Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Søstjernen, Ullasvej 5, 3700 Rønne, telefon: 56 92 43 50 Forrige tilsynsbesøg: 5. november 2088, 24. august 2009, 28. september 2010, 9. december 2011 Dato for tilsynsbesøg: 4. september 2012 9.00-12.00 Tilstede ved tilsyn: Forældre: Nina Rasmussen, afdelingsleder: Lene Keil, medarbejder: Michael Andersen, tilsynsførende: faglig konsulent Lene Elleby Pedersen. Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. 1
Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2
Opfølgning fra tilsyn 2011 Forældre: Indflydelse og tilfredshed Inklusion Børn i vanskeligheder LP-modellen Indsats i forhold til børns sprog Overgange i barnets liv Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2012 Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2011 2011: MUS samtaler var planlagt for 2011, men blev udskudt på grund af sygdom i personalegruppen. Når der afholdes næste gang bliver det igennem brug af INNOMATE. 2012: På grund sygdom og uddannelsesaktiviteter er MUS endnu ikke påbegyndt, vi regner med at være færdige i november. Afdelingsleder har holdt en kort samtale med hver enkelt medarbejder om gensidige forventninger. 2011: Legepladsen er gennemgået af certificeret tilsyn, hvad gør vi nu hvor der ikke er en certificeret legepladsinspektør ansat i Teknik- og Miljø, overgår opgaven til professionel ejendomsdrift eller hvad?: 2012: Vi er nu selv forpligtigede til at afholde udgift til legepladstilsyn og godkendelse af ny opsætninger, det kan blive dyrt. 2011: I Søstjernen er der politik for røgfrit miljø. Det er et problem at Social og Sundhedsskolen har flyttet deres rygeplads væk fra skolen, længere ned af Ullasvej, med det resultat at eleverne nu står og ryger på fortovet lige over for Søstjernes legeplads, med børnene som tilskuere. 2012: Problemet er løst, de unge ryger ikke foran børnehaven mere. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Forældre ved tilsyn fortæller, at der afholdes ca. 5 møder om året i forældrerådet, det funger fint med gode dagsordner. Afdelingsleder syntes der kommes meget bredt omkring de enkelte emner, der er en god dialog, hvor tingene bliver set fra mange vinkler, der er mange forskellige holdninger og ideer blandt forældrene. Forældre syntes, at hun har et godt samarbejde med personalet, det er altid muligt at komme og få en snak, der er en god omgangstone, man føler sig velkommen. Hvad fungerer særligt godt: Forældrerådet fungerer godt, det er bredt sammensat på tværs af børnegrupper. Afdelingsleder føler, at der er god forståelse og opbakning fra forældrenes side i hverdagen. Forældre ved tilsyn syntes det er godt, at der bliver skrevet på tavlen, at man kan følge med i hverdagen, om personalet for eksempel er syge. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? På vores sidste personalemøde blev det besluttet, at der skal sættes ekstra fokus på forældreinformation ved overgang fra vuggestue til børnehave, vi skal have ekstra fokus på forældres forventninger. Forældre fortæller, at der i forældrerådet er blevet talt meget om hvordan man bedst giver og modtager generelle meddelelser, vi er skuffede over, at vi endnu ikke har et forældreintra, vi håber Min 3
institution bliver realiseret. Vi savner at kunne gå på en hjemmeside og se for eksempel foto af børnene. Ideer og fremtidsplaner: Forældre ved tilsyn kunne tænke sig at personalet blev tilføjet på komme gå tavlen, så der var overblik over hvem der var tilbage, når man kom om eftermiddagen, hvis man for eksempel havde tænkt sig en snak. Til eventuel opfølgning: Hvad kan vi gøre for at tiltrække flere forældre til vores forældremøder. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om inklusion Status: En er blevet uddannet på diplomuddannelse, dette til inspiration for os andre. Uddannelsesugerne for personalet var hårdt for dem der var tilbage i børnehaven, men godt for dem der var af sted. Arbejdet med inklusion er ikke nyt for os, men det er godt at alle medarbejdere har været af sted på den samme form for kursus, det rykker når alle er af sted. Vigtigt med opfølgning ude i afdelingerne, vi har ikke den samme mulighed som skolerne har at gå fra og følge op. Vi har et fast punkt på vores dagsorden på personalemøderne der handler om inklusion, det har givet enrgi i vores pædagogiske drøftelser. Hvad fungerer særligt godt: At vi har inklusion som fast punkt på dagsordnen på p-møderne, vi reflekterer i dagligdagen og kommenterer hinandens handlemåder, der er en helt anden åbenhed og dialog, hvor medarbejderne taler med hinanden. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi mangler en afklaring om de rammer og vilkår der omkring de børn vi skal rumme med særlige behov. Vores specialpædagoger har været ramt af sygdom, det har været meget sårbart. Vores fysiske rammer gør, at vi har svært ved at dele børnene op i mindre grupper, håber vi får mulighed for en udvidelse via 10. mio. kr. puljen, et inklusionsværksted, vil gøre vores hverdag mere fleksibel. Ideer og fremtidsplaner: Etablering af inklusionsværksted. Til eventuel opfølgning: Vores specialpædagogiske ressourcer er begrænsede, det er meget sårbart nå en specialpædagog ved sygdom skal erstattes af en vikar. Vi kunne tænke os en form for løsning, det kunne eventuelt være en specialpædagog der fungerede som vikar på tværs af distrikterne. Anbefalinger: Intet Henstillinger: Intet Dialog om LP-modellen Status: Alle moduler er gennemført, alle besvarelser er lavet. (Flot). Arbejdet med LP-modellen kræver ressourcer, modellen garanterer en grundigere og ekstra dialog inden man går til løsningerne. Hvad fungerer særligt godt: At vi har brudt de udstukne rammer, vores grupper har vi sammensat på en mere meningsfuld måde for os, grupperne er baseret på personalet fra de enkelte børnegrupper. Det opfattes nu som et konkret arbejdsredskab, hvor vi har taget udgangspunkt i ikke fiktive problemer, men problemer fra vores hverdag. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Selv om undervisningen har fungeret bedre end forrige år, syntes vi at selve temaet observation af børnegrupper var skudt lidt under målet, idet det er noget vi er rigtigt gode til i forvejen. Ideer og fremtidsplaner: Vi ved at vi deltager i 2013, men vi vil opfordre til ikke at købe pakken 4
i 2014, der syntes vi, at vi er uddannede nok og kan bruge pengene anderledes, til anden form for uddannelse i relation til inklusion. Til eventuel opfølgning: I 2013 vil vi følge op på den model med gruppesammensætning som vi har brugt i år. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om indsats i forhold til børns sprog Status: To pædagoger har deltaget i sprogpakken. I vores dagligdag støttes børnene i gruppen, vi organiserer lege i rundkredsen, der tilgodeser det enkelte barn med specifikke vanskelligheder men også den øvrige gruppe. Hvad fungerer særligt godt: At vi integrerer sprogarbejdet i den pædagogiske hverdag. Vi bruger de redskaber vi har lært, for eksempel gør vi brug af fortællinger og dialogisk læsning. Samarbejde med vores specialpædagog fra PPR, fungerer særligt godt, hun er altid parat til at give os sparring, vi samarbejder fint med vores tale- hørekonsulent, det fungerer godt at vores egen specialpædagog i distrikt Vest tilgodeser vores sprogbørn i hele distriktet. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi har en vanskelighed i forhold til at arbejde i mindre grupper, dette på grund af vores fysiske rammer, vi skal have fokus på at skabe mulighed for at skabe rum til opdeling af børnene. Ideer og fremtidsplaner: Vi er nødt til at kikke på vores status som handicapinstitution, vi foreslår at der er færre børn på den samme plads, men med de samme personalemæssige ressourcer, vi vil fortsat være handicapvenlig institution, idet vi har opbygget mange faglige kvalifikationer i forhold til at arbejde med børn med handicaps. Til eventuel opfølgning: Intet Anbefalinger: Intet Henstillinger: Intet Dialog om overgange i barnets liv Status: Efteråret er meget travlt, hvor der bruges meget tid på de omfattende skemaer i Den Røde Tråd. Selv oplever vi det meget rart at de børn vi modtager fra dagplejen eller andre institutioner, får et ord med på vejen, det er ofte små oplysninger der gør hele forskellen for eksempel, yndlingsbamsen eller soverytme, det behøver at være de store vanskeligheder der skal belyses. Hvad fungerer særligt godt: Når vi har evalueret Den Røde Tråd har der været stor lydhørhed over for ændringer, så vi gør det der fungerer bedst. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Vi mangler et skema til overgangen fra den ene børnehave eller vuggestue til den anden. Ideer og fremtidsplaner: I Vest laver vi et projekt på tværs af afdelingerne, så børnene har mødt hinanden inden de skal i skole, det kan betyde rigtigt meget for de enkelte børn, der opdager at de faktisk har set hinanden før. Til eventuel opfølgning: Intet Anbefalinger: Intet Henstillinger: Intet Dialog om arbejdet med børn i vanskeligheder 5
Status: Vi har en personalegruppe bestående af fagligt dygtige medarbejdere, for hvem inklusionstankegangen ikke er ny, det er der vi tager vores udgangspunkt. Vi har i øjeblikket børn med særligt fokus på, vi har mange børn der har brug for fysisk aktivitet, her åbner vi op for legepladsen, laver flere ture ud af huset og er meget opmærksomme på i hvilke grupper vi tilknytter hvilke børn. Det handler meget om, at finde aktiviteter der appellerer til de enkelte børn behov, børn skal have mulighed for at mødes i fællesskaber omkring konstruktive aktiviteter. Hvad fungerer særligt godt: Det grundlæggende menneskesyn i personalegruppen fungerer godt, vi ser hele tiden på barnets ressourcer i stedet for på børnenes vanskeligheder, vi opfatter grundlæggende børnene som dejlige og søde. Forældre ved tilsyn fortæller, at der er sket en udvikling hos personalet fra, at de fortalte om de mere negative hændelser i forhold til barnet, til at de nu har sat mere fokus på hvad der er positivt, det er blevet helt anderledes. Årsagen kan findes flere steder, personalemæssigt var det et ustabilt år i netop den børnegruppe, men det kan også være på grund af øget fokus på inklusion. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Forbrug af personaleressourcer til dialog og planlægning af arbejdet med at tilgodese børn med særlige behov, det hiver energi ud af arbejdet med børnene på gulvet. Ideer og fremtidsplaner: Inklusion er kommet for at blive, det vil altid være vores fokus i forhold til børnene. Vi er i færd med at bygge et puderum på en af stuerne, det tilgodeser inklusionstanken med mulighed for fysisk aktivitet, samt dele børnene op i mindre grupper til for eksempel dialogisk læsning. Til eventuel opfølgning: Et emne der altid er under opfølgning. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? 2012 Ja Nej Bemærkninger Når vi får praktikanter fra integrationsvirksomheden, overføres eventuelle påtegnelser ikke fra det land de kommer fra, en attest vil derfor altid være blank, det skal vi være opmærksomme på. Medarbejderne ved at den eksisterer, bruger afdelingsleder hvis det skulle blive aktuelt. Der er fire medarbejdere der deltager i temamøde med BUSK i morgen. 6
Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Afholdes inden udgangen af november. Andet Det er et problem at hovedrengøringen er trukket ud af vores budget, det er timer der er aftalt i vores kontrakt, det har betydet at vi ikke har fået foretaget hovedrengøring i 2011 og 2012. Der bør ses på tildelingen af rengøringstimer i vores vuggestuegrupper, børnene kravler meget på gulvet og befinder sig i gulvhøjde, der bør vaskes gulv hver dag. Opfølgning Konkrete emner til opfølgning i 2013: Der skal sættes ekstra fokus på forældreinformation ved overgang fra vuggestue til børnehave, vi skal have ekstra fokus på forældres forventninger. Hvad kan vi gøre for at tiltrække flere forældre til vores forældremøder Forslag fra forældre om, at personalet blev tilføjet på komme gå tavlen Hvordan får vi mulighed for brug af yderligere specialpædagogiske ressourcer? Eventuelt en specialpædagog der fungerede som vikar på tværs af distrikterne. Hvordan gik det med MUS? Der er ikke givet anbefalinger eller henstillinger ved tilsynet. Ovenstående punkter følges op ved næste tilsyn i 2013. 7