Behov og ønsker til foreningen blandt medlemmer i folkeskolen

Transkript

1 ANALYSENOTAT Februar 2014 Behov og ønsker til foreningen blandt medlemmer i folkeskolen I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne i folkeskolen om deres behov og ønsker til foreningen. Resultaterne bygger på svar fra medlemmer. Medlemmernes prioritering af foreningens fem hovedopgaver Som indledning på undersøgelsen fik medlemmerne præsenteret foreningens formålsparagraf: Danmarks Lærerforening har til formål at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser, at styrke sammenholdet og at virke for udvikling af folkeskolen og de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges ved. Medlemmerne blev derefter bedt om at vurdere vigtigheden af foreningens fem hovedopgaver. De fem hovedopgaver var i undersøgelsen defineret som: 1. At foreningen giver medlemmerne personlig rådgivning og støtte 2. At foreningen understøtter et 3. At foreningen arbejder for at få indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen 4. At foreningen arbejder for at få indflydelse på 5. At foreningen arbejder for at få indflydelse på skolernes økonomiske rammer. Opgavernes vigtighed skulle vurderes på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er vigtigst. Det vil sige, at jo højere en vurdering, jo vigtigere anses opgaven for at være. Figur 1 viser medlemmernes gennemsnitlige vurdering af de respektive forhold. Som det fremgår, er alle opgaver vurderet til over 8. Foreningens vigtigste opgave er ifølge medlemmerne at arbejde for at få indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen. Den gennemsnitlige vurdering er 9,44, og 94,0 pct. af medlemmerne giver denne opgave vurderingen 8, 9 eller 10. Sidstnævnte fremgår af Tabel 5 i bilag 1, som viser svarfordelingerne bag de beregnede gennemsnit. Medlemmerne anser foreningens næstvigtigste opgave for at være arbejdet for at få indflydelse på. Opgaven får i gennemsnit vurderingen 9,20, og 90,0 pct. af medlemmerne har svaret 8, 9 eller 10.

2 Den tredjevigtigste opgave for foreningen er den personlige rådgivning og støtte. Den gennemsnitlige vurdering er 8,87, og 84,3 pct. af medlemmerne har svaret 8, 9 eller 10. Medlemmerne ser det som fjerdevigtigst, at foreningen understøtter deres. Den gennemsnitlige vurdering er 8,71, og 82,0 pct. af medlemmerne svarer 8, 9 eller 10. At foreningen arbejder for at få indflydelse på skolernes økonomiske rammer prioriteres lavest af medlemmerne. Med 8,03 ligger den gennemsnitlige vurdering noget lavere end de øvrige opgaver, men dog stadig højt. 71,7 pct. af medlemmerne svarer 8, 9 eller 10. Figur 1: Hvor vigtigt er det for dig, at Danmarks Lærerforening (gennemsnit på en skala fra 1 til 10) løn og ansættelsesvilkår i folkeskolen Giver dig den personlige rådgivning og støtte, du har brug for Understøtter dit og dine kollegers 9,44 9,20 8,87 8,71 skolernes økonomiske rammer 8, Note: n= Respondenterne har kunnet svare på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er vigtigst. Figuren viser den gennemsnitlige vurdering. Besvarelserne af dette og de efterfølgende spørgsmål er analyseret for sammenhænge med køn, alder, om man er børnehaveklasseleder eller lærer, samt om man arbejder på en almindelig folkeskole eller en specialskole. I udvalgte spørgsmål er besvarelserne desuden analyseret for sammenhæng med, om man har et tillidshverv i foreningen. Analysen viser, at understøttelse af et, arbejdet for at få indflydelse på lovgivningen samt rådgivning og støtte er vigtigere for de kvindelige medlemmer end for de mandlige (Tabel 6 i bilag 1). Aldersmæssigt er holdningsforskellene begrænsede, dog er rådgivning og støtte vigtigere for de ældste medlemmer (Tabel 7 i bilag 1). Lærerne tillægger arbejdet for at få indflydelse på skolernes økonomiske rammer større betydning end børnehaveklasselederne. Omvendt er understøttelse af et samt rådgivning og støtte vigtigere for børnehaveklasselederne end for lærerne (Tabel 8 i bilag 1). Der er begrænsede forskelle på holdningen blandt medlemmer på henholdsvis almindelige folkeskoler og specialskoler. Det samme gælder holdningen blandt medlemmer med og uden tillidshverv (Tabel 9 og Tabel 10 i bilag 1).

3 Medlemmernes vurdering af hvordan foreningen løfter de fem hovedopgaver I forlængelse af vigtigheden af de fem hovedopgaver er medlemmerne blevet bedt om at bedømme, hvor godt foreningen løfter disse opgaver. Også denne vurdering er foretaget på en skala fra 1 til 10, hvor 10 betyder, at man er helt enig i udsagnet om foreningens arbejde. Det vil sige, at jo højere vurdering, jo mere positiv er man over for foreningens arbejde. Som det fremgår af Figur 2, følger medlemmernes rangordning af foreningens indsats i relation til de fem opgaver i store træk deres rangordning af opgavernes vigtighed. De gennemsnitlige vurderinger af foreningens indsats på de respektive punkter ligger mellem 5,96 og 7,88. På alle punkter har medlemmerne i gennemsnit givet en lavere vurdering af, hvor godt foreningen løfter opgaverne, end deres vurdering af opgavernes vigtighed (jf. Figur 1). Figur 2: Hvor enig er du i følgende: Danmarks Lærerforening (gennemsnit på en skala fra 1 til 10) løn og ansættelsesvilkår i folkeskolen Understøtter mit og mine kollegers Giver mig den personlige rådgivning og støtte, jeg har brug for 7,88 7,82 7,40 6,86 skolernes økonomiske rammer 5, Note: n= Respondenterne har kunnet svare på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uenig og 10 er helt enig. Figuren viser den gennemsnitlige vurdering. Svar i kategorien ved ikke indgår ikke i gennemsnitsberegningen. Højest ligger foreningens arbejde for at få indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen. Medlemmerne giver i gennemsnit denne indsats vurderingen 7,88. 72,3 pct. af medlemmerne har svaret 8, 9 eller 10, jf. Tabel 11 i bilag 1, som viser svarfordelingerne bag de beregnede gennemsnit. Næsthøjest ligger foreningens arbejde for at få indflydelse på, som medlemmerne i gennemsnit giver vurderingen 7,82. 71,1 pct. af medlemmerne svarer 8, 9 eller 10. Tredjehøjest ligger foreningens arbejde for at understøtte et. Medlemmernes gennemsnitlige vurdering af foreningens indsats på dette punkt er 7,40, og 63,4 pct. af medlemmerne svarer 8, 9 eller 10. Den personlige rådgivning og støtte som medlemmerne i gennemsnit betragtede som den tredjevigtigste opgave ligger på en fjerdeplads i vurderingen af, hvor godt foreningen løfter opgaven. Den gennemsnitlige vurdering er 6,86, og 59,9 pct. af medlemmerne svarer 8, 9 eller 10. Det bemærkes, at forskellen mellem medlemmernes vurdering af vigtigheden af opgaven, og hvor godt foreningen løfter opgaven, er størst på dette og på næste punkt (indflydelse på skolernes økonomiske rammer). Medlemmerne giver foreningens arbejde for at få indflydelse på skolernes økonomiske rammer den laveste vurdering. Med 5,96 ligger vurderingen af indsatsen på dette punkt ligesom vurderingen af

4 vigtigheden en del lavere end de øvrige, men dog stadig over middel. Under halvdelen af medlemmerne (48,1 pct.) svarer 8, 9 eller 10. På to punkter er der en relativt stor andel, som svarer ved ikke, jf. Tabel 11 i bilag 1: For det første vedrørende foreningens arbejde for at få indflydelse på skolernes økonomiske rammer (22,4 pct.). Og for det andet vedrørende den personlige rådgivning og støtte (15,3 pct.), hvilket må formodes at skyldes, at de ikke har stiftet bekendtskab med foreningens rådgivning og støtte. Det skal bemærkes, at svar i kategorien ved ikke ikke indgår i beregningen af gennemsnittene og dermed ikke påvirker rangordningen. Vurderingen af hvor godt foreningen løfter de respektive opgaver, hænger sammen med, om man synes foreningen opfylder ens behov. Således er vurderingen markant mere negativ blandt de medlemmer, der kun i mindre grad eller slet ikke mener, at foreningen opfylder deres behov (Tabel 12 i bilag 1). Foreningens indsats på de fem punkter vurderes også markant mere negativt af de medlemmer, der ikke ville anbefale foreningen (Tabel 13 i bilag 1). De kvindelige medlemmer er mere positive i deres vurdering af foreningens arbejde for at få indflydelse på lovgivningen og for at understøtte et. Omvendt er de mandlige medlemmer mere positive over for foreningens arbejde for at få indflydelse på skolernes økonomiske rammer (Tabel 14 i bilag 1). Aldersmæssigt er de ældste medlemmer markant mere positive over for foreningens arbejde på alle fem punkter. Det gælder især foreningens rådgivning og støtte (Tabel 15 i bilag 1). Den primære forskel på holdningen blandt lærere og børnehaveklasseledere vedrører arbejdet for at få indflydelse på skolernes økonomiske rammer, som lærerne er mere positive over for (Tabel 16 i bilag 1). Der er stort set ikke forskel på holdningen til, hvordan foreningen løfter opgaverne, blandt medlemmer på henholdsvis almindelige folkeskoler og specialskoler (Tabel 17 i bilag 1). Medlemmer med tillidshverv er på alle punkter markant mere positive over for foreningens arbejde (Tabel 18 i bilag 1).

5 Medlemmernes prioritering af foreningens konkrete ydelser I det følgende sættes fokus på foreningens konkrete ydelser. Foreningen er i spørgeskemaet defineret som tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, kreds og hovedforening, set under ét. Medlemmerne har ud fra en liste valgt de ydelser, de betragter som foreningens vigtigste, og de har desuden haft mulighed for at angive andre ydelser end de nævnte. Som det fremgår af Figur 3, ser medlemmerne foreningens rådgivning og støtte som den vigtigste konkrete ydelse. Det gælder både rådgivning og støtte vedrørende løn og arbejdstid, ansættelsesretlige spørgsmål, psykisk arbejdsmiljø og i lidt mindre grad arbejdsskader, som henholdsvis 93,8 pct., 90,4 pct., 86,5 pct. og 76,1 pct. angiver som (nogle af) foreningens vigtigste ydelser. Næstefter de forskellige former for rådgivning og støtte ligger Faglig Klub højt i medlemmernes prioritering af de vigtigste ydelser (60,6 pct.). Derudover mener mellem 22 og 35 pct., at understøttelseskassen (35,7 pct.), medlemsarrangementer (30,6 pct.), fagbladet Folkeskolen (28,9 pct.), foreningens hjemmeside (27,1 pct.), Folkeskolens hjemmeside (24,4 pct.) og forsikringer (22,1 pct.) er (nogle af) foreningens vigtigste ydelser. Nederst på listen men dog prioriteret som en af de vigtigste ydelser af mindst hver 8. medlem ligger medlemslån (17,4 pct.) og lærerkalender (13,7 pct.). Figur 3: Hvilke af følgende konkrete ydelser er det vigtigst for dig, at foreningen tilbyder? Rådgivning og støtte vedr. løn og arbejdstid Rådgivning og støtte i ansættelsesretlige spørgsmål (ansættelse, afsked, forflyttelse, barsel mv.) Rådgivning og støtte vedr. psykisk arbejdsmiljø 93,8% 90,4% 86,5% Rådgivning og støtte vedr. arbejdsskade 76,1% Faglig klub Understøttelseskassen (økonomisk hjælp i ekstraordinært vanskelig økonomisk situation) Medlemsarrangementer (medlemskurser, generalforsamling, temamøder mv.) Fagbladet Folkeskolen Foreningens hjemmeside dlf.org Folkeskolen.dk (herunder faglige netværk) Forsikringer Medlemslån Lærerkalender 35,7% 30,6% 28,9% 27,1% 24,4% 22,1% 17,4% 13,7% 60,6% Andre end de nævnte Ingen Ved ikke 2,1% 0,1% 0,3% Note: n= Respondenterne har kunnet angive flere svar, og derfor summer procenterne til mere end 100.

6 342 medlemmer har benyttet svarkategorien andre end de nævnte i spørgsmålet om hvilke konkrete ydelser, der er vigtigst for dem. Om de forhold som medlemmerne nævner i denne svarkategori, skal det bemærkes, at nogle falder uden for foreningens arbejdsområde (fx rådgivning om pension). Andre er ikke defineret som konkrete ydelser til medlemmet i undersøgelsen, men som overordnede opgaver for foreningen, og er derfor omfattet af et andet spørgsmål. Herunder ses i prioriteret rækkefølge en kategorisering af de forhold, som medlemmerne har nævnt som foreningens vigtigste konkrete ydelser: - Rådgivning om pension og efterløn, herunder sikring af 93-gruppens vilkår. - Medlemskurser og efteruddannelsesmuligheder, herunder både fagfaglige kurser og kurser i forhandlingsteknik, samarbejdskurser, karriererådgivning, mentorordning, mv. - Forhandling af løn- og arbejdsforhold, herunder at foreningen skal arbejde for gode lønforhold, retfærdige arbejdsvilkår og sikre lige vilkår for alle medlemsgrupper. - At foreningen er en markant og dagsordensættende stemme i offentligheden, herunder at lokalkredsene er mere synlige i den lokale debat, samt arbejdet for at give lærergerningen et bedre omdømme. - At foreningen understøtter og udvikler TR er og AMR er, både i forhold til deres virke og samarbejde, særligt gennem kurser og bedre information. - Personlig støtte ved sygdom og ledighed, herunder psykologbistand. - Elektronisk opgradering af ydelser, herunder særligt lærerkalenderen. - Sikring af de mindre medlemsgrupper. En nærmere analyse af resultaterne i Figur 3 viser, at de kvindelige medlemmer finder flere af de konkrete ydelser vigtigere end de mandlige medlemmer. Det gælder især rådgivning om psykisk arbejdsmiljø, rådgivning om arbejdsskade, Faglig Klub og Understøttelseskassen (Tabel 19 i bilag 1). Aldersmæssigt betragtes en række af ydelserne som vigtigere, jo ældre man er. Det gælder især fagbladet Folkeskolen, men også lærerkalenderen, medlemsarrangementer, foreningens hjemmeside, Folkeskolens hjemmeside, rådgivning om arbejdsskade, Faglig Klub og rådgivning om psykisk arbejdsmiljø. Omvendt betragtes Understøttelseskassen som markant mindre vigtig af de ældste medlemmer (Tabel 20 i bilag 1). Hvis man ser på henholdsvis lærere og børnehaveklasseledere, er én af ydelserne en del vigtigere for børnehaveklasselederne: Understøttelseskassen (Tabel 21 i bilag 1). Den primære forskel på medlemmer på almindelige folkeskoler og på specialskoler er, at Faglig Klub er vigtigere for medlemmerne på folkeskolerne (Tabel 22 i bilag 1). Medlemmer med tillidshverv betragter tre ydelser som markant vigtigere end de øvrige medlemmer: Medlemsarrangementer, Faglig Klub og foreningens hjemmeside (Tabel 23 i bilag 1).

7 I forlængelse af spørgsmålet om, hvor vigtige de forskellige konkrete ydelser er, fik medlemmerne mulighed for at angive, hvis de havde ønsker til andre/nye ydelser fra foreningen. Det har i alt medlemmer valgt at gøre. Det skal bemærkes, at der er et vist overlap med de ydelser, som var listet i det forudgående spørgsmål (Figur 3), og at der også her er nævnt ydelser, som falder uden for foreningens arbejdsområde. Herunder ses i prioriteret rækkefølge en kategorisering af de forhold, som medlemmerne har nævnt: - Rådgivning om og politiske krav vedrørende de nye arbejdstidsregler, herunder vejledning til forhandling af arbejdstid med leder og til, hvordan man sætter grænser for arbejdet, samt at foreningen stiller krav til lærerarbejdspladser og afgrænsning af arbejdsdagen. - Mere fokus på mindre medlemsgrupper. Det gælder især børnehaveklasseledere, men også blandt andet skolebibliotekarer, it-vejledere, læsevejledere og specialundervisere. - TR/kreds/hovedforening/hovedstyrelse skal være mere synlige på skolerne. Der er et ønske om, at kredsen er mere til stede på skolerne, og at TR er mere aktiv/synlig. Der ønskes også flere informationer fra kredsen, samt at hovedforeningen/hovedstyrelsen kommer mere ud på skolerne. - Øget indsats over for arbejdsmiljøet på skolerne, primært det psykiske men også det fysiske. Kommentarerne går især på stress, men også dårlig ledelse og indeklimaproblemer. - Opgradering af mediearbejde. Der er et ønske om, at foreningen generelt er mere synlig i medierne, herunder flere offensive udmeldinger, tydelig respons på politikerudmeldinger, øge kendskabet til lærernes arbejdsforhold mv. - Mere fokus på løn- og ansættelsesvilkår generelt i foreningens virke. Nogle mener samtidig, at foreningen skal nedprioritere de pædagogiske projekter. - Opprioritering og opkvalificering af TR/AMR, herunder mere støtte og uddannelse til TR/AMR samt større frikøb. - Pensionsrådgivning. - Bedre muligheder for kompetencegivende kurser og efteruddannelse. - Vejledning, primært om karrierevalg, herunder job uden for folkeskolen, sekundært rådgivning i forbindelse med sygdom/krise samt vejledning om efteruddannelsesmuligheder. - Skabe mere respekt om lærerfaget, herunder øge kendskabet til omfanget af lærernes arbejdsopgaver. - Styrke medlemmernes sammenhold, blandt andet gennem flere sociale aktiviteter, fagfaglige arrangementer og Faglig Klub-møder. - Rådgivning om folkeskolereformen, herunder informationer om hvordan skoledagen kommer til at se ud efter den nye folkeskolelov. - Øget fokus på inklusion, herunder både at skabe mere opmærksomhed om inklusion, og at give lærerne flere kompetencer på området. - Hjælp til problemer med ledelsen. Inden for denne kategori påpeger enkelte, at TR bør være mere uafhængig af ledelsen. - Hjælp til ældre lærere, blandt andet seniorordning, genindførelse af aldersreduktion, seniordage og seniorpolitik.

8 - Sidst men ikke mindst kommer medlemmerne med en række forslag til (ændringer i) specifikke ydelser fra foreningen. Blandt andet at lærerkalenderen er på tilvalg/kommer i større format/gøres digital (app), at Folkeskolen er på tilvalg/udsendes elektronisk, samt tjek af lønsedler. Prioritering af foreningens fremadrettede opgaver Undersøgelsen har også belyst, hvad medlemmerne ser som de vigtigste opgaver for foreningen i de kommende år. Således har medlemmerne vurderet vigtigheden af en række opgaver på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er vigtigst. Medlemmernes svar på dette spørgsmål skal naturligvis ses i lyset af de forestående forandringer som følge af implementeringen af folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler pr. august Som det fremgår af Figur 4, har alle de nævnte opgaver på nær fire, fået en gennemsnitsvurdering over 8 med aftaler om løn- og arbejdsforhold som den højest prioriterede. Med andre ord mener medlemmerne, at der er mange meget vigtige opgaver for foreningen i de kommende år. Figur 4: Hvor vigtige er de følgende opgaver efter din vurdering for Danmarks Lærerforening i de kommende år? (gennemsnit på en skala fra 1 til 10) At aftale løn og arbejdsforhold At yde rådgivning og vejledning (vedr. løn, arbejdstid, ansættelsesretlige spg., arbejdsskade, psykisk arbejdsmiljø) At sikre det psykiske arbejdsmiljø på skolerne At sikre ordentlige lærerarbejdspladser på skolerne At yde individuel juridisk bistand ved ansættelsesmæssige problemer At sikre veluddannede tillidsrepræsentanter og andre tillidsvalgte At sikre det fysiske arbejdsmiljø på skolerne (lys, luft, støj) At være meningsdanner og aktiv i skoledebatten At sikre lærerstillinger At sikre fællesskabet blandt medlemmerne 9,60 9,37 9,31 9,11 9,01 9,01 8,87 8,83 8,73 8,37 At udbyde faglig efteruddannelse og kompetenceudvikling At tilbyde medlemskurser At arbejde for international faglig solidaritet og retten til uddannelse for alle 6,67 6,64 7,10 At tilbyde indkøbsordninger, feriehuse mv. 4, Note: n= Respondenterne har kunnet svare på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er vigtigst. Figuren viser den gennemsnitlige vurdering. Svar i kategorien ved ikke indgår ikke i gennemsnitsberegningen.

9 De af foreningens opgaver i de kommende år, som medlemmerne i gennemsnit giver en vurdering over 9 (jf. Figur 4), er i prioriteret rækkefølge: 1. At aftale løn- og arbejdsforhold (9,60) 2. At yde rådgivning og vejledning (9,37) 3. At sikre det psykiske arbejdsmiljø på skolerne (9,31) 4. At sikre ordentlige lærerarbejdspladser på skolerne (9,11) 5. At yde individuel juridisk bistand ved ansættelsesmæssige problemer (9,01) 6. At sikre veluddannede tillidsrepræsentanter og andre tillidsvalgte (9,01). På næsten samme høje niveau, alle med en gennemsnitsvurdering over 8, prioriterer medlemmerne følgende opgaver: 7. At sikre det fysiske arbejdsmiljø (8,87) 8. At være meningsdanner og aktiv i skoledebatten (8,83) 9. At sikre lærerstillinger (8,73) 10. At sikre fællesskabet blandt medlemmerne (8,37). Foreningen har ikke hidtil i nævneværdigt omfang udbudt faglig efteruddannelse og kompetenceudvikling, men opgaven prioriteres relativt højt af medlemmerne med en gennemsnitsvurdering på 7,10. Lidt lavere ligger medlemskurser (6,67) og arbejdet for international faglig solidaritet og retten til uddannelse for alle (6,64). Nederst på listen over foreningens vigtigste opgaver i de kommende år ligger indkøbsordninger, feriehuse mv. (4,50). Tabel 24 i bilag 1 viser svarfordelingerne bag de beregnede gennemsnit. En nærmere analyse viser, at alle opgaver betragtes som vigtigere af de kvindelige medlemmer end af de mandlige. Det gælder især udbud af efteruddannelse, det internationale arbejde og aktiv deltagelse i skoledebatten (Tabel 25 i bilag 1). Aldersmæssigt er der en tendens til, at de ældre medlemmer betragter samtlige opgaver som vigtigere, især at sikre fællesskabet, at yde individuel juridisk bistand og at tilbyde medlemskurser (Tabel 26 i bilag 1). Børnehaveklasselederne anser fire af opgaverne for at være vigtigere end lærerne gør: At foreningen udbyder efteruddannelse, tilbyder medlemskurser, tilbyder indkøbsordninger samt det internationale arbejde (Tabel 27 i bilag 1). Der er stort set ikke forskel på holdningen blandt medlemmer på henholdsvis almindelige folkeskoler og specialskoler (Tabel 28 i bilag 1). Medlemmer med tillidshverv betragter tre af opgaverne som vigtigere end de øvrige medlemmer: At foreningen tilbyder medlemskurser, sikrer medlemmernes fællesskab og sikrer veluddannede tillidsvalgte (Tabel 29 i bilag 1).

10 Medlemmernes indflydelse på foreningens arbejde Medlemmernes oplevelse af deres indflydelsesmuligheder i foreningen og deres ønske om indflydelse på foreningens arbejde fremgår af Figur 5. 23,4 pct. af medlemmerne ønsker i høj grad indflydelse på foreningens arbejde, og yderligere 51,0 pct. ønsker det i nogen grad. Samtidig er der 24,5 pct., der oplever, at de i høj grad har mulighed for indflydelse på foreningens arbejde, og yderligere 51,7 pct., der oplever det i nogen grad. Figuren viser også, at 16,9 pct. af medlemmerne kun i mindre grad oplever, at de har mulighed for at få indflydelse på foreningens arbejde, og at 1,9 pct. slet ikke oplever at have indflydelsesmuligheder. Det er således godt tre ud af fire medlemmer, der i høj eller nogen grad ønsker indflydelse på foreningens arbejde, og en tilsvarende om end lidt mindre andel, som i høj eller nogen grad oplever, at de har mulighed for indflydelse. Det afspejler umiddelbart en god balance mellem indflydelsesønsket og - mulighederne. Men en nærmere analyse viser, at det ikke er alle dem, som i høj grad ønsker indflydelsen, der i høj grad oplever, at de kan få den: Blandt dem som i høj grad ønsker indflydelse, er der nemlig 15,2 pct., som kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at de har mulighed for indflydelse (Tabel 30 i bilag 1). Figur 5: I hvilken grad ønsker du at have indflydelse på foreningens arbejde? / I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at få indflydelse på foreningens arbejde? I høj grad 23,4% 24,5% I nogen grad 51,0% 51,7% I mindre grad 21,3% 16,9% Slet ikke Ved ikke 2,0% 1,9% 2,2% 5,0% Ønsker du indflydelse? Har du mulighed for indflydelse? Note: n= De to spørgsmål er stillet hver for sig, men fremstillet i samme figur af hensyn til sammenligningen. De mandlige medlemmer ønsker indflydelsen i højere grad end de kvindelige, mens der ikke er forskel på kønnenes oplevelse af indflydelsesmulighederne (Tabel 31 i bilag 1). Jo ældre man er, jo større er ens ønske om indflydelse på foreningens arbejde. Samme tendens ses i oplevelsen af indflydelsesmuligheder: Jo ældre man er, jo bedre indflydelsesmuligheder mener man, at man har (Tabel 32 i bilag 1). Ønsket om indflydelse er højere blandt lærerne end blandt børnehaveklasselederne. Samtidig anser lærerne indflydelsesmulighederne for at være lidt bedre (Tabel 33 i bilag 1). Der er stort set ikke forskel på holdningen til indflydelse blandt medlemmer på almindelige folkeskoler og på specialskoler (Tabel 34 i bilag 1).

11 Medlemmerne fik mulighed for at uddybe deres oplevelse af indflydelsesmulighederne i foreningen, hvilket 921 medlemmer har valgt at gøre. Herunder ses i prioriteret rækkefølge en kategorisering af deres kommentarer: - Indflydelse er mulig, men fravælges. Den mest udbredte type kommentar i uddybningen af indflydelsesmulighederne er, at mulighederne er der, men at man ikke ønsker, ikke har tid til, ikke orker eller ikke har evnerne til at bruge dem. - Dårlige muligheder for indflydelse. Den næstmest udbredte type kommentar går i en anden retning, idet en anden gruppe medlemmer giver udtryk for, at det er svært at få indflydelse i foreningen. Det skyldes, at afstanden fra bund til top er lang, at foreningen er for kompleks og for tung, og at der hersker for meget plejer. - Indflydelse gennem Faglig Klub. En tredje gruppe anfører, at de har indflydelse gennem Faglig Klub. De er overvejende glade for Faglig Klub, men nogle påpeger, at det ikke er tilpas handlingsorienteret, at diskussionerne ikke kommer videre op i systemet, eller at det ikke er særlig velfungerende, og der efterspørges bl.a. et minimumskrav til antallet af afholdte arrangementer. - Indflydelse gennem (valg af) TR. En del af medlemmerne oplever, at TR er deres primære indflydelseskanal. Nogle udtrykker tilfredshed med deres TR, som er god til at informere, afklare tvivlspørgsmål og tale medlemmernes sag over for ledelsen og kredsen. Andre udtrykker utilfredshed med deres TR, der opleves som uengageret, uprofessionel eller på skoleledelsens side. - Indflydelse gennem tillidsposter. Inden for denne kategori falder de medlemmer, der har et tillidshverv i foreningen såsom TR, AMR, kongresdelegeret, kredsmedlem mv. - Indflydelse svær pga. uenighed med den førte politik. Nogle medlemmer anfører, at de er uenige med foreningens politiske linje og samtidig oplever foreningen som meget lidt lydhør over for andre holdninger, hvilket gør det svært at få indflydelse. - Indflydelse er uinteressant, fordi foreningen er sat uden for indflydelse. En gruppe medlemmer skriver, at eftersom foreningen er sat uden for politisk indflydelse, er det uinteressant for dem som medlemmer at have indflydelse på foreningens politik. - Mindre grupper mangler indflydelse. Nogle børnehaveklasseledere, specialskolelærere og skolebibliotekarer oplever, at deres TR/kreds/DLF ikke har forståelse for deres område, og at de har svært ved at opnå indflydelse, fordi de er en mindre medlemsgruppe. - Velfungerende indflydelsesmuligheder. En gruppe medlemmer udtrykker tilfredshed med kredsens arbejde og oplever, at nærdemokratiet fungerer, og at det er nemt at komme til orde. - Hæmmet debat på skolerne. Nogle medlemmer oplever, at debatten på skolen er hæmmet af, at TR en er for gode venner med ledelsen, eller at spørgsmål bliver opfattet som kritik. Andre synes ikke, at de bliver forstået blandt TR, AMR og kolleger. - Manglende synlighed af/åbenhed om foreningens arbejde. En gruppe medlemmer savner informationer om foreningens arbejde. De oplever, at foreningen er lukket, at kredsen ikke er synlig nok, og at der bliver truffet beslutninger uden om medlemmerne. - Foreningen har demokratiske mangler. Nogle medlemmer oplever, at foreningen har demokratiske mangler. Der er for få medlemmer til kredsgeneralforsamlingerne, debatkulturen på generalforsamlingerne er ikke god nok, og der er ikke reel mulighed for indflydelse uden om de

12 tillidsvalgte. - Indflydelse via læserbreve/indlæg. Enkelte medlemmer nævner læserbreve i Folkeskolen/indlæg på Folkeskolen.dk og på foreningens Facebookside som indflydelseskanaler. Foreningens opfyldelse af medlemmernes behov I en samlet vurdering af om foreningen opfylder deres behov, mener knap ni ud af ti medlemmer, at de i høj eller nogen grad får opfyldt deres behov. Det fremgår af Figur 6, som viser, at 43,9 pct. af medlemmerne mener, at foreningen i høj grad opfylder deres behov, og at yderligere 45,7 pct. synes, at det sker i nogen grad. De øvrige medlemmer fordeler sig med 8,1 pct., som kun i mindre grad får opfyldt deres behov, og knap én procent, som slet ikke synes, at foreningen opfylder deres behov. Figur 6: I hvilken grad opfylder foreningen samlet set dine behov? I høj grad I nogen grad 43,9% 45,7% I mindre grad 8,1% Slet ikke Ved ikke 0,8% 1,4% Note: n= Ser man på den andel, der har svaret i høj grad, er der lidt flere kvindelige end mandlige medlemmer, som oplever, at foreningen opfylder deres behov (Tabel 35 i bilag 1). Aldersmæssigt er der færrest blandt de yngste og flest blandt de ældste medlemmer, som mener, at foreningen i høj grad opfylder deres behov (Tabel 36 i bilag 1). En markant større andel af lærerne end af børnehaveklasselederne mener, at foreningen i høj grad opfylder deres behov (Tabel 37 i bilag 1). Derudover er der en lidt større andel på specialskolerne end på de almindelige folkeskoler, som mener, at foreningen i høj grad opfylder deres behov (Tabel 38 i bilag 1). Anbefaling af foreningen Hvorvidt medlemmerne ville anbefale andre at blive medlem af foreningen, er et overordnet udtryk for, hvordan de betragter foreningen og værdien af deres medlemskab. Som det fremgår af Figur 7, svarer hele 86,7 pct. af medlemmerne, at de helt sikkert ville anbefale en nyuddannet lærer/børnehaveklasseleder at blive medlem. Og yderligere 9,8 pct. ville måske gøre det. Blot 1,8 pct. af medlemmerne ville ikke anbefale en nyuddannet at blive medlem af foreningen. Dette skal ses i lyset af, at organisationsgraden i folkeskolen er 97 pct., hvilket giver resultatet endnu mere styrke.

13 Medlemmernes holdning til om de ville anbefale foreningen, hænger sammen med, om foreningen opfylder deres behov. Deres anbefaling af foreningen afhænger også af, i hvilken grad de oplever, at de har mulighed for indflydelse på foreningens arbejde (Tabel 39 og Tabel 40 i bilag 1). Figur 7: Ville du anbefale en nyuddannet lærer/børnehaveklasseleder at blive medlem af foreningen? Ja, helt sikkert 86,7% Måske 9,8% Nej Ved ikke 1,8% 1,8% Note: n= De kvindelige medlemmer er lidt mere tilbøjelige til at ville anbefale foreningen end de mandlige (Tabel 41 i bilag 1). Derudover øges andelen, der ville anbefale foreningen, med alderen. Med andre ord er de ældre medlemmer mere loyale end de yngre (Tabel 42 i bilag 1). Lærerne er en anelse mere tilbøjelige til at ville anbefale foreningen end børnehaveklasselederne (Tabel 43 i bilag 1). Blandt medlemmer på henholdsvis almindelige folkeskoler og specialskoler er andelen, der ville anbefale foreningen, den samme (Tabel 44 i bilag 1). De medlemmer, som ikke ville anbefale foreningen, har haft mulighed for at uddybe hvorfor, og det har 168 valgt at gøre. Herunder ses i prioriteret rækkefølge en kategorisering af de primære årsager: - Foreningen har mistet sin berettigelse. Foreningens rolle er udspillet, og den har ikke længere reel politisk indflydelse. - Håndteringen af lockouten. Nogle mener ikke, at foreningen kæmpede tilstrækkeligt, og andre er utilfredse med, at de har måttet optage lån under lockouten. - Kontingentet er for højt sammenlignet med udbyttet. Herunder nævnes det, at det er svært at se, hvad man får for pengene. - Dårlige erfaringer, herunder både konkrete erfaringer med dårlig rådgivning og nedladende behandling, og mere abstrakte erfaringer som foreningens manglende forståelse, solidaritet og professionalisme. - Foreningen er for gammeldags. Foreningen følger ikke med tiden, holder for meget fast i gamle ordninger (fx ældre medlemmers goder) og misbilliger udvikling (fx moderne pædagogiske metoder). - Politisk uenig med foreningen, herunder påpeger nogle, at foreningen er for partipolitisk. - Manglende synlighed, dels på skolerne via TR og AMR, dels i medierne. - At mindre grupper overses, såsom børnehaveklasseledere og ikke-fastansatte.

14 Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen blandt medlemmerne i folkeskolen omhandlede dels deres behov og ønsker til foreningen, dels arbejdsforholdene på deres skole. Dette notat behandler udelukkende del 1. Dataindsamling, målgruppe og svarprocent Dataindsamlingen fandt sted i perioden fra 20. november 2013 til 7. januar Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail 20. november, og 9. december blev der sendt en påmindelse til de medlemmer, der endnu ikke havde svaret. Den officielle svarfrist var 16. december, men besvarelser frem til 7. januar indgår i datamaterialet. Målgruppen for undersøgelsen var samtlige medlemmer i fraktion 1 og 2 ansat på folkeskoler, herunder kommunale og regionale specialskoler for børn. Denne målgruppe omfattede pr. 13. november 2013 i alt medlemmer. Spørgeskemaet blev udsendt til de medlemmer, der var registreret en mailadresse på i medlemssystemet, svarende til 95,6 pct. af målgruppen. Efterfølgende er registreret et frafald på 925 medlemmer på grund ugyldig mailadresse og medlemmer, der har henvendt sig om, at de var uden for målgruppen. Dermed omfattede undersøgelsen reelt medlemmer. I alt medlemmer har færdiggjort deres besvarelse af spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 36,9 pct. I det indledende spørgsmål blev respondenterne bedt om at bekræfte, om de arbejdede som lærer/børnehaveklasseleder, hvilket medførte et frafald. Dermed bygger resultaterne på svar fra medlemmer. Databehandling og -analyse I databehandlingen er der foretaget gennemsnitsberegninger af resultaterne i de spørgsmål, hvor medlemmerne har svaret på en skala fra 1 til 10. Svar i kategorien ved ikke er udeladt i beregningen og har dermed ikke betydning for gennemsnittet. Resultaterne er i de tilfælde, hvor det er skønnet relevant analyseret for sammenhænge med køn, alder, stillingstype (lærer eller børnehaveklasseleder), arbejdspladstype (almindelig folkeskole eller specialskole), samt hvorvidt de har et tillidshverv i foreningen (defineret som kredsstyrelsesmedlem, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller kontaktperson). Alle omtalte sammenhænge er signifikante. Ved hver figur/tabel med frekvensfordelinger i notatet er angivet et n, som oplyser, hvor mange der har besvaret spørgsmålet. Undersøgelsens repræsentativitet er analyseret ved at se på, hvordan henholdsvis totalpopulationen (det totale antal medlemmer i fraktion 1 og 2 på folkeskoler, inkl. specialskoler for børn) og respondenterne (de medlemmer, som har medvirket i undersøgelsen) fordeler sig på følgende parametre: Køn, alder, region og stillingstype. Fordelingerne ses i tabellerne nedenfor. Som det fremgår af tabellerne, er der en meget lille forskel på andelen af kvinder/mænd blandt henholdsvis totalpopulation og respondenter. Der ses en lidt større aldersmæssig skævhed, idet de årige er lidt

15 underrepræsenterede i undersøgelsen, mens de årige er lidt overrepræsenterede. Geografisk set er medlemmer i Region Hovedstaden lidt underrepræsenterede, mens medlemmer i Region Syddanmark er lidt overrepræsenterede. Stillingsmæssigt er fordelingen af lærere og børnehaveklasseledere identisk. Da de aldersmæssige og geografiske skævheder er relativt små, vurderes det ikke at have afgørende betydning for undersøgelsens resultater. Tabel 1: Fordeling på køn Kvinder Mænd Respondenter (n=16.627) 71,1% 28,9% Totalpopulation (n=48.342) 72,2% 27,8% Tabel 2: Fordeling på alder år år år år 60 år+ Respondenter (n=16.627) 3,4% 25,8% 29,8% 30,6% 10,4% Totalpopulation (n=48.342) 5,4% 30,2% 28,7% 25,2% 10,5% Tabel 3: Fordeling på region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Uoplyst Respondenter (n=16.627) 26,4% 15,0% 22,9% 23,9% 11,8% 0,0% Totalpopulation (n=48.342) 29,2% 14,6% 21,3% 23,6% 11,3% 0,1% Tabel 4: Fordeling på stillingstype Lærere Børnehaveklasseledere Respondenter (n=16.627) 94,1% 5,9% Totalpopulation (n=48.342) 94,1% 5,9%

16 Bilag 1 Tabel 5: Hvor vigtigt er det for dig, at Danmarks Lærerforening? (svarfordelinger) Arbejder for at få indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Arbejder for at få indflydelse på Giver dig den personlige rådgivning og støtte, du har brug for Understøtter dit og dine kollegers Arbejder for at få indflydelse på skolernes økonomiske rammer Ved ikke 0,9% 0,2% 0,2% 0,2% 0,8% 0,9% 1,6% 5,5% 8,8% 79,7% 1,1% 1,3% 0,2% 0,4% 0,5% 1,7% 1,5% 2,8% 7,2% 8,8% 74,1% 1,4% 1,0% 0,5% 1,0% 0,9% 3,6% 2,8% 4,7% 11,7% 9,3% 63,3% 1,2% 1,4% 0,5% 1,0% 0,9% 3,7% 3,6% 5,5% 12,8% 10,8% 58,4% 1,3% 1,8% 0,6% 1,2% 1,4% 5,1% 6,1% 7,9% 16,6% 10,0% 45,1% 4,1% Note: n= Tabellen viser svarfordelingerne bag de beregnede gennemsnit i Figur 1. Tabel 6: Hvor vigtigt er det for dig, at Danmarks Lærerforening?, fordelt på køn (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Giver dig den personlige rådgivning og støtte, du har brug for Understøtter dit og dine kollegers skolernes økonomiske rammer Kvinder Mænd 9,48 9,35 9,33 8,87 8,99 8,57 8,90 8,24 8,07 7,93

17 Tabel 7: Hvor vigtigt er det for dig, at Danmarks Lærerforening?, fordelt på alder (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Giver dig den personlige rådgivning og støtte, du har brug for Understøtter dit og dine kollegers skolernes økonomiske rammer år år år år 60 år+ 9,29 9,32 9,39 9,56 9,55 9,23 9,17 9,15 9,22 9,33 8,72 8,62 8,75 9,09 9,20 8,70 8,57 8,64 8,83 8,91 8,15 7,96 7,94 8,10 8,24 Tabel 8: Hvor vigtigt er det for dig, at Danmarks Lærerforening?, fordelt på stillingstype (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Giver dig den personlige rådgivning og støtte, du har brug for Understøtter dit og dine kollegers skolernes økonomiske rammer Børnehaveklasseledere Lærere 9,37 9,44 9,33 9,19 9,18 8,84 9,02 8,69 7,64 8,06 Tabel 9: Hvor vigtigt er det for dig, at Danmarks Lærerforening?, fordelt på arbejdspladstype (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Giver dig den personlige rådgivning og støtte, du har brug for Understøtter dit og dine kollegers skolernes økonomiske rammer Folkeskole Specialskole 9,44 9,43 9,20 9,10 8,86 8,92 8,72 8,62 8,03 8,05

18 Tabel 10: Hvor vigtigt er det for dig, at Danmarks Lærerforening?, fordelt på om man har tillidshverv (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Giver dig den personlige rådgivning og støtte, du har brug for Understøtter dit og dine kollegers skolernes økonomiske rammer Har tillidshverv Har ikke tillidshverv 9,62 9,42 9,17 9,20 9,07 8,84 8,68 8,72 8,28 8,00 Tabel 11: Hvor enig er du i følgende: Danmarks Lærerforening? (svarfordelinger) Arbejder professionelt for at få indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Arbejder professionelt for at få indflydelse på Understøtter mit og mine kollegers Giver mig den personlige rådgivning og støtte, jeg har brug for Arbejder professionelt for at få indflydelse på skolernes økonomiske rammer Ved ikke 1,3% 1,0% 1,6% 1,5% 4,3% 4,6% 7,3% 16,5% 15,2% 40,5% 6,2% 1,5% 1,1% 1,5% 1,8% 4,3% 4,8% 7,5% 16,0% 15,0% 40,1% 6,3% 1,3% 1,2% 2,0% 2,2% 6,8% 6,4% 9,6% 19,4% 13,5% 30,5% 7,0% 1,3% 1,2% 1,6% 1,6% 6,3% 5,1% 7,7% 16,2% 11,0% 32,6% 15,3% 1,6% 1,3% 2,2% 2,7% 6,3% 6,8% 8,7% 14,6% 10,2% 23,3% 22,4% Note: n= Tabellen viser svarfordelingerne bag de beregnede gennemsnit i Figur 2. Tabel 12 Hvor enig er du i følgende: Danmarks Lærerforening?, fordelt på om foreningen opfylder ens behov (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Understøtter mit og mine kollegers Giver mig den personlige rådgivning og støtte, jeg har brug for skolernes økonomiske rammer Foreningen opfylder i høj eller nogen grad behov Foreningen opfylder i mindre grad eller slet ikke behov 8,20 5,21 8,13 5,21 7,73 4,67 7,18 4,35 6,21 4,03

19 Tabel 13: Hvor enig er du i følgende: Danmarks Lærerforening?, fordelt på om man ville anbefale foreningen (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Understøtter mit og mine kollegers Giver mig den personlige rådgivning og støtte, jeg har brug for skolernes økonomiske rammer Ville helt sikkert anbefale foreningen Ville ikke anbefale foreningen 8,23 4,04 8,15 4,15 7,75 3,64 7,19 3,52 6,22 3,41 Tabel 14: Hvor enig er du i følgende: Danmarks Lærerforening?, fordelt på køn (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Understøtter mit og mine kollegers Giver mig den personlige rådgivning og støtte, jeg har brug for skolernes økonomiske rammer Kvinder Mænd 7,93 7,76 7,93 7,54 7,49 7,18 6,82 6,96 5,82 6,31 Tabel 15: Hvor enig er du i følgende: Danmarks Lærerforening?, fordelt på alder (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Understøtter mit og mine kollegers Giver mig den personlige rådgivning og støtte, jeg har brug for skolernes økonomiske rammer år år år år 60 år+ 7,28 7,70 7,78 8,06 8,25 7,45 7,67 7,77 7,92 8,15 6,80 7,26 7,34 7,53 7,75 6,45 6,62 6,75 6,95 7,61 5,81 5,77 5,87 6,06 6,43

20 Tabel 16: Hvor enig er du i følgende: Danmarks Lærerforening?, fordelt på stillingstype (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Understøtter mit og mine kollegers Giver mig den personlige rådgivning og støtte, jeg har brug for skolernes økonomiske rammer Børnehaveklasseledere Lærere 7,87 7,88 8,13 7,80 7,38 7,40 6,98 6,85 5,58 5,98 Tabel 17: Hvor enig er du i følgende: Danmarks Lærerforening?, fordelt på arbejdspladstype (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Understøtter mit og mine kollegers Giver mig den personlige rådgivning og støtte, jeg har brug for skolernes økonomiske rammer Folkeskoler Specialskoler 7,88 7,92 7,82 7,78 7,41 7,28 6,85 6,96 5,97 5,80 Tabel 18: Hvor enig er du i følgende: Danmarks Lærerforening?, fordelt på om man har tillidshverv (gennemsnit) løn- og ansættelsesvilkår i folkeskolen Understøtter mit og mine kollegers Giver mig den personlige rådgivning og støtte, jeg har brug for skolernes økonomiske rammer Har tillidshverv Har ikke tillidshverv 8,68 7,78 8,46 7,74 8,16 7,30 8,20 6,69 7,03 5,83

21 Tabel 19: Hvilke af følgende konkrete ydelser er det vigtigst for dig, at foreningen tilbyder?, fordelt på køn Kvinder Mænd Rådgivning og støtte vedr. løn og arbejdstid 94,5% 92,1% Rådgivning og støtte i ansættelsesretlige spørgsmål 91,3% 88,2% Rådgivning og støtte vedr. psykisk arbejdsmiljø 89,7% 78,8% Rådgivning og støtte vedr. arbejdsskade 78,2% 70,7% Faglig klub 62,7% 55,3% Understøttelseskassen 37,8% 30,5% Medlemsarrangementer 31,9% 27,5% Fagbladet Folkeskolen 30,4% 25,3% Foreningens hjemmeside dlf.org 28,4% 23,9% Folkeskolen.dk (herunder faglige netværk) 25,3% 22,4% Forsikringer 21,9% 22,5% Medlemslån 17,4% 17,5% Lærerkalender 14,6% 11,6% Andre end de nævnte 2,0% 2,2% Ingen 0,1% 0,2% Tabel 20: Hvilke af følgende konkrete ydelser er det vigtigst for dig, at foreningen tilbyder?, fordelt på alder år år år år 60 år+ Rådgivning og støtte vedr. løn og arbejdstid 95,2% 92,4% 93,6% 95,0% 94,3% Rådgivning og støtte i ansættelsesretlige spg. 90,3% 89,8% 90,0% 91,1% 90,8% Rådgivning og støtte vedr. psykisk arbejdsmiljø 79,2% 82,7% 87,1% 89,7% 87,6% Rådgivning og støtte vedr. arbejdsskade 68,2% 69,1% 76,7% 81,1% 79,4% Faglig klub 53,3% 57,8% 59,1% 64,1% 63,9% Understøttelseskassen 34,2% 35,2% 39,2% 36,0% 26,8% Medlemsarrangementer 23,1% 24,4% 28,6% 35,7% 39,3% Fagbladet Folkeskolen 14,5% 18,1% 27,6% 36,9% 41,1% Foreningens hjemmeside dlf.org 18,2% 20,6% 26,7% 31,9% 32,9% Folkeskolen.dk (herunder faglige netværk) 16,1% 18,8% 25,1% 28,4% 27,4% Forsikringer 23,3% 20,6% 20,8% 24,4% 22,1% Medlemslån 17,4% 18,7% 18,7% 16,6% 13,1% Lærerkalender 6,8% 6,0% 10,8% 20,0% 25,2% Andre end de nævnte 1,8% 1,5% 2,0% 2,4% 2,6% Ingen 0,2% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0%

22 Tabel 21: Hvilke af følgende konkrete ydelser er det vigtigst for dig, at foreningen tilbyder?, fordelt på stillingstype Børnehaveklasseleder Lærer Rådgivning og støtte vedr. løn og arbejdstid 97,1% 93,6% Rådgivning og støtte i ansættelsesretlige spørgsmål 90,7% 90,4% Rådgivning og støtte vedr. psykisk arbejdsmiljø 88,9% 86,4% Rådgivning og støtte vedr. arbejdsskade 79,6% 75,8% Faglig klub 56,9% 60,8% Understøttelseskassen 46,2% 35,1% Medlemsarrangementer 31,7% 30,5% Fagbladet Folkeskolen 31,1% 28,8% Foreningens hjemmeside dlf.org 30,7% 26,8% Folkeskolen.dk (herunder faglige netværk) 24,4% 24,4% Forsikringer 24,8% 21,9% Medlemslån 21,4% 17,2% Lærerkalender 17,9% 13,5% Andre end de nævnte 2,7% 2,0% Ingen 0,1% 0,1% Tabel 22: Hvilke af følgende konkrete ydelser er det vigtigst for dig, at foreningen tilbyder?, fordelt på arbejdspladstype Folkeskoler Specialskoler Rådgivning og støtte vedr. løn og arbejdstid 93,8% 93,9% Rådgivning og støtte i ansættelsesretlige spørgsmål 90,4% 90,2% Rådgivning og støtte vedr. psykisk arbejdsmiljø 86,5% 86,7% Rådgivning og støtte vedr. arbejdsskade 75,9% 80,2% Faglig klub 60,8% 54,6% Understøttelseskassen 35,8% 34,0% Medlemsarrangementer 30,7% 29,6% Fagbladet Folkeskolen 29,0% 27,6% Foreningens hjemmeside dlf.org 27,0% 29,0% Folkeskolen.dk (herunder faglige netværk) 24,4% 26,0% Forsikringer 22,0% 23,8% Medlemslån 17,6% 13,4% Lærerkalender 13,8% 11,3% Andre end de nævnte 2,0% 2,7% Ingen 0,1% 0,1%

23 Tabel 23: Hvilke af følgende konkrete ydelser er det vigtigst for dig, at foreningen tilbyder?, fordelt på om man har tillidshverv eller ej Har tillidshverv Har ikke tillidshverv Rådgivning og støtte vedr. løn og arbejdstid 95,1% 93,7% Rådgivning og støtte i ansættelsesretlige spørgsmål 93,2% 90,0% Rådgivning og støtte vedr. psykisk arbejdsmiljø 90,3% 86,1% Rådgivning og støtte vedr. arbejdsskade 81,7% 75,3% Faglig klub 77,9% 58,4% Understøttelseskassen 28,8% 36,6% Medlemsarrangementer 52,7% 27,8% Fagbladet Folkeskolen 35,6% 28,1% Foreningens hjemmeside dlf.org 44,5% 24,9% Folkeskolen.dk (herunder faglige netværk) 32,1% 23,5% Forsikringer 18,5% 22,5% Medlemslån 17,2% 17,5% Lærerkalender 14,7% 13,6% Andre end de nævnte 2,2% 2,0% Ingen 0,1% 0,1% Tabel 24: Hvor vigtige er de følgende opgaver efter din vurdering for Danmarks Lærerforening i de kommende år? (svarfordelinger) At aftale løn- og arbejdsforhold 0,8% 0,2% 0,2% 0,2% 0,6% 0,7% 1,1% 4,1% 6,4% 85,3% 0,7% At yde rådgivning og vejledning 0,6% 0,1% 0,2% 0,3% 0,8% 1,4% 2,5% 7,9% 11,9% 73,4% 0,8% At sikre det psykiske arbejdsmiljø på skolerne 0,8% 0,2% 0,3% 0,3% 1,1% 1,7% 2,9% 7,8% 11,8% 72,4% 0,8% At sikre ordentlige lærerarbejdspladser på 1,1% 0,2% 0,5% 0,6% 1,6% 2,4% 3,7% 10,5% 11,9% 66,6% 0,9% skolerne At yde individuel juridisk bistand ved ansættelsesmæssige 0,7% 0,3% 0,4% 0,5% 2,0% 3,0% 4,8% 11,1% 12,4% 63,5% 1,5% problemer At sikre veluddannede tillidsrepræsentanter 1,1% 0,3% 0,5% 0,6% 2,0% 2,6% 4,0% 10,7% 13,5% 63,4% 1,2% og andre tillidsvalgte At sikre det fysiske arbejdsmiljø på skolerne 0,8% 0,4% 0,7% 0,6% 2,8% 3,6% 5,8% 13,7% 12,7% 58,0% 0,8% At være meningsdanner og aktiv i skoledebatten 1,1% 0,5% 0,7% 0,7% 2,9% 3,2% 5,3% 13,7% 12,4% 58,5% 1,1% At sikre lærerstillinger 1,1% 0,5% 0,8% 0,9% 3,2% 3,8% 5,6% 13,0% 12,1% 57,4% 1,7% At sikre fællesskabet blandt medlemmerne 1,6% 0,8% 1,3% 1,4% 5,3% 5,2% 7,4% 15,0% 9,7% 50,7% 1,6% At udbyde faglig efteruddannelse og 4,7% 2,1% 3,5% 3,6% 8,9% 9,8% 10,4% 18,2% 11,1% 25,5% 2,2% kompetenceudvikling At tilbyde medlemskurser 4,1% 2,3% 4,0% 4,6% 11,3% 13,1% 13,6% 19,2% 7,8% 17,4% 2,6% At arbejde for int. faglig solidaritet og retten til 6,4% 3,0% 4,1% 3,8% 10,1% 10,7% 10,2% 16,4% 8,9% 22,7% 3,9% uddannelse for alle At tilbyde indkøbsordninger, feriehuse mv. 20,7% 7,3% 9,6% 8,0% 13,7% 12,3% 8,7% 8,2% 2,8% 6,0% 2,6% Note: n= Tabellen viser svarfordelingerne bag de beregnede gennemsnit i Figur 4. Spørgsmålsteksterne er forkortede. Ved ikke

24 Tabel 25: Hvor vigtige er de følgende opgaver efter din vurdering for Danmarks Lærerforening i de kommende år?, fordelt på køn (gennemsnit) Kvinder Mænd At aftale løn- og arbejdsforhold 9,63 9,50 At yde rådgivning og vejledning 9,47 9,13 At sikre det psykiske arbejdsmiljø på skolerne 9,41 9,06 At sikre ordentlige lærerarbejdspladser på skolerne 9,22 8,83 At yde individuel juridisk bistand ved ansættelsesmæssige problemer 9,07 8,84 At sikre veluddannede tillidsrepræsentanter og andre tillidsvalgte 9,11 8,77 At sikre det fysiske arbejdsmiljø på skolerne 8,93 8,72 At være meningsdanner og aktiv i skoledebatten 8,99 8,44 At sikre lærerstillinger 8,86 8,40 At sikre fællesskabet blandt medlemmerne 8,44 8,18 At udbyde faglig efteruddannelse og kompetenceudvikling 7,37 6,44 At tilbyde medlemskurser 6,80 6,35 At arbejde for international faglig solidaritet og retten til uddannelse for alle 6,86 6,08 At tilbyde indkøbsordninger, feriehuse mv. 4,60 4,26 Tabel 26: Hvor vigtige er de følgende opgaver efter din vurdering for Danmarks Lærerforening i de kommende år?, fordelt på alder (gennemsnit) år år år år 60 år+ At aftale løn- og arbejdsforhold 9,42 9,49 9,55 9,71 9,69 At yde rådgivning og vejledning 9,10 9,21 9,31 9,53 9,53 At sikre det psykiske arbejdsmiljø på skolerne 9,09 9,20 9,26 9,42 9,44 At sikre ordentlige lærerarbejdspladser på skolerne 9,11 9,04 9,01 9,20 9,26 At yde individuel juridisk bistand ved ansættelsesmæssige problemer 8,40 8,74 9,01 9,20 9,26 At sikre veluddannede tillidsrepræsentanter og andre tillidsvalgte 8,77 8,86 8,95 9,14 9,25 At sikre det fysiske arbejdsmiljø på skolerne 8,72 8,68 8,76 9,05 9,14 At være meningsdanner og aktiv i skoledebatten 8,52 8,77 8,81 8,89 8,93 At sikre lærerstillinger 8,67 8,43 8,63 8,97 9,05 At sikre fællesskabet blandt medlemmerne 7,75 8,04 8,24 8,68 8,81 At udbyde faglig efteruddannelse og kompetenceudvikling 7,30 6,98 7,04 7,16 7,32 At tilbyde medlemskurser 6,32 6,23 6,54 7,00 7,26 At arbejde for international faglig solidaritet og retten til uddannelse for alle 6,96 6,62 6,48 6,67 6,87 At tilbyde indkøbsordninger, feriehuse mv. 4,46 4,36 4,44 4,56 4,84

25 Tabel 27: Hvor vigtige er de følgende opgaver efter din vurdering for Danmarks Lærerforening i de kommende år?, fordelt på stillingstype (gennemsnit) Børnehaveklasseledere Lærere At aftale løn- og arbejdsforhold 9,72 9,58 At yde rådgivning og vejledning 9,53 9,36 At sikre det psykiske arbejdsmiljø på skolerne 9,37 9,30 At sikre ordentlige lærerarbejdspladser på skolerne 9,30 9,09 At yde individuel juridisk bistand ved ansættelsesmæssige problemer 9,16 9,00 At sikre veluddannede tillidsrepræsentanter og andre tillidsvalgte 9,14 9,00 At sikre det fysiske arbejdsmiljø på skolerne 8,94 8,86 At være meningsdanner og aktiv i skoledebatten 9,01 8,82 At sikre lærerstillinger 9,01 8,71 At sikre fællesskabet blandt medlemmerne 8,46 8,36 At udbyde faglig efteruddannelse og kompetenceudvikling 7,99 7,04 At tilbyde medlemskurser 7,36 6,62 At arbejde for international faglig solidaritet og retten til uddannelse for alle 7,21 6,60 At tilbyde indkøbsordninger, feriehuse mv. 5,39 4,44 Tabel 28: Hvor vigtige er de følgende opgaver efter din vurdering for Danmarks Lærerforening i de kommende år?, fordelt på arbejdspladstype (gennemsnit) Folkeskoler Specialskoler At aftale løn- og arbejdsforhold 9,59 9,68 At yde rådgivning og vejledning 9,37 9,41 At sikre det psykiske arbejdsmiljø på skolerne 9,31 9,27 At sikre ordentlige lærerarbejdspladser på skolerne 9,11 9,07 At yde individuel juridisk bistand ved ansættelsesmæssige problemer 9,00 9,19 At sikre veluddannede tillidsrepræsentanter og andre tillidsvalgte 9,01 8,94 At sikre det fysiske arbejdsmiljø på skolerne 8,87 8,80 At være meningsdanner og aktiv i skoledebatten 8,83 8,85 At sikre lærerstillinger 8,72 8,94 At sikre fællesskabet blandt medlemmerne 8,37 8,35 At udbyde faglig efteruddannelse og kompetenceudvikling 7,09 7,29 At tilbyde medlemskurser 6,66 6,83 At arbejde for international faglig solidaritet og retten til uddannelse for alle 6,62 6,90 At tilbyde indkøbsordninger, feriehuse mv. 4,50 4,54