Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen"

Transkript

1 Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad for personer på overførselsindkomst. For personer, der har en lav produktivitet og dermed kun kan tjene en lav løn, kan der derfor være en begrænset gevinst ved at overgå til beskæftigelse. Dette notat analyserer gevinsten for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere ved at overgå til et lavtlønsjob. I modsætning til andre tilsvarende analyser ses der i dette notat på gevinsten for repræsentanter for mange forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere og ikke mindst opgøres gruppernes størrelse. Hovedkonklusioner I 2013 var der skønsmæssigt jobparate kontanthjælpsmodtagere (målt i fuldtidspersoner). Over halvdelen af disse var enlige, mens omkring 50 jobparate kontanthjælpsmodtagere svarede til Venstres kontanthjælpsægtepar. Hovedparten af de analyserede kontanthjælpsmodtagere, omkring 85 pct., har en gevinst på over kr. om måneden ved at overgå til et lavtlønsjob. Ca. 10 pct. har en gevinst på omkring 500 kr. eller derunder. For forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere er der en forskel på den økonomiske gevinst ved at overgå til et lavtlønsjob. En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn vil opnå en gevinst på omkring kr. om måneden ved at overgå til et fuldtidsjob til HK s mindsteløn. Havde vedkommende haft et barn ville gevinsten være godt 500 kr. om måneden. Et ægtepar på kontanthjælp, med 3 børn, vil opnå en gevinst på 390 kr. ved at den ene ægtefælle finder et fuldtidsjob til HK s mindsteløn. Havde parret haft status som samlevende, ville de opnå et tab. Ændrer man i beregningsantagelserne påvirker dette resultaterne. Fjerner man eksempelvis antagelsen om, at personer i beskæftigelse er medlem af en a-kasse og fagforening, samt har udgifter til transport, forøger dette det månedlige rådighedsbeløb med omkring kr.

2 Kontakt Vicedirektør Økonom Jens Hauch Andreas Mølgaard Tlf Tlf.: Klik her for at angive tekst Introduktion I den politiske debat blusser diskussionen om gevinsten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse op fra tid til anden. Senest i forbindelse med Venstres kampagne om ægteparret på kontanthjælp der modtog kr. om året i offentlige ydelser. Gevinst ved beskæftigelse beregnes for udvalgte typer Der ses alene på den umiddelbare økonomiske gevinst I dette notat inddeles de kontanthjælpsmodtagere, som i 2013 skønnedes at være jobparate i en række relevante typer. For disse beregnes den økonomiske gevinst ved at overgå til et lavtlønsjob, og sidst i notatet er der lavet en række følsomhedsanalyser. Listen af typer er ikke udtømmende, men de mest relevante fra debatten herom er repræsenteret. I notatet beregnes alene den umiddelbare økonomiske gevinst ved at gå fra kontanthjælp til beskæftigelse. Det betyder på den ene side, at tabet ved at have betydeligt mindre fritid til rådighed ikke medregnes. På den anden side kan beskæftigelse medføre en række andre gevinster: Et job kan for nogle på længere sigt forbedre såvel beskæftigelsesmuligheder som løn. Når man er i beskæftigelse, kan man optjene ret til dagpenge. Og for nogle kan det være forbundet med prestige at være i job. Sådanne gevinster medregnes ikke i analysen, men kan være afgørende for om den enkelte ønsker et job eller ej. 2. Hvor mange drejer det sig om? I løbet af 2013 var der knap personer, der var berørte med kontanthjælpssystemet, jf. Figur 1. Omregnet til fuldtidspersoner svarer dette til knap fuldtidspersoner. 2

3 Figur 1 Antal personer på kontanthjælp, 2013 Antal personer Kontanthjælpsmodtagere, i alt Jobparate kontanthjælpsmodtagere Berørte Fuldtidspersoner Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM. Fokus er på jobparate kontanthjælpsmodtagere i 2013 Ud af de knap fuldtidspersoner skønnes godt at være jobparate. Da gevinsten ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse er i fokus, ses der i optællingen alene på denne gruppe. Den ydelse man får som kontanthjælpsmodtager afhænger blandt andet af, hvor gammel man er og om man har børn (dvs. er forsørger). Derfor er det relevant at inddele gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere i familietyper på baggrund af kontanthjælpsmodtagernes Alder. Civilstand. Antal børn. For personer under 30 år er det ligeledes relevant at se på disses uddannelsesniveau, da personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i dag - får tildelt den lavere ydelse uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp (jf. 23 i Lov om aktiv socialpolitik). Over halvdelen er enlige Ud af de kontanthjælpsmodtagere, som i 2013 skønnes at være jobparate, var omkring 25 pct. enlige over 30 år uden børn, mens knap 9 pct. var en enlig forsørger over 30 år. Omkring hver syvende var enlige under 30 år uden børn og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. Tabel 1. 3

4 Tabel 1 Antal jobparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på familietyper Kontanthjælpsmodtagere Typisk gevinst ved overgang til lavtlønsjob Antal Pct. Kroner Enlige Under 30 år uden uddannelse ,2 - uden børn , Under 30 år med uddannelse ,7 - uden børn 919 2, Fyldt 30 år uden børn , Fyldt 30 år med børn ,5 - med et barn ,5 514 Fyldt 30 år med hjemmeboende børn over 18 år 325 0,8 Ægtepar Begge fyldt 30 år og på kontanthjælp ,0 - med børn ,1 - heraf med 3 børn 454 1,1 390 Begge under 30 år og på kontanthjælp 301 0,7 Én på kontanthjælp. Begge fyldt 30 år ,6 - med ægtefælle i beskæftigelse og 2 børn 181 0, Én på kontanthjælp. Begge under 30 år 164 0,4 Øvrige ægtepar 566 1,3 Har en samlever Fyldt 30 år ,6 - heraf med 3 børn 387 0,9-115 Under 30 år ,8 - uden uddannelse ,1 - heraf med 2 børn 773 1, Har en sambo Fyldt 30 år ,2 - uden børn , Under 30 år ,3 - uden børn og uden uddannelse , Hjemmeboende under 25 år ,6 Øvrige 616 1,4 I alt ,0 Anm.: Kilde: Tabellen viser antal jobparate kontanthjælpsmodtagere i 2013, målt i fuldtidspersoner. Kontanthjælpsmodtagernes parstatus følger Danmarks Statistiks familietypedefiniton, jf. Boks 1. Kategorien Øvrige indeholder kontanthjælpsmodtagere i et registeret partnerskab, samt dem med uoplyst parstatus. Børn angiver hjemmeboende børn i alderen 0-17 år, og i beregningerne af gevinst ved beskæftigelse antages det, at alle børn i husstande med to voksne er fællesbørn. En ægtefælle på kontanthjælp er defineret ved, at ægtefællen på kontanthjælp har været mindst én uge på kontanthjælp i løbet af Uden uddannelse betyder, at vedkommende ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Gevinsten ved beskæftigelse for de enkelte typer, er beregnet ud fra nogle specifikke antagelser om den enkelte type kontanthjælpsmodtager. Disse antagelser er uddybet i følgende afsnit, samt nærmere beskrevet i bilag 1. Dette gør, at resultaterne i tabellen skal tolkes med forsigtighed, da det ikke nødvendigvis er alle kontanthjælpsmodtagerne inden for de enkelte typer, som har karakteristika eller en adfærd svarende til antagelserne og dermed vil opnå den, i tabellen, angivne gevinst ved at komme i beskæftigelse. I beregningerne er der anvendt 2015-satser. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og DREAM, samt Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel (udgave: december 2014). Omkring 50 kontanthjælpsmodtagere ligner Venstres eksempel Godt 4 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere var i 2013 gift med en anden kontanthjælpsmodtager, hvor begge er over 30 år og har børn. Betinger man på, at parret skal have 3 børn, var det 1 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som passer til disse kriterier. Det var omkring 50 af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som lignede det såkaldte Venstre -eksempel, dvs. en kontanthjælpsmodtager, som er gift med en anden kontanthjælpsmodtager, hvor begge er over 30 år og har tre børn på ét, fem og ti år. 4

5 Hver tiende har en samlever eller sambo Jobparate kontanthjælpsmodtagere, som var fyldt 30 år og havde en samlever, udgjorde omkring 5,5 pct., mens det var knap 6 pct., som var under 30 år og i et samlevende forhold. Godt 6 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere var henholdsvis fyldt 30 år og under 30 år og havde en sambo. For en uddybning af forskellen mellem samlevende og samboende henvises til Boks 1. Hjemmeboende børn under 25 år udgjorde knap 8 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere i 2013, jf. Tabel 1. Boks 1 Forskellen på samlevende og samboende par For at inddele de jobparate kontanthjælpsmodtagere i typer, er Danmarks Statistisk familietypevariabel anvendt. Denne variabel kategoriserer familier i fem forskellige typer: Enlige. Ægtepar. Registeret par. Samlevende par. Samboende par. Samlevende er defineret, som to personer som ikke er i ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, men har mindst ét fælles barn registreret i CPR. Samboende er defineret som to personer af hver sit køn med under 15 års aldersforskel, som ikke er i nært familieskab med hinanden og som ikke har nogen fælles børn. Et kærestepar uden børn eller et kærestepar med sammenbragte børn vil derfor stå registeret som samboende, mens et kærestepar med fællesbørn vil stå registret som samlevende i Danmarks Statistiks registerdata. Link til Danmarks statistiks familietypedefinition: Forskel på gevinst ved beskæftigelse for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere. Den økonomiske gevinst ved at gå fra kontanthjælp/uddannelseshjælp til beskæftigelse varierer afhængig af hvilken type kontanthjælpsmodtager man betragter, samt lønindkomsten de kommer ud til. Ved overgang til et lavtlønsjob vil en enlig under 30 år uden børn opnå en gevinst på over kr. om måneden. Den enlige kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn vil have en gevinst på godt kr., mens den enlige over 30 år på kontanthjælp med et barn, vil opnå en gevinst på 500 kr. ved at overgå til beskæftigelse, jf. Tabel 1. Ægteparret på kontanthjælp med tre børn på ét, fem og ti år vil få en gevinst på knap 400 kr. ved at den ene part kommer i beskæftigelse. Hvis parret ikke var gift, ville de med 5

6 ophævelsen af reglen om den gensidige forsørgerpligt for samlevende pr. 1 januar 2016 opnå et tab ved at den ene part overgår til et lavtlønsjob. 1 Dermed er det omkring 85 pct. af de analyserede typer af kontanthjælpsmodtagere, som har en gevinst på over kr. ved at overgå til et lavtlønsjob, mens ca. 10 pct. har en gevinst på omkring 500 kr. eller derunder. 2 De analyserede typer udgør ca. 60 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagerne må betegnes som en meget heterogen gruppe, og den resterende del udgøres derfor af typer med eksempelvis færre/flere børn eller har forhold, som er for komplicerede at regne på. 3. Gevinst ved beskæftigelse for udvalgte typer Forskel i gevinst skyldes bl.a. højere ydelser til forsørgere En af årsagerne til forskellen i den økonomiske gevinst, for forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere, ved at overgå til beskæftigelse er, at personer med børn er berettiget til en højere ydelse. Derudover afhænger en række af de ydelser, som man både kan modtage på kontanthjælp og i beskæftigelse af indkomstens størrelse. Ved overgang til beskæftigelse og dermed typisk en højere indkomst vil disse ydelser aftrappes. For ægtepar gælder desuden reglen om gensidig forsørgerpligt, hvilket betyder, at et ægtepar som udgangspunkt har pligt til at forsørge hinanden. I det følgende vil beregningerne af gevinsten ved overgang til et lavtlønsjob, for de forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere (jf. Tabel 1), præsenteres. Beregningerne er foretaget for følgende familietyper: En enlig under 30 år uden børn og uden uddannelse. En enlig under 30 år uden børn og med en uddannelse. En enlig over 30 år uden børn. En enlig over 30 år med et barn. Et ægtepar, hvor den ene part er på kontanthjælp og den anden er i beskæftigelse. De har to børn. Et ægtepar på kontanthjælp med 3 børn. Et samlevende par på kontanthjælp. Parret har 3 børn. Et samlevende par, hvor begge er under 30 år. De har to børn. Et samboende par, hvor begge er over 30 år. De har ingen børn. Et samboende par, hvor begge er under 30 år. De har ingen børn. Disse familietyper er valgt for at dække flertallet af de jobparate kontanthjælpsmodtagere. For ægtepar på kontanthjælp, hvor begge er over 30 år og har børn, er der valgt at tage 1 I beregningen er det forudsat, at ægteparret har mulighed for at få supplerende kontanthjælp, hvilket følger Beskæftigelsesministeriets beregningsantagelser. I beregningen for samlevende par er det forudsat, at de med ophævelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende ikke har mulighed for supplerende kontanthjælp. Ydelsesservice i Københavns Kommune oplyser, at det med ophævelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende, og under antagelse af at kontanthjælpsmodtageren overgår til et fuldtidsjob, kun vil være ægtepar som har mulighed for at modtage supplerende kontanthjælp. 2 I beregningen af gevinst ved overgang til lavtlønsjob for jobparate kontanthjælpsmodtagere med en samlever eller sambo, er det antaget at samleveren eller samboen også er på kontanthjælp/uddannelseshjælp og har samme alder som den jobparate kontanthjælpsmodtager. I optællingen af antal jobparate kontanthjælpsmodtagere med henholdsvis en samlever eller sambo (jf. Tabel 1), er der ikke taget højde for samleverens eller samboens alder eller dennes status i kontanthjælpssystemet. 6

7 udgangspunkt i Venstres kontanthjælpsægtepar med tre børn på ét, fem og ti år. 3 For at kunne sammenligne med denne familietype, er der for jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med en samlever valgt at tage udgangspunkt i en familie med samme karakteristika. 4 For det samlevende par, hvor begge er under 30 år og for de samboende par, er der valgt at tage udgangspunkt i en situation hvor begge parter er på uddannelseshjælp/kontanthjælp. En større gruppe som hjemmeboende under 25 år er ikke taget med. Det skyldes primært usikkerhed om, hvad niveauet for boligudgifter og husleje bør være for denne gruppe. Samlet set (inklusiv følsomhedsanalyserne) er der foretaget beregninger på forskellige familietyper svarende til ca. 2/3 af de jobparate kontanthjælpsmodtagere. HK s mindsteløn anvendes i beregning I familietyperne, hvor begge i udgangspunktet er på offentlig forsørgelse, er det kun én af personerne som kommer i beskæftigelse. I alle tilfælde er der regnet på en overgang til et fuldtidsjob til HK s mindsteløn for ufaglærte i butik, dvs. 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto. Der henvises til Boks 2 for en diskussion af denne lønantagelse. 3 Se Beskæftigelsesministeriets svar på spørgsmål 62 alm. del i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik: I dette svar er der regnet på, hvor meget en nyankommet flygtningefamilie kan modtage i offentlige ydelser forudsat de ikke finder beskæftigelse. Denne familie vil ikke være berettiget til særlig støtte. I beregningerne af gevinst ved overgang til et lavtlønsjob er særlig støtte ligeledes udeladt. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). 4 Se fodnote 3. 7

8 Boks 2 Antagelser om løn ved beskæftigelse Beregningerne af gevinst ved beskæftigelse tager udgangspunkt i HK s mindsteløn tillagt værdi af fritvalgskonto. Fritvalgskonto betyder, at hvis arbejdspladsen er dækket af en overenskomst, vil en procentdel (1,7 pct. pr. 1. marts 2015) af den ansattes ferieberettigede løn blive sat ind på en fritvalgskonto. Den ansatte har mulighed for, to gange om året, at hæve fra kontoen i forbindelse med eksempelvis fridage eller ferie. HK oplyser, at der normalt lægges personlige tillæg oven i mindstelønnen. Det personlige tillæg forhandles dog individuelt, og vil derfor afhænge af vedkommendes kvalifikationer. Et sådant tillæg vil derfor variere fra person til person. Den anvendte løn i beregningerne er uden personlige tillæg. Arbejder man på hverdage mellem kl og 06.00, lørdage mellem kl og samt på søn- og helligdage, vil man få et forskudttidstillæg. I beregningen antages det, at personer i beskæftigelse arbejder mellem kl og på hverdage, hvorfor der ses bort fra dette tillæg i lønnen. Ansatte over 18 år med et års anciennitet i butikken efter de er fyldt 18 år, dog ikke elever, vil ligeledes få et anciennitetstillæg. Sidstnævnte er dog ikke relevant at indregne i vores beregning. I beregningerne af gevinst ved beskæftigelse anvendes der derfor et lønniveau på kr. om måneden svarende til HK s mindsteløn for ufaglærte i butik tillagt værdi af fritvalgskonto. Nogle kontanthjælpsmodtagere vil givetvis kunne opnå en højere løn ved beskæftigelse, da de har mulighed for at få et personligt tillæg pba. deres kvalifikationer, og/eller fordi de arbejder på bestemte tidspunkter og dermed modtager et forskudttidstillæg. Andre vil givetvis ikke have de fornødne kvalifikationer til at kunne forhandle sig frem til et personligt tillæg, og vil derfor få mindstelønnen. Kontanthjælpsmodtagere med en kompetencegivende uddannelse vil ligeledes kunne opnå en højere løn, da de som faglærte vil have en overenskomstmæssig højere løn. For at kunne sammenligne gevinsten ved beskæftigelse for de forskellige typer af kontanthjælpsmodtagere, er der anvendt samme lønniveau i beregningerne. Til sammenligning var medianlønnen for lønmodtagere i detailhandlen med 0-4 års erhvervserfaring kr. om måneden, mens månedslønnen for nedre kvartil var kr. For lønmodtagere i detailhandlen uanset erhvervserfaring var medianlønnen kr. om måneden, mens månedslønnen for nedre kvartil var kr. 5 Beregningsantagelser samt en nærmere beskrivelse af de enkelte familietyper fremgår af bilag 1. 5 Tallene er oplyst af HK og stammer fra DA s lønstatistik for almindelige lønmodtagere i hele landet ansat inden for detailhandlen, uanset uddannelse, med arbejdsfunktionerne salgsarbejde (ekskl. Agentarbejde) og salgsarbejde i butik. Der er tale om den direkte månedsløn, dvs. inklusiv alle tillæg. Tallene dækker perioden StrukturStatistik 2013 fremskrevet til 4. kvartal

9 Ingen adfærdsændring ved overgang til beskæftigelse Øget omkostninger ved at være i beskæftigelse Forskel i ydelsesniveau giver forskel i gevinst for enlige uden børn Beregningerne tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel (december 2014). 6 Der er tale om alt-andet-lige -betragtninger. Det vil sige, at det antages, at personer ikke ændrer adfærd, når de overgår fra kontanthjælp til beskæftigelse, f.eks. flytter til en dyrere bolig. Ved overgang til beskæftigelse får familietypen større udgifter til transport, a-kasse og fagforening, hvilket reducerer stigningen i rådighedsbeløbet. De indkomstafhængige ydelser, såsom boligstøtte og økonomisk fripladstilskud, bliver ligeledes aftrappet, når den ene part overgår til beskæftigelse. Sådanne effekter er medregnet i analysen, og disse merudgifter ved beskæftigelse fremgår af bilag 1. For de enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn afhænger gevinsten ved beskæftigelse af alder og uddannelse, jf. Tabel 2. Forskellen i gevinst ved beskæftigelse for de tre typer af enlige kontanthjælpsmodtagere skyldes, at de hver især er berettiget til et forskelligt ydelsesniveau i udgangspunktet. Den enlige over 30 år modtager kr. om måneden i kontanthjælp, mens den enlige under 30 år uden uddannelse modtager kr. i uddannelseshjælp om måneden. Tabel 2 Gevinst ved beskæftigelse for enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn Enlig under 30 år uden børn og uden uddannelse Enlig under 30 år uden børn og med uddannelse Enlig over 30 år uden børn Uddannelseshjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Bruttoløn Kontanthjælp Arbejdsmarkedsbidrag Skat Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse og fagforening Forældrebetaling til daginstitution Transport Rådighedsbeløb, årsbasis Gevinst ved beskæftigelse, årsbasis Rådighedsbeløb pr. måned Gevinst ved beskæftigelse, pr. måned Anm.: Beregningerne anvender 2015-satser. Bruttoløn og kontanthjælp i tabellen er inklusiv eget ATP-bidrag på kr. Tildeling af særlig støtte er udeladt i beregningen. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). I rådighedsbeløbet er indregnet medlemskab af a-kasse og fagforening, samt udgifter til transport. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Enlig forsørger opnår en gevinst på 500 kr. ved beskæftigelse For den enlige kontanthjælpsmodtager med et barn (enlig forsørger) er der en gevinst på godt 500 kr. ved at overgå til beskæftigelse. En højere indkomst, samt beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere, bidrager til at den enlige forsørger opnår en gevinst ved beskæftigelse frem for at være på kontanthjælp. De større udgifter ved at være i beskæftigelse er i høj grad med til at forklare den relativt lave gevinst. Boligstøtten (boligsikring) aftrappes desuden, når den enlige forsørger, ved overgang fra kontanthjælp til beskæftigelse, opnår en højere bruttoløn, jf. Tabel 3. 6 Beregningerne er foretaget på årsbasis. Det vil sige, at der ses på en familietypes økonomiske situation, når denne er på kontanthjælp i et helt år sammenlignet med en situation hvor familietypen er i beskæftigelse i et helt år. 9

10 Tabel 3 Gevinst ved beskæftigelse for enlig kontanthjælpsmodtager med et barn Kontanthjælp Beskæftigelse Bruttoløn Kontanthjælp Arbejdsmarkedsbidrag Skat Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse og fagforening Forældrebetaling til daginstitution - - Transport Rådighedsbeløb, årsbasis Gevinst ved beskæftigelse, årsbasis Rådighedsbeløb pr. måned Gevinst ved beskæftigelse, pr. måned 514 Anm.: Beregningerne anvender 2015-satser. Bruttoløn og kontanthjælp i tabellen er inklusiv eget ATP-bidrag på kr. Tildeling af særlig støtte er udeladt i beregningen. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). I rådighedsbeløbet er indregnet medlemskab af a-kasse og fagforening, samt udgifter til transport. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Kontanthjælpsægtepar med 3 børn får en gevinst på 390 kr. For ægteparret, hvor den ene er på kontanthjælp, vil parret opleve en fremgang i det månedlige rådighedsbeløb på knap kr., hvis vedkommende på kontanthjælp får et fuldtidsjob til HK s mindsteløn. For ægteparret på kontanthjælp, med tre børn på ét, fem og ti år, er der en gevinst på 390 kr. ved at én af parterne får et fuldtidsjob til HK s mindsteløn. Ægteparret er omfattet af reglen om gensidig forsørgerpligt, hvilket betyder at i tilfælde af at den ene eller begge ægtefæller har en lønindkomst vil denne indkomst blive modregnet i parrets samlede (mulige) kontanthjælp. Modregningsgrundlaget er lønnen ekskl. Arbejdsmarkedsbidrag og ATP. 7 Konkret betyder reglen om gensidig forsørgerpligt, at ægteparret på kontanthjælp, har mulighed for at få supplerende kontanthjælp, hvormed parret modtager omkring kr. i kontanthjælp, jf. Tabel I modregningen ses der bort fra 25,38 kr. pr. udført arbejdstime (jf. 31 i Lov om aktiv socialpolitik). 8 At ægteparret har mulighed for supplerende kontanthjælp, når den ene part overgår til fuldtidsbeskæftigelse følger Beskæftigelsesministeriets beregningsantagelser. 10

11 Tabel 4 Gevinst ved beskæftigelse for ægtepar, hvor én eller begge parter er på kontanthjælp Ægtepar, en i job og en på kontanthjælp, med 2 børn Ægtepar på kontanthjælp med 3 børn Kontanthjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Bruttoløn Kontanthjælp Arbejdsmarkedsbidrag Skat Boligstøtte Børnerelaterede ydelser Husleje Vand, varme, el ATP, A-kasse og fagforening Forældrebetaling til daginstitution Transport Rådighedsbeløb, årsbasis Gevinst ved beskæftigelse, årsbasis Rådighedsbeløb pr. måned Gevinst ved beskæftigelse, pr. måned Anm.: Beregningerne anvender 2015-satser. Bruttoløn og kontanthjælp i tabellen er inklusiv eget ATP-bidrag på kr. Tildeling af særlig støtte er udeladt i beregningen. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). I rådighedsbeløbet er indregnet medlemskab af a-kasse og fagforening, samt udgifter til transport. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Havde parret været samlevende ville gevinsten være negativ Hvis ægteparret på kontanthjælp med 3 børn ikke var gift, ville parret have opnået et tab på 115 kr. om måneden ved, at den ene part overgik til et fuldtidsjob til HK s mindsteløn, jf. Tabel 5. Dette skyldes, at parret ikke vil være omfattet af den gensidige forsørgerpligt og i det konkrete tilfælde ikke have mulighed for at modtage supplerende kontanthjælp. 9 9 Samlevende par vil fra 1. januar 2016 ikke længere blive modregnet i kontanthjælpen, hvis den ene eller begge parter overgår til beskæftigelse. Ydelsesservice i Københavns Kommune oplyser, at det med ophævesen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende, og under antagelse af at kontanthjælpsmodtageren overgår til et fuldtidsjob, kun vil være ægtepar som har mulighed for at modtage supplerende kontanthjælp. I beregningen for samlevende par er det derfor forudsat, at de ikke modtager supplerende kontanthjælp. 11

12 Tabel 5 Gevinst ved beskæftigelse for samlevende og samboende hhv. over og under 30 år. Samlevende over 30 år Samlevende under 30 år Samboende over 30 år Samboende under 30 år med 3 børn med 2 børn ingen børn ingen børn Kontanthjælp Beskæftigelse Uddannelseshjælp Beskæftigelse Kontanthjælp Beskæftigelse Uddannelseshjælp Beskæftigelse Årsbasis Rådighedsbeløb Gevinst ved beskæftigelse Månedsbasis Rådighedsbeløb Gevinst ved beskæftigelse Anm.: Beregningerne anvender 2015-satser. Bruttoløn og kontanthjælp i tabellen er inklusiv eget ATP-bidrag på kr. Tildeling af særlig støtte er udeladt i beregningen. Dette skyldes, at omfanget af kontanthjælpsmodtagere som får tildelt særlig støtte er relativt begrænset, jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken, Tabel KONT3). I rådighedsbeløbet er indregnet medlemskab af a-kasse og fagforening, samt udgifter til transport. Rådighedsbeløbet er efter skat, husleje, el,vand og varme, samt daginstitutionsbetaling. I beregningen for samlevende antages den gensidige forsørgerpligt at være ophævet, som tilfældet er pr. 1 januar Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Følsomhedsberegninger Gevinsten ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse for de enkelte familietyper er beregnet på baggrund af en række antagelser om huslejeniveau, antal børn i familien, lønindkomst ved beskæftigelse, udgifter til transport mv. I det følgende belyses det, hvordan resultaterne ændrer sig, når der ændres i antagelserne om Antal børn Medlemskab af fagforening og a-kasse, samt udgifter til transport Det er kun for den enlige forsørger (dvs. den enlige over 30 år med et barn) og for ægteparret på kontanthjælp med tre børn, at der ændres i antagelsen om antallet af børn. Gevinst ved beskæftigelse afhænger af antal børn og deres alder For ægteparret, hvor begge er på kontanthjælp, vil gevinsten ved beskæftigelse afhænge af antal børn i familien, samt børnenes alder, jf. Tabel 6. Havde ægteparret haft et barn eller to børn, ville det have øget deres gevinst ved beskæftigelse sammenlignet med situationen, hvor de har tre børn. Det der bidrager til at forklare den øget gevinst er, at forældrebetaling til daginstitution falder som følge af en reduktion i antallet af børn. Derudover påvirker børnenes alder også daginstitutionsbetalingen, da institutionsbetalingen falder med børnenes alder (dvs. et barn i børnehave har en lavere institutionsbetaling end et barn i vuggestue). Ægteparret ville have opnået den højeste gevinst ved beskæftigelse, hvis de havde haft et barn i alderen år 10, jf. Tabel 6. Dette skyldes antagelsen om, at børn i denne aldersgruppe kan passe sig selv, hvormed ægteparret ikke har nogle udgifter til daginstitution. 10 Gevinsten er uændret, selvom parret havde haft flere børn i alderen år. Dette skyldes, at den udbetalte børne- og familieydelse ikke er indkomstafhængig (dvs. parret modtager samme ydelse uanset familiens beskæftigelsessituation) og at parret ikke har nogen udgifter til daginstitution. 12

13 Ægteparret ville opnå den laveste gevinst ved beskæftigelse (-53 kr.), hvis de havde haft 4 børn i vuggestuealderen 11, mens gevinsten havde været omkring 160 kr., hvis parret eksempelvis havde haft 2 børn i hhv. vuggestue og børnehave. Det fremgår af Tabel 6. Tabel 6 Gevinst ved beskæftigelse for ægtepar på kontanthjælp ved 1 barn, 2 eller 4 børn. 1 barn 2 børn 4 børn Vuggestue Børnehave SFO år Vuggestue Vuggestue Børnehave Vuggestue Vuggestue børnehave SFO SFO Børnehave Årsbasis Rådighedsbeløb, kontanthjælp Rådighedsbeløb, beskæftigelse Gevinst ved beskæftigelse Månedsbasis Rådighedsbeløb, kontanthjælp Rådighedsbeløb, beskæftigelse Gevinst ved beskæftigelse Anm.: I beregningen er det kun antallet af børn, som ændrer sig. Husleje og boligudgifter antages at være på samme niveau, som i Tabel 4 uanset antallet af børn. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Det gælder også for den enlige forsørger For den enlige forsørger ville gevinsten ved beskæftigelse forøges, hvis vedkommende havde haft mere end et barn, jf. Tabel 7. Dette skyldes, at den enlige forsørger med den antagne løn modtager fuldt økonomisk fripladstilskud, hvormed denne ikke har nogen forældrebetaling til daginstitution. 12 Idet den enlige forsørgers børnerelaterede ydelser øges, som følge af en stigning i antallet af børn samtidig med, at denne modtager fuldt økonomisk fripladstilskud, vil den enlige forsørgers gevinst ved beskæftigelse stige. Tabel 7 Gevinst ved beskæftigelse for enlig forsørger ved 2 eller 3 børn. 2 børn 3 børn Vuggestue/børnehave Vuggestue/børnehave/SFO Årsbasis Rådighedsbeløb, kontanthjælp Rådighedsbeløb, beskæftigelse Gevinst ved beskæftigelse Månedsbasis Rådighedsbeløb, kontanthjælp Rådighedsbeløb, beskæftigelse Gevinst ved beskæftigelse Anm.: I beregningen er det kun antallet af børn, som ændrer sig. Husleje og boligudgifter antages at være på samme niveau, som i Tabel 3. Med 2 børn menes et barn i vuggestue og et i børnehave. Med 3 børn menes et barn i hhv. vuggestue, børnehave og SFO. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december Øges antallet af børn i vuggestuealderen, vil gevinsten ved beskæftigelse alt andet lige blive lavere. 12 Jf. reglerne om økonomisk fripladstilskud: 13

14 Gevinsten stiger med kr. uden a-kasse, fagforening og transportudgifter Antagelsen om at personer i beskæftigelse er medlem af en a-kasse og fagforening, samt har udgifter til transport påvirker ligeledes resultaterne. For alle familietyper stiger gevinsten ved beskæftigelse med omkring kr. om måneden, hvis det antages, at beskæftigelse ikke medfører udgifter til a-kasse, fagforening og transport, jf. Tabel 8. At gevinsten ved beskæftigelse ikke stiger med den fulde månedlige udgift på godt kr. skyldes de ligningsmæssige fradrag for a-kasse og fagforeningskontingent. Sidstnævnte har dog et loft på kr. i Tabel 8 Gevinst ved beskæftigelse, når personer i beskæftigelse ikke er medlem af a-kasse og fagforening og ikke har transportudgifter Gevinst ved beskæftigelse Årsbasis Månedsbasis Enlig under 30 år uden børn og uden uddannelse Enlig under 30 år uden børn og med en uddannelse Enlig over 30 år uden børn Enlig over 30 år med et barn Ægtepar, en på kontanthjælp og en i job, med 2 børn Ægtepar på kontanthjælp med 3 børn Samlevende over 30 år med 3 børn Samlevende under 30 år med 2 børn Samboende over 30 år. Ingen børn Samboende under 30 år. Ingen børn Anm.: Antagelsen om at personen med et standard LO-job er medlem af en a-kasse og fagforening, samt har udgifter til transport er ligeledes fjernet i beregningen af gevinst ved beskæftigelse for familietypen Ægtepar, en på kontanthjælp og en i job, med 2 børn. Kilde: Egne beregninger med anvendelse af Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel, december

15 5. Bilag 1 Familietypeberegningerne er foretaget med udgangspunkt i følgende antagelser om de enkelte familietyper: Enlig under 30 år uden børn og uden uddannelse En enlig under 30 år uden børn på uddannelseshjælp. Har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er erklæret uddannelsesparat. Vedkommende er berettiget til kr. i uddannelseshjælp om måneden. Da uddannelseshjælpen er under kr. om måneden indbetales der ikke ATP-bidrag. Vedkommende bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for enlige uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og Indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Enlig under 30 år uden børn og med en uddannelse En enlig under 30 år uden børn på kontanthjælp. Har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er erklæret jobparat. Vedkommende er berettiget til kr. i uddannelseshjælp om måneden. Da kontanthjælpen er under kr. om måneden indbetales der ikke ATP-bidrag. Vedkommende bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for enlige uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og Indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Enlig over 30 år uden børn En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn. Vedkommende er berettiget til kr. i kontanthjælp om måneden. Vedkommende bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. 15

16 Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for enlige uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og Indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Enlig over 30 år med et barn i børnehave En enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med et barn i børnehave. Vedkommende er berettiget til kr. i kontanthjælp om måneden Familien bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Ved beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1 marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for enlige med børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og Indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Ægtepar, en i job og en på kontanthjælp, med 2 børn Et ægtepar, hvor den ene part er på kontanthjælp, og den anden har et standard LOjob. De har to børn, hvoraf det ene går i børnehave og det andet i SFO. Ægtefællen på kontanthjælp er som udgangspunkt berettiget til kr. om måneden i kontanthjælp. I tilfælde af arbejdsløshed, antages ægtefællen i job at være berettiget til kr. i kontanthjælp. Familien bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Ægtefællen med et standard LO-job har udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Dennes løn svarer til de antagelser om en standard løn for en LO-arbejder, som ligger i Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel (december 2014). Ved overgang til beskæftigelse får vedkommende på kontanthjælp et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1 marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse får vedkommende på kontanthjælp udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. For både ægtefællen med et standard LO-job samt ægtefællen, der får et job til HK s mindsteløn for ufaglært i butik, antages det, at den daglige pendling er under 24 km, hvormed ingen af ægtefællerne berettiget til befordringsfradrag. 16

17 Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for par med børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Ægtepar på kontanthjælp med tre børn Et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp. De har tre børn, hvoraf det ene går i vuggestue, det andet går i børnehave og det tredje i SFO. De er hver især som udgangspunkt berettiget til kr. om måneden i kontanthjælp. Det vil sige kr. om måneden i kontanthjælp tilsammen. Familien bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Hvis den ene ægtefælle overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse og fagforening følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifter til husleje, vand, varme og el for par med 3 børn følger Beskæftigelsesministeriets antagelser i besvarelsen af spørgsmål nr. 62 i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik fremskrevet til 2015-niveau med udviklingen i forbrugerprisindekset. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Samlevende over 30 år med tre børn Et par, hvor begge er på kontanthjælp. De har tre børn, hvoraf det ene går i vuggestue, det andet går i børnehave og det tredje i SFO. Det antages, at alle tre børn er fællesbørn. De er hver især som udgangspunkt berettiget til kr. om måneden i kontanthjælp. Det vil sige kr. om måneden i kontanthjælp tilsammen. Familien bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Hvis den ene overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse og fagforening følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifter til husleje, vand, varme og el for par med 3 børn følger Beskæftigelsesministeriets antagelser i besvarelsen af spørgsmål nr. 62 i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik fremskrevet til 2015-niveau med udviklingen i forbrugerprisindekset. Udgifterne fremgår af Tabel 9. 17

18 Samlevende under 30 år med to børn Et par, hvor begge er på uddannelseshjælp. De har to børn, hvoraf det ene går i vuggestue og det andet går i børnehave. Det antages, at begge børn er fællesbørn. Begge er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er erklæret uddannelsesparat. De har ikke erhvervet ret til ekstra børnetilskud og er hver især berettiget til kr. om måneden i uddannelseshjælp. Det vil sige kr. om måneden i uddannelseshjælp tilsammen. Familien bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Hvis den ene overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for par med børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Samboende over 30 år uden børn Et par, hvor begge er på kontanthjælp. Der er ingen børn i husstanden. De er hver især berettiget til kr. om måneden i kontanthjælp. Parret bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. Hvis den ene overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for par uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Samboende under 30 år uden børn Et par, hvor begge er på uddannelseshjælp. Der er ingen børn i husstanden. Begge er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og er erklæret uddannelsesparat. De er hver især berettiget til kr. om måneden i uddannelseshjælp. Parret bor til leje og har udgifter til el, vand og varme. 18

19 Hvis den ene overgår til beskæftigelse får vedkommende et fuldtidsjob til HK s mindsteløn pr. 1. marts 2015 for ufaglærte i butik på 110,62 kr. i timen tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Ved overgang til beskæftigelse har vedkommende udgifter til A-kasse, fagforening samt transport. Det antages at den daglige pendling ved overgang til beskæftigelse - er under 24 km, hvormed vedkommende ikke er berettiget til befordringsfradrag. Udgifter til A-kasse, fagforening, husleje, vand, varme og el følger Beskæftigelsesministeriets standardantagelser for par uden børn. Udgifter til transport ved overgang til beskæftigelse - følger Økonomi- og indenrigsministeriets antagelser. Udgifterne fremgår af Tabel 9. Tabel 9 Antagelser om udgifter og lønninger, årsniveau Enlig uden børn Enlig over 30 år med børn Ægtepar, en i job og en på kontanthjælp, med 2 børn. Ægtepar på kontanthjælp med 3 børn/ Samlevende med 3 børn Samboende over/under 30 år Samlevende under 30 år med 2 børn Husleje Vand, varme og el A-kasse Fagforening Transport HK's mindsteløn, ufaglært Løn, standard LO-job Anm.: HK s mindsteløn er mindstelønnen pr. 1 marts 2015 for ufaglærte i butik på kr./måned (110,62 kr/time) tillagt værdi af fritvalgskonto på 1,7 pct. Løn for et standard LO-job er hentet fra Økonomi- og indenrigsministeriets Familietypemodel (udgave: december 2014). Kilde: HK, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og indenrigsministeriet og Økonomi- og indenrigsministeriets familietypemodel, december Metodebeskrivelse antal personer i de enkelte familietyper På baggrund af forløbsdatabasen DREAM identificeres alle personer, der har været på kontanthjælp i løbet af år For hver person opgøres en kontanthjælpsgrad, som andelen af uger i året vedkommende har modtaget kontanthjælp. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere bestemmes ligeledes ud fra DREAM. Såfremt en kontanthjælpsmodtager tilhørte matchkategori 1 (jobklar) i 4. kvartal 2013, er vedkommende karakteriseret som jobparat i analysen. Unge under 30 år uden uddannelse og som er karakteriseret som jobparat i analysen, antages at være uddannelsesparat. Ved at anvende matchkategorien i 4. kvartal 2013 får vi ikke nødvendigvis ramt de kontanthjælpsmodtagere, som har været jobparat hele året eller dem som var jobparate i andre kvartaler end 4. kvartal. Dermed må antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere i analysen ses som en indikation/skøn og ikke som det præcise antal jobparate kontanthjælpsmodtagere i Til sammenligning opgør Jobindsats antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere til fuldtidspersoner i For at identificere de forskellige familietyper benyttes personregistret (FABE), opgjort pr. 1. januar Herfra hentes oplysninger om alder og civilstand. På baggrund af personregistret tælles antallet af hjemmeboende børn under 18 år i hver familie. Dette gøres både for det samlede antal børn, samt antallet af børn i aldersgrupperne 0-2 år (vuggestue), 3-6 år 19

20 (børnehave) og 7-13 år (SFO). Der tages ikke højde for, om der rent faktisk indbetales til daginstitution, blot om familien har børn i ovenstående aldersintervaller. Fra uddannelsesregistret, opgjort pr. 1. januar 2013, hentes oplysninger om, hvorvidt kontanthjælpsmodtagere har fuldført en kompetencegivende uddannelse. Et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, er defineret som et ægtepar, hvor begge parter i mindst én uge i 2013 modtager kontanthjælp. Et ægtepar, hvor én er på kontanthjælp er defineret som et ægtepar, hvor én har været på kontanthjælp i løbet fa 2013, samtidig med at ægtefællen ikke har været på kontanthjælp. Et ægtepar, hvor den ene er på kontanthjælp og den anden i beskæftigelse, er defineret som et ægtepar, hvor den ene er på kontanthjælp i løbet af 2013 og den anden ikke modtager nogen offentlig ydelse (kontanthjælp, dagpenge, SU e.l.) i sidste uge af november, og samtidig ikke har været på kontanthjælp i resten af året. For en kontanthjælpsmodtager, som er angivet som værende i et samlevende eller samboende parforhold, ses der alene på kontanthjælpsmodtagerens status. Det er ikke undersøgt om pågældendes samlever eller sambo også var på kontanthjælp i løbet af For en enlig forsørger skelnes der ikke mellem en enlig mor og en enlig far. 20

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden 14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse 13. december 2013

Analyse 13. december 2013 13. december 2013 Kontanthjælpsreform: konsekvenser for rådighedsbeløb Regeringen, V, K, O og I har vedtaget en omfattende reform af kontanthjælpssystemet. Det centrale sigte i reformen er at sikre, at

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen 14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Folketingets Udlændinge-,

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK 16. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: 19.000 BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK SIKKERHEDSNET Analysen viser, at 8 ud af 10 beskæftigede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Status på udvidelsen af personkredsen for integrationsydelsen samt Jobreform fase I (kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen)

Status på udvidelsen af personkredsen for integrationsydelsen samt Jobreform fase I (kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen) KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. Kontor Aktivitetsparate og sygedagpengemodtagere NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Status på udvidelsen af personkredsen

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Nyttig viden om kontanthjælpsloftet. Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer

Nyttig viden om kontanthjælpsloftet. Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer Nyttig viden om kontanthjælpsloftet Baggrundsviden til ansatte i almene boligorganisationer 2 Kontanthjælpsloftets konsekvenser 30.000 familier forventes at blive berørt af kontanthjælpsloftet, der træder

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven. Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven. Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte

Læs mere

Kontanthjælp kontra førtidspension

Kontanthjælp kontra førtidspension Kontanthjælp kontra førtidspension 1. Forudsætninger Kontanthjælp er betinget af kriterier om bl.a. alder, forsørgertype, bopæl mv., og derudover er kontanthjælp yderligere betinget af 225 timers reglen

Læs mere

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet

300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet 300-timers reglen har klippet hul i det sociale sikkerhedsnet Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet. Omkring en

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen

Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Velfærdspolitisk Analyse Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og skal sikre, at unge på kontanthjælp får en uddannelse, og flere får mulighed

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere