Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget Ordinært møde Dato 13. januar 2014 Tid 16:00 Sted ML 1.64 NB. Fraværende Mødet afholdes på Frederikshavn Rådhus. Afbud sendes til Susanne Andersen, enten på eller på tlf Ingen Stedfortræder Medlemmer John Karlsson (A) Erik Kyed Trolle (A) Jytte Høyrup (V) Helle Madsen (V) Carsten Sørensen (O)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Konstituering af formand og næstformand til Arbejdsmarkedsudvalget Mødekalender Introduktion til Center for arbejdsmarked Uddelegering af budgetramme 2014 til laveste identificerbare omkostningssted Økonomiske udfordringer Microfleksjob Partnerskab om styring af beskæftigelsesindsatsen Udløb af LO-partnerskabsaftalen Orientering om sygedagpengereform Eventuelt Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til TOPVIRK...23 Underskrifter: Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 2 af 24

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben Uddelegering af budgetansvar.docx /13 Åben Microfleksjob /13 Åben Microfleksjob - Udkast til strategi /13 Åben Projektbeskrivelse Politisk partnerskab om styring af beskæftigelsesindsatsen.pdf 9 460/14 Åben Sygedagpengereform 9 464/14 Åben Forlig om reform af sygedagpengesystemet. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 3 af 24

4 1. Konstituering af formand og næstformand til Arbejdsmarkedsudvalget Sagsfremstilling Jf. 14 i Styrelsesvedtægt for Frederikshavn Kommune gældende pr. 1. januar 2014 består Arbejdsmarkedsudvalget af 5 medlemmer. Åben sag Sagsnr: 14/293 Forvaltning: CAM Sbh: sucr Besl. komp: Arbejdsmarkedsudvalget Udvalget træffer afgørelser og varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det arbejdsmarkedsmæssige- og beskæftigelsesmæssige område, herunder: Aktivering Integration Kontanthjælp Skåne- og fleksjob Sygedagpenge Revalidering Tilkendelse af førtidspension og lignende Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver, jf. styrelsesvedtægtens 14, stk. 2 nævnte områder, herunder drift af de selvejende institutioner, der er knyttet til udvalgets område, og som byrådet har indgået overenskomst med. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om: Sektorplaner indenfor udvalgets område samt vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område Byrådet udpegede på det konstituerende møde den 4. december 2013 følgende medlemmer til Arbejdsmarkedsudvalget: John Karlsson (A) Erik Kyed Trolle (A) Jytte Høyrup (V) Helle Madsen (V) Carsten Sørensen (O) Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget konstituerer sig med en formand og en næstformand. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13. januar 2014 Som formand valgtes John Karlsson. Som næstformand valgtes Helle Madsen. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 4 af 24

5 Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 5 af 24

6 2. Mødekalender 2014 Sagsfremstilling I 2014 foreslås følgende mødedatoer for Arbejdsmarkedsudvalget; februar (uge 7) marts (uge 11) april (uge 15) maj (uge 20) juni uge 25) Juli sommerfri august (uge 34) september (uge 37) oktober (uge 41) november (uge 46) december (uge 50) Åben sag Sagsnr: 13/25450 Forvaltning: CAM Sbh: hhbj Besl. komp: Arbejdsmarkedsudvalget Det foreslås at mødetidspunktet fastsættes til kl for ovennævnte datoer. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at mødekalenderen godkendes. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13. januar 2014 Indstillingen tiltrædes. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 6 af 24

7 3. Introduktion til Center for arbejdsmarked Sagsfremstilling Byrådet har konstitueret et nyt Arbejdsmarkedsudvalg, og Center for Arbejdsmarked ønsker at præsentere centret for det nye Arbejdsmarkedsudvalg. Præsentationen udformes som en heldagstur, hvor udvalget vil få mulighed for at se de fysiske rammer, som centret råder over. Derudover vil chefgruppen og afdelingslederne introducere udvalgsmedlemmerne for deres målgrupper og ansvarsområder. Følgende dagsorden foreslås: Åben sag Sagsnr: 13/25742 Forvaltning: CAM Sbh: hhbj Besl. komp: Arbejdsmarkedsudvalget : Morgenkaffe på rådhuset i Frederikshavn : Besøg hos Virksomhedsservice : Besøg hos Projektafdelingen hvor der serveres formiddagskaffe : Kørsel til Skagen : Præsentation af centrets rammer på Skagen Rådhus : Frokost i Skagen : Præsentation af Projektafdelingen i Skagen : Kørsel til Sæby : Præsentation af centrets rammer på Sæby Rådhus : Præsentation af Jobcentret på Rådhuset i Frederikshavn hvor der serveres eftermiddagskaffe. Ved præsentationen vil jobcentrets 3 afdelingslederne deltage og præsentere deres afdelinger Udover udvalgsmedlemmerne deltager følgende fra administrationen på heldagsturen: Kommunaldirektør Mikael Jentsch Centerchef Flemming Søborg Jobcenterchef Mette Krog Afdelingsleder for Projektafdelingen Anders Ferløv Afdelingsleder for Virksomhedsservice Kurt J. Nielsen Af hensyn til administrationen forslår Center for arbejdsmarked at arrangementet afholdes tirsdag den 11. februar. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget godkender heldagsturen. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13. januar 2014 Indstillingen tiltrædes. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 7 af 24

8 4. Uddelegering af budgetramme 2014 til laveste identificerbare omkostningssted Sagsfremstilling Frederikshavn Kommunes regler om økonomisk styring indeholder en bestemmelse om, at udvalgene er forpligtiget til at uddelegere udvalgenes budgetrammer til de omkostningssteder eller funktioner, der opfylder følgende betingelser: Åben sag Sagsnr: 13/310 Forvaltning: CAM Sbh: brnl Besl. komp: Arbejdsmarkedsudvalget at ledelse og ansvar entydigt kan henføres til en person at det pågældende budgetområde kan opgøres isoleret Den budgetansvarlige for det enkelte omkostningssted/funktion kan foretage omplaceringer af budgetbeløb mellem forskellige kontoområder inden for omkostningsstedets/funktionens budgetramme. De begrænsninger til omplaceringer, der fremgår af de generelle budgetbemærkninger skal respekteres. Beslutninger om omplaceringer skal ligeledes være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastlagt i reglerne for økonomisk styring. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender det udarbejdede forslag til uddelegering af Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme for Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13. januar 2014 Indstillingen tiltrædes. Bilag Uddelegering af budgetansvar.docx (dok.nr.1403/14) Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 8 af 24

9 5. Økonomiske udfordringer Sagsfremstilling Som led i budgetforhandlingerne 2014 for Frederikshavn Kommune blev der vedtaget besparelser på arbejdsmarkedsområdet for 8 mio. kr. Derudover fremgik det af finanslovsforslaget for 2014, at driftsloftet vedrørende aktiveringsudgifterne vil blive sænket. På udvalgsmødet den 11. november blev der fremlagt en konsekvensberegning som viste, at sænkningen af rådighedsloftet vil medføre et tab af statslig refusion på ca. 6 mio. kr., såfremt aktiveringsindsatsen fra 2013 videreføres i Som led i den endelige Finanslovsaftale for 2014 blev det aftalt at fastholde sænkningen af driftsloftet, men på lavere niveau end i finanslovsforslaget. Følgende 2 driftslofter er udmeldt for 2014: Åben sag Sagsnr: 13/25537 Forvaltning: CAM Sbh: hhbj Besl. komp: Arbejdsmarkedsudvalget For modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp vil loftet være på kr. (tidligere udmeldt kr.). For modtagere af revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse vil loftet være på kr. (tidligere udmeldt kr.). Det nye rådighedsloft vil medføre et tab af statslig refusion på 4 mio. kr. De samlede besparelser på arbejdsmarkedsområdet forventes dermed at være på 12 mio. kr. i Center for arbejdsmarked (CAM) har drøftet den økonomiske udfordring for 2014 og igangsat en række initiativer, som skal være med til at bringe budgettet for 2014 i balance. Større fokus på virksomhedsrettet aktivering for kontanthjælpsmodtagere Med kontanthjælpsreformen, som træder i kraft 1. januar 2014, vil der være et større incitament til at aktivere jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælsmodtagere i virksomhedsrettet aktivering. Det betyder, at CAM i 2014 vil gøre en ekstra indsats for at få målgruppen i virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud. Nytteindsats er et nyt redskab i beskæftigelsesindsatsen, som åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal tilbydes i perioden indtil de påbegynder et ordinært uddannelsesforløb (se dagspunkt på udvalgsmødet den 9. december 2013.). Det er forventningen, at nytteindsatsen især vil have en væsentlig effekt i forhold til at nedbringe antallet af unge på uddannelseshjælp. På udvalgsmødet i februar vil udvalgt blive forelagt de projekter, som vil indgå i nytteindsatsen. Ledighedsydelse I foråret 2013 blev Fleksjobambassadør ordningen implementeret (se dagsordenspunkt fra udvalgsmødet den 9. december 2013). Derigennem fik jobcentret ressourcer til at igangsætte en ekstra indsats for at få ledighedsydelsesmodtagere ansat i fleksjob på det rummelige arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 9 af 24

10 Indsatsen har indtil videre været en succes, og det er jobcentrets vurdering, at der også i 2014 vil være et større antal ledighedsydelsesmodtagere, der bliver ansat i fleksjob. Effekten fra ledighedsydelse og til fleksjob kan derudover forstærkes, såfremt der oprettes kommunale micro fleksjob. Fundraising I forbindelse med kontanthjælpsreformen forventes der afsat en række ressourcer til at igangsætte forsøgsprojekter med henblik på at kvalificere indsatsen. CAM vil opprioritere indsatsen i forhold til at hjemtage forsøgsprojekter. Derigennem kvalificeres indsatsen over for borgerne, og der frigøres ressourcer til andre områder i CAM. Ordinær jobformidling Formidlingen af ordinært arbejde flyttes i 2014 fra Jobcentret til Virksomhedsservice. Virksomhedsservice har i dag den daglige kontakt med virksomhederne, og har derigennem oparbejdet en stor viden om efterspørgsel på arbejdskraft hos arbejdsgiverne. Det er forventningen, at placeringen af jobformidlingsindsatsen hos Virksomhedsservice vil medføre, at flere ny ledige vil blive vendt i døren og dermed komme hurtigere tilbage i beskæftigelse. Dette vil medføre en besparelse på udgiften til dagpenge. Jobrotation Jobcentret har i 2012 og 2013 opprioriteret indsatsen på jobrotationsområdet. Næst efter Aalborg Kommune er Frederikshavn den kommune i Danmark, som har igangsat flest jobrotationsforløb. De seneste 4 måneder har der hver måned været registreret over 200 ledige, som har haft ansættelse som jobrotationsvikarer. Det er et højt aktivitetsniveau som jobcentret i 2014 vil arbejde på at fastholde og forsøge at udvide. Jobrotation har vist sig at have en store beskæftigelseseffekt samtidig med, at den ordinært ansatte arbejdskraft opkvalificeres, og kommunen nedbringer udgiften til dagpenge. Sygedagpenge I 2013 igangsatte jobcentret en tidlig indsats på sygedagpengeområdet, hvor der bl.a. tages kontakt til sygemeldte inden for de første 4 uger med henblik på at kvalificere indsatsen overfor sygedagpengemodtagere. Dette initiativ har været med til, at flere borgere er blevet afklaret tidligere, og derigennem er varigheden af sygedagpengeforløbene blevet forkortet. Det er Jobcenterets vurdering, at indsatsen også vil have en effekt i Omdrejningspunktet for ovenstående 6 punkter tager udgangspunkt i en tidlig virksomhedsrettet indsats. Målsætningen er at begrænse varigheden af den tid, som en borger modtagere en ydelse i samtidig med, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkelt borgeres behov og udfordringer. Det er vigtigt, at indsatsen gør en forskel, og at borgerne oplever at komme hurtigt tilbage i ordinær beskæftigelse, eller beskæftigelse på det rummelige arbejdsmarked. CAM ønsker i 2014 at følge tæt op på indsatsen. I prognosen, som er et fast opfølgningspunkt på statistikpunktet, vil der blive fulgt tæt op på målgrupper og Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 10 af 24

11 aktiveringsindsatsen. Derudover udarbejder CAM en indsatsplan, hvorigennem der udarbejdes ledelsesinformation med henblik på en mere detaljeret og tæt driftsopfølgning. Udvalget vil blive forelagt Indsatsplanen på udvalgsmødet i februar Det er Center for Arbejdsmarkeds vurdering, at ovenstående indsatsområder vil være med til at imødekomme den økonomiske udfordring for Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at den økonomiske udfordring drøftes, og orienteringen tages til efterretning. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13. januar 2014 Indstillingen tiltrædes, dog således at punktet vedrørende ordinær Jobformidling afventer Carsten Koch-Udvalgets endelige anbefalinger. Herefter genoptages punktet. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 11 af 24

12 6. Microfleksjob Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget ønskede på mødet den 9. september 2013 at få en orientering omkring de microfleksjob, der blandt andet blev nævnt i artikler i Morgenavisen Jyllands-Posten. Åben sag Sagsnr: 13/20146 Forvaltning: CAM Sbh: brnl Besl. komp: Arbejdsmarkedsudvalget Microfleksjob er fleksjob med få ugentlige timer. Lovgivningen giver mulighed for etablering af fleksjob helt ned til én time ugentligt. En række kommuner har oprettet fleksjob med 5 timer ugentligt, der er øremærket til fleksjobvisiterede, der har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder. Disse ordninger er blevet kritiseret fra politisk hold og fra arbejdsmarkedets parter. Fleksjob oprettet alene for at skabe en bedre kommunal økonomi møder ikke stor opbakning. Hvis man imidlertid ser på intentionerne bag fleksjobreformen, så var det tanken at skabe fleksjob, der ville kunne føre den enkelte tætter på arbejdsmarkedet. Muligheden for at oprette fleksjob med få ugentlige timer skal ses i dette lys. Hvis muligheden for at varetage et fleksjob sættes i modsætning til at modtage passiv offentlig forsørgelse, så vil tilbuddet om et fleksjob med få ugentlige timer være udviklende for den fleksjobvisiterede. Tilbud skabt med baggrund i at bringe den enkelte fleksjobvisiterede tættere på arbejdsmarkedet er således en win-win-situation, der er til gavn for både den ansatte og arbejdsgiver. Ud fra dette bør der hurtigst muligt igangsættes en udredning, hvor der findes kommunale opgaver, der kan løses med hjælp fra fleksjobvisiterede. En parameter kunne være, at fleksjobbene skal findes på områder, hvor de ikke belaster servicerammen væsentligt. Retningslinierne for sådan en udredning bør drøftes grundigt, så der bliver tale om en løsning, der er til størst mulig gavn for alle. Et væsentligt punkt, der bør drøftes er, om det skal være fleksjob med få ugentlige timer, der bringer den enkelte tæt på arbejdsmarkedet, eller om det skal være fleksjob, der tager udgangspunkt i det maksimale timetal for den enkelte fleksjobvisiterede. Fleksjob, der kræver særlige kompetencer, oprettes løbende, når der opslås kommunale stillinger. Lønnen i disse fleksjob vil normalt være højere end mindstelønnen. Det vil være uhensigtsmæssigt at ændre ved dette mønster, der er en normal del af et velfungerende arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 12 af 24

13 Det bør derfor drøftes om der skal oprettes fleksjob uden særlige krav til kompetencer og med mulighed for at varetage den enkeltes skånehensyn. Hvis man øremærker microfleksjob til fleksjobvisiterede, der har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder, så hjælper man dem, der er i størst risiko for at falde helt ud af arbejdsmarkedet. På den anden side er der også nyledige fleksjobvisiterede, der vil kunne have stor gavn af et microfleksjob. Det bør derfor også drøftes om der skal oprettes et tilbud til alle, eller om der kun skal oprettes et tilbud til de, der har været uden for arbejdsmarkedet længe. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, 1. at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter strategien omkring oprettelse af microfleksjob 2. at Arbejdsmarkedsudvalget tager stilling til ugentligt timetal i microfleksjob 3. at Arbejdsmarkedsudvalget tager stilling til oprettelse af en pulje af microfleksjob uden særlige kompetencekrav 4. at Arbejdsmarkedsudvalget tager stilling til om tilbuddet skal gælde alle fleksjobvisiterede eller kun de fleksjobvisiterede, der har været længe uden for arbejdsmarkedet Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 21. oktober 2013 Sagen genoptages. Fraværende: Jette Fabricius Toft og Helle Madsen Supplerende sagsfremstilling På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 21. oktober 2013 tilkendegav udvalget, at der skulle udarbejdes en strategi for anvendelse af microfleksjob. Strategien skulle tage udgangspunkt i følgende hensyn: 1. Borgere, der visiteres til fleksjob, skal først selv have en mulighed for at finde et fleksjob. Den ordinære indsats med at støtte borgeren i søgning efter et fleksjob må således ikke fortrænges. 2. Oprettelse af særlige fleksjob skal ske til fordel for de borgere, der har sværest ved at komme ud på det ordinære arbejdsmarked. 3. En ordning med microfleksjob skal komme så mange borgere som muligt til gode. 4. Microfleksjobbene skal have et kvalitativt indhold, der giver borgeren et springbræt til at trænge ind på det ordinære arbejdsmarked. Med ovenstående hensyn kan der oprettes microfleksjob til 80 % af de fleksjobvisiterede, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder eller mere. Dette forventes at udgøre 72 fuldtidspersoner. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 13 af 24

14 Oprettelse af disse microfleksjob forventes at frigøre et nettoprovenue på 4 mio. kr. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget vedtager strategien om oprettelse af microfleksjob. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13. januar 2014 Indstillingen tiltrædes, idet microfleksjob kun oprettes med 5 timer ugentligt Bilag Microfleksjob (dok.nr /13) Microfleksjob - Udkast til strategi (dok.nr /13) Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 14 af 24

15 7. Partnerskab om styring af beskæftigelsesindsatsen Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 8. april 2013 at ansøge om at blive en del af et politisk partnerskab om styring af beskæftigelsesindsatsen. Åben sag Sagsnr: 13/6778 Forvaltning: CAM Sbh: maku Besl. komp: Arbejdsmarkedsudvalget Kommunernes Landsforening (KL) har udarbejdet en projektbeskrivelse, der beskriver de indholdsmæssige tiltag i partnerskabet. Erfaringerne fra partnerskabet skal udbredes til alle kommuner, så det bl.a. kan give et godt afsæt for de nye kommunalbestyrelser. Partnerskabet afvikles i 2 faser. Den 1. fase løber frem til efteråret Fase 2 starter umiddelbart efter og løber frem til marts Den enkelte kommune beslutter selv, hvordan den politiske repræsentation er. Som udgangspunkt er der lagt op til, at både borgmesteren og formanden for beskæftigelsesudvalget deltager. På samme måde er udgangspunktet, at både kommunaldirektøren og direktøren for beskæftigelsesområdet samt eventuelt økonomidirektøren deltager. Formålet med fase 1 er at understøtte den politiske styring, udvikle den politiske arbejdsform og give overordnede anbefalinger til styring og indhold i kommunens beskæftigelsesindsats. Hovedaktiviteterne i fase 1 er: Netværkssamarbejde mellem de deltagende kommuner og KL, benchmarking-analyse af beskæftigelsesindsatsen i hver af de deltagende kommuner samt mundtlig formidling af resultaterne og overordnede anbefalinger af indsatsområder til kommunalbestyrelsen. Formålet med fase 2 er at understøtte, at det politiske ejerskab og de overordnede anbefalinger, der er tilvejebragt i fase 1, bliver konkretiseret og implementeret i den enkelte kommune. Hovedaktiviteterne i fase 2 er: Netværkssamarbejde på administrativt niveau mellem de deltagende kommuner og KL, workshops, der skal understøtte implementeringen, forbedre styringen og sikre effektive indsatser. Der afholdes workshops for det politiske udvalg, ledelsesgruppen og for udvalgte medarbejdergrupper. Resultaterne af partnerskabet formidles i et materiale, der skal give andre kommuner inspiration til at styrke den politiske styring af beskæftigelsesområdet. Materialet indeholder udvælgelse af nøgletal til benchmarking af kommunernes indsats, inspirationsmateriale til kommunalpolitikerne samt inspirationsmateriale til kommunernes administrationer. Økonomiske konsekvenser Deltagergebyret vil udgøre kr. ekskl. moms for fase et og kr. ekskl. moms for fase to. Gebyret for fase et afregnes i 2014 og fase to afregnes i Kommunerne forpligter sig som udgangspunkt til hele projektet, men der vil dog være mulighed for at træde ud af projektet efter fase et, hvis kommunen ønsker det. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 15 af 24

16 Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget udpeger følgende personer til at deltage i partnerskabet: Borgmesteren Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Kommunaldirektøren Arbejdsmarkedschef Flemming Søborg Chefkonsulent Brian Nielsen Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13. januar 2014 Indstillingen tiltrædes. Bilag Projektbeskrivelse Politisk partnerskab om styring af beskæftigelsesindsatsen.pdf (dok.nr /13) Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 16 af 24

17 8. Udløb af LO-partnerskabsaftalen Sagsfremstilling Den 17. december 2009 underskrev LO Frederikshavn og Frederikshavn Kommune en 4-årig partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats. Åben sag Sagsnr: 12/4628 Forvaltning: CAM Sbh: hhbj Besl. komp: Arbejdsmarkedsudvalget Aftaleindholdet omfatter forsikrede ledige over 30 år tilmeldt Jobcenter Frederikshavn. I følge aftalen skulle LO-A-kasserne varetage kontaktforløbet med de berørte borgere i første ledighedsperiode og ved tilbagevisitering til jobcentret give input til fremadrettet jobplansindhold. Efter aftalens underskrivelse fulgte en implementeringsperiode, hvor blandt andet IT-understøttelse blev iværksat, og arbejdsgangsbeskrivelser blev udarbejdet. De første konkrete henvisninger til A-kasserne startede primo maj Den oprindelige IT-understøtning af samarbejdsaftalen var gennem Arbejdsmarkedsportalen, der bliver drevet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Som led i nedlæggelsen af de statslige jobcentre blev denne funktionalitet i Arbejdsmarkedsportalen lukket i slutningen af januar I slutningen af januar 2012 overgik A-kasserne derfor til at være IT-understøttet gennem en Anden Aktør-tilslutning i KMD Opera. Metal, FOA, 3F og SL fik etableret forbindelsen, men i forbindelse med en opgradering af Opera til en ny version opstod der tekniske udfordringer, som har vanskeliggjort A-kasserne i at bruge systemet. Overgangen til det nye system medførte en opbremsning i henvisningerne til kontaktforløb i A-kasserne. I alt har personer være visiteret til A-kasserne som led i partnerskabsaftalen de seneste fire år. Det skal dog bemærkes, at der har været en række sidegevinster ved partnerskabsaftalen. Aftalen har betydet, at der er blevet etableret en kontinuerlig kontakt i form af regelmæssige møder mellem Center for arbejdsmarked (CAM) og A-kasserne. Møderne har været med til at kvalificere snitfladerne mellem CAM og A-kasserne til gavn for de forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Det er aftalt ikke at videreføre aftalen. Dette skal det ses i relation til udfordringerne på IT området og i forhold til reformarbejdet på det forsikrede område. Der vil dog fortsat være en dialog med A-kasserne med henblik på at videreudvikle indsatsen overfor målgruppen. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13. januar 2014 Indstillingen tiltrædes. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 17 af 24

18 Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 18 af 24

19 9. Orientering om sygedagpengereform Sagsfremstilling Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har indgået forlig om en reform af sygedagpengesystemet. Åben sag Sagsnr: 14/74 Forvaltning: CAM Sbh: hhbj Besl. komp: AMU/LBR Fremrykket varighedsbegrænsning Med reformen fremrykkes varighedsbegrænsningen fra de nuværende 12 måneder til 5 måneder. Det skal vurderes, om sagen kan forlænges efter de gældende 7 forlængelsesmuligheder. Der indføres dog en ny forlængelsesregel som skal sikre, at personer med livstruende, alvorlig sygdom, som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter en af de gældende forlængelsesregler, kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Forlængelse efter denne nye regel kræver dog, at der foreligger en lægelig vurdering af, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Denne nye forlængelsesregel dækker samtidig forlængelsesreglen om terminal sygdom (nr. 5 livstruende sygdom), og denne udgår som konsekvens heraf. Center for arbejdsmarked (CAM) vurderer, at den fremrykkede varighedsbegrænsning vil medføre, at den afklaring, der hidtidigt har fundet sted i løbet af de første 52 uger, i et vist omfang nu skal komprimeres og afholdes inden for 5 måneder. I denne periode skal der tages stilling til, hvorvidt sagen kan forlænges efter forlængelsesreglerne. I den forbindelse vil der ofte være behov for at indhente lægelige oplysninger udover det, der i dag indhentes inden 26. uge. Det vil ikke være fyldestgørende at indhente journaloplysninger fra behandlende sygehuse mv., idet nogle af forlængelsesmulighederne er betinget af en konkret besvarelse af specifikke spørgsmål Jobafklaringsforløb Hvis ingen af forlængelsesmulighederne kan bringes i spil ved 5 måneders grænsen, skal borgeren overgå til jobafklaringsforløb. Afklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension- og fleksjob, herunder rehabiliteringsteam. Inden der er gået 1 måned, skal sagen for rehabiliteringsteamet som fastlægger indsatsen i forløbet. Indsatsen skal være påbegyndt indenfor dette tidsrum. Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at den sygemeldte skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen på vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Forløbene får en varighed på mellem 6 måneder og 2 år, og borgeren modtager en ydelse, der svarer til kontanthjælp, dog uden forsørgerpligt. Såfremt borgeren herefter fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan rehabiliteringsteamet, efter at sagen som udgangspunkt har været forelagt for klinisk funktion i regionen, indstille borgeren til et nyt jobafklaringsforløb. På den måde sikres, at ingen syge borgere ender uden offentlig forsørgelse. Derudover får borgeren tildelt en koordinerende sagsbehandler, som skal være med til at kvalificerer indsatsen. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 19 af 24

20 I forhold til jobafklaringsforløb vil der blive behov for at opkvalificere medarbejderne til at håndtere rollen som koordinerende sagsbehandler og derigennem sikre, at den enkelte borger modtager en kvalificeret indsats i forløbet. Inddragelse af egen læge Fremover vil der være krav om, at den sygemeldte skal have været hos egen læge senest inden 8 ugers sygemelding. Dette for at sikre, at der forefindes lægelig dokumentation for sygdommen, når sagen overgår til kommunens opfølgning. Vægt på inddragelse af den enkelte borger Den enkelte borger skal bidrage til egen helbredelse, så borgeren hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejde. Samtidig er der ingen borgere, der skal tvinges til at deltage i en behandling, som de ikke ønsker. Den enkelte borger får derfor ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen. Det sker i de tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilkende fleksjob eller førtidspension. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå alternativ behandling. Hvis borgeren ikke ønsker denne behandling, bortfalder kravet om at deltage i lægebehandlingen. Initiativet sker som et 2 årigt forsøg, og initiativet evalueres med henblik på en vurdering af, om det bør permanentgøres. Digitalisering Aftalepartierne er enige om, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der indføres derfor et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret. Implementering Aftalen indfases sådan, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse fra 1. juli Den 1. juli 2014 indføres den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb samt den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Endvidere iværksættes forsøget om muligheden for at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser. Den 1. januar 2015 træder resten af forslagene i kraft. CAM skal dog bemærke, at der er tale om et forlig, og at reformen ikke er færdigbehandlet i Folketinget. Økonomiske konsekvenser Med de nuværende regler bortfalder refusionen fra staten efter 52 uger på ydelsen. Denne regel fastholdes i den nye reform, hvilket betyder, at efter 52 uger på ydelsen i form af sygedagpenge og/eller jobafklaringsforløb, finansierer kommunen hele udgiften. Dermed kan der, med et tænkt eksempel, sættes et scenarie op, hvor en borger først modtager sygedagpenge i 5 mdr. og herefter forlænges i yderligere 2X52 uger efter gældende forlængelsesregler, hvorefter der visiteres til et jobafklaringsforløb af op til 2 års varighed med mulighed for et yderligere jobafklaringsforløb på igen op til 2 år. Altså potentielt 6 år og 5 måneder hvoraf der kun ydes refusion for de første 12 måneder. Aftalepartierne er enige om at følge op på de økonomiske forudsætninger bag Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 20 af 24

21 reformen. Såfremt de økonomiske forudsætninger bag reformen viser sig ikke at holde, er aftalepartierne forpligtet til at finde løsninger herpå. Udgiften i forbindelse med reformen estimeres på landsplan til ca. 80. mio. i I forbindelse med aftaleteksten skal det bemærkes, at der fra 2015 og frem indregnes en besparelse ved digitalisering på i alt 80. mio. kr. mens selve indsatsen forventes tilført 120. mio. kr. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13. januar 2014 Indstillingen tiltrædes. Bilag Sygedagpengereform (dok.nr.460/14) Forlig om reform af sygedagpengesystemet. (dok.nr.464/14) Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 21 af 24

22 10. Eventuelt Sagsfremstilling Et nyt supplerende dagsordenspunkt vedrørende udpegning af bestyrelsesmedlemmer til TOPVIRK er tilknyttet referatet. Åben sag Sagsnr: 14/101 Forvaltning: CAM Sbh: suan Besl. komp: AMU Indstilling Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 22 af 24

23 11. Udpegning af bestyrelsesmedlemmer til TOPVIRK Sagsfremstilling Under henvisning til indgået samarbejdsaftale, skal der udpeges to medlemmer fra Arbejdsmarkedsudvalget til TOPVIRK, som er en socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder at løse praktiske og administrative opgaver for virksomheder og foreninger. Arbejdet udføres af fleks- og skånejobbere. TOPVIRK opkvalificere medarbejderne, så de i højere grad kan matche virksomhedernes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Åben sag Sagsnr: 14/717 Forvaltning: CAM Sbh: suan Besl. komp: AMU Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at der udpeges to bestyrelsesmedlemmer til TOPVIRK. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13. januar 2014 John Karlsson og Jytte Høyrup udpeges til bestyrelsen i TOPVIRK. Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 23 af 24

24 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: John Karlsson Erik Kyed Trolle Jytte Høyrup Helle Madsen Carsten Sørensen Arbejdsmarkedsudvalget - Referat januar 2014 Side 24 af 24

25 Bilag: 4.1. Uddelegering af budgetansvar.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1403/14

26 Afgrænsning Driftsbudget af identificerbare økonomiske enheder inden for Arbejdsmarkedsudvalgets driftsbudget Profitcenter Arbejdsmarkedscentret Centerchef Flemming Søborg På Arbejdsmarkedsudvalgets område bygger økonomien primært på funktioner, da funktionen giver overblikket anvendelsen af pengene. Sagsnummer: Dato: 13/3106. januar 2014 Forfatter: Brian Nielsen Emne: Uddelegering af budgetansvar Produktionsskoler Mette Krogh Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) Anders Ferløv Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammer Mette Neist Mette Neist Repatriering Mette Neist Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt før 2003 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt før 2003 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter 1/ Mette Neist Mette Neist Mette Neist Sygedagpenge Jytte Heisel Sociale formål Mette Krogh Kontant- og uddannelseshjælp Mette Krogh Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Mette Krogh Dagpenge til forsikrede ledige Heidi Frederiksen Særlig uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Heidi Frederiksen Revalidering Jytte Heisel Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskud (tidligere skånejob) Jytte Heisel Ressourceforløb Mette Krogh Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt alternative tilbud Mette Krogh Heidi Frederiksen Heidi Frederiksen Seniorjob til personer over 55 år Heidi Frederiksen Beskæftigelsesordninger Flemming Søborg

27 Bilag: 6.1. Microfleksjob Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

28 I artikler i dagspressen har det været beskrevet hvordan andre kommuner har oprettet Microfleksjob såkaldte microfleksjob. Flere kommuner har oprettet fleksjobs på 5 timer om ugen. Disse jobs er øremærket til fleksjobberettigede, der har gået ledige i 18 måneder eller mere. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget L53 fremsat 1. november 2012, at formålet med fleksjobordningen er, at sikre mennesker med nedsat arbejdsevne kan få adgang til arbejdsmarkedet (bemærkninger, afsnit 1.2.9, side 26 i lovforslaget). Dette lovforslag blev vedtaget som lov nr af 23/ som den bærende lov i reformen af førtidspension og fleksjob. Sagsnummer: Dato: Sagsnummer 1. oktober 2013 Forfatter: Brian Nielsen Emne: Microfleksjob Det fremgår samtidig af bemærkningerne til lovforslaget L53, at arbejdsevnen for mange fleksjobansatte forbedres med årene. Dette er baggrunden for at indføre flere midlertidige tilkendelser af fleksjob. Fra lovgivers side er signalet i bemærkningerne til lovforslaget meget klare. Det er bedre at have en lille tilknytning til arbejdsmarkedet end ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Lovforslaget havde stor opbakning i Folketinget, da det byggede på et forlig mellem regeringen (Socialdemokraterne,Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Ved vedtagelsen af lovforslaget stemte kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti imod. Intentionen bag oprettelse af en række fleksjob med få timer støtter således fuldt ud op omkring tankerne bag fleksjobreformen. Dansk Arbejdsgiverforenings underdirektør Erik Simonsen har i en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten kritiseret ordningen med microfleksjob for at være kommunaløkonomisk kassetænkning. Han fremfører, at man ikke udnytter fleksjobernes ressourcer optimalt. Denne kritik har fået opbakning fra Liberal Alliance og Enhedslisten. Formanden for arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget i Fredericia Kommune afviser i en artikel i Fredericia Dagblad den 9. september 2013 kritikken. Hun understreger, at planen om at skabe 100 fleksjob i Fredericia Kommune skyldes, at en stor gruppe mennesker har gået ledig alt for længe, og at fleksjobreformen gør det muligt at give dem nogle udfordringer ude i virkeligheden. Formanden for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAFS, Hans Denkert udtaler 9. september 2013 i Morgenavisen Jyllands-Posten Der er et element af kassetænkning i det, men det er ambivalent, for med de mange ledige fleksjobbere må vi også være glade for alle nye job.

29 Det optimale vil være at den enkelte fleksjobvisiterede får et fleksjob, der netop udnytter personens ressourcer, og som opfylder personens skånehensyn. Side2/3 Med den situation der er på arbejdsmarkedet kan det for mange være nødvendigt at arbejde sig hen mod det optimale fleksjob. Et skridt på vejen kan være at tage et fleksjob, der indeholder færre timer end optimalt. Tanken i fleksjobreformen er så, at der ligger et økonomisk incitament for den ansatte til at øge timetallet. Hvis den fleksjobvisiterede bliver ansat i en stilling, hvor den værdiskabende aktivitet kan give en omsætning, så vil der være en fælles interesse for arbejdsgiver og den fleksjobvisiterede til at øge timetallet til den fleksjobvisiterede, indtil den optimale brug af den fleksjobvisiteredes ressourcer er nået. Hvis den fleksjovisiterede bliver ansat i en stilling, hvor den værdiskabende aktivitet består af offentlig service, så vil der være en interesse for arbejdsgiver i at finde det timetal, der netop svarer til det ønskede serviceniveau. I disse stillinger kan det være svært at øge timetallet. Erfaringerne bag fleksjobreformen viser, at det er lettere at finde et nyt fleksjob med flere timer, hvis man allerede er ansat i et fleksjob. De erfaringer, der ligger bag fleksjobreformen viser, at hvis en fleksjobvisiteret går for længe uden kontakt til arbejdsmarkedet, så vil arbejdsevnen i de fleste tilfælde blive forringet. Set fra den enkelte fleksjobvisiterede er det derfor en fordel at blive ansat i et fleksjob, der kan lede hen mod et blivende fleksjob. Dette forudsætter at arbejdsevnen forbedres i forhold til et efterfølgende fleksjob. Fleksjobreformen indeholder en økonomisk incitamentsstruktur, der set fra et økonomisk synspunkt, prioriterer i denne rækkefølge. 1. Fleksjob på fuld tid eller med høj løn i den private sektor (eller andre ikke kommunale ansættelsesforhold). 2. Fleksjob på få timer eller med lav løn i den private sektor (eller andre ikke kommunale ansættelsesforhold). 3. Fleksjob med få timer eller med lav løn i kommunal ansættelse 4. Fleksjob med mange timer eller med høj løn i kommunal ansættelse. Det vigtigste er at finde en løsning, der tilgodeser den enkelte fleksjobvisiterede og samtidig giver den bedst mulige kommunale økonomi. De ordninger, der er oprettet i andre kommuner viser, at det vil være muligt at oprette fleksjob, der giver den enkelte fleksjobvisiterede en tilknytning til arbejdsmarkedet, uden at det belaster den kommunale økonomi i forhold til den nuværende situation. Dette vil ud fra fleksjobreformens forudsætninger styrke mulighederne for den enkelte fleksjobvisiterede.

30 Glostrup Kommune har på mødet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 18. april 2013 besluttet at oprette 20 microfleksjob. Jobcenter Glostrup indstillede at der blev oprettet fleksjob til den tredjedel af ledighedsydelsesmodtagerne, som de ikke kunne finde et ordinært fleksjob til. Udvalget tiltrådte at oprette fleksjobbene med 5 timer ugentligt, da det medfører en forventet besparelse på 66 tkr. pr. fleksjob. Side3/3 Fredericia Kommune er i gang med at oprette 100 fleksjob á 5 timer om ugen. Disse job kan kun søges af personer, som har været ledige i mindst 18 måneder. Randers Kommune har oprettet 40 microfleksjob på 5 timer ugentligt og forventer at oprette 100 i alt.målgruppen for fleksjobbene er personer, der har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 måneder. Den bærende tanke er serviceopgaver, der ellers ikke ville blive udført i kommunen. I Aabenraa Kommune har byrådet den 24. april 2013 besluttet at oprette et internt servicekorps med omkring 100 seniorjobbere og fleksjobbere. I korpset placeres en lang række serviceopgaver, der ikke har været udført i kommunalt regi inden for de sidste 4 år. Oprettelse af en række fleksjob med få timer ugentligt vil give den enkelte fleksjobvisiterede en mulighed for at fastholde og opbygge arbejdsevnen. Hvis jobbene er med få timer, så vil den enkelte fleksjobber stadig have motivation til at søge andre fleksjob. Det kan enten være som supplement til de 5 timer eller som alternativ. Der er for alle fleksjobvisiterede en økonomisk gevinst for kommunen ved at borgeren er beskæftiget i et fleksjob. Gevinsten er størst for de ledighedsydelsesmodtagere, der har gået i mere end 18 måneder. Hvis der er tale om et kommunalt fleksjob vil gevinstens størrelse være afhængig af den aftalte løn.

31 Bilag: 6.2. Microfleksjob - Udkast til strategi Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

32 På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 21. oktober 2013 tilkendegav udvalget, at der skulle Microfleksjob udarbejdes en strategi for anvendelse af microfleksjob. Strategien skulle tage udgangspunkt i følgende hensyn: Sagsnummer: Dato: 13/ oktober 2013 Forfatter: Brian Nielsen 1. Borgere, der visiteres til fleksjob skal først selv have en mulighed for at finde et fleksjob. Den ordinære indsats med at støtte borgeren i søgning efter et fleksjob må således ikke fortrænges. 2. Oprettelse af særlige fleksjob skal ske til fordel for de borgere, der har sværest ved at komme ud på det ordinære arbejdsmarked. 3. En ordning med microfleksjob skal komme så mange borgere som muligt til gode. 4. Microfleksjobbene skal have et kvalitativt indhold, der giver borgeren et springbræt til at trænge ind på det ordinære arbejdsmarked. Emne: Microfleksjob Frederikshavn Kommune har i september udbetalt ledighedsydelse til 249 borgere. 101 af disse var en fuld kommunal omkostning, da retten til refusion var tabt. Retten til refusion tabes, når den ledige har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder eller mere. Dette er tænkt som en tilskyndelse for kommunerne til at hjælpe den enkelte borger med at finde et fleksjob. Lovgiverne har herved tilkendegivet, at når de første 18 måneder er gået, så skal der gøres en særlig indsats. Dette kunne bruges som retningslinje for at skelne mellem den ordinære indsats og en ekstraordinær indsats med microfleksjob. Ved en timeløn på 150 kr. inkl. pension og 5 timer per uge for en person, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder eller mere, bliver den kommunale månedlige udgift reduceret med kr. Dette kan omregnes til helårsvirkning med en årlig besparelse på kr. pr. helårsperson, der ansættes i et microfleksjob på 5 timer. Der fås et lidt bredere perspektiv ved at se på forskellige timetal. Ved at kigge på de økonomiske konsekvenser for forskellige timetal, ses det, at tilskyndelsen er højest til at hjælpe den enkelte fleksjobvisiterede med at finde et privat fleksjob uanset timetallet. Hvis denne mulighed er udtømt, så ligger der en tilskyndelse til at skabe et offentligt fleksjob med så få timer som muligt. Hvis man samtidig breder perspektivet lidt ud og kigger på ledighedsydelsesmodtagere med og uden refusion, så ses det, at ved et fleksjob på 5 timer ugentligt, så vil den kommunale udgift falde for begge grupper. Mulighederne er bredt ud nedenfor:

33 Månedlig udgift Antal timer pr. uge 5 7,5 15 Kr. pr. md Kr. pr. md Kr. pr. md Omkostning i alt ved kommunal ansættelse i fleksjob Omkostning i alt for Frederikshavn Kommune ved ansættelse i fleksjob i privat virksomhed Side2/3 Besparelse ved ledighedsydelsesmodtager, der har gået i mindre end 18 måneder. Antal timer pr. uge 5 7,5 15 Kr. pr. md Kr. pr. md Kr. pr. md Besparelse ved kommunal ansættelse i fleksjob Besparelse for Frederikshavn Kommune ved ansættelse i fleksjob i privat virksomhed Besparelse ved ledighedsydelsesmodtager, der har gået i mere end 18 måneder. Antal timer pr. uge 5 7,5 15 Kr. pr. md Kr. pr. md Kr. pr. md Besparelse ved kommunal ansættelse i fleksjob Besparelse for Frederikshavn Kommune ved ansættelse i fleksjob i privat virksomhed Det forventes, at der i november måned er 90 modtagere af ledighedsydelse, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder eller mere. Det anses ikke realistisk, at finde et passende fleksjob til alle uden afbrydelser. I målgruppen vil der altid være et antal sygemeldte og et antal, der af andre årsager ikke er i stand til at varetage et fleksjob i en periode. Hvis der tages udgangspunkt i, at 80 % af de borgere, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder eller mere tilbydes et fleksjob, så vil der samlet set opnås en besparelse på ca. 6 mio. kr. på ledighedsydelsen. Det må forventes, at der vil være en udgift forbundet med etableringen af disse fleksjob. Hvis denne udgift sættes

34 til 1/3 af besparelsen, så vil der være et nettoprovenue på 4. mio. kr., der kan anvendes på andre områder. Udgangspunktet vil således være 72 fleksjob. Side3/3 Hvis nettoprovenuet skal være højere, så skal der etableres betydeligt flere fleksjob, da provenuet er betydeligt mindre ved etablering af et fleksjob til en person, der har modtaget ledighedsydelse i mindre end 18 måneder. En strategi kunne derfor være at etablere fleksjob til alle, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder eller mere. Fleksjobbene skal være af en sådan kvalitet, at de giver mulighed for en udvikling hen mod ansættelse på det ordinære arbejdsmarked (herunder privat fleksjob).

35 Bilag: 7.1. Projektbeskrivelse Politisk partnerskab om styring af beskæftigelsesindsatsen.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 13. januar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

36 P R O J EKTBESKRIVELSE Politisk partnerskab om styring af beskæft i- gelsesindsatsen Baggrund og formål Kommunerne skal være stærke leverandører af en effektiv beskæftigelsesindsats, der gør en forskel for borgere og virksomheder. En effektiv beskæftigelsesindsats er en forudsætning for at løfte de kommunale opgaver og finansiere nye innovative tiltag. Det kræver et skarpt politisk fokus på beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Politikerne skal tage styringen og sætte sig i spidsen for en effektiv beskæftigelsesindsats. KL har i samarbejde med Deloitte Consulting gennemført en undersøgelse Gør som de bedste! Tag styringen på beskæftigelsesområdet, der bl.a. netop påpeger, at politisk ejerskab og styring giver gode resultater. KL inviterer på den baggrund til et politisk partnerskab om styringen af beskæftigelsesindsatsen. Partnerskabet gør grundlæggende op med den forestilling, at beskæftigelsesområdet ikke er styrbart, og at der ikke er rum til lokalpolitiske prioriteringer af området. Projektet sætter desuden fokus på indholdsmæssige tiltag, der kan bidrage til at forbedre kommunernes indsats over for ledige og sygemeldte borgere samt styrke kommunens samarbejde med virksomhederne. Formålet med partnerskabet er at styrke beslutningstagerne i toppen af kommunerne, så politikere og topembedsmænd er klædt på til at udnytte det politiske råderum, prioritere og tage beslutninger, der sikrer en effektiv beskæftigelsesindsats i kommunen. Partnerskabet skal på den måde fungere som et politisk værksted, hvor politikere og topembedsmænd i samspil med

37 udvalgte eksperter og KL inspireres til at udvikle den politiske styring og beskæftigelsesindsats i egen kommune. Projektet tager udgangspunkt i den enkelte kommunes resultater og skal understøtte, at kommunen får gennemført tiltag, der sikrer en effektiv styring og virksom beskæftigelsesindsats. Erfaringerne fra partnerskabet skal udbredes til alle kommuner, så det bl.a. kan give et godt afsæt for de nye kommunalbestyrelser. Partnerskabet afvikles i to faser. Den første fase løber frem til efteråret Fase to starter umiddelbart efter og løber frem til marts Resultater Kommuner, der deltager i projektet, forventes at opnå en række resultater, der kan forbedre den politiske styring og forbedre kommunens beskæftigelsesindsats. Efter fase et kan forventes følgende resultater: Øget politisk fokus og styring ift. beskæftigelsesindsatsen. Udvikling af den politiske arbejdsform i forhold til kommunens beskæftigelsesindsats. Et analytisk grundlag for at træffe overordnede beslutninger om kommunens beskæftigelsesindsats på baggrund af en benchmarkinganalyse. Viden om redskaber og metoder til at styre beskæftigelsesindsatsen økonomisk og indholdsmæssigt, fx med fokus på indsatser der har vist sig effektive over for de største målgrupper i jobcentret. Erfaringsudveksling med andre kommuner om den politiske styring. Indspil til KL s generelle interessevaretagelse på beskæftigelsesområdet, herunder i forhold til det nye ekspertudvalg med Carsten Koch som formand. Efter fase to kan herudover forventes følgende resultater: Politisk forankring af beskæftigelsespolitikken på tværs af udvalg i kommunen gennem afholdelse af politisk workshop. Aktiviteter der understøtter implementering af mere effektiv styring og virksomme indsatser på beskæftigelsesområdet gennem workshops med ledelse og medarbejdere. Erfaringsudveksling med andre kommuner om implementering af styringstiltag og effektive indsatser. 2

38 Aktiviteter og fremgangsmåde Der etableres et partnerskab med ca. 10 kommuner, som bygger på et makkerskab i den enkelte kommune mellem den politiske og administrative topledelse. Den enkelte kommune beslutter selv, hvordan den politiske repræsentation i netværket er, men som udgangspunkt er der lagt op til, at både borgmesteren og formanden for beskæftigelsesudvalget deltager (medmindre området er placeret i økonomiudvalget). På samme måde er udgangspunktet, at både kommunaldirektøren og direktøren for beskæftigelsesområdet samt evt. økonomidirektøren deltager. Formålet med den brede sammensætning er at øge ejerskabet og den fælles forståelse bredt i kommunen. Projektet falder som nævnt i to dele. Aktiviteterne i partnerskabet er i begge faser dels rettet mod den enkelte kommune og dels mod samarbejde på tværs af kommunerne i form af et netværkssamarbejde. Fase et: Overordnet politisk og administrativ styring Formålet med fase et er at understøtte den politiske styring, udvikle den politiske arbejdsform og give overordnede anbefalinger til styring og indhold i kommunens beskæftigelsesindsats. Hovedaktiviteterne i fase et er: Et netværkssamarbejde mellem de deltagende kommuner og KL En benchmarking-analyse af beskæftigelsesindsatsen i hver af de deltagende kommuner Mundtlig formidling af resultaterne til kommunalbestyrelsen i de deltagende kommuner og præsentation af overordnede anbefalinger til indsatsområder og styringsmæssige tiltag i den enkelte kommune Netværkssamarbejde Kommunerne mødes til tre netværksmøder i fase et, hvor der drøftes temaer, der understøtter den politiske styring. Deltagerkredsen er de politikere og topembedsmænd, som kommunen har udpeget til projektet. Til hvert møde vil der være et skræddersyet og handlingsfokuseret ekspertbidrag. Processen tilrettelægges stramt med klare handlingsmål, så hvert møde munder ud i: Forslag til hvordan man arbejder videre med temaet i den enkelte kommune, og Forslag til anbefalinger fra partnerskabet til landets kommuner. 3