Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. fremtidig placering af forebyggende medarbejdere

Transkript

1 29. januar 2016 Afrapprtering fra arbejdsgruppen vedr. fremtidig placering af frebyggende medarbejdere 1. Indledning Sm en del af frvaltningens budgetfrslag 2016 freslg Ældre- g Handicapudvalget at flytte pgaven med frebyggende hjemmebesøg til Ældre- g Handicapfrvaltningen med en besparelse på 1 mi. kr. til følge. Besparelsen indgik i Magistratens budgetfrslag, men brtfaldt i budgetfrliget fr 2016, idet frligspartierne besluttede følgende: Finansieres af midler afsat til psykiatriindsats på sundhedsmrådet (SUN) under betingelse af, at de frebyggende medarbejdere frbliver i SUN. De t frvaltninger afklarer den fremtidige placering. På den baggrund blev nedsat en arbejdsgruppe, der har til pgave at beskrive frdele g ulemper ved, at pgaven med frebyggende hjemmebesøg placeres i henhldsvis Ældre- g Handicapfrvaltningen g Sundheds- g Kulturfrvaltningen, g på baggrund heraf at kmme med en indstilling til den fremtidige placering af de frebyggende medarbejdere. Arbejdsgruppen afrapprterer til direktørerne fr Ældre- g Handicapfrvaltningen g Sundheds- g Kulturfrvaltningen, sm herefter laver en fællesindstilling til behandling i Ældre- g Handicapudvalget g Sundheds- g Kulturudvalget. Arbejdsgruppens afrapprtering skal have en frm g et indhld, sm kan være udgangspunkt fr den videre prces uanset placeringen af de frebyggende medarbejdere. 1.1 Arbejdsgruppens indstilling Arbejdsgruppen er ikke nået frem til en fælles indstilling. Repræsentanterne fra Ældre- g Handicapfrvaltningen freslår at flytte de frebyggende medarbejdere til Myndighedsafdelingen under Ældre- g Handicapfrvaltningen mens repræsentanterne fra Sundheds- g Kulturfrvaltningen freslår, at de frebyggende medarbejdere frtsat er rganisatrisk placeret i Sundhedscenter Aalbrg under Sundheds- g Kulturfrvaltningen. 2. Lvgrundlag Servicelvens 79a "Lv m frebyggende hjemmebesøg til ældre m.v." er pr. 1. januar 2016 ændret således, at kmmunen fremver er frpligtet til at tilbyde: Et hjemmebesøg til alle brgere i det år, de fylder 75 år. Mindst ét årligt hjemmebesøg til brgere, der er fyldt 80 år. Frebyggende hjemmebesøg efter behv til særlige risikgrupper i alderen 65 år til 79 år. Med lven ændres aldersgrænsen fr tilbagevendende årlige tilbud m frebyggende hjemmebesøg fra 75 år til 80 år. Dg skal alle brgere frtsat have tilbud m et frebyggende hjemmebesøg i brgerens fyldte 75. år. Samtidig frpligtes kmmunen til at tilbyde frebyggende hjemmebesøg efter behv til ældre i alderen 65 år til 79 år, sm er i særlig risik fr at få nedsat scial, psykisk eller fysisk funktinsevne. Det fremgår desuden af den ændrede lvgivning, at der hvert år skal udarbejdes en kvalitetsstandard fr de frebyggende hjemmebesøg.

2 3. Indhld g nuværende rganisering af de frebyggende hjemmebesøg Indhld Frmålet med tilbud m hjemmebesøg er at ppriritere den frebyggende g sundhedsfremmende indsats ver fr ældre ved at skabe tryghed g trivsel samt yde råd g vejledning m aktiviteter g støttemuligheder. De ældre kan på den måde få hjælp til bedre at udnytte egne ressurcer g til at bevare funktinsniveauet længst muligt. Indhldet i samtalen er især kncentreret m, hvrdan den ældre mestrer sin tilværelse samtidig med, at de frebyggende medarbejdere har fkus på tidlig pspring af livsstilssygdmme g mulige krniske sygdmme. I samtalen drøftes brgerens aktuelle livssituatin g eventuelle behv fr hjælp til at udnytte egne ressurcer g bevare funktinsniveauet. Det handler fx m, hvrdan hverdagen klares, råd g vejledning af scial g praktisk karakter, råd g vejledning til at bevare et gdt helbred g infrmatin m Aalbrg Kmmunes aktiviteter g tilbud g m de frivillige rganisatiners arbejde. Hvis det af samtalen fremgår, at der er brug fr hjemmehjælp eller andre ydelser henvises til visitatr, demenskrdinatr, egen læge eller anden relevant samarbejdspartner. Hvis brgeren ikke selv er i stand til det, sørger medarbejderen fr at skabe kntakten. Det er i lven præciseret, at der er tavshedspligt m de plysninger, man får. Brgeren har mulighed fr at få et pfølgende besøg, hvis det vurderes nødvendigt, fr at afklare de prblemstillinger, brgeren plever. De frebyggende hjemmebesøg varetages af 8-9 medarbejdere, svarende til 8 nrmeringer. Indhldet i pgaven er lvbestemt g vil være gældende uanset, hvr pgaven placeres rganisatrisk i Aalbrg Kmmune. Organisering De frebyggende medarbejdere blev i 2010 flyttet fra Ældre- g Handicapfrvaltningen til daværende Sundhed g Bæredygtig Udvikling med placering på Sundhedscenter Aalbrg. Det fremgik af sagsbeskrivelsen, at Frmålet med flytningen af pgaven med de frebyggende hjemmebesøg er, at der hermed sker en samling af det sundhedsfremmende g frebyggende arbejde i Frvaltningen fr Sundhed g Bæredygtig Udvikling. Ifølge lven m frebyggende hjemmebesøg kan kmmunen vælge at undtage de brgere, sm mdtager både persnlig pleje g praktisk hjælp fra rdningen m frebyggende hjemmebesøg. Dette har man benyttet sig af i Aalbrg Kmmune g har dermed fastlagt en arbejdsdeling, hvr målgruppen fr de frebyggende medarbejdere er brgere, sm ikke får praktisk bistand g pleje, idet Ældre- g Handicapfrvaltningen har ansvaret fr indsatsen i frhld til disse. I det følgende er de t frvaltningers argumenter fr en placering i henhldsvis Ældre- g Handicapfrvaltningen g Sundheds- g Kulturfrvaltningen beskrevet. Arbejdsgruppen skal pintere, at uanset fremtidig placering skal der være fkus på samarbejdet mellem de t frvaltninger, fr at sikre en ptimal ydelse fr brgerne.

3 4. Placering af frebyggende medarbejdere i Ældre g Handicapfrvaltningen 4.1 Beskrivelse af den freslåede rganisatriske g fysiske placering i Ældre- g Handicapfrvaltningen Ældre- g Handicapfrvaltningen indstiller, at de frebyggende medarbejdere rganisatrisk placeres i Ældre- g Handicapfrvaltningens Myndighedsafdeling, hvr der vil være væsentlige synergieffekter ved et integreret samarbejde. En placering i Myndighedsafdelingen vil ikke indebære, at de frebyggende medarbejdere skal varetage myndighedspgaver (i frm af at træffe afgørelser i frhld til bevillinger). De frebyggende medarbejderes pgave vil sm hidtil være at tilbyde samtaler, råd g vejledning med et frebyggende g sundhedsfremmende sigte i verensstemmelse med lvgivningen fr mrådet. De freløbige planer fr placeringen indebærer, at de frebyggende medarbejdere frtsætter sm en enhed sammen med frvaltningens nuværende frebyggelseskrdinatr i en samlet Sundhedsfremme- g frebyggelsesenhed. Enheden ventes rganisatrisk g fysisk at blive en del af Visitatinen Afklaring g Frebyggelse på Lindhlm Brygge i Nørresundby. Det er Ældre- g Handicapfrvaltningens vurdering, at den freslåede placering vil have en række væsentlige frdele, sm er beskrevet i det følgende. 4.2 Frslagets sammenhæng med lvgrundlaget De frebyggende hjemmebesøg er et tilbud under Servicelven. Alle øvrige servicelvstilbud til målgruppen ældre brgere er samlet i Ældre- g Handicapfrvaltningen. Det drejer sig både m særlige indsatser til den enkelte (rehabiliteringsindsatser, træning, hjælpemidler, hjemmesygepleje, praktisk hjælp g persnlig pleje) g generelle tilbud til målgruppen med aktiverende g frebyggende sigte (i frm af Aktivitetscentrene). Den reviderede lvgivning målretter hjemmebesøgene til de 80+ årige samt de mest sårbare af de 65-79årige. Det betyder, at der i endnu højere grad end hidtil vil være et sammenfald/verlap mellem målgruppen fr de frebyggende hjemmebesøg, g målgruppen fr de øvrige indsatser i regi af Ældre- g Handicapfrvaltningen. Blandt de brgere, der er 80 år eller ældre, er det ca. 60 pct. sm mdtager hjælp g støtte gennem frvaltningen (herunder hjemmepleje, rengøring, praktisk hjælp, hjemmesygepleje, træning eller plejehjemsplads). Ses der på de 85+ årige, er andelen ca. 75 pct. Den reviderede lvgivning stiller sm nget nyt krav m, at der hvert år skal udarbejdes en plitisk gdkendt kvalitetsstandard fr de frebyggende hjemmebesøg i lighed med de kvalitetsstandarder, der i frvejen er krav m fr hhv. hjemmehjælp, plejehjem g træningsmrådet. En placering af de frebyggende medarbejdere i Ældre- g Handicapfrvaltningen vil give mulighed fr, at der kan ske en samlet plitisk behandling af kvalitetsstandarderne på ældremrådet. 4.3 Gevinster ved den fysiske g rganisatriske placering i Ældre- g Handicapfrvaltningen Den freslåede placering i Myndighedshuset vil muliggøre tæt kllegial kntakt g sparring mellem de frebyggende medarbejdere g de distriktsinddelte teams i Visitatinen. Med en placering i Myndighedshuset vil de frebyggende medarbejdere således få adgang til daglig kntakt til de visitatrer, der kan bevillige en træningsindsats til de brgere, sm de frebyggende medarbejdere har kntakt til. Det er Ældre- g Handicapfrvaltningens vurdering, at et sådant samarbejde mellem de frebyggende medarbejdere g Visitatinen vil være meget vigtig fr at kunne skabe den kvalitetssikring g kvalitetsudvikling af indsatserne på ældremrådet, sm er beskrevet nedenfr i afsnit 4.4. Fr at de frebyggende medarbejdere kan yde den bedst mulige råd g vejledning til brgerne m de eksisterende støttemuligheder g aktiverende tilbud, er det afgørende med et indgående kendskab til kvalitetsstandarderne g bevillingspraksis på mrådet. En placering i Visitatinen vil, alt andet lige, lette

4 de frebyggende medarbejderes adgang til denne viden, da alle de kmmunale støttemuligheder til ældre brgere efter Servicelven bevilliges af Visitatinen. Sundhedsstyrelsen har i ktber 2015 udgivet en håndbg til kmmunerne m Frebyggelse på ældremrådet. Sundhedsstyrelsen pregner i håndbgen følgende kmmunale medarbejdergrupper sm de primære aktører i frhld til såvel det psprende arbejde sm udførelsen af selve den frebyggende indsats (jf. håndbgens side 17-18): Hjemmeplejen, Visitatrer, Demenskrdinatr, Medarbejdere, der arbejder med kmmunal genptræning, Ledere g knsulenter, der planlægger g krdinerer frebyggende initiativer på ældre- g sundhedsmrådet. Frebyggende medarbejdere Ud ver de primære aktører nævnes desuden kmmunale frivillighedskrdinatrer samt medarbejdere på aktivitetstilbud sm vigtige. Sundhedsstyrelsen understreger, at der er behv fr et tæt samarbejde mellem de primære aktører på frebyggelsesmrådet, g at det derfr kan være en udfrdring, når aktørerne har frskellige rganisatriske placeringer. Sundhedsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at det i givet fald vurderes, hvrvidt der er behv fr at justere på rganiseringen. Ældre- g Handicapfrvaltningen gør pmærksm på, at med undtagelse af de frebyggende medarbejdere, så er alle de øvrige nævnte aktører allerede placeret i Ældre- g Handicapfrvaltningen. Med en placering af de frebyggende medarbejdere i Ældre- g Handicapfrvaltningen vil man således kunne kmme ud ver de rganisatriske udfrdringer, sm Sundhedsstyrelsen påpeger, der ellers kan være fr et tæt samarbejde mellem de primære aktører på mrådet. Den freslåede rganisatriske placering vil desuden være en frdel i frhld til at gennemføre det nye lvkrav m, at de frebyggende hjemmebesøg gså skal målrettes de årige, sm er i særlig risik fr at få nedsat scial, psykisk eller fysisk funktinsevne. Målgruppen mfatter fx være ældre, der har mistet ægtefællen, er nyudskrevet fra hspital efter et længere phld, har alkhlprblemer eller andre vanskelige livssituatiner. Det er en målgruppe, sm Ældre- g Handicapfrvaltningen i vidt mfang i frvejen har en naturlig kntakt til. Da det er hjemmesygeplejen g hjemmeplejen, der varetager de fleste sundhedsydelser i hjemmet (fx sårpleje, medicinhåndtering, udlevering af antabus mv.), kmmer de netp i hjem, hvr brger eller brgers ægtefælle fx er alvrligt syg, har tidlig demens, et verfrbrug af alkhl, eller lige er udskrevet fra sygehuset. Tilsvarende vil Visitatinen fte have kntakt til målgruppen i frbindelse med brgernes ansøgning m fx praktisk hjælp/rengøring, særlige hjælpemidler eller afløsning/aflastning til pasning af ægtefælle. De frebyggende medarbejderes mulighed fr skabe kntakt til målgruppen vil derfr kunne styrkes af et tæt krdineret samarbejde med Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, Udskrivningsenheden g Visitatinen m pgaven. 4.4 Frslagets bidrag til kvalitetssikring g kvalitetsudvikling Det er Ældre- g Handicapfrvaltningens vurdering, at den freslåede placering vil kunne bidrage til en kvalitetssikring g kvalitetsudvikling af flere af de eksisterende indsatser på ældremrådet - herunder særligt: Rehabiliteringsindsatsen på ældremrådet Ældre- g Handicapfrvaltningen varetager Aalbrg Kmmunes rehabiliteringsindsats på ældremrådet. Frvaltningens nyeste rehabiliteringskncept på mrådet hedder Træning før Pleje 3, der styres fra Myndighedsafdelingen. Knceptet læner sig tæt p ad den nye bestemmelse ( 83a) i Servicelven, hvr der med rehabilitering menes, at brgeren via indsatsen enten kan blive mere uafhængig af hjemmehjælp, eller at behvet fr hjemmehjælp kan frebygges/udskydes. Den grundlæggende tankegang er, at det inden tildeling af varig hjælp altid først skal afklares, m brgeren via træning, hjælpe-

5 midler eller andre tiltag kan frbedre g/eller fasthlde sit funktinsniveau g derved vedblive at være selvhjulpen. I frhld til den gruppe af ældre brgere, sm i dag kan klare sig uden hjælp eller støtte, men hvr det inden fr en krtere peride må frventes, at funktinsniveauet vil falde g skabe behv fr hjælp, kan der iværksættes frebyggende g sundhedsfremmende indsatser. Dette med henblik på at begrænse nedsættelse af funktinsevnen, så den enkeltes afhængighed af hjælp fra andre udskydes eller undgås. Ældre- g Handicapfrvaltningen møder i dag sm hvedregel først brgeren, når behvet fr hjælp g støtte er pstået. Den stre udfrdring i frhld til at sikre det fulde udbytte af Træning-Før-Pleje rehabiliteringsknceptet er derfr at få pspret de brgere i målgruppen, hvr en tidlig/frebyggende træningsindsats ville give den største effekt. Da de årligt tilbagevendende frebyggende hjemmebesøg tilbydes alle ældre på 80 år g derver, udgør de en central arena fr pspring af ældre mennesker i risik fr nedsættelse af funktinsevnen. Det er derfr Ældre- g Handicapfrvaltningens vurdering, at et integreret samarbejde m pspring af brgere med behv fr en tidlig træningsindsats vil kunne gøre en væsentlig frskel i frhld til at sikre, at flere ældre vil kunne udnytte deres egne ressurcer g bevare deres funktinsniveau længst muligt. Med andre rd: med den freslåede placering af de frebyggende medarbejdere er det Ældre- g Handicapfrvaltningens pfattelse, at der vil kunne blive en meget tættere sammenhæng mellem den primære g sekundære frebyggelse af funktinsevnenedsættelse, g at man derfr vil kunne sætte tidligere ind med en helhedsrienteret, rehabiliterende indsats i frhld til den enkelte brger. Samskabelse med brgeren g dennes netværk De frebyggende medarbejdere vil kmme til at indgå sm en vigtig del af det strategiske arbejde i Ældre- g Handicapfrvaltningen med at fremme brgerens mulighed fr en selvstændig tilværelse ved aktivt at invlvere g engagere pårørende, frivillige, netværk, rganisatiner g lkalmiljø. Det er et arbejde, der i frvaltningen i frvejen invlverer bl.a. Visitatinen, Træningsenheden, Aktivitetscentrene g frvaltningens frivillighedskrdinatr. Såvel Visitatinens medarbejdere sm de frebyggende medarbejdere er rganiseret i frhld til gegrafiske distrikter. Den viden, sm hhv. de frebyggende medarbejdere g Visitatinen pbygger m målgruppen g de frivillige tilbud i et givent lkalmråderne vil derfr med frdel kunne supplere hinanden. En aktiv g systematisk anvendelse i Ældre- g Handicapfrvaltningen af de frebyggende medarbejderes erfaring med at aktivere brgerens eget netværk herunder ved at hjælpe med kntakt til frivillige rganisatiner g andre tilbud/aktiviteter i brgerens lkalmråde vil eksempelvis kunne bruges til at understøtte muligheden fr, at de brgere, der efter et rehabiliteringsfrløb er blevet gjrt delvis selvhjulpne, kan leve en selvstændig tilværelse. 4.5 Øknmi Den frebyggende g rehabiliterende indsats har i de senere år fået et skærpet fkus i Ældre g Handicapfrvaltningen g er særligt blevet udmøntet i Træning-Før-Pleje indsatsen. Disse indsatser udmærker sig ved at mfatte brgere, sm Ældre g Handicapfrvaltningen i frvejen er i kntakt med, men hvis det frebyggende g rehabiliterende arbejde rigtig skal rykke, er det nødvendigt gså at arbejde med målgruppen inden behvet fr hjælp bliver nødvendigt. En integratin af de frebyggende medarbejdere i Ældre- g Handicapfrvaltningen vil give en markant styrkelse af frvaltningens mulighed fr at gennemføre en pspring af ældre brgere, sm er i risik fr snarlig nedsættelse af funktinsevnen, g hvr iværksættelsen af tidligere indsatser vil kunne mindske behvet fr hjemmeplejeydelser.

6 Baseret på Ældre- g Handicapfrvaltningens hidtidige erfaringer med rehabiliteringsknceptet Træning Før Pleje, vurderes en sådan indsats at ville have en psitiv årlig netteffekt på hjemmeplejebudgettet på ikke under 1 mi. kr./årligt. 5. Placering af frebyggende medarbejdere i Sundheds- g Kulturfrvaltningen 5.1 Beskrivelse af den freslåede rganisatriske g fysiske placering i Sundheds- g Kulturfrvaltningen Sundheds- g Kulturfrvaltningen indstiller, at de frebyggende medarbejdere gså fremadrettet er rganiseret sm en funktin i Sundhedscenter Aalbrg. Med styrkelse af sundhedsindsatsen i bligmråder g lkalmråder på baggrund af data fra Sundhedsprfil 2013 er der udviklet en målrettet intern rganisering i frhld til pgaverne i Sundhedscenter Aalbrg. Medarbejderne, sm har pgaver inden fr sundhedsfremme g frebyggelse, har ud ver deres erfaring udviklet fælles kmpetencer g pnået strt internt kendskab til de frskellige målgrupper, sm medarbejderne hver især beskæftiger sig med. En frmel mødestruktur er sammen med denne udvikling med til at styrke g skabe mulighed fr understøtning af de respektive målgrupper. Med afsæt i den interne integratin i frhld til pgaveløsning er der skabt et gdt fundament til at udvikle metder til målretning af frebyggende hjemmebesøg i henhld til ny gældende lvgivning fra januar Dette angår både den nye målgruppe af såkaldt sårbare 65+ årige g pmærksmheden på de 80+ årige, sm ikke tager imd tilbuddet på trds af behv. Det er Sundheds- g Kulturfrvaltningens vurdering, at der med placeringen i Sundhedscenter Aalbrg g synergierne i den frbindelse er skabt rigtigt gde resultater med frebyggende hjemmebesøg, sm vil være i fare fr at gå tabt ved en flytning af funktinen. Dette er nærmere uddybet nedenfr. 5.2 Frslagets sammenhæng med lvgrundlaget Det er Sundheds- g Kulturfrvaltningens vurdering, at den gennemførte lvændring ikke ændrer på det nuværende fkus i de frebyggende hjemmebesøg. Målgruppen fr de frebyggende hjemmebesøg er frtsat de brgere, sm endnu ikke har behv fr pleje g samtalen skal have en sundhedsfremme g frebyggende tilgang, hvr indhldet af samtalen især skal være kncentreret m, hvrdan den ældre mestrer sin tilværelse. Dette er helt i tråd med rehabiliteringstilgangen på Sundhedscenter Aalbrg i øvrigt. Med den reviderede lv etableres et tilbud til sårbare 65+ årige. Dermed understreges, at fkus i de pfølgende hjemmebesøg i høj grad er risik, snarere end alder. Dermed vil sammenhængen til Sundhedscentrets øvrige indsatser i de sciale bligmråder g landmråder blive endnu vigtigere, herunder ikke mindst i frbindelse med at identificere brgere, sm kan have gavn af et frebyggende hjemmebesøg. Det er endvidere Sundheds- g Kulturfrvaltningens vurdering, at udfrmning af kvalitetsstandarder fr de frebyggende hjemmebesøg ligger i naturlig frlængelse at det arbejde, der er sket mkring kvalitetsudvikling af tilbuddet i Sundhedscenteret. 5.3 Gevinster ved den fysiske g rganisatriske placering i Sundheds- g kulturfrvaltningen

7 Målene med at pnå en gevinst ved at samle pgaverne mkring primær frebyggelse inden fr vksenmrådet i Aalbrg Kmmune g signalere et øget fkus på sundhedsfremme g frebyggelse fr brgerne i målgruppen fr de frebyggende hjemmebesøg er fuldt ud pfyldt i den nuværende rganisering. Målgruppen fr de frebyggede hjemmebesøg er de brgere, sm endnu ikke har behv fr pleje, g det er en styrke fr de frbyggende medarbejderes arbejde, at de i dag rganisatrisk er en del af Sundhedscentret, sm har ansvaret fr de brgerrettede sundhedsfremmende g frebyggende indsatser i kmmunen, herunder den frstærkede sundhedsindsats i bligmråder g landdistrikter. Frebyggende medarbejdere er i den nuværende rganisering pdateret med viden i frhld til fkus på tidlig pspring, ligesm enheden er en naturlig del af den stadige kvalitetsudvikling g videnspbygning i Sundhedscentret med et fælles afsæt fr faglighed g anvendte metder i frhld til målgruppen. De frebyggende medarbejdere er fysisk til stede i lkalmråderne. De plever at have et gdt mdømme, g at brgerne føler str tillid til at henvende sig til medarbejderne. I kntakten med brgerne er det de frebyggende medarbejderes erfaring, at de har let adgang g får et tillidsfuldt samarbejde med brgeren, når de frtæller m det primære fkus fr kntakten, sm er sundhedsfremme g frebyggelse. Medarbejderne plever, at ældre brgere udtrykker bekymring fr, m ærindet angår såkaldte myndighedspgaver. De frebyggende medarbejdere g de øvrige medarbejdere i Sundhedscenter Aalbrg er sammen m at have et indgående kendskab til fx indhldet i Sundhedsstyrelsens Frebyggelsespakker g sundhedspædaggiske metder, sm er med til at understøtte pgaven med frebyggende hjemmebesøg. I den nuværende rganisering har medarbejderne let adgang til pdateret viden i frhld til disse emner g til kmmunale sundhedstilbud, sm vervejende er frankret i Sundhedscentret. Videndeling g kmpetenceudvikling fr medarbejderne styrker et fælles afsæt fr faglighed g anvendte metder i frhld til målgruppen. Alle medarbejderne i Sundhedscenter Aalbrg er bredt tværfagligt repræsenteret, hvilket øger muligheden fr daglig faglig synergi til gavn fr brgerens muligheder fr gde resultater i frhld til pnåelse af de mål, sm vi samarbejder med brgeren m. Heri indgår anvisning af frskellige sundhedstilbud i Aalbrg Kmmune på Sundhedscentret. Det kan eksempelvis være tilbud i Træningsenheden, tilbud i rehabiliteringsfrløb fr krniske livsstilsygdmme g frebyggelse i relatin til KRAM faktrer i Sundhedscentret. Sundhedscentret har brugt mange ressurcer på at skabe en rganisering, der giver den største sammenhæng i frhld til de øvrige sundhedsfremme- g frebyggelsestiltag. Specielt kan fremhæves den frstærkede sundhedsindsats i bligmråder g landdistrikter i sammenhæng med de scialfaglige tiltage, der findes i mråderne. Dette bliver særlig vigtigt i frhld til den nye lvgivning mkring sårbare 65+ årige g rekruttering af de 80+ årige, der har et behv. Sundhedscentret er således fysisk til stede i disse mråder i frvejen, g de frbyggende medarbejdere er i dag en integreret del af det tværgående samarbejde m at skabe kntakt til de brgere, sm kan have frdel af at deltage i de frskellige sundhedsfremmende g frebyggende tilbud. Dette har ikke mindst betydning fr brgere med flerkulturel baggrund g sårbare brgere. Sundhedscentret har etableret en lang række samarbejder, fx med Integratinsrådet i frhld til brgere med flerkulturel baggrund, sm på samme tid er særlig udfrdret sundhedsmæssigt g samtidig svære at kmme i kntakt med g at få til at tage imd tilbuddet. De frebyggende medarbejdere har str fkus på muligheder fr netværk g samskabelse i bligmråderne g drager nytte af alle de kntakter g samarbejder, der er mellem Sundhedscentret, de pårørende, freninger, rganisatiner g frivilligmrådet m.v. i mråderne. Disse netværk er vigtige frtsat at udvikle, både sm tilbud fr brgeren men gså sm platfrm fr rekruttering af brgeren, hvr de kan være med til at mtivere brgere til tilbud m frebyggende hjemmebesøg. Internt i kmmunen har Sundhedscentret haft et særligt fkus på at pnå et gdt fungerende samarbejde med de øvrige frvaltninger. Sundhedscentrets er skabt sm en tværgående funktin i kmmunen i frhld til sundhedsfremme g frebyggelse, g det er derfr en af centrets frnemste pgaver at sikre udviklingen af

8 samarbejder med alle de øvrige indsatser i kmmunen m fælles målgrupper. I frhld til Ældre- g Handicapfrvaltningen er det væsentligste samarbejde med myndighedsmrådet, med visitatin g med hjemmesygeplejen. I det mfang Træning før pleje er relevant i frhld til de frebyggende medarbejderes kntakt med brgeren, vil dette gså være en naturlig del af samarbejdet. Det er dg kun en lille prcentdel af besøgene, der giver baggrund fr henvendelse til Ældre- g Handicapfrvaltningen -g her ftest til demenssygeplejersker g krdinatrer. De fleste prblemstillinger handler m hjælpemidler eller lignende, sm gør det muligt fr brgeren at leve videre uden behv fr yderligere kmmunal bistand. 5.4 Frslagets bidrag til kvalitetssikring g kvalitetsudvikling Siden 2010, hvr de frebyggende hjemmebesøg blev en del af Sundhedscenter Aalbrg, har indsatsen været under stadig udvikling. Målet er, at brgeren kan klare sig selv bedst muligt, g tilbuddet tager derfr udgangspunkt i en ressurcetilgang med fkus på brgerens mestringsevne. De frebyggende medarbejdere har i samtalen med brgeren et særligt fkus på tidlig pspring af sundhedsrisici g livsstilsprblematikker g mtivering til at gøre nget ved det. Der arbejdes ud fra et rehabiliteringsbegreb, sm handler m at understøtte brgeren i at mestre deres liv, bl.a. i frhld til at leve med en krnisk sygdm eller prblematikker i frhld til fx ensmhed eller netværk. Der tages i samtalerne udgangspunkt i det, brgeren selv er ptaget af, men der er udarbejdet en guide til at sikre, man kmmer hele vejen rundt m brgerens trivsel, herunder KRAM-faktrerne. Der er et særligt fkus på tidlig pspring af sundhedsrisici, sm har str betydning såvel fr den enkelte brgers helbredssituatin sm fr de fremtidige kmmunale udgifter til hjælp g pleje. De frebyggende medarbejdere har en lang erfaring med at invlvere relevante samarbejdspartnere fra kmmunen, frivillige eller freninger alt afhængig af den ældres behv. De frbyggende medarbejdere er således inden mødet med brgeren pdateret m sundheds- g aktivitetstilbud i kmmunen såvel sm aktiviteter i lkalmrådet. Ved behv kan den frebyggende medarbejder hjælpe med at skabe kntakten til øvrige tilbud, fx vægttabstilbud, rygestp, livsstilscafe, rehabiliteringstilbud m.m. I verensstemmelse med Aalbrg Kmmunes sundhedsplitik har indsatsen et særligt fkus på ulighed i sundhed. Sm en del af kvalitetsudviklingen arbejdes desuden med et årligt tema, der får særlig fkus g herefter indarbejdes i den generelle indsats. Der er et samarbejde med Ældre- g Handicapfrvaltningen, så temaerne i mange tilfælde er de samme på de t mråder. I de fregående år har emnerne været faldfrebyggelse, væske g kstindtag g digitalisering, mens det i år er brgerens tandsundhed. 5.5 Øknmi Det er Sundheds- g Kulturfrvaltningens pfattelse, at indsatsen i frhld til brgeren har mindst samme kvalitet g effekt, sm kan pnås ved en alternativ placering. De frebyggende hjemmebesøg starter typisk flere år, før brgeren eventuelt får behv fr en plejeindsats, g Sundhedscentret løfter allerede i dag pgaven med at henvise brgerne til de relevante tilbud både i g uden fr kmmunens frvaltninger. De frebyggende medarbejdere har erfaring fr, at de gennem fkus på brgerens mestringsevne g ved at brgeren bliver mest mulig selvhjulpen, g gennem mtivatin g henvisning til relevante tilbud, er med til at udskyde eller frhindre behvet fr andre ydelser, herunder hjemmehjælp. Med ændringer af lven m frebyggende hjemmebesøg skal kmmunen tilbyde et frebyggende hjemmebesøg til brgere i alderen 65 til 79 år, sm har - eller er i særlig risik fr at få - sciale, psykiske eller fysiske prblemer eller på anden måde er i en vanskelig livssituatin. Det kan eksempelvis være brgere, sm har været igennem belastende livsfrandrende begivenheder sm tab af ægtefælle, alvrlig sydm i den

9 nærmeste familie eller udskrivning fra længerevarende hspitalsphld, g brgere der har et verfrbrug af alkhl, brgere med sansetab eller brgere, der er isleret i særlig grad. Placeringen i Sundhedscentret sammen med bl.a. den frstærkede sundhedsindsats i udsatte bligmråder, sm har str erfaring med praktiv rekruttering g tilpassede tilbud, giver de bedst mulige betingelser fr at rekruttere såvel de sårbare 65+ årige sm de 80+ årige, der har et behv, men sm er svære at mtivere til frebyggende hjemmebesøg. En analyse fra 2013 af den kmmunale medfinansiering fr udvalgte brgere i Aalbrg Kmmune viste, at de brgere, der i 2012 takkede ja til et frebyggende hjemmebesøg, gså er de brgere, sm havde størst behv fr ekstra støtte g pmærksmhed. Det er således de brgere, der indehlder det største frebyggelsesptentiale i frhld til at udskyde behvet fr praktisk hjælp g pleje fra kmmunen, der har fået besøg, dvs. den primære målgruppe fr indsatsen. Det vil have betydelig effekt på den kmmunale øknmi, hvis ikke det lykkes at rekruttere de relevante brgere til rdningen, g det er Sundheds- g Kulturfrvaltningens pfattelse, at sammenhængen til Sundhedscentrets øvrige indsatser i mråderne giver den bedste mulighed fr at nå brgerne i målgruppen.