Linjeret ÅRSRAPPORT. for udsatteområdet. - kladden til en ny forståelse - Landsforeningen af VæreSteder & SVID. 2o11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Linjeret ÅRSRAPPORT. for udsatteområdet. - kladden til en ny forståelse - Landsforeningen af VæreSteder & SVID. 2o11"

Transkript

1 Linjeret ÅRSRAPPORT for udsatteområdet - kladden til en ny forståelse - Landsforeningen af VæreSteder & SVID 2o11

2 Linjeret Årsrapport 2011 for udsatteområdet - kladden til en ny forståelse - Landsforeningen af VæreSteder & SVID

3 Kladde til en ny forståelse Den sociale indsats for samfundets allersvageste, det vi kalder udsatteområdet, har i alt for mange år været præget af anekdotisk evidens, mere eller mindre velunderbyggede antagelser, myter og vandrehistorier. Manglen på dokumentation af effekt, cost benefit-analyser og undervurderingen af betydningen af faglighed har ført til, at elendighedsfokusset er blevet fremherskende, da elendigheden er synlig i modsætning til succeserne. Men det er ikke kun tal, der mangler. Vi har masser af tal fra den ene og den anden styrelse, forskningsinstitution, politiet osv. Det, der mangler, er et solidt fagligt fundament for at skabe sammenhæng og retning i indsatsen. Landsforeningen af VæreSteder og Sammenslutningen af Værestedsbrugere I Danmark vil med denne første årsrapport og særligt med verdens første holdningsundersøgelse blandt socialt udsatte forsøge at vise en ny vej. Kladde=det foreløbige eller første udkast til noget skriftligt Titlen: Kladden til en ny forståelse skal minde os alle sammen om, at bogstaver og tal aldrig kan give et helt reelt eller aktuelt billede af virkeligheden. Vores fælles forståelse af det sociale område og alle vores forslag til løsninger og forbedringer er altid et skridt bagefter. Det gælder også denne årsrapport, som altså aldrig kan blive andet end en kladde og et ufuldkomment arbejdsredskab. Socialt udsatte er mennesker, som har mere end ét svært socialt problem. At have problemer som misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed, fattigdom og prostitution er hver for sig ikke automatisk ensbetydende med at være socialt udsat. Der er i Danmark et stigende antal mennesker, som falder under forskellige kombinationer af ovennævnte betegnelser og derved under begrebet socialt udsat. Øget specialisering på socialområdet har betydet, at vi har relativt veludviklede hjælpesystemer og organisationer i forhold til de enkeltstående problemer. Spørgsmålet i 2011 er, hvor gode vi er til at hjælpe de mennesker, som har flere svære sociale problemer på én gang? 2 LVS - Årsrapport 2011

4 På værestederne møder vi netop de socialt udsatte, som må kæmpe for at få den rette hjælp, fordi systemerne og fagligheden i forskellige dele af systemet er tilpasset den rene diagnose og ikke den psykisk syge misbruger, eller den somatisk syge hjemløse med et alkoholmisbrug. Vejen mod et tilfredsstillende hjælpesystem kan synes uoverskuelig lang, når man kigger bredt rundt i det sociale område; voldsomme udsving i antallet af narkotikarelaterede dødsfald i bestemte år og byer betragtes uden videre som statistiske tilfældigheder. Placeringen af gældsrådgivninger sker fuldstændig uden hensyntagen til, hvor i landet gældsproblemerne er størst. Vi ser en drastisk afvikling i antallet af døgnbehandlingspladser, en faldende succesrate i behandlingen, tomheden i behandlingsgarantien, eksplosionen i antallet af psykiatriske diagnoser, planløsheden og manglen på sammenhæng og visioner på det politiske niveau. For ikke at nævne direkte modstridende initiativer som for eksempel Det Fælles Ansvar I og II og Kampen mod Narko I og II. Holdningsundersøgelsen blandt 720 socialt udsatte værestedsbrugere fra hele Danmark er en direkte temperaturmåling på brugernes oplevelse af den hjælp, de får, deres samfundssind og udviklingen i deres muligheder for gennem små skridt at skabe sig en bedre, sundere og mere menneskelig tilværelse. Undersøgelsen vil fra år til år kunne kortlægge forskelle i kommunernes tilbud og forandringer i de socialt udsattes livsførelse og holdninger. God læselyst og husk: Dette er kun en kladde og vil aldrig være andet end et øjebliksbillede af virkeligheden. Cliff Kaltoft Sekretariatschef i LVS og SVID LVS - Årsrapport

5 ABCDEFGHIJK abcdefghijklmnop Årsrapport 2011 for udsatteområdet Udgiver: Landsforeningen af VæreSteder Bødkervej 7a, 2. tv Fredericia Tlf Oplag: 2000 Redaktion og tekst: Cliff Kaltoft, sekretariatschef, ansvarshavende Ulrik Korff, konsulent LVS Marianne Petersen, konsulent LVS Amir Samkani, konsulent SVID Niels Rasmussen, konsulent, cand.polit. Holdningsundersøgelsen og årsrapporten er udført i samarbejde med Steen Svendsen og Søren Steen Olsen, Public Futures Layout: Hanne Bennike, HR-Offset Illustrationer: Asger Korff Tryk: HR-Offset, Vejle ISSN: LVS - Årsrapport 2011

6 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Værestedsbrugernes dagsorden... 7 Syv vinkler fra holdningsundersøgelsen Hvad er bedre, og hvad er værre end tidligere? Interview med Lilian Singh Hvordan gik det med...? Stofmisbrug, behandling, narkodødsfald, tvangsudsættelser og fattigdom Finansieringen af udsatteområdet Satspuljens rolle på godt og ondt Holdningsundersøgelsen Misligholdt gæld Et velholdt problem Udsatteråd Brugerorganiseringernes lokale repræsentation Forandring gennem idræt år med IDVI 10 års socialpolitik Interview med Preben Brandt og Cliff Kaltoft Socialpolitik dæmmer op for problemerne Social innovation bringer os videre LVS - Årsrapport

7 ABCDEFGHIJKL abcdefghijklmnop spille med Søren og Erik kl. 18:00 19:00 husk guitar 6 LVS - Årsrapport 2011

8 Værestedsbrugernes dagsorden Det er sjældent socialt udsatte mennesker, der præger den politiske og mediemæssige dagsorden i Danmark, og når det sker, er det endnu sjældnere på deres egne betingelser. SVID og Landsforeningen af VæreSteder er nogle af dem, der mest konsekvent arbejder for, at udsatte kan blive bedre hørt. Denne nye holdningsundersøgelse blandt værestedsbrugere tegner et i sig selv unikt og interessant portræt af gruppen, men tegner også nogle omrids til værestedsbrugernes egen dagsorden, dvs. budskaber, der retter sig mere eller mindre direkte mod såvel socialpolitikken som mod samfundet generelt. Her præsenteres nogle hovedresultater fra denne første holdningsundersøgelse blandt værestedsbrugere, som er gennemført i sommeren Socialt udsatte har et hårdt og ofte trist liv. De er markant mindre lykkelige i tilværelsen. Deres problemer handler om økonomi og helbred, om sygdom, smerter, afhængighed og mindreværdsfølelse. De har meget ringe tillid til andre mennesker. Det er nogle af de mindre opmuntrende resultater af den første holdningsundersøgelse blandt værestedsbrugere nogensinde. Der er også mere positive resultater, som nuancerer portrættet. Værestedsbrugere har faktisk en ganske høj grad af deltagelse i samfundet. De stemmer, når der valg. De har venner andre steder end på værestederne. De er på Facebook. Og mange regner med, at deres behov for støtte fra det offentlige vil være mindre til næste år. Men der er meget mere i undersøgelsen. Den tegner nemlig også nogle omrids af, hvad man kunne kalde socialt udsattes egen dagsorden, og det er vigtigt. For der er brug for, at oplevelser og erfaringer fra bunden af samfundet får en stemme i den samfundsmæssige debat. Her trækker vi syv vinkler frem fra den samlede undersøgelse. LVS - Årsrapport

9 Response Count Socialt udsatte tager ansvar Værestedsbrugere hører ikke til de mest lykkelige grupper i samfundet, og de answered slås med question mange og 33 svære problemer i deres hverdag. Alligevel opfatter de ikke sig selv som viljeløse ofre. Næsten tre fjerdedele mener, at de selv har meget stor eller ret stor indflydelse på, hvordan det skipped går dem. question 688 Hvor stor indflydelse har du selv på, hvordan det går dig? Response Procent Response Count Meget stor indflydelse 44,5% 312 Ret stor indflydelse 28,4% 199 Nogenlunde indflydelse 15,4% 108 Lille indflydelse 7,3% 51 Ingen indflydelse 2,3% 16 Ved ikke 2,1% 15 answered question 701 Med andre ord vil man ikke fraskrive sig ansvar og indflydelse på sin egen situation. I forlængelse skipped question 20 heraf peger næsten en tredjedel på mig selv som deres største problem. Det er en svær erkendelse, når man lever et svært liv. Det er også tankevækkende, at kun et mindretal (33%) vil betegne sig selv som socialt udsat. Når så få identificerer sig med en almindeligt anvendt betegnelse for gruppen, kan der være grund til at overveje begrebet. Et begreb, der signalerer sårbarhed og passivitet lige som i øvrigt et andet udbredt begreb fra den politiske debats ordbog, nemlig de svage i samfundet. Der er måske behov for en ny sprogbrug omkring socialt udsathed og et nyt begreb for socialt udsatte mennesker, der gerne tager ansvar for eget liv. 2. At være socialt udsat er ikke et valg At man har indflydelse og ansvar for sin situation er ikke det samme som, at man selv har valgt den. Værestedsbrugere er generelt i en situation, der afviger fra normerne i samfundets hovedstrøm, men det er ikke skærsliberens forårssang, de har på læben, og det er ikke Storm P. s frie vagabond, de identificerer sig med. Hvis det var tilfældet, ville mange flere have svaret anderledes på spørgsmålet om hvilket udsagn, de mener passer bedst på socialt udsatte. Her kunne de have valgt udsagnet socialt udsatte er mennesker, som ønsker sig noget andet i livet end de fleste men det er kun et meget lille mindretal på 7%, der tilslutter sig dette. Det overvældende flertal svarer enten, at socialt udsatte er mennesker, hvis liv har taget en dårlig drejning (48%), eller at de er mennesker, som ikke 8 LVS - Årsrapport of 86

10 Hvilket udsagn mener du bedst passer på socialt udsatte? Response Procent Response Count Socialt udsatte er mennesker, som ønsker sig noget andet i livet end de fleste 7,2% 48 Social udsatte er mennesker, hvis liv har taget en dårlig drejning 47,6% 318 Socialt udsatte er mennesker, som ikke har kunnet følge med kravene fra samfundet 34,7% 232 Ved ikke 10,5% 70 answered question 668 har kunnet følge med kravene fra samfundet (35%). Der er absolut ingen romantik i dette billede af skipped question 53 social udsathed. Livet har taget en dårlig drejning, og kravene i samfundet er for høje. Det er måske en af grundene til, at så mange værestedsbrugere angiver, at de ofte tænker over meningen med livet? 3. Arbejdsmarkedet er langt væk Der har det seneste årti været stort socialpolitisk og beskæftigelsespolitisk fokus på at få folk i arbejde, også de svageste. Arbejde ses som kilden til ikke bare indkomst, men selvforsørgelse, selvrespekt og integration i samfundet. Værestedsbrugerne tilhører i høj grad disse ydergrupper, men de deler ikke synet på arbejde som en forløsende mulighed. Kun 18% angiver, at de drømmer om at få et arbejde, og 11% om at få en uddannelse, mens der er små 20%, der siger, de drømmer om at være selvforsørgende. Til sammenligning er det 46%, der drømmer om at blive gældfri. Så mens arbejdsmarkedet fra politisk side længe har været set som et succeskriterie i socialpolitikken, så figurerer det meget beskedent i værestedsbrugernes bevidsthed. Det er tankevækkende og kan være udtryk for ikke blot alle de andre problemer, der presser på for gruppen her og nu, men også for oplevelsen af, at arbejdsmarkedet er en uendelig fjern og i øvrigt ikke attraktiv mulighed. Heri ligger der en skarp kommentar til både socialpolitikken, beskæftigelsepolitikken og ikke mindst arbejdsmarkedet. LVS - Årsrapport

11 4. Tillid er nøglen til fremtidens socialpolitik Tillid er blevet et nøglebegreb i samfundsforskningen i de senere år. Graden af såkaldt generaliseret tillid i et samfund har en tæt sammenhæng med mange andre faktorer omkring velstand, udvikling og tilfredshed. I Danmark har vi netop en meget høj grad af generel tillid til andre mennesker. Det giver sig udtryk i, at 75% af danskerne mener, at de fleste er til at stole på, mens det kun er 24%, der siger, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med mennesker at gøre 1. Men for værestedsbrugerne er disse tal helt anderledes. Her er det under halvdelen 46% der stoler på andre, mens næsten lige så mange ikke mener, at man kan være for forsigtig. Det afspejler en virkelighed på samfundets bund, som de fleste ikke har erfaringer med. Den lave tillid gælder ikke bare de netværk og miljøer, som værestedsbrugerne færdes i. Den lave tillid gælder også samfundet og dets konkrete institutioner stort set hele vejen rundt. Hvor stor tillid har du til de nedenstående institutioner? Tabellen viser summen af Meget stor og Ret stor. Værestedsbrugere (2011) Befolkningen (2008) 1 Folkekirken 25% 61% Forsvaret 24% 69% Skolevæsen 30% 75% Dagspressen 10% 38% Fagforeninger 23% 55% Politiet 32% 90% Folketinget 11% 69% Det offentlige 17% 66% Det sociale sikringssyst. 17% 68% Sundhedssystemet 38% 74% Retsvæsnet 32% 86% Store virksomheder 14% 50% De politiske partier 5% 41% Regeringen 8% 54% Allerværst går det ud over de mest samfundsbærende af disse institutioner: Politiske partier, regering og folketing, det offentlige, store virksomheder og dagspressen. Her er tilliden helt i bund blandt værestedsbrugerne, og selvom de samme institutioner ikke er blandt topscorerne i befolkningen som helhed, er forskellen meget markant nærmest afgrundsdyb. Tilsvarende gælder for en række af de institutioner, som værestedsbrugerne må formodes at have konkrete erfaringer med: Det sociale sikringssystem, skolen, politiet, retsvæsnet foruden, som nævnt, det offentlige. Sundhedsvæsnet scorer højest, men det siger i denne forbindelse ikke det store: Kun 38% har meget stor eller ret stor tillid mod 74% i den øvrige befolkning. Den største forskel i tillid mellem værestedsbrugerne og befolkningen findes i øvrigt i forhold til politiet, der scorer en opbakning på 90% i befolkningen som helhed, men kun kan mønstre beskedne 32% blandt værestedsbrugerne. 10 LVS - Årsrapport 2011

12 Hvor tilfreds er du med din kommunes tilbud og den hjælp, du har fået af din kommune? Det gælder her som altid, at tillid ikke er noget, man får, men noget man gør sig fortjent til. Manglen-Responsde tillid er udtryk for dårlige relationer og skaber selvforstærkende onde cirkler. Omvendt Procent ligger der Count enorme potentialer i at føre en politik, der kan udvikle en sådan tillid. Relationspolitik et område, som værestederne er Meget eksperter tilfredspå. Man kan udmærket bruge udviklingen på disse tillidsspørgsmål 19,8% 135 som en direkte socialpolitisk eller relationspolitisk succesindikator. Ret tilfreds 21,4% Socialt udsatte bliver behandlet dårligere end andre borgere af kommunen! En helt central Nogenlunde dagsorden, tilfreds vi vil trække frem fra undersøgelsen, ligger i umiddelbar forlængelse 24,6% af 168 den lave tillid, og er det måske mest deprimerende budskab til det omgivende samfund: Værestedsbrugere oplever, Ikke at socialt særlig tilfreds udsatte bliver behandlet dårligere end andre borgere i samfundet. 18,4% Det 126 gælder helt generelt, men det gælder især politiet, kommunen og butikker, hvor halvdelen oplever diskrimination. Det Slet gælder ikke tilfreds også på sygehuset og hos den praktiserende læge, hvor det er oplevelsen 10,8% 74 hos hver tredje, samt hos tandlægen hvor hver fjerde oplever, at der diskrimineres mod socialt udsatte. Ved ikke 5,0% 34 Det strider fundamentalt mod grundværdierne i det danske samfund ja mod answered almindelige question almenmenneskelige grundværdier. Det er nedværdigende at opleve at blive diskrimineret, og det er måske ikke så mærkeligt, at tilliden til medmennesker og samfundsinstitutioner er lav, hvis man oplever en skipped question sådan forskelsbehandling i samfundet og i hverdagen Hvordan mener du, at socialt udsatte bliver behandlet forskellige steder i forhold til andre borgere? Bedre På samme måde Dårligere Ved ikke Response Count Kommunen 6,2% 29,2% 51,7% 12,9% 665 Politiet 3,2% 31,3% 52,0% 13,6% 662 Praktiserende læge 7,9% 48,6% 30,6% 13,0% 661 Sygehuset 6,1% 48,7% 32,2% 13,0% 661 Tandlægen 7,3% 48,4% 24,8% 19,5% 657 Butikker 5,0% 34,8% 47,1% 13,1% 656 answered question 670 Det er en meget alvorlig kritik af disse institutioner. Er den også rimelig? Det vil hverken butikker, kommuner eller politiet måske mene. Men den er et udtryk for, hvordan værestedsbrugere skipped question oplever 51 situationen og dermed for, at der er noget galt i mødet og relationerne mellem socialt udsatte og det samfund, som de bliver mødt af. 26 of 86 LVS - Årsrapport

13 6. Forskud på de sociale budgetter send mere respekt Værestedsbrugernes indkomst kommer hovedsagelig fra det offentlige, og mange har også haft kontakt med offentlige sagsbehandlere og institutioner. Sådan var det sidste år, og sådan vil det også være næste år. Behovet for støtte er steget siden sidste år, men vil være uændret til næste år, eller måske lidt mindre. Sådan er værestedsbrugernes egen vurdering, og den kan umiddelbart være svær at oversætte til konsekvenser for de offentlige budgetter på det sociale område. På den ene side er der forventninger om uændret behov, og der er gennemgående en lunken tilfredshed med de tilbud, man får fra kommunen. Men sådanne udsagn må altid fortolkes i forhold til, hvad forventningerne er, og de er måske ikke de højeste. Hvorvidt svarene på disse spørgsmål kan give en indikator på, hvilken vej udviklingen går, kan først rigtigt vurderes ved at gentage undersøgelsen i kommende år og sammenholde udviklingen i svarene med udviklingen i den socialpolitiske indsats. På et punkt er der dog en tydelig strømpil i undersøgelsen, og den går i negativ retning: Det er den overvejende vurdering, at forholdene for socialt udsatte generelt er blevet værre de seneste år. 43% synes, forholdene er blevet værre, mens kun 27% synes de er blevet bedre. Det kunne tale for, at der er noget at rette op på om end det ikke nødvendigvis retter sig mod de eksisterende socialpolitiske ordninger. Andre resultater taler for, at behovet mere udspringer af udviklingen i faktorer som tillid, relationer, respekt og ligeværdighed. 7. Gæld og tænder konkrete problemer, der gør ondt Det skal dog fremhæves, at der også peges på nogle helt konkrete behov. Mange oplever, at de har problemer, de ikke kan få hjælp til, og de to største er hhv. gæld, der nævnes af 45%, og tandbehandling, der nævnes af 38%. At blive sund og gældfri er samtidig det, de fleste angiver som noget, de drømmer om i livet en antydning af, hvor væsentlige præcis disse helt konkrete problemer er. Her kunne et konkret politisk fokus gøre mærkbar forskel. Et udgangspunkt En kort opsummering af disse udvalgte budskaber fra værestedsbrugerne kunne være, at det er relationerne til samfundet som helhed, der er hovedproblemet i værestedsbrugernes liv, ikke så meget den konkrete socialpolitiske virkelighed. Kommunens tilbud og sagsbehandling opfattes som nogenlunde tilfredsstillende. Men den lave tillid, fornemmelsen af forskelsbehandling, afvisningen af arbejdsmarkedet, følelsen af, at livet har taget en dårlig drejning, og oplevelsen af uretfærdighed i samfundet: Det er faktorer, der peger på, at det er i relationerne til samfundet i bredere forstand, at skoen for alvor trykker. Samtidig vil de ikke fraskrive sig en egen indflydelse på situationen, og de deltager aktivt i livet omkring sig. Der er noget at bygge videre på. Der er også noget at tænke over, både for politikere, for institutioner og medarbejdere på det sociale område og for os alle som medborgere og medmennesker. Midt i denne rapport er der en fyldigere gennemgang af undersøgelsen, og den samlede undersøgelse findes på 1 Peter Gundelach m.fl.: Den danske værdiundersøgelse, DDA-21432, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Nanna Floor Clausen). Odense, Dansk Data Arkiv LVS - Årsrapport 2011

14 spille med Søren og Erik kl. 18:00 19:00 husk guitar LVS - Årsrapport

15 Hvad er Bedre, og hvad er værre end tidligere? Interview med Lilian Singh Som formand for SVID gennem 7 år, har Lilian Singh fungeret som ansigtet udadtil for de mange værestedsbrugere i Danmark. I den forbindelse har vi interviewet Lilian for at få hendes syn på, hvordan socialt udsattes forhold har ændret sig. Hvad er godt, og hvad er skidt hvilke forhold er blevet bedre, og hvilke er blevet værre? Hvordan oplever du de socialt udsattes økonomi? Hvis man ser på de socialt udsattes økonomi, er der ingen tvivl om, at den er blevet forværret igennem de sidste 10 år. Jeg oplever ofte, at folk, der i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, bliver skubbet ud over kanten. Tænk bare på alle de love og regler, der er blevet indført de sidste par år fx kontanthjælpsloftet, der især rammer de socialt udsatte børnefamilier meget hårdt. De har jo snart ikke råd til de helt basale ting i deres hverdag, og det kan vi bare ikke være bekendt. Og som om det ikke er hårdt i forvejen, så bliver hverdagen gjort endnu hårdere for os socialt udsatte her tænker jeg på den fedtafgift, der lige er blevet indført. Og hvad med cigaretterne, der igen igen bliver dyrere. Vi udsatte bliver endnu engang de svageste, da det er os, der spiser det usunde mad og køber mange cigaretter alternativet er, at vi snart ikke får noget at spise overhovedet vi har simpelthen ikke råd. Samtidig hører man, at millionærskatten ikke bliver til noget det synes jeg er helt utroligt. Så slipper de rige igen lettest udenom tingene men det overrasker mig efterhånden ikke. Oplever man som socialt udsat, at der er sammenhæng i indsatsen? Selvom der igennem de seneste par år er kommet stort fokus på mennesker med dobbeltdiagnoser, så oplever jeg stadig, at det offentlige har meget svært ved at tilbyde den rigtige behandling. Det er, som om misbrugscentrene og psykiatrien ikke kan snakke sammen derfor kan socialt udsatte kun behandles for én ting ad gangen, og det er ikke særlig smart. Man bliver som socialt udsat end ikke taget alvorligt, når man virkelig er langt ude og bliver afleveret på den psykiatriske skadestue og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der ikke er nogen, der kan hjælpe, inden det når så langt. Én ting er, at der ikke er sammenhæng i indsatsen over for socialt udsattes aktuelle problemer et andet problem er, at vi heller ikke oplever en sammenhæng, når vi ser på indsatsen over et helt liv. Tænk bare på de mange socialt udsatte mennesker, som nu er blevet en del af ældrebyrden, og som ikke bare kan placeres i et almindeligt plejehjem, da de har nogle helt andre behov for pleje og omsorg hvad skal der stilles op med os? Nogle kommuner er begyndt at tænke i retningen af alternative plejehjem til socialt udsatte, men det er alt for lidt og alt for sent der skal meget hurtigt sættes skub i nytænkningen omkring os ældre socialt udsatte ellers kommer problematikken helt ud af kontrol i løbet af ganske få år. Hvordan står det til med fagligheden i indsatsen? Fagligheden blandt personalet er gennem tiden blevet lidt bedre, da der er større indsigt i socialt udsattes misbrug og sygdomme. Til gengæld er respekten blevet mindre. Socialt udsatte bliver frataget basale rettigheder jeg har fra mange mennesker hørt, hvordan fagpersonale blander sig i folks privatliv jeg kender fx en person, som fik rodet sine skabe og skuffer igennem og konfiskeret al sin medicin, fordi hun havde sparet lidt ekstra medicin op til sin ferie. Det kan ikke være rigtigt, at personalet kan tillade sig alt, bare fordi man er socialt udsat. 14 LVS - Årsrapport 2011

16 Manglen på respekt oplever vi også stadig på misbrugscentrene, hvor vi ikke ved, om vi er patienter eller klienter vi får fx ikke indlægsseddelen med til vores medicin ligesom alle andre patienter. Vi bliver heller ikke spurgt, om medicinen virker på os, eller vi ønsker andet det er enten eller og det er simpelthen dårlig faglighed i indsatsen. Hvordan synes du, det går det med brugerinddragelsen? Brugerinddragelsen har vist sin nytte på rigtig mange væresteder vi bliver i højere grad anset som ressourcestærke personer med holdninger, og vi har fået meget større indflydelse på hverdagen. Vi sidder ikke længere bare og modtager, men vi giver også meget tilbage, og det er både brugere og personale gode til at få til at fungere. Dermed har værestederne oplevet en markant udvikling gennem de sidste 10 år. Man kan sige, at værestederne er gået fra at være en opbevaringsplads for socialt udsatte til at være et hjem og aktivitetssted, hvor vi selv kan være med til at bestemme. Værestederne er også blevet meget mere kreative mest pga. den pressede økonomi da mange arrangerer loppemarked, åbent hus, nogle driver genbrug eller café. Der er en rigtig god måde at få brugerne inddraget og givet dem indhold i hverdagen samtidig med, at man får en økonomisk gevinst. Når det så er sagt, så er der mange områder, hvor brugerinddragelsen stadig halter markant efter. Tag blot holdningsundersøgelsen, hvor 39% af de adspurgte siger, at de ingen eller lille indflydelse har på deres egne sager i kommunen det er da tankevækkende! Hvordan oplever socialt udsatte sundhedssystemet? Efter kommunalreformen oplever jeg, at der er kommet mere fokus på socialt udsattes sundhed. For en gang skyld interesserer man sig en lille smule for det forebyggende arbejde her tænker jeg fx på tandlægebussen, som ikke længere kun findes i København, men er udvidet til byer som bl.a. Randers, Aalborg og Odense her kan man tale om, at der er sket et lille fremskridt. Generelt er der kommet større fokus på provinsen man har indset, at socialt udsatte ikke kun findes i hovedstadsområdet, men rundt om i hele Danmark. Det skyldes, at der efterhånden er så mange socialt udsatte mennesker i de forskellige kommuner, at man ikke længere kan lukke øjnene for folks mange sundhedsproblemer. Hvordan ser fremtiden ud for de socialt udsatte? Fremtiden ser dyster ud for socialt udsatte ja for hele samfundet faktisk. Især fordi der er store nedskæringer overalt samtidig med, at der bliver stillet flere og flere krav til os alle. Derfor tror jeg også, at mange almindelige mennesker vil blive tabt af vognen samfundet er alt for stressende for en stor del af især ældre mennesker så er det nemmere bare at melde sig ud af fællesskabet. Derfor er jeg bange for, at vi snart vil få mange flere socialt udsatte mennesker i Danmark både unge og gamle. Som eksempel kan jeg nævne den digitalisering, som vi alle bliver tvunget til at følge der sidder altså en stor gruppe af mennesker, der ikke har ressourcerne til at ordne alle deres sager igennem en computer. Bevares for de mennesker, der har ressourcerne til at følge med i den udvikling, skal muligheden være til stede men for de mange af os, der ikke har ressourcerne, må det ikke blive en nødvendighed. LVS - Årsrapport

17 Historie Læs fra side til på tirsdag! -en periode med politiske omvæltninger 16 LVS - Årsrapport 2011

18 Hvordan gik det med? Vi har udvalgt en række vigtige parametre for en tilstandsrapport for udsatteområdet. Tallene taler deres eget sørgelige sprog og er derfor ikke fyldigt kommenterede. De fleste tal er kendte, men som med så meget andet får vi dem sjældent serveret samlet. Med denne del af årsrapporten tager vi første skridt i retning af at samle tal og statistikker til et overordnet billede af udviklingen eller afviklingen af indsatsen for de svageste grupper. Tallenes kvalitet er svingede. Eksempelvis er de internationale tal for narkotikarelaterede dødsfald praktisk talt ubrugelige, da opgørelsesmetoden er forskellig fra land til land på trods af en fælles europæisk definition af narkotikarelaterede dødsfald. Fattigdomstallene er omdiskuterede, fordi der ikke findes en officiel og bredt anerkendt fattigdomsgrænse. Nogle vil måske finde, at der mangler konkrete tal i det følgende, det vil vi få chancen for at rette op på i kommende år. Ligeledes har nogle tal for 2010 været umulige at fremskaffe. Trods ihærdige bestræbelser har det ikke været muligt at fremskaffe fx dødstallet for 2010 til denne årsrapport. På samme måde er Socialministeriets opgørelse over antal personer i behandlinger for 2010 endnu ikke tilgængelig her i sidste kvartal af Hvis vi skal gøre os forhåbninger om fx at reducere antallet af narkotikarelaterede dødsfald i fremtiden, er det afgørende, at vi kan følge udviklingen tættere GRAF 1: Antal stofmisbrugere i Danmark og antal stofmisbrugere i behandling Antal stofmisbrugere i Danmark Antal stofmisbrugere i behandling Vi ser en markant stigning i antallet af stofmisbrugere som beregnet af Sundhedsstyrelsen. Antallet af indskrevne personer i behandling i 2009 er på samme niveau som i I samme periode er antallet af stofmisbrugere i Danmark steget fra til Det virker påfaldende, at en stigning på næsten 25% i antallet af stofmisbrugere i Danmark fra 2006 til 2009 ikke også har afstedkommet en stigning i antallet af stofmisbrugere i behandling. En undersøgelse af årsagerne til dette burde være indlysende at sætte i værk. LVS - Årsrapport

19 1500 GRAF 2: Antal stofmisbrugere i døgnbehandling Antal stofmisbrugere i Danmark Antal stofmisbrugere i døgnbehandling Årstal Indskrivninger pr. år (estimeret) 2011 tegner til at ende på et historisk lavt niveau. Med et fald fra i 2008 til 776 indberettede døgnbehandlinger er der tale om en halvering på bare tre år. Estimatet for resten af 2011 er baseret på den meget konstante 55/45% fordeling mellem første og andet halvår. I sandhed alarmerende tal i en periode hvor antallet af misbrugere stiger kraftigt. Konsekvenserne for stofmisbrugerne på kort sigt er indlysende. Konsekvenserne for fagligheden og udviklingen af bedre behandlingstilbud på længere sigt er heller ikke uvæsentlige GRAF 3a: Narkotikarelaterede dødstal, Danmark* Narkotikarelaterede dødstal, Danmark: LVS - Årsrapport 2011

20 GRAF 3b: Narkotikarelaterede dødsfald pr. 1 mio. indbyggere i 2008/2009 På trods af at der findes en fælleseuropæisk definition, varierer opgørelsesmetoderne fra land til land. Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved sammenligningsgrundlaget, men tabellen viser dog, at Danmark ligger i top sammenlignet med lande, vi ofte sammenligner os selv med. NORGE 54,8 SVERIGE 26,0 DANMARK 37,7 HOLLAND 8,4 TYSKLAND 16,2 *Rigspolitiet har registreret narkotikarelaterede dødsfald siden Registeret omfatter dødsfald, hvor der er sket indberetning til politiet om dødsfaldet med henblik på medikolegalt ligsyn. Det drejer sig fx om dødfundne, pludselig uventede døde, ulykker, drab og selvmord. Dødsfald forårsaget af forgiftning og dødsfald som følge af ulykke, hvor den pågældende havde indtaget narkotika, vil således blive indberettet til politiet. LVS - Årsrapport

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Linjeret ÅRSRAPPORT. for udsatteområdet. Landsforeningen af VaereSteder og SVID. 2o12

Linjeret ÅRSRAPPORT. for udsatteområdet. Landsforeningen af VaereSteder og SVID. 2o12 Linjeret ÅRSRAPPORT for udsatteområdet Landsforeningen af VaereSteder og SVID 2o12 Linjeret Årsrapport 2012 for udsatteområdet Landsforeningen af VæreSteder & SVID Forord Et år præget af nedskæringer i

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde......................................... 3 Fakta om frivillige i det frivillige

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Nye tider nye udfordringer Fremtidens udsattepolitik og væresteder

Nye tider nye udfordringer Fremtidens udsattepolitik og væresteder LVS Landsmøde 2013 Nye tider nye udfordringer Fremtidens udsattepolitik og væresteder v/ Søren Steen Olsen og Steen Svendsen, fremtidsforsker med speciale i politikudvikling, Public Futures / House of

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs STOF nr. 14, 2009 Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs Misbrugere, der lider af en psykisk sygdom, svigtes ofte både af misbrugscentrene og psykiatrien. Men Projekt

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere