Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå i gang med indførelsen af lovens mange elementer. På skolebestyrelsens møde med forældrekredsen i april 2014 vil loven og vores arbejde med implementeringen uddybes og komme til debat. Det er vores håb, at mange af jer vil deltage i mødet og efterfølgende i den debat, vi vil have, når vi mødes på skolen. Side 1 af 12
Motivation og sammenhæng I den nye folkeskolereform lægges vægt på, at alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Reformens mål er ikke at gøre mere af det samme, men at skabe en skole til fremtiden, hvor alle børn bliver udfordret og dermed bliver dygtigere. En ny folkeskole Folkeskolen, den mest betydningsfulde institution i det danske uddannelsessystem, skal sikre, at alle elever får kompetencer til at videreuddanne sig og til et liv som aktive og demokratiske borgere. Alle elever skal lære mere i folkeskolen, men flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med nye rammer, som er motiverende og aktiverende, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for skolen eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere. Omstilling til en ny skole Som nævnt, så er formålet med reformen af folkeskolen, at alle elever skal lære mere end de gør i dag, og at både elever og medarbejdere skal trives. Alle elever skal lære så meget, de kan. Det vil betyde, at der indføres følgende måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. En intention med reformen er også at flytte fokus fra processer og tidslogikker, hen til elevernes læring; fokus væk fra hvad der undervises i og til, hvad eleverne lærer. Sagt på en forenklet måde: fokus flyttes fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør. Side 2 af 12
Folketingets vedtagne forudsætninger for arbejdet: Lovgrundlaget: Trin 1 Fra august 2014 Med aftalen i dag vil regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative indføre et fagligt løft af folkeskolen ved at fremsætte et lovforslag, der indeholder følgende hovedelementer: Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Eleverne vil dog hvis de fravælger lektiehjælp kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse. Dette gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg. Ny tid til understøttende undervisning. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen. Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af Fælles Mål med videre. Mål om fuld kompetencedækning i 2020: Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i. Dette lovforslag skal sikre, at hovedelementerne i aftalen om Et fagligt løft af folkeskolen kan implementeres allerede fra skoleåret 2014/2015. Trin 2 Efter næste folketingsvalg En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden. Side 3 af 12
Aftalen kort i 11 punkter: 1. En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. I en overgangsperiode frem til næste folketingsvalg vil skoleugen dog forkortes, hvis eleverne fravælger tilbuddet om lektiehjælp, således at skoleugen bliver 28 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer for 4. til 6. klasse og 33 timer for 7. til 9. klasse. I undervisningen indgår den fagopdelte undervisning i fagene samt ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen. Med den længere og varierede skoledag indføres følgende ændringer af timefordelingen: Forhøjelse af dansk i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. Udover fremrykningen af valgfag bliver det også muligt for skoler og kommuner at udbyde flere forskellige valgfag end i dag. Det kan fx være valgfag om astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider. Det vil også være muligt at tone valgfagene via valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag. Derover fornyes faget hjemkundskab og ændrer i den forbindelse navn til madkundskab. 2. Understøttende undervisning Den længere og varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I tiden frem til næste folketingsvalg vil det dog alene være muligt at tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen og dermed ikke som en del af skoledagen. Side 4 af 12
3. Mere idræt, motion og bevægelse På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. 4. Lektiehjælp Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever. Efter næste folketingsvalg vil det være obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp som en del af den længere skoledag. I perioden indtil næste folkeskoletingsvalg vil skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag. 5. Bedre undervisning Fagligheden for alle børn skal forbedres. Derfor iværksættes en fokuseret indsats for at forbedre kvaliteten af timerne og sikre målbare forbedringer. 6. Flere timer i dansk og matematik Dansk og matematik styrkes på 4. til 9. klassetrin ved at tildele begge fag et øget timetal, der svarer til en ekstra ugentlig lektion i forhold til det nuværende vejledende timetal. Forøgelsen af timetallet udmøntes på alle skoler ved, at der fastsættes et samlet bindende minimumstimetal for hvert af fagene dansk og matematik på 4.-9. klassetrin på henholdsvis 210 og 150 timer á 60 minutter pr. klassetrin. Hensigten med at styrke timetallet i disse to grundlæggende fag er at give mere tid til fordybelse og anvendelse af varierende undervisningsformer, hvor alle elever både de, der lærer langsommere, og de, der lærer hurtigere kan få det fulde udbytte af undervisningen. 7. Styrket fremmedsprog Langt de fleste børn møder allerede engelsk i en tidlig alder og er motiverede for at lære sproget. Derfor indføres engelsk fra 1. klasse. Der sker en nettoforøgelse af fagets timetal over skoleforløbet i forhold til det nuværende vejledende timetal med, hvad der svarer til en ugentlig lektion på henholdsvis 1. og 2. klassetrin. En god sproglig ballast skal ruste de danske elever til livet i en globaliseret verden, der stiller nye og højere krav til, hvilke sproglige kompetencer der er nødvendige for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet både i Danmark og i udlandet. Side 5 af 12
For at styrke undervisningen i 2. fremmedsprog fremrykkes 2. fremmedsprog i tysk eller fransk til 5. klasse og gøres obligatorisk. Det betyder, at der i 5. og 6. klasse afsættes henholdsvis én og to ugentlige lektioner til tysk eller fransk i den vejledende timefordeling. Samtidig indføres der mulighed for, at eleverne fra 7. klassetrin kan fritages for undervisningen i 2. fremmedsprog. Som ved de i dag gældende regler for valg af fag træffes beslutningen om fritagelse af eleven efter samråd med forældrene og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Fra 7. klasse vil det desuden være muligt for eleverne at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde. 8. Nye fag: Håndværk og design samt Madkundskab De praktiske/musiske fag skal bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag, herunder særligt dansk og matematik. Derfor indføres et nyt fag Håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde, og desuden indgår i valgfagsrækken. Samtidig forhøjes det vejledende timetal for Håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Derudover præciseres indholdet i faget hjemkundskab, og fagets navn ændres til Madkundskab. 9. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. 10. En bedre udskoling Valgfag For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner i det vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Der åbnes for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate For at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate integreres elevog uddannelsesplanen i en samlet elevplan. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklassen til 9. klassetrin. Samtidig kan elevplanens opfølgningsdel allerede fra 7. klasse i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Aftaleparterne noterer sig endvidere, at regeringen senere vil fremsætte forslag om at fremrykke uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse og basere den på objektive kriterier. Den fremtidige elevplan skal ses i sammenhæng med og eventuelt sammentænkes med regeringens forslag om en fremrykning af uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse. Partierne i regi af aftalekredsen på FL13 om Side 6 af 12
aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, herunder Ungepakke II, vil blive inviteret til en særskilt drøftelse heraf. Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervsog Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Eleverne skal i UEA udfordres på deres uddannelsesvalg, og de skal opnå et generelt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet. UEA skal endvidere sikre eleverne en viden om ungdomsuddannelserne, og hvad de forskellige ungdomsuddannelser kan føre til. Afgangsprøver Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Det vil bidrage til at skærpe fokus på vigtigheden af at kunne beherske de færdigheder, der er nødvendige for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der foretages derfor en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler el.lign. Analysen skal senest være færdig i efteråret 2013. Folkeskolens afgangsprøver omdøbes til 9. klasseprøver, og afgangsbeviset udvides med gennemførte fag/kurser i ungdomsskoleregi. For at styrke fokus på bevægelse og motion samt idrætsfagets status og elevernes faglige udbytte af faget indføres en afsluttende prøve i idræt. Idrætsfaget vil på 9. klassetrin herved indgå i rækken af prøvefag til udtræk. 11. Få klare mål for folkeskolen Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes og udvikles ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Side 7 af 12
Reformen af folkeskolen skal år for år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. De nationale mål giver en klar retning og højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test. Det gør det muligt årligt at følge progressionen i det faglige niveau i dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin. Målene vil blive opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og de vil være et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau. 7. juni 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen: Aftaleparterne vil fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede nationale mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De tre nationale mål for folkeskolens udvikling er operationaliseret i klare, enkle og målbare resultatmål. Side 8 af 12
s handleplan for det videre arbejde: Broskolen År 1 2014-2015 Fokus: Læringsmål og En anderledes skoledag År 2 2015-2016 Fokus: Evaluering og Fokus på kvaliteten i skolens arbejde og ledelse År 3 2016-2017 Fokus: Samarbejde med lokalsamfundet og Tilliden til folkeskolen Det er hensigten, at de udvalgte områder medfører afgørende og tydelige ændringer i forhold til vores nuværende skoledag. En prioriteringsliste betyder ikke, at der ikke skal arbejdes med alle de andre områder. De inddrages i relevante sammenhænge og initiativer fra enkelte ansatte eller teams er velkomne. ÅR 1: Læringsmål og Stærkere fokus på elevernes læring. Folkeskolens elever skal blive fagligt dygtigere uanset social baggrund, og elevernes trivsel skal øges. De skal blive bedre til at læse, til matematik, engelsk, naturfag og it samtidig med, at de lærer at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemer. Det er færdigheder og kompetencer, som fremtidens unge i højere grad har brug for både i deres videre uddannelse og i deres arbejdsliv, men også som borgere i et demokratisk samfund. Fra lovforslaget1: Danmark har en god folkeskole, som skal udvikles og blive endnu bedre. Elevernes og folkeskolens faglige niveau skal forbedres og alle elever skal have mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Styrkelse af elevernes læring og folkeskolens faglige niveau skal afspejles i øget ambitionsniveau, herunder særligt i dansk og matematik. Mere undervisning i fagene dansk og matematik giver mere tid til fordybelse og mulighed for varierede undervisningsformer. Faglig fordybelse og evt. lektiehjælp skal fokusere på at styrke elevernes faglige niveau. Valgfag fremrykkes fra 8. klasse til 7. klasse for at imødekomme forskellige interesser og forudsætninger, og for at øge motivationen. Valgfag gøres obligatorisk. Side 9 af 12
Der indføres følgende måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Vi vil i Faaborg-Midtfyn kommune kendes på: At skolerne har et højt ambitionsniveau, og at der stilles høje, realistiske og positive forventninger til alle elever. At skolen opstiller tydelige læringsmål, har fokus på progression og dokumenterer denne. At læring og oplevelse af progression er grundlag for trivsel og i øvrigt er læring og trivsel gensidigt afhængige af hinanden. At alle elever forlader folkeskolen med forudsætninger til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det betyder: At ledelsen understøtter undervisernes samarbejde (team og faglige vejledere) i forhold til opstilling af mål, evaluering og dialog med såvel elever som forældre om elevernes resultater og indsats. At ledelsen formulerer tydelige krav om, at lærere og pædagoger skal opstille mål for elevernes udbytte af læringen. At ledelsen understøtter anvendelsen af læringsmål som redskab i dialogen med elever og forældre om elevernes faglige- og trivselsmæssige resultater og progression. At ledelsen følger op på elevernes resultater og indsatser. At lærere og pædagoger er i løbende dialog med eleven og forældrene i udarbejdelsen af og opfølgning på læringsmål. At lærere og pædagoger i ord og handling signalerer forventning om, at alle elever udvikler og dygtiggør sig. At forældre tager medansvar for klassens og fællesskabets trivsel. At forældre aktivt støtter deres barn og skolen i at nå læringsmålene. At eleven er aktiv i udarbejdelsen af egne læringsmål og arbejdet hen i mod disse. At eleven har et medansvar for trivslen i klassen og i fællesskabet. At skolebestyrelserne minimum 1 gang årligt forholder sig til skolens arbejde med trivsel, læringsmål, progression og dokumentation. Flere undervisningstimer og en anden skoledag Folkeskolereformen betyder, at eleverne får flere undervisningstimer, men flere timer er i sig selv ikke nok til at sikre en bedre læring og en højere kvalitet. Man kan ikke løse folkeskolens udfordringer med mere af det samme. Hvis elever, der i dag har svært ved at indfri skolens faglige krav, skal lykkes bedre i fremtiden, skal de møde en anden skoledag. Det skal være en skoledag som er længere, men frem for alt en skoledag, som motiverer og aktiverer alle elever i kraft af en varieret undervisning. Fra lovforslaget: Styrkelse af faglig fordybelse i klasseundervisningen og i den understøttende undervisning kan der arbejdes med elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Side 10 af 12
Varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever. Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Mere undervisning i fagene dansk og matematik giver mere tid til fordybelse og mulighed for varierede undervisningsformer. Undervisningen, der foregår i den øvrige del af skoledagen, skal hæve det faglige niveau og give mulighed for at lære på flere måder og bl.a. koble af teori og praksis og undervisning. Den understøttende undervisning supplerer og understøtter den fagopdelte undervisning i fagene. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre uddannelser. På 7. 9. klassetrin kan flg. fag og emner udbydes som valgfag: (tysk, fransk, spansk, medier, billedkunst, fotolære, filmkundskab, drama, musik, håndværk og design, madkundskab, almindelige indvandrersprog, arbejdskendskab). Herudover kan kommunalbestyrelsen godkende undervisning i valgfag, der ligger ud over, fx astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag. Undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne deltager i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteklasser i idræt og musik på 7.-10. klassetrin. Skolens leder kan tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole. Skolens leder kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene i den del af skoledagen, som ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner. Den understøttende undervisning skal anvendes både til direkte fagrelateret indhold, og til at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Undervisningsministeriet mener, at lovforslaget har positive ligestillingsmæssige konsekvenser for drengene i folkeskolen. Side 11 af 12
Vi vil i Faaborg-Midtfyn kommune kendes på: At eleverne har en sammenhængende, motiverende og aktiv skoledag, som er båret af høj kvalitet og variation i undervisningen Det betyder: At ledelsen skaber rammerne for den sammenhængende skoledag og sikrer, at skoledagen på denne måde understøtter elevernes læring. At ledelsen arbejder med en fleksibel tilrettelæggelse af skoleåret, herunder muligheden for holddannelse. At ledelsen sammen med personalet integrerer kommunale strategier på skoleområdet, f.eks. den kulturelle rygsæk, science, film og medier, sundhed og motion, gerne på tværs af skoler. At ledelsen sammen med lærere og pædagoger sikrer en skoledag, hvor forskellige læringsformer er i spil, såsom teoretisk, praktisk, kropslig, kreativ og æstetisk læring. At lærere og pædagoger sikrer, at eleverne kan relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen og omvendt. At forældre og bestyrelse informeres om formålet med den nye skoledag og de anderledes undervisningsformer, så de har mulighed for aktivt at støtte op om arbejdet. At eleverne er aktive ift. at tilkendegive hvornår og hvordan, de bedst lærer. At innovation og entreprenørskab indgår i elevernes hverdag. Giv børnene ret til at lege og lære, at drømme og forme, leve og være. Kun der, hvor børn kan føle sig trygge, gror det, de gamle kaldte lykke. Carl Scharnberg Venlig hilsen Flemming Mortensen skoleinspektør Side 12 af 12