Økonomirapport for Pr. 31. maj 2017

Transkript

1 Økonomirapport for 2017 Pr. 31. maj 2017

2 Indholdsfortegnelse 1. Status på kommuneniveau Strukturel driftsbalance... 2 Forventet regnskab Forventet regnskab Kassebeholdning Afdelingernes forklaringer på resultatet Afvigelser på driften Afvigelser på forsyningsområdet og balanceforskydninger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Status på beskæftigelsesområdet Status for Social og Familie

3 1. Status på kommuneniveau Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. oktober 2014 en økonomisk politik. Den indeholder fire forpligtende mål, som økonomien styres efter. Kommunens fire overordnede mål for den økonomiske styring: Positiv strukturel driftsbalance på mellem 30 og 40 mio. kr. i 2017, 40 og 50 mio. kr. i 2018 og mellem 60 og 90 mio. kr. fra Gennemsnitlig likviditet minimum 40 mio. kr. Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger Gæld pr. indbygger højst kr. Tabel 1 viser status på overholdelsen af de fire økonomiske målsætninger i 2016 og 2017 Tabel 1. De fire mål, opfølgning i 2016 og 2017 Strukturel driftsbalance Mio.kr. Gennemsnitlig kassebeholdning Mio.kr. Samlede tillægsbevillinger kr. Gæld pr. borger 2 Kr Januar Februar Marts April Maj Juli August September Oktober November Februar 2017 (regnskab 2016) 2017 Februar 2017 (FR 2017) Marts April Maj Tallet omfatter kassevirkningen af tillægsbevillinger til drift ekskl. overførsler fra foregående år og ekskl. reduktioner af driftsbudgettet, som direkte anvendes til finansiering af anlægsarbejder (og tilsvarende eventuelle forøgelser finansieret ved reduktion af anlægsbudgettet). 2 Gæld vedrørende kommunale ældreboliger afdrages via de ældres huslejebetaling samt i et meget beskedent omfang af statslige og kommunale betalinger. Derfor er ældreboliggæld ikke medregnet i gæld pr. borger. 1

4 1.2 Strukturel driftsbalance Den strukturelle driftsbalance viser forskellen mellem kommunens indtægter og udgifter og beskriver, om økonomien er så meget i balance, at der er råd til at investere i anlæg og afdrage på lån. Tabel 2. Budget og regnskab 2016 samt forventet regnskab Ekskl. Reserve for at undgå sanktioner og tilsvarende anlægsindtægt Løbende priser, mio. kr. B2016 R 2016 B 2017 FR 2017 BO2018 BO2019 BO2020 Det skattefinansierede område Driftsudgifter i alt Indtægter i alt skatter tilskud og udligning renter A. Resultat på den strukturelle driftsbalance B. Anlæg C. Resultat på det skattefinansierede område (A+B) Forsyningsområdet /Det brugerfinansierede område Drif t Anlæg D. Resultat på forsyningsområdet/det brugerfinansiered Øvrige poster Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger E. Øvrige poster i alt Likviditetspåvirkning (C+D+E) Positive tal er træk på kasse, negative tal er kassetilførsel Tabel 2 bygger på kommunalbestyrelsens beslutninger til og med mødet i maj Forventet regnskab 2017 A. Den strukturelle driftsbalance forventet overskud på 15 mio. kr. Det forventede regnskab for 2017 viser et overskud på 15 mio. kr. Det er 21 mio. kr. mindre end budgetteret. Afvigelsen skyldes bl.a., at der er givet en række tillægsbevillinger, hvor der samlet er flyttet 16,3 mio. kr. fra anlæg til drift, herunder midler til planlagt vedligehold, midler til salg af grunde, klasserumsinventar, skolernes fysiske læringsmiljøer samt midler til læringslys på Herstedlund Skole. Den anden vej trækker en øget nettoindtægt på 2,8 mio. kr. fra momsprojekt i 2017, jf. KB-sag på mødet i marts. Endelig forventes midtvejsregulering vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering at medføre en mindre indtægt på 3 mio. kr. i Afdelingerne forventer nu et mindreforbrug på 14,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette udgør kun en mindre andel af de overførte driftsmidler fra Baseret på tidligere års forbrug antages det dog, at det samlede mindreforbrug på driften vil blive større i løbet af året end det beløb, afdelingerne lige nu forventer. B. Anlægsudgifter forventet forbrug på 1 mio. kr. mere end budgetteret i 2017 På Kommunalbestyrelsens møde i april er det besluttet at opkøbe et lejemål i Albertslund Centrum til en samlet bevilling på 11,6 mio. kr. i Samtidig er der vedtaget en række tillægsbevillinger, hvor der sam- 2

5 let er flyttet 16,3 mio. kr. fra anlæg til drift. Endelig er der overført anlægsmidler fra 2016, som dog modsvares af forventet overførsel af anlægsmidler fra 2017 til De samlede anlægsudgifter i 2017 nu forventes at blive 1 mio. kr. højere end i det oprindelige budget for Herudover har KB besluttet salg af en grund, som medfører en indtægt på 12 mio. kr. Denne indtægt tilføres kassen i D. Forsyningsområdet - forventet samlet nettoudgift på 28 mio. kr. i 2017 På forsyningsområdet forventes den samlede nettoudgift i 2017 at blive 28 mio. kr. svarende til 5 mio. kr. mindre end i det oprindelige budget. E. Øvrige poster Afdrag på lån i 2017 forventes at være som budgetteret, mens den samlede lånoptagelse i 2017 nu forventes at være 29 mio. kr. højere end i det oprindelige budget for Det skyldes på den ene side, at der i 2017 er optaget lån for 2016 svarende til 29 mio. kr. Endelig forventes generelle forskydninger af lånoptagelse over årene. Samlet På grund af ovennævnte forventninger til 2017 skønnes det nu, at der forbruges 38 mio. kr. af kassen i løbet af Der er på nuværende tidspunkt givet en kassefinansieret tillægsbevilling på driften på 1 mio. kr. i 2017 stigende til 2,3 mio. kr. fra 2018 i forbindelse med tilbageførsel af besparelsen på dagtilbudsområdet. Herudover er der givet en kassefinansieret tillægsbevilling på anlæg til ekstrabevilling til genopførelse af Bygning M til Kongsholmcentret samt til køb af Nordea lejemålet i Service- og overførselsudgifter Forventet regnskab 2017 Serviceudgifter I 2017 forventes de samlede serviceudgifter at blive 1.542,7 mio. kr., hvilket er ca. 29 mio. kr. mere end i det oprindelse budget, som udgør mio. kr. inkl. reserven på 14 mio. kr. Hvis det samlede forbrug ender på det niveau, der lige nu forventes, medfører det risiko for, at kommunen vil blive ramt af en individuel sanktion, såfremt kommunerne under ét ikke kan holder servicerammen. Den væsentlige afvigelse skyldes, at der forventes merudgifter på driftsområder inden for servicerammen pga. en række tillægsbevillinger, der er givet siden budgetvedtagelsen. Herunder blandt andet flytning af 16,3 mio. kr. fra anlæg til drift, jf. ovenstående afsnit om den strukturelle driftsbalance. Overførselsudgifter og udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (udgifter uden for servicerammen) På nuværende tidspunkt forventes en mindreudgift på 7,8 mio. kr. på udgifter til overførsler samt en mindreudgift på 10,3 mio. kr. til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet i forhold til budgettet. 3

6 1.4 Kassebeholdning Det økonomiske mål er, at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke må komme under 40 mio. kr. Figur 1: Kassebeholdning , faktisk og prognose Den gennemsnitlige kassebeholdning er baseret på den strukturelle driftsbalances forudsætninger, jf. ovenstående. På indtægtssiden indgår kun anlægstilskud, når der er sikkerhed for finansieringen og aftalte salg af ejendomme. Nettoindtægten fra frikøb af hjemfald vedrørende en del af Albertslund Syd er også inkluderet. Kommunen har i slutningen af 2015 og i begyndelsen af 2016 modtaget en indtægt på 98 mio. kr. herfra. Denne indtægt er modtaget i december, mens 22,8 mio. kr. til kapitaltilførsel til Landsbyggefonden er medregnet i 2017, da opkrævningen endnu ikke er modtaget i Resultatet af forhandling om en tilsvarende aftale om frikøb af hjemfaldsklausuler for Rådhusdammen er godkendt i Kommunalbestyrelsen. Restprovenu fra salget af regnvandsbassinerne på 5,2 mio. kr. medregnes fra ultimo juli Indtægten er efter udmatrikuleringen blevet 3,8 mio. kr. større. Betaling for køb af lejemål i Albertslund Centrum er medregnet primo maj 2017, mens salgsindtægt fra forventet salg af grund på 12 mio. kr. er indregnet primo Udbetaling af forsikringssum vedrørende Kongsholmcentret er medregnet med en udbetaling af ca. halvdelen ultimo juni 2017 og restbeløbet ultimo Likviditetskurven i figur 1 afspejler driftsbalancen, som den fremgår af tabel 2. Kassevirkning af eventuel tilbagebetaling af ekstraordinær selskabsskat er medregnet i

7 2. Afdelingernes forklaringer på resultatet De budgetansvarlige chefer har vurderet forbruget og forventet regnskab for Dette er gjort ud fra udgifter og indtægter de første 5 måneder, og er inklusiv overførsel af mer- og mindreforbrug fra Afvigelser på driften På driften forventer lederne samlet set et mindreforbrug på 14,6 mio. kr. Det dækker over en række modsatrettede forventninger, jf. nedenstående tabel. De væsentligste afvigelser er uddybet i det følgende (sorteret efter tabellens opbygning) Direktørområde (1. niveau) Afdelinger (2. niveau) Områdebevillinger niveau 3 ( + = mindreforbrug/merindtægt) Prognose pr. 31/5 SUM I ALT 14,6 1 Kommunaldirektør I alt 13,9 Økonomi & Stab 8290 Stabsenheder og direktører 0, Administration Puljer og øvrig konto 6 drift 13, Administration Kommunalbestyrelse 0, Netværk administration 0,8 I alt 10, Jobcenter 7,4 Borger og Arbejdsmarked 2084 Borger, bolig og integration 0,6 2 By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse Miljø & Teknik Drift & Service 2390 Administration Borger og Arbejdsmarked 0, Miljø, plan, byg 0, Vallensbæk mose grønt område 0, Administration 0, Ejendomme 0, Vej, park og natur 0, Administration Miljø & Teknik 0,0 Administration Adm. udgifter vedr. forsyning , Administration Arbejdsskadeområdet 0, Serviceområdet 0, Materialegården 0,0 Brandvæsen og beredskab 2020 Brandvæsen og beredskab 0,0 By, Kultur og Fritid 2089 Vækst og regional udvikling 0, Kultur & borgere 0, Byudvikling 0, Fritid & Idræt 0, Administration By, Kultur og Fritid 0,5 I alt 10,2 3 Børn, Sundhed & Velfærd Sundhed, Pleje & Omsorg Social og Familie Dagtilbud 4210 Sundhed, Omsorg og Pleje 1, Administration Sundhed, Pleje og Omsorg 1, Børne og familieområdet 4, Voksne med særlig behov 7, Administration Social & Familie 0, Dagtilbud 3, Administration dagtilbud 0,0 Skoler & Uddannelse 4510 Skoler & Uddannelse 0, Administration Skoler og Uddannelse 0,2 5

8 Økonomi og Stab forventer et mindreforbrug på puljer mv. på 13,9 mio. kr. Dette skyldes en række forventede mer- og mindreforbrug: Der forventes et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. på flexjobpuljen, hvilket skyldes, at der forventes større afgang af medarbejdere ansat på den gamle ordning end antaget. Der forventes et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. på tjenestemandspensioner til bl.a. lærere. Der forventes et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. vedrørende KOMBIT, Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening, Digitaliseringsrådet og fælles IT. Dette skyldes, at projekterne er forsinket og derfor er der akkumuleret et mindreforbrug, der forventes at blive brugt i 2018 og Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked forventer et mindreforbrug på 7,4 mio. kr. De største afvigelser skyldes færre borgere der skal have uddannelseshjælp og arbejdsløshedsdagpenge end budgetteret, svarende til 8,3 mio. kr. Til gengæld forventes flere borgere i ressource- og jobafklaringsforløb, svarende til 5 mio. kr. Dertil kommer en række mindreforbrug. Området er nærmere beskrevet i afsnit 3. Afdelingen for Sundhed, Pleje og Omsorg forventer et merforbrug på 2,2 mio. kr. Afvigelsen består af mange beløb. Der forventes merforbrug på myndighedsområdet og for sygeplejen. Merforbruget skyldes til dels at der er manglende indtægter fra salg af plejeboliger udenfor kommunen på grund af behovet til kommunens egne borgere. Der forventes et mindreforbrug vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering, og skyldes en lavere aktivitet på grund af indførelse af sundhedsplatformen. Afdelingen for Social og Familie forventer et merforbrug på børne- og familieområdet på 4,2 mio. kr. Området er nærmere beskrevet i afsnit 4. Den største afvigelse vedrører Familieafsnittet og skyldes at det i forbindelse med oprydning på området, har været nødvendigt at foranstalte en række anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Afdelingen for Social og Familie forventer et merforbrug på området for voksne med særlige behov på 7,4 mio. kr. Forbruget forventes på niveau med 2016, det samme angår antallet af foranstaltninger til borgere. Det er således ikke lykkedes at sænke udgifter i takt med de besparelser der er lagt på området. Afdelingen for Dagtilbud forventer et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. Mindreforbruget er fordelt på 15 institutioner og dagplejen og skyldes hovedsageligt, at de forventer at nedbringe deres gæld eller spare op. 3. Status på beskæftigelsesområdet Det ses af figuren nedenfor, at ledigheden har været faldende gennem 2016 med et dyk over sommeren. I foråret 2017 forsatte det positive niveau, som efteråret endte på. Det er navnlig kontanthjælp og uddannelseshjælp som viser et støt fald, men også på A-dagpenge kan man se et konstant fald (bortset fra sommer 2016), jf. figur 2. 6

9 Figur 2: Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken % 6,8 6,6 6,4 6,2 6 5,8 5,6 5,4 5,2 5 6,4 6,6 6,5 6,4 6,4 6,3 5,6 5,7 6,1 5,9 6,1 6, Kilde: Danmarks Statistik, AUP01 Note: Tallene er foreløbige. De endelige tal er fire måneder forsinket i forhold til de foreløbige og derfor benyttes foreløbige tal. Tallet omfatter Jobparate ledige. Ledigheden i Albertslund er faldende fra 6,4% i april 2016 til 5,7% i april I nedenstående figur er udviklingen i Albertslund sammenlignet med hele landet og en række andre Vestegnskommuner. Ledigheden på landsplan er svagt stigende sammenlignet med samme tid sidste år, mens den i de fleste øvrige Vestegnskommuner er faldende. Figur 3: Fuldtidsledige 1 i pct. af arbejdsstyrken i April i det lokal beskæftigelsesområde % 04 April April Flow i ydelserne Figuren nedenfor viser igangværende forløb ultimo måneden for 2016 og Udviklingen er, at der er færre på kontant- og uddannelseshjælp 1 og på arbejdsløshedsdagpenge og flere på sygedagpenge og jobafklaring. 7

10 Figur 4: Antal igangværende forløb fordelt på ydelsestyperne ,0 1046,0 1049,0 989,0 984,0 982,0 954,0 920,0 655,0 640,0 626,0 623,0 627,0 657,0 671,0 637,0 605,0 597,0 575,0 578,0 590,0 582,0 562,0 581, ,0 458,0 452,0 429,0 444,0 439,0 422,0 423,0 451,0 478,0 506,0 511,0 529,0 542,0 537,0 497, Kontant og udd.hjælpsforløb A dagpengeforløb Sygedagpenge og Jobafklaringsforløb Kilde: Opus LIS (kernedatarapporter) Note: Sygedagpengesager er alle sager fra 1 dags varighed. Tallet opjusteres efterhånden som arbejdsgivere indberetter. Tallet for seneste måned vil derfor være for lavt. I figuren nedenfor vises igangværende uddannelseshjælpsforløb ultimo måned 2016 og Udviklingen viser, at der i april 2017 er 36 færre unge på uddannelseshjælp end på samme tid året før. Figur 5: Antal Uddannelseshjælpsforløb, fordelt på uddannelses- og aktivitetsparate Samlet Uddannelseshjælp Udd. parate Aktivitetsparate 8

11 Fleksjob og førtidspension Figur 6 viser, at antallet på førtidspension er på niveau med foråret Det kan se ud til, at niveauet har nået sit laveste, idet ressourceforløbene, som mange førtidspensionister kom på som følge af reformen i 2013, er ved at blive afsluttet med førtidspension som slutresultat. Ressourceforløb har en stigende tilgang i Ordningen begyndte i 2013 og de enkelte ressourceforløb varer mellem 1 og 5 år. Der kan derfor forventes en samlet stigning indtil forløbene afsluttes. Jobafklaringsforløb er også støt stigende gennem 2016, niveauet fra efteråret 2016 fortsætter i Fleksjobforløb er stigende i fra 2016, hvilket er positivt, da det fastholder borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet i forhold til mere passive ydelser. Jobcentret har et særligt fokus på ledighedsydelse, da der er et stigende behov for fleksjob, hvorfor der i 2017 er fokus på at få personer på ledighedsydelse i fleksjob. Der er en generel tendens til, at der er en stigning i de forløb, hvor der kræves en mere intens indsats fra Jobcenteret over en længere periode. Figur 6 : Antal personer månedsvis for 2016 og ,0 300,0 Andre grupper 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0,0 1050,0 1000,0 950,0 900,0 850,0 800,0 Førtidspensioner Flexjob (venstre akse) Ressourceforløb (venstre akse) Førtidspensioner (højre akse) Ledighedsydelse (venstre akse) Jobafklaringsforløb (venstre akse) Kilde: Jobindsats.dk Akserne er opdelt på en førtidspensionsakse og en samlet for de andre. Intervallet på førtidspension er udvalgt således at udviklingen kan ses i forhold til de andre ydelse. Fra marts 2016 til marts 2017 er antallet af borgere på disse permanente eller langvarige ydelser steget med 95 fra til Det indeholder et fald i førtidspensionister på 3 borgere. Der er derfor sket en reel stigning på 98 borgere i jobcentret. 9

12 Aktiveringsindsats Ydelsesmodtagere kan blive aktiveret i vejledning og opkvalificering, virksomhedsrettede tilbud eller mentor. I videst muligt omfang giver jobcentret tilbud om virksomhedsrettede forløb. Figuren viser alle aktiviteter i en måned uanset antallet af timer/dag eller varigheden. Derfor fremgår virksomhedsrettet aktivering mindre markant i oversigten end den ville i en fuldtidspersonsopgørelse. Figur 7: Antal aktiviteter: vejledning og opkvalificering, virksomhedsrettet og mentor virksomhedsrettet vejledning og opkvalificering Mentor Kilde: Opus LIS (aktiviteter i en periode) Refusionsreformen Refusionsreformen, som trådte i kraft i januar 2016, har medført at refusionssatsen i 2016 baserer sig på længden af den lediges samlede perioder på offentlig forsørgelse til forskel fra 2015, hvor det var en skelnen mellem aktive og passive perioder og hvilken type tilbud, de ledige var i. Det er derfor af stor betydning for kommunens refusion fra staten, hvorledes de ledige fordeler sig i forsørgelseslængde. 10

13 Tabel 3: De ledige fordelt på ydelser og antal uger / refusionssats i uge 11 Refusionsprocenten 80% 60% 30% 20% Varighedsintervaller 1 4 uger 5 26 uger uger 53+ uger Procentvis fordeling 100% 3% 14% 11% 72% I alt Arbejdsløshedsdagpenge Fleksløntilskud Førtidspension Integrationsydelse Jobafklaringsforløb Kontanthjælp Kontantydelse Ledighedsydelse Løntilskud vedr. dagpengemodtagere (offentlig) Løntilskud vedr. dagpengemodtagere (privat) Løntilskud vedr. kontant og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl Løntilskud vedr. revalidender 3 3 Ressourceforløb Revalideringsydelse Sygedagpenge Særlig Støtte NY Uddannelseshjælp Kilde: LIS Refusion (fra STAR) seneste opgjort på alle ydelser uge 11 13/03/2017 Tabellen viser, at der i Albertslund Kommune er udbetalt ydelser til personer, hvoraf de har modtaget ydelse i mere end 52 uger og at disse ydelser svarer til 72% af totalen. 4. Status for Social og Familie Områdets samlede økonomi Social og Familie forventer per ultimo april et merforbrug på knapt 14 mio. kr. Det svarer til ca. 3,5 % af det styrbare budget. Tabel 4. Overordnet økonomi S&F (styrbar) Budget 2017 Forventet forbrug 2017 Forventet merforbrug 2017 Område Social & Familie I Alt 411,4 425,2 13,8 Børne- og familieområdet I Alt 206,6 212,2 5,6 Voksne med særlige behov I Alt 176,3 185,0 8,7 Adm. Social og Familie I Alt 28,5 28,0-0,5 På baggrund af det forventede merforbrug på knapt 14 mio. kr. arbejdes der på både voksenområdet og børneområdet, med at udarbejde forslag til, hvordan der kan sikres at udgifterne tilpasses til budgettet. Hovedparten af økonomien på Social og Familieområdet er aktivitetsbaseret. Det betyder at prognosen over årets udgifter hovedsageligt baserer sig på en forventning til hele årets aktivitet. Aktiviteter på Social og Families område kan fx være anbringelser på børneområdet og køb af botilbud til voksne. Enkelte aktiviteter alene kan koste 1 mio. kr. eller mere for 1 år. Derfor vil prognoserne for årets forbrug være forbundet med en vis usikkerhed. 11

14 Børne og Familieområdet Samlet set forventer Social og Familie et merforbrug på 5,6 mio. kr. på Børne- og Familieområdet Tabel 5. Familieområdet (styrbare områder) Område Budget 2017 Forventet forbrug 2017 Forventet merforbrug 2017 Børne- og familieområdet I Alt 206,6 212,2 5,6 Fælles formål 0,4 0,4 0,0 Familiehuset 11,6 11,1-0,5 Sundhedsplejen 7,9 8,0 0,0 Den sociale døgnvagt 0,3 0,2-0,1 PPR 85,7 85,7 0,0 Familieafsnittet 96,8 103,0 6,2 Tandpleje 3,8 3,8 0,0 I familieafsnittet forventer Social og Familie et merforbrug på 6,2 mio. kr. Det har i oprydningsprocessen i familieafsnittet (genopretning af sager) været nødvendigt at foretage nogle mere indgribende foranstaltninger i nogle specifikke sager som har medført øgede udgifter. Samtidig er området presset på det, der betegnes som de forebyggende foranstaltninger. Indsatsen med at fokusere på de forebyggende foranstaltninger har været nødvendige for at undgå dyrere anbringelser. For Familiehuset forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som kan ses i sammenhæng med merforbruget i Familieafsnittet. Familiehusets ydelser er et alternativ til at Familieafsnittet køber ydelser hos private eller andre kommuner. Det ser ud til at der på de øvrige områder stort set er balance. Det skal dog nævnes at økonomien på Specialundervisningsområdet (PPR), er under større pres end tidligere. Blandt andet forventes der en stigning på 1-2 specialklasser (gruppeordninger) i det kommende skoleår i forhold til nuværende skoleår. Det betyder, med den ny økonomimodel på området, at PPR årligt skal overføre ca. 2-4 mio. kr. mere i budget til skolerne, som driver specialklasserne. Økonomien på PPR s område følges tæt i de kommende økonomiopfølgninger. Voksne med særlige behov På området for voksne med særlige behov forventer Social og Familie et merforbrug på 8,7 mio. kr. (jf. tabel 4) I tabel 7 fremgår forbruget på delområder i 2016, Forventningen til 2017 samt den forventede udvikling fra 2016 til Forventningen til 2017 ligger på niveau med forbruget for Merforbruget skyldes således ikke generel stigning på området, men at det ikke er lykkedes at gennemføre de besparelser der ligger i 2017 budgettet. Den største udgiftspost på området er til køb af botilbud, samt støtte til borgerne i eget hjem. Områder bør ses i sammenhæng og er markeret med gult i tabel 7. Samlet set er udgifterne på dette område på niveau med Budget er i 2017 reduceret med 4 mio. kr. på botilbudsområderne. Det er ikke lykkedes at reducere forbruget med de 4 mio. kr. På følgende områder ser der ud til at ske en udvikling i udgifterne. - Diverse tværgående falder med 1,7 mio. kr.. Her skyldes faldet dog at der er medarbejdere som er flyttet til andre område 12

15 - Det modsvares af at udgifterne til Eksternt finansierede projekter stiger med 1,4 mio. kr. Det skyldes alene tidsforskydninger. - Udgifterne til STU stiger med 1,7 mio. kr. Det er en klar tendens. Flere unge starter på STU forløb. Der blev i budget 2016 indlagt en besparelse på området, men udgifterne har været stigende. - Udgifterne til Kvindekrisecentre og forsorgstilbud stiger med 1,4 mio. kr. Det er et område som svinger meget fra år til år. Det er ikke nødvendigvis udtryk for en tendens til stigende udgifter - Udgifterne til specialundervisning for voksne falder. Det skyldes alene at der i 2016 var ekstraordinært mange dyre forløb. Generelt er udgifterne på området markant højere end for få år tilbage og overstiger budgettet med knap en mio. kr. - Endelig kan nævnes at der ser ud til at være et mindre fald i udgifterne til misbrugsbehandling, det kan dog være usikkerheder i prognoserne Tabel 6 Voksne med særlige behov - udvikling underområder Område Regnskab 2016 (2017 pl.) Forventet forbrug > 2017 Voksne med særlige behov I Alt 184,9 185,0 0,2 Eksternt finans. Projekter mv. -0,2 1,2 1,4 Frivilligcenter 0,4 0,4 0,0 STU 7,3 9,0 1,7 Specialundervisning voksne (bl.a. specialiserede rehabiliteringsplaner) 2,8 2,0-0,8 Forsorgstilbud og kvindekrisecentre 5,4 6,8 1,4 Botilbud - længerevarende 59,2 43,8-15,4 84 aflastning 0,2 0,3 0,1 Botilbud - Midlertidige 36,9 38,1 1,2 Befordring 2,0 1,6-0,3 104 aktivitet og samvær 15,1 15,1-0,1 103 beskyttet beskæftigelse 7,6 7,3-0,3 Anden behandling ( 102) 0,0 0,3 0,3 Misbrugsbehandling 14,7 13,9-0,9 Egen institutionsdrift 7,2 7,7 0,5 Botilbud - Bostøtte (incl. Skp og hjemmevejled.) 23,2 18,4-4,8 Botilbud - Bolig efter almenboliglov ( 105) 0,0 17,9 17,9 Diverse tværgående 3,0 1,3-1,7 Myndighed, ledelse og administration (konto 6) Endelig forventer Social og Familie et mindreforbrug på godt 0,5 mio. kr. på det administrative område. Samlede mindre styrbare områder På de samlede mindre styrbare områder forventer Social og Familie at forbruge knap to mio. kr. mindre end budgettet. 13

16 Tabel 7. Overordnet økonomi S&F (mindre styrbare) Forventet for- Forventet merfor- Område Budget 2017 brug 2017 brug 2017 Social & Familie I Alt 132,5 130,7-1,8 Børne- og familieområdet 7,1 5,8-1,3 Voksne med særlige behov 125,4 124,9-0,5 På børne og familie området forventes mindreforbrug på godt en mio. kr. til unge som domsanbringes på sikrede døgninstitutioner. På Voksenområdet forventer Social og Familie merindtægter i statsrefusion i dyre enkeltsager på op mod en mio. kr. Omvendt forventes lavere statsrefusion end budgetteret vedrørende forsorgstilbud. Økonomistyring ØKONOMI & STAB Nordmarks Allé Albertslund albertslund@albertslund.dk 14