umiddelbare begrænsninger eller barrierer. Et sådant fokus kan i sig selv bane vejen for et godt samarbejde med forældre med anden etnisk baggrund. 14 September NUMMER 6 ÅRGANG 15

13 Tosprogs-Taksforcen Denne artikel handler om Tosprogs-Taskforcen i Skolestyrelsen. Hvad, og hvem er de - og hvori består deres arbejde, hvad gør Tosprogs-Taskforce gruppen særligt kvalificeret til at hjælpe og vejlede andre? Vi får indblik i hvordan det går med de tosprogede elever og Anja giver os et eksempel på, hvordan et Taskforce- projekt kan se ud. Afslutningsvis fortæller Anja også om Tosprogs-Taskforcen s visioner. Af Tine Østergaard i samarbejde med Anja Ougaard Hvad og hvem er Tosprogs-Taskforcen? AO: Vi skal vejlede og hjælpe kommuner og skoler med undervisning og integration af tosprogede elever. Tosprogs-Taskforcen er en rådgivningsenhed i Skolestyrelsen, som består af en projektleder, tre konsulenter og en student. Vi blev oprettet i november 2008, som forlængelse af et omfattende projekt Dette virker på vores skole der samlede gode eksempler sammen fra alle landets skoler. Tosprogs-Taskforcen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet (Skolestyrelsen) og Integrationsministeriet. Tosprogs-Taskforcen er en rådgivningsenhed i Skolestyrelsen Har I eksterne samarbejdspartnere? AO: I Tosprogs-Taskforcens styregruppe sidder Skolestyrelsen, Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. Derudover samarbejder vi med stort set alle relevante parter på området, fx KL, Skole og Samfund, Skolelederne, Danske skoleelever, BKF og FOKUTO. Vi er meget interesseret i at videndele med alle andre, som også arbejder for at styrke undervisningen af tosprogede elever. Som Tosprogs-Taskforcen skal vi naturligvis vide, hvad der rører sig rundt omkring, hvilke emner der er oppe i tiden, og ikke mindst på hvilke områder, kommuner og skoler efterspørger konkrete værktøjer og råd. Det er jo de behov, vi er sat i verden for at efterkomme. Hvem er jeres målgruppe? AO: Tosprogs-Taskforcens indsats er todelt. Dels rådgiver vi på landsplan om, hvad der virker inden for undervisning af tosprogede elever, dels har vi udvalgt indtil videre fem samarbejdskommuner. Sammen med dem skal vi lave en intensiv indsats på tosprogsområdet, både i forhold til kommunen som helhed og konkret i forhold til udvalgte skoler i kommunen. Arbejdet i samarbejdskommunerne skal vise, at det virker, når en kommune fokuserer på tosprogsområdet på alle områder i stedet for at nøjes med de gode men spredte initiativer. Og de erfaringer, vi skaber i kommunerne, skal naturligvis komme alle til gavn. Som samarbejdskommuner har vi i første omgang målrettet indsatsen mod skolerne i de mellemstore kommuner, der endnu ikke har så store udfordringer September NUMMER 6 ÅRGANG 15 15

14 MÅNEDENS interview med tosprogs-undervisning, som mange af storbykommunerne har skullet igennem. Tosprogs-Taskforcen er for alle, der har brug for rådgivning og sparring på området - også skoler, der allerede har erfaring med tosprogsundervisning. Derfor har vi oprettet en rådgivningstelefon, hvor alle kan ringe ind og få rådgivning om dansk som andetsprog, skole-hjem-samarbejde, organisering af undervisningen eller et andet af vores syv indsatsområder. De tosprogede elever halter ofte bagefter Hvad gør jer særligt kvalificeret til at hjælpe og vejlede? AO: Konsulenterne i Tosprogs-Taskforcen er alle uddannede folkeskolelærere, to af dem har også arbejdet med tosprogsområdet som konsulenter i kommunen, og de har alle stor erfaring med integration af tosprogede elever i skolen. De kender til problemstillingerne i undervisningen af tosprogede og kan rådgive ud fra deres egne erfaringer. Vi har i taskforcen samlet den store viden om, hvad der virker, som blev indsamlet i projektet Dette virker på vores skole, og nu handler det om at videregive alle de gode erfaringer. Vi har samlet erfaringerne i syv indsatsområder, der hver især dækker over en række konkrete problemstillinger, og som samlet kan danne basis for en målrettet helhedsindsats. Taskforcen kan hjælpe med at komme godt i gang eller yde støtte til allerede igangværende initiativer i kommuner og på skoler, herunder bl.a. rådgivning om tilrettelæggelsen og organiseringen af dansk som andetsprog, skoleledelse og kompetenceudvikling af lærere. Hvordan står det til med de to-sprogede elever? AO: De tosprogede elever halter ofte bagefter deres kammerater i skolen. Erfaringer viser, at tosprogede elever tit klarer sig lige så godt som de etnisk danske elever indtil 4. klasse, men herefter klarer de sig dårligere. Det hænger blandt andet sammen med, at sproget i undervisningen bliver mere kompliceret i de større klasser. Der kommer for eksempel flere fagudtryk, som kan være svære at forstå for tosprogede elever. Mange anser det for en selvfølge, at alle børn lærer at læse og skrive så godt, at de kan tage en ungdomsuddannelse. Men sådan er det ikke for de 47 procent af de tosprogede børn, der i dag forlader folkeskolen uden at kunne læse godt nok. De får svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse og klare sig videre i uddannelsessystemet. Det ses tydeligt i statistikkerne, der viser, at uddannelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fortsat er betydeligt lavere end for danskere. For eksempel er der i dag 74 procent af de danske elever, der går videre til ungdomsuddannelserne, mens det kun er tilfældet for 46 procent af de tosprogede elever. Efteruddannelse af lærerne er et stort ønske mange steder Er der mange lærere og skoleledere, som har brug for jeres hjælp og ekspert viden? AO: Undervisningen af tosprogede kræver nogle særlige kompetencer, og det er derfor afgørende, at skolerne sætter fokus på efteruddannelse, så lærerne er tilstrækkeligt klædt på til opgaven. En undersøgelse fra 2007 viste, at otte ud af ti af de lærere, der underviser tosprogede elever, mangler de fornødne forudsætninger, så der ligger en stor opgave forude. Kan du give et eksempel på et igangværende projekt? AO: Vi er lige gået i gang. Efteruddannelse af lærerne er et stort ønske mange steder. Derfor er vi i samarbejde med VIA University College ved at udvikle et nyt efteruddannelsestilbud i dansk som andetsprog. Her får lærerne en mulighed for at opkvalificere sig, så de får bedre mulighed for at arbejde målrettet med sproget i undervisningen. For det er afgørende at sætte fokus på sproget i alle fag ikke kun i danskundervisningen. Derfor har vi for eksempel netop afholdt en opstartsdag på Nordregårdskolen i Tårnby, som ønskede 16 September NUMMER 6 ÅRGANG 15

15 MÅNEDENS interview sparring på arbejdet med sproget i undervisningen før skolestart. Opstartsdagen gav alle lærerne på skolen et fælles udgangspunkt for den proces, vi nu skal igennem for at sikre, at alle skolens lærere er klædt på til at undervise de tosprogede. Vi gør ekspertviden til almenviden Også skole-hjem-samarbejdet er noget, vi skal arbejde med alle vores samarbejdskommuner om. Mange skoler vil gerne have flere tosprogede forældre til at deltage i forældremøderne. Vi skal sammen med skolerne arbejde med både, hvordan der indkaldes til møderne og ikke mindst, hvordan møderne får et indhold, så de giver mening for alle forældre at møde op til. Vi skal også samarbejde med skolerne om at få en god forventningsafstemning med forældrene og få budskabet ud om, hvor vigtige forældrenes engagement er for barnet, og at alle forældre kan gøre en væsentlig forskel for deres barns skolegang uanset hvem de er, og hvor i verden de kommer fra. Hvad er jeres visioner med Tosprogs-Taskforcen? AO: Tosprogs-Taskforcens vision er: Vi arbejder for, at alle tosprogede elever kan tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen. Vi samarbejder med en række udvalgte kommuner om at udvikle og sprede det, der virker. Vi gør ekspertviden til almenviden og tilbyder rådgivning til hele landet. Tosprogs-Taskforcen: Tosprogs-Taskforcen arbejder for, at alle tosprogede elever kan tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen. Tosprogs-Taskforcen rådgiver og vejleder skoler og kommuner om, hvad der virker i forhold til tosprogede i grundskolen, og samarbejder med en række udvalgte kommuner om at udvikle og sprede de mange gode erfaringer og konkrete værktøjer på tosprogsområdet. Link: September NUMMER 6 ÅRGANG 15 17

16 Samarbejdet med forældrene er afgørende Hvorfor er det vigtigt at have en lineal med i matematiktimen? Hvorfor får Nusha en seddel med hjem, fordi hun igen har glemt gymnastiktøjet? Og hvad laver børnene egentlig i sløjd? Mange forældre til tosprogede børn kender ikke børnenes dagligdag i skolen, fordi de ofte ikke selv har gået i dansk skole og derfor har svært ved at forstå skolens krav. Forældresamarbejdet er derfor et af de vigtige indsatsområder i undervisningen af tosprogede. Af Camilla Sebelin, pædagogisk konsulent i Tosprogs-Taskforcen i Skolestyrelsen M it første job som nyuddannet lærer på Abildgårdskolen i Vollsmose, hvor ni ud af ti elever er tosprogede, overbeviste mig om, at det er muligt at få alle børn godt igennem folkeskolen. På Abildgårdskolen har man især haft fokus på at styrke forældresamarbejdet, og jeg har taget mange erfaringer med derfra til mit nuværende arbejde i Tosprogs-Taskforcen, hvor vi arbejder på at få samlet alle de gode eksempler og sprede erfaringerne til skoler i hele landet. Og der er brug for at videregive de gode erfaringer, for den sidste PISA Etnisk undersøgelse fra 2005 viste, at der stadig er 47 procent af de tosprogede børn, der forlader folkeskolen uden at kunne læse godt nok til at komme videre i uddannelsessystemet. Skole-hjem-samarbejdet skal give mening for forældrene På Abildgårdskolen havde vi tidligere problemer med at få forældrene til at møde op, når skolen indkaldte til forældremøder eller skole-hjem-samtaler. Så skolen valgte en anderledes tilgang og inviterede i stedet forældrene til værkstedsdage, hvor de kunne følge børnene til undervisningen i de forskellige fag. Og værkstedsdagene blev hurtigt velbesøgte, for besøget på skolen gav mening for forældrene. For mange satte det skolens krav ind i en sammenhæng og konkretiserede for eksempel, hvorfor det er vigtigt, at børnene har lommeregner og lineal med i tasken, når der står matematik på skemaet. Jeg har hørt om en anden skole, der løste et lignende problem med manglende deltagelse på lejrture ved at invitere forældrene med på ture sammen med deres børn. Og det, at forældrene selv var til stede, gjorde det lettere at opklare tvivl og misforståelser. For ofte handler det om at give forældrene indsigt i børnenes hverdag i skolen. 47 procent af de tosprogede børn, forlader folkeskolen uden at kunne læse godt nok Sproget er en særlig udfordring Forældresamarbejdet er også afgørende i forhold til sprogtræning. Også her handler det om at give forældrene viden om, hvordan de hjælper deres barn bedst muligt. Moren tænker måske ikke over, at tiden i køkkenet, hvor barnet hjælper til med at lave mad, kan være en rigtig god mulighed for at træne sproget. Hun kan for eksempel fortælle barnet, hvad køkkenredskaberne hedder på arabisk og spørge til deres danske 18 September NUMMER 6 ÅRGANG 15

17 TEMA om tosprogede elever navne. Der er også et stort læringspotentiale i det at læse en opskrift sammen med barnet og måle og veje ingredienserne. Mulighederne er mange, og det handler grundlæggende om at give forældrene konkrete redskaber til at støtte barnets sproglige udvikling. Alle forældre er en ressource for deres børns skolegang. Det er et af Tosprogs-Taskforcens hovedbudskaber til både lærere og forældre. Det handler grundlæggende om at give forældrene konkrete redskaber til at støtte barnets sproglige udvikling Et andet hovedbudskab fra Tosprogs-Taskforcen er, at alle lærere skal arbejde med sproget i alle deres fag. For gode danskkundskaber er ikke kun vigtige i faget dansk, og derfor er det vigtigt, at sproget er i fokus i alle fag. Matematik er jo ikke bare matematik - børnene skal kunne læse og forstå en opgavebeskrivelse, før de kan løse selve regneopgaven. Men det kan være en umulig opgave, hvis man ikke forstår opgaveteksten. Hvis man ikke forstår ordet tagrende, hvordan skal man så kunne vide, hvilken del af huset, opgaven handler om? Som lærer kan man ikke tage for givet, at de tosprogede børn kan genkende dagligdags ord, som er en selvfølge for deres danske klassekammerater. Som lærer arbejdede jeg for eksempel intensivt med ordtræning i en klasse. Men selv efter at børnene var blevet præsenteret for ordene flere gange, viste det sig, at de havde svært ved at genkende ordene. Et ord skal høres mange gange, før det bliver integreret i et barns ordforråd. Det kan derfor være en god ide at arbejde systematisk med ordtræning og efterfølgende teste om ordene hænger ved. Alle lærere skal arbejde med sproget i alle deres fag Efteruddannelsen halter bagefter Eksemplerne fra sprogundervisningen gør det tydeligt, at der er brug for målrettede tiltag på området. Og her er det essentielt, at lærerne er tilstrækkeligt uddannet, så de har de rigtige redskaber til rådighed i undervisningen. Men en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viste i 2007, at otte ud af ti ikke føler, at de har de nødvendige forudsætninger for at undervise tosprogede. Derfor har vi i Tosprogs-Taskforcen fokus på at få løftet efteruddannelsesnivauet, så manglende uddannelse ikke skal være en hindring for den rette undervisning. Efteruddannelse er også et vigtigt skridt i forhold til overgangen til ungdomsuddannelser, hvor det handler om at få uddannelsesvejlederne klædt på til rådgivningen af tosprogede og deres forældre. Netop inddragelsen af forældre i forbindelse med uddannelsesvejledningen er noget, Tosprogs-Taskforcen lægger vægt på. Det er for eksempel et vigtigt skridt at få gjort klart over for forældrene, at lægestudiet ikke er den eneste vej til et arbejde i hvid kittel, men at der er mange andre muligheder. På Abildgårdskolen tager man derfor forældrene med til vejledningsmøder med eleverne, hvor en tolk kan oversætte, hvis der er sprogvanskeligheder. Et andet tiltag kan være forældrerollemodeller. Det vil sige forældre med anden etnisk baggrund, som selv har børn, der har været igennem uddannelsessystemet, og som andre tosprogede forældre derfor bedre kan relatere sig til. Efteruddannelse er også et vigtigt skridt De beskrevne eksempler illustrerer, hvordan konkrete tiltag kan gøre en stor forskel. Derfor arbejder vi i Tosprogs-Taskforcen på at få viderebragt de gode eksempler fra skole til skole, så de positive erfaringer fra skoler som Abildgårdskolen kan komme tosprogede elever over hele landet til gode. Tosprogs-Taskforcens telefonrådgivning Ring på Tosprogs-Taskforcens rådgivningstelefon på nr: Hver onsdag kl. 08:30-12:00. Link: Klar ved telefonen sidder en af Tosprogs-Taskforcens konsulenter, der svarer på spørgsmål inden for Tosprogs-Taskforcens syv indsatsområder: Kommunal strategi og politik Skoleledelse Dansk som andetsprog Organisering af undervisningen Skole-hjem-samarbejde Overgangen fra dagtilbud Overgangen til ungdomsuddannelse September NUMMER 6 ÅRGANG 15 19

18 Skoleudvikling med fokus på den tosprogede elevgruppe Samtlige skoler står overfor den didaktiske og organisatoriske udfordring at forholde sig til, hvordan skolens virksomhed kan skabe mulighed for samtlige elevers aktive og ligeværdige deltagelse i undervisningen. Når tosprogede elever er en del af elevgrundlaget skærpes denne udfordring pga. af de sproglige og kulturelle forudsætninger, der gør sig gældende i denne meget sammensatte gruppe. Af Tore Bernt Sørensen, pædagogisk konsulent, Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet - UC2, Professionshøjskolen UCC I nternationale og nationale undersøgelser har belyst præstationsforskelle mellem elever, der har hhv. dansk som andetsprog og modersmål, folkeskolens indforståede evalueringskultur, og det generelt lave niveau af formelle kompetencer blandt medarbejdere og ledelse i forhold til den tosprogede brugergruppe. Tilsammen peger det på et behov for udvikling på en række områder, f.eks. undervisningen i faget dansk som andetsprog, dansk som andetsprog som dimension på tværs af fagrækken, skole-hjem-samarbejde, medarbejderes samarbejdskultur, ansættelsespolitik og skoleledelse. Der er masser af erfaringer fra udlandet, der kunne kvalificere uddannelsestilbuddet til tosprogede elever, men politiske beslutningstagere mangler åbenlyst viljen, modet og visionerne til at gennemføre de reformer, der kunne skabe et langt bedre grundlag for en inkluderende pædagogik i forhold til tosprogede elever. Til trods for dette er der selvfølgelig et stort råderum for udvikling på skole- og kommunalt niveau. Pædagogisk udvikling forudsætter en stadig opmærksomhed på området over en længere periode, hvilket giver mulighed for skolens interne opbygning af erfaringer og holdningsændringer blandt de professionelle. Best practice har værdi som grundlag for kritisk stil- 20 September NUMMER 6 ÅRGANG 15

19 TEMA om tosprogede elever lingtagen, men dybest set skal hver enkelt skole finde deres egen vej under anerkendelse af ledelses- og medarbejderkompetencer og brugergrundlaget. Det indebærer, at skoleudvikling bør baseres på den stadige dialog om formål, mål og metoder, og sammenhængen mellem dem. Jo flere aktører, der deltager i denne dialog, jo større chance for succes. På den problemorienterede skole vil være en tendens til at betragte gruppen af tosprogede elever som en isoleret og særlig opgave Ressourceorienteret forståelse som forudsætning for pædagogisk udvikling An-Magritt Hauge, der leder det nationale center NAFO i Norge for skoleudvikling mht. tosprogede elever, peger på de to begreber problemorienteret og ressourceorienteret forståelse som ramme for diskussionen af skolers pædagogiske praksis med tosprogede elever. Hun gør opmærksom på, at ingen skole praktiserer fuldt ud enten den ene eller anden forståelse. Hauges pointe er, at den problemorienterede forståelse vil medføre, at sproglig og kulturel mangfoldighed betragtes som et problem og derfor praktiserer assimilerende og marginaliserende, mens den ressourceorienterede forståelse betyder, at mangfoldighed generelt betragtes som en ressource og derfor praktiserer inkluderende og ligeværdsbaseret. Dette indebærer, at der på den problemorienterede skole vil være en tendens til at betragte gruppen af tosprogede elever som en isoleret og særlig opgave, mens den ressource-orienterede skole vil betragte det pædagogiske arbejde med samme elevgruppe som en almen opgave, der er integreret i skolens samlede virksomhed. Netop denne skelnen kommer tydeligt til udtryk i skolers pædagogiske praksis, og ikke mindst kulturen for videndeling og kollegavejledning. Den ressourceorienterede forståelse er en forudsætning for at skabe miljøer, hvor viden og gode erfaringer med undervisning med tosprogede elever synliggøres og deles blandt kolleger. Jeg kunne ikke styre det, og de tosprogede forældre forlod mødet i vrede En problemorienteret forståelse kan vise sig ved, at medarbejderne overtager den offentlige debat med dens stereotype og politiserede forestillinger om etniske minoritetsgrupper. Som når en erfaren lærer udtrykker, at han selv og kollegerne omtaler de tosprogede elever på skolen som underfrankerede, og tilføjer, at det skal man ikke lægge så meget i. En sådan problemorienteret og selvfølgeliggjort diskurs om grupper af elever, der har særlige behov, er selvsagt det vanskeligst tænkelige udgangspunkt for udviklingen af en inkluderende pædagogik. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at undersøgelser viser, at skoleledere opfatter modstand blandt lærere som en af de mest markante barrierer for skoleudvikling. Samtidig vil en problemorienteret forståelse medføre, at de professionelle har sværere ved at tage ansvar for et ordentligt skole-hjem-samarbejde, når forskellige forældregrupper støder sammen. En københavnsk skolelærer fra en skole med begrænset erfaring med tosprogede elever fortæller f.eks. om det første forældremøde med en ny gruppe af tosprogede forældre efter lukningen af en naboskole: På forældremødet begyndte den etablerede gruppe af hvide forældre at diskutere, om den nye gruppe af tosprogede elever på skolen ville forringe deres egne børns skoleudbytte. Jeg kunne ikke styre det, og de tosprogede forældre forlod mødet i vrede. Udviklingen af en ressourceorienteret forståelse af den tosprogede brugergruppe kan modarbejdes af arbejdsmiljøet på skolerne, hvor dokumentationspres og hastigt skiftende dagsordener medfører en risiko for, at skolerne ikke får rum til at finde deres egen vej og skabe mening og kontinuitet i en modsætningsfyldt hverdag. Som en lærer fra Roskilde Kommune udtrykte i forbindelse med et udviklingsprojekt om matematikundervisning med tosprogede elever: Når jeg bliver stresset, bliver jeg konservativ, og så gør jeg som jeg plejer. Litteratur: An-Magritt Hauge (2004). Den felleskulturelle skolen. Oslo: Universitetsforlaget. Undervisningsministeriet (2007): Sku det være noget særligt? Ledelse på skoler med tosprogede elever. Dette virker på vores skole, delprojekt 3. Rambøll Management og Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet. September NUMMER 6 ÅRGANG 15 21

20 At leve i dag Hvordan forstår vi vores egen tid? Det der sker lige nu og her. Nyhederne og nettet flyder over med information, som er glemt i næste øjeblik. Her kan mødet med den aktuelle kunst og arkitektur skabe et rum for fordybelse og refleksion. Et museumsbesøg med klassen kan derfor bruges til at kickstarte et undervisningsforløb eller give det en ny drejning undervejs. Af Elisabeth Bodin, formidlingschef på Louisiana I efteråret stiller Louisiana for alvor skarpt på samti den med særudstillingerne The World is Yours og Fremtidens arkitektur er grøn!, der sammen med udstillingen af fotografen Jacob Holdts Amerikabilleder fra før og nu giver en oplagt mulighed for undervisning på tværs af fagene kemi, fysik og samfundsfag kan være mindst lige så relevante som billedkunst, dansk og historie. På Louisiana vil eleverne møde værker og projekter, som giver en anderledes og mere personlig indgang til spørgsmål i forhold til klima, globalisering, forbrug, fordomme eller social og politisk uretfærdighed. Emner, der hurtigt kan virke meget abstrakte, men pludselig bliver nærværende, når vi helt bogstaveligt skal stikke næsen i dem, som tilfældet er med værket The FEAR of smell. The smell of FEAR, Værket handler om angstens kolde sved. Hvordan lugter den? Hvad udløser den, og hvilken sammenhæng er der mellem fordomme og dufte? Det er udgangspunktet for en installation skabt af den norske kunstner Sissel Tolaas. Hun har indsamlet sved fra otte mænd fra forskellige dele af verden. Hver især lider de af en form for fobi, og mens de har ladet sig udsætte for deres fobi, er deres svedlugt blevet opsamlet af en støvsuger til armhulerne. Duften er derefter genskabt kemisk, bundet til vægmaling ved hjælp af nanoteknologi og siden malet på museets vægge. Ved at gnide på væggen frigøres svedlugten - og blander sig måske med den besøgendes. Hun har indsamlet sved fra otte mænd fra forskellige dele af verden Sissel Tolaas er en af verdens få duftkunstnere. Hun arbejder med billeder, der opstår på baggrund af duftindtryk, men laver også dufte for firmaer som Ikea og Calvin Klein. Som kunstner er hun optaget af duftes evne til at påvirke vores følelser og holdninger - den ubevidste reaktion, som dufte udløser. Tolaas værk er et eksempel på andre måder at åbne diskussioner om, hvad der ville fremkalde vores egen angstsved, hvordan vi aflæser andre mennesker og vores fordomme opstår. Men det kan også lægge op til at tale om forbrugsmønstre og brands. Eller nanoteknologiens fagre verden! 22 September NUMMER 6 ÅRGANG 15