Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED

Transkript

1 Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side 1. Mødedato: 19. juni 2018 Mødet påbegyndt: kl. 12:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale Rådhuset Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budget og Økonomi maj Opsamling på Inspirationsseminar Status på arbejdet med kerneopgaven 5 4 Arbejdsmiljødrøftelse del 8 5 I-sikkerhedspolitik og oprettelse af Databeskyttelsesrådgiver 10 6 Ansøgning om ændring af MED-struktur - Hjemmepleje - Sundhed 13 7 Udpegning af medlem til Feriefonden fra Børne og 16 Undervisningsforvaltningen 8 Evt. samt punkter til kommende møde 17

2 Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side P Budget og Økonomi maj 2018 Sagsfremstilling Der orienteres om: Hovedkonturerne fra Økonomiaftalen Økonomirapport 1 - (Fra Byrådets møde den 30. maj) Status på budgettet Det indstilles, Drøftes. Beslutning Tommy Christiansen indledte med en gennemgang af nuværende status. Til mødet mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget den 20. juni løbes hovedkonturerne igennem. De sidste tal kendes først efter sommerferien. Herefter fastlægges de næste skridt mod budget Hovedudvalget har til mødet med Økonomiudvalget den 20. juni mulighed for at komme med bemærkninger til den kommende budgetproces. Bilag Økonomirapport 1 - Byrådet 30. maj punkt 2. Tidsplan for budget Marts 2018 Aftale om Kommunernes Økonomi 2019

3 Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side G Opsamling på Inspirationsseminar 2018 Sagsfremstilling Hovedudvalget deltog senest i inspirationsseminar den 19. og 20. april. På mødet samles op på de input som deltagerne fik på turen. Samtidig tages der stilling til, om der er elementer fra turen, som udvalget skal arbejde videre med. Det indstilles, Drøftes Beslutning Udvalget drøftede opsamlingen og de pointer som umiddelbart var interessante. Medorganisationens værdi bruger vi ressourcerne rigtigt? Udvalget drøftede sortering af opgaver og behandling af samme på flere niveauer. Der er forskellig opfattelse af, alt afhængig af hvilken del af organisationen man kommer fra, hvad der fungerer godt og mindre godt. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at se på niveauerne, men også kigge ind i søjlerne for at se, hvor udfordringerne ligger. Til denne drøftelse medtages spørgsmålet: "Sker værdien egentlig på møderne eller mellem møderne?." Ansættelsesprocedure Udvalget var enige i, at man ikke i Hjørring kommune oplever udfordringer på dette område. Der må dog gerne være opmærksomhed på ansættelsesudvalgenes størrelse. Sygefraværsarbejdet og Arbejdsmiljøorganisationen Den mest markante forskel var opbygningen i Arbejdsmiljøorganisationerne Jyske Bank / Hjørring Kommune. Udvalget drøftede forskelle og ligheder mellem de to arbejdspladser og aftalte herefter, at der i efteråret skal ses nærmere på andre modeller, for

4 at belyse om man evt. i Hjørring kommune kan styrke og proffessionalisere arbejdet med arbejdsmiljøet. Til denne drøftelse indsamles der modeller fra blandt andet Jyske Bank. Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side 4. Øvrige punkter: Her fandt man inspiration i Holstebro kommunes måde at afvikle dele af deres møder som procesdrøftelser. Emnerne sættes på novembermødet og processen forberedes på dagsordensmødet. Bilag Opsamling inspirationsseminar HU 2018 Jyske Bank - Hjørring_Kommune_19_04_2018 Hjørring Kommune_Ledelseskommissionen - oplæg

5 Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side G Status på arbejdet med kerneopgaven Sagsfremstilling Arbejdsgruppen har gennem den seneste tid afprøvet et testmateriale på 16 udvalgte arbejdspladser. De 16 arbejdspladser repræsenterer alle forvaltningsområder i Hjørring Kommune. Værktøjerne er afprøvet i forskellig skala på tværs af arbejdspladserne, og er afprøvet både med og uden proceshjælp og sparring fra Arbejdsmiljø og MED. Arbejdsgruppen er nu klar til at fremlægge resultaterne af testperioden. Vedlagt er materialet, som arbejdspladserne har modtaget forud for testperioden. Det drejer sig om det samlede testmateriale, som indeholder de forskellige værktøjer og en vejledning til testmaterialet, som arbejdsplads-med har modtaget. Derudover er der udarbejdet skabeloner til præsentationsmateriale til hver delproces (PowerPoints), som arbejdspladserne også har modtaget. Disse er ikke vedlagt her. 2 repræsentanter fra arbejdsgruppen vil fremlægge status på arbejdet med kerneopgaven, herunder arbejdsgruppens overvejelser i forhold til monitorering af indsatsen. Dertil ønsker arbejdsgruppen at rette nogle spørgsmål til Hovedudvalget med henblik på drøftelse og afklaring i forhold til et eventuelt videre forløb. Det indstilles, Til drøftelse med henblik på afklaring i forhold til det videre forløb. Beslutning Marvin B. S. Meyer og Rasmus Vørs Carlsen fra arbejdsgruppen gennemgik arbejdsgruppens arbejde, procesmaterialet, de erfaringer arbejdsgruppen har taget med videre, samt overvejelser omkring monitorering. Endelig kom de med arbejdsgruppens anbefalinger til udvalget som herefter fik mulighed for at stille spørgsmål og drøfte det fremlagte. Erfaringer At definere/forstå kerneopgaven materialets anvendelighed

6 Tilvalg fravalg og justering Kausalitetsforståelse Hvad har processerne bidraget med på arbejdspladserne? Hvem skal lede processen? Vigtigheden af proceshjælp Fordele og ulemper ved at kerneopgaven defineres på forskellige niveauer (Det er vigtig at man drøfter kerneopgaven så man får en fælles forståelse for uden den kan man ikke komme videre.) Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side 6. I forhold til monitorering anbefales såvel en kvalitativ tilgang på både indsats og effekt. Gerne sat i forbindelse med arbejdsmiljødrøftelsen og med reference til overliggende niveau i MED. Evt. starte en sætning med: "Vi har arbejdet med denne indsats og set at... " Anbefalinger: at hovedudvalget forholder sig til monitoreringen som det første. at processerne omkring arbejdet med kerneopgaven igangsættes på samtlige arbejdspladser med udgangspunkt i det materiale der er udarbejdet, med hensyn til den forskellighed organisationen rummer. At det bliver tydeligt, at det er et samlet hovedudvalg der er opgavestiller. Obs på: Hvem ejer indsatsen med "kerneopgaven" frem mod implementering og i forhold til at sikre kontinuitet? Hovedudvalget bør drøfte ressourceallokering i forbindelse med proceshjælp og opfølgning på hele indsatsen Udvalget drøftede monitorering, samt hvordan processen gribes an på de steder, hvor en arbejdsplads har flere arbejdsfællesskaber. Udvalget aftalte at Hovedudvalget er opgavestiller og at indsatsen ejes af Arbejdsmiljø- og MED. Udvalget godkendte herefter arbejdsgruppens arbejde og procesmateriale. De bemærkninger som kom efterfølgende, blev givet med til Arbejdsmiljø og MED som sikrer de næste skridt og at processen sættes igang. Direktionen overvejer hvordan proceshjælpen organiseres gennem Arbejdsmiljø og MED. På kommende møde drøftes forslag til tidsplan og anvendelse af AKUT-midler.

7 Hovedudvalget kom med positive tilkendegivelser på arbejdsgruppens arbejde og resultater. Arbejdsgruppens opgave blev nævnt som et rigtig godt eksempel på, hvordan man indenfor organisationen kan bruge eksisterende ressourcer til løsning af komplekse opgaver. Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side 7. Bilag Kerneopgave - Testmateriale Vejldning til testmaterialet kerneopgaven

8 Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side G Arbejdsmiljødrøftelse del Sagsfremstilling Som tidligere år er arbejdsmiljødrøftelsen delt i henholdsvis en del, der ser på det foregående års indsats og en del, der fastlægger kommende års fokusområde. Her fremlægges del 1 - altså status på de fokusområder, som Hovedudvalget senest har udvalgt. Sidste års fokusområder blev fastlagt senere end vanligt, da udvalget valgte at udskyde behandlingen af del 2 i 2017, hvilket også har betydet, at det ikke er rimeligt at se på helårsvirkning af indsatserne. Hovedudvalget besluttede på mødet den 12. september 2017 følgende fokusområder: Vold og forebyggelse heraf Fokus på kerneopgaven i forhold til at skabe trivsel I forhold til vold og forebyggelse lagde udvalget vægt på vigtigheden i at sikre introduktion til nyansatte samt at registrere hændelser og sikre, at emnet sættes ind i arbejdsmiljødrøftelserne på arbejdspladserne. I denne første del af arbejdsmiljøredegørelsen orienteres om a) arbejdsskadestatistikken for 2017 Som det fremgår af arbejdsskadestatistikken er der sket en stigning i antal arbejdsulykker i SÆH og et fald i BSU. Udviklingen i antallet af ulykker - både i SÆH og BU - betyder, at Arbejdsmiljø og MED nu foretager en undersøgelse af, hvordan man håndterer og reagerer på ulykker, arbejder med forebyggelse og opfølgning mv. for at få klarlagt mulige årsager til de udsving, der er. b) Arbejdstilsynets besøg på kommunens arbejdspladser c) status på arbejdet med kerneopgaven (behandles i særskilt punkt på udvalgets dagsorden) og om den afledte opgave med APV samt aktiviteter vedr. vold og forebyggelse af vold. Endvidere vedlægges en kort beskrivelse af årets arbejdsmiljødage, der også havde temaet om vold og trusler på som emne. Det indstilles, Drøftes

9 Beslutning Kurt Larsen indledte punktet med en overordnet gennemgang af status for de indsatser som blev sat i gang forrige år, herunder AT besøg, samt ulykker og indsatsen for vold og forebyggelse heraf. Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side 9. Der var bemærkninger i forhold til det tallene viser for nyansatte, samt at fokus gerne også fremadrettet må ligge herpå. Bilag AT besøg i 2017 sammenskrivning Arbejdsskadestatisik 2017 Arbejdsmiljødage 2018_til HU

10 Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side G I-sikkerhedspolitik og oprettelse af Databeskyttelsesrådgiver Resumé Formålet med dette punkt er at give hovedudvalget en orientering om den rutinemæssige opdatering af Hjørring Kommunes Informationssikkerhedspolitik samt om den lovpligtige etablering af en databeskyttelsesrådgiver (DPO) funktion ved Hjørring Kommune. Sagsfremstilling Hjørring Kommunes I-sikkerhedspolitik I-sikkerhedspolitikken skal godkendes af Byrådet i starten af hver byrådsperiode. I-sikkerhedspolitikken er det øverste overordnede dokument, der styrer arbejdet med I-sikkerhed i alle dele af Hjørring Kommunes virksomhed. Hjørring Kommunes I-sikkerhedshåndbog består af 4 dele: 1. Overordnet I-sikkerhedspolitik, som godkendes hvert 4. år af det nytiltrådte Byråd. 2. Organisering og styring af I-sikkerhedsarbejdet, som godkendes årligt af Direktionen. 3. I-sikkerhedsregler, som godkendes årligt af I-sikkerhedsudvalget. 4. Proceduresamling, som ajourføres løbende. Nye procedurer godkendes af I-sikkerhedsudvalget. I-sikkerhedspolitikken indeholder de overordnede retningslinjer for arbejdet med I-sikkerhed i Hjørring Kommune. Politikken bygger på kommunens vision og strategi, blandt andet udtrykt gennem MED-aftalen samt ledelsesgrundlaget. Værdierne tillid, dialog og arbejdsglæde skal udgøre rammen for efterlevelsen af nærværende politik. Målet med I-sikkerhedspolitikken er at Hjørring Kommune fremstår troværdig over for såvel borgere, virksomheder andre myndigheder og øvrige samarbejdsparter. Samtidigt med at niveauet af I-sikkerheden skal være højt, skal det helst ikke opleves som en hæmsko i det daglige arbejde, sikkerhedstiltagene skal således stå mål med den konkrete risiko. Status for den opdaterede I-sikkerhedspolitik er, at den er godkendt af direktionen 10. april 2018, og herfra sendt til Økonomiudvalget med henblik på endelige godkendelse af Byrådet 25. april 2018.

11 Udkast til den opdaterede I-sikkerhedspolitik ses ved bilag. Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side 11. Etablering af en DPO funktion ved Hjørring Kommune Persondataforordningen får virkning i Danmark fra 25. maj Med forordningen følger et krav om at offentlige myndigheder, herunder kommuner, skal udpege en databeskyttelsesrådgiver (DPO). Hjørring Kommune kan vælge at ansætte en DPO eller at lade en ekstern leverandør varetage opgaven. En DPO skal have en række færdigheder og i særdeleshed have ekspertise inden for databeskyttelsesret og -praksis samt være i stand til at varetage DPO opgaver i henhold til persondataforordningen. Uanset om en DPO er ansat hos den dataansvarlige eller ej, skal DPO være i stand til at udøve sit hverv på uafhængig vis. Er DPO ansat hos myndigheden, indebærer dette blandt andet, at DPO ikke må være underlagt instrukser vedrørende udførelsen af sine opgaver som DPO. DPO indtager således en særlig stilling i virksomheden og må f.eks. ikke afskediges for at udføre sine opgaver som DPO. En DPO rapporterer direkte til den øverste ledelse, i Hjørring Kommune altså til Byrådet. De primære opgaver for DPO er via rådgivning og overvågning at sikre organisationens overholdelse af persondataforordningen og interne politikker om beskyttelse af personoplysninger. DPO er kontaktpunkt for de registrerede vedrørende udøvelse af disses rettigheder, f.eks. indsigtsret, retten til sletning mv. DPO vil ligeledes være registreret som kontaktpunkt for tilsynsmyndigheder. Hjørring Kommune kan, i lighed med en række andre kommuner, vælge at ansætte en DPO (som oftest, men ikke nødvendigvis en jurist). På grund af den store efterspørgsel på DPO forventes kvalificerede kandidater ved en rekruttering at stille relativt høje lønkrav. Samtidigt er der, på tværs af kommuner og andre organisationer, en vis usikkerhed om, hvor stor arbejdsbyrden for en DPO reelt vil være når den første implementering af persondataloven er overstået. Samlet set betyder dette, at det vurderes fordelagtigt for Hjørring Kommune at løse DPO opgaven ved et samarbejde med en ekstern leverandør og/eller andre kommuner. Administrationen har været i dialog med en række nordjyske kommuner, som endnu ikke har ansat eller valgt at ansætte en DPO. Administrationen har ligeledes været i dialog med et antal leverandører af DPO ydelser. På baggrund heraf anbefales, at Hjørring Kommune indgår aftale med advokatvirksomheden Hjulmand & Kaptain om at stille en DPO til rådighed. Aftalen indgås for en periode på 2 år, og indebærer at advokat Karina Søndergaard fra Hjulmand & Kaptain vil fungere som Hjørring Kommunes DPO. Karina Søndergaard vurderes at besidde de ønskede og krævede kompetencer. Parallelt med Hjørring Kommune overvejer Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune samt Mariagerfjord Kommune at indgå tilsvarende aftaler med Hjulmand & Kaptain.

12 Status for den etablering af DPO funktionen er, at den er godkendt af direktionen 10. april 2018, og herfra sendt til Økonomiudvalget med henblik på endelige godkendelse af Byrådet 25. april Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side 12. Det indstilles, Drøftes med henblik på at tage orienteringen til efterretning. Beslutning Tommy Christiansen orienterede om emnet. Herefter blev orienteringen taget til efterretning.

13 Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side G Ansøgning om ændring af MED-struktur - Hjemmepleje - Sundhed Resumé Som følge af organisationsændring fremsendes hermed ansøgning om ændring af MEDstruktur, samt om dispensation i en periode til udvidelse af nysammensat DistriktMEDudvalg Sagsfremstilling Sektor MED Sundhed-Ældre ansøgning om ændring af MED-struktur, som følge af organisationsændring. Ansøgningen er vedlagt som bilag. I ansøgningen fremgår det, at den organisatoriske ændring er, at afdelingerne med primærsygepleje overføres til hjemmeplejens ledelsesområde. Derfor skal der ske en ændring af MED-organisationen på Distrikts-MED niveau. DistriktMED Syge- og Hjemmepleje dækker med den nye organisering 6 enheder samt 3 nye fra primærsygeplejen. DistriktMED Sundhed dækker herefter Borgersundhed, Træningsenheden og Aktivitetscentrene. Medlemmerne af det tidligere DistriktMED Sundhed er foreslået delt i de to nye DistriktMED, så ansættelsesforholdene svarer til organiseringen. De to DistriktMED ser herefter sådan ud: DistriktMED Sundhed: Reduceret med de medlemmer som overflyttes til DistriktMED Hjemmepleje. Da arbejdsmiljørepræsentanten er en af de medarbejdere, som overgår til nyt ledelsesområde, skal der for dette DistriktsMED vælges en ny blandt de valgte arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdspladsniveau. Udvalget består herefter af 3 ledere og 4 tillidsrepræsentanter og 1 arbejdsmiljørepræsentant. Det er oplyst, at der er valgt en ny arbejdsmiljørepræsentant til udvalget. DistriktMED Syge- og Hjemmepleje: Nuværende DistriktMED består af:

14 Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side ledere 1 arbejdsmiljørepræsentant 6 medlemmer Øget med de medlemmer som er overflyttet fra DistriktMED Sundhed. 1 arbejdsmiljørepræsentant 1 tillidsrepræsentant 1 leder af Sygeplejen Udvalgene anbefaler, at denne løsning anvendes indtil næstkommende valg og udpegning. Ændringen ønskes at træde i kraft fra den 1. maj Drøftet i: Sektor MEDudvalg Sundhed-Ældre den 10. april. DistriktMED Hjemmeplejen den 18. april. DistriktMED Sundhed den 26. april. Sekretariatets bemærkninger: Ændringen er drøftet i de relevante MED-udvalg. MED-aftalens bestemmelser angiver at der i udvalgene max kan være 1-3 ledelsesrepræsentanter og 3-7 medarbejderrepræsentanter, hvoraf mindst en skal være arbejdsmiljørepræsentant. Såfremt Hovedudvalget følger anbefalingen fra udvalgene kræver det en midlertidig dispensation for antallet af medlemmer i MEDudvalg for en periode frem til Hovedudvalget har ikke tidligere givet dispensation til permanente udvidelser af udvalg, men i forbindelse med implementering af organisationsændring er der tidligere givet dispensation, dog for en kortere periode. Rammeaftalen 9 stk. 2, giver Hovedudvalget kompetence til, ved ændringer af kommunens organisation/ledelsesstruktur, at tilpasse MEDstrukturen / organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet ved at: o oprette eller nedlægge niveauer og ret til at indføre, o øge eller reducere en formaliseret adgang til medindflydelse og medbestemmelse. I Hjørring Kommunes MED-aftale angives det, at det er de faglige organisationer som udpeger medlemmer til niveauer over arbejdspladsniveau.

15 I dette tilfælde flyttes udpegede medlemmer til de nye udvalg, som de organisatorisk kommer til at høre til. Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side 15. Det er sekretariatets opfattelse, at gives der ikke der ikke en midlertidig dispensation til udvidelse af Distrikts-MED Syge- og Hjemmepleje, skal de faglige organisationer anmodes om at foretage ny udpegning af medarbejdersiden og der skal ske nyvalg af arbejdsmiljørepræsentant til udvalget. Hovedudvalget bedes derfor drøfte det fremsendte med henblik på at træffe en beslutning om dispensation til midlertidig sammensætning af udvalgene. Det indstilles, Drøftes Beslutning Hovedudvalget godkendte ansøgningen samt dispensation til midlertidig sammensætning af udvalgene. Bilag Ændring af MED-struktur - Ansøgning fra Sundhed og Hjemmepleje

16 Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side P Udpegning af medlem til Feriefonden fra Børne og Undervisningsforvaltningen Sagsfremstilling Børne og Undervisningsforvaltningen sender hermed deres indstilling til nyt medlem af Feriefondens bestyrelse, idet Ulrik Just Andersen som tidligere var deres medlem er udtrådt af bestyrelsen. Der var to kandidater opstillet og OmrådeMED udvalget har valgt at anbefale Lone Seitz fra Administrationen som deres kandidat. Sagsfremstilling og begrundelse kan ses i vedlagte bilag fra mødet i OmrådeMED. Det indstilles, Drøftes med henblik på endelig godkendelse. Beslutning Indstilling blev godkendt. Bilag Mødereferat Område-MED BSU - Kandidat til Feriefonden

17 Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side P Evt. samt punkter til kommende møde Sagsfremstilling Herunder eventuelle meddelelser samt punkter til kommende møde. Kendte punkter til kommende møde: Sygefraværsstatistik - kvartalsvis Personalepolitik - Gensidig respekt og ordentlig adfærd Beslutning Ingen bemærkninger.

18 Hjørring Kommune 19. juni 2018 Side 18.

19 Sagsfremstilling til Byrådets møde den 30. maj punkt 2 Økonomirapport 1. Økonomirapport 1 for alle udvalg fremlægges til politisk behandling jf. Principper for Økonomistyring. I henhold til de af Byrådet vedtagne "Principper for Økonomistyring" fremlægges Økonomirapport 1 hermed til politisk behandling. De detaljerede resultater af budgetopfølgningen fremgår af sagsfremstillingen på de enkelte udvalgsområder, jf. bilag 3 og 4. Disse indmeldinger er efterfølgende samlet i et overblik i form af budgetopgørelse og finansieringsoversigt, som er vedlagt i bilag 1. Dette bilag indeholder også information om overholdelse af serviceramme, bruttoanlægsramme og udviklingen i den gennemsnitlige likviditet. De væsentligste konklusioner er gengivet i nedenstående: Skatter og Udligning Skatter og udligning viser en negativ efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2017 på 10,4 mio. kr., som anbefales finansieret af bufferpuljen. Driften I forhold til det korrigerede budget udviser driftsregnskabet et mindre forbrug på 51,3 mio. kr. Tages der højde for virkning af de bevillinger, som kan henføres til driftsrul fra 2017 til 2018 på i alt 80,1 mio. kr. udviser det forventede regnskabsresultat et merforbrug på 28,8 mio. kr., som er sammensat af følgende: At udvalgene indmelder et forventet forbrug af driftsrul på 42,5 mio. kr. Dermed forventes driftsrullet at falde fra 80,1 mio. kr. til 37,6 mio. kr. At Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget indmelder et forventet merforbrug på 25,2 mio. kr. At Arbejdsmarkedsudvalget indmelder et forventet mindre forbrug på 8,0 mio. kr. til forsørgelse og beskæftigelse uden for servicerammen. At bufferpuljen på 25,2 mio. kr. disponeres til balancering af driften i forhold til servicerammen. At den resterende del kan henføres til øvrige bevillingsmæssige tilpasninger i årets løb og afvigelser på i alt 5,7 mio. kr. Det forventede merforbrug inden for SÆH-udvalget på 25,2 mio. kr. kan henføres til Aktivitetsbestemt medfinansiering på Sundhedsområdet, hvor der indmeldes et merforbrug på 7,0 mio. kr. Det anbefales, at der foretages en særskilt opfølgning på området med rapportering til Økonomiudvalget primo august. Denne opfølgning har til formål at klarlægge en løsningsmodel for budgetudfordringen i 2018 og sikre et optimalt grundlag for budgetlægningen for Heri ligger også håndtering af SÆH-udvalgets forventede

20 efterregulering af den aktivitetsbestemte medfinansiering på 9,8 mio. kr., som er forbundet med usikkerhed. Det endelige niveau for efterreguleringen er kendt pr. 1. juli Budgetudfordring inden for ældre- og handicapområdet på 17,1 mio. kr., hvor udvalget fremsender særskilt handleplan for at sikre budgetbalance på sigt. Allerede iværksat handleplan på handicapområdet vedrørende Den Gode Modtagelse, som skal vende et forventet merforbrug i 2018 på 1,0 mio. kr. til budgetbalance i Udvalgets dagsorden og indstillinger fra det ekstraordinære møde den 15. maj 2018 er optrykt i bilag 4 til særskilt behandling i Økonomiudvalg og Byråd. Det indmeldte merforbrug i forhold til det vedtagne budget medfører også en forventet overskridelse af servicerammen på 32,4 mio. kr. efter modregning af bufferpuljen. Erfaringsmæssigt er skønnet over det forventede forbrug af driftsrul forbundet med en vis usikkerhed, da det endelige rul normalt ender med at blive højere end forventet ved økonomirapporterne. Der kan bl.a. opstå forsinkelser omkring planlagte investeringer og ikke mindst, at de budgetansvarlige af forsigtighedshensyn gemmer en buffer til uforudsete udgifter og gennemførelse af vedtagne besparelser. Set i lyset af disse erfaringer og tiltagene for at nedbringe SÆH-udvalgets merforbrug anbefales det, at der på nuværende tidspunkt alene sker en inddragelse af bufferpuljen for at balancere driften til servicerammen. Eventuelle yderligere tiltag bør afvente økonomirapporten i efteråret, hvor prognoserne omkring det forventede regnskabsresultat vil være mere præcise. Anlæg og bruttoanlægsramme Samlet set udviser indmeldingerne fra de enkelte udvalgsområder et forventet brutto investeringsniveau på 180,7 mio. kr., svarende til et merforbrug på 75,6 mio. kr. i forhold til rammen i det vedtagne budget. Merforbruget kan i høj grad tilskrives et forbrug af overførte anlægsbevillinger, tidsforskydning omkring udgifter og indtægter i enkelte projekter, samt nye anlægsbevillinger i årets løb. Det skal fremhæves, at anlægsområdet endnu ikke er omfattet af reglerne om regnskabssanktion, men der forventes stramninger på området. Derfor anbefales det, at udvalgene fastholder de planlagte investeringsplaner i 2018, så vi derigennem får nedbragt anlægsoverførslerne til et niveau, som bliver mere håndterbart i forhold til likviditet, låntagning og overholdelse af bruttoanlægsramme. Anlægsoversigten er optrykt i bilag 5. Forsyning

21 Teknik- og Miljøudvalget ansøger om tillægsbevilling til renovationsordningen til finansiering af planlagt investering i nye affaldscontainere for 11,5 mio. kr. Beløbet hentes fra de opsparede midler i renovationsordningen på 13,2 mio. kr., som indgår i kassebeholdningen. Renter og Finansiering Der forventes budgetbalance i forhold til renter, låneoptagelse, afdrag og finansforskydninger. Gennemsnitlig likviditet Den gennemsnitlige likviditet udgør 265,1 mio. kr. ved udgangen af april måned og der vil fortsat være en mindre stigningstakt i likviditeten indtil den begynder af falde afledt af det forventede kasseforbrug i 2018 til 2021 med sigtepunkt på ca. 130 mio. kr. ved udgangen af budgetperioden. Bevillingsmæssige ændringer Økonomirapporten bevirker samlet set en kassetilførsel på 5,9 mio. kr. efter anbefaling fra de enkelte fagudvalg, herunder væsentlige flytninger mellem udvalg afledt af investeringsstrategier mv. De bevillingsmæssige ændringer er samlet op i bevillingsskemaer fra de enkelte udvalgsområder, til endelig godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd. Kompetencen til at godkende omprioriteringer inden for de enkelte sektorer ligger dog ved de enkelte udvalg. Disse fremgår også af særskilt kolonne i bevillingsskemaet. Bevillingsskemaerne er vedlagt i bilag 2. Indstilling: at den tværgående økonomirapport godkendes at orienteringen om den gennemsnitlige likviditet tages til efterretning at de bevillingsmæssige ændringer gennemføres i overensstemmelse med indstillinger fra de enkelte udvalg, jf. bevillingsskemaer i bilag 2 at der tages stilling til SÆH-udvalgets indstillinger, herunder handleplan inden for Ældre og Handicapområdet for at skabe budgetbalance, jf. bilag 4 at der inden for SÆH-udvalget iværksættes særskilt opfølgning på det forventede merforbrug inden for aktivitetsbestemt medfinansiering med særskilt rapportering til Økonomiudvalget primo august, jf. beskrivelse i sagen

22 Samlet resultat ØK1 I mio. kr. (+) = udgifter/merforbrug (-) = indtægter/mindreforbrug Budget 2018 Vedtaget Overførsel fra 2017 til 2018 Bevillingsmæssige ændringer Budget 2018 Korrigeret Forbrug pr. 31. marts Forventet regnskab Afvigelse korrigeret budget Tilpasning bevillinger i øvrigt ØK1 Afvigelse efter bevillingsmæssige tilpasninger Heraf forventet overførsel til 2019 Udvikling overførsler Bemærkninger Budgetopgørelse A. Det skattefinansierede område Skatter ,3 0,0 0, ,3-797, ,2 0,0 0,0 0,0 Tilskud og udligning ,7 0,0 0, ,7-303, ,3 10,4 10,4 0,0 Regulering af beskæftigelsestilskud. Indtægter i alt ,9 0,0 0, , , ,5 10,4 10,4 0,0 Driftsudgifter (ekskl. Forsyningsvirksomhed) Økonomiudvalget 537,3 42,3 0,7 580,3 151,0 528,1-52,3-19,9-32,4-30,6 11,7 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 1.008,2 3,2 5, ,6 243,3 995,5-21,1-10,6-10,5-2,5 0,7 Sundheds,- Ældre og Handicapudvalget 1.362,9 3,4 0, ,2 279, ,9 30,6 6,5 24,2-1,0 2,4 Teknik- og Miljøudvalget 123,1 8,9-0,9 131,2 22,7 122,9-8,2-2,5-5,7-6,2 2,7 Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 1.052,1 22,3 0, ,3 250, ,0-0,3-0,4 0,0 2,7 25,0 Driftsudgifter i alt 4.083,6 80,1 5, ,6 946, ,3-51,3-26,8-24,4-37,6 42,5 Forventet forbrug rul Driftsresultat før finansiering -156,3 5,9-70,3-154,0-111,2-40,8-16,4-24,4 Renter mv. 19,9 0,0-0,3 19,6 4,0 19,6 0,0 0,0 0,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -136,4 5,6-50,7-150,1-91,6-40,9-16,4-24,4 Anlægsudgifter (ekskl. Forsyningsvirksomhed) Økonomiudvalget 16,9 17,3 2,6 36,8 2,0 29,7-7,1-1,5-5,6-5,4 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sundheds,- Ældre og Handicapudvalget 11,6 19,1 1,9 32,6 0,7 34,1 1,5 0,0 1,5 0,0 Teknik- og Miljøudvalget 32,2 14,7-0,5 46,4 1,6 27,2-19,2 0,5-19,7-19,1 Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 37,5 47,4 2,0 86,9 4,2 55,8-31,1 0,0-31,1-36,0 Anlægsudgifter i alt 98,1 98,6 6,0 202,7 8,5 146,8-55,8-1,0-54,8-60,5 38,0 Forventet forbrug rul Resultat af det skattefinansierede område -38,3 11,6 152,0-141,6 55,3-96,7-17,4-79,2 B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 0,0 0,0 0,0 0,0-32,5 11,5 11,5 11,5 0,0 Indkøb nye affaldscontainere fra opsparede midler Resultat af forsyningsvirksomheder 0,0 0,0 0,0-32,5 11,5 11,5 11,5 0,0 C. RESULTAT I ALT (A+B) -38,3 11,6 152,0-174,1 66,8-85,2-5,9-79,2 Finansieringsoversigt Låneoptagelse -38,0-14,6 0,0-52,6 0,0-52,6 0,0 0,0 0,0 Finansforskydninger 2,5 0,0 21,4 24,0 66,8 24,0 0,0 0,0 0,0 Afdrag på lån 73,7 0,0 0,3 74,0 36,8 74,0 0,0 0,0 0,0 Finansposter i alt 38,2-14,6 21,7 45,4 103,6 45,4 0,0 0,0 0,0 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER (-) = kasseforbedring -0,1 164,1 33,4 197,3-70,4 112,1-85,2-5,9-79,3 Side 1 af 2

23 Serviceramme Bruttoanlægsramme Budget 2018 Vedtaget Forventet regnskab Budgetafvigelse Samlet på tværs af udvalg 2.852, ,9 32,4 Økonomiudvalget 550,1 539,9-10,2 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 37,9 38,1 0,3 Sundheds,- Ældre og Handicapudvalget 1.061, ,1 17,6 Teknik- og Miljøudvalget 150,9 152,7 1,8 Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 1.052, ,1 22,9 Budget 2018 Forventet Budgetafvigelse Vedtaget regnskab Samlet på tværs af udvalg 105,1 180,7 75,6 Likviditet Primær årsag forbrug rul, merforbrug SÆH, AU flytning af bevillinger uden for servicerammen til servicerammen, modregnet bufferpuljen. 350 Faktisk udvikling i den gennemsnitlige likviditetopgjort efter kassekreditreglen 300 Mio. kr ,8 244,7 251,7 251,2 252,3 251,0 251,2 250,7 251,5 256,5 261,6 263,8 265, apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18 Gennemsnit af beholdning i den enkelte måned Faktisk udvikling gennemsnitlig likviditet Kilde: Bogføring i ØS-indsigt pr. 8. maj Side 2 af 2

24 Bevillingsskema ØK1 - alle udvalg Til videre behandling i ØKU og Byråd Budgetområde (sektor/service) Forklaring til læsning af tabel Omprioritering mellem sektorer inden for udvalgsområde Flytning mellem udvalg Ansøgning om tillægsbevillinger med kassevirkning "-" = reduktion af bevilling "+" = tilførsel af bevilling Bevillingsmæssige ændringer i alt Kassevirkning 0,000 0,000-5,968-5,968 Drift i alt -10,900 0,000-4,443-15,343 Økonomiudvalget -10,400 4,451-13,943-19,892 Arbejdmarkeds- og Uddannelsesudvalget 0,000-10,574 0,000-10,574 Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 0,000 6,491 0,000 6,491 Teknik- og Miljøudvalget - drift -0,500 0,000-2,000-2,500 Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 0,000-0,368 0,000-0,368 TMU - Forsyningsområdet 0,000 0,000 11,500 11,500 Anlæg i alt 0,500 0,000-1,525-1,025 Økonomiudvalget 0,000 0,000-1,525-1,525 Teknik- og Miljøudvalget 0,500 0,000 0,000 0,500 Finansiering i alt 10,400 0,000 0,000 10,400

25 Godkendes af fagudvalg Bevillingsskema ØK1 på Økonomiudvalgets område Til videre behandling i ØKU og Byråd Bevillingen Omprioritering har mellem sektorer Ansøgning om flerårs Afvigelse efter Forventet Omprioritering inden inden for Flytning mellem tillægsbevillinger virkning bevillingsmæssige Heraf forventet Budgetområde (sektor/service) budgetafvigelse for sektorniveau udvalgsområde udvalg med kassevirkning (sæt x) korrektioner overførsel til 2019 "-" = mindreforbrug "-" = mindreforbrug Forklaring til læsning af tabel "-" = reduktion af bevilling "+" = tilførsel af bevilling "+" = merforbrug "+" = merforbrug Drift i alt -52,281 0,000-10,400 4,451-13,943-32,389-30,570 Korte bemærkninger til afvigelsen Mindreforbrug er typisk lig forventet rul Administrativ organisation -44,829 0,000-11,030 4,451-13,943-24,307-22,488 Det anbefales, at mindreforbruget på 0,859 mio. kr. omplaceres til dækning af merforbrug på Vendelbohus med 0,630 mio. kr. og 0,136 mio. kr. til delvis finansering af merudgift under Redningsberedskabet. Endvidere tilpasses budgettet til overhead fra takstområder afledt af Centrale forvaltninger -0,895 0,105-0,350 x -0,650-0,650 Motellets lukning med 0,871 mio. kr. og budgettet til trykkefunktionen på 0,350 mio. kr. flyttes til SÆH, jf. hidtidig praksis. Efter disse korrektioner henstår en restbudget på 0,650 mio. kr., som anbefales overført til Der indstilles en flytning til SÆH-udvalgets drift på konto 5 med 1,799 mio. kr. samt en tilførsel af 0,830 mio. kr. fra Arbejdsmarkedetudvalgs Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet -0,969-0,969 0,000 0,000 Investeringsstrategi, hvorefter området forventes at balancere. På udvalgsområdet kan igangværende retssager medføre merudgifter, som skal håndteres ved ØK2. Det indstilles, at der flyttes 5,220 mio. kr. fra Arbejdsmarkedsområdet/Jobcentre 5,220 5,220 0,000 0,000 Arbejdsmarkedsudvalgets driftsbudget under 5 afledt af investeringsstrategien. Herefter forventes budgettet at balancere. Området udviser et samlet mindreforbrug på 3,36 mio. kr. Heraf omplaceres 0,721 mio. kr. til monopolbrudsøkonomien, da det vedrører realiserede gevinster. Mindreforbrug vedr. kopibudgettet anbefales omplaceret med 0,246 mio. kr. til dækning af rest IT-udgifter/kopimaskiner -3,360-0,721-1,446-1,193-1,193 merforbrug under Redningsberedskabet. Mindreforbrug på øvrige systemer på i alt 1,2 mio. kr. for de dele, som endnu ikke er disponeret, anbefales omplaceret til dækning af merforbrug under administrationsbygninger. Det resterende mindreforbrug på 1,193 mio. kr. anbefales overført til Monopolbrudsøkonomien tilføres realiseret gevinst/besparelse på Monopolbrud -5,017 0,721-5,738-5,738 systemudgifter på i alt 0,721 mio. kr., jf. tidligere beskrivelse. Restbudgettet på 5,738 mio. kr. forventes overført til 2019 Der forventes et merforbrug på 1,200 mio. kr. til driften af administrationsbygningerne i 2018 afledt af stigende udgifter til Administrationsbygninger 1,200 1,200 0,000 0,000 vedligehold og forbrugsafgifter, herunder virkning af yderligere tilkøbte m2 på rådhuset. Der arbejdes på en langsigtet plan, således at der fra 2019 og frem kan sikres budgetbalance. Der forventes et merforbrug til redningsberedskabet på 0,382 mio. kr., Redningsberedskab 0,382 0,382 x 0,000 0,000 som finansieres af mindreforbrug under centrale forvaltninger. Reguleringen har flerårsvirkning. Bufferpuljen anbefales tilført kassen til finansiering af efteregulering af beskæftigelsestilskud, nedgang i overhead og en sikring af Generelle reserver (bufferpulje) -25,214-11,271-13,943 0,000 0,000 servicerammen set i forhold til de forventede merforbrug under SÆHudvalget og de forventende forbrug af driftsrul på tværs af udvalg. Exit-strategi driftsbesparelse 0,000 0,550 Beregnet andel af energibesparende foranstaltninger 2018 Barselsudligningsordningen 0,000 0,000 x Ifølge praksis opsamles finansieringen af kommunens barselsudligningsordningen årligt ved flytning af bevillinger fra de enkelte udvalgsområder til Økonomiudvalgets drift under konto 6. Denne del er nu sat på plads administrativt og indarbejdet i forudsætningerne for denne Økonomirapport. Det anbefales, at budgettet til finansieringen af barselsudligningsordningen flyttes permament til Økonomiudvalget for at forenkle arbejdsgangene under hensyntagen til områder, hvor dele af udgiften finansieres af forældrebetaling. Budgettet til ordningen udgør 10,5 mio. kr. Politisk organisation -1,023 0,000 0,000 0,000 0,000-1,023-1,023 Erhverv, Turisme og Profilering -1,000 0,000 0,000 0,000 0,000-1,000-1,000 Kultur -5,429 0,000 0,630 0,000 0,000-6,059-6,059 Tilførsel af budget til dækning af forventet merforbrug på Vendebohus Bygninger, Vendelbohus 0,630 0,630 0,000 0,000 i Biblioteker Museer og Teatre -6,000-6,000-6,000 0,000 0,000 0,000 Andre Kulturelle forhold -0,059-0,059-0,059 Anlæg Anlæg -1, , Midlertidige boliger til flygtninge -1,525-1, Projektet gennemføres ikke og modtagne midler tilbageføres til staten. Finansiering Generelle tilskud og skatter 10,400 0,000 10,400 0,000 0,000 0,000 0,000 Efterregulering af beskæftigelsestilskud vedrørende 2017 forventes at Beskæftigelsestilskud 10,400 10,400 0,000 0,000 koste Hjørring Kommune 10,4 mio. kr. Beløbet finansieres af bufferpuljen. Drift -52,281 0,000-10,400 4,451-13,943-32,389-30,570 Anlæg -1,525 0,000 0,000 0,000-1,525 0,000 0,000 Finansiering 10,400 0,000 10,400 0,000 0,000 0,000 0,000 Samlet kassevirkning -15,468 - = mindreudgift/merindtægt/reduceret bevilling

26 Bevillingsskema ØK1 på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Godkendes af fagudvalg Omprioritering mellem sektorer inden for udvalgsområde Til videre behandling i ØKU og Byråd Bevillingen har flerårs virkning (sæt x) Budgetområde (sektor/service) Forventet budgetafvigelse Omprioritering inden for sektorniveau Flytning mellem udvalg Ansøgning om tillægsbevillinger med kassevirkning Afvigelse efter bevillingsmæssige korrektioner Heraf forventet overførsel til 2019 Forklaring til læsning af tabel "-" = mindreforbrug "-" = mindreforbrug "-" = reduktion af bevilling "+" = tilførsel af bevilling "+" = merforbrug "+" = merforbrug Drift i alt -21,074 0,000 0,000-10,574 0,000-10,500-2,500 Korte bemærkninger til afvigelsen Mindreforbrug er typisk lig forventet rul Forsørgelsesydelse -5,000 0,000 0,000 0,000 0,000-5,000 0,000 Kontanthjælp 6,000 6,000 Forskudt effekt af 0,000 invetseringsstrategien Revalidering -7,000-7,000 0,000 Færre revalideringsforløb Begrænset stigning i fleksjobvisiterede. Hænger sammen med Fleks- og skånejob og ledighedsydelser -9,000-9,000 merforbrug på 0,000 førtidspension Førtidspension 17,000 17,000 Flere tilkendelser i 2017 og forventeligt i 2918 end forudsat. Hænger sammen med mindreforbrug på fleksjob 0,000 og ressourceforløb. Ressourceforløb -3,000-3,000 Færre resourcerforløb end forudsat. Hænger sammen med merforbrug 0,000 på førtidspension. Højere udgifter svarende Løntilskud 2,000 2,000 0,000 til regnskab Øvrig forsørgelse -1,000-1,000 0,000 Færre seniorjob Integrationsydelse -10,000-10,000 Flere i job og uddannelse og reduceret 0,000 flygtningekvote Beskæftigelsesindsats -16,056 0,000 0,000-10,556 0,000-5,500-2,500 Afklaringsforløb, projekter mv. -12,986-0,430-10,556-2,000 Omprioriteringer og flytninger vedr. investeringsstrategien. Rul vedr. -2,000 investeringsstrategi. Tilbud til udlændinge -3,000-3,000 Færre udgifter til danskuddannelse sfa. færre flygtninge og 0,000 familiesammenførte Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse -0,500-0,500-0,500 Flerårig budgetstrategi. Ungdommens Uddannelsesvejledning 0,430 0,430 0,000 Omprioritering vedr. fritidsjobkonsulent 0,000 (investeringsstrategi) Specialundervisning for Voksne -0,018 0,000 0,000-0,018 0,000 0,000 0,000 Budgetreduktion vedr. CKU Vendsyssel -0,018-0,018 0,000 0,000 energiinvesteringspuljen

27 Budgetområde (sektor/service) Forventet budgetafvigelse Bevillingsskema ØK1 på Sundheds- Ældre- og Handicapudvalgets område Godkendes af fagudvalg Omprioritering inden for sektorniveau Omprioritering mellem sektorer inden for Flytning mellem udvalgsområde udvalg Ansøgning om tillægsbevillinger med kassevirkning Til videre behandling i ØKU og Byråd Bevillingen har flerårs virkning (sæt x) Afvigelse efter bevillingsmæssig e korrektioner Heraf forventet overførsel til 2019 "-" = mindreforbrug "-" = mindreforbrug Forklaring til læsning af tabel "-" = reduktion af bevilling "+" = tilførsel af bevilling "+" = merforbrug "+" = merforbrug Drift i alt 6,491 0,000 0,000 6,491 0,000 0,000 0,000 Korte bemærkninger til afvigelsen Mindreforbrug er typisk lig forventet rul Sektor Sundheds- og Ældreområdet -4,434-0,300-9,055 4,921 0,000 0,000 0,000 Sundhed Projekt Adm. effektiviseringer -0,350-0,350 x 0,000 Projekt Adm. effektivisering. Udligning af pulje Opgaveflytning til Borgersundhed 0,231 0,231 0,000 Flytning af midler vedr. Diabetesvejleder Overførel af midler til Sundhed Adm -0,030-0,030 x 0,000 Overførsel fra sundhedscenter til Sundhed Adm Konsulenter i Faglig udvikling samles på Samling af midler til Faglig udvikling 2,808 2,808 x 0,000 konto 4 Borgersundhed 3,274 3,274 0,000 Overførsel fra Arbejdsmarkedets Investeringsstrategi til Borgersundhed Træningsenheden 0,092 0,092 0,000 Overførsel fra Arbejdsmarkedets Investeringsstrategi til Træningsenheden Energibesparende foranstaltninger -0,087-0,087 0,000 Energibe. Foranstaltninger vedr. Omplacering Sundhedscenter, af DUT-midler overføres til ØKU Træningsenheden 0,113 0,113 0,000 demenstræning Ældre Opgaveflytning til Borgersundhed -0,231-0,231 0,000 Flytning af midler vedr. Diabetesvejleder Overførsel af midler til Sundhed Adm 0,030 0,030 x 0,000 Overførsel fra sundhedscenter til Sundhed Adm Flytning af Hjælpemiddeldepotet fra sektor Flytning af Hjælpemiddeldepotet -9,055-9,055 x 0,000 Ældre til sektor Handicap Projekt Adm. effektivisering. Udligning af Projekt Adm. effektiviseringer -0,816-0,816 x 0,000 pulje Projekt "Klippekort" -indtægtsbevilling -0,117-0,117 0,000 Regulering vedr. projekt Klippekort i Projekt "Klippekort" - udgiftsbevilling 0,117 0,117 0,000 henhold til endeligt tilsagn Projekt "Den rette pleje" - indtægtsbevillin -0,571-0,571 0,000 Nyt projekt "Den rette pleje" i henhold til Projekt "Den rette pleje" - udgiftsbevilling 0,571 0,571 0,000 bevilget tilsagn Projekt "IV behandling" - indtægtsbevilling -0,982-0,982 0,000 Nyt projekt "IV behandling" i henhold til Projekt "IV behandling" - udgiftsbevilling 0,982 0,982 0,000 Udmøntning bevilget tilsagn af DUT-midler til demenstræning og særlige psykiatriske Udmøntning af 2017 DUT-midler -0,413-0,413 0,000 pladser Sektor Handicap 10,925 0,300 9,055 1,570 0,000 0,000 0,000 Interne Tilbud Visitationsbudget handicap intern 1,140 1,140 0,000 Overførsel fra Arbejdsmarkedets Investeringsstrategi til Visitationsbudget Handicap Flytning af Hjælpemiddeldepotet fra sektor Flytning af Hjælpemiddeldepotet 9,055 9,055 x 0,000 Ældre til sektor Handicap Grafisk værksted 0,350 0,350 x 0,000 Grafisk værksted overførsel fra ØKU Energibevarende foranstaltninger -0,078-0,078 0,000 Energibe. Foranstaltninger vedr NBV, HJ.Depot og Vester Thirup, overføres til ØKU Etablering nyt Adm.center 0,157 0,157 x 0,000 Restudmøntning vedr. projekt Adm. Effektiviseringer Psykologhjælp Hjørring Krisecenter 0,001 0,001 x 0,000 Flytning af udgift i henhold til aut. Konteringsregler Ledsagerordningen flyttes fra Eksterne Intern flytning af Ledsagerordningen 2,183 2,183 x 0,000 Tilbud til Interne tilbud Eksterne Tilbud Intern flytning af Ledsagerordningen -2,183-2,183 x 0,000 Ledsagerordningen flyttes fra Eksterne Tilbud til Interne tilbud Visitationsbudget handicap ekstern 0,300 0,300 0,000 Omplacering af DUT-midler il særlige pladser i psykiatrien Anlæg i alt Anlæg Drift i alt 6,491 0,000 0,000 6,491 0,000 0,000 0,000 Anlæg i alt 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 Samlet kassevirkning 0,000 6,491 0,000 Samlet kassetilførsel. + = merudgift/mindreindtægt/ekstra bevilling

28 Budgetområde (sektor/service) Bevillingsskema ØK1 på Teknik- og Miljøudvalgets område Godkendes af fagudvalg Forventet budgetafvigelse Omprioritering inden for sektorniveau Omprioritering mellem sektorer inden for udvalgsområde Flytning mellem udvalg Ansøgning om tillægsbevillinger med kassevirkning Til videre behandling i ØKU og Byråd Bevillingen har flerårs virkning (sæt x) Afvigelse efter bevillingsmæssige korrektioner Heraf forventet overførsel til 2019 "-" = mindreforbrug "-" = mindreforbrug Forklaring til læsning af tabel "-" = reduktion af bevilling "+" = tilførsel af bevilling "+" = merforbrug "+" = merforbrug Drift i alt -2,000 0,000-0,500 0,000 9,500 0,500 0,000 Korte bemærkninger til afvigelsen Mindreforbrug er typisk lig forventet rul Forsyningsområdet 0,000 0,000 0,000 0,000 11,500 0,000 0,000 Indkøb af affaldscontainere til ny ordning 11,500 Bevilling til indkøb af nye affaldscontainere, som finansieres af planlagt opsparing inden for det brugerfinansierede område, der ligger uden for servicerammen - Kassen. Park og Vej 0,000 0,000-0,500 0,000 0,000 0,500 0,000 Vejområdet -0,500 0,500 mio. kr søges overført til nyt anlægsprojekt til oprettelse af et NT Knudepunkt for kollektiv trafik Byggeri og Ejendomme -2,000 0,000 0,000 0,000-2,000 0,000 0,000 Ældre- og Plejeboliger -2,000 0,000 0,000 0,000-2,000 x 0,000 Bevillingen til ældre- og plejeboliger justeres til efter de seneste års 0,000 huslejereguleringer Natur og Miljø 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 Landdistrikter 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 Anlæg Anlæg i alt 0 0 0, Busterminal -0, Bydelsstrategi 0,249 xxxxx NT Knudepunkt 0, Pulje Landsbyfornyelse -0, Byforskønnelse - nedrivningspulje (2018) 0,380 Projektet lukkes og restbevilling rokeres til projekt Bydelsstrategi Projektet tilføres 0,248 mio. kr. fra Busterminal til medfinansiering af projektet Nyt projekt til anlæggelse af knudepunkt for kollektiv trafik. Projektet finansieres af mindreforbrug på driften af NT. projektet er afsluttet og restbudgettet søges overført til den generelle nedrivningspulje Restbudgettet fra afsluttet pulje søges overført, til den nugældende nedrivningspulje. Drift i alt -2,000 0,000-0,500 0,000 9,500 0,500 0,000 Anlæg i alt 0,000 0,000 0,500 0,000 0,000 0,000 0,000 Samlet kassevirkning 0,000 0,000 9,500 Samlet kassetilførsel. - = mindreudgift/merindtægt/reduceret bevilling

29 Bevillingsskema ØK1 på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område Forventet budgetafvigelse Godkendes af fagudvalg Omprioritering inden for sektorniveau Omprioritering mellem sektorer inden for Flytning mellem udvalgsområde udvalg Ansøgning om tillægsbevillinger med kassevirkning Til videre behandling i ØKU og Byråd Bevillingen har flerårs virkning (sæt x) Afvigelse efter bevillingsmæssige korrektioner Heraf forventet overførsel til 2019 Budgetområde (sektor/service) "-" = mindreforbrug "-" = mindreforbrug Forklaring til læsning af tabel "-" = reduktion af bevilling "+" = tilførsel af bevilling "+" = merforbrug "+" = merforbrug Drift i alt -0,331 0,000 0,000-0,368 0,000 0,037 2,680 Korte bemærkninger til afvigelsen Mindreforbrug er typisk lig forventet rul Undervisning 0,861 0,000-0,095-0,261 0,000 1,217 1,217 Linjefagsuddannelse (statsmidler) -0,500-0,500 Uddannelsestiltag finansieret af statstilskud PLF-projektet (Mærsk) -0,436 PLF-projekt finansieret af A. P. Møller -0,436 Mærsk fonden Kompetenceudvikling og IT -0,689 Videreførelse af opsparede midler fra tidligere år til fortsat fokus på -0,689 kompetenceudviklingsstrategien Decentrale institutioner Sektor Undervisning 2,842 Regnskabsmæssig afvigelse på skoler, HjørringSkolen, Hjørring Ungecenter, 2,842 Musisk skole. Forventes overført til Energibesparende foranstaltninger -0,261-0,261 Regulering for energibesparende foranstaltninger Overførelse til Sektor Fritid (UCN svømmehal) -0,095 0,000-0,095 * Som følge af den nye aftale mellem Hjørring Kommune og University College Nordjylland (UCN) om køb af timer i UCN s svømmehal overføres kr. til serviceområde folkeoplysning på Sektor Fritid. Dagtilbud -0,596 0,000 0,000-0,031 0,000-0,565 2,101 Kompetenceudvikling og IT -0,761 Videreførelse af opsparede midler fra tidligere år til fortsat fokus på -0,761 kompetenceudviklingsstrategien Pulje til kapacitetstilpasninger på dagplejen samt børnetalsregulering -2,666 Det forventerede mindreforbrug forventes tilført kassen Energibesparende foranstaltninger -0,031-0,031 Regulering for energibesparende foranstaltninger Decentrale institutioner Sektor Dagtilbud 2,862 Forventet regnskabsmæsssig afvigelse på børnehaver, vuggestuer og dagplejen. 2,862 Afvigelsen forventes overført til 2019 Børne- og familie -0,120 0,000 0,000 0,000 0,000-0,120-0,143 Handicap/tabt arbejdsfortjeneste 1,871 Forventede merudgifter til tabt arbejdsfortjeneste Forebyggende foranstaltninger 2,773 Merudgifter til særligt dyre enkeltsager Døgnophold og døgninstitutioner -0,250 Buffer til finansiering af meraktivitet på tabt Buffer til ikke kendte anbringelser -4,371 arbejdsfortjeneste og dyre enkeltsager PPR og Sundhedsplejen -0,143-0,143 Overførelse til 2019 Fritid -0,476 0,000 0,095-0,076 0,000-0,495-0,495 Overførelse til Sektor Fritid (UCN svømmehal) 0,095 0,095 * Som følge af den nye aftale mellem Hjørring Kommune og University College Nordjylland (UCN) om køb af timer i UCN s svømmehal overføres kr. til serviceområde folkeoplysning på Sektor Fritid. Regulering for energibesparende Energibespande foranstaltninger -0,076-0,076 foranstaltninger Kommunale haller -0,295-0,295 Forventet overførelse til 2019 Tilskud til selvejende haller -0,200-0,200 Forventet overførelse til 2019 Anlæg i alt -31, ,09-33,483 Anlæg Samlet forventning anlæg BFU -31,09-31,09-33,483 Specifikation af anlægsprojekter fremgår på budgetopfølgning for anlæg Drift i alt -0,331 0,000 0,000-0,368 0,000 0,037 2,680 Anlæg i alt -31,090 0,000 0,000 0,000 0,000-31,090-33,483 Samlet kassevirkning -31,421 0,000 0,000-0,368 0,000-31,053-30,803 Samlet kassetilførsel. + = merudgift/mindreindtægt/ekstra bevilling -0,250

30 ØKONOMIRAPPORT 1 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2018 Side Fagudvalgenes sagsfremstillinger: Økonomiudvalget... 1 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget... 3 Teknik- og Miljøudvalget Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget HJØRRING KOMMUNE

31 Ø Økonomirapport for Økonomiudvalgets drift og anlæg Resumé Resultat af Økonomirapport 1 - på Økonomiudvalgets budgetområde. Sagsfremstilling I henhold til Principper for Økonomistyring fremsender Økonomi og Finans hermed resultatet af Økonomirapport 1 på Økonomiudvalgets område til politisk behandling. Budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i bogføringen pr. 31. marts På baggrund af budgetopfølgningen kan følgende konkluderes: Driften af Økonomiudvalgets område udviser et mindre forbrug på 52,3 mio. kr., hvoraf 30,6 mio. kr. forventes overført til Restbudgettet herefter udgør 21,7 mio. kr., som primært kan henføres til bufferpuljen, som anbefales tilført kassen ved denne økonomirapport. Denne justering har til formål dels at finansiere en negativ efterregulering af beskæftigelsestilskud på 10,4 mio. kr. og dels at balancere driftsbudgettet i forhold til overholdelse af servicerammen afledt af udgiftspresset på SÆH-udvalgets drift og et tværgående forbrug af driftsrulninger indenfor servicerammen. Økonomirapporten indeholder budgetmæssige omprioriteringer for samlet set at sikre budgetbalance. Bl.a. er der tilført 0,6 mio. kr. til Vendelbohus og 1,2 mio. kr. til Administrationsbygningerne. På anlægssiden forventes der gennemført anlægsinvesteringer for 29,7 mio. kr. og en stor del af de rullede anlægsmidler forventes realiseret i Samlet set bevirker budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets område en kassehenlæggelse på 15,5 mio. kr. Bilag 1 til sagen indeholder en uddybende beskrivelse af budgetopfølgningen, som igen er underbygget i bilag 2, som beskriver de anbefalede bevillingsmæssige ændringer. De tværgående sammenhænge i forhold til serviceramme og bruttoanlægsrammen, herunder finansieringssiden beskrives nærmere i den tværgående økonomirapport. 1

32 Lovgrundlag Principper for Økonomistyring. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomi Ændringer til økonomien fremgår af bevillingsskemaet. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG 1. Økonomirapport 1 - ØKU - pr. 31. marts Bevillingsskema ØK1 for ØKU. Direktionen indstiller, at Økonomirapport 1 på Økonomiudvalgets område godkendes at de bevillingsmæssige ændringer gennemføres i overensstemmelse med vedlagte bevillingsskema at resultaterne af budgetopfølgningen overføres til videre behandling i den tværgående økonomirapport Beslutning 2

33 Ø Økonomirapport 1 Resumé Økonomirapport 1 består af en budgetopfølgning pr. 31. marts 2018, et skøn over forventet regnskabsresultat for 2018, samt indstilling af bevillingsmæssige korrektioner relateret til investeringsstrategien. Sagsfremstilling Økonomirapport 1 for 2018 viser helt overordnet, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets forventede regnskab før bevillingsmæssige korrektioner giver et samlet mindreforbrug på 21,1 mio. kr. jævnfør tabel 1 herunder. Tabel 1: Opsamling Økonomirapport 1, Arbejdsmarkeds- Uddannelsesudvalget, mio. kr. Sektor Forsørgelse Fra 2017 til 2018 er budgettet for sektor forsørgelse reduceret med 35 mio. kr. idet flere forventes at komme i job og uddannelse som følge af effekterne i investeringsstrategien. Ved udarbejdelsen af vedlagte økonomirapport 1 er der foretaget et konkret skøn for det forventede regnskab 2018 indenfor de enkelte serviceområder. På sektorniveau giver disse skøn et mindreforbrug på 5 mio. kr. Sektor Beskæftigelsesindsats Det skønnede mindreforbrug på 15,6 mio. kr. på sektor beskæftigelsesindsats er sammensat af nedenstående: 10,6 mio. kr. vedrører udmøntning af investeringsstrategien, og indstilles budgetomplaceret til andre udvalg (ØKU og SÆH) 3,0 mio. kr. vedrører mindreudgifter på flygtningeområdet, herunder særligt danskuddannelse 2,0 mio. kr. vedrører en flerårig strategi for anvendelse af midlerne i investeringsstrategien (forventes overført til 2019) 3

34 0,5 mio. kr. vedrører flerårig budgetstrategi for Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) (forventes overført til 2019). De 10,6 mio. kr. vedr. udmøntning af investeringsstrategien er sammensat som følger: 0,430 mio. kr. omplaceres fra serviceområdet Afklaringsforløb, projekter mv. til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Omplaceringen vedrører prioriteringen af en fritidsjobkonsulent, som finansieres af investeringsmidler. 5,220 mio. kr. flyttes til Arbejdsmarkedsforvaltningens område på konto 6. Beløbet vedrører prioriteringer i regi af investeringsstrategien, mere specifikt: beskæftigelsesmedarbejdere, en koordinator for it-udvikling og implementering, administrativt team vedr. TFA-konference, virksomhedskonsulenter til styrket praktikopfølgning samt en styrket jobformidlerfunktion. 0,830 mio. kr. flyttes til SÆH s område på konto 6 og vedrører sagsbehandlere i myndighed handicap 4,506 mio. kr. flyttes til SÆH og vedrører bostøttemedarbejdere, sundhedspersonale, livsstilsforløb, fysioterapeutisk træning, rådgivende samtaler vedr. alkohol og tilbud for borgere med komplekse funktionsbegrænsninger (KOFU) Mindreforbruget på 2 mio. kr. vedrørende investeringsstrategien, som søges overført til 2019, er udtryk for en prioritering henover årsskiftet, som skal sikre mulighed for at skabe den rette balance mellem den fortsatte opbygning af tilbudsviften i 2018, driften af den udbyggede tilbudsvifte i 2019 og tilpasningen af tilbudsviften i de kommende år. Sektor Specialundervisning for voksne For sektor Specialundervisning for voksne forventes budgetbalance i 2018 på begge serviceområder. Det meget begrænsede mindreforbrug relaterer sig til en energibesparelse, som budgetmæssigt flyttes til Teknik- og Miljøudvalget. Samlet efter bevillingsmæssige korrektioner Tabel 2 herunder viser at den samlede afvigelse for udvalget efter bevillingsmæssige korrektioner er skønnet til 10,5 mio. kr.: Tabel 2: Afvigelse efter bevillingsmæssige korrektioner, mio. kr. Det forventede regnskab for 2018 er baseret på regnskab 2017, de første tre måneders forbrug i 2018 samt kvalificerede skøn for udviklingen resten af året. Det forventede regnskab er således forbundet med en del usikkerheder. Usikkerhederne er størst indenfor forsørgelsesydelserne og 4

35 indsatser, der er afhængige af virksomhedernes løbende efterspørgsel som for eksempel jobkvalificeringskurser, sidemandsoplæring med videre. For sektor forsørgelsesydelser peger det forventede regnskab på et samlet mindreforbrug på 5 mio. kr., men med væsentlige forskydninger mellem serviceområderne. De enkelte områder er nærmere behandlet i vedlagte Økonomirapport 1. Forvaltningen anbefaler på baggrund af forskydningerne mellem serviceområderne, at der mellem de to økonomirapporter udarbejdes en særskilt budgetopfølgning for sektor forsørgelse til udvalgets orientering. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi De bevillingsmæssige indstillinger i forbindelse med Økonomirapport 1 er sammenfattet i nedenstående tabel: Tabel 3: Indstillede bevillingsmæssige korrektioner, mio. kr. +=øget bevilling -= reduceret bevilling Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Økonomirapport 1, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. 5

36 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender Økonomirapport 1 - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender omprioritering indenfor sektorniveau i henhold til sagsfremstillingens tabel 3 - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at de bevillingsmæssige korrektioner i henhold til sagsfremstillingens tabel 3 vedrørende flytning mellem udvalg godkendes - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget mellem de to økonomirapporter forelægges en særskilt budgetopfølgning for sektor forsørgelse. Bilag Økonomirapport 1 6

37 Ø Teknik- og Miljøudvalgets budgetopfølgning marts 2018 Resumé I henhold til Principper for økonomistyring fremlægger administrationen Økonomirapport 1, der er en budgetopfølgning pr. 31. marts Der forventes et samlet merforbrug for udvalgets område på 3,082 mio. kr. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om Økonomirapport 1 kan godkendes og sendes til Byrådet. Sagsfremstilling Ud fra bestemmelserne i Principper for økonomistyring, skal der udarbejdes en større økonomiopfølgning pr. ultimo marts 2018, som skal fremlægges for Byrådet 31. maj Nedenstående skema viser det forventede regnskab på udvalgets driftssektorer. Teknik- og Miljøudvalget i mio. kr. Sektor Forsyningsområdet Korrigeret budget Forventet regnskab 2018 Afvigelse korrigeret budget Heraf forventes overført til ,000 11,500 11,500 0,000 Sektor Park og Vej 137, ,894-1,500-1,500 Sektor Byggeri og Ejendomme -23,305-25,920-2,615-0,616 Sektor Natur og Miljø 13,173 11,173-2,000-2,000 Sektor Landdistrikter 3,902 1,800-2,102-2,102 Udvalget i alt 131, ,247 3,282-6,218 7

38 Drift I kolonnen "Afvigelse korrigeret budget" kan den forventede afvigelse mellem forventet regnskab og det korrigerede budget aflæses. Samlet forventes der et merforbrug på 3,282 mio. kr., hvoraf der på nuværende tidspunkt er forslag om overførsel af mindreforbrug til 2019 på 6,218 mio. kr. Den primære årsag til merforbruget er indkøb af nye affaldscontainere til samtlige husstande i Hjørring Kommune på forsyningsområdet, som et led i den nye ordning omkring affaldssortering, der træder i kraft pr. oktober Finansieringen af dette indkøb sker af planlagt opsparing inden for driften af forsyningsområdet, som gennem de seneste år er lagt i kassen. Denne opsparing var ved regnskab 2017 på ca. 14 mio. kr. Derfor vil den bevillingsmæssige korrektion til indkøbet ligeledes blive finansieret af kassen (opsparingen) og afholdt over driften. Området er brugerfinansieret, og ligger derfor uden for servicerammen. Forklaringen på, at der er en forskel mellem regnskabsresultatet og forslag til overførsel til 2019 er, at afvigelser på Forsyningsområdet og pleje- og ældreboliger, som budgetmæssigt er placeret under Sektor Byggeri og Ejendomme ikke overføres mellem budgetår, men henlægges på mellemregningskonti, da områderne er brugerfinansieret og økonomisk skal hvile i sig selv. For en yderligere uddybning heraf henvises til bilag 1 - driftsbemærkninger. Anlæg På anlægssiden forventes der et samlet forbrug på godt 27,215 mio. kr., som betyder et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 19,159 mio. kr., hvoraf der for nuværende er forslag om overførsel til 2019 på 19,119 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels projekterne omkring områdefornyelse og byforskønnelse, som er opdelt i etaper over flere år. Derudover er der projekt Indfaldsvej til Hirtshals Havn. Dette projekt er reelt delt i to projekter, hvor første del af projektet - selve vejprojektet blev færdiggjort ultimo Anden del af projektet omfatter erstatningsskov for det areal, hvor indfaldsvejen er etableret. Erstatningsskoven anlægges ved Tårs, men afventer vandselskabets projekt med kloakering i byen. For nuværende er forventningen, at arbejdet med erstatningsskoven udføres i For en uddybende beskrivelse af de enkelte forhold henvises til bilag 2 - anlægsopfølgning. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Økonomi 8

39 Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Drifts- og anlægsbemærkninger økonomirapport 1, TMU. 2. Anlægsopfølgning. 3. Bevillingsskema. Direktøren for Teknisk Forvaltning indstiller, at Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2018 for Teknik- og Miljøudvalget godkendes, og at de bevillingsmæssige ændringer, der fremgår af bevillingsskemaet, bilag 3, godkendes og videresendes til Byrådet. Bilag Bilag 1 - Driftsbemærkninger ØK1 TMU_2018 TMU Anlægsopfølgning_øk 1 Bilag 3 - TMU Økonomirapport 1 bevillingsskema 9

40 S Økonomirapport 1 BFU Resumé For Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget fremlægges hermed økonomirapport 1, der er en budgetopfølgning pr. 31. marts 2018 samt skøn for forventet regnskabsresultat. For Udvalgsområdet forventes pr. 31. marts balance i forhold til det korrigerede budget. Økonomirapporten fremlægges til Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets beslutning. Sagsfremstilling I følge tidsplan for økonomirapporteringer behandler Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget økonomirapport 1 på sit møde d. 7. maj Samlet status for Udvalget 10

41 Som det fremgår af ovenstående skema forventes regnskabet for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets sektorer at balancere med det korrigerede budget med en mindre afvigelse på 0,3 mio. kr. Heraf forventes merudgifter på samlet 2,7 mio. kr. overført til Regnskabsresultatet skal ses i lyset af, at der fra 2017 er overført samlet 22 mio. kr. Regnskabsresultatet er dermed et udtryk for, at de overførte midler forventes anvendt i En stor andel af budgetoverførelserne fra 2017 vedrører midler til kompetenceudviklingstiltag på Sektor Undervisning og Dagtilbud med en samlet overførelse på ca. 8. mio. kr. Overførelserne er relateret til kompetenceudviklingsprojekter, der enten er finansieret af statstilskud, A. P. Møller fonden eller Hjørring Kommune. De overførte midler forventes i nogen udstrækning at blive anvendt i Dette skyldes, at de vedtagne budgetrammer til kompetenceudvikling i 2017, 2018 og 2019 er reducerede jf. de budgetbesparelser, der er vedtaget med budget Overførelserne skal dermed sikre, at der fortsat kan igangsættes kompetenceudviklingstiltag. Det forventes, at 2,4 mio. kr. videreføres til Derudover er der på Sektor Undervisning overført midler til trivsel på skolerne på samlet 3,4 mio. kr., der er lagt ud på skolerne til finansiering af allerede igangsatte initiativer. På de decentrale institutioner på Sektor Undervisning og Sektor Dagtilbud blev der samlet overført mindreforbrug på 4,1 mio. kr., der ikke forventes videreført til På Børne- og familieområdet blev samlet ca. 5,5 mio. kr. overført til Overførelsen vedrører primært opsparede midler fra 2017 på indsatsstrategien, hvoraf en andel i 2018 skal indgå i håndtering af merudgifter på omlægning af Børne- og Ungehuset. I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter i forhold til det forventede regnskabsresultat på Sektorerne. For en mere uddybende beskrivelse henvises til den vedhæftede økonomirapport 1. Sektor Undervisning og Dagtilbud. Det forventede regnskabsresultat for dagtilbuds- og undervisningsområdet forventes at balancere med budgettet med en mindre afvigelse på ca. 0,3 mio. kr. i merforbrug. Afvigelsen dækker over en række modsatrettede afvigelser indenfor Sektorerne. På de centrale kontoområder forventes mindreudgifter på samlet 2,4 mio. kr. vedrørende mindreforbrug på en række eksternt finansierede projekter på Sektor Undervisning samt forventet mindreforbrug på kompetenceudvikling på både Sektor Undervisning og Dagtilbud. Den forventede mindreudgift vedrørende kompetenceudvikling skal som tidligere anført ses i lyset af, at budgetrammerne til kompetenceudvikling i 2017, 2018 og 2019 er reducerede og de 2,4 mio. kr. forventes derfor overført for at sikre et fortsat fokus på kompetenceudviklingsstrategien i På de decentrale institutioner på tværs af Sektor Undervisning og Dagtilbud forventes en samlet merudgift på ca. 5,7 mio. kr. Langt de fleste institutioner holder sig på afvigelser indenfor 11

42 overførelsesadgangene på +3/-2 % af budgetrammen. Dog forventes der for Hjørring Nordvest Skole samt Dagtilbudsområde Nord et merforbrug ud over overførelsesadgangen. På Hjørring Nordvest Skole forventes regnskabet at vise en merudgift på 2,8 mio. kr. Merudgiften skal ses i lyset af, at skolen fra 2017 overførte merudgifter for samlet 4,2 mio. kr. Hjørring Nordvest Skole vil dermed i løbet af 2018 få afviklet på merforbruget og skolen følger dermed den økonomiske handleplan, der er udarbejdet. For Område Nord viser prognosen ved økonomirapport 1 en samlet merudgift på ca. 2 mio. kr., hvilket betyder, at området ligger ud over de maksimale 2 % for overførelse af merforbrug. Forvaltningen er i dialog med Område Nord i forhold til at få analyseret årsagen til den forventede merudgift og håndteringen heraf. Sektor Børne- og Familie Med baggrund i det kendte aktivitetsniveau på børne- og familieområdet forventes samlet set balance i forhold til budgettet. Det betyder dermed også, at puljen til ikke kendte anbringelser, der er placeret indenfor rammen på børne- og familieområdet, er udmøntet. I forhold til budgetforudsætningerne på Sektor Børne- og Familie er det især to områder, der viser merudgifter. På handicapområdet og herunder tabt arbejdsfortjeneste forventes en samlet nettomerudgift på 1,9 mio. kr., mens der på de forebyggende foranstaltninger forventes samlede netto-merudgifter på 2,8 mio. kr. På handicapområdet skyldes merudgiften primært opjustering til forventningen til tabt arbejdsfortjeneste. Det forventede merforbrug er baseret på en analyse af forbruget fra 2016 til 2018, hvor udgiftsniveauet specielt i sidste kvartal af 2017 samt starten af 2018 har været højere end forudsat i budgettet. Der er nedsat en taskforce, der skal belyse udgiftsudviklingen på handicapområdet. På de forebyggende foranstaltninger er merudgiften på de 2,8 mio. kr. primært relateret til en række dyre enkeltsager, der ikke var kendte på budgetlægningstidspunktet. Som nævnt kan merudgifterne på handicap samt forebyggende foranstaltninger håndteres indenfor rammen til Sektor Børne- og familie via puljen til ikke kendte anbringelser. Sektor Fritid På Sektor Fritid forventes et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Mindreforbruget er primært relateret til de kommunale haller på samlet 0,3 mio. kr. samt mindreudgift til tilskud til selvejende haller på 0,2 mio. kr. Anlæg Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets rådighedsbeløb kan opgøres således: Oprindeligt anlægsbudget: 37,5 mio. kr. Overførelse fra 2017: 47,4 mio. kr. 12

43 Øvrige reguleringer: 2,0 mio. kr Korrigeret budget: 86,9 mio. kr Forventet regnskab: 55,8 mio. kr. Afvigelse: 31,1 mio. kr., heraf forventes 33,5 mio. kr. overført til På Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område forventes et netto anlægsforbrug på 55,8 mio. kr. og en overførelse til 2019 på 33,5 mio. kr. Den største overførelse vedrører projektet med ny opførelse af skole og daginstitution i Vrå, der tidligst kommer i gang omkring nytår, og der bliver dermed ikke brug for frigivelse af det afsatte budget på 18 mio. kr. i år. Udgifterne i år går til projektering og rådgiverhonorar. Dermed forventes der en overførelse på projektet på 24,5 mio. kr. til Det anbefales, at tidsforskydningen omkring projektet tilpasses i investeringsoversigten for Emmersbæk Børnehaven og Børnehaven i Sindal har begge et merforbrug pga. fejl i byggeriet. Forvaltningen arbejder på en afklaring af erstatningsansvar og forsikringsdækning mv. Derfor er det uvist, hvor meget af merforbruget, som bliver dækket. Det er i budgetopfølgningen på anlæg forudsat, at merudgifterne på de to anlægsprojekter ikke overføres til 2019, hvilket forklarer forskellen imellem den forventede afvigelse på 31,1 mio. kr. og budgetoverførelsen til 2019 på 33,5 mio. kr. Lovgrundlag BEK nr af 27/02/2017 (Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.) Kapitel 5, 40. Principper for økonomistyring i Hjørring Kommune. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. 13

44 Bilag 1. Økonomirapport 1, drift 2. Økonomirapport 1, anlæg 3. Bevillingsskema i forbindelse med Økonomirapport 1 Direktøren for Børne- og Undervisningsforvaltningen indstiller, Bilag at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget godkender økonomirapport 1, at Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget i øvrigt oversender Økonomirapporten til Byrådet med anbefaling at budgetomplaceringer imellem Sektorer godkendes jf. bilag 3. Økonomirapport pr 31 marts 2018 Bevillingsskema BFU ØK1 BFU Anlægsopfølgning 14

45 ØKONOMIRAPPORT 1 - SÆH Budgetopfølgning pr. 31. marts 2018 Side Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Ekstraordinært SÆH-udvalgsmøde 15. maj Indstilling... 7 Handleplan SÆH Høringssvar handleplan Ældreråd Høringssvar handleplan Bruger/Pårørende Høringssvar Område MED Bilag 1 Område MED Havbakken Bilag 2 Område MED Distrikts MED Ældrecentre HJØRRING KOMMUNE

46 Ekstraordinært SÆH-udvalgsmøde den 15. maj 2018: S SÆH Økonomirapport 1 Resumé I henhold til Administrativ Styring fremlægges Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2018 for Sundheds -, Ældre- og Handicapudvalgets område samt skøn over det forventede regnskabsresultat for Sagsfremstilling Økonomirapport 1 for 2018 er udarbejdet med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts Rapporteringen er opdelt i en driftsdel og en anlægsdel. 1

47 Drift Tabel 1: SÆH Økonomirapport 1, 2018 Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Udvalget i alt Vedtag Overførs Ompl. Forbru Forvent Forventet afvigelse ift. korrigeret Heraf forventes et el fra + Korriger g pr. et budget overført til 2019 Budget 2017 til Till.be et 31. Regnsk (+)=merforbrug (+)=merforbrug 2018 v. budget marts ab 2018 (-)=min.forbrug (-)=min.forbrug i mio. kr , ,24 279, , ,359 0, ,641-1,000 Sikringsområdet 60,063 0,000 0,000 60,063 14,494 60,063 0,000 0,000 Særlige sikringsydelser 60,063 0,000 0,000 60,063 14,494 60,063 0,000 0,000 Sundheds- og 181,26 Ældreområdet 895,007 3,004-0, , ,514 2,816 0,000 Sundhed 88,068 0,943 0,754 89,765 21,511 95,571 5,806 0, ,50 Ældre 552,169 2,061-1, , ,173-9,990 0,000 Aktivitetsbestemt medfinansiering 254,770 0,000 0, ,770 23, ,770 7,000 0,000 Handicapområdet 407,817-0,411 0, ,719 91, ,544 28,825 0,000 Interne tilbud 210,183-0,411 0, ,077 59, ,485 23,408 0,000 Eksterne tilbud 197,635 0,000 0, ,643 31, ,060 5,417 0,000 Social Tilsyn Nord 0,000 0,766 0,000 0,766-8,123-0,234-1,000-1,000 Social Tilsyn Nord 0,000 0,766 0,000 0,766-8,123-0,234-1,000-1,000 Forventet afvigelse 30,641 - overførsel til ,000 Nettoafvigelse 31,641 Som det fremgår af tabellen herover, forventes et regnskabsresultat for 2018 på Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets område på 1.396,887 mio. kr. Det svarer til en afvigelse på 30,641 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1.366,246 mio. kr. I afvigelsen er indeholdt en forventet overførsel til 2019 af et mindreforbrug på 1,000 mio. kr. på Sektor Socialtilsyn Nord, idet det følger af lovgivningen på området, at mer- og mindreforbrug 2

48 overføres mellem årene med henblik på at indgå i kommende års takstberegning. Dermed bliver nettoafvigelsen 31,641 mio. kr. I afvigelsen indgår endvidere en række ubalancer som alene skyldes, at overførsler mellem udvalg endnu ikke er gennemført. Det drejer sig om overførsler vedr. tidligere politiske beslutninger eller overførsler af ren teknisk karakter svarende til i alt 6,491 mio. kr. De væsentligste heraf udgøres af Arbejdsmarkedsudvalgets Investeringsstrategi: 4,506 mio. kr. overføres til SÆH med henblik på løsning af afledte opgaver Teknisk omplacering fra konto 6 til konto 4 vedr. udviklingskonsulentfunktion på SÆHområdet svarende til 2,808 mio. kr. Alle overførsler mellem udvalg vedr. tidligere politiske beslutninger eller vedr. tekniske omplaceringer fremgår af bilag 3, og indstilles gennemført. Efter, at overførsler mellem udvalg er gennemført tilbagestår en budgetubalance på SÆH svarende til 25,150 mio. kr. I denne ubalance indgår merforbrug på Aktivitetsbestemt Medfinansiering svarende til 7,000 mio. kr er det første år med fuld virkning af en række ændringer i afregningsmodellen for den aktivitetsbestemte medfinansiering, og det kan efter de første 3 måneders afregning i 2018 konstateres at forbruget ligger væsentligt højere end tidligere forventninger baseret på Sundhedsstyrelsens forbrugsprognose. Det kan i den sammenhæng bemærkes, at midtvejsreguleringen i 2018 forventes at tilføre Hjørring Kommune 9,800 mio. kr. pga. efterregulering ift aktivitet. Sektor Handicap svarende til 1,000 mio. kr. Merforbruget blev adresseret ved Økonomirapport med en særskilt handleplan vedr. Den Gode Modtagelse og der blev udarbejdet en særskilt handleplan, som blev godkendt af SÆHudvalget den 5. december Det er fortsat forventningen, at merforbruget afvikles i løbet af 2019 som angivet i handleplanen. På baggrund af ovenstående kan den reelle tilbagestående budgetudfordring i 2018 på SÆHområdet opgøres til 17,150 mio. kr., som der skal udarbejdes handleplan for, jf. Hjørring Kommunes Økonomiske Principper for Økonomistyring. De 17,150 mio. kr. er sammensat af en række forskellige mer- og mindreforbrug, hvoraf de væsentligste udgøres af strukturelle og efterspørgselsdrevne ubalancer på visitationsbudgetterne på henholdsvis Sundheds- og Ældreområdet og på Handicapområdet. Der tages afsæt i Budgetanalysen 2018 vedrørende prognosen for visitationsbudgetterne på henholdsvis ældre- og handicapområdet. Prognosen for resten af året er på nuværende tidspunkt behæftet med en 3

49 betydelig usikkerhed. Der er indikationer på, at ubalancen kan blive op til 5,000 mio. kr. større, hvis 1. kvartal 2018 fremskrives lineært. Idet der har været en stor influenzaepidemi i 1. kvartal 2018 samt implementeringen af omsorgssystemet Cura har forvaltningen vurderet, at usikkerheden er for stor på nuværende tidspunkt og derfor er dette ikke indregnet i Økonomirapport 1. Ved fuld implementering af Cura er der i budgettet for 2019 indregnet et rationale på 5,600 mio. kr. Forvaltningen forventer allerede i 2018 et ikke budgetlagt rationale vedr. Cura. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre rationalet, og derfor er det heller ikke indregnet i Økonomirapport 1. I vedlagte Økonomirapport 1 (bilag 1) er de enkelte ubalancer fordelt på sektorniveau beskrevet nærmere. Det skal bemærkes, at budgetudfordringen på SÆH-området i 2018 har været kendt siden efteråret På budgetseminar den 7. september 2017 blev Byrådet gjort opmærksom på, at der var en række ubalancer af strukturel karakter vedr. en stigende efterspørgsel på ydelser på ældre- og handicapområdet. Disse ubalancer forventedes også at række ind i 2018 og fremover. Ved Økonomirapport 2 i 2017 blev nettoubalancen opgjort til 8,900 mio. kr., som blev udlignet med en tillægsbevilling fra Byrådet. Ved Økonomirapport 2 blev ligeledes konstateret ubalancer på Sundheds- og Ældreområdet vedr. syge- og hjemmeplejen og på Handicapområdet vedr. Den Gode Modtagelse. Det var dengang vurderingen, at driftsubalancerne vedr. syge- og hjemmeplejen og vedr. Den Gode Modtagelse kunne håndteres via handleplaner iværksat med Økonomirapport 2. Og endelig har Forvaltningen i begyndelsen af året udarbejdet Budgetanalyse 2018, som blev behandlet på SÆH-udvalgsmøde den 24. januar Budgetanalysen viste en forventet ubalance på 20,900 mio.kr. for SÆH-udvalget besluttede at igangsatte tiltag, der kunne reducere budgetubalancen med en effekt på 13,000 mio. kr. i 2018 og helårseffekt 15,100 mio. kr. fra 2019 og frem. Således viste Budgetanalysen 2018, at der er en restubalance på 7,900 mio. kr. i 2018 og 5,800 mio. kr. i 2019 og frem, som skal håndteres. Forskellen fra ubalancen på 7,900 mio. kr. ved Budgetanalyse 2018 og den aktuelle forventning om et merforbrug på 17,150 mio. kr. udgør 9,250 mio. kr. og skyldes ændrede forudsætninger vedr. Aktivitetsbestemt medfinansiering: Ved Budgetanalysen var det en forudsætning, at der kunne realiseres et mindreforbrug på 3,000 mio. kr. Forudsætningen var baseret på Sundhedsstyrelsens forbrugsprognose for Hjørring Kommune i Efter de første 3 måneders afregning kan det konstateres, at forventningen om et mindreforbrug på 3,000 mio. kr. er urealistisk. Driftsmæssige ubalancer vedr. syge- og hjemmeplejen: Ved Budgetanalysen var det forudsætningen, at ubalancer vedr. hjemmeplejen og hjemmesygeplejen ville kunne håndteres via de handleplaner, der blev iværksat ved Økonomirapport 2, Ved Økonomirapport 1, 2018 forventes et merforbrug på 6,200 mio. kr. og forvaltningen 4

50 vurderer, at det ikke er muligt for sygeplejen og hjemmeplejen at genskabe budgetbalancen via handleplanerne. Derfor anbefaler forvaltningen, at handleplanerne annulleres og erstattes af en genopretningsplan og investering i hjemmeplejen og sygeplejen. For en nærmere beskrivelse af udfordringen henvises til det lukkede bilag 2: SÆH Handleplan. Handleplan med henblik på genopretning af budgetbalance På baggrund af ovenstående har Forvaltningen udarbejdet en handleplan med henblik på at håndtere ubalancen. Det indstilles, at handleplanen iværksættes hurtigst muligt. Handleplanen er beskrevet i vedlagte lukkede bilag 2. Gennemføres handleplanen som forudsat vil der således i 2018 fortsat være en ubalance på 16,100 mio. kr. mens ubalancen i 2020 vil være vendt til et mindreforbrug. En samlet oversigt over budgetudfordringen, effekten af handleplanen og den samlede afvikling af budgetubalancen fremgår af det lukkede bilag. I 2014 gennemførte SÆH-forvaltningen en udbudsproces på hjemmeplejeområdet med henblik på at have to private frit-valgsleverandører. Der blev underskrevet konktakt med to private leverandører med virkning fra 1. marts 2015 til og med 28. februar I kontrakten er der indskrevet en option, hvormed det er muligt at forlænge kontrakten med 2 x 12 måneder, det vil sige frem til 28. februar Forvaltningen foreslår, at der gøres brug af denne option. Dette gøres med en skriftlig henvendelse til leverandørerne senest 6 måneder inden kontrakten udløber - senest 28. august Baggrund for at udnytte optionen er, at forvaltningen vurderer, at ressourcerne ved en ny og omfattende udbudsproces anvendes bedre til at implementere handleplan og øvrige opgaver. Tekniske ændringer og budgettilretninger Det indstilles, at budgettet til Hjælpemiddeldepotet svarende til 9,055 mio. kr. omplaceres fra sektor Sundheds- og Ældreområdet til sektor Handicap. Derudover indstilles det, at en række indtægts- og udgiftsbevillinger i forhold til eksternt finansierede projekter, samt øvrige budgetomplaceringer af teknisk karakter indenfor SÆH-udvalgets ramme, godkendes jf. bilag 3. Anlæg Det samlede anlægsbudget på SÆH-området udgør 32,585 mio. kr. i På vedligeholdelsesrammerne for henholdsvis Ældre- og Sundhed-Handicapområderne er der udisponerede midler svarende til 2,282 mio. kr. SÆH-udvalget vil inden sommerferien få forelagt et forslag til disponering af disse midler. Bortset fra projektet om sammenlægning af centralkøkkenfunktioner som der lægges særskilt regnskab for, og projektet om elektroniske nøgler i hjemmeplejen, som jf. SÆH-udvalget 25. april 2018 ventes at afsluttes med et mindreforbrug, ventes anlægsbudgettet at balancere i 2018, uden behov for overførsler til Se bilag 4 for nærmere beskrivelse. 5

51 Høring: Høringssvar fra Ældreråd er vedlagt - bilag 5. Høringssvar fra Bruger-Pårørenderåd er vedlagt - bilag 6 Høringssvar fra Område-MED er vedlagt - bilag 7 (herunder bilag 1+2 fra hhv arbejdsplads-med og Distrikts-MED). Lovgrundlag BEK nr af 27/02/2017 (Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.) Kapitel 5, 40. Principper for økonomistyring i Hjørring Kommune. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Eventuelle personalemæssige konsekvenser af handleplanen fremgår af handleplanerne. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: 1. ØK1 - Drift 2. ØK2 - Bevillingsskema 3. ØK1 - Anlæg 4. ØK1 -Handleplan 5. Høringssvar - Ældreråd 6. Høringssvar - Bruger-Pårørenderåd 7. Høringssvar - Område-MED SÆH - med underbilag 1 og 2 - høringssvar fra hhv. Arbejdsplads- MED - Havbakken og Distrikts-MED Ældrecentre. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, 6

52 at Økonomirapport 1 for 2018 godkendes, at optionen om kontraktforlængelse med 2 år med de 2 private leverandører af hjemmehjælp udnyttes, at Byrådet gøres opmærksom på et merforbrug på 7,000 mio. kr. vedr. Aktivitetsbestemt medfinansiering på Sektor Sundheds- og Ældreområdet at Byrådet gøres opmærksom på den forventede midtvejsregulering på 9,800 mio. kr. som kan tilføres kommunekassen vedr. Aktivitetsbestemt medfinansiering at eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser af konstaterede ubalancer afventer Økonomirapport 2 at bevillingsmæssige konsekvenser af tidligere politiske beslutninger eller af teknisk karakter gennemføres som angivet i bilag 3. Det indstilles endvidere at: at handleplanen med nedenstående tiltag godkendes: o at Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejen godkendes o at ældrecentret Havbakken lukkes og overdrages til Økonomiudvalget, når bygningen er tømt pr. 1. januar 2020 o at visitation til Havbakken indstilles med øjeblikkelig virkning o at der reduceres med en normering i Velfærdsteknologi-teamet o at Brandforebyggelsesprojektet ikke iværksættes i 2018, men skubbes til 2019 o at der nedlægges en områderlederstilling for Sundhed og Sygeplejen og samtidig reserveres 0,400 mio. kr. til at sikre de rette ledelseskompetencer på Sundhedsområdet Historik 7

53 Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller: at Økonomirapport 1 for 2018 godkendes, at handleplanen godkendes (lukket bilag 2), at optionen om kontraktforlængelse med 2 år med de 2 private leverandører af hjemmehjælp udnyttes, at Byrådet gøres opmærksom på et merforbrug på 7,000 mio. kr. vedr. Aktivitetsbestemt medfinansiering på Sektor Sundheds- og Ældreområdet at Byrådet gøres opmærksom på den forventede midtvejsregulering på 9,800 mio. kr. som kan tilføres kommunekassen vedr. Aktivitetsbestemt medfinansiering at eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser af konstaterede ubalancer afventer Økonomirapport 2 at bevillingsmæssige konsekvenser af tidligere politiske beslutninger eller af teknisk karakter gennemføres som angivet i bilag 3. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget , 9. maj 2018, pkt. 2: SÆH-udvalget besluttede at sende forslag til handlingsplan, jvnf bilag 1 på den lukkede dagsorden, i høring i Ældreråd og OmrådeMed på SÆH-området. Claus Mørkbak Højrup og Lone Olsen kan ikke tilslutte sig beslutningen men ønskede at forslaget om at reducere plejeboligkapaciteten erstattes med elementer fra reduktionskatalogen og at beslutningen om at finde finansiering indgår i de kommende budgetdrøftelser. Dan Andersen kan ikke tilslutte sig beslutningen men ønsker at den konstaterede ubalance skal afklares som et led i de kommende budgetdrøftelser. SÆH-udvalget træffer den endelige beslutning på et ekstraordinært udvalgsmøde d. 15. maj når høringssvarene foreligger fra Ældreråd og OmrådeMed. Beslutning 8

54 SÆH-udvalget drøftede de indkomne høringssvar til forslag til handleplan. SÆH-udvalget besluttede at alle indkomne høringssvar skal følge Økonomirapport 1 til Økonomiudvalget og Byrådet. SÆH-udvalget godkendte følgende: at Økonomirapport 1 for 2018 godkendes, at optionen om kontraktforlængelse med 2 år med de 2 private leverandører af hjemmehjælp udnyttes, at Byrådet gøres opmærksom på et merforbrug på 7,000 mio. kr. vedr. Aktivitetsbestemt medfinansiering på Sektor Sundheds- og Ældreområdet at Byrådet gøres opmærksom på den forventede midtvejsregulering på 9,800 mio. kr. som kan tilføres kommunekassen vedr. Aktivitetsbestemt medfinansiering at eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser af konstaterede ubalancer afventer Økonomirapport 2 at bevillingsmæssige konsekvenser af tidligere politiske beslutninger eller af teknisk karakter gennemføres som angivet i bilag 3. SÆH-udvalget godkendte endvidere: at handleplanen med nedenstående tiltag godkendes: o at Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejen godkendes o at ældrecentret Havbakken lukkes og overdrages til Økonomiudvalget, når bygningen er tømt pr. 1. januar 2020 o at visitation til Havbakken indstilles med øjeblikkelig virkning o at der reduceres med en normering i Velfærdsteknologi-teamet o at Brandforebyggelsesprojektet ikke iværksættes i 2018, men skubbes til 2019 o at der nedlægges en områderlederstilling for Sundhed og Sygeplejen og samtidig reserveres 0,400 mio. kr. til at sikre de rette ledelseskompetencer på Sundhedsområdet Claus Mørkbak Højrup, Lone Olsen og Dan Andersen kunne ikke tilslutte sig lukning af Havbakken, men ønsker en drøftelse af, hvordan der kan tilvejebringes et tilsvarende provenu i forbindelse med de kommende budgetdrøftelser. Per Møller orienterede om henvendelse med ønske om borgermøde i Tornby. Ønsket om borgermøde tages op i Økonomiudvalget, når udvalget behandler Økonomirapport 1. Dagsordenen for borgermødet fastlægges i denne forbindelse. Ivan Leth deltog ikke i mødet. 9

55 SÆH Handleplan Som det fremgår af sagsfremstillingen forventes der et merforbrug i 2018 på 17,150 mio. kr., hvor der skal udarbejdes handleplaner, jf. Hjørring Kommunes Økonomiske Principper for Økonomistyring. De aktuelle budgetudfordringer på SÆH-området har været kendt siden efteråret Økonomiudvalget blev 6. september 2017 orienteret om SÆH-områdets budgetubalancer, og følgende blev ført til referat: Leif Serup deltog og orienterede om forventede ubalancer på hjemmeplejeområdet og botilbudsområdet. SÆH besluttede 5/9, at Byrådet gøres opmærksom på ubalancen, og at denne vil sætte udvalgets budget under pres i 2018, samt at den forventede ubalance vil blive yderligere kvalificeret og belyst i forbindelse med SÆHudvalgets behandling af Økonomirapport 2.Økonomiudvalget godkendte indstillingen. På budgetseminaret den 7. september 2017 blev byrådet gjort opmærksom på, at der var en række ubalancer af strukturel karakter vedr. en stigende efterspørgsel på ydelser på ældre- og handicapområdet. Disse ubalancer forventedes også at række ind i 2018 og fremover. Nettobalancen udgjorde ved ØK ,900 mio. kr. som blev udlignet med en tillægsbevilling fra Byrådet. Også på dele af driftsområdet blev der konstateret ubalancer ved ØK , disse ubalancer blev vurderet at kunne håndteres via handleplaner for hjemmeplejen, Sygeplejen og Den Gode Modtagelse. Handleplanerne blev godkendt af SÆH-udvalget den 14. november 2017 og 5. december Forvaltning udarbejdede en budgetanalyse for 2018, der viste helårsvirkningen af de ubalancer af strukturel karakter, der blev konstateret ved ØK Budgetanalysen viste en forventet ubalance på 20,900 mio. kr. for SÆH-udvalget behandlede budgetanalysen 2018 på udvalgsmødet den 24. januar 2018 og igangsatte tiltag, der kunne reducere budgetubalancen med en effekt på 13,000 mio. kr. i 2018 og helårseffekt 15,100 mio. kr. fra 2019 og frem. Tiltagene består af: Yderligere effekt af Styrket Borgerkontakt Lukning af botilbuddet på Frederikshavn Finanslovsaftale 2018 Harmonikapladser Samlet set viste Budgetanalysen 2018, at der er en restubalance på 7,900 mio. kr. i 2018 og 5,800 mio. kr. i 2019 og frem, som skal håndteres. I budgetanalysen forventedes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering svarende til 3,000 mio. kr. baseret på Sundhedsstyrelsens prognose for Hjørring Kommunes udgift til aktivitetsbestemt medfinansiering. Efter 1. kvartal 2018 kan det konstateres at aktivitetsbestemt medfinansiering ikke vil generere et mindreforbrug, men til gengæld et merforbrug på 7,000 mio. 10

56 kr. og dermed skal den manglende besparelse indgå i handleplanen. Håndteringen af merforbruget vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering fremgår af sagsfremstillingen. I Økonomirapport , tages der afsæt i budgetanalysen for 2018 vedrørende prognosen for visitationsbudgetterne på henholdsvis ældre- og handicapområdet. Prognosen for resten af året er på nuværende tidspunkt behæftet med en betydelig usikkerhed. Der er indikationer på, at ubalancen kan blive op til 5,000 mio. kr. større, hvis 1. kvartal 2018 fremskrives lineært. Idet der har været en stor influenzaepidemi i 1. kvartal 2018 samt implementeringen af omsorgssystemet Cura har forvaltningen vurderet, at usikkerheden er for stort på nuværende tidspunkt og derfor ikke har indregnet dette i Økonomirapport 1. I budgetanalysen for 2018 forventedes det, at driftsområderne for Hjemmeplejen, Sygeplejen og Den Gode Modtagelse selv skulle genskabe budgetbalance for en 3-5 årig periode, jf. de godkendte handleplaner. Efter 1. kvartal 2018 vurderes det ikke muligt for Hjemmeplejen og Sygeplejen at genskabe budgetbalancen og derfor anbefaler forvaltningen at handleplanerne annulleres og erstattes af en Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejen. Nedenstående tabel viser en oversigt over budgetudfordringer og foreslået handleplaner for : Budgetudfordringer Budgetanalyse 2018, behandlet SÆHudvalgsmøde 7,900 5,800 5,800 5,800 5,800 5, jan 2018 Manglende besparelse budgetanalyse ,000 3,000 3,000 3,000 3,000 3,000 vedrørende Aktivitetsbestemt medfinansiering 1 Merudgifter i forbindelse med 6,200 2,510 0,000 0,000 0,000 0,000 genopretning og investering i syge- og hjemmeplejen Samlet budgetudfordring 17,100 11,310 8,800 8,800 8,800 8,800 Handleplaner 1 Genopretning og investering i syge- og 0,000 0,000-1,220-3,030-3,030-3,030 hjemmeplejen 2 Reduktion af Plejeboligkapacitet 0,000-5,500-12,154-12,154-12,154-12,154 3 Reduktion i velfærdsteknologiteam -0,780-0,560-0,560-0,560-0,560-0,560 4 Nedlæggelse af nuværende -0,220-0,540-0,540-0,540-0,540-0,540 områdelederstilling for sundhedsområdet Handleplaner i alt -1,000-6,600-14,474-16,284-16,284-16,284 Årets ubalance i alt 16,100 4,710-5,674-7,484-7,484-7,484 Oversigten viser, at der vil et merforbrug for 2018 og 2019 på henholdsvis 16,100 mio. kr. og 4,710 mio. kr. men fra 2020 og frem vil der være mindreforbrug på henholdsvis 5,674 mio. kr. og 7,484 mio. kr. Forvaltningen foreslår, at der arbejdes på at begrænse merforbruget frem til ØK2 og der så ved ØK tages stilling til, hvordan merforbruget skal håndteres. 11

57 Nedenstående beskrives de handleplaner, som forvaltningen har udarbejdet med henblik på håndtering af ubalancen. 1. Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejen På syge- og hjemmeplejen har det været kendt siden 2017, at der er ubalancer. Ved Økonomirapport 2, 2017, blev der udarbejdet handleplaner svarende til 1,930 mio. kr. på sygeplejen og 2,325 mio. kr. på hjemmeplejen, med henblik på afvikling over en 3-5-årig periode. Forvaltningen vurderer nu, at det ikke vil være muligt for henholdsvis syge- og hjemmeplejen at realisere handleplanerne, idet det samlede merforbrug for syge- og hjemmeplejen nu forventes at udgøre 6,200 mio. kr. i For at genskabe balance på syge- og hjemmeplejen vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt at samle syge- og hjemmeplejen under en ledelse, idet det styrker muligheden for at udnytte synergieffekter og faglige sammenhænge mellem de 2 enheder. Nedenstående forslag beskriver genopretningsplanen og investeringen i syge- og hjemmeplejen. Faktuelt om eksisterende tilbud: Hjemmeplejen og primærsygeplejen leverer personlig pleje, praktisk hjælp og rehabiliteringsforløb efter Servicelovens 83 og 83a, samt sygepleje efter Sundhedslovens 138. I hjemmeplejen serviceres løbende omkring borgere, mens borgerantallet i sygeplejen er ca Der er et betydeligt overlap mellem de 2 målgrupper. Der er ca. 500 ansatte i hjemmeplejen og ca. 90 i hjemmesygeplejen. Aktuelt samles de 3 afdelinger i henholdsvis hjemmeplejen og primærsygeplejen som besøger borgere i Hjørring by og omegn, i nye faciliteter på Aalborgvej 94 i Hjørring. Derudover arbejdes der aktuelt også med implementeringen af det nye omsorgssystem, Cura. Det samlede budget for hjemmepleje og hjemmesygepleje ses i nedenstående tabel. Mio. kr. Korrigeret Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 budget 2018 Total hjemmepleje 121, , , ,551 Total hjemmesygeplejen 66,242 64,927 65,027 64,990 Total Syge- og hjemmeplejen 187, , , ,540 I 2017 kom området ud med et merforbrug på 4,685 mio. kr., og 1,434 mio. kr. for sygeplejen. Det vil sige samlet 6,119 mio. kr. På baggrund af 1. kvartal 2018, kan også forudses et merforbrug i 2018, som hvis der ikke sker hurtige tiltag, kan risikere at ende med merforbrug omkring 10 mio. kr. Beskrivelse af forslaget: Forslaget er en økonomisk genopretningsplan for hjemmeplejen og primærsygeplejen. Det har til formål at beskrive hvordan udgifterne i indeværende år og overslagsårene kan reduceres. Den økonomiske ubalance på området er af et omfang som fordrer, at den økonomiske genopretningsplan kommer i fokus i samtlige afdelinger, og på alle ledelsesniveauer. 12

58 Den økonomiske genopretningsplan består af en række tiltag, som alle bidrager til at løse den samlede opgave. Flere af tiltagene tager afsæt i de anbefalinger som blev givet af konsulentvirksomheden Implement, i en analyse af området, som blev afrapporteret primo Øvrig drift Der er få tiltag som vedrører den øvrige drift, som bygninger, biler osv. Eksempler på besparelser i den øvrige drift er: - Mindre behov for eksterne mødefaciliteter, ved sammenflytning i nye lokaler - Flere cykler og færre biler - Billigere arbejdsskadeforsikring. Planlægning En hovedkonklusion i rapporten fra Implement, var at der i ruteplanlægning var store potentialer for forbedringer. - Samtidig med implementeringen af det nye omsorgssystem Cura, implementeres også et nyt værktøj til ruteplanlægning, CuraPlan. Det er et mere effektivt værktøj, som gør at ruteplanlæggerne kan bruge en større andel af deres tid hos borgerne, og derved reducere omkostningerne til øvrigt personale/afløsning. - En opkvalificering af planlæggerne, samt det bedre planlægningsværktøj, vil medføre en bedre planlægning, med mindre spildtid på ruterne. - Ved sammenflytningen af grupperne, kan der opnås besparelse ved sammenlægning af ruter i både hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Øvrige tiltag - Anbefalinger fra Implement: o Ensretning af serviceniveau i primærsygeplejen. o Struktur på morgenmøder i hjemmeplejen. o Fælles forståelse for målsætninger. o Værktøj til udjævning af arbejdspres. - Sørge for at få afsluttet borgere, som kan klare sig selv. Der skal indarbejdes en systematik for dette, evt. via opfølgninger jævnfør Fælles Sprog III. - Ikke genbesætte normering til sygeplejekonsulent samt administrativ medarbejder - Færre instruktionstimer til undervisning af studerende. Ved sammenflytningen kan der undervises flere elever ad gangen, hvilket kræver færre vejledningstimer. - Forkortelse af den ugentlige tværfaglige konference fra 1½ til 1 time. - Reduceret forbrug af eksternt vikarbureau. Ved fokus på rekruttering og vedholdent brug af interne og timelønnet afløsning, kan udgiften til det betydeligt dyrere vikarbureau reduceres. - Det nye omsorgssystem Cura vil på sigt medføre at medarbejderne får en hurtigere adgang til de oplysninger de har brug for, samt en hurtigere adgang til at foretage den nødvendige dokumentation, og dermed spares tid. - Øget brug af klinikker hos både sygeplejersker og SSA, reducerer køretid og øger den leverede kvalitet. - Øget brug af teknologi i både sygeplejen og hjemmeplejen, fx til medicinhåndtering. - Reduceret sygefravær. Ved en tidligere opfølgning og indsats i forhold til langtidssygefravær, kan udgifterne til dette nedbringes. Flere af de ovenstående tiltag omkring bedre planlægning og udjævning af arbejdspres, vil sammen med fokus på en kulturændring, kunne nedbringe korttidssygefraværet. - Bedre vagtplanlægning sikrer at der er det antal personaler på arbejde som der er behov for, 13

59 samtidig med at der sikres overensstemmelse med overenskomsternes vilkår. - Større fokus på rehabilitering af borgere som modtager sygeplejeydelser - Overbevise lægerne i kommunen om fordelen ved at ordinere dosispakket medicin, til borgere som er i stabile medicineringsforløb. Derved spares udgifter til medicindispensering, og evt. også medicinadministration. Der er dele af det aktuelle merforbrug, som forvaltningen vurderer der ikke kan nås at udlignes på kort sigt. Det gælder især uddelegeringen af Sundhedslovsydelser fra primærsygeplejen til hjemmeplejen, som har været i kraftig vækst de seneste år. Det skyldes blandt andet en opgaveglidning fra Regionen, såvel som at der er et rationale i at uddelegere til et billigere personale, som i mange tilfælde kommer i borgerens hjem i forvejen. Der skal derfor findes et niveau for uddelegerede sundhedslovsydelser, som har fokus på at løse opgaven på lavest effektive omkostningsniveau, men som samtidig har fokus på den forhåndenværende kapacitet i både hjemmeplejen og primærsygeplejen, så der ikke er uudnyttet kapacitet. På denne baggrund vurderer forvaltningen, at de ovenfor beskrevne tiltag ikke vil kunne skabe økonomisk balance allerede i 2018, og heller ikke med fuld virkning i Derimod kan der i forudses et mindreforbrug, da flere af de ovenstående tiltag får fuld effekt i disse år. De beskrevne tiltag har ikke betydning for serviceniveauet, men vil kræve større forandringer for personalet. Både i form af færre kollegaer, en større andel af arbejdstiden som bruges hos borgeren, og for nogle personalers vedkommende et skifte i opgaverne i den retning deres spidskompetencer peger. Evt. personalemæssige konsekvenser 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Antal normeringer Trods merforbruget i normeringer i 2018 og 2019, vil der blive tale om en betydelig reducering i normeringer ift. det nuværende forbrug. Reduktionen vil være fordelt på vikarbureau, timelønnede afløsere og fastansatte. For så vidt muligt genbesættes allerede nu ikke ledige stillinger. For så vidt muligt løses normeringsændringen ved interne omplaceringer og naturlig afgang, men det kan ikke udelukkes at det vil være nødvendigt med afskedigelser, for at nå i mål med den økonomiske genopretningsplan. Det sikres, at relevante MED-udvalg inddrages i den konkrete udmøntning. Afledte konsekvenser i forhold til de bygningsmæssige rammer: Ingen. Sammenflytningen på Aalborgvej medfører fraflytning af bygningen i Østergade 54, men dette er behandlet i tidligere dagsorden. Økonomi: 14

60 mio. kr. Eksisterende budget 187, , , ,540 Budgetreduktion/budgetudvidelse 6,200 2,506-1,224-3,025 Reduktion = minus Udvidelse = plus 2. Reduktion af plejeboligkapacitet Der har i den seneste tid været en tendens til, at flere borgere foretrækker at forblive boende i eget hjem fremfor at flytte ind i en plejebolig på et af kommunens 14 plejecentre. Dermed stiger udgifterne til hjemmeplejen samtidig med, at der er markant indikation på overkapacitet på plejeboliger i form af meget lave ventetider på den generelle venteliste til en plejebolig. Omvendt foretrækker flere og flere meget plejekrævende borgere at blive i hjemmeplejen uden ønske om at blive skrevet op til en plejebolig. Der er, med andre ord, opstået en strukturel budgetubalance på ældreområdet, hvor ressourcefordelingen mellem plejeboligområdet og hjemmeplejen ikke længere svarer til de valg, som de ældre borgere tager, når de får behov for pleje og omsorg. Den meget lave ventetid til en plejebolig blev fremhævet i KLKs rapport fra sommeren I 2017 var ventetiden på den generelle venteliste på 7 dage, hvilket ligger markant under plejeboliggarantiens krav om, at der maksimalt må gå 2 måneder fra en borger visiteres til en plejebolig til kommunen kan tilbyde en plejeboligplads. Endvidere viste KLK-rapporten, at Hjørring kommune har en lav belægningsprocent (gennemsnitlig 94,8%) på kommunens ældrecentre, og det vil være muligt at arbejde mod en højere belægningsprocent. KLK har set belægningsprocenter på helt op til 98% i andre kommuner ved samme opgørelsesmetode. Forvaltningen vurderer, at det er muligt at reducere i plejeboligkapaciteten og samtidig overholde plejeboliggarantien og derfor foreslår forvaltningen, at, der som led i genopretningen af den strukturelle budgetubalance på ældreområdet, foretages en reduktion i plejeboligkapaciteten. Hjørring kommune råder idag over 14 plejecentre. 12 af plejecentrene er opført som støttet boligbyggeri af Hjørring kommune, mens 2 af plejecentrene er opført som støttet boligbyggeri af Bovendia (Vesterlund og Vellingshøjcenteret). I forbindelse med arbejdet med at udarbejde Plejeboligplan 2030, er der foretaget en systematisk gennemgang og beskrivelse af de 12 plejecentre, som Hjørring kommune selv ejer. Dokumentet har været forelagt SÆH-udvalget på mødet d. 24. januar 2018: Boligplan på SÆH-området. Ud over en byggeteknisk vurdering er der foretaget en afdækning af gældsprofil og restgæld samt en beboer- og arbejdsmiljømæssig vurdering. Med afsæt i denne gennemgang peger forvaltningen 15

61 på, at en reduktion i den samlede plejeboligkapacitet gennemføres ved at tage Havbakken ud af drift. Når forvaltningen foreslår, at Havbakken lukkes ned, skal det ses i lyset af en række parametre: Havbakken har en lav restgæld, 3,930 mio. kr. pr. 1. januar Dermed er det muligt med en beskeden investering at frigøre kommunen for en fremadrettet tomgangsudgift, og anvende bygningen og arealet til andre formål. Havbakken er med sine 32 pladser af en størrelse, hvor der balanceres mellem to hensyn; en tilstrækkelig besparelsesvolumen som det ene hensyn, og en kontrolleret kapacitetsreduktion, som ikke forventes at få markant indvirkning på den generelle ventetid, som det andet hensyn. Havbakken står, som den ene af to plejecentre, foran et relativt stort ekstraordinært renoveringsbehov. Havbakken vurderes som den ene af to plejecentre, der scorer lavest, når det gælder vurdering af egnethed og arbejdsmiljø. Forvaltningen skal samtidig gøre opmærksom på, at kvaliteten på pleje- og omsorgsopgaven på Havbakken vurderes som meget høj - hvilket vil fremgå af den BDO tilsynsrapport som forventes at kunne fremlægges for SÆH-udvalget på det ordinære udvalgsmøde d. 13. Juni Faktuelt om eksisterende tilbud: Fysiske rammer Havbakken Ældrecenter er beliggende Købstedvej 6, Tornby Der er 32 lejligheder, i størrelser fra 72 m 2 til 102 m 2. (inkl. Fælles- og gangarealer) 24 af lejlighederne er somatiske boliger. 22 af lejlighederne er anvendelige til ægtepar, heraf bebos de 5 aktuelt af ægtepar. (bygget i 1971 og renoveret i 2001). 8 af lejlighederne udgør et skærmet afsnit (i selvstændig tilbygning fra 1994). Havbakken har store udenoms-arealer i form af have med græs (passes af servicemedarbejder). Fordelingen af servicearealer og fællesarealer følger aftaler, som gjaldt ved opførelsen af Havbakken, hvor en stor del blev defineret som servicearealer, som betales af SÆ-området (drift og renovering), og en lille del som fællesarealer, som betales af beboerne over huslejen. Denne fordeling er dyr for SÆ-området og afspejler ikke den reelle anvendelse af arealerne, som fællesarealer for beboerne. Havbakkens bygninger (klimaskal, og indvendigt) er nedslidte, og kræver løbende store investeringer, for at vedligeholde det i en stand, der er tidssvarende og arbejdsmiljø hensigtsmæssigt at arbejde i. Desuden er beboernes badeværelser små og slidte. 16

62 Budget Helårsbudget Mio. kr. Løn 11,295 Drift 0,509 Serviceteam 0,350 I alt 12,154 Beskrivelse af forslaget: Medarbejdere og beboere skal informeres om beslutningen omkring lukning af Havbakken. Forvaltningen forslår at der stoppes med at visitere nye borgere til Havbakken og lukningen af ældrecenteret Havbakken sker gradvis og med fuld virkning med udgangen af De beboere der bor på ældrecenteret Havbakken på nuværende tidspunkt, skal der indledes en dialog med vedrørende fremtidig hjem. Dette foretages af myndighedsfunktionen i samarbejde med afdelingslederne og der udarbejdes en procesplan for dette. Afledte konsekvenser af forslaget: Ventetiden på den generelle ventelisten vil øges, men det forventes at ventetiden ikke vil overstige plejeboliggarantien på 2 mdr. Det kan være en udfordring at fastholde tilstrækkelig medarbejderstab tiden ud på Havbakken. Erfaringerne viser, at planlagt lukning medfører, at en del af medarbejderne søger andre stillinger, ligesom der kan forekomme et højere sygefravær som følge af usikkerhed omkring fremtiden. Fortsat behov for pleje og omsorg til tilbageværende beboere kan sætte det tilbageværende lønbudget under pres pga. øget afløsningsbehov. De medarbejdere der berøres af lukningen vil blive omfattet af genplacering i videste mulige omfang. Evt. skal der indføres ansættelsesstop indtil disse medarbejdere er omplaceret. Det er et stort indgreb i en beboers liv at skulle flytte bolig. Erfaringerne fra tidligere lukninger af plejeboliger viser, at det kan være svært for ældre og svækkede mennesker at kapere en flytning til nye omgivelser, og væk fra kendte medbeboere og medarbejdere. Mange aktiviteter for borgere, der bor i lokalmiljøet, men ikke er beboere på Havbakken, har til huse i Havbakkens lokaler, hvorfor der vil skulle findes andre lokaler til disse aktiviteter. Evt. personalemæssige konsekvenser De medarbejdere der berøres af lukningen vil blive omfattet af genplacering i videste mulige omfang. Evt. skal der indføres ansættelsesstop indtil disse medarbejdere er omplaceret. Endvidere skal 94- ordningen ledermæssigt overgå til anden leder eller der oprettes et selvstændigt ledelsesområde. Både afdelings-, distrikts- og sektor-med vil blive inddraget i processen. Afledte konsekvenser i forhold til de bygningsmæssige rammer: Det forudsættes at bygningerne exittes, så udgiften hertil ophører for SÆH-området. Det skal oplyses at Valnødlunden (demensafsnittet) der er bygget i 1994 (10 lejligheder), vil kunne anvendes til andet formål, evt. boenhed. Indretningsmæssigt og bygningsmæssig stand er tidssvarende. 17

63 Økonomi: mio. kr. Eksisterende budget 12,154 12,154 12,154 12,154 12,154 Budgetreduktion/budgetudvidelse 0-5,500-12,154-12,154-12,154 Reduktion = minus Udvidelse = plus Det vil ikke være muligt at reducere i 2018, men det forventes at der i 2019 kan opnås en halvårseffekt med et rationale på 6,077 mio. kr. I lyset af den relativt lange implementeringsfase frem til 2. halvår af 2019 skønnes det at engangsudgifter i forbindelse med evt. genhusning kan afholdes for 0,600 mio. kr. varende til ca. 50% mere end erfaringerne fra lukningen af de 12 pladser på Fynsgadecentret, som blev gennemført i løbet af 6 måneder. Det samlede rationale i 2019 kan således opgøres til ca. 5,500 mio. kr. 3. Reduktion i Velfærdsteknologi-team Faktuelt om eksisterende tilbud: I forbindelse med budget 2015 ønskede SÆH-udvalget at styrke SÆH-områdets anvendelse af velfærdsteknologi i driften. Der blev frigivet en normering ved en omprioritering af ressourcerne i forvaltningen, der sammen med to eksisterende normeringer udgjorde en velfærdsteknologi-enhed, der målrettet skulle understøtte ibrugtagning i driften. Velfærdsteknologiteamet har siden 2015 således målrettet arbejdet med udvikling og implementering af en vision og strategi samt handleplan for Digitalisering og Velfærdsteknologi på SÆH-området. Teamet har understøttet driften med forskellige typer af implementering af velfærdsteknologi, herunder sikring af at det er de rette teknologier, der bringes i anvendelse og at der sker en gevinstrealisering med udgangspunkt i den politisk besluttede handleplan for området. Teamet har desuden opbygget et stort netværk og et bredt samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner samt med tværsektorielle netværk og Hjørring Kommune deltager i flere fælleskommunale velfærdsteknologiprojekter. Beskrivelse af forslaget: Reduktion af velfærdsteknologiteamet med en normering, bevirker at den samlede opgavemængde skal reduceres svarende til 33 % af den samlede opgaveløsning. Dermed vil nogle af opgaverne i Velfærdsteknologiteamet skulle skæres væk eller implementeringen af opgaverne tager længere tid. Det kan eksempelvis være: Store tværkommunale og innovative projekter som NOPII (Nordjysk Platform for Innovative Indkøb) vil enten blive reduceret eller vil ikke kunne løftes længere Brandforebyggelsesprojektet som blev godkendt i forbindelse med budget 2018 iværksættes ikke i 2018 (særskilt besparelse kr.), men skubbes til

64 Evalueringstimer til den interne evalueringsgruppe i SÆH-forvaltningen vil bortfalde Evaluering af velfærdsteknologi-projekterne vil få et lavere ambitionsniveau og et fald i kvalitet SÆH-forvaltningen vil med nedsat fart og intensitet ikke få implementeret de hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger, som skal medvirke til, at borgerne bliver selvhjulpne, og at forvaltningen har en effektiv tilrettelæggelse af arbejdet. Dermed risikerer vi ikke at høste de økonomiske gevinster, som skal medvirke til, at man kan frigøre ressourcer til andre formål eller opretholde samme serviceniveau for færre midler. Evt. personalemæssige konsekvenser Nedlæggelse af en fuldtidsnormering Der skal ske en prioritering i arbejdsopgaverne for de resterende medarbejdere i teamet. Afledte konsekvenser i forhold til de bygningsmæssige rammer: Ingen bemærkninger Økonomi: Mio. kr. Budgetreduktion en normering -0,370-0,560-0,560-0,560-0,560 Budgetreduktion Brandforebyggelse -0,410-0,000-0,000-0,000-0,000 I alt budgetreduktion -0,780-0,560-0,560-0,560-0,560 Reduktion = minus Udvidelse = plus 4. Nedlæggelse af nuværende områdelederstilling for sundhedsområdet Beskrivelse af forslag: Idet sygeplejen udskilles fra Sundhedsområdet, som beskrevet i Genopretningsplan og investering i sygeog hjemmeplejen samt områdelederen for sundhedsområdet har valgt at gå på pension pr. 1 august 2018, er der mulighed for nedlæggelse af områdelederstillingen på Sundhedsområdet og derved opnå en besparelse på 0,940 mio. kr. årligt. Dog skal 0,400 mio. kr. årligt reserveres til at sikre de rette ledelseskompetence på sundhedsområdet. Sundhed/ældrechef udarbejder en plan for Sundhedsområdet. Evt. personalemæssige konsekvenser Nedlæggelse af en fuldtidsnormering Afledte konsekvenser i forhold til de bygningsmæssige rammer: Ingen bemærkninger Økonomi: 19

65 Mio. kr. Budgetreduktion -0,220-0,540-0,540-0,540-0,540 Reduktion = minus Udvidelse = plus OPSAMLING AF BUDGETUDFORDRINGER OG HANDLEPLAN Budgetudfordringer 17,100 11,310 8,800 8,800 8,800 8,800 Handleplan -1,000-6,600-14,474-16,284-16,284-16,284 Årets ubalance i alt 16,100 4,710-5,674-7,484-7,484-7,484 For at genskabe budgetbalance på SÆH-området indstiller forvaltningen: At Genopretningsplan og investering i syge- og hjemmeplejen godkendes At ældrecentret Havbakken lukkes og overdrages til Økonomiudvalget, når bygningen er tømt At visitation til Havbakken indstilles med øjeblikkelig virkning At der reduceres med en normering i Velfærdsteknologi-teamet At Brandforebyggelsesprojektet ikke iværksættes i 2018, men skubbes til 2019 At der nedlægges en områderlederstilling for Sundhed og Sygeplejen og samtidig reserveres 0,400 mio. kr. til at sikre de rette ledelseskompetencer på Sundhedsområdet 20

66 Høringssvar Ældrerådet SÆH-sekretariatet Hjørring Kommune 14. maj 2018 Side 1. Mødedato: 14. maj 2018 Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. 12:00 Mødested: R-122 Fraværende: S Høring Handleplan ØK1 Høringssvar: Ældrerådet har drøftet fremlagte handleplan udarbejdet i forbindelse med Økonomirapport 1. Ældrerådet udtaler i sit høringssvar vedr. nedlæggelse af ældrecenter Havbakken i Tornby: At Ældrerådet finder det kritisabelt at skulle læse om forslaget i dagspressen og at Ældrerådet først får en fyldetsgørende orientering mandag den 14. maj, hvilket sætter Ældrerådet under uhensigtsmæssigt tidspres. Inden Ældrerådet blev orienteret om handlingsplanen, er der blevet rettet flere henvendelser til Ældrerådets medlemmer fra flere borgere og pårørende med indsigelser vedr. eventuel nedlæggelse af Havbakken. Ældrerådet indstiller, at SÆH-udvalget forsøger at finde alternative besparelsesforslag. 21

67 22

68 23

69 24

70 25

71 26

72 27

73 28

74 Anlægsopfølgning ØK1 I mio. kr. Vedtaget budget Anlægsbevilling 2018 Forbrug 2018 Overførsel til 2018 Korr. Budget Frigivet Forbrug pr. 31. marts Forv. Forbrug Forv. rest korr. Budget Forv. overførsel til 2019 Afvigelse efter forventet overførsel (+) = merforbrug (+) = merforbrug (+) = merforbrug (-) = min.forbrug (-) = min.forbrug (-) = min.forbrug Afvigelse bruttoanlægsramme Bruttoanlægsudgifter 105, , , ,320 10, ,697-60,225 75,607 Anlægsudgifter 98,090 98, , ,910 8, ,837-55,821-60,498 4,677 Samletset udviser indmeldingerne fra de enkelte fagforvaltninger et forventet bruttoanlægsniveau på 180,7 mio. kr., svarende til etmerforbrug på 75,6 mio. kr. i forhold til vedtaget bruttoanlægsramme. Merforbruget kan i høj grad tilskrives et forbrug af overførte anlægsbevillinger. Anlægsoverførslerne forventes at falde med 38,0 mio. kr. til et niveau på 60,5 mio. kr. Oversigten viser, at der efter overførsel forventes et merforbrug på 4,7 mio. kr. i forhold til meddelte bevillinger, som primært kan henføres til Emmersbæk Børnehaven og Børnehaven i Sindal, jf.senere beskrivelse. En afgørelse i disse sager til Hjørring Kommunes fordel vil reducere den forventede overskridelse af anlægsrammen tilsvarende. Økonomiudvalget 16,900 17,290 36,820 22,264 1,951 29,709-7,111-5,395-1,716 Heraf udvalgte fokusprojekter: Modulboliger i tomme bygninger - -0,575-0,575-0,575 0,332 3,432 4,007 4, Pulje til forbedringer Hjørring Stadion 6,000-6,000 3,000 0,013 3,000-3,000-3, Midlertidige boliger til flygtninge - 3,050 3,050 3,050-1,525-1,525 1, Tværgående energibesparende investeringer 4,000 1,615 5,615 1,615 0,700 5,000-0,615-0, Energibesp. foranst. - Selvejende institutioner 2,000 2,000 3, ,700-1,649-1,649 - Køb og salg af grunde og bygninger -2,000 2,286 2,946 4,330 0,713 0,313-2,633-2,441-0,191 Der forventes et nettoforbrug på 29,7 mio. kr., som er 7,1 mio. kr. mindre end det afsatte budget. Heraf forventes 5,4 mio. kr. overført til afslutning af igangværende projekter i De væsentligste dele af overførslerne kan henføres til de projekter, som fremgår af ovenstående tabel. I forhold til projektet med Modulboliger skal detfremhæves, at det negative rul kan henføres til statens projektbidrag, som først indgår i Projektet med etablering af midlertidige boliger til flygtninge bliver ikke realiseret, og de modtagne midler fra staten skaltilbageføres. Dette medfører, at nettobevillingen til projektet på 1,5 mio. kr. tilføres kassen ved denne økonomirapport. I ovenstående tabel er alle de detaljerede bevillinger til køb og salg af grunde og bygninger samlet i en streng, som viser en netto mindre udgift på 2,6 mio. kr., hvor af 2,4 mio. kr. forventes rullet til Dermed ligger der også en indbygget forventning om, at de budgetterede salgsindtægter realiseres. De kommende projekter i Højene, Hjørring og Rugvænget, Sindal er indregnet i forudsætningerne. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 11,550 19,118 32,585 34,017 0,735 34,124 1,539-1,539 Heraf udvalgte fokusprojekter: Sammenlægning af køkkenfunktioner i Hirtshals og Hjørring - -1,689-1,689-1,689 0,118 0,118 1,807-1, Elektroniske nøgler i hjemmeplejen - 2,300 2,300 2,032-2,032-0, ,268 Udvalgsområdet forventer at realisere det samlede anlægsbudget og der forventes ikke overførsel af budgetmidler til Sammenlægning af køkkenfunktioner i Hirtshals og Hjørring forventes at generere et merforbrug pga. opståede fugtproblemer i køkkenet og pga. udbedringen heraf. Hvem der endeligt skal afholde udgiften vedr. merforbruget er stadig uafklaret, idet der stadig pågår en proces om afklaring af ansvar for de opståede fugtproblemer. Det skalbemærkes, at der aflægges særskilt regnkab for projektet. Elektroniske nøgler i hjemmeplejen forventes at resultere i et mindreforbrug på 0,268 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Mindreforbruget skyldes, at der var forskellige modeller til hvordan opgaven skulle løses ved budgetlægningen, og det tilbud/model man valgte var ikke så dyr som forventet. Teknik- og Miljøudvalget 32,190 14,725 46,375 24,391 1,616 27,216-19,159-19,119-0,040 Heraf udvalgte fokusprojekter: Ny indfaldsvej til Hirtshals Havn - 5,004 5,004 5, ,004-5,004 - På anlægssiden forventes der et samlet forbrug på 27,216 mio. kr., som betyder et mindreforbrug i forhold til det korrigeredebudget på 19,159 mio. kr., hvoraf der for nuværende er forslag om overførsel til 2019 på 19,119 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels projekterne omkring områdefornyelse og byforskønnelse, som er opdelt i etaper over flere år. Derudover er der projekt Indfaldsvej til Hirtshals Havn. Dette projekt er reelt delt i to projekter, hvor første del af projektet -selve vejprojektet blev færdiggjort ultimo Anden del af projektet omfatter erstatningsskov for det areal, hvor indfaldsvejen er etableret. Erstatningsskoven anlægges ved Tårs, men afventer vandselskabets projekt med kloakering i byen. For nuværende er forventningen, at arbejdet med erstatningsskoven udføres i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget 37,450 47,429 86,879 45,239 4,158 55,789-31,090-35,983 4,894 Heraf udvalgte fokusprojekter: Skole og børnehus i Vrå 18,000 14,459 32,459 14,459 1,119 7,975-24,484-24, Exitstrategi - Emmersbæk Børnehaven - -3,265-3,265-3,265-0,500-3, Børnehaven i Sindal - passivrenovering - -1,635-1,635-1,635 0,021 0,479-2,135 På udvalgsområdet forventes et netto anlægsforbrug på 55,8 mio. kr. og et rul til 2019 på 35,9 mio. kr. Projektet med opførelse af ny skole og daginstitution i Vrå, kommer tidligst i gang omkring nytår, og der bliver dermed ikke brug for frigivelse af det afsatte budget på 18 mio. kr. i år. Udgifterne i år går til projektering og rådgiverhonorar. Dermed forventes der et rul på projektet på 24,5 mio. kr. Det anbefales, at tidsforskydningen omkring projektet tilpasses i investeringsoversigten for Emmersbæk Børnehaven og Børnehaven i Sindal har begge et merforbrug pga. fejl i byggeriet. Forvaltningen arbejder på en afklaring af erstatningsansvar og forsikringsdækning mv. Derfor er det uvist, hvor meget af merforbruget, som bliver dækket.

75 Hjørring Kommune marts 2018 Tidsplan for budgetlægning for Den overordnede tidsplan for budgetlægning er som følger: Dato Opgave marts 2018 Budgetseminar for Byrådet i tidsrummet kl den 13. marts til kl den 14. marts 2018 HU inviteres til budgetseminar indtil politiske drøftelser starter onsdag eftermiddag. 14. marts 2018 Økonomiudvalget udarbejder overordnet budgetprocedure og tidsplan for budgetlægning for marts 2018 Byrådet godkender overordnet budgetprocedure og tidsplan for budgetlægning for maj 2018 Borgmestermøde i KL regi. Juni 2018 Mini-budgetkonferencer i fagudvalg, hvor Område- MED på de respektive fagudvalgsområder deltager. 20. juni 2018 Fællesmøde mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget fra kl juni 2018 Fagudvalgene afleverer anlægsmateriale til Økonomisk Forvaltning. 27. juni 2018 Temamøde for Byrådet fra kl til kl august 2018 Økonomiudvalget fastlægger udvalgsfordelte budgetrammer for drift under hensyntagen til lov- og cirkulæreprogrammet. Økonomiudvalget tager endvidere stilling til den videre budgetstrategi. 30. august 2018 Borgmestermøde i KL regi. 30. august 2018 Temamøde for Byrådet fra kl til kl august 2018 Fagudvalgene fremsender senest kl budgetforslag for drifts- og anlægsområdet for til Økonomisk Forvaltning iht. Økonomiudvalgets seneste rammeudmelding.

76 Side 2 Primo september 2018 ikke fastsat. Primo september 2018 fastsat. Der afholdes høringsmøde for handicaprådet - Dato pt. Der afholdes høringsmøde for ældrerådet Dato pt. ikke 5. september 2018 Økonomiudvalget: a) Tager stilling til om der er behov for at skabe yderligere økonomisk råderum efter at både indtægtssiden og udgiftssiden for 2019 er kendt. b) Fastlægger eventuelt reviderede budgetrammer for anlæg for udmelding fra ministeriet formentligt ultimo august 2018 om tildeling af lånedispensationer og tilskud som vanskeligt stillet kommune for september 2018 Der afholdes høringsmøde for integrationsrådet. 12. september 2018 Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til Byrådets 1. behandling. 14. september 2018 Budgetforslag til Byrådets 1. behandling udsendes. 19. september 2018 Hele dagen reserveres foreløbigt til budgetforhandlinger. 19. september 2018 Byrådets 1. behandling af budgetforslag september 2018 Borgmestermøde i KL regi. 26. september 2018 Hele dagen reserveres foreløbigt til budgetforhandlinger. 27. september 2018 Kl er sidste frist for ændringsforslag til budgetforslag oktober 2018 Økonomiudvalget udarbejder indstilling vedrørende ændringsforslag. 10. oktober 2018 Byrådets 2. behandling af budget

77 A Regeringen KL Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Nyt kapitel 7. juni Indledning Regeringen og KL er enige om, at aftalen om kommunernes økonomi for 2019 indebærer et løft, som sikrer gode muligheder for at udvikle den kommunale service til gavn for borgerne. Parterne er samtidig enige om, at det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram udgør en stærk og gensidigt forpligtende ramme for det. Kommunerne er et centralt omdrejningspunkt for borgerens møde med den offentlige sektor. Indsatsen i kommunerne har betydning for, at børnene får en god start på livet, og at de unge kommer godt i gang med uddannelse og arbejde. For at den ledige kommer hurtigt i beskæftigelse, at de ældre borgere får en værdig alderdom, og at borgerne med behov for støtte hjælpes videre på rette vej. Hertil er kommunerne det lokale omdrejningspunkt for erhvervsfremme, hvor virksomheder skal opleve en enkel og effektiv hjælp. Parterne enige om en ny og fokuseret erhvervsfremmeindsats med en stærk kommunal forankring. Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af en stærk, decentral offentlig sektor og af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner. Derfor prioriteres midler til styrkelse af den borgernære velfærd, ligesom parterne vil arbejde tæt sammen om en klar retning for omstilling, nytænkning og udvikling af den borgernære velfærd i de kommende år. Samarbejdet skal særligt styrke den sammenhængende indsats for borgere mellem 0 og 18 år og udvikle en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse behov, hvor borgernes vilje til at mestre eget liv skal være grundstenen i en bedre og mere effektfuld indsats. Regeringen og KL er enige om, at fundamentet for at udvikle den borgernære service er en udstrakt og tillidsbaseret mål- og rammestyring, hvor der fra centralt hold fastsættes mål for udviklingen på de store velfærdsområder, og hvor der samtidig gives stor frihed til lokalt at finde de bedste veje til at nå målene uden detaljerede og bureaukratiske procesregler. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

78 Aftale om kommunernes økonomi for Kommunernes økonomiske rammer for 2019 Regeringen og KL er enige om, at der med afsæt i de gennemførte initiativer i det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram samlet kan frigøres 1 mia. kr. i Heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor. Det kommunale udgiftsloft er udgangspunktet for den kommunale serviceramme for Udgiftsloftet indebærer en nedregulering på 0,5 mia. kr. Regeringen og KL er enige om at løfte dette udgangspunkt med 1,7 mia. kr. til styrket velfærd, herunder for at understøtte den nære sundhedsindsats og kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Den kommunale serviceramme udgør derved samlet set 251,9 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT mv. Regeringen og KL er enige om, at de resterende 0,5 mia. kr. frigjorte midler fra moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2019 samt 0,1 mia. kr., som frigøres ved konsolidering af kommunernes opgaver til erhvervsservice, målrettes til borgernær velfærd. Derudover prioriteres 0,6 mia. kr. i 2019 til målrettede løft af bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, en værdig død og bedre hjælp til pårørende som forudsat med finansloven for Endvidere omlægges puljen til klippekort til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere på 380 mio. kr. til bloktilskuddet i 2019 med henblik på at understøtte en værdig ældrepleje. Det vil spare kommunerne for bureaukrati. På den baggrund er regeringen og KL enige om, at aftalen indebærer et løft, som sikrer gode muligheder for, at kommunerne i 2019 kan udvikle den kommunale service til gavn for borgerne. Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at igangsætte nye initiativer i det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogram, der kan understøtte den fortsatte udvikling af den kommunale service og muliggøre det samlede ambitionsniveau på 1 mia. kr. i Initiativerne vil have fokus på forenkling af kommunernes rammer og styrket styring, effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer samt bedre indkøb og øget digitalisering. Regeringen og KL er enige om, at kommunernes investeringer i 2019 udgør 17,8 mia. kr. Dette indebærer et løft i forhold til aftalen for De kommunale investeringers primære hensyn er at understøtte den borgernære velfærd. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at de kommunale investeringer i højere grad skal målrettes investeringer i de fysiske rammer for den borgernære velfærd, og at dette vil blive afspejlet i den kommunale budgetlægningsproces. Der afsættes en lånepulje på i alt 250 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale ved fx at give grundlag for lavere driftsudgifter på sigt. Derudover afsættes en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

79 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Regeringen og KL er enige om at igangsætte et fælles arbejde for at afdække konsekvenserne af den nuværende styring af de kommunale udgifter og indtægter til køb af jord og ejendomme. Arbejdet skal afdække forslag til justering af styringen, som ikke forringer den finanspolitiske styring af de offentlige investeringer. Kommunernes regnskabsresultat for 2017 og de seneste års overskridelser af de aftalte anlægsrammer svækker troværdigheden om aftalesystemet og styringen af den samlede offentlige økonomi. Regeringen og KL er derfor enige om, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at både den aftalte kommunale serviceramme og anlægsramme i 2019 overholdes i budgetterne og regnskaberne. Af hensyn til de offentlige finanser og efterlevelse af budgetloven er der fastsat et loft over de kommunale investeringer i Dermed er 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte anlægsramme. Samtidig er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for serviceudgifterne i Regeringens ambition er at sænke skattetrykket. Regeringen og KL er enige om at understøtte skattenedsættelser i den enkelte kommune, hvorfor der etableres en tilskudsordning til skattenedsættelse på 250 mio. kr. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2019, 50 pct. i 2020 og 2021 og 25 pct. i Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten. Hvis der for 2019 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Regeringen og KL er enige om at videreføre det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2019, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Hertil afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Samtidig tilkendegiver regeringen, at der etableres en overgangsordning for de kommuner, der fra 2019 vil blive ramt af tab som følge af den revision af uddannelsesstatistikken, der er gennemført i Der etableres en statsligt finansieret overgangsordning, hvor kommuner kompenseres fuldt ud for tabet i 2019 og Hvis en kommune forhøjer skatten for 2019 eller 2020, vil kommunens tilskud herefter bortfalde. KL tager dette til efterretning. Regeringen og KL er samtidig enige om, at der for kommunerne under ét vil være balance i den kommunale økonomi i 2019 med nedenstående forudsætninger. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

80 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Tabel 1 Balance for kommunerne i 2019 Mio. kr., 2019-pl Aftale Serviceudgifter, netto Aktivitetsbestemt medfinansiering Overførsler Udgifter til forsikrede ledige mv Bruttoanlæg (ekskl. ældreboliger) Øvrige udgifter 890 Udgifter i alt Skatteindtægter Bloktilskud mv Heraf betinget bloktilskud Beskæftigelsestilskud Øvrige indtægter Indtægter i alt Øvrige økonomiske forudsætninger Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,8 mia. kr. i 2019, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 10,6 mia. kr. i Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i Der foretages desuden en midtvejsregulering vedrørende 2018 på 2,9 mia. kr. som følge af ændrede skøn for overførsler samt pris- og lønudvikling. De øvrige økonomiske forudsætninger for den kommunale økonomi i 2019 fremgår af boks 1. Boks 1 Øvrige økonomiske forudsætninger Bidrag til regionerne Udgangspunktet for kommunernes grundbidrag på udviklingsområdet for 2018 var 133 kr. pr. indbygger. For 2019 vil pris- og lønreguleringen indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et grundbidrag på 135 kr. pr. indbygger på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra på 1,6 pct. inkl. medicin. Der foretages en midtvejsregulering af det kommunale udviklingsbidrag for 2019 som følge af Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forenkling af erhvervsfremmesystemet af maj Den kommunale balance i 2019 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventede medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen er i 2019 forudsat til mio. kr. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

81 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Pris- og lønudvikling Der anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra for de samlede udgifter inkl. overførsler på 1,9 pct. PL-skønnet for serviceudgifter (ekskl. overførsler) er 2,0 pct. fra , og PL-skønnet for anlægsudgifter er 2,0 pct. fra Der er forudsat en satsreguleringsprocent for 2019 på 2,0 pct. 3. Borgeren først i en sammenhængende offentlig sektor Det er en fælles ambition at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor samt de rigtige betingelser for den fremtidige velfærd. Regeringen og KL er derfor enige om at videreudvikle samarbejdet på tværs af den offentlige sektor og skabe bedre sammenhæng for borgerne i den velfærd, som forskellige dele af den offentlige sektor leverer. For at understøtte dette har regeringen igangsat arbejdet med Sammenhængsreformen. Sammenhængsreformen vil bestå af en række reformspor vedrørende afbureaukratisering, sundhed, ledelse og kompetenceudvikling, en helhedsorienteret indsats til borgere med komplekse behov, unge og digital service. Regeringen og KL er enige om at drøfte reformsporene, og at KL inddrages, hvor det er relevant i forhold til konkrete initiativer. Som led heri vil regeringen, KL og Danske Regioner i efteråret 2018 drøfte mulige nationale mål for udviklingen af den offentlige sektor. Regeringen og KL er endvidere enige om at udbrede kendskabet til fritvalgsmulighederne blandt borgerne. National målsætning for nedbringelse af sygefravær Indsatsen for et lavere sygefravær har i flere år stået højt på dagsordenen i den offentlige sektor. Et højt sygefravær belaster ikke kun den offentlige økonomi, men har også betydning for kvaliteten i kerneopgaven og medarbejdernes trivsel. Regeringen, KL og Danske Regioner er på den baggrund enige om at understøtte det videre arbejde med at nedbringe sygefraværet i hele den offentlige sektor. Derfor vil regeringen, KL og Danske Regioner i efteråret som led i Sammenhængsreformens nationale mål drøfte opstillingen af en national målsætning med konkrete mål for reduktion af sygefraværet i den offentlige sektor. Opfølgning på Ledelseskommissionen Ledelseskommission præsenterer sine anbefalinger til den videre udvikling af ledelse i den offentlige sektor i juni Staten, kommunerne og regionerne spiller en central rolle i understøttelsen af ledelsen og ledelseskvaliteten i den offentlige sektor. Regeringen, KL og Danske Regioner er derfor enige om at drøfte, hvordan ledelse kan styrkes yderligere i den offentlige sektor med udgangspunkt i Ledelseskommissionens anbefalinger. Afbureaukratisering Som led i Sammenhængsreformen vil regeringen endvidere præsentere en afbureaukratiseringsreform, som skal nedbringe bureaukratiet i den offentlige sektor og dermed frigøre tid til kerneopgaven. Med henblik på at sikre, at afbureaukratiseringsreformen får den ønskede Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

82 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 effekt, er regeringen, KL og Danske Regioner enige om at indgå i et tæt samarbejde i det videre forløb. Regeringen vil i forlængelse af reformens offentliggørelse derfor invitere KL og Danske Regioner til at drøfte de konkrete initiativer i reformen. Frikommuneforsøg Regeringen og KL er enige om, at de hidtidige frikommuneforsøg har været en succes og er derfor enige om at igangsætte en ny runde frikommuneforsøg. Den nærmere udformning heraf aftales mellem regeringen og KL i efteråret i forbindelse med drøftelserne af Sammenhængsreformen. 4. Sammenhængende indsats fra barn til voksen Alle børn og unge skal dannes og uddannes, hjælpes godt på vej samt rustes til overgangen til voksenlivet. Det er i børnenes første år i dagtilbud og i den tidlige skolealder, at fundamentet bliver lagt til deres videre færd i livet. Dette efterfølges af overgangen fra grundskolen, der er et kritisk tidspunkt for de fleste unge, da de her skal træffe en vigtig beslutning om deres videre færd i uddannelse eller beskæftigelse. Det kræver, at børn og unge bliver mødt af en tidlig og sammenhængende indsats i sundhedsplejen, i dagtilbuddet, i skolen og i overgangene imellem, der understøtter den enkeltes læring og udvikling. Det fordrer et tæt samarbejde med forældrene. Det kræver også, at børn og unge, der har det særligt svært fagligt såvel som socialt, får den fornødne støtte på det rigtige tidspunkt. Kommunerne spiller en stor rolle i at løfte denne opgave og i at skabe de bedste rammer for, at hvert enkelt barn og ung når så langt som muligt både fagligt og personligt i deres børne- og ungdomsliv. Regeringen og KL er i regi af Sammenhængsreformen enige om at sætte en fælles retning for en sammenhængende indsats for læring fra barn til voksen, jf. boks 2. Boks 2 Pejlemærker for en sammenhængende indsats for læring Bedre overgange fra barn til voksen. Vi skal sikre de bedste betingelser i overgangene fra barn til ung og fra ung til voksen. Samtidig vil parterne undersøge, hvordan dette bedst muligt kan fremmes af konkrete tiltag. Højere ambitionsniveau for udsatte børn og unges læring. Vi skal højne ambitionerne for udsatte børn og unges læring, så der skabes chanchelighed for alle børn og unge. Det kræver en sammenhængende indsats for børn og unge mellem 0 og 18 år, hvor børn og unge med problemer af faglig eller social karakter tidligt spottes og gives den nødvendige hjælp fra en sammenhængende kommunal sektor, og hvor forældrene inddrages aktivt. Konkret vil regeringen og KL samarbejde om at understøtte kommunernes arbejde og bl.a. gennemføre en fælles analyse af barriererne for at skabe sammenhæng og prioritere en tidlig indsats. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

83 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Dagtilbud en god start for børnene Det er i børnenes allerførste år, at fundamentet for et godt og virksomt liv bliver lagt. Samtidig går næsten alle børn i Danmark i dagtilbud. Dagtilbud af høj kvalitet, hvor børnene trives og lærer nyt, har stor betydning for børn og dermed for Danmarks fremtid. Det gælder ikke mindst børn med en socialt udsat baggrund. Derfor er det vigtigt at skabe de bedste rammer for, at dagtilbuddene kan udfylde deres samfundsbærende rolle bedst muligt. På den baggrund er regeringen og KL enige om i de kommende år at arbejde aktivt for at højne kvaliteten af dagtilbud. Som en forudsætning for den fortsatte kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet er regeringen og KL enige om at igangsætte et samarbejde om brug af data på dagtilbudsområdet under hensyn til dataetik og mindst mulig dokumentationsbyrde, herunder det statslige arbejde med etableringen af et fælles digitalt register over kommunale og private dagtilbud. Udgangspunktet for samarbejdet er at identificere faktorer, der kendetegner dagtilbud af høj kvalitet. Regeringen og KL vil løbende inddrage de faglige organisationer og relevante aktører på dagtilbudsområdet. Endelig ønsker regeringen og KL at fastholde en fortsat opmærksomhed på mængden og tilrettelæggelsen af dokumentation i dagtilbud. Undersøgelser af dagtilbudsområdet viser, at der er en oplevelse af, at dokumentationen er meningsfuld, men at der kan være udfordringer med implementering og tilrettelæggelse. Regeringen og KL vil derfor udbrede et dialogredskab om dokumentationspraksis til kommuner og dagtilbud med henblik på, at man lokalt kan vurdere og evt. justere sin egen dokumentationspraksis. Folkeskole godt på vej i livet Alle børn, der går i den danske folkeskole, skal mødes af en skole, hvor både trivslen og det faglige niveau er højt, og hvor alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen løfter i høj grad disse målsætninger og er inde i en positiv udvikling. Regeringen og KL vil understøtte den videre udvikling af folkeskolen. Regeringen og KL vil i forhold til de børn, der har behov for en særlig indsats, samarbejde om at styrke de inkluderende læringsmiljøer med udgangspunkt i anbefalingerne fra ekspertgruppen for inklusionseftersynet. Samtidig vil regeringen og KL gå i dialog om, hvordan læringskonsulenter og følgeforskning i endnu højere grad kan understøtte kommunernes og skolernes arbejde. Regeringen og KL vil senest i 2019 igangsætte en evaluering af inklusionsindsatsen med henblik på, at parterne kan gøre status i 2020/21. Fravær er en indikator for mistrivsel og en udfordring for læring af basale faglige færdigheder. Det er derfor vigtigt at have viden om omfanget af fravær. Regeringen og KL er enige om at samarbejde om mere retvisende fraværsdata med henblik på at understøtte både den nationale og lokale dialog om fravær. Det er fx afgørende, at viden om fravær indgår i den fælleskommunale ledelsesinformation. Undervisning af høj kvalitet En undervisning af høj kvalitet kræver dygtige og engagerede undervisere. Som led i folkeskolereformen blev det besluttet, at eleverne i folkeskolen inden 2020 skal undervises af Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

84 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. På landsplan er kompetencedækningen steget fra 85,1 pct. i 2016/2017 til 86,7 pct. i 2017/2018 opgjort på tværs af alle fag og klasser. Samlet set er der tale om en stigning på 7,1 pct. point fra 2012/2013 til 2017/2018. Regeringen og KL er enige om, at der bør ses på behovet for at justere målsætningen om fuld kompetencedækning i 2020 set i lyset af de krav, som målsætningen stiller til kompetenceudviklingsindsatsen på skolerne og den lokale fagfordeling. Regeringen vil derfor drøfte en mulig justering af kompetencedækningsmålsætningen med forligspartierne og partnerskabet for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen. Endvidere drøftes en mulig målretning af de afsatte midler til inklusionskompetence, teknologiforståelse og rekrutteringsudfordringer. Større gennemsigtighed i nøgletal vedrørende skolerne Gennemsigtighed om og fleksibel adgang til centrale nøgletal giver et godt grundlag for, at elever, forældre, lærere, kommunalbestyrelser, forvaltning og skoleledere kan indgå i dialog om skolernes udvikling. Regeringen og KL er derfor enige om at skabe større gennemsigtighed via nøgletal vedrørende skolerne. Regeringen vil ligeledes søge at forpligte de frie grundskoler til at offentliggøre nøgletal på deres hjemmesider. Endelig vil parterne drøfte den endelige evaluering af læreruddannelsen, når den foreligger ved udgangen af 2018, med henblik på at sikre, at uddannelserne afspejler de kompetencer, som efterspørges i kommunerne. Parterne vil desuden gå i dialog om pædagoguddannelsen. Ny diplomuddannelse for skoleledere Regeringen og KL er enige om, at dygtig skoleledelse er en forudsætning for en god folkeskole. Regeringen, KL og øvrige relevante parter har derfor i et fælles udvalgsarbejde ('Skolelederudvalget') udviklet en ny diplomuddannelse i ledelse til nye skoleledere. Der er fokus på styrket kobling til praksis, et fokus på både generelle og almene lederkvalifikationer og på de særlige kompetencebehov, der knytter sig til skoleledelse. Regeringen og KL er enige om, at følge op på den nye diplomuddannelse, når de første evalueringer ligger klar. I den forbindelse skal en tættere og mere fleksibel kobling mellem Diplom i Ledelse (DIL) og Den offentlige Lederuddannelse (DOL) understøttes. Ny kommunal ungeindsats og forberedende grunduddannelse (FGU) Med Aftale om bedre veje til uddannelse og job har kommunerne fået et entydigt ansvar for, at alle unge op til 25 år støttes i at komme godt videre i uddannelse og job. Derudover bliver det kommunernes opgave at målgruppevurdere til den nye forberedende grunduddannelse (FGU), der skal forenkle og styrke indsatsen over for den gruppe af unge, der har brug for en ekstra indsats i vejen til uddannelse til job. Kommunerne får som led heri til ansvar at etablere en kommunal ungeindsats, der skal sikre, at den unge får en helhedsorienteret indsats og en uddannelsesplan, der skal bringe den unge i uddannelse eller beskæftigelse. Regeringen og KL er enige om at arbejde for at un- Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

85 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 derstøtte den kommunale ungeindsats bedst muligt, herunder ift. den kommunale organisering og understøttende lovgivning. Regeringen og KL er endvidere enige om at følge tæt op på reformens økonomi og resultater. Det er en væsentlig forudsætning for økonomien i reformen, at de unge, som hvert år bliver optaget på uddannelsen, modtager et kvalitativt bedre, men kortere uddannelsesforløb. Der er i den forbindelse forudsat en uddannelsestid på i gennemsnit 14 måneder efter reformen. En del unge i målgruppen har i dag tilknyttet en fast kontaktperson for at få struktur på deres liv og mestre hverdagen bedre. Kommunerne tilføres 40 mio. kr. med henblik på, at endnu flere kan få tilknyttet en fast kontaktperson. Opfølgningen vil også fokusere på kontaktpersonordningens bidrag til at nå reformens mål. Styrket tilgang til erhvervsuddannelserne Kvalificeret arbejdskraft er en væsentlig forudsætning for vækst, jobskabelse og velstand i fremtiden. Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 var det derfor en målsætning, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse, er imidlertid faldet markant i løbet af de sidste femten år, og det ser ikke ud til at målsætningen indfris. Regeringen og KL er derfor enige om hver især at bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Regeringen vil sætte fokus på sammenhængen ift. de almene gymnasier, den geografiske afstand mv. KL vil bidrage til en stærk kommunal forankring af de nationale målsætninger. En række kommuner har med succes igangsat initiativer, der fremmer tilgangen til erhvervsuddannelserne og KL vil på baggrund af de erfaringer arbejde for at udbrede god praksis på området. Digital understøttelse af folkeskolen Undervisningssektoren bliver stadig mere digitaliseret. Det giver nye muligheder i forhold til undervisningen, der i højere grad kan gøre brug af digitale læringsmidler. Digitalisering bidrager til at understøtte elevernes faglighed og trivsel. Læringsplatforme skal understøtte lærernes undervisning. Endvidere skal læringsplatforme og det kommende Aula understøtte samarbejdet med forældrene. Kommunerne har i overensstemmelse med aftalen om brugerportalsinitiativet udbredt digitale læringsplatforme til alle folkeskoler. Regeringen og KL er enige om at understøtte, at vidensog færdighedsmål i folkeskolen er gjort vejledende. Regeringen og KL er i den forbindelse enige om at justere den eksisterende brugerportalsaftale, så den afspejler dette. Mulighederne i digitaliseringen skærper samtidig behovet for at skabe tryghed hos elever og forældre i forhold til, hvordan kommuner og skoler håndterer data. Regeringen og KL har derfor i fællesskab udarbejdet et sæt af dataetiske principper for brugen af børn og unges data på de enkelte folkeskoler, som vil blive offentliggjort juni Regeringen og KL er dertil enige om at skabe en mere sikker ID- og loginløsning målrettet skolebørn, der kan supplere det nuværende UNI-login. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

86 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Tekniske og digitale kompetencer via Teknologipagten Regeringen har etableret en Teknologipagt, der skal understøtte frivillige samarbejder mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, herunder folkeskolerne, og andre organisationer for at fremme, at flere tilegner sig tekniske og digitale kompetencer. Regeringen og KL vil samarbejde om at understøtte Teknologipagten ved at indsamle og synliggøre igangværende kommunale uddannelsesinitiativer, som kan indgå i Teknologipagten og være med til at løfte pagtens målsætninger, og ved at udbrede kendskabet til Teknologipagten i landets kommuner, så der sættes fokus på behovet for tekniske og digitale kompetencer for virksomhederne og de unges muligheder på arbejdsmarkedet. Som ambassadør for Teknologipagten er KL i kontakt med TeknologipagtRådet, og der arbejdes for, at KL indtræder som medlem. 5. Den nære sundhed Kommunerne har siden kommunalreformen styrket forebyggelsesindsatsen på sundhedsområdet samt udviklet og udbygget det nære sundhedsvæsen. Udviklingen har betydet, at kommunerne løfter flere opgaver og dermed aflaster det specialiserede sygehusvæsen. En fortsat udbygning af det nære sundhedsvæsen og et styrket samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse er vigtigt for at sikre en sammenhængende og omkostningseffektiv håndtering af blandt andet ældre og mennesker med kroniske sygdomme eller psykiske lidelser. Regeringen vil i 2018 præsentere en samlet sundhedsreform, der bl.a. vil indeholde rammen for en national kvalitetsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Kvalitetsplanen, som skal pege flere år frem, skal bl.a. understøtte systematisk og ensartet kvalitetsarbejde med de sundhedsfaglige indsatser i kommunerne. Sundhedsreformen indgår også som en delreform i Sammenhængsreformen. Kompetenceløft til den nære sundhed Parterne er enige om at tilføre kommunerne 100 mio. kr. i 2018 til at styrke de sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne. Kompetenceløftet er målrettet sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, fysio- og ergoterapeuter mv. og skal bl.a. styrke kommunernes muligheder for rekruttering. Kompetenceløftet skal ses i sammenhæng med den kommende kvalitetsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som blev meldt ud i sundhedsudspillet Sundhed, hvor du er fra december Forebyggelse Parterne er enige om, at der skal ske en fortsat udvikling af kommunernes forebyggelsesindsats. KL har i 2018 præsenteret et forebyggelsesudspil med seks pejlemærker for kommunernes forebyggelsesindsats, og i april 2018 har Sundhedsstyrelsen lanceret reviderede forebyggelsespakker med konkrete anbefalinger, som lægger op til en tydeligere prioritering af de vigtigste indsatsområder. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne udvikler og fokuserer deres forebyggelsesindsats med afsæt i de nye redskaber. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

87 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Ret til frit valg til genoptræning Folketinget har vedtaget en lovændring, som giver borgere, ret til at modtage genoptræning hos en privat leverandør, såfremt borgeren ikke inden for syv dage efter udskrivning fra sygehus har modtaget et tilbud om genoptræning fra kommunen. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, og parterne er enige om at følge implementeringen af gode og effektive patientforløb. Genoptræningsområdet har siden kommunalreformen været kendetegnet ved en stor stigning i aktiviteter og udgifter. Regeringen og KL er enige om i fællesskab at følge implementeringen, udgifts- og aktivitetsudviklingen på området tæt samt drøfte eventuelle styringsudfordringer i forbindelse med indførelsen af den nye fritvalgsordning. Det har tidligere været påvist, at kommunerne modtager en relativt stor andel af genoptræningsplanerne fra sygehuset for sent. Det er centralt for kommunernes mulighed for at opstarte genoptræning inden for fristen i lovgivningen, at kommunerne modtager genoptræningsplanerne til tiden. Status drøftes ved forhandlingerne om kommunernes økonomi for Sammenhængende og effektiv kommunal sundhed Flere ældre og flere kroniske patienter stiller krav til udviklingen af en sammenhængende og effektiv kommunal sundhedspleje og forebyggelse. Der er derfor enighed om at gennemføre et fælles arbejde med sigte på at understøtte udviklingen i den kommunale sundhedsindsats. Fokus vil være på bedste praksis og rammerne for en omkostningseffektiv kommunal indsats, herunder samspillet mellem almen praksis, kommuner og sygehuse i fællesskab. Formålet er at sikre en sammenhængende, omkostningseffektiv og patientsikker sundhedsindsats. Opfølgning på særlige pladser i psykiatrien Med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for blev der afsat 400 mio. kr. til forebyggelse af vold på botilbud, herunder til etablering og drift af 150 nye særlige pladser i psykiatrien. Loven vedrørende de særlige pladser trådte i kraft den 1. januar De særlige pladser skal komme en særligt udsat gruppe af borgere til gavn, som har svære psykiske lidelser, særlige sociale problemstillinger, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling. Kun få borgere er på nuværende tidspunkt visiteret til de særlige pladser i psykiatrien. Kommunerne vil arbejde på at udbrede kendskabet til de særlige pladser og øge antallet af borgere i den relevante målgruppe, der indstilles til visitation. De foreløbige erfaringer med de særlige pladser peger på, at visitationskriterierne for henvisning til pladserne i nogle tilfælde er for begrænsende i forhold til at kunne visitere alle relevante borgere til pladserne. Regeringen vil tage initiativ til at drøfte justeringer af visitationen til de særlige pladser med satspuljepartierne med henblik på at søge Folketingets opbakning til at foretage justeringer, således at visitationen ikke begrænses unødigt. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

88 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 De 150 særlige pladser skulle stå klar primo Parterne er enige om, at der foretages en efterregulering af de statsfinansierede midler til drift af de nye særlige pladser i 2018 i det omfang, de 150 særlige pladser ikke stod klar til brug første halvår Parterne er enige om, at området fortsat følges tæt. Blandt andet foretages en løbende monitorering af antal oprettede pladser, antal henviste patienter, varighed af indlæggelse og personalesammensætning. Der foretages en evaluering 3 år efter pladsernes oprettelser. Psykiatri Regeringen, KL og Danske Regioner har gennemført et arbejde med henblik på at komme med anbefalinger til en bedre styring af psykiatrien. Arbejdet indgår i regeringens udspil til Sammenhængsreformen og viser bl.a. behov for et øget fokus på ressourceanvendelse, bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer samt øget kvalitet i indsatsen i socialpsykiatrien og den regionale psykiatri. Parterne er enige om behovet for en ambitiøs og målrettet opfølgning på styringsgennemgangen. For at understøtte, at mennesker med psykiske lidelser oplever en sammenhængende indsats og færrest mulige indgange til systemet, er der enighed om at udbrede integrerede samarbejdsmodeller og fælles tilbud på psykiatriområdet, ligesom det er hensigten, at gode erfaringer fra igangværende frikommuneforsøg kan udbredes til andre kommuner. Som opfølgning på bl.a. styringseftersynet vil regeringen i efteråret 2018 lancere en samlet plan for psykiatrien, som skal understøtte en langsigtet udvikling af psykiatrien med øget sammenhæng i behandlingsforløb, højere kvalitet, mindre tvang samt tidligere indsatser for børn og unge med henblik på at understøtte en øget ligestilling mellem psykiatri og somatik. Fælles infrastruktur for sundhedsdata Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at en væsentlig forudsætning for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er deling af relevante data for patientens forløb mellem sygehuse, kommunale pleje og forebyggelse og almen praksis samt synlighed om indsatserne. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at arbejde hen imod en samlet og sikker national infrastruktur for brug af sundhedsdata, både når det gælder patientbehandling og pleje og sekundære formål som kvalitetsudvikling og forskning samt en tryg og tidssvarende lovgivning for brug af sundhedsdata. Parterne er endvidere enige om at etablere en indgang for adgang til data til forskning i samarbejde mellem stat, regioner og universiteter mv. Digitaliseringsfond til fælles prioritering af digitale løsninger Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at afsætte en digitaliseringsfond med statslig medfinansiering for at styrke fremdrift, prioritering og udbredelse af digitale løsninger til bedre sammenhæng og effektivitet på sundhedsområdet. Fonden etableres med 50 mio. kr. i 2018 til regioner og kommuner, der udmøntes over bloktilskuddet. Midlerne udmøntes af parterne til konkrete projekter under forudsætning af regional og/eller kommunal medfinansiering og med fastsatte milepæle for udrulning. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

89 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 En værdig alderdom En værdig alderdom med selvbestemmelse og indflydelse på eget liv er en af grundstenene i velfærdssamfundet. Kommunerne har i de senere år løftet en stor opgave med at omlægge indsatsen med fokus på at arbejde rehabiliterende og understøtte, at ældre borgere bliver mere selvhjulpne og oplever en større uafhængighed i hverdagen. Det er væsentligt fortsat at udvikle opgaveløsningen og sikre, at der også i fremtiden er kvalificeret arbejdskraft til at tage sig af de ældre. Regeringen vil gennemføre en kortlægning af kommunernes udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på ældre- og sundhedsområdet, og det vil ske med involvering af KL. KL og regeringen er enige om, at en dimensioneringsaftale for social- og sundhedsuddannelserne skal sikre sammenhæng til behovet for arbejdskraft og rekrutteringshensyn. Regeringen vil i samarbejde med KL, Danske Regioner og de øvrige parter aftale en ny flerårig dimensioneringsaftale. Udviklingen af kvalitetsindikatorer på ældreområdet kan bidrage til et styrket fokus på effekt og resultater af indsatsen frem for input til gavn for de ældre borgere. Regeringen og KL er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til modeller for kvalitetsindikatorer, herunder valg af konkrete indikatorer. Parterne er enige om at udbrede værktøjer i regi af Udbudsportalen, der kan understøtte arbejdet med leverandørstyring og beredskabsplaner. Regeringen og KL er endvidere enige om, at samlerapportering af mindre alvorlige utilsigtede hændelser udbredes permanent på nationalt plan. 6. En sammenhængende social indsats En række kommuner oplever i stigende grad styringsudfordringer på det specialiserede socialområde. Regeringen og KL er enige om, at de økonomiske rammer nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgifterne. Samtidig er regeringen og KL enige om at videreføre det fælles analyseprogram på det specialiserede socialområde, der bl.a. skal identificere initiativer, der kan medvirke til dels at understøtte den faglige udvikling på det specialiserede socialområde, dels at understøtte kommunernes prioriteringsmuligheder på området. Styrket ankepraksis på socialområdet Ankestyrelsens praksis har i samspil med lovgivningen og den kommunale praksis betydning for borgerens retssikkerhed og kommunernes styringsrum på socialområdet. Parterne har i fællesskab gennemført en analyse af, hvordan ankesystemet inden for udvalgte bestemmelser i serviceloven påvirker kommunernes handlerum og mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret, forebyggende og rehabiliterende indsats for borgeren. Analysen viser, at der er potentiale for at styrke området til gavn for borgerne gennem en række initiativer målrettet Ankestyrelsen, kommunerne og de lovgivningsmæssige rammer. Parterne er på den baggrund enige om følgende tiltag på området: Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

90 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Boks 3 Tiltag på det specialiserede socialområde som følge af analysen af ankesystemet Tiltag rettet mod de lovgivningsmæssige rammer Snitflader mellem centrale bestemmelser i serviceloven vedrørende kommunernes rehabiliterende arbejde og botilbudsområdet ( 85 og 107): Afdækning af veje (styrket vejledning og/eller præciseringer af reglerne) til at skabe klarere målgruppeafgrænsninger for herved at sikre bedre muligheder for, at kommunerne kan arbejde rehabiliterende og med udgangspunkt i, at borgeren skal modtage den mindst indgribende indsats. Tiltag til styrkelse af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed mv. Data om årsager til omgørelse: Ny registrering i Ankestyrelsen af årsager til hjemvisning, ophævelse eller ændringen af en sag med henblik på at styrke viden om årsag til omgørelsen til gavn for den lokale udvikling af praksis og arbejdet med de faglige områder. Dette skal ligeledes danne afsæt for et styrket grundlag for en nuanceret kommunikation om kvaliteten af den kommunale sagsbehandling. Styrket intern vejledning: Ankestyrelsen vil internt sætte fokus på at tydeliggøre, hvilken dokumentation der efterspørges fra kommunerne, når en sag hjemvises, samt præcisere årsagerne til hjemvisninger og ændringer, herunder tage initiativ til dialog med kommunerne, når det skønnes relevant så flere sager kan repareres frem for hjemvises. Styrket vejledning til og dialog med kommunerne: Ankestyrelsen vil i samarbejde med kommunerne styrke sin vejledningsindsats og dialog med kommunerne gennem fx udvikling af digitale løsninger, tilbud om kvalitetsmålingsværktøjer, kurser, længerevarende forløb og læringsteams mv. Samtidig vil KL og Ankestyrelsen i samarbejde etablere en ny dialogstruktur for, hvordan fremtidige udfordringer kan håndteres i dialog og samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne. Dette kan fx være i form af etablering af et dialogforum mellem KL, Ankestyrelsen og relevante ministerier. Tiltag til styrkelse af den kommunale sags- og klagesagsbehandling Styrket kommunal sagsbehandling: Tiltag på lokalt niveau, herunder øget fokus på at styrke begrundelserne i kommunale afgørelser og øget systematik og tjeklister for genvurdering og indsendelse af klager. KL vil bistå med formidling og implementering af de konkrete løsningsforslag til kommunerne. Analyse af markedet for køb og salg af pladser og indsatser på de sociale botilbud Regeringen og KL vil i fællesskab, igangsætte en analyse, som skal bidrage med løsningsmodeller, der kan fremme et omkostningseffektivt marked, der samtidig sikrer den bedst mulige indsats og progression for borgeren. Styrkede nøgletal for klagesagsbehandling Parterne er enige om at igangsætte et arbejde med at styrke grundlaget for en målrettet og nuanceret kommunikation om kvaliteten af den kommunale sagsbehandling, herunder med fokus på at udarbejde centrale nøgletal om børne- og sociale klagesager. Styrket samarbejde om det nye familieretshus Regeringen og KL er enige om at arbejde sammen for at skabe bedre løsninger for brudte familier og sikre børns trivsel. Samarbejdet sker med henblik på at styrke samarbejdet mellem det familieretlige system og kommunerne. Ny vederlagsmodel for plejefamilier Regeringen og KL er enige om, at et godt samarbejde mellem kommuner og plejefamilier er en forudsætning for en stabil og tryg opvækst for børn anbragt i plejefamilier. Flere kommuner er i dag begyndt at arbejde med den såkaldte gennemsnitsmodel for honorering af plejefamilier. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

91 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Regeringen og KL er enige om at understøtte kommunernes arbejde med at udvikle samarbejdsrelationerne med plejefamilierne. Regeringen og KL vil i den forbindelse igangsætte en bredere afdækning af praksis på området for systematisk at opsamle erfaringer fra de kommuner, som har eller arbejder på at indføre gennemsnitsmodellen eller en lignende model med henblik på dokumentation af modellernes effekter. Afdækningen skal være færdig, så den kan drøftes ved økonomiforhandlingerne for På baggrund heraf udarbejder KL vejledende anbefalinger til en ny vederlagsmodel, der fremmer det gode samarbejde, samt principper for god forhandlingsadfærd. 7. En helhedsorienteret indsats Kommunernes indsatser for borgere med komplekse og sammensatte behov, som har brug for hjælp til at mestre eget liv og blive en del af arbejdsfællesskabet, er i mange tilfælde flerstrenget og går på tværs af bl.a. beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. En række kommuner har i en længere årrække arbejdet på at tilrettelægge en koordineret og sammenhængende indsats for borgerne, der kan hjælpe den enkelte til at deltage i fællesskabet og leve et selvstændigt liv med job eller uddannelse. Den store variation i målgrupper kombineret med en kompleks og sektoropdelt lovgivning kan dog udgøre en udfordring for kommunerne i forhold til at levere en helhedsorienteret og virksom indsats for borgeren og samtidig styre udgifterne. I forlængelse heraf er der et potentiale for en mere effektiv organisering og tværgående koordination af indsatserne i kommunerne. Regeringen og KL er derfor enige om et flerårigt samarbejde for, at kommunerne fremadrettet får bedre rammer til at tilrettelægge en sammenhængende og virksom indsats i samarbejde med borgerne, som kan hjælpe borgeren med at mestre eget liv, jf. boks 4. Regeringen vil som led i Sammenhængsreformen invitere KL til en drøftelse af initiativer, der kan understøtte en mere sammenhængende indsats. Boks 4 Pejlemærker for en helhedsorienteret indsats til borgere med komplekse og sammensatte behov Sammenhængende indsats på tværs af forvaltninger og lovgivninger. Mange kommuner arbejder i dag målrettet med at skabe bedre sammenhæng for borgere, der modtager mange ydelser eller indsatser på tværs af forvaltninger og lovgivninger. Regeringen har som led i Sammenhængsreformen fremsat et lovforslag, som har til formål at understøtte denne indsats ved at give kommunerne bedre forudsætninger for at kunne koordinere og sammensætte indsatser i én helhedsorienteret plan til gavn for borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Regeringen og KL er enige om, at lovforslaget er et første vigtigt skridt, og at der samtidig er behov for yderligere initiativer til at skabe bedre rammer for, at borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger kan få en mere helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og lovgivninger. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

92 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 En forenklet kontakt for borgerne. De bedre rammebetingelser for én sammenhængende indsats forbedrer mulighederne for, at borgerne vil kunne modtage en koordineret indsats. Det er vigtigt, da det ofte er de borgere, som har det sværest, der bliver mødt af et komplekst forløb og regler. Det betyder, at borgerne ikke altid får det fulde potentiale ud af de indsatser, som kommunerne tilbyder og bruger ressourcer på. Regeringen og KL er enige om i regi af Sammenhængsreformen at understøtte en mere sammenhængende indsats ved at drøfte gode erfaringer i forhold til bedre organisatoriske rammer for arbejdet i kommunerne. 8. Vækst og beskæftigelse i hele Danmark Den nuværende gunstige situation i dansk økonomi nødvendiggør en rettidig indsats, der kan sikre, at de rette betingelser for forsat fremgang i beskæftigelse, vækst og konkurrence er til stede. En forenklet beskæftigelsesindsats Regeringen og KL er enige om, at fundamentet for en effektiv beskæftigelsesindsats er et stærkt lokalpolitisk fokus og frirum til at skabe resultater for den enkelte borger. Det understøttes af et refusionssystem med klare økonomiske incitamenter hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. En forenklet beskæftigelsesindsats Regeringen og KL blev med Aftale om kommunernes økonomi for 2018 enige om, at der er et stort potentiale ved en gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Udgangspunktet for en ny beskæftigelseslov er, at hovedparten af reglerne skal være fælles for alle målgrupper, og at kun få særlige regler skal gælde for et mindre antal hovedmålgrupper. En forenklet beskæftigelsesindsats er en del af Sammenhængsreformen og har til formål at reducere bureaukratiet samt give kommunerne mere frihed til lokale og effektive løsninger. Samtidig skal loven være lettere at forstå for borgere og virksomheder. Forenkling af databekendtgørelsen Der er enighed om, at en ny beskæftigelseslov skal udmøntes under hensyntagen til ambitionen i Aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven i videst muligt omfang kan understøttes digitalt. Regeringen og KL er derfor enige om, at der parallelt med forenklingen af beskæftigelsesloven foretages en tilsvarende forenkling af it-understøttelsen, og de tilknyttede registrerings- og indberetningskrav, der fastsættes i databekendtgørelsen. Regeringen og KL er endvidere enige om, at der fortsat er behov for at have data om tilbud, samtaler mv., så der er gennemsigtighed om indsats og resultater. KL vil blive inddraget i forenklingsarbejdet. Arbejdet påbegyndes umiddelbart efter indgåelse af en politisk aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

93 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Enklere registrering af kommunernes udgifter Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at gennemgå og revurdere de centralt fastsatte krav til registrering af de kommunale udgifter på beskæftigelsesområdet i den kommunale kontoplan. En forenkling af registreringen skal gennemføres under hensyntagen til, at udgifterne til den aktive indsats fortsat skal kunne opgøres konsistent af hensyn til at sikre retmæssig budgettering. Gennemgangen og saneringen af kontoplanen vil blive foretaget i samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL. Investering i en aktiv beskæftigelsesindsats Flere kommuner har de seneste år investeret i beskæftigelsesområdet med det formål at reducere overførselsudgifterne både på kort og langt sigt. Regeringen og KL er enige om at afdække mulighederne for at understøtte incitamentet til at investere i en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder sammenhængen mellem investering og afkast. Mulighederne må ikke indebære en svækkelse af den offentlige udgiftsstyring. Sanktioner og styrket kontrol med snyd og fejludbetalinger Regeringen har bl.a. på baggrund af indspil fra KL præsenteret et udspil til mere enkle og konsekvente sanktioner samt styrket kontrol med snyd og fejludbetalinger, som skal gøre det enklere for kommunerne at sanktionere, når en borger uden rimelig grund ikke står til rådighed. Regeringen og KL er enige om, at en forenkling af sanktionsreglerne vil bidrage til at sikre mere effektive og konsekvente sanktioner på kontanthjælpsområdet. Forenklingen skal understøtte, at borgere i det danske samfund får udbetalt den ydelse, de har ret til hverken mere eller mindre. Det vil styrke borgernes retssikkerhed og gøre det lettere for borgerne at forstå reglerne og konsekvenserne af ikke at stå til rådighed. Regeringen og KL er enige om at styrke kontrollen med offentlige forsørgelsesydelser, bl.a. ved at forbedre mulighederne for registersammenkørsel. En styrket og fokuseret erhvervsfremmeindsats Regeringen og KL er enige om, at aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet skaber rammerne for en ny og fokuseret erhvervsfremmeindsats, hvor virksomhederne oplever en mere enkel og effektiv hjælp med højere kvalitet i ydelserne. Med aftalen reduceres antallet af politisk ansvarlige niveauer fra tre til to, og kommunerne vil i det nye system spille en nøglerolle, jf. Forståelse mellem regeringen og KL om en styrket og fokuseret erhvervsfremmeindsats. De syv nye tværkommunale Erhvervshuse, herunder de fem filialer, vil fungere som stærke kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og - udvikling. Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, vil bliver nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL. Det vil blive beskrevet i lov om erhvervsfremme, at der ikke må være overlap mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

94 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Parterne er enige om, at der omprioriteres op til 180 mio. kr. årligt fra kommunernes nuværende udgifter til erhvervsfremme, hvoraf godt 100 mio. kr. stammer fra kommunernes finansiering af Væksthusene i regionalt regi, til de nye Erhvervshuse, herunder indstationering af eksportrådgivere. Hertil er parterne enige om, at kommunerne omprioriterer 25 mio. kr. årligt til den nye fællesoffentlige digitale erhvervsfremmeplatform. I det nye erhvervsfremmesystem vil kommunerne være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kommunerne vil have mulighed for at etablere erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre. Regeringen og KL er enige om, at konsolideringen af kommunernes opgaver til basal erhvervsservice vil frigøre 100 mio. kr. årligt, som målrettes borgernær velfærd i kommunerne. En forenklet turismefremmeindsats Regeringen og KL er enige om, at den kommunale turismefremmeindsats konsolideres i destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Dette betyder, at arbejdet med udvikling af stærke og attraktive turistdestinationer i højere grad sker i samarbejde mellem kommunerne. Parterne vil aftale den videre proces samt fælles pejlemærker for konsolideringen og forenklingen af turismeindsatsen, som vil understøtte en realisering af gevinster, der frigøres til andre prioriteter i kommunerne. Inden for disse rammer vil det være op til kommunerne at aftale fælles destinationsselskaber inden udgangen af Herudover etableres der er en destinationsudviklingspulje øremærket til lokale og tværgående turismeprojekter under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Puljen kan kun søges af destinationsselskaber. Konkurrenceudsættelse Regeringen og KL er enige om, at konkurrenceudsættelse er en vej til fortsat kvalitetsudvikling, innovation og effektivisering af den kommunale opgaveløsning. Parterne er derfor enige om, at en større del af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes. Regeringen, KL og Danske Regioner er endvidere enige om i partnerskaber med erhvervsorganisationerne at belyse potentialerne ved øget konkurrenceudsættelse på nye kommunale og regionale opgaveområder. Et styrket samarbejde mellem kommuner og private virksomheder er et godt redskab til udvikling af nye innovative løsninger. Regeringen og KL vil derfor sætte fokus på styrkelsen af det offentlig-private samarbejde, herunder særligt understøtte innovationssamarbejder og -partnerskaber mellem kommuner og private virksomheder. Samtidig er parterne enige om at afdække eventuelle lovgivningsmæssige barrierer for et hensigtsmæssigt samarbejde mellem kommuner og private virksomheder. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

95 Aftale om kommunernes økonomi for Udvikling af den almene boligsektor Kommunerne spiller i dag en nøglerolle i udviklingen af den almene boligsektor. Det er således kommunerne, der beslutter, hvor mange nye almene boliger der skal bygges, ligesom kommunerne har et medansvar for at sikre velfungerende almene boligafdelinger med den rette sammensætning af små og større boliger. Et særligt fokus på billigere boliger til unge, små familier, enlige og udsatte borgere I de senere år har en kombination af stigende priser og boligstørrelser både i den almene boligsektor og på boligmarkedet generelt skabt en øget efterspørgsel efter små og mellemstore boliger. Dette har gjort det vanskeligt for unge, små familier og enlige at finde fodfæste på boligmarkedet. Udfordringen er særligt stor i de større byer. På den baggrund er regeringen og KL enige om, at der i de kommende år er behov for at øge andelen af mindre og billige boliger særligt til unge, små familier, enlige og udsatte borgere. Dette kan understøttes ved at gøre det billigere at bygge mindre frem for større almene boliger. Derfor differentieres det kommunale grundkapitalindskud efter den gennemsnitlige boligstørrelse for familieboliger således, at kommunerne i højere grad opfører mindre og billigere boliger til gavn for de målgrupper, som har særligt behov herfor. Det kommunale grundkapitalindskud udgør i henhold til gældende lov 14 pct. fra og med Regeringen vil søge Folketingets opbakning til at indføre en differentieret grundkapitalindskudsmodel i 2019 og Det kommunale grundkapitalindskud vil være mellem 8 og 12 pct. for familieboliger afhængig af den gennemsnitlige boligstørrelse, således at kommunerne skal indskyde færrest penge ved byggeri af små boliger og flest penge ved byggeri af store boliger. Regeringen vil endvidere søge Folketingets opbakning til at fastsætte grundkapitalindskuddet for ungdomsboliger og ældreboliger til 10 pct. i 2019 og Opgør med parallelsamfund Ghettoområder udgør en lille del af den almene boligsektor, men et stort problem for det omkringliggende samfund. Regeringen har med den række af politiske aftale, der følger op på udspillet Ét Danmark uden parallelsamfund, iværksat en række tiltag, der skal forebygge og nedbryde parallelsamfund og understøtte, at der ingen ghettoer er i Danmark i Det skal sikres, at der i sektoren ikke udvikles nye ghettoområder eller parallelsamfund præget af utryghed, og hvor borgere lever med begrænset kontakt til det omkringliggende samfund. Aftalen indebærer en række muligheder for kommuner og boligorganisationer for at gennemføre markante fysiske forandringer af de særligt udsatte boligområder. De nye muligheder og pligter bygger ovenpå og udvider de eksisterende indsatser, der er i gang i ghettoområderne. Regeringen og KL er enige om, at det er et fælles mål at sikre implementering af de nye redskaber og hermed tage et opgør med ghettoområderne. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

96 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Afbureaukratisering skal understøtte udviklingen i den almene boligsektor For at understøtte etablering af billige almene boliger og omdannelsen af ghettoområder samt undgå, at der spildes unødige administrative ressourcer i kommuner og boligorganisationer er det afgørende, at statslige og lokale krav til kommuner og boligorganisationer er så begrænsede og smidige som muligt. Eksempelvis skal ansøgnings- og godkendelsesprocedurer til bl.a. salg, ommærkning, nedrivning, renovering, nybyggeri tilrettelægges på enkel, smidig og hensigtsmæssig måde. På den baggrund er regeringen og KL enige om at iværksætte et arbejde, der skal forsimple og ensrette krav mv. til ansøgninger og forenkle efterfølgende godkendelsesprocesser. 10. Øvrige områder Indkøb Det offentlige køber hvert år ind for omkring 300 mia. kr. Kommunerne har de senere år effektiviseret deres indkøb markant og derigennem frigjort ressourcer til borgernær service. Den fælleskommunale indkøbsstrategi understøtter dette arbejde, og der er som led heri iværksat en række initiativer, der styrker indkøbet i hele den kommunale sektor. Både gennem fællesoffentlige aftaler, fælleskommunale aftaler og ved at sikre højere aftaleanvendelse samt bedre tilrettelæggelse af indkøbsopgaven lokalt. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at der er potentiale for yderligere effektiviseringer af indkøbet på tværs af den offentlige sektor gennem den fortsat store indsats inden for sektorerne, gennem øget samarbejde og en god arbejdsdeling på tværs af sektorer samt gennem digitalisering af indkøbet. Parterne er på den baggrund enige om, at det er en national målsætning for regeringen, KL og Danske Regioner, at det offentlige indkøb professionaliseres og effektiviseres yderligere bl.a. understøttet af nedenstående fokusområder, jf. boks 5. Parterne vil som led i Sammenhængsreformen i efteråret 2018 aftale fælles måltal for effektivisering af det offentlige indkøb, der rækker frem mod Målsætningen understøtter den fælleskommunale indkøbsstrategi og regionernes fælles strategi for indkøb. Parterne vil i fællesskab understøtte og følge udviklingen frem mod 2025 og fortsætte det indkøbsstrategiske samarbejde. Boks 5 Fokusområder for det offentlige indkøb Samarbejde om fælles indkøbsaftaler. Indkøbet i den offentlige sektor kan tilrettelægges bedre og mere omkostningseffektivt ved at købe flere varer ind i fællesskab. Parterne er fortsat enige om at samle indkøb på 12 fællesoffentlige aftaler i SKI og vil styrke samarbejdet ved at afdække mulighed for op mod 10 nye aftaler hvor relevant, herunder med iagttagelse af transaktionsomkostninger og bl.a. en afdækning af softwareområdet. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

97 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Fælles indkøb af sundhedsartikler. Der skal skabes bedre patientforløb inden for en række behandlingsområder ved fælles indkøb mellem kommuner og regioner. Parterne er enige om at etablere tværoffentlige indkøbsaftaler af sundhedsartikler på fire områder frem mod Parterne vil løbende evaluere erfaringer fra de første to fællesoffentlige aftaler vedr. stomiprodukter og sårplejeprodukter, herunder finansieringsmodeller og tilslutning til aftalerne. På baggrund af disse erfaringer arbejdes der videre med konkrete modeller for øvrige fællesoffentlige udbud på området, herunder muligheden for at samle de enkelte aftaler i én landsdækkende aftale. Høj aftaleanvendelse. Parterne er enige om at sikre høj tilslutning og anvendelse af de aftaler, der indgås fællesoffentligt. Parterne vil samtidig fortsat arbejde for at skabe et ensartet og bedre fælles vidensgrundlag for indkøb og compliance, herunder fastlægge en opgørelsesmetode for compliance på fællesoffentlige aftaler og i forlængelse heraf fastlægge et mål for compliance for fællesoffentlige aftaler. Digitalisering af indkøb. Parterne er enige om at fremme brugen af e-handel på relevante indkøbsaftaler. Regeringen vil fremsætte lovforslag om, at en række indkøbskategorier skal e-handles ved e-ordrer og e-kataloger, når det offentlige handler med private leverandører. Lovforslaget forventes at træde i kraft medio Regeringen, KL og Danske Regioner vil endvidere fortsat arbejde for, at Danske Regioner kan indtræde som medejer af SKI A/S, jf. Aftalerne om den kommunale og regionale økonomi for Udbetaling Danmark Regeringen og KL er enige om, at det er væsentligt at understøtte forretningsgrundlaget for Udbetaling Danmark og grundlaget for fortsatte gevinstrealiseringer til gavn for kommuner og stat. Parterne vil derfor i efteråret 2018 drøfte rammerne herfor, herunder bl.a. rammerne for fortsatte effektiviseringer af driften mv. Der pågår desuden et arbejde med overflytning af den fulde administration af særlig støtte fra kommunerne til Udbetaling Danmark. God økonomistyring Regeringen og KL er enige om at videreføre det etablerede partnerskab om udvikling af økonomistyring i kommunerne, som skal kortlægge og udbrede eksempler på god styringspraksis. I forlængelse af de igangværende analyser af tværgående indsatser og det specialiserede voksenområde udarbejdes sektoranalyser af anlægsstyring og styring på ældreområdet. Derudover bidrager partnerskabet til at styrke økonomistyringskompetencerne og dele de gode erfaringer på tværs af stat, kommuner og regioner. Sociale investeringsprogrammer I forbindelse med etableringen af Den Sociale Investeringsfond skal der etableres et sekretariat, jf. Aftale om satspuljen for 2018 af 10. november KL og regeringen er enige om en kommunal medfinansiering af sekretariatet på 2 mio. kr. årligt fra Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

98 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Center for Offentlig Innovation Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at fastlægge en ny strategi for Center for Offentlig Innovations funktion og arbejde med fokus på understøttelse af innovationsfokus i offentlig-privat samarbejde, herunder udbredelsen af mere velafprøvede teknologier og afprøvning af nye teknologier i den offentlige sektor. En ny strategi aftales konkret mellem regeringen, KL og Danske Regioner i efteråret Verdensmålene Kommunerne gør en stor indsats for at skabe partnerskaber om lokal udvikling og implementere verdensmålene, som har til formål at fastholde et frit, rigt og trygt samfund i Danmark ved løbende at indtænke bæredygtig udvikling i politiske tiltag. Regeringen og KL er enige om at fortsætte og understøtte den positive udvikling. Omkostningseffektiv finansiering Regeringen og KL er enige om i fællesskab at afdække kommunernes finansieringsvilkår og adgang til finansiering, herunder i KommuneKredit, inden for EU s statsstøttepraksis. Formålet er at understøtte kommunernes opgavevaretagelse gennem adgang til omkostningseffektiv finansiering i overensstemmelse med EU s regler. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

99 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Bilag 1. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet Regeringen og KL aftalte i 2016 rammerne for det fælles og flerårige moderniserings- og effektiviseringsprogram. Programmet er med til at understøtte regeringen og KL s fælles arbejde om udviklingen af den borgernære service. Med afsæt i programmet er der i 2017 og 2018 aftalt en lang række initiativer, som skal understøtte arbejdet med moderniseringen og effektiviseringen i kommunerne. Flere af initiativerne er fortsat under forberedelse, bl.a. grundet en længere lovgivningsproces end oprindeligt forventet. Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med implementering af såvel nye som tidligere iværksatte initiativer i regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet kræver et vedvarende fokus i regeringen samt KL og kommunerne. Realisering af målsætning for moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i 2019 Regeringen og KL er enige om en række nye initiativer. Sammenlagt med tidligere gennemførte initiativer, som har stigende gevinstrealiseringsmuligheder, er regeringen og KL enige om, at der samlet set kan frigøres 1 mia. kr. i Dette er således i overensstemmelse med den fælles aftalte målsætning for moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Såfremt det ikke skulle vise sig muligt at gennemføre de aftalte initiativer, er regeringen og KL enige om i fællesskab at finde alternative initiativer, således at målsætningen om at frigøre 1 mia. kr. i 2019 realiseres. Et væsentligt element i at understøtte en effektiv opgaveløsning i kommunerne er den fælles ambition om mindre bureaukrati og enklere regulering. Regeringen og KL er enige om, at der med nedenstående initiativer samlet set kan frigøres 0,5 mia. kr. af det samlede aftalte potentiale i Heri indgår aftalte initiativer i 2018 med stigende indfasningsprofiler og nye initiativer, jf. boks 1. Boks 1 Initiativer til forenkling af kommunernes rammer og styrket styring Kommunale regelforenklingsforslag: Regeringen vil søge Folketingets opbakning til at imødekomme fire regelforenklingsforslag og vil undersøge yderligere syv forslag nærmere med henblik på eventuelt at søge opbakning til at forenkle. Forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats: Regeringen drøfter en grundlæggende forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats med Folketingets partier. Forenklingen vil bl.a. ske som ved at en række proceskrav lempes eller helt afskaffes samt en ensretning af regler på tværs af målgrupper. Én helhedsorienteret plan og dataunderstøttelse: Regeringen har fremsat et lovforslag, som giver mulighed for at udarbejde én helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte behov. Samtidig påtænker regeringen at udstede en ny databekendtgørelse til brug for arbejdet med én plan. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

100 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Statslige afbureaukratiseringsforslag: I regi af Sammenhængsreformen er der identificeret regelforenklinger, forbedringsforslag mv. på ældre- og dagtilbudsområdet. Styrket ankepraksis på socialområdet: For at styrke ankepraksissen til gavn for borgerne er parterne enige om en række initiativer målrettet Ankestyrelsen, kommunerne og de lovgivningsmæssige rammer. Et andet væsentligt element i realiseringen af den samlede målsætning for moderniseringsog effektiviseringsprogrammet er en understøttelse af det fortsatte arbejde med at styrke den effektive drift i kommunerne. Med afsæt i de i økonomiaftalen for 2018 igangsatte initiativer samt den fortsatte udbredelse af tidligere igangsatte initiativer for at skabe en mere effektiv drift er regeringen og KL enige om, at der i 2019 samlet set kan frigøres 0,3 mia. kr. gennem en mere effektiv drift i kommunerne, jf. boks 2. Boks 2 Initiativer til mere effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer Drift af ejendomsadministration Med henblik på fortsat understøttelse af kommunernes arbejde med effektiviseringer på facility management-området er der sat fokus på kommunernes ejendomsadministration, herunder muligheden for at arbejde med dataunderstøttet arealoptimering. Der offentliggøres et anvendelsesorienteret inspirationsmateriale, som skal understøtte kommunerne med at udvikle og gennemføre dataunderstøttet arealoptimering. It-drift, -indkøb og -strategi Med henblik på fortsat understøttelse af kommunernes arbejde med effektiviseringer på it-området er der sat fokus på kommunernes it-drift, -indkøb og -strategi. Arbejdet har identificieret en række initiativer og løftestænger, der kan understøtte kommunernes arbejde med en mere effektiv it-drift, - indkøb og -strategi på kort og længere sigte. Vejvedligeholdelse Med henblik på fortsat understøttelse af en effektiv vejvedligeholdelse er der iværksat et arbejde med udarbejde og kvalificere landsdækkende nøgletal og identificere effektiviseringsmuligheder på det kommunale vejområde.. Analysen færdiggøres i efteråret 2018 og forventes bl.a. at munde ud i et katalog med redskaber, anbefalinger og gode cases. Ny teknologi er ligeledes en væsentlig forudsætning for den fortsatte udvikling af den kommunale opgaveløsning og moderniseringen af den offentlige sektor. Kommunerne har i de senere år arbejdet på at udnytte mulighederne i takt med, at nye teknologiske løsninger til fx indkøb og digitaliseringsinitiativer opstår. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

101 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Regeringen og KL aftalte med økonomiaftalen for 2018 at iværksætte en række tiltag, som skal understøtte kommunernes arbejde med udviklingen af den kommunale sektor gennem nye teknologier og bedre indkøb. Med afsæt i de gennemførte initiativer er regeringen og KL enige om, at der kan frigøres 0,2 mia. kr. i 2019 som følge af billigere indkøb og gevinster gennem digitale løsninger, jf. boks 3. Boks 3 Initiativer til bedre indkøb og øget digitalisering Øget anvendelse af automatisering Der er gennemført en afdækning af mulighederne for at udbrede Robotic Process Automatition (RPA) løsninger i kommunerne på henholdvis HR, økonomi og personaleadministration samt teknik- og miljøområdet. Afdækningen har påvist en række konkrete processer, hvor RPA-løsninger kan bidrage til mere effektive arbejdsgange i kommunerne. Der offentliggøres vejledningsmateriale til kommunerne hertil. Effektivt indkøb De fælles forpligtende indkøbsaftaler i SKI skaber hvert år besparelser for kommunerne. Det er en væsentligt målsætning, at kommunerne som udgangspunkt altid tilslutter sig og anvender de fælles forpligtende aftaler i SKI. Mange kommuner arbejder målrettet med compliance og parterne er enige om, at kommunerne skal fortsætte arbejdet og fastsætte måltal for compliance. Et digitalt offentligt indkøb Parterne er enige om at fortsætte digitaliseringen af det offentlige indkøb, som understøtter et effektivt indkøb og letter samhandlen med private leverandører til det offentlige. Regeringen vil fremsætte lovforslag om, at en række indkøbskategorier skal e-handles ved e-ordrer og e-kataloger, når det offentlige handler med private leverandører med ikrafttrædelse medio Indtil da er regeringen og KL enige om at fremme brugen af e-handel på relevante indkøbsaftaler i SKI. Anvendelse af digital genoptræning og generel udstillingsløsning Parterne er enige om at fortsætte arbejdet med at understøtte den digitalt understøttet genoptræning, som indebærer mulighed for at substituere træningsgange ved fysisk fremmøde med egentræning, samt at der fortsat er potentiale at indfri gennem anvendelsen af en generel udstillingsløsning i forbindelse med kommunernes behov for udstilling af indkomstdata. Regeringen og KL er enige om, at det er afgørende, at de aftalte initiativer gennemføres lovgivningsmæssigt og implementeres i praksis, således at det kan føre til forandringer i kommunerne. Regeringen og KL er derfor enige om, at der løbende udarbejdes en fælles opfølgning på de igangsatte tiltag med henblik på at understøtte implementeringen. Omstillings- og udviklingsenheden vil løbende understøtte implementeringsarbejdet i kommunerne. Regeringen og KL er enige om at arbejde videre med igangsatte initiativer i regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet med henblik på at understøtte den fælles ambition om en fortsat udvikling af den borgernære service. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

102 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Anvendelse af nye teknologier indebærer muligheder for modernisering af opgaveløsningen i den offentlige sektor. På den baggrund er regeringen og KL enige om at undersøge muligheder ved og betingelser for øget brug af nye teknologier, herunder fx machine learning, kunstig intelligens mv. som beslutningsunderstøttende løsninger. Derudover igangsættes en drøftelse med afsæt i KL s afdækning af juridiske og praktiske muligheder i samarbejdsformer på tværs af forskellige opgaveområder, forpligtigelsesniveauer mv., som skal bygge videre på det tidligere arbejde om samarbejdsformer. Regeringen og KL er enige om frem mod forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2020 at samarbejde om initiativer, der samlet set kan frigøre 1 mia. kr. i Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

103 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Bilag 2. Data og digitalisering Næste generation af den fællesoffentlige infrastruktur Danmark er i front med digitaliseringen af den offentlige sektor, og de fællesoffentlige infrastrukturløsninger udgør grundlaget for, at Danmark kan fortsætte digitaliseringen og levere god, sikker og tidssvarende digital service til borgere og virksomheder. Regeringen, KL og Danske Regioner er fortsat enige om rammerne for næste generation af den fællesoffentlige infrastruktur (MitID, NemLog-in og Digital Post), herunder at indgå kontrakter, samt om finansiering i årene til udvikling og drift af de nye løsninger. For 2018 og 2019 er den kommunale andel af det centrale nettofinansieringsbehov henholdsvis 26 mio. kr. og 38 mio. kr. Finansieringsbehovet konsolideres og drøftes ved forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi for Der er enighed om, at niveauet for overhead på driftsårsværk drøftes i den forbindelse. Myndighedernes implementering af de nye løsninger forventes gradvist at skulle igangsættes i 2019 frem mod de nye løsningers forventede idriftsættelse i løbet af Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet om at sikre en god decentral omstilling. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at fastholde den økonomiske ramme til finansiering af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for Udbredelse af digitalt understøttet tidlig opsporing Digitalt understøttet tidlig opsporing medvirker til en bedre forebyggelsesindsats i ældreplejen samt til bedre videndeling og styrket faglighed hos plejepersonalet. Regeringen og KL er derfor enige om, at der skal igangsættes en indsats med henblik på at udbrede digitalt understøttet tidlig opsporing i landets kommuner. Etablering af et udviklingsværktøj til understøttelse af det kommunale kontrolarbejde Regeringen og KL er enige om at prioritere den fortsatte udvikling af Den Fælles Dataenhed og anvendelsen af oplysningerne derfra i kontrollen med sociale ydelser. Derfor etableres i regi af Udbetaling Danmark et nyt udviklingsværktøj til at understøtte øget læring, videndeling og give bedre mulighed for at understøtte kontrolindsatsen med sociale ydelser i kommunerne og Udbetaling Danmark via Den Fælles Dataenhed. Åbne data i Hjælpemiddelbasen Regeringen og KL er enige om, at data fra Hjælpemiddelbasen fremover stilles gratis og åbent til rådighed for kommuner, borgere og virksomheder, og kommunerne således fritages for abonnementsbetaling. Socialstyrelsens opgave med at indsamle, klassificere og strukturere data på hjælpemiddelområdet finansieres fremadrettet ved, at kommunernes bloktilskud reduceres årligt med 3,2 mio. kr., svarende til de kommunale omkostninger, der i dag afregnes gennem abonnementsbetalinger. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

104 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Data tillid og transparens Regeringen og KL er enige om, at oplysninger om borgerne er en værdifuld og på mange måder integreret del af arbejdet i den offentlige sektor. Medarbejdere i den offentlige sektor anvender personoplysninger til en række forskellige formål, herunder til at yde god og personlig service sammen med og for borgerne og give borgere mulighed for at se sagsbehandlingsforløb efter i sømmene. Det er i den forbindelse vigtigt, at borgerne fortsat har tillid til det offentliges brug og håndtering af persondata, og at det foregår betryggende og sikkert. Ofte vil borgeren selv være med i forløbet eller blive bedt om samtykke til anvendelse af data. Parterne er enige om at gennemføre et analysearbejde, der skal se på udfordringer og muligheder i offentlige myndigheders anvendelse af personoplysninger. Regeringen vil i regi af Sammenhængsreformen komme med et udspil, som skal hæve ambitionerne for den offentlige digitale service, herunder et konkret initiativ, der skal sikre øget gennemsigtighed og overblik over de data om borgerne, som anvendes af de offentlige myndigheder. Parterne er enige om at drøfte forberedelse af initiativet i fællesskab. Styrket indsats for cyber- og informationssikkerhed Gennemsigtighed og it-sikkerhed er afgørende for en tryg og effektiv offentlig sektor, hvor borgerne og virksomhederne kan have tillid til myndighedernes forvaltning af data. Parterne er enige om, at der i de kommende år er behov for en markant styrkelse af arbejdet med cyber- og informationssikkerhed, og at indsatsen skal prioriteres højt på tværs af den offentlige sektor. Regeringen, KL og Danske Regioner er i forlængelse heraf enighed om at fortsætte det tværoffentlige samarbejde om informationssikkerhed, herunder at kommunerne følger principperne i sikkerhedsstandarden ISO27001, der fastsætter bedste praksis for styring af informationssikkerhed. Endvidere er der enighed om at samarbejde om at løfte de offentligt ansattes viden om it-sikkerhed. Med regeringens strategi for cyber- og informationssikkerhed iværksættes en række indsatser, der skal sikre et markant løft af it-sikkerheden på tværs af den offentlige og private sektor. Parterne er med afsæt i strategien enige om at gå i dialog om at igangsætte yderligere tiltag på området i efteråret 2018, herunder at sikre koordination og videndeling samt, at KL og Danske Regioner, hvor det er relevant, indgår i arbejdet med at udarbejde sektorstrategier for relevante samfundskritiske områder, herunder sundhed, inden udgangen af Sektorstrategierne skal sætte rammerne for en helhedsorienteret indsats og understøtte en tydelig arbejdsdeling mellem parterne. Fokus på gode digitale brugeroplevelser Danmark har gennemført en digital omstilling, så borgere og virksomheder i dag kommunikerer digitalt med den offentlige sektor. Den omstilling skal fastholdes og fortsættes. Regeringen og KL er derfor enige om, at der fortsat skal være fokus på at skabe gode brugeroplevelser, så digital kommunikation med offentlige myndigheder bliver stadig lettere, og brugerne føler sig trygge ved at bruge de digitale kanaler. Parterne er derfor enige om, at myndigheder med ansvar for obligatoriske selvbetjeningsløsninger skal indsamle viden om brugernes anvendelse af løsninger og anvende denne viden til løbende at forbedre løsningerne. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

105 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Opfølgning på Strategi for digital sundhed Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet Strategi for digital sundhed , som rammesætter i alt 27 konkrete indsatser for et mere sikkert og sammenhængende sundhedsvæsen. En række af indsatserne forudsætter særskilt aftale. Et samlet patientoverblik For at mobilisere kapacitet lokalt og dermed forberede udbredelsen af ét samlet patientoverblik i hele sundhedsvæsenet er regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at der inden udgangen af første halvår 2019 er udarbejdet lokale implementeringsplaner for aftaleoversigten og fælles stamkort i alle regioner og kommuner samt i almen praksis med planlagt deadline ultimo 2020 med henblik på at aftale udbredelse i forbindelse med økonomiaftalen for Fælles målbillede På baggrund af aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2018 er regeringen, KL og Danske Regioner enige om at færdiggøre arbejdet med et samlet målbillede for den fællesoffentlige it-infrastruktur på sundhedsområdet, herunder governance og finansieringsmodel, inden udgangen af 2018 med henblik på at drøfte opfølgning frem mod økonomiaftalen for Datadeling af kommunale indsatser og resultater (herunder FSIII) Regeringen og KL er enige om, at større åbenhed og synlighed om kommunale indsatser og resultater på sundheds- og ældreområdet kan bidrage til at understøtte kvalitet og sammenhæng i det nære sundhedsvæsen. Parterne er derfor enige om, at etablere en fælles ramme for systematisk deling og sammenligning af relevant struktureret data, særligt med fokus på FSIII-data. Fælles Sprog III data stilles til rådighed fra de første kommuner i 2019 og fra øvrige kommuner med udgangen af 2020 under hensyntagen til implementeringen af moderne omsorgsjournaler og de decentrale initiativer i Sundhedsdataprogrammet. Fællesoffentlige it-systemer på sundhedsområdet Regeringen og KL er enige om, at udgifter til drift og vedligehold af en række fællesoffentlige it-systemer på sundhedsområdet udgør 58,7 mio.kr. (2018-pl) i 2019, heraf 17,4 mio. kr. fra kommunerne. De kommunale udgifter til videreudvikling af Den Nationale Serviceplatform (NSP) og Fælles Medicinkort (FMK) kan udgøre op til 1,8 mio.kr. (2018-pl) i Der afsat midler til drift af MedCom løsninger på i alt 7,5 mio. kr. (2018-pl), herunder 3,8 mio. kr. fra kommunerne. Overtagelse af system til opkrævning af kommunal ejendomsskat Regeringen og KL er som udgangspunkt enige om, at Skatteministeriet overtager kommunernes E&E-system (Ejendomsskat og Ejendomsbidrag) til den statslige beregning og opkrævning af kommunal grundskyld fra De teknologiske, økonomiske, juridiske og processuelle forhold herved afklares i efteråret Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

106 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Fuld digitalisering på planområdet Regeringen og KL er enige om at gennemføre en analyse af potentialerne ved digitalisering på planområdet inden april Med udgangspunkt i kommuners og statslige myndigheders forretningsbehov skal analysen bl.a. kortlægge, hvordan digitalisering på planområdet kan: Give let adgang til retsgyldige bestemmelser, data og kort Styrke anvendelsen af bestemmelser, data og kort på tværs af kommuner og statslige myndigheder Give kommuner og statslige myndigheder bedre muligheder for smart administration Give virksomheder, investorer og borgere bedre vilkår for byggeri og ombygninger samt datadreven innovation og udvikling af nye forretningsmodeller. Analysen skal danne grundlag for det videre arbejde med digitalisering af planområdet. Et evt. videre samarbejde mellem regeringen og KL herom aftales ifm. økonomiaftalen for Institutionsregisteret for dagtilbud Regeringen og KL er enige om, at der skal sikres fremdrift i etableringen af registeret for dagtilbud, herunder dagpleje og daginstitutioner. Registeret danner grundlag for informationsportalen og for, at kommunikationsløsningen Aula kan anvendes på dagtilbudsområdet sammen med UNI-login. Registeret skal omfatte alle kommunale og private dagtilbud senest ved udgangen af Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

107 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Bilag 3. Forståelse mellem regeringen og KL om en styrket og fokuseret erhvervsfremmeindsats Regeringen ønsker et nyt og fokuseret erhvervsfremmesystem, hvor virksomhederne oplever et enklere erhvervsfremmesystem, der tager afsæt i deres behov og med højere kvalitet i ydelserne. Regeringens udgangspunkt er, at antallet af politisk ansvarlige niveauer skal reduceres fra tre til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten. Der etableres en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som erstatter de seks regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd, som nedlægges. Kommunerne vil i det nye system spille en nøglerolle. Kommunerne skal fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kommunerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre. Konkret foreslår regeringen, at: Der etableres op til 10 tværkommunale Erhvervshuse, der skal fungere som stærke kompetencecentre for virksomhedsvejledning. Erhvervshusene skal i videst muligt omfang baseres på de eksisterende Væksthuse og med mulighed for filialer. De ydelser, der i dag tilbydes til en smal gruppe af vækstvirksomheder i Væksthusene, gøres tilgængelige for alle virksomheder i Erhvervshusene. De specialiserede faglige ydelser om virksomhedsdrift og -udvikling samles også i Erhvervshusene, ligesom højt specialiserede ordninger såsom internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) vil være tilgængelige via Erhvervshusene. Der ikke må være overlap mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist. Det vil blive beskrevet nærmere i en rammeaftale mellem regeringen og KL og fremgå af lov om erhvervsfremme. Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, bliver nærmere beskrevet i rammeaftalen mellem regeringen og KL, svarende til den aftale, der eksisterer om Væksthusene. På baggrund af rammeaftalen kan KKR erne indgå resultatkontrakter med Erhvervshusene, der tager højde for lokale behov og prioriteter. Erhvervshusenes bestyrelser vil bestå af 3 repræsentanter fra kommunerne, 4 medlemmer fra virksomheder samt 1 medlem fra en videninstitution. Disse repræsentanter ud- Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

108 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 peges af KKR. Fsva. de 4 erhvervsrepræsentanter sker dette på baggrund af indstilling fra erhvervsorganisationerne. Bestyrelsen vil dertil have en repræsentant fra en arbejdstagerorganisation udpeget af de faglige hovedorganisationer i fællesskab og et medlem udpeget af Regionsrådet. KKR skal varetage en tilsvarende styrende rolle, som Væksthusene i dag, ligesom der fortsat vil være en observatør fra Erhvervsministeriet i bestyrelsen. Bestyrelserne får med deres kendskab til lokale udfordringer og potentialer til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov samt bidrage til den samlede erhvervsfremmestrategi. Det fastlægges nærmere gennem ændring af lov om erhvervsfremme. Der etableres en ambitiøs, datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der giver virksomhederne 24/7 adgang til information, vejledning og digitaliserede ydelser om opstart, drift og udvikling af virksomhed mv. Platformen skal drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremme; fra den lokale kommunale erhvervsservice til statens ordninger. Erhvervsorganisationer, statslige ordninger og kommunerne skal inddrages i udviklingen. Den kommunale turismefremmeindsats konsolideres i destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Dette betyder, at turismefremmeindsatsen i højere grad sker i samarbejde mellem flere kommuner, så kommunerne sammen kan løfte deres centrale rolle i forhold til udvikling af stærke og attraktive destinationer i Danmark. Under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres der en destinationsudviklingspulje øremærket til lokale og tværgående turismeprojekter. Destinationsudviklingspuljen kan kun søges af destinationsselskaber. Den videre proces for konsolideringen i destinationsselskaber aftales mellem regeringen og KL og baseres på fælles pejlemærker. Det vil inden for disse rammer være op til kommunerne at aftale fælles destinationsselskaber inden udgangen af Som følge af overgangen fra ca. 80 organisationer til destinationsselskaber vil forenklingen understøtte en realisering af gevinster, der frigøres til andre prioriteter i kommunerne. KL bakker fuldt op om regeringens forslag til et enklere erhvervsfremmesystem og en styrket decentral turismefremmeindsats. Regeringen vil på den baggrund søge opbakning til forståelsen i de videre forhandlinger med Folketingets partier om en styrket og forenklet erhvervsfremmeindsats. Økonomi Regeringen og KL er enige om, at de op til 10 nye tværkommunale Erhvervshuse forudsætter en omprioritering af kommunernes nuværende udgifter til erhvervsfremme på op til 180 mio. kr. årligt, hvoraf godt 100 mio. kr. stammer fra kommunernes nuværende medfinansiering af Væksthusene i regionalt regi. Ligeledes prioriteres der inden for Erhvervshusenes ramme 7,5 mio. kr. til indstationering af eksportrådgivere fra Eksportrådet. Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

109 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Hertil er parterne enige om, at kommunerne omprioriterer 25 mio. kr. årligt til den nye fællesoffentlige digitale erhvervsfremmeplatform. Der vil ske en reduktion af det kommunale udviklingsbidrag ved et bortfald af regionale erhvervsfremmeopgaver, og statens tilskud til kommunerne til dækning heraf nedjusteres svarende hertil. Endelig er parterne enige om, at kommunerne i tillæg hertil vil kunne frigøre op til 100 mio. kr. årligt som følge af konsolidering af kommunernes opgaver og udgifter til basal erhvervsservice. De frigjorte midler målrettes borgernær velfærd i kommunerne som led i aftale om kommunerne økonomi for De udgiftsmæssige virkninger af ovenstående er sammenfattet i tabel 1. Tabel 1 Konsolidering af kommunale udgifter til erhvervsfremme Mio. kr., årligt, (2018-pl) Før Efter Lokale erhvervsfremmeudgifter (konsolideringsgevinst) Nye tværkommunale Erhvervshuse (tidligere Væksthuse) Digital erhvervsfremmeplatform 0 25 Borgernær velfærd I alt Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Juni

110 Opsamling fra Hovedudvalgets inspirationstur Denne opsamling indeholder kort fra de tre indlæg, Jyske Bank, Ledelseskommissionen samt Holstebro Kommunes Hovedudvalg. Sidst i dokumentet er der et sammendrag af Hovedudvalgets opsamling af hovedpointer til videre drøftelse i udvalget. Jyske Bank Enkel opbygning af Arbejdsmiljøorganisationen med særlig rolle for tillidsrepræsentanterne i afdelingerne, som også har opgaven med arbejdsmiljø, dog uden formel AMR-rolle. Afdeling som støttefunktion for AMO Trivselsmåling med fokus på efterfølgende dialog. Træning heri. Særligt fokus på sygefravær og forebyggelse heraf med lederen som ansvarlig, med hjælpefunktion centralt. Lederens tidlige og tætte kontakt = forebygger stress-sygemelding Fokus på at støtte lederen i de første forebyggende samtaler Ensartede udfordringer i forhold til arbejdsmiljø som ligner Hjørring Kommunes dog med variationer Ledelseskommissionen v/allan Søgård Larsen Indledning med en præsentation af kommissionens medlemmer og arbejde. Grundpræmisserne Offentlig ledelse skal skabe værdi for borgerne Offentlig ledelse er en særlig disciplin Udøvelse af ledelse er afhængig af konteksten Øget økonomisk ansvarlighed giver plads til at løsne på styringshåndtaget. Vilkårene for offentlig ledelse Ledelsesrummet påvirkes af: Politisk ledelse Faglige organisationer Borgere Forvaltninger Rundt om dette findes også: Økonomiske rammer Overenskomster MED-systemer Interesseorganisationer Sociale medier Brugerbestyrelser Organisaering Styring Lovgivning

111 Temaer der optager kommissionen 1. Borgeren skal i centrum 2. Samspillet med den politiske ledelse skal styrkes 3. Medarbejderne skal i højere grad inddrages 4. Forvaltningstopcheferne skal lede udviklingen af driften 5. Lederne skal sætte retning 6. Lederne skal sætte holdet 7. Ledere skal udvikle sig 1. Borgeren skal i centrum - Måltal og opfattelse heraf Borgerens viden skal i højere grad bruges aktivt til at skabe resultater. I dag baseres beslutninger for lidt på databaseret viden. Bl.a. bruges ikke i tilstrækkelig grad information om brugertilfredshed, men data på alle niveauer er en forudsætning. Der skal i højere grad end i dag søges tværgående viden for at kunne opstille fælles succeskriterier til gavn for borgerne. 2. Samspillet med den politiske ledelse skal styrkes Politikerne stiller krav til den offentlige sektor både centralt og kommunalt. I Hjørring Kommune opleves samspillet dog med den politiske ledelse godt med en stor grad af tillid til at opgaveløsningen varetages bedst muligt. Derimod opleves der et større og større pres fra Regeringen blandt andet via kontrollerende tiltag og stramninger på flere områder. 3. Medarbejderne skal i højere grad inddrages MEDorganisation på landsplan 2000 årsværk. Spørgsmålet er om systemet er tidssvarende. Oplever medarbejderne reel inddragelse? Og giver MEDorganisationen reelt den værdi det er tiltænkt. Har MED den størrelse der giver organisationen værdi? Mødes MED om det rigtige på de rigtige tidspunkter? 4. Forvaltningstopcheferne skal lede udviklingen af driften En forvaltningschef som har flere chefer under sig, skal sikre udviklingen af driften og holde øje med om kerneydelsen leveres som den skal. Er der ledere/chefer under forvaltningschefen, som falder bagud er det forvaltningschefens opgave at intevenere i tide, da det ellers kan gå ud over borgerne i sidste ende. Dialogerne skal være med til at sikre sammenhæng, derfor er det vigtigt at topcheferne leder nedad. Dokumentation kan være et vigtigt ledelsesgreb og endelig må proces ikke stå i vejen for det bedste for borgeren. 5. Lederne skal sætte retning Der er positive resultater af visionsledelse. Det handler om at skabe mening og om aktivt at påtage sig lederrollen. Op på ølkassen Men hvordan er motivationen i forhold til dette og hvad er en hindring. Alt for meget af ledelsesrummet bliver slugt af de vilkår som omgiver ledelsesrummet for den offentlige leder. Så spørgsmålet er om det overhovedet er muligt at sætte retning med alle de hensyn der skal tages. Mens ledelsespændet mange steder bliver større, er de støttefunktioner som tidligere gav lederen støtte i de forskellige ledelsesgreb, souschefer, teamledere, teamkoordinatorer, akademiske ansatte næste væk. Derfor bliver der begrænset tid til at lede nedad.

112 6. Lederne skal sætte holdet Ansættelsesudvalg har i mange tilfælde udviklet sig til en størrelse, som måske ikke giver den værdi det skal. Her bør ses på hvilken kvalitativ værdi et ansættelsesudvalg giver arbejdspladsen. At lade lederen sætte holdet kan måske i højere grad være med til at sikre innovation i organisationen, da der ses en tendens til at ansættelsesudvalg vælger nogen som ligner dem selv. Omvendt forpligter det også i forhold til at gribe ind, såfremt der ses dårlig ledelse på arbejdspladserne. 7. Ledere skal udvikle sig Som det er i dag, er der kun ringe mulighed for mentortræning eller mesterlære, som ellers kan støtte før-lederens udvikling godt. De nye ledere bliver kastet i bassinet og der forventes at der svømmes fra dag 1. Der er ingen belæg for at ledere som har lange ledelsesuddannelser klarer sig bedre. Ledelsesudvikling skal være praksisorienteret og der skal komme adfærdsændring ud af udviklingen. Mange vil have glæde af at træne det personlige lederskab. Det tager 6 år, før det personlige lederskab er solidt. Såfremt der gøres en særlig indsats for dette vil det også være mere attraktivt at blive ledere og dermed smitte positivt af på driften. Afslutningspointer om ledelseslyst og ledelsesglæde Borgeren i centrum Tydelig som leder Mere ledelse mindre styring Styrk dine medarbejdere Bring fagligheden videre Forbedr driften Tag din egen ledelsesudvikling alvorlig Holstebro Kommune Ledestjernen indeholder deres værdier og arbejdet med dette ligner Hjørring Kommunes. I forhold til MED organisationen arbejdes der i høj grad også med de ting som giver mening i egen organisation. Der opleves en høj grad af tillid mellem politiske niveau administration og MEDudvalg, hvor Hoved MED også deltager i de politiske processer omkring budgettet. Udvalget har prøvet at ændre lidt på rammerne for dialogen i udvalget. Fra traditionel mødeafvikling til møder med processer indlagt. Der opleves udfordringer i forhold til kommunikationsmæssigt at nå ud til arbejdspladsniveau. Der arbejdes med en model, hvor der sigtes efter at målrette kommunikationen til rette niveau - kontekstafhængig. Nogenlunde samme opbygning af MEDorganisation. Har oprettet mellemliggende niveauer, hvor det synes at give mening. Som udvalg vil man gerne længere ind over kompetencefondens midler og være med til at sætte retning for disse. Der var spørgsmål til blandt andet nyhedsbreve og referater.

113 Sammendrag af Hovedudvalgets opsamling til drøftelse efterfølgende: Gør vi det rigtige og gør vi det godt nok? Under overskriften Gør vi det rigtige og gør vi det godt nok? var der emner som Hovedudvalget var særligt nysgerrige på at arbejde videre på. Nedenstående emner er dels rettet mod MED organisationen som helhed, men Hovedudvalget drøftede også, om der er elementer i udvalgets eget arbejde der skal ses efter. Emnerne opsamles herunder. MEDorganisation værdi Medarbejderne skal i højere grad inddrages Der skal komme værdi ud af at bruge mange ressourcer i MED systemer. Dette indgik som pointe i Ledelseskommissionen, men var også tydelige i Jyske Banks oplæg. Udvalget noterede, at der på landsplan anvendes 2000 årsværk til MED organisationen. Her var også bemærkning om kolde og varme hænder. Varme hænder som bliver kolde på vej til mødelokalet, men som måske alligevel giver værdi. Det er vigtigt for kerneopgaven at der er et fælles fokus på udvikling og at der er gode relationer. Endelig er det også vigtigt at dialogen omkring dette foregår tæt på arbejdspladsen. Udvalget var nysgerrige efter om MED organisationen i Hjørring Kommune giver den reelle værdi den er tiltænkt eller om det kan gøres på andre måder. Det blev bemærket, at Ledelseskommissionens anbefaling om ledelsesspænd hænger sammen med antal MED-udvalg er der mange medarbejdere med direkte linje til lederen, er der måske et større behov for at have MED-udvalg. Ansættelsesudvalg Lederen skal sætte holdet Udvalget drøftede værdien af ansættelsesudvalgs størrelse og sammensætning og det om der kan gøres noget anderledes i den retning. Drøftelsen udsprang fra udtalelsen fra ASL om at lederne bør sætte holdet uden så meget pres fra politikere og faglige organisationer. Dette kan måske i højere grad være med til at sikre innovation i organisationen, da der ses en tendens til at ansættelsesudvalg vælger nogen som ligner dem selv. Omvendt forpligter denne frigørelse af ledelsesrummet også til i højere grad at gribe ind, såfremt der ses dårlig ledelse på arbejdspladserne. Sygefravær og intervention Inspireret af såvel Jyske Bank som af oplæg fra ASL var udvalget optaget af ledelsens udfordringer i forhold til den indledende samtale, når der viser sig tegn på uhensigtsmæssigheder på arbejdspladsen. Arbejder Hovedudvalget på den rigtige måde? Udvalget stillede åbne spørgsmål til det interne arbejde i udvalget med henblik på at se efter om der er basis for at ændre eksempelvis på inddragelse, mødeafholdelse, tidsforbrug, forberedelse m.v.

114 Arbejdsmiljø i Jyske Bank Koncernen

115 Program Arbejdsmiljøorganisationen i Jyske Bank koncernen Historik og retning Samarbejde mellem ledelse og medarbejdere Medarbejderundersøgelse Psykisk arbejdsmiljø sygefravær og stress Frokost

116 Arbejdsmiljøorganisering i Jyske Bank koncernen

117 Team Arbejdsmiljø Line Fogde Leder, Arbejdsmiljø Sine Askov Møller Arbejdsmiljøkonsulent Selma Ruud Arbejdsmiljørepræsentant, Øst 4 Line Skov Fuglkjær Arbejdsmiljørepræsentant, Vest

118 Trivsel, arbejdsglæde og APV Fra efteråret 2018 laves Integreret Medarbejderundersøgelse i Jyske Bank koncernen. I Medarbejderundersøgelsen bliver der stillet spørgsmål, som er rettet specifikt mod arbejdsmiljøet. I ulige år første gang efterår 2017 afholdes opfølgningsmåling. Vi anbefaler dialogbaseret tilgang i arbejdet med resultaterne.

119 Træd tidligt til - stressforebyggelse Fald i en medarbejders: Engagement Kvalitet i arbejdet Nærvær Humør Trivsel Begyndende mistrivsel Mistrivsel Træd til her Fald i afdelingens: Samarbejde Intern kommunikation Produktivitet Social adfærd

120 Træd til her - Hvad gør jeg? Trin 1 begyndende mistrivsel Tæt ledelse: Planlæg en møderække med medarbejderen og start dialogen: Min oplevelse din oplevelse Fokus på arbejdsevne Hvilken hjælp er der brug for? Dialogværktøj Midlertidige ændringer (FE637) Trin 2 risiko for fravær Kontakt HR Partner for sparring til fortsat tæt dialog + Tæt ledelse Trin 3 ingen bedring Start rådgivningsforløb med AS3 Transition + Tæt ledelse Leder har tæt dialog med medarbejderen hele vejen

121 Sygefravær Systematisk tilgang Fastholdelse og dokumentation Leder har ansvaret Eksperthjælp fra HR og Team Arbejdsmiljø

122

123 Offentlig ledelse Allan Søgaard Larsen, Ledelseskommissionen Hjørring Kommunes Hovedudvalg, 19. april 2018 Side 1

124 Kommissionens medlemmer Allan Søgaard Larsen Tidligere koncernchef for Falck Alfred Josefsen Tidligere adm. direktør for Irma Birgit Lise Andersen Skoleleder Strandgårdsskolen, Ishøj Kommune David Hellemann Koncerndirektør, Nykredit Dorthe Gylling Crüger Adm. sygehusdirektør, Sygehus Lillebælt Emma Winther Centerleder på Plejecenter Kastaniehaven, Vejle Kommune Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson Lasse Jacobsen Kommunaldirektør i Viborg Kommune Lotte Bøgh Andersen Professor på Aarhus Universitet Marianne Thyrring Direktør for Danmarks Meteorologiske Institut Side 2

125 Kommissionens opdrag Afdække gruppen af offentlige ledere Vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår Komme med konkrete anbefalinger til indsatser Kommissionen arbejder åbent med henblik på at understøtte en løbende debat om kommissionens arbejde og temaer Side 3

126 Kommissionen afdækker mange perspektiver på offentlig ledelse Politikerne Møder etc.. De faglige organisationer Kommissionens følgegruppe De offentlige ledere selv Spørgeskemaundersøgelse, møder og stafetanalyse De offentlige arbejdsgivere og topledere HR-undersøgelse og møder Medarbejderne i den offentlige sektor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og KRIFA/GallupKantar Fokus for kommissionens arbejde: offentlig ledelse International erfaring Studieture til Holland og Sverige De unge fremtidens ledere Prisopgave Forskningsviden og -litteratur Forskermøde og ekspertbidrag Side 4 Inspirerende eksempler på offentlig ledelse Casestudier og lederportrætter Den private sektor Projekt med Dansk Industri

127 Grundpræmisserne for vores arbejde Offentlig ledelse skal skabe værdi for borgerne Offentlig ledelse er en særlig disciplin Udøvelsen af ledelse er afhængigt af konteksten Øget økonomisk ansvarlighed giver plads til at løsne på styringshåndtaget Side 5

128 Vilkårene for offentlig ledelse Politisk ledelse Lovgivning Økonomisk ramme Styring Forvaltninger Organisering Ledere og medarbejdere Overenskomster Faglige org. MED-systemer Brugerbestyrelser Interesseorganisationer Borgere (Sociale) medier Side 6

129 Side 7 Foreløbige resultater

130 Temaer der optager kommissionen Borgeren skal i centrum Samspillet med den politiske ledelse skal styrkes Medarbejderne skal i højere grad inddrages Forvaltningscheferne skal lede udviklingen af driften Ledere skal sætte retning Ledere skal sætte holdet Ledere skal udvikle sig Side 8

131 1 Borgeren skal i centrum Side 9

132 Borgeren skal i centrum Al offentlig virksomhed må tage udgangspunkt i effekt for borgere, virksomheder, patienter og brugere. Borgerne skal møde en offentlig sektor, der hænger sammen. Side 10

133 Borgeren skal i centrum Brug af ledelsesinformation om brugertilfredshed på tværs af områder Andele. Som leder træffer jeg beslutninger på baggrund af ledelsesinformation brugertilfredshed. Ja Nej Grundskole 66% 34% Vi skal bruge borgernes viden og oplevelser mere aktivt for at holde fokus på resultatskabelsen. Dagtilbud Ungdoms- & videreuddannelse 66% 76% 34% 24% Lederne bruger ikke i tilstrækkelig grad information om brugertilfredshed. Sundhed & psykiatri Ældre Arbejdsmarked & social 61% 57% 54% 39% 43% 46% Data af ordentlig kvalitet - tilgængelig på alle niveauer - er en forudsætning. Forsvar & politi Teknik, kultur, erhverv & øvrige 43% 57% 57% 43% Generel off. adm. 53% 47% Samlet 60% 40% Side 11 Anm.: n=1819. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, spm. 15 og 87

134 Borgeren skal i centrum Information om andre institutioners aktiviteter er en forudsætning for samarbejde til gavn for borgerne. Mange har ikke tilstrækkelig information om andre offentlige institutioners aktiviteter. Lederne skal opsøge relevante partnere og opstille fælles succeskriterier. Sammenhæng mellem fagområde og tilstrækkelig information fra andre offentlige institutioners aktiviteter Andele. Har du tilstrækkelig information om andre offentlige institutioners aktiviteter, der har betydning for løsningen af din kerneopgave? I meget lav grad Grundskole 10% 1% Dagtilbud 4% Ungdoms- & videreuddannelse 5% 3% 14% 54% 25% 4% Sundhed & psykiatri 7% 18% 52% 20% 4% Ældre 5% Arbejdsmarked & social 5% I lav grad 14% 13% 28% 38% I nogen grad 52% 51% 44% I høj grad 37% 23% 23% I meget høj grad 15% 20% Forsvar & politi 12% 13% 51% 20% 5% 6% 8% Teknik, kultur, erhverv & øvrige 7% 11% 54% 25% 3% Generel off. adm. 5% 13% 43% 29% 11% Samlet 5% 12% 46% 28% 9% Side 12 Anm.: n=1517. Lederne har haft mulighed for at svare ikke relevant. Disse ledere er sorteret fra. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 15 og 93

135 2 Samspillet med den politiske ledelse skal styrkes Side 13

136 Samspillet med den politiske ledelse skal styrkes Politikerne har legitimiteten til at interesse sig for alt i den offentlige sektor. Ledelse bør oftere være svaret på politisk utilfredshed med opgaveløsningen - ikke lovgivning. Politikerne skal være bevidste om, at forandring og innovation kræver ledelsesmæssig opbakning også når det blæser. Side 14

137 Samspillet med den politiske ledelse skal styrkes Sammenhæng mellem fagområde og opfattelse af betydningen af politisk interesse Andele. Vurderer du politisk interesse for opgaveløsningen på dit område som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed? Begrænsende Neutral Understøttende Det er et grundvilkår at offentlig ledelse foregår i politisk styrede organisationer. Grundskole Dagtilbud 26% 21% 20% 23% 54% 56% Det betyder, at topcheferne i højere grad orienterer sig mod det politiske, end mod driften. Ungdoms- & videreuddannelse Sundhed & psykiatri Ældre 26% 29% 26% 30% 29% 19% 44% 41% 56% Rammerne for driftsledelse skal styrkes gennem et bedre samspil mellem politikere og de forskellige ledelsesniveauer. Arbejdsmarked & social Forsvar & politi 20% 34% 25% 23% 55% 43% Teknik, kultur, erhverv & øvrige 17% 28% 55% Siger man offentligt, har man også sagt politisk (Jørgen Grønnegård Christensen) Generel off. adm. Samlet 23% 25% 29% 25% 48% 50% Side 15 Anm.: n=1802. Lederne har haft mulighed for at svare ikke relevant. Disse ledere er sorteret fra. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 15 og 69

138 3 Medarbejderne skal i højere grad inddrages Side 16

139 Medarbejderne skal i højere grad inddrages Medarbejderoplevet ledelseskvalitet Andele. Hvor ofte.....forklarer din nærmeste leder dig virksomhedens mål, så du forstår, hvad de betyder for dine opgaver? (visionsledelse)..bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? (anerkendelse)..involverer din nærmeste leder dig i tilrettelæggelsen af dit arbejde? (medinddragelse) Inddragelse af medarbejdere er afgørende bl.a. at skærpe organisationens blik for at skabe værdi for borgerne. Visionsledelse Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig 12,8% 31,4% 32,8% 17,5% 5,5% Vi bruger mange ressourcer i MED- og SUsystemer. Det skal der komme værdi ud af. Anerkendelse 13,8% 26,7% 32,8% 19,8% 6,8% Er systemerne tidssvarende ift. medarbejderinddragelse? Medinddragelse 15,9% 24,7% 25,9% 23,1% 10,4% Side 17 Anm.: Svar fra medarbejdere ansat i den offentlige sektor. Kilde: Notat til Ledelseskommissionen, Det Nationale Center Forskningscenter for Arbejdsmiljø, resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark.

140 Medarbejderne skal i højere grad inddrages Der er MED-folk i min organisation, som ikke har været på lønningslisten i 15 år, og det giver en del udfordringer med at være i kontakt med virkeligheden (Topleder) Dialog, tidlig inddragelse, fokus på fælles udvikling af opgaverne og gode relationer er vigtige. Det er vigtigt, at medarbejderforeningerne bliver hørt, og at dialogen foregår tæt på arbejdspladsen (Følgegruppemøde) Side 18

141 4 Forvaltningscheferne skal lede udviklingen af driften Side 19

142 Forvaltningscheferne skal lede udviklingen af driften Politisk og ikke mindst administrativ detailstyring skal mindskes. De faglige fællesskaber skal i højere grad påtage sig et helhedsansvar og udvikle faglighederne med afsæt i samfundets behov. Forvaltningscheferne skal bruge flere kræfter på at lede nedad og gå i dialog om driften. Side 20

143 Forvaltningscheferne skal lede udviklingen af driften Sammenhæng mellem fagområde og opfattelse af betydning af dokumentationsprocedurer Andele. Vurderer du dokumentationsprocedurer som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed? Begrænsende Neutral Understøttende Dokumentationskrav opleves af mange som begrænsende for at skabe resultater. Grundskole Dagtilbud Ungdoms- & videreuddannelse 49% 33% 43% 21% 25% 28% 26% 46% 29% Dokumentation kan være vigtigt for at sikre transparens og mulighed for ledelsesopfølgning. Sundhed & psykiatri Ældre Arbejdsmarked & social 55% 49% 47% 15% 17% 14% 30% 34% 40% Fokus på proces må ikke stå i vejen for at gøre det rigtige for borgeren. Forsvar & politi Teknik, kultur, erhverv & øvrige 50% 38% 25% 39% 25% 23% Generel off. adm. 36% 36% 29% Samlet 46% 24% 31% Side 21 Anm.: n=1786. Lederne har haft mulighed for at svare ikke relevant. Disse ledere er sorteret fra. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 15 og 68

144 Forvaltningscheferne skal lede udviklingen af driften Ledelseskæden skal hænge sammen fra top til bund fælles ansvar. Dialogerne skal bygge på systematisk viden om, hvad der skaber reel værdi for borgeren. Hold op med at tale om kolde og varme hænder kolde hænder kan spille de varme gode og forbedre kvaliteten for borgerne Emma Winther Side 22

145 5 Ledere skal sætte retning Side 23

146 Ledere skal sætte retning Både dansk og international forskning viser positive resultater af visionsledelse Det handler om evnen til at tale den konkrete opgaveløsning ind i en samfundsmæssig kontekst - om at skabe mening. Det handler om aktivt at påtage sig lederrollen. Side 24

147 Ledere skal sætte retning Sammenhæng mellem ledelsesadfærd og lederidentitet Gennemsnit. Ledelsesadfærd: 0=meget lav brug; 10=Meget høj brug Lederidentitet: 0 angiver stærk faglig identitet, 10 stærk lederidentitet Stærk faglig identitet (0-4) Lige stærk faglig og lederidentitet (5) Stærk lederidentiet (6-7) Meget stærk lederidentitet (8-10) Visionsledelse* Der er brug for at styrke lederidentiteten flere steder. Anerkendelse Den faglige identitet skal balanceres med den ledelsesmæssige og sidstnævnte skal fylde mest. Faglig ledelse Distribueret ledelse 7,5 8,0 8,5 9,0 9,5 Brug af ledelsesadfærd Side 25 Anm.: n= ledere har en stærk faglig identitet; 493 ledere har lige stærk faglig og lederidentitet; 517 ledere har en stærk lederidentitet; 697 ledere har en meget stærk lederidentitet. *: p<0,05 (estimeret vha. OLS-regression) Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm og 94

148 Ledere skal sætte retning Enkelte lederes ledelsesspænd på tværs af fagområder samt områdernes gennemsnit Gennemsnit er markeret med lodret streg. Enkelte ledere er markeret med kryds. Mange ledere har et meget stort ledelsesspænd især ældreområdet, sundhedsvæsenet og grundskolerne. Nærværende og aktiv ledelse er svært at bedrive i de store enheder. Der er flere steder brug for at se kritisk på ledelsesspændets størrelse. Ældre Sundhed & psykiatri Grundskole Arbejdsmarked & social Ungdoms & videreuddannelse Teknik, kultur, erhverv & øvrige Generel off. administration Forsvar og politi Dagtilbud Antal medarbejdere, som lederen holder MUS/LUS med Side 26 Anm.: n=1819. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 15 og 18.

149 6 Ledere skal sætte holdet Side 27

150 Ledere skal sætte holdet Et større ledelsesrum betyder et større ledelsesansvar. Det betyder også at man har pligt til at gribe ind over for dårlig ledelse. Der er brug for at styrke rekrutteringsgrundlaget og mobiliteten i offentlig ledelse. Side 28

151 Ledere skal sætte holdet Det er afgørende at ledere får de rigtige profiler ind for at skabe resultater og udvikling. Ansættelsesudvalgene plejer at vokse i antal medlemmer jo højere op i hierarkiet, stillingen er placeret senest 14 personer til en kommunaldirektørstilling, heraf 9 politikere og 2 tillidsvalgte (Citat fra kommissionens HR undersøgelse) Lederen skal entydigt have ansvar for at ansætte, udvikle og afvikle ledere på næste niveau. Indblanding fra politisk hold og faglige organisationer skal begrænses. Store ansættelsesudvalg må begrænses. Side 29

152 Ledere skal sætte holdet Sammenhæng mellem fagområde og tradition for at afskedige ledere, der ikke præsterer Andele. I min organisation er der tradition for at afskedige ledere, som ikke præsterer Helt uenig Uenig Hverken eller Enig Helt enig Hvis en leder ikke løser ledelsesopgaven, skal der øjeblikkeligt gøres noget. Grundskole 13% 24% 43% 16% 5% Dagtilbud 10% 26% 46% 14% 3% Ungdoms- & videreuddannelse 11% 26% 39% 19% 5% Sundhed & psykiatri 12% 30% 39% 13% 6% Ældre 9% 18% 51% 18% 5% Eksempler på berøringsangst er, når man ikke gør noget for omplacering eller outplacement, men venter på naturlig afgang (Citat fra kommissionens HR undersøgelse) Arbejdsmarked & social Forsvar & politi Teknik, kultur, erhverv & øvrige Generel off. adm. 9% 13% 7% 23% 34% 23% 19% 35% 42% 38% 44% 19% 19% 13% 32% 7% 8% 1% 8% 6% Samlet 13% 26% 40% 16% 5% Side 30 Anm.: n=1819. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm.,15 og 63

153 Ledere skal sætte holdet Øget mobilitet vil udvide ansøgerfeltet til lederstillinger og gøre det muligt at få flere kompetencer i spil. Øget mobilitet kan styrke sammenhængen i offentlig ledelse og bidrage med innovation. Andel offentlige ledere med ledelseserfaring fra andre steder end den offentlige sektor I pct. af det samlede antal ledere med tidligere lederjob Kommunale ledere Regionale ledere Statslige ledere Samlet 4% 2% 4% 4% 5% 4% 7% 17% 20% 19% 21% 24% Private organisationer Interesseorganisationer, NGO er og lignende Udlandet Andel offentlige ledere med ledelseserfaring fra andre steder i den offentlige sektor I pct. af det samlede antal ledere med tidligere lederjob Kommunale ledere Regionale ledere Statslige ledere 7% 7% 10% 11% 15% 23% Staten (eller andre statslige institutioner end nuværende) Regioner (eller andre regioner end nuværende) Kommuner (eller andre kommuner end nuværende) 56% 49% 82% Side 31 Anm.: n=1181, da ledere uden ledererfaring fra andre lederstillinger end nuværende er frasorteret. Ledere som har svaret, at de har erfaring fra den sektor eller lignende, som de pt. arbejder indenfor, indgår ikke i opgørelsen for fagområdet. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm og 17

154 7 Ledere skal udvikle sig Side 32

155 Ledere skal udvikle sig De formelle lederuddannelser skal kigges efter i sømmene. Fx mere fokus på datainformeret ledelse. Ledere af ledere skal have fokus på andres ledelsesudvikling. En særlig indsats over for nye ledere. Ledelsesudvikling skal være mere praksisorienteret der skal komme adfærdsændring ud af det. Side 33

156 Ledere skal udvikle sig En særlig indsats for at træne nye ledere er afgørende. Nye ledere skal tilbydes systematisk, praksis- og aktionsorienteret ledelsesudvikling. Sammenhæng mellem samlet ledererfaring og oplevelse af tilstrækkelige kompetencer Gennemsnit. I hvilken grad er dine kompetencer inden for følgende ledelsesopgaver tilstrækkelige til, at du kan skabe resultater med din enhed? 0-4 års erfaring Driftsledelse Personaleledelse 5-9 år år 20+ år Faglig ledelse Topledere og ledere af ledere har ansvaret. Ledelse rettet opad Ledelse rettet udad I meget lav grad I lav grad I nogen grad Anm.: n=1819. *: p<0,05 (OLS-regressionsmodel) Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 10 og I høj grad Kompetencer inden for ledelsesopgave I meget høj grad Side 34

157 Ledere skal udvikle sig Brug af ledelsesinformation Andele. Som leder træffer jeg beslutninger på baggrund af ledelsesinformation om Ja Nej Der er et stort udviklingspotentiale hos mange ledere ift. at bedrive datainformeret ledelse. 76% 86% 24% 14% Personale Økonomi 51% 49% Aktiviteter og produktion 51% 49% Resultater og effekter 60% 40% Brugertilfredshed Side 35 Anm.: n=1819. Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm

158 Ledere skal udvikle sig Sammenhæng mellem ledelsesadfærd og samlet ledererfaring Gennemsnit. 0=meget lav brug af ledelsesform; 10=Meget høj brug 0-4 års erfaring 5-9 år år 20+ år Visionsledelse Mange skal træne deres personlige lederskab - fx ved at udarbejde og fremlægge sit personlige ledelsesgrundlag. Anerkendelse* En særlig indsats for at udvikle lederidentiteten hos nye ledere vil gøre ledelse mere attraktivt og smitte positivt af på driften Faglig ledelse Distribueret Ledelse* 7,5 8,0 8,5 9,0 9,5 Brug af ledelsesadfærd Side 36 Anm.: n= har 0-4 års erfaring; 374 har 5-9 år; 687 har år; 425 har 20+. *: p<0,05 (estimeret OLS-regression) (sammenhæng mellem erfaring og distribueret ledelse p=0,056). Kilde: Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse, 2017, spm. 10 og 40-52

159 Ledelseslyst og ledelsesglæde til dig der er leder i det offentlige Du skal sætte borgeren i centrum Du skal være tydelig som leder Du skal lade ledelse fylde mere og styring mindre Du skal styrke dine medarbejdere Du skal bringe fagligheden videre Du skal forbedre driften Du skal altid arbejde med din egen ledelsesudvikling Side 37

160 HJØRRING KOMMUNE Procesværktøjer til arbejdet med kerneopgaven Testmateriale Forår 2018

161 Indhold Baggrund for arbejdet med kerneopgaven hvorfor er det vigtigt?... 1 Hvad er kerneopgaven?... 1 Organisatoriske principper for arbejdet med kerneopgaven:... 3 De 3 processer i arbejdet med kerneopgaven:... 3 Proces 1: Fælles forståelse af kerneopgaven... 5 De fire dimensioner er Tilgang, Målgruppe, Ambition og Effekt... 6 Drejebog - Proces Indledning... 7 Dialogværktøj: De 3 perspektiver... 8 RUNDE 1: MÅLGRUPPE... 9 RUNDE 2: TILGANG... 9 RUNDE 3: AMBITION... 9 RUNDE 4: EFFEKT Proces 2: Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven Drejebog - Proces RUNDE RUNDE RUNDE AFSLUTNING PÅ ØVELSEN Proces 3: Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven Drejebog - Proces De 9 emner med dertilhørende dialogspørgsmål Organisering Brugere/Borgere Relationelt samarbejde Kommunikation Arbejdskultur & Tilgang Fravær & Sygdom Kompetencer Ledelse Sikkerhed & Sundhed... 26

162 Vores kerneopgave beskriver den samlede værdi, vores arbejdsopgaver skaber hos borgeren. Morten Christensen & Anders Seneca Baggrund for arbejdet med kerneopgaven hvorfor er det vigtigt? I Hjørring Kommune ønsker vi at skabe et øget fokus på løsningen af vores kerneopgave fordi vi tror på, at et godt samarbejde omkring løsningen af kerneopgaven, skaber øget tillid, dialog og arbejdsglæde på vores arbejdspladser. Derfor vil vi arbejde med begreberne på en ny og anderledes måde med en fokuseret indsats på arbejdet med kerneopgaven. Hovedudvalget som afsender: det er opfattelsen, at arbejdet med trivsel ikke er noget, der skal henlægges til en undersøgelse hvert tredje år det skal foregå hele tiden. Er der forhold, der ikke fungerer eller påvirker opgaveløsning og trivsel negativt, skal det håndteres, når det opstår. Det er en opgave, som begge parter ledelse og medarbejdere - har en forpligtelse til at gøre noget ved det flere undersøgelser og forskningsresultater gennem de senere år har vist, at arbejdspladser, der har fokus på kerneopgaven har en højere grad af tilfredshed hos medarbejderne og samtidig et lavere sygefravær. Det er fokus på kerneopgaven, der er vigtigt for at øge tillid, dialog og arbejdsglæde. Evt. små film, hvor HU udtaler sig om projektet Hvad er kerneopgaven? Hjørring Kommune har valgt at anvende Morten Christensens og Anders Senecas definition af kerneopgaven, som siger; 1

163 at vores kerneopgave beskriver den samlede værdi, vores arbejdsopgaver skaber hos borgeren. Vores arbejdsopgaver og vores fagligheder er vigtige. Men de er vigtige, fordi at de hver især bidrager til løsningen af vores fælles kerneopgave på arbejdspladsen. På en arbejdsplads udføres der dagligt mange vigtige arbejdsopgaver, som er bundet op på en stærk faglighed. Men der er kun én kerneopgave. Alle ansatte på arbejdspladsen bidrager til kerneopgaven, og det er kerneopgaven, der hele tiden skal være i fokus. Kerneopgaven er altså altid i ental. Dertil er der afgørende at kerneopgaven rummer borgerne, og at der er plads til flere fagligheder. Her ses et eksempel på en arbejdsopgave, som skal ses i relation til arbejdspladsens overordnede kerneopgave. Når arbejdsopgaverne ses i relation i til kerneopgaven, skabes der bedre forudsætninger for trivsel for såvel den enkelte medarbejder som for arbejdspladsen som hele. Eksempel: CASE kan laves som lille animationsfilm En servicemedarbejder gør rent på en skole. Hun tørrer støv af og vasker gulv. Men hver gang børnene kommer ind på skolen, så bliver gulvet beskidt igen. Hvis servicemedarbejderen kun bliver målt og anerkendt for hendes arbejdsopgave, så er det svært at lykkes. I så fald ville hun lykkes bedst, hvis ikke der var børn på skolen! Det er ikke særligt motiverende for servicemedarbejderens indsats og trivsel. Men det er jo også en hel forkert måde, at anskue det på: Servicemedarbejderen har den arbejdsopgave på skolen, at hun skal gøre rent. Men det skal hun, fordi hun skal bidrage til deres overordnede fælles kerneopgave, der hedder at skabe læring. Hvis ikke servicemedarbejderen bidrager med et rent og sundt læringsmiljø, så kan læreren ikke yde den bedste undervisning. Sådan fortsætter det også i forhold til både pædagogers, pedellers og administrative medarbejderes arbejdsopgaver på en skole. Hvis ikke de arbejdsopgaver udføres, så kan de i fællesskab ikke skabe den læring, de ønsker. Hvis kerneopgaven er læring, så skal der være børn på skolen, for at kerneopgaven kan løses i fællesskab. Også selvom gulvet bliver beskidt! 2

164 Organisatoriske principper for arbejdet med kerneopgaven: I Hjørring Kommune arbejder vi med kerneopgaven ud fra tre grundprincipper: 1. Forvaltningsområdes øverste MED udvalg beslutter, på hvilket organisatorisk niveau kerneopgaven skal defineres 2. Det er afgørende, at drøftelserne og refleksionerne om kerneopgaven sker i relevante arbejdsfællesskaber, som defineres af arbejdsplads-med 3. Arbejdsfællesskabet arbejder og reflekterer ud fra de 4 dimensioner tilgang, effekt, ambition og målgruppe Det er de enkelte forvaltninger, der beslutter på hvilket organisatorisk niveau kerneopgaven skal defineres. På flere områder giver det mening, at den enkelte arbejdsplads selv definerer sin kerneopgave, mens andre områder ser en fordel i at have en på forhånd defineret kerneopgave på sammenlignelige arbejdspladser. Selve definitionen af kerneopgaven er dog ikke det vigtigste. Det vigtige er, hvordan hvert enkelt arbejdsfællesskab forstår sin kerneopgave, og bliver enige om, hvordan de i fællesskab løser den bedst muligt. Drøftelserne og refleksionerne omkring kerneopgaven skal ske via dialoger i de udvalgte arbejdsfællesskaber. Et arbejdsfællesskab er den enhed, som arbejdsplads-med vurderer, det giver mening at have drøftelserne i. En stor arbejdsplads kan bestå af flere arbejdsfællesskaber lige som en kerneopgave også kan gå på tværs af flere små arbejdspladser/teams. For at sikre, at der dannes en fælles forståelse af kerneopgaven, skal arbejdsfællesskabet drøfte definitionen af kerneopgaven ud fra en proces, der berører dimensionerne tilgang, effekt, ambition og målgruppe. De 3 processer i arbejdet med kerneopgaven: Der er evidens for, at et øget fokus på kerneopgaven både kan skabe en bedre opgaveløsning for borgeren og en øget trivsel hos medarbejderne. At kende sin 3

165 kerneopgave skaber ro og fællesskab på en arbejdsplads, da alle ved hvorfor vi er her, og hvad succeskriteriet er for vores arbejde. Det kan hjælpe os med at prioritere, når vi har travlt, og det kan hjælpe os med at sætte hinandens forskellige fagligheder og styrker i spil. At kende vores kerneopgave er dog ikke nok, hvis der på sigt skal skabes trivsel. Hvis medarbejderne skal motiveres til hver dag at gøre deres bedste, så skal de også opleve, at de kan lykkes med kerneopgaven. Derfor er det endnu vigtigere, at arbejdsfællesskaberne løbende drøfter, hvordan de skal indrette sig, og hvordan de skal agere for at kunne skabe de bedste betingelser for at lykkes med kerneopgaven inden for de givne rammer. For at imødekomme, at arbejdsfællesskaberne kommer hele vejen rundt om arbejdet med kerneopgaven, så har Hjørring Kommune udarbejdet et værktøj bestående af 3 delprocesser, som tilsammen støtter arbejdsfællesskaberne i at skabe de bedste forudsætninger for både opgaveløsning og trivsel. Procestrekanten skal angribes oppefra, og skal ses som en lineær proces, hvor arbejdsfællesskabet som udgangspunkt kun kan gennemføre proces 3, hvis proces 1 og 2 allerede har fundet sted. 4

166 Trekanten skal også forstås sådan, at proces 3 er den proces, der fylder mest, og dermed skal have mest fokus i arbejdsfællesskabet. Procestrekanten er et dynamisk værktøj. Det betyder, at proces 1 og 2 ikke nødvendigvis behøver at blive gennemført i deres fulde længde hvert år. Til gengæld er proces 3 en kontinuerlig proces, som arbejdsfællesskaberne hele tiden skal forholde sig til, og udvikle på. Procesværktøjerne beskriver nogle forventninger til, hvad arbejdsfællesskaberne som minimum skal arbejde med. Derudover har arbejdsfællesskaberne mulighed for at skrue op og ned for de enkelte delprocesser, og måske sammenkoble processerne med allerede igangværende projekter på arbejdspladserne. Delprocesserne kan tidsmæssigt ligge i forlængelse af hinanden, men det kan også planlægges sådan, at der går lidt tid mellem de enkelte delprocesser. Tidsforbrug: Tidsforbruget afhænger bl.a. arbejdsfællesskabets størrelse, kompleksitet og erfaringer med at arbejde med kerneopgaven. Som overordnet guideline kan nedenstående tidsangivelser anvendes: Proces 1: 3 timer Proces 2: 1,5 time Proces 3: 2-5 timer - afhængigt af hvor mange emner, der arbejdes med ad gangen Bilag - Hvorfor denne proces? - Hvad skal MED niveauerne forholde sig til inden? Proces 1: Fælles forståelse af kerneopgaven Formålet med øvelsen er, at I får et fælles billede af jeres kerneopgave. Dette vil ske gennem en struktureret drøftelse af fire relevante dimensioner, der har betydning for kerneopgaven. Medarbejderne får gennem øvelsen mulighed for at komme med inputs og refleksioner. Afslutningsvis skal I have dannet jer en fælles forståelse af kerneopgaven for netop jeres arbejdsfællesskab 5

167 De fire dimensioner er Tilgang, Målgruppe, Ambition og Effekt Målgruppe Der er sjældent en fælles forståelse af målgruppen på arbejdspladsen. Netop målgruppen vil kunne ændre sig over tid, og det er derfor nødvendigt at konkretisere og nuancere målgruppen, hvis I vil optimere løsningen af kerneopgaven. Tilgang Kerneopgaven løses i relation med brugere og borgere. Derfor er det vigtigt at diskutere og konkretisere, hvordan I kan blive endnu bedre til at løse opgaverne sammen med borgerne. Bevidstheden om den fælles tilgang til opgaveløsningen er vigtig, men det er også her, der ofte ses stor variation i medarbejdernes syn på deres bidrag. Der er forskel på, om I sikrer, fremmer, understøtter, udvikler, hjælper, faciliterer eller coacher. Ambition Hvad vil I konkret gerne kendes for på arbejdspladsen? Er I enige? Hvis buddene er lige så mange, som der er medarbejdere, så bliver resultatet diffust. Der skal derfor sættes handlinger bag de flotte ord. Effekt Det handler ikke om, hvad I laver, men derimod om, hvorfor I gør det. Det er vigtigt, at der i arbejdsfællesskabet bliver skabt en konkret, fælles forståelse for hvorfor. Det handler om den fælles motivation, og forståelsen af, hvad I sammen skal lykkes med. Drejebog - Proces1 Proces 1 kan bruges til at definere kerneopgaven, hvis den ikke allerede er defineret på forhånd. Er kerneopgaven allerede defineret, bruges proces 1 til at drøfte og reflektere over, hvad definitionen af kerneopgaven betyder for arbejdsfællesskabet. ArbejdspladsMED har på forhånd defineret arbejdsfællesskabet og udvalgt en tovholder for processen. Det er som udgangspunkt lederen, der er tovholder, men der kan også findes en anden tovholder. Måske giver det mening at låne en leder fra en 6

168 sammenlignelig arbejdsplads/arbejdsfællesskab. Eller måske giver det mening at hente proceshjælp udefra. Tovholderens opgave er at lede processen, stille spørgsmål og sørge for opsamling. Hvis leder ikke er tovholder, har lederen observationsrollen under processen. Indledning Lederen indleder med en kort begrundelse for, hvorfor en fælles forståelse af kerneopgaven er vigtig. Lederen kommunikerer tydeligt, hvordan arbejdet er planlagt, hvilke gevinster der kan opnås, samt hvad der forventes af medarbejderne. Det er vigtigt, at alle medarbejdere i arbejdsfællesskabet involveres i dialogprocesserne. Proces 1 består af 4 runder. Hvis lederen eller tovholderen vurderer, at der kan være brug for en indledende snak, der kan hjælpe med at ensrette medarbejdernes kommunikation og fokus i arbejdet med kerneopgaven så kan nedenstående værktøj med fordel anvendes. Tidsforbrug: ca. 30 minutter. Hvis ikke, springes værktøjer over, og runde 1 påbegyndes. 7

169 Dialogværktøj: De 3 perspektiver For at sikre, at medarbejderne taler ud fra samme perspektiv, og bevarer fokus i forhold til det overordnede sigte præsenteres de 3 perspektiver i arbejdsfællesskabet. Som illustrationen viser, så er det perspektivet organisationsmedlemmet, der skal fylde mest i arbejdet med kerneopgaven. Medarbejderne kan med fordel drøfte, hvad der ligger i de 3 perspektiver, og hvorfor det er vigtigt at fremlægge sine forventninger og holdninger til arbejdet med kerneopgaven ud fra et organisationsmedlems-perspektiv. Medarbejderne kan ligeledes drøfte, hvilke faldgrupper der kan opstå, hvis de taler ud fra perspektiverne; fagperson og privatperson. Privatperson: I privatperson-perspektivet er man som medarbejder optaget af, hvordan man har det. Fokus vil være på, hvordan man kan organisere sig og tilrettelægge arbejdet med størst muligt hensyn til sit eget velbefindende, private liv og gøremål. I organisationer, hvor privatpersonperspektivet er meget dominerende, mistes fokus på kerneopgaven ofte. Fagperson: I fagperson-perspektivet er man som medarbejder optaget af, hvordan man kan bringe sin egen faglighed i spil, samt hvordan man kan organisere sig, således at faglige hensyn prioriteres højt. Fagperson-perspektivet er uundværligt for løsningen af kerneopgaven, men perspektivet kan ikke stå alene, da det kan komme til at skygge for organisationens samlede resultatskabelse (kerneopgave). Organisationsmedlem: Hvis man indtager organisationsmedlems-perspektivet, så er man som medarbejder optaget af, hvordan man kan bidrage, samarbejde og kommunikere på måder, der er nyttige for kerneopgaven. Målgruppen bliver vejledende for den fælles indsats. Man bestræber sig på, at arbejdsfællesskabet samlet set lykkes med kerneopgaven. 8

170 RUNDE 1: MÅLGRUPPE Alle spørgsmål formes senere som dialogkort så der er genkendelse gennem alle tre trin i dialogprocessen I første runde får grupperne min. til at drøfte følgende tre spørgsmål. Runden starter dog med 5 minutters individuel refleksion: 1. Hvem er vi sat i verden for? 2. Hvem kan ikke undvære os? 3. Hvad ville målgruppen mangle, hvis vi ikke fandtes? Herefter samles der op i plenum, hvor hver gruppe får 5 min til at præsentere, hvad de er nået frem til. Dette gøres ved, at hver gruppe placerer post-its med gruppens bidrag på A3 plakat. Det er tovholderens ansvar at styre fremlæggelserne. Fremlæggelserne efterfølges af en fælles opsamling hvor resultaterne sorteres og tydeliggøres. Er vi præcise nok? Er der eksempler, der egentlig ligger ved siden af den reelle målgruppe er der nogen vi har glemt? Alle skal inddrages i snakken og argumenterne for sorteringen skal være velbegrundede. RUNDE 2: TILGANG Runde 2 gennemføres på samme måde som runde 1. Denne gang skal grupperne forholde sig til følgende spørgsmål: 1. Hvordan løser vi opgaven med målgruppen eller for dem? 2. Hvilken oplevelse vil vi gerne give målgruppen? Igen samles der op i plenum, og gruppernes inputs samles sammen på A3 plakat. Her skal der i opsamlingen være fokus på, om den ønskede tilgang også går hånd i hånd med den daglige drift. RUNDE 3: AMBITION I den tredje runde skal grupperne forholde sig til spørgsmålene: 9

171 1.Hvad vil vi gerne være kendt for? 2. Hvad skal vi lykkes med sammen? Grupperne har igen min., og der samles op på samme måde som i runde 1 og 2 RUNDE 4: EFFEKT I runde 4 arbejder grupperne med spørgsmålene: 1. Hvordan kan målgruppen mærke, at vi sammen lykkes? 2. Hvordan kan vi som medarbejdere mærke, at vi lykkes med vores kerneopgave? Grupperne har igen min. til at drøfte spørgsmålene, og herefter samles der op i plenum på plakat. Afslutningsvis gennemgås plakaterne i fællesskab, og den fælles definition/og eller forståelse for kerneopgaven præciseres. Er der ting, der har ændret sig undervejs i processen? Har vi en fælles forståelse af mål og formål med vores indsats? Lederen sikrer, at resultatet ikke ligger udenfor opgavesættet, og at formuleringen af den fælles definition/ og eller forståelse er præcis og konkret. Arbejdsfællesskabet skal samle resultaterne på en fælles plakat, som hænges op i fx personalerummet. Det vigtigste er dog, at resultaterne kan ses i den daglige udførsel af arbejdet, og at der løbende er en åben dialog omkring, hvorvidt arbejdsfællesskabet opfylder forståelsen af kerneopgaven. Til dette, kan proces 2 og proces 3 med fordel gennemføres. Proces 2: Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven Formålet med øvelsen er at skabe et fælles overblik over, hvordan de forskellige faggrupper og funktioner i arbejdsfællesskabet bidrager til løsningen af kerneopgaven. Det er en forudsætning for øvelsen, at I har en fælles forståelse af jeres kerneopgave. Hvis I ikke har det, kan I gennemføre proces 1 Fælles forståelse af Kerneopgaven. 10

172 Drejebog - Proces2 ArbejdspladsMED har på forhånd defineret arbejdsfællesskabet og udvalgt en tovholder for processen. Det er som udgangspunkt lederen, der er tovholder, men der kan også findes en anden tovholder. Måske giver det mening at låne en leder fra en sammenlignelig arbejdsplads/arbejdsfællesskab. Eller måske giver det mening at hente proceshjælp udefra. Tovholderens opgave er at lede processen, stille spørgsmål og sørge for opsamling. Hvis leder ikke er tovholder, har lederen observationsrollen under processen. RUNDE 1 I første runde har arbejdsfællesskabet 20 min. til i fællesskab at drøfte, hvilke faggrupper og funktioner, der internt i arbejdsfællesskabet, bidrager til at løse kerneopgaven. Drøftelsen skal tage udgangspunkt i den fælles forståelse af kerneopgaven. Tovholderen noterer jeres input og bidrag på en fælles plakat. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke faggrupper og funktioner bidrager til vores opgaveløsning? Er der andre teams eller afdelinger, som bidrager til vores fælles opgaveløsning? RUNDE 2 I anden runde fordeles arbejdsfællesskabet i mindre grupper. Grupperne har 20 min. til at drøfte, hvad de enkelte faggrupper og funktioner i arbejdsfællesskabet bidrager med i løsningen af kerneopgaven. Grupperne noterer de tre væsentligste bidrag for hver faggruppe og funktion på en post-it. Det er vigtigt at nå igennem alle faggrupper og funktioner indenfor den afsatte tid. 11

173 RUNDE 3 I tredje runde præsenterer grupperne i plenum de væsentligste bidrag, der er blevet drøftet for hver faggruppe og funktion. Gruppe 1 starter. De resterende grupper supplerer og bygger oven på det, de andre grupper har budt ind med. Tovholderen noterer afslutningsvis de vigtigste bidrag på den fælles plakat. Der skal afsættes ca. 30 min. til denne runde. AFSLUTNING PÅ ØVELSEN Gennem øvelsen skulle arbejdsfællesskabet gerne have fået et bedre indblik i, hvordan de enkelte faggrupper og funktioner bidrager til løsningen af kerneopgaven. Måske er arbejdsfællesskabet også blevet klogere på, hvordan det interne samarbejde kan forbedres i forhold til at løse kerneopgaven. Lederen afrunder med en opsummering af de vigtigste opmærksomhedspunkter - samt en status på næste skridt i arbejdet med kerneopgaven. Proces 3: Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven Proces 1 og proces 2 hjælper os med at kende og forstå vores kerneopgave. Denne forståelse hjælper os til at finde mening og prioritering i hverdagen - samtidig med at vi opnår en fælles forståelse af, hvordan alle på arbejdspladsen bidrager til det fælles mål. Hvis vi virkelig skal lykkes med vores opgaveløsning og skabe større tilfredsstillelse i vores arbejde, så er det ikke nok at forstå kerneopgaven. Så skal vi i fællesskab hele tiden arbejde på at optimere rammerne for løsningen af vores kerneopgave. Nogle rammer ligger fast, men der er meget, som vi selv kan være med til at påvirke og optimere i arbejdsfællesskaberne. I Hjørring Kommune er der udvalgt 9 emner, som i flere kombinationer, kan have indflydelse på arbejdsfællesskabets muligheder for at løse kerneopgaven. Emnerne er: Organisering Brugere/borgere Relationelt samarbejde 12

174 Kommunikation Arbejdspladskultur & Tilgang Fravær & Sygdom Kompetencer Ledelse Sikkerhed & Sundhed Minimum en gang om året forholder arbejdspladsmed sig til, om der er et eller flere af emnerne, som arbejdsfællesskabet med fordel kan bringe i spil, for at styrke løsningen af kerneopgaven. Det anbefales, at arbejdsfællesskaberne arbejder med mindst 2 emner om året. Kortlægningen af hvilke emner, der er relevante at optimere på i forhold til løsningen af kerneopgaven, kan enten ske i arbejdspladsmed, i dialog i arbejdsfællesskabet eller gennem en spørgeskemaundersøgelse Dialogværktøjer og skabelon til spørgeskemaundersøgelse mm. kommer senere Når de relevante emner er identificeret, kan proces 3 igangsættes. Drejebog - Proces3 Når de emner, som I ønsker at styrke, er udvalgt, er I klar til at sætte kerneopgaven i fokus. Der udvælges en tovholder for processen. Det er som udgangspunkt lederen, der er tovholder, men der kan også findes en anden tovholder. Der arbejdes i mindre grupper. Grupperne får emnerne præciseret, og de tilhørende dialogspørgsmål udleveres. Det er lederen/tovholderen, der vurderer, hvor mange af spørgsmålene, der skal udleveres ad gangen. Måske er det ikke de samme spørgsmål alle grupperne skal drøfte. Tovholderen vurderer, hvor lang tid grupperne skal bruge pr. emne alt efter hvor mange spørgsmål de får ad gangen. Tovholderen har ansvaret for, at der bliver fulgt op på drøftelserne i plenum. Sammen med tovholderen udarbejder medarbejderne forslag til forandringer/handlinger, som kan styrke løsningen af kerneopgaven. Lederen sikrer, at forslagene kvalificeres ud fra kriterier såsom, ressourceforbrug, ydre rammer og regler, hensyn til borgere osv. Det er i sidste ende også lederen, der i samarbejde med arbejdspladsmed, har ansvaret for udvælgelse og iværksættelse af handlinger ud fra de indkomne forslag. Der laves aftaler om opfølgning og evaluering. 13

175 De 9 emner med dertilhørende dialogspørgsmål Organisering Nedenfor ses en række dialogspørgsmål opdelt i forskellige kategorier alle sat i relation til emnet organisering. Organisering -Brugere/borgere: Hvilken betydning har det for vores borgere/brugere, at vi er organiseret på den måde vi er i dag? Det kan være i forhold til fx arbejdstider, faggrupper osv.? Hvordan kan vores organisering af fx arbejdstid og faggrupper mm. bedst tilgodese borgernes behov? Er der behov for, at vi organiserer os anderledes? Organisering Relationelt samarbejde: Hvordan udnytter vi i dag vores forskellige fagligheder i forbindelse med løsningen af kerneopgaven? Kan vi organisere os anderledes, sådan at vi kan udnytte hinandens fagligheder og kompetencer endnu bedre? -Hvilken betydning har det, at have fælles forståelse af målet? Og hvordan sikrer vi en løbende drøftelse af det? Hvordan sikrer vi, at det er opgaven, der sætter retning for organiseringen, og ikke omvendt? Organisering Kommunikation: Er måden vi kommunikerer på velovervejet? Hvorfor/ikke? Er der noget, der bør ændres? Overvejer vi hvem, vi kommunikerer med - og hvornår? Organisering - Arbejdspladskultur & Tilgang Hvad forstår vi ved fleksibilitet, når vi organiserer arbejdet? Er vi gode nok til at bakke hinanden op, når der sker ændringer i arbejdet? Hvordan vil vi gerne modtage afløsere og nye kollegaer? Organisering - Fravær & Sygdom Hvordan sikrer vi, at vi prioriterer løsningen af de vigtigste opgaver, når en eller flere kollegaer er syge? Hvilke opgaver vægter højest? Hvordan sikrer vi, at evt. vikarhjælp kommer hurtigt og godt ind i opgaven? Hvordan kan vi planlægge i forbindelse med fravær, så det får mindst mulig konsekvens for borgeren? 14

176 Organisering - Kompetencer Hvad er de vigtigste kompetencer, man skal have, når man arbejder her? Hvordan sikrer vi, at vi hele tiden har de kompetencer, der er brug for, i arbejdsfællesskabet? Kan vi lære af hinanden? Kan vores kompetencer være med til at afgøre, hvordan vi organiserer os? Organisering - Ledelse Hvilken form for ledelsesmæssig opbakning har vi brug for i løbet af arbejdsdagen for at kunne levere den ønskede opgaveløsning? Og hvorfor? Er der noget vi kunne ønske os mere eller mindre af fra ledelsen i forhold til at kunne løse vores kerneopgave? Og hvorfor? Kender vi vores beslutningskompetencer, når lederen ikke er til stede? Hvordan får ledelsen den nødvendige viden omkring udfordringer i arbejdet - fx manglende ressourcer, konflikter internt eller med borger, osv.? Organisering - Sikkerhed & Sundhed Hvordan sikrer vi, at alle kender de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i arbejdet? Hvordan introduceres vikarer og nyansatte til sikkerhed og sundhed i arbejdet? Hvordan sikrer vi, at alle bruger de sikkerhedsmæssige hjælpemidler, der er til rådighed? Hvordan sikrer vi, at vi har de fornødne hjælpemidler i arbejdet? Brugere/Borgere Nedenfor ses en række dialogspørgsmål opdelt i forskellige kategorier alle sat i relation til emnet brugere/borgere. Brugere/Borgere - Organisering Hvilken betydning har det for vores borgere/brugere, at vi er organiseret på den måde, vi er i dag? Det kan være i forhold til fx arbejdstider, faggrupper osv.? Hvordan kan vores organisering af fx arbejdstid og faggrupper mm. bedst tilgodese borgernes behov? Er der behov for, at vi organiserer os anderledes? 15

177 Brugere/Borgere Relationelt samarbejde Hvilke fagligheder skal vi trække på for at kunne varetage borgernes behov? Kan borgerne mærke, at vi i arbejdsfællesskabet har forskellige fagligheder? Og hvilken betydning har det? Hvordan sikrer vi, at vi i arbejdsfællesskabet har fælles mål i henhold til borgerne? Og hvorfor er det vigtigt? Brugere/Borgere - Kommunikation Hvad ønsker vi at opnå med vores kommunikation med vores brugere/borgere? Hvad lykkes og hvorfor hvad lykkes ikke og hvorfor? Hvordan sikrer vi dialog og forventningsafstemning med vores brugere/borgere? Opstår der konkrete konflikter eller uønsket adfærd blandt brugere/borgere, som kan bunde i mislykket kommunikation? Hvordan sikrer vi den interne kommunikation, så alle i arbejdsfællesskabet kender borgers ressourcer og mål? Brugere/Borgere Arbejdskultur & Tilgang Hvilken tilgang har vi til vores borgere/brugere? Og hvordan oplever borgerne denne tilgang? Hvordan taler vi internt sammen omkring vores borgere? Kan vi bede en kollega om hjælp til at håndtere en borger? Og hvordan vil det blive taget imod? Husker vi at bakke hinanden op i forhold til at løse kerneopgaven for/sammen med borgeren? Og er der en god stemning omkring det? Borgere/Brugere Fravær & Sygdom Hvilken betydning har det for borgeren, når en medarbejder er syg? I forbindelse med en medarbejders sygdom er det så mest hensigtsmæssigt for borgeren, at der findes en vikar - eller at der skrues ned for serviceniveauet/aftalen udsættes? Kan vi på nogen måde planlægge os ud af sygefraværsproblematikken, således at borgeren ikke oplever det i nær så høj grad, når en medarbejder er syg? Borgere/Brugere - Kompetencer Besidder vores arbejdsfællesskab de kompetencer, der skal til, for at vi kan håndtere/betjene de borgere/brugere vi har med at gøre? Oplever borgeren, at vi er kompetente? Hvorfor/hvorfor ikke? Føler vi hver især, at vi er trygge/kompetente i de arbejdsopgaver, som vi udfører? Hvilken betydning har de personlige kompetencer i samarbejdet med borgeren? 16

178 Borgere/Brugere - Ledelse Oplever vi at have ledelsen bag os i de beslutninger, vi træffer i henhold til borgerne? Er der situationer, hvor vi har brug for tydeligere retningslinjer/større råderum for at kunne løse kerneopgaven med/for borgerne? Borgere/Brugere Sikkerhed & Sundhed Har vi nogle retningslinjer for, hvordan vi håndterer vores borgere (forflytninger, møder, telefonsamtaler mv.), så vi sikrer, at vi passer på os selv (og på borgeren)? Overholder vi retningslinjerne? Er det okay at minde hinanden om at følge retningslinjerne? Hvad kan vi gøre for at sikre, at alle i arbejdsfællesskabet kender og følger retningslinjerne? Hvordan kan et sikkert og sundt arbejdsmiljø komme borgerne til gode? Relationelt samarbejde Nedenfor ses en række dialogspørgsmål opdelt i forskellige kategorier alle sat i relation til emnet relationelt samarbejde. Relationelt Samarbejde Organisering Hvordan udnytter vi i dag vores forskellige fagligheder i forbindelse med løsningen af kerneopgaven? Kan vi organisere os anderledes, sådan at vi kan udnytte hinandens fagligheder og kompetencer endnu bedre? Hvilken betydning har det, at have fælles forståelse af målet? Og hvordan sikrer vi en løbende drøftelse af det? Hvordan sikrer vi, at det er opgaven der sætter retning for organiseringen, og ikke omvendt? Relationelt Samarbejde Brugere/Borgere Hvilke fagligheder skal vi trække på for at kunne varetage borgernes behov? Kan borgerne mærke, at vi i arbejdsfællesskabet har forskellige fagligheder? Og hvilken betydning har det? Hvordan sikrer vi, at vi i arbejdsfællesskabet har fælles mål i henhold til borgerne? Og hvorfor er det vigtigt? Hvad har vi gjort/ kan vi gøre for, at borgeren er en reel del af samarbejdet om opgaveløsningen? 17

179 Relationelt Samarbejde Kommunikation Hvordan sikrer vi, at vigtige informationer videregives til kollegaer i løbet af en arbejdsdag? Oplever vi af og til, at vigtig information og vigtig viden ikke bliver videregivet? I så fald - hvilken betydning har det for borgerne? Hvilken måde ønsker vi at kommunikere med hinanden på? Relationelt Samarbejde Arbejdskultur & Tilgang Hvordan arbejder vi med at styrke de interne relationer, for at opbygge en stærk og sund kultur på vores arbejdsplads. Er vi gode til at fejre hinandens succeser (når vi lykkes med kerneopgaven)? Hvordan kan man se det? Er der noget vi skal gøre anderledes? Er det okay at begå fejl? Og hvordan kan fejl være med til at styrke arbejdet med kerneopgaven? Hvad skal der til, for at vi lærer af vores fejl? Relationelt Samarbejde Fravær & Sygdom Hvordan taler vi om kollegaer, der er fraværende pga. sygdom? Er der åbenhed og accept omkring fraværet/kollegaen? Kan vi iværksætte nogle initiativer, der gør, at vi nemmere kan dække hinanden ind ved sygdom også på tværs af fagligheder? Relationelt Samarbejde Kompetencer Udnytter vi hinandens kompetencer nok? Forstår vi værdien i at dele ud af vores kompetencer og viden og ikke holde det for os selv? Relationelt Samarbejde Ledelse Er der en åben og tillidsfuld kommunikation mellem ledelse og medarbejdere? Hvilken betydning har denne kommunikation for borgerne (kerneopgaven)? Er der blandt de forskellige faggrupper en fælles forståelse af det fælles mål (kerneopgave)? Relationelt Samarbejde Sikkerhed & Sundhed Hvad er et sikkert og sundt arbejdsmiljø hos os? Hvordan kan vi hver især bidrage til det? Hvordan kan den viden, der fremkommer gennem vores forskellige fagligheder og funktioner bidrage til et godt arbejdsklima? Er der nogle faldgrupper? 18

180 Kommunikation Nedenfor ses en række dialogspørgsmål opdelt i forskellige kategorier alle sat i relation til emnet kommunikation. Kommunikation Organisering Er måden vi kommunikerer på velovervejet? Hvorfor/ikke? Er der noget, der bør ændres? Overvejer vi hvem, vi kommunikerer med - og hvornår? Kommunikation Brugere/Borgere Hvad ønsker vi at opnå med vores kommunikation med vores brugere/borgere? Hvad lykkes og hvorfor hvad lykkes ikke og hvorfor? Hvordan sikrer vi dialog og forventningsafstemning med vores brugere/borgere? Opstår der konkrete konflikter eller uønsket adfærd blandt brugere/borgere, som kan bunde i mislykket kommunikation? Hvordan sikrer vi den interne kommunikation, så alle i arbejdsfællesskabet kender borgers ressourcer og mål? Kommunikation Relationel Samarbejde Hvordan sikrer vi, at vigtige informationer videregives til kollegaer i løbet af en arbejdsdag? Oplever vi af og til, at vigtig information og vigtig viden ikke bliver videregivet? I så fald - hvilken betydning har det for borgerne? Hvilken måde ønsker vi at kommunikere med hinanden på? Kommunikation Arbejdskultur & Tilgang Taler vi til hinanden med respekt? Er det fagligheden og kerneopgaven, der er i centrum i måden vi kommunikerer med hinanden på? Hvordan sikrer vi, at vi kan være nysgerrige på hinandens arbejde, og stille kritiske/opklarende spørgsmål uden at det bliver personligt? Kommunikation Fravær & Sygdom Er det tydeligt for os, hvordan vi skal agere, når vi er syge? Er det tydeligt for os, hvordan vi skal agere og prioritere, når en kollega er syg? Er vi klar over, hvem der gør hvad? Kommunikation Kompetencer Taler vi om, hvordan vi bruger de forskellige kompetencer bedst i organisationen? 19

181 Hjælper vi hinanden med at italesætte hinandens kompetencer på en hjælpsom og brugbar måde? Siger vi det til en kollega, hvis han/hun har gjort det godt? Kommunikation Ledelse Har vores ledelse en forventning om, at vi kommunikerer om opgaveløsningen på tværs af vagter mm. i det omfang, det er nødvendigt for opgaveløsningen? Hvordan gør vi det bedst muligt? Får vi de informationer fra ledelsen, som vi har brug for i vores arbejde? Når informationerne ud til alle på en hensigtsmæssig måde? Ved vi, hvad vi skal gøre i de tilfælde, hvor vi har brug for ledelsesmæssig sparring, men hvor vores leder ikke er tilstede? Kommunikation Sikkerhed og Sundhed Hvordan sikrer vi, at alle kender retningslinjerne for at sikkert og sundt arbejdsmiljø i arbejdsfællesskabet? Husker vi, at minde hinanden om det, hvis vi ser en kollega, der handler/agerer modstridende med vores aftaler og retningslinjer for et sikkert og sundt arbejdsmiljø? Arbejdskultur & Tilgang Nedenfor ses en række dialogspørgsmål opdelt i forskellige kategorier alle sat i relation til emnet arbejdskultur og tilgang. Arbejdskultur & Tilgang Organisering Hvad forstår vi ved fleksibilitet, når vi organiserer arbejdet? Hvordan taler vi om organiseringen sådan plejer vi at gøre eller gives der plads til nytænkning? Er vi gode nok til at bakke hinanden op, når der sker ændringer i arbejdet? Hvordan vil vi gerne modtage afløsere og nye kollegaer? Arbejdskultur & Tilgang Brugere/Borgere Hvilken tilgang har vi til vores borgere/brugere? Og hvordan oplever borgerne denne tilgang? Hvordan taler vi internt sammen omkring vores borgere? Kan vi bede en kollega om hjælp til at håndtere en borger? Og hvordan vil det blive taget imod? Husker vi at bakke hinanden op i forhold til at løse kerneopgaven for/sammen med borgeren? Og er der en god stemning omkring det? 20

182 Arbejdskultur & Tilgang Relationelt Samarbejde Hvordan arbejder vi med at styrke de interne relationer, for at opbygge en stærk og sund kultur på vores arbejdsplads. Er vi gode til at fejre hinandens succeser (når vi lykkes med kerneopgaven)? Hvordan kan man se det? Er der noget vi skal gøre anderledes? Er det okay at begå fejl? Og hvordan kan fejl være med til at styrke arbejdet med kerneopgaven? Hvad skal der til, for at vi lærer af vores fejl? Arbejdskultur & Tilgang Kommunikation Taler vi til hinanden med respekt? Er det fagligheden og kerneopgaven, der er i centrum i måden vi kommunikerer med hinanden på? Hvordan sikrer vi, at vi kan være nysgerrige på hinandens arbejde, og stille kritiske/opklarende spørgsmål uden at det bliver personligt? Arbejdskultur & Tilgang Fravær & Sygdom Hvordan taler vi indbyrdes om vores kollegaer, der er syge? Ændres måden, hvorpå vi taler om vores syge/fraværende kollegaer, når vi er pressede på vores arbejdsopgaver grundet den manglende bemanding? Hvordan tager vi imod en kollega, der vender tilbage efter sygdom/fravær? Arbejdskultur & Tilgang Kompetencer Husker vi at anerkende hinanden for vores forskellige kompetencer? Hvordan gør vi det? Sætter vi en ære i at kunne bringe vores kompetencer i spil, således at vi kan videregive dem til vores kollegaer? Hvordan kan man se det? Arbejdskultur & Tilgang Ledelse Hvordan kan ledelsen være med til at understøtte en god arbejdspladskultur? Er det lederens ansvar, at vi har et godt arbejdsmiljø? Arbejdskultur & Tilgang Sikkerhed og Sundhed Er det en selvfølge for os, at vi følger de retningslinjer, der er for et sikkert og sundt arbejdsmiljø? Er det en selvfølge for os, at vi anvender de eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rådighed for os så vi kan passe bedst muligt på vores eget helbred? Er det vigtigt for os, at vi både passer på vores eget og på vores kollegaers helbred? 21

183 Fravær & Sygdom Nedenfor ses en række dialogspørgsmål opdelt i forskellige kategorier alle sat i relation til emnet fravær og sygdom. Fravær & Sygdom Organisering Hvordan sikrer vi, at vi prioriterer løsningen af de vigtigste opgaver, når en eller flere kollegaer er syge? Hvilke opgaver vægter højest? Hvordan sikrer vi, at evt. vikarhjælp kommer hurtigt og godt ind i opgaven? Hvordan kan vi planlægge i forbindelse med fravær, så det får mindst mulig konsekvens for borgeren? Fravær & Sygdom Brugere/Borgere Hvilken betydning har det for borgeren, når en medarbejder er syg? I forbindelse med en medarbejders sygdom er det så mest hensigtsmæssigt for borgeren, at der findes en vikar - eller at der skrues ned for serviceniveauet/aftalen udsættes? Kan vi på nogen måde planlægge os ud af sygefraværsproblematikken, således at borgeren ikke oplever det i nær så høj grad, når en medarbejder er syg? Fravær & Sygdom Relationelt Samarbejde Hvordan taler vi om kollegaer, der er fraværende pga. sygdom? Er der åbenhed og accept omkring fraværet/kollegaen? Kan vi iværksætte nogle initiativer, der gør, at vi nemmere kan dække hinanden ind ved sygdom også på tværs af fagligheder? Fravær & Sygdom Kommunikation Er det tydeligt for os, hvordan vi skal agere, når vi er syge? Er det tydeligt for os, hvordan vi skal agere og prioritere, når en kollega er syg? Er vi klar over, hvem der gør hvad? Fravær & Sygdom Arbejdspladskultur & Tilgang Hvordan taler vi indbyrdes om vores kollegaer, der er syge? Ændres måden, hvorpå vi taler om vores syge/fraværende kollegaer, når vi er pressede på vores arbejdsopgaver grundet den manglende bemanding? Hvordan tager vi imod en kollega, der vender tilbage efter sygdom/fravær? Fravær & Sygdom Kompetencer Kan vi risikere, at der kommer til at mangle nogle kompetencer i vores arbejdsfællesskab, når kollegaer er syge? Hvad kan vi gøre for at gøre os mindre sårbare i forbindelse med kollegaers sygdom? 22

184 Fravær & Sygdom Ledelse Kender vi retningslinjerne for, hvordan vi melder os syge? Kender vi retningslinjerne for, hvordan vi løbende vil blive kontaktet af vores leder i forbindelse med længerevarende sygdom? Fravær & Sygdom Sikkerhed & Sundhed Hvordan kan et sikkert og sundt arbejdsmiljø være med til at forebygge sygefravær blandt medarbejderne? Ved vi, hvordan vi overtager en opgave fra en sygemeldt kollega på en sikker og forsvarlig måde? Ved vi hvem, vi kan spørge til råds? Har vi klare retningslinjer for, hvordan eventuelle vikarer introduceres fyldestgørende til opgaverne? Hvem gør hvad? Kompetencer Nedenfor ses en række dialogspørgsmål opdelt i forskellige kategorier alle sat i relation til emnet kompetencer. Kompetencer Organisering Hvad er de vigtigste kompetencer, man skal have, når man arbejder her? Hvordan sikre vi, at vi hele tiden har de kompetencer i arbejdsfællesskabet? Kan vi lære af hinanden? Kan vores kompetencer være med til at afgøre, hvordan vi organiserer os? Kompetencer Brugere/Borgere Besidder vores arbejdsfællesskab de kompetencer, der skal til, for at vi kan håndtere/betjene de borgere/brugere, vi har med at gøre? Oplever borgeren, at vi er kompetente? Hvorfor/hvorfor ikke? Føler vi hver især, at vi er trygge/kompetente i de arbejdsopgaver, som vi udfører? Hvilken betydning har de personlige kompetencer i samarbejdet med borgeren? Kompetencer Relationelt Samarbejde Udnytter vi hinandens kompetencer nok? Forstår vi værdien i at dele ud af vores kompetencer og viden og ikke holde det for os selv? Kompetencer Kommunikation Taler vi om, hvordan vi bruger de forskellige kompetencer bedst i organisationen? 23

185 Hjælper vi hinanden med at italesætte hinandens kompetencer på en hjælpsom og brugbar måde? Siger vi det til en kollega, hvis han/hun har gjort det godt? Kompetencer Arbejdskultur & Tilgang Husker vi at anerkende hinanden for vores forskellige kompetencer? Hvordan gør vi det? Sætter vi en ære i at kunne bringe vores kompetencer i spil, således at vi kan videregive dem til vores kollegaer? Hvordan kan man se det? Kompetencer Fravær & Sygdom Kan vi risikere, at der kommer til at mangle nogle kompetencer i vores arbejdsfællesskab, når kollegaer er syge? Hvad kan vi gøre for at gøre os mindre sårbare i forbindelse med kollegaers sygdom? Kompetencer Ledelse Hvem har det overordnede overblik over, hvilke kompetencer vi får brug for på den korte og den lange bane i forhold til vores kerneopgave? Hvordan er proceduren for, hvem der kan komme på efteruddannelse/kursus og hvornår? Hvilke ledelsesmæssige kompetencer er der brug for sådan at vi kan lykkes med kerneopgaven? Kompetencer Sikkerhed & Sundhed Er vi hver især i stand til at kunne vurdere situationer, hvor vores sikre og sunde arbejdsmiljø er i fare? Ved vi alle, hvordan vi skal agere i usikre situationer? Hvordan kan vi hjælpe hinanden? Ledelse Nedenfor ses en række dialogspørgsmål opdelt i forskellige kategorier alle sat i relation til emnet ledelse. Ledelse Organisering Hvilken form for ledelsesmæssig opbakning har vi brug for i løbet af arbejdsdagen for at kunne levere den ønskede opgaveløsning? Og hvorfor? Er der noget vi kunne ønske os mere eller mindre af fra ledelsen i forhold til at kunne løse vores kerneopgave? Og hvorfor? 24

186 Kender vi vores beslutningskompetencer, når lederen ikke er til stede? Hvordan får ledelsen den nødvendige viden omkring udfordringer i arbejdet - fx manglende ressourcer, konflikter internt eller med borger, osv.? Ledelse Brugere/Borgere Oplever vi at have ledelsen bag os i de beslutninger, vi træffer i henhold til borgerne? Er der situationer, hvor vi har brug for tydeligere retningslinjer/større råderum for at kunne løse kerneopgaven med/for borgerne? Ledelse Relationelt Samarbejde Er der en åben og tillidsfuld kommunikation mellem ledelse og medarbejdere? Hvilken betydning har denne kommunikation for borgerne (kerneopgaven)? Er der blandt de forskellige faggrupper en fælles forståelse af det fælles mål (kerneopgave)? Ledelse Kommunikation Har vores ledelse en forventning om, at vi kommunikerer om opgaveløsningen på tværs af vagter mm. i det omfang, det er nødvendigt for opgaveløsningen? Hvordan gør vi det bedst muligt? Får vi de informationer fra ledelsen, som vi har brug for i vores arbejde? Når informationerne ud til alle på en hensigtsmæssig måde? Ved vi, hvad vi skal gøre i de tilfælde, hvor vi har brug for ledelsesmæssig sparring, men hvor vores leder ikke er tilstede? Ledelse Arbejdskultur og Tilgang Hvordan kan ledelsen være med til at understøtte en god arbejdspladskultur? Er det lederens ansvar, at vi har et godt arbejdsmiljø? Ledelse Fravær & Sygdom Kender vi retningslinjerne for, hvordan vi melder os syge? Kender vi retningslinjerne for, hvordan vi løbende vil blive kontaktet af vores leder i forbindelse med længerevarende sygdom? Ledelse Kompetencer Hvilke ledelsesmæssige kompetencer er der brug for sådan at vi kan lykkes med kerneopgaven? Hvem har det overordnede overblik over, hvilke kompetencer vi får brug for på den korte og den lange bane i forhold til vores kerneopgave? Hvordan er proceduren for, hvem der kan komme på efteruddannelse/kursus og hvornår? 25

187 Ledelse Sikkerhed & Sundhed Hvad har vi brug for fra vores ledelse i forhold til at kunne bevare et sikkert og sundt arbejdsmiljø? Hvad kan vi selv gøre? Sikkerhed & Sundhed Nedenfor ses en række dialogspørgsmål opdelt i forskellige kategorier alle sat i relation til emnet sikkerhed & sundhed. Sikkerhed & Sundhed Organisering Hvordan sikrer vi, at alle kender de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i arbejdet? Hvordan introduceres vikarer og nyansatte til sikkerhed og sundhed i arbejdet? Hvordan sikrer vi, at alle bruger de sikkerhedsmæssige hjælpemidler, der er til rådighed? Hvordan sikrer vi, at vi har de fornødne hjælpemidler i arbejdet? Sikkerhed & Sundhed Brugere/Borgere Har vi nogle retningslinjer for, hvordan vi håndterer vores borgere (forflytninger, møder, telefonsamtaler mv.), så vi sikrer, at vi passer på os selv (og på borgeren)? Overholder vi retningslinjerne? Er det okay at minde hinanden om at følge retningslinjerne? Hvad kan vi gøre for at sikre, at alle i arbejdsfællesskabet kender og følger retningslinjerne? Hvordan kan et sikkert og sundt arbejdsmiljø komme borgerne til gode? Sikkerhed & Sundhed Relationelt Samarbejde Hvad er et sikkert og sundt arbejdsmiljø hos os? Hvordan kan vi hver især bidrage til det? Hvordan kan den viden, der fremkommer gennem vores forskellige fagligheder og funktioner bidrage til et godt arbejdsklima? Er der nogle faldgrupper? Sikkerhed & Sundhed Kommunikation Hvordan sikrer vi, at alle kender retningslinjerne for at sikkert og sundt arbejdsmiljø i arbejdsfællesskabet? Husker vi at minde hinanden om det, hvis vi ser en kollega, der handler/agerer modstridende med vores aftaler og retningslinjer for et sikkert og sundt arbejdsmiljø? 26

188 Sikkerhed & Sundhed Arbejdskultur & Tilgang Er det en selvfølge for os, at vi følger de retningslinjer, der er for et sikkert og sundt arbejdsmiljø? Er det en selvfølge for os, at vi anvender de eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rådighed for os så vi kan passe bedst muligt på vores eget helbred? Er det vigtigt for os, at vi både passer på vores eget og på vores kollegaers helbred? Sikkerhed & Sundhed Fravær & Sygdom Hvordan kan et sikkert og sundt arbejdsmiljø være med til at forebygge sygefravær blandt medarbejderne? Ved vi, hvordan vi overtager en opgave fra en sygemeldt kollega på en sikker og forsvarlig måde? Ved vi hvem vi kan spørge til råds? Har vi klare retningslinjer for, hvordan eventuelle vikarer introduceres fyldestgørende til opgaverne? Hvem gør hvad? Sikkerhed & Sundhed Kompetencer Er I hver især i stand til at kunne vurdere situationer, hvor vores sikre og sunde arbejdsmiljø er i fare? Ved vi alle, hvordan vi skal agere i usikre situationer? Hvordan kan vi hjælpe hinanden? Sikkerhed & Sundhed Ledelse Hvad har vi brug for fra vores ledelse i forhold til at kunne bevare et sikkert og sundt arbejdsmiljø? Hvad kan vi selv gøre? 27

189 Kære Arbejdsplads-MED I står nu overfor at skulle teste det fremsendte materiale på arbejdspladsen. Vedlagt er: Det samlede testmateriale Procesværktøjer til arbejdet med kerneopgaven PowerPoint-præsentation: Indledning til indsatsen og til processerne PowerPoint-præsentation: Delproces 1 PowerPoint-præsentation: Delproces 2 PowerPoint-præsentation: Delproces 3 Det er afgørende, at Arbejdsplads-MED orienterer sig i hele testmaterialet inden processerne igangsættes sammen med medarbejderne - for at opnå bedst mulig resultat med procesarbejdet. Testmaterialet Procesværktøjer til arbejdet med kerneopgaven består af 27 sider, hvor de første 5 sider omhandler baggrunden for indsatsen, en beskrivelse af indsatsen og de bærende principper for indsatsen. De efterfølgende sider fra side 5 til 14 omhandler de 3 delprocesser og hvordan disse anbefales at blive gennemført. Side 14 til 27 indeholder 9 emner med dertilhørende dialogspørgsmål til delproces 3. PowerPoint-præsentationen Indledning til arbejdet med kerneopgaven kan bruges forud for gennemførelse af processerne sådan at medarbejderne får en forståelse af, hvorfor indsatsen iværksættes. PowerPoint-præsentationerne til delproces 1,2 og 3 skal ses som skabeloner, hvor lederen/tovholderen tilretter materialet, så det passer til det aktuelle arbejdsfællesskab. Under hver slide står der kommentarer til lederen/tovholderen. Kommentarerne skal ikke ses som et manuskript, men som baggrundsviden til lederen/tovholderen, nedslag i processerne, instruktioner mm., som skal videreformidles til medarbejderne. God fornøjelse med kerneopgaven!

190 Arbejdstilsynets indsats i 2017 Arbejdstilsynet har besøgt 34 arbejdspladser i kommunen i Når Arbejdstilsynet varsler tilsyn, fremsender tilsynet et brev med en oversigt over de arbejdspladser, de vil besøge. Der går mindst en måned, før Arbejdstilsynet aflægger besøget. Brevet og dets informationer er detaljeret, så arbejdspladserne kan forberede sig. Arbejdsmiljø og MED tilbyder arbejdspladserne en indledende drøftelse i forhold til tilsynsbesøget, og i de tilfælde, hvor datoer er kendt, tilbydes deltagelse. Der er ved tilsynsbesøgene i kommunen givet en lang række grønne smileys umiddelbart i forlængelse af tilsynet, hvilket betyder at arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Andre steder er der giver vejledninger, strakspåbud, påbud med frist, afgørelser uden handlepligt og rådgiverpåbud. Herunder beskrives de forskellige reaktioner, som Arbejdstilsynet kalder det. Der kan opstilles mere specifikke oversigter til Område eller sektor MED, hvis det ønskes. Vejledninger Arbejdspladsen kan få en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen, som kan justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse. En vejledning er ikke en afgørelse, men alene information om arbejdsmiljøreglerne eller anbefalinger til, hvordan et bestemt arbejdsmiljøproblem kan forbedres. Der er givet vejledninger indenfor temaerne: - forebyggelse af vold (to vejledninger) - evt. asbest i bygningsmateriale - solindfald på arbejdspladsen - samarbejde, kommunikation og mobning - om løft. Vejledningen omhandlede reglerne om manuel håndtering. Manuel håndtering omfatter alle former for flytning af byrder, der helt eller delvist udføres med muskelkraft. Det kan fx være løft, vipning, bæring, træk, skub, slæbning og læsning. Afgørelser uden handlepligt En afgørelse uden handlepligt fastslår, at arbejdspladsen har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, men den pålægger ikke arbejdspladsen en handlepligt. Overtrædelsen gør at arbejdspladsen får en gul smiley på AT s hjemmeside. Der er givet afgørelse uden handlepligt om: sikre, at risikoen for forgiftninger ved sammenblanding af syrer og baser i forbindelse med rengøring ved borgeren at sikre at uklare krav ikke forringer medarbejdernes sundhed i arbejdet at sikre, at der ydes effektivt psykisk førstehjælp efter arbejdsulykke, herunder at sikre at ansatte ikke arbejder videre efter en traumatisk voldsepisode. at sikre, at de ansatte i opkapningsrummet ikke blev udsat for unødig støjbelastning fra kompressor. 1

191 at APV er tilgængelig for ansatte. Strakspåbud Et strakspåbud får man hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Arbejdspladser, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent. Der er givet strakspåbud indenfor: - at sikre, at forflytning af borger udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og uden risiko for uventede belastninger. - at sikre, at uklare krav i arbejdet ikke forringer medarbejdernes sundhed - at forebygge risikoen for røveri. Påbud med frister Et påbud med frist indebærer, at arbejdspladsen kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Arbejdstilsynet vil fastsætte en frist, der er lang nok til at sikre, at arbejdspladsen får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på problemet. En virksomhed kan få et rådgivningspåbud, når den samtidig får et påbud om et alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse. Der er givet påbud med frister indenfor følgende: - at forebygge risikoen for vold - at forebygge intensivt/følelsesmæssigt krav i arbejdet - at sikre ansatte mod unødig støj i køkken/alrum - at sikre passende luftkvalitet i en række lokaler - at sikre at bordplader i undervisningslokale kan renholdes effektivt - at sikre, at medarbejderne ikke udsættes for unødige støjbelastninger fra omgivelserne, herunder sikre, at arbejdsrummet er forsvarligt isoleret mod udefra kommende støj og vibrationer - at vejlede ansatte om håndtering af arbejdsrelateret vold, der finder sted udenfor arbejdstiden samt tilløb hertil - at sikre, at ansatte ikke udsættes for en unødig støjbelastning, samt sikre at akustik forholdene på kontor er tilfredsstillende - at sikre indretning således at vinduerne er placeret og/eller afskærmet, så de ikke medfører generende blænding - at etablere procesudsugning til Dewalt kapsav. Påbud med frist samt rådgivningspåbud - at sikre, at den udsugede luft ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler ved brug af maskiner i værkstedet. Påbuddet følges desuden op med et rådgivningspåbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at efterkomme påbud om at sikre, at den udsugede luft ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler ved brug af maskiner i værkstedet samt med at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer 2

192 Arbejdsmiljøkoordinatorerne i forvaltningerne modtager reaktionerne fra Arbejdstilsynet, så de er underrettet og kan sørge for evt. videndeling til relevante personer eller områder. Koordinatoren kan også iagttage mønstre i reaktionerne, der kan give anledning til et øget fokus eller indsats fx i ledergruppe eller i overliggende MED udvalg. Nuværende fordeling af smileyer, der skal betragtes som et øjebliksbillede: 3

193 Arbejdsskadeopgørelse 2017 Anmeldte arbejdsulykker med fravær i Hjørring Kommune Udarbejdet af: Arbejdsmiljø og MED 1

194 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 4 Antal arbejdsulykker og fravær... 5 Arbejdsulykker & nyansatte... 6 Ulykkesmåde måden hvorpå de ansatte kommer til skade... 6 Arbejdsulykker fordelt på legemsdel... 8 Arbejdsulykker fordelt på forvaltningsområder... 9 Forsikringsenheden og Arbejdsmiljø og MED Konstaterede erhvervssygdomme i Metode for indsamling af data

195 Indledning Hovedudvalget besluttede i forbindelse med arbejdsmiljødrøftelsen 2016 at differentiere proceduren for skadehåndtering, således at det fremadrettet kun er de anmeldepligtige arbejdsulykker det vil sige de arbejdsulykker med fravær og/eller forsikring, der skal anmeldelses i EASY. De øvrige ulykker, som hverken medfører fravær eller forsikring (interne arbejdsulykker), skal registreres lokalt på de enkelte arbejdspladser. Den diffentierede procedure har nu været gældende i over et år, og overgangen mellem den tidligere procedure og den nye procedure er forløbet som forventet. Det er oplevelsen i Arbejdsmiljø og MED, at anmeldepligtige ulykker bliver anmeldt i EASY, og at interne ulykker registreres og journaliseres lokalt. Arbejdsmiljø og MED er stadig involveret i anmeldelsen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker i EASY og fungerer som sparringspartner i forhold til anmeldelse/registeringen af alle ulykker, herunder også forebyggelsesdelen. Grundet den reviderede procedure vil arbejdsskadeopgørelsen for 2017 udelukkende redegøre for de anmeldte arbejdsulykker med fravær på minimum en dag udover tilskadekomstdagen. I juni 2017 blev EASY relanceret i en ny udgave. Den nye udgave rummer ikke de samme data som den tidligere udgave. Det betyder, at der mangler et sammenligningsgrundlag mellem de data, der kan trækkes fra før juni 2017 og efter. Derfor vil dele af denne arbejdsskadestatistik udelukkende inddrage de data, der vedrører ulykker anmeldt efter juni 2017 (Det vil fremgå af rapporten). Alle arbejdsmiljøgrupper har hidtil haft mulighed for at trække statistik over deres anmeldte arbejdsulykker i EASY. Nogle arbejdsmiljøgrupper har selv trukket statistikken, og nogle arbejdspladser har rekvireret statistikken hos Arbejdsmiljø og MED. Det nye EASY har medført, at arbejdsmiljøgrupperne ikke længere selv kan trække statistikken. Derfor anbefales det, at arbejdsgrupperne selv indarbejder et system, hvor de kan bevare et overblik over de anmeldte ulykker. Side 3 af 12

196 Konklusion I 2017 blev der anmeldt 95 ulykker med fravær i Hjørring Kommune. Der er her tale om et fald i antallet af ulykker med fravær - sammenlignet med 2016, hvor der blev anmeldt 103 ulykker med fravær. I Børn og Undervisning ses der et stort fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker med fravær. Der er sket en halvering i antallet af anmeldte ulykker fra 2016 til Hvor der i 2016 blev anmeldt 30 ulykker, blev der anmeldt 16 ulykker i Størstedelen af ulykkerne skyldes fald og snublen. I Sundhed, Ældre og Handicap ses der for tredje år i træk i stigning i antallet af ulykker med fravær. Mens der blev anmeldt 50 ulykker i 2016, blev der anmeldt 60 ulykker med fravær i En stor del af arbejdsulykkerne skyldes fald eller vridning (herunder forflytninger) samt vold og trusler fra borgere. En betragtelig del af ulykkerne sker fortsat i arbejdet med mennesker. De mest udsatte medarbejdere er dem, der arbejder med social- og sundhedsarbejde i borgerens eget hjem (som også omfatter arbejde på ældrecentre mv.). Herfra anmeldes lidt over en tredjedel (31%) af alle anmeldte arbejdsulykker med fravær i Hjørring Kommune i Risikoen for at blive udsat for en arbejdsulykke er fortsat særlig stor blandt ansatte med under et års anciennitet. 21 % af alle arbejdsulykker med fravær er i 2017 sket inden for det første års ansættelse. Andelen dog faldet siden 2016, hvor 29 % af ulykkerne med fravær skete inden for det første års ansættelse. Tal fra kommunens forsikringsenhed viser, at der er sket et fald i antallet af sager, der meldes til forsikringen og antallet af sager, der sendes videre til afgørelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I 2016 blev 87 arbejdsulykker meldt til kommunens forsikringsenhed, hvoraf 28 sager blev sendt videre til afgørelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I 2017 blev 63 arbejdsulykker meldt til forsikringen, hvoraf kommunen sendte de 14 arbejdsulykker videre til afgørelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Side 4 af 12

197 Antal arbejdsulykker og fravær Måden hvorpå tallene i denne redegørelse er dannet, de statiske usikkerheder mm., beskrives senere i afsnittet Metode for indsamling af data. Tabel 1. Antal arbejdsulykker med fravær for 2014, 2015, 2016 og 2017 Ulykker Antal ulykker med fravær Arbejdsulykker, hvor skadelidte har været uarbejdsdygtig i en dag eller mere udover tilskadekomstdagen, skal anmeldes til Arbejdstilsynet (AT) og betegnes Anmeldepligtige arbejdsulykker. I 2017 blev der anmeldt 95 anmeldepligtige ulykker i Hjørring Kommune. Dertil er der et mindre antal ulykker, som alene er anmeldt til forsikringsenheden, men ikke til Arbejdstilsynet. Disse er ikke talt med i de anmeldepligtige ulykker til AT i tabel 1. Tabel 1 illustrerer, at der efter en periode (2014 til 2016) med et stigende antal anmeldepligtige arbejdsulykker, nu ses et knæk i kurven, hvor antallet er nedadgående. Tabel 2. Antal arbejdsulykker med fravær (2017) fordelt på fraværsdage Fravær i 2017 Antal ulykker i alt Antal ulykker i alt i % Uarbejdsdygtighed 1-3 dage 43 45,3 Uarbejdsdygtighed 4-6 dage 14 14,7 Uarbejdsdygtighed , dage 8 8, dage 7 7,4 Mindst én måned, men mindre end 3 mdr. 6 6,3 Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr. 4 4,2 Over 6 mdr. eller varig arbejdsudygtig 0 0 I alt Tabel 2 viser alle anmeldte arbejdsulykker med fravær fordelt på det antal forventede fraværsdage, som angives samtidig med at anmeldelsen sker. I nogle tilfælde viser det sig efterfølgende, at det reelle fravær afviger fra det på forhånd forventede fravær. Side 5 af 12

198 Ud af de 95 anmeldepligtige arbejdsulykker, har 60 % af ulykkerne medført et forventet fravær på under 7 dage. I 2017 blev der anmeldt 6 arbejdsulykker, hvor der på anmeldelsestidspunktet var en forventning om, at fraværet ville være mellem en og tre måneder. Dertil blev der anmeldt 4 arbejdsulykker med et forventet fravær på 3-6 måneder. Arbejdsulykker & nyansatte Tabel 3. Antal arbejdsulykker (2017) fordelt på nyansatte Nyansat (ja/nej) i % Ja Nej I alt Arbejdstilsynet har stadig fokus på nyansatte i forhold til arbejdsulykker. Ifølge Arbejdstilsynet sker en forholdsvis stor del af det samlede antal arbejdsulykker blandt nyansatte (ansatte med op til et års anciennitet på arbejdspladsen). Dette gør sig også gældende i Hjørring Kommune. Ifølge tabel 3, blev lidt over hver femte arbejdsulykke med fravær i 2017 anmeldt, fordi en nyansat kom til skade. Andelen er dog faldet, da 29 % af alle anmeldte ulykker i 2016 skyldtes en ulykke i det første års ansættelse. Ulykkesmåde måden hvorpå de ansatte kommer til skade Tabel 4 bygger udelukkende på de data, der relaterer sig til de ulykker, der er anmeldt efter juni 2017 (60 ulykker), da der ikke er et sammenligningsgrundlag mellem de data, der kan trækkes fra det tidligere EASY og de data, der kan trækkes fra den nye udgave af anmeldelsessystemet. Nedenstående skema kan dog alligevel være med til at vise mønstre og tendenser i de anmeldte ulykker. Side 6 af 12

199 Tabel 4. Antal arbejdsulykker (2017) med og uden fravær fordelt på ulykkesmåder Ulykkesmåde Ulykker med fravær Anden fysisk eller psykisk 2 Anden kontakt med skarp/spids/grov genstand 1 Anden oplyst skademåde 5 Anden skademåde, hvor tilskadekomne klemmes/mases 1 Anden skademåde, hvor tilskadekomne rammes 3 af/kolliderer med genstand eller person Anden type bid, stik, spark mv. fra dyr eller personer 1 Andre typer fald, støden imod en stationær genstand 2 Bidt af 1 Fysisk overbelastning af kroppen (muskler, knogler og led) 14 Kollideret med genstand eller person i bevægelse (inklusive 1 køretøjer) Psykisk overbelastning, psykisk chok 7 Ramt af faldende genstand 2 Ramt af roterende, bevægende, rullende genstand (herunder 1 også køretøjer) Skåret sig på 1 Uoplyst skademåde 1 Ved lodret bevægelse (fx faldt ned) 8 Ved vandret bevægelse (fx hen ad gulv) 9 I alt 60 Af tabellen fremgår det, at de anmeldte arbejdsulykker med fravær i 2017 primært skyldes: Fysisk overbelastning af kroppen Fald Ved vandret bevægelse / Ved lodret bevægelse Psykisk overbelastning, psykisk chok Den nye version af EASY giver mulighed for at trække tal over, hvor mange arbejdsulykker, der er forårsaget af vold og trusler om vold. Der er i alt anmeldt 9 arbejdsulykker med fravær, som skyldes vold og trusler om vold fra borger samt pårørende (8 af sagerne skyldes borgere og en af sagerne skyldes pårørende). Side 7 af 12

200 Det nye anmeldelsessystem giver samtidig mulighed for at trække tal over ulykker, som er sket på baggrund af fald og snublen samt ulykker, som er sket ved forflytning. Der er i alt anmeldt 20 arbejdsulykker med fravær, som skydes fald og snublen. Derudover er der anmeldt 10 arbejdsulykker med fravær, som skyldes forflytninger. Ovenstående tal skal dog tages forbehold for, at tallene kun udgør data, som er indberettet i det nye system. Det betyder, at tallet derfor kan forventes at være højere for hele året. Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Tabel 5 bygger udelukkende på de data, der relaterer sig til de ulykker der er anmeldt efter juni 2017 (60 ulykker), da der ikke er et sammenligningsgrundlag mellem de data, der kan trækkes fra det tidligere EASY og de data, der kan trækkes fra den nye udgave af anmeldelsessystemet. Nedenstående skema kan dog alligevel være med til at vise mønstre og tendenser i de anmeldte ulykker. Tabel 5. Antal arbejdsulykker med fravær fordelt på legemsdel (2017) Legemsdel Ulykker med fravær Andre dele af legemet 5 Andre dele af overkroppens lemmer 2 Andre dele af ryggen 3 Ankel 3 Arm, inkl. Albue 5 Ben, inkl. Knæ 3 Brystkasse og ribben, inkl. led og skulderblade 2 Fingre 3 Fod 3 Hele legemet (systemisk påvirkning) 2 Hofte og hofteled 2 Håndled 4 Kranium, hjerne samt hjernenerver og kar 1 Psyken 5 Ryg inkl. Rygsøjle 3 Skader på flere dele af hovedet 1 Side 8 af 12

201 Skader på flere dele af legemet 2 Skader på flere dele af overkroppens lemmer 2 Skulder og skulderled 9 I alt 60 * Brilleskader anmeldes via anden blanket og tælles derfor ikke med her. Tabellen illustrerer, at det primært er overkroppens og underkroppens lemmer (i forskellige kategorier), de ansatte er kommet til skade med. Dertil kommer et mindre antal ulykker af psykisk karakter. Arbejdsulykker af psykisk karakter kan dog gemme sig sig som kombinationsskader i de øvrige kategorier, da de psykiske ulykker ofte ikke står alene. Arbejdsulykker fordelt på forvaltningsområder Tabel 6 viser alle ulykker med fravær i I beskrivelsen af mønstre inden for de enkelte forvaltningsområder, tages der dog udgangspunkt i dataene fra det nye anmeldelsessystem (60 ud af de i alt 95 anmeldte ulykker) Tabel 6. Antal arbejdsulykker med fravær for fordelt på forvaltningsområder Område Stabene mv Arbejdsmarkedsområdet Teknik og Miljø Sundhed, Ældre og Handikap Børn og Undervisning I alt Stabene mv. 1 Der er i 2017 anmeldt 7 arbejdsulykker i Stabene mv., hvilket er i samme niveau som i I stabene ses der ingen mønstre i ulykkerne. 1 Stabene mv. dækker over de medarbejdere, som er ansat på Hjørring Bibliotekerne samt Hjørring Rådhus. Side 9 af 12

202 Arbejdsmarkedsområdet I Arbejdsmarkedsområdet er der i 2017 blevet anmeldt 6 arbejdsulykker med fravær. Det er 3 færre end i På Arbejdsmarkedsområdet ses der ingen mønstre i arbejdsulykkerne. Teknik og Miljø I Teknik og Miljø er der i 2017 blevet anmeldt 6 arbejdsulykker med fravær. I Teknik og Miljø skyldes ulykkerne primært ulykker, hvor andre genstande (maskiner) er involveret eller faldulykker. Sundhed, Ældre og Handikap Inden for Sundhed, Ældre og Handikap-området er der i 2017 blevet anmeldt 60 arbejdsulykker med fravær. I 2016 blev der anmeldt 50 arbejdsulykker. SÆH er den eneste forvaltning, hvor antallet af ulykker med fravær har været stødt stigende fra En stor del af arbejdsulykkerne skyldes fald eller vridning (herunder forflytninger) samt vold og trusler fra borgere. 33 af de 60 anmeldte arbejdsulykker med fravær er sket i forbindelse med omsorgsarbejde i borgerens eget hjem, inkl. plejehjem. I det samlede billede udgør antallet af anmeldte arbejdsulykker med fravær for SSH og SSA, der arbejder med social- og sundhedsarbejde i borgerens eget hjem, 31 % af samtlige anmeldte ulykker med fravær i Hjørring Kommune i Tallet er i niveau med 2016 og Børn og Undervisning I Børn og Undervisning er der i 2017 blevet anmeldt 16 arbejdsulykker med fravær, hvilket er næsten en halvering siden 2016, hvor der var 30 arbejdsulykker med fravær. Størstedelen af arbejdsulykkerne skyldes fald. Forsikringsenheden og Arbejdsmiljø og MED Skønnes det, at medarbejderen kan have krav på ydelser efter arbejdsskadeloven (fx til behandlingsudgifter, erstatning for varigt mén eller tab af erhvervsevne), bliver anmeldelsen sendt til for- Side 10 af 12

203 sikringsenheden. Arbejdsulykkerne bliver også videresendt til forsikringsenheden, hvis medarbejderen er sygemeldt mere end 5 uger. Af de anmeldte arbejdsulykker i 2017 er 63 af ulykkerne sendt videre til forsikringsenheden. Her kan der i nogle tilfælde også godt være tale om ulykker uden fravær. Af de 63 anmeldte arbejdsulykker er 14 af sagerne sendt videre til afgørelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Det der tidligere hed Arbejdsskadestyrelsen). Antal sager modtaget i Forsikringsenheden Antal sager behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) Ovenstående tal er et øjebliksbillede pr. februar 2017, hvilket betyder at tallene fortsat kan stige, eftersom ulykker for 2017 stadig kan anmeldes - og anmeldte sager kan tages op igen. Dog er det et sammenligneligt øjebliksbillede, idet tallene blev trukket på samme tidspunkt de foregående år. Konstaterede erhvervssygdomme i Hvis en medarbejder får en anerkendt erhvervssygdom, udbetaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) erstatning. Ordningen finansieres af Danmarks ca arbejdsgivere, og alle betaler en årlig præmie til sikringen, der er lovpligtig. Da AES ikke må oplyse om forhold, der vedrører færre end 5 personer, jf. persondataloven, er det vanskelligt at tegne et billede af, hvilke kategorier, de anerkendte erhvervssygdomme falder ind under. I tabellen vises antallet af konstaterede erhvervssygdomme samt en oversigt over den samlede udbetalte erstatningssum til ansatte ved Hjørring Kommune i Der skal gøres opmærksom på, Side 11 af 12

204 at tallene dækker over alle udgifter, der har været i de pågældende år. Det vil sige, at skaden godt kan være anmeldt i et tidligere år. Anerkendte erhvervssygdomme og udbetalte erstatninger for Hjørring Kommune Anmeldte skader (antal personer) Udbetalte erstatninger (kr.) Metode for indsamling af data Arbejdsskadeopgørelsen for 2017 er udarbejdet på baggrund af de anmeldelser, der sker i anmeldesystemet EASY og tal for erhvervssygdomme, som hentes fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) samt tal fra forsikringsenheden. Alle data baserer sig på arbejdsulykker, der er anmeldt inden udgangen af februar Materialet giver hermed et øjebliksbillede, da der stadig kan blive anmeldt ulykker med skadedatoer fra 2017 i EASY. Yderligere kan ulykker, der er oprettet som interne, blive ændret grundet eksempelvis fravær eller fortsatte gener (forsikringsbehov). Øjebliksbilledet i denne redegørelse skal dog ses i forhold til, at tallene for 2014, 2015, 2016 og 2017 er blevet indhentet på præcis samme tidspunkt de foregående år. Statistiske usikkerheder Fraværsregistreringen baserer sig alene på anmelderens forventning om antal fraværsdage - og ikke det faktiske antal fraværsdage. Fraværet kan dermed teoretisk set både være højere eller lavere end registreret. Anmeldelsessystemet EASY udkom i juni 2017 i en opdateret udgave. Den nye opbygning af systemet har betydet, at kategorierne i det tidligere system og det nye system, har været svære at forene. Det har krævet en delvis manuel optælling og en delvis subjektiv vurdering af de forskellige hændelsesbeskrivelser, som statistikken bygger på. Side 12 af 12

205 Arbejdsmiljødagene 2018 Den 21. og 22. marts 2018 blev der afholdt Arbejdsmiljødage i samarbejde med Frederikshavn og Brønderslev Kommuner. Arbejdsmiljødagene udgør det tilbud om efteruddannelse, som arbejdsgiver hvert år skal tilbyde arbejdsmiljøgrupperne. Da arbejdsmiljøgrupperne er den primære målgruppe, får de et forspring i forhold til tilmelding, hvorefter tilmeldingen åbnes op for øvrige medlemmer af MED. Blandt de 3 kommuner, er det Hjørring Kommune, der deltager med flest tilmeldte hvert år, hvilket også var tilfældet i år. Dog faldt dag 2 sammen med stormøde for tillidsrepræsentanterne pga. den varslede mulige strejke og konflikt. Det medførte en række afbud i dagene lige op til. Alligevel slog Hjørring Kommune sin egen rekord med ca. 260 tilmeldte over de 2 dage. Temaerne på dagene forsøges planlagt ud fra en alsidighed, kommunernes tilkendegivelser og behov, fastsatte fokusområder, tendenser i arbejdsmiljøarbejdet samt overordnede nationale strategier.