Assistentprojektet Anden delevaluering, januar Udarbejdet af Susanne Pihl Hansen

Transkript

1 Assistentprjektet Anden delevaluering, januar 2008 Udarbejdet af Susanne Pihl Hansen

2 Indhld INDLEDNING...3 Fkuspunkter fr anden delevaluering...3 SIDEN SIDST: OVERORDNET UDVIKLING I ASSISTENTPROJEKTET...5 DE OPSØGTE PIGER OG METODERNE...7 Assistenternes psøgende indsats...8 De psøgte pigers vurdering...11 Dilemmaer g udfrdringer...13 ASSISTENTERNES UDBYTTE OG UDVIKLING...16 Facts m assistenternes ansættelser g nuværende situatin...17 Assistenternes egne vurderinger...17 Dilemmaer g udfrdringer...20 OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING...23 Bilag 1. Om denne prcesevaluering...25 Empiriliste til anden delevaluering...26 Litteraturliste til anden delevaluering...26 Bilag 2. Assistenternes aktiviteter, april-december Bilag 3. Skema til persnlig handleplan fr assistenterne...28 Bilag 4. Prgramteri, marts

3 Indledning I begyndelsen af 2007 igangsatte Pigegruppen i Saxgade Assistentprjektet, med øknmisk støtte fra Københavns kmmune. Assistentprjektet er et metdeudviklingsprjekt g skal køre i en 3-årig peride, med pstart 1. januar 2007 g afslutning 31. december Pigegruppen har ønsket, at Assistentprjektet bliver evalueret eksternt. Frmålet med den eksterne evaluering er at psamle, undersøge g dkumentere erfaringer fra g effekten af Assistentprjektet. Målet er, at erfaringerne løbende kan blive integreret i det videre arbejde i såvel Assistentprjektet sm Pigegruppen. På den baggrund er det aftalt, at evalueringen skal have frm sm en prcesevaluering, hvr der tre gange undervejs i prjektfrløbet evalueres på udvalgte prblemstillinger. (Mere herm i bilag 1) Første delevaluering blev fretaget i periden januar - april 2008, g satte fkus på følgende t prblemstillinger: Rekruttering af assistenter fra Pigegruppen, g assistenternes frventninger g freløbige erfaringer Desuden blev baggrunden fr Assistentprjektet grundigt gennemgået, da det er vigtigt fr den samlede evaluering, at prjektet bliver set i frhld til den kntekst, det indgår i, både i Pigegruppen, i Københavns Kmmune g i det sciale arbejde sm helhed. (Læs mere: Assistentprjektet, første delevaluering, april 2008) Denne rapprt er det skriftlige resultat af anden delevaluering. Fkuspunkter fr anden delevaluering Assistentprjektet er nu mere end midtvejs i prjektfrløbet. Siden sidste delevaluering blev fretaget fr knap et år siden, er der sket en str udvikling med prjektet, fra at være i en pstartsfasen med al den usikkerhed g nytænkning, der hører med her, til nu at være slidt plantet midt i den knkrete afprøvning g udførelse af prjektidéen. På den baggrund har evaluatr i tæt samråd med Pigegruppen valgt at sætte fkus på følgende t prblemstillinger i den anden delevaluering: 1. De psøgte pigers plevelser af assistenterne g af de anvendte metder i det psøgende arbejde: Assistentprjektets primære mål var at ansætte assistenter til at psøge/psuge piger med misbrugsprblemer i alderen år, der ikke nås af det etablerede system. Siden sidste delevaluering har der været str fkus på det psøgende/ psugende arbejde, g Pigegruppen har fået kntakt til flere nye piger, der enten er kmmet ind i Pigegruppen eller er blevet hjulpet videre til andre tilbud. Det er derfr interessant at se nærmere på, hvrdan disse piger selv har plevet at blive psøgt af assistenterne, g hvilke metder assistenterne har benyttet til at få kntakt med pigerne: Hvrdan pleves det at blive psøgt af en assistent? Hvad er de synlige knsekvenser af, at blive psøgt af en anden (blt lidt ældre) pige, der arbejder sm assistent? 3

4 Har assistenterne ngen andre metder end medarbejderne i Pigegruppen? Hvilke metder g hvrdan bruger de dem? 2. Assistenternes udbytte g udvikling i g efter Assistentprjektet: Et andet vigtigt mål med Assistentprjektet g et gennemgående tema i alle tre delevalueringer er assistenternes udvikling i g efter Assistentprjektet. Især er det interessant at se på hvrdan assistenterne selv plever udbyttet g udviklingen, dels ved at afdække deres frventninger til assistentrllen ved pstarten, g dels ved at undersøge, hvrdan de selv vurderer frløbet, når de har afsluttet ansættelsen: Hvrdan pleves det at være assistent? Hvilket persnligt, fagligt, scialt, andet udbytte pnås ved at være assistent? Hvilken betydning har det fr assistenternes videre adgang til arbejdsmarkedet g uddannelsessystemet? Derudver vil anden delevaluering samle p på de større ændringer/udviklinger, der er sket med prjektet siden sidste delevaluering. Anden delevaluering har primært været baseret på interviews med assistenter, både nuværende g frhenværende, samt med piger, der er blevet psøgt af assistenterne. Derudver er prjektmedarbejderen blevet interviewet g relevant skriftligt materiale er blevet inddraget, herunder udviklingsskemaer, referater, lgbøger m.m. fra det daglige arbejde i Assistentprjektet. Delevalueringen er fretaget i periden september 2008 til januar

5 Siden sidst: Overrdnet udvikling i Assistentprjektet Første delevaluering bar præg af, at den blev fretaget frhldsvis tidligt i prjektfrløbet. Prjektet havde været i gang et lille års tid, men sm med alt andet prjektarbejde havde periden været præget af praktisk planlægning g arbejdet med at knkretisere g mfrme den prindelige prjekt-idé til praksis. Første delevaluering blev derfr i høj grad en beskrivelse af udgangspunktet fr prjektet g af frventningerne til prjektets resultater, både set ift. de enkelte assistenter g mere verrdnet (se prgramteri, bilag 4). Fra første delevaluering blev afsluttet april 2008, til den anden delevaluering blev påbegyndt i september/ktber 2008, er der sket en markant udvikling i Assistentprjektet. Assistentprjektet befinder sig nu i arbejds- g afprøvningsfasen. Der er kmmet r på de mange praktiske udfrdringer, sm prægede prjektet i den første peride. Det andet hld assistenter har afsluttet deres ansættelse, g tredje hld assistenter er blevet ansat. Piger, der er blevet psøgt af assistenterne er blevet/er ved at blive integreret i Pigegruppen, eller er blevet hjulpet videre til anden relevant støtte. I den første del af prjektfrløbet var Assistentprjektet nget særligt, et prjekt i prjektet, men med tiden er prjektet tilsyneladende blevet en mere integreret del af Pigegruppens tilbud. Lederen af Pigegruppen g prjektmedarbejderen fremhæver især følgende ændringer, sm betydningsfulde fr Assistentprjektets udvikling (Møde med Pigegruppens leder Gyda Heding g prjektmedarbejder Cathrine Ivara Nyhlm, sept samt interview med prjektmedarbejder Cathrine Ivara Nyhlm, nv. 2008): Aspirantbegrebet er drppet. Efter sidste følgegruppemøde i april 2008 blev det tydeligt fr medarbejderne, at begrebet skabte mere frvirring end det gavnede. Begrebet var svært at arbejde med i dagligdagen, g det gjrde aspiranterne til en lille udvalgt klan, der sm de eneste havde en chance fr (måske!) at blive assistenter. Rent knkret endte ingen af de tre piger, der var aspiranter i fråret 2008, med at blive assistenter. Det var der frskellige årsager til, men primært at pigerne ikke følte sig parate, eller at de ikke blev vurderet sm parate af medarbejderne. Prjektmedarbejderen frklarer, at muligheden fr at blive assistent nu er bredt ud til alle: Vi anerkender alle piger, der har lyst til at blive assistent. Men jeg bruger det gså åbent. Siger fr eksempel: Du er min frivillige assistent i det her, ikke? På den måde gør vi det gså lidt mere hyggeligt, sjvt g meget mere naturligt. Prjektmedarbejderen understreger dg samtidig, at hun gså er meget tydelig m hvad det kræver at blive assistent. Bl.a. har hun verfr en pige, der har ytret ønske m at blive assistent, men sm samtidig ved flere lejligheder har talt nedværdigende m andre piger i Pigegruppen, gjrt klart, at det kræver en anden måde at tale på: Hendes pgave sm assistent ville være at bakke pigerne p g ruste dem til at være klar til det, de skal ikke at nedgøre dem. Denne mere åbne tilgang til assistentrllen passer, iflg. prjektmedarbejderen, gså bedre ind i Pigegruppens pædaggik g tilgang til pigerne. Assistentprjektet er derved blevet en mere levende rganisme i Pigegruppen. Set udefra (med evaluatrens øjne) kan beslutningen m at drppe aspirantbegrebet gså ses sm et resultat af, at selve assistentrllen er blevet mere tydelig fr alle, både fr 5

6 medarbejdere g fr piger. Der er derfr ikke længere brug fr den mellemstatin, sm aspirantrllen udgjrde, på vej p til assistentrllen. Der afhldes fælles persnalemøder mellem assistenter g pædagger Siden smmeren 2008 er der blevet afhldt fælles persnalemøder med jævne mellemrum. Møderne giver både assistenterne g pædaggerne mulighed fr at drøfte dagligdagen g få en bedre frståelse fr hinandens arbejde g til at få luft fr eventuelle frustratiner. Møderne bliver gså fremhævet af flere assistenterne sm meget givende. Prjektmedarbejderen fremhæver, at det gså har lettet hendes arbejde, frstået på den måde, at hun ikke længere i helt samme grad skal bære kmmunikatinen mellem assistenter g pædagger. På det fælles persnalemøde er der mulighed fr en direkte kmmunikatin, g her kan alle byde ind. Derved bliver Assistentprjektet i højere grad alles prjekt, selv m prjektmedarbejderen selvfølgelig stadig har en særlig rlle, hvr hun skal have det stre verblik g sørge fr at der bliver hevet i de rette tråde. De nye assistenter er hurtigere kmmet ind i det hele Det er både lederens g prjektmedarbejderens vurdering, at de nye assistenter er kmmet hurtigere ind i arbejdet g rllen sm assistent, bl.a. af venstående grunde, men gså g måske især frdi både prjektmedarbejderen g de øvrige medarbejdere i Pigegruppen er blevet klarere på, hvad Assistentprjektet går ud på, g dermed gså er blevet meget tydeligere i deres frventninger til pigerne. Set udefra har det frmentlig gså spillet ind, at prjektmedarbejderen siden sidste følgegruppemøde har afhldt egentlige ansættelsessamtaler med de nye assistenter. Og at hun i tæt samarbejde med assistenterne har udarbejdet persnlige handleplaner, hvr både pigens egne g Pigegruppens frventninger g mål fr en ansættelse sm assistent er blevet tydeliggjrt. (Se bilag 3) Pigerne i Pigegruppen er mere psitive verfr prjektet Generelt er det både lederens g prjektmedarbejderens vurdering, at de øvrige piger i Pigegruppen er blevet mere psitive verfr Assistentprjektet, g at pigerne ser lidt p til assistenterne. Prjektmedarbejderen frklarer det med, at Assistentprjektet i begyndelsen var nget uklart fr de øvrige piger g måske kan have virket en smule skræmmende. Derved pstd der en vis mdstand g negativitet mkring prjektet blandt ngle af de andre piger. Prjektmedarbejderen vurderer, at assistentrllen er blevet både mere tydelig g attraktiv fr de øvrige piger. Flere af de nuværende piger har således givet udtryk fr at de gerne selv vil være assistenter, når de bliver lidt ældre assistentrllen kan fr ngle måske ligefrem blive en gulerd, de vil stræbe efter. En af de piger, sm selv er blevet psøgt af en assistent, udtrykker det således: Og hvis det er, at vi stadig har Assistentprjektet, når jeg bliver 18, så siger de [medarbejderne], at så kan vi gdt snakke m at jeg gså bliver assistent hernede. Men først skal jeg selvfølgelig ud af alt, hash g alt det der, g være kmmet helt på rette vej. Jeg har sagt til dem: Den dag, jeg fylder 18, så lægger jeg alt fra mig. Eller: Et halvt år før, så lægger jeg alt, sådan at jeg kan få lv til at blive assistent. Jeg er Cathrines lille hjælpeassistent hernede, fr når hun er alene hernede, så hjælper jeg hende. Tre af assistenterne er begyndt på en mentruddannelse Tre af assistenterne begyndte i smmeren 2008 på De 4 Årstiders et-årige mentruddannelse. Det er endnu fr tidligt at vurdere den knkrete betydning fr de tre assistenter g fr Assistentprjektet. Men det er prjektmedarbejderens vurdering, at uddannelsen er et vigtigt input til assistenterne, da Assistentprjektet kun har begrænsede midler til uddannelse g kmpetenceudvikling af assistenterne. 6

7 De psøgte piger g metderne Det verrdnede mål med prjektet, g samtidig gså en væsentlig frventning hs Københavns Kmmune, var, at assistenterne skulle prøve at få fat i unge piger ml år, med misbrugsprblemer, sm det etablerede system ikke uden videre ville kunne få fat i på andre måder. Det knkrete mål var, at hver assistent skulle få fat i tre piger, der enten skulle hjælpes ind i Pigegruppen eller have hjælp til at finde et andet/mere relevant tilbud. Samtidig skulle assistenterne bidrage til, at en større gruppe unge, via plæg m.m., ville få kendskab til Pigegruppen sm mulighed. (Se bilag 4. Prgramteri) I prjektbeskrivelsen fr Assistentprjektet blev assistenternes arbejdspgaver beskrevet sm tredelt: Assistenterne skulle udføre psøgende gadeplansarbejde, relatinsarbejde g samtidig fungere sm støttepersn fr piger, der fx havde brug fr ekstra støtte til at blive integreret i Pigegruppen. Fkus i første del af Assistentprjektet var primært på relatinsarbejdet g funktinen sm støttepersn, mens der tilsyneladende var brug fr lidt mere tilløb til at få gang i det psøgende gadeplansarbejde. (Se Assistentprjektet, første delevaluering) De første assistenter g prjekt-medarbejderen brugte dg gså en del tid på at gøre Pigegruppen g tilbuddet m rådgivning kendt blandt målgruppen, ved bl.a. at uddele flyers g frtælle m Pigegruppen på Christiania g i diverse ungetilbud. Desuden deltg assistenterne aktivt i frmidlingen af Pigegruppens arbejde, bl.a. sm plægshldere fr andre piger g fr medarbejdere, der arbejder med unge piger. Indsatsen resulterede i flere kntakter med piger, bl.a. et par piger, der havde brug fr en krtere rådgivning, men gav ikke direkte nye piger i Pigegruppen. En af assistenterne frmåede, ved hjælp af chatrm på internettet, at skabe kntakt med en pige, sm hun kendte fra sit private netværk. Pigen blev efter en krtere mtivatinsperide tilknyttet Pigegruppen. I anden del af Assistentprjektet har assistenterne udført psøgende arbejde i udvalgte bligmråder, g deres arbejde har i skrivende stund resulteret i kntakter med flere piger, hvraf t allerede benytter Pigegruppens tilbud fast, mens et par stykker mere muligvis er på vej. Samtidig er arbejdet med at gøre Pigegruppen g tilbuddet m rådgivning kendt blandt målgruppen frtsat, g har gså resulteret i et par kntakter, hvraf en pige nu er fast tilknyttet Pigegruppen. (Se bilag 2 fr versigt ver assistenternes arbejdspgaver) Indtil videre kan det altså knstateres, at i alt fire piger i løbet af 2008 er begyndt at kmme fast i Pigegruppen, sm direkte eller indirekte knsekvens af assistenternes indsats. En af disse piger har primært haft brug fr råd g vejledning g er ikke fast tilknyttet, dvs. med en øknmisk bevilling fra scialfrvaltningen. De øvrige tre piger er. Dertil har ca. 12 piger plus det løse mdtaget rådgivning m hvrdan g hvr de kan få hjælp til knkrete prblemstillinger i Pigegruppen. I skrivende stund er mindst et par piger på vej ind i Pigegruppen, eller vil have behv fr hjælp til at finde et andet tilbud. De har indtil videre (i skrivende stund) kun været frbi en enkelt gang eller t, eller har mødtes med assistenterne udenfr Pigegruppen, fx på en café eller i lkalmrådet. 7

8 Assistenternes psøgende indsats Metderne til at få kntakt med piger i målgruppen g vejene ind i Pigegruppen er dg ret kmplekse. Der kan ikke, på baggrund af de freløbige erfaringer, udfrmes én simpel frmel, fr hvrdan assistenterne bedst muligt får kntakt med piger i målgruppen g derefter får de relevante piger ind i Pigegruppen. Det kan illustreres ved at se på ngle af de piger, der er blevet psøgt. (I skemaet skelnes mellem de metder, der er benyttet i kntaktskabelsen g i mtivatinsfasen, frdi der kan være frskel. I mange tilfælde vil der dg ikke kunne laves en helt klar g entydig adskillelse): Assistent Metde(r) i kntaktskabelsen Metde(r) i mtivatinsfasen Resultat Assistent 1 g 2 Oplæg fr gruppe af piger m Pigegruppens arbejde g deres egne livshistrier Efterfølgende henvender en pige sig til Pigegruppen fr at få råd g vejledning Henvist videre til anden relevant hjælp Assistent 2 Assistent 2 g 3 Assistent 4 g til dels assistent 5 Assistent 4 g 5 Assistent 5 Assistent 4 g 5 Får kntakt til pige via chatrm på internet. Har i frvejen kendskab til pigens prblemer fra sit private netværk Besøger ungetilbud fr at dele flyers ud. Hører m pige, sm efterfølgende bliver kntaktet af Cathrine. I frvejen har en anden vksen i Pigegruppen hørt m pigen. Har kendskab til pige fra sit eget lkalmråde. Kntakter pigens mr g får derigennem kntakt med pigen. Får kntakt til pige, der er veninde til vennævnte pige. Br i samme lkalmråde. Er i familie med pige g har derfr indgående kendskab til hendes prblemer Har fået kntakt med 4-5 piger ved at psøge dem i lkalmrådet Bruger chatrm, sms m.v. til at mtivere pigen til at kmme i Pigegruppen. Mødes med pigen på Hvedbanen g følger hende i Pigegruppen. Assistent 3 kbles på pigen i den første tid fr at sikre en gd indgang til Pigegruppen Assistent 3 tilknyttes pigen i en indkøringsfase fr at hjælpe pigen med at blive integreret i Pigegruppen Mødes med pigen flere gange i lkalmrådet, bl.a. sammen med assistent 5, g får gså besøg af pigen hjemme hs sig selv. Pigen indvilger i at besøge Pigegruppen g bliver hentet af Cathrine Mødes med pigen et par gange i lkalmrådet, g pigen følger med ind i Pigegruppen, sammen med veninden Tager pigen med i Pigegruppen Arbejder på at få pigerne med i Pigegruppen, bl.a. ved at mødes med pigerne på café. Assistenterne bliver løbende sparret på pgaven af Cathrine Pigen er nu fast tilknyttet Pigegruppen Pigen er nu fast tilknyttet Pigegruppen Pigen er nu fast tilknyttet Pigegruppen Pigen kmmer nu jævnligt i Pigegruppen g har fået hjælp g støtte. Hører dg ikke til Pigegruppens målgruppe. Får rådgivning i Pigegruppen, men bliver ikke tilknyttet, da hun hører til i anden kmmune Det frmdes, at 1-2 af pigerne muligvis kan prfitere af Pigegruppens tilbud eller i hvert fald har brug fr råd g vejledning NB. Kun piger, der fysisk har været i Pigegruppens lkaler i Saxgade er medtaget i versigten. Dvs. piger, der har fået råd g vejledning på stedet, fx på Christiania, er ikke fremgår af versigten. Skemaet viser, at der gennem den seneste peride, siden smmeren 2008, har været større fkus på det psøgende arbejde, frstået sm kntakt på gadeplan med piger i målgruppen. Men gså at psøgende arbejde i denne traditinelle frstand ikke er eneste vej til kntakt med målgruppen. Også pringninger til allerede kendte piger, plæg, besøg 8

9 på steder fr unge, uddeling af flyers m.m. kan virke sm direkte/indirekte reklame fr Pigegruppens tilbud, g dermed have en psøgende/psugende effekt. Sammenhldes venstående skema med interviews med de psøgte piger, assistenterne g prjektmedarbejderen, er især følgende af betydning fr hvrdan nye piger kan psøges til Pigegruppens tilbud, altså hvilke metder der kan benyttes fr at få fat i målgruppen: Persnlige relatiner mellem assistenter g piger letter vejen ind Der er ingen tvivl m, at de persnlige relatiner mellem assistenterne g de piger, der bliver psøgt, er af str betydning. Det letter kntaktskabelsen med nye piger, g det letter vejen ind i Pigegruppen, at en ældre pige, måske én, de i andre sammenhænge har set p til, siger gd fr Pigegruppen: Hvad var det, der gjrde, at du gik med assistenten ned i Pigegruppen? Frdi [assistenten] har hjulpet mig lige siden den dag, jeg lærte hende at kende. Hun har hjulpet mig gennem alt. Alt, hvad jeg km ud fr, der std hun der. Og hun vidste til sidst ikke, hvad hun skulle stille p med mig. så snakkede hun ikke med mig i et par år g så hørte hun hvilket miljø, jeg var kmmet ud i nu, g at det var blevet sværere g sværere at kmme ud af. Så sagde hun: Km lad mig hjælpe dig jeg ved, at du ikke vil være inde i det miljø. Fr hun kender mig så gdt, g så fik hun mig ud af det. Jeg synes stadig det lyder utrligt, at du bare gik med hende? Det er frdi jeg har så meget tillid til hende. Og jeg kan snakke med hende m alt. Hun har været den søster, jeg bare ikke havde på det tidspunkt. Der std hun sm reservesøster fr mig. Så jeg gjrde bare, sm hun sagde. Hun sagde, at det kunne hjælpe mig, fint, så prøver jeg det. En anden psøgt pige giver dg udtryk fr, at hun var nget skeptisk verfr assistenten i begyndelsen, selv m hun kendte assistenten fra tidligere. Hun trede ikke rigtig på, at assistenten virkelig havde frandret sig så meget. Hun kendte hende sm en pige, der altid km p at slås g sm røg fr meget hash, g havde svært ved at tr på, at hun nu arbejdede fr kmmunen: Først skulle jeg lige kmme mig ver, at hun arbejdede i kmmunen nu! Jeg trede aldrig, at [assistenten] ville blive sådan nget, fr da hun var på min alder, var hun ret vild. Relatinen mellem assistent g den psøgte piger kan tilsyneladende, i hvert fald til en vis grad, bæres videre. Både til medarbejderne i Pigegruppen, der allerede er kmmet et skridt tættere på ved at assistenten har sagt gd fr dem, men gså verfr den psøgte piges veninder. Flere af de piger, der har fået hjælp i Pigegruppen, er veninder til andre psøgte piger. Assistenterne har meget frskellige frcer g det præger metderne At lave psøgende arbejde, dvs. at henvende sig til persner sm man frmder måske har brug fr hjælp, men sm ikke har bedt m ens kntakt, vil være krævende fr de fleste. Men fr især de t sidst ansatte assistenter har kntakten til andre piger tilsyneladende været helt ligetil. En af pigerne frklarer, at hun primært laver psøgende arbejde de steder, hun selv phldt sig meget, da hun var yngre, g beskriver hvrdan hun gør det på denne måde: Så der kmmer jeg bare g siger: Må jeg tale med jer? Ngle gange trr de, jeg laver sjv med dem. Så griner de først af det, fr de plejer at se mig sm den der lrt, der løber rundt g laver alt muligt så de griner af mig g spørger: Mener du virkelig det? Ja, jeg arbejder fr Københavns Kmmune i Pigegruppen, g så frtæller jeg dem m Pigegruppen. Så vil de ikke tr det, g så viser jeg dem papirerne, flyers g sådan nget, så siger de: Nej, det lyder sm en gd idé kan du så hjælpe s? Så frklarer jeg dem, hvad Pigegruppen er, g hvis de har ngen prblemer, så siger de: Jeg har ngle prblemer. Så siger jeg: Du kan kmme med mig ned m trsdagen g så kan du se, hvad det er. Og så tager Cathrine eller ngen af de andre [pædagger i Pigegruppen] dem, g så går jeg videre 9

10 Et par af de andre assistenter har primært udført mere indirekte psøgende arbejde, fx i frm af plæg, uddeling af flyers g ved at besøge andre ungetilbud. Den ene af assistenterne vurderer selv, at hendes største frce sm assistent var at hlde plæg fr andre unge en vurdering, der deles af prjektmedarbejderen: Jeg kunne se, når hun var ude g hlde plæg m de ting, hun rigtig gerne ville, så følte hun sig virkelig sm den vksne kvinde ved siden af de her yngre piger. Hun kunne referere til dét hun kendte nget til. Det var rigtig meget hende. Den anden assistent fremhæver selv, at hun var bedst til at være sammen med pigerne g hun fik da gså flere pgaver, hvr hun skulle været tæt på udvalgte piger fr fx at støtte dem i at blive gdt integreret i Pigegruppen: Hvad har du været gd til i arbejdet sm assistent, synes du selv? At være hernede g være sammen med pigerne g kmme tættere på pigerne g have taget initiativ til en masse nye idéer g frslag. Dét, jeg har kunnet bidrage til pigerne med, er, at jeg har været samme sted sm dem, g at det sagtens kan lade sig gøre at kmme dertil hvr jeg er nu, gså selv m jeg kun er 21. at de her mål g de her drømme, man kan have de kan gdt lade sig gøre, selv m man sidder et sted, hvr det hele ser kulsrt ud. Selv m de t sidstnævnte assistenter altså ikke har udført psøgende arbejde i traditinel frstand, dvs. på gadeplan, har gså de med deres metder frmået både at skabe kntakt til nye piger g at mtivere dem til at ville mdtage hjælp/blive i Pigegruppen. Når metderne i det psøgende arbejde i Assistentprjektet skal vurderes, er det derfr nødvendigt at se det i sammenhæng med de særlige frcer sm hver enkelt assistent har med sig/udvikler undervejs. Tæt sparring g caching fra medarbejderne er nødvendig Uanset hvilken metde, den enkelte assistent har haft sine frcer i, har alle assistenter fået/bedt m tæt sparring g caching fra prjektmedarbejderen eller en af de andre pædagger i Pigegruppen. Behvet har været frskelligt hs de frskellige assistenter: Et par af assistenterne har fået systematisk sparring, ved at mødes fast med prjektmedarbejderen en gang m ugen fr at drøfte sidste uges arbejde g planlægge næste uges arbejde. Fr de andre assistenter er sparringen blevet givet ad hc, når der var behv fr det, eller på persnalemøderne, hvr både assistenter g pædagger deltg. En af assistenterne fremhæver, at den løbende sparring har givet hende en større pædaggisk indsigt i metderne: ( ) hvis nget har undret mig, g så har jeg henvendt mig til en af de andre pædagger, g jeg har så spurgt hvrfr, g de har frtalt mig sådan g sådan, altså givet mig lidt større indsigt i pædaggikken bag. Det er prjektmedarbejderens vurdering, at netp sparringen af assistenterne er utrlig vigtig, ikke bare fr assistenternes skyld, men i høj grad gså fr resultatets skyld. Målet er j ikke bare at psøge en masse piger, men at psøge de rette piger, dvs. de piger, sm ingen andre får fat i, g sm har brug fr hjælp i frm af Pigegruppens tilbud (eller anden relevant hjælp). Og samtidig er det gså nødvendigt at give de psøgte piger den nødvendige tid til at blive integreret i Pigegruppen gså selv m det kan tage lang tid. I denne prces, mtivatinsprcessen, kan assistenternes bidrag gså være en str frce, selv m selve kntaktskabelsen er vel verstået. Frventningerne til assistenternes psøgende indsats g dermed til Assistentprjektet er blevet tydeligere fr prjektmedarbejderen: 10

11 Det er ikke længere bare én str balln: Så kan vi tage sammen ud at hlde plæg g dele lidt flyers ud her g der. Det er blevet tydeligere fr mig at se hvilke frcer de frskellige assistenter har. Og jeg er selvfølgelig gså åben verfr hvad pigerne gdt kunne tænke sig at blive udfrdret i eller har lyst til at prøve af. De psøgte pigers vurdering Tre af de piger, der er blevet psøgt af assistenter, har sagt ja til at blive interviewet til denne delevaluering. Det giver et nget spinkelt grundlag at analysere g vurdere på. Der skal derfr tages et vist frbehld verfr det følgende. Når det er sagt, er det alligevel interessant at høre, hvrdan de tre psøgte piger har plevet deres kntakt med assistenterne. Største frce er, at assistenten selv har været en vild pige Der er enighed blandt alle tre piger m, at assistenternes største frce er, at de selv er piger, der fr ganske nylig har været ude i ngle af de samme prblemer, sm pigerne nu er ude i. En af pigerne frklarer krt g præcist, hvad en assistent er, på følgende måde: Det er en ung, der er blevet lidt ældre. De har været igennem ngle ting, sm vi er igennem nu, g så kan de j bare hjælpe s på den måde. De har selv været ude i det miljø. Og vi kender gså ngle af de samme mennesker. Netp assistenternes persnlige erfaringer sm vild pige gør hende trværdig når altså den første skepsis ver, at assistenten nu er ansat i Københavns Kmmune, har lagt sig (jævnfør psøgt piges bemærkning i frrige afsnit). En af pigerne frklarer, at assistenten brugte sig egen erfaring med at få hjælp fra Pigegruppen til at få pigen til at henvende sig i Pigegruppen: Hun sagde, at hun var assistent hernede, g at hun var kmmet ud af det miljø, hun havde været i ( ) Hun sagde: Prøv at hør her: Jeg km ud af det de hjalp mig videre i livet. Prøv at kmme herned. De kan gså hjælpe dig! Assistenternes erfaringer sm vild pige gør dem gså til gde rllemdeller. En af pigerne, der selv mener, at hun har rykket sig meget, siden hun begyndte at kmme i Pigegruppen, lægger det meste af æren på assistenterne, frdi de har vist, at det kan lade sig gøre: De har været et rigtigt gdt eksempel. Det kan gdt være, at de lige på et tidspunkt ikke har været de bedste eksempler, men de fik deres lærestreg g km videre, så nu hjælper de gså s andre videre. Anderledes end at blive kntaktet af en vksen Fr alle tre piger var det af str betydning, at det var en lidt ældre pige, der kntaktede dem. Især den ene pige fremhæver at det var både gdt g anderledes end at blive kntaktet af en vksen. Pigen har tilsyneladende ikke haft særlig gde plevelser med pædagger eller med vksne i det hele taget, g pigen ville ikke i hvert fald ikke sådan uden videre været gået med en vksen i Pigegruppen. [Assistenterne] kan få s ud g få et nrmalt liv. Fr de hjælper j s ud af det. I stedet fr, at man bare bliver mødt af en pædagg, g får at vide [slår ver i ærkekøbenhavnsk accent]: Aj, men det har vi lært på pædaggkursus, ikk Så er det federe, når flk selv har været ude i det, g de så kan frtælle s: Prøv at hør, hvr det der havner henne. De ved, hvad der kan ske, g hvem man skal lege med, g hvem, man ikke skal lege med. På spørgsmålet m hun i det daglige kan mærke frskel på assistenter g pædagger i Pigegruppen, svarer pigen, at de vksne pædagger er mere travle g har mere stress på. 11

12 Assistenterne har mere tid til at sidde g snakke. Og så er assistenterne åbenbart gså lettere at frstå: Jeg synes, at ngen af pædaggerne bruger sådan ngle prfessr-rd. Det har jeg lagt rigtig mærke til. Altså, hvad de ikke kan af rd. Jeg kan ikke engang udtale deres rd. Ngen gange frstår jeg ikke halvdelen af deres prfessr-rd, sm de sidder g skriver g sådan nget. Også pædaggerne hernede? Ja, de er altså gså rigtig gde til det. De skriver virkelig sådan ngle rmaner, hvr vi bare ikke frstår halvdelen af dem. Der er [assistenterne] mere sådan, at de kan gdt skrive på vres måde, så vi alle sammen kan følge med i, hvad der står. Så man kan meget se frskel på deres breve. Og på hvrdan de er g hvrdan de taler. Fr assistenterne, de kan j gdt tale samme sprg sm s, hvr pædaggerne, de bruger sådan ngle bestemte rd, g de må ikke bande g jeg ved ikke hvad, ligesm vi andre gør. Der kan man bare mærke frskellen. Fr de t andre piger havde det gså betydning, at den første kntaktskabelse skete gennem en tidligere vild pige, men nu hvr de er kmmet ind i Pigegruppen er det ikke længere af betydning. Frtrlighed med en assistent? De tre piger vurderer frtrligheden med assistenterne frskelligt hvilket frmentlig gså hænger sammen med, at det er frskellige assistenter, de har haft kntakt med. T plever af pigerne betragter åbenlyst de assistenter, de blev psøgt af (de kender ikke de andre assistenter), sm lidt ældre veninder, der ikke er anderledes end dem selv. De taler med assistenterne sm veninder, lige sm de taler med de andre piger i Pigegruppen. Og hvis de har prblemer eller har brug fr en mere frtrlig snak, henvender de sig til pædaggerne. Den tredje pige frtæller, at hun plever en særlig frtrlighed med de assistenter, hun har mødt. I starten tænkte hun ikke så meget ver frskellen, men det gør hun nu: Assistenterne, de er sådan mere at de går ver til s g snakker. De kmmer mere ver til s, end at vi behøver at kmme ver til dem g frtælle dem, hvis vi har det dårligt. Det er j ikke altid, at man frtæller det, altså, man prøver at skjule det. Men dér kan assistenterne gdt gennemskue det. Jeg ved ikke, hvrdan de gør det. Men de kan altid kmme ind på s, de kan altid få s til at snakke. Hvrdan kan det være? Ja, jeg finder heller aldrig ud af det. Men det er nk det der med at vi har nget tilfælles. Vi har været ude i det samme. Og du er kmmet videre, g det er jeg ikke. Men så er assistenterne altså heller ikke bedre eller mere anderledes Især fr en af pigerne var det vigtigt i interviewet at antyde, at der ikke var så str frskel på hende selv g assistenterne. Altså, de er ikke anderledes end s. De er ligesm s, de er bare blevet assistenter. Fr [assistent] har j gså været sådan en, hvr det har været gang i den. Anderledes, eller ikke anderledes, men sådan en prblempige, g så er hun så blevet assistent. Ja, jeg ved faktisk ikke, hvrfr hun er blevet assistent. Jeg synes ikke rigtig, at det sker ngen ting, bare frdi de er blevet assistenter. Det er det samme, fr de er j de samme persner.( ) Men ngen af dem er j heller ikke helt kmmet ud af prblemerne, vel?! Måden, pigen mtalte assistenterne på, kunne gdt indikere, at der lå nget andet g mere persnligt bag. Men det kan gså hænge sammen med, at de t nuværende assistenter måske primært bruger deres assistenttimer på at lave psøgende arbejde, dvs. udenfr Pigegruppen. På spørgsmålet m assistenterne laver nget andet i Pigegruppen end pigen selv gør, svarer hun da gså: 12

13 Ja, selvfølgelig, de hjælper mere til i Pigegruppen, rdner papirer g sådan nget. Og så [assistent], hun skal j hele tiden søge efter andre, der gså har prblemer. Og det er hun gd til, fr hun kender j gså flk udefra. Og hun kender s, så hun ved gså, at der er rigtig mange piger, der har brug fr hjælp. Dilemmaer g udfrdringer Interviewene med de psøgte piger, assistenterne g prjektmedarbejderne peger på, at der kan være en række udfrdringer eller dilemmaer i assistenternes psøgende indsats. De kan frmentlig ikke undgås, g ngle af dem må nk siges at være ibende et prjekt sm Assistentprjektet, men det er nødvendigt løbende at frhlde sig til dem i det daglige arbejde. Alderens betydning På den ene side bliver assistenternes alder, altså at de j bare er lidt ældre end pigerne, fremhævet sm psitivt. På den anden side kan netp den lille aldersfrskel gså have en negativ betydning. De t sidst ansatte assistenter er fx kun lige fyldt 18 år, g befinder sig dermed aldersmæssigt ret tæt på ngle af de piger, sm de selv har psøgt. Det kan være én af frklaringerne på, at et par af de psøgte piger giver udtryk fr, at de ikke kan mærke den stre frskel på dem selv g assistenterne. Omvendt medgiver begge piger, at dét, at assistenterne selv var unge, havde betydning i kntaktskabelsen. De tre første assistenter var lidt ældre, hhv. 20, 20 g 22 år, ved ansættelsen. Men i hvert fald én af assistenterne, der i en peride var assistent på en gruppe af de ældste piger, plevede det sm ret svært at være så tæt på pigerne aldersmæssigt: Ngle af de stre piger hernede, har jeg gså festet med på et tidspunkt. Ikke sådan rigtigt, men et par gange eller tre, g så er det altså lidt nederen at sidde g være vksen verfr dem, hvis man har været skæv sammen med dem g sådan nget. Privat eller prfessinel relatin Kntakten til flere af de psøgte piger er sket på baggrund af assistenternes kendskab til pigerne fra deres private netværk. Dét fremhæver både de psøgte piger g assistenterne sm en str frce, men det kan gså sætte den enkelte assistent i en knibe. Fr ét er at bruge sin private relatin til pigen i kntaktskabelsen, nget andet er m denne relatin skal/kan frtsætte ind i Pigegruppen, hvr assistenten er ansat g derfr frventes/selv ønsker at have en mere prfessinel relatin til pigen. Fr t af assistenterne var/blev det et prblem. Den ene assistent var, allerede inden hun tg kntakt til pigen, klar ver, at det kunne blive et prblem fr hende, hvis pigen efterfølgende pfattede dem sm tætte veninder. Derfr kunne assistenten i samarbejde med de andre assistenter g prjektmedarbejderne på frhånd aftale, at en anden assistent blev kblet på pigen, så snart hun var kmmet ind i Pigegruppen. Kblingen til den anden assistent lykkedes rigtig gdt, g der pstd derfr ikke prblemer, sm fx kunne have medført at den første assistent havde måttet sige direkte fra verfr pigens ønske m at blive veninder. Den anden assistent plevede, at relatinen til en af de piger, hun psøgte, var meget svær at håndtere. Den psøgte pige tg tit hjem til assistenten, ringede til hende g brugte hende i det hele taget sm veninde. Men assistenten ønskede ikke at deres frhld udviklede sig til et venindefrhld, så hun blev nødt til at sige fra. 13

14 Jeg kendte hende, da hun var mindre, g da jeg begyndte at arbejde her, g hun begyndte at kmme her, så hun tg mig lidt ligesm m jeg var hendes veninde. Hun tg mig ikke sm en vksen. Og hun tg hjem til mig, men jeg arbejdede her, g hun km her sm pige, g vi er ikke på samme alder, men hun trede stadig Jeg vidste ikke hvrdan jeg skulle sige det til hende, altså hvrdan jeg skulle adskille mit arbejde g det kendskab jeg havde til hende. Men jeg vidste ikke rigtig hvrdan jeg skulle sige det, frdi jeg ville ikke såre hendes følelser. Så det var rigtig hårdt. Hvad gjrde du så? Jeg snakkede med Cathrine m det, g så fik jeg råd fra Cathrine, g så tg jeg mig sammen g så sagde jeg det til hende: Det går ikke. Hun følte, at jeg skulle særbehandle hende frem fr de andre, frdi jeg havde kendt hende i lang tid. Men så sagde jeg til hende: Det her er mit arbejde, g jeg er rigtig glad fr det, g jeg synes, du er en meget sød pige, g det er ikke frdi jeg ikke kan lide dig. Men vi skal have ngle grænser. Du skal ikke bare kmme hjem til mig, når det passer dig, fr jeg går gså i skle, g jeg har gså et arbejdet at passe (..). Så blev hun lidt ked af det, men sagde. Jeg frstår dig gdt. Assistenterne gør dét, de er bedst til er det altid gdt nk? Assistenterne gør dét, de er bedst til, på den måde de bedst kan. Det har betydet, at der i én peride var mere fkus på at hlde plæg g skabe relatiner med piger i Pigegruppen, mens fkus i en anden peride var på psøgende gadeplansarbejde i udvalgte bligmråder. Sådan må det nødvendigvis være, når udgangspunktet er vidt frskellige assistenter med vidt frskellige frcer g interesser. Iflg. prjektmedarbejderen er både hun g de øvrige pædagger i Pigegruppen blevet meget mere pmærksmme på assistenternes frskelligheder g gså på at afpasse deres frventninger g deres støtte til assistenterne efter disse frskelligheder. Men assistenternes indsats må selvfølgelig hele tiden hldes p imd Assistentprjektets verrdnede mål g imd Pigegruppens grundlæggende værdigrundlag g pædaggik. Og det må løbende vurderes m der er ngen misfrhld. Fr eksempel er det vigtigt, at assistenterne ikke bare psøger piger fr at psøge. De skal have et særligt fkus på piger, sm er indenfr målgruppen. Ikke nødvendigvis kun på Pigegruppens specifikke målgruppe, men piger, der har brug fr hjælp, g sm man ellers ikke ville kunne få fat i. Knkret har det fx vist sig at én af de psøgte piger, sm nu kmmer fast i Pigegruppen, ikke er helt så belastet sm resten af målgruppen. Hidtil har Pigegruppens erfaring været, at piger, der ikke rigtig hørte til i Pigegruppen, af sig selv meldte sig ud igen. I interviewet med prjektmedarbejderen udtrykker hun bekymring fr m det gså vil ske i dette tilfælde, fr pigen er meget glad fr at kmme i Pigegruppen g har gså fået hjælp g støtte til ngle knkrete prblemer, fx til at kmme ind i et teaterprjekt. I interviewet med pigen, der fregik 1½ måned senere, var det dg tydeligt, at pigen selv var (blevet) klar ver, at hun ikke hørte til i Pigegruppen. Men hun er stadig glad fr at kmme dér, frdi flere af hendes veninder er fast tilknyttet Pigegruppen: Jeg har heller ikke de helt stre prblemer, sådan sm de andre har. Mit prblem er, at jeg går sammen med ngen, der har prblemer, men jeg kmmer selv fra en perfekt familie, eller hvad man skal sige, så jeg har ikke rigtig ngen grund til at gå dér. Prjektmedarbejderen peger desuden på, at det er vigtigt at hlde fast i Pigegruppens pædaggik g tankegang m at give sig gd tid til at lære de nye piger at kende fr at kunne hjælpe dem bedst muligt: Men assistenterne er j kun ansat i 4 måneder ad gangen, de kan j ikke nå at gøre det på samme måde. Så den der r, der gså skal på: Nu bruger du de næste 5 uger på at hænge ud med den her pige den er ikke rigtig på plads Men samtidig behøver den måske heller 14

15 ikke samme plads, frdi assistenterne allerede kender pigen gennem netværket, så på den måde er vi måske allerede 10 skridt fremme? Men det er en balancegang! Ovenstående eksempler viser, at prjektmedarbejderen g de øvrige pædagger i Pigegruppen løbende må frhlde sig til de prblemstillinger, der dukker p ved ansættelsen af assistenter. Der findes ikke én standardløsning. Sm prjektmedarbejderen selv siger, er det blt vigtigt at huske på, at der er en grund til, at pigerne er blevet ansat sm assistenter g ikke sm pædaggmedhjælpere. Hvem egner sig til at blive assistent g hvad nu hvis? Rekrutteringen af assistenter er en vigtig del af Assistentprjektet, g fr både lederen g prjektmedarbejderen er det klart, at der skal stilles særlige krav til de piger, der bliver ansat sm assistenter. Pigerne skal bl.a. have vist, at de har rykket sig g have stppet deres misbrug. (Se prgramterien i bilag 4) Men selv m kriterierne fr at blive assistent er tydelige fr medarbejderne g selv m de bliver meldt klart ud i Pigegruppen kan der alligevel pstå misfrståelser. Eller uenigheder i vurderingen. Både en af assistenterne g en af de psøgte piger giver i hvert fald udtryk fr, at de ikke er helt enige i alle udnævnelser, g giver derfr følgende råd til Pigegruppen: Jeg synes, de skal være pmærksmme på dét med at ansætte ngle, der lige er fyldt 18 år g sm stadig render rundt med dem fra Pigegruppen af. Der har jeg haft det en smule svært med [assistent], fr jeg synes j ikke hun er særlig mden. De [medarbejderne i Pigegruppen] burde bare tænke ver hvem de ansatte sm assistent. Fr fx [assistent] det er ikke frdi jeg har nget imd hende, men hun har ikke ændret sig særlig meget. Ngle gange sker der fx stadig kas i hendes liv. Og så spiller hun måske hellig nede i Pigegruppen. Så de bør verveje, hvem de ansætter sm assistenter. Fr ngen vil j gså bare gerne have arbejdet fr at kunne blive ved med at kmme i Pigegruppen g så fr at tjene pengene selvfølgelig. Igen kan der selvfølgelig ligge meget andet g persnligt bag disse t udsagn. Men det indikerer alligevel, at det kan være en hårfin balance at udvælge piger til assistenter. Hukmmelsen vil fte være krt: Det vil være de nuværende assistenter, der vil tegne prjektets succes eller det mdsatte hs de øvrige piger i Pigegruppen. Og der kan hurtigt pstå nidkærhed eller misundelse. Én af pigerne peger fx på, at der kan kmme surhed blandt de øvrige piger, hvis de plever det sm uretfærdigt, hvis ikke gså de kan blive assistenter: Og jeg talte lige med [anden pige] m det, g hun sagde til mig, at hvis de sagde nej til hende, så ville hun blive rigtig sur. Så det er et prblem fr s andre fr hvis vi får et nej, når vi bliver ældre, så er det bare sådan: Aj, hvrfr må de så? Endelig vil en løbende udfrdring i hele prjektfrløbet naturligvis være: Hvad nu hvis det viser sig, at assistenten alligevel ikke har rykket sig nk? Eller hun falder i vandet undervejs? 15

16 Assistenternes udbytte g udvikling Assistentprjektets sekundære, men gså meget betydningsfulde mål var, at assistenterne gennem ansættelsen ville pnå en psitiv persnlig udvikling g få relevant erhvervserfaring, der kan bruges til at kmme ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Samtidig var det frventningen, at Assistentprjektet gså kunne være en sluse ud af Pigegruppen g sm sideeffekt: give assistenterne en mulighed fr at sige tak fr hjælpen til Pigegruppen. (Se bilag 4. Prgramteri) Et gennemgående tema i prcesevalueringen er derfr at undersøge assistenternes udvikling i g efter Assistentprjektet: Hvad har været særligt betydningsfuldt g givende ved at være assistent, g hvilket udbytte har frløbet (freløbig) givet assistenterne? I den første delevaluering var fkus af gde grunde primært på frventningerne til assistenternes udbytte g udvikling. På det tidspunkt havde kun én assistent været igennem et ansættelsesfrløb, g de t næste assistenter var lige blevet ansat. I denne delevaluering er datagrundlaget en smule større: Tre assistenter har afsluttet deres ansættelser, mens t pt. er ansat, den ene med ½ års anciennitet. Det er derfr muligt at gå lidt mere i dybden på assistenternes udbytte af ansættelsen g udvikling gennem prjektfrløbet. Prjektmedarbejderen vurderer, at de assistenter, der freløbig har været igennem Assistentprjektet har haft et strt udbytte af ansættelsen. Ngle af målene er svære at måle, fx m assistenterne har fået mere selvværd, men verrdnet set er der fr prjektmedarbejderen ingen tvivl m, assistenterne har løftet sig, i hvert fald på krt sigt: Men m det er nget, der cementerer sig, altså m deres pfattelse helt reelt har rykket sig i det lange løb, det vil jeg ikke kunne sige. Men de løft, de har fået, vil uden tvivl kmme til at rykke ved nget, sætte sine spr. De har gjrt sig ngle erfaringer g tanker m sig selv, så de nu er mere rustede til fremtidige pgaver. Denne prcesevaluering fregår, mens Assistentprjektet kører, g vil derfr ikke kunne undersøge/dkumentere assistenternes udbytte/udvikling på længere sigt. Det er dg hensigten, at assistenterne vil blive interviewet (mindst) t gange hver: I begyndelsen af ansættelsesperiden g umiddelbart efter at ansættelsen er phørt. På den måde vil det være muligt i hvert fald at se nærmere på udbyttet/udviklingen på krtere sigt. Desuden er Assistentprjektets skriftlige dkumentatin blevet brugt sm baggrundsviden fr evalueringen. Her er især assistenternes udviklingsskemaer af str betydning fr dkumentatinen af assistenternes udvikling g udbytte: I den første prjektperide blev hver assistent bedt m at udfylde et frventningsskema, da de blev ansat sm assistenter. Frventningsskemaet var udarbejdet af prjektmedarbejderen g var et arbejdsredskab (et statement), sådan at assistentens udgangspunkt g frventninger kunne fasthldes g bruges undervejs. Siden frrige delevaluering har prjektmedarbejderen brugt et handleplansskema til løbende at drøfte assistenternes mål g udvikling. (Se bilag 3) Handleplansskemaet bliver udfyldt første gang ved ansættelsen g bliver herefter evalueret g evt. revideret sammen med assistenten midtvejs g sm afslutning på hele ansættelsesfrløbet. Både frventningsskemaerne g handleplansskemaerne er selvfølgelig et meget persnligt skema g redskab fr den enkelte assistent. Skemaerne vil derfr primært blive 16

17 brugt sm baggrundsviden fr evaluatren g ikke direkte i den følgende analyse. I stedet vil assistenternes egne vurderinger g frklaringer fra interviewene blive brugt. (NB. Den første assistent, hvis ansættelse udløb i februar 2008, er ikke blevet interviewet til denne delevaluering.) Facts m assistenternes ansættelser g nuværende situatin Siden prjektet startede har i alt fem assistenter været ansat i prjektet, t af dem er stadig (i skrivende stund) ansat. Arbejdstiden har gennemsnitligt været 5-15 timer/uge. De tre første assistenter har alle været ansat i t perider, i alt mellem 7-10 måneder, en af ansættelserne blev dg afbrudt før tid af persnlige grunde. De har alle tre fast arbejde. Én er i dag ansat i Pigegruppen sm pædaggmedhjælper. Nedenstående skema giver et verblik ver de vigtigste facts m de fem assistenters ansættelse g situatin i dag: Assistent Ansættelsesperide Situatin i dag 1 Prim 2007 februar timer/uge 22 år ved ansættelse 2 20 år ved ansættelse 3 I alt 10 måneder, inkl. én frlængelse Februar september timer/uge I alt 7 måneder, inkl. en frlængelse. Ansættelsen blev afbrudt før tid af persnlige grunde Februar nvember timer/uge Ansat sm pædaggmedhjælper i Pigegruppen, 10 timer/uge Har derudver fast arbejde andetsteds, 37 timer/uge Plan/drøm: At blive pædagg Ansat i butik, fuld tid Kmmer stadig i Pigegruppen indimellem, hvis hun har behv fr en snak Plan/drøm: Tidligere at arbejde med børn g unge, nu at få en uddannelse indenfr skønhed g pleje Ansat i specialinstitutin, fuld tid Kmmer stadig i Pigegruppen, sm ulønnet frivillig. 20 år ved ansættelse 4 18 år ved ansættelse 5 18 år ved ansættelse I alt 10 måneder, inkl. én frlængelse Juli 2008 februar timer/uge I alt 7 måneder, inkl. én frlængelse Oktber 2008 januar 2009, bliver frlænget 5 timer/uge Plan/drøm: At blive pædagg g arbejde indenfr specialmrådet Pt. ansat i Assistentprjektet 10 timer/uge Har ved siden af gået på grundfrløb på SOSUuddannelse, men er nu stppet. Plan/drøm: At blive scialrådgiver Pt. ansat i Assistentprjektet 5 timer/uge Påbegynder HF aug Plan/drøm: At arbejde med mennesker med prblemer Assistenternes egne vurderinger Interviewene med de fire assistenter fandt sted i ktber-december, dvs. at t af assistenterne på interviewtidspunktet netp havde afsluttet deres ansættelse, én havde været ansat i 5 måneder, mens den sidste var blevet ansat krt frinden (sidstnævnte havde dg været frivillig assistent i et par måneder, hvr hun havde hjulpet en anden assistent med at lave psøgende arbejde). De fire assistenters frudsætninger fr at vurdere deres egen (freløbige) udvikling g udbytte er derfr vidt frskellige. Alligevel går ngle temaer igen i assistenternes vurderinger. (Hvis det skønnes nødvendigt vil der i det følgende blive skelnet mellem de t gamle assistenter, sm har afsluttet deres ansættelse, g de t nuværende assistenter.) Fagligt udbytte Alle fire assistenter havde ved ansættelsen i Assistentprjektet et ønske/en drøm m at arbejde på det sciale mråde, sm pædagg, scialrådgiver eller lignende. Assistentrllen blev derfr gså en mulighed fr at afklare, m arbejdet var nget fr dem, 17

18 eller m de hellere skulle prøve nget andet. Én af de gamle assistenter frtalte i interviewet, at hun nu ikke længere havde lyst til at arbejde på det sciale felt. Det skyldtes primært ngle helbredsmæssige grunde, men hendes lyst til at få en uddannelse var blevet frstærket, nu blt inden fr et andet felt: Hvis jeg møder dig m 5-10 år, hvr er du så henne? Jamen, jeg håber, at jeg har fået en uddannelse. Det er i hvert fald dét, jeg ser allermest frem til, at jeg har en uddannelse. Men der er lang vej, fr jeg har ikke gået i skle. (..) Jeg tænker bare rigtig meget på, at jeg gerne vil have en uddannelse. Jeg tænker meget på, at jeg bare gerne vil have et rigtigt liv. Det er faktisk dét. De tre andre assistenter gav i interviewene gså udtryk fr, at de frtsat meget gerne ville have en uddannelse, g alle tre mente, at de ville have taget én uddannelse indenfr det sciale mråde indenfr de næste 5-10 år. En af dem uddyber: Jeg ved ikke helt, hvad det er [jeg skal være]. Altså, jeg ved at jeg vil være pædagg, men hvad det er jeg helt præcist vil arbejde med, det ved jeg ikke. Jeg skal ud g prøve masser af frskelligt af.(..) Men jeg ved, at jeg vil være indenfr specialmrådet. På spørgsmålet m, hvad de har lært på det faglige plan, viser assistenternes svar, at de har fået ngle knkrete erfaringer m det pædaggiske arbejde i praksis: Jeg synes, jeg har lært at kmme tættere ind på mennesker på sådan en måde, hvr de får lyst til at frtælle nget. Altså, ikke bare en måde, hvr man går direkte hen g siger: Du frtæller mig lige det g det g det. Men hvr de selv snakker med én, stille g rligt. Hvr man kmmer ind på mennesker. Vi er ligesm de vksne, der arbejder her. (..) Det er ligesm de vksne her, hvis vi brændte dem af eller ikke er kmmet. Det prøver vi j gså selv nu, så vi kan se, hvrdan det er at være de vksne. Pædaggerne i Pigegruppen har løbende givet sparring til assistenterne, både i dagligdagen g på det fælles persnalemøde. Det har været en gd hjælp g støtte fr assistenterne, men det har gså været lærerigt fr assistenterne at kunne bservere g følge pædaggernes eksempler i praksis: Jeg lærer gså mange ting af dem [pædaggerne]. Jeg lærer nget af den måde, de tager tingene på. Fr eksempel har jeg lært, at når jeg bliver sur, så skal jeg have tålmdighed, så skal jeg lukke lidt af g så gå ud g tage en smøg g være afslappet, g så kmme tilbage igen. Det er nget, jeg har hørt g set selv, så den synes jeg er meget gd. Også hvis en pige gør dig sur, så skal du sige det til de andre, altså medarbejderne, så vi kan snakke m tingene, g så du kan få det ud. Så de kan give dig ngle rdentlige idéer til hvrdan du kan tage det næste gang. Endelig er det gså af str betydning fr assistenterne, at de får en knkret erfaring at sætte på deres CV: Det er en rigtig gd ting at have på sit CV, g det giver større muligheder i hvert fald fr sådan en sm mig, der har pletter på straffeattesten at jeg kan kmme g sige, at jeg har været hs kmmunen. De har sagt ja til mig. Så vil det kunne være en anbefaling af hende her pigen, hun er gd nk g så får man lige sm en ny chance. Persnligt udbytte Hvad den enkelte assistent har fået ud af at være ansat sm assistent på det persnlige plan er selvfølgelig individuelt. De fremhæver dg alle, at det har været givende fr dem at dele deres erfaringer sm vild pige med andre, sm ven i købet har set ud til at kunne bruge erfaringerne: 18