Virksomhedsplan for Trekronerskolen

Transkript

1 En skole i bevægelse Virksomhedsplan for Trekronerskolen Side

2 Indholdsfortegnelse Forord. Side 2. Side 3. Side 4. Side 7. Side 9. Side 10. Side 10. Side 14. Forord. Indledning v. Skoleleder Annette Carlsson. Skolestart i pavillionskolen. s. 3. Skole og SFO. s. 3. Skolebyggeriet. s. 4. Skolens værdiggrundlag og målsætning. s. 4. Indledning v. Skolebestyrelsesformand Pia Bille. Den demokratiske proces på skolen. s. 4. Værdigrundlag og målsætninger. s. 5. Skolebyggeri. s. 5. Klub. s. 5. Trafikforhold. s. 6. De politiske mål på skoleområdet. s. 6. Skolestyrelsesvedtægt. s. 6. Budget. s. 6. Afslutning. s. 7. Værdigrundlag og Målsætninger. Læringssyn. Teamdannelse selvstyrende team. Principper. s. 10. Teamsamarbejdets indhold. s.10. Evalueringsplan for selvstyrende team. s. 10 Nuværende arbejdsopgaver. Klare Mål. s. 10 De tre kommunale indsatsområder for skoleområdet. s. 10 Den skabende pædagogik. s. 11 Stjernemodellen. s. 11 Projektarbejdsformen. s. 12 Projekt udendørslaboratorium. s. 12 Læringsstile. s. 12. Pædagogisk Servicecenter. s. 13. Udeområderne. s. 13. Teamsamarbejde supervision. s. 13. Trivsel. s. 13. Traditioner. Morgensang. s. 14. Tværsuger. s. 14. Kunstuge. s. 14. Dagens leg. s. 14. Trekronerskolen er en helt ny skole og denne udgivelse er skolens første virksomhedsplan. I planen har vi derfor lagt vægt på både at beskrive processen omkring skolens tilblivelse og at præsentere skolen og de indsats og udviklingsområder, vi arbejder med i dette skoleår og som vi med tiden vil indarbejde i en 3-års udviklingsplan for Trekronerskolen. Det er vores håb, at vi med planen og ikke mindst gennem skolens værdigrundlag og målsætninger får tegnet et tydeligt billede af, i hvilken retning vi ønsker at skolen udvikler sig. Et af skolens mål er at leve i bevægelse. Det betyder, at vi forpligter os til løbende at evaluere og udvikle såvel værdigrundlag og mål, som praksis og metoder. Det var som det var, til det blev som det er. Det er som det er, til det bli r som det bli r. Faren er at det bli r som det var. (Khan Tsu 6000 f.kr.) Rigtig god læselyst! Lysfest. s. 14. Annette Carlsson Pia Bille Side 15. Skovuge. s. 14. Fakta om Trekronerskolen. Skoleleder Skolebestyrelsesformand Side 2

3 Indledning v. Skoleleder Annette Carlsson Jeg tror det er enhver skoleleders drøm at få mulighed for at starte og udvikle en helt ny skole. Det var også en drøm, der for mig gik i opfyldelse, da jeg i maj 2001 tiltrådte som skoleleder for Trekronerskolen. Skolestart i pavillonskolen De pædagogiske visioner havde jeg, og da de stemte overens med den daværende skolebestyrelses, så jeg fuld af forventning frem til at tage fat på denne nye opgave og store udfordring. Men først trængte virkeligheden sig på: På kun 2 måneder og en sommerferie skulle der etableres en skole i pavillonerne på marken i Trekroner. Det blev en hektisk tid med ansættelse af personale, planlægning af skoleåret, indkøb af møbler og undervisningsmaterialer samt møder i hobetal. Det vanskeliggjorde naturligvis processen, at pavillonerne først var indflytningsklar d. 23. juli, men det lykkedes allligevel at være klar til at modtage eleverne d. 6. august Forholdene i pavillonerne såvel indendørs som udendørs var ikke optimale, men personalet var præget af pionerånd og indstillet på at få det bedst mulige ud af det, og jeg synes det lykkedes rigtig godt. Derfor vil jeg benytte denne plads til endnu en gang at takke personale, forældre og børn for tålmodighed, forståelse og ikke mindst for stor arbejdsindsats og engagement i forbindelse med etableringen af vores nye skole! Skole og SFO Pladsen var trang og der var fra første dag tale om fællesbrug af lokaler for undervisnings- og fritidsdelen. To kulturer mødtes, uden at der på forhånd var skabt mulighed for at planlægge og drøfte betingelserne for dette møde. Her begyndte det tætte teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger, som er et vigtigt fundament for Trekronerskolen. På den baggrund søgte vi og fik bevilget midler til afholdelse af et udviklingsseminar for skolens personale og i august 2002 var alle pædagogiske medarbejdere samlet en fredag og lørdag under ledelse af udviklingskonsulent Cand. Psych. Kim Foss Hansen. Det blev til meget frugtbare drøftelser, hvor ikke mindst samarbejdet mellem skole- og fritidsdelen var på dagsordenen. For at understøtte samarbejdet mellem skole og SFO vedtog skolebestyrelsen i marts 2002 et princip om at lærerteam og pædagoger organiserer sig i forhold til samme børnegruppe, nemlig årgangene. Dette princip fik betydning for fordelingen af børn i de to SFO-afdelinger Solhøjen og Månehøjen. Fra pædagogernes side var der et udtalt ønske om, at der af hensyn til rollemodellens betydning blandt børnene ikke blev tale om en gennemført aldersopdeling i de to afdelinger altså én afdeling med kun små og én med kun store. Under hensyntagen til dette udmøntede skolens ledelse princippet i den nuværende struktur med 0. klasserne og 2. klasserne i én afdeling, og 1 og 3. klasserne i én afdeling. Side 3

4 Skolebyggeriet. Trekronerskolen er resultatet af en projektkonkurrence under titlen RUM, FORM og FUNKTION, som Roskilde Kommune indbød til i 1998 i samarbejde med Undervisningsministeriet og Byggedirektoratet, og som arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen vandt. Der er tale om et etapebyggeri, hvoraf etape 1 og 2 stod klar til indflytning ved starten af skoleåret 2002/03. Etape 1 og 2 består af 2 SFO-bygninger, Lille Aula med Tumlesal samt 4 længebygninger, der kan huse årgang. Skolens værdigrundlag og målsætning Sideløbende med alle de administrative og praktiske gøremål har vi brugt megen tid på arbejdet med Trekronerskolens struktur, pædagogiske udvikling og daglige virksomhed. Trekronerskolen er en samlet betegnelse for såvel skole- som fritidsdelen, og processen med at udvikle og formulere målsætning for skolen har været præget af et tæt samarbejde mellem skolens ledelse, alle pædagogiske medarbejdere samt skolebestyrelse. Den 13. sept. fejrede vi skolens officielle indvielse med deltagelse af borgmester Bjørn Dahl, kommunale politikere, repræsentanter fra undervisningsministeriet og byggedirektoratet, arkitekter, rådgivere, forældre, medarbejdere og embedsmænd fra kommunen. Etape 3, der indeholder faglokaler og Store Aula med biograf i kælderen, kantine, café og skolekøkken i stueetagen samt 2 etager med pædagogisk servicecenter og bibliotek, forventes færdig i efteråret Etape 4 er den sidste etape med 2 længebygninger. Den skal rumme årgang, personalefaciliteter, sundhedsafdeling, fysik/kemi, natur/teknik og eksperimentarium samt administration os stå endelig klar august Trekroner idrætshal forventes ligeledes bygget i En lørdag i marts 2002 indledte vi drøftelserne om livsduelighed og værdier. De følgende 7 måneder fortsatte disse drøftelser i forældregruppen, i de forskellige personalegrupper hver for sig og sammen og naturligvis i skolebestyrelsen, hvor den endelige formulering blev besluttet d. 30. oktober Resultatet kan alle parter derfor stå inde for, og værdierne og de 5 formulerede mål i skolens målsætning tegner altså den profil, som skolen gerne vil kendes på, ligesom de danner grundlaget for hele skolens virksomhed. Indledning v. skolebestyrelsformand Pia Bille. Trekronerskolen fik ny bestyrelse i Bestyrelsen blev valgt i november Det var en stor opmuntring for bestyrelsens arbejde, at der faktisk var tale om et valg. Der var kandidater at vælge imellem både til posterne som bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Desværre er det langt fra billedet, der almindeligvis tegner folkeskolen. Den demokratiske proces på skolen Det er bestyrelsens ansvar at fastlægge de overordnede principper for skolens virksomhed. På Trekronerskolen er bestyrelsen optaget af, hvorledes disse principper kan komme til at afspejle diskussionerne i de fora, der med forskellige dagsordner arbejder med skolens udvikling: pædagogisk råd, elevråd, forældreråd, klasseråd og skolebestyrelse. I Styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Roskilde Kommune er rammerne for arbejdet i pædagogisk råd, elevråd og skolebestyrelse beskrevet. Rammerne for arbejdet i evt. klasseråd og forældreråd (SFO) er det udlagt til skolebestyrelsen at fastsætte. Side 4

5 Bestyrelsen har på denne baggrund igangsat et udvalgsarbejde, der skal beskrive sammensætning, forretningsorden og kommissorium for klasseråd og forældrerådsarbejde, herunder beskrive, hvordan diskussioner i klasseråd og forældreråd kan være med til at nære arbejdet i skolebestyrelsen og være baggrund for de principper, der fastlægges for skolen virksomhed. Bestyrelsen har vedtaget en kontaktforældreordning. Det vil sige, at der til hver klasse på skolen og til SFO en er knyttet et forældrevalgt bestyrelsesmedlem. Kontaktforældrene vil i løbet af foråret 2003 deltage i møder i de enkelte klasser. I SFO-regi deltager det forældrevalgte bestyrelsesmedlem i alle forældrerådets møder. ældrevalgt repræsentant i byggeudvalget. I 2002 har forældrerepræsentanter desuden aktivt deltaget i en arbejdsgruppe, der under byggeudvalget har stået for rumprogrammering af 3. etape af skolebyggeriet omfattende faglokaler, store aula/kantine og pædagogisk servicecenter. Klub Med budgettet for 2003 blev det politisk besluttet først at opføre en klub i Trekroner i I bestyrelsen har vi fulgt processen omkring klubben tæt og ved flere lejligheder henvendt os til forvaltning og politikere for at gøre vores synspunkter gældende. Værdigrundlag og målsætninger Bestyrelsen har vedtaget Værdigrundlag og målsætninger for Trekronerskolen. Værdigrundlag og målsætninger er resultatet af en lang proces, der tog sin begyndelse på en temadag i marts I bestyrelsen er der lagt vægt på at alle skolens medarbejdere føler ejerskab til målsætningerne. Uden ejerskab er målsætninger blot ord på papir uden betydning for virkeligheden. På Trekronerskolen har vi ønsket at markere forældrenes medansvar for, at skolens mål kan realiseres. I tilknytning til mål nr. 1: Trekronerskolen har som mål at tilbyde børnene et optimalt læringsmiljø - baseret på et helhedssyn har vi for eksempel blandt en række det betyder at angivet, at forældrene engagerer sig og tager medansvar for børnenes læring og sociale liv. En tidlig fredag eftermiddag i august forlod skolens medarbejdere Trekroner for at bruge det næste døgn på at diskutere og fastlægge indholdet af begrebet 'projektorienterede arbejdsprocesser' samt samarbejdet mellem skole og SFO. Dette var muligt fordi beredvillige forældre havde fulgt bestyrelsens opfordring og bemandede SFO'en resten af fredagen. Skolebyggeri Siden december 1999 har forældre fra Trekronerskolen deltaget aktivt i projekteringen af skolen. Bestyrelsen har en for- Vi har for det første beklaget, at hele tre årgange på Trekronerskolen må affinde sig med, at der ikke er en klub i skolens lokalområde. Vi har for det andet taget forbehold overfor forudsætningen i Vilhelm Lauritzens vinderprojekt om, at klubben skal opføres i Kundskabens Have (skolegården). Det er vores vurdering, at børnene har brug for et reelt skift fra SFO til klub. En klub uden for Kundskabens Have vil have langt friere rammer til at skabe en egen identitet med ridning, go-card eller andet. Side 5

6 Vi har endelig peget på, at det kan blive problematisk for to selvstændige organisationer, som klub og skole er, at samarbejde om udearealernes anvendelse, når de to organisationer arbejder med forskellige formål og aktiviteter. I Roskilde Kommune er der ikke tradition for at organisere klubtilbud under skolens ledelse, sådan som vi kender det fra SFO. Til vores glæde besluttede Skole og Børneudvalget i november, at forvaltningen kan gå i gang med at afklare mulighederne for at opføre klubben uden for skolens område. Skolestyrelsesvedtægt I 2002 var ressourcemodellen samt styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Roskilde Kommune til høring i skolebestyrelsen. Det nye vedtægtsbilag til styrelsesvedtægten er væsentligt forkortet og beskriver alene, på hvilke områder og hvordan kommunen har fælles kommunale mål og principper for udmøntning og forvaltning af folkeskolelovens rammebestemmelser. Trafikforhold Skolebestyrelsen gør løbende status over problemer på gåcykel- og kørevej til skolen og har nedsat en arbejdsgruppe, der er ansvarlig for at påpege problemerne overfor forvaltningen. Det er et arbejde, som kræver tålmodighed. Nok bliver mange problemer løst, men nye opstår i takt med at nye bygninger bliver taget i brug. De politiske mål på skoleområdet I april var forslag til De politiske Mål på skoleområdet til høring i skolebestyrelsen. Vi blev bedt om at tage stilling til, i hvilket omfang 7 opstillede mål repræsenterede relevante delområder af skolen. Vores holdning til målene var, at det er for omfattende at forholde sig til 7 mål. Heldigvis var det en holdning, mange høringsparter var enige om, så resultatet af høringen blev, at Byrådet i august vedtog følgende 3 mål: 1. Læsning at mindst 75% af eleverne på 3. klassetrin læser sikkert 2. Trivsel på baggrund af en undersøgelse af elevernes trivsel skal der opstilles mål for, hvordan trivslen kan forbedres 3. Den inkluderende folkeskole andelen af elever, som henvises til specialundervisning i andre skoleformer end folkeskolen, skal nedbringes. Vi vurderede alle tre mål som relevante at arbejde videre med. Imidlertid anbefalede vi, at beslutninger om, hvordan man vil arbejde i forhold til målene og med hvilke metoder, man vil måle målopfyldelse, bliver lagt ud på de enkelte skoler, således at hver skole kan arbejde i overensstemmelse med sit eget faglige ståsted og sin egen kultur. Ændring af styrelsesvedtægten er et led i en samlet strategi for fornyelse af grundlaget for folkeskolen i Roskilde Kommune. Ved begge høringer har skolebestyrelsens generelle holdning været, at skolebestyrelsen bør have tillagt mest mulig kompetence og råderum både i styrelse af skolen og ved disponering inden for rammen af tilførte ressourcer. En undtagelse gjorde bestyrelsen imidlertid i styrelsesvedtægtens spørgsmål om kompetence til at fastlægge ferieplaner. Her anbefalede bestyrelsen at vinterferien fastsættes centralt af hensyn til de familier, som har børn på forskellige skoler i kommunen. Budget Hvert år er oplæg til budget for folkeskolen til høring på skolerne. I forhold til budgetoplægget for 2003 til 2006 beklagede bestyrelsen, at der, på trods af en stigning i børnetallet fortsat gennemføres besparelser på området. Skolebestyrelsen anførte endvidere, at den gerne medvirker til skoleudvikling. Vi er parate til at tage fat på alle de opga- Side 6

7 ver, der blandt andet udspringer af overordnede politiske mål om styrkelse af det faglige niveau, forbedret trivsel, integration af børn med særlige vanskeligheder, styrket forældresamarbejde osv. Det er imidlertid vores opfattelse, at vilkårene for denne skoleudvikling vanskeliggøres afgørende, når der samtidig over en årrække lægges op til besparelser på skoleområdet. Værdigrundlag og Målsætninger Vi ønsker at skabe en åben og fordomsfri skole, hvor eleverne i samspil med lærere, pædagoger og hjem kan udvikle sig til hele, selvstændige, kompetente og ansvarsfulde mennesker med et tolerant og nysgerrigt syn på tilværelsen. 1. Trekronerskolen har som mål at tilbyde børnene et optimalt læringsmiljø baseret på et helhedssyn. Skolens læringsmiljø fremmer erkendelsen og udviklingen af børnenes potentialer ud fra et helhedssyn. Børnene skal opleve helhed og sammenhæng i hverdagen, tryghed samt tid og rum til fordybelse i såvel det faglige som i samværet med andre mennesker. Det betyder at: vi tilbyder børnene rummelighed både socialt, personligt og fagligt. Afslutning Hvis du vil vide mere om skolebestyrelsens arbejde, kan vi henvise til referaterne af bestyrelsesmøderne. De findes på trekronerforældrenes hjemmeside ( Endvidere vil et forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem som hovedregel have et indlæg i Trekronernyt, der redegør for bestyrelsens holdninger i de vigtigste sager. Tak til børn, forældre og medarbejdere for samarbejdet i det forløbne år. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde. undervisningen tilgodeser børnenes forskellige læringsstile. skolens undervisning gør brug af forskellige undervisningsformer, -metoder og -materialer. undervisningen er præget af åbenhed og differentieres efter børnenes forudsætninger og behov. vi inddrager uderummet aktivt som en del af læringsmiljøet. lærer- og pædagogteam organiserer sig hver for sig men i forhold til de samme børnegrupper. lærere og pædagoger samarbejder om flere fælles temaer hen over året i forløb planlagt i fællesskab. lærere og pædagoger samarbejder om kontakten til hjemmene. der foregår en daglig kontakt imellem lærere og pædagoger i forbindelse med overgangen mellem undervisnings- og fritidsdelen. SFO en tilbyder aktiviteter der giver det enkelte barn og gruppen mulighed for udvikling - aktiviteter der udspringer af ønsker, behov og erfaringer. SFO en respekterer at barnet har behov for at holde fri, koble af og lege uden unødig voksenindblanding. forældrene engagerer sig i og tager medansvar for børnenes læring og sociale liv. Side 7

8 2. Trekronerskolen har som mål at leve i bevægelse. Skolen er i konstant bevægelse inden for alle områder og evaluerer og udvikler løbende skolens værdigrundlag, målsætninger, praksis og metoder. 3. Trekronerskolen har som mål at fremme åbenhed og styrke børnenes forudsætninger for at indgå i forpligtende fællesskaber. Skolen fremmer åbenhed båret af indlevelse, tolerance og gensidig ansvarlighed. Det betyder at: der er vilje til nytænkning og forandring og til at skabe læringsmiljøer, der pirrer og skaber undren. skolen arbejder med varierede undervisnings- og arbejdsformer. skolen er en afdelingsopdelt fleksibel skole med selvstyrende team på de enkelte årgange. skolens fleksible planlægning bygger på årsnormer for lærertimer og de enkelte fag. der anvendes refleksion og evaluering efter hver planlægningsperiode. skolen betjener sig af flere forskellige evalueringsformer. vi har principper for teamdannelse som løbende udvikles. skolens virksomhedsplan indeholder målsætninger og handleplaner for indsatsområder og sikrer skolens udvikling. Det betyder at: vi fremmer børnenes ansvarlighed for og bevidsthed om at deres egen deltagelse gør en forskel for fællesskabet. klassen er det bærende element på årgangen, men vi arbejder med holddannelse på tværs af de enkelte klasser på årgangen, og på tværs af årgangene i afdelingen. skolens undervisning gør brug af varierede undervisningsog samarbejdsformer. vi fremmer børnenes fællesskabsfølelse f.eks. gennem afholdelse af morgensang, perioder med dagens leg, idrætsdag, og andre traditioner. vi arbejder bevidst på at bevare og fremme børnenes nysgerrighed. vi fremmer børnenes omverdensforståelse gennem inddragelse af det omkringliggende miljø og samfund såvel lokalt som globalt. vi har et højt informationsniveau såvel internt som eksternt. vi samarbejder med forældrene om ansvar, normer og positive forventninger i forhold til fællesskabet. Side 8

9 4. Trekronerskolen har som mål at arbejde projektorienteret. Børnene formulerer og løser udfordringer gennem projektorienterede arbejdsprocesser - det er barnet, der lærer ved at gøre erfaringer gennem handlinger og i samspil med andre. Barnet holder de gjorte 5. Trekronerskolen har som mål at være en grøn skole Vi er en grøn skole, hvor børnene lærer at begå sig i respekt for naturen og dens ressourcer. Det betyder at: vi bruger friluftslivet aktivt i undervisningen og inddrager den omkringliggende natur. vi har kildesortering og genbrug. skolen arbejder frem mod at få det grønne flag. vi deltager i det økologiske kostprojekt det gode måltid. erfaringer op mod tidligere erfaringer, hvorved det opnår nye erkendelser. Vi anser fagligheden som en forudsætning for og en del af det at arbejde projektorienteret. Det betyder at: vi skaber et læringsmiljø der pirrer og skaber undren. vi er lydhøre og stiller spørgsmål, der fremmer barnets overvejelser og handlinger. vi er nærværende og tillidsskabende, og ved at gå foran fremmer vi barnets nysgerrighed og mod på at opdage nye ting. undervisning og aktiviteter er præget af åbenhed samt barnets forudsætninger og behov. den voksne vejleder og støtter barnet i dets overvejelser ved at indgå i dialog med og kvalificere forslag fra barnet hvad enten produktet eller processen er det væsentlige. vi fremmer barnets evne til at anvende forskellige samarbejdsformer. vi fremmer barnets evne til at forholde sig kritisk og reflekterende til såvel det faglige indhold som til egne og andres holdninger. Læringssyn. Vores 5 målsætninger afspejler skolens læringssyn. Viden er ikke noget, der kan overføres fra en person til en anden - i hvert fald ikke uden at et særligt sæt af omstændigheder er til stede hos den som lærer. Viden er noget barnet danner, når det reflekterer over egne erfaringer og oplevelser og som det derefter er i stand til at anvende i en anden sammenhæng, end der hvor erfaringerne er gjort. Erfaringer og oplevelser er noget man får ved at indgå i samspil med mennesker og ved at handle sammen med mennesker og ved at gøre noget med ting. Det vil sige, at erfaringer og oplevelser er noget, som eleven får i dagligdagen, i arbejdsforløb, i hjemmet og ved at deltage i undervisning. Side 9

10 Teamdannelse selvstyrende team Alle lærere på Trekronerskolen arbejder i selvstyrende team. Vores definition af selvstyrende team er en gruppe voksne, der har et forpligtende samarbejde om og ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af såvel sociale og faglige sider af undervisningen af den gruppe børn, en årgang udgør. Principper Et årgangsteam består af alle lærere omkring eleverne på en årgang og teamet dannes af færrest mulige lærere med de fornødne faglige og personlige kompetencer. Alle lærere er som udgangspunkt kernelærer i ét team, men en lærer kan desuden være ressourcelærer med få timer i et andet team. Et team dannes, så det i videst mulige omfang har en ligelig fordeling af kvinder og mænd, ældre og unge, erfarne og uerfarne. Lærer- og pædagogteam organiserer sig hver for sig men i forhold til de samme børnegrupper. Teamsamarbejdets indhold. Teamet udarbejder mål og årsplan for teamsamarbejdet og planlægger for en periode tilrettelagt efter kalenderen som princip ca. 6 uger. Teamet lægger selv skema og fordeler undervisningen imellem sig i forhold til de opstillede mål ud fra en årsnormmodel. Teamet samarbejder om planlægning, gennemførelse og evaluering af den enkelte elevs og årgangens samlede undervisning. Teamet er ansvarlig for de specialundervisnings- og tosprogsressourcer, der er udlagt til teamet. Teamet drøfter pædagogiske holdninger samt undervisningens mål, indhold og arbejdsformer og samarbejder om og har fælles ansvar for forældresamarbejde og forældreaktiviteter. Teamet tildeles vikartimer til at dække planlagt fravær og korterevarende sygdom op til 1 uge. Hvert team har en teamkoordinator, som er ansvarlig for mødekulturen i teamet, aftaler om arbejdsfordeling og udarbejdelse af uge- eller periodeskemaer, samt teamets årsnormregnskab. Evalueringsplan for selvstyrende team. Alle teamkoordinatorer er ansvarlige for at der evalueres efter hver periodeplanlægning. I starten af 2003 skal der laves en samlet evaluering på fokuspunkterne og evalueringen skal drøftes på et lærermøde. Nuværende arbejdsopgaver Klare Mål Hele lærergruppen har i indeværende skoleår arbejdet med Undervisningsministeriets Klare Mål. Vi er i gang med at udarbejde planer for hvordan vi vil implementere de Klare Mål i skolens undervisning og i fritidsdelen. Vi arbejder i studiekredse og har i efteråret taget udgangspunkt i Elevens alsidige og personlige udvikling og i foråret 2003 arbejder vi med Dansk, Matematik og Natur/Teknik. De tre kommunale indsatsområder for skoleområdet. Læsning at mindst 75% af eleverne på 3. klassetrin læser sikkert. Trivsel på baggrund af en undersøgelse af elevernes trivsel skal der opstilles mål for, hvordan trivslen kan forbedres. Den inkluderende folkeskole andelen af elever, som henvises til specialundervisning i andre skoleformer end folkeskolen, skal nedbringes. For et implementere de tre politiske mål på den enkelte skoler er der nedsat 3 arbejdsgrupper som i skoleforvaltningsregi arbejder med centrale handleplaner. For Trekronerskolen vil det betyde, at vi på baggrund af de centrale anvisninger selv skal lave handleplaner for de 3 politiske indsatsområder. I løbet af foråret 2003 vil vi udarbejde Side 10

11 disse og arbejdet med målene iværksættes fra skoleåret Den skabende pædagogik Kulturrådet for Børn har udvalgt Roskilde Kommune som modelkommune for metodeudvikling, og yder derfor økonomisk støtte til et 3-årigt projekt: Den skabende pædagogik. Trekronerskolen er den ene af de to skoler med omkringliggende institutioner, der var så heldige at blive udvalgt til at deltage i pilotprojektet. Målet med Den skabende pædagogik er: at der i Roskilde kommune skabes en rød tråd i børns institutions- og skoleliv. at pædagogikken tager udgangspunkt i barnets hundrede sprog og den Reggio Emilia inspirerede skabende pædagogik. at de voksne arbejder med dokumentation som pædagogisk refleksion for at synliggøre børnene som rige, kompetente og aktive kundskabsskabere. at der etableres et tæt samarbejde mellem skoler/institutioner og kommunens skabende kulturtilbud. Det er vores håb, at der i skoleåret 2003/04 vil være mulighed for at lærere i indskoling kan indgå i projektet, således at den røde tråd fremover vil kunne implementeres i skolen også udover børnehaveklassen. Det betyder for Trekronerskolen at: børnehaveklassepersonalet, SFO-personalet samt skoleleder deltager i et 30-timers kursus indeholdende introduktion til pædagogikkens barne- og menneskesyn, arbejdet med æstetiske læreprocesser, dokumentation, rummets betydning samt læringsstile. der gennemføres forløb med brug af dokumentation i såvel bh. kl. som i SFO der modtages ekstern supervision på forløb vedrørende dokumentation som refleksion der gennemføres et konkret projekt med deltagelse af en eller flere udøvende kunstnere der etableres netværk på tværs af områdets skole og institutioner med henblik på erfaringsudveksling og forankring. Stjernemodellen I forbindelse med skolens undervisning og udviklingsarbejde anvender vi bl.a. Stjernemodellen som planlægnings og evalueringsmetode, baseret på status, kvalitetskriterier, mål, handleplaner samt evalueringsplan. Vi ser det som en væsentlig værdi at hele personalegruppen bruger samme metode og samme sprog når det gælder planlægning og udvikling. Vi anvender også andre metoder, men vores udviklingsarbejde sker bl.a. på baggrund af Stjernemodellen. Status Evalueringsplan Kvalitetskriterier Side 11 Handlingsplaner Mål

12 Projektarbejdsformen Projektarbejdsformen er en naturlig arbejdsform som følge af vores læringssyn. Eleverne skal selvstændigt og aktivt undersøge ting som er relevante i.fht. deres omverden. Eleverne skal, med udgangspunkt i egne spørgsmål, arbejde med problemstillinger som de prøver at finde svar på. Det kan være komplekst, præget af modsætninger og paradokser. Lærerne skal vejlede, sådan at eleverne bliver i stand til at finde, begrunde og fremlægge deres svar på problemstillingerne. Læringsstile Vi har valgt at indrette vores lokaler efter læringsstile. Det betyder at vi i vores indretning tager hensyn til at børn lærer forskelligt og at omgivelserne kan bidrage til dette. Nogle børn lærer bedst i små rum, nogle i store. Nogle elever vil helst arbejde praktisk med opgaverne og andre har en mere teoretisk tilgang til opgaveløsningen. Nogle arbejder bedst i stilhed og andre bedst hvis de hører dæmpet musik. Vi arbejder i øjeblikket på at udarbejde en progressionsplan for projektarbejdsformen. Målet er at beskrive, hvilke elementer af projektarbejdsformen eleverne skal arbejde med på de enkelte årgange. Projekt Udendørslaboratorium. I skolens målsætning står der, at vi vil lære børnene at begå sig i respekt for naturen og dens ressourcer samt at vi bruger friluftslivet aktivt i undervisningen og inddrager den omkringliggende natur. I forlængelse af dette mål, påbegyndte vi i efteråret 2001 projekt udendørslaboratorium. Målet med projektet er: at forbedre mulighederne for undervisning og feltarbejde i et naturområde med mange forskelligartede biotoper: mose, ung skov, gammel skov, små søer, eng og naturgenopretning af grusgrav. at etablere en base for naturformidling mellem skole og andre brugere af område. Den viden om at børn har forskellige læringsstile er ikke ny men vi vil indrette lokalerne og møblementet efter dette. Der skal i princippet være rum og plads til at alle børns læringsstile kan tilgodeses. Vi har nedsat en arbejdsgruppe som skal lave en handleplan for arbejdet med læringsstile, læringsmiljø og dermed også indretning. Projektet går ud på at etablere et udendørslaboratorium i det gamle grusgravsområde ved Kildemosen. Arbejdsrummet skal bestå af en shelteragtig hytte med vindafskærmning, overdække, redskabskasser, arbejdsborde og oplysningsvægge. Naturfredningsforeningen bakker op om ideen. og skolen samarbejder med KFUM-spejderne, som ønsker at støtte projektet med kr. Vi har desuden tilsagn om økonomisk støtte fra den centrale udviklingspulje og fra Friluftsrådets Tips- og lottomidler til friluftslivet. Pt. afventer vi sagsbehandling i Roskilde Kommunes Tekniske Forvaltning. Side 12

13 Pædagogisk Servicecenter Det Pædagogiske Servicecenter bliver skolens centrale rum for kommunikation, medie og viden. Det kommer bl.a. til at indeholde bibliotek, elev, lærer o g P C - arbejdspladser, kopiering og tryk, lyd og billedredigering m.m. Det Pædagogiske Servicecenter har indtil videre haft trange kår, men det lysner forude. I Den Store Aula som bliver taget i brug i efteråret 2003 bliver Pædagogisk Servicecenter indrettet i to etager. Udeområderne. Skolens udeområder indeholder tre elementer. Det Udvidede Klasserum (flisearealerne ude foran klasselokalerne), Kundskabens Have og Pionerlandskabet (rummet udenfor skolens bygninger). Dette rum skal fungere som sted for leg i pauserne men også som en del af undervisningsmiljøet. Kundskabens have indeholder bl.a. en sø, en værkstedsgård, sandhave, hoppebakke og basketbane. Haven er beplantet med mange forskellige træer og buske, græsser og planter, og der vil med tiden blive anlagt bede til dyrkning af grøntsager og krydderurter. Der er rige muligheder for sanseoplevelser og Kundskabens Have bliver en aktiv del af undervisningsmiljøet. Pionerlandskabet er det areal, som ligger rundt om skolen ud mod omverdenen. Der er plantet pil og sået græs. I dette område vil der opstå en naturlig vækst. Som årene går vil forskellige planter vokse op og medføre et skift i vegetationen. En del af området skal desuden indrettes til bål og huggeplads, raftebygning, huler, klatring, pileflet m.m. Teamsamarbejde - supervision. Supervision er en vigtig del af lærerarbejdet. Alle indgår i relationer, hvor man professionelt skal forholde sig til børn, forældre, kolleger og ledelse, og der opstår situationer, hvor der er behov for en professionel samtale enten for at få luft for frustrationer, finde nye samarbejdsformer eller udvikle teamsamarbejdet. Alle lærerteam får i løbet af skoleåret tilbudt 3 supervisionsseancer med en ekstern supervisor. Supervisionen sker på baggrund af det enkelte teams ønsker og behov. Det Udvidede Klasserum skal indrettes med bænke, træer og plantekasser. Når vejret er til det, skal dette rum fungere som et udendørs lokale, hvor man kan arbejde i skoletiden. Kundskabens Have er det legeområde, som ligger imellem bygningerne inderst i skolebyggeriet. Trivsel "Kys, hestebid og kærlige nej er" var den særprægede titel på det foredrag, som fulgte efter bestyrelsesformand Pia Billes årsberetning ved arrangementet d. 22. april. Det blev en inspirerende og tankevækkende aften for de ca. 60 forældre og medarbejdere, som var mødt op. Familieterapeuterne Frank Grassov og Søren Holst formåede på en meget ligefrem og engagerende måde at sætte fokus på kommunikationen mellem børn og voksne, på styrkelsen af selvværdet som det bedste værn imod mobning og på nødvendigheden af at udrydde begrebet "forbudte følelser". Der er ingen tvivl om, at såvel forældre som professionelle havde en udbytterig aften. Trekronerskolen arbejder videre med trivsel som en forebyggende indsats for at undgå mobning. Der er nedsat en arbejdsgruppe som udarbejder en handleplan for området i løbet af foråret Side 13

14 Traditioner Da skolen kun har eksisteret i godt ét år, er der ikke mange traditioner som er fast forankret i vores skolekultur. Men efterhånden som gode ideer vokser frem, har vi udvalgt nogle områder, som vi gerne vil gøre til traditioner på Trekronerskolen. Morgensang Hver morgen samles alle elever og lærere til morgensang i Lille Aula kl Vi synger 2-3 sange, og hvis der er vigtige informationer til hele skolen, sker det også her. Forældre er velkomne til at deltage under morgensangen, og det er der en del som gør. Tværsuger Tværsuger er uger hvor eleverne arbejder på tværs af årgange og med andre lærere og pædagoger end normalt. Vi har skabt en tradition for tværsugerne i november. Vi bruger DR s julekalender som udgangspunkt for vores arbejde. Vi arbejder med omverdensforståelse og tager udgangspunkt i det land, som julekalenderen omhandler. Forrige år var det Laos og i år har det været Bolivia. I to uger arbejdede skolen med Bolivia som tema og tværsugerne sluttede af med Åbent Hus om fredagen, hvor der blev solgt ting og oplevelser fra skolens mange etablerede boder. De penge, som bliver tjent ind, går til den organisation som står bag årets julekalender. I år var det Caritas, som bl.a. vil oprette skoler i Bolivia. I 2001 blev der tjent kr. og i 2002 blev der tjent kr. Kunstuge Vi har afholdt kunstuge i april 2002 hvor børnene var delt i 5 grupper, og hver gruppe arbejdede med det samme dyr. I løbet af ugen lærte børnene en masse facts om deres dyr og fik øje for, hvad der særligt kendetegnede deres dyr. Vi snakkede kunst, farver og former. Hvert barn lavede deres eget billede. Billederne viser, hvor mange ideer og hvor meget fantasi børnene har til at omsætte viden til billeder. Billederne viser også, at der i denne uge har været tid til at fordybe sig. Vi fik inspiration og støtte af Karin Hald, som er en kunstner, der har lavet mange kunstforløb med børn. Vi er i gang med at indramme billederne og forbereder en udstilling i de nye lokaliteter. I foråret 2003 afholder vi endnu en kunstuge. Dagens leg Dagens leg er en tradition som finder sted flere gange om året. I perioder lærer klasserne forskellige lege, som gøres til en del af undervisningen. Oftest er der tale om gamle lege og traditioner samt lege fra andre lande. Disse lege er eleverne meget optaget af og leger dem gerne i pauserne. Lysfest På Trekronerskolen holder vi Lysfest den 13. december. Lysfesten er en dag i lysets tegn. Vi starter om morgenen med at samles udenfor med lys i glas. Vi synger sange og snakker om, at det går mod lysere tider. Skovuge. Hvert år tager børnehaveklasserne én uge i Boserupskoven i løbet af den første tid efter skolestart. Det er en god måde at lære hinanden at kende på, og i skoven er det muligt at finde mange ting, som inddrages i undervisningen. Side 14

15 Fakta om Trekronerskolen Dagen på Trekronerskolen begynder med fælles morgensang klokken Derefter er der undervisning i 2 3 moduler, afbrudt af pauser, som lægges under hensyntagen til det arbejde og de aktiviteter, der er i gang. For at give bedre mulighed for fordybelse og oplevelse af sammenhæng samt for undervisning i tværgående emner og problemstillinger, styres undervisningen ikke af faste skemaer og ringetider. Klokken ringer kun 2 gange om dagen. Kl for at markere, at skoledagen begynder, samt kl når den store spisepause er slut. Fra 7.50 til 8.00 og i pauserne har teamlærerne på skift tilsyn med børnene. I spisepausen er lærere og pædagoger i klasserne sammen med børnene. Antal elever: 210 Antal klasser: 12 Eleverne er fordelt på tre 0.,1. & 2. klasser, to 3. klasser og én 4. klasse. Antal SFO-afdelinger: 2 Antal børn indskrevet i SFO: 188 Skolens ledelse: Skoleleder Annette Carlsson Viceskoleinspektør Jan Bjergskov Larsen SFO-centerleder Lillian Flindt Christensen Serviceleder Torben Nedergaard Personale: Antal lærere og børnehaveklasseledere: 16 Antal pædagoger 14 Antal SFO-afdelingsledere 2 Antal sekretærer 1 Antal servicemedarbejdere 1 Antal rengøringsassistenter 3 Skolebestyrelsen Forældrerepræsentanter Formand Pia Bille, tlf Linkjøpingvej 245, 4000 Roskilde Næstformand Lotte Primdal, tlf Kong Valdemars Vej 7, 4000 Roskilde Thomas Hennecke, tlf Egebjerg 27, 4000 Roskilde Bente Bakmand, tlf Munksøgård 34, 4000 Roskilde Carsten Lunde Petersen, tlf Ternevej 45, 4000 Roskilde Gitte Thulstrup, tlf Egebjerg 1, 4000 Roskilde Jette Ellegaard, tlf St. Valbyvej 181, 4000 Roskilde Dagens struktur - moduler og pauser 4 lektioner/dag 5 lektioner/dag 6 lektioner/dag Spisepause Spisepause Spisepause modul 2. modul 3. modul Medarbejderrepræsentanter Lærer Hanne Jacobsen, tlf Sønderlundsvej 69, 4000 Roskilde Pædagog Hubert Pournow, tlf Lindevej 11, 4131, Viby Sjælland Skoleleder Annette Carlsson, tlf Løvsangervej 7, 4000 Roskilde Viceskoleinspektør Jan Bjergskov Larsen, tlf Jernstøberiet 11, 4000 Roskilde Tlf Fax trekronerskolen@roskildekom.dk Internet. Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19