Nye udtaler i københavnsk?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye udtaler i københavnsk?"

Transkript

1 2008/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Nye udtaler i københavnsk? Af Marie Maegaard Vil man undersøge nye udtaleformer i dansk talesprog, må man først overveje hvor man overhovedet skal kigge. Her kan man gå ud fra tre bredt vedtagne antagelser i dansk sociolingvistik og sprogforskning generelt: 1. Sprogforandringer i dansk talesprog spreder sig som regel fra københavnsk. 2. Forandringerne spreder sig som regel fra de nederste samfundslag (i socio-økonomisk forstand) til de øvrige. 3. De nye former optræder ofte først hos de unge. Det vil sige at man, formuleret ret forsimplet, må formode at nyudviklingerne i dansk spreder sig fra københavnske unge med lavere socio-økonomisk baggrund. I det følgende vil jeg præsentere nogle af resultaterne fra min ph.d.-afhandling, hvor jeg netop ser på udtalevariation og -forandring blandt københavnske unge. Undersøgelsen viser bl.a. at nogle af de træk man tidligere har formodet var på vej frem i dansk, ikke ser ud til at være det, mens andre træk har ændret social betydning, og endelig ser det ud til at nye udtaletræk er dukket op. De sproglige fornyere er ifølge dette studie den gruppe som på den skole hvor undersøgelsen blev udført, blev kategoriseret som udlændinge, mens danskerne kun er længst fremme mht. et enkelt træk, nemlig kortvokalforlængelse. Feltarbejdet Valget af sted faldt på en stor københavnsk folkeskole her kaldt Byskolen som har et skoledistrikt med både socialt boligbyggeri, ejer- og lejelejligheder, parcelhuse og ældre villaer (af anonymitetshensyn kan jeg desværre ikke afsløre nærmere detaljer om hvor skolen er placeret). Elevernes socio- >

2 økonomiske baggrund er ret blandet, men de fleste elever kommer fra lavere eller middel socio-økonomisk baggrund, og derfor er der, ud fra antagelserne ovenfor, gode muligheder for hos disse elever at se nogle af de nye tendenser i dansk talesprog. mest typisk forbindes med lavkøbenhavnsk udtale. Det drejer sig om udtaler af eksempelvis ordene snakke, gruppe og klasse som snarke, grobe og klase. Denne udtale ses ofte som en lavkøbenhavnsk udtale i modsætning til den højkøbenhavnske kortvokal. Undersøgelsen havde fokus på flere forskellige ting, men her vil jeg præsentere de dele der handler om sprogforandring. Jeg ønsker især at se på spørgsmålene: Hvilke allerede kendte former har tilsyneladende vundet frem? Hvilke er gået tilbage? Er der udtaler som ikke er set (eller hørt) før? Og hvem er frontløberne? Jeg tilbragte syv måneder blandt de 83 elever som udgør Byskolens 9.-klasser, både for at lytte til hvordan de talte, og for at studere deres sociale relationer, de sociale kategorier og de sociale praksisser som havde betydning for dem. På baggrund af etnografisk feltarbejde deltagerobservation og interview fik jeg indsigt i elevernes sociale dagligdag, og på baggrund af interviewene og andre optagelser fik jeg materiale til den sproglige analyse. Ti udtaletræk De 10 træk som analyseres i undersøgelsen, kan inddeles i tre grupper: a) Træk som er kendte på forhånd fra andre undersøgelser som hhv. høj- og lavkøbenhavnske træk (1.-4.), b) træk som er kendte som hhv. yngre/ ældre udtale (5.-6.) og endelig, c) træk som ikke kendes på forhånd fra kvantitative undersøgelser af talesprog (7.-10.): Gruppe a) 1. Kortvokalforlængelse er et af de træk som Brink og Lund (1975) foreslår at det mht. denne variabel skulle være højkøbenhavnsk der har nyudviklingen, og lavkøbenhavnsk der har en ældre fakultativ halvlængde. Grønnum (2001) beskriver vokallængden modsat: At tendensen breder sig i standardsproget, er ret sikkert. Muligvis er der altså tale om en ældre udvikling fra længere til kortere vokallængde, og nu omvendt fra kortere til længere. For at undersøge denne formodning (som i øvrigt er almindelig blandt sprogforskere) har jeg valgt at medtage dette træk i undersøgelsen To andre træk som har været anset for at adskille lav- og højkøbenhavnsk sprogbrug, er udtalen af ord som haj, lege, feje. Her anses den tilbagetrukne arj ( larje ) for at være lavkøbenhavnsk, mens den fremskudte aj med tilnærmelsesvis samme a-udtale som i ord som vand og Hanne anses for at være højkøbenhavnsk (se f.eks. Brink & Lund 1975, Jørgensen 1980 og Holmberg m.fl. 1991). 4. Det stærkt affrikerede t, som lyder som ts, er også et træk som tidligere blev anset for at være et lavkøbenhavnsk træk, men som sandsynligvis har ændret både brug og social betydning. Det drejer sig altså om udtaler af ordene Tina, time og teori som tsina, tsime og tseori. Det er ikke et træk 2 Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni

3 som er blevet undersøgt ret meget, men f.eks. Brink & Lund (1975) og Jørgensen (1980) nævner det. I en nyere undersøgelse ser Pia Quist (2005) på længden af t-affrikation, men det er længden, ikke kvaliteten, hun undersøger, så den er ikke sammenlignelig med det træk der undersøges her. Gruppe b) Den næste gruppe træk er som nævnt træk som er kendt som yngre rigsmålsudtaler eller københavnske udtaler. 5. Udtalen af f.eks. engel, penge, engelsk og tænke med e-udtale i stedet for æ-udtale er et træk som ofte bemærkes af ældre danskere som typisk for yngre generationer. Dette har også vist sig i sociolingvistiske undersøgelser. Trækket er medtaget fordi det er et af de kendte træk som sprogforskere har antaget varierer mht. alder, og som burde være hyppigt i materialet. 6. Sammensmeltning af blødt d og den foranstående vokal (f.eks. i ord som tid og ved, som udtales noget i retning af td og vd med kun en lille rest af vokalen tilbage) betragtes af flere som en forholdsvis ny udtale som er meget almindelig især i forbindelse med i, e, y og ø, og som er mere almindelig hos unge end ældre. Jeg medtager alle vokaler i min analyse eftersom sammensmeltningen også kan høres i ord som hvad, fod mv. Ofte er udtalen af det bløde d endvidere velariseret, dvs. ledsaget af en bagtungehævning der giver en dybere klang. Gruppe c) Endelig er der den sidste gruppe træk som ikke tidligere er blevet undersøgt systematisk og kvantitativt, men som jeg bemærkede på skolen. 7. Dette træk handler igen om udtalen af t, men denne gang som tj. Altså en udtale af ordene Tina, time og teori som tjina, tjime og tjeori. Trækket kendes fra udtaler af f.eks. tivoli som tjiwli eller irriterende som irritjerende. Trækket er den eneste udtale eleverne selv spontant omtalte. F.eks. foreslog en af drengene mig: Du skal bare prøve at høre Tariq, han siger sådan tjeori. Det var en bemærkning der faldt da nogle elever udspurgte mig om hvad det var jeg var interesseret i (de havde en formodning om at en sprogforsker i ungdomssprog nok var ude efter f.eks. bandeord og slang). Da jeg forklarede eleverne at jeg især var interesseret i udtalevariation, henviste én af dem lynhurtigt til Tariq, som altså angiveligt har tj-trækket. Det vil sige at det er et træk eleverne er forholdsvis bevidste om, i det mindste visse af dem. 8. Ustemt r (et r der lyder nogenlunde som hr ) er heller ikke før studeret kvantitativt i dansk talesprog, men jeg medtager det fordi den ustemte variant var bemærkelsesværdig tydelig hos nogle af eleverne, og jeg havde en formodning om at den varierede i materialet. Det høres i alle ord med konsonantisk r, f.eks. i ord som rimelig, rød eller grim hvor det giver en udtale som lyder nogenlunde som hrimelig, hrød og krim Det ustemte r nævnes indimellem som typisk for børnesprog, og Nina Grønnum (2001) > Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni 3

4 mener at det muligvis er ved at sprede sig til standardsproget. 9. Addentalt s er kendt som ungpigelæsp og er en form for fremskudt s-udtale som lyder lysere end standard-s. I folkemunde omtales det addentale s indimellem som bøsse-s. Det er anset for at være mere hyppigt hos kvinder end hos mænd og altså specielt hos unge piger. Der findes så vidt jeg ved ikke sociolingvistiske eller dialektologiske undersøgelser af udbredelsen af addentalt s, så associationen mellem udtalen og unge piger bygger på fornemmelser snarere end på egent lige systematiske analyser af talesprog. Når jeg medtager variablen, er det fordi den var meget fremtrædende hos visse af eleverne. 10. Sj udtales af en del af eleverne som (postalveolært) sh. Dette er en udtale som minder om den engelske i ord som show, shy mv. Trækket er ikke tidligere undersøgt systematisk, men jeg ville have troet at sh-udtalen snarere var forbundet med ældre udtale (Dronning Margrethe har den!), og jeg havde ikke forventet at høre den blandt 15-årige. Men den var der tydeligvis, og for at få overblik over dens fordeling i materialet har jeg medtaget den i analyserne. Der er tale om en lyd som normalt er stavet med sj-, sh-, ch-, som eksempelvis sjov, shampoo og charme, eller i visse tilfælde g- (f.eks. genert, gelé). kategorier der har med køn og etnicitet at gøre, nemlig drenge over for piger, og de kategorier som på Byskolen gik under betegnelserne udlændinge og danskere. Jeg vil ikke gøre ret meget ud af det sociale i denne artikel (se Maegaard 2007 for flere detaljer), men blot nævne at inddelingen i udlændinge og danskere ikke er en inddeling som kunne foretages på baggrund af oplysninger om elevernes modersmål, deres forældres fødested eller andre oplysninger som man kunne få ved hjælp af spørgeskemaer eller lignende. Tilhørsforholdet til de forskellige kategorier har i høj grad at gøre med hvad man gør, og derfor må en analyse der fokuserer på forholdet mellem sprogbrug og social betydning, tage udgangspunkt i de kategorier som eksisterer i det konkrete sociale rum. I skemaet nedenfor fremgår det hvilke træk der bruges (statistisk signifikant) mere af piger end drenge og omvendt. Trækket tilbagetrukket aj figurerer ikke i nogen af skemaerne nedenfor, og det skyldes simpelthen at det var stort set fraværende i elevernes sprogbrug. Kun en enkelt dreng brugte trækket, og det gjorde han kun to gange på hele optagelsen. Dette kunne betyde at det tilbagetrukne aj, som tidligere var kendt som typisk for lavkøbenhavnsk, er ved at forsvinde ud af københavnsk sprogbrug. I hvert fald benyttede eleverne på Byskolen ikke trækket. Efter nu at have præsenteret de ti træk vil jeg se nærmere på resultaterne af undersøgelsen. Hvem bruger hvilke træk? Det etnografiske feltarbejde resulterede måske ikke så overraskende i et fokus på Pige-træk Drenge-træk addentalt s tj ts sh fremskudt aj eng Pigerne og drengene benytter seks af træk- 4 Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni

5 kene forskelligt som man kan se i skemaet. Pigerne bruger addentalt s, stærkt affrikerede t er ts og de udtaler aj med samme a-udtale som i vand eller Hanne. Drengene benytter til gengæld andre træk. De bruger t-udtalen tj, de udtaler sj som sh, og de har e-udtale i stedet for æ-udtale i ord som tænke, engelsk, penge. Der er altså en del forskelle mellem pigernes og drengenes sprogbrug, og endnu flere mellem sprogbrugen hos udlændinge og danskere. Her er det mest bemærkelsesværdige at det for seks ud af syv træk er ikkestandardsproglige træk som benyttes mest af udlændinge. Dette handler imidlertid ikke om at udlændingene taler dansk med accent eller endnu ikke har tilegnet sig dansk, som man måske kunne forledes til at tro. Som gennemgået ovenfor er langt de fleste af trækkene nogle som er kendt fra tidligere undersøgelser som træk fra eksempelvis yngre københavnsk, lavkøbenhavnsk eller højkøbenhavnsk. Så selv om man kan rubricere dem som ikke-standard, er de altså ikke ukendte i variationen i dansk. Kortvokalforlængelse er det eneste træk som danskerne bruger mere end udlændingene. Udlændinge -træk Dansker -træk addentalt s ts tj kortvokalforlængelse ustemt r aj sh Dette resultat kan splittes op i flere dele. Hvis man ser på piger og drenge for sig inden for kategorierne, får man et mere nuanceret billede af variationen. I tabellen nedenfor har jeg for hver kategori vist hvorvidt eleverne er blandt dem der benytter det pågældende sprogtræk hhv. mindst (de hvide felter), middel (de lyse felter) eller mest (de mørke felter). Udl. piger Dan. piger Dan. drenge Udl. drenge addentalt s ts tj ustemt r kortvok.forl. blødt d sh eng fremskudt aj > Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni 5

6 Som man kan se, er det de danske piger og drenge der har mest middel-brug af trækkene, mens udlændingedrengene har flest mørke felter og dermed flest træk med høj brug. Samtidig har de kun ét træk med lav brug, nemlig det fremskudte aj. Udlændingepigerne har flest hvide felter og dermed lavest brug af mange af trækkene. Dvs. at de er mest standardnære, og altså taler mest traditionelt. Samtidig kan man sige at de er de mest ekstreme sprogbrugere idet de enten benytter trækkene meget, og dermed har mørke felter, eller lidt, og dermed har hvide felter. Kun for ustemt r har de middel-brug. Endelig er det værd at bemærke at udlændingepiger og drenge bruger trækkene modsat; når udlændingepigerne har høj brug af et træk, har udlændingedrengene lav brug, og omvendt. De ser altså ud til at markere sig sprogligt i opposition til hinanden. Dette virker måske umiddelbart mærkeligt, men ser man på hvilke praksisser de ellers deltager i til daglig, er de også meget forskellige. Udlændingepigerne står andre steder i frikvartererne, laver andre ting både i frikvartererne og i fritiden, og er slet ikke sammen med udlændingedrengene. Udlændingepiger og udlændingedrenge udgør to meget forskellige kategorier, og dette konstrueres altså også sprogligt ved at de simpelthen bruger nogle helt forskellige træk. Nye træk og frontløbere Alle de træk jeg har fokuseret på i denne undersøgelse, er udvalgt som træk som formodedes at være på vej til at blive mere almindelige. Et enkelt af dem viste sig imidlertid at være næsten fraværende, nemlig Marie Maegaard (f. 1974) er postdoc ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (DGCSS) på Københavns Universitet. tilbagetrukket aj, mens andre ser ud til at have ændret social betydning, nemlig ts, som ser ud til at kunne knyttes til piger, og sh, som ikke ser ud til at være et gammeldags træk, men et træk som mest benyttes af udlændingedrengene Hvis man skal sige noget samlet om hvem der ser ud til at være konservative, og hvem der er frontløberne inden for sprogforandring, så er det som jeg har vist, de elever som på Byskolen kategoriseres (og kategoriserer sig) som udlændinge, som både er de mest konservative og de mest fornyende. Pigerne udgør nemlig den kategori som taler mest konservativt mht. de træk jeg har set på, mens drengene er dem der bruger flest af de nye træk. Det er dog vigtigt at understrege at langt de fleste træk jeg har set på, er træk som i forvejen var kendte i den sproglige variation i københavnsk, ikke træk som var ukendte. Der er altså ikke tale om et dansk talt med accent eller med udtaler som kommer fra andre sprog, men blot om at udlændingegruppen bruger den overvejende kendte variation mere udpræget end danskerne. 6 Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni

7 Antagelsen om at forandringer i københavnsk kommer nedefra, kan ikke helt bekræftes, hvis man ser på elevernes socioøkonomiske baggrund. Udlændingegruppen er en meget blandet skare hvis man f.eks. ser på boligtype og forældres uddannelse og erhverv, og deres baggrund kan altså ikke betegnes som lavere socio-økonomisk efter traditionel målestok. Det ser med andre ord ud til at køns- og etnicitetsforhold spiller en større rolle for den sproglige variation end socioøkonomiske forhold i det senmoderne multikulturelle samfund. Litteratur Brink, Lars og Jørn Lund (1975): Dansk Rigsmål. København: Gyldendal. Brink, Lars, Jørn Lund, Steffen Heger og Jens Normann Jørgensen (1991): Den Store Danske Udtaleordbog. København: Munksgaard. Grønnum, Nina (2001): Fonetik og Fonologi. Almen og Dansk. København: Akademisk Forlag. Holmberg, Henrik, Frans Gregersen og Inge Lise Pedersen (1991): The Sociophonetics of some Vowel Variables in Copenhagen Speech. I: Frans Gregersen og Inge Lise Pedersen (red.): The Copenhagen Study in Urban Sociolinguistics. København: Reitzels Forlag, s Jørgensen, Jens Normann (1980): Det flade a vil sejre. En undersøgelse på sociolingvistisk grundlag af visse københavnske sprogforhold. I: SAML 7. Institut for anvendt og matematisk lingvistik, Københavns Universitet, s Maegaard, Marie (2007): Udtalevariation og -forandring i københavnsk. En etnografisk undersøgelse af sprogbrug, sociale kategorier og social praksis blandt unge på en københavnsk folkeskole. Danske Talesprog Bind 8. København: Reitzels Forlag. g Domænetab, parallelsproglighed og engelske lån Af Ole Ravnholt Frygten for domænetab har været et centralt udgangspunkt for den sprogpolitiske debat i de senere år. Det er problematisk, for begreberne domæne og domænetab er ikke veldefinerede, og det er langtfra sikkert at sprogvalget og det vil jo her i landet i praksis sige valget mellem engelsk og dansk faktisk afgøres af domænet, hvad enten det nu opfattes som det emne man taler om, eller den samfundsmæssige sammenhæng, institution eller organisation man taler i. Der kan være mange andre faktorer på spil her, fx hvilket sprog man regner med at modtageren forstår bedst, eller den > Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni 7

8 måde man ønsker at fremtræde på over for modtageren. Hvis man siger at domænetab er det problem at der ikke findes et dansk fagsprog der kan bruges inden for et eller andet fagområde, så går man ud fra at domænet skal forstås som det sagforhold eller det emne man taler om. Under denne synsvinkel betyder domænetab enten at dansk har mistet den udtrykskraft der skal til for at man kan sige det man har brug for at sige om det pågældende emne, eller at dansk ikke har været i stand til at udvikle den nødvendige udtrykskraft. Det er vist den almindelige forståelse af domænetabsbegrebet i den offentlige debat, fx når det hævdes at it-domænet allerede er gået tabt. Og det er tilsyneladende den forståelse politikerne lægger til grund når de taler om domænetab. Men domænetab kan også forstås som den proces der foregår når dansk taber terræn til engelsk inden for et område i samfundet. Det er den opfattelse af domænetab der ligger til grund for den under søgelse af de nordiske sprogs status som Nordisk Ministerråds Sprogpolitiske Referencegruppe satte i værk i anledning af Det Europæiske Sprogår 2001, og derfor også for den hidtil grundigste undersøgelse af domænetabsproblematikken i Danmark, Pia Jarvads bog om Det danske sprogs status i 1990 erne (Dansk Sprognævns skrifter 32, 2001), som er rapporten om den danske del af undersøgelsen. Her er domænetab ikke et spørgsmål om det danske sprogs potentiale som fagsprog, men om anvendelsen af engelsk og dansk inden for forskellige områder i det danske samfund. Under denne synsvinkel kan manglende fagsproglig udtrykskraft ses som domænetabets slutpunkt, men tabet begynder længe inden udtrykskraften forsvinder, nemlig i det øjeblik hvor man begynder at bruge engelsk inden for et område hvor dansk tidligere var enerådende. Den opgave som Den Sprogpolitiske Referencegruppe stillede, var imidlertid ikke at undersøge hvilke faktorer der kunne være afgørende for valget mellem dansk og engelsk, og heller ikke at undersøge om der havde fundet domænetab sted, men derimod at dokumentere hvor det havde fundet sted, og hvilket omfang det havde. Det var med andre ord forudsat både at der havde fundet domænetab sted, og at det faktisk er domænet der afgør sprogvalget; det stod ikke til diskussion. Det gør det stort set heller ikke i den aktuelle sprogpolitiske debat, og det er problematisk, for der er faktisk tegn på at andre faktorer spiller med, og måske endda at de er mere afgørende for valget mellem dansk og engelsk end domænet. Et af hovedpunkterne i Dansk Sprognævns Forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik (Nyt fra Sprognævnet 2003/2) drejer sig om dansk som videnskabssprog og højere undervisningssprog. Det tager udgangspunkt i at videnskabens sprog i dag er engelsk. Inden for de naturvidenskabelige-tekniske fag er domænet videnskab praktisk taget tabt, således at det danske videnskabssprog stagnerer og dør ud. 8 Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni

9 Forslaget henviser til Pia Jarvads ovennævnte udredning hvor der findes en opgørelse over publikationssproget (dansk, engelsk og andre sprog) i bøger og artikler fra hvert fakultet på Københavns Universitet og fra hver afdeling på Risø i årene 1990 og 1999/2000 (s ). Opgørelsen viser at der samlet set er tale om en meget stærk vækst i antallet af videnskabelige publikationer, og at antallet af engelsksprogede publikationer er vokset mest, sådan at balancen samlet set har flyttet sig til fordel for engelsk. Engelsk har altså bredt sig, og det er det der tolkes som domænetab. Men opgørelsen viser også at antallet af dansksprogede publikationer har været i vækst. Der publiceres i slutningen af perioden mere, både på engelsk og på dansk, end i begyndelsen af den. Og den viser at der er ret store forskelle i udviklingen. På Risø er væksten i antallet af dansksprogede publikationer kun lille, bortset fra Afdelingen for Vindenergi hvor den er stærk nok til at engelsk også procentvis har tabt en smule terræn til dansk. Men på alle fakulteter på Københavns Universitet er antallet af dansksprogede publikationer højere i 1999 end i Det stemmer efter min opfattelse ikke godt med domænetabshypotesen. Man kan ganske vist godt sige at engelsk breder sig, men det er ikke klart at det sker på bekostning af dansk, for anvendelsen af begge sprog er i vækst. Engelsk fylder en del, men er ikke nødvendigvis dominerende. Og udviklingen kan ikke tolkes som tegn på at der ikke længere skulle findes et anvendeligt dansk fagsprog. Det er også værd at bemærke at Den Store Danske Encyklopædi, som udkom , er udarbejdet i samme periode. Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Det ville næppe have været muligt uden et fungerende dansk fagsprog inden for alle de videnskabelige områder som encyklopædien omfatter, og det er jo principielt alle. Det har naturligvis krævet omfattende terminologiske overvejelser, men mere fordi forskellige fagområder bruger forskellige betegnelser for det samme, end fordi dansk mangler eller ikke kan danne de ord der er nødvendige. Jørn Lund har beskrevet arbejdet med disse problemer i en artikel med titlen Sprog og tekster alfabetisk i Nyt fra Sprognævnet 2002/1. Derfor kunne man fristes til at sige at væksten i antallet af dansksprogede publikationer giver grundlag for en vis sprogpolitisk optimisme: Dansk har åbenbart et tilstrækkeligt udtrykspotentiale, men det har en mere begrænset kommunikativ rækkevidde end engelsk, og derfor vælger forskerne ofte at skrive på engelsk. Det er det naturlige valg hvis målgruppen er det internationale forskersamfund. Hvis målgruppen derimod er den danske offentlighed eller et mere begrænset internationalt forskersamfund hvor alle forstår dansk, som det fx kan være tilfældet ved nogle humanistiske fag, eller måske inden for vindenergisektoren, så er dansk et naturligt valg. Tallene i opgørelsen kan med andre ord > Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni 9

10 også tolkes som tegn på en parallelsproglighed under udvikling, altså en situation hvor de to sprog anvendes ved siden af hinanden, og hvor forskerne vælger mellem sprogene i forhold til den målgruppe de sigter på. Men da parallelsproglighed er den situation man ønsker, mens domænetabet er en uønsket situation, er det vigtigt for den politiske beslutningsproces at man kan skelne. Problemet er at det er uklart hvordan man kan tilvejebringe et videnskabeligt grundlag for at afgøre om vi befinder os i den ene eller den anden situation, og dermed altså for beslutninger om sprogpolitiske tiltag, for i begge tilfælde vil vi finde at dansk og engelsk er i brug ved siden af hinanden, og i den periode hvor parallelsprogligheden udvikler sig, endda at engelsk breder sig eller at dansk taber terræn, hvis man vælger at se sådan på det. Set fra parallelsproglighedens synsvinkel er engelsk ikke et nødvendigt onde, men et nødvendigt gode, og problemet er derfor ikke hvordan vi forhindrer at engelsk bliver udbredt, men at finde ud af hvilken rolle det skal spille. Hvordan vi skaffer os det engelsk og de andre fremmedsprog vi har brug for, og hvordan vi finder ud af leve med at engelsk spiller en rolle i dagligdagen i det danske samfund. Eller med andre ord: hvordan vi ønsker at parallelsprogligheden skal udvikle sig i fremtiden. Når sprog er i kontakt, som engelsk og dansk er det i Danmark i dag og i overskuelig fremtid, så påvirker de hinanden, fx ved at de låner ord og vendinger fra hinanden. Den danske påvirkning af engelsk vil næppe brede sig meget uden for landets grænser, for engelsk har sine centre andre steder. Men det engelsk der tales i Danmark, bliver uden tvivl påvirket af dansk, også hos folk der har engelsk som modersmål, men nok ikke varigt. Den engelske påvirkning af dansk kan derimod ventes at blive varig og dybtgående. Man kan sammenligne med den massive påvirkning fra nedertysk der i middelalderen var afgørende for udviklingen i dansk og i svensk og norsk og som ikke alene viser sig i form af dagligdags ord og vendinger der af de fleste opfattes som oprindelige danske ord, men også i en mangfoldighed af grammatiske udviklinger der har medvirket til at gøre dansk til det sprog der tales i dag. Grundlaget for denne påvirkning var at nedertysk var fælles sprog på det vigtige internationale marked som Østersø- og Nordsøområderne udgjorde dengang, og at der var en ret stor indvandring af nedertyske købmænd og håndværkere. Det var en påvirkning der afgørende ændrede dansk over en periode på omkring 400 år, og som bidrog til at dansk udviklede sit udtrykspotentiale sådan at sprogbrugerne kunne tage datidens nymodens teknologier i brug. Påvirkningen fra engelsk i dag er ikke (eller måske: endnu ikke) nær så omfattende og gennemgribende som den nedertyske var dengang. Den har foreløbig kun stået på i en periode på omkring 50 år, og den bæres ikke som den nedertyske af en omfattende indvandring af engelsktalende, men i højere grad af massemedier og moderne kommunikationsteknologi. Men der er massiv kontakt, og derfor er påvirkningen uundgåelig. I grammatikken er det egentlig kun flertalsbøjningen af substantiverne (med -s) der for alvor bærer spor af engelsk påvirkning. 10 Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni

11 En del adjektiver der er lånt fra engelsk, bøjes ifølge Retskrivningsordbogen ikke i køn, tal og bestemthed (cool, pink), men det er der nu også en del andre der ikke gør, især lån fra andre sprog end engelsk (lilla, som er lånt fra italiensk med en lang forhistorie). Og nogle af dem bøjes ret hyppigt i talesproget (coolt, coole; pinke; lillat). Der findes også traditionelle danske adjektiver som ikke bøjes, fx fordi de ender på trykstærk vokal: bly, ru, tro, eller er oprindelige genitiver: afsides, alskens, gammeldags (som dog også optræder i formen gammeldagse). Mange af de øvrige ubøjelige adjektiver af dansk oprindelse har brugsbegrænsninger, fx sådan at de normalt kun optræder som prædikativ (omsagnsled), og sjældent som beskriverled foran substantiver. Det nævnes ofte at visse udviklinger i verbernes konstruktionsmuligheder (fx muligheden for upersonligt grundled i udtryk som bogen sælger godt) skulle være resultat af en påvirkning fra engelsk, og det kan bestemt ikke udelukkes, men her er der snarere tale om at muligheder der tidligere ikke blev brugt meget, er kommet i hyppigere brug; udviklingen kan altså foreløbig karakteriseres som stilistisk snarere end grammatisk. Udtrykket Venligst vent! opfattes af mange som et sikkert udslag af grammatisk forandring, og det har uden tvivl udviklet sig under påvirkning fra engelsk, men forandringen er stort set knyttet til ét ord, venligst, som nu optræder foran imperativer ved siden af andre udtryk for afsenderens følelser over for modtageren af ordren: bare kom an!; så hold dog op med det pjat!. Den nye udvikling har gjort det muligt også at bruge pladsen foran imperativen til at udtrykke en venskabelig og høflig indstilling til modtageren af ordren. Det er under alle omstændigheder nødvendigt at et sprog udvikler sig og skaffer sig nye ord og nye udtryksmuligheder når teknologien og samfundsforholdene ændrer sig. Den mest oplagte kilde til nye ord i dag er engelsk, og vi overtager da også ganske mange, men de fleste bliver oversat eller afløst af nydannelser med baggrund i det eksisterende ordforråd. Anvendelsen af engelske ord og vendinger kan være latterlig, irriterende og tåkrummende hvis den overdrives, for nogle endda forargelig og chokerende (Knud Sørensen: Engelsk i dansk. Er det et must?, Munksgaard 1995: 220). Det er da også ret klart at de engelske ord og vendinger ikke altid tjener rent informative formål, men måske snarere bruges til at booste personligheden lidt. Men de fleste forekommer ret harmløse når de først har etableret sig: computer, dress, teenager, weekend, og nogle kan slet ikke genkendes som fremmede: hive ( trække, hale ), strejke. De afløsningsord der foreslås, er i mange tilfælde ikke bedre end de engelske lån: Fx insisterer nogle på at bruge lænke om henvisninger på internettet i stedet for det mere udbredte link, der jo er lånt fra engelsk. På engelsk har ordet link (ligesom det svenske länk, der må være forbilledet for lænke i denne betydning) den bogstavelige betydning kædeled med konnotationer i retning af forbindelse, sammenkædning. Det danske ord lænke betyder derimod (if. Den Danske Ordbog, men tilsvarende i Ordbog over det danske Sprog) tung og kraftig kæde af metal til at fastholde el. fastgøre nogen > Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni 11

12 el. noget med med konnotationer i retning af binding, fastholdelse, fangenskab, altså modsat den funktion som et link faktisk har. Afløsningsord kan også bruges til at markere identitet og gruppetilhørsforhold, snarere end med informative hensigter. E-brev kan fx anbefales hvis man gerne vil vække opsigt med sin sprogbrug. I de tilgængelige undersøgelser synes jeg det er svært at få øje på et videnskabeligt grundlag for de alarmerende udmeldinger om at det danske sprog er truet af domænetab eller påvirkning fra engelsk. Nye og mere grundige undersøgelser kan selvfølgelig vise noget andet, men vi har ikke set dem endnu. Hvis Sprognævnets forslag om at udvikle et sprogbarometer bliver gennemført, vil det kunne ajourføre vores viden om de sprogsociologiske forhold i Danmark, fx anvendelsen af dansk, engelsk og andre sprog i forskellige sammenhænge. Barometerundersøgelserne bør ikke tage domænetabet for givet, men generelt undersøge hvilke faktorer der spiller ind i valget af sprog. Indtil videre ser det ud til at dansk kan anvendes til at tale og skrive om alle videnskabelige emner, forudsat at man accepterer at der dannes nye ord og udtryk, evt. ved lån. Netop derfor kan og bør der naturligvis også undervises på dansk, selv på det højeste videnskabelige niveau. Alt tyder på at det er bedst for forståelsen og derfor for det faglige niveau på uddannelserne; men engelsk og andre sprog er naturligvis også nødvendige. I dag er det ikke muligt at følge med i udviklingen af videnskaberne eller at opbygge og vedligeholde et højt fagligt niveau uden at kunne engelsk på højt niveau. Det er klart at det er nødvendigt at anvende lærebøger og andre tekster på engelsk eller andre fremmedsprog i undervisningen, men det kan man udmærket gøre selv om undervisningssproget er dansk; sådan har det vist altid været. Danske forskere og andre videnskabeligt uddannede skal også kunne tale og skrive engelsk. Så det er sikkert en god idé at der undervises på engelsk i et vist omfang inden for alle højere uddannelser hvis altså der findes undervisere som behersker engelsk på et niveau der gør det muligt. Måske er det især vigtigt at der undervises i fagligt engelsk, ikke bare på. Det er nemlig de færreste der kan opnå en tilstrækkelig udtryksmæssig beherskelse af et fremmedsprog uden at blive undervist i det. Undervisning på dansk vil ikke bare medvirke til at forebygge domænetab, forstået sådan at dansk taber sin udtrykskraft inden for et givet fagområde, men vil først og fremmest bidrage til at uddannelserne kan holde et højt fagligt niveau, sådan at de færdiguddannede kan udfylde deres funktion i samfundet på en ordentlig og forsvarlig måde. Det stærkeste argument for undervisning på dansk er med andre ord ikke det sprogpolitiske hensyn til det danske sprogs overlevelse, for det har det efter alt at dømme udmærket, men det uddannelsespolitiske hensyn til uddannelsernes faglige niveau og samfundsmæssige anvendelighed. g 12 Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni

13 Spørgsmål og svar Findes iværksætteri? S p ø r g s m å l : Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da iværksætteri ikke er et officielt anerkendt ord. Det undrer os da det er vores opfattelse at ordet bruges af mange og i mange sammenhænge, og at det har været tilfældet i en årrække. Et enkelt opslag på Google bekræfter dette. Økonomi- og Erhvervsministeriet er selv flittig bruger af ordet i publikationer, taler m.v. og ville derfor finde det hensigtsmæssigt hvis ordet iværksætteri kunne blive et af Dansk Sprognævn anerkendt dansk ord. I øvrigt har Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, oplyst at iværksætteri kommer med i netudgaven af Den Danske Ordbog senere på året, og dermed må ordet da findes. S v a r : Der er ikke nogen tvivl om at iværksætteri findes, og det er uanset om ordet kan slås op i Retskrivningsordbogen eller ej. Der findes masser af eksempler på almindelige ord der af pladshensyn ikke findes i Retskrivningsordbogen, fx kaffeautomat og cykelpumpe. I øvrigt godkender Dansk Sprognævn ikke ord. I Sprognævnet konstaterer vi blot om et ord findes, om nye ord følger de gængse regler for orddannelser, og om ord fx er positivt eller negativt ladede. Det er rigtigt at iværksætteri ikke findes i Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001). Ordet er heller ikke med i Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 3. udg., 2005, i Pia Jarvad: Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk (Gyldendal, 1999) eller i Den Danske Ordbog ( ). Det betyder imidlertid ikke at ordet ikke eksisterer, og en søgning i vores egne samlinger og i artikeldatabasen Infomedia ( giver da også flere eksempler. Det ældste belæg på iværksætteri vi har fundet, er fra Politiken, , og lyder: I en tid, hvor der er langt mellem solstrejfene i dansk erhvervsliv, har en lokal landsbysmed, Leif Hvidt- Nielsen, og hans to sønner, vist et smukt eksempel på iværksætteri og på et par år fået optimismen tilbage til Nakskov. Et nyere eksempel er fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, , og lyder Vejle bedst til iværksætteri. Kurser, coaching og gode rammer. Det er bare noget af det, Vejle Kommune kan tilbyde borgerne for at fremme iværksætterlysten. Vejle er derfor blevet kåret som Årets Iværksætterby. I begge citater bruges iværksætteri i en positiv betydning. Men sådan behøver det > Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni 13

14 ikke nødvendigvis altid at være. Aage Hansen skriver således i Moderne Dansk, Grafisk Forlag, 1967, bd. 3, s. 284, at endelsen -eri kan angive en handling eller foreteelse som ufin, uheldig, latterlig, utiltalende, eller som overdreven, umådeholden eller forvrænget, og at substantiverne først og fremmest dannes til verber med nedsættende betydning, fx griseri og smøleri. Endelsen -eri kan også anvendes sammen med substantiver, ofte med nedsættende betydning, fx tyveri, falskneri og pedanteri, skriver Aage Hansen sammesteds, eller til substantiver med neutral betydning. Her nævner han fædrelanderi, københavneri, kineseri og kammerateri, men der er næppe tvivl om at i hvert fald københavneri og kammerateri i dag har en negativ klang. Det er klart at set i sammenhæng med de eksempler på ord med -eri jeg lige har nævnt, er iværksætteri noget negativt, og der er da også flere af Sprognævnets medarbejdere der opfatter iværksætteri som noget negativt. Andre og det er nok især de yngre medarbejdere mener derimod at ordet er neutralt eller måske endda positivt ladet som i de citerede eksempler. Det kan skyldes at iværksætteri jo i sin struktur minder om helt neutrale ord som fiskeri og byggeri. Konklusionen bliver dermed at iværksætteri findes og bruges og for mange er et ganske neutralt ord, men at der er folk der kan opfatte ordet negativt. MHA Indikation for/på/af noget? S p ø r g s m å l : Er noget en indikation for, på eller af noget andet? S v a r : Der er mulighed for at bruge alle tre præpositioner. Ifølge Nudansk Ordbog med etymologi, 3. udg., 2005, optræder indikation i konstruktioner som indikation på el. af noget i betydningen en omstændighed som tyder på noget. Ifølge Den Danske Ordbog, bd. 3, 2004, optræder ordet både med præpositionerne af, på og for i betydningen tegn el. oplysning der tyder på noget bestemt. Ordbog over det danske Sprog, Supplement, bd. 4, 2001, har betydningen omstændighed som tyder på noget; fingerpeg med eksemplet forbrugerne (kan ikke) bedømme kvaliteten og.. tager prisen som indikation af denne. En søgning i artikeldatabasen Infomedia ( viser at præpositionen af bruges 740 gange mens på og for bruges henholdsvis 624 og 294 gange i danske avisartikler i perioden april 2007 april 2008, fx For det er bekymrende, at vi efter snart en uges søgning ikke har fået en eneste brugbar indikation af, hvad der er sket med ham (Nyhedsavisen, ). World Cup Finalen i Holland vil give en indikation på, hvad vi kan forvente under dressurkonkurrencen til OL (Politiken, ). 14 Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni

15 Det er vores absolutte højsæson, og hvis vi tager messerne som indikation for markedet, så bliver der fuld skrue på (B.T., ). Betydningen er den samme hvad enten man benytter den ene eller den anden præposition; dog synes der at være en tendens til at af bruges når det der indikeres, er noget der ligger i fortiden, altså er noget der har fundet sted, mens på og for bruges når det der indikeres, enten ligger ude i fremtiden og altså endnu ikke har fundet sted, eller er noget i nutiden. Det kan blandt andet ses af eksemplerne der er givet i ordbøgerne: Nudansk Ordbog med etymologi har Det stigende forbrug er en indikation af at krisen er overvundet modsat Den Danske Ordbog, der har jeg tror vi står over for et opsving. Det ser vi mange indikationer på, ikke mindst hos vores kunder. Men dette skal ikke ses som at man ikke kan benytte de andre præpositioner i de nævnte tilfælde; det er blot en observeret tendens. RDH Den første (og) den bedste S p ø r g s m å l : Min kollega mener at det hedder den første og bedste, men jeg mener nu at det skal hedde den første den bedste. Hvem af os har ret? S v a r : I har faktisk begge ret. I Ordbog over det danske Sprog, bd. 2, 1920, findes udtrykket den første den bedste, og om det står der bl.a. at det også kan optræde uden den (den første [den] bedste) men dog sjældent. Der henvises til det tyske der erste beste. Den Danske Ordbog, bd. 2, 2004, har ligeledes udtrykket den første den bedste i betydningen den første der viser sig som en mulighed, men ikke nødvendigvis er bedst; en mere eller mindre tilfældig. Stig Toftgaard Andersens Talemåder i dansk (1998) har den første, den bedste i betydningen den første, lige meget hvem; en tilfældig. I Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 3. udg., 2005, findes udtrykket den første og bedste med betydningen den som tilfældigvis er den første, og der gives eksemplet han tog den første og bedste vej til højre. Det viser sig dog at ordbogen frem til og med 1992-udgaven havde den første den bedste (uden og), og udtrykket den første og bedste må dermed betragtes som et nyere fænomen. Hvis man kigger på brugen af de to udtryk i danske avisartikler, viser det sig at der er en lille overvægt af den første den bedste, men at den første og bedste ikke kommer langt efter og derved må siges at blive brugt på lige fod med den første den bedste. RDH Nyt fra Sprognævnet 2008/2 juni 15

16 Nyt fra 2008/2 juni id.nr: Nye udtaler i københavnsk? 1 Domænetab, parallelsproglighed og engelske lån 7 s p ø r g s m å l o g s v a r Findes iværksætteri? 13 Indikation for/på/af noget? 14 Den første (og) den bedste 15 Næste nummer udkommer i september 2008 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Tryk: Malchow A/S, Ringsted Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 90 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn Njalsgade 136 DK-2300 København S Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15, fredag )

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Fonetisk variation som social praksis - belyst gennem nyere udtaleudviklinger i ungt københavnsk

Fonetisk variation som social praksis - belyst gennem nyere udtaleudviklinger i ungt københavnsk Fonetisk variation som social praksis - belyst gennem nyere udtaleudviklinger i ungt københavnsk MARIE MAEGAARD VARIATION I KØBENHAVNSK Sproglig variation kan betragtes på mange måder og ud fra mange forskellige

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Om du i betydningen man

Om du i betydningen man 2008/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Fonetisk variation som social praksis - belyst gennem nyere udtaleudviklinger i ungt københavnsk Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Marie Maegaard NyS Nydanske Sprogstudier 39. Dansk udtale,

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere