Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen"

Transkript

1 Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad for personer på overførselsindkomst. For personer, der har en lav produktivitet og dermed kun kan tjene en lav løn, kan der derfor være en begrænset gevinst ved at overgå til beskæftigelse. Dette notat analyserer gevinsten for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere ved at overgå til et lavtlønsjob. I modsætning til andre tilsvarende analyser ses der i dette notat på gevinsten for repræsentanter for mange forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere og ikke mindst opgøres gruppernes størrelse. Hovedkonklusioner I 2013 var der skønsmæssigt jobparate kontanthjælpsmodtagere (målt i fuldtidspersoner). Over halvdelen af disse var enlige, mens omkring 50 jobparate kontanthjælpsmodtagere svarede til Venstres kontanthjælpsægtepar. Hovedparten af de analyserede kontanthjælpsmodtagere, omkring 85 pct., har en gevinst på over kr. om måneden ved at overgå til et lavtlønsjob. Ca. 10 pct. har en gevinst på omkring 500 kr. eller derunder. For forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere er der en forskel på den økonomiske gevinst ved at overgå til et lavtlønsjob. En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn vil opnå en gevinst på omkring kr. om måneden ved at overgå til et fuldtidsjob til HK s mindsteløn. Havde vedkommende haft et barn ville gevinsten være godt 500 kr. om måneden. Et ægtepar på kontanthjælp, med 3 børn, vil opnå en gevinst på 390 kr. ved at den ene ægtefælle finder et fuldtidsjob til HK s mindsteløn. Havde parret haft status som samlevende, ville de opnå et tab. Ændrer man i beregningsantagelserne påvirker dette resultaterne. Fjerner man eksempelvis antagelsen om, at personer i beskæftigelse er medlem af en a-kasse og fagforening, samt har udgifter til transport, forøger dette det månedlige rådighedsbeløb med omkring kr.

2 Kontakt Vicedirektør Økonom Jens Hauch Andreas Mølgaard Tlf Tlf.: Klik her for at angive tekst Introduktion I den politiske debat blusser diskussionen om gevinsten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse op fra tid til anden. Senest i forbindelse med Venstres kampagne om ægteparret på kontanthjælp der modtog kr. om året i offentlige ydelser. Gevinst ved beskæftigelse beregnes for udvalgte typer Der ses alene på den umiddelbare økonomiske gevinst I dette notat inddeles de kontanthjælpsmodtagere, som i 2013 skønnedes at være jobparate i en række relevante typer. For disse beregnes den økonomiske gevinst ved at overgå til et lavtlønsjob, og sidst i notatet er der lavet en række følsomhedsanalyser. Listen af typer er ikke udtømmende, men de mest relevante fra debatten herom er repræsenteret. I notatet beregnes alene den umiddelbare økonomiske gevinst ved at gå fra kontanthjælp til beskæftigelse. Det betyder på den ene side, at tabet ved at have betydeligt mindre fritid til rådighed ikke medregnes. På den anden side kan beskæftigelse medføre en række andre gevinster: Et job kan for nogle på længere sigt forbedre såvel beskæftigelsesmuligheder som løn. Når man er i beskæftigelse, kan man optjene ret til dagpenge. Og for nogle kan det være forbundet med prestige at være i job. Sådanne gevinster medregnes ikke i analysen, men kan være afgørende for om den enkelte ønsker et job eller ej. 2. Hvor mange drejer det sig om? I løbet af 2013 var der knap personer, der var berørte med kontanthjælpssystemet, jf. Figur 1. Omregnet til fuldtidspersoner svarer dette til knap fuldtidspersoner. 2

3 Figur 1 Antal personer på kontanthjælp, 2013 Antal personer Kontanthjælpsmodtagere, i alt Jobparate kontanthjælpsmodtagere Berørte Fuldtidspersoner Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM. Fokus er på jobparate kontanthjælpsmodtagere i 2013 Ud af de knap fuldtidspersoner skønnes godt at være jobparate. Da gevinsten ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse er i fokus, ses der i optællingen alene på denne gruppe. Den ydelse man får som kontanthjælpsmodtager afhænger blandt andet af, hvor gammel man er og om man har børn (dvs. er forsørger). Derfor er det relevant at inddele gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere i familietyper på baggrund af kontanthjælpsmodtagernes Alder. Civilstand. Antal børn. For personer under 30 år er det ligeledes relevant at se på disses uddannelsesniveau, da personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i dag - får tildelt den lavere ydelse uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp (jf. 23 i Lov om aktiv socialpolitik). Over halvdelen er enlige Ud af de kontanthjælpsmodtagere, som i 2013 skønnes at være jobparate, var omkring 25 pct. enlige over 30 år uden børn, mens knap 9 pct. var en enlig forsørger over 30 år. Omkring hver syvende var enlige under 30 år uden børn og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. Tabel 1. 3

4 Tabel 1 Antal jobparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på familietyper Kontanthjælpsmodtagere Typisk gevinst ved overgang til lavtlønsjob Antal Pct. Kroner Enlige Under 30 år uden uddannelse ,2 - uden børn , Under 30 år med uddannelse ,7 - uden børn 919 2, Fyldt 30 år uden børn , Fyldt 30 år med børn ,5 - med et barn ,5 514 Fyldt 30 år med hjemmeboende børn over 18 år 325 0,8 Ægtepar Begge fyldt 30 år og på kontanthjælp ,0 - med børn ,1 - heraf med 3 børn 454 1,1 390 Begge under 30 år og på kontanthjælp 301 0,7 Én på kontanthjælp. Begge fyldt 30 år ,6 - med ægtefælle i beskæftigelse og 2 børn 181 0, Én på kontanthjælp. Begge under 30 år 164 0,4 Øvrige ægtepar 566 1,3 Har en samlever Fyldt 30 år ,6 - heraf med 3 børn 387 0,9-115 Under 30 år ,8 - uden uddannelse ,1 - heraf med 2 børn 773 1, Har en sambo Fyldt 30 år ,2 - uden børn , Under 30 år ,3 - uden børn og uden uddannelse , Hjemmeboende under 25 år ,6 Øvrige 616 1,4 I alt ,0 Anm.: Kilde: Tabellen viser antal jobparate kontanthjælpsmodtagere i 2013, målt i fuldtidspersoner. Kontanthjælpsmodtagernes parstatus følger Danmarks Statistiks familietypedefiniton, jf. Boks 1. Kategorien Øvrige indeholder kontanthjælpsmodtagere i et registeret partnerskab, samt dem med uoplyst parstatus. Børn angiver hjemmeboende børn i alderen 0-17 år, og i beregningerne af gevinst ved beskæftigelse antages det, at alle børn i husstande med to voksne er fællesbørn. En ægtefælle på kontanthjælp er defineret ved, at ægtefællen på kontanthjælp har været mindst én uge på kontanthjælp i løbet af Uden uddannelse betyder, at vedkommende ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Gevinsten ved beskæftigelse for de enkelte typer, er beregnet ud fra nogle specifikke antagelser om den enkelte type kontanthjælpsmodtager. Disse antagelser er uddybet i følgende afsnit, samt nærmere beskrevet i bilag 1. Dette gør, at resultaterne i tabellen skal tolkes med forsigtighed, da det ikke nødvendigvis er alle kontanthjælpsmodtagerne inden for de enkelte typer, som har karakteristika eller en adfærd svarende til antagelserne og dermed vil opnå den, i tabellen, angivne gevinst ved at komme i beskæftigelse. I beregningerne er der anvendt 2015-satser. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og DREAM, samt Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel (udgave: december 2014). Omkring 50 kontanthjælpsmodtagere ligner Venstres eksempel Godt 4 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere var i 2013 gift med en anden kontanthjælpsmodtager, hvor begge er over 30 år og har børn. Betinger man på, at parret skal have 3 børn, var det 1 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som passer til disse kriterier. Det var omkring 50 af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som lignede det såkaldte Venstre -eksempel, dvs. en kontanthjælpsmodtager, som er gift med en anden kontanthjælpsmodtager, hvor begge er over 30 år og har tre børn på ét, fem og ti år. 4

5 Hver tiende har en samlever eller sambo Jobparate kontanthjælpsmodtagere, som var fyldt 30 år og havde en samlever, udgjorde omkring 5,5 pct., mens det var knap 6 pct., som var under 30 år og i et samlevende forhold. Godt 6 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere var henholdsvis fyldt 30 år og under 30 år og havde en sambo. For en uddybning af forskellen mellem samlevende og samboende henvises til Boks 1. Hjemmeboende børn under 25 år udgjorde knap 8 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere i 2013, jf. Tabel 1. Boks 1 Forskellen på samlevende og samboende par For at inddele de jobparate kontanthjælpsmodtagere i typer, er Danmarks Statistisk familietypevariabel anvendt. Denne variabel kategoriserer familier i fem forskellige typer: Enlige. Ægtepar. Registeret par. Samlevende par. Samboende par. Samlevende er defineret, som to personer som ikke er i ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, men har mindst ét fælles barn registreret i CPR. Samboende er defineret som to personer af hver sit køn med under 15 års aldersforskel, som ikke er i nært familieskab med hinanden og som ikke har nogen fælles børn. Et kærestepar uden børn eller et kærestepar med sammenbragte børn vil derfor stå registeret som samboende, mens et kærestepar med fællesbørn vil stå registret som samlevende i Danmarks Statistiks registerdata. Link til Danmarks statistiks familietypedefinition: Forskel på gevinst ved beskæftigelse for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere. Den økonomiske gevinst ved at gå fra kontanthjælp/uddannelseshjælp til beskæftigelse varierer afhængig af hvilken type kontanthjælpsmodtager man betragter, samt lønindkomsten de kommer ud til. Ved overgang til et lavtlønsjob vil en enlig under 30 år uden børn opnå en gevinst på over kr. om måneden. Den enlige kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn vil have en gevinst på godt kr., mens den enlige over 30 år på kontanthjælp med et barn, vil opnå en gevinst på 500 kr. ved at overgå til beskæftigelse, jf. Tabel 1. Ægteparret på kontanthjælp med tre børn på ét, fem og ti år vil få en gevinst på knap 400 kr. ved at den ene part kommer i beskæftigelse. Hvis parret ikke var gift, ville de med 5

6 ophævelsen af reglen om den gensidige forsørgerpligt for samlevende pr. 1 januar 2016 opnå et tab ved at den ene part overgår til et lavtlønsjob. 1 Dermed er det omkring 85 pct. af de analyserede typer af kontanthjælpsmodtagere, som har en gevinst på over kr. ved at overgå til et lavtlønsjob, mens ca. 10 pct. har en gevinst på omkring 500 kr. eller derunder. 2 De analyserede typer udgør ca. 60 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagerne må betegnes som en meget heterogen gruppe, og den resterende del udgøres derfor af typer med eksempelvis færre/flere børn eller har forhold, som er for komplicerede at regne på. 3. Gevinst ved beskæftigelse for udvalgte typer Forskel i gevinst skyldes bl.a. højere ydelser til forsørgere En af årsagerne til forskellen i den økonomiske gevinst, for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere, ved at overgå til beskæftigelse er, at personer med børn er berettiget til en højere ydelse. Derudover afhænger en række af de ydelser, som man både kan modtage på kontanthjælp og i beskæftigelse af indkomstens størrelse. Ved overgang til beskæftigelse og dermed typisk en højere indkomst vil disse ydelser aftrappes. For ægtepar gælder desuden reglen om gensidig forsørgerpligt, hvilket betyder, at et ægtepar som udgangspunkt har pligt til at forsørge hinanden. I det følgende vil beregningerne af gevinsten ved overgang til et lavtlønsjob, for de forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere (jf. Tabel 1), præsenteres. Beregningerne er foretaget for følgende familietyper: En enlig under 30 år uden børn og uden uddannelse. En enlig under 30 år uden børn og med en uddannelse. En enlig over 30 år uden børn. En enlig over 30 år med et barn. Et ægtepar, hvor den ene part er på kontanthjælp og den anden er i beskæftigelse. De har to børn. Et ægtepar på kontanthjælp med 3 børn. Et samlevende par på kontanthjælp. Parret har 3 børn. Et samlevende par, hvor begge er under 30 år. De har to børn. Et samboende par, hvor begge er over 30 år. De har ingen børn. Et samboende par, hvor begge er under 30 år. De har ingen børn. Disse familietyper er valgt for at dække flertallet af de jobparate kontanthjælpsmodtagere. For ægtepar på kontanthjælp, hvor begge er over 30 år og har børn, er der valgt at tage 1 I beregningen er det forudsat, at ægteparret har mulighed for at få supplerende kontanthjælp, hvilket følger Beskæftigelsesministeriets beregningsantagelser. I beregningen for samlevende par er det forudsat, at de med ophævelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende ikke har mulighed for supplerende kontanthjælp. Ydelsesservice i Københavns Kommune oplyser, at det med ophævelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende, og under antagelse af at kontanthjælpsmodtageren overgår til et fuldtidsjob, kun vil være ægtepar som har mulighed for at modtage supplerende kontanthjælp. 2 I beregningen af gevinst ved overgang til lavtlønsjob for jobparate kontanthjælpsmodtagere med en samlever eller sambo, er det antaget at samleveren eller samboen også er på kontanthjælp/uddannelseshjælp og har samme alder som den jobparate kontanthjælpsmodtager. I optællingen af antal jobparate kontanthjælpsmodtagere med henholdsvis en samlever eller sambo (jf. Tabel 1), er der ikke taget højde for samleverens eller samboens alder eller dennes status i kontanthjælpssystemet. 6

7 udgangspunkt i Venstres kontanthjælpsægtepar med tre børn på ét, fem og ti år. 3 For at kunne sammenligne med denne familietype, er der for jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med en samlever valgt at tage udgangspunkt i en familie med samme karakteristika. 4 For det samlevende par, hvor begge er under 30 år og for de samboende par, er der valgt at tage udgangspunkt i en situation hvor begge parter er på uddannelseshjælp/kontanthjælp. En større gruppe som hjemmeboende under 25 år er ikke taget med. Det skyldes primært usikkerhed om, hvad niveauet for boligudgifter og husleje bør være for denne gruppe. Samlet set (inklusiv følsomhedsanalyserne) er der foretaget beregninger på forskellige familietyper svarende til ca. 2/3 af de jobparate kontanthjælpsmodtagere. HK s mindsteløn anvendes i beregning I familietyperne, hvor begge i udgangspunktet er på offentlig forsørgelse, er det kun én af personerne som kommer i beskæftigelse. I alle tilfælde er der regnet på en overgang til et fuldtidsjob til HK s mindsteløn for ufaglærte i butik, dvs. 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto. Der henvises til Boks 2 for en diskussion af denne lønantagelse. 3 Se Beskæftigelsesministeriets svar på spørgsmål 62 alm. del i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik: I dette svar er der regnet på, hvor meget en nyankommet flygtningefamilie kan modtage i offentlige ydelser forudsat de ikke finder beskæftigelse. Denne familie vil ikke være berettiget til særlig støtte. I beregningerne af gevinst ved overgang til et lavtlønsjob er særlig støtte ligeledes udeladt. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). 4 Se fodnote 3. 7

8 Boks 2 Antagelser om løn ved beskæftigelse Beregningerne af gevinst ved beskæftigelse tager udgangspunkt i HK s mindsteløn tillagt værdi af fritvalgskonto. Fritvalgskonto betyder, at hvis arbejdspladsen er dækket af en overenskomst, vil en procentdel (1,7 pct. pr. 1. marts 2015) af den ansattes ferieberettigede løn blive sat ind på en fritvalgskonto. Den ansatte har mulighed for, to gange om året, at hæve fra kontoen i forbindelse med eksempelvis fridage eller ferie. HK oplyser, at der normalt lægges personlige tillæg oven i mindstelønnen. Det personlige tillæg forhandles dog individuelt, og vil derfor afhænge af vedkommendes kvalifikationer. Et sådant tillæg vil derfor variere fra person til person. Den anvendte løn i beregningerne er uden personlige tillæg. Arbejder man på hverdage mellem kl og 06.00, lørdage mellem kl og samt på søn- og helligdage, vil man få et forskudttidstillæg. I beregningen antages det, at personer i beskæftigelse arbejder mellem kl og på hverdage, hvorfor der ses bort fra dette tillæg i lønnen. Ansatte over 18 år med et års anciennitet i butikken efter de er fyldt 18 år, dog ikke elever, vil ligeledes få et anciennitetstillæg. Sidstnævnte er dog ikke relevant at indregne i vores beregning. I beregningerne af gevinst ved beskæftigelse anvendes der derfor et lønniveau på kr. om måneden svarende til HK s mindsteløn for ufaglærte i butik tillagt værdi af fritvalgskonto. Nogle kontanthjælpsmodtagere vil givetvis kunne opnå en højere løn ved beskæftigelse, da de har mulighed for at få et personligt tillæg pba. deres kvalifikationer, og/eller fordi de arbejder på bestemte tidspunkter og dermed modtager et forskudttidstillæg. Andre vil givetvis ikke have de fornødne kvalifikationer til at kunne forhandle sig frem til et personligt tillæg, og vil derfor få mindstelønnen. Kontanthjælpsmodtagere med en kompetencegivende uddannelse vil ligeledes kunne opnå en højere løn, da de som faglærte vil have en overenskomstmæssig højere løn. For at kunne sammenligne gevinsten ved beskæftigelse for de forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere, er der anvendt samme lønniveau i beregningerne. Til sammenligning var medianlønnen for lønmodtagere i detailhandlen med 0-4 års erhvervserfaring kr. om måneden, mens månedslønnen for nedre kvartil var kr. For lønmodtagere i detailhandlen uanset erhvervserfaring var medianlønnen kr. om måneden, mens månedslønnen for nedre kvartil var kr. 5 Beregningsantagelser samt en nærmere beskrivelse af de enkelte familietyper fremgår af bilag 1. 5 Tallene er oplyst af HK og stammer fra DA s lønstatistik for almindelige lønmodtagere i hele landet ansat inden for detailhandlen, uanset uddannelse, med arbejdsfunktionerne salgsarbejde (ekskl. Agentarbejde) og salgsarbejde i butik. Der er tale om den direkte månedsløn, dvs. inklusiv alle tillæg. Tallene dækker perioden StrukturStatistik 2013 fremskrevet til 4. kvartal

9 Ingen adfærdsændring ved overgang til beskæftigelse Øget omkostninger ved at være i beskæftigelse Forskel i ydelsesniveau giver forskel i gevinst for enlige uden børn Beregningerne tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel (december 2014). 6 Der er tale om alt-andet-lige -betragtninger. Det vil sige, at det antages, at personer ikke ændrer adfærd, når de overgår fra kontanthjælp til beskæftigelse, f.eks. flytter til en dyrere bolig. Ved overgang til beskæftigelse får familietypen større udgifter til transport, a-kasse og fagforening, hvilket reducerer stigningen i rådighedsbeløbet. De indkomstafhængige ydelser, såsom boligstøtte og økonomisk fripladstilskud, bliver ligeledes aftrappet, når den ene part overgår til beskæftigelse. Sådanne effekter er medregnet i analysen, og disse merudgifter ved beskæftigelse fremgår af bilag 1. For de enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn afhænger gevinsten ved beskæftigelse af alder og uddannelse, jf. Tabel 2. Forskellen i gevinst ved beskæftigelse for de tre typer af enlige kontanthjælpsmodtagere skyldes, at de hver især er berettiget til et forskelligt ydelsesniveau i udgangspunktet. Den enlige over 30 år modtager kr. om måneden i kontanthjælp, mens den enlige under 30 år uden uddannelse modtager kr. i uddannelseshjælp om måneden. Tabel 2 Gevinst ved beskæftigelse for enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn Enlig under 30 år uden børn og uden uddannelse Enlig under 30 år uden børn og med uddannelse Enlig over 30 år uden børn Uddannelseshjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Bruttoløn Kontanthjælp Arbejdsmarkedsbidrag Skat Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse og fagforening Forældrebetaling til daginstitution Transport Rådighedsbeløb, årsbasis Gevinst ved beskæftigelse, årsbasis Rådighedsbeløb pr. måned Gevinst ved beskæftigelse, pr. måned Anm.: Beregningerne anvender 2015-satser. Bruttoløn og kontanthjælp i tabellen er inklusiv eget ATP-bidrag på kr. Tildeling af særlig støtte er udeladt i beregningen. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). I rådighedsbeløbet er indregnet medlemskab af a-kasse og fagforening, samt udgifter til transport. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Enlig forsørger opnår en gevinst på 500 kr. ved beskæftigelse For den enlige kontanthjælpsmodtager med et barn (enlig forsørger) er der en gevinst på godt 500 kr. ved at overgå til beskæftigelse. En højere indkomst, samt beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere, bidrager til at den enlige forsørger opnår en gevinst ved beskæftigelse frem for at være på kontanthjælp. De større udgifter ved at være i beskæftigelse er i høj grad med til at forklare den relativt lave gevinst. Boligstøtten (boligsikring) aftrappes desuden, når den enlige forsørger, ved overgang fra kontanthjælp til beskæftigelse, opnår en højere bruttoløn, jf. Tabel 3. 6 Beregningerne er foretaget på årsbasis. Det vil sige, at der ses på en familietypes økonomiske situation, når denne er på kontanthjælp i et helt år sammenlignet med en situation hvor familietypen er i beskæftigelse i et helt år. 9

10 Tabel 3 Gevinst ved beskæftigelse for enlig kontanthjælpsmodtager med et barn Kontanthjælp Beskæftigelse Bruttoløn Kontanthjælp Arbejdsmarkedsbidrag Skat Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse og fagforening Forældrebetaling til daginstitution - - Transport Rådighedsbeløb, årsbasis Gevinst ved beskæftigelse, årsbasis Rådighedsbeløb pr. måned Gevinst ved beskæftigelse, pr. måned 514 Anm.: Beregningerne anvender 2015-satser. Bruttoløn og kontanthjælp i tabellen er inklusiv eget ATP-bidrag på kr. Tildeling af særlig støtte er udeladt i beregningen. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). I rådighedsbeløbet er indregnet medlemskab af a-kasse og fagforening, samt udgifter til transport. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Kontanthjælpsægtepar med 3 børn får en gevinst på 390 kr. For ægteparret, hvor den ene er på kontanthjælp, vil parret opleve en fremgang i det månedlige rådighedsbeløb på knap kr., hvis vedkommende på kontanthjælp får et fuldtidsjob til HK s mindsteløn. For ægteparret på kontanthjælp, med tre børn på ét, fem og ti år, er der en gevinst på 390 kr. ved at én af parterne får et fuldtidsjob til HK s mindsteløn. Ægteparret er omfattet af reglen om gensidig forsørgerpligt, hvilket betyder at i tilfælde af at den ene eller begge ægtefæller har en lønindkomst vil denne indkomst blive modregnet i parrets samlede (mulige) kontanthjælp. Modregningsgrundlaget er lønnen ekskl. Arbejdsmarkedsbidrag og ATP. 7 Konkret betyder reglen om gensidig forsørgerpligt, at ægteparret på kontanthjælp, har mulighed for at få supplerende kontanthjælp, hvormed parret modtager omkring kr. i kontanthjælp, jf. Tabel I modregningen ses der bort fra 25,38 kr. pr. udført arbejdstime (jf. 31 i Lov om aktiv socialpolitik). 8 At ægteparret har mulighed for supplerende kontanthjælp, når den ene part overgår til fuldtidsbeskæftigelse følger Beskæftigelsesministeriets beregningsantagelser. 10

11 Tabel 4 Gevinst ved beskæftigelse for ægtepar, hvor én eller begge parter er på kontanthjælp Ægtepar, en i job og en på kontanthjælp, med 2 børn Ægtepar på kontanthjælp med 3 børn Kontanthjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Bruttoløn Kontanthjælp Arbejdsmarkedsbidrag Skat Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse og fagforening Forældrebetaling til daginstitution Transport Rådighedsbeløb, årsbasis Gevinst ved beskæftigelse, årsbasis Rådighedsbeløb pr. måned Gevinst ved beskæftigelse, pr. måned Anm.: Beregningerne anvender 2015-satser. Bruttoløn og kontanthjælp i tabellen er inklusiv eget ATP-bidrag på kr. Tildeling af særlig støtte er udeladt i beregningen. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). I rådighedsbeløbet er indregnet medlemskab af a-kasse og fagforening, samt udgifter til transport. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Havde parret været samlevende ville gevinsten være negativ Hvis ægteparret på kontanthjælp med 3 børn ikke var gift, ville parret have opnået et tab på 115 kr. om måneden ved, at den ene part overgik til et fuldtidsjob til HK s mindsteløn, jf. Tabel 5. Dette skyldes, at parret ikke vil være omfattet af den gensidige forsørgerpligt og i det konkrete tilfælde ikke have mulighed for at modtage supplerende kontanthjælp. 9 9 Samlevende par vil fra 1. januar 2016 ikke længere blive modregnet i kontanthjælpen, hvis den ene eller begge parter overgår til beskæftigelse. Ydelsesservice i Københavns Kommune oplyser, at det med ophævesen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende, og under antagelse af at kontanthjælpsmodtageren overgår til et fuldtidsjob, kun vil være ægtepar som har mulighed for at modtage supplerende kontanthjælp. I beregningen for samlevende par er det derfor forudsat, at de ikke modtager supplerende kontanthjælp. 11

12 Tabel 5 Gevinst ved beskæftigelse for samlevende og samboende hhv. over og under 30 år. Samlevende over 30 år Samlevende under 30 år Samboende over 30 år Samboende under 30 år med 3 børn med 2 børn ingen børn ingen børn Kontanthjælp Beskæftigelse Uddannelseshjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Uddannelseshjælp Beskæftigelse Årsbasis Rådighedsbeløb Gevinst ved beskæftigelse Månedsbasis Rådighedsbeløb Gevinst ved beskæftigelse Anm.: Beregningerne anvender 2015-satser. Bruttoløn og kontanthjælp i tabellen er inklusiv eget ATP-bidrag på kr. Tildeling af særlig støtte er udeladt i beregningen. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). I rådighedsbeløbet er indregnet medlemskab af a-kasse og fagforening, samt udgifter til transport. Rådighedsbeløbet er efter skat, husleje, el,vand og varme, samt daginstitutionsbetaling. I beregningen for samlevende antages den gensidige forsørgerpligt at være ophævet, som tilfældet er pr. 1 januar Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Følsomhedsberegninger Gevinsten ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse for de enkelte familietyper er beregnet på baggrund af en række antagelser om huslejeniveau, antal børn i familien, lønindkomst ved beskæftigelse, udgifter til transport mv. I det følgende belyses det, hvordan resultaterne ændrer sig, når der ændres i antagelserne om Antal børn Medlemskab af fagforening og a-kasse, samt udgifter til transport Det er kun for den enlige forsørger (dvs. den enlige over 30 år med et barn) og for ægteparret på kontanthjælp med tre børn, at der ændres i antagelsen om antallet af børn. Gevinst ved beskæftigelse afhænger af antal børn og deres alder For ægteparret, hvor begge er på kontanthjælp, vil gevinsten ved beskæftigelse afhænge af antal børn i familien, samt børnenes alder, jf. Tabel 6. Havde ægteparret haft et barn eller to børn, ville det have øget deres gevinst ved beskæftigelse sammenlignet med situationen, hvor de har tre børn. Det der bidrager til at forklare den øget gevinst er, at forældrebetaling til daginstitution falder som følge af en reduktion i antallet af børn. Derudover påvirker børnenes alder også daginstitutionsbetalingen, da institutionsbetalingen falder med børnenes alder (dvs. et barn i børnehave har en lavere institutionsbetaling end et barn i vuggestue). Ægteparret ville have opnået den højeste gevinst ved beskæftigelse, hvis de havde haft et barn i alderen år 10, jf. Tabel 6. Dette skyldes antagelsen om, at børn i denne aldersgruppe kan passe sig selv, hvormed ægteparret ikke har nogle udgifter til daginstitution. 10 Gevinsten er uændret, selvom parret havde haft flere børn i alderen år. Dette skyldes, at den udbetalte børne- og familieydelse ikke er indkomstafhængig (dvs. parret modtager samme ydelse uanset familiens beskæftigelsessituation) og at parret ikke har nogen udgifter til daginstitution. 12

13 Ægteparret ville opnå den laveste gevinst ved beskæftigelse (-53 kr.), hvis de havde haft 4 børn i vuggestuealderen 11, mens gevinsten havde været omkring 160 kr., hvis parret eksempelvis havde haft 2 børn i hhv. vuggestue og børnehave. Det fremgår af Tabel 6. Tabel 6 Gevinst ved beskæftigelse for ægtepar på kontanthjælp ved 1 barn, 2 eller 4 børn. 1 barn 2 børn 4 børn Vuggestue Børnehave SFO år Vuggestue Vuggestue Børnehave Vuggestue Vuggestue børnehave SFO SFO Børnehave Årsbasis Rådighedsbeløb, kontanthjælp Rådighedsbeløb, beskæftigelse Gevinst ved beskæftigelse Månedsbasis Rådighedsbeløb, kontanthjælp Rådighedsbeløb, beskæftigelse Gevinst ved beskæftigelse Anm.: I beregningen er det kun antallet af børn, som ændrer sig. Husleje og boligudgifter antages at være på samme niveau, som i Tabel 4 uanset antallet af børn. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Det gælder også for den enlige forsørger For den enlige forsørger ville gevinsten ved beskæftigelse forøges, hvis vedkommende havde haft mere end et barn, jf. Tabel 7. Dette skyldes, at den enlige forsørger med den antagne løn modtager fuldt økonomisk fripladstilskud, hvormed denne ikke har nogen forældrebetaling til daginstitution. 12 Idet den enlige forsørgers børnerelaterede ydelser øges, som følge af en stigning i antallet af børn samtidig med, at denne modtager fuldt økonomisk fripladstilskud, vil den enlige forsørgers gevinst ved beskæftigelse stige. Tabel 7 Gevinst ved beskæftigelse for enlig forsørger ved 2 eller 3 børn. 2 børn 3 børn Vuggestue/børnehave Vuggestue/børnehave/SFO Årsbasis Rådighedsbeløb, kontanthjælp Rådighedsbeløb, beskæftigelse Gevinst ved beskæftigelse Månedsbasis Rådighedsbeløb, kontanthjælp Rådighedsbeløb, beskæftigelse Gevinst ved beskæftigelse Anm.: I beregningen er det kun antallet af børn, som ændrer sig. Husleje og boligudgifter antages at være på samme niveau, som i Tabel 3. Med 2 børn menes et barn i vuggestue og et i børnehave. Med 3 børn menes et barn i hhv. vuggestue, børnehave og SFO. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Øges antallet af børn i vuggestuealderen, vil gevinsten ved beskæftigelse alt andet lige blive lavere. 12 Jf. reglerne om økonomisk fripladstilskud: 13

14 Gevinsten stiger med kr. uden a-kasse, fagforening og transportudgifter Antagelsen om at personer i beskæftigelse er medlem af en a-kasse og fagforening, samt har udgifter til transport påvirker ligeledes resultaterne. For alle familietyper stiger gevinsten ved beskæftigelse med omkring kr. om måneden, hvis det antages, at beskæftigelse ikke medfører udgifter til a-kasse, fagforening og transport, jf. Tabel 8. At gevinsten ved beskæftigelse ikke stiger med den fulde månedlige udgift på godt kr. skyldes de ligningsmæssige fradrag for a-kasse og fagforeningskontingent. Sidstnævnte har dog et loft på kr. i Tabel 8 Gevinst ved beskæftigelse, når personer i beskæftigelse ikke er medlem af a-kasse og fagforening og ikke har transportudgifter Gevinst ved beskæftigelse Årsbasis Månedsbasis Enlig under 30 år uden børn og uden uddannelse Enlig under 30 år uden børn og med en uddannelse Enlig over 30 år uden børn Enlig over 30 år med et barn Ægtepar, en på kontanthjælp og en i job, med 2 børn Ægtepar på kontanthjælp med 3 børn Samlevende over 30 år med 3 børn Samlevende under 30 år med 2 børn Samboende over 30 år. Ingen børn Samboende under 30 år. Ingen børn Anm.: Antagelsen om at personen med et standard LO-job er medlem af en a-kasse og fagforening, samt har udgifter til transport er ligeledes fjernet i beregningen af gevinst ved beskæftigelse for familietypen Ægtepar, en på kontanthjælp og en i job, med 2 børn. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december

15 5. Bilag 1 Familietypeberegningerne er foretaget med udgangspunkt i følgende antagelser om de enkelte familietyper: Enlig under 30 år uden børn og uden uddannelse En enlig under 30 år uden børn på uddannelseshjælp. Har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er erklæret uddannelsesparat. Vedkommende er berettiget til kr. i uddannelseshjælp om måneden. Da uddannelseshjælpen er under kr. om måneden indbetales der ikke ATP-bidrag. Vedkommende bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for enlige uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og Indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Enlig under 30 år uden børn og med en uddannelse En enlig under 30 år uden børn på kontanthjælp. Har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er erklæret jobparat. Vedkommende er berettiget til kr. i uddannelseshjælp om måneden. Da kontanthjælpen er under kr. om måneden indbetales der ikke ATP-bidrag. Vedkommende bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for enlige uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og Indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Enlig over 30 år uden børn En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn. Vedkommende er berettiget til kr. i kontanthjælp om måneden. Vedkommende bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. 15

16 Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for enlige uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og Indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Enlig over 30 år med et barn i børnehave En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med et barn i børnehave. Vedkommende er berettiget til kr. i kontanthjælp om måneden Familien bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1 marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for enlige med børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og Indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Ægtepar, en i job og en på kontanthjælp, med 2 børn Et ægtepar, hvor den ene part er på kontanthjælp, og den anden har et standard LOjob. De har to børn, hvoraf det ene går i børnehave og det andet i SFO. Ægtefællen på kontanthjælp er som udgangspunkt berettiget til kr. om måneden i kontanthjælp. I tilfælde af arbejdsløshed, antages ægtefællen i job at være berettiget til kr. i kontanthjælp. Familien bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Ægtefællen med et standard LO-job har udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Dennes løn svarer til de antagelser om en standard løn for en LO-arbejder, som ligger i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel (december 2014). Ved overgang til beskæftigelse får vedkommende på kontanthjælp et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1 marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse får vedkommende på kontanthjælp udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. For både ægtefællen med et standard LO-job samt ægtefællen, der får et job til HK s mindsteløn for ufaglært i butik, antages det, at den daglige pendling er under 24 km, hvormed ingen af ægtefællerne berettiget til befordringsfradrag. 16

17 Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for par med børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Ægtepar på kontanthjælp med tre børn Et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp. De har tre børn, hvoraf det ene går i vuggestue, det andet går i børnehave og det tredje i SFO. De er hver især som udgangspunkt berettiget til kr. om måneden i kontanthjælp. Det vil sige kr. om måneden i kontanthjælp tilsammen. Familien bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Hvis den ene ægtefælle overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse og fagforening følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifter til husleje, vand, varme og el for par med 3 børn følger Beskæftigelsesministeriets antagelser i besvarelsen af spørgsmål nr. 62 i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik fremskrevet til 2015-niveau med udviklingen i forbrugerprisindekset. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Samlevende over 30 år med tre børn Et par, hvor begge er på kontanthjælp. De har tre børn, hvoraf det ene går i vuggestue, det andet går i børnehave og det tredje i SFO. Det antages, at alle tre børn er fællesbørn. De er hver især som udgangspunkt berettiget til kr. om måneden i kontanthjælp. Det vil sige kr. om måneden i kontanthjælp tilsammen. Familien bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Hvis den ene overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse og fagforening følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifter til husleje, vand, varme og el for par med 3 børn følger Beskæftigelsesministeriets antagelser i besvarelsen af spørgsmål nr. 62 i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik fremskrevet til 2015-niveau med udviklingen i forbrugerprisindekset. Udgifterne fremgår af Tabel 9. 17

18 Samlevende under 30 år med to børn Et par, hvor begge er på uddannelseshjælp. De har to børn, hvoraf det ene går i vuggestue og det andet går i børnehave. Det antages, at begge børn er fællesbørn. Begge er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er erklæret uddannelsesparat. De har ikke erhvervet ret til ekstra børnetilskud og er hver især berettiget til kr. om måneden i uddannelseshjælp. Det vil sige kr. om måneden i uddannelseshjælp tilsammen. Familien bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Hvis den ene overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for par med børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Samboende over 30 år uden børn Et par, hvor begge er på kontanthjælp. Der er ingen børn i husstanden. De er hver især berettiget til kr. om måneden i kontanthjælp. Parret bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Hvis den ene overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for par uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Samboende under 30 år uden børn Et par, hvor begge er på uddannelseshjælp. Der er ingen børn i husstanden. Begge er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er erklæret uddannelsesparat. De er hver især berettiget til kr. om måneden i uddannelseshjælp. Parret bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. 18

19 Hvis den ene overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for par uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Tabel 9 Antagelser om udgifter og lønninger, årsniveau Enlig uden børn Enlig over 30 år med børn Ægtepar, en i job og en på kontanthjælp, med 2 børn. Ægtepar på kontanthjælp med 3 børn/ Samlevende med 3 børn Samboende over/under 30 år Samlevende under 30 år med 2 børn Husleje Vand, varme og el A-kasse Fagforening Transport HK's mindsteløn, ufaglært Løn, standard LO-job Anm.: HK s mindsteløn er mindstelønnen pr. 1 marts 2015 for ufaglærte i butik på kr./måned (110,62 kr/time) tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Løn for et standard LO-job er hentet fra Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel (udgave: december 2014). Kilde: HK, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og indenrigsministeriet og Økonomi- og indenrigsministeriets familietypemodel, december Metodebeskrivelse antal personer i de enkelte familietyper På baggrund af forløbsdatabasen DREAM identificeres alle personer, der har været på kontanthjælp i løbet af år For hver person opgøres en kontanthjælpsgrad, som andelen af uger i året vedkommende har modtaget kontanthjælp. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere bestemmes ligeledes ud fra DREAM. Såfremt en kontanthjælpsmodtager tilhørte matchkategori 1 (jobklar) i 4. kvartal 2013, er vedkommende karakteriseret som jobparat i analysen. Unge under 30 år uden uddannelse og som er karakteriseret som jobparat i analysen, antages at være uddannelsesparat. Ved at anvende matchkategorien i 4. kvartal 2013 får vi ikke nødvendigvis ramt de kontanthjælpsmodtagere, som har været jobparat hele året eller dem som var jobparate i andre kvartaler end 4. kvartal. Dermed må antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere i analysen ses som en indikation/skøn og ikke som det præcise antal jobparate kontanthjælpsmodtagere i Til sammenligning opgør Jobindsats antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere til fuldtidspersoner i For at identificere de forskellige familietyper benyttes personregistret (FABE), opgjort pr. 1. januar Herfra hentes oplysninger om alder og civilstand. På baggrund af personregistret tælles antallet af hjemmeboende børn under 18 år i hver familie. Dette gøres både for det samlede antal børn, samt antallet af børn i aldersgrupperne 0-2 år (vuggestue), 3-6 år 19

20 (børnehave) og 7-13 år (SFO). Der tages ikke højde for, om der rent faktisk indbetales til daginstitution, blot om familien har børn i ovenstående aldersintervaller. Fra uddannelsesregistret, opgjort pr. 1. januar 2013, hentes oplysninger om, hvorvidt kontanthjælpsmodtagere har fuldført en kompetencegivende uddannelse. Et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, er defineret som et ægtepar, hvor begge parter i mindst én uge i 2013 modtager kontanthjælp. Et ægtepar, hvor én er på kontanthjælp er defineret som et ægtepar, hvor én har været på kontanthjælp i løbet fa 2013, samtidig med at ægtefællen ikke har været på kontanthjælp. Et ægtepar, hvor den ene er på kontanthjælp og den anden i beskæftigelse, er defineret som et ægtepar, hvor den ene er på kontanthjælp i løbet af 2013 og den anden ikke modtager nogen offentlig ydelse (kontanthjælp, dagpenge, SU e.l.) i sidste uge af november, og samtidig ikke har været på kontanthjælp i resten af året. For en kontanthjælpsmodtager, som er angivet som værende i et samlevende eller samboende parforhold, ses der alene på kontanthjælpsmodtagerens status. Det er ikke undersøgt om pågældendes samlever eller sambo også var på kontanthjælp i løbet af For en enlig forsørger skelnes der ikke mellem en enlig mor og en enlig far. 20

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

1. Ønsker du at søge om hjælp til betaling af daginstitution i Egedal Kommune, kan du gå til siden om økonomisk friplads på vores hjemmeside,

1. Ønsker du at søge om hjælp til betaling af daginstitution i Egedal Kommune, kan du gå til siden om økonomisk friplads på vores hjemmeside, 1. Ønsker du at søge om hjælp til betaling af daginstitution i Egedal Kommune, kan du gå til siden om økonomisk friplads på vores hjemmeside, www.egedalkommune.dk/friplads. Klik på linket Den digitale

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere