Naksk Marib. Fyn Bogen

Transkript

1 Et landsdækkende samarbejde mellem uafhæ Sjælland København K København V Frederiksberg C København Ø Kgs. Lyngby Kgs. Lyngby Kgs. Lyngby Hørsholm Hørsholm Helsingør Helsinge Birkerød Roskilde Ringsted Kalundborg Lollan Naksk Marib Fyn Bogen Midde S K ATTEINFORMATION j ANu AR 2013

2 Forord Salget af fødevarer med et højt fedtindhold faldt i 3. kvartal 2012 efter indførelsen af fedtafgiften 1. juli. Fedtafgiften virkede! Fedtafgiften er nu afskaffet! Udviklingen i det sidste års tid har igen bekræftet, at skattereglernes indhold og sammensætning har betydelig indflydelse på borgernes og virksomhedernes adfærd. Konsekvensen heraf er, at skattepolitik er et betydningsfyldt politikområde. Den nye regering havde da også som et centralt element i regeringsgrundlaget en skattereform, blandt andet med skattelettelser for arbejdsindkomst. Skattereformen blev da også under nogen politisk tumult gennemført. I finansloven for 2013 indgår også en række skattepolitiske initiativer. I den forbindelse falder det mest i øjnene, at man fortrød fedtafgiften, forhøjelsen af sukkerafgiften og afskaffelsen af de lempelige skatteregler for udstationerede medarbejdere og rullede retstilstanden tilbage til tiden før skattereformen. Det kan man selvfølgelig more sig over, men man kan også tage det som udtryk for, at borgere og virksomheder er meget følsomme over for ændringer i skattereglerne på et tidspunkt, hvor der endnu ikke rigtigt er kommet gang i hjulene, og hvor mange virksomheder fortsat er sårbare over for de mindste konjunkturændringer. Overordnet set går de skattepolitiske initiativer ud på at forhindre eller mindske sort arbejde og social dumping. I publikationen vil de seneste initiativer blive gennemgået sammen med de øvrige nyheder. Vi vil i særlig grad sætte fokus på de nye regler om beskatning af aktionærlån. Set i lyset af praksis på området er de vel uundgåelige og forståelige. I forbindelse med selskabets sikkerhedsstillelse for hovedaktionærens gæld er man dog nok gået videre end nødvendigt, og en koordinering til de selskabsretlige regler havde været hensigtsmæssig. Skatteinformation indeholder også et udsnit af de mere principielle domme og afgørelser. Vi er på verdensplan kendte og beundrede for arkitektur og design, især møbeldesign. Vi håber, læserne vil nyde billedkavalkaden over dansk design. Rigtig god fornøjelse og godt nytår. Redaktionen er afsluttet den 19. december på 47 adresser i Danmark Sjælland Lolland/Falster Skatteinformation januar Jylland 2013 Aulum København K Nakskov Revitax A/S. revitax@revitax.com Kolding Aarhus-Risskov København V Redaktion: Dorte Maribo Borup Madsen (ansv.), Ebbe Melchior, Bramming Jens Staugaard og Jacob Stagaard Larsen Aarhus-Viby Frederiksberg C Grafisk tilrettelæggelse: Cool Ribe Ebeltoft Gray A/S København Ø Fyn Vejle Kolind Forsiden: Rundkirke, Bornholm Kgs. Lyngby Bogense Vejle Silkeborg Kgs. Lyngby Middelfart Tryk: Cool Gray Billund A/S Ry Kgs. Lyngby Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning Herning m.m., og vi påtager os intet rådgivningsansvar Horsens Hørsholm Hørsholm uden forudgående konsultation vedrørende de Ikast omhandlede emner i publikationen. Hedensted Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse er tilladt. Redaktionen er afsluttet den 19. december Bjerringbro Helsingør ISSN Bjerringbro Helsinge Aalborg SV Birkerød Aalborg SV

3 Skatteinformation Januar 2013 Den originale Fritz Hansen Ice, designet af Kasper Salto

4

5 Indhold 3 Selvangivelsen Selvangivelse og årsopgørelse... 4 Servicefradrag... 4 Afskrivning på solcelleanlæg... 6 Restskat... 6 Overskydende skat... 6 Gaveanmeldelse... 6 Beskatning af aktionærlån... 7 Det selskabsretlige forbud... 7 Det skatteretlige forbud... 8 Tilbagebetaling af renter og lån og hvad så? Nemmere regler for udenlandsk arbejdskraft men dyrere! Udvidelse af begrebet arbejdsudleje Outsourcing Eksempler på arbejdsudleje Indberetning og betaling af arbejdsudlejeskat Eksempler på ikke-arbejdsudleje Den arbejdsudlejede Hvornår gælder arbejdsudlejereglerne ikke? Hvem skal nu betale? Kildeskat Begrebet nulstilling Erstatning Nulstilling af udbytteskat Aktionærlån Nye fakturaregler Forenklede fakturaer Afregningsbilag Salg til andre EU-lande Elektronisk fakturering Udlejning af fast ejendom frivillig momsregistrering Fast ejendom Udlejning af fast ejendom i momslovens forstand Frivillig registrering Nye love Loft over rejsefradrag Skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse Beskatning af fri bil Gulpladebiler dagsbeviser Begrænset skattepligt udenlandsk arbejdsgiver Afskaffelse og genindførelse af ligningslovens 33 A Kapitalpension Alderspension Topskat, beskæftigelsesfradrag, bundskat og personfradrag Afskrivning på vindmøller Solcelleanlæg Betalingskorrektion Beskatning af aktionærer ved bortfald af gæld Skattefri porteføljeaktier Værnsregel mod omgåelse af udbyttebeskatning Beskatning af udbytte fra gennemstrømningsselskab Landsretsdomme Parcelhusreglen og to boliger Hovedaktionær og fri bil Gulpladebil ejet af selskab og anvendt i privat virksomhed Byretsdomme Selskabs udlejning af lejlighed til hovedaktionærens barn Selskabs udlejning af lejlighed til hovedaktionærens fraskilte ægtefælle Administrative afgørelser Beløbsgrænse for skattefrit dødsbo Nedslag for udskudt skat ved virksomhedsoverdragelse Fradrag for erstatning til lejere ved salg af ejendom Arbejdsgiverbetalt kontingent til ledelsesnetværk Opsparingsordning for it-udstyr Ophør af dansk skattepligt ved flytning til udlandet Genanbragt ejendomsavance og dansk skattepligt Skattepligt ved ferieophold i Danmark... 48

6 4 Selvangivelsen 2012 Endnu et år er gået, og det betyder, at der snart skal gøres status over det forgangne års skattepligtige indkomster og fradrag. For de fleste lønmodtagere og andre personer med relativt simple indkomstforhold kender SKAT allerede de fleste oplysninger. Det er endnu ikke kommet så vidt, at SKAT også kender det skattepligtige resultat for selvstændigt erhvervsdrivende, så derfor skal der fortsat opgøres en skattepligtig virksomhedsindkomst. Selvangivelse og årsopgørelse Primo marts 2013 kan mange lønmodtagere og andre personer med relativt simple indkomstforhold se deres årsopgørelse i Skattemappen via TastSelv på SKATs hjemmeside. Skattepligtige indkomster og fradrag, der ikke allerede er indberettet af arbejdsgiver, pengeinstitutter mfl., kan indberettes frem til medio marts Der er ikke pligt til at foretage indberetning allerede på dette tidlige tidspunkt, men fordelen ved den tidlige indberetning er, at den årsopgørelse, der kan ses i Skattemappen fra omkring medio marts 2013, så måske er den endelige opgørelse af mellemværendet med SKAT for det forgangne år. En række indkomster og nogle af de fradrag, der er indberettet af arbejdsgivere, pensionsinstitutter mfl., kan ikke ændres (feltet er låst). Er en indberettet oplysning forkert, eller er der ikke sket indberetning, skal man rette henvendelse til den, der har foretaget indberetningen, og en sådan henvendelse kan også ske via TastSelv. Man har pligt til at kontrollere, at årsopgørelsens oplysninger om indkomster og fradrag er korrekte. Manglende oplysninger og rettelser til årsopgørelsen skal være SKAT i hænde senest den 1. maj Selvstændigt erhvervsdrivende mfl. Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer med lidt mere komplicerede skatteforhold skal indsende en selvangivelse. Hovedreglen er, at hvis man er registreret for moms eller lønsumsafgift, skal der selvangives digitalt, men der gælder dog en række undtagelser. Har man pligt til at selvangive digitalt, modtager man ikke en papirselvangivelse. Senest den 1. juli 2013 skal selvangivelsen sendes digitalt eller være modtaget hos SKAT. Udenlandsk indkomst Udenlandsk indkomst skal selvangives, uanset om der er betalt skat i udlandet eller ej. Selvangivelsespligten omfattet også lønindkomst, hvor man reelt ikke skal betale dansk skat, hvis der skal gives fuld eksemptionslempelse efter ligningslovens 33 A. Ejer man fast ejendom i udlandet, skal lejeindtægter og/eller oplysninger til brug for beregning af ejendomsværdiskat også selvangives. Der findes særlige blanketter/indtastningsfelter, der skal anvendes ved selvangivelse af udenlandsk indkomst. Indskud på etablerings- og iværksætterkonto Indskud på etablerings- og iværksætterkonto skal ske senest den 15. maj 2013 for at opnå fradrag på selvangivelsen for Indskud på kontoen kan dog helt eller delvist undlades, hvis der er anskaffet afskrivningsberettigede aktiver mv. senest den 15. maj 2013, der berettiger til fradrag. Er der foretaget indskud for tidligere år, skal disse midler dog anvendes først. Indskud på ophørspension Ved salg af virksomhed kan fortjenesten ved salget i visse tilfælde helt eller delvis indskydes på en såkaldt ophørspension (ratepension, ophørende eller livsvarig livrente). Det maksimale indskud på ophørspensionen udgør kr., og fradrag i indkomsten for 2012 forudsætter, at beløbet er indbetalt senest den 1. juli Servicefradrag I 2012 har det været muligt at få visse arbejdsopgaver udført på den private bopæl, som giver et fradrag på selvangivelsen for Fradraget omfatter kun lønudgifter til bestemte former for arbejde, eksempelvis

7 Selvangivelsen maling af huset eller rengøring. Arbejdet skal være udført inden den 1. januar Hvis leverandøren af det fradragsberettigede arbejde er en virksomhed, skal arbejdsløn fremgå særskilt af fakturaen. Hvis leverandøren er en privatperson, udfyldes en serviceerklæring (blanket ), som findes på SKATs hjemmeside. Fradraget udgør maksimalt kr. pr. person i husstanden, der er fyldt 18 år inden udgangen af Flere personer i en husstand kan få fradrag for den del af udgiften, som de hver især har betalt. Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan vælge at få fradrag for den del af regningen, som de har lyst til, selv om den ene part har betalt hele regningen. Hvis børn over 18 år er berettiget til fradrag, skal barnet selv elektronisk have betalt regningen enten til håndværkeren mfl. eller til forældrene. Fradrag i 2012 er betinget af, at betalingen er sket elektronisk senest den 28. februar Ved senere betaling mistes retten til fradrag, da ordningen er ophørt med udgangen af Fradrag skal indtastes via TastSelv i Indberet servicefradrag. Fradraget overføres herefter til årsopgørelsen, men anvendes den udvidede selvangivelse, skal beløbet tillige anføres i rubrik 460. Dokumentation for det udførte arbejde skal gemmes indtil udgangen af 2015, hvis SKAT ønsker at se, hvilket arbejde der er udført. Stelton, designet af Erik Magnussen

8 6 Selvangivelsen 2012 Afskrivning på solcelleanlæg Mange parcelhusejere har i 2012 købt et solcelleanlæg på maksimalt 6 kw, der tilsluttes et kollektivt forsyningsnet. For de personer, der ønsker regnskabsmæssig opgørelse af det skattepligtige resultat af solcelleanlæggets drift, gælder nogle regler om anskaffelsestidspunkt mv., da mulighederne for regnskabsmæssig opgørelse er afskaffet. Den regnskabsmæssige opgørelse kan anvendes, hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt: Bindende aftale om køb af solcelleanlægget er indgået senest den 19. november Netselskabet har senest den 20. december 2012 modtaget Energinet.dk s stamdatablanket i udfyldt stand fra installatøren. Solcelleanlægget er nettilsluttet senest den 31. december Den regnskabsmæssige opgørelse omfatter skattemæssige afskrivninger på solcelleanlægget, men det er en betingelse for afskrivning på anlægget i 2012, at anlægget er leveret og taget i brug senest den 31. december Er anlægget købt så sent i 2012, at det endnu ikke er leveret og taget i brug, kan der ikke afskrives i Restskat Restskat og overskydende skat udgør summen af skyldig eller tilgodehavende skat og AM-bidrag. Frivillig indbetaling Der kan foretages frivillig indbetaling af restskat for indkomståret 2012 i perioden 1. januar juli Der kan uden begrænsning frivilligt indbetales restskat, og der skal betales en dag til dag-rente på 2,7 % p.a. Jo før der sker indbetaling, jo mindre bliver renten. Renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes. Viser det sig senere, at restskatten er større, og vil man derfor foretage yderligere indbetaling, kan dette ske frem til og med den 1. juli Der skal betales dag til dag-rente på 2,7 % p.a., men renten er mindre end det tillæg, der skal betales, hvis restskatten først betales senere. Opkrævning Er restskatten for indkomståret 2012 ikke indbetalt senest den 1. juli 2013, skal der betales et fast procenttillæg på 4,7 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes. Da der er tale om et fast procenttillæg, opnås der ingen besparelse ved at indbetale restskatten før det tidspunkt, hvor skatten opkræves af SKAT. Restskat indtil kr. tillagt 4,7 % indregnes i forskudsskatten for Restskat ud over kr. tillagt 4,7 % skal betales i tre rater henholdsvis den 20. september, 21. oktober og 20. november Overskydende skat Overskydende skat udgør summen af tilgodehavende skat og AM-bidrag. Den for meget betalte skat udbetales sammen med et skattefrit procenttillæg på 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente. Mange vil allerede den 26. marts 2013 få udbetalt overskydende skat. For selvstændigt erhvervsdrivende mfl., der anvender den udvidede selvangivelse, kommer udbetalingen dog først senere. Gaveanmeldelse For afgiftspligtige gaver givet i kalenderåret 2012 skal gaveanmeldelse indgives til SKAT senest den 1. maj Gaveafgiften forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen. Af gaver til børn, børnebørn mfl. skal der betales en gaveafgift på 15 % af den del af årets gave fra den enkelte gavegiver, der overstiger et skattefrit bundfradrag på kr. Ægtefæller betragtes som selvstændige gavegivere, hvilket betyder, at et barn fra forældrene afgiftsfrit kan modtage 2 x kr., hvis gaven gives af hver ægtefælle.

9 Beskatning af aktionærlån 7 Selskabsretligt er der et forbud mod aktionærlån. Skatteretligt er der ikke umiddelbart et forbud mod aktionærlån. De seneste års praksis har dog vist, at et låneprovenu til hovedaktionæren er blevet beskattet som yderligere løn eller maskeret udbytte, hvis hovedaktionærens økonomiske forhold gjorde, at han ikke var i stand til at tilbagebetale lånet. I august 2012 blev der imidlertid lovgivet på skatteområdet, hvilket betyder, at aktionærlån normalt beskattes på det tidspunkt, hvor lånet ydes. Det selskabsretlige forbud Hovedreglen i selskabsloven er, at der er et forbud mod kapitalejerlån populært kaldet aktionærlån eller ulovlig selvfinansiering. Reglerne er en del af selskabslovens kapitalbeskyttelsesregler, der har til formål at hindre, at der trækkes penge ud af selskabet til skade for kreditorer og minoritetsaktionærer. Forbuddet mod aktionærlån omfatter følgende dispositioner: Lån Sikkerhedsstillelse Andre dispositioner, hvor der stilles midler til rådighed. Forbuddet omfatter følgende personer: Aktionærer eller ledelsen i selskabet Aktionærer eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder, der har bestemmende indflydelse over selskabet Nærtstående til disse personer (ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller personer, der på anden måde står den pågældende person særligt nær). Der er dog undtagelser til det generelle forbud mod aktionærlån, der skematisk kan sammenfattes således: Undtagelser Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner Lovlig selvfinansiering Medarbejderlån til erhvervelse af kapitalandele Kapitalejerlån til danske og visse udenlandske moderselskaber Pengeinstitutter Skyldforhold, der opstår som følge af kreditgivning i almindelige forretningsmellemværender, er ikke et aktionærlån, når såvel transaktionen som vilkårene (betalingsbetingelser, sikkerhedsstillelse osv.) svarer til handler med tredjemand. Udgangspunktet er, at selvfinansiering ikke er lovlig, men der gælder undtagelser, eksempelvis ved tredjemands erhvervelse af aktier i selskabet, når en række betingelser er opfyldt. Der er i et vist omfang mulighed for at yde lån eller stille sikkerhed for medarbejdere med henblik på erhvervelse af kapitalandele (generel medarbejderaktieordning). Lån til moderselskaber (bestemmende indflydelse), der er et A/S eller ApS (eller tilsvarende udenlandsk selskab), hjemmehørende inden for EU/EØS og visse andre lande er under visse betingelser tilladt. Forbuddet mod aktionærlån gælder ikke for pengeinstitutter.

10 8 Beskatning af aktionærlån De selskabsretlige konsekvenser af et ulovligt aktionærlån er, at lånet skal forrentes og tilbagebetales. Revisor skal i revisionspåtegningen give oplysning om et ulovligt aktionærlån. Oplysningen skal gives, uanset om det ulovlige forhold er berigtiget eller ej inden statusdagen. Selv om lånet er indfriet i årets løb, eller debitor har solgt sine aktier, har revisor således pligt til at oplyse om det ulovlige forhold. Det skatteretlige forbud Der gælder fortsat ikke noget skatteretligt forbud mod aktionærlån. Men der er indført beskatning af visse ak- Holmegaard, Karen Blixen, designet af Anja Kjær

11 Beskatning af aktionærlån 9 tionærlån, der ydes fra og med den 14. august Det må næsten betragtes som et egentligt forbud. Baggrunden for den nye regel om beskatning af aktionærlån er, at det ikke skal være muligt for aktionæren at finansiere sit privatforbrug ved at låne penge i selskabet i stedet for at hæve løn eller udbytte. Lån er noget, man optager i pengeinstitutter. Men det skatteretlige forbud er ikke nær så vidtrækkende som det selskabsretlige forbud. Den nye regel om beskatning af aktionærlån gælder kun, når: låntager er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Hvilke personer er omfattet? Alle aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab (eller datterselskab mv.), er omfattet. Ved bestemmende indflydelse forstås: Ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Ved afgørelsen af, om personen har bestemmende indflydelse i selskabet, medregnes aktier, som ejes af koncernforbundne selskaber og nærtstående personer (ægtefælle, forældre, børn, børnebørn mfl.). Det betyder eksempelvis, at de nye regler om beskatning af aktionærlån også gælder, hvor et selskab ejes af en far (eneaktionær), når selskabet udlåner penge til eneaktionærens søn. Det er uden betydning, om der er tale om et dansk eller udenlandsk selskab, hvis den personlige aktionær er bosiddende i Danmark. Reglen gælder også for en person, der er bosiddende i udlandet, og som har bestemmende indflydelse i et dansk selskab. Hvilke lån er omfattet? Ikke kun lån medfører beskatning. Hvis selskabet stiller sikkerhed eller stiller midler til rådighed, vil det også udløse beskatning. Beskatningsreglerne omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær, eksempelvis hvor selskabet overtager en fordring mod en aktionær eller køber et pantebrev udstedt af en aktionær. Aktionærens køb af en af selskabet ejet bil vil også være omfattet af reglerne, hvis betalingen for bilen ikke sker som ved et salg til tredjemand. Undtaget fra beskatning er: Lån, der ydes som led i en almindelig forretningsmæssig disposition Lån til lovlig selvfinansiering (tredjemands køb af selskabets egne aktier som led i generationsskifte) Sædvanlige lån fra pengeinstitutter. Det er kun de tre nævnte typer af lån, der ikke skal beskattes. Hvis en aktionær bosiddende i Danmark eksempelvis er eneejer af et udenlandsk selskab, vil et forbrugslån fra dette selskab medføre dansk skattepligt. Det gælder, uanset om lånet efter udenlandske regler er tilladt eller ikke. Konsekvenser for låntager og långiver Er der tale om et lån omfattet af de nye regler, behandles låneforholdet i skattemæssig henseende efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Sagt på godt dansk: Skattemæssigt er der ikke tale om et lån, men et skattepligtigt beløb. Lånet skal beskattes enten som løn eller udbytte. Beskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor pengene hæves i selskabet. Hvis der er tale om en ansat aktionær, og vederlaget inklusive lånet ikke overstiger en rimelig aflønning, vil lånet blive anset for løn, som er fradragsberettiget i selskabet. I andre tilfælde vil lånet være at betragte som udbytte til aktionæren, og selskabet har derfor ikke fradragsret for beløbet. Selskabet skal foretage indberetning til SKAT og afregne skat af aktionærlånet. Dette skal ske på det tidspunkt, hvor lånet udbetales, og efter de samme regler, som gælder ved normal udbetaling af løn eller udbytte. SKAT har ikke anvist den praktiske fremgangsmåde til håndtering heraf. Skal der: foretages en omregning af lånets størrelse, således at der er plads til indeholdelse af skat?

12 10 Beskatning af aktionærlån som ved beskatning af fri bil foretages indeholdelse ved senere udbetaling af løn i samme kalenderår (aktionæren bliver ikke godskrevet nogen skat, hvis der ikke har kunnet foretages indeholdelse)? ske nulstilling, se publikationens artikel Hvem skal nu betale? Tilbagebetaling af renter og lån og hvad så? Et aktionærlån er civilretligt en gæld til selskabet. Selv om der civilretligt er tale om et ulovligt aktionærlån, der skal forrentes og tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af lånet ikke medføre, at aktionæren undgår beskatning. Renter, som aktionæren skal betale på lånet, kan aktionæren ikke skattemæssigt fratrække, men selskabet er skattepligtigt af renterne. Tilbagebetaling af lån, der er beskattet, skal skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet. Tilskuddet er dog skattefrit for selskabet. Moralen er, at aktionærlån bør undgås. Den manglende koordinering mellem de selskabsretlige og skatteretlige regler er uhensigtsmæssig og vil medføre store udfordringer! Ekspeditionsfejl og omgørelse Det fremgår af et ministersvar, at hvis der sker en ren ekspeditionsfejl i selskabet (eksempelvis at selskabet fejlagtigt betaler aktionærens regning), kan fejlen rettes, uden at der bliver tale om beskatning som et aktionærlån. Herudover gælder de almindelige regler om omgørelse (tilbageføring af dispositionen). Men det vil absolut være en undtagelse, at der kan opnås tilladelse til omgørelse. Gamle aktionærlån Aktionærlån, optaget før den 14. august 2012, er ikke omfattet af de nye regler. Det betyder imidlertid ikke, at et aktionærlån, der er optaget før den 14. august 2012 ikke kan blive udsat for beskatning. Efter gældende domstolspraksis kan et aktionærlån beskattes, hvis aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet eller stille betryggende sikkerhed. Bedømmelsen af hovedaktionærens solvens skal ske ud fra forholdene på lånetidspunktet. Fra praksis kan nævnes en sag, hvor Vestre Landsret i november 2012 statuerede, at en aktionær skulle beskattes af et lån opstået ved, at han købte selskabets Porsche Cayenne. Der var tale om et hovedanpartsselskab, der havde købt en Porsche. Porschen blev kort tid efter overdraget til hovedanpartshaveren for 1,1 mio. kr. Hovedanpartshaverens betaling for bilen skete ved at bogføre købesummen på mellemregningskontoen. Da hovedanpartshaveren havde et tilgodehavende i selskabet på kr., betød købet af bilen, at han havde en gæld til selskabet på kr. SKAT havde beskattet hovedanpartshaveren af gælden på de kr., idet man var af den opfattelse, at hovedanpartshaveren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet. Med til faktum hører, at bilen kort tid efter købet blev stjålet og totalskadet, og der blev ikke udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet. SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, gik videre til en byret, og den endelige dom ligger nu fra Vestre Landsret. Efter en samlet vurdering af hovedanpartshaverens økonomiske forhold på tidspunktet, hvor hævningen/bogføringen på mellemregningskontoen skete, blev det af Vestre Landsret lagt til grund, at han ikke ville være i stand til at tilbagebetale lånet på almindelige vilkår. Dommens resultat blev derfor, at hovedanpartshaveren blev beskattet af lånet. Det kan forventes, at SKAT vil have øget fokus på gamle aktionærlån i den kommende tid. Renter, der tilskrives den 14. august 2012 eller senere, er ikke omfattet af de nye regler (ikke et nyt lån), hvilket fremgår af et ministersvar. I et andet svar er der dog tilføjet: hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår. Også ændring af lånevilkår kan betyde, at der er tale om et nyt lån, og dermed kan lånet blive omfattet af de nye regler om beskatning, herunder beskatning ved bortfald af gæld.

13 Nemmere regler for udenlandsk arbejdskraft men dyrere! 11 Danske virksomheder har i de senere år i vidt omfang indgået entreprisekontrakter med udenlandske virksomheder, hvor ansatte i de udenlandske virksomheder har skullet udføre arbejde i Danmark. Fordelen ved entreprisekontrakter har været, at den danske virksomhed ikke skulle indeholde skat i lønnen til de udenlandske medarbejdere. De såkaldte regler om arbejdsudleje er ændret, hvilket betyder, at mange virksomheder fremover skal indeholde skat i den løn, som de enkelte medarbejdere får, selv om lønnen udbetales af den udenlandske virksomhed. Udvidelse af begrebet arbejdsudleje Danske virksomheders anvendelse af udenlandsk arbejdskraft er ikke altid uproblematisk. På skatteområdet har der i de senere år været en række sager, hvor striden mellem virksomheden og SKAT har været, om den indgåede aftale med den udenlandske virksomhed var en entreprisekontrakt, eller forholdet skulle bedømmes som arbejdsudleje. Var der tale om en entreprisekontrakt, var forholdet til SKAT uproblematisk, idet der ikke var nogen arbejdsgiverforpligtelser for den danske virksomhed, som derfor ikke skulle afregne A-skat mv. for de udenlandske personer, der udførte arbejdet. Mange aftaler mellem danske og udenlandske virksomheder har af navn været entreprisekontrakter, men ikke til gavn for den danske virksomhed. En nøjere granskning af de faktiske forhold har nemlig ofte vist, at der reelt var tale om leje af arbejdskraft, idet den danske virksomhed var den, der instruerede medarbejderen osv. En sådan tilsidesættelse af en entreprisekontrakt har haft alvorlige økonomiske følger for danske virksomheder. Et stykke arbejde med en aftalt pris på kr. medfører en dansk skattebetaling kr. (arbejdsudlejeskat). Da der normalt fuldt ud er afregnet med den udenlandske virksomhed, betyder det alt andet lige en meromkostning for den danske virksomhed, da SKAT kan opkræve skatten hos denne. I nogle tilfælde har den danske virksomhed foruden skatten også skullet betale en bøde. I hvert fald på et område inden for skatteretten er livet blevet nemmere fra og med den 20. september Sondringen mellem entreprisekontrakt og arbejdsudleje er ikke længere relevant, når det arbejde, der skal udføres, udgør en integreret del af den danske virksomhed. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontakt med en udenlandsk virksomhed, vil de udenlandske medarbejdere, der skal arbejde i Danmark, være omfattet af reglerne om arbejdsudleje, hvis arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomhed. Arbejdet kan være en del af virksomhedens kerneydelser, eller det kan være en naturlig del af virksomhedens drift, for eksempel bogholderi, rengøring eller kantinedrift. Det er uden betydning, om en kontrakt benævnes som en arbejdsudlejekontrakt eller som en entreprisekontrakt. Indgår arbejdet som en integreret del af den danske virksomheds aktivitet, er der tale om arbejdsudleje. Udvidelsen af begrebet arbejdsudleje gælder for aftaler, der indgås eller ændres fra og med den 20. september For entreprisekontrakter, der er indgået før den 20. september 2012, gælder de nye regler først fra den 1. oktober Hvornår er arbejdet en integreret del? Den skatteretlige bedømmelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan eksempelvis ikke aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt, vil der alligevel skattemæssigt være tale om arbejdsudleje Det tillægges ikke betydning, om betalingen til den udenlandske virksomhed er fastsat til et bestemt beløb, eller om betaling sker efter forbrug af antal timer i den danske virksomhed, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde. Når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, er der skattemæssigt tale om arbejdsudleje.

14 12 Nemmere regler for udenlandsk arbejdskraft men dyrere! Outsourcing Der er ikke tale om arbejdsudleje, når en dansk virksomhed på mere permanent basis har outsourcet opgaven til en udenlandsk virksomhed. Et eksempel herpå kunne være, at en dansk produktionsvirksomhed sælger sine lastbiler, fyrer sine chauffører og ophører med selv at levere sine varer til kunderne. Opgaven bliver outsourcet til en udenlandsk vognmand, der selv styrer udbringningen og medarbejderne. Der vil selvsagt opstå en række afgrænsningsproblemer, når det skal afgøres, om opgaven er outsourcet på en sådan måde, at der ikke er tale om arbejdsudleje. Der må foretages en konkret bedømmelse i det enkelte tilfælde, hvor følgende forhold kan inddrages: Hvem har retten til at instruere personen om, hvordan arbejdet skal udføres? Hvem kontrollerer og har ansvaret for arbejdspladsen? Hvem leverer arbejdsredskaber og materiel? Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer? Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet? Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relateret til arbejdet? Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier? Det kan i disse tilfælde også have betydning, hvordan der afregnes mellem den danske og udenlandske virksomhed, men det er ikke nødvendigvis afgørende. Eksempler på arbejdsudleje Et dansk gartneri indgår en aftale med en udenlandsk virksomhed, der skal beskære roser. Rosenbeskæring er en integreret del af gartneriets virksomhed. Et dansk værft køber skibsmaling fra et udenlandsk selskab, der også udfører malerarbejdet i værftets dok med egne udenlandske ansatte. At male skibe er en integreret del af værftets virksomhed. Et dansk murerfirma inden for nybyggeri får kontrakt på at mure et hus op, men grundet tidspres hyres et udenlandsk murerfirma til arbejdet. Efter fire måneder er arbejdet udført, men betalingen til det udenlandske murerfirma sker først, når bygherren har godkendt arbejdet. At mure huse er en integreret del af murerfirmaets arbejde. Et dansk hotel, der er en del af en international hotelkæde, får i fem måneder tilført en receptionist fra et engelsk hotel i kæden. Receptionistens arbejde er en integreret del af hotellets almindelige arbejdsområde, og derfor vil vederlaget for denne serviceydelse være omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Et dansk byggefirma indgår en kontrakt med et udenlandsk arbejdsformidlingsfirma om at få tilført en ingeniør i fire måneder til et bestemt byggeprojekt. Ingeniørens arbejde vil være omfattet af reglerne om arbejdsudleje. En dansk virksomhed lejer en it-medarbejder af et dansk vikarbureau, som videreformidler ham fra hans udenlandske arbejdsgiver i Indien. Han arbejder med at supportere virksomhedens it-systemer. It er et nødvendigt led i virksomhedens almindelige drift, så arbejdet er en integreret del af den danske virksomheds aktiviteter. Et dansk byggefirma indgår en kontrakt med et udenlandsk byggefirma om at få tilført en ingeniør i fem måneder til et bestemt byggeprojekt. Ingeniørens serviceydelser er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, hvis ingeniørens ydelser ligger inden for det danske firmas forretningsområde.

15 Nemmere regler for udenlandsk arbejdskraft men dyrere! 13 Hvis den udenlandske virksomhed af den danske hvervgiver afkræver et vederlag, der udgør vederlaget og øvrige personaleomkostninger til personen uden nogen avancemargin eller med tillæg af en avancemargin, der er beregnet som en procentdel af vederlaget og øvrige personaleomkostninger, tyder dette på arbejdsudleje. Hvis den betaling, der er afkrævet for tjenesteydelserne, omvendt ikke har relation til vederlaget til personen, eller hvis dette vederlag kun er en af mange faktorer, der indgår i kontrakten, kan dette pege på entreprise. Indberetning og betaling af arbejdsudlejeskat Den danske virksomhed, der indgår en aftale om leje af udenlandsk arbejdskraft, herunder en entreprisekontrakt, der efter de nye regler skal kvalificeres som arbejdsudleje, skal indeholde AM-bidrag og A-skat på 30 % i bruttolønnen til den enkelte medarbejder. Det betyder, at den udenlandske leverandør skal oplyse den danske virksomhed om størrelsen af lønnen til den enkelte medarbejder. Hvis dette ikke sker, skal den danske virksomhed indeholde AM-bidrag og bruttoskat på 30 % i det samlede vederlag ifølge entreprisekontrakten. Angivelse og betaling af AM-bidrag og A-skat skal ske til Skattecenter Esbjerg, og blanket nr kan anvendes. Beregningsgrundlaget for AM-bidrag og bruttoskat er personens bruttoløn, hvilket vil sige den kontante løn, fri kost og logi samt skattefrie godtgørelser mv. Løn og skat skal være i danske kroner, og ved valuta- Eksempler på ikke-arbejdsudleje Et dansk hotel indgår en aftale med et udenlandsk byggefirma om at få ombygget hotellets køkken. Der er ikke tale om arbejdsudleje, fordi det danske hotel ikke som forretningsområde beskæftiger sig med at ombygge køkkener. Et dansk datterselskab er en del af en multinational koncern. Selskaberne i koncernen er funktionsopdelte. En medarbejder i et af de udenlandske selskaber har ansvaret for koncernens juridiske support og arbejder i tre måneder med at supportere det danske selskab. Dette arbejde er en integreret del af det udenlandske selskabs forretningsområde, men ikke af det danske selskabs forretningsområde. Det danske selskabs betaling for tjenesteydelserne er derfor ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje. En produktionsvirksomhed indgår en kontrakt med et udenlandsk it-firma om undervisning i brugen af nyt avanceret software. Undervisningen foregår i det danske firma. It-undervisning er ikke et integreret led i produktionsvirksomhedens aktiviteter. Et dansk selskab producerer sodavand i en højt specialiseret produktion med få driftsteknikere ansat. Selskabets markedsstrategi for en ny vare sættes i gang af en medarbejder fra et udenlandsk søsterselskab, som er ansvarlig for hele koncernens markedsføring. Det danske produktionsselskab har ikke viden om markedsføring, hvorfor arbejdet ikke er et integreret led i den danske virksomheds aktiviteter. Et moderselskab, der er hjemmehørende i udlandet, skal implementere en markedsstrategi i et dansk datterselskab, der ikke som sin opgave har markedsstrategi som en del af selskabets virksomhed. Serviceydelserne, som moderselskabet yder over for det danske datterselskab, er ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

16 14 Nemmere regler for udenlandsk arbejdskraft men dyrere! omregning skal dagskursen på det tidspunkt, hvor skatten og bidragene er tilbageholdt, anvendes. Skatten skal betales senest den 10. i måneden, der følger efter den måned, hvor fakturaen betales til den udenlandske virksomhed. Store virksomheder, der er omfattet af fremrykket afregning, skal betale skatten senest den sidste bankdag i den måned, hvor skatten er tilbageholdt. Sker der fejlagtigt ikke indeholdelse af AM-bidrag og bruttoskat, hæfter den danske virksomhed for disse skatter, selv om det samlede vederlag i kontrakten er afregnet til den udenlandske leverandør. Den arbejdsudlejede Begrænset skattepligtige personer, der arbejder i Danmark under en arbejdsudlejeaftale, kan vælge mellem: AM-bidrag og en bruttoskat på 30 % Beskatning efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige. Bruttoskat Den indeholdte arbejdsudlejeskat (AM-bidrag på 8 % og A-skat på 30 %) er en endelig skat, og der skal derfor ikke indgives dansk selvangivelse. Der skal betales AM-bidrag, selv om personen ikke er omfattet af dansk social sikring. Almindelige regler Ved beskatning efter de almindelige regler skal der indgives selvangivelse. Hvis en person har fået trukket AM-bidrag og A- skat på 30 %, men i stedet ønsker at anvende de almindelige regler, skal selvangivelse indgives inden for den normale tidsfrist (den 1. maj i året efter). Hvornår gælder arbejdsudlejereglerne ikke? Reglerne om arbejdsudleje gælder fortsat kun, hvis personen ikke er fuld skattepligtig til Danmark. Fuld skattepligt ved et arbejdsophold i Danmark vil normalt indtræde, når der er en helårsbolig til rådighed, eller personen i øvrigt opholder sig i Danmark i en sammenhængende periode på mindst seks måneder, inklusive kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Det er imidlertid ikke den danske virksomheds problem at tage stilling til, om personen er omfattet af fuld dansk skattepligt, eller om der kun er tale om begrænset skattepligt. Når forholdet kan bedømmes som arbejdsudleje, skal den danske virksomhed sørge for, at der indeholdes AM-bidrag og skat enten efter arbejdsudlejereglerne eller et skattekort, og så må SKAT tage sig af bedømmelsen af personens skattepligt. Endvidere gælder arbejdsudlejereglerne ikke: Kunstnere, musikere, artister og sportsudøvere. En selvstændig erhvervsdrivende, der stiller sin egen arbejdskraft til rådighed for en dansk virksomhed. Selv om personen er registreret som selvstændig erhvervsdrivende i hjemlandet, kan han meget vel blive bedømt som lønmodtager efter de danske regler. I så fald har den danske virksomhed pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat. Når lønnen udbetales af en dansk virksomhed, som er befuldmægtiget af den udenlandske arbejdsgiver. Den befuldmægtigede skal indeholde AM-bidrag og A-skat efter de almindelige regler. Når den udenlandske virksomhed har fast driftssted i Danmark, og arbejdstageren er ansat der. En virksomhed med fast driftssted i Danmark skal på normal vis indeholde AM-bidrag og A-skat i forbindelse med lønudbetalingen. Selv om der således er nogle undtagelsesbestemmelser, eksempelvis hvis den udenlandske virksomhed har fast driftssted i Danmark, er det en god ide, at den danske virksomhed forsøger at sikre sig, at lønnen til medarbejderne bliver beskattet i Danmark for at undgå hæftelse for skat.

17 Nemmere regler for udenlandsk arbejdskraft men dyrere! 15 Arne Jacobsen, vægure

18 16 Hvem skal nu betale? Hvem skal nu betale skatten, når arbejdsgiveren eksempelvis går konkurs og ikke har afregnet A-skat og AM-bidrag? For lønmodtagere gælder generelt, at de på årsopgørelsen bliver godskrevet den skat, som arbejdsgiveren har indeholdt via lønsedlen. Dette gælder, selv om arbejdsgiveren ikke får skatten indbetalt til SKAT. Men specielt for hovedanpartshavere og hovedaktionærer kan der ske nulstilling, hvilket betyder, at de ikke får godskrevet den skat, som selskabet ikke har afregnet til SKAT. Kildeskat Kildeskat indebærer som bekendt, at arbejdsgiveren ved udbetaling af løn til de ansatte indeholder skatten heraf efter nogle særlige trækregler. Formålet er, at den foreløbige skat, så vidt som det er muligt, svarer til den endelige skat. De af arbejdsgiveren indeholdte skatter skal senere afregnes til SKAT. De foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomsten, godskrives den ansatte i forbindelse med årsopgørelsen, hvor slutskatten beregnes. Som en konsekvens af dette system, hvor skatten indeholdes ved indkomstkilden, er det den indeholdelsespligtige, det vil sige arbejdsgiveren, der alene hæfter for skatten. Hvis de indeholdte beløb ikke afregnes, må SKAT søge dem inddrevet hos arbejdsgiveren og arbejdsgiveren alene. Beløbene har ikke passeret den ansattes økonomi, og den ansatte har ingen indflydelse på, om de indeholdte skatter rent faktisk betales. Der er dog undtagelser fra denne hovedregel. SKAT kan i særlige situationer undlade at godskrive direktører mfl. den indeholdte, men ikke afregnede skat (AM-bidrag og A-skat). Dette betegnes nulstilling. Endvidere kan erstatningsretlige synspunkter føre til, at hovedreglen ikke følges. Begrebet nulstilling Ved begrebet nulstilling forstås, at en insolvent indeholdelsespligtig, der ikke til SKAT har afregnet de indeholdte skatter, får tilsidesat de regnskabsmæssige posteringer posteringerne nulstilles. Dette betyder, at den ikke afregnede skat ikke godskrives lønmodtageren ved skatteberegningen. SKAT ser altså bort fra, at der er bogført AM-bidrag og A-skat. Med andre ord retter SKAT i modsætning til den i indledningen beskrevne hovedregel skattekravet mod den ansatte i stedet for mod den indeholdelsespligtige. Praksis vedrørende nulstilling af A-skat er dannet på grundlag af en højesteretsdom fra Ved denne dom blev det anerkendt som gældende ret, at SKAT under visse betingelser kan undlade at modregne A- skat i den ansattes slutskat, når arbejdsgiveren ikke har betalt den indeholdte A-skat. Denne praksis gælder også for AM-bidrag. Betingelser for nulstilling Betingelserne for, at SKAT kan foretage nulstilling er i hovedtræk følgende: Lønnen skal være udbetalt af en virksomhed med begrænset ansvar (virksomhedskravet). Virksomheden skal være konstateret insolvent (insolvenskravet). Den indeholdelsespligtige skal have restancer for den aktuelle periode (restancekravet). Lønnen er udbetalt til en hovedaktionær mfl. (personkravet). Hovedaktionæren mfl. har handlet culpøst (culpakravet). Virksomhedskravet Reglerne om nulstilling gælder kun, når der er tale om en virksomhed med begrænset ansvar, eksempelvis og typisk et anpartsselskab eller et aktieselskab. Når den indeholdelsespligtige ikke er et selskab med begrænset ansvar, er der ikke behov for nulstilling, da virksomheden/ejeren personlig hæfter for den indeholdte A-skat. Insolvenskravet Nulstilling forudsætter, at der er konstateret et endeligt økonomisk tab, hvilket betyder, at selskabets insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.

19 Hvem skal nu betale? 17 Restancekravet Nulstilling kan kun finde sted for de perioder, hvor selskabet stadig har restance med indeholdt A-skat og AM-bidrag. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende. Betaling af enkelte måneders tilsvar udelukker ikke nulstilling for tidligere måneders tilsvar. Det er en forudsætning, at der i de skyldige skattetilsvar for de enkelte perioder indgår bogførte A-skatter og AM-bidrag for personer omfattet af personkredsen. En direktør kan ikke undgå nulstilling ved at påstå, at en delvis betaling af A-skat fortrinsvis skal dække A-skatten af hans egen løn. Personkravet Den personkreds, der kan nulstilles overfor, er primært personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender. Det vil normalt dreje sig om personer, hvor de selv eller deres nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital, typisk hovedaktionærer. Det er dog ikke afgørende, at personen helt eller delvist ejer selskabets kapital. Vestre Landsret har eksempelvis nulstillet direktørens samlevers skatter med baggrund i, at de havde fælles husholdning, og samleveren vidste, at selskabet ikke havde penge til at afregne A-skatter. For så vidt angår personer uden for kredsen af en virksomheds egentlige ledelse og ledelsens nærtstående, kan nulstilling kun ske i helt særlige tilfælde. Det kræver, at vedkommende har haft en særstilling i virksomheden med hensyn til løn- og arbejdsvilkår eller en væsentlig økonomisk interesse i virksomhedens drift. Culpakravet Retsstillingen for nulstilling bunder i de almindelige regler om erstatningsansvar, der sammenfattes under betegnelsen culpareglen. Hovedindholdet heri er, at en skadevolder hæfter for de tab, han forvolder ved handlinger og undladelser, der afviger fra almindelig anerkendt handlemåde, og som kan bebrejdes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Det er samtidig en betingelse, at tabet er en påregnelig følge af handlemåden. SKAT har bevisbyrden for, at ledelsen ved mislykkede økonomiske dispositioner har afstedkommet selskabets økonomiske sammenbrud, således at der er opstået et tab ved de manglende indbetalinger af AM-bidrag og A-skat. Typisk vil de skadegørende handlinger ikke bestå i, at virksomheden kollapser, men at ledelsen fortsætter driften, efter at det er klart, at selskabets økonomiske sammenbrud er forestående. Nulstilling forudsætter, at de pågældende personer i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af A-skat og AM-bidrag. Det vil være tilfældet, hvis personen, som er omfattet af personkredsen, kan bebrejdes, at udbetaling af løn og godskrivning af skatter til ham selv eller hans nærtstående er fortsat på et tidspunkt, hvor han vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke havde økonomisk evne til at indbetale de indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Der vil også være culpa, hvis han fortsætter lønudbetalingerne til sig selv på et tidspunkt, hvor han vidste eller burde have vidst, at der var en væsentlig risiko for, at beløbene ikke kunne betales til forfaldstid. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis en direktør fortsat udbetaler løn til sig selv uden at afregne A-skat og AM-bidrag i situationer, hvor der er opstået økonomiske problemer på grund af en stor debitors uventede konkurs, eller hvor en vigtig handelspartner ikke længere ønsker at aftage selskabets produkter. Det kan også være tilfældet, hvis selskabets ledelse vidste eller burde have haft en bestyrket formodning om, at en samhandelspartner eller debitor ikke ville kunne opfylde sine forpligtelser over for selskabet, idet den erhvervsmæssige risiko for tab i disse situationer skal bæres af den omhandlede personkreds og ikke af staten. Praksis på området giver dog selskabets ledelse et spillerum for at forsøge at redde virksomheden, hvorfor der ikke kan foretages nulstilling for fortsat drift, så længe der er udsigt til, at virksomheden kan reddes.

20 18 Hvem skal nu betale? Først fra det tidspunkt, hvor det må stå klart, at dette ikke er muligt, ifaldes personligt ansvar. Erstatning Nulstilling består i, at SKAT nægter at anerkende indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag i ledelsens eget lønvederlag, og ansvaret resulterer dermed i, at der ikke finder den personlige frigørelse sted, der normalt gives ledelsen i kraft af dens lønmodtagerstatus. Ansvaret kan imidlertid også udstrækkes til at omfatte undladte indbetalinger af indeholdte skatter for selskabets øvrige ansatte. Det er i bund og grund de samme erstatningsretlige synspunkter som ved nulstilling, det vil sige culpareglen. Højesteret har i flere tilfælde statueret personligt erstatningsansvar for et selskabs ikke afregnede A- skatter, hvor den erstatningspligtige ved sin handlemåde har påført det offentlige tab. Den erstatningspligtige har typisk været en leder af et aktie- eller anpartsselskab. Højesteret har også pålagt bestyrelsen for et aktieselskab erstatningsansvar for tab ved fortsat drift af selskabet, efter at bestyrelsen burde have indset, at selskabet ikke kunne videreføres uden yderligere tab. Nulstilling forekommer dog i praksis klart i videre omfang end sager om erstatning for ikke afregnede skatter for selskabets ansatte generelt. Dette beror nok på, at det er lettere for SKAT at gennemføre en nulstilling, der sker ved at nægte at anerkende posteringerne af A-skat og AM-bidrag for ledelsen, end ved at anlægge en egentlig retssag om erstatningsansvar. En grund mere er, at beløbene ikke sjældent er uerholdelige. Og endelig er det vanskeligere at sandsynliggøre, at alt håb for virksomheden var ude på et bestemt tidspunkt, når virksomheden fortsat udbetaler løn til de ansatte, som ikke tilhører ledelsen eller har kapitalinteresser i selskabet. Nulstilling er især anvendelig i hovedaktionærselskaber, der drives af ejerne og ejernes familie eller andre nærtstående. Erstatningsreglerne har et noget bredere anvendelsesområde, men anvendes i praksis ikke særligt ofte. Nulstilling af udbytteskat Spørgsmålet er, om praksis om nulstilling af A-skat også kan anvendes, når selskabet ikke har afregnet udbytteskat af udbytte udloddet til eksempelvis hovedaktionæren. Der verserer en sag om denne problematik ved Højesteret. Kort fortalt var der tale om et selskab, der havde udloddet udbytte til eneanpartshaveren. Selskabet gik konkurs, og der var ikke afregnet udbytteskat for de seneste to regnskabsår. SKAT nulstillede udbytteskatten, hvorved eneanpartshaveren ved årsopgørelserne for de respektive år ikke blev godskrevet den udbytteskat, som selskabet ikke havde afregnet. Hovedanpartshaveren indbragte sagen for Landsskatteretten med påstand om, at der ikke kunne ske nulstilling af udbytteskatten. Landsskatteretten var enig i påstanden, og anførte som begrundelse, at der ikke var grundlag for at udvide anvendelsesområdet for nulstilling til også at omfatte udbytteskat. Skatteministeriet indbragte sagen for en byret med anmodning om henvisning til landsretten, da sagen var af principiel karakter. Vestre Landsret afsagde i foråret 2011 dom i sagen. Dommens resultat var, at der kunne ske nulstilling af udbytteskatten. Så nu venter vi spændt på dommen fra Højesteret. Aktionærlån Som beskrevet i publikationens artikel Beskatning af aktionærlån skal en aktionær, der har bestemmende indflydelse, beskattes af aktionærlån, der ydes fra og med den 14. august Beskatning skal ske på tidspunktet for låneoptagelsen. Lånet skal enten beskattes som løn eller udbytte, og selskabet har pligt til at indeholde enten AM-bidrag og A-skat eller udbytteskat. Dette kan dog i praksis give visse udfordringer, og det kan vel næppe udelukkes, at SKAT vil anvende reglerne om nulstilling, hvis selskabet ikke har afregnet skatten. Hvis dette måtte blive tilfældet, bliver det meget interessant at se, om Højesteret finder, at praksis om nulstilling af A- skat også gælder udbytteskat.