Matematisk formelsamling. Hf B-niveau
|
|
- Edvard Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mtemtisk fomelsmlig Hf -iveu
2 Dee udgve f Mtemtisk fomelsmlig Hf -iveu e udgivet f Udevisigsmiisteiet og gjot tilgægelig på uvm.dk. Fomelsmlige e udejdet i et smejde mellem Mtemtiklæefoeige og Udevisigsmiisteiet, Styelse fo Udevisig og Kvlitet, ju 08 Kopieig til det ed pesolig ug må ku ske efte ftle med Copy-D. ISN: Fofttee: Get Schomcke, Jespe g-jese, odil uu og Jøge Dejgd
3 Food: Mtemtisk fomelsmlig HF e udejdet til ug fo eksmidee ved de skiftlige pøve og i udevisige på hf i mtemtik på -iveu. Fomelsmlige ideholde de eme, de foekomme i læeple fo mtemtik på -iveu på hf ide fo åde keestof og suppleede stof. Fo ovelikkets skyld e medtget fomle fo el og umfg f e ække elemetægeometiske figue. Edvidee ideholde fomelsmlige e liste ove mtemtiske stddsymole. Hesigte hemed e dels t give elevee et hutigt ovelik, dels t idge til, t udevisee og fofttee f udevisigsmteile k vede estet ottio, symolspog og temiologi. Liste ove mtemtiske stddsymole gå defo ud ove keestoffet, me holde sig dog ide fo det mtemtiske uives i gymsiet og på hf. E ække f fomlee i fomelsmlige e ku vedelige ude visse foudsætige (f t ævee i e øk e foskellig f 0). Såde foudsætige e f hesy til oveskuelighede ikke eksplicit ævt. Figuee e medtget som illusttio til fomlee, og de ekelte figu skueliggø ofte ét ldt flee mulige tilfælde. etydige f de støelse, de idgå i fomlee, e ikke ltid foklet, me vil dog væe det i tilfælde, hvo etydige ikke følge umiddelt f skik og ug i de mtemtiske littetu. ite Ivese Udevisigsmiisteiet, Styelse fo Udevisig og Kvlitet, Koto fo Pøve, Eksme og Test Ju 08 3
4 Idhold Pocet- og etesegig 5 Idekstl 5 Popotiolitet 6 økegle 6 Kvdtsætige 7 Potesegeegle 7 Esviklede tekte 8 Retviklet tekt 8 Vilkålig tekt 9 lytisk geometi 0 Lieæe smmehæge 3 degdspolyomie 4 Logitmefuktioe 5 Ekspoetielt voksede fuktioe 6 Ekspoetielt ftgede fuktioe 7 Potesfuktioe 8 Tigoometiske fuktioe 9 Diffeetilegig 0 fledede fuktioe Guppeede osevtioe Uguppeede osevtioe 3 Lieæ egessio 5 Komitoik 6 Sdsylighedsegig 7 iomilfodelige 8 Pscls tekt 30 Multipliktiostel 3 el og omkeds, umfg og oveflde 3 Mtemtiske stddsymole 33 Stikodsegiste 38 4
5 Pocet- og etesegig egydelsesvædi Slutvædi S () S ( ) S Vækstte () Pocetvis ædig p (3) p% = 00% Kpitlfomel Sttkpitl K 0 Rete p% p. temi Kpitl K efte temie (4) K = K0 ( + ), hvo p 00 uitetsopspig Temisidetlig Retefod tl idetlige Kpitl efte sidste idetlig (5) ( + ) - = uitetslå Hovedstol G Retefod tl temisydelse Temisydelse y (6) y = G -( + ) - Idekstl Vædi S Idekstl I I S S (7) I S IS I S I 5
6 Popotiolitet () og y e popotiole Popotiolitetsfkto k () y = k () (8) y k y k y= k (9) y k y k og y e omvedt popotiole () økegle (0) = c c () c = c () (3) c c d = c d = c (4) c c = d d 6
7 Kvdtsætige (5) (6) (7) ( + ) = + + ( - ) = + - ( + )( - ) = - Potesegeegle s s (8) = + (9) s s (0) ( ) s = s () ( ) = () (3) 0 (4) (5) (6) - = (7) s s (8) = (9) = (30) = 7
8 Esviklede tekte c C c (3) k c c C (3) c k k k c Retviklet tekt c C Pythgos sætig (33) c cosius (34) cos( ) c sius (35) si( ) c tges (36) t( ) 8
9 Vilkålig tekt h g C Tektes vikelsum (37) + + C= 80 Tektes el T (38) T h g c C cosiuseltio (39) siuseltio (40) c C cos( ) = = c si( ) si( ) si( C) Tektes el T (4) T= si( C) 9
10 lytisk geometi () Q(0, ) v (, y) l (, y) () Ligig fo lije l geem Q(0, ) med hældigskoefficiet Hældigskoefficiet (stigigstl) fo lije l geem (, y ) og (, y ) (4) y= + (43) y - y = - Skæig med y-kse (44) = y- Ligig fo lije l geem (, y ) med hældigskoefficiet (45) y= ( - ) + y Hældigsvikle v e vikle f føstekse til l eget med foteg (46) = t( v) () = k k () Ligig fo lodet lije (47) = k 0
11 () m y= + l y= c + d () Otogole lije l og m (48) l^m c=- () (, y ) (, y) () fstd mellem to pukte (, y ) og (, y ) () (49) = ( - ) + ( y - y ) (, y) M (, y) () Midtpukt M fo lijestykke (50) M æ, + + ç çè ø () P (, y) l () fstd dist(p,l) f puktet P (, y ) til lije l med ligige y= + + -y (5) dist( Pl, ) = +
12 () C (,) () Ligig fo cikel med cetum i C (, ) og dius (5) ( - ) + ( y - ) = () () Thk (,) Ligig fo pel med symmetikse pllel med dekse (53) y = + + c= ( - h) + k Toppukt T (54) æ dö Thk (, ) T - - = ç,, çè 4 ø d = - c hvo 4 Skæigspukte S og S med føstekse æ (55) d ö æ,0, d ö S S,0 ç è ø èç ø
13 Lieæe fuktioe () () Føstegdspolyomium, lieæ fuktio f (56) f ( ) () f y y Hældigskoefficiete (stigigstllet) ud f pukte på gfe (, y ) og (, y ) () (57) y y Skæig med y-kse (58) y 3
14 degdspolyomie () p () T degdspolyomium p med ulpukte (ødde) og (59) p ( ) c ( ) ( ) -- d - + d Nulpukte (ødde) i p (60) =, =, hvo d = -4c æ dö Toppukt T (6) T - - ç, çè 4 ø 4
15 Logitmefuktioe De tulige logitmefuktio (6) f ( ) = l( ) Gfe fo de tulige logitmefuktio (63) () l ( ) e () Logitmefuktioe med gudtl 0 (64) f ( ) = log( ) Gfe fo logitmefuktioe med gudtl 0 (65) () log( ) 0 () 5
16 Ekspoetielt voksede fuktioe () f () Gfe fo e ekspoetielt voksede fuktio f > vækstte > 0 k > 0 (66) f( ) ( ) k e, hvo k l( ) (67) f( ) fo Femskivigsfktoe ud f pukte på gfe (, y ) og (, y ) (68) f( ) 0 fo (69) y y y y Skæig med y-kse (70) y () y = y y T () Fodoligskostte T (7) T = - log() l() l() (7) T = log( ) = l( ) = k 6
17 Ekspoetielt ftgede fuktioe () () Gfe fo e ekspoetielt ftgede fuktio f 0< < vækstte < 0 k < 0 (73) f( ) ( ) k e, hvo k l( ) (74) f( ) 0 fo Femskivigsfktoe ud f pukte på gfe (, y ) og (, y ) (75) f( ) fo y y (76) y y Skæig med y-kse (77) y () y y y = () T Hlveigskostte T (78) T = - (79) T log l( ) l( ) log( ) l( ) k 7
18 Potesfuktioe Potesfuktio (80) f ( ) () > = 0 < < < 0 () Gfe fo f ( ) log( y estemmelse f tllet ) log( y) l( y) l( y) (8) ud f to pukte på gfe log( ) log( ) l( ) l( ) (, y) og (, y ) y Skæig med y-kse (8) = Nå gges med tllet, så gges f ( ) med tllet y (83) ( ) y Nå gges med tllet k, så gges f ( ) med tllet k (84) f ( k) k f ( ) 8
19 Tigoometiske fuktioe Hmoisk svigig f (85) f() t si( t ) () T () Gf fo hmoisk svigig f med mplitude og peiode (svigigstid) T (86) π T t t 9
20 Diffeetilegig Diffeetilkvotiete f ( 0 ) fo fuktioe f i tllet 0 (87) f( ) f( 0) f( 0) lim 0 f ( 0 h) f( 0) lim h0 h 0 () f ( ) 0 P t f 0 () Ligig fo tgete t til gfe fo f i P ( 0, f( 0)) (88) y f( 0) ( 0) f( 0) elle y= + hvo f( 0 ) og y0 0 Regeegle fo diffeetitio (89) ( k f( )) k f( ) (90) ( f ( ) g( )) f) g( ) (9) ( f ( ) g( )) f) g( ) (9) ( f( ) g( )) f ) g( ) f( ) g( ) (93) ( f ( ) ) f( ) 0
21 fledede fuktioe Fuktio fledet fuktio y f( ) dy y f( ) d Lieæ fuktio (94) + Logitmefuktio (96) l( ) (95) k 0 Ekspoetilfuktioe (97) e (98) e k e k e k (99) l( ) Potesfuktioe (00) (0) (0) Tigoometiske fuktioe (03) cos( ) si( ) (04) si( ) cos( )
22 Guppeede osevtioe 0% % Histogm (05) elet f e lok sve til itevllets fekves Histogm med es itevllægde (06) Højde f e lok sve til itevllets fekves % Kumuleet fekves Q m Q 3 Sumkuve (07) Q : ede kvtil, 5% -fktile m : medi, 50% -fktile Q : øve kvtil, 75% -fktile % Kumuleet fekves p : p% -fktile p p
23 Uguppeede osevtioe Pikdigm (08) Osevtioee fst på e tllije mi (09) mi: midste osevtio m (0) m: støste osevtio Vitiosedde () m - mi Q m Q 3 () m: medi (midteste osevtio, å tllet f osevtioe e ulige, elles tllet midt mellem de to midteste osevtioe) (3) Q : ede kvtil (medie fo de edeste hlvdel f osevtioee) (4) Q 3 : øve kvtil (medie fo de øveste hlvdel f osevtioee) Kvtiledde (5) Q3- Q mi Q m Q 3 m (6) oksplot, kssedigm (okses højde e ude etydig) Kvtilsæt (7) ( Q, m, Q 3) Udvidet kvtilsæt (8) ( mi, Q, m, Q3, m ) 3
24 Outlie (9) Osevtio, de ligge mee ed hlvde kvtiledde ude ede kvtil elle mee ed hlvde kvtiledde ove øve kvtil Middeltl fo osevtiossættet,,..., (0)... Spedig f e stikpøve,,..., f e popultio () å i= s = = ( - ) i - ( - ) + + ( -) - Vesteskæv fodelig () Middeltl mide ed medie < m Ikke-skæv fodelig (3) Middeltl lig med medie = m Højeskæv fodelig (4) Middeltl støe ed medie > m 4
25 Lieæ egessio Tel med oseveede dt (5) 3 y y y y 3 y Regessioslije (6) edste ette lije, gf fo f ( ) = + Puktplot og edste ette lije (7) () f Residul (8) Foskel mellem oseveet y-vædi og tilsvede y-vædi i model Residultel (9) () oseveede dtpukte modelpukte 3 Residul = y-f( ) = y- f( ) 3 = y3- f( 3) = y - f( ) Residulplot (30) () 3 3 () Residulspedig (3) s =
26 Komitoik Multipliktiospicip tl mulige måde t vælge åde ét elemet f N og et elemet f M, hvo N estå f elemete og M estå f m elemete dditiospicip tl mulige måde t vælge ete ét elemet f N elle ét elemet f M, hvo N estå f elemete og M estå f m elemete (3) m (33) + m Fkultet (34)! = ( -) ( -) Pemuttioe tl mulighede fo udvælgelse f elemete ldt elemete, å ækkefølge h etydig (35)! P (, ) = ( - )! Komitioe tl mulighede fo udvælgelse f elemete ldt elemete, å ækkefølge ikke h etydig (36)! K (, ) =!( - )! 6
27 Sdsylighedsegig Sdsylighedsfelt med udfldsum U og sdsylighede p (37) ( U, p ) Udfldsum U med udfld (38) Mægde f lle udfld { u, u,, u } Summe f lle sdsylighede (39) p+ p + p p = Sdsylighedstel (40) Udfld u u u 3 u Sdsylighed p p p 3 p Hædelse med k udfld f U (4) Mægde f k udfld f U Sdsylighed fo hædelse (4) Summe f de k udflds sdsylighede Symmetisk sdsylighedsfelt lle sdsylighede e lige stoe Sdsylighed fo udvælgelse f et elemet f (43) p= p = p3 =... = p = (44) k tl gustige p( ) = = tl mulige Sdsylighed ved komitio f ufhægige hædelse og (45) P(åde og ) = P( ) P( ) Sdsylighed ved komitio f hædelse og, som ikke h oget fælles udfld (46) P ( elle ) = P ( ) + P ( ) 7
28 Sdsylighedsfodeligstel fo e stokstisk viel X (47) X i = 3 P( X = i ) p p p 3 p Søjledigm. Højde f søjle sve til sdsylighed f udfld (48) () 3... () Middelvædi f e stokstisk viel X (49) m = E( X) = P( X = ) å i= 3 3 i = p + p + p + + p i Vis f e stokstisk viel X (50) V( X) = å ( i -m) P( X = i) i= ( m) ( m) = - p p Spedig f e stokstisk viel X (5) s= s( X) = V( X) iomilfodelig iomilfodelt stokstisk viel X med tlspmete og sdsylighedspmete p iomilkoefficiet K (, ) (53) (5) X p (, ) æö! K (, ) = = çè ø! -! (54) K (, ) = K (, - ) ( ) Sdsylighedsfuktio fo iomilfodelt stokstisk viel X (55) PX ( = ) = K (, ) p ( - p) - Middelvædi m (56) m = p Spedig s (57) s = p ( - p) 8
29 Sttistisk usikkehed i stikpøve tl elemete i stikpøve 95% kofidesitevl fo popultioes sdsylighedspmete p estimeet ud f stikpøvedele ˆp Nomlfodeligsppoksimtio til iomilfodelt stokstisk viel X med middelvædi m = p og spedig s = p ( - p) (58) (59) é ˆ ( ˆ) ˆ ( ˆ) pˆ p p ; pˆ p p ù êë úû Eceptioelle udfld 3 3 omle udfld () Eceptioelle udfld ,7% 95,45% 99,73% () 9
30 Pscls tekt (60) K(0,0) K(,0) K(,) K(,0) K(,) K(,) K(3,0) K(3,) K(3,) K(3,3) K(4,0) K(4,) K(4,) K(4,3) K(4,4) K(5,0) K(5,) K(5,) K(5,3) K(5,4) K(5,5) K(6,0) K(6,) K(6,) K(6,3) K(6,4) K(6,5) K(6,6) K(7,0) K(7,) K(7,) K(7,3) K(7,4) K(7,5) K(7,6) K(7,7) K(8,0) K(8,) K(8,) K(8,3) K(8,4) K(8,5) K(8,6) K(8,7) K(8,8)
31 Multipliktiostel (6) Røde tl: Kvdttl 3
32 el og omkeds, umfg og oveflde f geometiske figue Tekt Pllelogm Tpez Cikel g g h h h C h g højde gudlije el h højde g gudlije el hg h højde, pllelle side el dius el hg h π O omkeds O π ( ) Kugle O V dius oveflde umfg O 4π V 4 3 π 3 Cylide h h højde gudfldedius O kum oveflde O πh V umfg V π h Kegle h s h højde s sidelije gudfldedius O kum oveflde O πs V umfg 3 π 3
33 Mtemtiske stddsymole Symol etydig Eksemple, emækige m.v..,.,.,. mægde på listefom 5,0,3,0,4,6,... mægde f tulige tl,,3,... mægde f hele tl...,,,0,,,... mægde f tiole tl tl, de k skives p q, p, q mægde f eelle tl tilhøe / e elemet i ; lukket itevl ;3 3 ; hlvået itevl ;3 3 ; hlvået itevl ;3 3 ; ået itevl ;3 3 e e ægte delmægde f,,3 N fællesmægde Foeigsmægde \ mægdediffees \ komplemetæmægde U \ U Ø de tomme mægde disjukte mægde Ø mægdepodukt 0;0 0;0 og i etydige åde og (kojuktio) elle i etydige og/elle (disjuktio) y
34 Symol etydig Eksemple, emækige m.v. medføe, hvis så (impliktio) esetydede, hvis og ku hvis (iimpliktio) i... i! f ( ) fkultet, udåsteg fuktiosvædi f ved fuktioe f = = 4 4 i = 4 =- = i 3 4!... fo 0! = f (), så e f (4) = 3. Dm( f ) defiitiosmægde fo f Vm( f ) vædimægde fo f log( ) l( ) e si( ) cos( ) t( ) logitmefuktioe med gudtl 0 de tulige logitmefuktio de tulige ekspoetilfuktio ekspoetilfuktioe med gudtl, 0 potesfuktio umeisk (solut) vædi f sius cosius tges ylog( ) 0 y y l( ) e y e eteges også ep() ekspoetilfuktio elle e ekspoetiel udviklig kldes udetide fo e kldes udetide fo e potesfuktio elle e potesudviklig 3 3, 7 7 eteges også s() si( ) t( ) = cos( ) 34
35 Symol etydig Eksemple, emækige m.v. - si ( y) omvedt fuktio til sius si ( y) si( ) y si (0,5) 30 si eteges også csi - cos ( y) omvedt fuktio til cosius cos ( y) cos( ) y cos (0,5) 60 cos eteges også ccos - t ( y) omvedt fuktio til tges t ( y) t( ) y t () 45 t eteges også ct lim f ( ) gæsevædie f f ( ) 0 lim 8 fo gåede mod 0 3 lim f ( ) gæsevædie f f () lim 0 fo gåede mod f ( ) f () gå mod + 3fo 8 fo 0 fo gåede mod 0 f ( ) fo f () gå mod fo gåede mod e 0fo -tilvækst 0 y, f fuktiostilvækst fo yf f( ) f( y f ( ) 0) y f diffeeskvotiet fo y f f ( ) f ( 0 ), y f ( ) 0 f ) 0 f( ) f( 0 ) diffeetilkvotiete fo f0 ) lim 0 y f ( ) i 0 0 f y lim lim 0 0 f fledet fuktio f y f ( ) d eteges f ( ), y, f( ), d d df dy ( f ( )),,, 3 d d d ( ) f de te fledede fuktio f y f ( ) f () ( ) skives ofte f ( ), y d y elle d 35
36 Symol etydig Eksemple, emækige m.v. lijestykket lægde f lijestykket cikelue lægde f cikelue e pllel med e vikelet på l m læses også l og m e otogole vikel 0 elle = 0 D vikel i tekt D C D etviklet tekt hypoteuse v hosliggede ktete til v modståede ktete til v midtomle fo lijestykket h højde f på side elle des folægelse c h C 36
37 Symol etydig Eksemple, emækige m.v. m medie f på side c m C v vikelhlveigslije fo vikel c v C tekt C s omskeve cikel C tekt C s idskeve cikel v C C 37
38 Stikodsegiste dditiospicip 6 G guppeede osevtioe fledet fuktio, 35 gæsevædi 35 fstd mellem - pukte H hlveigskostt 7 - pukt og lije hmoisk svigig 9 mplitude 9 histogm degdspolyomie 4 hældigskoefficiet 0, 3 uitetslå 5 hædelse 7 uitetsopspig 5 højde 3, 36 el højeskæv 4 - f cikel 3 - f pllelogm 3 I ikke-skæv 4 - f tekt 9, 3 idekstl 5 - f tpez 3 idskeve cikel 37 iomilkoefficiet 8 K kpitlfomel 5 oksplot 3 kegle 3 økegle 6 komitioe 6 kofidesitevl 9 C cikel, 3 kugle 3 cosius 8, 34 kvdtsætige 7 cosiuseltio 9 kvtil, 3 cylide 3 L lieæ fuktio 3 D diffeeskvotiet 35 lieæ egessio 5 diffeetilkvotiet 0, 35 lijes ligig 0 lodet lije 0 E ekspoetilfuktioe logitmefuktioe 5 - ftgede 7 - voksede 6 M medi (tekt) 37 esviklede tekte 8 medi (sttistik), 3, 4 middeltl 4 F fkultet 6, 34 middelvædi 8 fodoligskostt 6 midtoml 36 femskivigsfkto 6, 7 midtpukt føstegdspolyomium 3 multipliktiospicip 6 38
39 N ede kvtil, 3 S sdsylighed 7, 8, 9 omlfodelige 9 sius 8, 34 ulpukt 4 siuseltio 9 sklfkto 8 O omskeve cikel 37 spedig 4, 8, 9 omvedt popotiolitet 6 stokstisk viel 8, 9 otogole lije stokstisk usikkehed 9 oveflde f sumkuve - cylide 3 symole 33 - kegle 3 søjledigm 8 - kugle 3 outlie 4 T tges 8, 34 tget til gf 0 P pel toppukt, 4 pllelogm 3 tpez 3 Pscls tekt 30 tigoometiske 9, p% -fktil pemuttioe 6 U ufhægige hædelse 7 potesfuktio 8,, 34 udfldsum 7 potesegeegle 7 udvidet kvtilsæt 3 pikdigm 3 uguppeede osevtioe 3 pocetegig 5 popotiolitet 6 V vitiosedde 3 Pythgos sætig 8 vis 8 vesteskæv 4 R egeegle fo diffeetitio 0 vikelsum i tekt 9 egessio, lieæ 5 vilkålig tekt 9 egessioslije 5 vikelhlveigslije 37 esidul 5 vikle 36 esidulspedig 5 vækstte 5, 6, 7 etviklet tekt 8, 36 od, ødde 4 Ø øve kvtil, 3 umfg f - cylide 3 - kegle 3 - kugle 3 39
Matematisk formelsamling 2. udg. Hf B-niveau
Mtemtisk fomelsmlig. udg. Hf B-iveu jui 08 Dee udgve f Mtemtisk fomelsmlig Hf B-iveu e udgivet f Udevisigsmiisteiet og gjot tilgægelig på uvm.dk. Fomelsmlige e udejdet i et smejde mellem Mtemtiklæefoeige
Læs mereMatematisk formelsamling. Hf C-niveau
Mtemtisk fomelsmling Hf C-niveu Denne udgve f Mtemtisk fomelsmling Hf C-niveu e udgivet f Undevisningsministeiet og gjot tilgængelig på uvm.dk. Fomelsmlingen e udejdet i et smejde mellem Mtemtiklæefoeningen
Læs mereMatematisk formelsamling. stx C-niveau
Mtemtisk fomelsmling st C-niveu mj 08 Denne udgve f Mtemtisk fomelsmling st C-niveu e udgivet f Undevisningsministeiet og gjot tilgængelig på uvm.dk. Fomelsmlingen e udejdet i et smejde mellem Mtemtiklæefoeningen
Læs mereMatematisk formelsamling. stx B-niveau
Mtemtisk fomelsmling st B-niveu mj 08 Denne udgve f Mtemtisk fomelsmling st B-niveu e udgivet f Undevisningsministeiet og gjot tilgængelig på uvm.dk. Fomelsmlingen e udejdet i et smejde mellem Mtemtiklæefoeningen
Læs mereMatematisk formelsamling. stx A-niveau
Mtemtisk formelsmlig st A-iveu mj 08 Dee udgve f Mtemtisk formelsmlig st A-iveu er udgivet f Udervisigsmiisteriet og gjort tilgægelig på uvm.dk. Formelsmlige er udrejdet i et smrejde mellem Mtemtiklærerforeige
Læs mereMATEMATISK FORMELSAMLING
MATEMATISK FORMELSAMLING GUX Grøld Mtemtisk formelsmlig til C-iveu, GUX Grøld Deprtemetet for uddelse 05 Redktio: Rsmus Aderse, Jes Thostrup MtemtiskformelsmligtilC-iveu GUX Grøld FORORD Dee formelsmlig
Læs mereMatematisk formelsamling til A-niveau - i forsøget med netadgang til skriftlig eksamen 1
Mtemtisk fomelsmling til A-niveu - i fosøget med netdgng til skiftlig eksmen Food Mtemtisk fomelsmling til A-niveu e udejdet fo t give et smlet ovelik ove de fomle og det symolspog, de knytte sig til kenestoffet
Læs mereMatematik A. Højere handelseksamen. Formelsamling
Mtemtik A Højere hdelseksme Formelsmlig Mtemtik A Højere hdelseksme Formelsmlig Forfttere: Jytte Meli og Ole Dlsgrd April 09 ISBN: 978-87-603-339-5 (web udgve) Dee udgve f Mtemtisk formelsmlig htx A-iveu
Læs mereProcent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler
Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee
Læs mereBEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN
MTEMK Mtemtik o hh C-iveu BEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN Dette e e smlig ove lle e sætige og evise e e i oge. Det e met som suppleee mteile isæ til e eleve, e skl hve mtemtik på B- elle -iveu. ee i ku metget
Læs mereJanuar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.
Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001
Læs mereOpsparing og afvikling af gæld
Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:
Læs mereElementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet
Elementæ Mtemtik Lineæe funktione og Andengdspolynomiet Ole Witt-Hnsen Indhold. Den lineæe funktion.... Stykkevis lineæe funktione.... Andengdspolynomiet.... Pllelfoskydning f koodintsystemet.... Pllelfoskydning
Læs mereTrigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v
Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...
Læs mereHvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:
0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække
Læs mereKomplekse tal Matematik og naturfag i verdensklasse, 2004. Komplekse tal
Komplekse tl Mtemtik og turfg i verdesklsse, 004 Komplekse tl Dette mterile er ereget til udervisig i mtemtik i gymsiet. Der forudsættes kedsk til løsig f degrdsligiger, trigoometri og e lille smule vektorregig.
Læs mere3y MA, Steen Toft Jørgensen side 1/5 Helsingør Gymnasium. Definitioner, formler, sætninger og ideen i beviserne så det er muligt at huske beviserne.
3y MA, Stee Toft Jørgese side /5 Helsigør Gymasium Vektorregig i 3D Formålet er at skabe overblik over emet. Boge Mat3A af Jes Carstese, kapitel 3 og 4, side 83-5. Defiitioer, formler, sætiger og idee
Læs mereMatematisk formelsamling. stx B-niveau
Mtemtisk formelsmling st B-niveu mj 08 Denne udgve f Mtemtisk formelsmling st B-niveu er udgivet f Undervisningsministeriet og gjort tilgængelig på uvm.dk. Formelsmlingen er udrejdet i et smrejde mellem
Læs mereMatematik på Åbent VUC
Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning
Læs mereLidt Om Fibonacci tal
Lidt om Fioi tl Lidt Om Fioi tl Idhold. Defiitio f Fioi tllee.... Kivl... 3. Telefokæder....3 4. E formel for Fioi tllee...4 Ole Witt-Hse 008 Lidt om Fioi tl. Defiitio f Fioi tllee Fioi tllee er opkldt
Læs mereFUNKTIONER del 2 Rentesregning Eksponentielle udviklinger Trigonometriske funktioner Potensfunktioner Polynomier
FUNKTIONER del Retesregig Ekspoetielle udvikliger Trigoometriske fuktioer Potesfuktioer Polyomier -klssere Gmmel Hellerup Gymsium Idhold RENTESREGNING... 3 Kotiuert rete... EKSPONENTIELLE UDVIKLINGER...
Læs mereMed disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:
Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som
Læs mereRumgeometri Side 1 af 20
Rumgeometi Side af Idhold. Puktmægde i ummet..... Lije i ummet..... Pla... Paametefemstillige fo e pla i ummet e givet ved... Fa ligig til paametefemstillig... Fa paametefemstillig til ligig..... Kugle
Læs mereFinitisme og Konstruktivisme. 22. November 2010
Fiitisme og Kostruktivisme 22. November 2010 Frktler Hilbert Mdelbrot Feigebum Lorez Lorez-Ligigere σ = 10 β = 8/3 ρ =28 Logistisk vækst x -> rx(1-x) Mdelbrots frktl z -> P c (z) = z 2 +c 0-> P c (0) ->P
Læs mereMatematisk formelsamling. stx A-niveau
Mtemtisk formelsmling st A-niveu mj 08 Denne udgve f Mtemtisk formelsmling st A-niveu er udgivet f Undervisningsministeriet og gjort tilgængelig på uvm.dk. Formelsmlingen er udrejdet i et smrejde mellem
Læs merePå disse sider findes udredninger og eksempler der er udeladt i bogen. Indhold
På isse sie fies ueige og eksemple e e uelt i oge. Iol fsit Eme og lik.5.6 Pocet og pocetpoit 5.3 Omskivig f foskifte fo e pel 5.3 Ueig f toppuktsfomle fo e pel 5.4 Ueig f ulpuktsfomle fo e pel 5.4 Bevis
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Dmk ekke Uetet Sde f 6 de Skftlg pøe, de 4. deceme, Kuu yk Kuu. //4 Vghed: 4 tme lle hjælpemdle: Ige hjælpemdle "Vægtg": eele edømme om e helhed. Alle kl egude med mde det e get. Alle mellemegge kl mege.
Læs mereMatematikkens mysterier - på et højt niveau. 1. Integralregning
Mtemtikkes mysterier - på et højt iveu f Keeth Hse. Itegrlregig Hvd er relet f de skrverede puktmægde? . Itegrlregig Idhold. Stmfuktioer og det uestemte itegrl. Regeregler for det uestemte itegrl 7 Prtiel
Læs mere1. Indledning... 1 2. Lineær iteration... 2
Hvad e matematik? B, i og ISBN 978 87 766 494 3 Pojekte: Kapitel Pojekt.3 Lieæe Iteatiospocesse Idhold 1. Idledig... 1 2. Lieæ iteatio... 2 2.1 Lieæ vækst... 2 2.2 Ekspoetiel vækst... 2 2.3 Foskudt ekspoetiel
Læs mereKap. 1: Integralregning byggende på stamfunktioner.
- - Kp. : Itegrlregig yggede på stmfuktioer... Specielle egesker ved fuktioer. Defiitio... E fuktio f siges t være egræset i et itervl I, hvis f er defieret i itervllet, og hvis der fides to tl k og K,
Læs mereProjekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger
Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende
Læs mereLøsningsforslag til skriftlig eksamen i Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)
Løsigsforslag til skriftlig eksame i Kombiatorik, sadsylighed og radomiserede algoritmer (DM58) Istitut for Matematik & Datalogi Syddask Uiversitet Madag de 3 Jauar 011, kl. 9 13 Alle sædvalige hjælpemidler
Læs merePrivatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017
Pivatøkonomi og kvotientække KLADDE Thomas Heide-Jøgensen, Rosbog Gymnasium & HF, 2017 Indhold 1 Endelige kvotientække 3 1.1 Hvad e en ække?............................ 3 1.2 Kvotientække..............................
Læs mereMagnetisk dipolmoment
Kvantemekanik 9 Side 1 af 8 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π og
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Dks Tekske Uvestet Sde f Skftlg pøve, e dg de??. decebe,, kl. 9:-3: Kusus v: ysk Kusus. Tlle hjælpedle: Ige hjælpedle. "Vægtg": esvelse bedøes so e helhed. Alle sv skl begudes ed de det e gvet. Sættet
Læs mereKap 1. Procent og Rentesregning
Idhold Kp. Procet og Retesregig.... Regig med proceter.... Reteformle.... Geemsitlig retefod (vækstrte)... Kp Opsprigs- og gældsuiteter...5. Auiteter...5. Sumformel for e kvotietrække...5. Opsprigsuitet...6.
Læs mere43-43 Geometri. Cirkelring. m = π ( r 2. R, r er radierne, t er tykkelsen og m er middelomkreds. Ellipse
4-4 eometi Fiu ikelin Ellipse t Fomle O π ( t m π ( m π ( t, e diene, t e tykkelsen o m e middelomkeds. O π π e den le stokse o den le lillekse. Pelstykke Tpez ektnel O 6 4 ln 8 e øjden på pelstykket o
Læs mereProjekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages
Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.
Læs mereMagnetisk dipolmoment
Kvantemekanik 9 Side 1 af 9 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π I
Læs mereGiv eksempler på hvordan forskellige ligningstyper (lineære, eksponentielle eller potens) løses.
Eksamesspørgsmål MAT C, 017-018. (Foreløbig udgave, små ædriger ka forekomme) Spørgsmål 1: Ligiger Du skal redegøre for løsig af ligiger og heruder behadle omformigsreglere for ligiger. Giv eksempler på
Læs mereGiv eksempler på hvordan forskellige ligningstyper (lineære, eksponentielle eller potens) løses.
Eksamesspørgsmål matematik C, sommer 018. (Foreløbig udgave, små ædriger ka forekomme) Spørgsmål 1: Ligiger Du skal redegøre for løsig af ligiger og heruder behadle omformigsreglere for ligiger. Giv eksempler
Læs mereFormelsamling for matematik niveau B og A på højere handelseksamen
Frmelsmlg fr mtemtk veu B g A på højere hdelseksme Udervsgsmsteret Erhvervssklefdelge 997 Frmelsmlg fr mtemtk veu B g A på højere hdelseksme Udgvet f Udervsgsmsteret, Erhvervssklefdelge 997. udgve,. plg.
Læs mereAnnuiteter og indekstal
Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På
Læs mereGrundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi
Grudlæggede mtemtiske begreber del Mægdelære Tlmægder Tl og regeregler Potesregeregler Numerisk værdi x-klssere Gmmel Hellerup Gymsium Idholdsfortegelse MÆNGDELÆRE... 3 TAL... 9 De turlige tl... 9 De hele
Læs mereDu skal redegøre for løsning af ligninger og herunder behandle omformningsreglerne for ligninger.
Eksamesspørgsmål mac7100 maj/jui 013. Spørgsmål 1: Ligiger Du skal redegøre for løsig af ligiger og heruder behadle omformigsreglere for ligiger. Giv eksempler på hvorda forskellige ligigstyper (lieære,
Læs mere( ) ( ) ( ) Størrelsesorden for funktionerne a x, x a og ln(x) (opgaveforløb v/ Bjørn Grøn og John Schächter) > ( )
Støelsesoden fo funktionene, og ln() Side f 5 Støelsesoden fo funktionene, og ln() (opgvefoløb v/ Bjøn Gøn og John Schächte) Intoduktion I dette foløb vil vi dels få et edskb til t smmenligne, hvo hutigt
Læs mereGrundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit
Grudlæggede mtemtiske begreber del Mægdelære Tlmægder Tl og regeregler Potesregeregler Numerisk værdi Geemsit x-klssere Gmmel Hellerup Gymsium Idholdsfortegelse MÆNGDELÆRE... 3 TAL... 9 De turlige tl...
Læs mereAnalyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert.
Alyse, Prøve. mj 9 Alle hevisiger til TL er hevisiger til Klkulus 6, Tom Lidstrøm. Direkte opgvehevisiger til Klkulus er givet med TLO, ellers er lle hevisiger til steder i de overordede fsit. Hevises
Læs mereGrundlæggende matematiske begreber del 1
Grudlæggede mtemtiske begreber del 1 Mægdelære Tlmægder Tl og regeregler Potesregeregler Numerisk værdi Geemsit x-klssere Gmmel Hellerup Gymsium December 2018 ; Michel Szymski ; mz@ghg.dk 1 Idholdsfortegelse
Læs mereCykelfysik. Om udveksling og kraftoverførsel
Cykelfysik 1/7 Cykelfysik Om udvekslig og kaftoveføsel Idhold 2. Kaftoveføsel og abejde...2 3. Abejde ved cykelkøsel...4 4. Regeeksemple fo e acecykel...5 5. Det e hådt at køe op ad bakke...6 6. Simple
Læs mereOpgave 1. a) f : [a, b] R er en begrænset funktion for hvilken. A ε = {x [a + ε, b] f(x) 0}
Opgve ) f : [, b] R er e begræset fuktio for hvilke er edelig for ethvert < ε < b. Vi skl vise t f er itegrbel og t A ε = { [ + ε, b] } d =. Vi bemærker først t f er itegrbel på [, b] hvis og ku hvis de
Læs mereProjekt 2.3 Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger
Pojekt. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende metode til beegning af aeale af figue, de e bestemt af kumme kuve, a siden oldtiden væe at tilnæme disse med polygone.
Læs mereAnnuiteter og indekstal
Annuitete og indekstal Mike Auebach Odense, 2010 1 OPSPARING OG LÅN Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen.
Læs mereStudyGuide til Matematik B.
StudyGuide til Matematik B. OVERSIGT. Dee study guide ideholder følgede afsit Geerel itroduktio. Emeliste. Eksame. Bilag 1: Udervisigsmiisteriets bekedtgørelse for matematik B. Bilag 2: Bilag 3: Uddrag
Læs merea b cos. n=1 er positiv på N. Vi kan nu benytte sammenligningskriteriet (sætning ) og sammenligne 2a sin ( )
Opgve Vi skl bestemme de tlpr (, for hvilke række b cos = er koverget. Først beytter vi divergeskriteriet (sætig 2..4) til t kræve t leddee må gå mod ul for gåede mod uedelig. Dette giver os t = b cos()
Læs mereBaggrundsnote til sandsynlighedsregning
Baggrudsote til sadsylighedsregig Kombiatorik. Multiplikatiospricippet E mægde beståede af forskellige elemeter kaldes her e -mægde. Elemetere i e m-mægde og elemetere i e -mægde ka parres på i alt m forskellige
Læs mereProjekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet
Hvd er tetik? ISBN 978877879 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Projekt.7. E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Ld i det følgede tllet være et ositivt tl.
Læs mereProjekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet
Hvd er tetik? C ISBN 97 887 7 79 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Projekt.7. E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Ld i det følgede tllet være et ositivt
Læs meremal og gæt padder og krybdyr - fra skoven
t o te wwwtupotedk m og gæt pdde og kybdy - f skove Amideigt fibe Bjegsmde Bjegsmde Butsudet fø Hugom Lie vdsmde Lie vdsmde Løvfø Skubtudse Sog Spidssudet fø Spigfø Stovdsmde Stovdsmde Ståom Må ku kopiees
Læs mereTredimensional grafik
Teimensionl gfi 6 Ksten Juul Inhol I Homogene oointsæt og gngning f mtie sie Vi vil fose og eje figue i ummet og æne ees støelse Defo inføe vi homogene oointsæt og gngning f mtie II th sie Et olsninge
Læs mereMatematisk Formelsamling
. Udgve 00 Alle ettighede foeholdes Jic Schmidt og eè Agd Pedese Mtemtis Fomelsmlig fo de eis- Ntuvideselige Bsisuddelse . Udgve 00 Alle ettighede foeholdes Jic Schmidt og eé Agd Pedese FOOD Dee mtemtise
Læs mereGrundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit
Grudlæggede mtemtiske begreber del 1 Mægdelære Tlmægder Tl og regeregler Potesregeregler Numerisk værdi Geemsit x-klssere Gmmel Hellerup Gymsium 1 Idholdsfortegelse MÆNGDELÆRE... 3 TAL... 9 De turlige
Læs mereProjekt 3.1 Potensbegrebet og geometriske rækker
Hvd er mtemtik? ISBN 97887766879 Projekter: pitel. Projekt. Potesbegrebet og geometriske rækker Projekt. Potesbegrebet og geometriske rækker (Vi tger i det følgede udggspukt i kpitlfremskrivigsformle:
Læs mereAnalyse 1, Prøve maj 2009
Aalyse, Prøve 5. maj 009 Alle hevisiger til TL er hevisiger til Kalkulus (006, Tom Lidstrøm). Direkte opgavehevisiger til Kalkulus er agivet med TLO, ellers er alle hevisiger til steder i de overordede
Læs mereMatematik A. Højere handelseksamen. Tirsdag den 26. maj 2015 kl hhx151-mat/a
Matematik A Højere hadelseksame hhx151-mat/a-26052015 Tirsdag de 26. maj 2015 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøve består af to delprøver. Delprøve ude hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.
Læs mereEksamensspørgsmål NmaC144s sommer Spørgsmål 1: Ligninger
Eksamesspørgsmål NmaC144s sommer 014. Gør rede for omformigsreglere for ligiger. Spørgsmål 1: Ligiger Giv eksempler på hvorda forskellige ligiger løses. Du bør her komme id på flere forskellige ligigstper,
Læs mereProjekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner
Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig
Læs mereSupplerende noter II til MM04
Supplerede oter II til MM4 N.J. Nielse 1 Uiform koverges af følger af fuktioer Vi starter med følgede defiitio: Defiitio 1.1 Lad S være e vilkårlig mægde og (X, d et metrisk rum. E følge (f af fuktioer
Læs mereIntroduktion I dette forløb vil vi dels få et redskab til at sammenligne, hvor hurtigt givne funktioner vokser (eller aftager), og dels
Hvd e mtemtik? 2 Pojekte: Kpitel 5. Pojekt 5.18 Støelsesoden fo funktione Pojekt 5.18 Støelsesoden fo funktionene, og ln( ) Intoduktion I dette foløb vil vi dels få et edskb til t smmenligne, hvo hutigt
Læs mereBeslutning. Gothersgade karréen. Nansensgade 94-96, Gothersgade 155-159, Nørre Farimagsgade 65-71.
Beslutig FÆLLES GÅRDHAVE Gothesgade kaée Nasesgade 94-96, Gothesgade 155-159, Nøe Faimagsgade 65-71. Bogeepæsetatioe ha XX. XX 20XX tuffet byfoyelsesbeslutig om idetig af e fælles gådhave. De fælles gådhave
Læs mereSandsynlighedsregning og statistisk
Figur : J. C. F. Guss 777 855 Sdsylighedsregig og sttistisk Peter Hremoës Niels Brock 6. pril Idledig Dette hæfte er lvet som supplemet til. udgve f boge Mt B. Der er lgt vægt på t give e bedre forståelse
Læs mereDesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier
DesignMat Den komlekse eksonentialfunktion og olynomie Peben Alsholm Uge 8 Foå 009 Den komlekse eksonentialfunktion. Definitionen Definitionen Den velkendte eksonentialfunktion x! e x vil vi ofte ligesom
Læs mereProjekt 4.1 Potensbegrebet og geometriske rækker
Hvd er mtemtik? C, i-bog ISBN 978 87 766 499 8 Projekter: pitel 4 Projekt 4. Potesbegrebet og geometriske rækker Vi hr defieret e ekspoetiel vækst, som e vækstmodel, hvor de fhægige vribel, - værdie, fremskrives
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Dks ekske Uestet Sde f 6 sde Skftlg pøe pøe, /, / og 3/, Kusus ysk Kusus. //4 Vghed: 4 te lle hjælpedle: Ige hjælpedle "Vægtg": eselse edøes so e helhed. lle s skl egudes ed de det e get. lle elleegge
Læs mereMatematik A. Højere teknisk eksamen. Formelsamling til delprøve 1
Mtemtik A Højere teknisk eksmen Formelsmling til delprøve Mtemtik A Højere teknisk eksmen Formelsmling til delprøve Forfttere: Jytte Melin og Ole Dlsgrd April 209 ISBN: 978-87-603-3238-8 (web udgve) Denne
Læs mereMATEMATISK FORMELSAMLING
MATEMATISK FORMELSAMLING GUX Grønlnd Mtemtisk formelsmling til B-niveu, GUX Grønlnd Deprtementet for uddnnelse 05 Redktion: Rsmus Andersen, Jens Thostrup MtemtiskformelsmlingtilB-niveu GUX Grønlnd FORORD
Læs mereElektrostatisk energi
Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,
Læs mereIndhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen
Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.
Læs mereStatistik Lektion 4. Kovarians og korrelation Mere om normalfordelingen Den centrale grænseværdi sætning Stikprøvefordelingen
Sttistik Lektio 4 Kovris og korreltio Mere om ormlfordelige De cetrle græseværdi sætig Stikprøvefordelige Repetitio: Kotiuerte stokstiske vrible f (x) er e sdsylighedstæthedsfuktio, hvis f ( x) 0 for lle
Læs mereDe Platoniske legemer De fem regulære polyeder
De Platoiske legemer De fem regulære polyeder Ole Witt-Hase jauar 7 Idhold. Polygoer.... Nogle topologiske betragtiger.... Eulers polyedersætig.... Typer af et på e kugleflade.... Toplasvikle i e regulær
Læs mereFUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner Rentesregning Indekstal
FUNKTIONER del Fuktiosbegrebet Lieære fuktioer Ekspoetialfuktioer Logaritmefuktioer Retesregig Idekstal -klassere Gammel Hellerup Gymasium November 08 ; Michael Szymaski ; mz@ghg.dk Idholdsfortegelse FUNKTIONSBEGREBET...
Læs mereGENEREL INTRODUKTION.
Study Guide til Matematik C. OVERSIGT. Dee study guide ideholder følgede afsit - Geerel itroduktio. - Emeliste. - Eksame. - Bilag. Udervisigsmiisteriets bekedtgørelse for matematik C. GENEREL INTRODUKTION.
Læs mereBogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion... 54 b Ligninger... 54 d
Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Bogstvregig - supplerede eksepler Reduktio... Ligiger... d Bogstvregig Side Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Reduktio M gger to preteser ed hide ved -
Læs mereDe reelle tal. Morten Grud Rasmussen 5. november Se Sætning 3.6 og 3.7 for forskellige formuleringer af egenskaben og dens negation.
De reelle tal Morte Grud Rasmusse 5. ovember 2015 Ordede mægder Defiitio 3.1 (Ordet mægde). pm, ăq kaldes e ordet mægde såfremt: For alle x, y P M gælder etop ét af følgede: x ă y, x y, y ă x @x, y, z
Læs mereSandsynlighedsteori 1.2 og 2 Uge 5.
Istitut for Matematiske Fag Aarhus Uiversitet De 27. jauar 25. Sadsylighedsteori.2 og 2 Uge 5. Forelæsiger: Geemgage af emere karakteristiske fuktioer og Mometproblemet afsluttes, og vi starter på afsittet
Læs mereProjekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal
Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Dk ekke Uetet Sde f 9 de Skftlg pøe, de 4. decee, Kuu yk Kuu. //4 Vghed: 4 te lle hjælpedle: Ige hjælpedle "Vægtg": eele edøe o e helhed. Alle kl egude ed de det e get. Alle elleegge kl ege. De å ku eytte
Læs mereSandsynlighedsregning og statistisk. J. C. F. Gauss ( ) Peter Haremoës Niels Brock. 9. april 2013
Sdsylighedsregig og sttistisk J. C. F. Guss 777 855 Peter Hremoës Niels Brock 9. pril 3 Idledig Dette hæfte er lvet som supplemet til. udgve f boge Mt B. Der er lgt vægt på t give e bedre forståelse for
Læs mereKvantemekanik 10 Side 1 af 9 Brintatomet I. Sfærisk harmoniske ( ) ( ) ( ) ( )
Kvantemekanik 0 Side af 9 Bintatomet I Sfæisk hamoniske Ifølge udtyk (9.7) e Lˆ Lˆ og de eksistee således et fuldstændigt sæt af = 0 samtidige egenfunktione fo ˆL og L ˆ de som antydet i udtyk (9.8) kan
Læs merevejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.
enote 5 enote 5 Determiater I dee enote ser vi på kvadratiske matricer. Deres type er altså for 2, se enote 4. Det er e fordel, me ikke absolut ødvedigt, at kede determiatbegrebet for (2 2)-matricer på
Læs mereAnalyse af algoritmer. Algoritmedesign med internetanvendelser ved Keld Helsgaun. Køretid. Algoritmebegrebet D. E. Knuth (1968)
Algoritmedesig med iteretavedelser ved Keld Helsgau Aalyse af algoritmer Iput Algoritme Output E algoritme er e trivis metode til løsig af et problem i edelig tid 1 2 Algoritmebegrebet D. E. Kuth (1968)
Læs mereDefinition Ved et kompleks tal forstås et udtryk. Eksempel
Ovesgt [S] App. I, App. H. Komplekse tal Nøgleod og begebe Komplekse tal Test komplekse tal Polæe koodate Kompleks polafom De Moves sætg Test komplekse tal Komplekse ødde Kompleks ekspoetalfukto Ved et
Læs mereElektrostatisk energi
Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,
Læs mereBreeze - b r u g e r v e j l e d n i n g
Breeze - b r u g e r v e j l e d n i n g! O B S! V I G T I G T L æ s d e n n e b r u g e v e j l e d n i n g f ø r B r e e z e t a g e s i b r u g. D a t o : 2 6. 0 5. 2 0 0 8 V e r s i o n 2 P ro d u
Læs mereNotater til Analyse 1
Alyse 1 Jørge Vesterstrøm Forår 2004 Notter til Alyse 1 Idhold Forord 1 1. Om dobbeltsummer 1 2. Eksistes f e ikke målelig mægde 2 3. Bevis for e del f Prop. 3.15 3 4. Riem-itegrlet og trppefuktioer 4
Læs mereNoter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik
Noter om ombiatori, Kirste Roseilde, februar 008 Kombiatori Disse oter er e itrodutio til ombiatori og starter helt fra bude, så e del af det idledede er siert edt for dig allerede, me der ommer også hurtigt
Læs mereForløb om annuitetslån
Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes
Læs mereSammensætning af regnearterne - supplerende eksempler
Mtetik på AVU Ekseplet til iveu F, E og D Sesætig f regertere - supplerede eksepler Poteser... Rødder... d 0-tls-poteser... e Sesætig f regertere Side Mtetik på AVU Ekseplet til iveu F, E og D Sesætig
Læs mereKort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul
Kot om Potenssmmenhænge 011 Ksten Juul Dette hæfte indeholde pensum i potenssmmenhænge, heunde popotionle og omvendt popotionle vible, fo gymnsiet og hf. Indhold 1. Ligning og gf fo potenssmmenhænge...
Læs mereBranchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse
Læs mere