Strategiplan for det professionelle miljø Dronninggårdskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategiplan for det professionelle miljø Dronninggårdskolen 2010-2012"

Transkript

1 Strategiplan for det professionelle miljø Dronninggårdskolen Vi er faglige Vores værdier Vi er rummelige Vi er ansvarlige i relationen Vi debatterer menneskesyn Vi udviser synlighed Vi skaber tryghed 1

2 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Formål... 3 Læring... 3 Vision... 4 Metodevalg... 5 Baggrundsmateriale... 5 Partnerskab om Folkeskolen... 5 How the worlds best-performing school systems come out on top af/mckinsey September Phd-projekt af Frans Ørsted Andersen Oplæg 2009: Nordiske rugekasser og katapulter en sammenligning af danske og finske folkeskoler... 8 Lærerkompetencer og elevernes læring i førskole og skole... 8 Dialogen med Interessenterne... 9 Analyse... 9 SUMO: Pædagogisk Udvalg SUMO: Undervisningsvejledere SUMO: Fagkoordinatorer og fagudvalg Dokumentsammenhæng Kommunikation Administration Afsluttende bemærkninger Bilag Kommissorium for undervisningsvejledere Kommissorium for Pædagogisk Udvalg Kommissorium for fagkoordinatorer og fagteam Procesplan for skoleåret SUMO-modellen Organisationsmatrix

3 Formål Formålet med strategiplanen er at udvikle og understøtte en læringskultur på Dronninggårdskolen. Strategiplanen skaber overblik over, hvad vi lægger i begrebet Det professionelle miljø. Strategiplanen konkretiserer visionen omkring det professionelle miljø fra den 4-årige udviklingsplan og udgør et fælles billede af professionsidealet. Læring En forudsætning for at arbejde kvalificeret med børns læring er, at de voksne ved, hvad læring er og selv har en lærende tilgang til deres arbejde. Samtidig skal skolen organiseres, så den understøtter de processer, der er vigtige for både børnenes og de voksnes læring. Et andet grundlæggende parameter for en lærende organisation er, at den skal formidle og skabe viden på tværs af organisationen samtidig med at den skal søge at udvikle og uddanne medarbejderne til at være mere aktive, uafhængige og reflekterende. Enhver handling i en organisation har i princippet to formål: nemlig at løse opgaven og at lære af processen. Vigtige parametre for medarbejderes læring: - faglig og personlig feedback - samarbejde om opgaverne - søge og modtage inspiration - fremlægge egne og indsnuse andres ideer og erfaringer - søge og give hjælp og vejledning - initiativ og modtagelighed - gå ind i og løse konflikter I enhver organisation har medlemmerne en grundlæggende opfattelse af verden og af deres eget arbejde. De har en opfattelse af, hvad der er godt og skidt, hvad der virker eller ikke virker, og hvordan fremtiden bør se ud osv. I takt med at virkeligheden forandres opstår ny viden. Denne viden skal organisationens medlemmer tilegne sig og omsætte til nye handlinger (kompetenceudvikling). Lige så vigtigt for at få succes med organisatorisk læring er, at man også lærer at aflære. Det betyder at både den enkelte medarbejder og virksomheden i fællesskab får smidt forældet viden og forståelser væk, sådan at der bliver plads til den nye viden. Procesværktøjer til arbejdet med udvikling af en lærende organisation er: Systemisk tænkning - om at kunne se helheder og forstå komplekse sammenhænge. Udgangspunktet for denne tilgang er, at problemer ikke findes i individer, men i relationer mellem individer og omgivelser. Man kan ikke ændre barnet, men man kan ændre barnets omgivelser. Personlig udvikling om at kunne se hvad der er vigtigt for én, og hvor man er i forhold til sine mål. Mentale modeller om at være bevidst om sit verdensbillede og om hvordan, det påvirker ens handlinger. 3

4 Fælles vision at kunne skabe og forfølge mål igennem kobling af fælles og personlige visioner og værdier og udmønte det i praksis. Teamlæring - evnen til at føre en åben dialog uden at være forudindtaget og defensiv. Vision Strategiplanen tager udgangspunkt i visionen i Dronninggårdskolens udviklingsplan for de tre fokusområder: ledelse, det professionelle miljø og læringsgrundlag. Visionen fungerer bl.a. som begrebsafklaring af de 3 elementer som understøtter børns læring og udvikling på Dronninggårdskolen. Fra Dronninggårdskolens udviklingsplan : Dronninggårdskolens ledelsesteam udøver strategisk ledelse, administrativ ledelse, personaleledelse og pædagogisk ledelse i et tæt samarbejde med medarbejdere, Skoleområde og brugere. Ledelsen er til enhver tid kompetent, tydelig og rammesættende indenfor alle skolens områder. Ledelsen har et fælles ansvar for udvikling, gennemførelse og evaluering af opgaverne, og inddrager medarbejdere, Skoleområde og brugere i en fremadrettet proces, hvor skolens kerneydelse: Børnenes læring og udvikling er styrende for arbejdet. Det professionelle miljø er kendetegnet ved gensidig inspiration, læring, udvikling og implementering af ny viden i undervisningen og i fritidsaktiviteterne. Børn og voksne udviser nysgerrighed og der skabes miljøer, der giver anledning til undren. Ledelse, medarbejdere, forældre og børn (større børn overfor mindre børn) er deres rollemodelsopgave bevidste. Du er vigtig, jeg er vigtig og alle er ansvarlige i relationen. Videndeling er et naturligt element i skolens daglige pædagogiske praksis. Der er en anerkendelse af, at kontinuitet og udvikling er hinandens modpoler, og at det er i spændingsfeltet mellem disse, at man mødes. Ledelse, medarbejdere og forældre har dialog baseret på en anerkendelse af professionsidealet. Det er den professionelle, der udfører begrundede valg af undervisningsmaterialer, organisering af undervisning og samarbejdsrelationer og beskriver, gennemfører og evaluerer disse. Kompetenceudvikling forankres, og motivationen for videndeling er naturligt til stede. På Dronninggårdskolen giver vi plads til og mulighed for debat om læringsgrundlaget. Vi lader os forstyrre af de strømninger, der til stadighed er i det omgivende samfund omhandlende indlæring Hvordan lærer børn bedst?. Der stilles naturligt spørgsmålstegn ved den daglige praksis, Hvorfor gør jeg, som jeg gør? og dette opfattes som udviklende og som positivt frisættelse af energi, der skaber rum for innovationstænkning. Vi ser en skole hvor der er overensstemmelse mellem det vi siger, og det vi gør Walk the talk. De voksne er tydelige og autentiske, og alle arbejder ud fra og implementerer Dronninggårdskolens værdier 4

5 Metodevalg Der er udarbejdet: SUMO-model (styrker, udviklingspotentiale, muligheder, opmærksomhedspunkter) med henblik på at analysere fokuspunkter i udviklingen af det professionelle miljø på Dronninggårdskolen i forhold til arbejdsgrupper, funktioner og arbejdsprocesser Kommissorier for aktører i udviklingen af det professionelle miljø Procesplan for kommende skoleår Baggrundsmateriale Udarbejdelsen af denne strategiplan tager udgangspunkt i hele eller dele af nedenstående dokumenter: Partnerskab om Folkeskolen, Statusanalyse, Dronninggårdskolen, detaljeret rapport 2009 sammenlignet med 2007 How the worlds best-performing school systems come out on top af/mckinsey September 2007 Phd-projekt af Frans Ørsted Andersen Oplæg 2009: Nordiske rugekasser og katapulter en sammenligning af danske og finske folkeskoler Nordenbo, Svend Erik m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevernes læring i førskole og skole. Et systematisk review udført for Kunnskabsdepartementet, Oslo Partnerskab om Folkeskolen I forlængelse af ledelsesteamets analyse af rapporten vurderes det, at strategiplanen skal indeholde følgende fokusområder fra partnerskabsanalysen: Arbejdsro Muligheder for at arbejde fleksibelt Undervisningsdifferentiering Anerkendelse af hvad man er god til Vi vurderer at svar indenfor kategorien hverken enig eller uenig som udgangspunkt giver til anledning til fokus. Arbejdsro o 19 a: Skoleledelsen tydeliggør krav om tryghed og arbejdsro på skolen Meget enig 14% Enig 41% Hverken enig eller uenig 32% Uenig 11% Meget uenig 0% Ved ikke 3% o 19 b: Skoleledelsen følger op på kravene til tryghed og arbejdsro Meget enig 5% Enig 43% Hverken enig eller uenig 35% 5

6 Uenig 14% Meget uenig 0% Ved ikke 3% o 19 c: Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen Meget enig 41% Enig 59% Hverken enig eller uenig 0% Uenig 0% Meget uenig 0% Ved ikke 0% o Sammenligning med elevsvar: o 11 a: Jeg har ro til at arbejde i timerne Meget enig 8% Enig 28% Hverken enig eller uenig 36% Uenig 20% Meget uenig 8% o 11 b: Lærerne er gode til at skabe ro i klassen Meget enig 6% Enig 18% Hverken enig eller uenig 39% Uenig 21% Meget uenig 16% Muligheder for at arbejde fleksibelt o Skolens ledelse understøtter mulighederne for at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt Meget enig 8% Enig 41% Hverken enig eller uenig 32% Uenig 14% Meget uenig 0% Ved ikke 5% o Skolens ledelse prioriterer ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Meget enig 5% Enig 27% Hverken enig eller uenig 38% Uenig 14% Meget uenig 5% Ved ikke 11% Undervisningsdifferentiering o Jeg får ofte opgaver, der er for nemme Meget enig 11% Enig 23% 6

7 Hverken enig eller uenig 44% Uenig 19% Meget uenig 3% o Jeg tilrettelægger undervisningen, så hver enkelt elev kan opnå progression i henhold til de behov, evalueringen af eleven viser, de har Meget enig 19% Enig 46% Hverken enig eller uenig 32% Uenig 3% Meget uenig 0% Ved ikke 0% Anerkendelse af hvad man er god til o Min lærer fortæller mig, hvad jeg er god til Meget enig 13% Enig 46% Hverken enig eller uenig 30% Uenig 10% Meget uenig 2% o Jeg giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer Meget enig 46% Enig 49% Hverken enig eller uenig 5% Uenig 0% Meget uenig 0% Ved ikke 0% How the worlds best-performing school systems come out on top af/mckinsey September 2007 McKinsey rapporten viser forskellen mellem elevernes udbytte af undervisningen, afhængig af om de havde en lærer, der var vurderet blandt de bedste 20 % eller de dårligste 20 %. McKinsey peger på, at det er lærerne, der har den største betydning for elevernes udbytte af undervisningen, og på den baggrund bekræftes vi i, at ledelsen skal fastholde fokus med at understøtte udviklingen af lærernes og pædagogernes faglige og pædagogiske/relationelle kompetencer. Der skal desuden være fokus på dette ved nyansættelser af det pædagogiske personale. 7

8 Phd-projekt af Frans Ørsted Andersen Oplæg 2009: Nordiske rugekasser og katapulter en sammenligning af danske og finske folkeskoler Projektet prøver at se på, hvordan man kan forklare de vedvarende og markante forskelle på de danske og finske skolers PISA resultater. F.eks. Science competencies (PISA 2006), hvor Finland lå som nummer 1, Hong Kong nummer 2 og Danmark som nummer 24. Et par af projektets resultater viser bl.a., at der er mere elevselvstændighed og elevmedbestemmelse i de danske klasserum, mens der er mere systematisk faglig evaluering, vedholdenhed og koncentration i de finske klasserum. Finsk folkeskole er meget optaget af elevernes faglige læring og udvikling: det er vigtigt, at alle elever yder deres bedste og når så langt som muligt fagligt. God omgangstone, fuld opmærksomhed og gode arbejdsvaner i klasserummet er helt centrale elementer i den finske pædagogiskdidaktiske tænkning. Classroom-management er i centrum i Finland: Finske lærere er mere optagede af klasserumsledelse end de danske lærere. Lærerkompetencer og elevernes læring i førskole og skole Anbefalingerne fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har undersøgt sammenhængen mellem lærerkompetencer og elevlæring og fremhæver tre forhold, der har betydning: Lærernes evne til at etablere sociale relationer til eleverne, lærernes evne til at være leder af klasserummet samt at læreren skal have fagdidaktiske kompetencer. 8

9 Dialogen med Interessenterne For at folde strategien ud, indgår ledelsen i dialog med interessenterne: lærere, pædagoger, forældre og Skoleområdet. Udvikling af læringskulturen på Dronninggårdskolen Organigram Skoleområdet Ledelsen SB Forældreråd PU* EVA* Am Je Hg Je, Wtn Lærere og pædagoger PU: Pædagogisk Udvalg EVA: Evalueringsudvalget Am, Je, Hg Undervisningsvejledere Lærere Fagteam R E S S O U R C E R Kr Der er udarbejdet en organisationsmatrix for lærere og pædagoger på Dronninggårdskolen, der synliggør fordelingen af de øvrige opgaver, personalet udfører. Dette organisationsmatrix er et aktivt dokument, og er ledelsens styringsdokument i forhold til personalets opgaver og opgavefordeling. Se bilag. Analyse På baggrund af det indsamlede baggrundsmateriale, vurderer vi, at det overordnede mål for udviklingen af udviklingen af det professionelle miljø er: At den enkelte udvikler en systematisk refleksion over egen praksis. Alle medarbejdere er reflekterende praktikere At professionsforståelsen er, at lærer/pædagogprofessionen er en del af en relation hvor videndeling er et bærende element Den professionelle lærer/pædagog går på tre ben : det fagdidaktiske, det relationelle og det ledelsesmæssige. Vi har fokus på alle tre områder. Et mål er at videreudvikle det fysiske læringsmiljø i klasserummene, så det afspejler den pædagogiske praksis og tænkning samt at udvikle en fælles forståelse af hvad klasseledelse handler om. Fra skolens værdier: VI UDVISER SYNLIGHED/VI SKABER TRYGHED. 9

10 Et andet mål er at skabe rum for udviklingen af det fagdidaktiske og forudsætningen for dette er, at der skabes grundlag for en dialog om den enkeltes praksisteori. Fra skolens værdier: VI ER FAGLIGE. Et tredje mål er at udvikle bevidstheden om hvilken betydning kommunikation har og hvilken effekt den anerkendende kommunikation har. Fra skolens værdier: VI SKABER TRYGHED/VI ER ANSVARLIGE I RELATIONEN- Analysen tager udgangspunkt i SUMO-modeller 1 for: Pædagogisk udvalg Undervisningsvejledere Fagkoordinatorer og fagudvalg Administration 2 På baggrund af analysen har vi udarbejdet kommissorier for 3 : Pædagogisk udvalg Undervisningsvejledere Fagkoordinatorer og fagudvalg Kommissorierne ændres over tid og kan findes i skolens et-årige udviklingsområder. SUMO: Pædagogisk Udvalg Styrker (det vellykkede og værdifulde, der allerede findes) Understøtter arbejdet med skolens fokusområder Er spydspids, igangsætter og vedligeholder processen i arbejdet med værdigrundlaget Organiserer arbejdet med udarbejdelse og vedligeholdelse af værdidrejebogen Igangsætter pædagogiske debatter på personalemøder Arbejder reflekterende og innovativt Orienterer sig i forhold til pædagogiske udviklingsområder Har god kontakt til teamene kan kommunikere Aktive i udførelsen af arrangementer Udviklingspotentiale (områder der til en hvis grad findes, men som skal udvikles) Det fortsatte arbejde med at holde værdidebatten aktiv Det fortsatte arbejde med at gøre værdierne synlige og aktive på skolen. At værdierne tænkes ind i alle arbejdsområder At børnene får ejerskab til værdierne og efterlever dem Igangsættere ved udvikling af læringsmiljøet debatter arrangementer m.v. Sikre helheden i den afdelingsopdelte skole 1 Se bilag: Afdækning ved hjælp af SUMOmodellen 2 Se afsnit: Administration 3 Se bilag 10

11 Muligheder (muligheder som ligger uudnyttede foran os, ønsker og ideer) Paletten en mulighed for at synliggøre igangsætte refleksioner muligheder Udvikle og arrangere processer for personalet, som er med til at udvikle læringsmiljøet især relationskompetence og ledelseskompetence. Opmærksomhedspunkter (interne og eksterne faktorer, vi skal være opmærksomme på, når vi sætter mål og fastlægger endelig strategi) Forny formidlingen, aktiviteterne og opgaver ved arrangementerne Andre og nye anderledes måder at arbejde med udviklingsprocesser PU sammensættes varieret med repræsentation fra skolens forskellige afdelinger SUMO: Undervisningsvejledere Styrker: (identifikation af det vellykkede og værdifulde, som allerede findes, og som der kan bygges videre på) Uddannede fag-fagligt Uddannede didaktisk Betragtninger omkring lærerarbejdet som en lang uddannelse Interesse for kollegasamarbejde Interesse for udviklingen af undervisningen Sætter fagenes progression på dagsordenen Sætter Fælles Mål på dagsordenen Har fokus på materialeudbud Er serviceminded Orienterer sig i forhold til IT baseret uv-materiale samt websider Åbenhed i forhold til pædagogiske vinde Fungerer som fagkoordinatorer (skal vi finde et andet navn til disse?) Er PC-medarbejdere Udviklingspotentiale: (områder som fungerer i et vist omfang/vi er mindre gode til, og som har behov for at blive udviklet) Fokus på kvalitet i undervisningen hvad er det? Den professionelle lærer Vejledningsdelen Videndeling Fokus på kollegavejledning Muligheder: (muligheder, som ligger uudnyttet foran os, og ønsker og idéer til fremtiden) At lærerjobbet betragtes som en livslang læring At det kommunikative kommer i centrum At vi ser os selv som professionelle og som disse hele tiden træner At professionelle benytter coaches 11

12 Opmærksomhedspunkter: (interne og eksterne faktorer, som vi skal være opmærksomme på, når vi fastlægger endelig strategi og mål) Respekt for den enkelte En anerkendelse af forskellige ståsteder Tydelighed omkring missionen Involvere Lærerrollen set i et historisk perspektiv Vigtigheden af kommunikationen Det relationelle Læring sker i relationer SUMO: Fagkoordinatorer og fagudvalg Styrker (det vellykkede og værdifulde, der allerede findes) Fagudvalg/fagkoordinatorer i alle fag etableret Fagudvalgene mødes som minimum på fire møder i løbet af året (møder afsat i årskalenderen) Kommissorium for fagkoordinatorer beskrevet i Skoleaftalen Fagkoordinatorer mødes med administrativ afdelingsleder om administration og anskaffelse af undervisningsmidler Fagkoordinatorer mødes med ledelsen om udvikling af faget Personsammenfald mellem fagkoordinator og undervisningsvejledere i engelsk, dansk og matematik Personsammenfald mellem enkelte fagkoordinatorer og medlemmer af PC-teamet Der er udarbejdet skemaer, som fagudvalgene/fagkoordinatorerne skal udfylde i forbindelse med anskaffelser af undervisningsmaterialer, hvor ønsket om nyanskaffelser er begrundet Der er etableret et økonomiudvalg i forbindelse med anskaffelse af undervisningsmaterialer, der fordeler undervisningsmiddelpuljen i samarbejde med ledelsen Udviklingspotentiale (områder der til en hvis grad findes, men som skal udvikles) Fagudvalgene er i højere grad opmærksomme på at mødes om fagets udvikling og gensidig erfaringsudveksling og vidensdeling Fagudvalgene er i højere grad opmærksomme på at inddrage indretningen af det fysiske læringsrum i arbejdet med børns læring Alle fag bruger personaleintra til erfaringsudveksling og deling af undervisningsmaterialer, undervisningsforløb og fagets evalueringsformer Muligheder (muligheder som ligger uudnyttede foran os, ønsker og ideer) Systematisering af fagteamsamtaler mellem ledelsen og det enkelte fagteam med henblik på at styrke fagteamets arbejde med at udvikle faget 12

13 Ledelsen skal skabe rammerne for en kultur, hvor undervisningsvejlederne indgår i et naturligt samarbejde med udviklingen af fagene og undervisningen både i forhold til fagteamenes arbejde og i forhold til den enkelte lærers undervisning Lærerne søger aktivt inspiration og vidensdeling med fagkolleger for at udvikle undervisningen og sikre fagets progression Sikre kompetenceudvikling hos lærerne Opmærksomhedspunkter (interne og eksterne faktorer, vi skal være opmærksomme på, når vi sætter mål og fastlægger endelig strategi) At børns læring af afhængig af lærerens kompetencer: fagligt, personligt og didaktisk Dokumentsammenhæng Dronninggårdskolens 4-årige udviklingsplan Dronninggårdskolens 1-årig indsatsområder Strategiplan for udvikling af det fysiske læringsmiljø Projektbeskrivelse, Pilotprojekt, Den lærende skole, Dronninggårdskolen Kommunikation Ledelsen sender strategiplanen til Skoleområdet. Strategiplanen er fundamentet i samarbejdet med skoleområdet om udviklingen af det professionelle miljø på Dronninggårdskolen Ledelsen præsenterer strategiplanen for skolebestyrelsen og MED-udvalget i foråret 2010 Ledelsen præsenterer strategiplanen for forældrerådene i samarbejde med bestyrelsen på skolebestyrelsens møde med forældrerådene i maj Ledelsen præsenterer strategiplanen for undervisningsvejlederne, PU og EVA med henblik på at inddrage disse medarbejdere i arbejdet Ledelsen præsenterer strategiplanen for fagkoordinatorerne på møde i april med henblik på at inddrage disse i arbejdet Kommissorierne i strategiplanen indgår i skolens indsatsområder Skolens øvrige medarbejdere orienteres om strategiplanen herunder formål - på et personalemøde Administration Skolen har udarbejdet en SUMO 4 for administrationens arbejde med at understøtte processen med udviklingen af det faglige miljø, hvor følgende områder er analyseret: Sygefravær/vikardækning Økonomihåndtering, herunder budgetlægning og opfølgning 4 Se bilag: Afdækning ved hjælp af SUMOmodellen 13

14 Personale- og elevadministration Skolens fysiske rammer Afgangsprøver Denne analyse er et internt arbejdsdokument, der er udarbejdet med henblik på at udvikle administrationens opgaveløsning for at understøtte det professionelle miljø, børns læring. Dette dokument vil være under løbende revidering i takt med arbejdet i administrationen. Vores organisationsmatrix (bilag) er et eksempel på dette arbejde, og dette vil ligeledes være under konstant udvikling. Afsluttende bemærkninger Strategiplanen, der er et tre-årigt dokument, er tænkt som et aktivt styringsværktøj i skolens arbejde med udviklingen af det faglige miljø. Skolens indsatsområder for de enkelte skoleår vil afspejles i strategiplanens konkrete handlingsplaner: kommissorier for de enkelte år. Arbejdet med strategiplanen vil være inspireret af de refleksive spørgsmål i Hovedområdet Det professionelle miljø i Den gode skole, en model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune, Ledelsen skal stille tydelige mål og rammer for arbejdet. Det skal være tydeligt for den enkelte, hvad der forventes og hvad der er muligt. Ledelsen er via TUS, MUS og WT 5 i dialog med medarbejderne også med fokus på What s in it for me? for den enkelte. De enkelte aktører er med til at vælge metoder og arbejdsgange, der kan understøtte undervisningen og udviklingen af det professionelle miljø. Det er ikke i skrivende stund afklaret, hvordan skolen vil inddrage UCC i arbejdet. Dette forventes afklaret i foråret Medarbejdersamtaler (MUS), teamsamtaler (TUS), walk through (WT) 14

15 Bilag Kommissorium for undervisningsvejledere Medlemmer: DA og KA Undervisningsvejlederne er initierende og faciliterende i udviklingen af undervisningen hos de enkelte lærere. Undervisningsvejlederne er fødte medlemmer af P.U. og samarbejder med dette udvalg omkring udviklingen og implementeringen af undervisningsvejlederne som en integreret del skolebilledet. Der tildeles x timer til hver lærer. De to lærere udarbejder i samarbejde med Pædagogisk Udvalg (PU) og som medlemmer af dette udvalg, en procesplan for implementeringen af undervisningsvejlederne. I forbindelse med dette planlægges der med oplæg til personalemøder (lærermøder, temamøder og Pædagogisk Råd) Udvalget evaluerer og følger op i samarbejde med ledelse. Undervisningsvejlederne skal i skoleåret 1011 arbejde med følgende: Aktionslæring Udbredelse af begrebet og tydeliggørelse af anvendelsesmulighederne. Hvordan kan dette indgå som et hjælpemiddel i vejledningsfunktionen? Fagprogressionen Arbejde med fælles mål og igangsætte processer i fagene engelsk, dansk, naturfag og matematik der omhandler synliggørelsen og ikke mindst bevidstgørelsen af fagprogressionen. Hvad betyder det for den enkelte afdeling? Hvordan sikrer vi, at der ikke opstår huller i forhold til trinmål og slutmål? Faggruppernes arbejde Sparringspartnere til ledelsen i forbindelse med udviklingen af fagteamsamarbejdet indenfor alle fag. Hvilke processer bør igangsættes for at understøtte udviklingen af fagligheden? Undervisningsmaterialer Ajourført med materialeudbuddet på skolen. Vejledning af kolleger i valg af disse. Hvilke undervisningsmaterialer understøtter de forskellige undervisningsmetoder? 15

16 Kommissorium for Pædagogisk Udvalg Medlemmer: Ledelse, undervisningsvejledere, evt. lærere fra de afdelinger der ikke er repræsenteret. En koordinerende lærer for udvalget tildeles i alt X timer Der tildeles X timer til hvert medlem af udvalget. Den koordinerende tildeles yderligere 4 timer. Formål: Pædagogisk Udvalg(PU)udarbejder oplæg til personalemøder (lærermøder, personalemøder SFO, Pædagogisk Råd) og igangsætter processer vedrørende arbejdet med skolens fokusområder samt efterfølgende opfølgning i samarbejde med ledelse, skolebestyrelse, MED-udvalg og elevråd. Mål: Pædagogisk Udvalg har til opgave at formulere visioner og udviklingslinjer for undervisningen således, at der skabes en læringskultur, der på den ene side udvikler og beskriver god pædagogisk praksis og på den anden side fastholder og implementerer den nye viden. Udvalget igangsætter processer som sikrer helhed i skolen og skaber rum til vidensdeling og udvikling af den pædagogiske praksis. PU er tovholder i arbejdet med værdigrundlaget på Dronninggårdskolen. Udvalget skal således være med til at skabe overblik over skolens værdier og implementeringen af disse. PU er med til at understøtte arbejdet med skolens fokusområder. (de tre ben de tre kompetencer:faglig kompetence, relationskompetence, og ledelseskompetence) Tiltag: Igangsætte værdiarbejde på skolen, således at værdierne fortsat vil være en aktiv og synlig del af skolens hverdag. PU har en vigtig opgave i at være spydspidsere og igangsættere af pædagogiske refleksioner og debat om udvikling af det professionelle miljø på Dronninggårdskolen. Samarbejder med undervisningsvejlederne omkring udviklingen og implementeringen af undervisningsvejledernes funktion som en integreret del skolebilledet 16

17 Udformer i samarbejde med undervisningsvejledere en procesplan for implementeringen af undervisningsvejlederne PU arbejde er med til at sikre den røde tråd i udviklingen af Dronninggårdskolen som en hel skole. Hvordan sikrer vi helheden på tværs/trods af afdelingsopdelingen? PU skal medvirke til at skabe inspiration og etablere videndeling blandt medarbejder samt sikre den fortsatte kvalificerede refleksion af egen/teamets praksis. Evt. planlægning, udførelse og efterbearbejdning af nedenstående arrangementer for personalet: Torsdag den 5. august kl. : timer efteruddannelse Det første ben Klasseledelse i teori og praksis ved Lene Heckmann. Teorigennemgang der fungerer som fundament for de handleplaner det enkelte team efterfølgende udarbejder. Inspiration fra England medtænkes. Fredag den 6. august kl timer efteruddannelse Det andet ben Aktionslæringskursus for samtlige lærere i kommunen. Redskaber til den enkelte. Forberedelse til dialogen med undervisningsvejlederen om undervisningspraksis. Fredag den 27. august kl timer efteruddannelse Det første ben Fokus på gode rutiner i læringsmiljøet samt sparring til hvert enkelt team v/lene Heckmann. Praktisk udførelse af handleplanen. Møde i september timer lærermøde Det andet ben Pædagogisk udvalg tilrettelægger et PR-møde, hvor de grundlæggende antagelser om god undervisningspraksis bliver synlige for den enkelte og for samarbejdspartnerne. Hvilken praksisteori har den enkelte og hvilke fællestræk kan vi finde? Hvad så vi i England? Undervisningsvejledernes praksis Evaluering: De af PU igangsatte indsatser og arbejder evalueres fortløbende efter de enkelte arrangementer/projekter. Evt. i samarbejde med koordinatorerne /evalueringsudvalget. 17

18 Kommissorium for fagkoordinatorer og fagteam Formål: At udvikle fagene og fagteamsamarbejdet på DRG At skabe rammen for at den enkelte medarbejder i samarbejde med andre bevidst udvikler, afprøver og tilpasser sin undervisning og planlægning af aktiviteter i forhold til børns læring og personlige udvikling Mål: Fagene er synlige i undervisningsmiljøet Fagteamsamarbejdet er fundamentet for den enkelte lærers undervisning og udvikling af denne Fagene er organiseret, så de løbende tilpasses og dermed understøtter læring og udvikling At undervisningsvejlederne inddrages og konsulteres i udvikling af faget og undervisningen Tiltag: Fagkoordinatorer samarbejder tæt med uv vejledere (fremgår af skoleaftale) o Kan være en og samme person o Hvis to personer: Forventningsafklaring og rollefordeling o Ledelsen rammesætter arbejdet Samarbejde med ledelsen: o Fagkoordinatorer samarbejder med administrativ afdelingsleder om drift af fagets økonomi o Fagkoordinatorer samarbejder med ledelsesrepræsentanter og undervisningsvejledere om arbejdet med udvikling af faget/faggruppen NB: Disse møder afsat i kalenderen ved skoleårets start o Ledelsen afholder fagteamsamtaler Fagkoordinatorerne samarbejder med øvrige fagkoordinatorer og undervisningsvejledere om: o Videndeling på ideer til faglig udvikling (generelt) o Videndeling indenfor faggrupperne: naturfaglig, humanistisk og musisk/kreativ o Udvikling af tværfagligt samarbejde o NB: Møder afsat i kalenderen ved skoleårets start Fagkoordinatorerne samarbejder o med fagkoordinatorer på andre skoler i netværk (især de små fagudvalg) o med PU (ad. Hoc) o med EVA-udvalget (ad. Hoc) Arbejdsbeskrivelse i skoleaftalen revideres; o Fokus på: Udvikling af faget og undervisningen Fagets drift o Systematisk faglig sparring: fagkollegers overværelse af hinandens lektioner/feed back på minimum antal lektioner på et år. 18

19 Skolen prioriterer fagteam i skoleåret : o Fagteamsamtaler med ledelsen (teamsamtaler udgår) o MUS med fokus på medarbejderens faglige kompetencer, relationskompetence og klasserumsledelse, herunder refleksioner i forlængelse af kollegial faglig sparring og ledelsens WT o Udvikling af fagene prioriteres på afdelingsmøder o Fagteamene samarbejder dels i afdelinger, dels på tværs af afdelinger for at fokusere på fagets progression i hele skoleforløbet samt på, hvordan der arbejdes med fagene i den enkelte afdeling 19

20 Procesplan for skoleåret Procesplan for Overordnet mål: o At den enkelte udvikler en systematisk refleksion over egen praksis o Alle medarbejdere er reflekterende praktikere o At professionsforståelsen er, at lærer - og pædagogprofessionen er en del af en relation, hvor videndeling er et bærende element. Den professionelle lærer/pædagog går på tre ben Det fagdidak tiske Det relationelle Det ledelses mæssige Mål: At videreudvikle det fysiske læringsmiljø i klasserummene, så det afspejler den pædagogiske praksis og tænkning samt at udvikle en fælles forståelse af, hvad klasseledelse er. Vi udviser synlighed og vi skaber tryghed At skabe rum for udviklingen af det fagdidaktiske og forudsætningen for dette er, at der skabes grundlag for en dialog om den enkeltes praksisteori. Vi er faglige At udvikle bevidstheden om, hvilken betydning kommunikation har. Vi skaber tryghed og vi er ansvarlige i relationen 20

21 Efteruddannelse Klasseledelsesteori og praksis ved Lene Heckmann. Teorigennemgang der fungerer som fundamenet for de handleplaner de enkelte team efterfølgende udarbejder. Inspiration fra London. Det ledelses mæssige Torsdag d. 5. august 2010 kl (3 t. efterudd.) Aktionslæringskursus for samtlige lærere i kommunen. Redskaber til den enkelte. Forberedelse til dialog med undervisningsvejlederen om undervisningspraksis Det fagdidak tiske Fredag d. 6. august 2010 kl (3 t.efterudd.) Fokus på rutiner i læringsmiljøet samt sparring til hvert enkelt team ved Lene Heckmann Det ledelses mæssige Fredag d. 27.august 2010 kl (6 t. Pædagogisk udvalg tilrettelægger et PR-møde, hvor de grundlæggende antagelser om god undervisningspraksis bliver synlige for den enkelte og for samarbejdspartnerne. Hviklen praksisteori har den enkelte og hvilke fællestræk kan vi finde? Hvad så vi i England? Undervisningsvejledernes praksis. Det fagdidak tiske PR - møde i september 2010 kl De fire fagteam præsenterer resultaterne af deres observationer. Var der noget der overraskede? Det fagdidak tiske Lærermøde januar 2011 kl (PU er 21

22 Kommunikation - anerkendelse i relationer. Ved Jørgen Rønsholt. Arbejde i fagteam kollegasparring sparring med ledelsen(mus og FUS) Det relationelle PR-møde februar 2011 (2-3 timer) Arbejde i fagteam kollegasparring sparring med ledelsen(mus og FUS): 22

23 SUMO-modellen Afdækning ved hjælp af SUMO - modellen Styrker - identifikation af det vellykkede og værdifulde, som allerede findes, og som der kan bygges videre på. Udviklingspotentiale - områder som fungerer i et vist omfang/vi er mindre gode til, og som har behov for at blive udviklet. Muligheder - muligheder, som ligger uudnyttet foran os, og ønsker og ideer til fremtiden. Opmærksomhedspunkter - interne og eksterne faktorer, som vi skal være opmærksomme på, når vi fastlægger endelig strategi og mål. Hvor skal vi så fokusere? Nancy Fuglsang, Pædagogisk udviklingskonsulent for matematik og naturfag, 23

24 Organisationsmatrix Se bilag vedhæftet strategiplanen. 24

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Slut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten... 3 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer

Læs mere

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for

Læs mere

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016 Der udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015 (ESB tilfredshedsmåling, HF Q-målinger, Audit, Fokusgruppeinterview,

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovstjernen Dato: 18. juni 2012 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets praksisplan.

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere