Danske Revisorer. Nr Årgang Juni 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Revisorer. Nr. 2. 36. Årgang Juni 2009"

Transkript

1 Danske Revisorer Nr Årgang Juni 2009

2 ERFA-grupper ERFAgrupper Jylland Nord/Vest: Knud Hartvigsen Idumlundvej Holstebro Vendsyssel: Elsebeth Schiønning Frejasvej Brønderslev Landbrug Nord: Carsten Mikkelsen Præstegaardsvej Aars Jylland Midt/Nord: Kristen Stagstrup Vestergade Nørager Limfjorden: Jørgen Poulsen Frydendalsvej 7, Boks Aalborg Jylland Midt II: Kaj Jensen Markedsplads Allingåbro Jylland Syd: Ib Schjødt Jensen Ørnelundvej 13, Darum 6740 Bramming Østjylland: Kaj Erik Nielsen Vibevej Hornslet Fyn: Torben Henriksen Ådalen Ferritslev Støt dig selv Udveksel erfaring Deltag i ERFA-grupperne Vestsjælland: Ejgil Petersen Nygade Slagelse Storstrøm: Hans Jesper Løje Byskovvej Eskildstrup Roskilde: Pia Nielsen Åsvejen Kirke Hvalsø Hovedstaden: Anders Kronborg Stokkevad Nærum

3 Danske Revisorer INDHOLD nr Udgiver: FORENINGEN DANSKE REVISORER Munkehatten 32, 5220 Odense SØ Telefon Telefax Webadresse: 4 Ny direktør i FDR Af registreret revisor FDR Merete Leth, formand for FDR DANSKE REVISORER s målsætning er at bringe kortfattede, relevante faglige artikler. Synspunkter, der kommer til udtryk i DANSKE REVISORER, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. Skattereformen 2010 Af senior skattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, BDO ScanRevision 10 Redaktion: Tom Karstensen, Odense (ansvarsh.) Ole Nielsen, Randers Liselotte Jensen, Kalundborg Keld Dupont, Århus DANSKE REVISORER udkommer: medio marts medio september medio juni medio december Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. Abonnementspris: Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,-. Annoncepriser: 1/1 side 265x ,- 1/2 side 130x ,- 1/3 side 85x ,- 1/4 side 85x ,- Bagside 230x ,- Omslag side ,- Alle priser er excl. moms. Ovenstående er gældende for annoncer i 4 farver. Gentagelsesrabat: 4 indrykninger 10% Orientering om de ændrede regler i skattelovgivningen som følge af skatteaftalen også kaldet forårspakke 2. Af Skatterådgiver John Rasmussen TimeTax A/S og direktør Thorbjørn Helmo Madsen, Timetax A/S, Frederiksberg Et review af den nye selskabslov Af Andrew Hjuler Crichton, Chefkonsulent Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 16 Nye retningslinjer for kvalitetskontrol Af Chefkonsulent Vibeke Sylvest Barfoed, Revisortilsynet Annoncemateriale: Elektronisk. Indleveringsfrist: 4 uger før udgivelse. Læs Ind kommer til at koste Af chefkonsulent Teamleader Torsten Grunwald, Center for Virk.dk, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 23 Tryk: Rounborgs grafiske hus 7500 Holstebro, tlf Oplag 1000 eksemplarer. 24 Forårspakken - moms og lønsumsafgift Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 10 år er gået Af direktør Tom Karstensen Foreningen Danske Revisorer 30 Medlem af Dansk Fagpresseforening 3

4 Ny direktør i FDR Foreningen Danske Revisorer Munkehatten Odense SØ Telefon Telefax Bestyrelse: Formand: Merete Leth Ulstrupvej Tureby Tlf Så er tiden kommer, hvor Foreningen Danske Revisorer skal have ny direktør. Tom Karstensen, som har været direktør i foreningen gennem de seneste 10 år, har som tidligere skrevet valgt, at gå på pension. Det er fuldt forståeligt, at den tid nu er kommet, hvor Tom ønsker at have mere tid til familie og fritid og vi i foreningen kan kun ønske Tom al mulig held og lykke i fremtiden. Men det er også med vemod vi må sige farvel, for det har været 10 gode år med et velfungerende og harmonisk sekretariat, hvor specielt vi i bestyrelsen har nydt godt af det gode samarbejde i dagligdagen. Så fra alle os i Foreningen Danske Revisorer skal der lyde et stort tak til Dig Tom for Din store og altid helhjertede indsats for foreningen. Som anført i overskriften er der naturligvis også en ny direktør til vores forening og det en fornøjelse, at kunne præsentere vores nye direktør som mange af Jer allerede kender, nemlig revisor Carsten Klint, der er mangeårigt medlem af Foreningen Danske Revisorer. Carsten Klint, der er 54 år, har været medlem af foreningen gennem mere end 20 år, først i kraft af egen virksomhed og senest som lønmodtagermedlem efter, at have overdraget sin virksomhed til Dansk Revision. Af registreret revisor FDR Merete Leth, formand for FDR Carsten har derfor et godt kendskab til foreningen og med sin faglige baggrund også til vores daglige arbejde, hvilket vi anser som en stor styrke for dels Carsten som ny direktør, men i høj grad også for os som medlemmer. Vi glæder os til, at byde Dig velkommen og ser frem til en godt og konstruktivt samarbejde. Foreningen gennemgår i disse år en større omvæltning, ny formand, to nye bestyrelsesmedlemmer, ny direktør og ved næste generalforsamling mindst et nyt bestyrelsesmedlem det ligger fast da Poul Thomsen har valgt ikke, at genopstille til bestyrelsen. Vi håber naturligvis, at kunne fortsætte det gode arbejde i og for foreningen og fortsat kunne tilbyde relevante kurser, faglige værktøjer, et godt medlemsblad med mere og vi vil naturligvis lægge vægt på fremdrift og fornyelse. Vi kan med tilfredshed konstatere, at foreningens kursusudvalg har lagt et stort og godt program for efteråret, hvor mange relevante kurser er på programmet og disse kurser dækker tillige bredt indenfor de emner, der skal sikre mange af vore medlemmer den lovpligtige efteruddannelse. Så mon ikke vi alle får god lejlighed til på disse kurser, at hilse på vores nye direktør Carsten tiltræder i august, netop som kursussæsonen starter. Slutteligt ønskes alle en god slutspurt i statussæsonen og en rigtig god sommer. Næstformand: Ejgil Petersen Nygade Slagelse Tlf Ole Nielsen Mariagervej Randers Tlf Keld Dupont Humlevej 17, 8240 Risskov Tlf Poul Thomsen Wagnersvej 156, 7500 Holstebro Tlf Arne M. Jacobsen Porschevej Vejle Tlf Liselotte Pilegård Jensen Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg Tlf Stående udvalg: Lovudvalg: Merete Leth, formand Ejgil Petersen Poul Thomsen Responsumudvalg/klageudvalg: Merete Leth, formand Keld Dupont Arne Jacobsen Optagelsesudvalg: Liselotte Pilegård Jensen, formand Ejgil Petersen Redaktionsudvalg: Ole Nielsen, formand Keld Dupont Liselotte Jensen Kursusudvalg Keld Dupont, formand Ole Nielsen Liselotte Jensen De stående udvalg kan supplere sig med andre medlemmer i og uden for foreningen i forbindelse med løsningen af mere specielle opgaver m.v. Foreningen har nedsat forskellige projektgrupper, der arbejder inden for områder som faglitteratur, revisors fremtidsmuligheder, edb m.v., ligesom foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper. 4 Danske Revisorer

5 e-conomic har netop indgået aftale med FDR e-conomic er det hurtigst voksende regnskabsprogram som i dag bruges af mere end virksomheder og revisorer. Programmet er både omkostningseffektivt, hurtigt, brugervenligt og driftsikkert - den perfekte kobling mellem kunde og revisor. Bestil en præsentation af vores partnermodel eller få en gratis demo i 14 dage. Kontakt os på eller Mange af FDR s medlemmer benytter sig allerede i dag af de mange fordele, der er ved at arbejde i e-conomic. Med den nye samarbejdsaftale, der er indgået mellem FDR og e-conomic danmark, bliver det nu både nemmere og billigere. Alle FDR s medlemmer kan få gratis adgang til en række moduler, som kan bruges på klienter, der også har valgt e-conomic. En anden oplagt mulighed er at bruge interne licenser, hvor alene revisor har adgang til kundens data. Revisor laver alt arbejde på vegne af klienten, som ikke har adgang til egne data. Læs mere på og få indblik i, hvordan du kan arbejde endnu mere professionelt på the e-conomic way Netop nu tilbyder vi FDR s medlemmer et ubegrænset antal interne licenser, Pris kun kr. 198 pr. måned/medarbejder Prisen gælder til og med Fohlmann.communication e-conomic danmark a/s Wildersgade 10 B 1408 København K tlf

6 Skattereformen 2010 Torsdag den 28. maj og fredag den 29. maj 2009 vedtog Folketinget i alt 13 lovforslag, som udgør den nye skattereform den såkaldte Forårspakke 2.0. Som hovedregel får skattereformen virkning fra og med indkomståret Hele det politiske spil om en ny skattereform begyndte, da Skattekommissionen den 2. februar 2009 offentliggjorde sit forslag til en skattereform. Hovedtemaet for reformen var og har hele tiden været, at skatten på arbejdsindkomst skal reduceres væsentligt. Skattekommissionen foreslog derfor bl.a., at topskatten skal sænkes fra 15 % til 13,5 %, samt at mellemskatten på 6 % fjernes. Den 24. februar offentliggjorde Regeringen sit oplæg til en skattereform, som også lagde op til at topskatten reduceres til 13,5 %, og at mellemskatten fjernes. Den 1. marts indgik Regeringen så et forlig med Dansk Folkeparti om en skattereform. Efter forliget skulle topskatten forblive uændret og mellemskatten afskaffes. Den 22. marts fremlagde Skatteministeren så 13 lovforslag til en ny skattereform. Lovforslagene blev som nævnt alle vedtaget ultimo maj måned. Hovedindholdet i skattereformen er: skatten på arbejdsindkomst sænkes værdien af rentefradrag reduceres der indføres et loft over fradrag for pensionsindbetalinger reglerne for selskabers beskatning ved salg af aktier ændres markant de grønne afgifter forøges Skattereformens skattelettelser er i starten underfinansierede. Hensigten hermed er at stimulere samfundsøkonomien under den nuværende finansielle krise. Lettelserne er dog på sigt fuldt finansierede med en lang række elementer, hvoraf en reduktion af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradraget og øgede grønne afgifter er hovedelementerne. Nedenfor følger en kort omtale af udvalgte områder af skattereformen (skat, moms og afgifter). De nye regler om selskabers beskatning af aktier, det nye loft på kr. for pensionsindbetalinger og de ændrede regler for genanbringelse af ejendomsavancer gennemgås ikke, da disse emner er omtalt i en anden artikel i dette blad. Personbeskatning: Skatten på arbejdsindkomst sænkes: Hvilken skat? Hvad? Hvornår? Mellemskat Afskaffes Fra og med 2010 Bundskat Topskat Aktiebeskatning Skatten af aktieindkomst nedsættes således: Laveste trin nedsættes fra 28% til 27% fra og med Mellemste trin nedsættes fra 43% til 42% og bliver højeste trin fra og med Højeste trin på 45% og reglerne om overgangssaldo afskaffes fra og med Fradrag for tab på børsnoterede aktier gøres fra betinget af, at SKAT har modtaget indberetning om købet. Tab på børsnoterede aktier kan fortsat kun modregnes i gevinster på børsnoterede aktier. Nedsættes med 1,5 procentpoint til 3,76% Fra og med 2010 Skattesatsen ændres ikke Grænsen hæves til kr. For 2010 Grænsen hæves til kr. Fra og med 2011 Bundfradrag på kr. for positiv kapitalindkomst Fra og med 2010 Værdien af rentefradrag og lignings Fradrag Rentefradrag indtil kr. årligt ( kr. for ægtepar) Rentefradrag over kr. årligt ( kr. for ægtepar) + Ligningsmæssige fradrag Grøn check Fra og med 2010 får alle over 18 år årligt en grøn check på kr kr. pr. barn. Beløbet indregnes i årets skatteberegning. 6

7 Af senior skattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, BDO ScanRevisionfor FDR Beløbet aftrappes for personer med indkomst over kr. og bortfalder helt for personer med indkomst over kr. Udbetaling af SP Opsparet SP kan efter ansøgning udbetales i sin helhed i perioden Afgift ved udbetaling nu: 35% af beløb indtil kr. og 50% af resten. Afgift/skat ved ordinær udbetaling efter 2009: 40% af beløb indtil kr. og beskatning som personlig indkomst af resten. mæssige fradrag reduceres: Skatteværdi 33,5% (uændret) 33,5% ( ) 32,5% (2012) 31,5% (2013) 30,5% (2014) 29,5% (2015) 28,5% (2016) 27,5% (2017) 26,5% (2018) 25,5% (2019 og efterfølgende år) Som udgangspunkt kan der opstilles følgende tommelfinger regler for, om SP-opsparingen bør hæves eller ikke: Lav beskatning ved normal udbetaling Personalegoder mm Der indføres en multimedieskat på kr (Aindkomst) per person i husstanden. Multimedieskatten omfatter den private benyttelse af en computer, telefon og internetforbindelse. For personer, der har firmabil til rådighed, indføres et miljøtillæg fra 2010 svarende til bilens ejerafgift. Medarbejderobligationsordningen ophæves med virkning for udlodning af obligationer, der sker den 1. januar 2010 eller senere. Medarbejderaktier efter ligningslovens 7 H begrænses Lav beskatning ved normal udbetaling til 10 % af lønnen. Ophævelsen af 15% s reglen får virkning for retserhvervelse af købe og tegningsretter mv., Høj ved normal udbetaling(topskat) SP-opsparing op til kr. Hæv pengene Hæv pengene SP-opsparing større end kr. Lad være* Hæv pengene *Det skal bemærkes, at der ved ovenstående er forudsat, at der ikke pålignes udligningsskat ved normal udbetaling. Denne usikkerhed bliver afklaret til efteråret, når reglerne om den kommende udligningskat forventes vedtaget. der sker den 1. januar 2010 eller senere. Der indføres et loft på kr årligt fra 2010 som dækker fradrag for rejseudgifter per person. Fradraget dækker både standardfradrag samt faktisk afholdte udgifter. Begrænsningen af fradraget omfatter også fradrag for dobbelt husførelse. Arbejdsgiveren kan fortsat udbetale skattefri satser for diæter og logi, selvom beløbet overstiger kr Begrænsningen gælder tillige standardfradraget for selvstændig erhvervsdrivende. Forskudsskat - Restskat - Overskydende skat Som det er i dag, er der begrænsninger for, hvor meget der - efter indkomstårets udløb - frivilligt kan indbetales til dækning af restskat. Det ændres, således at der fremover ikke er beløbsgrænser for, hvor meget, der frem til den 1. juli i året efter indkomståret udløb kan indbetales til dækning af restskat. Prisen for denne mulighed er, at der skal betales en dag-til-dag rente, som opgøres på baggrund af den effektive obligationsrente. For skat vedrørende indkomståret 2009 og senere år gælder følgende: Forskudsskat Kan fortsat indbetales ubegrænset inden indkomstårets udløb. Restskat Efter indkomstårets udløb kan der frem til den 1. juli indbetales ubegrænset til dækning af restskat. Der skal betales en dag-tildag rente af indbetalinger i 1. halvår efter indkomstårets udløb. Renten er i niveau på 5,4 %. Restskat udover kr. (2009-niveau) opkræves fortsat i september, oktober og 7

8 november året efter indkomståret med et restskattetillæg på 7,4 % (2009-niveau). Restskat indtil kr. (2009-niveau) overføres fortsat til opkrævning sammen med forskudsskatten for det andet indkomstår efter indkomstårets udløb sammen med et restskattetillæg på 7,4 % (2009- niveau). Overskydende skat Overskydende skat udbetales med et godtgørelsestillæg på 1,4 % (2009-niveau). Erhvervs og selskabsbeskatning Skattefri omstrukturering uden tilladelse For skattefri omstruktureringer (aktieombytning, spaltning og tilførsel af aktiver) uden tilladelse afløses den hidtil gældende udbyttebegrænsning af et 3 års ejertidskrav. Denne ændring gælder for omstruktureringer uden tilladelse, der gennemføres den eller senere. Sælges aktierne inden for 3 år efter omstruktureringen, bliver omstruktureringen skattepligtig. 3 års ejertidskravet gælder for følgende aktier: Aktieombytning: Alle det erhvervende selskabs aktier i det erhvervede selskab. Spaltning: Aktier ejet af selskaber, som efter spaltningen ejer mindst 10% af aktierne i enten det indskydende eller et modtagende selskab. Tilførsel af aktiver: Alle det indskydende selskabs aktier i det modtagende selskab. For skattefri omstruktureringer uden tilladelse, der er gennemført før , vil udbyttebegrænsningen være ophævet fra og med indkomståret Fra og med indkomståret 2010 vil disse omstruktureringer derfor hverken være omfattet af en udbyttebegrænsning eller af et ejertidskrav. Selskabers beskatning af kursgevinster Fra indkomståret 2010 bliver lagerprincippet obligatorisk for selskaber ved opgørelse af gevinster og tab på fordringer og gæld, dog ikke på vederlagsfordringer (varekreditorer og varedebitorer). Ophævet fradrag for etableringsudgifter Med virkning fra og med indkomståret 2010 ophæves fradragsretten for udgifter til advokat og revisor samt undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering eller udvidelse af virksomhed. Omkostninger til skattesager Muligheden for at få omkostningsgodtgørelse i skatteklagesager er ophævet for selskaber og fonde og erstattet med fradragsret for omkostningerne. Ændringen har virkning for sager, der påklages, viderepåklages, indbringes for domstolene eller ankes fra og med dagen efter lovens ikrafttræden ved bekendtgørelsen i Lovtidende (forventes at ske i 1. uge af juni 2009). I forbindelse med behandlingen af lovforslaget har Skatteministeriet udtalt sig om, hvordan lovændringen vil påvirke fradragsretten for omkostninger til skattesager, nemlig: For selskaber og fonde vil der være fradragsret for alle udgifter, der afholdes i forbindelse med skattesager, uanset hvornår i sagens forløb udgiften afholdes. For personligt erhvervsdrivende vil der være fradragsret for alle udgifter, der afholdes i forbindelse med skattesager frem til det tidspunkt, hvor der foreligger en afgørelse fra SKAT, som påklages med den følge, at der opnås ret til omkostningsgodtgørelse. Genvundne afskrivninger Fra og med indkomståret 2010 beskattes genvundne afskrivninger 100% for personer. Til og med 2009 beskattes kun 90%. Moms Salg af grunde og bygninger Momsfritagelsen på salg af nye bygninger og grunde er ophævet fra d Hvad bliver momspligtigt: 1. Erhvervsmæssigt salg af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord. 2. Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund. Ejendomsadministration Momsfritagelsen for ejendomsadministration er ophævet pr Rejsebureauer Rejsebureauernes momsfritagelse ophæves. Afgifter Lønsumsafgift Lønsumsafgiftssatsen for finansielle virksomheder hæves til 10,5%. Satsændringen træder i kraft pr Spildevandafgift Afgiftssatsen på udledning af fosfor, kvælstof, og organisk materiale hæves med 50% fra Emballageafgift Den volumenbaserede afgiftssats på emballage til vin og spiritus nedsættes med 50% fra Bilafgifter 1. Der indføres et afgiftstillæg på alle dieseldrevne personbi- 8

9 Energiafgifter: Energiafgiftsatserne forhøjes via indeksering. Samtidig indføres ny tillægsafgift på el: Afgifter Elafgift Øre/kWh 61,3 62,4 63,5 64,7 65,8 El bidrag Øre/kWh 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 El dist bidrag Øre/kWh 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Tillægsafgift Øre/kWh 6,0 6,1 6,2 6,3 Gas Øre/Nm ,1 235,3 239,5 243,8 Dieselolie Øre/liter 277,4 282,5 287,6 292,7 298 Fuelolie Øre/kg ,2 241,5 245,8 250,3 Smøreolie Øre/liter 205,6 209,3 213,1 216,9 220,8 Fra år 2010 nedtrappes adgangen til godtgørelse af afgift på energi forbrugt til proces efter følgende skala: Nedsættelse af tilbagebetaling El Øre/kWh 1,6 1,6 1,6 Olie, gas og kul Pct. 7,8 7,7 7,7 ler, samt på nye varebiler fra d. 18. marts 2009 eller senere, som ikke har monteret et partikelfilter. Tillægget er på kr. årligt og opkræves fra Nye varebiler beskattes fra 2010 af bilernes brændstofforbrug frem for efter bilens vægt efter de satser, der gælder for personbiler. fremføring af køling er stadig fradragsberettiget Andre afgifter Afgifterne på konsum-is, chokolade og sukkervarer, cigaretter og anden røgtobak hæves. Afgiften på sodavand omlægges, så sukkerholdige sodavand får en afgiftsstigning, mens afgiften på sukkerfrie sodavand nedsættes. Køling Energi anvendt til køling vil ikke længere give adgang til fradrag såfremt der er tale om nedkøling af lokaler hvor nedkølingen sker af komfortmæssige hensyn. Energi forbrugt til 9

10 Orientering om de ændrede regler i sk rientering af skatteaftalen også kaldet om forårspakk de De emner der gennemgås i det efterfølgende er: 1. Ændringer i pensionsbeskatningsloven 2. Ændringer i reglerne for genanbringelse af ejendomsavance 3. Ændring i beskatning af porteføljeaktier. For at fastholde det overordnede overblik i regelændringerne gennemgås kun meget væsentlige overgangs- og ikraftrædelsesregler. 1. Pensionsbeskatningsloven: Pensionsbeskatningsloven har altid og vil nok altid være omgærdet af en vis mystik, idet der er tale om lovgivning på højt plan, der skal forsøge at forfølge flere formål. For det første skal reglerne motivere befolkningen til i videst muligt omfang at spare op til egen alderdom, så man ikke er afhængig af offentlig forsørgelse. For det andet skal man lovgive på en sådan måde, at der ikke er mulighed for i hvert fald ikke nogle åbenlyse muligheder for at bruge reglerne til utilsigtede former for skattetænkning. Det har i en årrække været manges opfattelse, at reglerne i pensionsbeskatningslovens i stort omfang har tilgodeset de personer med de største indtægter, idet denne gruppe har haft store muligheder for indbetaling på pensionsordninger. Samtidig har forsikringsselskaber m.v. i større og større omfang kunnet tilbyde ordninger, hvor forsikringselementet stort set var ikke eksisterende, idet ordningerne mere og mere er blevet til opsparingsordninger med skattefradrag og ikke en livsbetinget forsikringsordning. Det har nu medført, at folketinget finder at tiden er inde til at sætte begrænsninger for muligheden for indbetalinger på pensionsordninger, der hovedsageligt har karakter af skattesubcidieret opsparing i stedet for et reelt ønske om at sikre sig forsørgelse i alderdommen. Indbetalinger på pensionsordninger med løbende livsbetingede udbetalinger sættes der ikke begrænsninger på. Som det nok er de fleste bekendt har der været forslag fremme om, at der skal indføres en udligningsskat, således at de borgere, der har indbetalt til pensionsordninger med høj skattemæssig fradragsværdi skal betale en form for ekstraskat (udligningsskat) for at inddrage den fordel disse personer har haft af en stor skatteværdi ved indbetalingerne, men en væsentlig mindre marginalskat ved udbetalingerne. Et sådant forslag er p.t. endnu ikke fremsat og vil tidligst blive fremsat til efteråret. Ændringerne består i følgende 5 elementer: Indførelse af loft for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter Ophævelse af fradragsfordelingsreglerne for ratepensionsordninger og ophørende livrenter Forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner Forenkling af reglerne for indskud på kapitalpension Ophævelse af reglerne for oprettelse af rate- og kapitalpensioner. Ratepensioner og ophørende livrenter: Loft på indskud: Baggrunden for at indføre et loft for indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter er, at disse ordninger efter aftaleparternes opfattelse mere har karakter af en opsparingsordning end karakter af en forsikringsordning. Ved ratepensioner og ophørende livrenter er man uanset liv eller død sikret udbetaling af den indskudte sum evt. til arvingerne. For livsbetingede ratepensioner med løbende udbetalinger og livsbetingede livrenter er der som udgangspunkt tale om en forsikringslignende udbetaling, der ophører når forsikringstageren er død. Aftaleparterne ønskes fortsat, at borgerne har størst mulig selvforsørgelse, hvorfor reglerne om ubegrænsede indskud på ratepensioner med løbende udbetalinger ikke berøres af ændringerne. Livsbetingede livrenter berøres ikke af fradragsbegrænsningen, idet disse anses for at opfylde formålet med indbetaling til en alderspension. Der indføres et loft for skattefrie indbetalinger på kr Loftet pristalsreguleres efter personskattelovens 20 fra og med indkomståret Loftet gælder både egne indskud og indskud foretaget fra arbejdsgiver. Hvis der i et givet indkomstår bliver tale om at der indskydes for meget på ordninger omfattet af fradragsbegrænsning, så kan den skattepligtige vælge mellem 3 muligheder: 1. at få det for meget betalt indskud tilbage uden afgift 2. at overføre det overskydende beløb til en pensionsordning uden fradragbegrænsning 3. at lade beløbet stå på pensionsordningen. Ved påbegyndelse af udbetalingerne vil den del at ordningen, som der ikke er givet fradrag for kunne udbetales uden skattebetaling. Igangværende ordninger oprettet før indkomståret: For ratepensioner mv. oprettet før indkomståret 2010 med en bidragsperiode på mindst 10 år og indbetalinger over kr. kan indskyderen vælge mellem 3 muligheder: 1. at nedsætte indbetalingerne i 2010 og fremover til kr. 2. at overføre det overskydende beløb til en pensionsordning uden fradragbegrænsning 3. at fortsætte med at betale det aftalte beløb uden fradrag og uden skat ved udbetaling. For ratepensioner m.v. med fradragsfordeling (kapitalindskud eller betalingsperiode under 10 år) kan fradraget beregnet på grundlag af den oprindelige fradragsfordeling fortsættes også selv om beløbet er over kr Der kan ikke tegnes nye ratepensioner og ophørende livrenter før beløb omfattet af fradragsfordelingen er udløbet. (hvis fradraget er over

11 attelovgivningen som følge e 2. ændrede regler Af Skatterådgiver John Rasmussen TimeTax A/S og direktør Thorbjørn Helmo Madsen, Timetax A/S, Frederiksberg kr.) Hvis fradrag omfattet af fradragsfordeling er under kr. så kan der oprettes nye ordninger op til grænsen. Ophævelse af aldersgrænse for indskud på ratepensioner: Der har hidtil været en aldersgrænse for hvornår der kunne oprettes en ratepension og en ophørende livrente m.v.. Denne aldersgrænse var på det tidspunkt, hvor man opnåede efterlønsalderen. Samtidig kunne udbetaling tidligst starte 5 år efter at ratepensionen m.v. var oprettet. Da der nu indføres et loft over indbetalingerne, så finder partierne bag forårspakken ikke at der længere er skattemæssige betænkeligheder, som gør at aldersgrænsen bibeholdes. Fra og med den 1. juli 2009 kan der derfor oprettes ratepensioner, uden at bestemmelserne om oprettelsestidspunkt eller aldersgrænse forhindrer dette, men dog således at oprettelse af sådanne ordninger senest skal ske ved det fyldte år afhængig af den pågældendes efterlønsalder. Særlig ikrafttrædelse for arbejdsgiverordninger som følge af kollektive overenskomster: Der er ikke loft over arbejdsgiverindskud på over kr. foretaget på baggrund af kollektive overenskomstaftaler indgået før 22. april 2009, idet loven for disse først har virkning fra det tidspunkt hvor ny overenskomst træder i kraft. Selvstændige erhvervsdrivende: Selvstændige erhvervsdrivende kan i perioden frem til og med indkomståret 2014 fortsat benytte de hidtidige regler om at indskyde op til 30 % af virksomhedsoverskuddet på rentepensioner og ophørende livrenter. Selvstændige erhvervsdrivende med lønindkomst kan udover 30 % af overskuddet indbetale op til til ratepension og ophørende livrente. Efter 2014 er der ikke særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Det vil sige at selvstændige erhvervsdrivende kan indbetale op til kr. på ratepensioner og ophørende livrenter. Herudover kan selvstændige erhvervsdrivende fortsat indskyde op til 30 % af overskuddet på en pensionsordning med løbende udbetaling + livsvarige livrenter. Selvstændiges muligheder for indskud på ophørspension bibeholdes, således at det fortsat vil være muligt at indbetale op til ca. 2,5 mio. på en ophørende livrente, en rateforsikring m.v., når indskuddet kommer fra avance ved afståelse af erhvervsvirksomhed. Ophævelse af fradragsfordelingsreglerne for ratepensioner og ophørende livrenter: Efter de hidtidige regler skulle der ske fradragsfordeling over 10 år, hvis der skete kapitalindskud eller indskud i en kortere periode end 10 år. Hvis ordningen af en eller anden årsag fik en kortere løbetid end aftalt skulle der ske en omberegning af de foretagne indbetalinger. Regler (om fordeling af kapitalindskud m.v. over 10 år) ophæves, da disse regler ikke længere er nødvendige, når der er et loft for indbetaling på kr. Det betyder samtidig også, at de hidtidige regler for fradragsfordeling og omberegning for kapitalindskud på andre pensionsordninger fortsætter uændret, idet der fortsat vil være mulighed for større indskud end kr. Kapitalpensionsordninger: Forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapital-pensioner: Efter de hidtidige regler skulle udbetaling af kapitalpensionsordninger ske senest 10 år efter personen havde nået efterlønsalderen. Der eksisterer i dag 2 efterlønsgrupper, så afhængigt af om man har en opnået efterlønsalderen ved det fyldte 60. eller det fyldte 62. år, så vil det seneste tidspunkt kapitalpensionen skal udbetales på være ved det fyldte 70. eller det fyldte 72. år. Efter de nye regler vil disse aldersgrænser fra og med indkomståret 2010 blive ændret til henholdsvis det fyldte 75. år eller det fyldte 77. fyldte år. Regelforenklinger vedrørende kapitalpensioner: Der har hidtil været regler om, at der ikke kunne oprettes kapitalpensionsordninger efter at der var påbegyndt udbetalinger fra kapitalpensionsordninger. Der var tale om værnsregler. På grund af den generelle nedsættelse af skatteværdien på grund af lavere skattesatser, så er denne værnsregel ikke længere nødvendig og afskaffes med virkning fra indkomståret Ophævelse af aldersgrænsen for kapitalpensioner: Den hidtidige aldersgrænse på 60 år for oprettelse af kapitalpensioner ændres med virkning fra den 1. juli 2009, idet der ikke længere er skattemæssige betænkeligheder ved at tillade at kapitalpensioner kan oprettes efter det fyldte 60. år. Fristen for oprettelse af er således ændret til det år hvor man når det fyldte 75. eller 77. år, afhængig af den enkeltes efterlønsalder. Det skyldes primært at fradragsværdien for indskuddene reduceres som følge af forårspakken, og at den hidtidige afgiftsgrænse fastholdes på 40 %. 2. Genanbringelse af ejendomsavance. Det har i en årrække været muligt, at udskyde beskatning af avance på erhvervsejendomme, hvis der i afståelsesåret eller året efter afståelsesåret er indgået aftale om erhvervelse af ny erhvervsejendom, bortset fra ejendomme anvendt til udlejning. I de hidtidige regler har der været en undtagelse, således at avance ved afståelse af udlejede landbrugsejendomme kunne genanbringes i ny ejendom. Avance på erhvervsejendomme har kunnet genanbringes i ejendomme et hvilket som helst sted i verden. Der har været talrige sager for skatterådet, hvor der er fremlagt 11

12 rientering om de aftaler om køb af erhvervsejendomme i mere og mere eksotiske steder, og helst steder hvor de danske myndigheder ikke har haft en kinamands chance for at kontrollere den erhvervede ejendom, og at ejendommen opfyldte betingelserne for genanbringelse m.v. Sådan som reglerne har været, så har Skatterådet ikke haft mulighed for at nægte genanbringelse, idet ejendommene med baggrund i de fremlagte oplysninger opfyldte betingelserne for genanbringelse. De nye regler skal således sikre at skattemyndighederne har en mulighed for at udøve en tilfredsstillende skattekontrol. Udlejede landbrugsejendomme: Der er umiddelbart ingen særlig begrundelse for at avance på udlejede landbrugsejendomme fortsat skal være undtaget, og da der sker en større og større udbredelse af at landbrugsejendomme indrettes med henblik på udlejning til turister m.v. så ophæves denne særregel for landbrugsejendomme, således at avance på udlejede landbrugsejendomme ikke med virkning for afståelser den 22. april 2009 eller senere er omfattet af genanbringelsesreglerne. Ejendomme i udlandet: Som nævnt har der ikke hidtil været begrænsninger i hvor i verden den nyerhvervede ejendom kunne være beliggende, når den blev anvendt til andet erhverv end udlejning. Fremover kan der kun ske genanbringelse i ejendomme beliggende i EU- og EØS-lande og kun hvis Danmark har en dobbelt-beskatningsaftale eller anden aftale med det pågældende land om udveksling af oplysninger. Reglerne gælder også her for afståelse af ejendomme den 22. april 2009 og senere. Ejendomme erhvervet til udlejning til behersket selskab: I de nye regler er indsat en bestemmelse om, at der kan ske genanbringelse i fast ejendom, der udlejes til et selskab, hvor man har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås at man direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne i selskabet, der lejer ejendommen. Hvis den bestemmende indflydelse ophører skal den genanbragte fortjeneste beskattes på det tidspunkt hvor den bestemmende indflydelse ophører. Reglerne gælder også her for afståelse af ejendomme den 22. april 2009 og senere. 3. Selskabers aktiebeskatning: Når der i det efterfølgende skrives aktier omfatter det både aktier og anparter. Hidtil har de generelle regler været, at selskaber har kunnet afstå aktier med en ejertid over 3 år skattefrit. Gevinst og tab ved salg af aktier og anparter med en ejertid på under 3 år skulle medregnes i selskabets skattepligtige indkomst. Men dog således at evt. tab kun kunne modregnes i andre gevinster i det pågældende år eller fremføres til fremtidige indkomstår. Tab og gevinst skulle som udgangspunkt ske på det tidspunkt hvor aktierne blev afstået efter realisationsprincippet, idet der ikke var adgang til for almindelige selskaber at anvende et lagerprincip. Samtidig skulle udbytte af porteføljeaktier (under 10 % ejerandel) medregnes med 66 %. I forbindelse med finansiering af forårspakken og et ønske om at forenkle aktieavancebeskatningen blev det aftalt, at der skulle ske nogle radikale ændringer i aktiebeskatningen for selskaber. Der indføres bl.a. en tvungen lagerbeskatning af aktier i selskaber, hvor ejerandelen er under 10 % (porteføljeaktier). Dog er der mulighed for at unoterede aktier fortsat kan opgøres efter et realisationsprincip. Det tidligere krav om 3 års ejertid for at datterselskabsaktier kan sælges skattefrit ophæves, og datterselskabsaktier kan efter loven nu sælges skattefrit inden 3 år. De nye regler gælder som udgangspunkt for indkomståret 2010, hvilket betyder at mange selskaber med forskudt regnskabsår allerede er omfattet af reglerne. Man skal derfor alle- rede nu til at rådgive med udgangspunkt i reglerne. Indførelsen af skattepligt for porteføljeaktier ejet over 3 år betød i første omgang, sådan som lovforslaget var fremsat, at der kunne opstå situationer, hvor selskaber ville blive beskattet af avancer, som aldrig havde været opnået, idet indgangsværdien skulle være aktiernes handelsværdi ved indgangen af indkomståret Denne værdi kunne ofte kunne være lavere end aktiernes faktiske anskaffelsessum, og fremtidige kursstigninger mellem den faktiske anskaffelsessum og ultimokurserne ville derfor medføre beskatning af en fiktiv gevinst, som aktieejeren aldrig havde haft. Eksempel: Porteføljeaktier anskaffet i 2005 for kr. Værdi ved begyndelsen af indkomståret kr. Værdi ved udgangen af indkomståret kr. Dette ville efter det oprindelige forslag betyde en skattepligtig avance ved udgangen af i ndkomståret 2010 på kr. Det ville på trods af det er åbenlyst, at der er reelt er sket et kurstab fra købet og til udgangen af indkomståret 2010 på kr., medføre en beskatning af kursgevinst på aktier med kr. I sidste øjeblik blev skatteministeren overbevist om denne urimelighed i lovforslaget, og loven indeholder nu nogle be- 12

13 ændrede regler sælges skattefrit vil blive omfattet af beskatning efter de nye regler. Bestemmelserne vil blive gennemgået nærmere i de efterfølgende afsnit. Aktier og anparter med en andel på 10 % eller mere (datterselskabsaktier): Efter de nye regler gælder der ikke længere et ejertidskrav på 3 år, men generel skattefrihed, når der afstås aktier. Porteføljeaktier ejerandel under 10 %: Der indføres som nævnt generel skattepligt på porteføljeaktier fra indkomståret 2010, og det er uanset ejertiden. Der indføres samtidig en tvungen lagerbeskatning på porteføljeaktier. Det betyder at kursudviklingen på porteføljeaktier løbende skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder både gevinst og tab. Særregel for unoterede aktier anvendelse af realisationsprincippet: Hvis man ejer unoterede aktier, så kan realisationsprincippet fortsat anvendes. Dette er begrundet i de vanskeligheder, der kan være ved at kursfastsætte unoterede aktier. Konsekvensen er, at gevinst skal medregnes på det tidspunkt aktierne sælges, men samtidig at et evt. tab ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, men skal fremføres til modregning i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Hvis realisationsprincippet vælges, så skal dette princip anvendes på samtlige unoterede aktier. Opgørelse af indgangsværdi for alle porteføljeaktier: Ved opgørelsen af indgangsværdien medfører reglerne, at der ikke skal tages hensyn til om en porteføljeaktie er ejer over eller under 3 år, idet samme opgørelsesprincip skal anvendes for alle portefølje aktier. Indgangsværdien for porteføljeaktier er handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret Det vil sige kursværdien. Indgangsværdien opgøres samlet for alle porteføljeaktier. Opgørelsen af indgangsværdi på baggrund af handelsværdien vil på grund af de store kursfald der har været som følge af finanskrisen i mange tilfælde medføre, at lagerbeskatningen ville udløse skat af gevinster, som aldrig er blevet høstet og dermed et utilsigtet likvidationspres på selskaberne. Dette problem er løst ved at der skal opgøres en NETTOKURS- TABSKONTO, hvilken saldo modregnes i fremtidige gevinster på porteføljeaktier. Det betyder at gevinster først beskattes når saldoen er opbrugt. Se efterfølgende eksempel. Nettokurstabssaldoen opgøres som forskellen mellem handelsværdien ved indgangen af indkomståret 2010 og den faktiske anskaffelsessum. Saldoen nedsættes med udbytter på de pågældende aktier, som selskabet har modtaget i perioden , og som selskabet har været fritaget for at skulle medregne i indkomstopgørelsen. Begrundelsen for at indskrænke nedsættelsen til indkomstårene er selskabernes mulige vanskeligheder ved at finde oplysninger om skattefrie udbytter før Hvis der i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie datterselskabsudbytter, så indgår disse aktier ikke i opgørelsen af nettokurstabet, idet det antages, at et kurstab på sådanne aktier er dækket ved de skattefrie udbytter modtaget i ejertiden. Nettokurstabskontoen er relevant i de situationer, hvor selskabets samlede anskaffelsessummer for porteføljeaktier overstiger handelsværdien ved indgangen af indkomståret Eksempel: Samlet handelsværdi for porteføljeaktier ved begyndelsen af indkomståret kr. Samlet anskaffelsessum Nettokurstabet udgør således kr kr. Ultimo indkomståret 2010 er kursværdien kr. Den fiktive fortjeneste ( ) til beskatning er kr. Fortjenesten modregnes i nettokurstabet på og kurstabssaldoen udgør herefter ( ) kr. Indkomståret 2011: Ultimo indkomståret 2011 er kursværdien kr. Kursværdi primo kr. Kurstab der kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst kr. Ingen regulering af nettokurstabssaldoen Indkomståret 2012: Kursværdi ultimo kr. Kursværdi primo kr. Kursgevinst til beskatning kr. Heri modregnes saldoen på nettokurstab kr. Gevinst til beskatning kr. Hvis der både er børsnoterede og unoterede aktier skal nettotabskontoen opdeles mellem de 2 kategorier, idet nettokurstab på realisationsbeskattede porteføljeaktier ikke kan modregnes i nettogevinster på lagerbeskattede gevinster. Nettokurstabet kan først fratrækkes efter at fradrag for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens 43 stk. 3 er fratrukket. Det er realiserede tab på aktier ejet under 3 år, som efter de hidtidige regler ikke kunne fratrækkes i indkomstopgørelsen men kunne fremføres til modregning i fremtidige gevinster på sådanne aktier. 13

14 rientering om Overgangsregler: Da de foreslåede regler kunne medføre, at selskaber med aktier der kunne sælges skattefrit efter de gamle regler, ville realisere disse gevinster i perioden fra lovforslagets fremsættelse den 25. maj 2009 og til begyndelsen af indkomståret 2010, så er der indsat bestemmelser om, at afståelser af porteføljeaktier den 25. maj 2009 eller senere, der kunne sælges skattefrit (ejet over 3 år) skal medregnes ved opgørelsen af nettokurstabet. Eksempel opgørelse af nettokurstabssaldo ved afståelser af aktier den 25. maj 2009 eller senere - aktier ejet over 3 år: Aktier anskaffet i 2005 for kr. Afstået den 1. juni 2009 for kr. Skattefri gevinst efter de gamle regler kr. Handelsværdi ved indgangen af indkomståret 2010 aktier i behold kr. Anskaffelsessum ved indgangen af indkomståret kr. Kurstabssaldo før regulering kr. Regulering af kurstabssaldo: Handelsværdi af porteføljeaktier: Aktier i behold kr. Aktier solgt den 25. maj eller senere afståelsessummen kr. Samlet handelsværdi ved indgangen af indkomståret kr. Anskaffelsessum: Aktier i behold kr. Aktier solgt den 25. maj eller senere kr. Samlet anskaffelsessum kr. Kurstabssaldo efter regulering kr. På denne måde bliver den hidtidige skattefrie gevinst beskattet indirekte ved at avancen nedsætter nettokurstabene på de porteføljeaktier, der er i behold ved begyndelsen af indkomståret Dog må det samtidig konstateres, at dette alligevel er en opblødning i forhold til det oprindelige lovudkast, hvor der overhovedet ikke var taget hensyn til de kurstab, der havde været fra anskaffelsen af aktierne og til begyndelsen indkomståret 2010, og som ville have kostet selskaber med børsnoterede porteføljeaktier et betydeligt likviditetspres, da der skulle betales skat af ikke realiserede kursgevinster. Professionel focus på IT til revisorer... IT Revisor er det mest udbredte branchesystem til revisorer i Danmark. Det er der gode grunde til: Ægte brancheløsning IT Revisor er bygget fra bunden med revisors behov for øje, og er ikke et tilpasset standard ERP program. Du handler direkte med producenten, og løbende udvikling sikrer dig, at systemet også lever op til fremtidens krav. Standarder for kontoplaner, regnskabsmodeller, arbejdsplaner og arbejdspapirer til revision review og øvrig kvalitetsstyring er en del af IT Revisor. Sammen med bl.a. Thomson Reuters Professional A/S sikrer vi kvaliteten og den løbende ajourføring af disse faglige standarder. Total løsning IT Revisor understøtter processerne i revisionsfirmaet, og indeholder alle de integrerede værktøjer, der tilsammen sikrer optimal kvalitet og effektivitet i revisors arbejde. IT Revisor omfatter bredere og dybere funktionalitet for revisor end noget andet branchesystem. Integration til f.eks. skatteberegning og lovservice er indbygget, og Microsofts Office programmer fungerer som en naturlig del af IT Revisor. Vores IT Business program til dine kunder giver det ideelle samspil, men systemet tilbyder generelt kraftfulde funktioner til import og eksport af data. Focus på revisorer i mere end 35 år Focus IT a/s har altid haft revisorer som primært fokusområde, og sådan vil det blive ved med at være. Som kunde abonnerer du på en komplet service: Hotline adgang med revisoruddannede konsulenter giver dig en professionel rådgivning og vejledning, og en kompetent udviklingsafdeling sørger for løbende ajourføring, forbedringer og udvidelser. Hundtofte Stenstrup Telefon

15 Kurser 2009 Forårspakke 2/Skattereformen Tirsdag den 18. august 2009 kl. 9 12, Vissenbjerg Storkro, kl Comwell, Rebild Tirsdag den 25. august 2009 kl Comwell, Roskilde Underviser: Reg. revisor T. Helmo Madsen, TimeTax A/S, Frederiksberg Pris.: 625,00 incl. moms Tilmelding: Senest 4. august 2009 Beskatning af værdipapirer Torsdag den 03. september 2009 kl ca Vissenbjerg Storkro Underviser: Lektor Ole Aagesen, Danmarks Forvaltningshøjskole Tilmelding: Senest 04. august 2009 Rekonstruktion herunder grundlæggende rekonstruktions og akkordmodeller i og uden for betalingsstandsning Torsdag den 24. september 2009 kl ca Dronning Margrethe Hallen, Fredericia Underviser: Advokat ( H ) Andreas Kjærsgaard Mylind, Plesner Advokatfirma, København Tilmelding: Senest 01. september 2009 Pris: Kr. 1437,50 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1 Kr. 1093,75 inkl. moms for FDR-medlem nr. 2, 3 osv., medarbejdende ægtefæller og medarbejdere Kr. 2250,00 inkl. moms for andre kursister FDR KURSER Foreningen Danske Revisorer Telefon Telefax

16 Et review af den nye selskabslov Folketinget vedtager en ny lov for aktie- og anpartsselskaber. Loven øger valgmulighederne for selskaberne. Revisorerne er bekymrede for fravalg af erklæringer. Selskabslov i den europæiske superliga sagde politikerne, da lovforslaget blev sendt i høring. Revisorerne er lidt bekymrede for, at det bliver en superliga med lidt mindre fairplay. Den nuværende selskabslovgivning er fra 1970erne. Derfor nedsatte Økonomi- og Erhvervsministeren i 2006 et udvalg til at komme med forslag til, hvordan lovene kunne moderniseres. Efter udvalgets betænkning kom sidste år i november, er det gået stærkt. Det forventes, at en ny selskabslov bliver vedtaget inden sommerferien. Lovforslaget L 170 er omfattende og indeholder mange nye tiltag, hvoraf nogle af de mest centrale er: Aktie- og anpartsloven samles i en lov. Ledelsesmodeller gøres valgfri. Kravet om selskabskapital reduceres for anpartsselskaber. Der indføres et centralt ejerregister. Generalforsamlingen kan holdes på andre sprog end dansk. Revisors erklæringer. Revisorerne har siddet med ved bordet hele vejen, og repræsentanten i udvalget fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Statsautoriseret Revisor Eskild Nørregaard Jakobsen, udtrykker stor tilfredshed med lovforslaget og det grundige forarbejde og siger, formålet med arbejdet har både været at tilpasse den danske lovgivning til internationale forhold og at lette virksomhederne for administrative byrder. Danske virksomheder skal have optimale rammebetingelser, og her er en moderne selskabslov et vigtigt element. Det er vores håb, at lovforslaget vil være en saltvandsindsprøjtning til at sikre fortsat vækst og dynamik i dansk erhvervsliv. Samles i en lov Anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven samles i en emneopdelt lov, hvorved blandt andet forskelle og ligheder mellem de to selskabsformer bliver tydeliggjort. De gældende love indeholder i dag allerede en del identiske bestemmelser for de to selskabstyper, og anpartsselskabsloven henviser mange steder direkte til aktieselskabsloven. Det er vigtigt, at en samling ikke gør loven mindre brugevenlig for de små selskaber. Derfor vil der blive udarbejdet en vejledning, der på en nem og overskuelig måde giver overblik over de relevante regler for de selskaber. En positiv sideeffekt ved en sammenskrivning af lovene er også, at man reducerer noget af den usikkerhed, som er fulgt i kølvandet på 1996-reformen af anpartsselskabsloven. Den manglende regulering i anpartsselskabsloven i forhold til aktieselskabsloven giver således jævnligt anledning til tvivl om, hvorvidt aktieselskabslovens regler skal anvendes udfyldende på anpartsselskaberne, eller om der er aftalefrihed på området. Ledelsesmodeller gøres valgfri Lovforslaget sigter mod at give kapitalselskaberne stor fleksibilitet ved indretningen af deres ledelsesstruktur. Flere af forslagets muligheder eksisterer allerede i dag og de nyskabelser, som lovforslaget indfører, er på sin vis allerede tilgængelige for udenlandske selskaber i Danmark gennem etablering af filialer. Filialer af udenlandske selskaber er ikke underlagt de danske selskabsretlige regler på det område. Forslaget sigter derfor mod at sidestille danske og udenlandske selskaber på dette område. Fælles for alle de mulige ledelsesstrukturer er, at kapitalselskabet altid ledes af en direktion. Hvis selskabet også har en bestyrelse, varetager direktionen dog kun den daglige ledelse, hvorimod bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse. Dertil kommer som noget nyt tilsynsrådet som er et alternativ til den nuværende danske ledelsesstruktur. Tilsynsrådet har til opgave at ansætte og føre tilsyn med direktionen, og medlemmer af tilsynsrådet kan ikke være medlemmer af direktionen. Et andet vigtigt fælles træk er, at kapitalejerne altid udgør de ultimative beslutningstagere sådan, at medlemmerne af selskabets øverste ledelsesorgan (bestyrelsen, tilsynsrådet eller i visse anpartsselskaber direktionen) enten helt eller i hvert fald for flertallets vedkommende vælges eller ansættes af kapitalejerne på generalforsamlingen. 16

17 Af Andrew Hjuler Crichton, Chefkonsulent Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Der er en betydelig forskel mellem de forskellige ledelsesstrukturer, som anvendes af de enkelte medlemsstater i EU, og begreberne dækker langtfra altid over det samme i alle lande. I det danske system er der i dag to strenge, nemlig bestyrelse og direktion, hvor bestyrelsen fører tilsyn med den daglige ledelse (direktionen), men i praksis er adskillelsen mellem bestyrelse og direktion mindre skarp end i den klassiske to-strengede opdeling. Bestyrelsen har ligesom det engelske enstrengede board det overordnede ansvar for selskabets ledelse, men medlemmer af direktionen kan sidde i et dansk aktieselskabs bestyrelse, når blot de ikke udgør et flertal. Fordi der i EU-sammenhæng lægges vægt på, at den tostrengede model opererer med en fuldstændig funktionsadskillelse og et forbud mod personsammenfald, taler meget for, at i hvert fald den danske model i europæisk henseende ligger nærmest den enstrengede. Den danske model beskrives ofte som halvanden strenget, dvs. en hybrid mellem det tostrengede tyske og det enstrengede engelskamerikanske system. Forslaget indfører således muligheden for både den en- og to-strengede ledelsesmodel samt muligheden for at fortsætte med den halvanden strengede, som er den, vi i dag kender i aktieselskaber samt Registrering af samtlige ejeroplysninger skal fortsat foretages af selskabet i en ejerbog, der erstatter den hidtidige aktiebog og anpartshaverfortegnelse. Derudover skal oplysninger om kapitalejere, der besidder mere end 5 pct. af kapitalandelene, være direkte tilgængelige online gennem et ejerregister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som selskaberne er forpligtede til at foretage indberetninger til. Indberetningspligten gælder for både aktie- og anpartsselskaber uanset størrelsen af selskabets kapital. I aktieselskaber vil det fortsat være muligt at være anonym aktionær både overfor selskabet og offentligheden samt at anvende nomifor anpartsselskaber, der også har en bestyrelse. Kravet om selskabskapital reduceres for anpartsselskaber Kravene til kapitalens størrelse er i dag for aktieselskabers vedkommende kr. og for anpartsselskabers vedkommende kr. Selskabet kan ikke registreres, medmindre hele selskabskapitalen med tillæg af en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Det foreslås, at der for anpartsselskabers vedkommende alene skal gælde et legalt minimum for anpartskapitalen på kr. Det vil fortsat påhvile ledelsen at vurdere, om selskabet løbende har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser. Vurderingen af selskabskapitalens størrelse indgår naturligt i denne vurdering. For aktieselskaber foreslås det nuværende krav om en kapital på kr. opretholdt. Samtidig foreslås det at tillade at udskyde indbetaling af selskabskapitalen for både aktie- og anpartsselskaber dog således, at der skal indbetales mindst 25 pct. af selskabskapitalen, dog minimum kr., med tillæg af en eventuel overkurs. Kapitalandele og det centrale ejerregister Forslaget giver mulighed for at udstede stykaktier og stykanparter. En stykaktie eller en styk an part angiver, hvor stor en del af selskabska- pitalen den pågældende aktionær eller anpartshaver ejer. Dette kan opfattes som en mere logisk værdiangivelse end den traditionelle nominelle værdi, der som regel ikke afspejler værdipapirets aktuelle værdi (kursværdien). Forslaget ophæver også det gældende forbud mod stemmeløse aktier og begrænsningen i, hvor stor en forskel der må være på stemmeretten for aktier. Generalforsamlingen vil fortsat med simpelt flertal kunne beslutte at udstede aktiebreve, men udgangspunktet bliver, at de ikke udstedes medmindre dette positivt besluttes. Anpartsselskaber skal tilsvarende kunne beslutte at udstede anpartsbeviser. Princippet om, at anparter ikke kan udbydes til offentligheden, er fortsat gældende. 17

18 nee-ordninger for aktionærer, der besidder mindre end 5 pct. For anpartsselskaber vil det fortsat alene være muligt at være anonym overfor offentligheden ved besiddelser på under 5 pct. Generalforsamling kan holdes på andre sprog end dansk Som noget nyt kan generalforsamlinger afholdes på et andet sprog end dansk. Bestemmelsen skal som udgangspunkt optages i vedtægterne men kan besluttes med simpelt flertal og kræver således ikke iværksættelse af proceduren for vedtægtsændringer. Der sondres mellem de nordiske sprog samt engelsk og andre sprog. Såfremt generalforsamlingen afholdes på andre sprog, skal der gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere, hvorimod dette kan fravælges, når generalforsamlingen afholdes på norsk, svensk eller engelsk. Enkelte bestemmelser bekymrer revisorerne I forbindelse med udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapporter og i forbindelse med diverse selskabsretlige transaktioner, er der i dag en række bestemmelser om revisors eller uafhængige sagkyndiges medvirken. Kravene udspringer af ønsket om at sikre selskabsdeltagere, investorer og kreditorer gennem en ekstern kontrol af selskabernes væsentligste dispositioner for derved at sikre offentlighedens og erhvervslivets tillid til selskabernes information og aktiviteter. 18

19 Udeladelse af vurderingsberetningen ved visse indskud i værdier En række områder, der griber ind i revisorernes arbejde ændres, og det er ikke dem alle, som Eskild Nørregaard Jakobsen bifalder herunder, at en række af de obligatoriske erklæringer, som revisor tidligere skulle afgive, nu ikke i alle tilfælde skal udarbejdes, eksempelvis vurderingsberetningen ved indskud af andre værdier end kontakter (apportindskud red.). Den udvikling bekymrer Eskild Nørregaard Jakobsen og han siger, i forbindelse med de lempelser, der er lagt op til for apportindskud, føler vi ikke, at den sikkerhed, der bør være omkring værdiansættelsen, er til stede. Værdiansættelsen kan meget vel være forældet og derfor være misvisende, hvilket jo vil kunne være til stor skade for selskabet, kreditorer eller de øvrige kapitalejere. Han vurderer dog, at kravene til at kunne anvende tidligere udarbejdede vurderinger fra f.eks. regnskaber begrænser muligheden, fordi de enkelte aktiver sjældent vil være individuelt målt og præsenteret tilstrækkeligt heri. klæringer eksempelvis kan fravælges og fortsætter, vi lagde i udvalgsarbejdet stor vægt på at give danske selskaber de samme rammebetingelser, som gælder i de andre europæiske lande, hvor der også er givet mulighed for at fravælge erklæringerne. Det mener vi nu er sikret, og det er jo kun aktiver, der tidligere har været genstand for en vurdering, der giver mulighed for et fravalg. Kreditorerklæring ved fusion og spaltning Det bør ikke være op til aktionærerne eller panthaverne at fravælge kreditorerklæringen ved fusion og spaltning, idet erklæringen netop ikke er beregnet på aktionærers eller anpartshaveres - med derimod kreditorernes stillingtagen til, om de vil søge deres fordring fyldestgjort, inden en fusion eller spaltning finder sted, siger Eskild Nørregaard Jakobsen og forklarer, at ændringen kan føre til, at kreditorer skal bruge flere ressourcer på at følge fusioner og spaltninger hos kunder og leverandører, nu hvor den uafhængige vurderingsmandsberetning ikke er obligatorisk. Den uafhængige vurderingsmand har begrænset antallet af misbrugstilfælde og mængden af ressourcer kreditorerne har anvendt på at forholde sig til fusioner og spaltninger, siger Eskild Nørregaard Jacobsen og mener, at den gamle ordning derved havde samfundsøkonomiske fordele. Det der bekymrer Eskild Nørregaard Jakobsen er f.eks., hvor der sker spaltning til et udenlandsk selskab og/eller fusion med et udenlandsk selskab. Her mener han at kredito- Det er vigtigt at huske på, at ledelsen i selskaberne ved fravalg af vurderingsberetning er ansvarlig for, at indskuddet ikke er til skade for selskabet, kreditorerne eller de øvrige kapitalejere, siger en af hovedarkitekterne bag lovforslaget, professor dr.jur., Jan Schans Christensen. Han understreger, at ledelsens ansvar er præciseret i de situationer, hvor errerne kan blive ringere stillet, hvis de ikke i tide er opmærksomme på at indkræve deres tilgodehavende. Hertil svarer Jan Schans Christensen, I dag kan kreditorer alene anmelde deres krav, såfremt kreditorerklæringen viser, at der vil ske en forringelse. Med forslaget giver vi mulighed for, at de også kan anmelde fordringer, hvis selskabet fravælger at udarbejde kreditorerklæringen, så der sker faktisk ikke en forringelse af kreditorernes stilling ved det her. Gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register kan man abonnere på oplysninger om selskaber. Muligheden for at abonnere på oplysninger om de selskaber, man har et større mellemværende med, giver kreditorer gode muligheder for at følge de selskaber, de har en særlig interesse i. Derfor er jeg egentlig ganske tryg ved ordningen, siger jan Schans Christensen og bemærker, at han ikke forventer, at lovforslaget kommer til at medføre de store samfundsøkonomiske byrder af den grund. Samlet set er en super lov På trods af de forskellige holdninger, der har været i spil undervejs til enkelte bestemmelser, er Eskild Nørregaard Jakobsen og Jan Schans Christensen enige om én ting nemlig, at Danmark med forslagets 389 paragraffer får en selskabslovgivning i den europæiske superliga. 19

20 ye retni Nye retningslinjer for kvalitetskontrol ækningsaf Indledning Den nye revisorlov, der som bekendt blev vedtaget den 17. juni 2008, indeholder en række ændringer vedrørende Revisortilsynet og kvalitetskontrol. Formålet bag de nye regler om kvalitetskontrol er, at kvalitetskontrolsystemet tilrettelægges endnu mere objektivt og uafhængigt end hidtil, så Danmark opfylder sine internationale forpligtigelser. Samtidig fastholder vi så vidt muligt - anvendelsen af praktiserende revisorer til at gennemføre selve kvalitetskontrollen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udstedte i januar en ny bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virke (Bekendtgørelse nr. 42 af 23. januar 2009) og Revisortilsynet vedtog den 20. maj 2009 med hjemmel i bekendtgørelsen nye retningslinjer for kvalitetskontrollen Retningslinjerne ligger på Revisortilsynets hjemmeside www. revisortilsynet.dk. Denne artikel redegør for det væsentligste i de nye regler og retningslinjer. 1. Godkendelse som kvalitetskontrollant Ansøgning som kvalitetskontrol skal nu ske elektronisk med digital signatur til Revisortilsynet. Det er blevet fastsat i bekendtgørelsen, at man kun kan blive kvalitetskontrollant, hvis den revisionsvirksomhed, hvori man er ansat, ikke er blevet pålagt en fornyet kontrol ved virksomhedens seneste kvalitetskontrol. Finder Revisortilsynet, at en kvalitetskontrollant ikke opfylder sine pligter, kan Revisortilsynet som noget nyt kræve, at den pågældende deltager i et eller flere kurser, inden den pågældende kan fortsætte som kvalitetskontrollant. 2. Udvælgelse af revisionsvirksomheder til kvalitetskontrol Kontrolfrekvensen Hidtil har frekvensen mellem de periodiske kontroller været maksimum 4 år for alle revisionsvirksomheder. Den nye revisorlov bestemmer i 29, stk. 3, at revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse, kontrolleres med højst 3 års mellemrum, mens frekvensen for alle andre revisionsvirksomheder er sat op til højst 6 år. For de sidstnævnte virksomheder er der således tale om en lettelse. Revisortilsynet kan dog fortsat beslutte, at der skal foretages hyppigere kontrol. Netværk Revisionsvirksomheder, der indgår i et netværk, kan blive udtaget til kvalitetskontrol samme år, som en eller flere revisionsvirksomheder i samme netværk er udtaget. Revisionsvirksomhederne kan selv anmode Revisortilsynet herom, eller Revisortilsynet kan af egen drift beslutte dette. Mulighed for at blive undtaget for kvalitetskontrol, hvis der ikke afgives erklæringer Som noget nyt er det nu bestemt i bekendtgørelsens 2, stk. 2, at revisionsvirksomheder, hvorigennem der ikke afgives erklæringer efter revisorlovens 1, stk. 2, (det vil sige erklæringer med sikkerhed), kan blive undtaget fra kvalitetskontrol. Forudsætningen herfor er, at revisionsvirksomheden afgiver en tro- og loveerklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at der ikke afgives erklæringer igennem virksomheden. Afgivelse af tro- og loveerklæringen skal ske i Revireg med digital signatur. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendte den 23. april 2009 en mail til alle revisionsvirksomheder om denne mulighed. Revisionsvirksomheder, der opfyldte betingelserne og ønskede at blive fritaget for kvalitetskontrol i 2009, skulle inden den 13. maj 2009 udfylde tro- og loveerklæringen. Ca. 400 virksomheder benyttede sig af dette. Tro- og loveerklæringen skal afgives en gang årligt til Erhvervsog Selskabsstyrelsen. Ønsker en revisionsvirksomhed, der opfylder betingelserne, således at blive fritaget for kvalitetskontrol i 2010, skal der afgives en erklæring herom inden den 31. december Revisortilsynet har bemyndigelses til at beslutte, at en revisionsvirksomhed ikke skal undtages, selv om den opfylder betingelserne og har afgivet en tro- og loveerklæring. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager stikprøver mellem de indsendte tro- og loveerklæringer med henblik på at konstatere, om revisionsvirksomheden opfylder betingelserne for at blive undtaget fra kvalitetskontrol. Underretning af revisionsvirksomheden om udtagelse til kvalitetskontrol Normalt vil en revisionsvirksomhed, der er udtaget til kvalitetskontrol, blive underrettet herom pr. brev senest den 1. marts. I 2009 vil de udvalgte virksomheder som hovedregel blive underrettet inden den 1. juni Udvælgelse af kvalitetskontrollanter Det er nu Revisortilsynet, som vælger den kvalitetskontrollant, som skal forestå kvalitetskontrollen i den enkelte virksomhed. Kvalitetskontrollanterne skal hvert år oplyse Revisortilsynet om hvor mange kvalitetskontroller samt hvilke type virk- 20

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling Regeringen og DF s Forårspakke Forvirring eller forenkling Orientering fra Skat & Råd: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om en

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Den vedtagne skattereform

Den vedtagne skattereform 28. maj 2009 Den vedtagne skattereform Indholdsfortegnelse Side Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...5 Multimediebeskatning...10 Aktieoptionsordninger...12

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013 Side 1 Gæld i brugt bil Side 2 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013. Folketinget har den 16. maj

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 26. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009 22. april 2009 Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag Indholdsfortegnelse Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...4 Multimediebeskatning...9

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat

Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Fredag den 20. marts 2009 sendte Skatteministeriet lovforslag om skattereformen i høring.

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

L 195 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat).

L 195 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat). Skatteudvalget L 195 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt J.nr. 2009-311-0027 Dato: 12. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 195 - af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0

F O R Å R S PA K K E 2. 0 FORÅRSPAKKE 2.0 Forord Så kom Skattekommissionens rapport med titlen Lavere skat på arbejde. Der er grund til at rose kommissionen og dens formand, Carsten Koch, for et gennemarbejdet, velargumenteret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere